Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00149

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklerne ”Studerende snydt i nethandel”, ”72-årig udlejer snydt af bogsvindler” og ”Bogsvindler har forfalsket lejekontrakt” på ekstrabladet.dk og artiklen ”BAG TREMMER: Bogsvindler dømt for bedrageri” i Ekstra Bladet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt. A.2. Forbrugerne [Person A] og [Person B], udlejer [Person C] og de kunder, som via trustpilot.dk har givet deres mening til kende, må anses for at være kritisk indstillet over for klager. Ekstra Bladet havde derfor anledning til at udvise agtpågivenhed over for oplysninger fra disse personer.

[Klager] har over for Pressenævnet fremlagt bankudskrifter, hvoraf det fremgår, at pengene til [Person A] og [Person B] er tilbageført den 30. september 2011. Det er således ikke korrekt, som det fremgår af avisens omtale, at disse personer hverken fik leveret bøger eller pengene retur. Da klager imidlertid ikke inden offentliggørelsen ønskede at dokumentere disse fejlagtige forhold, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at have udvist den fornødne kildekritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Efter det oplyste lægges det til grund:

at [Klager] og Burgan Invest ApS ved Retten i Odense den 21. september 2010 blev dømt til i fællesskab at betale 102.944,18 kroner for manglende lønudbetalinger og godtgørelse. På tidspunktet for Ekstra Bladets artikler var sagen ifølge HK Midt under anke til Østre Landsret,

at Fogedretten i København ved kendelse af 4. oktober 2011 besluttede at sætte klager ud af boligen beliggende på adressen [Adresse 1] i København. Fogedrettens kendelse blev kæret til Østre Landsret, der efterfølgende opretholdt fogedrettens afgørelse, og

at klager ved Københavns Byrets dom af 13. oktober 2011 blev idømt 30 dages fængsel for dokumentfalsk og bedrageri.

Efter det oplyste blev de omtalte retssager behandlet i overensstemmelse med princippet om offentlighed i retsplejen. Avisen beskrev de to netop afsagte domme i oktober 2011, ligesom retssagen mod HK Midt som mandatar for et medlem var anket til Østre Landsret. Nævnet finder omtalen berettiget, herunder at klager er nævnt ved navn. Da retssagen vedrørende de ansættelsesretlige forhold imidlertid var anket til Østre Landsret, var den omtalte dom ikke endelig, hvilket Ekstra Bladet af HK Midt den 7. oktober 2011 kl. 12.09 var gjort bekendt med. Nævnet finder det beklageligt, at Ekstra Bladet i den forbindelse ikke oplyste, at sagen var anket. I betragtning af de øvrige forhold omkring klagers forretningsmetoder, finder nævnet imidlertid, at den manglende oplysning ikke i sig selv er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik i det foreliggende tilfælde.

På baggrund af oplysningerne på krak.dk lægges det til grund, at klagers adresse, [Adresse 1] i København – hvor der havde været afholdt udkørende fogedforretning, ligesom der verserede en retssag vedrørende huslejens størrelse på adressen – ikke var hemmelig.

Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet i sin omtale af forholdene omkring lejemålet i [Adresse 1] har taget fornødent hensyn til, at huslejen var nedsat fra ca. 19.000 til 15.000 kroner. Ekstra Bladets beregning tog således udgangspunkt i den nedsatte husleje.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede profiler er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.

Uanset opsætningen af klagers Facebook-profil var det muligt at se det billede, som er bragt på ekstrabladet.dk, uden at være accepteret som ”Facebook-ven” af klager. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe billedet uden samtykke.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere opsætningen den 7. oktober 2011, hvorved ekstrabladet.dk anmodede læsere om at sende oplysninger om klagers opholdssted til avisen. Opsætningen må anses for en redaktionel beslutning, der ligger inden for grænserne for redaktørens redigeringsfrihed. Nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet finder det beklageligt, at Ekstra Bladets e-mail af 6. oktober 2011 ikke nærmere beskrev, hvad avisen denne dag ønskede klagers kommentarer til. Der er afgivet modstridende oplysninger, om hvorvidt Ekstra Bladet forsøgte at kontakte klager telefonisk inden offentliggørelsen af artiklen den 7. oktober 2011. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at indhente klagers kommentarer til artiklen den 7. oktober 2011. Pressenævnet finder i øvrigt ikke anledning til at kritisere avisens omtale. Det bemærkes, at klagers kommentarer til de øvrige forhold fremgik den 5. og 13. oktober 2011, og at det af Ekstra Bladets artikel den 14. oktober 2011 fremgik, at klager ikke skulle mentalundersøges.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artikler på ekstrabladet.dk den 5., 7. og 13. oktober 2011 og en artikel i Ekstra Bladet den 14. oktober 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Advokat Henrik Thorsen er indtrådt som klagers repræsentant den 14. oktober 2011.

