Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00159

Resumé

Klager – en person – klagede over artiklen ”NARKOSAG MOD [KLAGER]” i B.T. og den identiske artikel ”Ny bog afslører: [Klager] blev undersøgt i narkosag” på bt.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.

Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at [Person A] i 1981 fik konfiskeret 35 gram hash og 150 gram topskud fra hampplanter under ophold i [Klager]s sommerhus.

Pressenævnet finder, at formuleringen af overskriften ”Ny bog afslører: [Klager] blev undersøgt i narkosag” kan give indtryk af, at [Klager] var indblandet i [Person A]s hashforbrug på anden vis end som ejer af sommerhuset. De faktiske forhold fremgår imidlertid af artiklen, herunder at det var i 1980’erne, og at [Klager] ikke var indblandet i det pågældende forhold. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af overskriften på bt.dk.

Pressenævnet finder imidlertid, at formuleringen ”NARKOSAG MOD [KLAGER]” giver indtryk af, at [Klager] var indblandet i [Person A]s hashforbrug på anden vis end som ejer af sommerhuset. Da, der hverken i artiklen eller de faktiske forhold, er dækning herfor, udtaler Pressenævnet udtaler kritik af B.T. for overskriften formulering.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre et kendelsesresumé.

[Klager] har ved advokat Sysette Vinding Kruse klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 23. oktober 2011 og en identisk artikel på bt.dk den 24. oktober 2011, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Papirudgaven B.T. bragte den 23. oktober 2011 (på side 8-9) en artikel under overskriften ”NARKOSAG MOD [KLAGER]” og underoverskriften ”Fængselspræsten [Klager] blev undersøgt i narkosag”. Af artiklen fremgik følgende:

”En ny bog afslører, at den tidligere fængselspræst forfatter [Klager] var genstand for en narkoefterforskning i 1980’erne, fordi han hjalp en mishandlet vaneforbryder, der røg hash.

Historien rulles op i bogen ’Fra Edderkoppen til Makrellen’ af forfatterne Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen, og handler om vaneforbryderen [Person A], der sad i fængsel i 30 år - efter alt at dømme for et dobbeltmord, han ikke havde begået.

Til gengæld havde den kriminelle københavner adskillige indbrud, røverier, og skyderier bag sig.

[Person A] skulle have siddet 16 år i fængsel, som det er kutyme for livstidsdømte, men endte med at sidde mere end 30 år bag tremmer.

Da han blev løsladt inviterede [Klager] [Person A] på sommerferie i familiens sommerhus på Langeland.

- Jeg havde mødt [Person A] i Vridsløselille, og jeg har aldrig mødt nogen, der er blevet så mishandlet af retssystemet og fængselsvæsenet som ham, siger [Klager] til B.T. i dag.

- Det var helt forrykt. Da han endelig kom ud efter at have siddet alt for længe i forhold til det, der er normen, skaffede fængselsvæsenet manden en lille lejlighed på 12. sal i et højhus. De håbede bare på at manden hoppede ud, hvilket ville have været højst sandsynligt, efter han havde siddet i en celle i 32 år, siger [Klager], der i stedet inviterede ham på sommerferie i huset på Langeland.

- Da ferien var forbi, tilbød vi ham at blive, og det blev han så i de næste 11 år, fortæller [Klager].

Med skudsikre veste

- Men en dag kom seks politifolk med skudsikre veste og bankede på døren, fordi de havde hørt, at han havde hash på stedet. Politiet kørte væk med 35 gram hash og 150 gram topskud fra hampplanter, og [Person A] indrømmede under afhøring, at han havde røget hash i mange år, når han var deprimeret. Det gjorde han i stedet for at dulme sig med sprut og piller, sagde han.

Men nu rullede loven sig ud, og [Person A]s vært blev naturligt nok også genstand for politiets efterforskning. Men hverken i København eller [Klager]s lokale politi i Lyngby havde noget på præsten. I Lyngby oplyste man endda, at man ’intet ufordelagtigt havde at sige om sognepræsten’.

Til gengæld gik [Klager] i forbøn for [Person A], og i følge den kommende bog (udkommer på fredag [den 28. oktober 2011]), understregede han overfor politiet, at det naturligvis ikke var med præstens vidende, at folk i Holland sendte hash til [Person A]s eget forbrug, men at det var almindelig kendt, at [Person A] røg lidt hash og pot.

Knust af systemet

[Klager] bad politiet droppe sagen, fordi som han sagde; ’Han er det menneske jeg kender, der er blevet mest eftertrykkeligt knust af retssystemet’.

[Person A] slap for straf, men stoppede ikke med at ryge hash. