Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00156

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklerne ”[Klager]s indtægt i 2010: Nul kroner” og ”[Klager] snød Ekstra Bladet” i B.T. og på bt.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt de fremlagte årsopgørelser for 2008 og 2009 samt forskudsopgørelsen for 2010 er forfalskede. Af disse fremgår beløbene 1.427.721, 1.028.000 og 1.505.929 kroner. På den anden side har B.T. henholdt sig de indkomstforhold, som anklageren fremlagde i retten den 17. oktober 2011, nemlig henholdsvis nul kroner, 543.000 og nul kroner.

Uanset om oplysningerne vedrørende [Klager]s indtægtsforhold måtte være ukorrekte, hidrører anklagerens oplysninger fra Skat, som må anses for en særdeles troværdig kilde. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, om [Klager]s forsvarer for retten gjorde indsigelse over for indkomstoplysningerne. Det fremgår af artiklen, at klager selv har fremlagt selvangivelser med andet pålydende end oplysningerne offentliggjort i B.T. Hertil kommer, at B.T. forgæves har forsøgt at indhente kommentarer fra såvel [Klager], dennes advokat som revisoren. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af B.T. for at bringe beskyldningerne på baggrund af retsmøderne.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.

Pressenævnet finder – som erkendt af B.T. – at navnlig følgende giver indtryk af, at [Klager] selv har opgivet beløbet nul kroner i 2008 og 2010 til Skat: Underoverskriften ”[Klager] opgav nul kroner i skattepligtig indkomst på sin selvangivelse i både 2008 og 2010” (artiklen ”[Klager]s indtægt i 2010: Nul kroner” af 17. oktober 2011 på bt.dk), udsagnet ” i 2008 og 2010 har [han] opgivet sin skattepligtige indkomst til nul kroner” samt udsagnet ”Sidste år tjente han nemlig ikke en krone ifølge den indkomst, han har opgivet til skattevæsenet” (artiklen ”Snød [Klager] i skat?” af 18. oktober 2011 på bt.dk og i B.T.). Ifølge B.T.s oplysninger har klager ikke angivet noget disse år, og nævnet udtaler kritik af B.T. for ikke at videregive korrekt information.

Forholdet er behørigt berigtiget i B.T. den 31. oktober 2011. Forholdet er endvidere berigtiget i artiklen ”Snød [Klager] i skat?” og som selvstændig artikel på bt.dk den 30. oktober 2011. Det påklagede forhold fremgår imidlertid stadig af artiklen ”[Klager]s indtægt i 2010: Nul kroner” bt.dk.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

Pressenævnet finder, at bt.dk af hensyn til nye læsere af artiklen ”[Klager]s indtægt i 2010: Nul kroner” tillige burde have berigtiget denne artikel eller indsat et link til rettelsen af 30. oktober 2011. Da dette ikke skete, udtaler nævnet kritik af bt.dk for ikke at foretage en tilstrækkelig berigtigelse.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af bt.dk at indsætte et link fra artiklen ”[Klager]s indtægt i 2010: Nul kroner” til berigtigelsen ”RETTELSE” af 30. oktober 2011.

[Klager] har ved advokat Jens Rysgaard klaget til Pressenævnet over artikler på bt.dk den 17. og 18. oktober 2011 samt identiske artikler i B.T. den 18. og 19. oktober 2011, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Bt.dk bragte den 17. oktober 2011 en artikel under overskriften [Klager]s indtægt i 2010: Nul kronerog underoverskriften ”Havde regninger på over 100.000 kr. om måneden”. Af artiklen fremgik følgende:

[Klager] opgav nul kroner i skattepligtig indkomst på sin selvangivelse i både 2008 og 2010.

Den svindelanklagede [Klager] tjente stort set ingenting.

I 2010 havde han således en skattepligtig indkomst på nul kroner. I samme periode havde [Person A] og [Klager] til sammen faste udgifter på 106.000 kroner - vel at mærke om måneden.

Nulindkomsten fremgår af oplysninger, der i dag blev læst op i retten, hvor [Klager] står anklaget for svindel og dokumentfalsk for 5,4 millioner kr. I byretten blev han idømt tre års fængsel i samme sag, som han nu har anket.

Anklageren læste den skattepligtige indkomst for [Klager] op for de sidste tre år.

I 2008 havde [Klager] en indtægt på nul kroner. Året efter gik til gengæld godt med 543.000 kr. i indtægt.