1 Sagsfremstilling

Ekstrabladet.dk bragte den 5. oktober 2011 artiklen ”Studerende snydt i nethandel” med underoverskriften ”Unge studerende er blevet snydt af netboghandel. De har hverken fået deres dyre fagbøger – eller pengene retur”. Af artiklen fremgik følgende:

”[Person A] er harm. Hun har købt fagbøger på www.veroe.dk for 3.000 kroner, men hun har ikke set skyggen af sin bog. Lige som stribevis af andre studerende er hun blevet snydt af [Klager], som ejer www.veroe.dk, men uanset hvor mange gange de studerende ringer, mailer eller opsøger boghandleren på privatadressen, er han som sunket i jorden.

- Det har virkelig påvirket mig meget. Jeg er harm. Og bitter. Hvordan kan man finde på at snyde folk på den måde, spørger [Person A].

[Person A] læser medicin på 7. semester på Københavns Universitet, og hun fandt frem til veroe.dk via hjemmesiden pensum.dk, som sammenligner priser på bl.a. fagbøger.

- Veroe.dk var billigst med den bog, jeg ledte efter. Jeg kunne spare 1.000 kroner. Men det har jeg da fortrudt mange gange, siger [Person A].

På hjemmesiden trustpilot.dk har de mange studerende klaget over www.veroe.dk, og det var her, [Person B] opdagede, at han er en af mange, der er blevet snydt.

[Person B] købte en basisbog i medicin og kirurgi for 755 kroner den 8. september, men bogen dukkede aldrig op. Efter godt 14 dage fik han efter flere rykkere svar fra veroe.dk, som anbefalede ham at gå i banken for at få pengene retur.

- Jeg føler mig snydt, og jeg synes, det er en mærkelig måde at drive forretning på, siger [Person B], som også læser medicin på Københavns Universitet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har flere af www.veroe.dks kunder betalt med Dankort, og pengene er derfor betalt retur.

Boghandleren har de ikke hørt fra.

- Jeg føler mig snydt

Masser af utilfredse kunder

På www.trustpilot.dk vrimler det med advarsler mod www.veroe.dk:

Martin, Skive:

Vi er vist også blevet snydt men betalte heldigvis med dankort.

TSK:

Sidste gang jeg bestiller fra www.verø.dk. De svarer ikke, når man ringer i deres meget begrænsede telefontid og kender åbenbart ikke til begrebet kundeservice.

Carina:

Jeg er sikker på der er tale om et fupfirma. Telefonen er konstant slukket og der bliver ikke svaret på nogle e-mails... det hele virker meget mistænksomt.

Kirsten:

Advarsel! Svindel! Hjemmesiden er fup! Man betaler for bøgerne men får dem aldrig

Morten:

Jeg er sq alvorligt bange for at jeg også er blevet narret!”

Til artiklen var under overskriften ”Manden bag lover bod og bedring” indsat følgende:

”Kunderne skal nok få deres bøger. Eller deres penge. Det lover [Klager], som også kalder sig [Klagers andet navn] eller i helt særlige tilfælde [Klagers tredje navn]. – Der er sket en fejl. Der er 20-30 kunder, som ikke har fået deres bøger. Det beklager jeg, siger netboghandleren.

- Hvordan kan så mange bøger forsvinde?

- Jeg har haft problemer med en pakkemand og PostDanmark. Ifølge mit system er alle pakkerne afsendt, og jeg forsøger i øjeblikket at finde ud af, hvor bøgerne er henne.

- Kunderne klager bl.a. over, at det er umuligt at komme i kontakt med dig?

- Jeg har svaret på alle de henvendelser, jeg har fået. Jeg har haft 1.000 handler på nettet. 20-30 af dem er gået galt. Det er, hvad der sker.

- Så alle får deres penge igen?

- Ja. Men hvis man betaler med sit Dankort, kan man få banken til at betale beløbet tilbage.

- Fritager det dig for ansvar?

- Jeg arbejder på at få rettet fejlen, og alle får deres bøger eller pengene igen. Det kommer til at tage et par uger.

