Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32006L0048
 
32006L0049
 
32010L0076
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov
Kapitel 3 Afgrænsning af poster i og uden for handelsbeholdningen
Kapitel 4 Kreditrisiko
Kapitel 5 Markedsrisiko
Kapitel 6 Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko
Kapitel 7 Operationel risiko
Kapitel 8 Virksomhedens oplysningsforpligtelser
Kapitel 9 Indberetningsform
Kapitel 10 Straffebestemmelser
Kapitel 11 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v
Bilag Indholdsfortegnelse
Bilag 1 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov
Bilag 2 Krav ved medregning af poster i handelsbeholning
Bilag 3 Standardmetoden for kreditrisiko
Bilag 4 Klassificering af ikke-balanceførte poster
Bilag 5 Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsinstituttet til fastlæggelse af risikovægt
Bilag 6 Godkendelse af kreditvurderingsinstitutter
Bilag 7 Kreditrisikoreducerende metoder under standardmetoden for kreditrisiko
Bilag 8 Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)
Bilag 9 Kreditrisikoreducerede metoder under den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko
Bilag 10 Opgørelse af eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter m.v. ved netting
Bilag 11 Securitisering
Bilag 12 Positionsrisiko i handelsbeholdningen
Bilag 13 Råvarerisiko
Bilag 14 Valutakursrisiko
Bilag 15 Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)
Bilag 16 Modpartsrisiko
Bilag 17 Typer af afledte finansielle instrumenter
Bilag 18 Basisindikator- og standardindikatormetoderne for operationel risiko
Bilag 19 Den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller)
Bilag 20 Virksomhedens oplysningsforpligtelser
Bilag 21 Ansøgning om den interne ratingbaserede metode for kreditrisikoDette bilag indeholder bestemmelserne om ansøgning om tilladelse til at anvende IRB-metoden, jf. § 19.
Bilag 22 Ansøgning om interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)
Bilag 23 Ansøgning om den interne modelmetode for modpartsrisiko (EPE-modeller)
Bilag 24 Ansøgning om den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kapitaldækning1)

I medfør af § 124, stk. 9, § 143, stk. 1, nr. 1-5 og 7 og stk. 3, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på

1) Pengeinstitutter.

2) Realkreditinstitutter.

3) Fondsmæglerselskaber.

4) Investeringsforvaltningsselskaber.

5) Filialer her i landet af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

6) Holdingvirksomheder som defineret i § 5, stk. 1, nr. 10-14, i lov om finansiel virksomhed, og som er omfattet af kravene i § 170, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed.

7) Koncerner, hvor en af de under nr. 1-4 eller 6 nævnte virksomheder er en modervirksomhed, og hvor der i henhold til § 170, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed skal foretages en konsolide-ret opgørelse.

8) Delkoncerner, hvor en af de under nr. 1-4 eller 6 nævnte virksomheder er en modervirksomhed, og hvor der i henhold til § 171, stk. 2, § 172, stk. 2, § 173, stk. 2, eller § 174, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal foretages en konsolideret opgørelse.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutter og selskaber benævnes i det følgende ”virksomheder”.

§ 2. Virksomhederne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser affattet i overensstemmelse med denne bekendtgørelse og tilhørende bilag.

§ 3. Basiskapitalen opgøres i overensstemmelse med bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital.

§ 4. Ved institutter forstås i denne bekendtgørelse de i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte kreditinstitutter, de i § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed nævnte investeringsselskaber og de i § 5, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed nævnte administrationssel-skaber, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn af Finanstilsynet eller tilsvarende udenlandske kompetente myndigheder.

Stk. 2. Ved en virksomheds arbejdende kapital forstås summen af indlån, udstedte obligationer m.v., efterstillet kapital og egenkapital.

Stk. 3. Ved fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger forstås følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 3 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.:

1) Udgifter til personale og administration (post 8).

2) Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver (post 9).

3) Andre driftsudgifter (post 10).

Stk. 4. Ved eksponeringer forstås i denne bekendtgørelse aktiver og ikke-balanceførte poster.

Stk. 5. Ved værdipapirfinansieringsinstrumenter forstås i denne bekendtgørelse genkøbstransaktioner, margenlån samt transaktioner vedrørende udlån eller indlån af værdipapirer eller råvarer.

Stk. 6. Ved genkøbstransaktioner forstås enhver aftale, hvorefter en virksomhed eller dets medkontrahent overdrager værdipapirer, råvarer eller garanterede rettigheder til at erhverve værdipapirer eller råvarer, og samtidig forpligter sig til at købe dem, eller tilsvarende værdipapirer eller råvarer, tilbage på et senere tidspunkt til en nærmere angiven pris. Dette vil være en genkøbsaftale (salgs- og tilbagekøbsforretning) for den virksomhed, der sælger værdipapirerne eller råvarerne, og en omvendt genkøbsaftale (købs- og tilbagesalgsforretning) for den virksomhed, der køber værdipapirerne eller råvarerne. For genkøbstransaktioner, der omfatter køb eller salg af garanterede rettigheder, skal den pågældende garanti gives af et reguleret marked eller et tilsvarende udenlandsk marked for værdipapirer, der er i besiddelse af rettighederne til værdipapirerne eller råvarerne. Aftalen om en genkøbstransaktion må ikke give en virksomhed mulighed for at overdrage eller pantsætte et bestemt værdipapir eller en bestemt råvare til mere end én medkontrahent ad gangen.

Stk. 7. Ved margenlån forstås i denne bekendtgørelse transaktioner, hvori et kreditinstitut yder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af eller handel med værdipapirer med sikkerhed i de pågældende værdipapirer. Margenlån omfatter ikke andre lån, som måtte være sikret ved sikker-hedsstillelse i form af værdipapirer.

Stk. 8. Ved udlån eller indlån af værdipapirer eller råvarer forstås alle transaktioner, hvorved en virksomhed eller dets medkontrahent overdrager værdipapirer eller råvarer mod passende sikkerhed og betinget af, at låntageren vil tilbagelevere værdipapirer eller råvarer af samme type på et senere tidspunkt, eller når overdrageren anmoder herom.

Stk. 9. Ved terminsforretninger forstås transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir eller et beløb i fremmed valuta til gengæld for kontanter eller andre finansielle instrumenter – eller omvendt – på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fastsat til mere end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion og fem arbejdsdage efter den dag, hvor virksomheden har indgået transaktionen.

Stk. 10. Ved securitiseringspositioner og resecuritiseringspositioner forstås i denne bekendtgørelse eksponeringer mod securitiseringer og resecuritiseringer, jf. bilag 11.

Stk. 11. Ved et kontantlignende instrument forstås et indlånsbevis eller lignende instrument, der udstedes af det långivende kreditinstitut.

Stk. 12. Ved et konvertibelt værdipapir forstås i denne bekendtgørelse et værdipapir, som efter ihændehaverens valg kan ombyttes til et andet værdipapir.

Stk. 13. Ved en warrant forstås i denne bekendtgørelse et værdipapir, der giver ihændehaveren ret til at købe et underliggende aktiv til en fastsat kurs i warrantens løbetid eller ved dens udløb, og som kan afvikles ved levering af det underliggende aktiv eller ved kontant afregning.

Stk. 14. Ved Ved et afledt finansielt instrument, der handles ”over-the-counter” (”OTC derivat”), forstås i denne bekendtgørelse en post, der er opført på listen i bilag 17, bortset fra poster, hvor eksponeringens størrelse fastsættes til nul ifølge § 46, stk. 1.

Kapitel 2

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov

§ 5. Virksomhedens bestyrelse og direktion skal fastsætte virksomhedens tilstrækkelige basiskapital og individuelle solvensbehov (solvensbehovet). Ved opgørelsen skal virksomheden tage hensyn til de forhold, der er beskrevet i bilag 1.

Stk. 2. Solvensbehovet opgøres som den procentdel, som den tilstrækkelige basiskapital udgør af de risikovægtede poster.

Stk. 3. Solvensbehov skal indberettes til Finanstilsynet.

Kapitel 3

Afgrænsning af poster i og uden for handelsbeholdningen

§ 6. En virksomheds handelsbeholdning består af følgende poster, som virksomheden besidder med handelshensigt eller for at afdække andre elementer i handelsbeholdningen:

1) Værdipapirer.

2) Afledte finansielle instrumenter, der fremgår af bilag 17.

3) Værdipapirfinansieringsinstrumenter.

4) Terminsforretninger.

5) Kreditderivater.

Stk. 2. Positioner, der indehaves med en handelshensigt, er positioner, der indehaves med henblik på videresalg, og/eller som tages for at få fordel af faktiske eller kortsigtede forskelle mellem købs- og salgspriser eller af andre pris- eller renteændringer. Begrebet ”positioner” omfatter positioner i værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, som virksomheden har for egen regning, og positioner baseret på kundebetjening og market making.

Stk. 3. Handelsbeholdningen omfatter bl.a. værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der indgår i puljeordninger, hvor hele det positive afkast af de omfattede værdipapirer og afledte finansielle instrumenter tilfalder kunderne, og hele det negative afkast af værdipapirer og afledte finansielle instrumenter bæres af kunderne. Puljeordningers beholdning af virksomhedens egne aktier og egne obligationer indgår i opgørelsen af markedsrisici til markedsværdi.

Stk. 4. Forpligtelserne, der modsvarer aktiverne m.v. nævnt under stk. 3, indgår i handelsbeholdningen.

Stk. 5. Handelsbeholdningen omfatter ikke præmieobligationer og pantebreve.

Stk. 6. Poster i handelsbeholdningen skal enten være frie for begrænsende klausuler vedrørende mulighederne for at handle dem eller kunne afdækkes.

§ 7. Positioner og porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde kravene i bilag 2. Virksomhederne skal etablere og opretholde systemer og kontroller til styring af handelsbeholdnin-gen i overensstemmelse med bilag 2.

Kapitel 4

Kreditrisiko

§ 8. Ved opgørelsen af risikovægtede poster for kreditrisiko skal virksomheden anvende standardmetoden for kreditrisiko, der fremgår af §§ 9-18, eller den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, der fremgår af §§ 19-33.

Stk. 2. Ved poster med kreditrisiko forstås i denne bekendtgørelse eksponeringer uden for handelsbeholdningen, inklusive eksponeringer med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen, samt eksponeringer med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen.

Standardmetoden for kreditrisiko

§ 9. En virksomhed, der anvender standardmetoden for kreditrisiko, skal opdele eksponeringer i følgende kategorier:

1) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker.

2) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker.

3) Eksponeringer mod offentlige enheder.

4) Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker.

5) Eksponeringer mod internationale organisationer.

6) Eksponeringer mod institutter, jf. § 4, stk. 1.

7) Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v.

8) Eksponeringer mod detailkunder.

9) Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom.

10) Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk.

11) Dækkede obligationer.

12) Securitiseringspositioner.

13) Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering.

14) Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger.

15) Andre eksponeringer.

Stk. 2. Eksponeringer vægtes efter bestemmelserne i bilag 3.

§ 10. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster efter standardmetoden for kreditrisiko indgår eksponeringerne med deres værdi i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog stk. 2-6 samt §§ 42-49. Et aktiv, der fratrækkes basiskapitalen, indgår ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster.

Stk. 2. En virksomhed, som anvender en nettingaftale, der opfylder minimumskravene i bilag 10, pkt. 2-5, kan for værdipapirfinansieringsinstrumenter, der er omfattet af nettingaftalen, opgøre eksponeringens størrelse efter bestemmelserne i bilag 10, jf. dog § 43.

Stk. 3. En virksomhed, som har tilladelse til at anvende den interne modelmetode til beregning af eksponeringens størrelse under en nettingaftale, der opfylder minimumskravene i bilag 10, pkt. 2-5, kan for terminsforretninger, der er omfattet af nettingaftalen, opgøre eksponeringens størrelse efter bestemmelserne i bilag 10, pkt. 14-23, i stedet for efter § 44.

Stk. 4. Bestemmelserne om tilladelse til anvendelse af den interne modelmetode til beregning af eksponeringens størrelse under nettingaftaler i henhold til stk. 2 og 3, fremgår af bilag 10, pkt. 14-23.

Stk. 5. Ikke-balanceførte poster, der ikke er omfattet af stk. 2-4 eller §§ 42-49, indgår med den nominelle værdi med fradrag for hensættelser og opdeles i poster med fuld risiko, poster med mellemliggende risiko, poster med mellemliggende/lav risiko og poster med lav risiko efter bestemmelserne i bilag 4. Poster med fuld risiko indgår i opgørelsen af eksponeringens størrelse med 100 pct. af det nominelle beløb, poster med mellemliggende risiko indgår med 50 pct. af det nominelle beløb, poster med mellemliggende/lav risiko med 20 pct. af det nominelle beløb og poster med lav risiko med 0 pct.

Stk. 6. Stk. 1-5 gælder ikke for securitiseringspositioner, jf. § 11.

§ 11. En virksomhed, der anvender standardmetoden for kreditrisiko, skal ved opgørelsen af de risikovægtede poster medregne effekten af securitisering af virksomhedens eksponeringer samt opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen efter bestemmelserne i bilag 11.

Stk. 2. I tilfælde hvor kravene i bilag 11, pkt. 31, 32, 33, 34 og 37, ikke er opfyldt på grund af virksomhedens uagtsomhed eller undladelse, kan Finanstilsynet pålægge den pågældende virksomhed en hensigtsmæssig supplerende risikovægtning på mindst 250 pct. af risikovægten, som ellers ville gælde for de relevante securitisationspositioner i henhold til bestemmelserne i bilag 11, dog således at den supplerende risikovægtning højest vil resultere i en samlet risikovægt på 1.250 pct. Finanstilsynet kan forhøje risikovægtningen gradvist ved efterfølgende overtrædelser af kravene i bilag 11, pkt. 31, dog således at forhøjelsen højest kan resultere i en samlet risikovægt på 1.250 pct.

§ 12. En virksomhed, der anvender standardmetoden for kreditrisiko, kan ved opgørelsen af de risikovægtede poster medregne effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån efter bestemmelserne i bilag 7.

Stk. 2. Effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån i medfør af stk. 1 opgøres før anvendelse af vægtene for poster med mellemliggende risiko, poster med mellemliggende/lav risiko og poster med lav risiko i § 10, stk. 5.

§ 13. Ved opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer kan virksomheden anvende godkendte kreditvurderingsinstitutters kreditvurderinger, jf. §§ 15-18. Brugen af kreditvurderingsinstitutters kreditvurderinger til fastsættelse af de risikovægtede poster skal være konsistent og i overensstemmelse med bilag 5.

§ 14. Kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer, herunder landeklassifikationer udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), kan bruges til at opgøre risikovægtene for centralregeringer og centralbanker.

Stk. 2. Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne eksportkreditagenturer skal opfylde samme kriterier som kreditvurderinger fra kreditvurderingsinstitutterne ved fastlæggelse af risikovægte, jf. § 13.

§ 15. Hvis virksomheden anvender kreditvurderinger fra godkendte kreditvurderingsinstitutter, skal den benytte kreditvurderinger, hvor de kreditvurderede enheder selv har anmodet om at blive kreditvurderet (solicited rating), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at virksomheder anvender kreditvurderinger, hvor de kreditvurderede enheder ikke selv har anmodet om at blive kreditvurderet (unsolicited ratings).

§ 16. En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til fastsættelse af en eksponerings risikovægt, hvis det kreditvurderingsinstitut, der tilvejebringer den, er blevet godkendt til dette formål af Finanstilsynet.

Stk. 2. Mindst et dansk kreditinstitut skal forvente at anvende kreditvurderingsinstituttets kreditvurderinger til bestemmelse af eksponeringers risikovægte, før kreditvurderingsinstituttet kan godkendes.

§ 17. Et kreditvurderingsinstitut kan kun godkendes, hvis kreditvurderingsinstituttets kreditvurderingsmetoder opfylder kravene til objektivitet, uafhængighed, løbende kontrol og gennemsigtighed, samt at kreditvurderingerne opfylder kravene til troværdighed og gennemsigtighed, jf. bilag 6.

Stk. 2. . Er et kreditvurderingsinstitut registreret som kreditvurderingsbureau i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, betragtes kravene i stk. 1 om objektivitet, uafhængighed, løbende kontrol og gennemsigtighed af vurderingsmetode som opfyldt.

Stk. 3. Er et kreditvurderingsinstitut blevet godkendt af kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan Finanstilsynet godkende det pågældende kreditvurderingsinstitut på grundlag af den vurdering, der er foretaget i det andet land.

§ 18. Under hensyntagen til de kriterier, der er fastsat i bilag 5, fastsætter Finanstilsynet, hvilke kreditkvalitetstrin kreditvurderinger fra et godkendt kreditvurderingsinstitut kan indgå i.

Stk. 2. Har de kompetente myndigheder i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, truffet bestemmelse i henhold til stk. 1, kan Finanstilsynet godkende brugen af disse kreditkvalitetstrin.

Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)

§ 19. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomheden i stedet for standardmetoden for kreditrisiko opgør de risikovægtede poster vedrørende henholdsvis kreditrisiko uden for handelsbeholdningen, positioner i aktier uden for handelsbeholdningen, andele i kollektive investeringsordninger uden for handelsbeholdningen og udvandingsrisici på erhvervede kundefordringer efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 3-112 (IRB-metoden). Der kræves særskilt tilladelse til hvert af de i § 1, stk. 1, nævnte virksomheder.

Stk. 2. Der kræves særskilt tilladelse til hvert af de i § 1, stk. 1, nævnte virksomheder.

Stk. 3. En ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal udformes efter bestemmelserne i bilag 21.

Stk. 4. Hvis virksomheden indgår i en koncern, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab beliggende i Danmark, indsender modervirksomheden ansøgningen om tilladelse til Finanstilsynet efter bestemmelserne herfor i bilag 21. Hvis modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed beliggende i Danmark, indsender alle virksomheder i fællesskab en ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet. Hvis modervirksomheden er beliggende i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor proceduren i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, art. 129, stk. 2, finder anvendelse, følges de retningslinjer for ansøgning om godkendelse af IRB-metoden, som er fastsat af de kompetente myndigheder i det land, hvor modervirksomheden er beliggende.

Stk. 5. En ansøgning om tilladelse til anvendelse af IRB-metoden skal omfatte samtlige eksponeringer i alle juridiske enheder, der indgår i koncernen, dog med de muligheder for midlertidige og permanente undtagelser, der fremgår af §§ 24-26.

§ 20. Der kan kun gives tilladelse til anvendelse af IRB-metoden i medfør af § 19, hvis virksomhedens systemer til styring og rating af eksponeringer med kreditrisiko opfylder kravene i bilag 8, pkt. 113-242.

Stk. 2. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan Finanstilsynet tillade, at minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, opfyldes for koncernens modervirksomhed og dets dattervirksomheder set under ét.

§ 21. Hvis virksomheden indgår i en koncern, hvor modervirksomheden eller et eller flere dattervirksomheder er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor proceduren i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, art. 129, stk. 2, finder anvendelse, kan Finanstilsynet tillade anvendelse af IRB-metoden på vilkår aftalt med de kompetente myndigheder i det pågældende land, forudsat at bestemmelserne vedrørende virksomhedernes anvendelse af IRB-metoden som beskrevet i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut er opfyldt.

§ 22. En virksomhed, der søger om tilladelse til at anvende IRB-metoden, skal dokumentere, at den for de relevante eksponeringskategorier har anvendt ratingsystemer, som i det væsentlige opfylder minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, i en periode på mindst tre år forud for den påtænkte an-vendelse af IRB-metoden.

Stk. 2. For at opnå godkendelse til anvendelse af IRB-metoden skal hovedparten af virksomhedens centrale forretningsområder, som ikke er omfattet af en tilladelse til permanent undtagelse, jf. § 26, være dækket af IRB-metoden på godkendelsestidspunktet.

§ 23. En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden søger om tilladelse til at benytte egne estimater for tab ved misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal dokumentere, at den har beregnet og anvendt egne estimater for LGD og CF på en måde, der i det væsentlige opfylder minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, i en periode på mindst tre år forud for den påtænkte anvendelse af egne estimater for disse parametre for de relevante eksponeringskategorier.

§ 24. Finanstilsynet kan tillade virksomheden at indføre IRB-metoden i virksomheden, virksomhedens modervirksomhed og deres dattervirksomheder efter en på forhånd aftalt udrulningsplan. En udrulningsplan kan omfatte en trinvis indførelse af IRB-metoden på følgende områder:

1) Eksponeringskategorier inden for samme forretningsenhed.

2) Forretningsenheder, herunder juridiske enheder inden for samme koncern.

3) Underkategorierne detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom, kvalificerede revolverende detaileksponeringer og øvrige detaileksponeringer.

4) Anvendelse af egne estimater for LGD eller CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer for virksomheder, der har fået tilladelse til at anvende egne estimater for LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer.

Stk. 2. Trinvis indførelse i medfør af stk. 1, nr. 1-3, indebærer, at virksomheden midlertidigt anvender standardmetoden for kreditrisiko på de områder, der er omfattet af udrulningsplanen.

Stk. 3. Trinvis indførelse i medfør af stk. 1, nr. 4, indebærer, at virksomheden for de eksponeringskategorier og forretningsenheder, som er omfattet af udrulningsplanen for de respektive risiko-parametre, anvender de i bilag 8, pkt. 60-70, fastsatte værdier for LGD eller de i § 27, stk. 8, nr. 1, fastsatte værdier for CF.

Stk. 4. Virksomheden skal anvende egne beregninger af løbetiden (M) efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 61-67, for alle erhvervs-, institut- og statseksponeringer, såfremt virksomheden anvender egne estimater for LGD eller CF på nogle eksponeringskategorier inden for erhvervs-, institut- eller statseksponeringer.

Stk. 5. Benytter virksomheden IRB-metoden for mindst én eksponeringskategori, skal virksomheden samtidig benytte IRB-metoden for aktieeksponeringskategorien, medmindre aktieeksponeringer undtages permanent i medfør af § 26, stk. 1, nr. 5, 6 og 9.

§ 25. Den trinvise indførelse i medfør af § 24 skal ske inden for en rimelig tidsfrist, dog maksimalt tre år efter anvendelsen af IRB-metoden er påbegyndt, og på nærmere fastlagte betingelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Den samlede tidsplan og rækkefølgen for den trinvise indførelse skal, sammen med de betingelser, der knytter sig til den trinvise indførelse, fremgå af virksomhedens udrulningsplan.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade en længere tidsfrist end angivet i stk. 1 og kan tillade, at udrulningsplanen ændres i løbet af udrulningsperioden, hvis forretningsmæssige eller andre væsentlige forudsætninger ændrer sig.

§ 26. Finanstilsynet kan tillade virksomheden at undtage følgende eksponeringer permanent fra IRB-metoden og i stedet anvende standardmetoden for kreditrisiko for de pågældende eksponeringer:

1) Eksponeringer mod den danske stat, danske regioner, danske kommuner, Grønlands Selvstyre , Færøernes Landsstyre, grønlandske og færøske kommuner, Den danske Folkekirke samt Danmarks Nationalbank.

2) Eksponeringer mod centralregeringer, regionale myndigheder, lokale myndigheder, offentlige enheder og centralbanker i andre medlemsstater eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor virksomhedens dattervirksomhed eller modervirksomhed eller modervirksomhedens andre dattervirksomheder er hjemmehørende og omfattet af direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut eller direktiv om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, forudsat at følgende er opfyldt:

a) Der i kraft af særlige offentlige arrangementer ikke er nogen forskel i risikoen mellem eksponeringer mod staten og disse øvrige eksponeringer.

b) Eksponeringerne mod centralregeringen er forbundet med nulvægt under standardmetoden for kreditrisiko.

3) Andre eksponeringer mod centralregeringer, regionale myndigheder, lokale myndigheder, offentlige enheder og centralbanker, som ikke er omfattet af nr. 1 og 2, men hvor antallet af væsentlige modparter er begrænset, og det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt for virksomheden at indføre et ratingsystem for disse modparter.

4) Instituteksponeringer, hvor antallet af væsentlige modparter er begrænset, og det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt for virksomheden at indføre et ratingsystem for disse modparter.

5) Aktieeksponeringer, herunder aktieeksponeringer som er underliggende til investeringsandele i kollektive investeringsordninger, der er omfattet af bilag 8, pkt. 110, hvis den samlede værdi af disse eksponeringer i gennemsnit igennem det foregående år ikke overstiger 10 pct. af virksomhedens basiskapital. Hvis antallet af disse aktieeksponeringer er mindre end 10 individuelle besiddelser, er grænsen på 5 pct. af virksomhedens basiskapital.

6) Aktieeksponeringer mod enheder, hvis kreditforpligtelser berettiger til nulvægt efter standardmetoden for kreditrisiko, herunder offentligt støttede foretagender, på hvilke der kan anvendes nulvægt.

7) Eksponeringer mod modparter, som er virksomhedens modervirksomhed, virksomhedens dattervirksomhed eller en dattervirksomhed af virksomhedens modervirksomhed.

8) Eksponeringer i ikke-centrale forretningsenheder samt mod eksponeringskategorier, der er uvæsentlige med hensyn til størrelse og risikoprofil, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Forretningsenheder og eksponeringskategorier, som undtages fra IRB-metoden med denne begrundelse, skal samlet udgøre under 15 pct. af de risikovægtede poster, jf. dog stk. 2.

b) En enkelt forretningsenhed eller en enkelt eksponeringskategori, der i sig selv udgør op mod 15 pct. af de risikovægtede poster, betragtes ikke som uvæsentlig og kan dermed ikke undtages fra IRB-metoden, jf. dog stk. 2.

9) Aktieeksponeringer, som andre medlemsstater eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, har undtaget i medfør af artikel 89, stk. 1, litra f og g, i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tillade, at grænserne i stk. 1, nr. 8, litra a og b, i en periode overskrides, og at særlige eksponeringer permanent undtages fra grænserne.

§ 27. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster i medfør af § 19 indgår eksponeringer med deres værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering, jf. dog stk. 2-9 samt §§ 42-49. Dette gælder også aktiver erhvervet til en pris forskellig fra det skyldige beløb. Et aktiv, der fratrækkes basiskapitalen, indgår ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster.

Stk. 2. Eksponeringer, der måles til dagsværdi i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., indgår med dagsværdien af eksponeringen før nedskrivninger og hensættelser for kreditrisiko.

Stk. 3. Eksponeringer i form af aktier uden for handelsbeholdningen indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Stk. 4. Eksponeringer i form af aktiver uden modparter, som defineret i bilag 8, pkt. 24, indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Stk. 5. Eksponeringer i relation til kreditrisiko på erhvervede fordringer opgøres til det udestående beløb fratrukket solvenskravet for udvandingsrisiko, jf. bilag 8, pkt. 106 og 107. Solvenskravet til udvandingsrisiko opgøres på grundlag af det udestående beløb uden anvendelse af bestemmelserne om risikoreduktion i bilag 9.

Stk. 6. Eksponeringer i form af værdipapirer, der stilles til sikkerhed eller udlånes i forbindelse med værdipapirfinansieringsinstrumenter, indgår med den værdi, de opgøres til i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog stk. 7 og § 43.

Stk. 7. § 10, stk. 2-4, gælder tilsvarende for en virksomhed, som anvender IRB-metoden for kreditrisiko.

Stk. 8. Ikke-balanceførte poster, der ikke er omfattet af stk. 7 eller §§ 42-49, indgår med det nominelle beløb uden fradrag for hensættelser multipliceret med en konverteringsfaktor (CF) efter følgende kriterier:

1) En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden ikke har tilladelse til at benytte egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, som defineret i bilag 8, pkt. 6-8, skal anvende følgende CF'er for ikke-balanceførte eksponeringer inden for de pågældende eksponeringskategorier:

a) For kredittilsagn, som virksomheden kan opsige når som helst, uden varsel og uden betingelser, eller som effektivt sikrer automatisk opsigelse ved en forringelse af modpartens kreditkvalitet, anvendes en CF på 0 pct. Virksomheden skal for at kunne anvende en CF på 0 pct. nøje overvåge modpartens finansielle situation, og dens interne kontrolsystemer skal øjeblikkeligt kunne identificere forringelser af modpartens kreditkvalitet.

b) For åbne og bekræftede remburser med kort løbetid og lignende instrumenter anvendes en CF på 20 pct. både for den udstedende og adviserende virksomhed.

c) For uudnyttede købetilsagn for revolverende erhvervede fordringer med specifikke debitorer, der kan opsiges uden betingelser, eller hvor det effektivt er sikret, at virksomheden au-tomatisk kan opsige dem når som helst og uden varsel, skal der anvendes en CF på 0 pct. Virksomheden skal for at kunne anvende en CF på 0 pct. nøje overvåge debitors finansielle situation, og dens interne kontrolsystemer skal øjeblikkeligt kunne identificere forringelser af debitors kreditkvalitet.

d) For andre kredittilsagn, inklusive lånetilbud, som ikke er omfattet af litra a, og garantier for låneprogrammer, anvendes en CF på 75 pct.

e) Alle andre ikke-balanceførte poster end de, der er nævnt i litra a-d, placeres i risikokategorier i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 4. Ved opgørelsen af eksponeringens størrelse for eksponeringer med fuld risiko anvendes en CF på 100 pct. For eksponeringer med mellemliggende risiko anvendes en CF på 50 pct. For eksponeringer med mellemliggende/lav risiko anvendes en CF på 20 pct. For eksponeringer med lav risiko anvendes en CF på 0 pct.

2) Virksomheder, der har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal, bortset fra områder der er omfattet af trinvis indførelse i medfør af § 24, stk. 1, nr. 4, anvende egne estimater for CF for de produktkategorier, der er nævnt i nr. 1, litra a-d og litra e, 3.-5. pkt.

3) Virksomheden skal for detaileksponeringer, som defineret i bilag 8, pkt. 11-19, anvende egne estimater for CF for produktkategorierne nævnt i nr. 1, litra a-d og litra e, 3.-5. pkt.

4) Er en forpligtelse knyttet til udvidelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to CF'er, der gælder for de enkelte forpligtelser.

Stk. 9. Stk. 1-8 gælder ikke for securitiseringspositioner, jf. § 30.

§ 28. En virksomhed, der anvender IRB-metoden, skal opgøre de forventede tab på eksponeringer omfattet af IRB-metoden samt forskellen mellem de forventede tab og de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser på disse eksponeringer efter bestemmelserne i bilag 8, pkt. 243-256.

§ 29. En virksomhed, der anvender IRB-metoden, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan ved opgørelsen af de risikovægtede poster og de forventede tab for disse eksponeringsklasser medregne effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige udlån og indlån efter bestemmelserne i bilag 9, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En virksomhed, som har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD og CF for erhvervs, institut- og statseksponeringer, er omfattet af bestemmelserne i bilag 9, pkt. 14-16, om betingelserne for at anvende risikovægtformlen for anerkendelse af ”dobbelt misligholdelseseffekten” for garantier og kreditderivater i form af ”total return swaps” og ”credit default swaps”, jf. bilag 8, pkt. 80 og 81.

Stk. 3. En virksomhed, der anvender IRB-metoden, og som anvender enten den enkle risikovægtmetode eller PD/LGD-metoden for aktier uden for handelsbeholdningen, kan medregne effekten af garantier og kreditderivater, der er opnået på disse aktieeksponeringer, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 9.

Stk. 4. Effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting i medfør af stk. 1 og 2 opgøres før anvendelse af konverteringsfaktorerne (CF) i § 27, stk. 8.

§ 30. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, skal ved opgørelsen af de risikovægtede poster medregne effekten af securitisering af virksomhedens eksponeringer samt opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen efter bestem-melserne i bilag 11.

Stk. 2. I tilfælde hvor kravene i bilag 11, pkt. 31, 32, 33, 34 og 37, ikke er opfyldt på grund af virksomhedens uagtsomhed eller undladelse, kan Finanstilsynet pålægge den pågældende virksomhed en hensigtsmæssig supplerende risikovægtning på mindst 250 pct. af risikovægten, som ellers ville gælde for de relevante securitisationspositioner i henhold til bestemmelserne i bilag 11, dog således at den supplerende risikovægtning højest vil resultere i en samlet risikovægt på 1.250 pct. Finanstilsynet kan forhøje risikovægtningen gradvist ved efterfølgende overtrædelser af kravene i bilag 11, pkt. 31, dog således at forhøjelsen højest kan resultere i en samlet risikovægt på 1.250 pct.

§ 31. En virksomhed, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden, kan ikke ophøre hermed og i stedet anvende standardmetoden for kreditrisiko, medmindre virksomheden opnår tilladelse dertil fra Finanstilsynet.

§ 32. En virksomhed, der i forbindelse med anvendelse af IRB-metoden har tilladelse til at benytte egne estimater for tab givet misligholdelse (LGD) og konverteringsfaktorer (CF) for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan ikke ophøre hermed og i stedet anvende de i bilag 8, pkt. 50-60, fastsatte værdier for LGD eller de i § 27, stk. 8, nr. 1, fastsatte værdier for CF, medmindre virksomheden opnår tilladelse dertil fra Finanstilsynet.

§ 33. Hvis en virksomhed, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden, ophører med at opfylde kravene i bilag 8, skal virksomheden enten forelægge en plan for Finanstilsynet for en snarlig tilbagevenden til opfyldelse af kravene eller dokumentere, at manglende opfyldelse er af uvæsentlig betydning.

Kapitel 5

Markedsrisiko

§ 34. Ved opgørelsen af risikovægtede poster for positioner med markedsrisiko skal virksomheden anvende standardmetoderne for markedsrisiko, jf. §§ 35-39, eller interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller), jf. §§ 40-41.

Stk. 2. Ved positioner med markedsrisiko forstås i denne bekendtgørelse poster i handelsbeholdningen, jf. § 6, samt positioner med råvarerisiko og valutarisiko uden for handelsbeholdningen.

Standardmetoderne for markedsrisiko

§ 35. Standardmetoden for opgørelsen af de risikovægtede poster for positionsrisiko for gældsinstrumenter, aktier og andele i kollektive investeringsordninger i handelsbeholdningen fremgår af bilag 12.

§ 36. Institutter og finansielle holdingvirksomheder, hvor modervirksomhedens virksomhed udelukkende eller hovedsagligt består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, kan opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen, der er omfattet af standardmetoden for positionsrisiko i handelsbeholdningen, efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35, såfremt den pågældende virksomheds handelsbeholdning, opgjort brutto,

1) normalt udgør højst 5 pct. af virksomhedens samlede balance og ikke-balanceførte poster og normalt udgør højst modværdien af 15 mio. euro, samt

2) på intet tidspunkt overstiger 6 pct. af virksomhedens samlede balance og ikke-balanceførte po-ster og på intet tidspunkt overstiger modværdien af 20 mio. euro.

§ 37. Såfremt en virksomhed omfattet af § 36, stk. 1, i en længere periode overskrider en af de nævnte grænser i § 36, stk. 1, skal virksomheden på eget initiativ opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen efter bestemmelserne i bilag 12 og straks underrette Finanstilsynet om over-skridelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at virksomheder omfattet af § 36, stk. 1, skal opgøre de risikovægtede poster for positionsrisiko i handelsbeholdningen, jf. § 35, efter bestemmelserne i bilag 12.

§ 38. Standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positioner i råvarederivater fremgår af bilag 13.

§ 39. Standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positioner i fremmed valuta og guld fremgår af bilag 14.

Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)

§ 40. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at virksomheden opgør de risikovægtede poster for markedsrisiko ved anvendelse af interne modeller (VaR-modeller) i overensstemmelse med bilag 15 i stedet for efter standardmetoderne i bilag 12, 13 og 14. Tilladelsen kan omfatte virksomhedens renterisiko uden for handelsbeholdningen.

Stk. 2. En tilladelse kan omfatte anvendelse af interne modeller til beregning af samtlige positioner med markedsrisiko, jf. § 34, stk. 2, eller markedsrisiko for en delportefølje, således at virksomheden opgør de risikovægtede poster for markedsrisiko ved en kombination af interne modeller og standardmetoderne i bilag 12, 13 og 14.

Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 15.

Stk. 4. Tilladelsen kan omfatte brugen af interne modeller til opgørelsen af de risikovægtede poster til specifik risiko for aktier og gældsinstrumenter, hvis virksomheden opfylder kravene hertil i bilag 15, pkt. 14-28.

Stk. 5. For en virksomhed, der har tilladelse til at anvende interne modeller for specifik risiko i medfør af stk. 4, og som handler med positioner i securitiseringer, kan tilladelsen i medfør af stk. 4 omfatte muligheden for at benytte en lavere risikovægt end 1.250 pct. på positioner i securitiseringer, der i henhold til bilag 11 ville være omfattet af en risikovægt på 1.250 pct., hvis kravene hertil i bilag 15, pkt. 14-28, er opfyldt.

Stk. 6. Tilladelsen i henhold til stk. 1 kan omfatte brugen af empiriske korrelationer inden for risikokategorierne og på tværs af risikokategorierne, hvis virksomhedens systemer til beregning og vurdering af korrelationer er velfungerende og gennemføres på betryggende vis.

§ 41. Hvis virksomheden indgår i en koncern, gælder § 19, stk. 2, 4 og 5, og § 21 tilsvarende for ansøgninger i medfør af § 40.

Stk. 2. Bestemmelserne om ansøgning om anvendelse af interne modeller til markedsrisiko fremgår af bilag 22.

Kapitel 6

Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko

Modpartsrisiko

§ 42. Virksomheden skal opgøre eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 17, samt for kreditderivater inden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med enten markedsværdimetoden for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 9-16, standardmetoden for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 17-37, eller den interne modelmetode for modpartsrisiko, der fremgår af bilag 16, pkt. 38-82, jf. dog §§ 45 og 46.

Stk. 2. Virksomheden kan benytte en kombination af markedsværdimetoden og standardmetoden for modpartsrisiko i det tilfælde, der er nævnt i bilag 16, pkt. 35.

Stk. 3. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan den anvende en af metoderne nævnt i stk. 1, uanset hvilke metoder andre juridiske enheder i koncernen anvender.

§ 43. Virksomheden kan opgøre eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter i overensstemmelse med den interne modelmetode for modpartsrisiko i stedet for efter værdien i henhold til § 10, eller, hvor det er relevant, værdien efter § 27, jf. dog § 46.

§ 44. Virksomheden kan uafhængigt af den benyttede metode for opgørelse af eksponeringens størrelse for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 17, kreditderivater inden for handelsbeholdningen og værdipapirfinansieringsinstrumenter, opgøre eksponeringens størrelse for terminsforretninger i overensstemmelse med enten markedsværdimetoden for modpartsrisiko, standardmetoden for modpartsrisiko eller den interne modelmetode for modpartsrisiko, jf. dog § 46.

§ 45. Eksponeringens størrelse fastsættes til 0 på erhvervede kreditderivater, som afdækker kre-ditrisikoen på en eksponering uden for handelsbeholdningen eller på en eksponering med modparts-risiko inden for handelsbeholdningen.

Stk. 2. Virksomheden kan vælge konsistent at inkludere alle kreditderivater, som afdækker kreditrisikoen på en eksponering uden for handelsbeholdningen eller på en eksponering med modpartsrisiko inden for handelsbeholdningen, i beregningen af risikovægtede poster for modpartsrisiko.

§ 46. Eksponeringens størrelse fastsættes til 0 for afledte finansielle instrumenter, værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, der vedrører ikke-afviste kontrakter indgået med en central modpart, hvor alle deltagerne i den centrale modparts systemer dagligt stiller fuld sikkerhed for deres eksponeringer mod den centrale modpart. Eksponeringens værdi for andre eksponeringer mod en central modpart, der skyldes afledte finansielle instrumenter, værdipapirfinansieringsin-strumenter og terminsforretninger indgået med den centrale modpart, kan ligeledes sættes til 0.

§ 47. Eksponeringens størrelse for en given modpart opgøres i markedsværdimetoden for modpartsrisiko, standardmetoden for modpartsrisiko og den interne modelmetode for modpartsrisiko som summen af eksponeringens størrelse beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende modpart.

Stk. 2. Ved nettinggruppe forstås i denne bekendtgørelse en gruppe af transaktioner med en enkelt modpart, som er omfattet af et juridisk gyldigt bilateralt nettingsystem, for hvilket netting opfylder betingelserne i bilag 7 og bilag 16, pkt. 83-92. Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et juridisk gyldigt bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i henhold til bilag 16, pkt. 83-92, betragtes som sin egen nettinggruppe.

§ 48. Eksponeringens størrelse opgjort i henhold til §§ 42-47 indgår ved opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko efter bestemmelserne i kapitel 4.

Stk. 2. En virksomhed, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33, kan opgøre de risikovægtede poster for eksponeringer, der vedrører terminsforretninger, efter standardmetoden for kreditrisiko, jf. §§ 9-18, uanset omfanget af sådanne forretninger.

§ 49. Anvendelse af den interne modelmetode for modpartsrisiko kræver Finanstilsynets tilladelse.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 16, pkt. 38-82.

Stk. 3. Bestemmelserne om ansøgning om anvendelse af den interne modelmetode fremgår af bilag 23.

Stk. 4. Hvis virksomheden indgår i en koncern, gælder § 19, stk. 2, 4 og 5, og § 21 tilsvarende for ansøgninger i medfør af stk. 1-3.

Afviklingsrisiko (delivery versus payment)

§ 50. Såfremt et køb eller et salg af værdipapirer eller valuta i eller uden for handelsbeholdningen med fysisk levering, ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den femte arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, indgår afviklingsrisikoen herpå, jf. stk. 2, med en vægt på 1.250 pct., indtil afvikling har fundet sted. Hvis afviklingsrisikoen hidrørende fra en transaktion af et værdipapir eller valuta er nul eller negativ, indgår den ikke i beregningen af den samlede afviklingsrisiko.

Stk. 2. Ved køb af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som de pågældende værdipapirers markedsværdi på opgørelsesdagen minus den aftalte afviklingspris. Ved salg af værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus de pågældende værdipapirers markeds-pris på opgørelsesdagen.

Leveringsrisiko (free deliveries)

§ 51. Såfremt virksomheden har betalt for værdipapirer eller valuta i eller uden for handelsbeholdningen før levering eller har leveret værdipapirer eller valuta i eller uden for handelsbeholdningen, før den har modtaget betaling, indgår leveringsrisikoen med følgende vægte, jf. dog stk. 4:

1) Frem til og med første aftalte forfaldsdag vægtes de udestående betalinger, værdipapirer og valutaer med 0 pct.

2) Efter første aftalte forfaldsdag og frem til og med fire arbejdsdage efter anden aftalte forfaldsdag vægtes de udestående betalinger, værdipapirer og valutaer som eksponeringer efter bestemmelserne i kapitel 4, jf. dog stk. 2 og 3.

3) Fra femte arbejdsdag efter anden aftalte forfaldsdag og frem til, at tilgodehavendet, værdipapirerne eller valutaer enten betales, leveres eller afskrives, fradrages værdien af de overførte betalinger, værdipapirer og valutaer samt en eventuel positiv markedsværdi af forretningen i basis-kapitalen, jf. § 28, stk. 1, nr. 18, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital.

Stk. 2. Hvis virksomheden anvender IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33, kan virksomheden ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, tildele en sandsynlighed for misligholdelse (PD) til modparter, som den ikke har eksponeringer mod uden for handelsbeholdningen, på baggrund af modpartens eksterne rating. Hvis virksomheden anvender IRB-metoden med egne estimater for LGD, kan virksomheden ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, tildele eksponeringen en LGD-værdi som fastsat i bilag 8, pkt. 53, såfremt virksomheden benytter LGD-værdier som fastsat i bilag 8, pkt. 53, for alle sådanne eksponeringer. Alternativt kan virksomheden opgøre de risikovægtede poster for eksponeringer efter stk. 1, nr. 2, ef-ter standardmetoden for kreditrisiko, jf. §§ 9-18, såfremt den benytter denne metode for alle sådanne eksponeringer, eller anvende en risikovægt på 100 pct. for alle sådanne eksponeringer.

Stk. 3. Hvis de udestående betalinger, værdipapirer og valutaer med leveringsrisiko efter stk. 1, nr. 2, ikke er af væsentligt omfang, kan virksomheden, uanset hvilken metode virksomheden anvender ved opgørelsen af de risikovægtede poster for kreditrisiko, ved opgørelsen af de risikovægtede poster i henhold til stk. 1, nr. 2, anvende en risikovægt på 100 pct. for alle sådanne eksponeringer.

Stk. 4. Hvis leveringsrisikoen efter stk. 1 er opstået som følge af et omfattende systemsvigt i et clearing- eller afviklingssystem, kan Finanstilsynet undtage fra kravene i stk. 1-3 frem til, at fejlen er udbedret. Hvis en modpart under sådanne forhold undlader at afvikle en handel, anses det ikke for en misligholdelse i medfør af § 52 og bilag 8, pkt. 31-36.

Indberetning af modpartens misligholdelse

§ 52. Hvis virksomhedens modpart i genkøbstransaktioner eller i transaktioner vedrørende udlån eller indlån af værdipapirer eller råvarer misligholder sine forpligtelser, skal virksomheden straks indberette dette til Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 35 i direktiv om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.

Kapitel 7

Operationel risiko

§ 53. Virksomheden skal opgøre de risikovægtede poster for operationel risiko i overensstemmelse med basisindikatormetoden, standardindikatormetoden eller den avancerede målemetode.

Stk. 2. Ved operationel risiko forstås risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici.

§ 54. Basisindikatormetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko fremgår af bilag 18, pkt. 3-9.

§ 55. Virksomheden kan anvende standardindikatormetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko, der fremgår af bilag 18, pkt. 10 og 13, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 18, pkt. 14 og 16.

§ 56. Virksomheden kan kun benytte en kombination af basisindikatormetoden og standardindikatormetoden i ekstraordinære situationer. Ved ekstraordinære situationer forstås sammenlægning med andre virksomheder og andre væsentlige udvidelser af forretningsområder, der kan nødvendig-gøre en overgangsperiode vedrørende anvendelse af standardindikatormetoden.

Stk. 2. Den kombinerede brug af basisindikatormetoden og standardindikatormetoden er betinget af, at virksomheden anvender standardindikatormetoden i henhold til en tidsplan, som er godkendt af Finanstilsynet.

§ 57. Virksomheden kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at opgøre de risikovægtede poster for operationel risiko ved anvendelse af den avancerede målemetode (AMA-modeller) i bilag 19 i stedet for efter basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden i bilag 18.

Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis virksomheden opfylder kravene i bilag 19, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. En tilladelse kan omfatte anvendelse af den avancerede målemetode (AMA-modeller) til opgørelse af de risikovægtede poster for samtlige virksomhedens operationelle risici eller i kombination med basisindikatormetoden eller standardindikatormetoden, når betingelserne herfor i bilag 19, pkt. 33 og 34, er opfyldt.

Stk. 4. Hvis virksomheden indgår i en koncern, kan Finanstilsynet tillade, at kravene i bilag 19 opfyldes for koncernens modervirksomhed og dets dattervirksomheder set under ét.

§ 58. Hvis virksomheden indgår i en koncern, gælder § 19, stk. 2, 4 og 5, og § 21 tilsvarende for ansøgninger i medfør af § 57.

Stk. 2. Bestemmelserne om ansøgning om anvendelse af den avancerede målemetode til operationel risiko fremgår af bilag 24.

§ 59. En virksomhed, der benytter standardindikatormetoden, må ikke efterfølgende benytte basisindikatormetoden.

Stk. 2. En virksomhed, der benytter den avancerede målemetode, må ikke efterfølgende benytte standardindikatormetoden eller basisindikatormetoden.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1 og 2.

Kapitel 8

Virksomhedens oplysningsforpligtelser

§ 60. Virksomheden skal offentliggøre de oplysninger, der fremgår af bilag 20, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, angivne virksomheder, skal modervirksomheden kun offentliggøre oplysninger om koncernen på et konsolideret grundlag. Delkoncerner, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, skal ikke offentliggøre oplysninger på delkonsolideret niveau.

Stk. 3. I koncerner, hvor modervirksomheden er en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, angivne virksomheder, skal modervirksomheden kun offentliggøre oplysninger om koncernen på et konsolideret grundlag. Delkoncerner, jf. § 1, stk. 1, nr. 8, skal ikke offentliggøre oplysninger på delkonsolideret niveau.

Stk. 4. En virksomhed, hvis modervirksomhed er omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan Finanstilsynet give tilladelse til at undlade at offentliggøre oplysninger, såfremt den pågældende modervirksomhed offentliggør oplysninger mindst svarende til oplysningerne i henhold til stk. 1.

Stk. 5. Pligten til at offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, finder alene anvendelse for virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 6. Stk. 2-4 finder ikke anvendelse for oplysningerne omfattet af bilag 20, pkt. 5-10.

Stk. 7. Virksomheder omfattet af pligten til at offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, og som indgår i en koncern med andre virksomheder omfattet af denne pligt, kan offentliggøre virksomhedernes oplysninger i én samlet offentliggørelse. De i bilag 20, pkt. 5, nævnte beskrivelser kan beskrives samlet for alle virksomheder i koncernen under forudsætning af, at de nævnte beskrivelser er dækkende for alle virksomheder i koncernen, som er omfattet af pligten til at offentliggøre oplys-ningerne i bilag 20, pkt. 5-10. Den samlede offentliggørelse skal da offentliggøres af hver enkelt virksomhed.

§ 61. En eller flere af de i bilag 20 anførte oplysninger kan undlades offentliggjort, hvis den information, der formidles, ikke kan betragtes som væsentlig.

Stk. 2. Oplysninger betragtes som væsentlige, hvis udeladelse eller fejlcitering af disse oplysninger kan påvirke vurderingen hos en bruger, der baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutninger.

Stk. 3. Finanstilsynet kan kræve, at virksomheden skal offentliggøre oplysninger, som virksomheden ikke betragter som væsentlige.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at de i bilag 20, pkt. 5-10, nævnte oplysninger skal specificeres yderligere. Disse specifikationer vil ligeledes være omfattet af kravet om offentliggørelse.

§ 62. Virksomheden kan undlade at offentliggøre en eller flere af de i bilag 20 anførte oplysninger, hvis den information, der formidles, må betragtes som fortrolig, eller hvis offentliggørelse af oplysningerne vil medføre uforholdsmæssig stor skade på virksomhedens konkurrenceevne.

Stk. 2. Oplysninger skal betragtes som fortrolige, hvis der foreligger betingelser vedrørende kundeforhold, der indebærer en fortrolighedsforpligtelse for virksomheden.

Stk. 3. Virksomheden skal angive en begrundelse for manglende offentliggørelse af oplysningspligten i henhold til stk. 1. Desuden skal virksomheden offentliggøre mere generelle oplysninger om det forhold, der er undladt fra oplysningspligten.

Stk. 4. En virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, kan for ikke at skade sine berettigede interesser på eget ansvar udsætte offentliggørelsen af oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, forudsat at dette ikke vil kunne vildlede offentligheden, og virksomheden kan sikre, at oplysningerne behandles fortroligt. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne, så snart det er muligt uden at skade virksomhedens berettigede interesser.

§ 63. Virksomheden skal vedtage en politik for efterlevelse af oplysningspligten, herunder gennemføre vurderinger af, om de offentliggjorte oplysninger er hensigtsmæssige, samt vurderinger af kontrol og offentliggørelsesintervaller.

Stk. 2. Virksomheden skal løbende vurdere, om dens oplysninger giver markedsdeltagerne et retsvisende billede af dens risikoprofil. Såfremt oplysningerne givet i henhold til bilag 20, ikke giver markedsdeltagerne et retvisende billede af virksomhedens risikoprofil, skal virksomheden offentliggøre supplerende oplysninger ud over de i bilag 20 krævede. Virksomheden skal offentliggøre væsentlige oplysninger, der ikke betragtes som fortrolige eller ikke vil medføre uforholdsmæssig stor skade på virksomhedens konkurrenceevne i henhold til kriterierne i § 62, stk. 1 og 2.

§ 64. Oplysningerne skal offentliggøres mindst en gang årligt, og så snart det er praktisk muligt, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Virksomheden skal vurdere behovet for at offentliggøre oplysningerne hyppigere end årligt.

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte offentliggørelsesfrister overfor en virksomhed og kræve, at en virksomhed offentliggør oplysninger hyppigere end årligt.

Stk. 4. Virksomheder omfattet af pligten til at offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, skal offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5, mindst en gang årligt. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital på 12 mia. kr. eller derover, pengeinstitutter, som udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked samt realkreditinstitutter skal offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 6-10, kvartalsvis. Andre virksomheder omfattet af pligten til at offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, skal offentliggøre oplysningerne i bilag 20, pkt. 6-10, halvårligt.

Stk. 5. Såfremt der sker betydelige ændringer i de oplysninger, som virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, skal offentliggøre i medfør af § 60, stk. 5, jf. § 60, stk. 1, skal virksomheden umiddelbart herefter offentliggøre disse ændringer, jf. dog § 62, stk. 4.

§ 65. Virksomheden vælger selv medium for offentliggørelse. Offentliggørelse af oplysningerne skal fremgå af ét varigt medium.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve, at en virksomhed benytter et andet særligt medie for offentliggørelse af oplysninger end årsrapporten.

Stk. 3. Oplysningerne i bilag 20, pkt. 5-10, skal offentliggøres på dansk. Finanstilsynet kan efter et skøn over, hvorvidt offentliggørelsen vil opfylde sit formål, træffe afgørelse om at undtage fra kravet om offentliggørelse på dansk.

§ 66. Virksomheden skal sikre, at der sker tilstrækkelig kontrol af de oplysninger, der ikke er omfattet af revisionen af årsrapporten.

Kapitel 9

Indberetningsform

§ 67. Kapitaldækningsopgørelsen indberettes til Finanstilsynet på CS-skemaerne senest 20 arbejdsdage efter udløb af 1.-3. kvartal. CS-skemaerne er tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside. For fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber omfattet af § 125, stk. 2, nr. 2-3, i lov om finansiel virksomhed skal kapitaldækningsopgørelsen for virksomheden indberettes senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-11. måned. Indberetning af kapitaldækningsopgørelsen for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb.

Stk. 2. Koncerner, hvor modervirksomheden er en fondsmæglerholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 13, i lov om finansiel virksomhed, en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 14, i lov om finansiel virksomhed, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab, skal alene indberette kapitaldækningsopgørelsen efter udløbet af hver 6. måned.

Stk. 3. For koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, er fristen for indberetningen for koncernen og den finansielle holdingvirksomhed udgangen af februar måned.

Stk. 4. Kapitaldækningsopgørelsen skal være godkendt af virksomhedens direktion.

Stk. 5. Indberetningen skal ske på maskinlæsbart varigt medium.

Stk. 6. Koncernindberetninger fra virksomheder nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4 og 6, skal udelukkende foretages på øverste koncernniveau, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Finanstilsynet kan kræve indberetning af delkoncernopgørelser for andre delkoncerner end de i § 1, stk. 1, nr. 8, angivne, jf. § 171, stk. 3, § 172, stk. 3, og § 174, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 8. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, skal indsende dokumentationen nævnt i bilag 1, pkt. 98 og 99 på papir eller andet varigt medium til Finanstilsynet senest 45 arbejdsdage efter årets udløb, medmindre et andet tidspunkt er aftalt med Finanstilsynet. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr., er dog undtaget fra denne indberetningspligt.

§ 68. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr., skal alene indberette kapitaldækningsopgørelsen ved udløbet af hvert halvår.

Stk. 2. I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje dattervirksomheder, der er forsikringsselskaber, skal der for koncernen og den finansielle holdingvirksomhed alene indberettes kapitaldækningsopgørelsen efter udløbet af et kalenderår.

Stk. 3. For finansielle holdingvirksomheder omfattet af stk. 2 skal der, såfremt den finansielle holdingvirksomhed ikke har andre dattervirksomheder end helt ejede forsikringsselskaber, alene ske indberetning for den finansielle holdingvirksomhed, jf. § 177, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra indberetningskravene for modervirksomheder og koncerner omfattet af § 170, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 69. Overtrædelse af § 60, stk. 1, § 63, stk. 2, § 64, stk. 1, 4 og 5, og § 67, kan straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v

§ 70. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2011.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1225 af 28. oktober 2010 om kapitaldækning ophæves.

Stk. 3. Uanset bilag 3, pkt. 18, kan hele eksponeringen med pant i de nævnte ejendomskategorier, givet lånet er ydet inden den 1. januar 2004, vægtes i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 3, pkt. 17, litra c og d, og med vægt 100 pct. for den del af eksponeringerne sikret med pant i fast ejendom, der ikke falder ind under bilag 3, pkt. 17, litra c og d.

Stk. 4. Virksomheder, som anvender standardindikatormetoden for operationel risiko, jf. bilag 18, pkt. 10-17, kan frem til den 31. december 2012, hvis basisindikatoren for forretningsområdet ”handel og salg” udgør mindst 50 pct. af summen af basisindikatorerne for alle forretningsområderne, anvende en procentsats på 15 pct. på forretningsområdet ”handel og salg”.

Stk. 5. For virksomheder, der anvender IRB-metoden for kreditrisiko, skal den eksponeringsvægtede gennemsnitlige LGD af alle virksomhedens detaileksponeringer, hvor sikkerhed i fast ejendom medregnes ved opgørelsen af LGD, og som ikke er garanterede af en stat, frem til den 31. december 2012 være mindst 10 pct. uanset bestemmelsen i bilag 8, pkt. 57.

Stk. 6. Den i bilag 9, pkt. 33, anførte værdi for LGD* på 30 pct. for ikke-efterstillede eksponeringer gælder indtil den 31. december 2012. Pr. 1. januar 2013 erstattes værdien for LGD* på 30 pct. for ikke-efterstillede eksponeringer med en værdi for LGD* på 35 pct.

Stk. 7. Bilag 9, pkt. 52, gælder indtil den 31. december 2012.

Stk. 8. Uanset bilag 3, pkt. 1, litra a og c, kan eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område indtil den 31. december 2015 vægtes med 0 pct., uanset at eksponeringerne er nominerede i en valuta fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der er forskellig fra centralregeringens eller centralbankens nationale valuta.

Stk. 9. Bilag 11, pkt. 23-37 finder ikke anvendelse på securitiseringer, der er udstedt før 1. januar 2011. Dog finder bilag 11, pkt. 23-37, anvendelse fra 1. januar 2015 på securitiseringer, der er udstedt før 1. januar 2011, hvor nye underliggende eksponeringer tilføjes eller erstattet efter lovens ikrafttræden.

Stk. 10. Pengeinstitutter, hvis arbejdende kapital ved udgangen af det seneste regnskabsår udgjorde højst 250 mio. kr., kan frem til og med 31. december 2011 opgøre de risikovægtede poster i handelsbeholdningen, der er omfattet af standardmetoden for positionsrisiko i handelsbeholdningen, efter bestemmelserne i kapitel 4 i stedet for efter bestemmelsen i § 35.

Stk. 11. Ved opgørelsen af specifik risiko for securitiseringspositioner i handelsbeholdningen i henhold til bilag 12, pkt. 53, skal instituttet i en overgangsperiode til den 31. december 2013, addere sine vægtede lange nettopositioner og addere sine vægtede korte nettopositioner. Den største af disse to positioner indgår i de risikovægtede poster med en vægt på 1.250 pct. Instituttet skal dog indberette den samlede sum af sine vægtede lange nettopositioner og vægtede korte nettopositioner, fordelt på typen af underliggende aktiver.

Erhvervs- og Vækstministeriet, den 16. december 2011

Ulrik Nødgaard

/ Kristian Vie Madsen


Bilag

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
   
Kapitel 2
Tilstrækkelig kapital og solvensbehov
   
Kapitel 3
Afgrænsning af poster i og uden for handelsbeholdningen
   
Kapitel 4
Kreditrisiko
 
Standardmetoden for kreditrisiko
 
Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)
   
Kapitel 5
Markedsrisiko
 
Standardmetoderne for markedsrisiko
 
Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)
   
Kapitel 6
Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko
   
Kapitel 7
Operationel risiko
   
Kapitel 8
Virksomhedens oplysningsforpligtelser
   
Kapitel 9
Indberetningsform
   
Kapitel 10
Straffebestemmelser
   
Kapitel 11
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
   
 
Bilagsfortegnelse
   
Bilag 1
Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov
   
Bilag 2
Krav ved medregning af poster i handelsbeholdningen
   
Bilag 3
Standardmetoden for kreditrisiko
   
Bilag 4
Klassificering af ikke-balanceførte poster
   
Bilag 5
Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsinstitutter til fastlæggelse af risikovægte
   
Bilag 6
Godkendelse af kreditvurderingsinstitutter
   
Bilag 7
Kreditrisikoreducerende metoder under standardmetoden for kreditrisiko
   
Bilag 8
Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)
   
Bilag 9
Kreditrisikoreducerende metoder under den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko
   
Bilag 10
Opgørelse af eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter m.v. ved netting
   
Bilag 11
Securitisering
   
Bilag 12
Positionsrisiko i handelsbeholdningen
   
Bilag 13
Råvarerisiko
   
Bilag 14
Valutakursrisiko
   
Bilag 15
Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)
   
Bilag 16
Modpartsrisiko
   
Bilag 17
Typer af afledte finansielle instrumenter
   
Bilag 18
Basisindikator- og standardindikatormetoderne for operationel risiko
   
Bilag 19
Den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller)
   
Bilag 20
Virksomhedens oplysningsforpligtelser
   
Bilag 21
Ansøgning om den interne ratingsbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)
   
Bilag 22
Ansøgning om interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)
   
Bilag 23
Ansøgning om den interne modelmetode (EPE-modeller) for modpartsrisiko
   
Bilag 24
Ansøgning om den avancerede målemetode for operationel risiko (AMA-modeller)


Bilag 1

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov

 
Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Baggrund
1-4
   
Generelle forhold
5-13
   
Intern proces
14-18
   
Metoder
19-27
   
Forhold, der skal indgå ved vurdering af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov
 
Generelt
28-31
Indtjening
32-34
Vækst
35-37
Kreditrisici
38-45
Markedsrisici
46-54
Koncentrationsrisici
55-56
Koncernrisici
57
Likviditetsrisici
58
Operationelle risici
59
Kontrolrisici
60-69
Virksomhedens størrelse
70
Afviklingsrisici
71
Strategiske risici
72
Omdømmerisici
73
Renterisici uden for handelsbeholdningen
74-81
Eksterne risici
82
Andre forhold
83-84
   
Fondsmæglerselskaber og investeringsselskaber
85-86
   
Revurdering og overvågning
87-89
   
Rapportering
90-97
   
Dokumentation
98-100

Baggrund

1) Reglerne om tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov findes i § 124, stk. 1 og stk. 4, og § 125, stk. 1 og stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan, jf. § 124, stk. 5, § 125, stk. 8, og § 350, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

2) Det fremgår af § 171, stk. 1, § 172, stk. 1, § 173, stk. 1, og § 174, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at reglerne også gælder på konsolideret basis.

3) Solvensbehovet måles i forhold til de risikovægtede poster, og det er derfor en procent, jf. § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. I beregningen af solvensbehovet kan der dog både indgå procentuelle beløb og faktiske kronebeløb. Ledelsen skal derfor sikre, at den tilstrækkelige basiskapital også procentuelt holder sig inden for kravet efter § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

4) Tilstrækkelig basiskapital er den kapital, der skal til for at dække solvensbehovet, jf. § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Den tilstrækkelige basiskapital opgøres som det beløb, der er passende til at dække virksomhedens risici, jf. § 124, stk. 1, og § 125, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den tilstrækkelige basiskapital er således tælleren i brøken, når solvensbehovet beregnes.

Generelle forhold

5) Bestyrelse og direktion er forpligtet til at sikre, at den pågældende virksomhed har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring. Dette gælder for alle virksomheder, også selvom virksomheden samtidig indgår i en koncern. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der lægges de samme principper til grund ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital for alle virksomheder i en koncern, hvis det kan dokumenteres, at det er relevant at anvende disse principper for alle virksomheder i koncernen.

6) Der skal ske en tilsvarende opgørelse på konsolideret basis.

7) Ved opgørelsen af en tilstrækkelig basiskapital skal virksomheden ikke alene se på nuværende risici, men også på fremtidige risici, samt muligheder for at fremskaffe kapital.

8) De overvejelser, som bestyrelsen og direktionen skal gøre sig i denne henseende, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.

9) Ved vurderingen af virksomhedens tilstrækkelige basiskapital skal bestyrelsen og direktionen alene tage hensyn til virksomhedens individuelle risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor store risici virksomheden har i forhold til andre virksomheder. En virksomhed kan således ikke undlade at afdække betydelige risici med kapital, fordi andre virksomheder har tilsvarende risici.

10) En tilstrækkelig basiskapital skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som virksomheden er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som virksomheden har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapital (hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital). Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå overvejelser om løbetiden her-på.

11) Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal der tages hensyn til arten og størrelsen af virksomhedens forretninger, og hvor komplekse disse forretninger er. Det samme gælder omfanget af den proces, der ligger til grund for vurderingen.

12) Dertil kommer, at virksomheden skal have effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det er alle forhold, der også indgår i den generelle bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 71. Opgørelse af den tilstrækkelige kapital skal således ses i sammenhæng med de generelle regler om risikostyring m.v. i § 71 i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

13) Overvejelserne omkring en tilstrækkelig basiskapital skal være fremadrettede. Det betyder, at ændringer i virksomhedens strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold og andre for-hold, der kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om den tilstrækkelige basiskapital. Det indebærer endvidere, at virksomheden ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital skal lægge vægt på de fremtidige forventninger og mindre på de historiske erfaringer.