I 2010 går det dog helt galt og [Klager] får igen kun nul kroner ind på kontoen.

Tallene viser, at de selvangivelser med årsindkomster på 1,5 millioner kr., som [Klager] i januar viste frem i Ekstra Bladet, må være forfalskninger.

[Klager] holdt angiveligt sine indtægter helt væk fra skat ved, at han bare sendte sine private regninger for flere millioner direkte til [Person B], så det slet ikke blev registreret som en indtægt hos ham.”

Bt.dk bragte den 18. oktober 2011 artiklen [Klager] snød Ekstra Bladetmed underoverskriften ”[Person A]s mand fremviste falske selvangivelser”. B.T. bragte den 19. oktober 2011 under overskriften ”[Klager] snød Ekstra Bladet” og underoverskriften ”SKAT: [Person A]s mand fremviste falske selvangivelser” en identisk artikel.

Af artiklen fremgik følgende:

”[Klager] var i begyndelsen af året så besat af at skjule sit omfattende bedrageri, at han forfalskede skattepapirer for tre år og fik dem trykt i Ekstra Bladet.

Under overskriften 'Se mine selvangivelser' skrev Ekstra Bladet den 18. januar 2011, at [Klager] "er så træt af sit image som fallent og dét, der er værre, at han helt usædvanligt fremlægger sine selvangivelser" for årene 2008 og 2009, samt en forskudsopgørelse for 2010. Af dokumenterne fremgik det, at [Klager] havde en skattepligtig indtægt på henholdsvis 1.028.000 kr., 1.427.000 kr. og 1.505.000 kr. i årene 2008, 2009 og 2010.

Men det var løgn for forfalskninger [i papirudgaven: ”Men det var forfalskninger”]. Under et retsmøde i går i Østre Landsret, hvor [Klager] er tiltalt for dokumentfalsk og bedrageri mod det fynske ejendomsfirma KJ Ejendomsinvest, kom det frem, at han i 2008 og 2010 har opgivet sin skattepligtige indkomst til nul kroner. I 2009 tjente han godt 500.000 kroner.

Med andre ord havde [Klager] forfalsket sine skattepapirer for tre år og fået dem trykt i Ekstra Bladet - efter alt at dømme for at overbevise de daværende samarbejdspartnere om, at han havde styr på sin økonomi.

B.T. indledte i januar en kritisk artikelserie om [Klager]s privatøkonomi og beskyldninger om, at han blandt andet havde forfalsket sin mors underskrift for at kunne optage lån.

Disse artikler blev bragt samtidig med, at [Klager] med andre falske underskrifter havde held til at få det fynske firma KJ Ejendomsinvest til at udbetale ham i alt 5,4 millioner i honorar for at formidle salg af ejendomsprojekter.

[Klager] havde fabrikeret falske underskrifter og e-mails for at give KJ Ejendomsinvest det indtryk, at flere store byggeprojekter var solgt - derpå fik [Klager] udbetalt sit millionhonorar og det fynske firma begyndte byggerierne. Men alt var opdigtet: Projekterne var aldrig solgt og det fynske firma står nu tilbage med et milliontab og usolgte ejendomsprojekter.

I januar, hvor Ekstra Bladets artikler om [Klager]s "sunde økonomi" blev trykt, håbede [Klager] stadig, at KJ Ejendomsinvest ikke opdagede hans svindel. Derfor lagde han sine - falske - selvangivelser frem.

Artiklerne blev bragt over to sider i Ekstra Bladet, hvor [Klager] er citeret for at sige, at "det har været op ad bakke, men det går den rigtige vej. Jeg regner med at tjene pænt i 2011."”

Til artiklen var indsat et billede af klager med følgende billedtekst:

”Ankesagen mod den bedrageridømte [Klager] tog mandag sin begyndelse i Østre Landsret, her fotograferet efter retsmødet.”

Den 18. oktober 2011 bragte bt.dk under overskriften ”Snød [Klager] i skat?” og underoverskriften ”Tjente ikke en krone i 2010” tilligefølgende artikel:

”[Klager] havde en årsindtægt på nul kroner i 2010, mens han fik regninger for 2,4 mio. kr. betalt af firma, han bedrog.

Skattefar kan meget vel være den næste, der trækker den tidligere toppolitiker [Person A]s samlever, [Klager], i retten.

