Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
En plejefamilie klagede over, at bladet havde bragt en artikel om en kvindes opvækst hos den pågældende plejefamilie. Kvinden fortalte i artiklen, hvordan hun var blevet korporlig afstraffet, truet og seksuelt misbrugt.

Pressenævnet fandt, at oplysningerne var stærkt krænkende og skadelige for plejefamilien. Derfor burde oplysningerne have været forelagt plejefamilien inden offentliggørelsen af artiklen. God presseskik var herved tilsidesat, og nævnet udtalte under hensyn til oplysningernes karakter sin alvorlige kritik.

Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 37/2002

[En mand B] har på vegne af familien [K] klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Lolland-Falsters Folketidende den 16. marts 2002, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen med overskriften "Plejebørn uden identitet" fremgik, at en plejefamilie ikke vil udlevere kopier af billeder fra perioden 1977-86 af et nu 30-årigt tidligere plejebarn, som i denne periode opholdt sig hos plejefamilien.

I artiklen med overskriften "Min mor kom aldrig" fortalte den samme kvinde om hendes opvækst hos den pågældende plejefamilie på Lolland-Falster. I en mindre overskrift hed det:

"En ung kvinde fortæller om sit liv som plejebarn. En tid med lussinger, tvangsfordring og hårdt arbejde."

I artiklen hed det blandt andet:

"I begyndelsen gik det meget godt, men en dag da plejemor talte i telefon, hoppede jeg i sofaen. Det udløste den første af de utallige lussinger, jeg måtte lægge kind til i de kommende otte-ni år. De gjorde ekstremt meget forskel på mig og deres sønner, der også gerne måtte slå mig. En ret de ofte benyttede sig af.

- Efter skole skulle jeg lave lektier og så hed det ellers arbejde. Jeg skulle strikke eller sy, mens de andre så tv. I dag gør håndarbejde mig hidsig og utålmodig, så det rører jeg ikke. Fra jeg var syv år hakkede jeg roer, lavede havearbejde, fræsede og gravede. Det var også mit arbejde at fjerne de visne blade fra indkørslen. Hvis der var et eneste blad tilbage, når jeg var færdig, var det forfra. Også husarbejde og madlavning var der meget af.

I [ ]´s plejefamilie skulle man gøre, hvad der blev sagt.

- Der var ikke noget der hed, at man ikke kunne lide maden. Hvis jeg ikke spiste op, måtte jeg blive siddende ved bordet eller også lagde de mig ned på gulvet og proppede maden ind i munden på mig, ledsaget af lussinger.

[ ]´s to "brødre" gjorde deres for at gøre livet uudholdeligt for hende.

- Brødrene drillede mig altid og gav mig "trælår". En dag sagde jeg hold kæft til dem. Så tog plejefar mig op og svingede mig rundt ude i køkkenet og ind i alting og endte med at nikke mig en skalle, hvorefter jeg blev låst inde på mit værelse. Jeg måtte heller ikke tale med fremmede, men var alligevel faldet i snak med en mand og hans datter en dag ude i skoven. En af mine brødre opdagede det og sladrede. Jeg fik tæsk i den bare med en sutsko med gummisål. Det glemmer jeg aldrig. Det gjorde så ondt, at jeg ikke kunne skrige. Det slog klik for min plejemor, hun kunne slet ikke holde op med at slå.

- Drengene bandt mig for eksempel til et træ ude i skoven og så gik de. Så stod jeg der, indtil det passede dem at befri mig. En gang havde jeg ikke lagt vasketøjet pænt nok sammen, og min plejemor truede med at slå mig ihjel. Det hørte drengene og morede sig med at åbne døren til mit værelse på klem og stikke en kniv ind og sige uhyggelige lyde.

-----

Igennem barndommen måtte [ ] også lægge krop til drengenes spirende seksualitet.

- Den ældste af drengene forlangte, at jeg skulle gøre ting ved mig selv, mens han så på. Da jeg blev omkring 13 år, var jeg blevet mere bevidst om mig selv. En dag kom han ind på mit værelse og forlangte, at jeg skulle tage bukserne af. Jeg sagde det til plejemor. Fik en lussing og blev kaldt en lille luder, der ikke skulle beskylde hendes søn for den slags.

-----

Jeg begyndte at tænke på min egen barndom, og det gik op for mig, at jeg ikke ejede nogle fotos af mig selv som barn. Jeg vil gerne vise min søn, hvordan jeg ser ud som barn. Men min tidligere plejefamilie vil ikke give mig nogen. Jeg opsøgte dem endda, men de sagde, at de ikke kan forstå, at jeg ønskede fotos jeg har jo billederne inde i hovedet."