Intern proces

14) Bestyrelse og direktion skal sikre, at virksomheden har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække virksomhedens risici.

15) Bestyrelse og direktion har ansvaret for, at der tages stilling til, at virksomheden fastsætter den tilstrækkelige basiskapital, der danner grundlag for virksomhedens solvensbehov.

16) Bestyrelsen skal som minimum godkende de overordnede metoder, som virksomheden vil anvende i opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet.

17) Bestyrelse og direktion skal sikre sig, at beslutningerne om fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital er en integreret del af den overordnede ledelse af virksomheden. De skal i denne forbindelse sikre sig, at kapitalplanlægningen og de generelle principper og procedurer herfor er kommunikeret på relevant måde i virksomheden, således at ledelsen af de enheder, som kan træffe beslutninger, der kan påvirke størrelsen af den tilstrækkelige basiskapital, har kendskab hertil. Bestyrelsen skal endvidere sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at foretage opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, § 5 i denne bekendtgørelse samt dette bilag.

18) Virksomheden skal have en særlig, af bestyrelsen godkendt, plan for fremskaffelse af kapital og en tidshorisont herfor. Planen skal omfatte generelle principper for kapitalplanlægning, og hvem der er ansvarlig for denne proces. Planen skal også tage stilling til, hvordan virksomheden forventer at kunne overholde kapitalkravet i fremtiden. Planen skal endvidere indeholde en overordnet nødplan for afvigelser i de fastsatte forventninger og tage stilling til, hvad der skal ske, hvis der indtræffer uventede begivenheder. Nødplanen kan f.eks. indeholde planer for fremskaffelse af ny kapital, begrænsning af aktivitetsområderne eller anvendelse af risikoreducerende metoder.

Metoder

19) Den tilstrækkelige basiskapital skal opgøres på baggrund af virksomhedens risikoprofil. Det solvensbehov, der fastsættes, skal således være i overensstemmelse med virksomhedens risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. Virk-somheden kan dog tage andre forhold i betragtning som f.eks. et ønske om at opnå en bestemt rating, virksomhedens omdømme i markedet og strategiske mål. Hvis disse forhold indgår i op-gørelsen, skal virksomheden kunne dokumentere, hvordan disse forhold har påvirket opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Disse forhold kan ikke medføre, at virksomheden får et lavere solvensbehov, end en opgørelse baseret på grundlag af virksomhedens risikoprofil ville tilsige.

20) Ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital er der i vid udstrækning metodefrihed. Virksomheden kan tage udgangspunkt i mere eller mindre avancerede metoder. Der stilles ikke krav om, at opgørelsen skal foretages ved hjælp af avancerede økonomiske metoder. Det forventes dog, at metoderne vil være forholdsmæssigt mere avancerede i større virksomheder end i mindre. Det gælder særligt for de virksomheder, der ønsker at anvende interne metoder ved opgørelse af de risikovægtede poster.

21) Endvidere er det vigtigt, at bestyrelse og direktion forholder sig til, i hvilket omfang risici og potentielle risici skal være dækket af kapital. Nogle risici egner sig bedre til at blive afdækket ved bedre forretningsgange og bedre kontrol.

22) Metoderne kan tage udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct., hvor bestyrelse og direktion tager stilling til, hvilke risici der hermed er dækket, før de tager stilling til eventuelle reguleringer.

23) Andre metoder om økonomisk kapital, der f.eks. baserer sig på en matematisk/statistisk behandling af tabserfaringer, tager udgangspunkt i den kapital, der er nødvendig for at kunne klare uforudsete tab inden for en tidshorisont på typisk 1 år. Udgangspunktet for modeller baseret på økonomisk kapital er, uanset det lovfæstede minimumskrav på 8 pct., at beregne den kapital, der er nødvendig for, at indskydere m.fl. med en høj grad af sandsynlighed ikke vil lide tab. Der skal være foretaget den nødvendige validering af modellen. Virksomheden kan her tage ud-gangspunkt i de krav til validering, der gælder for IRB modeller, jf. bilag 8: Den interne rating-baserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden), eller Value-at-Risk-modeller, jf. bilag 15: In-terne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller).

24) For de virksomheder, der ikke ønsker at udvikle en egentlig økonomisk kapitalmodel, vil det også være muligt at anvende mere simple modeller, der bygger på de samme tanker. Dette kan ske ved at tage udgangspunkt i det (negative) regnskabsresultat, som en stresstest af virksomhedens regnskab vil medføre. En stresstest er et forsøg på at stresse virksomheden ud fra en række forudsætninger. Valget af stressniveau har indflydelse på den sandsynlighed, der er for, at ind-skyderne m.fl. ikke vil lide tab. Stresstesten måler, hvorledes den enkelte virksomhed reagerer overfor usandsynlige, men ikke helt utænkelige forhold. Det er op til den enkelte virksomhed at definere dette ud fra de risici, som virksomheden har. Som eksempler på hændelser, der kan indgå, er store forøgelser af hensættelser og nedskrivninger, store renteændringer, store ændrin-ger i aktiekurser, store ændringer i ejendomspriser og store ændringer i valutakurser.

25) Udover stresstesten vil det være nødvendigt at foretage reguleringer for forhold, der ikke er dækket af stresstesten.

26) Uanset, hvilken metode der anvendes, skal virksomheden løbende foretage stresstest, der er relevante for virksomheden, hvor de enkelte forudsætninger stresses. Ved vurderingen af, hvilke forhold der skal indgå i en sådan stresstest, skal virksomheden tage stilling til, hvilke ændringer i forudsætningerne der skal indgå i stresstesten. Ved fastsættelse heraf skal virksomheden tage hensyn til usandsynlige, men ikke helt utænkelige forhold. Virksomheden kan også tage hensyn til særlige forhold i de områder, som virksomheden driver sine aktiviteter i, herunder særligt hvor i konjunkturcyklen man befinder sig. Forhold som ny lovgivning, der påvirker virksomhedens forretningsområde og konkurrencesituationen, kan også indgå i disse overvejelser. Formålet med stresstestene er at bestemme, hvilke ændringer i forudsætningerne virksomheden kan overleve. Hvis virksomheden har opbygget sin model således, at stresstesten er en integreret del af modellen, der tager højde for de oven for nævnte forhold, skal virksomheden ik-ke foretage sig yderligere.

27) Uanset, hvilken metode der anvendes, skal bestyrelse og direktion vurdere, om metoden giver et fornuftigt resultat.

Forhold der skal indgå ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet

Generelt

28) Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal alle væsentlige risici, som virksomheden er udsat for, indgå. Virksomheden skal derfor selv foretage en vurdering af, hvilke væsentlige risici virksomheden er udsat for.

29) Der er nogle risici, der kan være vanskelige at kvantificere. For sådanne risici kan virksomheden vælge at begrænse risiciene ved hjælp af foranstaltninger omfattet af lov om finansiel virksomhed § 71. Men en virksomhed kan ikke undlade at medtage væsentlige risici ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital blot fordi, at det er nødvendigt at skønne over den indflydelse, som risikoen har på den tilstrækkelige basiskapital. Det vil således på nogle områder være nødvendigt, at bestyrelsen og direktionen skønsmæssigt fastsætter, hvilket beløb/procent der skal afsættes til risici, der ikke kan kvantificeres specifikt.

30) Ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital kan der tages udgangspunkt i de enkelte forretningsområder. Forretningsområderne kan således vurderes hver for sig med henblik på omfanget (og dermed betydningen af området) samt en vurdering af, hvor risikabelt det enkelte forretningsområde er. Endvidere vil styringen og organiseringen af de enkelte forretningsområder kunne være af væsentlig betydning ved vurderingen.

31) Virksomhedens strategiske planer, og hvordan disse relaterer sig til de generelle økonomiske forhold skal indgå i overvejelserne om den tilstrækkelige basiskapital.

Indtjening

32) Virksomhedens evne til at opnå overskud vil naturligt indgå i virksomhedens vurdering af den tilstrækkelige basiskapital. Den forventede indtjening skal opgøres forsigtigt. Såfremt virksomheden har en høj indtjening, vil virksomheden alt andet lige lettere kunne absorbere fremtidige tab. Såfremt virksomheden har en lav indtjening, skal det overvejes, hvorvidt dette giver anledning til en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital.

33) Indtjeningens stabilitet vil også have indflydelse på, hvorledes virksomheden skal vurdere den tilstrækkelige basiskapital. Anvendelsen af simple følsomhedsanalyser (stresstest) kan bidrage til kvantificeringen af indtjeningens niveau og stabilitet.

34) Virksomhedens indtjeningsevne skal tillige vurderes i relation til virksomhedens udbyttepolitik samt muligheden for at fremskaffe kapital. Det skal i denne forbindelse tages i betragtning, at i en situation hvor virksomheden pga. tab har brug for yderligere kapital, vil det sandsynligvis være sværere at få tilført kapital, end det hidtil har været.

Vækst

35) Den forventede fremtidige vækst skal indgå ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Virksomheden skal således vurdere, hvorvidt konsolideringen er tilsvarende voksende. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil der ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital skulle tages højde for den forventede vækst, der ligger udover ”normalkonsolideringen”, herunder muligheden for kapitalfremskaffelse.

36) Forøgelsen af de risikovægtede poster giver i sig selv et kapitalbehov. Endvidere vil det være naturligt at vurdere, hvorvidt der er en forøget risiko for, at der senere opstår tab som følge af omfanget af væksten. Vækst kan endvidere kræve kapital som følge af de direkte ressourcer (f.eks. nyansættelser m.v.), der er nødvendige for at frembringe væksten. Når dette vurderes, kan der dog også tages hensyn til den forøgede indtjening, som den forventede vækst tilvejebringer.

37) Historisk har det vist sig, at kraftig udlånsvækst kan være en indikation på, at virksomhederne har slækket på kravene til kreditkvaliteten. Det er derfor naturligt, at virksomheden øger den tilstrækkelige basiskapital, hvis instituttet har haft og fortsat forventer en høj udlånsvækst. Desuden vil udlånsvæksten i sig selv medføre et øget kapitalbehov. Virksomheden skal således overveje vækstforventningerne og eventuelt foretage et tillæg i den tilstrækkelige basiskapital alt efter vækstforventningens størrelse.

Kreditrisici

38) Virksomhedens kreditrisici skal indgå i overvejelserne om den tilstrækkelige basiskapital.

39) I penge- og realkreditinstitutter vil kreditområdet som oftest være det væsentligste område. Til vurdering af dette område vil en overordnet vurdering af aktivernes kvalitet være afgørende.

40) Virksomhedens fokus ved vurderingen af boniteten skal være på den andel af engagementer, der udviser svaghedstegn. Særligt gælder det på risikobetonede udlån, kreditter og garantier, hvor der ikke er foretaget nedskrivninger eller hensættelser i regnskabet, eller hvor der kun er foretaget delvise nedskrivninger eller hensættelser. Hvis kvaliteten af udlånene, kreditterne og garantierne er forringet eller vurderes at være på vej mod forringelse, skal der tages højde herfor ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital.

41) Såfremt virksomheden har interne rating- og scoresystemer eller lignede, vil disse kunne anvendes. Andre nøgletal vil også kunne anvendes til vurdering af boniteten af aktiver med kreditrisiko. Hvis virksomheden har en relativ stor portefølje med lille forventet tab, kan virksomhe-den overveje at foretage et mindre fradrag i den tilstrækkelige basiskapital for den del af porteføljen. Omvendt kan virksomheden overveje, hvorvidt den tilstrækkelige basiskapital skal øges for de svage engagementer, som der ikke er nedskrevet på. Tilsvarende vil det være naturligt at overveje, hvorvidt der skal afsættes ekstra kapital til de engagementer, som der er foretaget nedskrivninger eller hensættelser på, men hvor en yderligere negativ udvikling kan medføre, at der skal foretages yderligere nedskrivninger eller hensættelser.

42) Anvender virksomheden en intern metode til rating af de kunder, som instituttet har udlån til, kan der ved opgørelsen af de kreditrisici, der er knyttet til kunderne, ske en undervurdering af risikoen, hvis den pågældende rating er baseret på en kort tidshorisont. Et sådant forhold skal instituttet tage højde for ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Der skal således tages hensyn til de procykliske effekter af solvenskravet for virksomheder, der anvender en intern metode for opgørelse af kreditrisici.

43) Derudover kan der være såkaldte restrisici, der ikke er dækket af metoden. Ved restrisici forstås risici for tab som følge af, at sikkerheder og andre former for afdækning viser sig at være mindre effektive end forventet. Det kan skyldes juridiske risici, eller at det aktiv eller instrument, der anvendes til kreditreduktion, ikke er likvidt.

44) Virksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af kreditrisikoen, skal regelmæssigt gennemføre stresstest af kreditrisikoen med henblik på at vurdere, hvordan specifikke forhold påvirker virksomhedens samlede solvensdækning af kreditrisikoen. Den anvendte test skal vælges af virksomheden. Den anvendte test skal være meningsfuld og forholdsvis forsigtig og skal som minimum omfatte effekterne af milde recessionsscenarier. Virksomheden skal analysere migrationen mellem ratingklasser som følge af stresstest scenarierne. De porteføljer, som ud-sættes for stresstest, skal samlet udgøre langt størstedelen af virksomhedens samlede portefølje.

45) Anvender virksomheden metoden i bilag 8, pkt. 80-81 vedrørende anerkendelse af ”dobbelt misligholdelses effekten” for garantier, skal den som led i dens stresstest undersøge virkningen af en forringelse i den kreditkvalitet, som tillægges udbydere af kreditrisikoafdækning, herunder navnlig vurdere effekten af, at udbydere af kreditrisikoafdækning ikke længere overholder kriterierne for at kunne anerkendes som udbydere af kreditrisikoafdækning i relation til metoden.

Markedsrisici

46) For så vidt angår markedsrisici skal omfanget af området vurderes, forstået som hvilke produkttyper m.v. virksomheden er engageret i. Derudover skal der ske en vurdering af de risici, der er tilknyttet de enkelte aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster.

47) Poster med markedsrisici skal vurderes med henblik på specielt aktie-, rente- og valutarisici.

48) Der skal tages stilling til, i hvilket omfang den anlagte politik stemmer overens med, at der er den tilstrækkelige kapital til at tage højde for eventuelle fremtidige risici. F.eks. vil det for næsten alle pengeinstitutter være relevant at inddrage renterisikoens størrelse, da der ved store ren-teændringer er risiko for, at de risikovægtede posters krav til kapital ikke er store nok. Specielt for pengeinstitutter omfattet af § 68, stk. 1, som ikke opgør de risikovægtede poster inden for handelsbeholdningen, vil renterisikoens størrelse være relevant.

49) Endvidere kan det for alle virksomheder være relevant at vurdere omfanget af de særlige risici på området, herunder placeringer i obligationer med konverteringsrisiko eller andre options-elementer. Ved større renteændringer kan disse særlige risici være store.

50) Virksomhederne har ofte også en del af deres fondsbeholdning placeret i aktier. I relation til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital er det derfor også relevant at se på dette risikoområde. Aktierisikoen kan f.eks. opgøres som den procentvise andel, som aktiebeholdningen udgør af egenkapitalen. Aktierisikoen relaterer sig typisk til beholdningen af aktier, der er købt i for-bindelse med likviditetsdisponeringen.

51) I lighed med renterisiko er det for pengeinstitutter omfattet af § 68, stk. 1, særligt relevant at inddrage størrelsen af aktierisiko ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital, idet positionsrisikoen for aktier som følge af behandlingen uden for handelsbeholdningen kapitaldækkes med lavere vægte end for pengeinstitutter i gruppe 1-3.

52) En virksomhed, der har modregnet sine positioner i en eller flere af de aktier, som udgør en aktieindeksfuture, med en eller flere positioner i selve kontrakten, skal vurdere, om den har tilstrækkelig kapital til at dække risikoen for tab som følge af forskellen mellem udviklingen i futurekontraktens værdi og værdien af de aktier, som indekset består af. Det samme gælder, når virksomheden har positioner med modsat fortegn i aktieindeksfutures, hvis løbetid og/eller sammensætning ikke er identiske.

53) Virksomhedernes valutarisici skal indgå i vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Risikoen på valuta kan måles ved valutaindikator 1. Denne beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Indikatoren udtrykker derved et forenklet mål for virksomhedens positioner i fremmed valuta.

54) En virksomhed, der anvender en intern model for markedsrisiko (VaR-model), skal medregne effekten af risici, der ikke omfattes af den interne model, ved vurderingen af solvensbehovet. Hvis modellen anvendes til at beregne risikovægtede poster for specifik risiko skal virksomheden sikre, at effekten ved uforudsete begivenheder (event risk), der ikke indgår i VaR-tallet, fordi det ligger uden for en 10-dages holdeperiode og 99 pct. konfidensintervallet (dvs. en begi-venhed med lille sandsynlighed og alvorlige følger), medregnes ved vurderingen af solvensbe-hovet.

Koncentrationsrisici

55) Ved vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital skal der tages stilling til koncentrationen af de risici, som virksomheden har påtaget sig og forventer at påtage sig i fremtiden. Vedrørende vurdering af, hvordan koncentrationsrisici indgår ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital, kan der anlægges en skønsmæssig vurdering. Det er således ikke et krav, at der foretages præcise beregninger af risikoen. Følsomhedsanalyser/simple stresstest skal indgå i vurderingen af disse risici. Omfanget heraf skal være proportionalt med virksomhedens størrelse og de kon-centrationsrisici, som virksomheden har.

56) Eksempler på koncentrationsrisiko:

a) Hvis et penge- eller realkreditinstitut har mange store engagementer, vil denne koncentration i sig selv - uanset engagementernes kvalitet i øvrigt - give anledning til overvejelser om, hvorvidt koncentrationen kræver ekstra kapital. Omvendt kan en stor spredning i engage-menterne give anledning til overvejelser om, hvorvidt virksomheden kan reducere den til-strækkelige basiskapital.

b) Hvis et penge- eller realkreditinstitut har en stor del af sine udlånsengagementer koncentreret i et mindre eller lille geografisk område, er der tale om en geografisk koncentrationsrisiko. En sådan koncentration skal give anledning til overvejelser om, hvorvidt koncentrationen forøger kravet til den tilstrækkelige basiskapital.

c) Koncentration af risiko på henholdsvis udlån til private og udlån til erhverv skal endvidere overvejes i penge- og realkreditinstituttet. Historisk har de største tab været at finde på erhvervskunder. Hvis virksomheden har en relativ stor koncentration på erhvervssegmentet, skal bestyrelse og direktion overveje, hvorvidt en sådan koncentrationsrisiko giver anledning til en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. En lav andel af erhvervskunder kan ligeledes give anledning til at foretage et fradrag i den tilstrækkelige basiskapital.

d) For mange lån og kreditter er der stillet sikkerheder. Såfremt sikkerhederne i udpræget grad er koncentreret på enkelte typer, skal det give virksomheden anledning til overvejelser om, hvorvidt sikkerhedernes koncentration (uanset disses værdi i øvrigt) er en koncentrationsrisiko, der skal tages stilling til. I vurderingen skal indgå, hvor svingende priserne på sikkerhederne er. Er det virksomhedens politik at basere en stor del af udlånene på f.eks. pant i erhvervsejendomme eller aktier og lignende, kan der være tale om, at virksomheden har en stor koncentration på en enkelt sikkerhedstype. Koncentrationen af sikkerhederne skal være væsentlig, før virksomheden skal overveje at foretage tillæg til den tilstrækkelige basiskapital.

e) Koncentration af udlån til risikofyldte brancher skal indgå i vurderingen af den tilstrækkelige basiskapital. Hvorvidt en branche er risikofyldt vil skulle underkastes en fortløbende vurdering. Risikoprofilen for de enkelte brancher vil kunne ændre sig over tiden. Endvidere er de enkelte branchers konjunkturfølsomhed et væsentligt element. Desuden skal virksom-heden vurdere, om der skal afsættes yderligere kapital til at modstå tab som følge af ”boble-dannelser”.

f) Koncentrationen af markedsrisici er endvidere relevant at overveje ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Hvis f.eks. fondspolitikken er relativt enstrenget, kan det give anledning til overvejelser, om en sådan koncentrationsrisiko skal medføre en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital. Endvidere kan det være relevant at vurdere, om aktieporteføljen er koncentreret i få selskaber eller brancher, herunder om de pågældende selskaber eller brancher er særligt risikofyldte. Det kan være relevant at vurdere, om valutarisikoen er koncentreret i få og eventuelt særligt risikofyldte valutaer. En særlig høj koncentration af valutarisiko må antages at være omfattet af virksomhedens vurdering af koncentrationsrisi-ko.

Koncernrisici

57) Der skal tages højde for de risici, der er forbundet med, at virksomheden ejer en eller flere dattervirksomheder. Det gælder særligt for de dattervirksomheder, som ikke indgår i den konsoliderede opgørelse efter lov om finansiel virksomhed §§ 171-174, herunder særligt forsikringsselskaber. Den vægt, der skal lægges på dattervirksomheder, afhænger af antallet og størrelsen af dattervirksomhederne. Såfremt dattervirksomhederne udgør en væsentlig risikofaktor, skal der tages højde herfor.

Likviditetsrisici

58) Virksomheden skal overveje, om likviditetsrisici skal indgå ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital. Ved likviditetsrisici forstås risici som følge af tidsmæssige forskelle mellem indgående og udgående pengestrømme. Disse risici vil dog ofte kunne afdækkes ved andre foranstaltninger end at øge kapitalen. En lille kapital kan dog vanskeliggøre mulighederne for at låne penge på pengemarkedet.

Operationelle risici

59) Virksomheden skal overveje, om der er sat tilstrækkelig kapital af til at dække operationelle risici. Hvorledes virksomheden vil afsætte kapital ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital til dækning af operationelle risici, må bero på en konkret vurdering i den enkelte virksomhed. Det skal særligt overvejes, om den kapital, der er afsat som følge af reglerne i kapitel 7 og bilag 18 og 19 er tilstrækkelig til at dække de operationelle risici.

Kontrolrisici

60) Kontrolmiljøet er en samlebetegnelse for de ressourcer, virksomheden anvender til at minimere de risici, der er ved at udøve finansiel virksomhed. Virksomheden skal foretage en kvalitativ vurdering af sit kontrolmiljø.

61) Kontrolmiljøet vil naturligt variere fra virksomhed til virksomhed. Kontrolmiljøets kvalitet er resultatet af aktive ledelsesvalg. Ved bestyrelsens og direktionens accept af, at der kan opstå tab som følge af mere eller mindre begrænsede styrings- og kontrolværktøjer, skal det overvejes, om der er afsat den fornødne kapital til at modstå disse potentielle tab.

62) Ledelsen af virksomheden er afgørende for virksomhedens fremtidige ageren. Ved vurdering af den tilstrækkelige basiskapital vil det være naturligt, at bestyrelsen og direktionen vurderer samspillet mellem bestyrelse, direktion og andre ledelsesniveauer, herunder den generelle organisering af virksomheden og dens aflønningsformer. Hvis virksomheden ikke besidder tilstrækkelig viden og ekspertise på udvalgte risikoområder eller har en risikabel aflønningsstruktur, vil dette give baggrund for en forøgelse af den tilstrækkelige basiskapital.

63) Endvidere vil der kunne lægges vægt på ledelsens evner og overblik, den faglige viden i organisationen, afhængighed af nøglepersoner, omfanget af instrukser og skriftlige forretningsgange, omfanget af risikostyring, funktionsadskillelse, interne kontroller og uafhængig rapportering m.v.

64) Såfremt skriftlige forretningsgange, funktionsadskillelse, interne kontroller og ledelsesrapportering om virksomhedens risici ikke anvendes aktivt som led i risikostyringen, vil det skulle overvejes, om det skal give et tillæg til den tilstrækkelige basiskapital.

65) Det skal vurderes, hvorledes kreditområdet er styret. Såfremt det er virksomhedens kreditmæssige forretningsprofil, at der ikke sker en tæt løbende overvågning af engagementerne, skal det vurderes, hvorvidt der er afsat tilstrækkelig kapital ved opgørelse af den tilstrækkelige basiska-pital.

66) Ved vurderingen skal der tillige tages stilling til, hvorledes markedsrisiciene styres i virksomheden. Såfremt bestyrelse og direktion har valgt, at der ikke afsættes ressourcer til en tæt og løbende opfølgning på virksomhedens markedsrisici, skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt der er afsat tilstrækkelig kapital hertil.

67) En komplet udbygget organisation, hvor risikostyringen understøttes af forretningsgange, funktionsadskillelse, interne kontroller, ledelsesrapportering m.v., vil ikke give anledning til, at virksomheden kan foretage fradrag i den tilstrækkelige basiskapital. En mindre udbygget organisation, hvor der alt andet lige er større risiko for, at der opstår fejl m.v., bør give anledning til at overveje at forøge den tilstrækkelige basiskapital.

68) Mindre virksomheder vil oftest i begrænset omfang have en omfattende og specialiseret organisation, der kan afbøde potentielle tab som følge af operationelle og ledelsesmæssige risici. De mindre virksomheder bør naturligvis sammenholde behovet for en omfattende og specialiseret organisation med de typer af forretninger, som virksomheden udøver.

69) Det må antages, at solvensbehovet i nogle af de mindste virksomheder vil være større end i øvrige virksomheder, som følge af en mindre udbygget organisation. Det skal dog tilføjes, at der altid skal foretages en individuel vurdering, hvor kompleksiteten af virksomhedens forretninger indgår som et naturligt element.

Virksomhedens størrelse

70) Det skal vurderes, om virksomhedens kompleksitet og størrelse i sig selv nødvendiggør overvejelser om korrektion af den tilstrækkelige basiskapital, bl.a. henset til de ressourcer, som virksomheden råder over. I disse overvejelser bør det indgå, om virksomheden på anden måde har søgt at dække disse risici, f.eks. ved styrkelse af eller tillæg for kontrolmiljøet eller tillæg for en eventuel forøget koncentrationsrisiko.

Afviklingsrisici

71) Virksomheder, der har store afviklingsrisici, skal overveje, hvordan dette skal indgå i den tilstrækkelige basiskapital. Ved afviklingsrisici forstås risikoen for, at virksomheden afleverer et solgt aktiv eller penge til modparten uden samtidigt at modtage penge eller det købte aktiv som forventet.

Strategiske risici

72) Virksomheden skal overveje de strategiske risici, som virksomheden har. Ved strategiske risici forstås risici, der kan påvirke indtjeningen eller kapitalen som følge af ændringer i konkurrencesituationen, forkerte beslutninger, utilstrækkelig gennemførelse af vedtagne beslutninger eller manglende evne til at tilpasse sig konkurrencesituationen.

Omdømmerisici

73) Virksomheden skal overveje, om der skal afsættes kapital til dækning af omdømmerisici. Ved omdømmerisici forstås risikoen for tab af indtjening og kapital som følge af virksomhedens dårlige omdømme blandt kunder, investorer, leverandører og offentlige myndigheder.

Renterisici uden for handelsbeholdningen

74) Virksomheden skal særligt tage højde for renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen.

75) Renterisikoen er risikoen for, at virksomheden påføres tab som følge af ændringer i renten. Renterisiko for poster uden for handelsbeholdningen er, modsat renterisiko for poster inden for handelsbeholdningen, ikke omfattet i beregningerne af de risikovægtede poster og opgørelsen af solvenskravet.

76) Virksomheden skal eksplicit og specifikt opgøre renterisiko på poster uden for handelsbeholdningen, medmindre det kan påvises, at renterisikoen er beskeden og ubetydelig. Virksomheden skal sammenligne resultatet af risikoopgørelsen med virksomhedens faktiske kapitalgrundlag.

77) Virksomheden skal være særligt opmærksom, hvis virksomhedens risikoopgørelse viser, at virksomhedens basiskapital ændrer sig 10 pct., hvis et standard rentechok indtræffer.

78) Renterisikoen kan opgøres ud fra mange forskellige metoder.

79) Opgørelsen kan tage udgangspunkt i de standardmetoder, der anvendes til at opgøre renterisikoen, baseret på positioner såvel inden for som uden for handelsbeholdningen, jf. bilag 3 til Finanstilsynets vejledning til indberetning af oplysninger fra finansielle rapporter m.v. for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Denne opgørelse tager udgangspunkt i, at renterisiko beregnes for en generel rentestigning eller rentefald på 2 procentpoint. Retningen af renteændringen skal være til ugunst for virksomheden. Specielt for pengeinstitutter omfattet af § 68, stk. 1, som ikke rapporterer regelmæssigt om denne risikoopgørelse til Finanstilsynet, er det et krav, at virksomheden skal være i stand til at foretage beregningerne på Finanstilsynets anmodning.

80) Opgørelsen kan også tage udgangspunkt i en anden metode. I tilfælde af at virksomheden anvender en anden metode til opgørelse af renterisiko uden for handelsbeholdningen, skal metoden opfylde en række kvalitative krav; metoden skal være skriftligt dokumenteret, metoden skal danne grundlag for rapportering af risici til virksomhedens ledelse, metoden skal kunne beregne risikoen med rimelig nøjagtighed, metoden skal være omfattet af uafhængig kontrol. Endvidere skal metoden opfylde en række kvantitative kriterier; den forudsatte renteændring skal være ækvivalent med en fordelings 1. og 99. percentil af daglige observerede renteændringer, hvor ihændehaverperioden svarer til 10 dage (perioden skal overvejes) baseret på en effektiv obser-vationsperiode på mindst 5 år.

81) Det forventes, at større virksomheder eller mere komplekse virksomheder supplerer standardopgørelsen med andre risikoopgørelser af renterisikoen på poster uden for handelsbeholdningen, hvor disse eksempelvis tager hensyn til ændringer i rentestrukturen, ændringer i rentespændet mellem forskellige rentemarkeder og andre ændringer i forudsætninger (f. eks. om for-brugeradfærd).

Eksterne risici

82) Virksomheden skal vurdere, om der er udefra kommende faktorer, som kan påvirke den tilstrækkelige basiskapital. Dette kan f.eks. være risici, der opstår som følge af ændringer i lovgivningen eller de økonomiske og forretningsmæssige betingelser, og som ikke er dækket af de ovennævnte risici.

Andre forhold

83) Der kan være andre krav i loven, som kan have indvirkning på bestyrelsens og direktionens vurdering af den tilstrækkelige basiskapital. Et eksempel er § 145 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virksomhedens største engagement maksimalt må udgøre 25 pct. af basiskapitalen. Her må bestyrelsen og direktionen vurdere, hvilken indvirkning de største engagementer har på den tilstrækkelige basiskapital. Såfremt virksomheden har kapitalandele i andre virksomheder, jf. § 146 i lov om finansiel virksomhed, skal en sådan beholdning ligeledes indgå i overvejelserne. Har virksomheden fast ejendom samt kapitalandele i ejendomsselskaber, jf. § 147 i lov om finansiel virksomhed, skal en sådan eksponering ligeledes indgå i overvejelserne, hvis virksomheden ønsker at opretholde denne eksponering.

84) Hvorvidt andre lovkrav skal være afgørende for bestyrelsens og direktionens vurdering af størrelsen af den tilstrækkelige basiskapital vil bero på en konkret vurdering af, om der er tale om en investering, som virksomheden ønsker at beholde, og om instituttet er i stand til at afhænde investeringen. F.eks. vil et pengeinstituts engagement med et andet kreditinstitut normalt ikke påvirke den tilstrækkelige basiskapital, da det vil være problemfrit at flytte engagementet.

Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber

85) Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke foretage udlån, og de selskaber, der ikke kan handle for egen regning, har begrænsede muligheder for at placere selskabets midler. For disse selskaber vil specielt de operationelle risici være afgørende, når selskabet skal opgøre den tilstrækkelige basiskapital.

86) For fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber vil minimumskapitalkravene oftest have størst betydning. Dette har følgende implikationer:

a) Solvensbehovet i fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 2, 4 og 5, og afsnit B, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte tjenesteydelser, skal minimum udgøre 1 mio. euro.

b) Solvensbehovet i investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, eller som ønsker at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter, herunder at blive medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, skal minimum udgøre minimumskapitalkravet opgjort efter § 125, stk. 2 nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster.

c) Solvensbehovet for andre fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal minimum udgøre minimumskapitalkravet opgjort efter § 125, stk. 2, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster.

d) Solvensbehovet i fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal minimum udgøre en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, jf. § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, i procent af de risikovægtede poster.

Revurdering og overvågning

87) Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal revurderes så ofte, som det er nødvendigt for at sikre, at alle risici er dækket tilstrækkeligt, og at den tilstrækkelige basiskapital er udtryk for den aktuelle risikoprofil. Alle ændringer i virksomhedens strategi, forretningsområder, de økonomiske eller forretningsmæssige betingelser eller andre forhold, der har en betydelig indflydelse på de forudsætninger eller metoder, der er lagt til grund for opgørelsen af den tilstrækkelige kapital, skal medføre tilpasninger i den tilstrækkelige kapital. Hvis virksomheden får eller påtager sig nye risici, skal disse identificeres og indgå i opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital.

88) Revurdering skal altid finde sted mindst en gang årligt. Virksomhederne skal løbende følge udviklingen i den tilstrækkelige basiskapital, de risikovægtede poster samt det individuelle solvensbehov på passende vis, så de opfylder kapitalkravet efter § 127, i lov om finansiel virksomhed. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at solvensbehovet kan ændre sig alene som følge af ændringer i de risikovægtede poster.

89) Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal gøres til genstand for en uafhængig vurdering. Den enhed, der foretager vurderingen, må ikke deltage i den løbende forretningsmæssige drift af virksomheden. Resultatet af vurderingen skal rapporteres til bestyrelsen. I virksomheder, der ikke har tilladelse til at anvende den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko eller interne modeller for markedsrisiko, kan den kontrol, som bestyrelsen foretager, anses for at opfylde kravet til uafhængig vurdering.

Rapportering

90) Bestyrelsen skal orienteres om virksomhedens opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet i samme omfang, som bestyrelsen orienteres om overholdelsen af solvenskravet. Det fremgår videre af § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, at: ”Hvis et medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet efter lov om finansiel virksomhed §§ 124-126 eller solvensbehovet efter § 124, stk. 4, og § 125, stk. 7, skal den pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet.”

91) Det fremgår af § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at: ”Den finansielle virksomhed skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift.”

92) Personkredsen omfattet af bestemmelsen har en pligt til straks at meddele Finanstilsynet, hvis virksomhedens solvensprocent kommer under solvensbehovet. Meddelelsespligten adskiller sig på den måde ikke fra meddelelsespligten, hvis solvensprocenten kommer under 8 pct.-kravet eller et højere solvenskrav fastsat af Finanstilsynet.

93) Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet skal løbende opgøres af den enkelte virksomhed, men indberettes alene til Finanstilsynet med jævnlige intervaller, jf. § 5. Ændringer i solvensbehovet, som en virksomhed beslutter, skal som udgangspunkt ikke indberettes til Finanstilsynet.

94) Hvis de forhold, der giver anledning til ændringen af solvensbehovet, er af en sådan karakter, at der skal ske indberetning efter § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal de nævnte forhold naturligvis indberettes. Virksomheden skal samtidig indberette det forøgede solvensbehov.

95) Kravet om straks at give meddelelse, jf. § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, gælder således kun, hvis solvensprocenten kommer under det af virksomheden opgjorte solvensbehov eller solvenskravet.

96) Hvis virksomhedens renterisici uden for handelsbeholdningen overstiger grænsen i pkt. 77, skal der altid foretages indberetning til Finanstilsynet i overensstemmelse med § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

97) Der er ikke krav om, at virksomheden, bortset fra virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, skal offentliggøre det opgjorte solvensbehov. Der er dog ikke forbud mod at offentliggøre solvensbehovet.

Dokumentation

98) Opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet skal være skriftligt dokumenteret. Dokumentationen skal omfatte en beskrivelse af de metoder, forudsætninger og procedurer, der er anvendt i opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. Dokumentationens omfang vil typisk være voksende med virksomhedens størrelse og kompleksitet i forret-ningsområder.

99) Den præcise udformning af dokumentationen skal foretages af den enkelte virksomhed. Følgende skal dog kunne dokumenteres:

a) At opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet er godkendt af bestyrelsen, jf. pkt. 14.

b) Bestyrelsens plan for fremskaffelse af kapital og nødplaner, jf. pkt. 18.

c) Hvilke stresstest virksomheden anvender, jf. pkt. 26.

d) En beskrivelse af den interne proces for opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, jf. pkt. 14-18.

e) En beskrivelse af den metode til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, som virksomheden anvender, jf. pkt. 19-27.

f) En beskrivelse af hvilke forhold der indgår i opgørelsen, jf. pkt. 28-84.

g) Procedure og forretningsgange for revurdering af opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, jf. pkt. 87-89.

h) Hvem der foretager den uafhængige vurdering, jf. pkt. 89.

i) Hvordan den interne rapportering foregår.

100) Dokumentationen skal udformes således, at den på anmodning kan indsendes til Finantilsynet på papir eller andet varigt medium.


Bilag 2

Krav ved medregning af poster i handelsbeholning

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder, jf. § 7, bestemmelser om, hvilke krav positioner og porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde.

Handelshensigt

2) Positioner/porteføljer, der besiddes med handelshensigt, skal opfylde følgende krav:

a) Der skal foreligge en klart dokumenteret handelsstrategi for positionen/instrumentet eller porteføljen, som er godkendt af direktionen eller en eller flere ledende medarbejdere.

b) Der skal være klart definerede politikker og forretningsgange for den aktive porteføljeforvaltning, hvori følgende skal indgå:

i. Positionerne er indgået af en handelsenhed
ii. Der er fastsat rammer for positionerne, og det overvåges, om de er passende.
iii. Dealerne er berettigede til at indgå/forvalte positionen inden for aftalte rammer og i henhold til den godkendte strategi.
iv. Positionerne indberettes til direktionen som led i virksomhedens risikostyring.
v. Positionerne overvåges aktivt i sammenhæng med markedsinformationskilder og en foretaget vurdering af muligheden for at lukke eller afdække en position eller de enkelte risici, som er knyttet til positionen. Herunder skal der foretages vurdering af kvalitet og hyppighed af input fra markedet til værdiansættelsesprocessen, markedets omsætningsniveau og størrelsen af de positioner, der handles på markedet.

c) Der skal foreligge klart definerede politikker og forretningsgange for overvågning af positionen i forhold til virksomhedens handelsstrategi, herunder overvågningen af omsætning og positioner, der ikke længere opfylder kravene til handelshensigt.

Systemer og kontroller

3) Virksomheden skal oprette og vedligeholde systemer og kontroller, der er tilstrækkelige til at sikre forsigtige og pålidelige værdiansættelsesestimater.

4) Systemerne og kontrollerne skal som minimum indeholde følgende elementer:

a) Dokumenterede politikker og forretningsgange for værdiansættelsesprocessen. Dette omfatter et klart defineret ansvar for de forskellige områder, der indgår i fastlæggelsen af værdiansættelsen, markedsinformationskilderne, gennemgangen af deres hensigtsmæssighed, retningslinjer for anvendelse af ikke-observerbare data, der svarer til virksomhedens antagelser af, hvilke elementer markedsdeltagerne vil lægge til grund for fastsættelse af prisen for positionen, hyppigheden af uafhængige værdiansættelser, tidspunkt for slutkurser, pro-cedurer for justeringer af værdiansættelse, verificering ved månedsafslutning og ad hoc-verificeringsprocedurer.

b) Klare rapporteringsveje for den afdeling, der har ansvaret for værdiansættelsesprocessen. Rapporteringsvejene skal være uafhængige af de disponerende enheder og skal ende hos et medlem af direktionen.

Værdiansættelsesmetoder

5) Virksomheden skal opgøre dens positioner til markedsværdi, når det er muligt. Opgørelse til markedsværdi er som et minimum en daglig værdiansættelse af positionerne i overensstemmelse med regnskabsreglerne, til lettilgængelige slutkurser fra uafhængige kilder. Eksempler herpå er vekselkurser, skærmpriser eller priser fra flere uafhængige og anerkendte mæglere.

6) Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal virksomheden konservativt opgøre dens positioner/porteføljer til modelværdi (marking to model), før den opgør kapitalkravet for positioner i handelsbeholdningen. Opgørelse til modelværdi defineres i overensstemmelse med regnskabsreglerne, som en værdiansættelse, der skal benchmarkes, ekstrapoleres eller på anden vis beregnes ud fra et markedsinput.

7) Indebærer opgørelsen an-vendelse af modelværdi, skal følgende krav opfyldes:

a) Direktionen eller ledende medarbejdere skal være klar over, hvilke elementer i handelsbeholdningen eller andre positioner, der værdiansættes til dagsværdi, der opgøres efter en model, og skal forstå, i hvor høj grad dette skaber usikkerhed i rapporteringen af områdets risiko/resultater.

b) Markedsinput skal om muligt anvendes som kilde i overensstemmelse med markedskursen, og markedsinputtets hensigtsmæssighed for den specifikke position, der værdian-sættes, og modellens parametre skal vurderes hyppigt.

c) Hvis det er muligt, skal der anvendes værdiansættelsesmetoder, der indgår i accepteret markedspraksis for de pågældende finansielle instrumenter eller råvarederivater.

d) Hvis virksomheden selv har udviklet modellen, skal den baseres på hensigtsmæssige forudsætninger, som er blevet vurderet og efterprøvet af parter med passende kvalifikationer, som er uafhængige af udviklingsprocessen.

e) Der skal foreligge formelle procedurer for kontrol med ændringer, og der skal opbevares en sikret kopi af modellen, som med jævne mellemrum skal anvendes til at kontrollere værdiansættelserne.

f) De ansvarlige for risikostyringen skal være bevidst om svaghederne i de anvendte modeller og om, hvordan disse svagheder bedst kan afspejles i værdiansættelserne.

g) Modellen skal gennemgås regelmæssigt med henblik på at vurdere, om dens resultater er tilstrækkeligt nøjagtige (f.eks. vurdering af, hvorvidt forudsætningerne fortsat er hensigtsmæssige, analyse af gevinster og tab i forhold til risikofaktorer, sammenligning mellem faktiske opgørelsesværdier og modelresultater).

For så vidt angår litra d, skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af de disponerende enheder. Den skal testes på uafhængig vis. Dette omfatter validering af det matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen.

8) Ud over den daglige værdiansættelse skal der udføres uafhængig kurskontrol. Derved kontrolleres markedskurser eller modelinput jævnligt med hensyn til nøjagtighed og uafhængighed. Hvor den daglige opgørelse til markedsværdi kan udføres af dealere, skal kontrollen med markedskurser og modelinput udføres af en enhed, der er uafhængig af dealerne, mindst én gang om måneden (eller oftere afhængigt af markedets eller handelsaktivitetens art).

Værdiansættelsesjusteringer

9) Virksomheden skal fastlægge og opretholde forretningsgange med henblik på at overveje værdiansættelsesjusteringer til brug for kapitaldækningsopgørelsen.

10) Virksomheden skal overveje følgende værdiansættelsesjusteringer: Ikke-optjente kreditspreads, omkostninger ved at lukke positioner, operationelle risici, forfald før aftalt tid, investerings- og finansieringsomkostninger, fremtidige administrationsudgifter og modelrisiko, hvor dette måtte være relevant.

11) Virksomheden skal fastlægge og opretholde procedurer og forretningsgange for beregning af en justering af den aktuelle værdiansættelse af mindre likvide positioner. Justeringerne skal om nødvendigt supplere eventuelle værdireguleringer i forbindelse med regnskabsaflæggelse og være konstrueret således, at de afspejler positionens illikvide karakter. Som led i disse procedurer og forretningsgange skal virksomheden overveje en række faktorer, når den skal afgøre, om en værdiansættelsesjustering er nødvendig for mindre likvide positioner som f.eks. koncentrerede positioner eller positioner, der ikke længere opfylder kravene til handelshensigt. Blandt disse faktorer indgår den tid, det tager at afdække positionen eller risici inden for positionen, volatiliteten og forskellen mellem bud og udbud, om der findes markedsnoteringer (antal og identitet af market makers) samt omsætningsvolumenets volatilitet og gennemsnitlige størrelse, herunder omsætningen i forbindelse med markedsstress, markedskoncentrationer, positionernes aldersfordeling, i hvilken udstrækning værdiansættelsen sker ved opgørelse til modelværdi og betydningen af andre modelrisici.

12) Hvis der anvendes værdiansættelser fra tredjemand, eller der foretages opgørelse til modelværdi, skal virksomheden overveje, om der skal foretages en værdiansættelsesjustering. Derudover skal virksomheden overveje behovet for at justere for mindre likvide positioner, og den skal lø-bende undersøge, om justeringerne fortsat er hensigtsmæssige.

13) For så vidt angår komplekse produkter, som omfatter, men som ikke er begrænset til, securitiseringseksponeringer og ”nth-to-default” kreditderivater, skal virksomheden eksplicit vurdere behovet for værdiansættelsesjusteringer for at afspejle følgende to slags model-risici:

a) Den modelrisiko, der er forbundet med brugen af muligvis ukorrekt værdiansættelsesmetode.

b) Den modelrisiko, der er forbundet med brugen af uobserverbare (og muligvis ukorrekte) kalibreringsparametre i værdiansættelsesmodellen.

Intern afdækning

14) En intern afdækning er en position, der i væsentlig eller fuld udstrækning dækker risici ved én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen. Positioner, der hidrører fra intern afdækning, kan underkastes reglerne for handelsbeholdningen, hvis de besiddes med handelshensigt, og de generelle kriterier for handelshensigt og værdiansættelse i pkt. 2-13 er opfyldt. Især gælder det, at:

a) Intern afdækning må ikke primært være beregnet til at undgå eller mindske de risikovægtede poster.

b) Intern afdækning skal dokumenteres fyldestgørende og underlægges særlige interne godkendelses- og revisionsprocedurer.

c) Den interne transaktion skal foregå på markedsvilkår.

d) Hovedparten af den markedsrisiko, der frembringes af den interne afdækning, skal forvaltes dynamisk i handelsbeholdningen inden for de tilladte rammer.

e) Interne transaktioner skal overvåges nøje.

Overvågningen skal sikres ved hensigtsmæssige procedurer.

15) Den behandling, der henvises til i pkt. 14, gælder uden at berøre de krav til risikovægtede poster, der gælder for den del af den interne afdækning, der er uden for handelsbeholdningen.

16) Hvis virksomheden afdækker en kreditrisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen (ved hjælp af intern risikoaf-dækning), anses den eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, uanset pkt. 14 og 15 ikke for at være afdækket med hensyn til beregning af risikovægtede poster, medmindre virksomheden af en anerkendt ekstern udbyder af kreditrisikoafdækning køber et kreditderivat, der opfylder kravene i bilag 7, pkt. 33, for den eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen. I forbindelse med køb af en sådan ekstern kreditrisikoafdækning, der opfylder kravene til afdækning af en eksponering uden for handelsbeholdningen med hensyn til bereg-ning af risikovægtede poster, indgår hverken den interne eller eksterne kreditrisikoafdækning ved hjælp af kreditderivater i handelsbeholdningen ved beregning af risikovægtede poster, jf. dog § 45, stk. 2.

Medtagelse i handelsbeholdningen

17) Virksomheden skal følge klart definerede politikker og forretningsgange ved fastlæggelsen af, hvilke positioner der skal medtages i handelsbeholdningen i overensstemmelse med kriterierne i kapitel 3 og under hensyntagen til virksomhedens risikoforvaltningskapacitet og -praksis. Det skal kunne dokumenteres, at disse politikker og forretningsgange overholdes, og der skal foretages regelmæssig intern revision heraf.

18) Virksomheden skal følge klart definerede politikker og forretningsgange for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og forretningsgange skal som minimum omfatte:

a) De aktiviteter, som virksomheden anser for at være handel, og som indgår i handelsbeholdningen med hensyn til beregning af risikovægtede poster.

b) I hvilket omfang en position på daglig basis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt, likvidt marked for både køb og salg.

c) For positioner, der opgøres til modelværdi (”mark to model”), i hvilket omfang virksomheden kan:

i. Identificere alle væsentlige risici i forbindelse med positionen.
ii. Afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der findes et aktivt, likvidt marked for både køb og salg.
iii. Udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i modellen.

d) I hvilket omfang virksomheden kan og skal foretage en værdiansættelse af positionen, som kan valideres eksternt på en konsistent måde.

e) I hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav ville kunne lægge hindringer i vejen for virksomhedens evne til at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt.

f) I hvilket omfang virksomheden kan eller skal foretage aktiv risikoforvaltning af positionen som led i sine handelsaktiviteter.

g) I hvilket omfang virksomheden kan overføre risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne overførsler.

19) Genkøbstransaktioner, som ikke er omfattet af en virksomheds handelsbeholdning, kan medtages i handelsbeholdningen, for så vidt som alle sådanne genkøbstransaktioner er inkluderet. Handelsrelaterede genkøbstransaktioner defineres med henblik herpå som transaktioner, der opfylder kravene i kapitel 3 og pkt. 2 i dette bilag, og hvor genkøbstransaktionens ben skal være enten kontantindskud eller værdipapirer, der kan medtages i handelsbeholdningen. Uanset, at genkøbstransaktioner indgår i handelsbeholdningen, skal der opgøres risikovægtede poster for kreditrisiko i henhold til kapitel 4 for genkøbstran-saktioner.


Bilag 3

Standardmetoden for kreditrisiko

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker
1
   
Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder
2
   
Eksponeringer mod offentlige enheder
3-4
   
Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker
5
   
Eksponeringer mod internationale organisationer
6
   
Eksponeringer mod institutter
7-11
   
Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v.
12-13
   
Eksponeringer mod derailkunder
14-15
   
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
16-19
   
Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk
20-26
   
Dækkede obligationer
27-28
   
Eksponeringer mod securitiseringer
29
   
Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering
30-31
   
Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger
32-35
   
Andre eksponeringer
36-39
   

Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker

1) Virksomheden skal vægte eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker med mindst følgende vægte:

a) 0 pct. vægt for eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, i disses nationale valuta.

b) 0 pct. vægt for eksponeringer mod Den Europæiske Centralbank (ECB).

c) En vægt der fremkommer ved anvendelse af seneste landerisikoklassifikation udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) – ”Country Risk Classifications” eller af et eksportkreditagentur, jf. nedenstående tabel.

Landeklassifikation
0-1
2
3
4-6
7
Vægt
0 pct.
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

d) En vægt der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsinstitutters kreditvurderinger, jf. § 13 og nedenstående tabel.

Kreditkvalitetstrin
1
2
3
4-5
6
Vægt
0 pct.
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

e) Den danske Folkekirke kan tildeles samme vægt som den danske stat.

f) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker, der ikke kan vægtes efter litra a til e, skal vægtes med 100 pct.

Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder

2) Virksomheden skal vægte eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder med mindst følgende vægte:

a) Eksponeringer mod danske kommuner og regioner kan tildeles samme vægt som den danske stat. Det samme gælder for Grønlands Selvstyre, Færøernes Landsstyre samt grønlandske og færøske kommuner.

b) Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder i andre lande kan tildeles samme vægt som eksponeringer mod landets centralregering, jf. pkt. 1, såfremt der ikke er en forhøjet risiko, og den regionale eller lokale myndighed fremgår af en offentliggjort liste fra det pågældende lands tilsynsmyndighed.

c) Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der er aftalt i myndighedens hjemlands lokale valuta, og som ikke kan vægtes efter litra a og b, vægtes med 20 pct.

d) Eksponeringer mod regionale eller lokale myndigheder, der ikke kan vægtes efter litra a-c, skal vægtes som institutter, jf. pkt. 7-10.

Eksponeringer mod offentlige enheder

3) Ved offentlige enheder forstås enheder, der er

a) ikke-kommercielle administrative organer, der er ansvarlige over for staten, en region eller en kommune, eller

b) myndigheder, som udøver samme ansvar som en region eller kommune, eller

c) ikke-kommercielle enheder, der ejes af staten, med særlige garantiordninger, herunder selvstyrende enheder oprettet ved lov under offentligt tilsyn eller

d) enheder, der anses for at være offentlige enheder i henhold til artikel 4, stk. 1, nr. 18, i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

4) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod offentlige enheder med mindst følgende vægte:

a) Eksponeringer mod offentlige enheder kan tildeles samme vægt som institutter i det pågældende land, jf. pkt. 10.

b) Eksponeringer mod kirker og trossamfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, kan tildeles samme vægt som institutter i det pågældende land, jf. pkt. 10.

c) Eksponeringer mod offentlige enheder, der ikke vægtes efter litra a) og b), skal vægtes med 100 pct.

Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker

5) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker med mindst følgende vægte:

a) 0 pct. vægt for Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling, Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Udviklingsbank, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caribiske Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond, Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier, Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering, Den Islamiske Udviklingsbank.

b) 20 pct. vægt for tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i Den Europæiske Investeringsfond.

c) Eksponeringer mod Det Interamerikanske Investeringsselskab, the Black Sea Trade and Development Bank og The Central American Bank for Economic Integration kan vægtes som institutter, jf. pkt. 10.

d) Eksponeringer mod andre multilaterale udviklingsbanker, der ikke vægtes efter litra a-c, skal vægtes med 50 pct., hvis de ikke har en kreditvurdering af et godkendt kreditvurderingsinstitut, og i overensstemmelse med nedenstående tabel, hvis de har en kreditvurdering af et godkendt kreditvurderingsinstitut.

Kreditkvalitetstrin
1
2-3
4-5
6
Vægt
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

Eksponeringer mod internationale organisationer

6) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod internationale organisationer med mindst følgende vægte:

a) 0 pct. vægt for Det Europæiske Fællesskab.

b) 0 pct. vægt for Den Internationale Valutafond (IMF).

c) 0 pct. vægt for Den Internationale Betalingsbank (BIS).

d) Eksponeringer mod internationale organisationer, der ikke vægtes efter litra a til c, skal vægtes 100 pct.

Eksponeringer mod institutter

7) Eksponeringer mod institutter, jf. § 4, stk. 1, kan ikke vægtes lavere end vægten for den pågældende centralregering, jf. pkt. 1. Med den pågældende centralregering forstås det land, hvor instituttet er etableret og har modtaget tilladelse til at udøve virksomhed.

8) Eksponeringer mod institutter med en oprindelig løbetid op til tre måneder kan vægtes med 20 pct.

9) Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i institutter skal vægtes med 100 pct., medmindre de fratrækkes i basiskapitalen, jf. § 10, stk. 1, sidste punktum.

10) Virksomheden skal vægte eksponeringer mod institutter efter følgende metoder:

a) En vægt der bestemmes ved anvendelse af kreditkvalitetstrin baseret på godkendte kreditvurderingsinstitutters vurderinger af den centralregering i det land, hvor instituttet er hjemmehørende, eller seneste landerisikoklassifikation udarbejdet af OECD – ”Country Risk Classifications” eller af et eksportkreditagentur af den centralregering i det land, hvor instituttet er hjemmehørende, jf. pkt. 1, litra c, i overensstemmelse med nedenstående tabel.

Hjemlandets kreditkvalitetstrin
1
2-3
4-5
6
Hjemlandets landeklassifikation
0-1
2
3-5
6-7
Vægt
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

b) 10 pct. vægt for eksponeringer mod kreditinstitutter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og hvor institutterne er specialiserede i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses).

c) Eksponeringer mod institutter, der er etableret i lande, hvor der ikke er fastsat kreditkvalitet, jf. litra a, skal vægtes med 100 pct.

11) Eksponeringer mod regulerede markeder eller tilsvarende udenlandske markeder for værdipapirer vægtes som eksponeringer mod institutter

Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v.

12) Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v., der har en kortsigtet kreditvurdering, kan vægtes efter bestemmelserne i pkt. 30-31.

13) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. efter én af følgende metoder:

a) En vægt der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsinstitutters vurderinger, jf. § 13 og nedenstående tabel, for eksponeringer, for hvilke der foreligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsinstitut.

Kreditkvalitetstrin
1
2
3-4
5-6
Vægt
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

b) Den største vægt af 100 pct. og en vægt, der svarer til den pågældende centralregering, jf. pkt. 1, for eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsinstitut, herunder en kortsigtet kreditvurdering, jf. pkt. 12.

c) Kapitalandele, der ikke er omfattet af handelsbeholdningen, skal vægtes med den største vægt af 100 pct. og en vægt, der svarer enten til den pågældende centralregering, jf. pkt. 1, for eksponeringer, for hvilke der ikke foreligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsinstitut, eller der svarer til kreditkvalitetstrinnet for virksomheden, jf. litra a for eksponeringer, for hvilke der foreligger en vurdering af et godkendt kreditvurderingsinstitut, medmindre de fratrækkes i basiskapitalen.

Eksponeringer mod detailkunder

14) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at eksponeringer kan placeres i eksponeringer mod detailkunder:

a) Virksomheden, virksomhedens moderselskab og deres datterselskabers samlede eksponeringer må ikke overstige et beløb svarende til modværdien af 1 mio. euro. I opgørelsen af den samlede eksponering indgår modpartens eller en gruppe af indbyrdes forbundne mod-parters skyldige beløb, men ikke den andel af et udlån, hvor der er pant i beboelsesejendomme. Den andel af et udlån, der ikke er sikret ved pant i beboelsesejendomme, skal med-regnes i det samlede beløb.

b) Eksponeringen indgår i en portefølje bestående af et stort antal eksponeringer, der håndteres på en ensartet måde.

c) Eksponeringen skal være mod privatkunder eller mindre erhvervsforetagender.

d) Eksponeringen kan ikke omfatte værdipapirer.

15) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod detailkunder med mindst 75 pct.

Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

16) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at sikkerhed i fast ejendom kan medregnes ved opgørelsen af eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom:

a) Sikkerheden skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og sikkerheden skal være registreret korrekt og i tide. Aftalen om sikkerhedsstillelse og den underliggende juridiske procedure skal give virksomheden mulighed for at realisere værdien af sikkerheden inden for en rimelig frist.

b) Ejendommens værdi skal overvåges regelmæssigt og mindst en gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om beboelsesejendomme. Der skal foretages en hyppigere overvågning, når markedssituationen er præget af betydelige forandringer. Der kan anvendes statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere, hvilke ejendomme der skal revurderes. Ejendomsvurderingen skal revurderes af en uafhængig vurderingssagkyndig, når der foreligger oplysninger, der godtgør, at ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til generelle markedspriser. Ved lån, der overstiger modværdien af 3 mio. euro eller 5 pct. af virksomhedens basiskapital, skal ejendomsvurderingen revideres af en uafhængig person mindst hvert tredje år. Personen, der foretager revisionen af værdiansættelsen, skal have de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse og skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

c) Det skal klart dokumenteres, hvilke typer af bolig- og erhvervsejendomme virksomheden accepterer, herunder særskilt dokumentation for, hvilke ejendomskategorier virksomheden medregner som sikkerheder ved opgørelse af risikovægtede poster, samt hvad virksomhedens udlånspolitik er for lån med sikkerhed i de pågældende typer ejendomme.

d) Virksomheden skal have indført forretningsgange til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

e) Værdiansættelse af fast ejendom:

i. Ejendommen skal være vurderet til markedsværdien eller derunder af en person med de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse, og som er uafhængig af kreditbevillingsprocessen.
ii. Ved markedsværdien forstås det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem en interesseret køber og en interesseret sælger, der er indbyrdes uafhængige, efter korrekt markedsføring, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang. Markedsværdien skal dokumenteres på en gennemskuelig og klar måde.
iii. Værdien af sikkerheden er markedsværdien, for hvilken der er foretaget passende nedskrivninger, der afspejler resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til litra b, samt for at tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen.

17) Virksomheden kan vægte eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom efter én af følgende metoder:

a) 35 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, inden for 80 pct. af den til enhver tid gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller 80 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering eller ved pant i ejendomme beliggende uden for Danmark ved en tilsvarende forsigtig vurdering. Sikkerhed i andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, sidestilles i dette afsnit med pant i beboelsesejendomme. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet.

b) 35 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i fritidshuse, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, inden for 60 pct. af den til enhver tid gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller 60 pct. af seneste offentlige ejendomsvurdering eller ved pant i fritidshuse beliggende uden for Danmark ved en tilsvarende forsigtig vurdering. Det er en betingelse, at værdien af ejen-dommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet.

c) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark med den del af eksponeringen, der er dækket af pantet inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering eller den til enhver til gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Det er endvidere en betingelse, at risikoen for låntagerens vedkommende ikke i væsentlig grad afhænger af den underliggende ejendoms værdi, men snarere låntagers grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis.

d) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader nedvægtning af kontor- og forretningsejendomme, med den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet indenfor 50 pct. af den til enhver tid gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. eller tilsvarende forsigtig vurdering eller en 50 pct. vægtning af kontor- og forretningsejendomme under forudsætning af, at betingelserne for nedvægtning i de på-gældende medlemsstater er opfyldt.

e) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier mv. beliggende i Danmark med den del af eksponeringen, der er dækket af pantet inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering eller den til enhver til gældende ejendomsværdi opgjort efter §§ 10-17 i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-ner m.v. Det er en betingelse, at værdien af ejendommen ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Det er endvidere en betingelse, at risikoen for låntagerens vedkommende ikke i væsentlig grad afhænger af den underliggende ejendoms værdi, men snarere låntagers grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis.

f) Andre eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom end i litra a – e vægtes i overensstemmelse med pkt. 13 og 15.

18) Realkreditinstitutter skal dog vægte eksponeringer sikret ved pant i andre ejendomme med mindst følgende vægte:

a) 125 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling.

b) 125 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af tilgodehavendet, der ligger i intervallet 60-90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling.

c) 125 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme udlejet til lejere, der er uafhængige af ejendommens ejere, og værdiansat på baggrund af en højere leje end markedslejen, med den del af tilgodehavendet, der overstiger 60 pct. af ejendom-mens værdi på baggrund af markedslejen.

c) 125 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme udlejet til lejere, der er uafhængige af ejendommens ejere, og værdiansat på baggrund af en højere leje end markedslejen, med den del af tilgodehavendet, der overstiger 60 pct. af ejendom-mens værdi på baggrund af markedslejen.

d) 200 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i industri- og håndværksejendomme samt kollektive energiforsyningsanlæg med den del af tilgodehavendet, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling.

e) 200 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål med den del af eksponeringen, der overstiger 90 pct. af ejendommens markedsværdi opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling.

19) Eksponeringer sikret ved pant i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de enkelte ejendomskategorier. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele eksponeringen vægtes med risikovægten for denne ejendomskategori.

Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk

20) Ved restance forstås, at en modpart i over 90 dage har været i restance eller overtræk med en beløbsstørrelse, som anses som værende væsentlig. Der er tale om restance, når modparten ikke betaler ydelser i takt med, at de forfalder, indfrier sin gæld på et aftalt tidspunkt, eller når et meddelt kreditmaksimum for kassekreditter og lignende overskrides.

21) Ved væsentlig, jf. pkt. 20 forstås, at det samlede beløb i restance på modpartens engagement, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed, udgør 1.000 kr. eller mere for så vidt angår detaileksponeringer, og 10.000 kr. for alle andre eksponeringer, over for virksomheden, virksomhedens moderselskab og deres datterselskaber.

22) Hvis en modpart er i restance i henhold til pkt. 20-21, er det alle modpartens eksponeringer over for virksomheden, der skal behandles og vægtes efter pkt. 23-26.

23) Ved sikring anerkendes samme typer af sikkerheder og garantier, som finder anvendelse ved kreditrisikoreduktion, jf. § 11 og bilag 7.

24) Virksomheden skal vægte den usikrede del af eksponeringer hos modparter i restance efter en af følgende metoder:

a) 150 pct. vægt for eksponeringer, hvorpå mindre end 20 pct. af den usikrede del af eksponeringen er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering.

b) 100 pct. vægt for eksponeringer, hvorpå mindst 20 pct. af den usikrede del er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering.

25) Den sikrede del af eksponeringen vægtes i overensstemmelse med pkt. 23. Det vil sige, at den sikrede del risikovægtes ens, uanset om eksponeringen er i restance eller ej, medmindre sikringen består af pant i fast ejendom.

26) Virksomheden skal mindst vægte eksponeringer sikret med pant i fast ejendom hos modparter i restance efter en af følgende metoder:

a) 100 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, jf. pkt. 17, litra a, hvorpå mindre end 20 pct. af eksponeringen er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering.

b) 50 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendomme til helårsbrug, jf. pkt. 17, litra a, hvorpå mindst 20 pct. er nedskrevet, målt i forhold til eksponeringens værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering.

c) 100 pct. vægt for eksponeringer sikret ved pant i anden fast ejendom, jf. pkt. 17, litra b-e.

Dækkende obligationer

27) Ved dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter forstås følgende:

a) Særligt dækkede obligationer, jf. § 16 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

b) Særligt dækkede obligationer, jf. § 2 c i lov om et skibsfinansieringsinstitut.

c) Realkreditobligationer udstedt senest 31. december 2007.

d) Kasseobligationer udstedt af Danmarks Skibskredit A/S senest 31. december 2007.

e) Andre dækkede obligationer, jf. bilag VI, del 1, pkt. 68, i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

28) Virksomheden kan vægte dækkede obligationer med mindst følgende vægte:

a) 10 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 20 pct., jf. pkt. 10.

b) 20 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 50 pct., jf. pkt. 10.

c) 50 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 100 pct., jf. pkt. 10.

d) 100 pct. vægt for eksponeringer i dækkede obligationer, udstedt af et kreditinstitut, såfremt dette kreditinstituts ikke-efterstillede og usikrede gæld vægtes med 150 pct., jf. pkt. 10.