Sidste år tjente han nemlig ikke en eneste krone ifølge den indkomst, han har opgivet til skattevæsenet. Året før blev det til godt 500.000 kr., og i 2008 opgav han sin skattepligtige indtægt til nul kroner.

Det kom frem i mandag ved Østre Landsret, hvortil den detroniserede erhvervsmand havde anket sin byretsdom på tre års fængsel for groft bedrageri og dokumentfalsk for 5,4 mio. kr.

Fik betalt regninger

Men på trods af at [Klager] ikke fik en krone ind på sin private konto, fik han og [Person A] i samme periode betalt private regninger for flere millioner kr. som honorar af den fynske ejendomsinvestor [Person B]. Intet af det blev oplyst til Skat.

Ejeren af KJ Ejendomsinvest fik tilsendt girokort for elregninger, huslån, en skatteregning for 1,5 mio. kr., og de 150.000 kr., som [Person A] i december blev dømt til at betale for et kontantlån fra GE Money Bank.

I alt blev det til 2,4 mio. kr. betalt i regninger for honorarer og tre mio. kr. mere betalt i forskud. Ingen af de mange penge i betalte regninger, som [Klager] fik i honorar for at skaffe kunder, blev opgivet til selvangivelsen. Og det skal det selvfølgelig som al anden indtægt.

I retten kom det frem, at [Klager] havde instrueret sine fynske arbejdsgivere om at lade være med at overføre pengene til ham, men i stedet betale de regninger, han sendte. På den måde kunne Skat aldrig se hans indkomst – der var jo ingen penge på hans konto.

Skattesag kan være på vej

Det var over for samme fynske boligfirma, at [Klager] udgav sig for at være pensionschef.

Hvorfor har I ikke meldt [Klager] for skattesnyd?

- Nu har vi koncentreret os om bedrageriet. Der kan meget vel være en skattesag på vej også. Men nu er Skat jo noget længere om det end os, siger anklager Birgitte Engmark.

Penge udbetalt som lån

Jeg kan se, at [Klager] havde nul kroner i indtægt, samtidig med at han fik regninger for millioner betalt?

- Det er godt set, siger Birgitte Engmark, der gør opmærksom på, at nogle af [Klager]s penge blev udbetalt som lån.

[Klager] er før blevet taget i helt at undlade at betale skat. Da han drev firmaet MediaKoncept, undlod han helt at betale skat og moms i firmaet. En sag, Skat dengang overvejede at politianmelde.

Skat oplyser til B.T., at man ikke må udtale om personsager.”

Papirudgaven B.T. bragte samme dag en identisk artikel, dog uden underoverskriften ”Tjente ikke en krone i 2010”.

Klagers advokat, Peter Martin Blinkenberg, anmodede ved e-mail af 18. oktober 2011 Birgitte Engmark, Nordsjællands Politi, om følgende:

”Min klient har gjort mig opmærksom på en artikel i B.T. fra i dag med overskriften: ”Snød [Klager] i skat?”

Det fremgår af artiklen, at De i egenskab af anklager i bedragerisagen mod min klient er citeret for at have udtalt følgende: ”Der kan meget vel være en skattesag på vej også.”

Jeg beder Dem straks at be- eller afkræfte rigtigheden af citatet. I tilfælde af en afkræftelse beder jeg Dem om at redegøre for, hvad De i stedet måtte have udtalt.”

Nordsjællands Politis politiassessor oplyste ved e-mail af 19. oktober 2011 bl.a., at hun efter retsmødet gav et kort interview om sagen, og at hun havde udtalt sig generelt. Til spørgsmålet om, hvorvidt der var en skattesag mod [Klager] havde hun hverken be- eller afkræftet dette.

Til artiklen ”[Klager] snød Ekstra Bladet” på bt.dk blev den 30. oktober 2011 indsat følgende link: ”B.T. retter en faktuel fejl i denne artikel - læs rettelsen her”. Af linket fremgik følgende tekst, der også var bragt som selvstændig artikel på bt.dk og i B.T. (på side 2):

RETTELSE

B.T. bragte den 17. oktober 2011 en artikel om [Klager]s økonomi og skattebetaling. Artiklen beskriver, hvordan [Klager] i januar påstod, at han havde million-indtægter i årene 2008, 2009 og 2010, mens det under den verserende retssag mod [Klager] er kommet frem, at hans indtægt i to af de tre år reelt var nul kroner.