Artiklen var ledsaget af et stort billede af plejebarnet, hvortil var knyttet følgende tekst:

"[ ] fortæller i dag sin rystende beretning om opvæksten som plejebarn i en familie på Lolland-Falster."

Klageren har anført, at et plejebarn i artiklerne anklager sin tidligere plejefamilie for bl.a. overgreb og seksuelt misbrug. Familien finder anklagerne stærkt injurierende og en krænkelse af privatlivet.

Klageren har i den forbindelse anført, at hverken det tidligere plejebarn eller bladet har forlods præsenteret familien for indholdet i artiklerne eller gjort familien bekendt med, at artiklerne ville blive bragt i det omtalte medie.

Klageren har anført, at der er tale om brud på god presseskik, og det indstilles til Pressenævnet, at der i forbindelse med publiceringen af artiklerne udtales skarp kritik af den journalistiske fremgangsmåde, hvorpå artiklernes indhold er udarbejdet og bragt.

Klageren har yderligere anført, at selvom familien ikke er nævnt med navn i artiklerne, vil det for pårørende, venner, omgangskreds og i lokalsamfundet være kendt, hvem familien i artiklerne er. Det vil også være kendt, at plejebarnet boede hos familien fra sit femte til sit fjortende år. Derfor burde familien være blevet underrettet og informeret om artiklernes indhold.

Klageren har endelig oplyst, at familien ikke under den efterfølgende telefonsamtale med journalisten har udtalt sig som anført af bladet.

Bladet har anført, at de pågældende artikler gengiver plejebarnets beretning om en hård opvækst en udlægning, som plejebarnet fastholder over for bladet. Hensigten med artiklerne har været at fortælle om en barsk "menneskeskæbne". Det har på ingen måde været bladets hensigt, at plejebarnets tidligere plejefamilie skulle hænges ud. Bladet har derfor heller ikke nævnt identiteten på plejefamilien i artiklerne. Familien er omtalt som "en plejefamilie på Lolland-Falster" og er dermed så anonymiseret, som det overhovedet har været muligt.

Bladet har videre anført, at plejefamilien efterfølgende har fået mulighed for at kommentere artiklerne og fremkomme med sin version, men familien ønskede ikke at benytte sig af denne mulighed. I samtalen med bladets journalist benægtede familien i øvrigt ikke plejebarnets udsagn, men henholdt sig udelukkende til, at plejebarnet "skader sig selv ved at fremkomme med oplysningerne".

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke kan udelukkes, at det er muligt for personer med et vist kendskab til klager at identificere klager som den i artiklerne omtalte familie. Nævnet har herved lagt vægt på, at plejebarnet identificeres med navn og billede, og at det oplyses dels, at barnet opholdt sig hos familien på Lolland-Falster i ni år, dels at familien bestod af far, mor og to sønner på en nærmere angivet alder.

Nævnet finder, at de i artiklerne indeholdte oplysninger om korporlig afstraffelse og seksuelt misbrug af plejebarnet samt om plejefamiliens vægring ved at udlevere fotos af plejebarnet som barn er stærkt krænkende og skadelige for den omtalte plejefamilie. Oplysningerne burde derfor have været forelagt plejefamilien forud for offentliggørelsen af artiklerne. Ved ikke at have forelagt oplysningerne for plejefamilien har bladet handlet i strid med god presseskik. Under hensyn til oplysningernes karakter udtaler nævnet sin alvorlige kritik af bladets handlemåde.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Lolland-Falsters Folketidende at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Lolland-Falsters Folketidende omtalte den 16. marts 2002 i to artikler et nu voksent plejebarns opvækst hos en plejefamilie. Artiklerne indeholdt oplysninger om korporlig afstraffelse og seksuelt misbrug af plejebarnet samt om plejefamiliens vægring ved at udlevere fotos af plejebarnet som barn.

Den omtalte plejefamilie har klaget til Pressenævnet, idet man finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet finder, at de i artiklerne indeholdte oplysninger om korporlig afstraffelse og seksuelt misbrug af plejebarnet samt om plejefamiliens vægring ved at udlevere fotos af plejebarnet som barn er stærkt krænkende og skadelige for den omtalte plejefamilie. Oplysningerne burde derfor have været forelagt plejefamilien forud for offentliggørelsen af artiklerne. Ved ikke at have forelagt oplysningerne for plejefamilien har bladet handlet i strid med god presseskik. Under hensyn til oplysningernes karakter udtaler nævnet sin alvorlige kritik af bladets handlemåde.

København, den 19. juni 2002.

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard."

Afsagt den 19. juni 2002.