Eksponeringer mod securitiseringer

29) Virksomheden skal vægte eksponeringer mod securitiseringer efter bestemmelserne i bilag 11.

Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. med en kortsigtet kreditvurdering

30) Ved kortsigtede kreditvurderinger forstås kreditvurderinger af godkendte kreditvurderingsinstitutter i henhold til bestemmelserne om kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderinger i § 13, samt bilag 5.

31) Virksomheden kan vægte eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v., hvor der foreligger en kortsigtet kreditvurdering, med en vægt, der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsinstitutters kortsigtede kreditvurderinger i overensstemmelse med nedenstående tabel.

Kreditkvalitetstrin
1
2
3
4-6
Vægt
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger

32) Virksomheden skal vægte eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, herunder kollektive investeringsordninger omfattet af § 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger og art. 1 i direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af lov og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), med mindst følgende vægte:

a) En vægt der fremkommer ved anvendelse af kreditkvalitetstrin ud fra godkendte kreditvurderingsinstitutters vurderinger, jf. § 13 og nedenstående tabel.

Kreditkvalitetstrin
1
2
3-4
5-6
Vægt
20 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.

b) Har en virksomhed kendskab til alle de underliggende investeringer i en kollektiv investeringsordning, kan disse investeringer betragtes, som om de var virksomhedens direkte eksponeringer, der vægtes i henhold til § 9 og dette bilag.

c) Har en virksomhed ikke kendskab til alle de underliggende investeringer i en kollektiv investeringsordning, kan det beregne risikovægte for ordningens mulige investeringer, hvor det antages, at den kollektive investeringsordning først investerer så meget, som det har tilladelse til, i de eksponeringskategorier, hvor solvenskravet er højest, og dernæst investerer i de lavere kategorier, indtil hele investeringen er vægtet.

d) Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, der ikke vægtes efter litra a til c, skal vægtes med 100 pct.

33) Med henblik på anvendelse af metoderne i pkt. 32, litra b og c, skal den kollektive investeringsordning opfylde følgende kriterier:

a) Den kollektive investeringsordning administreres af en virksomhed undergivet tilsyn i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

b) Den kollektive investeringsordning har fastlagt en investeringsinstruks.

c) Den kollektive investeringsordning aflægger årsrapport, som muliggør en vurdering af dets aktiver og passiver, indtægter og bevægelser i aktivbeholdninger.

34) Ved anvendelse af pkt. 32, litra b og c, kan virksomheden gøre brug af et investeringsforvaltningsselskab/administrationsselskab til at beregne og indberette vægte for investeringer i den kollektive investeringsordning.

35) Hvis andre landes kompetente myndigheder har godkendt kollektive investeringsordninger fra tredje lande, jf. bilag IV, del 1, pkt. 77 og 78, i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, kan Finanstilsynet lægge dette til grund ved sin vurdering af den kollektive investeringsordning.

Andre eksponeringer

36) Andre eksponeringer omfatter eksponeringer, der ikke er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1-14, herunder kassebeholdning, inklusive guldmønter, ejendomme, inventar, periodeafgrænsningsposter, leasingkontrakter m.v.

37) Eksponeringer i form af leasingkontrakter behandles som eksponeringer med sikkerhed i det leasede aktiv, og den del af eksponeringen, som knytter sig til minimumsleasingydelser i henhold til leasingkontrakten, henføres til de relevante eksponeringskategorier i henhold til § 9, stk. 1, nr. 1-14.

38) Andre eksponeringer, bortset fra minimumsleasingydelser under leasingkontrakter, jf. pkt. 37, skal vægtes med mindst følgende vægte:

a) 0 pct. vægt for kassebeholdningen, inklusiv guldmønter.

b) 20 pct. vægt for likvide midler under overførsel.

c) Eksponeringer i andre poster, der ikke vægtes efter litra a, skal vægtes med 100 pct., jf. dog pkt. 39.

39) Eksponeringens størrelse for restværdien af leasede aktiver fastsættes til restværdien*1/t, hvor t er restløbetiden i henhold til leasingeksponeringens kontraktmæssige betingelser målt i nærmeste hele antal år, dog minimum ét år.


Bilag 4

Klassificering af ikke-balanceførte poster

Fuld risiko

1) Følgende poster føres under denne post:

a) Finansgarantier. Herved forstås f.eks. garantier for udlandslån, garantier for forhåndslån og andre lån i realkredit- eller erhvervsfinansieringsinstitutter, pantebrevsgarantier, garantier vedrørende formidling af lån til kunder (markedslån) og garantier for indskud i andre kreditinstitutter.

b) Kautioner eller lånegarantier. Kautioner eller lånegarantier, der udgør kreditsubstitutter, og som fuldt ud er sikret ved pant i fast ejendom, der opfylder de i bilag 3, pkt. 16-17, fastsatte betingelser, indgår med en vægtning på 35 pct. Dette omfatter f.eks. garantier stillet overfor realkreditinstitutter, hvor garantistiller har indtrædelsesret i realkreditinstituttets pant. I tilfælde hvor garantistillelsen sker i forbindelse med belåning af fast ejendom i et realkreditinstitut, kan procentsatserne i bilag 3, pkt. 16-17, relateres til ejendomsværdien vurderet af realkreditinstituttet, jf. bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling.

c) Accepter og endossementsforpligtelser m.v. Herved forstås de forpligtelser, der er ført under ikke-balanceførte poster.

d) Aktiver købt i henhold til terminskontrakt.

e) Forward forward deposits. Herved forstås aftaler om indskud i et kreditinstitut på et fast fremtidigt tidspunkt i en fast periode med fast rente, f.eks. indskud af 1 mio. kr. om tre måneder i seks måneder til 5 pct. p.a. i rente. Indskuddene medtages i opgørelsen fra tidspunktet for aftalens indgåelse.

f) Andre poster, der har fuld risiko. Herved forstås andre garantier end de under litra a) nævnte, og som træder i stedet for en kredit til kunden, f.eks. told-, skatte- og afgiftsgarantier.

g) Kreditderivater.

h) Forretninger, der regnskabsmæssigt er posteret under andre eventualforpligtelser.

Mellemliggende risiko

2) Følgende poster føres under denne post:

a) Andre garantier og indeståelser. Herved forstås andre garantier end de under pkt. 1.a, 1.b, 2.c, 2.d, 3.a og 3.b nævnte, f.eks. arbejdsgarantier, garantier i forbindelse med tvangsauktioner, konverteringsgarantier og andre garantier og indeståelser, der ikke træder i stedet for en kredit til kunden (garantirekvirenten), herunder garantier afgivet overfor Garantifonden for indskydere og investorer samt kontoførende institutters garantistillelse overfor fejl i an-dre kontoførende institutter i forbindelse med registrering i Værdipapircentralen. Posten omfatter endvidere importremburser og bekræftede eksportremburser.

b) Uigenkaldelige kredittilsagn. Herved forstås kredittilsagn, som ikke kan tilbagekaldes med under et års varsel. Alle kredittilsagn, der er posteret under andre eventualforpligtelser, skal medtages. Kassekreditter, der kan opsiges med kortere varsel end 1 år, skal ikke medtages her, uanset at der er aftalt en længere løbetid end 1 år.

c) Lange emissionsgarantier m.v. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer (udstedt af virksomhedens kunder), hvor forpligtelsens oprindelige løbetid er mere end et år, uanset om værdipapirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen.

d) NIF's og RUF's m.v. Herved forstås Note Issuance Facilities (NIF's) og Revolving Underwriting Facilities (RUF's) og lignende, der indebærer en forpligtelse for virksomheden til at købe værdipapirer. Faciliteterne medtages uanset løbetiden.

e) Andre poster med mellemliggende risiko. Dette omfatter alle andre poster end de ovenfor nævnte med mellemliggende risiko.

Mellemliggende/lav risiko

3) Følgende poster føres under denne post:

a) Emissionsgarantier. Herved forstås alle forpligtelser, som virksomheden har til at købe værdipapirer, uanset om papirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen, bortset fra de under pkt. 2.c og 2.d nævnte forpligtelser.

b) Andre poster med mellemliggende/lav risiko. Dette omfatter garantier stillet overfor Danmarks Nationalbank i forbindelse med betalingsafvikling i Værdipapircentralen. Endvidere omfattes garantier stillet overfor Værdipapircentralens kapitalgrundlag.

c) Uudnyttede kredittilsagn, der ikke kan opsiges uden varsel, og der har en aftalt løbetid op til et år.

Lav risiko

4) Følgende poster føres under denne post:

a) Uudnyttede kreditfaciliteter, der ubetinget kan opsiges uden varsel, eller som effektivt er sikret automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed. Kassekreditter til detailkunder kan betragtes som uudnyttede kreditfaciliteter, der kan opsiges uden varsel, hvis de kan opsiges i det omfang, der er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttel-seslovgivningen og tilknyttet lovgivning.


Bilag 5

Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsinstituttet til fastlæggelse af risikovægt

Generelt

1) En virksomhed kan nominere et eller flere godkendte kreditvurderingsinstitutter til fastsættelse af risikovægte for eksponeringer.

2) En virksomhed, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsinstitut for en bestemt eksponeringskategori af poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsekvent for alle eksponeringer inden for denne eksponeringskategori.

3) En virksomhed, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsinstitut, skal anvende dem vedvarende og konsistent over tid.

4) Virksomheden kan kun anvende kreditvurderinger fra et godkendt kreditvurderingsinstitut, hvis kreditvurderingen dækker de samlede gældsforpligtelser, dvs. både hovedstolen og de renter, der er påløbet.

5) Hvis der for en eksponering kun foreligger en kreditvurdering fra ét nomineret kreditvurderingsinstitut, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for eksponeringen.

6) Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra nominerede kreditvurderingsinstitutter, og disse kreditvurderinger opstiller to forskellige risikovægte for en vurderet eksponering, anvendes den højeste risikovægt.

7) Hvis der for en eksponering foreligger mere end to kreditvurderinger fra nominerede kreditvurderingsinstitutter, skal de to vurderinger, der resulterer i de laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste risikovægte afviger fra hinanden, anvendes den højeste risikovægt.

Særlige krav til anvendelse af kreditvurderinger af securitiseringspositioner

8) Bestemmelserne i pkt. 1-7 gælder tilsvarende ved anvendelse af kreditvurderingsinstitutters kreditvurderinger til fastlæggelse af risikovægte for securitiseringspositioner.

9) En position i en tranche, som har en kreditvurdering fra et enkelt nomineret kreditvurderingsinstitut, skal betragtes som ikke-ratet, hvis en eller flere andre trancher i securitiseringen har en kreditvurdering fra et andet eller flere andre nominerede kreditvurderingsinstitutter.

10) Foreligger der anerkendt kreditrisikoafdækning, jf. bilag 7 eller, hvor relevant, bilag 9, der ydes direkte til overførselsmodtageren (SSPE'en), jf. bilag 11, og indgår kreditrisikoafdækningen i kreditvurderingen af en position foretaget af et nomineret kreditvurderingsinstitut, kan risikovægten, der knytter sig til den pågældende kreditvurdering, benyttes. Hvis kreditrisikoafdæk-ningen ikke er anerkendt i henhold til bilag 7 eller, hvor relevant, bilag 9, kan den pågældende kreditvurdering ikke anvendes. I de tilfælde, hvor kreditrisikoafdækningen ikke gælder overfør-selsmodtageren (SSPE'en), men direkte vedrører en securitiseringsposition, godkendes kredit-vurderingen ikke. Kreditvurderingen må ikke være helt eller delvist baseret på kreditrisikoafdækning i form af garantier eller kreditderivater, som virksomheden selv har stillet til rådighed. I sådanne tilfælde skal virksomheden betragte den pågældende position, som hvis denne ikke var rated, og give den samme behandling som ikke-ratede positioner, jf. bilag 11.

11) Bestemmelserne i pkt. 12-20 gælder ikke ved anvendelse af kreditvurderingsinstitutters kreditvurderinger til fastlæggelse af risikovægte for securitiseringspositioner.

Kreditvurdering af udstedere og emissioner

12) Foreligger der en kreditvurdering for et emissionsprogram eller en emissionsfacilitet, skal denne kreditvurdering anvendes for eksponeringen vedrørende dette emissionsprogram eller denne emissionsfacilitet.

13) Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der foreligger for udstederen en kreditvurdering for et emissionsprogram eller en emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer eksponeringen, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes. Denne kreditvurdering skal dog kun anvendes, hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, eller hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og den pågældende eksponering dækkes på samme niveau eller bedre i konkursordenen i forhold til emissionsprogrammet eller emissionsfaciliteten.

14) Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som kreditvurderinger af andre udstedere inden for samme koncern.

Langsigtede og kortsigtede kreditvurderinger

15) Kreditvurderinger, som af kreditvurderingsinstituttet defineres som kortsigtede kreditvurderinger, kan kun anvendes ved fastsættelse af risikovægte for lignende kortfristede eksponeringer.

16) Kreditvurderinger, som af kreditvurderingsinstituttet defineres som kortsigtede kreditvurderinger, skal kun anvendes på eksponeringer, som den kortsigtede kreditvurdering omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre eksponeringer.

17) Uanset bestemmelserne i pkt. 15 vil det, hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tillægges en risikovægt på 150 pct., medføre, at alle ikke kreditvurderede usikrede eksponeringer med den pågældende låntager også tillægges en risikovægt på 150 pct. uden hensyn til, om disse en-gagementer er kortfristede eller langfristede.

18) Uanset bestemmelserne i pkt. 16 vil ingen ikke-kreditvurderet kortfristet eksponering kunne opnå en risikovægt på under 100 pct., hvis en facilitet med kortsigtet kreditvurdering tillægges en risikovægt på 150 pct.

Poster i national og udenlandsk valuta

19) En kreditvurdering, som vedrører en eksponering, der er denomineret i skyldnerens nationale valuta, kan ikke anvendes til beregning af risikovægte for en anden eksponering med samme låntager, når denne eksponering er denomineret i udenlandsk valuta.

20) Finanstilsynet kan dog tillade, at når en eksponering vedrører et kreditinstituts involvering i et lån, som er bevilget af en multinational udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor, kan kreditvurderingen af låntagerens eksponering i national valuta anvendes til fastsættelse af risikovægten.


Bilag 6

Godkendelse af kreditvurderingsinstitutter

Tekniske kriterier

1) Kreditvurderingsinstituttet skal opfylde følgende tekniske kriterier for at blive godkendt:

Objektivitet

2) Metoden, der danner grundlag for kreditvurderingsinstituttets kreditvurderinger, er stringent, systematisk, tidsmæssigt sammenhængende og skal baseres på historiske erfaringer.

3) Kreditvurderingsinstituttets kreditvurderinger skal baseres på alle informationer, som anses for relevante og tilgængelige på det tidspunkt, kreditvurderingen foretages.

4) Kreditvurderingsinstituttet skal kunne dokumentere, at metoden omfatter alle forhold, som normalt er relevante til bedømmelse af en virksomheds kreditværdighed. Dokumentationen skal understøttes af dokumentation for, at metoden tidligere har resulteret i korrekte kreditvurderinger.

5) Kreditvurderingsinstituttet har administrative procedurer og forretningsgange, der sikrer, at kreditvurderingsmetoden anvendes konsistent ved udarbejdelse af alle kreditvurderinger inden for samme klasser. To identiske virksomheder skal, hvis metoden anvendes korrekt, opnå den samme kreditvurdering uafhængigt af, hvem der har foretaget kreditvurderingen.

6) Kreditvurderingsinstituttet kan anvende flere kreditvurderingsmetoder, så længe den enkelte metode dækker alle enheder tilhørende samme markedssegment. Inden for det enkelte markedssegment skal de samme faktorer identificeres, som værende væsentlige for bestemmelse af kreditvurderingen. Dog kan de enkelte faktorer vægtes forskelligt inden for de forskellige delmarkedssegmenter, f.eks. på grund af branchemæssige eller geografiske forskelle.

Uafhængighed

7) Kreditvurderingsinstituttets kreditvurderinger skal være uafhængige af politiske påvirkninger og begrænsninger eller økonomisk pres, der kan indvirke på kreditvurderingerne.

8) Kreditvurderingsinstituttet skal sikre, at der ikke opstår interessekonflikter som følge af udefrakommende politisk eller økonomisk pres, herunder:

a) at kreditvurderingsinstituttet er ejet af enten staten, fagforeninger eller politiske organer, som har interesse i at sikre gunstige kreditvurderinger for deres medlemmer/vælgere,

b) at kreditvurderingsinstituttet er ejet af en privat virksomhed, som kan bruge sin position til at sikre gunstige kreditvurderinger,

c) at kreditvurderingsinstituttets økonomiske stilling afhænger af indtægter fra enkelte kunder, som kunne udnytte deres position til at sikre sig en gunstig kreditvurdering,

d) at kreditvurderingsinstituttet leverer supplerende service til en kreditvurderet virksomhed, eller virksomheden har andre forretningsrelationer med kreditvurderingsinstituttet, som kan underminere objektiviteten i kreditvurderingen af virksomheden,

e) at en ansat i kreditvurderingsinstituttet har en ledende stilling i en virksomhed, som er kreditvurderet af kreditvurderingsinstituttet, eller

f) at kreditvurderingsinstituttets medarbejdere er aflønnet på en sådan måde, eller de har forretningsrelationer med de kreditvurderede virksomheder, som kunne lede til, at kreditvurderingerne ikke var objektive.

9) Kreditvurderingsinstituttet skal kunne dokumentere:

a) at kreditvurderingsinstituttet har udarbejdet og anvender passende sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter som følge af ekstern politisk eller økonomiske pres,

b) at organiseringen af kreditvurderingsinstituttets kreditvurderingsaktivitet er adskilt fra andre forretningsområder, der kan underminere objektiviteten af kreditvurderingerne, såsom supplerende service,

c) at kreditvurderingsinstituttets økonomiske stilling er tilstrækkelig god, og at kreditvurderingsinstituttet har passende administrative retningslinjer til at sikre uafhængighed fra en-kelte kunder og udstedere,

d) at kreditvurderingsinstituttets ansatte har evner og erfaring, som er nødvendige for at udføre de opgaver, der forventes af den enkelte ansatte. Som minimum skal mindst en person, som er involveret i kreditvurderingsprocessen, have mindst 3 års erfaring som ratinganalytiker eller i en sammenlignelig funktion i et kreditinstitut,

e) at kreditvurderingsinstituttet har tilstrækkelige ressourcer til at udføre konsistente kreditvurderinger og har regelmæssig kontakt med de kreditvurderede virksomheder, hvor dette er nødvendigt i forhold til metoden,

f) at kreditvurderingsinstituttet har en uafhængig intern revisionsfunktion,

g) at kreditvurderingsprocessen baseres på passende skriftlige interne procedurer og forretningsgange, regler for god virksomhedsledelse, interne regler for fastsættelse af betaling/gebyrer og interne adfærdskodeks,

h) at kreditvurderingsinstituttet offentliggør situationer, hvor interessekonflikter kan opstå eller er opstået, og

i) at kreditvurderingsinstituttet har regler og procedurer til at identificere, forhindre, styre og fjerne eventuelle interessekonflikter.

Løbende kontrol/revurdering

10) Kreditvurderingsinstituttet skal løbende revidere kreditvurderinger og tilpasse dem til ændringer i den kreditvurderede enheds finansielle situation. Vurderingerne revideres efter alle vigtige begivenheder og mindst én gang om året.

11) Kreditvurderingsinstituttet skal foretage en efterprøvning (backtesting) af metoderne for de enkelte markedssegmenter mindst én gang om året.

12) Kreditvurderingsinstituttet skal straks underrette Finanstilsynet, hvis der indtræffer væsentlige begivenheder, som kan ændre opfyldelsen af de kriterier, hvorpå den oprindelige godkendelse er givet. Ved væsentlige begivenheder menes ændringer i metoderne, som kan ændre en væsentlig andel af kreditvurderingerne i et givet markedssegment.

13) Kreditvurderingsinstituttet skal have administrative procedurer og forretningsgange, som sikrer:

a) at væsentlige ændringer i forholdene i en kreditvurderet virksomhed, som potentielt kan ændre virksomhedens kreditvurdering, med rimelig sikkerhed opdages, og

b) at kreditvurderingen revideres, når ændringer i forholdene tilsiger en revision.

14) Kreditvurderingsinstituttet skal kunne dokumentere, at det gennemgår de enkelte kreditvurderinger mindst en gang årligt, uanset om en revurdering af kreditvurderingen allerede er foretaget på grund af væsentlig ændring i de økonomiske forhold. Kreditvurderingsinstituttet skal udarbejde en oversigt over, hvordan revurderingerne er foretaget, inklusiv omfanget af kontakt med ledelsen i de kreditvurderede virksomheder.

15) Kreditvurderingsinstituttet skal kunne dokumentere, at efterprøvningen (backtesting) er foretaget i minimum 1 år før ansøgning om godkendelse. Efterprøvningen skal foretages på alle markedssegmenter, hvor kreditvurderingsinstituttet søger om godkendelse.

Gennemsigtighed og offentliggørelse

16) Kreditvurderingsinstituttet skal offentliggøre principperne i de anvendte metoder. Offentliggørelse skal indeholde en overordnet beskrivelse af kreditvurderingsmetoden, således at metoden er let forståelig for potentielle kommende brugere.

17) Kreditvurderingsinstituttet skal ligeledes offentliggøre, hvis der foretages væsentlige ændringer i metoden, jf. pkt. 13.

Individuelle kreditvurderinger - troværdighed og markedsaccept

18) Kreditvurderingsinstituttets kreditvurderinger skal opfattes som troværdige og pålidelige af brugerne af disse kreditvurderinger. Kreditvurderingers troværdighed bedømmes ud fra en række faktorer, heriblandt:

a) kreditvurderingsinstituttets markedsandel,

b) hvilken indtjening kreditvurderingsinstituttet genererer, og kreditvurderingsinstituttets generelle økonomiske stilling,

c) hvorvidt den opnåede kreditvurdering anvendes til beregning af prisen af den udførte kreditvurdering, og

d) hvorvidt mindst to kreditinstitutter gør brug af kreditvurderingsinstituttets kreditvurderinger ved emission af obligationer og/eller vurdering af kreditrisici.

Individuelle kreditvurderinger - gennemsigtighed og offentliggørelse

19) Kreditvurderingsinstituttet skal sikre, at individuelle kreditvurderinger gøres tilgængelige på samme vilkår for alle kreditinstitutter, som ønsker at anvende kreditvurderinger fra det pågældende kreditvurderingsinstitut.

20) Kreditvurderingsinstituttet skal sikre, at individuelle kreditvurderinger er tilgængelige for udenlandske kreditinstitutter på samme vilkår som for tilsvarende indenlandske kreditinstitutter, jf. pkt. 19. På samme vilkår skal forstås som, at der under samme økonomiske omstændigheder ikke må forekomme urimelig prisdiskriminering.

21) Kreditvurderingsinstitutter, som ikke kræver betaling for adgang til deres kreditvurderinger, skal sikre, at en komplet liste over deres offentliggjorte kreditvurderinger er tilgængelig og opdateret, så snart en ny kreditvurdering er foretaget, eller en eksisterende kreditvurdering er revideret. Listen offentliggøres på den offentlige tilgængelige del af kreditvurderingsinstituttets hjemmeside.

22) Kreditvurderingsinstitutter, som kræver betaling for adgang til kreditvurderinger, skal sikre, at en komplet liste over deres offentliggjorte kreditvurderinger er potentiel tilgængelig for alle abonnementer, og at listen opdateres, så snart en ny kreditvurdering er foretaget, eller en eksisterende kreditvurdering er revideret.

Særlige krav til kreditvurderinger af securitiseringspositioner

23) Udover bestemmelserne i pkt. 1-22 skal følgende bestemmelser være opfyldt, hvis kreditvurderingsinstituttets kreditvurderinger skal anvendes ved opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner.

a) Der må ikke være forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i kreditvurderingen, og de typer af betalinger, som virksomheden er berettiget til i henhold til den kontrakt, der ligger til grund for den pågældende securitiseringsposition.

b) Kreditvurderingsinstituttet skal dokumentere, at det har en stærk markedsaccept på området.

c) Kreditvurderingsinstituttets kreditvurderinger af securitiseringspositioner skal gøres offentligt tilgængelige for markedet. Kreditvurderingerne anses her som værende offentligt tilgængelige for markedet, hvis de er tilgængelige i et offentligt tilgængeligt forum, f.eks. på den offentligt tilgængelige del af kreditvurderingsinstituttets hjemmeside, og at de ligeledes er omfattet i kreditvurderingsinstituttets transitionsmatricer. Kreditvurderinger, der kun er gjort tilgængelige for en mindre antal virksomheder, kan ikke betragtes som værende of-fentligt tilgængelige.

d) Kreditvurderingsinstituttet skal offentliggøre en beskrivelse af, hvordan dets kreditvurderinger af securitiseringspositioner påvirkes af udviklingen i de underliggende eksponeringer.

Procedure for ansøgning

24) Kreditvurderingsinstitutter, der vil tilbyde kreditvurderinger til anvendelse ved fastsættelse af eksponeringers risikovægte i Danmark, jf. § 16, skal ansøge Finanstilsynet om godkendelse som kreditvurderingsinsitut.

25) Ansøgningen skal indeholde oplysninger svarende til ”Common Basis Application Pack” fastsat i CEBS's retningslinjer ”Guidelines on the recognition of External Credit Assessment Institutions”. Finanstilsynet kan kræve yderligere oplysninger.

Konvertering af kreditvurderinger til kreditkvalitetstrin

26) For godkendte kreditvurderingsinstitutter offentliggør Finanstilsynet på sin hjemmeside, hvorledes hvert af kreditvurderingsinstituttets kreditvurderingsklasser konverteres til kreditkvalitetstrin. Det enkelte kreditkvalitetstrin tilknyttes en vægt, som eksponeringerne på det enkelte kreditkvalitetstrin skal vægtes med ved opgørelse af de risikovægtede poster.

27) Godkendte kreditvurderingsinstitutter skal årligt informere Finanstilsynet om udviklingen i den 3-årige misligholdelsesfrekvens og den 10-årige gennemsnitlige misligholdelsesfrekvens for hvert af de godkendte markedssegmenter.

Eksportkreditagenturer

28) Et eksportkreditagenturs kreditvurderinger kan anvendes, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) kreditvurderingen er en konsensus risikoscore fra et eksportkreditagentur, som deltager i OECD ”Arrangement on Guidelines for Officially Supported Export Credits”, eller

b) eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger, eksportkreditagenturet anvender OECD metodologi, samt at kreditvurderingen er tilknyttet en af de otte minimum export insurance premiums (MEIP), som OECD's metodologi foreskriver.

29) Eksportkreditagenturer skal ikke godkendes særskilt af Finanstilsynet. Kreditinstitutter, som ønsker at anvende eksportkreditagenturets kreditvurderinger, skal godtgøre, at kravene i pkt. 28 er opfyldt. Godkendte kreditvurderinger er herefter enten:

a) Konsensus risikoscore fra OECD ”Arrangement on Guidelines for Officially Supported Export Credits”, eller

b) Kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer, som anvender OECD metodologi, men hvor det ikke er fastsat konsensus risikoscore, uanset hvorvidt det respektive land har fået tilknyttet en konsensus risikoscore.

30) Eksportkreditfondens kreditvurderinger opfylder kravene i pkt. 28


Bilag 7

Kreditrisikoreducerende metoder under standardmetoden for kreditrisiko

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Anvendelsesområde
1
   
Garantier
2-28
Anerkendte garantistillere
2
Minimumskrav til garantier
3-9
Opgørelse af garantiers dækning
10-13
Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dække af en garanti
14-17
Justering af garantiers dækning ved valuta-mismatch
18-20
Justering af garantiers dækning ved løbetids-mismatch
21-28
Definition af restløbetid
25-25
Løbetids-mismatch
26-28
   
Kreditderivater
29-42
Kreditderivater, der kan medregnes
29-31
Minimumskrav til kreditderivater
32-34
Opgørelse af kreditderivaters dækning
35-40
Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af kreditderivat
41-42
   
Finansielle sikkerheder
43-97
Den enkle metode for finansielle sikkerheder
45-57
Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den enkle metode)
45-49
Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den enkle metode)
50-51
Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den enkle metode)
52-57
Genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer (den enkle merode)
54-56
Transaktioner i afledte finansielle instrumenter, for hvilke der foretages daglige værdiansættelser til markedsværdi (den enkle metode)
57
Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder
58-97
Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den udbyggede metode)
58-61
Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode)
62
Opgørelse af finansielle sikkerheders dækning (den udbyggede metode)
63-96
   
Volatilitetsjusteringer efter tabelmetoden
74-80
Anvendelse af egne estimater af volatilitetsjusteringer (den udbyggede metode)
81-96
Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode)
97
   
Anden kreditrisikoafkækning
98-106
Kontantindskud hos tredjepart
98-100
Ikke-ratede gældsinstumenter, der tilbagekøbes på anmodning
101-102
Livsforsikringspolicer
103-106
   
Nettingsaftaler vedrørende balanceførte fordringer
107
   
Anvendelse af flere typer kreditrisikoafkægning
108

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om medregning af effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån ved opgørelse af de risikovægtede poster, når virksomheden anvender standardmetoden for kreditrisiko, jf. § 12.

Garantier

Anerkendte garantistillere

2) Kun garantier fra følgende garantistillere kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Centralregeringer og centralbanker.

b) Regionale og lokale myndigheder.

c) Multilaterale udviklingsbanker.

d) Internationale organisationer, der tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

e) Offentlige enheder, der behandles som institut- eller eksponeringer mod centralregeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

f) Institutter, jf. § 4, stk. 1.

g) Erhvervsvirksomheder, som har en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsinstitut, og hvor kreditvurderingen svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

Minimumskrav til garantier

3) Følgende krav skal være opfyldt, for at en garanti kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Garantien skal være direkte, dvs. at virksomheden i tilfælde af tab på eksponeringen kan gøre garantien gældende direkte overfor garantistilleren.

b) Omfanget af garantien skal være klart defineret og ubestrideligt.

c) Garantien må ikke indeholde klausuler, hvis opfyldelse ligger uden for virksomhedens direkte kontrol, og som

i. vil give garantistilleren mulighed for ensidigt at ophæve reditrisikoafdækningen,
ii. vil øge de effektive omkostninger ved garantien som følge af forringet kreditkvalitet på den beskyttede eksponering,
iii. kan forhindre, at garantistilleren forpligtes til at foretage en udbetaling uden unødig forsinkelse, hvis den oprindelige låntager undlader at betale forfaldne beløb, eller som
iv. kan give garantistilleren mulighed for at afkorte garantiens løbetid.

d) Garantien skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder.

4) For at en regaranti, dvs. en garanti som garanterer en anden garanti, kan medregnes, skal følgende krav være opfyldt:

a) Regarantistiller skal være en af følgende modparter:

i. Centralregering eller centralbank
ii. Regional myndighed, lokal myndighed eller offentlig enhed, der behandles som eksponeringer mod centralregeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.
iii. Multilateral udviklingsbank, der tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.
iv. Offentlig enhed, der behandles som instituteksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.
v. Internationale organisationer, der tildeles en 0 pct. vægt efter standardmetoden for kreditrisiko.

b) Regarantien dækker alle eksponeringens kreditrisikoelementer.

c) Både den oprindelige garanti og regarantien opfylder kravene til garantier i henhold til pkt. 3, bortset fra at regarantien ikke behøver at være direkte.

d) Dækningen er troværdig, og der foreligger ikke oplysninger, der indikerer, at regarantiens dækning er ringere end en tilsvarende direkte garanti fra den pågældende udsteder af regarantien.

5) Pkt. 4 finder også anvendelse på eksponeringer, som har en regaranti fra en udsteder, der ikke er omfattet af pkt. 4, litra a, hvis eksponeringens regaranti er direkte garanteret af en af de i pkt. 4, litra a, omtalte udstedere, og hvis betingelserne i pkt. 4 i øvrigt er opfyldt.

6) Virksomheden skal have indført systemer til at styre en mulig koncentration af risici, der skyldes virksomhedens brug af garantier. Virksomheden skal kunne dokumentere, hvordan dens strategi vedrørende brugen af garantier hænger sammen med dens styring af den overordnede risikoprofil.

7) Ved misligholdelse i henhold til garantien eller undladelse af betaling fra låntagers side skal virksomheden have ret til uden unødig forsinkelse at gøre krav gældende mod garantistiller om betaling af alle skyldige beløb under eksponeringen, for hvilken der er stillet garanti. Garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at virksomheden først retsforfølger låntager. I tilfælde af garantier for lån med sikkerhed i beboelsesejendomme skal kravene i pkt. 3, litra c, nr. iii, og de to første sætninger i dette pkt. blot opfyldes indenfor en samlet periode på 24 måneder.

8) Garantien skal være en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistiller har påtaget sig.

9) For garantier ydet i forbindelse med gensidige garantiordninger, der anerkendes som sådanne af Finanstilsynet, eller som udstedes af eller regaranteres af de i pkt. 4, litra a, omtalte udstedere, anses kravene i pkt. 7 for overholdt, når en af nedenstående betingelser er opfyldt:

a) Virksomheden har uden unødig forsinkelse ret til en foreløbig betaling fra garantistilleren, der svarer til et velbegrundet skøn over det beløb, som udgør den garanterede andel af virksomhedens forventede økonomiske tab, inklusiv tab som følge af manglende betaling af renter og andre typer af betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage.

b) Virksomheden kan påvise, at garantiens tabsbeskyttende virkninger, herunder mod tab som følge af manglende betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, berettiger til en sådan behandling.

Opgørelse af garantiers dækning

10) Hvor garantien dækker i hele eksponeringens løbetid, og hvor det udbetalte beløb i tilfælde af tab er i samme valuta som eksponeringen, da opgøres garantiens dækning som det beløb, som garantistilleren har påtaget sig at ville udbetale, hvis låntager misligholder, ikke betaler, eller hvis andre nærmere bestemte kredithændelser indtræffer.

11) Hvis garantien ikke dækker alle låntagerens betalingsforpligtelser i tilknytning til en eksponering, skal opgørelsen af garantiens dækning reduceres, således at det afspejler den begrænsede dækning.

12) Hvis det udbetalte beløb i tilfælde af tab er i en anden valuta end eksponeringen (valutamismatch), anvendes den justering af garantiens dækning, der fremgår af pkt. 18-20.

13) Hvis garantien ikke dækker i hele eksponeringens løbetid (løbetids-mismatch), anvendes den justering af garantiens dækning, der fremgår af pkt. 21-28.

Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af en garanti

14) Den del af eksponeringen, der dækkes af garantien, herunder den del, der dækkes justeret for valuta-mismatch (G*) eller løbetids-mismatch (GA), jf. pkt. 18 og 28, vægtes med garantistillerens vægt i henhold til standardmetoden for kreditrisiko.

15) Eksponeringer eller dele af eksponeringer, der garanteres af centralregeringer eller centralbanker, og hvor garantien er angivet i låntagerens nationale valuta, og eksponeringen er finansieret i samme valuta, kan behandles i overensstemmelse med metoden i bilag 3, pkt. 1.

16) Når garantien ikke dækker hele eksponeringen, og de dækkede og ikke-dækkede andele er ligestillede, dvs. garanterer tab pro-rata, skal den del af eksponeringen, der ikke dækkes af garantien, vægtes med den ikke-dækkede eksponerings oprindelige vægtning i henhold til standardme-toden for kreditrisiko. Dette gælder også, hvor den dækkede del er foranstillet den ikke-dækkede del, dvs. hvor garantistilleren dækker tab op til et givet beløb, og virksomheden selv dækker eventuelle yderligere tab, der overstiger dette beløb.

17) Når garantien ikke dækker hele eksponeringen, og betingelserne i pkt. 16 ikke er opfyldt, f.eks. når betaling fra garantien først udløses, når tabet overstiger en tærskelværdi (selvrisiko), skal eksponeringen vægtes i henhold til bestemmelserne om vægtning af securitiseringspositioner under standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 11, pkt. 49-75.

Justering af garantiers dækning ved valuta-mismatch

18) Hvis garantien er angivet i en anden valuta end den valuta, i hvilken eksponeringen er angivet (valuta-mismatch), skal størrelsen af dækningen reduceres gennem anvendelse af en volatilitetsjustering (HFX) ud fra følgende formel:

G* = G x (1-HFX), hvor

G er det udbetalte beløb i tilfælde af tab,

G* er G justeret for valutarisiko, og

HFX er volatilitetsjusteringen.

19) HFX sættes til 11,4 pct.

20) Virksomheden kan, i stedet for den i pkt. 19 fastsatte værdi, anvende egne estimater for volatilitetsjusteringen, HFX, efter metoden angivet i pkt. 81-96.

Justering af garantiers dækning ved løbetids-mismatch

21) Ved opgørelse af det risikovægtede beløb for eksponeringer med garantier forekommer løbetidsmismatch, når restløbetiden på garantien er kortere end restløbetiden på den beskyttede eksponering.

Definition af restløbetid

22) En eksponerings restløbetid er den længst mulige resterende tid, før låntager ifølge aftalen skal opfylde sine forpligtelser, dog maksimalt 5 år. Med forbehold for pkt. 23 skal ved en garantis restløbetid forstås tiden frem til den tidligste dato, hvor garantien udløber eller kan opsiges af garantistilleren.

23) Når virksomheden har mulighed for at opsige garantien, og betingelserne i den aftale, der ligger til grund for garantien, indeholder en tilskyndelse til, at virksomheden opsiger aftalen før den i aftalen bestemte udløbsdato, skal garantiens restløbetid anses som værende tiden frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed kan benyttes.

24) For garantier, hvor der ikke er bestemmelser, der sikrer mod, at garantien udløber før udløb af en eventuel henstandsperiode, som er påkrævet, før misligholdelse af den underliggende gældsforpligtelse kan anses som værende indtruffet som følge af manglende betaling, skal garantiens løbetid reduceres med længden af henstandsperioden.

25) Når garantier stillet af en enkelt beskyttelsesgiver har forskellige løbetider, anvendes en metode svarende til den, der beskrives i pkt. 108.

Løbetids-mismatch

26) Garantier, der har en kortere restløbetid end den underliggende eksponering, og som samtidig har en restløbetid, der er mindre end tre måneder, kan ikke medregnes.

27) Når der forekommer løbetids-mismatch, medregnes garantien ikke, når:

a) den oprindelige løbetid for garantien er under 1 år, eller

b) eksponeringen er en kortfristet eksponering som defineret i bilag 8, pkt. 65-67.

28) Hvis der for en garanti foreligger løbetids-mismatch, skal garantiens dækning justeres i henhold til følgende formel:

GA = G* x (t-t*)/(T-t*), hvor:

G* er garantiens dækning justeret for eventuelt valuta-mismatch,

GA er G* justeret for løbetids-mismatch,

t er enten det resterende antal år frem til garantiens udløbsdato opgjort i overensstemmelse med pkt. 22-24 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes,

T er enten det resterende antal år frem til eksponeringens udløbsdato opgjort i overensstemmelse med pkt. 22-24 eller 5 år, idet den laveste af de to vælges, og

t* er 0,25.

GA anvendes herefter som garantiens dækning.

Kreditderivater

Kreditderivater, der kan medregnes

29) Når kravene i pkt. 32-40 er opfyldt, kan kreditrisikoafdækning fra en af følgende typer af kreditderivater medregnes i forbindelse med opgørelse af risikovægtede poster:

a) ”credit default swaps”

b) ”total return swaps”

c) ”credit linked notes”

30) Instrumenter, som er sammensat af, eller som økonomisk svarer til de typer af kreditderivater, der er nævnt i pkt. 29, kan ligeledes medregnes ved opgørelsen af risikovægtede poster.

31) Kreditrisikoafdækning fra kreditderivater i form af ”credit default swaps” og ”total return swaps” og lignende instrumenter, jf. pkt. 30, kan kun medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster, når beskyttelsesgiver fremgår af listen over anerkendte garantistillere i pkt. 2.

Minimumskrav til kreditderivater

32) Kravene til garantier, der fremgår af pkt. 3-6, gælder tilsvarende for kreditderivater.

33) Kreditrisikoafdækningen kan endvidere kun medregnes ved opgørelsen af de risikovægtede poster, når kreditderivatet opfylder følgende betingelser:

a) De kredithændelser, som medfører, at kreditderivatet udløser betaling, skal som et minimum omfatte:

Manglende betaling af skyldige beløb i henhold til de betingelser for den underliggende gældsforpligtelse, som er gældende på tidspunktet for den manglende betaling. Hvis låntager ifølge den underliggende gældsforpligtelse har mulighed for at udsætte betalingen af forfaldne beløb i en defineret henstandsperiode, skal dette afspejles i specifikationen af kredithændelsen, og denne må ikke involvere en længere henstandsperiode end den henstandsperiode, som gælder for den underliggende gældsforpligtelse.
Lånetagers, eller manglende evne til at betale sin gæld eller låntagers skriftlige indrømmelse af manglende evne til generelt at betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder.
Omlægning af den underliggende gældsforpligtelse, herunder eftergivelse eller udsættelse af betalingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til kredittab.

b) Når kredithændelserne ikke omfatter omlægning af den underliggende gældsforpligtelse som beskrevet i litra a, nr. iii, kan kreditrisikoafdækningen alligevel medregnes, forudsat der foretages en reduktion af opgørelsen af kreditderivatets dækning som angivet i pkt. 37.

c) For kreditderivater med mulighed for kontantafvikling skal virksomheden have en velfungerende værdiansættelsesprocedure, således at virksomheden kan opgøre pålidelige estimater for tabet. Der skal være angivet en klart specificeret periode, inden for hvilken virksomheden har mulighed for at foretage vurderinger af værdien af den underliggende gældsforpligtelse, efter kredithændelsen er indtruffet.

d) Hvis afviklingen er betinget af, at virksomheden overfører den underliggende gældsforpligtelse til beskyttelsesgiveren, skal det af betingelserne for den underliggende gældsforpligtelse fremgå, at et eventuelt krævet samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes unødigt.

e) Identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kredithændelsen er indtruffet, skal være tydeligt defineret. Fastlæggelsen af deres identitet må ikke være beskyttelsesgiverens eneansvar. Virksomheden skal have både ret til og mulighed for at underrette beskyttelsesgiveren om, at en kredithændelse er indtruffet.

34) Der tillades kun mismatch mellem den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen under kreditderivatet (dvs. forpligtelsen, der anvendes til at fastsætte kontantafregningsværdien, eller forpligtelsen, der kan overføres) eller mellem den underliggende gældsforpligtelse og forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kredithændelse er indtruffet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Referenceforpligtelsen eller forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kredithændelse er indtruffet, skal være ligestillet med eller efterstillet den underliggende gældsforpligtelse.

b) Den underliggende gældsforpligtelse og referenceforpligtelsen eller forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kredithændelse er indtruffet, har samme låntager (dvs. samme juridiske person). Desuden skal der forefindes juridisk gyldige tværgående klausuler mellem referenceforpligtelsen og den underliggende gældsforpligtelse, som indebærer, at hvis låntageren misligholder andre lån, som denne har optaget, så medfører dette, at referenceforpligtelsen ligeledes anses for misligholdt. Tilsvarende gælder, at forfalder et af låntagers lån før tiden, så medfører det, at referenceforpligtelsen ligeledes forfalder før tiden.

Opgørelse af kreditderivaters dækning

35) Under hensyn til pkt. 36 nedenfor gælder bestemmelserne i pkt. 10 og 12-13, vedrørende opgørelsen af garantiers dækning tilsvarende for kreditderivater, herunder gælder også bestemmelserne i pkt. 18-20 om valuta-mismatch og pkt. 21-28 om løbetids-mismatch.

36) Bestemmelserne i pkt. 21-28 om løbetids-mismatch gælder ikke for ”credit linked notes”. Løbetidsmismatch for ”credit linked notes” behandles efter bestemmelserne i pkt. 43-97.

37) For kreditderivater, der ifølge kontrakten ikke anser en kredithændelse som værende indtruffet, hvis låntageren har fået omlagt den underliggende gældsforpligtelse, herunder har fået eftergivet eller udskudt tilbagebetaling af hovedstol, renter eller gebyrer, skal kreditrisikoafdækningen justeres som følger:

a) Kreditderivatets dækning, som opgjort i henhold til pkt. 10, skal reduceres med 40 pct., hvis det beløb, beskyttelsesgiveren har påtaget sig at ville udbetale, ikke er højere end eksponeringens størrelse.

b) Hvis det beløb, beskyttelsesgiveren har påtaget sig at ville udbetale, er højere end eksponeringens størrelse, må kreditderivatets dækning ikke være højere end 60 pct. af eksponerin-gens størrelse.

38) Når en virksomhed opnår kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer på vilkår af, at den første misligholdelse blandt eksponeringerne skal udløse udbetaling fra beskyttelsesgiver, og denne kredithændelse medfører kontraktens ophør, kan virksomheden medregne kreditrisikoafdækningen fra kreditderivatet ved opgørelsen af risikovægten for den eksponering, som ved fravær af kreditrisikoafdækning ville udgøre eksponeringen med det laveste risikovægtede be-løb opgjort efter standardmetoden for kreditrisiko.

39) Når en virksomhed opnår kreditrisikoafdækning for en række eksponeringer på vilkår af, at den n'te misligholdelse blandt eksponeringerne udløser udbetaling fra beskyttelsesgiver, må virksomheden kun medregne afdækningen ved opgørelse af eksponeringernes risikovægtede poster, hvis den første til den n-1'te misligholdelse også er omfattet af kreditrisikoafdækning, eller hvis der allerede er forekommet n-1 misligholdelser. I sådanne tilfælde skal virksomheden anvende metoden, der angives i pkt. 38, tilpasset til typen af kreditderivater i dette pkt.

40) Hvis virksomheden foretager en intern afdækning ved hjælp af et kreditderivat – dvs. afdækker kreditrisikoen på en eksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat i handelsbeholdningen – skal den kreditrisiko, der er overført til handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at kreditrisikoafdækningen kan medregnes ved opgørelsen af de risikovægtede poster uden for handelsbeholdningen.

Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af et kreditderivat

41) Bestemmelserne i pkt. 14-17 vedrørende opgørelse af risikovægtede poster ved garantier gælder tilsvarende for eksponeringer, der er dækket af kreditrisikoafdækning ved anvendelse af kreditderivater i form af ”total return swaps” og ”credit default swaps”.

42) For ”credit linked notes” og lignende instrumenter, jf. pkt. 30, som virksomheden udsteder, behandles indbetalte beløb fra investorerne i de pågældende instrumenter som sikkerhedsstillelse i form af et kontantindskud eller et kontantlignende instrument, i overensstemmelse med be-stemmelserne i pkt. 43-97, dog således at sikkerhedsstillelsens dækning opgøres efter bestem-melserne i pkt. 35-40. Ved et kontantlignende instrument forstås et indlånsbevis eller lignende instrument, der udstedes af den långivende virksomhed.

Finansielle sikkerheder

43) Ved opgørelse af de risikovægtede poster kan virksomheden tage hensyn til finansielle sikkerheder ved at anvende enten: den enkle metode for finansielle sikkerheder, jf. pkt. 45-57, eller den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, jf. pkt. 58-97. Virksomheden må således ikke anvende både den ene og den anden metode, jf. dog bilag 9, pkt. 19.

44) Den enkle metode for finansielle sikkerheder kan ikke anvendes ved opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko for eksponeringer inden for handelsbeholdningen.

Den enkle metode for finansielle sikkerheder

Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den enkle metode)

45) Kreditrisikoafdækning fra følgende finansielle sikkerheder kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster, hvis minimumskravene i pkt. 50-51 er overholdt:

a) Kontante indlån i virksomheden eller kontantlignende instrumenter, der er i virksomhedens besiddelse.

b) Gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker, og som har en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsinstitut eller eksportkreditagentur, der er godkendt efter standardmetoden for kreditrisiko. Kreditvurderingen skal svare til kreditkvalitetstrin 4 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralre-geringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside eller hjemlandets lande-klassifikation 4 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af eksponeringer mod centralregeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

For så vidt angår dette underpunkt skal ”gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker” ligeledes omfatte:

i. Gældsinstrumenter, der er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som efter standardmetoden for kreditrisiko behandles som eksponeringer mod centralregeringen, i hvis retsområde de er beliggende.
ii. Gældsinstumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som eksponeringer mod centralregeringer i overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko.
iii Gældsinstumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, og som tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.
iv. Gældsinstumenter, der er udstedt af internationale organisationer, og som tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

c) Gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter, jf. § 4, stk. 1, og som har en kreditvurdering, udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsinstitut, som svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og central-banker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

For så vidt angår dette underpunkt skal ”gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter, jf. § 4, stk. 1” ligeledes omfatte:

i. Gældsinstumenter, der er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, men som efter standardmetoden for kreditrisiko ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringen, i hvis retsområde de er beliggende
ii Gældsinstumenter, der er udstedt af offentlige enheder, og som behandles som instituteksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.
iii. Gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, og som ikke tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

d) Gældsinstrumenter, der er udstedt af andre enheder, og som har en kreditvurdering, udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsinstitut, der svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

e) Gældsinstrumenter, som har en kreditvurdering med kort tidshorisont, udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsinstitut, der svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

f) Aktier eller gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier, hvor aktierne indgår i et hovedindeks, f.eks. Københavns Fondsbørs' OMXC20.

g) Guld.

46) Gældsinstrumenter, der er udstedt af institutter, jf. § 4, stk. 1, og som ikke har en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsinstitut, kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster, hvis de opfylder følgende kriterier:

a) De er noteret på et reguleret marked eller et tilsvarende udenlandsk marked for værdipapirer.

b) De udgør ikke-efterstillet gæld.

c) Alle andre ratede gældsinstrumenter, som er udstedt af samme institut, jf. § 4, stk. 1, som er ligestillet med det pågældende gældsinstrument, og som, hvis de har en kreditvurdering af et godkendt kreditvurderingsinstitut, har en kreditvurdering, som svarer til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

d) Den långivende virksomhed er ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at gældsinstrumenterne bør tildeles en lavere kreditvurdering end den, der er anført i litra c.

e) Virksomheden kan godtgøre over for Finanstilsynet, at gældsinstrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig til denne behandling.

47) Hvis der i relation til pkt. 46, litra c, foreligger to eller flere kreditvurderinger fra godkendte kreditvurderingsinstitutter, skal virksomheden anvende samme metode som i bilag 5, pkt. 6-7.

48) Andele i kollektive investeringsordninger, herunder kollektive investeringsordninger omfattet af § 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger og art. 1 i direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), kan medregnes som sikkerhedsstillelse ved opgørelse af de risikovægtede poster, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) De er genstand for daglige offentlige prisnoteringer.

b) Den kollektive investeringsordning begrænser sig til at investere i de instrumenter, der er omfattet af pkt. 45 og 46.

Litra b udelukker ikke, at andele i kollektive investeringsordninger, der anvender eller kan anvende afledte instrumenter til afdækning af positioner, kan medregnes som sikkerhedsstillelse ved opgørelse af de risikovægtede poster.

49) Hvis en kollektiv investeringsordning ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter, der er omfattet af pkt. 45 og 46, kan andele af kollektive investeringsordninger medregnes som sikkerhedsstillelse med værdien af de instrumenter omfattet af pkt. 45 og 46, som de ville være, hvis den kollektive investeringsordning havde investeret i instrumenter, der ikke er omfattet af pkt. 45 og 46 i det størst mulige tilladte omfang i henhold til dets mandat. I tilfælde, hvor instrumenter, der ikke er omfattet af pkt. 45 og 46, kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, kan andele af kollektive investeringsordninger medregnes som sikkerhedsstillelse med den samlede værdi af instrumenter omfattet af pkt. 45 og 46 fratrukket den samlede værdi af instrumenter, der ikke er omfattet af pkt. 45 og 46, hvis denne samlet er negativ.

Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den enkle metode)

50) Den finansielle sikkerheds restløbetid skal være mindst lige så lang som eksponeringens restløbetid, jf. definitionen i pkt. 22, for at den kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster. Dette gælder dog ikke, hvis aftalen om sikkerhedsstillelsen indebærer, at provenuet fra indfrielsen eller sikkerhedens forfald indgår direkte på en konto hos virksomheden, som modparten ikke kan disponere over uden virksomhedens tilladelse, og som ligeledes ligger til sikkerhed for eksponeringen i hele eksponeringens restløbetid.

51) Følgende minimumskrav skal endvidere være opfyldt, for at finansielle sikkerheder kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Låntagers kreditkvalitet og værdien af sikkerheden må ikke have nogen væsentlig positiv korrelation. Værdipapirer, som er udstedt af låntager eller af en enhed inden for samme koncern som låntager, kan ikke medregnes. Dækkede obligationer, som låntager selv har udstedt, og som falder ind under bestemmelserne i bilag 3, pkt. 27, kan dog medregnes, når de stilles som sikkerhed i forbindelse med genkøbstransaktioner, forudsat at der ikke er nogen væsentlig positiv korrelation mellem låntagers kreditkvalitet og værdien af sikkerheden.

b) Virksomheden skal opfylde alle kontraktlige og lovgivningsmæssige krav med hensyn til håndhævelsen af sikkerhedsstillelsen i henhold til den lovgivning, der gælder for dens interesse i sikkerheden, og skal tage alle nødvendige skridt til at sikre denne håndhævelsesad-gang. Virksomheden skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter adgangen til at håndhæve sikkerhedsstillelsen i alle relevanteretsområder. Denne gen-nemgang skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte håndhævel-sesadgang.

c) Sikkerhedsstillelsen skal dokumenteres på passende vis, og der skal være en klar forretningsgang med henblik på at kunne realisere sikkerheden inden for en rimelig frist. Virksomheden skal udarbejde forretningsgange for kontrol af de risici, der opstår på grund af anvendelsen af sikkerhed, herunder risici som følge af mangelfuld eller reduceret kreditrisikoafdækning, værdiansættelsesrisici, risici i forbindelse med kreditrisikoafdækningens op-hør, koncentrationsrisici, der skyldes brug af sikkerhed og påvirkningen af virksomhedens samlede risikoprofil. Virksomheden skal have en dokumenteret politik og praksis vedrø-rende de typer og størrelser af sikkerheder, der accepteres. Virksomheden skal opgøre mar-kedsværdien af sikkerheden og foretage en vurdering af sikkerhedens værdi mindst en gang hvert halve år, og hver gang virksomheden har grund til at tro, at dens markedsværdi er faldet væsentligt. Når sikkerheden opbevares af tredjemand, skal virksomheden træffe rimeli-ge forholdsregler med henblik på at sikre, at den pågældende tredjemand adskiller sikker-heden fra sine egne aktiver.

Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den enkle metode)

52) For eksponeringer dækket af en finansiel sikkerhed kan virksomheden udskifte modpartens risikovægt med den risikovægt, der, efter standardmetoden for kreditrisiko, ville finde anvendelse, hvis virksomheden var direkte eksponeret mod sikkerheden. Virksomheden kan kun udskifte risikovægten på den del af eksponeringen, som er dækket inden for sikkerhedens markedsværdi. Risikovægten skal dog være mindst 20 pct., bortset fra de i pkt. 53-57 omtalte tilfælde, på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden. Den resterende del af eksponeringen skal have en risikovægt svarende til den, der skulle anvendes efter standardmetoden for kreditrisiko for en ikke-beskyttet eksponering mod modparten.

53) Virksomheden kan anvende en risikovægt på 0 pct. på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden, når eksponeringen og sikkerheden er angivet i samme valuta, og et af følgende vilkår er opfyldt:

a) Sikkerheden er et kontantindskud eller et kontantlignende instrument.

b) Sikkerheden udgøres af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, der tildeles en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko, og sikkerhedens markedsværdi er reduceret med 20 pct

I forbindelse med litra b omfatter betegnelsen ”gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker” også de gældsinstrumenter, der er anført i pkt. 57, litra a–c.

Genkøbstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer (den enkle metode)

54) Genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer uden for handelsbeholdningen kan kun medtages i henhold til den enkle metode for finansielle sikkerheder, når sådanne arrangementer omfatter sikkerheder, som kan medregnes i henhold til bestemmelserne i pkt. 45-48.

55) For transaktioner, som opfylder alle kriterierne i pkt. 72 skal virksomheden anvende en risikovægt på 0 pct. på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden.

56) For transaktioner, som opfylder kriterierne i pkt. 72, bortset fra, at modparten ikke er en central markedsaktør, jf. pkt. 72, litra h, skal virksomheden anvende en risikovægt på 10 pct. på den del af eksponeringen, der er dækket af sikkerheden.

Transaktioner i afledte finansielle instrumenter, for hvilke der foretages daglige værdiansættelser til markedsværdi (den enkle metode).

57) For afledte finansielle instrumenter som fremgår af bilag 17, som dagligt værdiansættes til markedsværdi, som er sikret med kontantindskud eller kontantlignende instrumenter, og hvor der ikke findes valuta-mismatch, skal virksomheden anvende en risikovægt på 0 pct. på den del af eksponeringen, som er dækket af sikkerheden. Eksponeringen opgøres i henhold til reglerne for opgørelse af modpartsrisiko i bilag 16. Hvis sikkerheden består af gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker, som har en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko, skal anvendes en risikovægt på 10 pct. på den del af eksponeringen, som er dækket af sikkerheden.

For så vidt angår dette pkt. skal gældsinstrumenter, der er udstedt af centralregeringer eller cen-tralbanker, ligeledes omfatte:

a) Gældsinstrumenter, der er udstedt af regionale eller lokale myndigheder, og som efter standardmetoden for kreditrisiko behandles som eksponeringer mod centralregeringen, i hvis retsområde de er beliggende.

b) Gældsinstrumenter, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, og som efter standardmetoden for kreditrisiko tildeles en risikovægt på 0 pct.

c) Gældsinstrumenter, der er udstedt af internationale organisationer, og som efter standardmetoden for kreditrisiko tildeles en risikovægt på 0 pct.

Den udbyggede metode for finansielle sikkerheder

Finansielle sikkerheder, der kan medregnes (den udbyggede metode)

58) Ved anvendelse af den udbyggede metode for finansielle sikkerheder kan virksomheden ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne de finansielle sikkerheder, der er angivet i pkt. 45-48.

59) Ud over sikkerhederne, der er beskrevet i pkt. 45-48, kan følgende finansielle sikkerheder medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Aktier eller gældsinstrumenter der kan konverteres til aktier, og som ikke indgår i et hovedindeks, men handles på et reguleret marked eller et tilsvarende udenlandsk marked for værdipapirer.

b) Andele i kollektive investeringsordninger, der opfylder kravene i pkt. 48, men som tillige kan investere i de instrumenter, der er nævnt i litra a i dette pkt.

c) Hvis en kollektiv investeringsordning ikke begrænser sig til at investere i de instrumenter, der er omfattet af pkt. 45, 46 og litra a i dette pkt., kan andele af kollektive investeringsordninger medregnes som sikkerhedsstillelse med værdien af instrumenterne omfattet af pkt. 45, 46 og litra a i dette pkt., som de ville være, hvis den kollektive investeringsordning havde investeret i instrumenter, der ikke er omfattet af pkt. 45, 46 og litra a i dette pkt., i det størst mulige tilladte omfang i henhold til dets mandat. I tilfælde, hvor instrumenter, der ikke er omfattet af pkt. 45, 46 og litra a i dette pkt., kan have en negativ værdi på grund af forpligtelser eller eventualforpligtelser som følge af ejerskab, kan andele af kollektive investeringsordninger medregnes som sikkerhedsstillelse med den samlede værdi af instrumenter omfattet af pkt. 45, 46 og litra a i dette pkt. fratrukket den samlede værdi af instrumenter, der ikke er omfattet af pkt. 45, 46 og litra a i dette pkt., hvis denne samlet er negativ.

60) Genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer uden for handelsbeholdningen kan medtages i henhold til den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, når sådanne arrangementer omfatter sikkerheder, som kan medregnes i henhold til bestemmelserne i pkt. 58 og 59.

61) Genkøbstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer inden for handelsbeholdningen kan medtages i henhold til den udbyggede metode, når sådanne arrangementer omfatter sikkerheder i form af aktiver, der kan indgå i handelsbeholdningen.

Minimumskrav for medregning af finansielle sikkerheder (den udbyggede metode)

62) Kravene i pkt. 51 gælder tilsvarende ved anvendelse af den udbyggede metode for finansielle sikkerheder. Pkt. 26 og 27, der vedrører garantier, der ikke kan medregnes i tilfælde af løbetidsmismatch, gælder tilsvarende for finansielle sikkerheder ved anvendelse af den udbyggede metode for finansielle sikkerheder. Eksponeringens og sikkerhedsstillelsens udløbsdato opgøres efter samme principper som for garantier i pkt. 22-24.

Opgørelse af finansielle sikkerheders dækning (den udbyggede metode)

63) Ved opgørelsen af de finansielle sikkerheders dækning under den udbyggede metode for finansielle sikkerheder skal virksomheden med henblik på at tage højde for prisvolatiliteten, foretage volatilitetsjusteringer af sikkerhedens markedsværdi i overensstemmelse med pkt. 73-96.

64) Hvis sikkerheden er angivet i en anden valuta end den underliggende eksponering, foretages en supplerende justering af sikkerheden, der afspejler valutakursvolatiliteten ud over justeringen for prisvolatilitet i medfør af pkt. 63.

65) Virksomheden kan enten anvende de værdier for volatilitetsjusteringer, der fremgår af tabellerne i pkt.76, eller anvende egne estimater af volatilitetsjusteringer i henhold til bestemmelserne i pkt. 81-85. Den sidste mulighed forudsætter, at kravene i pkt. 86-96 er opfyldt.

66) Hvis virksomheden anvender egne estimater for volatilitetsjusteringer, skal den gøre det for alle instrumenter. Eventuelle instrumenter, der alene indgår i uvæsentlige porteføljer, kan dog undtages. For sådanne instrumenter kan de volatilitetsjusteringer, der fremgår af tabel 1-4, jf. pkt. 76, anvendes.

67) Den volatilitetsjusterede størrelse af sikkerheden opgøres som angivet nedenfor:

CVA = C x (1-HC-HFX), hvor

CVA er den volatilitetsjusterede størrelse af sikkerheden,

C er sikkerhedens markedsværdi,

HC er volatilitetsjusteringen, der skal anvendes for den pågældende sikkerhed (C), og

HFX er volatilitetsjusteringen, der skal foretages i tilfælde af valuta-mismatch mellem eksponeringen og sikkerheden.

68) Hvis den finansielle sikkerheds restløbetid er kortere end eksponeringens restløbetid, eller hvis der er truffet aftale om, at sikkerhedsstillelsen trækkes tilbage, før eksponeringen udløber, skal kreditrisikoafdækningens størrelse justeres i henhold til følgende formel:

CVAM = CVA x (t-t*)/(T-t*), hvor:

CVA er den volatilitetsjusterede størrelse af sikkerheden som angivet i pkt. 66 eller eksponeringens størrelse, idet den laveste af de to skal anvendes,

t er det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens udløbsdato opgjort efter samme principper som for garantier og kreditderivater i pkt. 22-24 eller værdien af T, idet den laveste af de to skal anvendes,

T er det resterende antal år frem til eksponeringens udløbsdato opgjort i samme principper som for garantier og kreditderivater i pkt. 22-24 eller 5 år, idet den laveste af de to skal an-vendes, og

t* er 0,25

Der foretages ikke justering for løbetids-mismatch, hvis aftalen om sikkerhedsstillelsen indebærer, at provenuet fra indfrielsen eller sikkerhedens forfald indgår direkte på en konto hos virksomheden, som modparten ikke kan disponere over uden virksomhedens tilladelse, og som ligeledes ligger til sikkerhed for eksponeringen i hele eksponeringens restløbetid.

69) Den volatilitetsjusterede størrelse af eksponeringen opgøres som følger:

EVA = E x (1+HE), hvor

EVA er den volatilitetsjusterede størrelse af eksponeringen,

E er eksponeringens størrelse opgjort efter standardmetoden for kreditrisiko, hvis eksponeringen ikke er sikret, jf. § 10, stk. 1, idet ikke-balanceførte poster indgår før anvendelse af vægtene i § 10, stk. 5, jf. § 12, stk. 2, og

HE er volatilitetsjusteringen, der skal anvendes for den pågældende eksponering (E).

For almindelige udlån i kontanter kan HE sættes til 0 pct., uanset om virksomheden anvender tabelmetoden, jf. pkt. 74-80 eller egne estimater, jf. pkt. 81-96.

For transaktioner i afledte finansielle instrumenter sættes HE til 0 pct.

70) Den fuldt justerede størrelse af eksponeringen under hensyntagen til såvel eksponeringens og sikkerhedernes prisvolatilitet som til sikkerhedens risikoreducerende virkninger, E*, opgøres som følger:

E* = max {0, [EVA –CVAM] }, hvor

CVAM er CVA yderligere justeret for løbetidsmismatch i henhold til bestemmelserne i pkt. 68.