…”

Ekstrabladet.dk bragte den 7. oktober 2011 kl. 10.01 artiklen 72-årig udlejer snydt af bogsvindler” med underoverskriften ”Skylder 120.000 kroner i husleje: Ejeren af fupboghandel på nettet betaler heller ikke for sin lejlighed”. Af artiklen fremgik følgende:

”72-årige [Person C] er fortvivlet. Hun har lejet sin store lejlighed i [Adresse 1] i København til [Klager], men siden februar har han ikke betalt en krone i husleje.

[Klager] – eller [Klagers tredje navn], som han underskriver sig på lejekontrakten, skylder [Person C] over 120.000 kr.

Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan den unge mand i tyverne driver netboghandlen www.veroe.dk, som sælger fagbøger til studerende.

Udlejer klubværelserBoghandlen er i virkeligheden det rene fup, og de studerende får hverken bøger eller pengene retur.

Ifølge [Person C] bor [Klager] ikke selv i lejligheden i [Adresse 1]. Få dage efter han overtog lejligheden sidste sommer, lejede han den ud som fire klubværelser – og indkasserer på den konto mindst 16.000 kr. om måneden.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har sagt ham op, fordi han ikke betaler husleje, men han nægter at flytte, siger [Person C].

Bogsvindleren skulle stille i fogedretten i juli, fordi han hverken ville betale husleje eller forlade [Person C]s lejlighed, men samme dag meldte han sig syg.

Får aldrig sine pengeRetsmødet blev udsat til august, hvor hans forsvindingsnummer gentog sig, og i oktober besluttede Kongens Foged at opsøge ham i [Adresse 1] og smide ham på gaden.

[Klager], alias [Klagers tredje navn], skyndte sig at kære kendelsen til landsretten, som nu skal tage stilling til, om fogeden må skifte låsen.

Det kan tage adskillige uger, og i mellemtiden har [Person C] ikke bare mistet et anseligt pengebeløb, hun har også mistet tålmodigheden.

- Jeg begriber ikke, hvorfor det skal tage så lang tid. Han gemmer sig formentlig et eller andet sted og kan glæde sig over alle de penge, han får af sine lejere. Det koster mig en formue, og selv om jeg hiver ham i retten, får jeg aldrig mine penge, siger [Person C].

Ved du, hvor [Klager] (på billedet til højre for artiklen) er, så send mms (det koster alm. sms-takst), sms 1224 eller mail til 1224@eb.dk.”

Artiklen var bl.a. illustreret af et billede af [Klager] med billedteksten:

”Efterlysning: Bogsvindleren med de mange, lange navne er som sunket i jorden. Stribevis af studerende og en meget frustreret udlejer leder efter den svigagtige boghandler [Klager], som også kalder sig [Klagers andet navn] eller i helt særlige tilfælde [Klagers tredje navn]. Men hvor er han? (Privatfoto)”

Til artiklen var indsat to faktabokse. Af faktaboksen ”Sagen kort” fremgik følgende:

”Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan [Klager] ([Klagers initialer]) har snydt stribevis af studerende, som har købt fagbøger på hans hjemmeside www.veroe.dk.

[Person A] og [Person B] har købt bøger til deres medicinstudier for næsten 4.000 kr., men selv om de ringer, skriver og opsøger [KLAGERS INITIALER] på hans privatadresse, får de hverken bøger eller penge.

Det er ikke første gang, [KLAGERS INITIALER] er på kant med loven.

Han er dømt for ikke at have betalt løn til en kvindelig ansat i C. A. Reitzels Boghandel i Odense.

Det kostede ham over 100.000 kr.”

Den anden faktaboks ”Boligadvokat: Vent på fogeden” beskrev – bl.a. ved hjælp af et interview med en advokat med speciale i boligudlejning – hvordan lejere kan sættes ud af deres lejemål, hvis huslejen ikke betales.

Ekstrabladet.dk bragte den 13. oktober 2011 kl. 11.35 artiklen ”Bogsvindler har forfalsket lejekontrakt” med underoverskriften ”[Klager] skal i dag forsvare sig i retten. Han er tiltalt for dokumentfalsk og bedrageri”. Af artiklen fremgik følgende:

”[Klager] har forfalsket en lejekontrakt for at undgå, at hans lejer skulle trække ham i Huslejenævnet i København i et forsøg på at få huslejen sat ned.

Svindelnummeret blev opdaget, og [Klager] – eller [Klagers tredje navn] som han også kalder sig – blev dømt til at betale over 100.000 kr. til sin lejer og fik samtidig en anklage om dokumentfalsk og bedrageri på halsen.