Af artiklens underoverskrift fremgår det, at (han) "opgav nul kroner i skat." Det er en fejl. [Klager] har påstået, at han havde store indtægter, men SKAT - og altså ikke [Klager] selv - har angivet, at hans indtægt i to ud af tre år var nul kroner.

B.T. beklager fejlen.”

En identisk tekst blev bragt i papirudgaven B.T. den 31. oktober 2011.

Yderligere oplysninger

Klager har fremlagt et brev af 17. januar 2011 fra IN Revision til [Klager] vedrørende ”Indkomstforhold 2008 – 2010”, hvoraf følgende fremgår:

”Vi skal hermed bekræfte, at du for årene 2008 – 2010 har drevet selvstændig virksomhed og har selvangivet indkomst fra denne virksomhed med følgende beløb

Indkomståret 2008 1.427.421

Indkomståret 2009 1.028.000

Indkomståret 2010 1.505.929

Den i forbindelse med indkomsten værende skattebetaling – er ikke afregnet på forfaldstidspunkterne, men pr. udgangen af august 2010 er alle forfaldne restancer til SKAT blevet afregnet.

…”

Årsopgørelser for 2008 og 2009 samt en forskudsopgørelse for 2010 pålydende ovennævnte årsindkomster er vedlagt som dokumentation.

Af Ekstra Bladets artikel [Person A]s mand: Her er min økonomi” af 18. januar 2011 fremgik bl.a. følgende:

”Den konservative gruppeformand [Person A]s mand, [Klager], er så træt af sit image som fallent, at han helt usædvanligt fremlægger sine selvangivelser for 2008 og 2009 samt forskudsopgørelsen for 2010 frem for Ekstra Bladets læsere.

Tilmed er der de seneste år tale om million-indtægter.

I 2008 tjente han 1.028.000 kr.

I 2009 tjente han 1.427.000 kr.

Og i 2010 er indtægten via forskudsopgørelsen sat til 1.505.000 kr.

Det fremgår også at han de seneste tre år har betalt næsten 1,3 millioner i skat.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Jens Rysgaard har anført, at det er en bevidst og væsentlig undladelse, at det ikke i artiklerne omtales, at klagers forsvarer såvel under retsmødet den 17. oktober 2011 som ved efterfølgende materiale til Østre Landsret har gjorde indsigelser mod anklagemyndighedens oplysninger omkring klagers indkomstforhold, som er faktisk forkerte. Det er et omtvistet punkt i den verserende sag. Anklageren har ligeledes skriftligt ved e-mail af 19. oktober 2011 afvist at have udtalt sig som citeret i avisen.

B.T. har ikke dokumenteret klagers forhold ved fremlæggelse af skriftligt materiale.

Det fremgår af Ekstra Bladets artikel den 18. januar 2011 og IN Revisions brev af 17. januar 2011, at revisoren bekræfter de indberettede oplysninger i selvangivelserne for 2008, 2009 og forskudsopgørelsen for 2010. Den af B.T. omtalte retssag omfatter perioden august 2009 til februar 2011. Klagers indkomstforhold for 2008 er således slet ikke omfattet af retssagen.

Til artiklen den 17. oktober 2011 har advokaten henvist til overskrifterne ”[Klager]s indtægt i 2010: Nul kroner” og ”[Klager] opgav nul kroner i skattepligtig indkomst på sin selvangivelse i både 2008 og 2010” samt teksten ”I 2010 havde han således en skattepligtig indkomst på nul kroner ” og ”I 2008 havde [Klager] en indtægt på nul kroner”. Der er uoverensstemmelse mellem overskrifterne og indholdet af artiklen, der i sin helhed er misvisende. Af overskrifterne fremgår, at klager selv skulle have indberettet et beløb til SKAT på nul kroner, men det af artiklen fremstår således, at SKAT skulle have konstateret en skattepligtig indkomst på nul kroner.

Der er ingen dokumentation for, at selvangivelsen for 2008 og forskudsopgørelsen for 2010 skulle være ansat til nul kroner og ikke som i det fremlagte materiale, eller at indkomsten skulle være registreret hos SKAT således. Klagers indtægter genereres og opgives via hans personligt ejede virksomhed Bizadvisor. Det er via dette selskab klager fakturerer kunder og ikke via ESP Holding ApS og Pro Byg 1 ApS.