71) Når den samlede sikkerhed udgøres af flere finansielle sikkerheder, skal volatilitetsjusteringen, HC, der indgår i formlen i pkt. 67, opgøres som følger:

BP27_8_1.jpg Size: (81 X 17)

ai er den i'te sikkerheds andel af den samlede sikkerhed, og

Hi er den i'te sikkerheds volatilitetsjustering.

72) For genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer, kan virksomheden i stedet for at benytte de volatilitetsjusteringer, der opgøres i henhold til pkt. 74-80 og pkt. 81-96, anvende en volatilitetsjustering på 0 pct., såfremt følgende betingelser er opfyldt. Denne mulighed gælder ikke, hvis virksomheden anvender metoden med interne modeller, jf. bilag 10, pkt. 14-23:

a) Såvel eksponeringen som sikkerheden udgøres af kontantindskud eller gældsinstrumenter udstedt af centralregeringer eller centralbanker i den i pkt. 45, litra a, anvendte betydning, og de kvalificerer til en risikovægtning på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

b) Eksponeringen og sikkerheden er i samme valuta.

c) Enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller både eksponeringen og sikkerheden er genstand for daglig værdiansættelse til markedsværdi.

d) Likvidationen af sikkerheden må finde sted senest fire arbejdsdage, efter at manglende margenindbetaling er konstateret.

e) Transaktionen afvikles ved hjælp af et for den pågældende transaktionstype etableret og gennemprøvet afviklingssystem.

f) Dokumentationen for aftalen er en standardmarkedsdokumentation for genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer, hvad angår de pågældende værdipapirer.

g) Transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angives, at transaktionen kan afsluttes med øjeblikkelig virkning, hvis modparten undlader at opfylde en forpligtelse til at levere kontanter, værdipapirer eller margen, eller på anden måde misligholder.

h) Modparten er en central markedsaktør. Centrale markedsaktører omfatter følgende:

i. De i pkt. 45, litra a, nævnte enheder, som tildeles en risikovægt på 0 pct. under standardmetoden for kreditrisiko.
ii. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber samt tilsvarende udenlandske selskaber.
iii. Andre finansielle selskaber (herunder forsikringsselskaber), hvis eksponeringer tildeles en risikovægt på 20 pct. under standardmetoden for kreditrisiko.
iv. Regulerede kollektive investeringsordninger, der er underlagt kapitalkrav eller krav til gearingen.
v. Clearingcentraler under tilsyn.

73) Virksomheden kan opgøre volatilitetsjusteringerne efter tabelmetoden, jf. pkt. 74-80, eller på baggrund af egne estimater, jf. pkt. 81-96. Virksomheden kan ikke samtidig anvende tabelmetoden for nogle sikkerheder og egne estimater for andre sikkerheder.

Volatilitetsjusteringer efter tabelmetoden

74) De volatilitetsjusteringer, der skal anvendes, når virksomheden anvender tabelmetoden af volatilitetsjusteringer, fremgår af tabel 1-4 i pkt. 76. Værdierne i tabel 1-4 omfatter volatilitetsjusteringer for sikkerheder og eksponeringer, som værdiansattes på daglig basis. Foretages værdiansættelsen sjældnere end på daglig basis, skal værdierne opgørelse som angivet i pkt. 80.

75) I tabel 1-4 og i pkt. 77-79 skal kreditkvalitetstrinet, som værdipapiret henføres til, være det kreditkvalitetstrin, som svarer til den eksterne kreditvurdering i henhold til standardmetoden for kreditrisiko. I denne forbindelse finder pkt. 47 ligeledes anvendelse.

76) I tabel 1-4 opdeles transaktionerne i kategorier baseret på afviklingsperiodens længde. Udlånstransaktioner uden aftale om løbende margenindbetalinger indgår i tabellerne som transaktioner med 20 dages afviklingsperiode. Genkøbstransaktioner samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer indgår som transaktioner med 5 dages afviklingsperiode. Alle andre udlånstransaktioner, der indeholder aftale om løbende margenindbetalinger, indgår som transaktioner med 10 dages afviklingsperiode.

Tabel 1

Kredit-kvalitetstrin
Restløbetid i år
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra b, beskrevne enheder (pct.)
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra c og d, beskrevne enheder (pct.)
   
20 dages afviklingsperiode
10 dages afviklingsperiode
5 dages afviklingsperiode
20 dages afviklingsperiode
10 dages afviklingsperiode
5 dages afviklingsperiode
1
< 1
0,707
0,5
0,354
1,414
1
0,707
1
> 1, < 5
2,828
2
1,414
5,657
4
2,828
1
> 5
5,657
4
2,828
11,314
8
5,657
2-3
< 1
1,414
1
0,707
2,828
2
1,414
2-3
> 1, < 5
4,243
3
2,121
8,485
6
4,243
2-3
> 5
8,485
6
4,243
16,971
12
8,485
4
Alle
21,213
15
10,607
-
-
-

Tabel 2:

Kreditkvalitetstrin for gældsinstrumenter med en kreditvurdering over en kort tidshorisont
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra b, beskrevne enheder med kreditvurderinger over en kort tidshorisont (pct.)
Volatilitetsjusteringer for gældsinstrumenter udstedt af de i pkt. 45, litra c og d, beskrevne enheder med kreditvurderinger over en kort tidshorisont (pct.)
 
 
20 dages likvidationsperiode
10 dages likvidationsperiode
5 dages likvidationsperiode
20 dages likvidationsperiode
10 dages likvidationsperiode
5 dages likvidationsperiode
 
1
0,707
0,5
0,354
1,414
1
0,707
 
2-3
1,414
1
0,707
2,828
2
1,414
 
Tabel 3:
 
Volatilitetsjusteringer for andre typer sikkerhedsstillelser eller eksponeringer (pct.)
20 dages afviklingsperiode
10 dages afviklingsperiode
5 dages afviklingsperiode
 
Aktier i hovedindeks, gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier i et hovedindeks
21,213
15
10,607
 
Andre aktier eller gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier, noteret på et reguleret marked eller et tilsvarende udenlandsk marked for værdipapirer
35,355
25
17,678
 
Kontantindskud og kontante udlån
0
0
0
 
Guld
21,213
15
10,607
 
Tabel 4:
Volatilitetsjustering for valuta-mismatch (pct.)
 
20 dages afviklingsperiode
10 dages afviklingsperiode
5 dages afviklingsperiode
 
11,314
8
5,657
 

77) For andele i kollektive investeringsordninger er volatilitetsjusteringen det vægtede gennemsnit af de volatilitetsjusteringer, der under hensyntagen til afviklingsperioden for transaktionen i henhold til pkt. 76 ville være gældende for de aktiver, ordningen har investeret i. Hvis virksomheden ikke er bekendt med de aktiver, ordningen har investeret i, er volatilitetsjusteringen den højeste volatilitetsjustering, der ville være gældende for noget aktiv, som ordningen kan investere i.

78) For sikkerheder, der ikke er omfattet af pkt. 58 og 59, jf. pkt. 61, og som er lånt eller solgt i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer samt afledte finansielle instrumenter omfattet af bilag 17 inden for handelsbeholdningen sættes volatilitetsjusteringen til den samme som for aktier, der er noteret på et reguleret marked eller et tilsvarende udenlandsk marked for værdipapirer, men som ikke er i et hovedindeks.

79) For ikke-ratede gældsinstrumenter, som er udstedt af institutter, jf. § 4, stk. 1, og som opfylder kriterierne i pkt. 46, er volatilitetsjusteringerne de samme som for gældsinstrumenter udstedt af institutter, jf. § 4, stk. 1, eller af erhvervsforetagender med en ekstern kreditvurdering, der svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller 3 for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralrege-ringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

80) Hvis en virksomhed værdiansætter sine sikkerheder og eksponeringer sjældnere end på daglig basis, skal der anvendes større volatilitetsjusteringer end angivet i pkt. 74-79. Disse opgøres ved at opskalere de volatilitetsjusteringer, der anvendes ved daglig værdiansættelse af sikkerheder og eksponeringer, ved hjælp af følgende formel:

BP27_8_2.jpg Size: (130 X 37), hvor

H er den volatilitetsjustering, der skal anvendes,

HM er volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse,

N R er det faktiske antal arbejdsdage mellem værdiansættelserne, og

TM er afviklingsperioden for den pågældende transaktionstype.

Opskaleringer skal fortages på volatilitetsjusteringer for både sikkerheden, eksponeringen og for valuta-mismatch, hvor det er relevant.

Anvendelse af egne estimater af volatilitetsjusteringer

81) Når gældsinstrumenter har en kreditvurdering fra et godkendt kreditvurderingsinstitut svarende til ”investment grade”, kan virksomheden beregne et volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af gældsinstrumenter.

82) Ved fastlæggelsen af de relevante kategorier skal virksomheden tage hensyn til gældsinstrumenternes udstedere, den eksterne kreditvurdering af gældsinstrumenterne, restløbetiden og deres modificerede varighed. Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de gældsinstrumenter, som virksomheden har medtaget inden for den pågældende kategori.

83) For gældsinstrumenter, der har en kreditvurdering fra et godkendt kreditvurderingsinstitut svarende til under ”investment grade”, samt for andre sikkerheder, der kan medregnes ved opgørelsen af de risikovægtede poster, jf. pkt. 45-48 og pkt. 58-61, hvor det er relevant, skal volatilitetsjusteringer opgøres for hvert enkelt værdipapir.

84) Virksomheden skal beregne HFX ved valuta-mismatch for hvert valutapar.

85) Virksomheden skal estimere sikkerhedens volatilitet eller valuta-mismatch uden hensyntagen til eventuelle korrelationer mellem den usikrede eksponering, sikkerheden og/eller valutakurser.

86) Ved beregningen af volatilitetsjusteringer skal virksomheden anvende et ensidigt 99 pct.-konfidensinterval.

87) Den historiske observationsperiode til beregning af volatilitetsjusteringer skal som et minimum være på et år. For virksomheder, der bruger en vægtningsmetode eller andre metoder på den historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst et år, dvs. det vægtede, gennemsnitlige tidsinterval for de enkelte observationer må ikke være mindre end seks måneder.

88) Finanstilsynet kan kræve, at en virksomhed beregner sine volatilitetsjusteringer på baggrund af en kortere observationsperiode end angivet i pkt. 86, hvis Finanstilsynet i tilfælde af en betydelig stigning i prisvolatiliteten vurderer, at dette vil medføre et mere retvisende estimat.

89) Virksomheden kan som udgangspunkt anvende samme afviklingsperioder som fastsat for de respektive transaktionstyper i pkt. 76.

90) Virksomheden kan bruge tal for volatilitetsjusteringen, der opgøres i henhold til kortere eller længere afviklingsperioder, og som skaleres op eller ned til den afviklingsperiode, der angives i pkt. 76 for den pågældende transaktionstype, ved hjælp af følgende formel:

BP27_8_3.jpg Size: (103 X 15)

HM er den beregnede volatilitetsjustering under den relevante afviklingsperiode,

TM er den kortere eller længere afviklingsperiode, og

HN er volatilitetsjusteringen angivet i pkt. 76, baseret på afviklingsperiode TN angivet i pkt. 76.

91) Virksomheden skal tage højde for, at aktiver af lavere kvalitet kan være illikvide. Afviklingsperioden skal reguleres i opadgående retning, når der er tvivl om sikkerhedens likviditet. Virksomheden skal også identificere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet, f.eks. en valuta, der er knyttet til en anden valuta (fastkursregime). Sådanne tilfælde skal håndteres ved hjælp af stressscenarier.

92) Virksomhedens egne estimater af volatilitetsjusteringer skal som udgangspunkt opgøres på grundlag af daglig værdiansættelse. Hvis en virksomhed værdiansætter sine sikkerheder og eksponeringer sjældnere end på daglig basis, skal der anvendes en skaleringsfaktor som angivet i pkt. 80.

93) Virksomheden skal ajourføre sine datasæt mindst en gang hver tredje måned, og den skal også foretage en revurdering, når der forekommer væsentlige ændringer i markedspriserne. Dette indebærer, at volatilitetsjusteringer skal opgøres mindst hver tredje måned.

94) Volatilitetsestimaterne skal bruges i virksomhedens daglige risikostyring, herunder i forhold til dens interne grænser for eksponeringer.

95) Virksomheden skal have forretningsgange for overvågning af overholdelse af, et dokumentsæt af retningslinjer og kontroller, der anvendes ved estimation af volatilitetsjusteringer samt ved integration af sådanne estimater i virksomhedens risikostyringsproces.

96) Der skal regelmæssigt foretages en uafhængig gennemgang af virksomhedens system for estimering af volatilitetsjusteringer i forbindelse med virksomhedens egen interne revisionsproces. Der skal foretages en gennemgang af det samlede system for estimering af volatilitetsjusteringer og for integrationen af disse justeringer i virksomhedens risikostyringsproces mindst en gang om året, og denne skal som minimum omfatte:

a) Integrationen af de estimerede volatilitetsjusteringer i den daglige risikostyring.

b) Validering af alle væsentlige ændringer i proceduren for estimering af volatilitetsjusteringer.

c) Kontrol af konsistensen, rettidigheden og troværdigheden af datakilder, der benyttes inden for systemet til estimering af volatilitetsjusteringer, herunder sådanne datakilders uafhængighed.

d) Nøjagtigheden og relevansen af volatilitetsantagelserne.

Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder (den udbyg-gede metode)

97) For eksponeringer omfattet af finansielle sikkerheder skal den ikke-dækkede del af eksponeringen (E*), som defineret i henhold til pkt. 70, anvendes som eksponeringens størrelse i forbindelse med opgørelse af de risikovægtede poster i bilag 3. For ikke-balanceførte poster, der er opført i bilag 4 anvendes E*, som den værdi de i § 10, stk. 5, anførte procentsatser skal anvendes på for at nå frem til eksponeringens størrelse i forbindelse med opgørelse af de risikovægtede poster i bilag 3.

Anden kreditrisikoafdækning

Kontantindskud hos tredjepart

98) Sikkerhed i form af kontantindskud hos eller kontantlignende instrumenter, der opbevares af et tredjepartsinstitut, uden at der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til den långivende virksomhed, kan, når betingelsen i pkt. 100 er opfyldt, medregnes som en garanti stillet af tredjepartsinstituttet.

99) Ved et tredjepartsinstitut forstås et institut, jf. § 4, stk. 1, der er forskelligt fra virksomheden.

100) For at være omfattet af metoden i henhold til pkt. 98 skal kreditrisikoafdækningen opfylde følgende betingelser:

a) Låntagers fordring på tredjepartsinstituttet er pantsat til fordel for eller overdraget til den långivende virksomhed, og denne pantsætning eller overdragelse er juridisk gyldig og kan håndhæves i alle relevante retsområder.

b) Tredjepartsinstituttet er underrettet om pantet eller overdragelsen.

c) Som et resultat af denne underretning kan tredjepartsinstituttet udelukkende foretage betalinger til den långivende virksomhed eller til andre parter med den långivende virksomheds samtykke.

d) Pantet eller overdragelsen er betingelsesløs og uigenkaldelig.

Ikke-ratede gældsinstrumenter, der tilbagekøbes på anmodning

101) Gældsinstrumenter, der er udstedt af et tredjepartsinstitut, jf. pkt. 99, som ikke har en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsinstitut, og som ikke opfylder kriterierne i pkt. 46, kan medregnes som en garanti stillet af det udstedende institut, hvis det udstedende institut er forpligtet til på anmodning at tilbagekøbe gældsinstrumentet.

102) Dækningen af kreditrisikoafdækningen i medfør af pkt. 101 opgøres som følger:

a) Når gældsinstrumentet vil blive genkøbt til pålydende værdi, opgøres dækningen til dette beløb.

b) Når gældsinstrumentet vil blive genkøbt til markedsprisen, opgøres dækningen til gældsinstrumentets værdi vurderet på samme måde som de gældsinstrumenter, der angives i pkt. 46.

Livsforsikringspolicer

103) Virksomheder kan, når betingelserne i pkt. 106 er opfyldt, medregne effekten af sikkerhed i livsforsikringspolicer efter metoden angivet i pkt. 104 og 105.

104) Den del af eksponeringen, som er dækket af en livforsikringspolices tilbagekøbsværdi, kan opgøres med følgende risikovægte:

a) 20 pct. hvis eksponeringer med den virksomhed, der udbyder livsforsikringen, tildeles en risikovægtning på 20 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

b) 35 pct. hvis eksponeringer med den virksomhed, der udbyder livsforsikringen, tildeles en risikovægtning på 50 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

c) 70 pct. hvis eksponeringer med den virksomhed, der udbyder livsforsikringen, tildeles en risikovægtning på 100 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

d) 150 pct. hvis eksponeringer med den virksomhed, der udbyder livsforsikringen, tildeles en risikovægtning på 150 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

105) Hvis udbetalingerne i henhold til livsforsikringspolicen er i en anden valuta end eksponeringen (valuta-mismatch), anvendes fremgangsmåden for justering af en garantis dækning, der fremgår af pkt. 18-20.

106) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at livsforsikringspolicer, der er pantsat til den lån-givende virksomhed, kan være omfattet af metoden i pkt. 103:

a) Selskabet, der yder livsforsikringen, kan anerkendes som udsteder af garantier og kreditderivater i henhold til pkt. 2.

b) Livsforsikringspolicen er pantsat til fordel for eller overdraget til den långivende virksomhed.

c) Selskabet, der yder livsforsikringen, er underrettet om pantsætningen eller overdragelsen og må som følge heraf ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden den långivende virksomheds samtykke.

d) Forsikringen har en opgjort tilbagekøbsværdi, der ikke kan reduceres.

e) Den långivende virksomhed har ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien på passende vis i tilfælde af misligholdelse fra låntagers side.

f) Den långivende virksomhed underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende indbetalinger i henhold til policen.

g) Kreditrisikoafdækningen er gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsikringsforholdet ophører, inden eksponeringen udløber, skal virksomheden sikre, at det fra forsikringsaftalen hidrørende beløb tjener som sikkerhed for virksomheden indtil udløbet af kreditaftalen.

h) Pantet eller overdragelsen er juridisk gyldig og kan håndhæves i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.

i) Tilbagekøbsværdien udbetales efter anmodning og inden for en rimelig frist.

j) Tilbagekøbsværdien kan ikke udbetales uden det långivende instituts samtykke.

k) Virksomheden, der udbyder livsforsikringen, enten er omfattet af direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber og direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring, eller er under tilsyn i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller er under tilsyn i et land uden for den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, men som har et tilsyn med og en regulering af det finansielle område, der svarer til Fælleskabets.

Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer

107) Kontante indlån i virksomheden, der er omfattet af en nettingaftale med en modpart, kan medregnes som kontant sikkerhedsstillelse for virksomhedens udlån til modparten i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 50 og 52-57 eller, hvor det er relevant, pkt. 63-96, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Aftalen skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens insolvens eller konkurs.

b) Virksomheden skal til enhver tid kunne identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af nettingaftalen.

c) Virksomheden skal overvåge og kontrollere de risici, der er forbundet med, at muligheden for netting bortfalder.

d) Virksomheden skal overvåge og kontrollere de relevante eksponeringer på nettobasis.

Anvendelse af flere typer kreditrisikoafdækning

108) Benytter virksomheden flere typer af kreditrisikoafdækning på en enkelt eksponering, skal virksomheden opdele eksponeringen i de dele, der er dækket af de respektive typer af kreditrisikoafdækning (f.eks. en del, der dækkes af finansielle sikkerheder, og en del, der dækkes af en garanti). De risikovægtede poster skal opgøres separat for hver enkelt del.


Bilag 8

Den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko (IRB-metoden)

Indholdsfortegnelse
 
Pkt.
     
Anvendelsesområde
 
1-2
     
Opgørelse af risikovægtede poster
 
3-112
Gruppering af eksponeringer
 
3-24
Statseksponeringer
 
6
Instituteksponeringer
 
7
Erhvervseksponeringer
 
8-10
Detaileksponeringer
 
11-19
Aktieeksponeringer
 
20
Securitiseringspositioner
 
21-23
Aktiver uden modparter
 
24
     
Risikoparametre
 
25-67
Sandsynligheden for misligholdelse (PD)
 
26-48
Definition af modpart
 
29-30
Definition af misligholdelse
 
31-38
PD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer
 
39-43
PD for detaileksponeringer
 
44-46
PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden
 
47-48
Konverteringsfaktoren (CF)
 
49
Tab givet misligholdelse (LGD)
 
50-60
LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer
 
53-56
LGD for detaileksponeringer
 
57-59
LGD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden
 
60
Løbetid (M)
 
61-67
Foreskrevne værdier for M
 
62-63
Egne beregninger af M
 
64-67
     
Risikovægte og formler
 
68-112
Risikovægte for erhvervs-, institut- og statseksponeringer
 
73-85
Risikovægte for allerede misligholdte eksponeringer
 
78-79
Risikovægten ved anerkendelse af ”dobbelt misligholdelses-effekten” for garantier og kreditderivater
 
80-81
Specialiseret långivning (tabelmetoden)
 
82-85
Risikovægte for detaileksponeringer
 
86-90
Risikovægte for aktieeksponeringer
 
91-103
Den enkle risikovægt-metode
 
94-96
PD/LGD-metoden
 
97-100
VaR-metoden
 
101-103
Risikovægtede poster for aktiver uden modparter
 
104-105
Risikovægtede poster for udvandingsrisici på erhvervede fordringer
 
106-107
Risikovægtede poster for kollektive investeringsordninger
 
108-112
     
Minimumskravene til anvendelse af IRB-metoden
 
113-242
Ledelse og risikokontrol
 
116-124
Bestyrelsens og direktionens opgaver
 
116-119
Kreditrisikokontrolenheden
 
120-123
Intern revision
 
124
Ratingsystemer
 
125-165
Ratingsystemets struktur
 
128-143
Erhvervs-, institut- og statseksponeringer
 
133-139
Detaileksponeringer
 
140-143
Inddeling i ratingklasser eller puljer
 
144-155
Erhvervs-, institut- og statseksponeringer
 
146-152
Detaileksponeringer
 
153-154
Overrides
 
155
Brug af modeller
 
156
Dokumentation af ratingsystemet
 
157-160
Vedligeholdelse af data
 
161-164
Erhvervs-, institut- og statseksponeringer
 
162-163
Detaileksponeringer
 
164
Stresstest
 
165
Estimering af risikoparametre
 
166-222
Generelle krav til estimering af risikoparametre
 
166-176
Erhvervede fordringer
 
176
Specifikke krav til estimering af risikoparameteren PD
 
177-191
Erhvervs-, institut- og statseksponeringer
 
177-181
Erhvervede erhvervsfordringer
 
182-183
Detaileksponeringer
 
184-185
Erhvervede detailfordringer
 
186-187
Dataperiodens længde (Erhvervs-, institut- og statseksponeringer og erhvervede erhvervsfordringer)
 
188-189
Dataperiodens længde (Detaileksponeringer og erhvervede detailfordringer)
 
190-191
Specifikke krav til estimering af risikoparameteren LGD
 
192-205
Særlige bestemmelser vedrørende detaileksponeringer
 
201-203
Dataperiodens længde (erhvervs-, institut- og statseksponeringer)
 
204
Dataperiodens længde (detaileksponeringer)
 
205
Specifikke krav til estimering af risikoparameteren CF
 
206-212
Minimumskrav vedrørende garantier og kreditderivater
 
213-222
Anerkendte garantier og garantistillere
 
216-220
Kreditderivater
 
221-222
Valideringsproces
 
223-242
Minimumskrav til særlige eksponeringskategorier
 
228-242
Minimumskrav til erhvervede fordringer
 
228-233
Juridisk sikkerhed
 
229
Effektiviteten af overvågningssystemer
 
230
Effektiviteten i håndteringen af problematiske erhvervede fordringer
 
231
Effektiviteten af systemer til styring af erhvervede fordringer, kreditmuligheder og indbetalinger
 
232
Overholdelse af virksomhedens interne politikker og forretningsgange
 
233
Minimumskrav for anvendelse af egne modeller til opgørelse af risikovægtede aktieeksponeringer
 
234-242
Risikokvantificering
 
234
Risikostyring og kontroller
 
235
Validering og dokumentation
 
236-242
     
Beregning og behandling af forventede tab
 
243-256
Beregning af forventede tab
 
243-255
Behandling af forventede tab (EL)
 
256

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om opgørelsen af risikovægtede poster for kreditrisiko ved anvendelse af den interne ratingbaserede metode (pkt. 3-112), jf. § 19, stk. 1, minimumskravene for anvendelse af den interne ratingbaserede metode (pkt. 113-242), jf. § 20, samt opgørelse af de forventede tab og forskellen mellem de forventede tab og de regnskabsmæssige værdireguleringer og hensættelser (pkt. 243-256), jf. § 28.

2) Bilag 21 indeholder en beskrivelse af kravene til ansøgninger om anvendelse af IRB-metoden.

Opgørelse af risikovægtede poster

Gruppering af eksponeringer

3) Hver eksponering skal placeres i en af følgende eksponeringskategorier:

a) Statseksponeringer

b) Instituteksponeringer

c) Erhvervseksponeringer

d) Detaileksponeringer

e) Aktieeksponeringer

f) Securitiseringspositioner

g) Aktiver uden modparter

4) Ved en eksponering forstås et aktiv eller en ikke-balanceført post.

5) Virksomheden skal anvende en konsistent metode til indplacering af eksponeringer i de respektive eksponeringskategorier.

Statseksponeringer

6) Ved statseksponeringer forstås:

a) Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker.

b) Eksponeringer mod regionale myndigheder, lokale myndigheder eller offentlige enheder, der behandles som eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker efter standardmetoden for kreditrisiko.

c) Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

Instituteksponeringer

7) Ved instituteksponeringer forstås:

a) Eksponeringer mod kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og tilsvarende udenlandske virksomheder.

b) Eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder, som ikke behandles som eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker efter standardmetoden for kreditrisiko.

c) Eksponeringer mod offentlige enheder, som behandles som instituteksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

d) Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker, som ikke tillægges en risikovægt på 0 pct. efter standardmetoden for kreditrisiko.

e) Eksponeringer mod regulerede markeder eller tilsvarende udenlandske markeder for værdipapirer.

Erhvervseksponeringer

8) Ved erhvervseksponeringer forstås eksponeringer, der ikke kan placeres i nogen af de øvrige eksponeringskategorier.

9) Inden for erhvervseksponeringer skal virksomheden i sin portefølje identificere de eksponeringer, der udgør specialiseret långivning.

10) Ved specialiseret långivning forstås erhvervseksponeringer med følgende karakteristika:

a) Eksponeringen er mod en enhed, som specifikt er blevet oprettet for at finansiere og/eller forvalte fysiske aktiver.

b) De kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig grad af kontrol over aktiverne og afkastet fra driften af aktiverne.

c) Den primære kilde til tilbagebetaling af lånet er afkastet fra driften af de finansierede aktiver snarere end en af aktiverne uafhængig tilbagebetalingsevne fra erhvervsmæssig virksomhed med et bredere sigte end drift af de finansierede aktiver.

Detaileksponeringer

11) Ved detaileksponeringer forstås eksponeringer mod privatkunder samt mindre erhvervsforetagender, hvor eksponeringerne indgår i en portefølje bestående af et stort antal eksponeringer, der håndteres på en ensartet måde.

12) For eksponeringer mod mindre erhvervsforetagender, der placeres under detaileksponeringer, gælder, at det samlede beløb, som modparten eller en gruppe af indbyrdes forbundne modparter skylder virksomheden og virksomhedens moderselskab og deres datterselskaber, ikke må overstige et beløb på modværdien af 1 mio. euro. Virksomheden skal have taget rimelige skridt til at sikre, at dette er tilfældet. I det samlede beløb indgår modpartens trukne beløb, dog ikke den andel af udlån, hvor der er sikkerhed i beboelsesejendomme. Den andel af udlån, hvor der ikke er sikkerhed i beboelsesejendomme, skal medregnes i det samlede beløb.

13) Mindre erhvervsforetagender, som placeres i detaileksponeringskategorien, skal i virksomhedens kreditrisikostyring håndteres separat fra erhvervsforetagender, som placeres i erhvervseksponeringskategorien.

14) Virksomheden skal have forretningsgange for de tilfælde, hvor eksponeringsgrænsen på modværdien af 1 mio. euro overskrides. I denne situation skal virksomheden skelne mellem midlertidige og permanente overskridelser af grænsen:

a) Midlertidige overskridelser: Ved midlertidige overskridelser forstås situationer, hvor grænsen kun er overskredet midlertidigt på grund af kortvarige variationer i eksponeringen, og hvor overskridelsen ikke er væsentlig. Væsentlig refererer i denne henseende til antallet og størrelsen af de individuelle overskridelser i forhold til grænsen på modværdien af 1 mio. euro. Virksomheden skal have klart definerede interne regler, der fastsætter omstændighederne, under hvilke et mindre erhvervsforetagende kan forblive i detaileksponeringskategorien på trods af, at eksponeringen har overskredet grænsen på modværdien af 1 mio. euro. Denne grænse skal overvåges af virksomheden. Ved midlertidige overskridelser kan eksponeringen blive i ratingsystemerne for detaileksponeringer og fortsat håndteres separat fra erhvervseksponeringer i kreditrisikostyringen. Ved opgørelse af de risikovægtede poster skal risikovægtformlen for erhvervseksponeringer anvendes.

b) Permanente overskridelser: Ved permanente overskridelser skal eksponeringen flyttes over i erhvervseksponeringskategorien og håndteres som en erhvervseksponering i virksomhedens kreditrisikostyring. Hvis ratingsystemerne, der anvendes for detaileksponeringskategorien, opfylder kravene til ratingsystemer i erhvervseksponeringskategorien, er det ikke nødvendigt at foretage ændringer i ratingsystemerne. Hvis dette ikke er tilfældet, skal ratingsystemerne for erhvervseksponeringskategorien anvendes. Ved opgørelse af de risikovægtede poster skal risikovægtformlen for erhvervseksponeringer anvendes.

15) Detaileksponeringer skal opdeles i følgende tre underkategorier:

a) Detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom

b) Kvalificerede revolverende detaileksponeringer

c) Øvrige detaileksponeringer

16) Ved detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom forstås detaileksponeringer, hvortil der er stillet sikkerhed i fast ejendom, og hvor ejendommen medregnes som sikkerhed i estimater for tab givet misligholdelse (LGD) eller det forventede tab (EL), hvor dette er relevant.

17) Ved kvalificerede revolverende detaileksponeringer forstås detaileksponeringer, der opfylder følgende krav:

a) Eksponeringerne er mod privatkunder.

b) Eksponeringerne er revolverende og usikrede, og de kan umiddelbart opsiges af virksomheden uden betingelser, for så vidt angår den uudnyttede del af faciliteten. Revolverende eksponeringer defineres i denne forbindelse som eksponeringer, hvor tilgodehavender hos privatkunder varierer, alt efter hvor meget disse privatkunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, virksomheden har fastsat. Den uudnyttede del af faciliteten forudsættes at kunne opsiges uden betingelser, hvis vilkårene sætter virksomheden i stand til at opsige faciliteten i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning. Virksomheden kan fravige kravet om, at eksponeringen skal være usikret, når det drejer sig om revolverende kreditfaciliteter i tilknytning til en lønkonto. I dette tilfælde må beløb, der stammer fra sikkerheden eller garantien m.v., ikke indgå i LGD- eller EL-estimatet, hvor dette er relevant.

c) Eksponeringerne overfor hver privatkunde i underkategorien udgør højst et beløb, der modsvarer 100.000 euro.

d) Virksomheden er i stand til inden for de enkelte PD-intervaller at godtgøre, at tabsraterne udviser lav volatilitet sammenlignet med tabsraternes gennemsnitlige volatilitetsniveau for andre eksponeringer.

e) Virksomheden kan godtgøre, at de grundlæggende risikokarakteristika for porteføljen af eksponeringer, der behandles som kvalificerede revolverende detaileksponeringer, svarer til risikokarakteristika for sådanne eksponeringer, herunder at forventede tab med stor sandsynlighed dækkes af den løbende fortjeneste på faciliteterne i porteføljen.

18) Ved øvrige detaileksponeringer forstås eksponeringer, som ikke placeres i kategorierne detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom og kvalificerede revolverende detaileksponeringer. Beløb, der stammer fra eventuel sikkerhed i form af fast ejendom, må ikke indgå i LGD- eller, hvor dette er relevant, EL-estimatet for eksponeringer inden for denne underkategori.

19) Erhvervede erhvervsfordringer kan placeres i detaileksponeringskategorien under øvrige detaileksponeringer, hvis virksomheden opfylder minimumskravene i pkt. 228-233, og hvis det vil være urimeligt byrdefuldt for virksomheden at benytte bestemmelserne for erhvervseksponeringer, og hvis følgende krav endvidere er opfyldt:

a) Virksomheden har erhvervet fordringerne af uafhængige tredjepartssælgere, og ingen eksponeringer, som direkte eller indirekte udgår fra virksomheden, indgår i fordringerne.

b) De erhvervede fordringer er etableret mellem sælgeren og fordringens debitor efter princippet om indbyrdes uafhængige parter. Koncerninterne fordringer og fordringer, hvor der foregår en modregning mellem enheder, som både køber og sælger til hinanden, opfylder ikke kravene.

c) Virksomheden har et krav på hele afkastet fra de erhvervede fordringer eller på en forholdsmæssig andel af afkastet.

d) Porteføljen af erhvervede fordringer er veldiversificeret.

Aktieeksponeringer

20) Ved aktieeksponeringer forstås følgende:

a) Ikke-gældsbaserede eksponeringer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst.

b) Gældsbaserede eksponeringer, som i henseende til økonomisk indhold svarer til de eksponeringer, der er anført i litra a.

Securitiseringspositioner

21) Ved securitiseringspositioner forstås eksponeringer mod securitiseringer, jf. § 4, stk. 10 samt bilag 11, pkt. 3, litra a.

22) For erhvervede fordringer kan købsrabatter, sikkerheder og garantier, der giver ”first-loss”-beskyttelse overfor tab som følge af misligholdelse og udvanding eller begge dele, behandles som ”first-loss”-positioner i securitiseringstransaktioner.

23) De risikovægtede poster for securitiseringspositioner opgøres efter bestemmelserne i bilag 11, pkt. 76-111, jf. § 30.

Aktiver uden modparter

24) Ved aktiver uden modparter forstås aktiver, der ikke indebærer, at der kræves en præstation af en modpart. Herunder hører blandt andet materielle aktiver og restværdien af leasede aktiver.

Risikoparametre

25) I pkt. 26-67 defineres risikoparametrene, der anvendes til beregning af de risikovægtede poster, henholdsvis sandsynligheden for misligholdelse (PD), konverteringsfaktoren (CF) og tab givet misligholdelse (LGD) samt løbetiden (M).

Sanssynligheden for misligholdelse (PD)

26) Ved sandsynligheden for misligholdelse (PD) forstås sandsynligheden for, at en modpart misligholder en eksponering indenfor et år.

27) Virksomheden skal estimere PD for erhvervs-, institut-, detail- og statseksponeringer samt for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden, jf. pkt. 97-100.

28) PD for misligholdte eksponeringer skal være 100 pct.

Definition af modpart

29) Hver enkelt fysisk eller juridisk person, som virksomheden er eksponeret imod, betragtes som en modpart til virksomheden.

30) Afhænger ratingen af en modpart, som indgår i en gruppe af indbyrdes forbundne modparter, i betydelig grad af medlemskabet af gruppen, og anser virksomheden, at én modparts misligholdelse indebærer, at alle modparter i gruppen vil misligholde, skal virksomheden betragte gruppen af indbyrdes forbundne modparter som én modpart.

Definition af misligholdelse

31) Det skal betragtes som misligholdelse fra modpartens side, hvis mindst en af de følgende betingelser er opfyldt:

a) Virksomheden anser det for usandsynligt, at modparten fuldt ud indfrier alle sine gældsforpligtelser over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber, uden at virksomheden griber til foranstaltninger, så som at realisere eventuelle sikkerheder, garantier eller lignende.

b) Modparten har i over 90 dage været i restance med et væsentligt beløb, jf. pkt. 34, over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber.

32) Ved overtræk anses modparten for at være i restance, når et meddelt kreditmaksimum er overskredet, eller modparten har fået meddelt et kreditmaksimum, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket et beløb uden tilladelse.

33) For så vidt angår kreditkort anses modparten for at være i restance, når forfaldsdatoen for en aftalt minimumsindbetaling overskrides.

34) Et beløb i restance kan anses for væsentligt, hvis det overstiger følgende grænser:

a) 1.000 kr. for detaileksponeringer

b) 10.000 kr. for alle andre eksponeringer.

35) For så vidt angår detaileksponeringer kan virksomheden anvende definitionen af misligholdelse på facilitetsniveau.

36) Følgende faktorer kan indikere, at det er usandsynligt, at modparten vil indfri gældsforpligtelsen, jf. pkt. 31, litra a:

a) Virksomheden ophører med at indtægtsføre påløbne renter på gældsforpligtelsen.

b) Virksomheden foretager en nedskrivning af gældsforpligtelsen på baggrund af en væsentlig forringelse af kreditkvaliteten, der har fundet sted, efter at virksomheden har fået eksponeringen.

c) Virksomheden sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab.

d) Virksomheden indvilger i en omlægning af modpartens nødlidende gældsforpligtelse, og dette forventes at føre til en mindskelse af gældsforpligtelsen som følge af en væsentlig eftergivelse af gælden eller udsættelse af afdrag, renter eller gebyrer. Ved anvendelse af PD/LGD-metoden, jf. pkt. 97-100, omfatter dette aktieeksponeringer i nødlidende selskaber, hvor virksomheden deltager i en omlægning af det nødlidende selskabs egenkapital.

e) Virksomheden har indgivet konkursbegæring mod modparten eller anmodet om en lignende foranstaltning mod modpartens gældsforpligtelse over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber.

f) Modparten har indgivet konkursbegæring, er blevet erklæret konkurs eller har opnået lignende beskyttelse, hvilket betyder, at modparten kan undlade eller forsinke indfrielse af gældsforpligtelsen over for virksomheden, virksomhedens moderselskab eller deres datterselskaber.

37) Anvender virksomheden eksterne data, der ikke er i overensstemmelse med definitionen af misligholdelse, skal den kunne dokumentere over for Finanstilsynet, at passende tilpasninger er foretaget for at opnå en generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse.

38) Såfremt virksomheden mener, at en modpart ikke længere opfylder nogen af kriterierne i definitionen af misligholdelse, skal virksomheden foretage en ny rating. Hvis virksomheden på et senere tidspunkt vurderer, at definitionen af misligholdelse er opfyldt, anses det for at være en ny misligholdelse.

PD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer

39) Virksomheden skal anvende egne estimater for PD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer i overensstemmelse med de metoder, der er angivet i pkt. 177-183 og pkt. 188-189.

40) Uanset pkt. 39 skal PD for erhvervs- og instituteksponeringer mindst være 0,03 pct.

41) For erhvervede erhvervsfordringer, hvor virksomheden ikke kan godtgøre, at dens estimater for PD opfylder minimumskravene i pkt. 166-222, men hvor minimumskravene til erhvervede erhvervsfordringer i pkt. 228-233 er opfyldt, anvendes følgende metoder:

a) For ikke-efterstillede erhvervede erhvervsfordringer opgøres PD som virksomhedens estimat for EL divideret med LGD for de pågældende fordringer.

b) For efterstillede erhvervede erhvervsfordringer fastsættes PD til virksomhedens estimat for EL.

c) Hvis virksomheden har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervseksponeringer, og hvis den kan opdele dens estimater for EL for erhvervede erhvervsfordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan estimatet for PD anvendes.

42) Med hensyn til udvandingsrisiko for erhvervede erhvervsfordringer skal PD fastsættes til estimatet for EL for udvandingsrisiko. Har virksomheden tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervseksponeringer, og hvis den kan opdele dens estimater for EL for udvandingsrisiko for erhvervede erhvervsfordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan estimatet for PD anvendes.

43) Ved udvanding af erhvervede fordringer forstås det forhold, at fordringernes værdi reduceres som følge af fejl eller mangler vedrørende det leverede produkt, eller den leverede ydelse eller som følge af modkrav fra køber overfor sælger, som kan gøres gældende i relation til fordringen.

PD for detaileksponeringer

44) Virksomheden skal anvende egne estimater for PD for detaileksponeringer i overensstemmelse med de metoder, der er angivet i pkt. 184-187 og pkt. 190-191.

45) Uanset pkt. 44 skal PD for detaileksponeringer mindst være 0,03 pct.

46) For udvandingsrisiko for erhvervede fordringer skal PD fastsættes til estimatet for EL for udvandingsrisiko. Hvis virksomheden kan opdele virksomhedens estimat for EL for udvandingsrisiko for erhvervede fordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan estimatet for PD anvendes.

PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden

47) Virksomheden skal anvende egne estimater for PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden i overensstemmelse med metoden i pkt. 97-100.

48) Uanset pkt. 47 skal PD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden mindst være:

a) 0,09 pct. for eksponeringer i aktier noteret på et reguleret marked eller et tilsvarende udenlandsk marked for værdipapirer, og hvor investeringen indgår i et længerevarende kundeforhold.

b) 0,09 pct. for eksponeringer i unoterede aktier, hvor investeringsafkastet er baseret på regelmæssige og periodiske pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster.

c) 0,40 pct. for andre eksponeringer i aktier noteret på et reguleret marked eller et tilsvarende udenlandsk marked for værdipapirer end nævnt i litra a, herunder andre korte positioner i børsnoterede aktier, jf. pkt. 95.

d) 1,25 pct. for alle andre aktieeksponeringer, herunder andre korte positioner, jf. pkt. 95.

Konverteringsfaktoren (CF)

49) Ved konverteringsfaktoren (CF) forstås andelen af det aktuelle ikke-trukne beløb på en forpligtelse, der forventes at være trukket ved misligholdelse. Forpligtelsen skal opgøres med det tilsagte beløb, medmindre det bevilgede men ikke tilsagte beløb på eksisterende faciliteter er højere. CF indgår ved opgørelsen af eksponeringens størrelse, jf. § 27, stk. 8, der indgår i risikovægtformlerne i pkt. 68-112.

Tab givet misligholdelse (LGD)

50) Ved økonomisk tab forstås de samlede tab på eksponeringer, inklusiv effekten af alle væsentlige faktorer, som kan påvirke nutidsværdien af betalingsstrømmene og inklusiv væsentlige direkte og indirekte inddrivelsesomkostninger.

51) Ved nutidsværdiberegningen af betalingsstrømmene skal der tages hensyn til usikkerheden ved inddrivelse, f.eks. usikkerheden forbundet med realisering af sikkerheder og garantier. I nutidsværdiberegningen skal sådanne risici afspejles i værdien af sikkerheder og garantier, i diskonteringsfaktoren eller i tidspunkterne for indtægter og udgifter.

52) Ved tab givet misligholdelse (LGD) forstås det økonomiske tab på en eksponering i forhold til eksponeringens størrelse efter anvendelse af konverteringsfaktorer, jf. pkt. 49:

BP27_8_4.jpg Size: (170 X 32)

LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer

53) Har virksomheden ikke tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal den anvende følgende LGD-værdier for disse eksponeringer:

a) For ikke-efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse anvendes en LGD på 45 pct.

b) For efterstillede eksponeringer uden anerkendt sikkerhedsstillelse anvendes en LGD på 75 pct.

c) Virksomheden kan medregne effekten af kreditrisikoafdækning vedrørende LGD i overensstemmelse med bilag 9.

d) For dækkede obligationer, som defineret i bilag 3, pkt. 27, anvendes en LGD på 11,25 pct.

e) For erhvervede ikke-efterstillede erhvervsfordringer, hvor virksomheden ikke kan godtgøre, at estimaterne for PD opfylder minimumskravene i pkt. 166-222, men hvor minimumskravene til erhvervede fodringer i pkt. 228-233 er opfyldt, anvendes en LGD på 45 pct.

f) For erhvervede efterstillede erhvervsfordringer, hvor virksomheden ikke kan godtgøre, at estimaterne for PD opfylder minimumskravene i pkt. 166-222, men hvor minimumskravene til erhvervede fodringer i pkt. 228-233 er opfyldt, anvendes en LGD på 100 pct.

g) For udvandingsrisici ved erhvervede erhvervsfordringer anvendes en LGD på 75 pct.

54) Hvis virksomheden har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervseksponeringer, og hvis den kan opdele estimater for EL for erhvervede erhvervsfordringer i henholdsvis PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan virksomheden anvende egne estimater for LGD for erhvervede erhvervsfordringer for så vidt angår udvandingsrisiko og misligholdelsesrisiko.

55) Har virksomheden tilladelse til at anvende egne estimater for LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan den medregne effekten af garantier og kreditderivater ved at tilpasse PD og/eller LGD, forudsat at minimumskravene i pkt. 213-222 er opfyldt. Virksomheden kan dog ikke anvende en tilpasset PD eller LGD, således at den tilpassede risikovægt ville være lavere, end hvad der svarer til en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren.

56) Ved anvendelse af formlen for dobbelt misligholdelses-effekten, jf. pkt. 80, skal en LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren enten være en LGD svarende til en udækket eksponering mod beskyttelsesgiveren eller en udækket eksponering mod modparten, afhængigt af om beløbet, der inddrives i tilfælde af misligholdelse hos både modparten og beskyttelsesgiveren i garantiens løbetid, afhænger af den finansielle situation hos henholdsvis beskyttelsesgiveren eller modparten.

LGD for detaileksponeringer

57) Virksomheden skal anvende egne estimater af LGD under hensyn til minimumskravene i pkt. 166-176 og pkt. 192-205, jf. dog § 70, stk. 5. For udvandingsrisiko for erhvervede fordringer skal anvendes en LGD på 75 pct. Kan virksomheden opdele estimater for EL for udvandingsrisiko for erhvervede fordringer i PD’er og LGD’er på betryggende vis, kan virksomheden anvende egne estimater for LGD for erhvervede fordringer.

58) Effekten af garantier og kreditderivater, som dækker en enkelt eksponering eller en pulje af eksponeringer, kan medregnes ved enten at tilpasse PD og/eller LGD, forudsat at minimumskravene i pkt. 213-222 er opfyldt. Virksomheden kan dog ikke anvende en tilpasset PD eller LGD, således at den tilpassede risikovægt ville være lavere, end hvad der svarer til en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren.

59) Uanset pkt. 58 skal en LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren ved anvendelse af formlen for dobbelt misligholdelseseffekten, jf. pkt. 80, enten være en LGD svarende til en udækket eksponering mod beskyttelsesgiveren eller en udækket eksponering mod modparten, afhængigt af, om beløbet, der inddrives i tilfælde af misligholdelse hos både modparten og beskyttelsesgiveren i garantiens løbetid, afhænger af den finansielle situation hos henholdsvis beskyttelsesgiveren eller modparten.

LGD for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden

60) For alle aktieeksponeringer anvendes en LGD på 90 pct.

Løbetid (M)

61) Løbetiden (M) indgår i opgørelsen af de risikovægtede poster for erhvervs-, institut- og statseksponeringer og for aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden.

Foreskrevne værdier af M

62) For erhvervs-, institut- og statseksponeringer, hvor virksomheden ikke har tilladelse til at anvende egne estimater for LGD og CF, anvendes følgende løbetider (M):

a) 0,5 år for eksponeringer i tilknytning til genkøbstransaktioner og i tilknytning til ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer.

b) 2,5 år for alle andre eksponeringer.

63) For alle aktieeksponeringer under PD/LGD-metoden anvendes en løbetid (M) på 5 år.

Egne beregninger af M

64) Har virksomheden tilladelse til at benytte egne estimater for LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, skal den beregne den effektive løbetid for hver eksponering inden for disse kategorier som anført i litra a – g nedenfor, jf. dog pkt. 65. I alle tilfælde må løbetiden ikke overstige 5 år.

a) Løbetiden (M) for instrumenter, hvor de fremtidige betalingsstrømme er kendte, skal beregnes efter følgende formel:

BP27_8_5.jpg Size: (152 X 26)

hvor BSt angiver de betalinger (afdrag, renter og gebyrer), modparten er forpligtet til at betale i periode t. For instrumenter med en variabel rente kan betalingsstrømmene forudsættes under givne antagelser om fremtidige renter i instrumentets løbetid, som virksomheden skal kunne specificere over for Finanstilsynet.

b) Løbetiden (M) for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af en nettingaftale, fastsættes som den vægtede gennemsnitlige restløbetid på eksponeringerne. Løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hver enkelt eksponering, der indgår i nettingaftalen. Løbetiden skal mindst være 1 år.

c) Løbetiden (M) for eksponeringer, der er omfattet af en nettingaftale, og som opstår på baggrund af transaktioner med fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede afledte finansielle instrumenter, jf. bilag 17, og transaktioner med fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlån, skal beregnes ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid, dog skal løbetiden mindst være 10 dage. Løbetiden for genkøbstransaktioner eller ud- eller indlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, der er omfattet af en nettingaftale, skal beregnes ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid, dog skal løbetiden mindst være 5 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hver enkelt transaktion.

d) Har virksomheden tilladelse til at benytte egne PD-estimater for erhvervede erhvervsfordringer efter metoden i pkt. 41, skal løbetiden for det trukne beløb fastsættes til den vægtede gennemsnitlige løbetid på de erhvervede fordringer, hvor løbetiden vægtes med fordringens størrelse, dog mindst 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for uudnyttede beløb, der indgår i faciliteter med købetilsagn, forudsat at den aftalte facilitet indeholder bestemmelser om førtidsindfrielse eller andre elementer, der beskytter den købende virksomhed mod væsentlige forringelser af kvaliteten af de fremtidige fordringer, den har forpligtet sig til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for uudnyttede beløb som summen af den længste løbetid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid, dog mindst 90 dage.

e) For andre instrumenter end de, der er nævnt her i pkt. 64, eller hvis virksomheden ikke er i stand til at beregne løbetiden som anført i litra a, skal løbetiden fastsættes til den maksimale restløbetid (målt i år), som modparten har mulighed for at udnytte til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være på mindst 1 år.

f) Benyttes den interne modelmetode i bilag 16 til beregning af eksponeringens størrelse, og overstiger løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen, jf. § 47, stk. 2, 1 år, skal løbetiden for eksponeringer omfattet af den interne modelmetode beregnes efter følgende formel:

BP27_8_6.jpg Size: (239 X 45)

vor dfk er den risikofrie diskonteringsfaktor for det fremtidige tidspunkt tk. De resterende symboler er defineret i bilag 16, pkt. 42-54. Uanset ovenstående kan en virksomhed, der benytter en intern model til beregning af en ensidig kreditværdijustering, søge om Finanstilsynets tilladelse til at anvende den effektive varighed, der estimeres ved hjælp af en sådan model, som løbetid (M). Formlen i litra a finder anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige løbetid for alle kontrakter er på under et år, dog bortset fra transaktioner nævnt i pkt. 65. Ved en ensidig kreditværdijustering forstås en justering af værdien af kreditrisikoen til ”mid-market”-værdiansættelsen af porteføljen af transaktioner med en modpart. Justeringen afspejler således markedets vurdering af værdien af kreditrisikoen på modparten.

g) Løbetiden (M), som indgår i formlen for risikovægtede poster i pkt. 73, fastsættes til løbetiden på kreditrisikoafdækningen, dog mindst 1 år.

65) Uanset formlen i pkt. 64, litra a, og bestemmelserne i pkt. 64, litra a-e er den korteste tilladelige løbetid mindst én dag for følgende:

a) Fuldt eller næsten fuldt sikrede afledte finansielle instrumenter angivet i bilag 17.

b) Fuldt eller næsten fuldt sikrede margenudlånstransaktioner og genkøbsaftaler samt transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer.

c) Det forudsættes, at dokumentationen indeholder krav om daglig refinansiering af margenudlån og værdiansættelse samt bestemmelser, der gør det muligt at iværksætte øjeblikkelig likvidation eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller udeblivende refinansiering af margenudlån.

66) Den korteste tilladelige løbetid (M) er mindst én dag for andre kortfristede eksponeringer som:

a) Kortfristede kreditter og indskud.

b) Betalingsformidlingsfordringer og forudbetalte omkostninger.

67) Pkt. 66 forudsætter, at de nævnte eksponeringer ikke indgår i virksomhedens løbende finansiering af modparten. De specifikke omstændigheder skal undersøges nærmere i hvert enkelt tilfælde og kunne dokumenteres over for Finanstilsynet.

Risikovægte og formler

68) De risikovægtede poster vedrørende kreditrisiko for eksponeringer, der tilhører en af eksponeringskategorierne statseksponeringer, instituteksponeringer, erhvervseksponeringer, detaileksponeringer, aktieeksponeringer og aktiver uden modparter, skal opgøres i overensstemmelse med pkt. 69-112. Dette gælder, medmindre eksponeringerne fratrækkes basiskapitalen.

69) De risikovægtede poster for eksponeringer, der er securitiserede, og for eksponeringer mod securitiseringer opgøres i overensstemmelse med bilag 11.

70) De risikovægtede poster vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer skal opgøres i overensstemmelse med pkt. 106 og 107. Hvis en virksomhed har fuld regresret over for fordringens sælger i tilfælde af tab på de erhvervede fordringer som følge af misligholdelse eller udvanding, kan virksomheden undlade at følge de særlige bestemmelser om erhvervede fordringer i pkt. 106 og 107 og ved beregningen af de forventede tab i medfør af pkt. 255. Eksponeringen kan i så fald behandles som en eksponering mod sælgeren med sikkerhed i fordringerne.

71) Opgørelse af de risikovægtede poster vedrørende kreditrisici og udvandingsrisici skal baseres på de relevante risikoparametre, jf. pkt. 25-67, der er knyttet til den pågældende eksponering, jf. dog pkt. 82.

72) I formlerne nedenfor betegner N(∙) den kumulative normalfordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med (∙). N-1 (∙) betegner den inverse til denne funktion.

Risikovægte for erhvervs-, institut- og statseksponeringer

73) De risikovægtede poster for erhvervs-, institut- og statseksponeringer opgøres som risikovægten (RW) multipliceret med eksponeringens størrelse. Risikovægten (RW) opgøres efter følgende formler:

BP27_8_7.jpg Size: (303 X 30)

hvor

Løbetidsfaktoren (b)= (0,11852-0,05478*ln(PD)) 2

Og

BP27_8_8.jpg Size: (272 X 33)

74) Hvis PD for modparten er nul, jf. dog pkt. 40, skal risikovægten (RW) for eksponeringen også være nul.

75) For erhvervseksponeringer, hvor modpartens samlede årlige omsætning er mindre end modværdien af 50 mio. euro, kan virksomheden vælge at anvende den følgende korrelationsformel for opgørelse af risikovægten:

BP27_8_9.jpg Size: (349 X 31)

hvor S er den samlede årlige omsætning i mio. euro, hvis S ligger mellem 5 og 50 mio. euro. For eksponeringer mod modparter, der indgår i en koncern, er S koncernens samlede konsoliderede årlige omsætning.

76) Hvis den årlige omsætning er mindre end modværdien af 5 mio. euro, sættes S i formlen i pkt. 75 til 5 mio. euro. For erhvervede fordringer opgøres den samlede årlige omsætning som det vægtede gennemsnit af omsætningen hos de individuelle modparter i puljen, hvor de vægtes i overensstemmelse med de individuelle eksponeringers størrelse.

77) Virksomheden skal i formlen i pkt. 75 erstatte den samlede omsætning med modpartens samlede aktiver, hvis den samlede omsætning ikke er en meningsfuld indikator for modpartens størrelse, og hvis de samlede aktiver er en mere meningsfuld indikator end den samlede omsætning.

Risikovægte for allerede misligholdte eksponeringer

78) Risikovægten (RW) for allerede misligholdte eksponeringer (PD=1) skal være nul, hvis virksomheden anvender de foreskrevne værdier af LGD, jf. pkt. 53.

79) Hvis virksomheden anvender egne værdier af LGD, skal risikovægten (RW) for misligholdte eksponeringer opgøres således:

RW = max{0,(LGD-ELBE)*12,5},

hvor ELBE angiver virksomhedens bedste estimat for et forventet tab (EL) på en misligholdt eksponering og hvor LGD opgøres i henhold til pkt. 199.

Risikovægten ved anerkendelse af ”dobbelt misligholdelses-effekten” for garantier og kreditderivater

80) Risikovægten for eksponeringer, der overholder kravene i bilag 9, pkt. 14-16, (RWDD) kan af virksomheden justeres i overensstemmelse med den følgende formel:

RWDD = RW*(0,15+160*PDpp),

hvor

PDpp= beskyttelsesgiverens PD

81) RW skal udregnes ved brug af de relevante risikovægtsformler for eksponeringen, modpartens PD og LGD for en sammenlignelig direkte eksponering mod beskyttelsesgiveren. Løbetidsfaktoren (b) skal udregnes ved brug af den mindste af enten beskyttelsesgiverens PD eller modpartens PD.

Specialiseret långivning (tabelmetoden)

82) Hvis virksomheden i forbindelse med specialiseret långivning ikke kan godtgøre, at dens estimater for PD opfylder de minimumskrav, der er anført i pkt. 166-222, skal risikovægtene i tabellen benyttes for disse eksponeringer (tabelmetoden).

Restløbetid
Kategori 1
Kategori 2
Kategori 3
Kategori 4
Kategori 5
Under 2½ år
50 pct.
70 pct.
115 pct.
250 pct.
0 pct.
2½ år eller derover
70 pct.
90 pct.
115 pct.
250 pct.
0 pct.

83) Finanstilsynet kan uanset restløbetiden tillade, at virksomheden anvender en risikovægt på 50 pct. for eksponeringer i kategori 1 og en risikovægt på 70 pct. for eksponeringer i kategori 2, forudsat at virksomhedens kreditgivningspolitik og kreditrisikostyringsværktøjer betinger, at modparterne er meget solide i disse kategorier.

84) Kategori 1-4, jf. tabellen i pkt. 82, indeholder eksponeringer, der ikke er misligholdte, og kategori 5, jf. tabellen i pkt. 82, indeholder misligholdte eksponeringer. Placeringen af eksponeringer i kategori 1-4 skal ske efter den risiko, der er forbundet med de pågældende eksponeringer, hvor kategori 1 er for de eksponeringer, der har den laveste risiko, og kategori 4 er for de eksponeringer, der har den højeste risiko. Virksomheden skal have udarbejdet retningslinjer, systemer og forretningsgange, sådan at placeringen af eksponeringer i de respektive kategorier sker på et konsistent grundlag. Finanstilsynet skal godkende virksomhedens retningslinjer.

85) Virksomhedens kriterier for placering af eksponeringer i kategori 1-4 skal tage hensyn til følgende fem faktorer:

a) Den finansielle styrke

b) Det politiske og lovgivningsmæssige miljø

c) Transaktionernes og/eller aktivernes art

d) Eventuelle involverede erhvervsvirksomheders styrke

e) Eventuelle indtægter fra partnerskaber samt værdipapirporteføljer.

Risikovægte for detaileksponeringer

86) De risikovægtede poster for detaileksponeringer opgøres som risikovægten (RW) multipliceret med eksponeringens størrelse.

BP27_8_10.jpg Size: (353 X 72)

87) For detaileksponeringer med sikkerhed i fast ejendom benyttes en korrelation (R) på 0,15.

88) For kvalificerede revolverende detaileksponeringer benyttes en korrelation (R) på 0,04.

89) De risikovægtede poster for eksponeringer mod mindre virksomheder kan, såfremt de opfylder kravene i bilag 9, pkt. 14-16, opgøres i overensstemmelse med pkt. 80-81 i dette bilag.

90) Risikovægten (RW) for allerede misligholdte eksponeringer (PD=1) skal opgøres således:1

RW = max{0,(LGD-ELBE)*12,5},

hvor ELBE angiver virksomhedens bedste estimat for et forventet tab (EL) på en misligholdt eksponering og hvor LGD opgøres i henhold til pkt. 199.

RW = max{0,(LGD-ELBE)*12,5},

Risikovægte for aktieeksponeringer

91) Virksomheden kan opgøre de risikovægtede poster vedrørende kreditrisici for aktieeksponeringer i overensstemmelse med tre metoder, henholdsvis den enkle risikovægt-metode, PD/LGD-metoden og VaR-metoden (Value-at-Risk-metoden). Virksomheden skal have tilladelse af Finanstilsynet, hvis den ønsker at anvende PD/LGD-metoden eller VaR-metoden. Virksomheden kan kun anvende VaR-metoden, såfremt virksomheden opfylder minimumskravene i pkt. 234-242.

92) Virksomheden kan anvende forskellige metoder til at opgøre de risikovægtede poster for forskellige segmenter af aktieporteføljen, såfremt virksomheden selv anvender forskellige metoder internt. Virksomheden kan selv vælge, hvilken af de tre metoderne i pkt. 91, den vil anvende. Hvis en virksomhed anvender forskellige metoder, skal den kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at disse metoder er valgt på et konsistent grundlag og ikke skyldes et ønske om at reducere de risikovægtede poster.

93) Uanset bestemmelserne i pkt. 92 kan virksomheden fastsætte de risikovægtede poster for aktieeksponeringer mod accessoriske servicevirksomheder efter reglerne om behandling af aktiver uden modparter, jf. pkt. 104-105.

Den enkle risikovægt-metode

94) Ved den enkle risikovægt-metode opgøres de risikovægtede poster for aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen som en risikovægt (RW) multipliceret med eksponeringens størrelse.

a) For eksponeringer i aktier, der er noteret på et reguleret marked eller et tilsvarende udenlandsk marked for værdipapirer, fastsættes risikovægten (RW) til 290 pct.

b) For alle andre aktieeksponeringer fastsættes risikovægten (RW) til 370 pct.

95) Ved opgørelse af eksponeringens størrelse kan korte spot-positioner i aktier og korte positioner i afledte instrumenter uden for handelsbeholdningen modregnes med lange positioner i samme individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er beregnet til risikoafdækning af specifikke aktieeksponeringer, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år. Andre korte positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt anvendes på de enkelte positioners numeriske værdi. Er der manglende match mellem positionernes løbetid, anvendes metoden i bilag 7, pkt. 68, jf. bilag 9, pkt. 17 og 18.

96) Ved opgørelsen af de risikovægtede poster kan virksomheden medregne effekten af garantier og kreditderivater, der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i bilag 9.

PD/LGD-metoden

97) Ved PD/LGD-metoden opgøres de risikovægtede poster efter formlerne for erhvervs-, institut- og statseksponeringer i pkt. 73-85. Denne opgørelse skal være baseret på de PD-værdier, der er opgjort i henhold til definitionen af misligholdelse, jf. pkt. 31-38, jf. dog pkt. 47. LGD sættes til 90 pct., jf. pkt. 60, og M sættes til 5 år, jf. pkt. 63.

98) Hvis virksomheden ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende den definition af misligholdelse, der er anført i pkt. 31-38, justeres risikovægtene med en faktor 1,5.

99) For de enkelte eksponeringer må summen af værdien af det forventede tab multipliceret med 12,5 og den risikovægtede eksponering ikke overstige eksponeringens størrelse, jf. pkt. 49, multipliceret med 12,5.

100) Virksomheden kan medregne effekten af garantier og kreditderivater, der er opnået på en aktieeksponering, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i bilag 9. I sådanne tilfælde skal anvendes en LGD på 90 pct. på eksponeringen mod den, der yder kreditrisikoafdækningen. For eksponeringen mod den, der yder kreditrisikoafdækningen, anvendes en løbetid (M) på 5 år.

VaR-metoden

101) Ved VaR-metoden opgøres de risikovægtede poster som det potentielle tab på virksomhedens aktieeksponeringer, opgjort ved brug af interne Value-at-Risk-modeller baseret på et ensidigt 99 pct.-konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkast og en passende risikofri rente, der er beregnet over en længere analyseperiode, multipliceret med 12,5.

102) Det risikovægtede beløb for porteføljen af aktieeksponeringer må ikke være lavere end summen af det risikovægtede beløb opgjort efter PD/LGD-metoden, og det forventede tab på eksponeringen multipliceret med 12,5. Denne opgørelse skal baseres på PD-værdien, der fremgår af pkt. 48 samt den dertil svarende LGD-værdi beregnet i medfør af pkt. 60.

103) Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for aktieeksponeringer kan virksomheden medregne effekten af garantier og kreditderivater.

Risikovægtede poster for aktiver uden modparter

104) Aktiver uden modparter indgår med en risikovægt på 100 pct.

105) Hvis eksponeringen er en restværdi i en leasingeksponering, udgør risikovægten:

RW = 100 pct./t

hvor t er restløbetiden i henhold til leasingeksponeringens kontraktmæssige betingelser målt i nærmeste hele antal år, dog minimum ét år.

Risikovægtede poster for udvandingsrisici på erhvervede fordringer

106) Risikovægtene for udvandingsrisici vedrørende erhvervede erhvervsfordringer og detailfordringer opgøres efter formlen for risikovægten for erhvervs-, institut- og statseksponeringer i pkt. 73-79. Inputparametrene PD, LGD og CF, bestemmes som anført i pkt. 25-67. Løbetiden sættes til 1 år.

107) Hvis virksomheden kan godtgøre overfor Finanstilsynet, at udvandingsrisikoen er uvæsentlig, kan virksomheden undlade at opgøre de risikovægtede poster for udvandingsrisiko.