Sagen kommer for retten i Københavns Byret i dag.

Lever af snyd

[Person D] er en af de mange mennesker, som er blevet snydt af den 28-årige fusentast, som har snydt snesevis af kunder i sin netboghandel www.veroe.dk og tre gange er indkaldt til fogedretten, fordi han hverken vil fraflytte eller betale husleje for den lejlighed, han har lejet i [Adresse 1] i København.

[Person D] lejede 1. august 2007 [Klager]s 1-værelses lejlighed i [Adresse 2] på Amager.

Huslejen lød på 5.600 kr. per måned, og det var temmelig meget, syntes [Person D].

- Året efter så jeg et tv-program om lejeboliger i København, og det gik op for mig, at jeg betalte alt for meget, fortæller [Person D], som klagede til Huslejenævnet.

Falsk cvr-nummer

[Klager] fremlagde en kopi af lejekontrakten, hvor han med håndskrift havde tilføjet, at [Person D] var selvstændigt erhvervsdrivende. Han tilføjede et cvr-nummer, som i øvrigt ikke eksisterer.

- Det blev jeg noget overrasket over. Jeg har lejet den som privatperson og har slet ikke noget firma, siger [Person D].

Fidusen er, at Huslejenævn ikke behandler klager, som drejer sig om udlejning til erhvervslejemål. Men svindelnummeret var så åbenlyst, at Huslejenævnet afviste [Klager]s kopi af lejekontrakten, og [Person D] fik to gange medhold i, at han betalte alt for meget i husleje.

[Klager] blev dømt til at betale over 100.000 kr. tilbage i husleje. [Person D] blev opsagt og flyttede fra lejligheden den 1. april 2011, men han har ikke set en krone fra [Klager].

- Han har heller ikke betalt de 35.000 kr., som jeg har betalt i depositum. Det er meget frustrerende, siger [Person D].

[Person D] har nu stævnet [Klager], og næste skridt er en inkassosag.”

Til artiklen var under overskriften ”Bogsvindleren – Jeg tager sagen med sindsro” indsat følgende:

”KONFRONTATION

[Klager] vil ikke interviewes i telefonen, da han efter sigende ikke har mere taletid på sin mobiltelefon, men han vil gerne svare på Ekstra Bladets spørgsmål i en mail.

- Du er tiltalt for dokumentfalsk og bedrageri. Ifølge politiets anklage har du svindlet med lejekontrakten, fordi du ville undgå at sagen kom for Huslejenævnet. Hvorfor skrev du den tilføjelse?

- Det er en tilføjelse, som er skrevet, mens [Person D] var der. [Person D]benægter senere dette, da han ser mulighed for at få en større pose penge, skriver [Klager].

- Var det for at undgå, at Huslejenævnet skulle behandle sagen?

- Jeg vidste godt, at såfremt jeg udlejede lejligheden til en privat, så ville vedkommende kunne gå i Huslejenævnet og få lejen nedsat.

- Hvorfor har du ikke betalt de penge, Huslejenævnet har dømt dig til at betale?

- Pengene er ikke betalt, da sagen endnu ikke er afgjort og jeg stadig mangler Boligrettens afgørelse i sagen. Kan desværre ikke sende dig dokumentation for dette i dag.

- Hvornår har du tænkt dig at betale pengene?

- Når sagen er afgjort om flere år. Jeg tager sagen med sindsro.”

Artiklen var bl.a. illustreret af et billede af [Klager] med billedteksten:

”Bogsvindler [Klager], som forfalskede en lejekontrakt. Det koster ham nu en tur i retten. (Privatfoto)”

Til artiklen var indsat en faktaboks med overskriften ”Sagen kort”, identisk med faktaboksen den 7. oktober 2011. Af denne fremgik bl.a. også følgende:

”Han er dømt for ikke at have betalt løn til en kvindelig ansat i C. A. Reitzels Boghandel i Odense.

Det kostede ham over 100.000 kr.”

Ekstra Bladet bragte den 14. oktober 2011 artiklen ”BAG TREMMER: Bogsvindler dømt for bedrageri” med underoverskriften ”Platuglen [Klager] skal 30 dage i fængsel”. Af artiklen fremgik følgende:

”[Klager], som har adskillige svindelnumre på sin samvittighed, skal 30 dage i fængsel. Torsdag blev han dømt for dokumentfalsk og bedrageri i byretten i København, men han slap til gengæld for en mentalundersøgelse, som anklageren ellers havde anmodet om.