I 2008 optjente klager honorarer i samarbejde med Synerco ApS. Byg Pro 1 ApS udbetalte ca. tre millioner kroner i honorarer, hvoraf en del blev faktureret til Bizadvisor, der omsatte for mere end to millioner kroner netto.

I 2009 omsatte Bizadvisor for mere end 1,2 millioner kroner gennem samarbejde med selskabet Venture Consult og ved salg af ejendomprojekt til PKA for selskabet byggevirksomheden Oxdal A/S.

B.T. skriver i sin redegørelse af 30. oktober 2011 til Pressenævnet, at ”Den 7. september 2010 blev der betalt kr. 1,6 mio. kr. til SKAT” af [Klager]. Dette beløb omfattede A-skat mv. for 2008, 2009 og forskudsskat for 2010. Det er usandsynligt, at klager ingen indkomst havde, når B.T. samtidig skriver, at han skal betale 1,6 millioner kroner i A-skat.

Det fremgår videre, at ”[Klager] holdt angiveligt sine indtægter helt væk fra skat ved, at han bare sendte sine private regninger for flere millioner direkte til [Person B], så det slet ikke blev registreret som indtægt hos ham.” Igen fremstår artiklen således, at klagers konstaterede indtægt for 2008 og 2010 har været nul kroner. Antagelserne omkring skatteunddragelse ved overførsel til [Person B] er grundløse og udokumenterede beskyldninger, der er krænkende for klager.

Advokaten har også henvist til overskriften i artiklen den 18. oktober 2011 ”[Klager] var i begyndelsen af året så besat af at skjule sit omfattende bedrageri, at han forfalskede skattepapirer for tre år og fik dem trykt i Ekstra Bladet”, og til artiklens afsnit ”Under et retsmøde i går […] at han i 2008 og 2010 har opgivet sin skattepligtige indkomst til nul kroner”. Det er ikke i overensstemmelse med det foreliggende materiale, og det er heller ikke i overensstemmelse med det på retsmødet anførte.

Artiklen postulerer videre, at ”Med andre ord havde [Klager] forfalsket sine skattepapirer […] efter alt at dømme for at overbevise de daværende samarbejdspartnere om, at han har styr på sin økonomi”. Der er tale om et helt usædvanligt stærkt og fordømmende ordvalg, når B.T. antager, at klager skulle have forfalsket sine selvangivelser, samt antager, at klager bevidst skulle have forsøgt at føre sine samarbejdspartnere (i generelle vendinger) bag lyset. Forholdet er kriminelt.

[Klager] er ikke i forbindelse med artiklen blevet forelagt indholdet deraf, til efterprøvelse af oplysningerne, og de foretagne rettelser er ingenlunde tilfredsstillende. Rettelsen er heller ikke korrekt, hvilket på dette tidspunkt måtte have stået B.T. klart. Hvorpå baserer B.T. sin udtalelse på, at det var Skat og ikke klager, der angav indtægten? Sondringen har ingen relevant baggrund.

2.2 B.T.s synspunkter

B.T. har anført, at avisen i papirudgaven, internetavisen og i bogen ”Luksusfælden” skrevet af B.T. har dokumenteret, hvordan [Klager] har begået dokumentfalsk. Klager blev den 8. februar 2011 politianmeldt for bedrageri, og ved Retten i Lyngby blev han ved dom af 9. maj 2011 idømt tre års fængsel for groft dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Publiceringen af de skattepapirer, der er omdrejningspunktet for [Klager]s klagesag, fandt sted i Ekstra Bladet på et tidspunkt, hvor klager var under et kolossalt pres for at skaffe penge og samtidig undgå afsløring af hans omfattende bedrageri og dokumentfalsk, og det er B.T.s opfattelse, at dokumenterne blev skabt til dette formål.

Til artiklen den 17. oktober 2011 har B.T. anført, at det er korrekt, at underrubrikken ”opgav nul kroner i skattepligtig indkomst” indeholder en meningsforstyrrende fejl. Artiklens budskab var, at klager – over for offentligheden ved at fremlægge selvangivelser i Ekstra Bladet – har ønsket at give det indtryk, at hans økonomi var stabil. I denne periode var det afgørende for klager for at kunne fortsætte bedrageriet mod KJ Ejendomsinvest, at hans økonomi fremstod stabil. I realiteten var hans økonomi kollapset. Underrubrikken burde have heddet: ”[Klager] fremlagde skattepapirer med millionindkomst”, mens hans reelle indtægt var langt lavere, og nærmere lig nul. Fejlen er rettet og beklaget.