Risikovægtede poster for kollektive investeringsordninger

108) Investeringsandele i kollektive investeringsordninger skal behandles i overensstemmelse med en af de metoder, der er beskrevet i pkt. 109-112. Andre eksponeringer uden for handelsbeholdningen mod kollektive investeringsordninger, jf. § 1 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., klassificeres og behandles som erhvervseksponeringer.

109) Når investeringsandele i kollektive investeringsordninger opfylder kriterierne fastsat i bilag 3, pkt. 33, og virksomheden kender alle eller dele af den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer, skal virksomheden, med henblik på at beregne de risikovægtede poster og det forventede tab i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i dette bilag, betragte de underliggende eksponeringer, som om de var virksomhedens direkte eksponeringer. Pkt. 112 finder anvendelse på den del af den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer, som virksomheden ikke kender eller ikke med rimelighed kan kende. Pkt. 112 finder navnligt anvendelse, hvis det er uforholdsmæssigt byrdefuldt for virksomheden at gennemgå de underliggende eksponeringer med henblik på at beregne de risikovægtede poster og det forventede tab efter metoden i pkt. 111.

110) Når investeringsandele i kollektive investeringsordninger opfylder kriterierne fastsat i bilag 3, pkt. 33, og virksomheden kender alle eller dele af den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer, men virksomheden ikke opfylder betingelserne i dette bilag for at anvende IRB-metoden til behandling af de underliggende eksponeringer, skal virksomheden beregne de risikovægtede poster og det forventede tab i overensstemmelse med følgende metoder:

a) For underliggende aktieeksponeringer skal anvendes den enkle risikovægt-metode, jf. pkt. 94. Hvis virksomheden, til dette formål, ikke er i stand til at sondre mellem eksponeringer i noterede aktier og andre aktier, skal virksomheden behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer.

b) For alle øvrige underliggende eksponeringer skal standardmetoden for kreditrisiko, med følgende justeringer, anvendes:

For eksponeringer, som er underlagt en specifik risikovægt for ikke-ratede eksponeringer, eller som tilhører det kreditkvalitetstrin, der giver den højeste risikovægt for en given eksponeringsklasse, skal risikovægten multipliceres med en faktor 2. Dog kan risikovægten højst være 1.250 pct.

Eksponeringer, der placeres i det kreditkvalitetstrin, som normalt ville blive tildelt en risikovægt på 150 pct., tildeles en risikovægt på 200 pct. For alle andre eksponeringer skal risikovægten multipliceres med en faktor 1,1. Dog kan risikovægten mindst være 5 pct.

111) Når investeringsandele i kollektive investeringsordninger ikke opfylder kriterierne i bilag 3, pkt. 33, eller virksomheden ikke kender alle den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer, skal virksomheden betragte de underliggende eksponeringer, som om de var virksomhedens direkte investeringer, og beregne de risikovægtede poster og det forventede tab i overensstemmelse med den enkle risikovægt-metode for aktieeksponeringer, jf. pkt. 94. Hvis virksomheden, til dette formål, ikke er i stand til at sondre mellem eksponeringer i noterede aktier og andre aktier, skal virksomheden behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer. Til dette formål placeres eksponeringer, der ikke er aktieeksponeringer, i en af kategorierne fastsat i pkt. 94, og ikke kendte eksponeringer placeres i kategorien andre aktieeksponeringer.

112) Som alternativ til metoden i pkt. 111 kan virksomheden ved brug af tredjemand beregne de gennemsnitlige risikovægtede poster baseret på den kollektive investeringsordnings underliggende eksponeringer opgjort i overensstemmelse med metoderne i pkt. 110, litra a og b, forudsat at virksomheden foretager en passende kontrol af beregningen.

Minimumskravene til anvendelse af IRB-metoden

113) Pkt. 114-242 redegør for de minimumskrav, en virksomhed skal opfylde for at kunne få tilladelse af Finanstilsynet til at anvende IRB-metoden. Minimumskravene skal være opfyldt, både når tilladelsen gives og under hele perioden, hvor IRB-metoden anvendes.

114) Virksomhedens IRB-metode til beregning af de risikovægtede poster skal opfylde kravene i pkt. 115-242, uanset om virksomheden selv har udviklet ratingsystemet, eller det er købt hos en tredjepart. Det er virksomhedens ansvar at dokumentere over for Finanstilsynet, at minimumskravene er opfyldt.

115) De interne ratings og estimater for misligholdelse af lån og tab, der benyttes ved beregningen af de risikovægtede poster, samt de dertil knyttede systemer og forretningsgange skal spille en central rolle i virksomhedens risikostyring og beslutningsproces, kreditbevillinger, interne kapitalallokering og ledelsesmæssige funktioner.

Ledelse og risikokontrol

Bestyrelsens og direktionens opgaver

116) Alle væsentlige elementer af rating- og estimeringsprocesserne skal godkendes af virksomhedens bestyrelse og direktion. Bestyrelsen skal have en overordnet forståelse af virksomhedens ratingsystemer og en detaljeret forståelse af de ledelsesrapporter, der knytter sig hertil.

117) Direktionen skal underrette bestyrelsen om væsentlige ændringer eller undtagelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning på ratingsystemernes funktion.

118) Direktionen skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion. Direktionen skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer efter hensigten. Direktionen skal regelmæssigt orienteres om ratingprocessens resultater, om områder, hvor der er behov for forbedringer, og om status for tidligere identificerede områder, hvor der var behov for forbedringer.

119) En intern ratingbaseret analyse af virksomhedens kreditrisikoprofil skal udgøre et centralt element i ledelsesrapporterne. Rapporterne skal som et minimum indeholde risikoprofiler for de enkelte ratingklasser, migrationen mellem ratingklasser, relevante risikoparametre for hver ratingklasse og en sammenligning af realiserede misligholdelsesfrekvenser og realiserede tab ved misligholdelse med estimater for PD, LGD og CF og resultater af stresstests. Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke informationer rapporterne indeholder, hvor vigtige disse er, og modtagerens organisationsmæssige placering.

Kreditrisikokontrolenheden

120) Virksomheden skal have etableret en kreditrisikokontrolenhed, der skal være uafhængig af de personale- og ledelsesfunktioner, som har ansvaret for at bevilge eller forny eksponeringer. Kreditrisikokontrolenheden skal rapportere direkte til direktionen. Kreditrisikokontrolenheden skal være ansvarlig for opbygning eller udvælgelse, implementering og overvågning af ratingsystemerne og for ratingsystemernes virke. Kreditrisikokontrolenheden skal endvidere regelmæssigt udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemernes output.

121) Kreditrisikokontrolenhedens ansvarsområder skal omfatte:

a) Test og overvågning af ratingklasser og puljer.

b) Udarbejdelse og analyse af sammenfattende rapporter om virksomhedens ratingsystemer.

c) Implementering af forretningsgange med henblik på at kontrollere, at definitioner af ratingklasser og puljer anvendes konsistent i alle afdelinger og geografiske områder.

d) Gennemgang og dokumentation af alle ændringer i ratingprocessen, herunder årsagerne til disse ændringer.

e) Gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de fortsat er egnede til forudsigelse af risici. Ændringer af ratingprocessen, ratingkriterier og af individuelle ratingparametre skal dokumenteres, og dokumentationen skal bevares.

f) Aktiv deltagelse i opbygning eller udvælgelse, implementering og validering af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

g) Kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

h) Løbende gennemgange og ændringer af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

122) Uanset pkt.121 kan virksomheden, hvis den anvender fælles data med andre virksomheder, jf. pkt. 173-174 outsource følgende opgaver til eksterne leverandører:

a) Tilvejebringelse af information, der er relevant i forbindelse med test og overvågning af ratingklasser og puljer.

b) Udarbejdelse af sammenfattende rapporter om virksomhedens ratingsystemer.

c) Tilvejebringelse af information, der er relevant i forbindelse med gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om kriterierne fortsat er egnede til forudsigelse af risici.

d) Dokumentation af ændringer i ratingprocessen, kriterier eller individuelle ratingparametre.

e) Tilvejebringelse af information, der er relevant i forbindelse med den løbende gennemgang og ændring af de modeller, der anvendes i ratingprocessen.

123) Hvis virksomheden outsourcer opgaver i overensstemmelse med pkt. 122, skal den sikre, at Finanstilsynet har adgang til alle relevante oplysninger fra de eksterne leverandører, som er nødvendige for at undersøge, om minimumskravene er opfyldt. Virksomheden skal endvidere sikre, at Finanstilsynet kan foretage de samme undersøgelser som hos virksomheden.

Intern revision

124) Intern revision eller en tilsvarende uafhængig revisionsenhed skal mindst én gang om året gennemgå virksomhedens ratingsystemer og deres anvendelse, herunder kreditfunktionens forretningsgange i relation til ratingsystemet samt estimeringen af PD, LGD, EL og CF. Gennemgangen skal omfatte virksomhedens overholdelse af samtlige relevante minimumskrav.

Ratingsystemer

125) Et ratingsystem skal omfatte alle de metoder, procedurer, kontroller samt dataindsamlings- og IT-systemer, som har relation til vurderingen af kreditrisikoen, fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer (ratings) og kvantificering af estimater for PD, LGD og CF, for de enkelte typer af eksponeringer (estimering af risikoparametre).

126) Hvis en virksomhed anvender flere ratingsystemer, skal baggrunden for, hvilket ratingsystem der anvendes for den enkelte modpart eller eksponering, dokumenteres, og ratingsystemet skal kunne afspejle risikoen.

127) Ratingkriterier og forretningsgange skal gennemgås regelmæssigt for at vurdere, om de fortsat er hensigtsmæssige set i relation til den aktuelle portefølje og eksterne forhold.

Ratingsystemets struktur

128) Kvantificering af risikoparametrene kan ske direkte eller i to trin. Når kvantificeringen sker i to trin, inddeles eksponeringerne i det første trin i et antal diskretionære ratingklasser. I det andet trin estimeres risikoparametrene for hver klasse på baggrund af egenskaberne ved de eksponeringer, der tilhører den pågældende ratingklasse.

129) Ved direkte kvantificering af risikoparametrene gennemføres kvantificeringen i et trin ved anvendelse af statistiske modeller på baggrund af den enkelte eksponerings egenskaber.

130) Anvender en virksomhed direkte estimater af risikoparametrene, kan disse betragtes som ratings på en kontinuert ratingskala.

131) Anvendelse af direkte estimering udelukker ikke, at virksomheden kan operere med et diskretionært ratingsystem i dele af kreditstyringen og rapporteringen, jf. også pkt. 181.

132) Uanset om virksomheden anvender direkte estimering af risikoparametrene, skal den påvise, at ratingsystemet opfylder alle relevante minimumskrav i pkt. 113-242.

Erhvervs-, institut- og statseksponeringer

133) Et ratingsystem skal omfatte en modpart-ratingskala, som udelukkende afspejler modpartens misligholdelsesrisiko. Denne ratingskala skal bestå af mindst 7 ratingklasser for modparter, der ikke har misligholdt, og mindst 1 ratingklasse for modparter, der har misligholdt.

134) En modpart-ratingklasse er en risikokategori inden for ratingsystemets modpart-ratingskala, hvortil modparter placeres på grundlag af en række nærmere angivne ratingkriterier, som virksomhedens egne PD-estimater udledes af. De enkelte modpart-ratingklasser skal defineres og dokumenteres både ved en beskrivelse af, hvordan modparterne placeres i modpart-ratingklassen, og ved en beskrivelse af de kriterier, der anvendes for at skelne modpart-ratingklassens risikoniveau fra risikoniveauet i de andre modpart-ratingklasser.

135) Virksomheder med porteføljer koncentreret inden for et bestemt markedssegment og et vist interval, hvad angår PD, skal have et tilstrækkeligt antal ratingklasser inden for dette interval til at undgå for stor koncentration af modparter inden for en enkelt ratingklasse. Forekommer der betydelige koncentrationer inden for en bestemt modpart-ratingklasse, skal virksomheden empirisk kunne godtgøre, at modpart-ratingklassen dækker et forholdsvist snævert PD-bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige modparter i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.

136) Hvis virksomheden anvender egne estimater af LGD på eksponeringer mod erhverv, institutter og stater, skal ratingsystemet omfatte en særlig facilitet-ratingskala, bestående af facilitet-ratingklasser, som udelukkende afspejler forhold, som påvirker LGD-værdien.

137) En facilitet-ratingklasse er en risikokategori inden for ratingsystemets facilitet-ratingskala, hvor eksponeringerne placeres på grundlag af en række nærmere angivne ratingkriterier, som virksomhedens egne LGD-estimater udledes af. De enkelte facilitet-ratingklasser skal defineres og dokumenteres både ved en beskrivelse af, hvordan eksponeringerne placeres i facilitet-ratingklassen, og ved en beskrivelse af de kriterier, der anvendes for at skelne facilitet-ratingklassens risikoniveau fra risikoniveauet i de andre facilitet-ratingklasser.

138) Forekommer der betydelige koncentrationer inden for en bestemt facilitet-ratingklasse, skal virksomheden empirisk kunne godtgøre, at facilitet-ratingklassen dækker et forholdsvist snævert LGD-bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige eksponeringer i ratingklassen, ligger inden for dette bånd.

139) Eksponeringer, der opfylder kriterierne for specialiseret långivning, der fremgår af pkt. 10, kan undtages fra kravene i pkt. 133 om en særlig modpart-ratingskala samt, hvor det er relevant, fra kravene i pkt. 136 om en særlig facilitet-ratingskala for LGD. Når denne undtagelse benyttes, skal eksponeringerne inddeles i 5 kategorier efter de kriterier, der fremgår af pkt. 82-85 (tabelmetoden).

Detaileksponeringer

140) For detaileksponeringskategorien kan virksomheden anvende et ratingsystem med særskilte modpart-ratingskalaer og facilitet-ratingskalaer, efter samme princip som for erhvervs-, institut-og statseksponeringer, eller alternativt et ratingsystem baseret på en segmentering af detaileksponeringerne i puljer, som både afspejler modpartspecifikke risici og facilitetsspecifikke risici, herunder produkt og/eller sikkerhedstype. Uanset hvilket system virksomheden benytter, skal bestemmelserne nedenfor være opfyldt.

141) Ved differentiering af risikoen skal det sikres, at antallet af eksponeringer i en given ratingklasse eller pulje er tilstrækkelig til, at der kan foretages en meningsfuld modellering og validering af tabskarakteristika for den pågældende ratingklasse eller pulje. Placering af eksponeringer og modparter i ratingklasser eller puljer skal foretages således, at store koncentrationer undgås.

142) Virksomheden skal kunne godtgøre, at den måde, hvorpå eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer, giver en meningsfuld differentiering af risikoen. Virksomheden skal endvidere kunne godtgøre, at den måde, hvorpå eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer, sikrer, at eksponeringer, der er tilstrækkelig ensartede, placeres sammen og giver en nøjagtig og konsistent estimering af tabskarakteristika for de enkelte ratingklasser eller puljer. For erhvervede detailfordringer skal placeringen i ratingklasser eller puljer afspejle sælgerens kreditgivningspolitik og debitorernes forskellighed.

143) Virksomheden skal tage højde for følgende risikofaktorer, når eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer:

a) Risikokarakteristika ved modparten.

b) Facilitetens risikokarakteristika, herunder produkt- og/eller sikkerhedstype. Virksomheden skal eksplicit tage højde for de tilfælde, hvor flere eksponeringer er dækket af samme sikkerhedsstillelse.

c) Overtrædelse af kontraktvilkår, medmindre virksomheden kan godtgøre overfor Finanstilsynet, at overtrædelse ikke udgør en væsentlig risikofaktor for eksponeringen.

Inddeling i ratingklasser eller puljer

144) Virksomheden skal have specifikke definitioner, forretningsgange og kriterier med henblik på placering af eksponeringer i ratingklasser eller puljer.

a) Definitioner og kriterier for ratingklasser eller puljer skal være så detaljerede, at de, der tildeler ratings, er i stand til konsistent at placere modparter eller eksponeringer med samme risiko i den samme ratingklasse eller pulje. Denne konsistens skal være ens på tværs af forretningsområder, afdelinger og geografiske områder.

b) Dokumentationen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå, hvordan eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer. Det skal endvidere være muligt at efterprøve denne inddeling og bedømme, om placeringen i en ratingklasse eller pulje er passende.

c) Kriterierne skal være i overensstemmelse med virksomhedens interne kreditregler og virksomhedens politik for håndtering af nødlidende modparter og eksponeringer.

145) Virksomheden skal tage højde for al relevant information, når modparter og eksponeringer placeres i ratingklasser eller puljer. Informationen skal være aktuel og gøre virksomheden i stand til at forudse eksponeringens fremtidige udvikling. Jo mindre information virksomheden har, des mere forsigtig skal inddelingen i ratingklasser eller puljer være. En virksomhed, der primært anvender eksterne ratings til at fastsætte den interne rating, skal sikre, at den også tager højde for anden relevant information.

Erhvervs-, institut- og statseksponeringer

146) Hver modpart skal placeres i en modpart-ratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen.

147) Virksomheder, der har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF, skal også placere hver eksponering i en facilitet-ratingklasse som led i kreditbevillingsprocessen.

148) Hver enkelt juridisk enhed, som virksomheden er eksponeret mod, skal have en særskilt rating. Virksomheden skal kunne godtgøre over for Finanstilsynet, at den har forsvarlige politikker for behandling af individuelle modparter og grupper af indbyrdes forbundne kunder.

149) Særskilte eksponeringer mod samme modpart skal placeres i samme modpart-ratingklasse uanset, at der er forskel på de enkelte eksponeringers art. I følgende tilfælde kan forskellige eksponeringer mod samme modpart dog tildeles forskellige ratings:

a) Når der er risiko for, at betalinger forbundet med eksponeringen hindres som følge af restriktioner på betalinger over landegrænser.

b) Når behandling af garantier i tilknytning til en eksponering giver anledning til, at eksponeringen overføres til en anden modpart-ratingklasse.

c) Når forbrugerbeskyttelse, regler om tavshedspligt eller anden lovgivning hindrer udveksling af kundeoplysninger.

150) Placering i ratingklasser og regelmæssig gennemgang af de tildelte ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig enhed, som ikke opnår nogle direkte fordele af kreditbeslutningen.

151) Virksomheden skal ajourføre de tildelte ratings mindst en gang om året. For modparter og eksponeringer i problemer, eller som anses som særligt risikofyldte, skal de tildelte ratings gennemgås oftere. Virksomheden skal endvidere foretage en ny tildeling af ratings, såfremt der fremkommer ny væsentlig information om modparten eller eksponeringen.

152) Virksomheden skal have effektive metoder til at indhente og opdatere relevant information om karakteristika ved modparten, der påvirker PD, og om karakteristika ved eksponeringerne, der påvirker LGD og CF.

Detaileksponeringer

153) Hver eksponering skal placeres i en ratingklasse eller en pulje som led i kreditbevillingsprocessen.

154) Virksomheden skal mindst en gang om året enten opdatere ratings for modparter og eksponeringer eller gennemgå tabskarakteristika og status med hensyn til misligholdelse for de enkelte puljer. Virksomheden skal endvidere mindst en gang om året gennemgå status for et repræsentativt udvalg af individuelle eksponeringer inden for hver pulje, for at sikre at eksponeringerne fortsat klassificeres korrekt.

Overrides

155) Virksomheden skal dokumentere, i hvilke tilfælde individuelle vurderinger kan give anledning til at afvige fra de input eller output, der stammer fra ratingprocessen, samt angive, hvilke medarbejdere der er ansvarlige for at godkende sådanne afvigelser. De enkelte afvigelser skal dokumenteres, og det skal fremgå af dokumentationen, hvem der har foretaget godkendelse af disse. Virksomheden skal analysere udviklingen for de eksponeringer, hvor den individuelle vurdering har betydet, at eksponeringen placeres i en anden ratingklasse.

Brug af modeller

156) En virksomhed, der anvender statistiske modeller og andre tilsvarende metoder for tildeling af ratings til modparter, eksponeringer eller puljer, skal opfylde følgende krav:

a) Virksomheden skal over for Finanstilsynet kunne godtgøre, at modellen har en god forudsigelsesevne, og at kapitalkravet ikke bliver misvisende som følge af modellens brug. Inputvariablene skal udgøre et fornuftigt og effektivt grundlag for prognoserne. Modellen må ikke have væsentlige systematiske fejl.

b) Virksomheden skal udarbejde forretningsgange for kontrol af modellens datainput. Kontrolproceduren skal inkludere en vurdering af, om data er korrekte, fuldstændige og passende.

c) Virksomheden skal kunne godtgøre, at de data, der indgår i modellen, er repræsentative for virksomhedens faktiske population af modparter eller eksponeringer.

d) Virksomheden skal regelmæssigt validere modellen, herunder overvåge modellens stabilitet og funktion, modellens specifikationer og sammenholde modellens estimater med de faktiske udfald.

e) Virksomheden skal supplere den statistiske model med kvalitative vurderinger, gennemgå de modelbaserede ratings og sikre, at modellen anvendes korrekt. Forretningsgangene for denne gennemgang skal sigte på at identificere og begrænse fejl, som skyldes modellens svagheder. De kvalitative vurderinger skal tage højde for al relevant information, der ikke bearbejdes af modellen. Virksomheden skal dokumentere, hvorledes de kvalitative vurderinger og modellens resultater kombineres.

Dokumentation af ratingsystemet

157) Virksomheden skal dokumentere ratingsystemets struktur og funktion. Af dokumentationen skal fremgå, at minimumskravene i dette bilag er opfyldt, og omfatte emner som kriterier for segregering af porteføljen og opdeling i puljer, ratingkriterier, ansvarlige for rating af modparter og eksponeringer, hyppigheden for gennemgang af de tildelte ratings samt bestyrelsens og direktionens gennemgang af ratingprocessen.

158) Virksomheden skal dokumentere det rationale samt de analyser, der ligger til grund for dens valg af ratingkriterier. Virksomheden skal dokumentere alle væsentlige ændringer i ratingprocessen og kunne identificere, hvilke ændringer der er foretaget efter Finanstilsynets seneste undersøgelse. Virksomheden skal endvidere dokumentere procedurerne vedrørende tildeling af ratings, herunder ratingprocessen og den interne kontrolstruktur.

159) Virksomheden skal dokumentere de definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes internt, og kunne godtgøre, at de stemmer overens med henholdsvis definitionen af misligholdelse i pkt. 26-48 og definitionen af økonomisk tab, jf. pkt. 50.

160) Hvis virksomheden anvender statistiske modeller i ratingprocessen, skal den dokumentere sit metodevalg. Dokumentationen skal omfatte:

a) En overordnet beskrivelse af teorien, antagelser og/eller matematisk og empirisk baggrund for tildeling af estimater til ratingklasser, individuelle modparter, eksponeringer eller puljer og den eller de datakilder, der er anvendt til estimering af modellen.

b) En stringent statistisk proces til validering af modellen, herunder test af modellen uden for den population og tidsperiode, som anvendes ved kalibreringen (out-of-time og out-of-sample test).

c) En redegørelse for de forhold, under hvilke modellen ikke fungerer effektivt.

Vedligeholdelse af data

161) Virksomheden skal indsamle og opbevare data vedrørende dens interne ratings som krævet i henhold til bilag 20.

Erhvervs-, institut- og statseksponeringer

162) Virksomheden skal indsamle og opbevare følgende:

a) Fuld ratinghistorik for modparter og anerkendte garantistillere.

b) Datoerne for, hvornår de pågældende ratings blev tildelt.

c) Nøgledata og metodik, der har dannet grundlag for de pågældende ratings.

d) Oplysninger om, hvem der er ansvarlig for tildeling af de pågældende ratings.

e) Identiteten på modparter og eksponeringer, der har været registreret som i misligholdelse.

f) Tidspunktet og omstændighederne for disse misligholdelser, herunder hvilke misligholdelseskriterier der har været bestemmende for misligholdelsen.

g) Data om ratingklassernes PD-værdi og faktiske misligholdelsesfrekvenser samt migration mellem ratingklasser.

h) Data vedrørende sammenligninger af faktiske LGD-værdier med værdierne fastsat i pkt. 50-60 og sammenligninger af faktiske CF-værdier med værdierne fastsat i § 27, stk. 8, hvis virksomheden ikke har tilladelse til at anvende egne LGD- og CF-estimater.

163) Hvis virksomheden har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF på eksponeringer mod erhverv, institutter og stater, skal virksomheden indsamle og opbevare følgende:

a) En fuld datahistorik over facilitet-ratings og LGD- og CF-estimater for de respektive facilitet-ratingklasser.

b) Datoerne for, hvornår de pågældende ratings blev foretaget, og hvornår estimaterne blev udledt.

c) Nøgledata og metodik, der er blevet anvendt ved ratings og ved estimeringen af LGD og CF.

d) Oplysning om hvem der har foretaget ratingen, og hvem der har tilvejebragt estimater for LGD og CF.

e) Data vedrørende estimerede og realiserede LGD'er og CF'er på hver misligholdt eksponering.

f) Data vedrørende eksponeringernes LGD før og efter vurdering af virkningerne af garantier eller kreditderivater, hvis virksomheden tager hensyn til garantiers eller kreditderivaters kreditrisikoreducerende virkninger i estimatet for LGD.

g) Data vedrørende det økonomiske tabs bestanddele for hver misligholdt eksponering.

Detaileksponeringer

164) Virksomheden skal indsamle og opbevare følgende:

a) De data, der ligger til grund for inddeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer.

b) Data vedrørende de estimerede PD-, LGD- og CF-værdier for de respektive ratingklasser eller puljer.

c) Identiteten på modparter og eksponeringer, der har været registreret som i misligholdelse.

d) Data vedrørende, hvilke ratingklasser eller puljer som misligholdte eksponeringer blev henført til et år forud for misligholdelsen, samt de faktiske LGD- og CF-værdier.

e) Data til brug for vurderingen af volatiliteten på tabsrater for kvalificerede revolverende detaileksponeringer, jf. pkt. 17, litra d.

Stresstest

165) Virksomheden skal have pålidelige stresstestmetoder til brug for vurderingen af dens kapitalgrundlag i medfør af bestemmelserne i bilag 1, pkt. 44 og 45.

Estimering af risikoparametre

Generelle krav til estimering af risikoparametre

166) Egne estimater af risikoparametre skal bygge på alle relevante data, oplysninger og metoder. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og skal bygge på de faktorer, der har størst indvirkning på de respektive risikoparametre. Estimaterne skal bygge på såvel historisk erfaring som empiriske data og kan ikke kun baseres på skøn. Jo færre data en virksomhed har, des mere forsigtige skal estimaterne være.

167) Virksomheden skal være i stand til at opsplitte dens tabserfaringer udtrykt ved PD, LGD, CF eller tab, hvis virksomheden anvender estimater af det forventede tab (EL), i de faktorer, der efter virksomhedens opfattelse er bestemmende for de respektive risikoparametre. Virksomheden skal kunne godtgøre, at dens estimater repræsenterer langsigtede erfaringer.

168) Virksomheden skal tage højde for eventuelle ændringer i udlånspraksis og procedurer for inddrivelse af gæld i observationsperioderne. Virksomhedens estimater skal afspejle virkningerne af tekniske fremskridt, nye data og andre oplysninger, efterhånden som disse bliver tilgængelige. Virksomheden skal gennemgå dens estimater, når nye oplysninger fremkommer. Estimaterne skal dog mindst gennemgås en gang om året.

169) Populationen af eksponeringer, der er repræsenteret i de data, som er anvendt ved estimering, kreditpolitikken, da data blev genereret, og andre relevante forhold skal være sammenlignelige med virksomhedens aktuelle eksponeringer og kreditpolitik. Virksomheden skal ligeledes kunne godtgøre, at de økonomiske eller markedsmæssige betingelser, der ligger bag de anvendte data, er relevante for aktuelle og forudseelige forhold. Antallet af eksponeringer i populationen, som blev anvendt ved estimeringen af parametre, og dataperiodens længde skal være tilstrækkelige til, at virksomheden har tiltro til estimaternes nøjagtighed og stabilitet.

170) Virksomheden skal tillægge dens estimater en forsigtighedsmargen, som relaterer sig til den forventede fejlmargen forbundet med estimeringen. Når virksomhedens anvendte metoder og data er mindre betryggende, og der forventes en større fejlmargen, skal virksomheden fastsætte en større forsigtighedsmargen.

171) Hvis en virksomhed anvender forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål, skal det dokumenteres, og virksomheden skal kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at estimaterne er hensigtsmæssige.

172) Hvis virksomheden godtgør overfor Finanstilsynet, at der for data opsamlet før 1. januar 2007 er foretaget passende tilpasninger med henblik på at skabe generel overensstemmelse med definitionerne af misligholdelse eller tab, kan Finanstilsynet tillade virksomheden en vis fleksibilitet med hensyn til overholdelse af de krævede datastandarder i pkt. 166-222.

173) Anvender virksomheden data fra en pulje, der er fælles for flere virksomheder, skal virksomheden kunne godtgøre, at:

a) De øvrige virksomheder anvender ratingsystemer og kriterier, der svarer til virksomhedens egne.

b) Puljen er repræsentativ for den portefølje, som de fælles data anvendes på.

c) Virksomheden anvender de fælles data til dens estimater på en ensartet måde over tid.

174) Uanset at virksomheden anvender data, der er fælles for flere virksomheder, skal virksomheden kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at den har det fornødne kendskab til egne ratingsystemer, herunder at den er i stand til at udføre en effektiv overvågning og revision af ratingprocessen.

175) Virksomheden skal identificere og analysere mulige systematiske ændringer af risikoparametrene over eksponeringernes løbetid.

Erhvervede fordringer

176) For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger om kvaliteten af de underliggende fordringer, som er tilgængelige for virksomheden. Dette omfatter data om lignende puljer stillet til rådighed af sælgeren, hos virksomheden selv eller fra eksterne kilder. Den erhvervende virksomhed skal vurdere alle data fra sælgeren, som benyttes.

Specifikke krav til estimering af risikoparameteren PD

Erhvervs-, institut- og statseksponeringer

177) For hver modpart-ratingklasse skal virksomheden estimere PD på baggrund af et langsigtet gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvenser. Virksomheden kan dog vælge at estimere en individuel PD for hver enkelt modpart på baggrund af de specifikke forhold, der påvirker PD for den pågældende modpart.

178) Virksomhedens metoder til estimering af PD skal understøttes af analyser. Virksomheden skal i den forbindelse være opmærksom på vigtigheden af at foretage individuelle vurderinger, når estimeringsmetoders resultater kombineres og ved justeringer som følge af begrænsninger ved de anvendte metoder og information.

179) Såfremt virksomheden ved estimering af PD anvender data for intern misligholdelseserfaring, skal virksomheden i dens analyser godtgøre, at estimaterne både afspejler virksomhedens aktuelle udlånspolitik og eventuelle afvigelser mellem virksomhedens aktuelle ratingsystem og ratingsystemet, der genererede de anvendte data. Hvis udlånspolitikken eller ratingsystemet er blevet ændret, skal virksomheden tillægge dens estimater af PD en større forsigtighedsmargen.

180) En virksomhed kan forbinde eller foretage en konvertering af egne ratingklasser til en ratingskala, der anvendes af et kreditvurderingsbureau eller en anden lignende organisation, og anvende den eksterne organisations observerede misligholdelsesfrekvens på virksomhedens egne ratingklasser. Konverteringen skal være baseret på en sammenligning mellem virksomhedens interne ratingkriterier og den eksterne organisations anvendte kriterier. Virksomheden skal foretage en sammenligning af henholdsvis interne og eksterne ratings for eventuelle fælles modparter. Systematisk skævhed (bias) eller manglende konsistens forbundet med konverteringen eller de underliggende data skal undgås. De kriterier, som den eksterne organisation lægger til grund for de anvendte data, skal kun fokusere på risikoen for misligholdelse og må ikke afspejle facilitetskarakteristika. Virksomhedens analyse skal omfatte en sammenligning af de anvendte definitioner af misligholdelse og kravene i pkt. 31-38. Virksomheden skal dokumentere grundlaget for konverteringen.

181) Uanset at virksomheden estimerer PD direkte på modpartsniveau, jf. pkt. 129, kan PD-værdien, der indgår ved opgørelse af de risikovægtede poster, opgøres som et gennemsnit af estimaterne for PD for de enkelte modparter i en given ratingklasse. Virksomheder, der til dette formål anvender modeller til forudsigelse af misligholdelse, skal opfylde kravene i pkt. 156.

Erhvervede erhvervsfordringer

182) For erhvervede erhvervsfordringer kan virksomheden estimere EL for hver modpartratingklasse ud fra langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvenser.

183) Hvis en virksomhed fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af PD og LGD for erhvervede erhvervsfordringer på grundlag af et estimat for EL og et passende estimat for PD eller LGD, skal den metode, der anvendes ved estimering af det samlede tab, opfylde de overordnede retningslinjer for estimering af PD og LGD angivet i pkt. 113-242, og resultatet skal være i overensstemmelse med LGD opgjort efter metoden i pkt. 192.

Detaileksponeringer

184) For hver modpart-ratingklasse eller pulje skal virksomheden estimere PD på baggrund af enten a eller b:

a) Langsigtede gennemsnit af etårige misligholdelsesfrekvenser.

b) Faktiske tab og passende estimater af LGD.

185) Virksomheden skal ved estimering af tabskarakteristika primært anvende interne data, som anvendes til at placere eksponeringer i modpart-ratingklasser eller puljer. Virksomheden kan også anvende eksterne data, herunder data som er fælles for flere finansielle virksomheder, eller eksterne statistiske modeller ved estimeringen, forudsat at virksomheden kan godtgøre, at der eksisterer en tæt sammenhæng mellem følgende:

a) Virksomhedens forretningsgange for placering af eksponeringer i modpart-ratingklasser eller puljer og den eksterne datakildes forretningsgange.

b) Virksomhedens risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data.

Erhvervede detailfordringer

186) For erhvervede detailfordringer kan virksomheden anvende eksterne og interne referencedata. Virksomheden skal som sammenligningsgrundlag anvende alle relevante datakilder.

187) Hvis en virksomhed fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af PD og LGD for erhvervede detailfordringer på grundlag af et estimat for de samlede tab og et passende estimat af PD eller LGD, skal den metode, der anvendes ved estimering af det samlede tab, opfylde de overordnede retningslinjer for estimering af PD og LGD angivet i pkt. 113-232, og resultatet skal være i overensstemmelse med LGD opgjort efter metoden i pkt. 192.

Dataperiodens længde (Erhvervs-, institut- og statseksponeringer og erhvervede erhvervsfordringer)

188) Uanset om virksomheden anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination af disse ved estimering af PD, skal den anvendte underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst en af datakilderne. Hvis observationsperioden strækker sig over en længere periode for en af kilderne, og de pågældende data er relevante, skal denne længere periode anvendes. Denne bestemmelse gælder også for PD/LGD-metoden for aktieeksponeringer.

189) Finanstilsynet kan på porteføljeniveau give en virksomhed, der ikke har tilladelse til at anvende egne LGD- og CF-estimater, tilladelse til at benytte relevante data, der kun strækker sig to år tilbage, når den implementerer IRB-metoden. I disse tilfælde skal dataperioden hvert år forøges med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år. Ved en portefølje forstås alle de eksponeringer, som er omfattet af ét ratingsystem.

Dataperiodens længde (Detaileksponeringer og erhvervede detailfordringer)

190) Uanset om virksomheden anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination af disse ved estimering af tabskarakteristika, skal den anvendte underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst en af datakilderne. Hvis observationsperioden strækker sig over en længere periode for en af kilderne, og de pågældende data er relevante, skal denne længere periode anvendes. Virksomheden skal ikke nødvendigvis tillægge alle de historiske data samme vægt, hvis virksomheden kan godtgøre over for Finanstilsynet, at nyere data er bedre til at forudsige tabsfrekvenserne.

191) Finanstilsynet kan på porteføljeniveau give virksomheden tilladelse til at benytte relevante data, der kun strækker sig to år tilbage, når den implementerer IRB-metoden. I disse tilfælde skal dataperioden hvert år forøges med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år. Ved en portefølje forstås alle de eksponeringer, som er omfattet af ét ratingsystem.

Specifikke krav til estimering af risikoparameteren LGD

192) For hver facilitets-ratingklasse eller pulje skal virksomheden estimere tabet givet misligholdelse (LGD) på baggrund af de gennemsnitlige realiserede LGD-værdier for den pågældende facilitets-ratingklasse eller pulje. Virksomheden kan dog vælge at estimere en individuel LGD for hver facilitet på baggrund af de specifikke forhold, der påvirker LGD for den pågældende facilitet. Ved estimeringen skal alle observerede misligholdelser i datasættet anvendes.

193) Virksomheden skal anvende estimater for LGD, der afspejler en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse er mere forsigtige end det langsigtede gennemsnit. Hvis et ratingsystem forventes at levere konstante realiserede LGD-værdier over tid for en ratingklasse eller pulje, skal virksomheden justere dens estimater for risikoparametre for at begrænse virkningen af en økonomisk nedgangsperiode på virksomhedens kapitalberedskab.

194) Virksomheden skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem risikoen forbundet med modparten og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller sikkerhedsstilleren. Tilfælde, hvor der er en signifikant sammenhæng, skal behandles forsigtigt.

195) Valuta-mismatch mellem eksponeringen og sikkerhedsstillelsen skal behandles forsigtigt ved opgørelsen af LGD.

196) Såfremt der i estimater af LGD tages højde for sikkerhedsstillelse, skal disse estimater ikke udelukkende baseres på sikkerhedsstillelsens estimerede markedsværdi. Estimater af LGD skal tage højde for effekten af, at det ikke altid er muligt for virksomheden omgående at overtage kontrollen med den stillede sikkerhed og likvidere den.

197) Såfremt der i estimater af LGD tages højde for sikkerhedsstillelse, skal virksomheden udarbejde interne retningslinjer for henholdsvis overvågning af sikkerhedsstillelsen, juridisk sikkerhed og risikostyring, som overordnet er i overensstemmelse med kravene fastsat i bilag 7 og 9 for henholdsvis finansielle sikkerheder, jf. bilag 7, pkt. 51, fast ejendom, jf. bilag 9, pkt. 28, fordringer, jf. bilag 9, pkt. 39, andre ikke finansielle sikkerheder, jf. bilag 9, pkt. 45, leasede aktiver, jf. bilag 9, pkt. 51 og 52, og anden kreditrisikoafdækning, jf. bilag 9, pkt. 53 og 54, jf. bilag 7, pkt. 98-106.

198) Hvis en virksomhed anerkender sikkerhedsstillelse ved fastsættelse af eksponeringens værdi for modpartsrisiko i overensstemmelse med bilag 16, pkt. 17-37 eller pkt. 38-82, må de beløb, sikkerhedsstillelsen forventes at indbringe, ikke medregnes i LGD-estimaterne.

199) I de tilfælde hvor eksponeringerne allerede er misligholdt, skal virksomheden anvende summen af de forventede tab for hver eksponering givet de aktuelle økonomiske forhold, eksponeringens status og de mulige yderligere uforventede tab i inddrivelsesperioden.

200) Såfremt virksomheden har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer i dens driftsregnskab, skal disse gebyrer indgå i virksomhedens opgørelse af eksponeringer og tab.

Særlige bestemmelser vedrørende detaileksponeringer

201) Uanset bestemmelsen i pkt. 192 kan estimater af LGD udledes ud fra realiserede tab og passende estimater af PD.

202) Uanset bestemmelsen i pkt. 208 kan virksomheden tage højde for modparters fremtidige træk på kreditfaciliteter i enten dens CF- eller LGD-estimater.

203) For erhvervede detailfordringer kan virksomheden anvende eksterne og interne referencedata ved estimering af LGD.

Dataperiodens længde (erhvervs-, institut- og statseksponeringer)

204) Ved implementering af IRB-metoden skal estimater af LGD baseres på minimum fem års data for mindst en datakilde. Dataperioden skal efter gennemførelse hvert år forøges med et år, indtil dataperioden strækker sig over syv år. Hvis observationsperioden strækker sig over en længere periode for en af datakilderne, og de pågældende data er relevante, skal denne længere periode anvendes.

Dataperiodens længde (detaileksponeringer)

205) For estimater af LGD for detaileksponeringer gælder samme krav til dataperiodens længde som for estimater af PD, jf. pkt. 190 og 191.

Specifikke krav til estimering af risikoparameteren CF

206) For hver facilitet-ratingklasse eller pulje skal virksomheden estimere CF på baggrund af de gennemsnitlige forventede CF-værdier for den pågældende facilitet-ratingklasse eller pulje. Virksomheden kan dog vælge at estimere en individuel CF for hver forpligtelse på baggrund af de specifikke forhold, der påvirker CF for den pågældende forpligtelse. Ved estimeringen skal alle observerede misligholdelser i datasættet anvendes.

207) Virksomheden skal anvende CF-estimater, der afspejler en økonomisk nedgangsperiode, hvis disse er mere forsigtige end det langsigtede gennemsnit. Hvis et ratingsystem forventes at levere konstante realiserede CF-værdier over tid for en ratingklasse eller pulje, skal virksomheden justere dens estimater for at begrænse virkningen af en økonomisk nedgangsperiode på virksomhedens kapitalberedskab.

208) Virksomhedens estimater af CF skal afspejle muligheden for, at modparten foretager yderligere træk på kreditfaciliteten, både før og efter misligholdelse. I de tilfælde, hvor det kan forventes, at der er en stærk positiv korrelation mellem PD og CF's størrelse, skal virksomheden indregne en større forsigtighedsmargen i estimatet af CF.

209) I forbindelse med estimering af CF skal virksomheden tage dens politikker og strategier, hvad angår kontostyring og betalingsprocesser, i betragtning. Virksomheden skal også tage stilling til dens evne og vilje til at forhindre yderligere træk på kreditfaciliteter i situationer, hvor der ikke er tale om misligholdelse af betalinger men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske årsager til misligholdelse.

210) Virksomheden skal have hensigtsmæssige systemer og forretningsgange til overvågning af aktuelle tilgodehavender, også i forhold til bevilgede eksponeringer og ændringer i tilgodehavender pr. modpart og pr. ratingklasse. Virksomheden skal dagligt kunne overvåge tilgodehavenderne.

211) For CF gælder samme krav til dataperiodens længde som for LGD, jf. pkt. 204 og 205.

212) For detaileksponeringer kan virksomheden uanset bestemmelsen i pkt. 208 tage højde for modparters fremtidige træk på kreditfaciliteter i enten dens CF- eller LGD-estimater.

Minimumskrav vedrørende garantier og kreditderivater

213) Kravene i pkt.216-222 gælder for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, hvor egne LGD-estimater anvendes, samt for detaileksponeringer.

214) Kravene i pkt.216-222 finder ikke anvendelse for garantier, der stilles af institutter, stater og erhvervsvirksomheder, der opfylder kravene i bilag 9, pkt. 6, hvis virksomheden har fået tilladelse til at anvende standardmetoden for kreditrisiko for disse eksponeringer. I så fald gælder kravene i bilag 7.

215) For garantier for detaileksponeringer gælder kravene i pkt. 216-222 tillige for fordeling af eksponeringer i ratingklasser eller puljer og for estimeringen af PD.

Anerkendte garantier og garantistillere

216) Virksomheden skal have klare fastsatte kriterier for, hvilke typer af garantistillere virksomheden anerkender ved beregning af de risikovægtede poster.

217) Anerkendte garantistillere skal rates i overensstemmelse med de minimumskrav, som er fastsat for modparter i henhold til pkt. 144-155.

218) Garantier skal være skriftlige, garantistilleren må ikke kunne opsige dem, og garantier skal gælde, indtil forpligtelsen er fuldt indfriet i forhold til det garanterede beløb og garantiernes ordlyd. Garantier skal endvidere være juridisk bindende for garantistilleren i en retskreds, hvor det er muligt at gøre udlæg i garantistillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Garantier, som indeholder betingelser om, at garantistilleren kan fritages for sine forpligtelser (betingede garantier), kan anvendes efter Finanstilsynets godkendelse. Virksomheden skal kunne godtgøre, at kriterierne for fordeling af eksponeringer i ratingklasser tager tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger i den risikoreducerende effekt.

219) Virksomheden skal have fastsat klare kriterier for at justere ratingklasser, puljer eller LGD-estimater med henblik på at kunne afspejle garantiers indvirkning ved beregning af de risikovægtede poster. For detaileksponeringer og erhvervede fordringer, der opfylder kravene i pkt. 228-233, skal virksomheden ligeledes fastsætte kriterier for justering af retningslinjerne for placering af eksponeringer i ratingklasser eller puljer. Disse kriterier skal opfylde minimumskravene i pkt.144-155.

220) Justeringskriterierne, jf. pkt. 219, skal indeholde en beskrivelse af garantistillerens evne og villighed til at opfylde de forpligtelser, garantien foreskriver, samt afspejle, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle betalinger. Kriterierne skal endvidere indeholde en beskrivelse af, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde de forpligtelser, garantien foreskriver, er korreleret med modpartens evne til at indfri gælden, og i hvilken udstrækning der fortsat resterer en restrisiko på modparten.

Kredittderivater

221) Minimumskravene for garantier i pkt. 213-220 gælder også for ”single-name” kreditderivater. I tilfælde af mismatch mellem det underliggende aktiv og referenceaktivet for det pågældende kreditderivat eller det aktiv, der anvendes til at bestemme, om en kreditbegivenhed har fundet sted, finder kravene i bilag 7, pkt. 34, anvendelse. For detaileksponeringer og erhvervede fordringer omfatter denne bestemmelse endvidere retningslinjerne for placering af eksponeringer i ratingklasser eller puljer.

222) Kriterierne skal tage højde for kreditderivatets udbetalingsstruktur og ud fra en forsigtig vurdering tage højde for, hvilke konsekvenser denne struktur har for tidspunktet for og størrelsen på tilbagebetalingen. Virksomheden skal vurdere, i hvilket omfang der resterer andre former for restrisiko.

Valideringsproces

223) Virksomheden skal have veludbyggede og stabile systemer til at validere nøjagtigheden og konsistensen i ratingsystemerne, forretningsgangene og estimeringen af alle relevante risikoparametre. Virksomheden skal over for Finanstilsynet kunne godtgøre, at den ved hjælp af sin interne valideringsproces kan gennemføre en konsistent og meningsfuld vurdering af de interne rating- og risikoestimeringssystemers præstationer.

224) Virksomheden skal regelmæssigt sammenligne realiserede misligholdelsesfrekvenser med den estimerede PD for hver ratingklasse (backtests). Såfremt de realiserede misligholdelsesandele ligger uden for det forventede område for en ratingklasse, skal virksomheden foretage en nærmere analyse af årsagerne til afvigelsen. Benytter virksomheden egne estimater for LGD eller CF, skal den foretage en tilsvarende analyse for disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, der dækker så lang en periode som muligt. Virksomheden skal dokumentere de benyttede metoder og data til sådanne sammenligninger. Analysen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året.

225) Virksomheden skal også anvende andre kvantitative valideringsredskaber og sammenligninger med relevante eksterne datakilder (benchmarking). Analyserne skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, som opdateres regelmæssigt, og som dækker en relevant observationsperiode. Virksomhedens interne vurderinger af sine ratingsystemers præstationer skal baseres på så lang en tidsperiode som muligt.

226) De metoder og data, virksomheden anvender i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsistente over tid. Virksomheden skal dokumentere ændringer i estimerings- og valideringsmetoder og data - såvel datakilder som relevante perioder.

227) Virksomheden skal have forsvarlige interne retningslinjer for situationer, hvor de realiserede værdier for PD, LGD og CF afviger så væsentligt fra de forventede værdier, at det skaber usikkerhed om validiteten af estimaterne. Tilsvarende gælder for det samlede tab, hvis virksomheden anvender estimater af det forventede tab (EL). Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforhold og lignende systematiske variationer, der indgår i virksomhedens erfaringer med misligholdelse. Hvis de realiserede værdier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal virksomheden opjustere estimaterne i overensstemmelse med sine erfaringer med misligholdelse og tab.

Minimumskrav til særlige eksponeringskategorier

Minimumskrav til erhvervede fordringer

228) Hvis virksomheden for dens erhvervede fordringer benytter metoden for estimering af PD i pkt. 41 eller LGD i pkt. 53, litra e og f, eller placerer disse i detaileksponeringskategorien under øvrige detaileksponeringer, jf. pkt. 18, skal den opfylde kravene i pkt. 229-233. Hvis virksomheden ikke opfylder kravene, skal den behandle fordringerne som eksponeringer mod fordringens modpart og opgøre de risikovægtede poster til kreditrisiko og udvandingsrisiko på fordringerne i overensstemmelse med bestemmelserne for henholdsvis erhvervs- og detaileksponeringer, herunder overholdelse af minimumskravene til ratingsystemer og kvantitativ estimering i pkt. 125-222.

Juridisk sikkerhed

229) Virksomheden skal sikre sig, at den under alle forudseelige omstændigheder har den reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning til fordringerne. Såfremt fordringens debitor indbetaler direkte til en sælger (den oprindelige udsteder af fordringen) eller et administrationsselskab, skal virksomheden regelmæssigt kontrollere, at samtlige betalinger videresendes, og at de kontraktlige vilkår overholdes. Ved et administrationsselskab forstås en enhed i tilknytning til erhvervede fordringer, der varetager den daglige styring af en pulje af erhvervede fordringer eller de underliggende kreditter, som fordringerne omfatter. Virksomheden skal have forretningsgange, som sikrer, at ejendomsretten til fordringerne og de modtagne betalinger er beskyttede mod udlæg ved konkurs og øvrige juridiske indvendinger, der kunne indebære mærkbare forsinkelser for virksomhedens mulighed for at realisere eller disponere over fordringerne eller bevare kontrollen med de modtagne betalinger.

Effektiviteten af overvågningssystemer

230) Virksomheden skal overvåge både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens eller administrationsselskabets økonomiske situation, herunder særligt:

a) Virksomheden skal vurdere sammenhængen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og den økonomiske situation hos både sælgeren og administrationsselskabet. Desuden skal virksomheden have politikker og forretningsgange, som giver tilstrækkelig beskyttelse mod risikoen ved sådanne sammenhænge, herunder tildeling af interne ratings for hver sælger og administrationsselskab.

b) Virksomheden skal have klare og effektive politikker og forretningsgange for godkendelse af sælgere og administrationsselskaber. Virksomheden eller en, som virksomheden har bemyndiget hertil, skal føre periodisk tilsyn med sælgere og administrationsselskaber for at kontrollere sælgerens eller administrationsselskabets indberetninger, afsløre svig eller operationelle svagheder og kontrollere kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og administrationsselskabets opkrævningspolitikker og forretningsgange. Virksomheden eller dens agent skal dokumentere dette tilsyn.

c) Virksomheden skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder overtræk, historikken over sælgerens restancer, uerholdelige fordringer og nedskrivninger på uerholdelige fordringer samt betalingsvilkår og eventuelle modkonti.

d) Virksomheden skal have effektive politikker og forretningsgange for overvågning af koncentrationer på enkelte modparter både inden for og på tværs af puljer af erhvervede fordringer.

e) Virksomheden skal sørge for, at administrationsselskabet leverer aktuelle og tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om udviklingen i aldersfordelingen og udvanding af fordringerne med henblik på at sikre overholdelsen af virksomhedens anerkendelseskriterier og udlånspolitik for erhvervede fordringer og med henblik på at tilvejebringe et effektivt grundlag for overvågning og kontrol af sælgerens salgsvilkår og udvanding af fordringerne.

Effektiviteten i håndteringen af problematiske erhvervede fordringer

231) )Virksomheden skal have systemer og forretningsgange for tidligt at opdage forringelser i sælgers økonomiske situation og kvaliteten af erhvervede fordringer og for at håndtere opståede problemer på et tidligt stadie. Virksomheden skal særligt have klare og effektive politikker, forretningsgange og informationssystemer til overvågning af klausuler (covenants) og klare og effektive politikker og forretningsgange for at iværksætte retslige skridt og til håndtering af problematiske erhvervede fordringer.

Effektiviteren af systemer til styring af erhvervede fordringer, kreditmuligheder og indbetalinger

232) Virksomheden skal have klare og effektive systemer og forretningsgange for styring af erhvervede fordringer, kreditmuligheder og indbetalinger. Særligt skal skriftlige interne politikker specificere alle væsentlige elementer i forbindelse med erhvervelse af fordringer, herunder udlånsrenter, anerkendte sikkerheder, nødvendig dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af indbetalinger. Disse elementer skal tage passende hensyn til alle relevante og væsentlige forhold, herunder sælgerens og administrationsselskabets økonomiske situation, koncentrationsrisici og udviklingen i kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag. Interne systemer skal sikre, at udbetalinger af lån kun finder sted, når der foreligger specificerede sikkerheder og dokumentation.

Overholdelse af virksomhedens interne politikker og forretningsgange

233) Virksomheden skal have effektive procedurer for at sikre overholdelse af dens interne politikker og forretningsgange. Procedurerne skal omfatte regelmæssig revision af alle kritiske faser i forbindelse med virksomhedens erhvervelse af fordringer. Desuden skal procedurerne inkludere kontrol af funktionsadskillelse på to områder: For det første mellem på den ene side vurderingen af sælgeren og administrationsselskabet og på den anden side vurderingen af fordringens debitor. For det andet mellem på den ene side vurderingen af sælgeren og administrationsselskabet og på den anden side revisionen på stedet af sælger og administrationsselskabet. Virksomheden skal tillige vurdere sælgerens og administrationsselskabets back-office funktioner, med særlig fokus på kvalifikationer, erfaring, bemanding og understøttende automatiske systemer.

Minimumskrav for anvendelse af egne modeller til opgørelse af risikovægtede aktieeksponeringer

Risikokvantificering

234) Virksomheder, der anvender egne modeller til opgørelse af risikovægtede aktieeksponeringer, skal opfylde følgende krav:

a) Estimatet af potentielle tab skal have indarbejdet effekterne af ugunstige markedsbevægelser, som er relevante henset til den langsigtede risikoprofil for virksomhedens specifikke aktiebesiddelser. Data, der anvendes til at repræsentere afkastfordelingen, skal afspejle den længste periode, hvor data er tilgængelige og meningsfulde med hensyn til at repræsentere risikoprofilen for virksomhedens specifikke aktieeksponeringer. Data skal være tilstrækkelige til at give forsigtige, statistisk pålidelige og stabile estimater af tab, som ikke udelukkende baseres på subjektive eller skønsmæssige antagelser.

b) Virksomheden skal overfor Finanstilsynet kunne godtgøre, at de markedshændelser, der anvendes i forbindelse med udviklingen af modellen, resulterer i et forsigtigt estimat for de potentielle tab i løbet af en relevant langsigtet markeds- eller konjunkturcyklus. Virksomheden skal kombinere empirisk analyse af tilgængelige data med justeringer baseret på flere forskellige faktorer for at opnå tilstrækkeligt realistiske og forsigtige modelresultater. Når Value-at-Risk-modeller (VaR-modeller) udvikles med henblik på at beregne potentielle kvartalsvise tab, kan virksomheden anvende kvartalsdata eller konvertere data med kortere tidshorisont til modsvarende kvartalsdata ved hjælp af analytiske værktøjer, der understøttes af empirisk dokumentation og gennem veludviklede og dokumenterede kvalitative analyser. Denne fremgangsmåde skal anvendes forsigtigt og konsistent over tid. Hvis mængden af data er begrænset, skal virksomheden tillægge en passende forsigtighedsmargen.

c) Modellen skal i tilstrækkelig grad kunne opfange alle væsentlige risici, der er forbundet med aktieafkast, inklusive både den generelle markedsrisiko og den specifikke risiko, der knytter sig til virksomhedens aktieportefølje. Den interne model skal i tilstrækkeligt omfang kunne forklare historiske prisudsving, opfange både størrelsen og ændringer i sammensætningen af potentielle koncentrationer og være stabil i forhold til ugunstige markedsforhold. Den population af risikoeksponeringer, der er repræsenteret i de data, der anvendes til estimering, skal modsvare eller i det mindste være sammenlignelig med de risikoeksponeringer, der knytter sig til virksomhedens aktieeksponeringer.

d) Den interne model skal være tilpasset virksomhedens risikoprofil og kompleksiteten af virksomhedens aktieportefølje. Hvis virksomheden har væsentlige beholdninger, som i høj grad baserer sig på instrumenter, hvis risici er ikke-lineære, skal den interne model udformes, så den tager tilstrækkeligt højde for disse risici. Hvis virksomheden som en tilnærmelse til egne positioner anvender sammenlignelige værdipapirer (proxies), indeks og risikofaktorer, skal de være troværdige, intuitivt forståelige og teoretisk velbegrundede.

e) Virksomheden skal gennem empiriske analyser godtgøre, at risikofaktorerne er velvalgte, herunder med hensyn til deres evne til at dække både generel og specifik risiko.

f) Skøn for volatiliteten af aktieeksponeringernes afkast skal inddrage relevante og tilgængelige data og metoder samt relevant og tilgængelig information i øvrigt. Der skal anvendes uafhængigt reviderede interne data eller data fra eksterne kilder (herunder puljer af data fra forskellige virksomheder).

g) Virksomheden skal have implementeret et stringent og fuldt dækkende program for stresstests.

Risikostyring og kontroller

235) I forbindelse med udviklingen og anvendelsen af interne modeller til fastlæggelse af risikovægte skal virksomheden etablere politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte følgende områder:

a) Fuld integration af interne modeller i virksomhedens overordnede ledelsesinformationssystemer og i styringen af aktieporteføljen uden for handelsbeholdningen. Interne modeller skal integreres fuldt ud i virksomhedens risikostyringssystemer, når de specielt anvendes til måling og vurdering af aktieporteføljens resultater - inklusiv risikojusteret resultat, allokering af økonomisk kapital til aktieeksponeringer samt vurdering af den samlede kapitaldækning og styring af aktieinvesteringerne.

b) Fastlagte styringssystemer, forretningsgange og kontroller til sikring af periodisk og uafhængig gennemgang af alle elementer af den interne modeludviklingsproces, herunder godkendelse af ændringer af modeller, kontrol af modelinput og gennemgang af modelresultater, f.eks. verificering af risikoberegninger. Disse gennemgange skal vurdere rigtigheden, fuldstændigheden og hensigtsmæssigheden af modelinput og modelresultaterne og fokusere på både at finde og begrænse potentielle fejl, der hidrører fra kendte svagheder, samt identificere potentielle svagheder ved modellen. Sådanne gennemgange kan gennemføres af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig ekstern tredjepart.

c) Tilstrækkelige systemer og forretningsgange for overvågning af limits og risikoen på aktieeksponeringer.

d) De enheder, der er ansvarlige for modellens udformning og anvendelse, skal være funktionelt uafhængige af de enheder, der har ansvaret for forvaltningen af de enkelte investeringer.

e) Alle med ansvar for nogen del af modeludviklingsprocessen skal have de fornødne kvalifikationer. Direktionen skal afsætte tilstrækkeligt uddannet og kompetent personale til modeludviklingsarbejdet.

Validering og dokumentation

236) Virksomheden skal have indrettet et veludbygget og stabilt system til validering af de interne modellers og modeludviklingsprocessers nøjagtighed og konsistens. Virksomheden skal dokumentere alle væsentlige elementer i de interne modeller og modeludviklingsprocesser og valideringen.

237) Virksomheden skal anvende den interne validering til en konsistent og meningsfuld vurdering af resultaterne af sine interne modeller og processer.

238) De metoder og data, der anvendes til den kvantitative validering, skal være konsistente over tid. Ændringer i estimerings- og valideringsmetoder og i data - både datakilder og de perioder, der dækkes - skal være dokumenterede.

239) Virksomheden skal regelmæssigt sammenligne faktiske aktieafkast - beregnet på grundlag af realiserede og ikke-realiserede gevinster og tab - med de modelberegnede estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, der går så langt tilbage i tiden som muligt. Virksomheden skal dokumentere metoderne og data anvendt ved sådanne sammenligninger. Denne analyse og dokumentationen skal opdateres mindst en gang om året.

240) Virksomheden skal gøre brug af andre kvantitative valideringsværktøjer og sammenligninger med eksterne datakilder. Analysen skal baseres på data, der er relevante for porteføljen, som opdateres jævnligt, og som dækker en relevant observationsperiode. Virksomhedens interne vurdering af dens modellers resultater skal baseres på en så lang periode som muligt.

241) Virksomheden skal have klare interne retningslinjer for situationer, hvor sammenligningen af de faktiske aktieafkast med modelestimaterne giver anledning til tvivl om gyldigheden af estimaterne eller af modellerne. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforhold og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle ændringer af de interne modeller, som foretages som følge af gennemgange af modellerne, skal dokumenteres og være i overensstemmelse med virksomhedens retningslinjer for modelændringer.

242) De interne modeller og modeludviklingsprocessen skal være dokumenterede, herunder med hensyn til ansvaret hos de involverede deltagere i modeludviklingsprocessen, modelgodkendelsesprocessen og i forbindelse med modelændringer.

Beregning og behandling af forventede tab

Beregning af forventede tab

243) De forventede tab (EL) for henholdsvis statseksponeringer, instituteksponeringer, erhvervseksponeringer, detaileksponeringer og aktieeksponeringer skal beregnes i overensstemmelse med metoderne i pkt. 244-255.

244) De forventede tab vedrørende securitiseringspositioner beregnes i overensstemmelse med bilag 11.

245) De forventede tab for aktiver uden modparter sættes til nul.

246) Beregningen af de forventede tab skal baseres på de samme inputparametre for PD, LGD og CF, som benyttes til beregningen af eksponeringernes risikovægtede poster, hvor CF indgår ved opgørelsen af eksponeringens størrelse i formlen i pkt. 247.

247) De forventede tab (EL) vedrørende henholdsvis stats-, institut-, erhvervs- og detaileksponeringer beregnes således:

Forventet tab (EL) = PD × LGD

Værdien af det forventede tab = EL × eksponeringens størrelse

248) For misligholdte eksponeringer (PD=1), hvor virksomheden anvender egne estimater for LGD, skal de forventede tab være ELBE, jf. pkt. 79.

249) For eksponeringer, der falder ind under pkt. 80 og 81 (dobbelt misligholdelses-effekten), skal det forventede tab (EL) sættes til nul.

250) For specialiseret långivning, hvor virksomheden anvender tabelmetoden, der er anført i pkt. 82-85, skal det forventede tab (EL) opgøres i henhold til nedenstående tabel.

Tabel 2:
Restløbetid
Kategori 1
Kategori 2
Kategori 3
Kategori 4
Kategori 5
Under 2½ år
0 pct.
0,4 pct.
2,8 pct.
8 pct.
50 pct.
2½ år eller derover
0,4 pct.
0,8 pct.
2,8 pct.
8 pct.
50 pct.

251) Hvis virksomheden har fået tilladelse af Finanstilsynet til at anvende risikovægte på 50 pct. for eksponeringer i kategori 1 og 70 pct. for eksponeringer i kategori 2 uanset løbetiden, skal det forventede tab sættes til 0 pct. for eksponeringer i kategori 1 og 0,4 pct. for eksponeringer i kategori 2 uanset løbetiden.

252) Værdien af det forventede tab (EL) vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede poster af disse eksponeringer opgøres efter den enkle risikovægt-metode, beregnes således:

Værdien af det forventede tab = EL × eksponeringens størrelse hvor der anvendes følgende EL-værdier:

a) Eksponeringer i børsnoterede aktier: 0,8 pct.

b) Alle andre aktieeksponeringer: 2,4 pct.

253) Det forventede tab vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede poster af disse eksponeringer opgøres i overensstemmelse med PD/LGD-metoden, beregnes således:

Forventet tab (EL) = PD × LGD

Værdien af det forventede tab = EL × eksponeringens størrelse

254) Det forventede tab (EL) vedrørende aktieeksponeringer, hvor de risikovægtede værdier af disse eksponeringer opgøres ved brug af VaR-metoden, sættes til 0 pct.

255) Det forventede tab (EL) vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes således:

Forventet tab (EL) = PD × LGD

Værdien af det forventede tab = EL × eksponeringens størrelse

Behandling af forventede tab (EL)

256) Værdien af det forventede tab, som beregnet i overensstemmelse med metoderne i pkt. 243-251 og 255, skal fratrækkes summen af de værdireguleringer og hensættelser, der foretages for eksponeringer i de respektive eksponeringskategorier. Værdireguleringer i form af gruppevise nedskrivninger, der omfatter flere eksponeringskategorier, fordeles skønsmæssigt på de respektive eksponeringskategorier. Nedslag i prisen på balanceførte poster, som er erhvervet, mens de er misligholdte, jf. § 27, stk. l, skal behandles som værdireguleringer. Det forventede tab vedrørende securitiseringspositioner og de værdireguleringer og hensættelser, der foretages for disse eksponeringer, indgår ikke i denne beregning.