[Klager] blev dømt for at have forfalsket en lejekontrakt, som han havde indgået med sin lejer [Person D]. Svindelnummeret skulle forhindre [Person D] i at gå til Huslejenævnet for at få sat huslejen ned, men forfalskningen blev opdaget, og [Klager] blev af Huslejenævnet dømt til at betale over 100.000 kr. til sin lejer. Samtidig fik han en anklage om dokumentfalsk og bedrageri på halsen.

Lever af snyd

[Person D] er blot ét af mange mennesker, som er blevet snydt af den 28-årige fusentast. [Klager] eller [Klagers tredje navn], som han også kalder sig, har snydt snesevis af kunder i sin netboghandel www.veroe.dk, og han er tre gange indkaldt til fogedretten, fordi han hverken vil fraflytte eller betale husleje for den lejlighed, han har lejet i [Adresse 1] i København.

Lejligheden er ejet af 72-årige [Person C], som i ren afmagt kan se til, mens [Klager] siden februar har undladt at betale husleje, samtidig med at han lejer den store lejlighed ud som klubværelser til 4.000 kr. pr. styk pr. måned.

[Klager] skylder [Person C] over 135.000 kr., og landsretten skal nu tage stilling til, om fogedretten må sætte den driftige mand på gaden.

Forlod retten

[Klager] forlod retsmødet i Københavns Byret, inden dommen blev afsagt. Han har nu 14 dages ankefrist.

Ekstra Bladet ville gerne have haft en kommentar fra [Klager] og hans advokat, men ingen af dem har reageret på Ekstra Bladets henvendelser.”

Artiklen var illustreret af et billede af [Klager] med billedteksten: ”[Klager] forfalskede en lejekontrakt. Det koster en tur i fængsel. PRIVATFOTO”. Til et billede af [Person D] var indsat billedteksten: ”[Person D] har over 100.000 kr. til gode hos bogsvindler [Klager].”

Yderligere oplysninger

Retten i Odense afsagde den 21. september 2010 dom i sagen HK/Danmark som mandatar for et medlem mod Burgan Invest ApS og [Klagers tredje navn]. De sagsøgte blev dømt til i fællesskab at betale 102.944,18 kroner samt sagens omkostninger. Beløbet var for efterbetaling af løn, løn i opsigelsesperioden, feriegodtgørelse og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Dommen blev afsagt som en udeblivelsesdom, da Burgan Invest ApS ikke havde afgivet svarskrift, og [Klagers tredje navn] var udeblevet fra forberedende retsmøde (jf. den daværende lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009 (retsplejeloven) § 352, stk. 1 og § 360, stk. 3, jf. § 353, stk. 1. Bestemmelserne er identiske med bestemmelserne i den nuværende lovbekendtgørelse nr. 1063 af 17. november 2011 ).

Fogedretten i København indkaldte på foranledning af [Person C] ved breve af 15. april og 6. juli 2011 klager til møde i retten. Ved brev af 30. august 2011 indkaldte Fogedretten i København til udkørende fogedforretning den 4. oktober 2011 på adressen [Adresse 1], 1. th., 1564 København V.

Ekstra Bladet rettede ved e-mail af 6. oktober 2011 kl. 13.03 henvendelse til [Klager] og bad ham kontakte Ekstra Bladets journalist.

HK Midt gjorde ved e-mail af 7. oktober 2011 kl. 12.09 til Ekstra Bladet bl.a. bladet opmærksomt på følgende:

”Jeg er journalist i HK Midt (Odense og Fredericia) og har skrevet et par kritiske artikler om netop [Klager], der har snydt et af vores medlemmer for løn. Det er han blevet dømt for i Byretten i Odense og har så anket den til landsretten, hvor den endnu ikke er afgjort.

Han har undervejs taget navneforandring til [Klagers tredje navn]…”

Ved opslag på krak.dk fremgår en ”[Klager]” på adressen [Adresse 1], 1. th., 1564 København V.

Ved søgning på ”[Klager]” på Facebook er det muligt at finde en brugerprofil med brugernavnet [Klagers andet navn]. Uanset, at man ikke er accepteret som Facebook-ven af profilindehaveren og derved heller ikke har adgang til det øvrige materiale på profilen, er det muligt at se et profilbillede, der er identisk med billedet af [Klager] indsat til artiklerne 72-årig udlejer snydt af bogsvindler” og ”Bogsvindler har forfalsket lejekontrakt”.