B.T. har bestridt, at [Klager]s advokat under retsmødet eller over for Nordsjællands Politi har gjort indsigelse mod anklagemyndighedens oplysninger om klagers indkomstforhold. Forsvareren har ikke under sagens strafferetlige behandling påstået, at anklagerens oplysninger, der hidrører fra SKATs registre, skulle være forkerte, eller i øvrigt bestridt dem. En gennemgang af retsbogen fra Østre Landsret nævner intet om dette forhold. En sådan ”protest” er ikke opført i dombogen fra landsretten, ligesom Nordsjællands Politi heller ikke kender til en sådan.

Officielle oplysninger fra SKAT, der er fremlagt af anklageren bør kunne lægges til grund som sande og som tilstrækkelig dokumentation. De bagvedliggende registreringer støtter imidlertid artiklens påstand og ægtheden af de i Østre Landsret fremlagte oplysninger. Kilder har oplyst, at der for skatteårene fremgår følgende: 2008 (ingen registrering), 2009 (0 kroner) og 2010 (ingen registrering). ”Ingen registrering” er skattekode for, at klager intet selv har angivet. ”0 kroner” er hvad klager eller hans repræsentant har opgivet.

Hertil kommer, at en gennemgang af firmaerne ESP Holding og ProByg 1 ApS’ regnskaber heller ikke har vist nævneværdige indtægter. Klager har i alle tre år haft et personligt udbytte på nul kroner. Af oplysninger om klagers privatøkonomi fremlagt i Retten i Lyngby og Østre Landsret fremgår det, at klagers indtægt har været begrænset og svært belastet. Avisens research har entydigt peget på, at de millionindtægter, der er fremlagt via skattepapirer i Ekstra Bladet, er falske.

KJ Ejendomsinvest har gjort gældende, at man direkte har betalt [Klager]s regninger, og det lægges entydigt til grund i dommen fra Retten i Lyngby.

Den 4. februar 2010 betalte KJ Ejendomsinvest kr. 61.978 kroner til VBA Inkasso, den 19. februar 2010 betalte firmaet kr. 30.000 til Hovedstadens Naturgas og DONG, kr. 32.422,50 til advokat Holmgaard, kr. 17.018 til betaling af uspecificeret regning (Person A) og kr. 18.318,81 til Danske Forsikring, den 20. april 2010 blev der betalt kr. 190.000 til advokat [Person E]. Den 7. september 2010 blev der betalt kr. 1,6 millioner til SKAT.

I januar 2011, hvor B.T. begyndte afsløringerne, og hvor [Klager]s svindel nåede et klimaks - og samme måned, hvor [Klager] fik optrykt sine selvangivelser i Ekstra Bladet - betalte KJ Ejendomsinvest kr. 69.585,24 til Diners, kr. 34.153 i ejendomsskat, kr. 19.800 til [Person D], kr. 175.000 til Plesner, kr. 224.579 til Totalkredit, kr. 6.867,40 yderligere til Totalkredit samt kr. 75.000 til pantebreve.

KJ Ejendomsinvest betalte ligeledes i januar 2011 en Mercedes til kr. 500.000, som [Klager] ønskede at overtage fra et leasingselskab, men ikke selv kunne betale.

Det kan tilføjes, at der den 13. januar 2011 - den dag, B.T. begyndte den kritiske artikelserie om [Klager] - blev betalt regninger for 604.984 kroner. Ifølge Retten i Lyngby er der udbetalt mindst tre millioner kroner direkte til kreditorerne.

Det fremgår af retsbogen i sagen mod [Klager], at [Klager] aftalte med direktør [Person C] og ejer [Person B] fra KJ Ejendomsinvest, at:

“han (Klager) skulle komme med sine regninger i god tid, hvorefter de ville blive betalt. Betalingerne gik direkte til kreditorerne for at undgå, at de gik til tant og fjas.” (retsbogen, side 15) - “udbetalinger skete typisk ved, at han sendte en mail eller talte med [Person B]. Han nævnte sit behov og fik oplyst, at han skulle sende det frem, så ville [Person F] tage sig af betalingen. Betaling skete direkte til hans kreditorer. Når betaling havde fundet sted, skulle han ikke forholde sig nærmere til spørgsmålet. (retsbogen, side 16).”