Bilag 9

Kreditrisikoreducerede metoder under den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Anvendelsesområde
1-5
   
Garantier og kreditderivater uden anerkendelseaf dobbelt misligholdelseseffekten
6-13
Anerkendte beskyttelsesgivere
6-8
Minimumskrav og opgørelse af kreditrisikoafdækningen
9
Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af garantier og kreditderivater
10-13
   
Garantier og kreditderivater med anerkendelse af dobbelt misligholdelseseffekten
14-16
Krav vedrørende yderen af kreditrisikoafdækning
15
Øvrige krav til kreditrisikoafdækningen
16
   
Finansielle sikkerheder
17-19
   
Ikke-finansielle sikkerheder
20-52
Fast ejendom
20-37
Ejendomskategorier
20-23
Sikkerhed i fast ejendom, der kan medregnes
24-27
Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fast ejendom
28
Værdiansættelse af fast ejendom
29-31
Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom
32-37
Fordringer
38-43
Sikkerhed i fordringer, der kan medregnes
38
Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fordringer
39
Værdiansættelse af fordringer
40
Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fordringer
41-43
Andre ikke-finansielle sikkerheder
44-50
Andre ikke-finansielle sikkerheder, der kan medregnes
44
Minimumskrav for medregning af andre ikke-finansielle sikkerheder
45
Værdiansættelse af andre ikke finansielle sikkerheder
46
Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med andre ikke-finansielle sikkerheder
47-50
Særlige bestemmelser vedrørende leasede aktiver
51-52
   
Anden kreditrisikoafdækning
53-54
Kontantindskud hos tredjepart og ikke-ratede gældsinstrumenter, der tilbagekøbes på anmodning
53
Livsforsikringspolicer
54
Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer
55
Blandede puljer af sikkerheder
56-57

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om medregning af effekten af garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse samt netting af gensidige indlån og udlån ved opgørelse af de risikovægtede poster og de forventede tab for erhvervs-, institut- og statseksponeringer for virksomheder, der anvender den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF for de pågældende eksponeringer, jf. § 29, stk. 1.

2) Bestemmelserne i pkt. 6-13 gælder endvidere for aktieeksponeringer uden for handelsbeholdningen for virksomheder, der anvender den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, og som enten anvender den enkle risikovægtmetode eller PD/LGD-metoden for aktieeksponeringer, jf. § 29, stk. 4.

3) Uanset pkt. 1 gælder bestemmelserne i pkt. 14-16 om betingelserne for at anvende risikovægtformlen for anerkendelse af ”dobbelt misligholdelseseffekten” for garantier og kreditderivater i form af ”total return swaps” og ”credit default swaps” i bilag 8, pkt. 80-81, også for virksomheder, der anvender den interne ratingbaserede metode, og som har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, jf. § 29, stk. 2.

4) Bestemmelserne vedrørende medregning af effekten af sikkerhedsstillelse, henholdsvis effekten af garantier og kreditderivater i forbindelse med anvendelse af egne estimater af LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer samt detaileksponeringer fremgår af bilag 8, pkt. 192-205 og 213-222.

5) Uanset pkt. 1 skal virksomheder, der anvender egne estimater af LGD for erhvervs-, institut- og statseksponeringer samt detaileksponeringer, udarbejde interne retningslinjer for henholdsvis overvågning, juridisk sikkerhed og risikostyring for sikkerheder, der medregnes i deres LGD-estimater, som overordnet er i overensstemmelse med kravene fastsat i bilag 7, pkt. 51 og pkt. 28, 39, 45 og 51-52 i dette bilag, jf. bilag 8, pkt. 197.

Garantier og kreditderivater uden anerkendelse af dobbelt misligholdelseseffekten

Anerkendte beskyttelsesgivere

6) Virksomheden kan ved opgørelse af de risikovægtede poster, når bestemmelserne i pkt. 7 er overholdt, medregne garantier og kreditderivater i form af ”total return swaps” og ”credit default swaps” med følgende garantistillere og ydere af kreditrisikoafdækning (beskyttelsesgivere):

a) Beskyttelsesgivere angivet i bilag 7, pkt. 2.

b) Erhvervsvirksomheder, der ikke har en kreditvurdering fra et godkendt kreditvurderingsinstitut, men som ifølge den interne rating har en sandsynlighed for misligholdelse, som svarer til kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

7) Virksomheden kan kun medregne garantier og kreditderivater i form af ”total return swaps” og ”credit default swaps” med beskyttelsesgivere, der er tildelt en intern rating i overensstemmelse med minimumskravene i bilag 8, pkt. 113-242, jf. dog pkt. 8 i dette bilag.

8) Kreditrisikoafdækning fra garantier og kreditderivater i form af ”total return swaps” og ”credit default swaps” fra beskyttelsesgivere, der ikke opfylder bestemmelserne i pkt. 7, kan medregnes, hvis eksponeringer mod disse er omfattet af en permanent eller midlertidig undtagelse fra IRB-metoden, og hvis bestemmelserne i bilag 7, pkt. 2-9, for så vidt angår garantier, eller bestemmelserne i bilag 7, pkt. 29-34, for så vidt angår kreditderivater, er opfyldt. Virksomheden skal for den sikrede del af eksponeringen anvende bestemmelserne i bilag 7, pkt. 14-28, for så vidt angår garantier, og bestemmelserne i bilag 7, pkt. 35-42, for så vidt angår kreditderivater

Minimumskrav og opgørelse af kreditrisikoafdækningen

9) Minimumskravene til garantier og kreditderivater samt bestemmelserne vedrørende kreditrisikoafdækningen, herunder også bestemmelserne vedrørende valuta-mismatch og løbetids-mismatch i bilag 7, pkt. 3-13, 18-28 og 32-40, gælder også ved medregning af effekten af garantier og kreditderivater i form af ”total return swaps” og ”credit default swaps” efter bestemmelserne i dette afsnit.

Opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af garantier og kreditderivater

10) Den dækkede del af eksponeringen kan behandles som en eksponering mod beskyttelsesgiver med dennes PD, men hvor den oprindelige facilitets LGD beholdes. Hvis virksomheden vurderer, at der ikke er sket en fuldstændig risikooverførsel, skal PD sættes til en forsigtigt valgt værdi, der ligger mellem eksponeringens oprindelige PD og beskyttelsesgivers PD. Hvis eksponeringen er efterstillet, men garantien ikke er, kan LGD for ikke-efterstillede eksponeringer anvendes for den dækkede del af eksponeringen. For aktieeksponeringer under den enkle risikovægtmetode anvendes en LGD på 90 pct. på den dækkede del af eksponeringen.

11) Eventuelle ikke-dækkede dele af eksponeringen behandles som en eksponering mod den oprindelige modpart, jf. dog pkt.12.

12) Når garantien ikke dækker hele eksponeringen, og den dækkede del er efterstillet den ikke-dækkede del, f.eks. når betaling fra garantien først udløses, når tabet overstiger en tærskelværdi (selvrisiko), skal eksponeringen vægtes i henhold til bestemmelserne om securitiseringspositioner, jf. bilag 11, pkt. 88-106.

13) Pkt. 10-12 gælder tilsvarende for kreditderivater i form af ”total return swaps” og ”credit default swaps”. For ”credit linked notes” og lignende instrumenter, som virksomheden udsteder, behandles indbetalte beløb fra investorer i de pågældende instrumenter som kontant sikkerhedsstillelse, efter tilsvarende bestemmelser som angivet i bilag 7, pkt. 42.

Garantier og kreditderivater med anerkendelse af dobbelt misligholdelses-effekten

14) Når bestemmelserne i pkt. 15-16 er opfyldt, kan virksomheder, der anvender IRB-metoden til kreditrisiko, anvende risikovægten ved anerkendelse af ”dobbelt misligholdelses-effekten” i forbindelse med kreditrisikoafdækning fra garantier og kreditderivater i form af ”total return swaps” og ”credit default swaps” i henhold til bilag 8, pkt. 80-81.

Krav vedrørende yderen af kreditrisikoafdækning

15) Yderen af kreditrisikoafdækning (beskyttelsesgiver) skal være et institut, jf. § 4, stk. 1, forsikrings- eller genforsikringsselskab, eksportkreditagentur eller en tilsvarende udenlandsk enhed, der opfylder følgende betingelser:

a) Beskyttelsesgiver har stor ekspertise med ydelse af kreditrisikobeskyttelse.

b) Beskyttelsesgiver er underlagt regler svarende til dem, der er fastsat i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, eller havde på tidspunktet, hvor kreditrisikoafdækningen blev stillet, en kreditvurdering udarbejdet af et godkendt kreditvurderingsinstitut svarende til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

c) Beskyttelsesgiver havde på tidspunktet, hvor kreditrisikoafdækningen blev stillet, eller på et andet tidspunkt derefter en intern rating med en sandsynlighed for misligholdelse svarende til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

d) Beskyttelsesgiver har en intern rating med en sandsynlighed for misligholdelse svarende til kreditkvalitetstrin 3 eller bedre i henhold til reglerne for risikovægtning af erhvervseksponeringer efter standardmetoden for kreditrisiko.

For så vidt angår dette pkt. kan virksomheden i forbindelse med kreditrisikoafdækning fra eksportkreditagenturer ikke gøre brug af en eksplicit regaranti fra en centralregering.

Øvrige krav til kreditrisikoafdækningen

16) Kreditrisikoafdækningen skal endvidere opfylde følgende betingelser:

a) Den underliggende gældsforpligtelse skal være:

i. En erhvervseksponering som defineret i bilag 8, pkt. 8-10, dog ikke en eksponering mod et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
ii. en eksponering mod en regional myndighed, lokal myndighed eller offentlig enhed, som ikke behandles som en eksponering mod centralregering eller centralbank i henhold til bilag 8, eller
iii. eneksponering mod et mindre erhvervsforetagende, der er klassificeret som en detaileksponering i henhold til bilag 8, pkt. 11-19.

b) De underliggende modparter må ikke være del af samme koncern som beskyttelsesgiver.

c) Eksponeringen skal sikres af et af følgende instrumenter:

i. ”single-name”-kreditderivater eller garantier,
ii. ”first-to-default”-kurv-produkter - dobbelt misligholdelses-effekten anvendes på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede værdi,
iii. ”nth-to-default”-kurveprodukter – der kan kun tages højde for den opnåede beskyttelse, hvis den (n-1)'te misligholdelsesbeskyttelse ligeledes er opnået, eller (n-1) af aktiverne i kurven allerede er misligholdt. Hvis dette er tilfældet, anvendes dobbelt misligholdelses-effekten på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede værdi.

d) Kreditrisikoafdækningen opfylder kravene for garantier i bilag 7, pkt. 3, 6-8 og 11, eller kravene for kreditderivater i bilag 7, pkt. 3, 6, 33 og 34.

e) Virksomheden skal have retten til og forventningen om at modtage betaling fra beskyttelsesgiveren, uden at den skal anlægge retssag mod denne for at opnå betaling. Virksomheden skal så vidt muligt sikre sig, at beskyttelsesgiveren er villig til at betale med det samme, hvis en kredithændelse indtræffer.

f) Den erhvervede kreditrisikoafdækning skal dække alle kredittab på den sikrede del af eksponeringen, som skyldes de kredithændelser, der er specificeret i kontrakten.

g) Hvis udbetalingsstrukturen indebærer mulighed for fysisk afvikling, skal der være juridisk sikkerhed med hensyn til overdragelsesmuligheden af lån, obligationer eller eventualforpligtelser. Hvis virksomheden har til hensigt at overdrage en anden gældsforpligtelse end den underliggende eksponering, skal den sikre sig, at den gældsforpligtelse, der skal overdrages, er tilstrækkelig likvid, således at virksomheden har mulighed for at købe den med henblik på at overdrage den i overensstemmelse med kontrakten.

h) Der skal være indgået en bindende skriftlig aftale mellem beskyttelsesgiver og virksomheden om kreditrisikoafdækningsarrangementet.

i) Virksomheden skal have udarbejdet retningslinjer med henblik på at identificere eventuel høj korrelation mellem kreditværdigheden hos beskyttelsesgiver og den underliggende eksponerings debitor som følge af, at deres resultater er afhængige af fælles faktorer, der ligger ud over den systematiske risikofaktor.

j) Såfremt der er foretaget beskyttelse mod udvandingsrisici, må sælgeren af de erhvervede fordringer ikke indgå i den samme koncern som beskyttelsesgiver.

Finansielle sikkerheder

17) Virksomheder, der anvender IRB-metoden, og som ikke har tilladelse til at anvende egne estimater af LGD og CF for erhvervs-, institut- og statseksponeringer, kan medregne finansielle sikkerheder ved opgørelsen af de risikovægtede poster og beregningen af de forventede tab for disse eksponeringsklasser efter den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, der er beskrevet i bilag 7, pkt. 58-97, dog med følgende justeringer:

a) Eksponeringens størrelse, E, der indgår i formlen i bilag 7, pkt. 69, opgøres i henhold til § 27, stk. 1. Ikke-balanceførte poster indgår før anvendelse af konverteringsfaktorerne (CF) i § 27, stk. 8, jf. § 29, stk. 4.

b) Pkt. 72, litra h, nr. iii, i bilag 7 erstattes af følgende: Andre finansielle selskaber (herunder forsikringsselskaber), som ikke har en kreditvurdering fra et godkendt kreditvurderingsinstitut, og som er internt ratet med en sandsynlighed for misligholdelse, der svarer til en kreditvurdering foretaget af et kreditvurderingsinstitut, som forbindes med kreditkvalitetstrin 2 eller bedre for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder og centralregeringer og centralbanker i henhold til Finanstilsynets hjemmeside.

c) Pkt. 97 i bilag 7, der omhandler opgørelse af risikovægtede poster for eksponeringer dækket af finansielle sikkerheder, erstattes af pkt. 18 i dette bilag.

18) Ved opgørelse af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden for eksponeringer, der er dækket af finansielle sikkerheder, anvende en justeret LGD-værdi (LGD*) i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes. Den justerede LGD-værdi beregnes ud fra følgende formel:

LGD*=LGD(E*/E), hvor

LGD er tabet givet misligholdelse, der ville finde anvendelse på eksponeringen, hvis eksponeringen ikke var dækket af sikkerheder.

E er eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a.

Opgørelsen af den del af eksponeringen, der ikke er dækket af finansielle sikkerheder, dvs. den fuldt justerede størrelse af eksponeringen under hensyn til såvel eksponeringens og sikkerhedernes prisvolatilitet som sikkerhedernes risikoreducerende virkninger, E*, skal ske på tilsvarende måde som angivet i bilag 7, pkt. 63-96, jf. dog pkt. 17 i dette bilag.

19) Såfremt virksomheden udover den udvidede metode ligeledes anvender den enkle metode for finansielle sikkerheder på eksponeringer, hvor virksomheden anvender standardmetoden for kreditrisiko i medfør af §§ 24-26, skal virksomheden kunne godtgøre, at det ikke sker med henblik på at opnå reducerede risikovægtede poster.

Ikke-finansielle sikkerheder

Fast ejendom

Ejendomskategorier

20) Fast ejendom omfatter grunde med beboelsesejendomme eller erhvervsejendomme samt matrikulerede grunde udlagt til beboelsesformål eller erhvervsformål. Ved beboelsesejendomme forstås i dette bilag følgende ejendomskategorier, forudsat at de er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren: Ejerboliger til helårsbrug, herunder beboelsesejendomme tilknyttet erhvervsejendomme, fritidshuse, private andelsboliger, private boligejendomme til udlejning, alment boligbyggeri, ungdomsboliger, ældreboliger o.l. Alle andre ejendomme, herunder ovenstående ejendomskategorier, der ikke er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, kategoriseres som erhvervsejendomme.

21) Sikkerhed i andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, sidestilles i dette afsnit med sikkerhed i beboelsesejendomme.

22) Eksponeringer med sikkerhed i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, opdeles på basis af de enkelte ejendomskategoriers andel af det samlede bruttoareal og behandles særskilt efter bestemmelserne i pkt. 23-37 for eksponeringer med sikkerhed i de respektive ejendomskategorier. Såfremt én ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoareal, kan hele eksponeringen behandles efter reglerne for denne ejendomskategori.

23) Eksponeringer med sikkerhed i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, der ikke kan opdeles på basis af de enkelte ejendomskategoriers andel af det samlede bruttoareal, behandles som eksponeringer med sikkerhed i erhvervsejendomme.

Sikkerhed i fast ejendom, der kan medregnes

24) Virksomheden kan ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne sikkerhed i fast ejendom, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Ejendommens værdi afhænger ikke i væsentlig grad af modpartens kreditkvalitet. Dette krav vedrører ikke tilfælde, hvor rent makroøkonomiske forhold påvirker såvel ejendommens værdi som modpartens tilbagebetalingsevne.

b) Risikoen ved modparten afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men snarere af modpartens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. Indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere.

25) Virksomheder, der medregner effekten af sikkerhed i fast ejendom ved opgørelse af risikovægtede poster, skal have klare forretningsgange med henblik på at sikre sig, at pkt. 24, litra a og b, er opfyldt.

26) Pkt. 24, litra b, gælder ikke for eksponeringer med sikkerhed i beboelsesejendomme i Danmark. For eksponeringer med sikkerhed i beboelsesejendomme beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, hvor det pågældende lands myndigheder ikke tillader at se bort fra betingelsen i pkt. 24, litra b, skal virksomheden sikre sig, at betingelsen i pkt. 24, litra b, er opfyldt, såfremt sikkerheden i sådanne ejendomme medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster.

27) Virksomheden kan medregne sikkerheder i erhvervsejendomme, der er beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, ved opgørelse af de risikovægtede poster, uanset at betingelsen i pkt. 24, litra b, ikke er opfyldt, såfremt de kompetente myndigheder i det pågældende medlemsland har anerkendt de pågældende erhvervsejendomme på baggrund af en undtagelse fra kravet i pkt. 24, litra b.

Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fast ejendom

28) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at sikkerhed i fast ejendom kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Juridisk sikkerhed: Sikkerheden skal være juridisk gyldig og kunne håndhæves i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og sikkerheden skal være registreret korrekt og i tide. Aftalen om sikkerhedsstillelse og den underliggende juridiske procedure skal give virksomheden mulighed for at realisere værdien af sikkerheden inden for en rimelig frist.

b) Overvågning af ejendommens værdi: Ejendommens værdi skal overvåges regelmæssigt og mindst en gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om beboelsesejendomme. Der skal foretages en hyppigere overvågning, når markedssituationen er præget af betydelige forandringer. Der kan anvendes statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere, hvilke ejendomme der skal revurderes. Ejendomsvurderingen skal revurderes af en uafhængig person, når der foreligger oplysninger, der godtgør, at ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til generelle markedspriser. Ved lån, der overstiger modværdien af 3 mio. euro eller 5 pct. af virksomhedens basiskapital, skal ejendomsvurderingen revurderes af en uafhængig person mindst hvert tredje år. Personen, der foretager revurderingen af værdiansættelsen, skal have de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse og skal være uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

c) Dokumentation: Det skal klart dokumenteres, hvilke typer af beboelses- og erhvervsejendomme virksomheden accepterer, herunder særskilt dokumentation for, hvilke ejendomskategorier virksomheden medregner som sikkerheder ved opgørelse af risikovægtede poster, samt hvad virksomhedens udlånspolitik er for lån med sikkerhed i de pågældende typer ejendomme.

d) Forsikring: Virksomheden skal have indført forretningsgange til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

Værdiansættelse af fast ejendom

29) Ejendommen skal være vurderet til markedsværdien eller derunder af en person med de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse, og som er uafhængig af kreditbevillingsprocessen.

30) Ved markedsværdien forstås det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem en interesseret køber og en interesseret sælger, der er indbyrdes uafhængige, efter korrekt markedsføring, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang. Markedsværdien skal dokumenteres på en gennemskuelig og klar måde.

31) Værdien af sikkerheden er markedsværdien, for hvilken der er foretaget passende nedskrivninger, der dels afspejler resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til pkt. 28, litra b, dels tager hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen.

Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom

32) Ved beregningen af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 33-37, for eksponeringer, der har sikkerhed i fast ejendom, anvende en justeret LGD-værdi (LGD*) i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes.

33) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør 140 pct. eller mere af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, svarende til en belåning på 71,4 pct. eller derunder, sættes LGD* til 30 pct., jf. dog § 70, stk. 6.

34) Hvis eksponeringen er efterstillet alle andre almindelige kreditorer, sættes LGD* dog til 65 pct. Der sondres ved fastsættelsen af LGD* ikke mellem sikkerheder i beboelsesejendomme og sikkerheder i erhvervsejendomme.

35) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheder udgør under 30 pct. af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, foretages ingen justering af LGD.

36) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør mere end 30 pct. af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, men mindre end 140 pct. af eksponeringens størrelse, fastsættes LGD* som et vægtet gennemsnit af LGD* i henhold til pkt. 33-34 og den ujusterede LGD, hvor vægtene fastsættes på baggrund af den andel af eksponeringen størrelse, der ligger inden for 71,4 pct. af værdien af sikkerheden, jf. pkt. 33-34, og den andel af eksponeringens størrelse, der ligger ud over 71,4 pct. af værdien af sikkerheden.

37) Virksomheder, der har eksponeringer med sikkerhed i beboelses- eller erhvervsejendomme beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, hvor de kompetente myndigheder tillader en behandling i henhold til direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, bilag VIII:3:73, kan anvende den risikovægt for disse eksponeringer, der er tilladt i henhold til denne bestemmelse. En forudsætning for dette er, at virksomheden opfylder de vilkår og bestemmelser, som det pågældende land anvender.

Fordringer

Sikkerhed i fordringer, der kan medregnes

38) Virksomheden kan medregne sikkerhed i form af fordringer i tilknytning til en eller flere handelstransaktioner med en oprindelig løbetid på et år eller derunder ved opgørelse af de risikovægtede poster. Fordringer vedrørende securitiseringer, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilknyttede parter, kan ikke medregnes som sikkerheder.

Minimumskrav for medregning af sikkerhed i fordringer

39) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at sikkerhed i fordringer kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Juridisk sikkerhed:

i. Det juridiske grundlag for sikkerhedsstillelsen skal være solidt og effektivt og sikre, at långiver har entydig adkomst til indbetalingerne fra fordringerne.
ii. Virksomheden skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav vedrørende håndhævelsen af aftaler om sikkerhedsstillelse. Der skal forefindes juridiske rammer, som sikrer, at långiver har første prioritets sikkerhed, dog under hensyn til eventuelle lovgivningsmæssige bestemmelser om privilegerede kreditorer.
iii. Virksomhedenskal have foretaget tilstrækkelige juridiske undersøgelser til at kunne bekræfte håndhævelsen af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder.
iv. Aftalene om sikkerhedsstillelse skal være behørigt dokumenterede med en entydig forretningsgang for inddrivelse af sikkerheden inden for en rimelig kort tidsperiode. Virksomhedens forretningsgange skal sikre overholdelsen af juridiske betingelser, der er påkrævede for at erklære modparten i misligholdelse og sikre, at sikkerheden kan realiseres inden for en rimelig kort tidsperiode. Hvis modparten får økonomiske problemer eller misligholder, skal virksomheden have juridisk bemyndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden samtykke fra fordringernes modparter.

b) Risikostyring:

i. Virksomheden skal have en forretningsgang for opgørelse af kreditrisikoen i forbindelse med fordringerne. Forretningsgangen skal blandt andet omfatte analyser af modpartens forretning og branche samt en vurdering af de typer af kunder, som modparten foretager transaktioner med. Når virksomheden benytter modpartens vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved kunderne, skal virksomheden gennemgå modpartens kreditpraksis for at vurdere, hvorvidt den er pålidelig og troværdig.
ii. Fordringernes værdi skal afspejle alle relevante faktorer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje af fordringer, som er stillet til sikkerhed af en enkelt modpart, samt den potentielle koncentrationsrisiko inden for virksomhedens samlede eksponeringer udover den del, der styres ved hjælp af virksomhedens generelle styringsredskaber. Virksomheden skal have forretningsgange for løbende overvågning, der er relevante i forhold til fordringerne. Desuden skal virksomheden regelmæssigt gennemgå overholdelsen af klausuler, miljørestriktioner og andre juridiske krav.
iii. Fordringerne, der stilles til sikkerhed af en modpart, skal være diversificerede og ikke være væsentligt korreleret med modparten. Når der er tale om en væsentlig, positiv korrelation, skal der tages hensyn til de dermed forbundne risici ved opgørelsen af værdien af den samlede pulje af fordringer under ét.
iv. Fordringer fra enheder, der er tilknyttet modparten, herunder datterselskaber og ansatte, kan ikke medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster.
v. Virksomhedenskal have en forretningsgang for inddrivelse af betalinger fra fordringer under konkurs og lignende vanskelige situationer. Den krævede forretningsgang til inddrivelsen skal forefindes, selv hvor virksomheden normalt vil overdrage inddrivelsen til modparten.

Værdiansættelse af fordringer

40) Værdien af fordringerne sættes til udestående beløb, justeret i overensstemmelse med pkt. 39, litra b, nr. ii og iii.

Opgørelsen af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med sikkerhed i fordringer

41) Ved beregningen af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden for eksponeringer, der har sikkerhed i fordringer, anvende en justeret LGD-værdi (LGD*) i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 42-43 nedenfor, i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes.

42) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør 125 pct. eller mere af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, svarende til en belåning på 80 pct. eller derunder, sættes LGD* til 35 pct. Hvis eksponeringen er efterstillet alle andre almindelige kreditorer, sættes LGD* dog til 65 pct.

43) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør mindre end 125 pct. af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, fastsættes LGD* som et vægtet gennemsnit af LGD* i henhold til pkt. 42 og den ujusterede LGD, hvor vægtene fastsættes på baggrund af den andel af eksponeringens størrelse, der ligger inden for 80 pct. af værdien af sikkerheden, jf. pkt. 42, og den andel af eksponeringens størrelse, der ligger ud over 80 pct. af værdien af sikkerheden.

Andre ikke-finansielle sikkerheder

Andre ikke-finansielle sikkerheder, der kan medregnes

44) Virksomheden kan ved opgørelse af de risikovægtede poster medregne sikkerhed i fysiske genstande ud over dem, der er anført i pkt. 24-27, hvis den finder det godtgjort:

a) at der findes likvide markeder, hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhed, og

b) at der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markedspriser for sikkerheden. Virksomheden skal kunne godtgøre, at der ikke er grund til at antage, at de nettopriser, den opnår ved realiseringen af sikkerheden, afviger væsentligt fra disse markedspriser.

Minimumskrav for medregning af andre ikke-finansielle sikkerheder

45) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at andre ikke-finansielle sikkerheder kan medregnes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) Aftalen om sikkerhedsstillelsen skal være juridisk gyldig, kunne håndhæves i alle relevante retsområder og give virksomheden mulighed for at realisere sikkerhedens værdi inden for en rimelig tidsramme.

b) Med de tilladte foranstående krav i henhold til pkt. 39, litra a, nr. ii, som eneste undtagelse, tillades kun primær sikkerhed. Dermed skal virksomheden have forrang til provenuet fra sikkerheden frem for alle andre långivere.

c) Sikkerhedens værdi skal overvåges hyppigt og mindst en gang om året. Der kræves hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne.

d) Aftalen om sikkerhedsstillelsen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerheden samt detaljerede specifikationer af måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed.

e) De typer af ikke-finansielle sikkerheder, som virksomheden accepterer, samt politikker og praksis vedrørende det relevante beløb for de enkelte typer af sikkerheder i forhold til eksponeringens størrelse skal være tydeligt dokumenterede.

f) Virksomhedens forretningsgange skal omfatte passende krav til sikkerheden i forhold til eksponeringens størrelse, muligheden for hurtigt at realisere sikkerheden og muligheden for objektivt at fastsætte en pris eller en markedsværdi. Derudover skal virksomheden fastsætte rammer for den hyppighed, hvormed værdiansættelse kan ske, herunder muligheden og tidsrammerne for en professionel vurdering eller værdiansættelse, samt fastsætte rammer for volatiliteten eller et skøn over volatiliteten i værdien af sikkerheden.

g) Ved såvel den oprindelige værdiansættelse som ved fornyede værdiansættelser skal der tages hensyn til, at sikkerheden eventuelt kan være blevet forringet eller forældet.

h) Virksomheden skal have ret til at foretage fysisk inspektion af sikkerheden. Den skal have politikker og forretningsgange vedrørende udøvelsen af retten til fysisk at undersøge sikkerheden.

i) Virksomheden skal have forretningsgange til overvågning af, at den sikkerhed, der anvendes, er tilstrækkeligt forsikret mod skader.

Værdiansættelse af andre ikke-finansielle sikkerheder

46) Værdien af andre ikke-finansielle sikkerheder opgøres til markedsværdien, som er det skønnede beløb, som aktivet kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem en interesseret køber og en interesseret sælger, der er indbyrdes uafhængige.

Opgørelse af risikovægtede poster og forventede tab for eksponeringer med andre ikke-finansielle sikkerheder

47) Ved beregningen af de risikovægtede poster og de forventede tab kan virksomheden, i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 48-50, for eksponeringer, der har sikkerhed i andre ikke-finansielle sikkerheder, anvende en justeret LGD-værdi (LGD*) i stedet for den LGD-værdi, som ellers skulle anvendes.

48) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør 140 pct. eller mere af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, svarende til en belåning på 71,4 pct. eller derunder, sættes LGD* til 40 pct. Hvis eksponeringen er efterstillet alle andre almindelige kreditorer, sættes LGD* dog til 70 pct.

49) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør under 30 pct. af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, foretages ingen justering af LGD.

50) For eksponeringer, hvor værdien af sikkerheden udgør mere end 30 pct. af eksponeringens størrelse, jf. pkt. 17, litra a, men mindre end 140 pct. af eksponeringens størrelse, fastsættes LGD* som et vægtet gennemsnit af LGD* i henhold pkt. 48 og den ujusterede LGD, hvor vægtene fastsættes på baggrund af den andel af eksponeringens størrelse, der ligger inden for 71,4 pct. af værdien af sikkerheden jf. pkt. 48, og den andel af eksponeringens størrelse, der ligger ud over 71,4 pct. af værdien af sikkerheden.

Særlige bestemmelser vedrørende leasede aktiver

51) Eksponeringer som følge af transaktioner, hvor virksomheden leaser et aktiv til tredjemand, behandles som lån med sikkerhed i den type aktiv, der leases, i henhold til bestemmelserne i pkt. 20-37 og 44-50, jf. dog pkt. 52, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Afhængigt af typen af det leasede aktiv skal minimumskravene for medregning af sikkerhed i pkt. 28 eller pkt. 45 være opfyldt.

b) Leasinggiver skal regulere og overvåge det leasede aktivs anvendelse og planlagte anvendelsesperiode samt foretage en overvågning af det leasede aktivs værdi.

c) Der skal være etableret et juridisk grundlag, der fastlægger leasinggivers ejendomsret til aktivet og dennes mulighed for at udøve sine rettigheder som ejer på hensigtsmæssig vis.

d) Ved opgørelsen af LGD skal der tages højde for risici, som følge af eventuelle forskelle mellem værdien af det uamortiserede beløb og sikkerhedsstillelsens markedsværdi.

52) Virksomheden kan for ikke-efterstillede fordringer i form af leasing af udstyr anvende en LGD på 35 pct., jf. dog § 70, stk. 7.

Anden kreditrisikoafdækning

Kontantindskud hos tredjepart og ikke-ratede gældsinstrumenter, der tilbagekøbes på anmodning

53) Bestemmelserne i bilag 7, pkt. 98-102, gælder tilsvarende for kreditrisikoreducerende metoder under IRB-metoden for kreditrisiko.

Livsforsikringspolicer

54) Virksomheder kan, når betingelserne i bilag 7 pkt. 106 er opfyldt, medregne effekten af sikkerhed i livsforsikringspolicer. Den del af eksponeringen, som er dækket af en livforsikringspolices tilbagekøbsværdi, justeret for valuta-mismatch som angivet i bilag 7, pkt. 105, tillægges en LGD på 40 pct.

Nettingaftaler vedrørende balanceførte fordringer

55) Bestemmelserne i bilag 7, pkt. 107, gælder tilsvarende for kreditderivater i forbindelse med kreditrisikoreducerende metoder under IRB-metoden for kreditrisiko.

Blandede puljer af sikkerheder

56) Ved beregning af de risikovægtede poster og de forventede tab skal virksomheden anvende en justeret LGD-værdi (LGD*) i overensstemmelse med pkt. 57, når eksponeringen er sikret med både en finansiel sikkerhed og andre sikkerheder.

57) Virksomheden skal opdele eksponeringens volatilitetsjusterede værdi - dvs. værdien efter anvendelse af volatilitetsjustering som angivet i bilag 7, pkt. 67, 69 og 70 - i dele, der hver især dækkes af kun én type sikkerhed. Det vil sige, at virksomheden skal opdele eksponeringen i en del, der dækkes af en finansiel sikkerhed, en del, der dækkes af fordringer, dele, der dækkes af sikkerhed i form af erhvervsejendomme og/eller beboelsesejendomme, en del, der er dækket af andre ikke-finansielle sikkerheder, samt den usikrede del. LGD* for hver del af eksponeringen beregnes særskilt i henhold til de relevante bestemmelser i dette


Bilag 10

Opgørelse af eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter m.v. ved netting

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om opgørelse af eksponeringens størrelse for værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, der er omfattet af en nettingaftale, jf. § 10, stk. 2-3, og § 27, stk. 7. Endvidere indeholder bilaget bestemmelser om ansøgning og tilladelse til anvendelse af interne modeller til beregning af eksponeringens størrelse ved netting for værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, jf. § 10, stk. 4, og § 27, stk. 7.

Minimumskrav for nettingaftaler, der kan medregnes

2) Følgende betingelser skal være opfyldt, for at nettingaftaler kan anvendes ved opgørelse af de risikovægtede poster:

a) De skal være juridisk gyldige og kunne håndhæves i alle relevante retsområder, også i tilfælde af modpartens konkurs eller insolvens.

b) De skal give den part, der ikke misligholder aftalen, ret til på passende vis at afslutte og lukke alle transaktioner i henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens konkurs eller insolvens.

c) De skal give mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes under en nettingaftale, således at den ene part skylder den anden et enkelt netto-beløb.

3) Hvis nettingaftalen omfatter værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger uden for handelsbeholdningen, kan alene aktiver, der kan medregnes i henhold til den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, jf. bilag 7, pkt. 58-61, medregnes blandt de aktiver, der kan lånes, købes, modtages eller stilles til sikkerhed i forbindelse med nettingaftalen.

4) Hvis nettingaftalen udelukkende omfatter værdipapirfinansieringsinstrumenter og terminsforretninger, der indgår i handelsbeholdningen, kan alle aktiver, der kan indgå i handelsbeholdningen, medregnes blandt de aktiver, der kan lånes, købes, modtages eller stilles til sikkerhed i forbindelse med nettingaftalen.

5) Kravene i bilag 7, pkt. 51, skal være opfyldt for aktiver, der kan lånes, købes, modtages eller stilles til sikkerhed i forbindelse med nettingaftalen.

Eksponeringens størrelse under nettingaftaler opgjort ved anvendelse af volatilitetsjusteringer

6) Metoden i pkt. 7-13 er ikke tilgængelig for nettingaftaler, der omfatter margenlån, der ikke omfatter løbende margenindbetalinger, og terminsforretninger.

7) En virksomhed kan medregne effekten af nettingaftaler, der dækker værdipapirfinansieringsinstrumenterer, bortset fra margenlån uden løbende margenindbetaling, jf. pkt. 6, og som opfylder betingelserne i pkt. 2-5. Dette skal ske ved at erstatte størrelsen af de eksponeringer, som de enkelte instrumenter under nettingaftalen særskilt giver anledning til, med en nettoposition for hver valuta, der er omfattet af nettingaftalen, opgjort i henhold til pkt. 8-10, tillagt volatilitetsjusteringer for de værdipapirer, der indgår ved opgørelse af nettopositionen, og valuta. Virksomheden kan enten anvende de volatilitetsjusteringer, der er foreskrevet for den udbyggede metode for finansielle sikkerheder, som fremgår af bilag 7, pkt. 71-80, eller anvende egne estimater for volatilitetsjusteringerne i henhold til bestemmelserne i bilag 7, pkt. 81-85. Den sidstnævnte mulighed forudsætter, at kravene i bilag 7, pkt. 86-96 er opfyldt.

8) Nettopositionen for hver type af værdipapirer, der er omfattet af nettingaftalen, beregnes ved at trække den samlede værdi af værdipapirer af den pågældende type, der lånes, købes eller modtages i henhold til nettingaftalen, fra den samlede værdi af værdipapirer af den pågældende type, der udlånes, sælges eller stilles til rådighed i henhold til aftalen.

9) Ved ”type af værdipapirer” forstås i dette bilag værdipapirer, som udstedes af samme enhed, har samme udstedelsesdato, samme løbetid, er omfattet af de samme betingelser og bestemmelser og er underlagt de samme likvidationsperioder som angivet i bilag 7, pkt. 71-96.

10) Nettopositionen i den enkelte valuta beregnes ved at opgøre den samlede værdi af værdipapirer, som er udstedt i denne valuta, og som er udlånt, solgt eller stillet til rådighed i henhold til aftalen. Hertil lægges kontantbeløb i den pågældende valuta, som er udlånt eller overført i henhold til aftalen. Fra denne sum trækkes den samlede værdi af værdipapirer, som er udstedt i den pågældende valuta, og som er lånt, købt eller modtaget i henhold til nettingaftalen. Endvidere fratrækkes kontantbeløb i den pågældende valuta, som er lånt eller modtaget i henhold til aftalen.

11) Volatilitetsjusteringen for en given type af værdipapirer eller en kontantposition foretages for den numeriske værdi af den positive eller negative nettoposition for værdipapirer af den pågældende type.

12) Volatilitetsjusteringen for valuta foretages for den positive eller negative nettoposition for hver valuta bortset fra nettingaftalens afregningsvaluta.

13) Eksponeringens størrelse under nettingaftalen, E*, beregnes ved hjælp af følgende formel:

 
E* = max {0, [(∑(E) - ∑(C)) + ∑(|nettopositionen i de enkelte værdipapirer| x Hsec) + (∑|Efx| x Hfx)]}, hvor
 
E er værdien af de værdipapirer eller råvarer, som er udlånt, solgt eller leveret, eller kontantbeløb, som er udlånt eller leveret i henhold de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen,
 
∑(E) er summen af alle E'er under aftalen,
 
C er værdien af værdipapirer eller råvarer, som er lånt, købt eller modtaget, eller kontantbeløb, som er lånt eller modtaget i henhold til de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen,
 
∑(C) er summen af alle C'er under aftalen,
 
Hsec er volatilitetsjusteringen for en given type værdipapir, jf. pkt. 11,
 
Efx er nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta, bortset fra aftalens afregningsvaluta, som beregnet i henhold til pkt. 10, og
 
Hfx er volatilitetsjusteringen for valuta, jf. pkt. 12.

Eksponeringens størrelse under nettingaftaler opgjort ved anvendelse af interne modeller (VaR-modeller)

14) Som et alternativ til at anvende volatilitetsjusteringer i forbindelse med opgørelsen af eksponeringers størrelse under en nettingaftale (E*), jf. pkt. 6-13, kan virksomheden søge Finanstilsynet om tilladelse til at benytte en metode med interne modeller, jf. dog pkt. 17. Ved denne metode tages der hensyn til korrelationsvirkninger mellem værdipapirpositioner, der er omfattet af den pågældende nettingaftale samt hensyn til de pågældende instrumenters likviditet. De interne modeller, der anvendes ved denne metode, skal omfatte estimater af den potentielle ændring af størrelsen af den ikke-sikrede eksponering (∑(E) - ∑(C)).

15) Udover de instrumenter, som kan medregnes ved opgørelse af eksponeringens størrelse under en nettingaftale i henhold til pkt. 6-13, kan virksomheden søge Finanstilsynet om tilladelse til at medregne margenlån uden løbende margenindbetaling samt terminsforretninger ved opgørelse af eksponeringens størrelse under en nettingaftale ved anvendelse af interne modeller, jf. § 10, stk. 4. Når margenlån uden løbende margenindbetaling samt terminsforretninger indgår under nettingaftalen, skal aftalen opfylde kravene til nettingaftaler, der dækker modpartsrisiko, jf. bilag 16, pkt. 83-92.

16) Hvis virksomheden benytter en metode med interne modeller, skal den gøre det for alle modparter og værdipapirer, undtagen uvæsentlige porteføljer, hvor den kan benytte en af metoderne med anvendelse af volatilitetsjusteringer, jf. pkt. 6-13.

17) Virksomheder, der har fået godkendt en intern model for markedsrisiko (VaR-model) i medfør af §§ 40 og 41, kan anvende metoden beskrevet i dette afsnit uden særskilt godkendelse dertil.

18) Godkendelse i medfør af pkt. 14 gives kun, hvis Finanstilsynet anser det for godtgjort, at virksomhedens risikostyringssystem til styring af risici, der opstår i forbindelse med transaktioner omfattet af nettingaftalen, er teoretisk velfunderet og implementeret om-hyggeligt, og navnlig at følgende kvalitative standarder er opfyldt:

a) Den interne risikomålingsmodel, der anvendes til beregning af transaktionernes potentielle prisvolatilitet, skal udgøre en integreret del af virksomhedens daglige risikostyringsprocedurer og udgøre grundlaget for rapportering om risikoeksponering til virksomhedens direktion.

b) Virksomheden skal have en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsafdelingerne, og som rapporterer direkte til direktionen. Enheden skal have ansvaret for at udforme og implementere virksomhedens risikostyringssystem. Den skal udarbejde og analysere daglige rapporter om resultaterne fra risikomålingsmodellen samt om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende størrelsen af de tilladte positioner.

c) De daglige rapporter fra risikokontrolenheden skal gennemgås på et ledelsesni-veau med tilstrækkelige beføjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede risikoeksponering.

d) Virksomheden skal råde over et tilstrækkeligt antal medarbejdere i risikokontrolenheden med erfaring i brugen af de avancerede modeller.

e) Virksomheden skal have indført forretningsgange for overvågning samt sikring af overholdelsen af skriftlige retningslinjer og kontroller vedrørende driften af risikomålingssystemet.

f) På baggrund af backtesting skal virksomhedens modeller have vist sig at være tilpas nøjagtige til måling af risici. Denne backtesting skal basere sig på mindst et års data.

g) Virksomheden skal regelmæssigt gennemføre et grundigt program med stresstest, og resultaterne af disse test skal gennemgås af direktionen og afspejles i de politikker og limits, som denne fastsætter.

h) Virksomheden skal som led i sin interne revisionsprocedure foretage en uafhængig gennemgang af sit risikomålingssystem. Denne gennemgang skal både omfatte handelsafdelingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter.

i) Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang af sit risikostyringssystem.

j) Den interne model skal opfylde de krav, der er anført i bilag 16, pkt. 81 og 82.

19) Beregningen af de potentielle ændringer af værdien af størrelsen af den ikke-sikrede eksponering

 
(∑(E) - ∑(C)) skal udføres i henhold til følgende minimumsstandarder:

a) Der skal foretages mindst en daglig beregning af den potentielle ændring af værdien.

b) Der skal anvendes et 99 pct. ensidigt konfidensinterval.

c) Der skal anvendes en 5-dages ækvivalent likvidationsperiode, bortset fra ved margenlån og terminsforretninger, hvor der skal benyttes en 10-dages ækvivalent likvidationsperiode.

d) Der skal anvendes en effektiv historisk observationsperiode på mindst et år, undtagen når en betydelig stigning i prisvolatiliteten kan begrunde en kortere observationsperiode.

e) Datasættene skal opdateres mindst hver tredje måned.

20) Den interne risikomålingsmodel skal omfatte et tilstrækkeligt antal risikofaktorer med henblik på at registrere alle væsentlige prisrisici.

21) Virksomheden kan benytte empiriske korrelationer inden for og på tværs af risikokategorier (rente-, aktie-, råvare- og valutakursrisiko), hvis virksomhedens system til måling af korrelationer er teoretisk velbegrundet og implementeret omhyggeligt.

22) Eksponeringens størrelse under nettingaftalen (E*), ved anvendelse af metoden med interne modeller, beregnes ved hjælp af følgende formel: E* = max {0, [(∑(E) - ∑(C)) + (VaR-resultatet af den interne model)], hvor E er værdien af de værdipapirer eller råvarer, som er udlånt, solgt eller leveret, eller kontantbeløb, som er udlånt eller leveret i medfør af de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen, ∑(E) er summen af alle E'er under aftalen, C er værdien af værdipapirer eller råvarer, som er lånt, købt eller modtaget, eller kontantbeløb, som er lånt eller modtaget i medfør af de enkelte værdipapirfinansieringsinstrumenter under nettingaftalen, ∑(C) er summen af alle C'er under aftalen, og hvor VaR-resultatet af den interne model er resultatet af beregningen af de potentielle ændringer af værdien af størrelsen af den ikke-sikrede eksponering (∑(E) - ∑(C)) i henhold til bestemmelserne i pkt.19-21.

23) Ved beregning af de risikovægtede posters størrelse ved hjælp af interne modeller skal virksomheden benytte resultatet af modellen fra den foregående arbejdsdag.


Bilag 11

Securitisering

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Anvendelseområde
1-2
   
Definitioner
3
   
Behandling af securitiserede eksponeringer
4-38
Traditionelle securitiseringer
4-12
Syntetiske securitiseringer
13-22
Krav til investorer
23-38
Behandling af securitiseringspositioner for standardinstitutter
39-75
Eksponeringens størrelse (standardinstitutter)
42-48
Generelt (standardinstitutter)
42-45
Likviditetsfaciliteter (standardinstitutter)
46-48
Risikovægte (standardinstitutter)
49-58
Generelt (standardinstitutter)
49-52
Securitiseringspositioner i et ABCP-program (standardinstitutter)
53-54
Ikke-ratede likviditetsfaciliteter (standardinstitutter)
55
Kreditrisikoafdækning for securitiseringspositioner (standardinstitutter)
56-58
Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (standardinstitutter)
59-75
   
Behandling af securitiseringspositioner for IRB-institutter
76-111
Eksponeringens størrelse (IRB-institutter)
82-87
Generelt (IRB-institutter)
82-84
Likviditetsfaciliteter (IRB-institutter)
85-87
Risikovægte (IRB-institutter)
88-106
Valg af metode (IRB-institutter)
88-94
Afledte eksterne ratings
92
Overførte eksterne ratings for positioner i ABCP-programmer
93-94
Den ratingbaserede metode (IRB-institutter)
95-97
Tilsynsformelmetoden (IRB-institutter)
98-99
Anvendelse af forenklede inputs
98
Særlige bestemmelser for likviditetsfaciliteter når Kirb ikke kan beregnes
99
Kreditrisikoafdækning for securitiseringspositioner (IRB-institutter)
100-106
Den ratingbasrede metode
101
Tilsynsformelmetoden – fuld kreditrisikoafdækning
102-104
Tilsynsformelmetoden – delvis kreditrisikoafdækning
105-106
Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (IRB-institutter)
107-111

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om medregning af effekten af securitisering af virksomhedens eksponeringer ved opgørelsen af de risikovægtede poster samt bestemmelser om opgørelsen af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner uden for handelsbeholdningen, jf. §§ 11 og 30.

2) Bestemmelserne om opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner inden for handelsbeholdningen fremgår af bilag 12.

Definitioner

3) I dette bilag er nedenstående begreber defineret således:

a) Securitisering: En transaktion eller ordning, hvorved risikoen ved en eksponering eller en pulje af eksponeringer opdeles i trancher, og som er karakteriseret ved følgende:

i. Betalingerne i forbindelse med transaktionen eller ordningen afhænger af udviklingen i eksponeringen eller en pulje af eksponeringer.
ii. Rangordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens levetid.

b) Traditionel securitisering: En securitisering, der indebærer, at de eksponeringer, som securitiseres, overføres økonomisk til en securitiseringsenhed med et særligt formål (SSPE), som udsteder værdipapirer. Dette sker ved overførsel af ejerskabet af de securitiserede eksponeringer fra den eksponeringsleverende virksomhed eller gennem indirekte deltagelse. De udstedte værdipapirer må ikke medføre betalingsforpligtelser for den eksponeringsleverende virksomhed.

c) Syntetisk securitisering: En securitisering, hvor opdelingen i trancher sker ved brug af kreditderivater eller garantier, og hvor securitiserede eksponeringer ikke fjernes fra den eksponeringsleverende virksomheds balance.

d) Tranche: Et kontraktligt defineret segment af kreditrisikoen, der knytter sig til en eksponering eller et antal eksponeringer, hvor en position i segmentet indeholder en risiko for tab, der er større end eller mindre end risikoen for tab i en position med det samme beløb i andet sådant segment, når der ikke ind-regnes kreditrisikoafdækning ydet af en tredjepart direkte til indehavere af positioner i segmentet eller i andre segmenter.

e) Eksponeringsleverende virksomhed: En af følgende virksomheder:

i. En virksomhed, der enten selv eller via tilknyttede virksomheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, som ligger til grund for den eksponering, som blev securitiseret, eller
ii. en virksomhed, der overtager tredjemands eksponeringer og derefter securitiserer dem.

f) Organiserende virksomhed: En anden virksomhed end den eksponeringsle-verende, der etablerer og forvalter et ABCP-program eller en anden securitiseringsordning, hvor der opkøbes eksponeringer fra tredjemand.

g) ABCP-program (asset-backed commercial paper programme): Securitiseringsprogram, hvor værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med en løbe-tid på et år eller derunder.

h) SSPE (securitisation special purpose entity – securitiseringsenhed med særligt formål): Et administrationsselskab eller en anden enhed, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitiseringer. Securitiseringsenheden må ikke være en virksomhed, som defineret i § 1, stk. 2, og dens aktiviteter må ikke omfatte andet end, hvad der kræves for at gennemføre securitiseringer. Dens struktur skal være udformet med henblik på at adskille dens forpligtelser fra den eksponeringsleverende virksomhed. Indehavere af retten til overskud i securitiseringsenheden skal have ubegrænset ret til at pantsætte eller sælge denne ret.

i) Securitiseringsposition: Eksponeringer mod securitiseringer, jf. § 4, stk. 10. Hvis eksponeringen omfatter forskellige trancher i en securitisering, skal eksponeringen mod hver tranche anses som en separat securitiseringsposition. Ved en traditionel securitisering vil securitiseringspositioner bl.a. omfatte eksponeringer mod en securitiseringsenhed med et særligt formål, SSPE. Ved en syntetisk securitisering vil securitiseringspositioner ofte være i form af trancheopdelte garantier og kreditderivater med den eksponeringsleverende virksomhed som modpart, og hvor securitiseringen ikke nødvendigvis omfatter en SSPE. Securitiseringspositioner omfatter tillige eksponeringer mod en securitisering, der opstår ved anvendelse af rente- eller valutakursderivatkontrakter.

j) Kreditforbedring: Et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en securitisering forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med securitiseringen eller andre typer kreditrisikoafdækning.

k) Mer-spread: Opkrævede finansieringsudgifter og andre gebyrindtægter, der modtages i forbindelse med de securitiserede eksponeringer fratrukket omkostninger og udgifter.

l) Clean-up call option: En kontraktbestemt option, som giver den eksponeringsleverende virksomhed mulighed for at genkøbe eller annullere securitiseringspositionerne, før alle de underliggende eksponeringer er tilbagebetalt, når størrelsen af de udestående eksponeringer når under et bestemt niveau.

m) Likviditetsfacilitet: Securitiseringsposition, der udspringer af en kontraktmæssig aftale om at stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige udbetalinger til investorer.

n) Ikke-rated position: En securitiseringsposition, som ikke har en rating foretaget af et godkendt kreditvurderingsinstitut.

o) Ikke-rated position: En securitiseringsposition, som ikke har en rating foretaget af et godkendt kreditvurderingsinstitut.

p) Kirb: 8 pct. af størrelsen af de risikovægtede poster, som skulle beregnes for de securitiserede eksponeringer under IRB-metoden, hvis de ikke var securitiserede, plus størrelsen af de forventede tab i forbindelse med de pågældende eksponeringer.

q) Den ratingbaserede metode: Metode til opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner, jf. pkt. 95-97.

r) Tilsynsformelmetoden: Metode til opgørelse af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner, jf. pkt. 98-99.

s) Mezzaninsecuritiseringspositioner: Securitiseringspositioner med en risikovægt på mindre end 1.250 pct., der er efterstillet de bedst stillede positioner, og enhver anden securitiseringsposition i securitiseringen, der i tilfælde af en securitiseringsposition, der er underlagt pkt. 39-75, er henført til kreditkvalitetstrin 1, eller i tilfælde af en securitiseringsposition, der er underlagt pkt. 76-111, er henført til kreditkvalitetstrin 1 eller 2.

t) Resecuritisering: En securitisering, hvor risikoen i forbindelse med en underliggende pulje af eksponeringer er opdelt i trancher, og hvor mindst én af de underliggende eksponeringer er en securitiseringsposition.

u) Resecuritiseringsposition: En eksponering mod en resecuritisering.

Behandling af securitiserede eksponeringer

Traditionelle securitiseringer

4) Ved en traditionel securitisering kan den eksponeringsleverende virksomhed udelukke securitiserede eksponeringer ved opgørelse af de risikovægtede poster, og hvor relevant ved beregningen af forventet tab, hvis betingelserne i pkt. 8 samt en af følgende betingelser er opfyldt:

a) En betydelig del af kreditrisikoen forbundet med de securitiserede eksponeringer er blevet overført til tredjeparter.

b) Den eksponeringsleverende virksomhed anvender en risikovægtning på 1.250 pct. for alle sine securitiseringspositioner i den pågældende securitisering eller fratrækker disse securitiseringspositioner i basiskapitalen.

5) En betydelig kreditrisiko anses at være overført i følgende tilfælde, jf. dog pkt. 6 og 7:

a) de risikovægtede engagementsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som den eksponeringsleverende virksomhed besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 pct. af de risikovægtede engagementsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.

b) hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en given securitisering, den eksponeringsleverende virksomhed samtidig kan påvise, at engagementsværdien af de securitiseringspositioner, som ville medføre et fradrag i basiskapitalen eller have en risikovægtning på 1.250 pct., overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de securitiserede eksponeringer væsentligt, og den eksponeringsleverende virksomhed ikke besidder mere end 20 pct. af engagementsværdien af de securitiseringspositioner, som ville medføre et fradrag i basiskapitalen eller have en risikovægtning på 1.250 pct.

6) Uanset pkt. 5 kan Finanstilsynet dog beslutte, at der ikke er sket en betydelig overførsel af kreditrisiko, hvis reduktionen i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som den eksponeringsleverende virksomhed ville kunne opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.

7) En betydelig kreditrisiko kan også anses for at være overført, hvis det godtgøres over for Finanstilsynet, at en virksomhed har politikker og metoder, som sikrer, at en eventuel reduktion af kapitalkrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved securitiseringen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter. Den eksponeringsleverende virksomhed skal kunne påvise, at kreditrisikooverførslen til tredjeparter også er anerkendt i forbindelse med virksomhedens interne risikostyring og dens allokering af kapital.

8) Ud over betingelserne i pkt. 4, litra a eller b skal følgende betingelser være opfyldt, for at den eksponeringsleverende virksomhed kan anvende pkt. 4:

a) Dokumentationen vedrørende securitisationen afspejler transaktionens økonomiske substans.

b) De securitiserede eksponeringer bringes uden for den eksponeringsleverende virksomheds og denne kreditorers rækkevidde, herunder i tilfælde af konkurs og likvidation. Dette skal underbygges med en udtalelse fra en kvalificeret advokat.

c) De udstedte værdipapirer må ikke udgøre betalingsforpligtelser, der påhviler den eksponeringsleverende virksomhed.

d) Modtageren af kreditrisikoen er en securitiseringsenhed med et særligt formål (SSPE).

e) Den eksponeringsleverende virksomhed bevarer ikke en reel eller indirekte kontrol over de overførte eksponeringer. En eksponeringsleverende virksomhed anses for at have bevaret reel kontrol over de overførte eksponeringer, hvis den har ret til at tilbagekøbe de tidligere overførte eksponeringer fra modtageren af kreditrisikoen med henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis den er forpligtet til igen at påtage sig den overførte risiko. Hvis den eksponeringsleverende virksomhed bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrørende forvaltningen af eksponeringerne, udgør dette ikke i sig selv nogen indirekte kontrol over eksponeringerne.

f) Dokumentationen for securitiseringen indeholder ikke bestemmelser som:

i. Stiller krav om, at securitiseringspositionen skal forbedres af den ekspone-ringsleverende virksomhed, f.eks. gennem ændringer af de underliggende eksponeringer eller en forøgelse af de ydelser, som udbetales til investorerne i tilfælde af en forringelse af de securitiserede eksponeringers kreditkvalitet – dette gælder dog ikke eventuelle bestemmelser om førtidsindfrielse – eller
ii. øger ydelserne, der skal udbetales til indehavere af securitiseringspositioner i tilfælde af en forringelse af kreditkvalitet i de underliggende eksponeringer.

g) Når der foreligger en ”clean-up call option”, skal følgende betingelser endvidere være opfyldt:

i. Den pågældende ”clean-up call option” kan benyttes, når den eksponeringsleverende virksomhed ønsker det.
ii. Den pågældende ”clean-up call option” kan kun udnyttes, når 10 pct. eller derunder af den oprindelige værdi af de securitiserede eksponeringer stadig er udbetalt.
iii. Den pågældende ”clean-up call option” må ikke være udformet med henblik på at undgå fordeling af tab på securitiseringspositioner, som indehaves af investorer, herunder securitiseringspositioner i form af kreditforbedringsar-rangementer, eller på anden vis være udformet med henblik på at yde kreditforbedring.

9) Hvis den eksponeringsleverende virksomhed udelukker de securitiserede eksponeringer ved opgørelse af de risikovægtede poster, samt, hvor relevant, ved beregningen af forventet tab i overensstemmelse med pkt. 4, skal den opgøre de risikovægtede poster for eventuelle egne securitiseringspositioner i overensstemmelse med bestemmelserne herom i pkt. 39-75, eller hvor relevant pkt. 76-111.

10) Hvis den eksponeringsleverende virksomhed ikke kan udelukke de securitiserede eksponeringer i henhold til pkt. 4, skal virksomheden ikke opgøre de risikovægtede poster for eventuelle egne securitiseringspositioner, samt, hvor relevant, de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer i henhold til pkt. 59-75 og 76-111.

11) En eksponeringsleverende virksomhed, eller en organiserende virksomhed, der anvender bestemmelsen i pkt. 4 ved opgørelsen af de risikovægtede poster, eller har solgt instrumenter fra sin handelsbeholdning til en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE) med det resultat, at virksomheden ikke længere er forpligtet til at være i besiddelse af basiskapital i relation til den risiko, der knytter sig til disse instrumenter, må ikke, med henblik på at reducere investorernes potentielle eller faktiske tab, yde støtte til securitiseringen ud over sine kontraktlige forpligtelser.

12) Opfylder den eksponeringsleverende virksomhed eller den organiserende virksomhed ikke pkt. 11, skal den opgøre de risikovægtede poster for alle de securitiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede. Virksomheden skal offentliggøre, at den har ydet ikke-kontraktbaseret støtte, og hvad virkningen på solvensen som følge heraf har været.

Syntetiske securitiseringer

13) En eksponeringsleverende virksomhed til en syntetisk securitisering kan beregne størrelsen af de risikovægtede eksponeringer og i givet fald størrelsen af de forventede tab for de securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med pkt. 9, hvis betingelserne i pkt. 17 samt en af følgende betingelser er opfyldt:

a) En betydelig kreditrisiko anses for at være overført til tredjeparter, enten ved hjælp af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning.

b) Den eksponeringsleverende virksomhed anvender en risikovægtning på 1.250 pct. for alle sine securitiseringspositioner i securitiseringen eller fratrækker disse securitiseringspositioner i basiskapitalen.

14) En betydelig kreditrisiko anses at være overført i følgende tilfælde, jf. dog pkt. 15 og 16:

a) de risikovægtede engagementsværdier af de mezzaninsecuritiseringspositioner, som den eksponeringsleverende virksomhed besidder i securitiseringen, overskrider ikke 50 pct. af de risikovægtede engagementsværdier af alle mezzaninsecuritiseringspositioner i securitiseringen.

b) hvis der ingen mezzaninsecuritiseringspositioner er i en given securitisering, den eksponeringsleverende virksomhed samtidig kan påvise, at engagementsværdien af de securitiseringspositioner, som ville medføre et fradrag i basiskapitalen eller have en risikovægtning på 1.250 pct., overstiger et velfunderet skøn over det forventede tab på de securitiserede eksponeringer væsentligt, og den eksponeringsleverende virksomhed ikke besidder mere end 20 pct. af engagementsværdien af de securitiseringspositioner, som ville medføre et fradrag i basiskapitalen eller have en risikovægtning på 1.250 pct.

15) Uanset pkt. 14 kan Finanstilsynet dog beslutte, at der ikke er sket en betydeligoverførsel af kreditrisiko, hvis reduktionen i den risikovægtede værdi af eksponeringen, som den eksponeringsleverende virksomhed ville kunne opnå ved securitiseringen, ikke er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter.

16) En betydelig kreditrisiko kan endelig anses for at være overført, hvis det godtgøres over for Finanstilsynet, at en virksomhed har politikker og metoder, som sikrer, at en eventuel reduktion af kapitalkrav, som det eksponeringsleverende institut opnår ved securitiseringen, er underbygget af en tilsvarende kreditrisikooverførsel til tredjeparter. Finanstilsynet anser kun dette for godtgjort, hvis den eksponeringsleverende virksomhed kan påvise, at kreditrisikooverførslen til tredjeparter også er anerkendt i forbindelse med virksomhedens interne risikostyring og dets allokering af den interne kapital.

17) Ud over betingelserne i pkt. 13, litra a eller b skal følgende betingelser være opfyldt, for at den eksponeringsleverende virksomhed kan anvende pkt. 13:

a) Dokumentationen vedrørende securitiseringen afspejler transaktionens økonomiske substans.

b) De kreditrisikoreducerende metoder, gennem hvilken kreditrisikoen er overført, opfylder bestemmelserne i bilag 7, og, hvor relevant, bilag 9 om anerkendelse af og minimumskravene for garantier, kreditderivater og sikkerhedsstillelse. For så vidt angår dette pkt. anerkendes et SSPE ikke som udsteder af garantier eller kreditderivater.

c) Instrumenterne, der anvendes til overførsel af kreditrisikoen, indeholder ikke betingelser eller vilkår, som:

i. indeholder høje tærskelværdier for, hvornår kreditrisikoafdækningen kan udløses, hvis en kreditbegivenhed indtræffer,
ii giver mulighed for at ophæve kreditrisikoafdækningen som følge af en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet,
iii. stiller krav om, at securitiseringspositionen skal forbedres af den eksponeringsleverende virksomhed – dette gælder dog ikke eventuelle bestemmelser om førtidsindfrielse – eller
iv. øger virksomhedens omkostninger til kreditrisikoafdækning eller ydelserne der skal udbetales til indehavere af securitiseringspositioner i tilfælde af en forringelse af de underliggende eksponeringers kreditkvalitet.

d) Virksomheden skal indhente en udtalelse fra en kvalificeret advokat, hvori det bekræftes, at kreditrisikoafdækningen kan håndhæves i alle relevante retsom-råder.

18) Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer, der opfylder kravene i pkt. 13-17 skal den eksponeringsleverende virksomhed anvende de relevante beregningsmetoder, der fremgår af pkt. 39-111, og ikke den metode, der fremgår af bilag 3 og 7, eller, hvor relevant, bilag 8 og 9. Anvender virksomheden IRB-metoden for kreditrisiko, jf. §§ 19-33, skal det forventede tab for de securitiserede eksponeringer, der opfylder kravene i pkt. 13, sættes til nul.

19) Bestemmelserne i pkt. 10-12 gælder tilsvarende i forbindelse med syntetiske securitiseringer.

20) Virksomheden skal tage hensyn til eventuel løbetidsmismatch mellem kreditrisikoafdækningen, der anvendes til opdelingen af de securitiserede eksponeringer i trancher, og de securitiserede eksponeringer i overensstemmelse med pkt. 21 og 22.

21) Som løbetid for de securitiserede eksponeringer anvendes den længste løbetid for disse eksponeringer, dog højst fem år. Løbetiden for kreditrisikoafdækningen skal fastsættes i overensstemmelse med bilag 7.

22) Den eksponeringsleverende virksomhed skal ved opgørelsen af de risikovægtede poster for trancher, der tillægges en risikovægt på 1.250 pct., ikke tage hensyn til løbetidsmismatch. For alle andre trancher skal den eksponeringsleverende virksomhed anvende den behandling af løbetidsmismatch, som er angivet i bilag 7 i overensstemmelse med følgende formel:
 
BP27_8_11.jpg Size: (308 X 16)
RW* er de risikovægtede poster, der skal indgå i opgørelsen af virksomhedens solvens,
RW(Ass) er de risikovægtede poster for eksponeringerne, hvis de ikke var securitiseret, beregnet pro rata,
RW(SP) er det risikovægtede poster beregnet i henhold til pkt. 39-111, hvis der ikke var tale om løbetidsmismatch,
T er løbetiden for de underliggende eksponeringer udtrykt i år,
t er løbetiden for kreditrisikoafdækningen udtrykt i år, og
t* er 0,25.

Krav til investorer

23) Andre virksomheder end eksponeringsleverende eller organiserende virksomheder eller oprindelige långivere må kun eksponeres for kreditrisikoen ved en securitiseringsposition i eller uden for sin handelsbeholdning, hvis den eksponeringsleverende virksomhed, den organiserende virksomhed eller den oprindelige långiver har givet et udtrykkeligt tilsagn til virksomheden om, at den på løbende basis vil tilbageholde en betydelig nettokapitalandel, som ikke må være på mindre end 5 pct.