Af Facebook.com’s (da-dk.facebook.com) “Statement of Rights and Responsibility” revideret 26. april 2011 fremgår det, at:

“When you publish content or information using the Public setting, it means that you are allowing everyone, including people off of Facebook, to access and use that information, and to associate it with you (i.e., your name and profile picture).”

Af afsnittet ”Privatliv” revideret 23. september 2011 fremgår bl.a. følgende:

Offentlige oplysninger

Information that is always publicly available

The types of information listed below are always publicly available, and are treated just like information you decided to make public.

Navn

This helps your friends and family find you. If you are uncomfortable sharing your real name, you can always deaktivér or slet you account.

Profilbilleder

This helps your friends and family recognize you. If you are uncomfortable making your profile picture public, you can always delete it by hovering over your photo and clicking “Change Picture”.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Artiklen 5. oktober 2011

[Klager] har til omtalen af www.veroe.dk anført, at sagen er så lille, at den ikke har interesse for almenheden. 20 personer har ikke modtaget deres pakker, og de fleste tilfælde er behandlet. Problemerne stod på i 20 dage, hvorfor det er voldsomt at omtale virksomheden som en fupboghandel.

De anvendte kilder er dårlige. Dels er der tale om to kunder, hvis sagsforløb er afsluttet på omkring 20 dage. De to kunder fik deres penge retur den 30. september 2011. Klager har over for Pressenævnet fremlagt kontoudskrifter, der viser tilbageførslerne til henholdsvis [Person A] og [Person B]. Ekstra Bladet var orienteret om, at det ville ske. Dels er der tale om internetsiden www.trustpilot.dk, hvor en masse anonyme personer har ytret sig uden ansvar.

Artiklen 7. oktober 2011

Vedrørende omtalen af lejemålet i [Adresse 1] har klager anført, at det af artiklen 72-årig udlejer snydt af bogsvindler”burde have fremgået, at der havde været en huslejesag, der medførte nedsættelse af huslejen og tilbagebetaling af et større beløb. Ekstra Bladet var orienteret om huslejesagen.

[Person C] er ikke blevet snydt, da det skyldte beløb ikke er så stort som angivet. Da hun ikke har gjort sit krav op eller sendt en regning, er det skyldige beløb endvidere ikke forfaldent. Ekstra Bladet burde have været opmærksom på, at [Person C] manipulerede med sagen.

Fogedretten opsøgte ikke [Klager] for at smide ham ud af lejemålet. Fogedretten ønskede at holde et retsmøde, hvor det skulle besluttes, om han skulle sættes ud.

Ekstra Bladet har offentliggjort [Klager]s adresse, selvom den er hemmelig. Ved at efterlyse [Klager] kriminaliserer Ekstra Bladet ham unødigt.

Ekstra Bladet har ikke forsøgt at kontakte [Klager] telefonisk op til artiklens offentliggørelse. Journalisten sendte den 6. oktober 2011 en e-mail uden for normal kontortid og offentliggjorde artiklen, så [Klager] ikke havde mulighed for at svare på e-mailen.

Artiklen 13. oktober 2011

Det er ikke korrekt, når Ekstra Bladet i sin omtale af retssagen (i faktabokse den 7. og 13. oktober 2011) mod en tidligere ansat oplyser, at [Klager] er på kant med loven og er dømt til at betale 100.000 kroner. Sagen er anket til landsretten og dermed ikke afgjort. Der er tale om manglende løn for omkring 15.000 kroner, ikke over 100.000 kroner.

Ekstra Bladets journalist har kontaktet [Klager]s familie og beskyldt ham for at være svindler og have store problemer. Artiklen ”Bogsvindler har forfalsket lejekontrakt” er frigivet to timer inden retssagen. I en så lille sag bør avisen afvente sagens afslutning. Ekstra Bladet har ikke dokumenteret, at [Klager] lever af svindel.

Det er heller ikke korrekt, når Ekstra Bladet i artiklen ”BAG TREMMER: Bogsvindler dømt for bedrageri” af 14. oktober 2011skriver, at han skal mentalundersøges. Der er tale om en personundersøgelse, som er normal i alle sager.

Billedet af klager, der er offentliggjort sammen med artiklerne 72-årig udlejer snydt af bogsvindler” og ”Bogsvindler har forfalsket lejekontrakt”, er hentet fra klagers lukkede Facebook-profil uden hans samtykke.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Artiklen 5. oktober 2011

Ekstra Bladets artikel om www.veroe.dk er relevant og har betydelig interesse for offentligheden, hvilket altid er tilfældet, når det drejer sig om private forbrugere, som bliver snydt, når de køber på tvivlsomme hjemmeside.