B.T. opsøgte [Klager] udenfor Østre Landsret den 17. oktober 2011, men han ønskede ikke at kommentere forhold i relation til sagen. Avisen har gennem de seneste ni måneder forgæves forsøgt at få klagers kommentarer til forskellige forhold, både via klager, klagers forsvarer og klagers revisor. Det er således ved henvendelse til klagers revisor, der angiveligt i den fremlagte erklæring skulle verificere ægtheden af klagers skattepapirer, men det er trods en række henvendelser ikke lykkedes at få revisoren i tale. Klagers forsvarer har tilkendegivet, at han har forbud mod at udtale sig.

Det fremgår af artiklen den 18. oktober 2011, at denne vedrører de skattepapirer, der er optrykt i Ekstra Bladet vedrørende skatteårene 2008, 2009 og 2010. B.T. giver ikke indtryk af, at klager vedvarende og generelthar forfalsket skattepapirer.

På baggrund af ovennævnte har Ekstra Bladet anført, at der er dækning for påstanden om, at [Klager] har forfalsket sine skattepapirer og fået dem optrykt i Ekstra Bladet, og at EJ Ejendomsinvest ifølge Retten i Lyngby har betalt mindst tre millioner kroner direkte til klagers kreditorer.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt de fremlagte årsopgørelser for 2008 og 2009 samt forskudsopgørelsen for 2010 er forfalskede. Af disse fremgår beløbene 1.427.721, 1.028.000 og 1.505.929 kroner. På den anden side har B.T. henholdt sig de indkomstforhold, som anklageren fremlagde i retten den 17. oktober 2011, nemlig henholdsvis nul kroner, 543.000 og nul kroner.

Uanset om oplysningerne vedrørende [Klager]s indtægtsforhold måtte være ukorrekte, hidrører anklagerens oplysninger fra Skat, som må anses for en særdeles troværdig kilde. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at vurdere, om [Klager]s forsvarer for retten gjorde indsigelse over for indkomstoplysningerne. Det fremgår af artiklen, at klager selv har fremlagt selvangivelser med andet pålydende end oplysningerne offentliggjort i B.T. Hertil kommer, at B.T. forgæves har forsøgt at indhente kommentarer fra såvel [Klager], dennes advokat som revisoren. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af B.T. for at bringe beskyldningerne på baggrund af retsmøderne.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.

Pressenævnet finder – som erkendt af B.T. – at navnlig følgende giver indtryk af, at [Klager] selv har opgivet beløbet nul kroner i 2008 og 2010 til Skat: Underoverskriften ”[Klager] opgav nul kroner i skattepligtig indkomst på sin selvangivelse i både 2008 og 2010” (artiklen ”[Klager]s indtægt i 2010: Nul kroner” af 17. oktober 2011 på bt.dk), udsagnet ” i 2008 og 2010 har [han] opgivet sin skattepligtige indkomst til nul kroner” samt udsagnet ”Sidste år tjente han nemlig ikke en krone ifølge den indkomst, han har opgivet til skattevæsenet” (artiklen ”Snød [Klager] i skat?” af 18. oktober 2011 på bt.dk og i B.T.). Ifølge B.T.s oplysninger har klager ikke angivet noget disse år, og nævnet udtaler kritik af B.T. for ikke at videregive korrekt information.

Forholdet er behørigt berigtiget i B.T. den 31. oktober 2011. Forholdet er endvidere berigtiget i artiklen ”Snød [Klager] i skat?” og som selvstændig artikel på bt.dk den 30. oktober 2011. Det påklagede forhold fremgår imidlertid stadig af artiklen ”[Klager]s indtægt i 2010: Nul kroner” bt.dk.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

Pressenævnet finder, at bt.dk af hensyn til nye læsere af artiklen ”[Klager]s indtægt i 2010: Nul kroner” tillige burde have berigtiget denne artikel eller indsat et link til rettelsen af 30. oktober 2011. Da dette ikke skete, udtaler nævnet kritik af bt.dk for ikke at foretage en tilstrækkelig berigtigelse.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af bt.dk at indsætte et link fra artiklen ”[Klager]s indtægt i 2010: Nul kroner” til berigtigelsen ”RETTELSE” af 30. oktober 2011.

Afgjort den 28. november 2011