24) Ved tilbageholdelse af en betydelig nettokapitalandel forstås:

a) Tilbageholdelse af mindst 5 pct. af den nominelle værdi af hver af de trancher, der er solgt eller overført til investorerne,

b) tilbageholdelse af den eksponeringsleverende virksomheds andel på mindst 5 pct. af de securitiserede eksponeringers nominelle værdi i tilfælde af securitiseringer i forbindelse med revolverende eksponeringer,

c) tilbageholdelse af tilfældigt udvalgte eksponeringer svarende til mindst 5 pct. af det nominelle beløb af securitiserede eksponeringer, når sådanne eksponeringer ellers ville være blevet securitiseret i securitiseringen, forudsat at antallet af potentielt securitiserede eksponeringer er på mindst 100 ved eksponeringens indgåelse, eller

d) tilbageholdelse af first loss-tranchen og om nødvendigt andre trancher med samme eller en strengere risikoprofil end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, og som ikke forfalder tidligere end de trancher, der er overført eller solgt til investorer, således at tilbageholdelsen i alt svarer til mindst 5 pct. af de securitiserede eksponeringers nominelle værdi.

25) Nettokapitalandelen måles ved eksponeringens indgåelse og opretholdes på løbende basis. Den er ikke omfattet af nogen kreditrisikoreduktion, korte positioner eller andre former for afdækning. Nettokapitalandelen måles udfra de ikke-balanceførte posters nominelle værdi.

26) Ved løbende basis forstås at tilbageholdte positioner eller engagementer ikke afdækkes eller sælges.

27) Kravene om tilbageholdelse/selvrisiko må ikke bringes i anvendelse flere gange

28) Hvis en modervirksomhed i EU, et finansielt holdingselskab i EU eller et af dets datterselskaber som eksponeringsleverende eller organiserende virksomhed securitiserer eksponeringer fra flere virksomheder, investeringsselskaber eller andre finansieringsinstitutter, der er under tilsyn på et konsolideret grundlag, kan kravet i pkt. 23 opfyldes på grundlag af den tilknyttede modervirksomhed i EU’s eller det finansielle holdingselskab i EU’s konsoliderede situation. Dette gælder kun, hvis de virksomheder, investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter, der har oprettet de securitiserede eksponeringer, har forpligtet sig til at opfylde kravene i pkt. 34 og rettidigt meddele den eksponeringsleverende eller organiserende virksomhed og modervirksomheden i EU eller det finansielle holdingselskab i EU de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i pkt. 35.

29) Pkt. 23-27 finder ikke anvendelse, når de securitiserede eksponeringer er fordringer eller eventualfordringer på eller fuldt ud, betingelsesløst og uigenkaldeligt garanteret af:

a) centralregeringer eller centralbanker,

b) regionale regeringer, lokale myndigheder og offentlige virksomheder i lande inden for Den Europæiske Union,

c) institutter, der er tillagt en risikovægt på 50 pct. i henhold til pkt. 39-75, eller

d) multilaterale udviklingsbanker.

30) Pkt. 23-27 gælder ikke for:

a) transaktioner baseret på et klart, gennemsigtigt og tilgængeligt indeks, hvor de underliggende referenceenheder er identiske med dem, der udgør et indeks over enheder, der handles bredt, eller som er andre omsættelige værdipapirer end securitiseringspositioner, eller

b) syndikerede lån, erhvervede fordringer eller credit default swaps, når disse instrumenter benyttes til at gruppere og/eller afdække en securitisering, der er omfattet af pkt. 23.

31) Inden virksomheder investerer, og efter de har investeret, skal de kunne demonstrere over for Finanstilsynet, at de har en bred og indgående forståelse af og har gennemført formelle politikker og procedurer, der er relevante for deres positioner i og uden for handelsbeholdningen, og som står i rimeligt forhold til risikoprofilen af deres investeringer i securitiserede positioner, til analyse og registrering af:

a) oplysninger, der er offentliggjort i henhold til pkt. 23-27 af eksponeringsleverende eller organiserende virksomheder for at angive den nettokapitalandel, de opretholder på løbende basis i securitiseringen,

b) risikokarakteristikken ved den individuelle securitiseringsposition,

c) risikokarakteristikken ved de underliggende eksponeringer i securitiseringspositionen,

d) omdømmet og tabserfaringerne ved tidligere securitiseringer hos eksponeringsleverende eller organiserende virksomheder i de relevante underliggende engagementsklasser i securitiseringspositionen,

e) de eksponeringsleverende eller organiserende virksomheders eller deres agenters eller rådgiveres erklæringer og offentliggørelser om den rettidige omhu, de har udvist med hensyn til de securitiserede eksponeringer, og i givet fald kvaliteten af sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede eksponeringer,

f) i givet fald de metodologier og det begrebsapparat, som vurderingen af sikkerhedsstillelsen til støtte for de securitiserede eksponeringer er baseret på, og de politikker, den eksponeringsleverende eller organiserende virksomhed har indført for at sikre vurderingsmandens uafhængighed, og

g) alle de strukturelle karakteristika ved securitiseringen, som væsentligt vil kunne påvirke ydeevnen i virksomhedens securitiseringsposition.

32) Virksomheder skal regelmæssigt gennemføre egne stresstest, som passer til deres securitiseringspositioner. Med henblik herpå kan virksomheder basere sig på finansielle modeller, der er udviklet af et kreditvurderingsinstitut, forudsat at virksomhederne på anmodning kan demonstrere, at de har udvist rettidig omhu, inden de foretog investeringer, for at validere de relevante forudsætninger for og struktureringer af modellerne og for at forstå metodologien, forudsætningerne og resultaterne.

33) Andre virksomheder end eksponeringsleverende eller organiserende virksomheder eller oprindelige långivere skal indføre formelle procedurer, som passer til deres positioner i og uden for handelsbeholdningen, og som står i et rimeligt forhold til risikoprofilen af deres investeringer i securitiserede positioner, for på løbende basis og rettidigt at overvåge ydeevneoplysninger om de underliggende eksponeringer i deres securitiseringspositioner. Hvor dette er relevant, skal dette omfatte engagementstypen, procentdelen af lån, der er forfalden med mere end 30, 60 og 90 dage, misligholdelsessatser, forudbetalingssatser, overtagne lån, sikkerhedsstillelsestype og besiddelsen heraf, frekvensfordelingen af kreditvurderinger og andre målinger af kreditværdigheden for de underliggende eksponeringer, den erhvervsmæssige og geografiske diversificering og frekvensfordelingen af belåningsprocenten med udsvingsbånd, der fremmer en hensigtsmæssig følsomhedsanalyse. Udgøres de underliggende eksponeringer selv af securitiseringspositioner, skal virksomhederne ikke kun modtage de i dette pkt. omhandlede oplysninger om de underliggende securitiseringstrancher, såsom emittentens navn og kreditkvaliteten, men også om de særlige karakteristika ved og ydeevnen i de puljer, der ligger til grund for disse securitiseringstrancher.

34) Virksomhederne skal have en indgående forståelse af alle strukturelle træk ved en securitisationstransaktion, som i væsentlig grad ville indvirke på ydeevnen af deres eksponeringer i transaktionen, såsom det aftalemæssige »vandfald« og udløsningstærskler i relation til »vandfald«, forbedringer af kreditværdigheden, forbedringer af likviditeten, markedsværdiudløsningstærskler og handelsspecifik definition af default.

35) Organiserende og eksponeringsleverende virksomheder skal anvende de samme sunde og veldefinerede kriterier for kreditgivning i overensstemmelse med kravene i § 71, stk. 1, nr. 1-8, i lov om finansiel virksomhed på eksponeringer, der skal securitiseres, som de anvender på eksponeringer, der skal holdes uden for deres handelsbeholdning. Med henblik herpå skal de samme processer for godkendelse og, hvor dette er relevant, for ændring, fornyelse og refinansiering af kreditter anvendes af de eksponeringsleverende og organiserende virksomheder. Virksomhederne skal også anvende de samme analysestandarder på andele eller tegninger i securitisationsemissioner, der købes fra tredjemand, uanset om sådanne andele eller tegninger skal besiddes inden for eller uden for deres egen handelsbeholdning.

36) I tilfælde hvor kravene i pkt. 35 ikke er opfyldt, kan pkt. 4 ikke anvendes af en eksponeringsleverende virksomhed, og denne eksponeringsleverende virksomhed har ikke ret til at udelukke de securitiserede eksponeringer ved beregningen af deres risikovægtede poster.

37) Organiserende og eksponeringsleverende virksomheder skal oplyse investorer om omfanget af deres tilsagn i henhold til pkt. 23 om at bibeholde en nettokapitalandel i securitisationen. Organiserende og eksponeringsleverende virksomheder skal sikre, at potentielle investorer har umiddelbar adgang til alle væsentlige og relevante data om kreditkvaliteten og ydeevnen i de enkelte underliggende eksponeringer, likviditetsstrømme og sikkerhedsstillelser til støtte for en securitisationsposition samt til alle oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre omfattende og informerede stresstest på likviditetsstrømmene og sikkerhedsstillelsesværdierne til støtte for de underliggende eksponeringer. Med henblik herpå defineres de væsentlige og relevante data ved securitiseringspositionens indgåelse og om nødvendigt derefter alt efter securitiseringens karakter.

38) Finanstilsynet kan beslutte at suspendere kravene i bilag 11, pkt. 23 – 37 midliertidigt i perioder med generel markedslikviditetsstress.

Behandling af securitiseringspositioner for standardinstitutter

39) Hvis virksomheden anvender standardmetoden for kreditrisiko (standardinstitutter), jf. § 9-18, skal den opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner i henhold til bestemmelserne i pkt. 40-75.

40) Det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition skal opgøres ved at multiplicere eksponeringens størrelse, jf. pkt. 42-48, med en risikovægt baseret på positionens kreditkvalitet, som kan bestemmes ud fra en rating fra et godkendt kreditvurderingsinstitut eller på anden vis, jf. pkt. 49-56.

41) En eksponeringsleverende virksomhed eller en organiserende virksomhed, der lader revolverende eksponeringer indgå i en securitisering, der omfatter en mulighed for førtidsindfrielse, skal endvidere opgøre de risikovægtede poster for henholdsvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 59-75.

Eksponeringens størrelse (standardinstitutter)

Generelt (standardinstitutter)

42) Eksponeringens størrelse for en balanceført securitiseringsposition opgøres til dens værdi opgjort i henhold til regnskabsbestemmelserne.

43) Eksponeringens størrelse for en ikke-balanceført securitiseringsposition opgøres til dens nominelle værdi, bortset fra securitiseringspositioner i form af visse likviditetsfaciliteter, jf. pkt. 46-48.

44) Eksponeringens størrelse for en securitiseringsposition, der er opstået gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter, som fremgår af bilag 17, opgøres i overensstemmelse med § 42 eller, hvor relevant, §§ 45 og 46.

45) Har en virksomhed to eller flere overlappende positioner inden for en securitisering, skal den, for så vidt angår de overlappende positioner, ved opgørelsen af de risikovægtede poster kun medtage den position eller dele af en position, der giver de høje-ste risikovægtede poster. Virk-somheden kan her tage højde for et overlap imellem risikovægtede poster for specifik risiko for positioner i handelsbeholdningen, og risikovægtede poster for positioner uden for handelsbeholdningen under forudsætning af, at virksomheden er i stand til at beregne og sammenligne de risikovægtede poster, samt hvis relevant eventuelle fradrag i kapitalen for securitiseringspositioner, for de relevante positioner. Med henblik på dette punkt betegner ”overlappende”, at positionerne helt eller delvist repræsenterer en eksponering for samme risiko, således at der i den overlappende del er tale om en og samme eksponering. Hvor bestemmelsen i bilag 5, punkt 10 sidste punktum, gælder for positioner i gældsinstrumenter udstedt under ABCP-programmer, kan virksomheden med Finanstilsynets godkendelse ved beregning af de risikovægtede poster for gældsinstrumenterne anvende den risikovægt, der anvendes til en likviditetsfacilitet, der rangerer sideordnet med gældsinstrumenterne, således at disse danner en overlappende position og forudsat, at 100 pct. af gældsinstrumenterne udstedt under ABCP-programmet er dækket af likviditetsfaciliteter.

Likviditetsfaciliteter (standardinstitutter)

46) Når følgende betingelser er opfyldt, bestemmes eksponeringens værdi ved at anvende en konverteringsfaktor på 50 pct. på en likviditetsfacilitets nominelle beløb

a) Dokumentationen for likviditetsfaciliteten skal entydigt identificere og afgrænse de omstændigheder, hvorunder faciliteten kan udnyttes.

b) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten for at yde kreditstøtte ved at dække tab, der allerede er opstået på det tidspunkt, hvor faciliteten udnyttes - f.eks. ved at stille likviditet til rådighed i forbindelse med misligholdte eksponeringer på tidspunktetet for udnyttelsen af faciliteten eller ved at erhverve aktiver til mere end deres dagsværdi.

c) Faciliteten må ikke anvendes til at stille permanent eller regelmæssig finansiering til rådighed for securitiseringen.

d) Tilbagebetaling af trækninger på faciliteten må ikke være efterstillet investorers fordringer, bortset fra fordringer, der opstår i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende renter eller valuta, gebyrer eller andre tilsvarende betalinger, og den må heller ikke være genstand for eftergivelse eller udsættelse.

e) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten, efter at alle muligheder for kreditforbedring, som likviditetsfaciliteten kan være omfattet af, er udtømt.

f) Faciliteten skal omfatte en bestemmelse, der medfører en automatisk reduktion af det beløb, der kan udnyttes, svarende til størrelsen af misligholdte eksponeringer, eller hvor puljen af de securitiserede eksponeringer består af ratede instrumenter, en bestemmelse der medfører, at faciliteten ophæves, hvis den gennemsnitlige kvalitet af puljen falder til under ”investment grade”.

47) For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, som kan ophæves betingelsesløst, og som opfylder betingelserne i pkt. 46, kan anvendes en konverteringsfaktor på 0 pct. på likviditetsfacilitetens nominelle værdi, forudsat at tilbagebetaling af træk på faciliteten har forrang frem for andre fordringer på betalingerne fra de securitiserede eksponeringer.

48) For likviditetsfaciliteter, der ikke opfylder betingelserne i pkt. 46, samt for ratede likviditetsfaciliteter skal anvendes en konverteringsfaktor på 100 pct.

Risikovægte (standardinstitutter)

Generelt (standardinstitutter)

49) Virksomheden skal opgøre det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition eller en resecuritiseringsposition, med en rating fra et godkendt kreditvurderingsinstitut, jf. bilag 6, ved at anvende en risikovægt i overensstemmelse med tabel 1, jf. dog pkt. 51.

Tabel 1

Kreditkvalitetstrin
1
2
3
4
(undtagen kortsigterede kreditvurderinger)
Øvrige
kvalitetstrin
Securitiseringsposition
20 %
50 %
100 %
350 %
1.250 %
Resecuritiseringsposition
40 %
100 %
225 %
650 %
1.250 %

50) Virksomheden skal anvende en risikovægt på 1.250 pct. for ikke ratede securitiseringspositioner, jf. dog pkt. 51-55.

51) Uanset bestemmelserne i pkt. 49 og 50 kan de risikovægtede poster for securitiseringspositionerne hos en eksponeringsleverende eller en organiserende virksomhed begrænses til den størrelse, som de risikovægtede poster for de securitiserede ekspo-neringer ville antage, hvis de ikke var securitiserede. I denne forbindelse forudsættes anvendelse af en risikovægt på 150 pct. for securitiserede eksponeringer i restance.

52) Uanset bestemmelsen i pkt. 50 kan virksomheden, for en ikke-rated securitiseringsposition, forudsat at sammensætningen af de securitiserede eksponeringer til enhver tid er kendt, anvende følgende risikovægt: Den vægtede, gennemsnitlige risikovægt for de securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede, multipliceret med en koncentrationsfaktor. Koncentrationsfaktoren fastsættes til summen af de nominelle værdier af alle trancher divideret med summen af de nominelle værdier af de trancher i securitiseringen, som er efterstillet eller ligestillet med tranchen, i hvilken securitiseringspositionen indehaves, inklusive den pågældende tranche. Den resulterende risi-kovægt må ikke være højere end 1.250 pct. eller lavere end en risikovægt, der finder anvendelse på en foranstillet tranche med rating.

Securitiseringspositioner i et ABCP-program (standardinstitutter)

53) Virksomheden kan for securitiseringspositioner i et ABCP-program, der opfylder betingelserne i pkt. 54, anvende den højeste værdi af henholdsvis 100 pct. og den højeste risikovægt, der ville skulle anvendes på en af de securitiserede eksponeringer i henhold til bestemmelserne i bilag 3.

54) Hvis behandlingen i pkt. 53 skal finde anvendelse, skal securitiseringspositionen opfylde følgende vilkår:

a) Positionen skal være i en tranche, der økonomisk er placeret i en second loss-position eller bedre inden for securitiseringen, og first loss-tranchen skal yde en relevant kreditforbedring af second loss-tranchen.

b) Positionens kreditkvalitet skal svare til ”investment grade”.

c) Virksomheden må ikke ligge inde med en position i first loss-tranchen.

Ikke-ratede likviditetsfaciliteter (standardinstitutter)

55) Risikovægten for en position i en ikke-rated likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i pkt. 46, skal sættes til den højeste risikovægt, der ville skulle anvendes på en af de securitiserede eksponeringer i henhold til bilag 3.

Kreditrisikoafdækning for securitiseringspositioner (standardinstitutter)

56) Ved opgørelse af de risikovægtede poster for en securitiseringsposition kan virksom-heden med regne effekten af kreditrisikoafdækning i henhold til bestemmelserne i bilag 7 og 10.

57) Ved opgørelse af værdien af securitisationspositioner, for hvilke der tillægges en risikovægt på 1.250 pct., kan kreditinstituttet, i stedet for at medtage positionen i beregningen af størrelsen af de risikovægtede poster, fratrække eksponeringens værdi i basiskapitalen. I den forbindelse kan virksomheden medregne effekten af kreditrisikoafdækning i overensstemmelse med punkt 56.

58) Når et kreditinstitut benytter sig af muligheden for fradrag i basiskapitalen, skal der i forbindelse med punkt 51 fratrækkes 12,5 gange det beløb, der fratrækkes i basiskapitalen, fra det beløb, der er specificeret i punkt 51, når disse positioner er indregnet heri.

Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (standardinstitutter)

59) En eksponeringsleverende virksomhed og en organiserende virksomhed, der er omfattet af pkt. 41, skal opgøre de risikovægtede poster for henholdsvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 60-75.

60) Ved en revolverende eksponering forstås en eksponering, hvor kundens udestående kan variere som følge af, at kunden kan vælge at låne og tilbagebetale op til en aftalt beløbsgrænse. Ved en mulighed for førtidsindfrielse forstås en kontraktbestemmelse, som stiller krav om, at investorernes securitiseringspositioner indfries eller ophører inden den oprindeligt anførte udløbsdato, hvis angivne begivenheder indtræffer.

61) Ved securitiseringer, hvor de securitiserede eksponeringer omfatter både revolverende og ikke-revolverende eksponeringer, skal den eksponeringsleverende virksomhed anvende den behandling, der beskrives i pkt. 62-75, på den del af den underliggende pulje af eksponeringer, der omfatter revolverende eksponeringer.

62) Den eksponeringsleverende virksomhed er undtaget fra at opgøre de risikovægtede poster for den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse ved følgende typer af securitiseringer:

a) Securitiseringer af revolverende eksponeringer, hvor investorerne forbliver fuldt eksponerede mod fremtidige trækninger foretaget af låntagere, således at risikoen på de underliggende eksponeringer ikke vender tilbage til den eksponeringsleverende virksomhed, heller ikke hvis der forekommer en førtidsindfrielse.

b) Securitiseringer, hvor en mulighed for førtidsindfrielse udelukkende udløses af begivenheder, der ikke har nogen sammenhæng med, hvordan de securitiserede eksponeringer eller den eksponeringsleverende virksomhed klarer sig, f.eks. væsentlige ændringer i skattelovgivning eller anden lovgivning.

63) Ved den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse forstås den nominelle størrelse af den andel af puljen af trukne beløb på revolverende eksponeringer omfattet af securitiseringen, hvor den pågældende andel bestemmer den del af betalingsstrømmen fra hovedstol, renter og øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til indehavere af securitiseringspositioner, og som ikke er efterstillet investorernes kapitalinteresse.

64) Ved investorernes kapitalinteresse forstås den nominelle størrelse af den resterende andel af puljen af trukne beløb på de securitiserede eksponeringer, der er omfattet af securitiseringen, dvs. den andel, der giver anledning til betalingsstrømme, der er til rådighed for indehavere af securitiseringspositioner.

65) Puljen af trukne beløb på de revolverende eksponeringer i pkt. 63 og 64 opgøres efter bestemmelserne i pkt. 42-45.

66) Eksponeringer, der knytter sig til den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse, behandles ikke som en securitiseringsposition, men som en pro rata-eksponering mod de securitiserede eksponeringer, som om disse ikke var omfattet af securitiseringen, jf. bilag 3.

67) De risikovægtede poster for investorernes kapitalinteresse skal opgøres ved, at investorernes kapitalinteresse multipliceres med produktet af den relevante konverteringsfaktor, som fastsat efter bestemmelserne i pkt. 68-73, og den vægtede gennemsnitlige risikovægt, der ville finde anvendelse på de securitiserede eksponeringer, hvis disse ikke var securitiserede.

68) De risikovægtede poster for investorernes kapitalinteresse skal opgøres ved, at investorernes kapitalinteresse multipliceres med produktet af den relevante konverteringsfaktor, som fastsat efter bestemmelserne i pkt. 68-73, og den vægtede gennemsnitlige risikovægt, der ville finde anvendelse på de securitiserede eksponeringer, hvis disse ikke var securitiserede.

Tabel 2

 
Securitisering omfattet af en kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse, jf. pkt. 71
Securitisering omfattet af en ikke-kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse
Tre-måneders gennemsnitlig mer-spread
Konverteringsfaktor (pct.)
Konverteringsfaktor (pct.)
Over niveau A
0
0
Niveau A
1
5
Niveau B
2
15
Niveau C
10
50
Niveau D
20
100
Niveau E
40
100

69) I tabel 2 betegner Niveau A niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 133,33 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes (tilbage-holdelsespunktet), jf. pkt. 70, men ikke under 100 pct. af dette niveau. Niveau B betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 100 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes, men ikke under 75 pct. af dette niveau. Niveau C betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 75 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes, men ikke under 50 pct. af dette niveau. Niveau D betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 50 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes, men ikke under 25 pct. af dette niveau. Niveau E betegner niveauer for et tre måneders gennemsnitlig mer-spread, der er lavere end 25 pct. af det niveau, hvor mer-spreadet tilbageholdes.

70) Tilbageholdelsestidspunktet, der ligger til grund for opgørelsen af niveauerne for mer-spread i tabel 2 er det niveau for mer-spread, hvor det ifølge kontrakten kræves, at mer-spreadet tilbageholdes. Hvis kontraktvilkårene ikke kræver, at mer-spreadet tilba-geholdes, fastsættes tilbageholdelsestidspunktet til 4,5 procentpoint højere end det niveau for mer-spread, hvor en førtidsindfrielse ifølge kontrakten udløses.

71) En mulighed for førtidsindfrielse anses for kontrolleret, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Den eksponeringsleverende virksomhed har udarbejdet en kapitalplan og likviditetsplan med henblik på at sikre, at den råder over tilstrækkelig kapital og likviditet i tilfælde af førtidsindfrielse.

b) Under hele transaktionens varighed fordeles rentebetalinger, afdrag, udgifter, tab og resultat af inddrivelser pro rata mellem den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse på baggrund af udestående fordringer på et eller flere referencetidspunkter i hver måned.

c) Tilbagebetalingsperioden anses for tilstrækkelig til at 90 pct. af det samlede trukne beløb på de securitiserede eksponeringer (den eksponeringsleverende virksomheds og investorernes kapitalinteresse) ved begyndelsen af perioden for førtidsindfrielse enten tilbagebetales eller anerkendes som værende misligholdt.

d) Tilbagebetalingen sker ikke hurtigere, end den ville ske for en lineær tilbagebetaling i løbet af den periode, der fastsættes i litra c.

72) For alle øvrige securitiseringer af revolverende eksponeringer, der er omfattet af en kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse, skal anvendes en konverteringsfaktor på 90 pct.

73) For alle øvrige securitiseringer af revolverende eksponeringer, der er omfattet af en ikke-kontrolleret mulighed for førtidsindfrielse, skal anvendes en konverteringsfaktor på 100 pct.

74) For en eksponeringsleverende virksomhed, der skal opgøre de risikovægtede poster for securitiserede eksponeringer, der indgår i en securitisering for revolverende eksponeringer med mulighed for førtidsindfrielse, må de samlede risikovægtede poster for henholdsvis dens positioner i investorernes kapitalinteresse og de risikovægtede poster ikke være større end den højeste af følgende værdier:

a) De risikovægtede poster beregnet med hensyn til dens positioner i investorernes kapitalinteresse, eller

b) de risikovægtede poster, som skulle opgøres for de securitiserede eksponeringer, hvis de ikke var securitiserede med et beløb svarende til investorernes kapitalinte-resse.

75) Nettogevinster, der skyldes kapitalisering af fremtidige indtægter, som fratrækkes basiskapitalen i medfør af § 12, stk. 4, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital skal ikke medregnes ved opgørelsen af maksimumsbeløbet for de risikovægtede poster, der angives i pkt. 74.

Behandling af securitiseringspositioner for IRB-institutter

76) Hvis virksomheden anvender IRB-metoden for kreditrisiko (IRB-institutter), jf. §§ 19-33, skal den opgøre de risikovægtede poster for securitiseringspositioner i henhold til bestemmelserne i pkt. 77-111.

77) Det risikovægtede beløb for en securitiseringsposition skal opgøres ved at multiplicere eksponeringens størrelse, jf. pkt. 82-87, med en risikovægt baseret på positionens kreditkvalitet, som kan bestemmes ud fra en rating fra et godkendt kreditvurderingsinstitut eller på anden vis, jf. pkt. 88-106.

78) En eksponeringsleverende virksomhed eller en organiserende virksomhed, der lader revolverende eksponeringer indgå i en securitisering, der omfatter en mulighed for førtidsindfrielse, skal endvidere opgøre de risikovægtede poster for henholdsvis den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse og investorernes kapitalinteresse i overensstemmelse med bestemmelserne i pkt. 107-111.

79) De risikovægtede poster for en securitiseringsposition, der tillægges en risikovægt på 1.250 pct., kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle nedskrivninger eller anden værdiregulering, som virksomheden har foretaget med hensyn til de securitiserede eksponeringer. I den udstrækning der tages højde for nedskrivninger eller anden værdiregulering i denne forbindelse, skal der ikke tages hensyn til disse i forbindelse med beregningen, som angives i bilag 8, pkt. 256.

80) De risikovægtede poster for en securitiseringsposition kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle nedskrivninger eller anden værdiregulering, som virksomheden har foretaget med hensyn til securitiseringspositionen.

81) En eksponeringsleverende virksomhed, en organiserende virksomhed eller andre virksomheder, som kan opgøre Kirb, kan reducere de risikovægtede poster, som er opgjort for dens positioner i en securitisering, til den størrelse, der vil medføre et kapitalkrav, svarende til 8 pct. af de risikovægtede poster, som ville skulle opgøres, hvis de securitiserede eksponeringer ikke var securitiserede og placeret på virksomhedens balance plus de forventede tab for de pågældende eksponeringer.

Eksponeringens størrelse (IRB-institutter)

Generelt (IRB-institutter)

82) Eksponeringens størrelse for en balanceført securitiseringsposition opgøres til dens værdi før nedskrivning eller anden værdiregulering.

83) Eksponeringens størrelse for en ikke-balanceført securitiseringsposition opgøres til dens nominelle værdi, bortset fra securitiseringspositioner i form af visse likviditetsfaciliteter, jf. pkt. 85-87.

84) Bestemmelserne i pkt. 44 og 45 gælder tilsvarende for virksomheder, der anvender IRB-metoden.

Likviditetsfaciliteter (IRB-institutter)

85) For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der opfylder betingelserne i pkt. 46, kan anvendes en konverteringsfaktor på 0 pct. på likviditetsfacilitetens nominelle værdi.

86) For ikke-ratede likviditetsfaciliteter, der risikovægtes i henhold til bestemmelsen i pkt. 99, kan anvendes en konverteringsfaktor på 50 pct. på den nominelle værdi af likviditetsfaciliteten, hvis den oprindelige løbetid er på et år eller derunder. Hvis likviditetsfaciliteten opfylder betingelserne i pkt. 85, kan anvendes en konverteringsfaktor på 20 pct.

87) For alle andre likviditetsfaciliteter end de, der er nævnt i pkt. 85 og 86, anvendes en konverteringsfaktor på 100 pct.

Risikovægte (IRB-institutter)

Valg af metode (IRB-institutter)

88) En securitiseringsposition med rating fra et godkendt kreditvurderingsinstitut, jf. bilag 6, eller med en afledt ekstern rating, jf. pkt. 92, eller en overført ekstern rating, jf. pkt. 93 og 94, skal tildeles en risikovægt i overensstemmelse med ”den ratingbaserede metode”, som beskrives i pkt. 95-97.

89) Positioner uden rating fra et godkendt kreditvurderingsinstitut og uden en afledt ekstern rating, jf. pkt. 92, eller en overført ekstern rating, jf. pkt. 93 og 94, kan tildeles en risikovægt i overensstemmelse med ”tilsynsformelmetoden” som beskrevet i pkt. 98 og 99.

90) En virksomhed, der hverken er en eksponeringsleverende virksomhed eller en organiserende virksomhed, skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at benytte tilsynsformelmetoden.

91) Positioner uden rating fra et godkendt kreditvurderingsinstitut og uden en afledt ekstern rating, jf. pkt. 92, eller en overført ekstern rating, jf. pkt. 93 og 94, skal tildeles en risikovægt på 1.250 pct. i følgende tilfælde:

a) Virksomheden er en eksponeringsleverende eller en organiserende virksomhed, men er ikke i stand til at beregne Kirb under tilsynsformelmetoden.

b) Virksomheden er ikke en eksponeringsleverende eller en organiserende virksomhed og har ikke har fået tilladelse til at anvende tilsynsformelmetoden.

Afledte eksterne ratings

92) Når følgende operationelle minimumskrav er opfyldt, skal en ikke-rated position tildeles en rating, der svarer til den bedste rating, der er tildelt positioner i securitiseringen med en ekstern rating fra et godkendt kreditvurderingsinstitut (referencepositionerne), hvor disse positioner i alle henseender er efterstillet den pågældende ikke-ratede securitiseringsposition:

a) Referencepositionernes løbetid skal være lig med eller længere end for den pågældende ikke-ratede position.

b) Alle afledte ratings skal ajourføres løbende for at afspejle eventuelle ændringer i ratingen i referencepositionerne.

Overførte eksterne ratings for positioner i ABCP-programmer

93) Virksomheden kan søge om Finanstilsynets tilladelse til at anvende en overført rating, der udledes af en intern vurdering af positionens kreditkvalitet efter bestemmelserne i pkt. 94, for positioner uden en rating fra et godkendt kreditvurderingsinstitut i forbindelse med ABCP-programmer. Tilladelse kræver, at følgende betingelser er opfyldt:

a) Alle gældsinstrumenter, der udstedes under ABCP-programmet, skal være ratede af et godkendt kreditvurderingsinstitut.

b) Virksomheden skal kunne godtgøre overfor Finanstilsynet, at dens interne vurderinger af positionens kreditkvalitet afspejler den offentligt tilgængelige vurderingsmetode, der anvendes af et eller flere godkendte kreditvurderingsinstitutter i forbindelse med rating af værdipapirer med sikkerhed i eksponeringer af den type, der securitiseres. Kravet om, at kreditvurderingsinstituttets vurderingsmetode skal være offentligt tilgængelig, kan fraviges efter tilladelse fra Finanstilsynet, hvis der som følge af specifikke egenskaber ved securitiseringen - f.eks. en unik struktur - endnu ikke foreligger nogen offentligt tilgængelig kreditvurderingsmetode.

c) De kreditvurderingsinstitutter, som har udarbejdet en ekstern rating for de gældsinstrumenter, der er udstedt i forbindelse med ABCP-programmet, skal indgå blandt de kreditvurderingsinstitutter, som nævnes i litra b. De kvantitative faktorer - såsom stressfaktorer - som anvendes ved vurderingen af, om en position svarer til en bestemt kreditkvalitet, skal være mindst lige så forsigtige som de, der anvendes inden for den relevante vurderingsmetode af det pågældende kreditvurderingsinstitut.

d) Ved udviklingen af metoden for interne vurderinger skal virksomheden tage hensyn til relevante offentliggjorte ratingmetoder fra godkendte kreditvurderingsinstitutter, som vurderer gældsinstrumenter i ABCP-programmet. Virksomheden skal dokumentere, hvorledes dette gøres, og regelmæssigt ajourføre sammenligningen med relevante offentliggjorte ratingmetoder som beskrevet i litra g.

e) Metoden for interne vurderinger skal omfatte ratingklasser. Der skal være sammenhæng mellem disse ratingklasser og de godkendte kreditvurderingsinstitutters ratings. Denne sammenhæng skal dokumenteres.

f) Metoden for interne vurderinger skal anvendes i virksomhedens interne risikostyringsprocesser, herunder ved beslutningstagning, ledelsens information samt kapitalallokering.

g) De interne eller eksterne revisorer, et kreditvurderingsinstitut eller virksomhedens interne kreditrisikokontrolenhed eller risikostyringsenhed skal regelmæssigt foretage en gennemgang af metoden for interne vurderinger og kvaliteten af de interne vurderinger af kreditkvaliteten af virksomhedens eksponeringer mod et ABCP-program. Hvis virksomhedens kreditrisikokontrolenhed eller risikostyringsenhed foretager gennemgangen, skal disse være uafhængige af forretningsområdet for ABCP-programmet samt af kunderelationer.

h) Virksomheden skal registrere resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere metoden til interne vurderinger. Den skal foretage justeringer af metoden, når eksponeringernes kreditbonitet regelmæssigt adskiller sig fra boniteten i henhold til den interne rating.

i) ABCP-programmet skal være omfattet af retningslinjer for kreditgivning og investering. Når der skal træffes beslutning om erhvervelse af et aktiv, skal administratoren af ABCP-programmet vurdere, hvilken type aktiv der erhverves, typen og den økonomiske værdi af de eksponeringer, der opstår fra adgangen til likviditetsfaciliteter og kreditforbedringer, tabsfordelingen samt den juridiske og økonomiske isolering af de afledte aktiver fra den enhed, der sælger aktiverne. Der skal foretages en analyse af sælgeren af aktivets kreditrisikoprofil, som skal omfatte analyser af hidtidige og forventede økonomiske præstationer, den nuværende markedsposition, forventet fremtidig konkurrenceevne, gearing, betalingsstrømme, rentedækning og gældsrating. Desuden skal der foretages en gennemgang af sælgers kreditpolitik, kapacitet til at servicere sin udlånsportefølje og forretningsgange for inddrivelse af skyldige beløb og andre betalinger i tilknytning til de securitiserede aktiver.

j) ABCP-programmets kreditpolitik skal omfatte minimumskriterier for godkendelse af aktiver, som navnlig

i. udelukker erhvervelse af aktiver, som er i væsentlig restance, eller som er misligholdt,
ii. begrænser uforholdsmæssig koncentration på enkelte debitorer eller geografiske områder, og
iii. begrænser løbetiden på de aktiver, der kan erhverves.

k) ABCP-programmet skal omfatte forretningsgange for inddrivelse af skyldige beløb og andre betalinger i tilknytning til de securitiserede aktiver, der tager hensyn til administrationsselskabets operationelle kapacitet og kreditkvalitet. ABCP-programmet skal reducere risiko ved sælger og/eller administrationsselskabet gennem forskellige metoder, f.eks. bestemmelser relateret til den aktuelle kreditkvalitet, hvorefter foranstaltninger kan iværksættes med henblik på at sikre, at midler ikke tildeles de forkerte juridiske personer.

l) Det aggregerede tabsestimat for en pulje af aktiver, som ABCP-programmet overvejer at erhverve, skal tage hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kreditrisiko og udvandingsrisiko. Hvis omfanget af den kreditforbedring, som sælger står for, udelukkende er baseret på kreditrelaterede tab, skal der oprettes en separat reserve til udvandingsrisiko, hvis udvandingsrisikoen er væsentlig for den pågældende pulje af eksponeringer. Ved udmålingen af det krævede niveau for kreditforbedring skal programmet desuden gennemgå adskillige års historiske oplysninger, inklusiv tab, forfaldne beløb, udvandinger samt fordringernes omsætningshastighed.

m) ABCP-programmet skal indeholde bestemmelser i forbindelse med erhvervelse af eksponeringer med henblik på at begrænse følgerne af en potentiel forringelse af kreditkvaliteten af den underliggende portefølje, f.eks. om afvikling, hvis givne betingelser er ikke er opfyldt.

94) Virksomheden skal placere den ikke-ratede position i en af de ratingklasser, der beskrives i pkt. 93, litra e. Positionen skal tildeles en overført ekstern rating, der er den samme som den rating fra et godkendt kreditvurderingsinstitut, der svarer til det ratingniveau, der fastlægges i pkt. 93, litra e. Når denne overførte eksterne rating ved begyndelsen af securitiseringen svarer til ”investment grade”, kan den overførte eksterne rating anses som den samme som en ekstern rating foretaget af et godkendt kreditvurderingsinstitut i forbindelse med opgørelsen af de risikovægtede poster efter metoden i pkt. 95-97.

Den ratingbaserede metode (IRB-institutter)

95) Virksomheden skal opgøre det risikovægtede beløb for en rated securitiseringsposition eller resecuritiseringsposition, jf. pkt. 88, ved at anvende en risikovægt i overensstemmelse med tabel 3. Den relevante risikovægt ganges med en faktor på 1,06.

Tabel 3

Kreditkvalitetstrin
Securitiseringsposition
Resecuritiseringsposition
Kreditvurdering, som ikke er kortsigtet
Kortsigtet kreditvurdering
A
B
C
D
E
1
1
7 pct.
12 pct.
20 pct.
20 pct.
30 pct.
2
 
8 pct.
15 pct.
25 pct.
25 pct.
40 pct.
3
 
10 pct.
18 pct.
4
2
12 pct.
20 pct.
5
 
20 pct.
35 pct.
35 pct.
35 pct.
50 pct.
40 pct.
65 pct.
60 pct.
100 pct.
6
 
35 pct.
50 pct.
100 pct.
150 pct.
7
3
60 pct.
75 pct.
150 pct.
225 pct.
8
 
100 pct.
200 pct.
350 pct.
9
 
250 pct.
300 pct.
500 pct.
10
 
425 pct.
500 pct.
650 pct.
11
 
650 pct.
750 pct.
850 pct.
Alle andre og ikke ratede
1.250 pct.

96) Risikovægtene i søjle C i tabel 3 skal anvendes, når securitiseringspositionen ikke er en resecuritiseringsposition, og hvor det faktiske antal af securitiserede eksponeringer er mindre end seks. For øvrige positioner, som ikke er resecuritiseringspositioner, skal vægtningen i søjle B anvendes, medmindre positionen er i den bedst stillede tranche for en securitisering, i hvilket tilfælde vægtningen i søjle A skal anvendes. For resecuritiseringspositioner skal risikovægtningen i kolonne E anvendes, med mindre resecuritiseringsspositionen er i den bedst stillede tranche af resecuritiseringen, og ingen af de underliggende eksponeringer selv er resecuritiseringspositioner, i hvilket tilfælde søjle D skal anvendes. Ved afgørelse af, om en tranche er den bedst stillede, kan der ses bort fra forfaldne beløb under kontrakter vedrørende rente- og valutaderivater, forfaldne gebyrer eller tilsvarende betalinger. )

97) Ved beregning af det ”faktiske” antal securitiserede eksponeringer skal flere eksponeringer mod samme låntager behandles som en enkelt eksponering. Det ”faktiske” antal eksponeringer beregnes som:

   
BP27_8_12.jpg Size: (84 X 59)
 
 
,
 
hvor EADi udgør summen af eksponeringernes størrelser for alle eksponeringer mod den i'te låntager.
SåfrSåfremt porteføljeandelen forbundet med den største eksponering, C1, er tilgængelig, kan virsomheden beregne N som 1 / C1.

Tilsynsformelmetoden (IRB-institutter)

98) Risikovægten for en securitiseringsposition behandles i overensstemmelse med nedenstående tilsynsformelmetode, jf. dog pkt. 99. Risikovægten kan dog ikke være mindre end 20 pct. for henholdsvis resecuritiseringspositioner og 7 pct. for alle andre securitiseringspositioner.

   
 
Risikovægt = 12,5 *(S[L + T]- S[L])/T, hvor
   
 
T (tykkelsen af den tranche, hvor positionen holdes) måles som forholdet mellem tranchens pålydende beløb og summen af eksponeringernes størrelse for de securitiserede eksponeringer. I forbindelse med beregning af T skal eksponeringens størrelse for et afledt finansielt instrument, som fremgår af bilag 17, når den aktuelle genanskaffelsesværdi ikke er positiv, sættes til den potentielle, fremtidige krediteksponering beregnet i overensstemmelse med § 42 eller, hvor relevant §§ 45 og 46.
 
L (kreditforbedringsniveauet) måles som forholdet mellem det pålydende beløb for alle trancher, der er efterstillede den tranche, i hvilken positionen holdes, og summen af eksponeringernes størrelse for de securitiserede eksponeringer. Kapitaliserede fremtidige indtægter skal ikke medtages i beregningen af L. Forfaldne beløb fra modparter i forbindelse med de i bilag 17 nævnte afledte finansielle instrumenter, der udgør trancher, som er efterstillet den pågældende tranche, kan måles med deres aktuelle genanskaffelsesværdi (uden de potentielle fremtidige krediteksponeringer) ved beregning af kreditforbedringsniveauet, og hvor
BP27_8_13.jpg Size: (349 X 441)
 
Beta [x; a, b] refererer til den kumulative betafordeling med parametrene a og b evalueret ved x.
 
Kirbr er forholdet mellem (a) Kirb og (b) summen af eksponeringernes størrelse for de securitiserede eksponeringer. Kirbr udtrykkes som et decimaltal (f.eks. vil Kirb lig med 15 pct. af puljen blive udtrykt som en Kirbr på 0,15).
 
N er det ”faktiske” antal eksponeringer, som beregnes i henhold til pkt. 97. For resecuritiseringer skal virksomheden se på antallet af securitiseringspositioner i puljen og ikke på antallet af underliggende eksponeringer i den originale pulje, hvorfra de underliggende securitiseringspositioner stammer.
 
ELGD, det eksponeringsvægtede gennemsnitlige tab i tilfælde af misligholdelse, beregnes som følger:
   
   
BP27_8_14.jpg Size: (98 X 41)
   
 
hvor LGDi repræsenterer den gennemsnitlige LGD vedrørende alle eksponeringer med den i'te låntager, idet LGD fastsættes i overensstemmelse med IRB-metoden for kreditrisiko, jf. bilag 8. I forbindelse med resecuritisering anvendes en LGD på 100 pct. på de securitiserede positioner. Når risikoen for misligholdelse og udvanding for erhvervede fordringer behandles samlet inden for en securitisering (hvor man f.eks. kan benytte en enkelt reserve eller overdækning af sikkerhedsstillelse til at dække tabene fra begge kilder), skal LGDi-værdien angives som et vægtet gennemsnit af henholdsvis LGD-værdien for kreditrisikoen og LGD-værdien på 75 pct. for udvandingsrisikoen. Vægtene skal være de risikovægtede poster for henholdsvis kreditrisiko og udvandingsrisiko, som ville gælde, hvis de respektive risikotyper blev behandlet separat.
   
 
Anvendelse af forenklede inputs
 
Hvis eksponeringens størrelse for den største securitiserede eksponering ikke er større end 3 pct. af summen af eksponeringernes størrelse for alle de securitiserede eksponeringer, kan virksomheden i forbindelse med tilsynsformelmetoden sætte LGD til 50 pct. og N til enten
   
   
BP27_8_15.jpg Size: (240 X 41)
   
 
Eller
   
 
N=1/C 1
   
 
Hvor
   
 
C 1 angiver den største eksponerings andel af porteføljen, jf. pkt. 97.
 
C m er forholdet mellem summen af eksponeringernes størrelse for de største 'm' eksponeringer og summen af eksponeringernes størrelse for alle de securitiserede eksponeringer. Niveauet for 'm' kan fastsættes af virksomheden.
 
For securitiseringer, der omfatter detaileksponeringer, kan Finanstilsynet give tilladelse til at benytte tilsynsformelmetoden med følgende forenklinger: h = 0 og v = 0.

Særlige bestemmelser for likviditetsfaciliteter når Kirb ikke kan beregnes

99) Når det ikke er praktisk muligt for virksomheden at opgøre de risikovægtede poster for de securitiserede eksponeringer, som om de ikke var securitiserede, kan virksomheden ved opgørelse af de risikovægtede poster for en ikke-rated securitiseringsposition i form af en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i pkt. 46, undtagelsesvis og med Finanstilsynets tilladelse midlertidigt anvende den højeste risikovægt, der i hen-hold til bilag 3 ville skulle anvendes på en hvilken som helst af de securitiserede eks-poneringer, hvis ikke de var securitiserede. Eksponeringens størrelse skal opgøres efter metoden i pkt. 86.

Kreditrisikoafdækning for securitiseringspositioner (IRB-institutter)

100) Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for securitiseringspositioner kan virksomheden medregne effekten af følgende former for kreditrisikoafdækning under den ratingbaserede metode og tilsynsformelmetoden:

a) Garantier og kreditderivater, jf. bilag 7 eller, hvor relevant, bilag 9.

b) Finansielle sikkerheder, jf. bilag 7

c) Anden kreditrisikoafdækning, jf. bilag 7.

Den ratingbaserede metode

101) Når de risikovægtede poster opgøres ved hjælp af den ratingbaserede metode, kan eksponeringens størrelse og/eller de risikovægtede poster for en securitiseringsposition, som er dækket af kreditrisikoafdækning, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 7.

Tilsynsformelmetoden – fuld kreditrisikoafdækning

102) Når de risikovægtede poster opgøres ved hjælp af tilsynsformelmetoden, skal virksomheden bestemme den ”faktiske” risikovægt for positionen. Dette sker ved at dividere de risikovægtede poster for securitiseringspositionen med securitiseringspositionens størrelse, jf. pkt. 82-84, og gange resultatet med 100.

103) Når en securitiseringsposition er dækket af finansielle sikkerheder, credit linked notes eller anden kreditrisikoafdækning, jf. pkt. 100, skal de risikovægtede poster for securitiseringspositionen opgøres ved at gange værdien af den fuldt justerede størrelse af securitiseringspositionen E*, jf. bilag 7, pkt. 70, (hvor E er securitiseringspositionens størrelse, jf. pkt. 82-84), med den ”faktiske” risikovægt.

104) Når en securitiseringsposition er dækket af kreditrisikoafdækning i form af en garanti eller et kreditderivat, bortset fra en credit linked note, skal de risikovægtede poster for securitiseringspositionen opgøres ved at gange GA (garantien eller kreditderivatets dækning justeret for eventuelt valuta-mismatch og løbetids-mismatch, jf. bilag 7, pkt. 28) med beskyttelsesgiverens risikovægt. Dette beløb skal derefter lægges til det beløb, der opnås ved at gange securitiseringspositionens størrelse, jf. pkt. 82-84, fratrukket det dækkede beløb, GA, med den ”faktiske” risikovægt.

Tilsynsformelmetoden - delvis kreditrisikoafdækning

105) I øvrige tilfælde skal virksomheden behandle securitiseringspositionen som to eller flere positioner, og den ikke-dækkede del skal betragtes som positionen med den laveste kreditkvalitet. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for positionen med den laveste kreditkvalitet finder bestemmelserne i pkt. 98 anvendelse, dog med følgende ændringer:

106) I øvrige tilfælde skal virksomheden behandle securitiseringspositionen som to eller flere positioner, og den ikke-dækkede del skal betragtes som positionen med den laveste kreditkvalitet. Ved opgørelsen af de risikovægtede poster for positionen med den laveste kreditkvalitet finder bestemmelserne i pkt. 98 anvendelse, dog med følgende ændringer:

a) T skal ændres til e*, når der er tale om finansielle sikkerheder, credit linked notes eller anden kreditrisikoafdækning, jf. pkt. 100, og til T-g, når der er tale kreditrisikoafdækning i form af en garanti eller et kreditderivat, bortset fra credit linked notes, hvor

i. e* betegner forholdet mellem E* og det samlede nominelle beløb i den underliggende pulje, hvor E* er den fuldt justerede størrelse af securitiseringspositionen, jf. bilag 7, pkt. 70, (hvor E er securitiseringspositionens størrelse), og
ii. g er forholdet mellem garantien eller kreditderivatets dækning, GA (justeret for valuta-mismatch og løbetids-mismatch, jf. bilag 7, pkt. 28) og summen af de securitiserede eksponeringers størrelse.

b) Når der er tale om garantier og kreditderivater, skal beskyttelsesgivers risikovægt anvendes på den del af positionen, der ikke falder inden for den justerede værdi for T, jf. litra a.

Supplerende bestemmelser ved securitisering af revolverende eksponeringer med førtidsindfrielse (IRB-institutter)

107) Bestemmelserne i pkt. 59-75 gælder tilsvarende for securitisering under IRB-metoden for kreditrisiko, dog skal pkt. 63-66 erstattes af pkt. 108-111.

108) Ved den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse forstås summen af:

a) Den nominelle størrelse af den andel af puljen af trukne beløb på revolverende eksponeringer omfattet af securitiseringen, hvor den pågældende andel bestemmer den del af betalingsstrømmen fra hovedstol, renter og øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til indehavere af securitiseringspositioner, og som ikke er efterstillet investorernes kapitalinteresse.

b) Den nominelle størrelse af den andel af puljen af utrukne beløb på revolverende eksponeringer omfattet af securitiseringen, som svarer til den andel, som den nominelle størrelse af den i litra a nævnte andel udgør af puljen af trukne beløb, og som ikke er efterstillet investorernes kapitalinteresse.

109) Ved investorernes kapitalinteresse forstås den nominelle størrelse af den andel af puljen af trukne beløb, der ikke falder ind under pkt. 108, litra a, plus størrelsen af den andel af puljen af utrukne forpligtelser, hvor de modsvarende trukne beløb er omfattet af securitiseringen, som ikke falder ind under pkt. 108, litra b.

110) Puljen af trukne beløb og utrukne forpligtelser på de revolverende eksponeringer i pkt. 108 og 110 opgøres efter bestemmelserne i pkt. 82-84.

111) Eksponeringer, der knytter sig til den del af den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse, som er omfattet af pkt. 108, litra a, behandles ikke som en securitiseringsposition, men som en pro rataeksponering mod de securitiserede eksponeringer, som om disse ikke var omfattet af securitiseringen, jf. bilag 8. Eksponeringer, der knytter sig til den del af den eksponeringsleverende virksomheds kapitalinteresse, som er omfattet af pkt. 108, litra b, opgøres som en pro rata-eksponering mod de utrukne beløb på de revolverende eksponeringer, hvis trukne beløb er omfattet af securitiseringen, jf. bilag 8.


Bilag 12

Positionsrisiko i handelsbeholdningen

Indholdsfortegnelse
Pkt.
   
Anvendelsesområde
1-4
   
Nettopositioner m.v.
5-8
   
Opgørelse af delta og deltaværdier for optioner og lignende derivater
9-10
   
Positionsrisiko for gældsinstrumenter
11-102
Positioner, der er omfattet
12
Opgørelse af nettopositioner
13-30
Behandling af kreditderivater ved opgørelse af positionsrisiko for gældsinstrumenter
31-41
Specifik risiko for gældsinstrumenter
42-61
Specifik risiko for gældsinstrumenter ved afdækning med kreditderivater
55-61
Generel risiko for gældsinstrumenter
62-105
Modificeret varighed
63
Beregning af modificeret varighed
64-68
Beretning af modificeret varighed for særlige instrumenter m.v.
69-74
Vægtning for forudsat renteændring
75-79
Beregning af matchede og umatchede positioner
80-85
Matchningens første trin
86-87
Matchningens andet trin
88-90
Matchningens tredje trin
91
Vægtning af matchede og umatchede positioner
92-93
Løbetid
94-105
Positionsrisiko for aktier
106-125
Positioner, der er omfattet
107
Opgørelse af nettopositioner
108-123
Specifik risiko for aktier
124
Generel risiko for aktier
125
   
Positioner i kollektive investeringsordninger
126-134
Generelle krav for kollektive investeringsordninger
130
Specifikke metoder for kollektive investeringsordninger
131-134

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positionsrisiko for gældsinstrumenter, aktier og andele i kollektive investeringsordninger, jf. § 35.

2) Bilagets bestemmelser omfatter ikke poster uden for handelsbeholdningen, jf. kapitel 3.

3) Bilagets bestemmelser omfatter ikke positioner, hvor virksomheden har tilladelse til at anvende interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller), jf. §§ 40 og 41.

4) De risikovægtede poster for positionsrisiko i handelsbeholdningen består af følgende dele:

a) Positionsrisiko for gældsinstrumenter.

i. Specifik risiko for gældsinstrumenter, jf. pkt. 42-61
ii. Generel risiko for gældsinstrumenter, jf. pkt. 62-105

b) Positionsrisiko for aktier m.v.

i. Specifik risiko for aktier, jf. pkt. 124
ii. Generel risiko for aktier, jf. pkt. 125

c) Risikovægtede poster for kollektive investeringsordninger, jf. pkt. 126-134.

Nettopositioner m.v.

5) Ved en lang position forstås en position, der giver en gevinst ved en kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir eller derivat. Erhvervede call-optioner og solgte put-optioner er omfattet af definitionen af en lang position.

6) Ved en kort position forstås en position, der giver et tab ved en kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir eller derivat. Solgte call-optioner og erhvervede put-optioner er omfattet af definitionen af en kort position.

7) Ved en nettoposition forstås forskellen mellem den lange og den korte position i identiske værdipapirer og derivater.

8) Ved en syntetisk kort eller lang position forstås en kort eller lang position, der ikke kan medregnes sammen med andre positioner ved opgørelsen af nettopositioner.

Opgørelse af delta og deltaværdier for optioner og lignende derivater

9) For deltaer og deltaværdier for positioner i optioner og lignende derivater baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, råvarer og valuta kan virksomheden anvende de deltaer, der offentliggøres af den fondsbørs, hvorpå optionerne er noteret, eller den clearingcentral, der clearer optionskontrakterne.

10) Virksomheden kan som alternativ til metoden i pkt. 9 anvende egne modeller til beregning af deltaer for de pågældende optioner. Modellerne skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet.

Positionsrisiko for gældsinstrumenter

11) Positionsrisiko for gældsinstrumenter indgår i de risikovægtede poster med summen af risikovægtede poster for specifik risiko for gældsinstrumenter, jf. pkt. 42-61, og risikovægtede poster for generel risiko for gældsinstrumenter, jf. pkt. 62-105.

Positioner, der er omfattet

12) Opgørelsen af positionsrisiko for gældsinstrumenter omfatter positioner i variabelt og fast forrentede gældsbeviser. Disse positioner omfatter stats- og realkreditobligationer (herunder udtrukne obligationer), skatkammerbeviser, statsgældsbeviser, corporate bonds, certificates of deposit, commercial paper notes, konvertible værdipapirer og lignende fast og variabelt forrentede gældsbeviser, jf. § 10 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.

Opgørelse af nettopositioner

13) De enkelte gældsinstrumenter indgår med deres nettopositioner, jf. pkt. 7, opgjort til markedsværdi efter dispositionsprincippet.

14) Der kan kun beregnes nettopositioner mellem lange og korte positioner i identiske gældsinstrumenter. For børsnoterede gældsinstrumenter indebærer det, at positionerne skal være i samme fondskode. For andre gældsinstrumenter indebærer det, at gældsinstrumentets udsteder, pålydende rente, afdragsprofil og valuta skal være identiske. Der kan ikke opgøres nettopositioner mellem udtrukne og ikke-udtrukne obligationer i samme fondskode.

15) Ved opgørelsen af nettopositionen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange positioner, der opstår efter opdelingen af derivater baseret på gældsin-strumenter, jf. pkt. 17-30. Endvidere medtages ved opgørelsen de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af aktierelaterede instrumenter, jf. pkt. 112-123, og som ikke er aktiepositioner, samt de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af råvarerelaterede instrumenter, jf. bilag 13, pkt. 9, og som ikke er råvarepositi-oner.

16) Nettopositionerne fordeles efter de valutaer, som positionerne er indgået i, og omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen. Det vægtede beløb for den specifikke risiko, jf. pkt. 42 og den generelle risiko, jf. pkt. 62, beregnes for hver enkelt valuta separat.

17) Obligations- og rentefutures, forward rate agreements (FRA-kontrakter), terminsforpligtelser til køb eller salg af gældsinstrumenter, genkøbstransaktioner i gældsinstrumenter, optioner baseret på gældsinstrumenter, renteswaps og andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. pkt. 18-24. Beregningen af de vægtede beløb for den specifikke risiko på disse positioner og for positionerne i de i pkt. 26 omtalte valutaforretninger sker i henhold til pkt. 43. Uafviklede spotkøb eller -salg af gældsinstrumenter behandles i overensstemmelse med pkt. 25. Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger behandles i overensstemmelse med pkt. 26.

18) En lang obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en lang position i det underliggende instrument eller den underliggende position bag den pågældende future og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. En kort obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en kort position i det underliggende instrument eller den underliggende position bag den pågældende future og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren.

19) En solgt FRA opdeles i en lang position i et gældsinstrument med forfaldsdato på afregningstidspunktet plus kontraktperioden samt en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på afregningstidspunktet. En købt FRA opdeles tilsvarende i en kort og en lang position.

20) Et terminskøb af et gældsinstrument opdeles i en lang position i selve gældsinstrumentet og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet. Et terminssalg opdeles tilsvarende i en kort og en lang position.

21) En genkøbsaftale i form af spotsalg mod terminskøb medtages i opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En omvendt genkøbsaftale i form af spotkøb mod terminssalg medtages i opgørelsen som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En genkøbsaftale i form af terminssalg mod terminskøb medtages som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminssalget, og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet. En omvendt genkøbsaftale i form af terminskøb og terminssalg medtages i opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet, og en lang position, der forfalder på tidspunktet for terminssalget.

22) Ved genkøbsaftaler og ved udlån af værdipapirer indgår det tilbagekøbte henholdsvis udlånte værdipapir i opgørelsen af de risikovægtede poster. Ved omvendte genkøbsaftaler og lån af værdipapirer indgår det tilbagesolgte henholdsvis lånte værdipapir ikke i opgørelsen af de risikovægtede poster for positionsrisiko.

23) Optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures, rentefutures eller swaps opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. pkt. 17, idet begge positioner desuden ganges med optionens delta, opgjort i overensstemmelse med pkt. 9 og 10. Købte call-optioner og solgte put-optioner opdeles i en lang position i det underliggende gældsinstrument og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag. Solgte call-optioner og købte put-optioner opdeles i en kort position i det underliggende gældsinstrument og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag.

24) En renteswap, i henhold til hvilken virksomheden modtager variabel rente og betaler fast rente, opdeles i en lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en kort position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en. En renteswap, i henhold til hvilken virksomheden modtager fast rente og betaler variabel rente, opdeles i en kort position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en lang position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en.

25) Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende gældsinstrumenter, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende gældsinstrumenter.

26) Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures og lignende valutaforretninger opdeles i lange og korte positioner svarende til forretningernes betalinger. Valutaoptioner opdeles på tilsvarende måde, idet de fremkomne positioner ganges med optionens delta, opgjort i overensstemmelse med pkt. 9 og 10.

27) Positioner i futures på et obligationsindeks kan af virksomheden valgfrit behandles som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede enkeltobligationer eller som futurepositioner i selve indekset.

28) Hvis de i pkt. 27 nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede obligationer, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset, ganget med futurepositionen i det samlede indeks. Positionerne behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede obligationer.

29) Hvis de i pkt. 27 nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår positionerne ved beregningen af den specifikke risiko med den vægt, som er tillagt den obligation i indekset, der har den højeste vægt i henhold til pkt. 42-61. Ved beregningen af den generelle risiko indgår positionerne med en varighed svarende til det vægtede gennemsnit af de omfattede obligationers varighed.

30) Ved futures baseret på flere obligationer, hvor der gælder et ”cheapest to deliver” princip, skal virksomheden ved beregningerne af specifik og generel risiko forudsætte, at disse futures er baseret på den obligation, der på opgørelsestidspunktet er billigst at levere i henhold til kontrakten.

Behandling af kreditderivater ved opgørelse af positionsrisiko for gældsinstrumenter

31) Virksomheden er sælger af risiko, hvis den ved kreditderivater reducerer sin risiko, og den er køber af risiko, hvis den ved kreditderivater forøger sin risiko.

32) Hvis ikke andet er angivet, skal beregningen af risikovægtede poster for specifik og generel risiko baseres på kreditderivatkontraktens underliggende hovedstol. Køberen af risiko kan vælge at erstatte værdien af den underliggende hovedstol med værdien af den underliggende hovedstol minus eventuelle ændringer i kreditderivateternes markedsværdi siden handlens påbegyndelse.

33) Ved opgørelsen af risikovægtede poster for specifik risiko for andet end ”total return swaps” skal virksomheden anvende kreditderivatets løbetid i stedet for gældsforpligtelsens løbetid.

34) For køberen af risiko medfører en ”total return swap” en lang position i referenceforpligtelsens generelle og specifikke risiko og en kort position i et gældsinstrument uden specifik risiko og med en løbetid svarende til perioden indtil næste rentefastsættelse. For sælgeren af risiko medfører en ”total return swap” en kort position i referenceforpligtelsens generelle og specifikke risiko og en lang position i et gældsinstrument uden specifik risiko og med en løbetid svarende til perioden indtil næste rentefastsættelse.

35) For køberen af risiko medfører en ”credit default swap” ikke generel risiko. Med hensyn til specifik risiko har køberen af risiko en syntetisk lang position i referenceforpligtelsen. Dette gælder dog ikke, hvis kreditderivatet har en ekstern rating og opfylder betingelserne i pkt. 44 eller 45. I så fald har køberen af risiko en lang position i kreditderivatet. For sælgeren af risiko medfører en ”credit default swap” ikke generel risiko. Med hensyn til specifik risiko har sælgeren af risiko en syntetisk kort position i referenceforpligtelsen. Dette gælder dog ikke, hvis kreditderivatet har en ekstern rating og opfylder betingelserne i pkt. 44 eller 45. I så fald har sælgeren af risiko en kort position i kreditderivatet. Hvis en ”credit default swap” indebærer betaling af rente eller løbende præmie, skal en køber og en sælger af risiko tage højde for betalingerne, som om det var positioner i statsobligationer.

36) For køberen af risiko medfører en ”single name credit linked note” en lang position i kreditderivatets generelle risiko som et renteprodukt. Med hensyn til specifik risiko har køberen af risiko en syntetisk lang position i referenceforpligtelsen. Derudover har køberen af risiko en lang position i udstederen af kreditderivatet. Hvis kreditderivatet har en ekstern rating og opfylder betingelserne i pkt. 44 eller 45, skal køberen af risiko ved opgørelsen af specifik risiko kun medtage en enkelt lang position med derivatets specifikke risiko. For sælgeren af risiko medfører en ”single name credit linked note” en kort position i kreditderivatets generelle risiko som et renteprodukt. Med hensyn til specifik risiko har sælgeren af risiko en syntetisk kort position i referenceforpligtelsen.

37) For både køberen og sælgeren af risiko medfører en ”multiple name credit linked no-te”, der giver proportional beskyttelse i forhold til hver referenceforpligtelses andel af kurven, en syntetisk position i hver referenceforpligtelse, hvor kreditderivatets underliggende hovedstol fordeles på referenceforpligtelserne i forhold til deres andel af kurven. Hvis der er mulighed for at levere mere end én gældsforpligtelse i forbindelse med en given referenceforpligtelse, er det gældsforpligtelsen med den højeste risiko, der skal indgå i opgørelsen af specifik risiko. Derudover får køberen af risiko en lang position i den specifikke risiko ved udstederen af derivatet. Hvis en ”multiple name credit linked note” har en ekstern rating og opfylder betingelserne i pkt. 44 eller 45, skal køberen af risiko ved opgørelsen af specifik risiko kun medtage en enkelt lang position med derivatets specifikke risiko.

38) For køberen af risiko medfører en kreditrisikoafdækning for en række referenceenhe-der, som underligger et kreditderivat, på de vilkår, at den første misligholdelse blandt engagementerne udløser forfald, og at denne kreditbegivenhed medfører kontraktens ophør (et ”first-asset-to-default” kreditderivat) en syntetisk position svarende til kreditderivatets underliggende hovedstol i hver af referenceforpligtelserne. Hvis den højeste betaling i tilfælde af kreditbegivenheder er mindre end de således opgjorte risikovægtede poster divideret med 12,5, skal køberen af risiko lade de risikovægtede poster for specifik risiko være den højeste betaling i tilfælde af kreditbegivenheder ganget med 12,5. Sælgeren af risiko kan ved afdækningen af kreditrisikoeksponeringen ved et ”first-asset-to-default” kreditderivat modregne den specifikke risiko for referenceforpligtelsen med den laveste specifikke risikovægt blandt de underliggende referenceforpligtelser i overensstemmelse med pkt. 44-47. Hvis kreditderivatet har en ekstern rating, skal køberen og sælgeren af risiko kun opgøre ét mål for specifik risiko, der afspejler kreditderivatets rating, samt i relevant omfang anvende securitiseringspositionernes respektive risikovægtning.