En lang række studerende har bestilt og betalt for fagbøger, som de aldrig har modtaget. Avisen har løbende haft kontakt med de to kunder, der valgte at stå frem og fortælle om deres dårlige erfaringer med køb via www.veroe.dk. Deres beretninger er gengivet i Ekstra Bladets artikel.

Den 26. september 2011 talte Ekstra Bladets journalist med [Klager] om sagen. Han bekræftede, at der var kunder, som ikke havde fået de bestilte leverancer, og som heller ikke havde fået deres penge retur. [Klager] oplyste, at disse fejl nok skulle blive rettet. Ekstra Bladets artikel blev herefter bragt den 5. oktober 2011.

[Klager] kontaktede den 7. oktober 2011 Ekstra Bladet og oplyste, at han nu havde leveret bøger til de studerende, som havde købt faglitteratur på www.veroe.dk. Han ønskede ikke at fremsende dokumentation herfor under henvisning til, at der var tale om private oplysninger.

Klager har muligvis tilbagebetalt beløb til de to kunder, men det er i givet fald sket efter, at Ekstra Bladet havde kontaktet ham om bl.a. de to sager, og kun fordi avisen gik ind i sagen.

Uanset, om [Klager] på et tidspunkt har leveret bøger til nogle kunder, er det korrekt, når Ekstra Bladet har beskrevet, at han driver en netboghandel, hvor stribevis af kunder hverken har fået bøger eller penge retur.

Artiklen 7. oktober 2011

Ekstra Bladet har i artiklen ”72-årig udlejer snydt af bogsvindler” refereret en sag om [Person C], der har udlejet en lejlighed til [Klager]. Klager har ikke betalt husleje siden februar 2011, og der verserer derfor en sag, hvor [Person C] forsøger at få [Klager] smidt ud. Ekstra Bladet refererer [Person C]s historie og bemærkninger til sagen. Det fremgår af artiklen, at klager har påklaget afgørelsen om ophævelsen af lejemålet til landsretten.

Klager udeblev fra de to første retsmøder med henvisning til sygdom. Da fogedretten forgæves havde indkaldt [Klager] til fogedretsmøder, berammede retten i tredje forsøg en udkørende fogedforretning på [Klager]s adresse med henblik på at få denne udsat fra lejemålet. Afgørelsen herom blev som anført i Ekstra Bladets artikler kæret til Østre Landsret.

Østre Landsret har efter det oplyste ikke givet [Klager] medhold, og sagen behandles derfor på ny af fogedretten med henblik på en faktisk gennemførelse af lejemålets fraflytning og tvangsfuldbyrdelse af fogedrettens tidligere beslutning om klagers udsættelse.

Det har ikke været muligt at indhente [Klager]s kommentarer til sagen. Ekstra Bladet fremsendte en e-mail den 6. oktober 2011 kl. 13.03 til den e-mailadresse, som [Klager] tidligere havde brugt, ligesom journalisten samme dag flere gange ringede til det nummer, der stod anført på www.veroe.dk, hvor det imidlertid ikke var muligt at lægge en besked.

Det er korrekt, at der tidligere har været en huslejenævnssag vedrørende lejemålet, hvor huslejen blev nedsat fra ca. 19.000 kroner til 15.000 kroner. Dette er der taget højde for i artiklen, hvor det således fremgår, at der mangler at blive betalt 120.000 kr. i husleje svarende til otte måneders husleje à 15.000 kroner. Det korrekte beløb er i øvrigt ni måneders husleje, da der ikke er betalt husleje siden 1. januar 2011.

Artiklen 13. oktober 2011

Straffesagen mod [Klager] er omtalt efter, at hovedforhandlingen var blevet gennemført. Det er således ikke korrekt, når [Klager] påstår, at avisen skulle have skrevet en artikel om retssagen, før denne var afsluttet. Ekstra Bladet har hverken skrevet, at [Klager] skal mentalundersøges eller omtalt spørgsmålet om en personundersøgelse.

Oplysningen om, at [Klager] blev dømt til at betale en ansat 100.000 kroner, nævnes til illustration af hans økonomiske forhold. Det forhold, at han er involveret i mange sager om ubetalte økonomiske mellemværender, nævnes tillige.