39) For køberen og sælgeren af risiko medfører en kreditrisikoafdækning, hvor den anden misligholdelse af engagementerne udløser forfald under kreditrisikoafdækningen (et ”second-asset-to-default” kreditderivat) en position svarende til kreditderivatets nominelle værdi i hver af referenceforpligtelserne undtagen den, hvor de risikovægtede poster for specifik risiko er lavest. Hvis den højeste betaling i tilfælde af kreditbegivenheder er mindre end de således opgjorte risikovægtede poster divideret med 12,5, skal køberen og sælgeren af kreditrisiko lade de risikovægtede poster for kreditrisiko være den højeste betaling i tilfælde af kreditbegivenheder ganget med 12,5. Hvis kreditderivatet har en ekstern rating skal køberen og sælgeren af risiko kun opgøre ét mål for specifik risiko, der afspejler kreditderivatets rating, samt i relevant omfang anvende securitiseringspositionernes respektive risikovægtning.

40) Hvis sælgeren af risiko har mulighed for et førtidigt ophør af kreditderivatet, og denne mulighed er kombineret med en stigning i omkostningerne ved derivatet, skal derivatets løbetid for sælgeren af risiko sættes til tidspunktet for denne mulighed.

41) Når den n'te misligholdelse af engagementerne udløser udbetaling under kreditrisikoafdækningen (et ”nth to default” kreditderivat), og hvis der også er risikoafdækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1 misligholdelser, kan sælgeren af risiko modregne den specifikke risiko for den referenceforpligtelse med den laveste specifikke risikovægt blandt de resterende underliggende referenceforpligtelser i overensstemmelse med pkt. 44-47. Hvis kreditderivatet har en ekstern rating, skal køberen og sælgeren af risiko kun opgøre ét mål for specifik risiko, der afspejler kreditderivatets rating, samt i relevant omfang anvende securitiseringspositionernes respektive risikovægtning.

Specifik risiko for gældsinstrumenter

42) Ved opgørelsen af specifik risiko for gældsinstrumenter skal virksomheden fordele sine nettopositioner i handelsbeholdningen i instrumenter, som ikke er securitiseringspositioner opgjort i overensstemmelse med pkt. 13-41 på de relevante kategorier i pkt. 44-47 på grundlag af udsteder/debitor, ekstern eller intern kreditvurdering og restløbetid. Nettopositionerne skal ganges med de anførte vægte. De risikovægtede poster for specifik risiko opgøres som summen af de risikovægtede nettopositioner, hvor både korte og lange nettopositioner indgår med positivt fortegn. Opgørelsen af den specifikke risiko for positioner, som er securitiseringspositioner, skal ske i overensstemmelse med pkt. 53. For så vidt angår dette punkt samt pkt. 50 og 53, kan virksomheden fastsætte et loft over produktet af nettopositionerne og de anførte vægte i pkt. 44-47 ved det højest mulige tab i forbindelse med misligeholdelsesrisikoen. For en kort position kan dette loft beregnes som en værdiændring som følge af, at de underliggende navne omgående er blevet risikofrie.

43) Efter opdelingen, jf. pkt. 18, 19, 23 og 24, af FRA'er, renteswaps, rentefutures og renteoptioner baseret på underliggende positioner indgår begge de nye positioner med nulvægt ved beregningen af den specifikke risiko. Det samme gælder for valutater-minsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger. Ved en terminsforpligtelse til køb af et gældsinstrument og ved en købt future eller option baseret på et gældsinstrument medtages den korte position efter opdelingen i henhold til pkt. 18, 20 og 23 med nulvægt og den lange position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. pkt. 44-47. Ved en terminsforpligtelse til salg af et gældsinstrument og ved en solgt future eller option baseret på et gældsinstrument medtages den lange position efter opdelingen med nulvægt og den korte position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. pkt. 18, 20 og 23. Ved en genkøbsaftale medtages den korte position med nulvægt. Ved en omvendt genkøbsaftale medtages den lange position med nulvægt. Efter opdelingen af derivater baseret på aktier eller råvarer, jf. pkt. 112-123 samt pkt. 9 i bilag 9, medtages de positioner, der ikke er aktiepositioner henholdsvis råvarepositioner, med nulvægt. Uafviklede spotforretninger medtages med vægten i henhold til pkt. 44-47 for det pågældende gældsinstrument.

44) Følgende poster indgår i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko på 0 pct.: Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af centralregeringer, udstedt af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker samt regionale og lokale myndigheder. For alle er det en forudsætning, at de kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 eller tillægges en risikovægt på 0 pct. i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

45) Følgende poster indgår i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko på

3,125 pct., hvis de har en restløbetid på 6 måneder eller derunder

12,5 pct., hvis de har en restløbetid på over 6 måneder og op til og med 24 måne-der

20 pct., hvis de har en restløbetid, der overstiger 24 måneder:

a) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af centralregeringer, udstedt af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker samt regionale og lokale myndigheder. For alle er det en forudsætning, at de kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller 3 eller til landeklassifikation 2 eller 3 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3

b) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af institutter, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 eller 2 eller til hjemlandets landeklassifikation 0, 1 eller 2 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3, pkt. 10.

c) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af institutter, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 3 i henhold til bilag 3, pkt. 30-31.

d) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af erhvervsvirksomheder mv., der kan henføres til kreditkvalitetstrin 1, 2 eller 3 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

e) Lange og korte positioner i aktiver, der i henhold til bilag 3 kan henføres til et kreditkvalitetstrin svarede til ”investment grade”.

f) Lange og korte positioner i aktiver, der som følge af udstederens solvens har en sandsynlighed for misligholdelse (PD), der ikke overstiger sandsynligheden for misligholdelse for aktiverne i litra e.

g) Lange og korte positioner i aktiver, hvor der ikke foreligger en kreditvurdering fra et godkendt kreditvurderingsinstitut, og som opfylder følgende betingelser:

i. Virksomheden betragter dem som tilstrækkeligt likvide.
ii. Deres investeringskvalitet svarer efter virksomhedens vurdering mindst til investeringskvaliteten for aktiverne i litra e.
iii. De er noteret på mindst et reguleret marked eller et tilsvarende udenlandsk marked for værdipapirer.

h) Lange og korte positioner i aktiver, der er udstedt af institutter, som er omfattet af kapitalkravene i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, som af virksomheden betragtes som tilstrækkelig likvide, og som efter virksomhedens opfattelse har en investeringskvalitet, der mindst svarer til investeringskvaliteten for aktiverne i litra e.

i) Værdipapirer, der er udstedt af institutter, og som vurderes at være af mindst samme kreditkvalitet som aktiver, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, og hvor instituttet er omfattet af regulering og tilsyn, der svarer til det, der er fastsat i direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut.

46) Følgende poster indgår i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko på 100 pct.:

a) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af centralregeringer, udstedt af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker samt regionale og lokale myndigheder. For alle er det en forudsætning, at de kan henføres til kreditkvalitetstrin 4 eller 5 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

b) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af institutter, der kan henføres til kre-ditkvalitetstrin 3 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3, og som ikke er omfattet af pkt. 45, litra c.

c) Gældsinstrumenter udstedt af institutter, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 4 eller 5 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

d) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af erhvervsvirksomheder mv., der kan henføres til kreditkvalitetstrin 4 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

e) Eksponeringer for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering fra et godkendt kre-ditvurderingsinstitut.

47) Følgende poster indgår i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko på 150 pct.:

a) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af centralregeringer, udstedt af centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker samt regionale og lokale myndigheder. For alle er det en forudsætning, at de kan henføres til kreditkvalitetstrin 6 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

b) Gældsinstrumenter udstedt af institutter, der kan henføres til kreditkvalitetstrin 6 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

c) Gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af erhvervsvirksomheder mv., der kan henføres til kreditkvalitetstrin 5 eller 6 i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

48) For eksponeringer, der er omfattet af den interne ratingbaserede metode for kreditrisiko, jf. §§ 19-33, gælder følgende metode, når en debitor henføres til et kreditkvalitetstrin i pkt. 44-47. Debitor skal have en intern rating med en sandsynlighed for misligholdelse (PD), som ikke overstiger den sandsynlighed for misligholdelse, som er forbundet med det pågældende kreditkvalitetstrin i henhold til standardmetoden for kreditrisiko, jf. bilag 3.

49) Dækkede obligationer, jf. bilag 3, pkt. 27, indgår i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko, der afhænger af vægten for specifik risiko for andre gældsinstrumenter med samme restløbetid udstedt af det samme institut. For særligt dækkede obligationer reduceres vægtene således:

a) Vægten på 3,125 pct. i pkt. 45 reduceres til 1,5625 pct.

b) Vægten på 12,5 pct. i pkt. 45 reduceres til 6,25 pct.

c) Vægten på 20 pct. i pkt. 45 reduceres til 10 pct.

d) Vægten på 100 pct. i pkt. 46 reduceres til 50 pct.

e) Vægten på 150 pct. i pkt. 47 reduceres til 100 pct.

50) Virksomheden kan uanset pkt. 44-49 opgøre de risikovægtede poster for specifik risiko for de positioner, som indgår i korrelationshandelsporteføljen som det højeste af følgende:

a) Den specifikke risiko for lange nettopositioner i korrelationshandelsporteføljen.

b) Den specifikke risiko for korte nettopositioner i korrelationshandelsporteføljen.

51) Korrelationshandelsporteføljen består af securitiseringspositioner og ”nth-to-default” kreditderivater, som opfylder følgende kriterier:

a) Positionerne er hverken resecuritiseringspositioner, optioner på en securitiseringstranche eller noget andet derivat af securitiseringseksponeringer, som ikke giver en prorata andel i udbetalingen af en securitiseringtranche.

Alle referenceinstrumenter er single-name instrumenter, herunder singlename kreditderivater, for hvilke der findes et likvidt marked for både køb og salg, eller almindeligt handlede indeks, som er baseret på disse referenceenheder. Der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret på god tro om at købe eller sælge eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på god tro, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste salgspris, og der kan ske afvikling til denne pris inden for en relativ kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme.

52) Korrelationshandelsporteføljen kan ikke bestå af positioner, som refererer tilet underliggende instrument, som kan henføres til de eksponeringsklasser, der fremgår af § 9, stk. 1, nr. 8 og 9, uden for handelsbeholdningen, eller en fordring på en SPE (special purpose entity). Virksomheden må i korrelationshandelsporteføljen medtage positioner, som hverken er securitiseringspositioner eller ”nth-to-default” kreditderivater, men som afdækker andre positioner i denne portefølje, forudsat at der findes et likvidt marked for både køb og salg, som beskrevet i pkt. 50, litra b, for det pågældende instrument eller dets underliggende aktiver. De risikovægtede poster for virksomhedens nettopositioner i handelsbeholdningen i instrumenter, som er securitiseringspositioner, opgøres efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 4 om kreditrisiko.

53) Virksomheden kan ved anvendelse af tilsynsformelmetoden søge om Finanstilsynets tilladelse til at udarbejde estimater af PD og LGD på basis af estimater, som er udledt af metoden i bilag 15, pkt. 16, og som er i overensstemmelse med de kvantitative krav for anvendelse af den interne ratingbaserede metode. Ved opgørelsen af specifik risiko efter bestemmelserne i dette punkt, skal virksomheden addere sine vægtede positioner, uanset om de er lange eller korte, jf. dog overgangsbestemmelsen i § 70, stk. 11.

54) Eksponeringer i gældsinstrumenter, hvor udstederen af gældsinstrumenterne er insolvent, skal indgå i de risikovægtede poster med en vægt for specifik risiko på 150 pct., uanset de øvrige forhold ved udsteder, ekstern eller intern kreditvurdering og restløbetid.

Specifik risiko for gældsinstrumenter ved afdækning med kreditderivater

55) Virksomheden kan ved opgørelsen af specifik risiko for gældsinstrumenter tage højde for afdækning med kreditderivater i overensstemmelse med pkt. 56-61.

56) Beregning af risikovægtede poster sker for virksomhedens nettopositioner i kreditderivater. Ved nettoposition forstås forskellen mellem en lang og en kort position i fuldstændig ens kreditderivater.

57) Hvis virksomheden har en position i en ”total rate of return swap”, kan den foretage en nettoopgørelse mellem en lang/kort position i referenceforpligtelsen og den afdækkede korte/lange underliggende gældsforpligtelse. Dette forudsætter, at referenceforpligtelsen og den afdækkede underliggende gældsforpligtelse er identiske. Swappens løbetid kan dog være forskellig fra den afdækkede underliggende gældsforpligtelses løbetid.

58) Hvis kravene i litra a-e nedenfor er opfyldt for et kreditderivat, der afdækker et andet kreditderivat eller en underliggende gældsforpligtelse, behøver virksomheden kun at opgøre det risikovægtede beløb for specifik risiko for en position svarende til 20 pct. af markedsværdien for den af de to positioner, der giver anledning til det højeste risikovægtede beløb for specifik risiko:

a) De to positioners markedsværdi skal altid bevæge sig i hver sin retning.

b) Kreditderivatet må ikke være udformet på en sådan måde, at udviklingen i dets markedsværdi vil afvige væsentligt fra udviklingen i den afdækkede underliggende gældsforpligtelses markedsværdi.

c) Referenceforpligtelsen og den afdækkede underliggende gældsforpligtelse eller – hvis der er tale om to kreditderivater – referenceforpligtelserne skal være identiske.

d) Kreditderivatet og den afdækkede position skal være i samme valuta.

e) Løbetiden på referenceforpligtelsen og kreditderivatet skal være identiske.

59) Hvis virksomheden har positioner i en ”total rate of return swap” og en afdækket underliggende gældsforpligtelse, kan den nøjes med at medtage risikovægtede poster for specifik risiko for den af de to positioner, der giver anledning til det største risikovægtede beløb for specifik risiko. Dette forudsætter, at kravene i litra a-c nedenfor er opfyldt:

a) Referenceforpligtelsen og den afdækkede underliggende gældsforpligtelse skal have samme udsteder.

b) Referenceforpligtelsen skal være ligestillet med eller efterstillet den afdækkede underliggende gældsforpligtelse.

c) Der skal foreligge juridisk gyldige tværgående klausuler mellem referenceforpligtelsen og den afdækkede underliggende gældsforpligtelse, som indebærer, at hvis låntageren misligholder andre lån, som denne har optaget, så medfører dette, at referenceforpligtelsen ligeledes anses for misligholdt. Tilsvarende gælder, at forfalder et af låntagers lån før tiden, så medfører det, at referenceforpligtelsen ligeledes forfalder før tiden.

60) Hvis kravene i litra a og b i pkt. 58 er opfyldt for et kreditderivat, der afdækker et andet kreditderivat eller en underliggende gældsforpligtelse, kan virksomheden nøjes med at medtage risikovægtede poster for specifik risiko for den af de to positioner, der giver anledning til det højeste risikovægtede beløb for specifik risiko. Dette forudsætter, at kravet i litra a eller kravet i litra b nedenfor er opfyldt:

a) Kravet i pkt. 58, litra c, er opfyldt, men ikke kravene i pkt. 58, litra d og e.

b) Kravene i pkt. 58, litra d og e, er opfyldt, men ikke kravet i pkt. 58, litra c. Dette for-udsætter, at den afdækkede underliggende gældsforpligtelse er medtaget blandt de gældsforpligtelser, der kan leveres i medfør af kreditderivatets aftalegrundlag.

61) Hvis virksomhedens positioner ikke opfylder kravene i de ovenstående punkter i pkt. 56-60, beregnes der et risikovægtet beløb for specifik risiko for begge de involverede positioner.

Generel risiko for gældsinstrumenter

62) Virksomheden kan opgøre de risikovægtede poster for generel risiko for gældsinstrumenter efter modificeret varighed, jf. pkt. 93, eller efter løbetid, jf. pkt. 99. Beregningen af de risikovægtede poster for generel risiko for gældsinstrumenter efter modificeret varighed fremgår af pkt. 63-92. Beregningen af risikovægtede poster for generel risiko for gældsinstrumenter efter løbetid fremgår af pkt. 94-98.

Modificeret varighed

63) Såfremt virksomheden vælger at opgøre generel risiko for gældsinstrumenter efter varighed, skal nettopositionerne, jf. pkt. 13-30, blandt andet vægtes med deres modificerede varighed. Derudover skal de vægtes i overensstemmelse med pkt. 77. Den modificerede varighed angiver den procentvise ændring i et gældsinstruments kurs ved en ændring i renten på 1 procentpoint. Den modificerede varighed måles i år. Af pkt. 64-74 fremgår, hvordan modificeret varighed beregnes.

Beregning af modificeret varighed

64) Den modificerede varighed beregnes for alle positioner, inkl. de positioner, der opstår efter opdelingen af positioner i derivater.

65) Den modificerede varighed beregnes ved at dividere varigheden for det pågældende gældsinstrument med 1+ r, hvor r er den effektive rente på instrumentet.

66) Varigheden og den modificerede varighed beregnes på baggrund af den effektive rente efter følgende formel, jf. dog pkt. 69-74.

   
BP27_8_16.jpg Size: (283 X 83)
 
r = effektiv rente (implicit diskonteringssats),
 
t = termin,
 
Ct = afdrag og renter på tidspunkt t,
 
M = samlet løbetid

67) Den effektive rente i pkt. 66 beregnes således:

a) For fast forrentede værdipapirer beregnes den effektive rente på baggrund af værdipapirets handelsværdi. For variabelt forrentede gældsinstrumenter beregnes den effektive rente på samme måde men under antagelse af, at hovedstolen på gældsinstrumentet forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan fastlægges næste gang.

b) For de positioner, der opstår ved opdelingen af FRA'er og futures baseret på renter og obligationer, og som ikke er positioner i værdipapirer, opgøres den effektive rente som renten på et deposit, aftaleudlån eller indlån med samme løbetid.

c) For de positioner, der opstår ved opdelingen af swaps, anvendes de gældende swaprenter på opgørelsestidspunktet.

d) For de positioner, der opstår ved opdelingen af positioner i optioner, anvendes den samme metode som ved futures, idet positionerne desuden ganges med optionens delta.

68) Virksomheden kan i stedet beregne den modificerede varighed i pkt. 66 på baggrund af en beregnet nulkuponrentestruktur. Virksomheden skal i så tilfælde overfor Finanstilsynet på forlangende kunne dokumentere de beregningsmodeller, virksomheden anvender hertil.

Beregning af modificeret varighed for særlige instrumenter m.v.

69) For børsnoterede gældsinstrumenter kan virksomheden anvende de værdier for varig-hed og modificeret varighed, der offentliggøres af den pågældende fondsbørs eller clearingcentral.

70) For variabelt forrentede gældsinstrumenter skal antages, at hovedstolen på gældsinstrumentet forfalder på det tidspunkt, hvor renten tidligst kan ændres næste gang.

71) For obligationer, der på udstederens initiativ kan indfries til pari inden obligationens udløbsdato (konverterbare obligationer), eller som har et renteloft (garantiobligationer), skal den modificerede varighed reduceres med de faktorer, der offentliggøres af Finanstilsynet. Virksomheden kan dog vælge i stedet at anvende egne beregningsmodeller til beregning af varighed og modificeret varighed på konverterbare obligationer og/eller garantiobligationer. Virksomheden skal orientere Finanstilsynet om, hvilke modeller virksomheden anvender hertil.

72) Varigheden for udtrukne obligationer og andre gældsinstrumenter sættes lig med restløbetiden indtil indfrielsestidspunktet. For udtrukne obligationer foretages ikke fradrag for konverteringsrisiko eller renteloft.

73) For andre gældsinstrumenter, der kan indfries til en fast kurs inden udløb, kan virksomheden reducere varigheden med en faktor, der afspejler konverteringsrisikoen, beregnet efter virksomhedens egne beregningsmodeller. Virksomheden skal orientere Finanstilsynet om, hvilke modeller virksomheden anvender hertil.

74) For de positioner, der opstår efter opdelingen af derivater, og som ikke er positioner i værdipapirer eller i råvarer, kan den modificerede varighed sættes lig med restløbetiden, hvis det ikke er muligt at fastsætte en markedsrente.

Vægtning for forudsat renteændring

75) Foruden en vægtning for rentefølsomheden (modificeret varighed) skal nettopositionerne ved opgørelsen af generel risiko for gældsinstrumenter ganges med en vægt, der afhænger af den forudsatte renteændring, dvs. rentevolatiliteten. Jo større varighed gældsinstrumentet har, des lavere volatilitet forudsættes der at være på instrumentets effektive rente, jf. pkt. 76 og 77.

76) Positioner i gældsinstrumenter, inkl. de positioner, der er opstået efter opdelingen af derivater, opdeles i følgende tre varighedszoner:

 
Zone 1:
Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på højst 1 år.
 
Zone 2:
Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på over 1 år og højst 3,6 år.
 
Zone 3:
Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på over 3,6 år.

77) Hver enkelt nettoposition i de tre varighedszoner ganges med en af de følgende vægte, der udtrykker den forudsatte renteændring i hver varighedszone:

a) Positioner i varighedszone 1: En vægt på 12,5 pct. (svarende til en forudsat renteændring på 1 procentpoint).

b) Positioner i varighedszone 2: En vægt på 10,625 pct. (svarende til en forudsat renteændring på 0,85 procentpoint).

c) Positioner i varighedszone 3: En vægt på 8,75 pct. (svarende til en forudsat renteændring på 0,7 procentpoint).

78) Positioner, der er ganget med henholdsvis den modificerede varighed og vægten for den forudsatte renteændring, betegnes de varighedsvægtede positioner.

79) For hver varighedszone beregnes summen af de varighedsvægtede lange positioner og summen af de varighedsvægtede korte positioner.

Beregning af matchede og umatchede positioner

80) Ved en matchet position forstås den mindste af

a) summen af de varighedsvægtede lange positioner i en given valuta og

b) summen af de varighedsvægtede korte positioner i denne valuta (medregnet uden fortegn).

81) En varighedsvægtet lang position og en varighedsvægtet kort position dækker i et vist omfang hinanden risikomæssigt for så vidt angår den matchede position, afhængig af hvor stor forskellen er i positionernes varighed.

82) Ved en varighedsvægtet umatchet position forstås forskellen mellem litra a og litra b i pkt. 80.

83) Den varighedsvægtede umatchede position er lang, hvis summen af de varighedsvægtede lange positioner er større end summen af de varighedsvægtede korte positioner, og kort, hvis det modsatte er tilfældet.

84) Matchningen sker trinvis dels inden for hver varighedszone dels parvis mellem varig-hedszonerne.

85) Der kan ikke ske matchning mellem to lange eller to korte positioner. I så tilfælde overføres begge positioner til næste trin i matchningen. Der kan endvidere ikke ske matchning mellem en kort position i en valuta og en lang position i en anden valuta. Matchningen skal således foretages særskilt for hver enkelt valuta, som virksomheden har positioner i.

Matchningens første trin

86) Først matches summen af de varighedsvægtede lange positioner i varighedszone 1 med summen af de varighedsvægtede korte positioner i samme varighedszone. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position i varighedszone 1. Forskellen mellem summen af de lange og summen af de korte positioner udgør den umatchede position i varighedszone 1.

87) Derpå matches summerne i varighedszone 2 og 3 på samme måde.

Matchningens andet trin

88) Den eventuelle umatchede position i varighedszone 1 matches med den eventuelle umatchede position i varighedszone 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 2.

89) Hvis der efter matchningen mellem varighedszone 1 og 2 resterer en umatchet position i varighedszone 2, matches denne med den eventuelle umatchede position i varighedszone 3 på samme måde som matchningen mellem varighedszone 1 og 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 2 og 3.

90) Virksomheden kan vælge at matche positionerne i omvendt rækkefølge, dvs. at positionerne i varighedszone 2 og 3 matches først, hvorefter de resterende positioner i varighedszone 2 matches med positionerne i varighedszone 1.

Matchningens tredje trin

91) Hvis der efter matchningerne mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3 resterer umatchede positioner i varighedszone 1 og 3, matches de sidstnævnte på samme måde som matchningen mellem varighedszone 1 og 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 3.

Vægtning af matchede og umatchede positioner

92) De varighedsvægtede matchede positioner i hver varighedszone (matchningens første trin), mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3 (matchningens andet trin), mellem varighedszone 1 og 3 (matchningens tredje trin) samt de resterende umatchede varighedsvægtede positioner ganges med følgende vægte ved beregningen af den generelle risiko:

a) Vægt 0,02: Summen af de varighedsvægtede matchede positioner i hver varig-hedszone.

b) Vægt 0,4: De varighedsvægtede matchede positioner mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3.

c) Vægt 1,5: Den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 3.

d) Vægt 1,0: De varighedsvægtede umatchede positioner.

93) For hver af de valutaer hvori virksomheden har positioner, lægges alle de vægtede beløb i pkt. 92 sammen. Summen af alle beløbene udgør de risikovægtede poster for generel risiko for gældsinstrumenter ved opgørelse efter varighed.

Løbetid

94) Såfremt virksomheden vælger at opgøre generel risiko for gældsinstrumenter efter lø-betid, skal nettopositionerne, jf. pkt. 13-30, vægtes efter løbetid og pålydende rente.

95) Virksomheden fordeler sine nettopositioner på de relevante løbetidsbånd i anden eller tredje kolonne i tabel 1. Det gøres på baggrund af restløbetiden for fast forrentede instrumenter og på baggrund af perioden indtil næste rentefastsættelse for andre instrumenter. Virksomheden skelner endvidere mellem gældsinstrumenter med pålydende rente på 3 pct. og derover og gældsinstrumenter med en pålydende rente på under 3 pct., og anbringer dem i overensstemmelse hermed i enten anden eller tredje kolonne i tabel 1. Derefter multipliceres hver position med den vægt, der er anført for det pågældende løbetidsbånd i fjerde kolonne i tabellen.

Tabel 1:

Zoner
Løbetidsbånd
Vægt (pct.)
Forudsat renteændring (pct.)
 
Pålydende rente på 3 pct. eller mere
Pålydende rente på under 3 pct.
   
1
0 ≤ 1 md.
0 ≤ 1 md.
0,00
 
> 1 ≤ 3 mdr.
> 1 ≤ 3 mdr.
0,20
1,00
 
> 3 ≤ 6 mdr.
> 3 ≤ 6 mdr.
0,40
1,00
 
> 6 ≤ 12 mdr.
> 6 ≤ 12 mdr.
0,70
1,00
2
> 1 ≤ 2 år
> 1,0 ≤ 1,9 år
1,25
0,90
 
> 2 ≤ 3 år
> 1,9 ≤ 2,8 år
1,75
0,80
 
> 3 ≤ 4 år
> 2,8 ≤ 3,6 år
2,25
0,75
3
> 4 ≤ 5 år
> 3,6 ≤ 4,3 år
2,75
0,75
 
> 5 ≤ 7 år
> 4,3 ≤ 5,7 år
3,25
0,70
 
> 7 ≤ 10 år
> 5,7 ≤ 7,3 år
3,75
0,65
 
> 10 ≤ 15 år
> 7,3 ≤ 9,3 år
4,50
0,60
 
> 15 ≤ 20 år
> 9,3 ≤ 10,6 år
5,25
0,60
 
> 20 år
> 10,6 ≤ 12,0 år
6,00
0,60
   
> 12,0 ≤ 20,0 år
8,00
0,60
   
> 20 år
12,50
0,60

96) Derefter adderer virksomheden de vægtede lange positioner og de vægtede korte po-sitioner i hvert løbetidsbånd. Størrelsen af de førstnævnte, der matches af sidstnævnte i et givet løbetidsbånd, er den vægtede matchede position i det pågældende løbetidsbånd, medens den resterende lange eller korte position er den vægtede umatchede position i samme løbetidsbånd. Endelig beregnes summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd.

97) Virksomheden beregner summen af de vægtede umatchede lange positioner for de bånd, der indgår i hver af zonerne i tabel 1 i pkt. 95, med henblik på at beregne den vægtede umatchede lange position i hver enkelt zone. Derefter foretages matchningen af de løbetidsvægtede positioner i overensstemmelse med fremgangsmåden for varighedsvægtede positioner som beskrevet i pkt. 80-91.

98) De vægtede matchede positioner i hver zone (matchningens første trin), mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3 (matchningens andet trin), mellem zone 1 og 3 (matchningens tredje trin) samt de resterende umatchede varighedsvægtede positioner ganges med følgende vægte ved beregningen af den generelle risiko:

a) Vægt 0,1: summen af de vægtede matchede positioner i alle løbetidsbånd.

b) Vægt 0,4: den vægtede matchede position i zone 1.

c) Vægt 0,3: den vægtede matchede position i zone 2.

d) Vægt 0,3: den vægtede matchede position i zone 3.

e) Vægt 0,4: den vægtede matchede position mellem zone 1 og 2 og mellem zone 2 og 3.

f) Vægt 1,5: den vægtede matchede position mellem zone 1 og 3.

g) Vægt 1,0: de resterende vægtede umatchede positioner.

99) For hver af de valutaer hvori virksomheden har positioner, lægges alle de vægtede beløb i pkt. 98 sammen. Summen af alle beløbene udgør de risikovægtede poster for generel risiko for gældsinstrumenter ved opgørelse efter løbetid.

100) Ved beregningen af vægtene for den generelle risiko, jf. pkt. 93 eller 99, kan virksomheden efter orientering af Finanstilsynet erstatte positionerne i gældsinstrumenter og derivater mv. med nettobetalingsstrømmene fra positionerne, jf. pkt. 101-102. Metoden skal i så tilfælde anvendes på alle sådanne positioner i handelsbeholdningen. Efter tilladelse fra Finanstilsynet kan virksomheden dog anvende den i pkt. 101-102 anførte metode på en del af handelsbeholdningen.

101) Nettobetalingsstrømmene beregnes ved, at gældsinstrumenternes betalings-strømme ud fra en interpolationsmodel fordeles på udvalgte rentefølsomhedspunkter på rentekurven med mindst ét rentefølsomhedspunkt i hvert af følgende tidsintervaller:

Fra 0
til og med 1 måned.
Fra 1 måned
til og med 3 måneder.
Fra 3 måneder
til og med 6 måneder.
Fra 6 måneder
til og med 12 måneder.
Fra 1 år
til og med 2 år.
Fra 2 år
til og med 3 år.
Fra 3 år
til og med 4 år.
Fra 4 år
til og med 5 år.
Fra 5 år
til og med 7 år.
Fra 7 år
til og med 10 år.
Fra 10 år
til og med 15 år.
Fra 15 år
til og med 20 år.
Over 20 år.
 

102) For hvert rentefølsomhedspunkt beregnes nettobetalingsstrømmen ved at trække summen af udbetalinger fra summen af indbetalinger. Rentefølsomheden for hver nettobetalingsstrøm skal dernæst vurderes ud fra uafhængige renteændringer i rentefølsomhedspunkterne. Herefter indgår nettobetalingsstrømmen i hvert rentefølsomhedspunkt i opgørelsen i henhold til pkt. 92 eller 98. Positive nettobetalingsstrømme indgår som lange positioner, og negative nettobetalingsstrømme indgår som korte positioner. Følsomheden målt ved renterisikoen for de resulterende nettobetalingsstrømme skal være den samme som for de underliggende betalingsstrømme. Der skal foretages separate beregninger for hver enkelt valuta, som virksomheden har positioner i, inkl. danske kroner. Modellen skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet.

103) En virksomhed, der vælger at beregne de varighedsvægtede positioner i gældsin-strumenter efter principperne i pkt. 101 og 102, kan ikke uden Finanstilsynets godken-delse senere ophøre med at anvende disse principper.

104) En virksomhed, der foretager værdiansættelse til markedsværdi og beregner renteri-siciene i overensstemmelse med pkt. 101 og 102, kan efter Finanstilsynets tilladelse anvende følsomhedsmodeller til at beregne positionerne og skal anvende følsomhedsmodellerne for obligationer, der amortiseres i løbet af deres restløbetid, og ikke via en samlet tilbagebetaling af hovedstolen ved obligationens udløbstidspunkt. Disse modeller skal resultere i positioner, som har samme følsomhed over for ændringer i renten som de underliggende pengestrømme. Denne følsomhed skal vurderes ud fra uafhængige bevægelser i udvalgte punkter på rentekurven med mindst ét følsomhedspunkt i hvert af de i pkt. 101 viste løbetidsbånd. Positionerne skal indgå i opgørelsen i henhold til pkt. 92 eller 98.

105) En virksomhed, som ikke anvender modellerne i pkt. 104, kan i stedet for med Finanstilsynets samtykke behandle positioner i derivater som fuldt ud modsvarende, hvis de mindst opfylder følgende krav:

a) Positionerne har samme værdi og er angivet i samme valuta.

b) Referencesatsen (for positioner med variabel rente) eller pålydende rente (for positioner med fast rente) svarer til hinanden.

c) Den førstkommende renteberegningsdato eller, for positioner med fast afkast, restløbetiden er underkastet følgende begrænsninger:

i. Mindre end en måned fremme: samme dag.
ii. Mellem en måned og et år fremme: inden for syv dage.
iii. Mere end et år fremme: inden for tredive dage.

Positionsrisiko for aktier

106) Positionsrisiko for aktier indgår i de risikovægtede poster med summen af risikovægtede poster for specifik risiko for aktier, jf. pkt. 124, og risikovægtede poster for generel risiko for aktier, jf. pkt. 125.

Positioner, der er omfattet

107) Opgørelsen af positionsrisiko for aktier omfatter følgende:

a) Positioner i aktier og andre kapitalandele, jf. § 5, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

b) Positioner i aktier og aktieindeks, der opstår ved opdelingen af derivater baseret på aktier og aktieindeks.

Opgørelse af nettopositioner

108) De enkelte aktier indgår med deres nettopositioner, jf. pkt. 7, opgjort til markedsværdi efter dispositionsprincippet.

109) Ved opgørelsen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange aktie-positioner, der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på aktier, jf. pkt. 112-123.

110) Ved beregningen af nettopositioner i aktier må der ikke foretages en nettoopgørelse mellem forskellige aktieklasser, mellem aktier noteret på forskellige fondsbørser eller mellem konvertible værdipapirer m.v. og de værdipapirer, som de kan konverteres til.

111) Nettopositioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen inden beregningen af den specifikke og den generelle risiko.

112) Købte og solgte optioner og futures på enkeltaktier, terminsforpligtelser til køb eller salg af aktier og andre derivater med tilsvarende karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. pkt. 113-118.

113) En købt future på en enkeltaktie opdeles i en lang position i den underliggende aktie og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Den korte position indgår i beregningerne i henhold til pkt. 42-105. En solgt future på en enkeltaktie opdeles tilsvarende i en kort position i den underliggende aktie og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren. Den lange position indgår i beregningerne i henhold til pkt. 42-105.

114) Et terminskøb af en aktie opdeles i en lang position i selve aktien og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den korte position medtages ved beregningerne i henhold til pkt. 42-105. Et terminssalg af en aktie opdeles tilsvarende i en kort position i aktien og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den lange position medtages ved beregningerne i henhold til pkt. 42-105.

115) Genkøbsaftaler og omvendte genkøbsaftaler samt lån og udlån af aktier behandles efter de samme principper som er angivet i pkt. 21 og 22.

116) En swap, i henhold til hvilken virksomheden betaler fast eller variabel rente og modtager et afkast, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en kort position i et gældsinstrument og en lang position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den korte position skal have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente). En swap, i henhold til hvilken virksomheden modtager fast eller variabel rente og betaler en ydelse, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et aktieindeks, opdeles i en lang position i et gældsinstrument og en kort position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den lange position skal have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente).

117) Optioner baseret på aktier og aktieindeks opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. pkt. 113, idet begge positioner desuden ganges med optionens delta, opgjort i overensstemmelse med pkt. 9 og 10.

118) Warrants, herunder warrants der udstedes af en anden end emittenten af det under-liggende værdipapir (covered warrants), behandles på samme måde som optioner.

119) Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende aktier, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende aktier.

120) Positioner i futures på et aktieindeks kan af virksomheden valgfrit behandles som futurepositioner i hver af enkeltaktierne omfattet af indekset eller som futurepositioner i selve indekset.

121) Hvis de i pkt. 120 nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfat-tede aktier, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset, ganget med future-positionen i det samlede indeks. Positionerne behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede aktier.

122) Hvis de i pkt. 120 nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår positionerne under følgende forudsætninger i beregningerne af den generelle risiko i pkt. 125, men ikke i beregningerne af den specifikke risiko i pkt. 124:

a) Aktierne i indekset er likvide.

b) Antallet af aktier i indekset er mindst 18.

c) Aktierne i indekset repræsenterer mindst 3 hovedbrancher.

d) Sammensætningen af indekset justeres med jævne mellemrum med henblik på, at indekset holdes likvidt og diversificeret.

123) I alle andre tilfælde end de i pkt. 122 nævnte indgår futurepositionerne i indekset i be-regningerne af såvel den generelle som den specifikke risiko.

Specifik risiko for aktier

124) Den samlede bruttoposition i aktier beregnes som summen af lange nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner. Til dækning af den specifikke risiko indgår den samlede bruttoposition i de risikovægtede poster med en vægt på 100 pct..

Generel risiko for aktier

125) Opgørelsen af den samlede nettoposition i aktier indeholder følgende trin:

a) For hver valuta – inkl. danske kroner – hvori virksomheden har aktiepositioner, opgøres forskellen mellem summen af lange nettopositioner og summen af korte nettopositioner.

b) De numeriske værdier af de opgjorte forskelle lægges sammen.

c) Til dækning af den generelle risiko indgår den opgjorte sum i de risikovægtede poster med en vægt på 100 pct.

Positioner i kollektive investeringsordninger

126) De risikovægtede poster for positioner i kollektive investeringsordninger i handelsbe-holdningen skal opgøres i overensstemmelse med metoderne i pkt. 127-134.

127) Medmindre virksomheden benytter de metoder, der er beskrevet i pkt. 131-134, indgår positioner i kollektive investeringsordninger i de risikovægtede poster med en samlet vægt for specifik og generel risiko på 400 pct. Positionerne kan dog ikke indgå med en vægt, der overstiger 500 pct., for summen af specifik risiko, generel risiko og valutakursrisiko, jf. bilag 14, pkt. 10-17.

128) For positioner i kollektive investeringsordninger, som opfylder kriterierne i pkt. 130, kan virksomheden opgøre de risikovægtede poster efter metoderne i pkt. 131-134.

129) Medmindre det fremgår eksplicit i pkt. 131-134 kan der ikke foretages nettoopgørelser mellem positioner i kollektive investeringsordninger og andre positioner, som virksomheden har.

Generelle krav for kollektive investeringsordninger

130) Der er følgende generelle krav for at anvende metoderne i pkt. 131-134:

a) Den kollektive investeringsordnings prospekt eller tilsvarende dokument skal indeholde følgende:

i. De aktivkategorier, som ordningen må investere i.
ii. De relative investeringsgrænser og metoderne til at opgøre dem, hvis der gælder investeringsgrænser.
iii. Det højeste gearingsniveau, hvis der tillades gearing.
iv. En politik til begrænsning af modpartsrisiko fra finansielle derivater, der handles OTC, og transaktioner af repo-typen, hvis investeringer i disse er tilladt.

b) Der skal aflægges beretning om den kollektive investeringsordnings virksomhed i halvårsrapporter og årsrapporter, således at det er muligt at vurdere aktiver og passiver, indtægter og drift i regnskabsperioden.

c) Den kollektive investeringsordnings andele skal hver dag på indehaverens forlangende kunne indløses kontant af ordningens aktiver.

c) Den kollektive investeringsordnings investeringer skal holdes adskilt fra aktiver, der tilhører administratoren af ordningen.

e) Virksomheden skal foretage en fyldestgørende risikovurdering af den kollektive investeringsordning.

Specifikke metoder for kollektive investeringsordninger

131) Hvis virksomheden på daglig basis har kendskab til den kollektive investeringsord-nings underliggende investeringer, kan virksomheden anvende disse underliggende investeringer med henblik på at opgøre de risikovægtede poster for specifik og generel risiko i overensstemmelse med dette bilag. Nettoopgørelse i overensstemmelse med pkt. 7 er tilladt mellem positioner i den kollektive investeringsordnings underliggende investeringer og virksomhedens øvrige positioner, hvis virksomheden har en tilstrækkelig mængde andele til at foretage indløsning eller for en exchangefond at modtage de underliggende investeringer.

132) Hvis den kollektive investeringsordnings investeringer kopierer et indeks eller en kurv af værdipapirer, kan virksomheden behandle positioner i ordningen, som om virksomheden havde positioner i de værdipapirer, som indgår i indekset eller kurven. Dette forudsætter dog, at følgende er opfyldt:

a) Den kollektive investeringsordnings formål ifølge vedtægterne er at kopiere sam-mensætningen og resultaterne af et eksternt indeks eller en kurv af aktier eller gældsinstrumenter.

b) Korrelationskoefficienten mellem de daglige priser på den kollektive investeringsordning og de daglige priser på indekset eller kurven af værdipapirer skal over en periode på mindst 6 måneder mindst udgøre 0,9.

133) Hvis virksomheden ikke på daglig basis har kendskab til den kollektive investerings-ordnings underliggende investeringer, kan virksomheden opgøre de risikovægtede poster for specifik og generel risiko i overensstemmelse med metoderne i dette bilag, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) Virksomheden skal forudsætte, at den kollektive investeringsordning har investeret så meget, den har mulighed for i henhold til sine vedtægter og andre relevante bestemmelser, i de aktivkategorier, som giver de højeste risikovægtede poster for summen af specifik og generel risiko. Virksomheden skal dernæst forudsætte, at ordningen har investeret så meget som muligt i øvrige aktivkategorier, og det skal løbende forudsættes, at der er investeret i den resterende aktivkategori, hvor summen af de risikovægtede poster for specifik og generel risiko er størst. Virksomheden skal forudsætte, at de således beregnede positioner er positioner, som virksomheden direkte har.

b) Virksomheden skal ved sin beregning af risikovægtede poster for specifik og generel risiko tage højde for den højeste indirekte risiko, som den kan få, ved at den kollektive investeringsordning gearer sin risiko. Dette skal ske ved forholdsmæssigt at forøge positionen i den kollektive investeringsordning svarende til de største positioner, denne kan have i de underliggende investeringsaktiver i henhold til sine vedtægter og andre relevante bestemmelser.

c) Hvis summen af de risikovægtede poster for specifik og generel risiko opgjort i overensstemmelse med dette pkt. overstiger kravet i pkt. 127, er det kravet i pkt. 127, der gælder.

134) Virksomheden kan basere sig på en beregning og rapportering fra tredjemand vedrø-rende de risikovægtede poster for specifik og generel risiko for positioner i kollektive inve-steringsordninger. Dette skal ske i overensstemmelse med metoderne i pkt. 131-133, og virksomheden skal på passende vis sikre sig, at rapporteringen er korrekt.


Bilag 13

Råvarerisiko

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder, jf. § 38, bestemmelser om standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positioner i råvarederivater.

2) Både poster i og uden for handelsbeholdningen er omfattet af bilaget.

3) Bilagets bestemmelser omfatter ikke positioner, hvor virksomheden har tilladelse til at anvende interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller), jf. §§ 40 og 41.

Opgørelse af råvarerisiko

4) Positioner i råvarederivater, indgår i de risikovægtede poster med summen af de væg-tede beløb, jf. pkt. 11 og 12, opgjort for hver enkelt råvare.

5) Spotpriser for de enkelte råvarer opgøres i danske kroner på opgørelsestidspunktet.

6) Ved opgørelsen medtages korte og lange råvarepositioner, der opstår efter opdelingen af råvarederivater, jf. pkt. 9.

7) Ved beregning af nettopositioner i råvarer må der kun foretages en nettoopgørelse mellem positioner i identiske råvarer.

8) Positioner i guldbaserede derivater indgår ikke i opgørelsen af råvarerisiko, men i op-gørelsen af virksomhedens valutaposition, jf. bilag 14.

9) Købte og solgte optioner og futures på råvarer og andre derivater med tilsvarende ka-rakteristika opdeles i lange og korte positioner efter de samme principper, som er an-givet i bilag 12, pkt. 18 og 23.

10) Positioner i råvarederivater, der er identiske med hensyn til råvare, positionsstørrelse, udløbstidspunkt og instrument, men er henholdsvis korte og lange positioner, vægter med nul.

Den samlede nettoposition i hver råvare

11) For hver enkelt råvare opgøres en nettoposition pr. udløbstidspunkt og pr. instrument. Summen af de således opgjorte lange nettopositioner minus den numeriske sum af de således opgjorte korte nettopositioner i en råvare er den samlede nettoposition i råvaren. Den samlede nettoposition i hver råvare vægtes med 187,5 pct.

Den samlede bruttoposition i hver råvare

12) Summen af lange nettopositioner pr. udløbstidspunkt og pr. instrument plus den numeriske sum af korte nettopositioner pr. udløbstidspunkt og pr. instrument i en råvare er den samlede bruttoposition i råvaren. Den samlede bruttoposition i hver råvare vægtes med 37,5 pct.


Bilag 14

Valutakursrisiko

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder, jf. § 39, bestemmelser om standardmetoden for opgørelse af de risikovægtede poster for positioner i fremmed valuta og guld.

2) Både poster i og uden for handelsbeholdningen er omfattet af bilaget.

3) Bilagets bestemmelser omfatter ikke positioner, hvor virksomheden har tilladelse til at anvende interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller), jf. §§ 40 og 41.

Opgørelse af valutakursrisiko

4) I opgørelsen i henhold til dette bilag medtages positionerne i pkt. 5-18. Positionerne opgøres som angivet i pkt. 19-27. De risikovægtede poster for positioner i fremmed valuta og guld opgøres som indikator 1 i henhold til metoden i pkt. 28 og 29.

Valutapositioner omfattet af opgørelsen

Valutaer m.v., der er omfattet af opgørelsen

5) Opgørelsen omfatter alle fremmede valutaer.

6) Positioner i guldbaserede derivater indgår i opgørelsen af virksomhedens valutaposition og beregnes og vægtes ligeledes i henhold til den metode, der er angivet i dette bilag. Guld opfattes dermed i dette bilag som en valuta.

Positioner omfattet af opgørelsen

7) Ved opgørelsen af positionen i den enkelte valuta medtages mellemværender i den pågældende valuta, hvor virksomheden selv bærer valutakursrisikoen. Dette gælder både poster i og uden for handelsbeholdningen. Følgende positioner medregnes:

a) Nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter eksklusiv egen-kapitalen, inklusiv påløbne men endnu ikke forfaldne renter samt uafviklede spot-forretninger, i den pågældende valuta).

b) Nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus alle beløb, der skal udbetales, i henhold til valutaterminsforretninger, valutafutures og den for valutaswaps underliggende hovedstol, og som ikke indgår i spotpositionen).

c) Uigenkaldelige garantier og lignende instrumenter, der med sikkerhed vil blive effektive.

d) Nettodeltaværdien af den samlede mængde af valutaoptioner opgjort i overens-stemmelse med principperne i bilag 12, pkt. 9 og 10.

e) Markedsværdien af optioner, der er indgået i fremmed valuta, men som ikke er va-lutaoptioner, og markedsværdien af visse andre finansielle instrumenter, jf. pkt. 23, litra i.

8) Ved mellemværender i fremmed valuta forstås også kronemellemværender, hvis værdi reguleres i forhold til kursen på fremmed valuta.

9) Alle mellemværender opgøres efter fradrag af nedskrivninger.

Positioner i kollektive investeringsordninger

10) Ved opgørelsen i henhold til pkt. 7 indgår andele i kollektive investeringsordninger efter principperne i pkt. 11-17.

11) Kender virksomheden den kollektive investeringsordnings valutapositioner på opgørelsestidspunktet, skal der i opgørelsen i henhold til pkt. 7 indgå den andel af disse positioner, som svarer til virksomhedens andel af den samlede investeringsordning. Virksomheden kan basere sig på en rapportering fra tredjemand om ordningens valutapositioner, hvis den på passende vis har sikret sig, at rapporteringen er korrekt.

12) Kender virksomheden ikke den kollektive investeringsordnings valutapositioner på opgørelsestidspunktet, skal den ved opgørelsen af de risikovægtede poster for valuta-kursrisiko forudsætte, at den kollektive investeringsordning har investeret så meget i fremmed valuta, som ordningen har mulighed for i henhold til sine vedtægter og andre relevante bestemmelser. Virksomheden skal i forbindelse hermed tage højde for den højeste indirekte risiko, virksomheden kan få ved, at den kollektive investeringsordning foretager gearede investeringer i fremmed valuta. Dette skal ske ved forholdsmæssigt at forøge positionen i den kollektive investeringsordning svarende til de største positioner, denne kan have i de underliggende investeringsaktiver i henhold til sine vedtægter og andre relevante bestemmelser.

13) Ved opgørelse i henhold til pkt. 12 skal den forudsatte indirekte valutaposition via den kollektive investeringsordning behandles som en særskilt valuta.

14) Har virksomheden kendskab til, at den kollektive investeringsordning på opgørelses-tidspunktet har en lang nettoposition i valuta, skal den særskilte valuta, jf. pkt. 13, lægges sammen med positionerne i de valutaer, hvori virksomheden har en lang nettopo-sition, jf. pkt. 29, litra a.

15) Har virksomheden kendskab til, at den kollektive investeringsordning på opgørelsestidspunktet har en kort nettoposition i valuta, skal den numeriske værdi af den særskilte valuta, jf. pkt. 13, lægges sammen med de numeriske værdier af positionerne i de valutaer, hvori virksomheden har en kort nettoposition, jf. pkt. 29, litra b.

16) Har virksomheden ikke kendskab til, om den kollektive investeringsordning på opgø-relsestidspunktet har en lang eller en kort nettoposition i valuta, skal der både ske en sammenlægning i overensstemmelse med pkt. 14 og en sammenlægning i overensstemmelse med pkt. 15.

17) I opgørelserne i henhold til pkt. 12-16 må der ikke foretages nettoopgørelser mellem indirekte valutapositioner via den kollektive investeringsordning og virksomhedens øvrige valutapositioner.

Ikke-omfattede positioner

18) Følgende valutamellemværender medtages ikke:

a) Valutamellemværender i forbindelse med puljeordninger, hvor hele det positive afkast tilfalder kunderne, og hele det negative afkast bæres af kunderne.

b) Garantidebitorer og afgivne garantier, bortset fra garantier, der med sikkerhed bli-ver effektive.

c) Fremtidige, kendte, ikke-finansielle resultatposter, f.eks. lønninger, gebyrindtægter og husleje.

d) Derivater med et eller flere udenlandske finansielle instrumenter som underliggende aktiv(er), hvor hovedstolen og afkastet er fastsat i danske kroner.

Opgørelse af positioner

Opgørelse af åbne nettopositioner i de enkelte valutaer

19) Den åbne nettoposition i en valuta beregnes som forskellen mellem summen af de lange positioner og den numeriske sum af de korte positioner i den pågældende valuta opgjort i henhold til pkt. 7-17.

20) Nettopositionen i hver enkelt valuta omregnes til danske kroner til markedsspotkursen på opgørelsestidspunktet.

Værdiansættelse af mellemværender

21) Ved værdiansættelse af mellemværender i fremmed valuta skal virksomheden anvende nutidsværdien, jf. pkt. 23.

22) For visse mellemværender er der mulighed for en alternativ opgørelse, jf. pkt. 24-27.

Værdiansættelse ved anvendelse af nutidsværdi

23) En nutidsværdiopgørelse indebærer, at alle fremtidige betalinger tilbagediskonteres til opgørelsestidspunktet med markedsrenten for den pågældende valuta og løbetid. Kendes markedsrenten ikke, kan virksomheden anvende en skønnet værdi for markedsrenten. Konsekvenserne af anvendelse af nutidsværdi er følgende:

a) Beholdninger af noterede værdipapirer optages til kursværdi med tillæg/fradrag for eventuelle tilgodehavende/skyldige renter (optjente renter pr. opgørelsestidspunk-tet). Unoterede værdipapirer optages i overensstemmelse med værdiansættelses-reglerne for kvartals- og årsrapporter. Tilgodehavende og skyldige renter medtages i opgørelsen.

b) Fast forrentede udlån, indlån, korrespondentmellemværender og efterstillede kapitalindskud optages til nutidsværdi, beregnet ved tilbagediskontering af fremtidige betalinger med markedsrenten.

c) Variabelt forrentede udlån, indlån, korrespondentmellemværender og efterstillede kapitalindskud optages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsrapporter. Tilgodehavende og skyldige renter medtages i opgørelsen.

d) Valutaterminsforretninger og valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod dan-ske kroner indgår med det handlede beløb tilbagediskonteret fra det aftalte afviklingstidspunkt til opgørelsestidspunktet med den relevante markedsrente for den pågældende fremmede valuta. For valutaterminsforretninger og valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

e) Valutafutures baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår med det underliggende beløb (kontraktens hovedstol) tilbagediskonteret fra aftaletidspunktet (exercise date) til opgørelsestidspunktet med markedsrenten for den fremmede valuta. For valutafutures i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

f) Valutaoptioner baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår med optionens spot-delta multipliceret med det underliggende beløb (kontraktens hoved-stol). For valutaoptioner i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

g) Betalingerne i den fremmede valuta i valutaswaps, der indebærer faktiske eller beregningsmæssige betalinger i danske kroner og i en fremmed valuta, tilbagediskonteres med markedsrenten for den pågældende valuta. For valutaswaps, der indebærer faktiske eller beregningsmæssige betalinger i flere fremmede valutaer, skal opgørelsen foretages for hver af de fremmede valutaer.

h) Nettobetalingerne i renteswaps (betalinger i samme fremmede valuta) tilbagediskonteres med markedsrenten for den fremmede valuta.

i) Terminsforretninger, futures og optioner, der er baseret på værdipapirer eller råvarer i fremmed valuta, samt FRA'er i fremmed valuta og lignende instrumenter medtages med instrumentets markedsværdi.

j) Materielle og immaterielle aktiver samt øvrige aktiver og passiver, der ikke fremgår af litra a-i, og som er bogført i fremmed valuta, medtages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsrapporter.

Alternativ værdiansættelsesmetode

24) Ved opgørelsen af positionen i den enkelte valuta er der for nedennævnte mellemværender mulighed for at anvende følgende alternativer til værdiansættelsesmetoden i pkt. 23:

a) Fast forrentede udlån, indlån, korrespondentmellemværender og efterstillede kapitalindskud kan medtages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsrapporter. Virksomheden kan undlade at medtage tilgodehavende og skyldige renter.

b) For værdipapirbeholdninger, valutaterminsforretninger, valutaspotforretninger, valutafutures, valutaoptioner og valutaswaps kan beregningen af nutidsværdi baseret på markedsrenten på opgørelsestidspunktet erstattes af nutidsværdien baseret på en historisk markedsrente. Dette forudsætter, at mellemværendet er dækket af et andet mellemværende, der har samme nutidsværdi ved den pågældende historiske rente, og at det pågældende andet mellemværende også medtages til nutidsværdien ved den historiske rente. Endvidere kan virksomheden undlade at medtage tilgodehavende og skyldige renter.

25) Virksomheden skal i videst mulig udstrækning anvende nutidsværdiprincippet for de pågældende mellemværender.

26) Mellemværender, der ikke er omfattet af pkt. 24, skal altid medtages med nutidsværdi-en, jf. pkt. 23.

27) Mellemværender, der bruges til at afdække hinanden, skal medtages efter ens principper.

Opgørelse af den samlede valutaposition

28) Indikator 1 skal indgå i de risikovægtede poster, hvis virksomheden har positioner i fremmed valuta, herunder positioner i guldbaserede derivater, som, opgjort efter reglerne i pkt. 29, overstiger 2 % af virksomhedens basiskapital.

29) Virksomhedens valutaposition opgøres som indikator 1.

Indikator 1 beregnes på grundlag af positionerne i samtlige valutaer, som virksomheden har positioner i, efter følgende retningslinjer:

a) Positionerne i de valutaer, hvori virksomheden har en lang nettoposition, sammenlægges (herunder medtages en eventuel lang nettoposition i guld). Ved en lang nettoposition forstås en nettoposition, der giver virksomheden en gevinst ved en stigning i kursen på den pågældende valuta.

b) De numeriske værdier af positionerne i de valutaer, hvori virksomheden har en kort nettoposition, sammenlægges (herunder medtages en eventuel kort nettoposition i guld). Ved en kort nettoposition forstås en nettoposition, der giver virksomheden et tab ved en stigning i kursen på den pågældende valuta.

Indikator 1 er lig med det største af de to fremkomne tal, og indikator 1 skal indgå i de risikovægtede poster med en vægt på 100 pct.


Bilag 15

Interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller)

Anvendelsesområde

1) Dette bilag indeholder bestemmelser om opgørelse af de risikovægtede poster for markedsrisiko ved anvendelse af interne modeller, jf. § 40.

2) De interne modeller, der kan søges om tilladelse til at anvende, skal være Value-at-Risk modeller (VaR-modeller), der på baggrund af statistiske forudsætninger angiver det beløb (VaR-tallet), virksomheden med en given sandsynlighed maksimalt vil tabe inden for en nærmere angivet periode. Som følge af pkt. 6 skal VaR-tallet for de mo-deller, der ansøges om, angive det beløb, virksomheden med 99 pct. sandsynlighed maksimalt vil tabe inden for de næste 10 dage.

3) Bilag 22 indeholder en beskrivelse af kravene til ansøgninger om at anvende interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller).

Kvalitative krav

4) Virksomhedens interne modeller kan kun anvendes til beregning af markedsrisici, hvis virksomhedens interne risikostyring og kontroller er fyldestgørende og gennem-føres på betryggende vis. Dette indebærer bl.a., at følgende kvalitative krav skal være opfyldt:

a) Modellerne skal være tæt integreret i virksomhedens daglige risikostyring og skal danne grundlag for rapportering af risici til virksomhedens bestyrelse og direktion.

b) Virksomheden skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til virksomhedens direktion. Risikokontrolfunktionen skal have til opgave at udforme, opdatere og gennemføre virksomhedens risikostyringssystemer, herunder interne modeller. Funktionen skal dagligt udarbejde og analysere rapportering vedrørende modellernes resultater, herunder udarbejde rapportering vedrørende overholdelse af limits fastsat i instrukser m.v. Risikokontrolfunktionen skal også varetage den indledende og løbende validering af de interne modeller.

c) Virksomhedens bestyrelse og direktion skal være aktive i risikokontrolprocessen, og risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne reducere virksomhedens positioner og risici.

d) Virksomheden skal råde over et tilstrækkelig stort antal kvalificerede medarbejdere i handels-, kontrol- og back-office-funktioner samt i intern revision.

e) Virksomheden skal have fastlagt kontrolprocedurer, der sikrer, at virksomhedens skriftlige instrukser og forretningsgange vedrørende anvendelse af modellerne efterleves og overvåges.

f) Virksomheden skal have tilstrækkelig dokumentation for, at modellerne historisk har beregnet virksomhedens risici med rimelig nøjagtighed.

g) Virksomheden skal hyppigt gennemføre omfattende stresstests, og resultaterne deraf skal gennemgås af direktionen. Resultaterne af udførte stresstests skal afspejles i instrukser og limits, der fastsættes af bestyrelsen og direktionen. Virksomhedens stresstests skal specielt omfatte forhold som illikviditet under pressede markedsforhold, koncentrationsrisiko, markeder hvor der ikke kan handles, risikoen ved uforudsete begivenheder (event risks) og risikoen ved pludselig misligholdelse, ikke-lineære produkter, positioner der er ”deep out-of-the-money”, positioner med bud/udbud-spænd og andre risici, som ikke i tilstrækkeligt omfang indgår i de interne modeller. De stød, som modellerne udsættes for, skal tage højde for porteføljernes sammensætning og den tid, det vil kunne tage at risikoafdække eller styre risici under alvorlige markedsforhold. Virksomheden skal anvende hypotetiske porteføljer for at sikre, at modellerne er i stand til at tage højde for særlige strukturelle forhold, der måtte opstå, som eksempelvis basisrisici og koncentrationsrisici. Virksomhedens stresstests skal ikke omfatte risikotyper, som virksomheden ikke eller kun i uvæsentligt omfang er eksponeret overfor.

h) Intern revision skal foretage uafhængige gennemgange af modellerne, herunder anvendelsen af disse i handels- og kontrolfunktioner.

i) Virksomheden skal mindst én gang årligt foretage en gennemgang af modellerne og risikostyringen som helhed, hvilket som minimum indebærer en undersøgelse af følgende:

i. Hvorvidt dokumentationen af modellerne, risikostyringen samt risikokontrolfunktionens organisering og opgaver er fyldestgørende.
ii. Hvorledes markedsrisici beregnet ved modellerne er integreret i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporteringen er fyldestgørende.
iii. Virksomhedens interne procedurer for godkendelse af risikoberegnings- og værdiansættelsesmetoder samt systemer hertil, der anvendes af handels- og back-office-funktioner.
iv. De markedsrisici, der er omfattet af risikoberegningsmetoderne, og valideringen af eventuelle større ændringer i risikoberegningsmetoderne.
v. Hvorvidt opgørelsen af virksomhedens positioner er korrekt og fuldstændig, hvorvidt anvendte volatiliteter og korrelationer er nøjagtige, samt hvorvidt opgørelsen og beregningen af risikofølsomheder er nøjagtige.
vi. Den kontrolproces, som virksomheden anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges i modellerne, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er uafhængige.
vii. Virksomhedens procedurer for udarbejdelse af backtests, som gennemføres med henblik på at vurdere de interne modellers nøjagtighed.

5) Virksomheden skal have procedurer til at sikre, at dens interne modeller i tilstrækkeligt omfang er valideret af personer med tilstrækkelige kvalifikationer, der er uafhængige af modellernes udviklingsproces, for derved at sikre, at modellerne er velfungerende samt tager tilstrækkelig højde for alle væsentlige risici. Denne validering skal foretages i forbindelse med modellens udvikling, og når der foretages væsentlige modelændringer. Validering skal endvidere foretages regelmæssigt, men især i forbindelse med væsentlige strukturelle markedsændringer eller ændringer i porteføljesammensætningen, der kan betyde, at modellerne ikke længere er dækkende. I takt med udviklingen af metoder, teknikker og markedspraksis skal virksomheden sikre sig, at de interne modeller er i overensstemmelse hermed. Validering af modellerne skal foruden backtests som et minimum inddrage følgende:

a) Virksomheden skal foretage tests, der viser, at de forudsætninger, som de interne modeller baseres på, er passende og hverken under- eller overvurderer risici.

b) Virksomheden skal ud over de i pkt. 39 specificerede backtests foretage egne modelvalideringstests med hensyn til de risici og strukturer, der kendetegner porteføljerne.

Kvantitative krav

6) Virksomhedens interne modeller skal som minimum anvende følgende kvantitative kriterier ved beregning af markedsrisici:

a) Beregning af virksomhedens potentielle risiko (VaR-tallet) på mindst daglig basis.

b) Ensidigt 99 pct. konfidensinterval.

c) Ihændehaverperiode svarende til 10 dage. Virksomheden kan benytte VaR-tal be-regnet på baggrund af en kortere ihændehaverperiode skaleret op til 10 dage ved eksempelvis kvadratroden af tiden. Anvender virksomheden en sådan metode, skal den over for Finanstilsynet regelmæssigt godtgøre, at den anvendte metode er hensigtsmæssig.

d) Effektiv observationsperiode på mindst et år, medmindre en kortere observations-periode er berettiget som følge af en betydelig forøgelse af prisvolatiliteten.

e) Månedlig ajourføring af datasættene.

7) Virksomheden skal, udover at beregne den aktuelle portføljes VaR-tal, beregne et VaR-tal i stresssituationer baseret på den aktuelle porteføljes værdi af VaR-tallet be-regnet på grundlag af ihændehaverperioden på 10 dage ved et 99 pct. ensidigt konfi-densinterval, hvor input i VaR-modellen er kalibreret efter historiske data fra en 12 måneders periode med signifikant finansiel stress, som er relevant for virksomhedens portefølje. Valget af sådanne historiske data skal godkendes af Finanstilsynet og kontrolleres af virksomheden hvert år. Virksomheden skal mindst ugentligt beregne VaR i stresssituationer. Virksomheden skal også gennemføre ”omvendte stresstests”. Ved en omvendt stresstest skal instituttet ud fra et kendt resultat (f.eks. overskridelse af regulatorisk kapitalkrav, illidikvitet eller insolvens) bestemme hvilke scenarier, der kan føre til et sådant resultat.

Backtests

8) Virksomheden skal kontrollere nøjagtigheden og resultaterne af modellerne ved at gennemføre backtests. Backtests udføres ved, at den daglige potentielle risiko for tab (VaR-tallet), der beregnes ved hjælp af virksomhedens interne modeller for porteføljernes daglige slutpositioner, sammenholdes med den daglige ændring i porteføljeværdien ved slutningen af den efterfølgende hverdag. Virksomheden skal kunne udføre backtests på grundlag af både faktiske og hypotetiske ændringer i porteføljeværdien.

9) Backtests på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens dagli