Ekstra Bladet har anført, at klagers profil på Facebook er ”åben” (offentlig tilgængelig), således at enhver har adgang til den.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt. A.2. Forbrugerne [Person A] og [Person B], udlejer [Person C] og de kunder, som via trustpilot.dk har givet deres mening til kende, må anses for at være kritisk indstillet over for klager. Ekstra Bladet havde derfor anledning til at udvise agtpågivenhed over for oplysninger fra disse personer.

[Klager] har over for Pressenævnet fremlagt bankudskrifter, hvoraf det fremgår, at pengene til [Person A] og [Person B] er tilbageført den 30. september 2011. Det er således ikke korrekt, som det fremgår af avisens omtale, at disse personer hverken fik leveret bøger eller pengene retur. Da klager imidlertid ikke inden offentliggørelsen ønskede at dokumentere disse fejlagtige forhold, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at have udvist den fornødne kildekritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Efter det oplyste lægges det til grund:

at [Klager] og Burgan Invest ApS ved Retten i Odense den 21. september 2010 blev dømt til i fællesskab at betale 102.944,18 kroner for manglende lønudbetalinger og godtgørelse. På tidspunktet for Ekstra Bladets artikler var sagen ifølge HK Midt under anke til Østre Landsret,

at Fogedretten i København ved kendelse af 4. oktober 2011 besluttede at sætte klager ud af boligen beliggende på adressen [Adresse 1] i København. Fogedrettens kendelse blev kæret til Østre Landsret, der efterfølgende opretholdt fogedrettens afgørelse, og

at klager ved Københavns Byrets dom af 13. oktober 2011 blev idømt 30 dages fængsel for dokumentfalsk og bedrageri.

Efter det oplyste blev de omtalte retssager behandlet i overensstemmelse med princippet om offentlighed i retsplejen. Avisen beskrev de to netop afsagte domme i oktober 2011, ligesom retssagen mod HK Midt som mandatar for et medlem var anket til Østre Landsret. Nævnet finder omtalen berettiget, herunder at klager er nævnt ved navn. Da retssagen vedrørende de ansættelsesretlige forhold imidlertid var anket til Østre Landsret, var den omtalte dom ikke endelig, hvilket Ekstra Bladet af HK Midt den 7. oktober 2011 kl. 12.09 var gjort bekendt med. Nævnet finder det beklageligt, at Ekstra Bladet i den forbindelse ikke oplyste, at sagen var anket. I betragtning af de øvrige forhold omkring klagers forretningsmetoder, finder nævnet imidlertid, at den manglende oplysning ikke i sig selv er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik i det foreliggende tilfælde.

På baggrund af oplysningerne på krak.dk lægges det til grund, at klagers adresse, [Adresse 1] i København – hvor der havde været afholdt udkørende fogedforretning, ligesom der verserede en retssag vedrørende huslejens størrelse på adressen – ikke var hemmelig.

Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet i sin omtale af forholdene omkring lejemålet i [Adresse 1] har taget fornødent hensyn til, at huslejen var nedsat fra ca. 19.000 til 15.000 kroner. Ekstra Bladets beregning tog således udgangspunkt i den nedsatte husleje.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede profiler er forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.

Uanset opsætningen af klagers Facebook-profil var det muligt at se det billede, som er bragt på ekstrabladet.dk, uden at være accepteret som ”Facebook-ven” af klager. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere avisen for at bringe billedet uden samtykke.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere opsætningen den 7. oktober 2011, hvorved ekstrabladet.dk anmodede læsere om at sende oplysninger om klagers opholdssted til avisen. Opsætningen må anses for en redaktionel beslutning, der ligger inden for grænserne for redaktørens redigeringsfrihed. Nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet finder det beklageligt, at Ekstra Bladets e-mail af 6. oktober 2011 ikke nærmere beskrev, hvad avisen denne dag ønskede klagers kommentarer til. Der er afgivet modstridende oplysninger, om hvorvidt Ekstra Bladet forsøgte at kontakte klager telefonisk inden offentliggørelsen af artiklen den 7. oktober 2011. Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at indhente klagers kommentarer til artiklen den 7. oktober 2011. Pressenævnet finder i øvrigt ikke anledning til at kritisere avisens omtale. Det bemærkes, at klagers kommentarer til de øvrige forhold fremgik den 5. og 13. oktober 2011, og at det af Ekstra Bladets artikel den 14. oktober 2011 fremgik, at klager ikke skulle mentalundersøges.

Afgjort den 28. november 2011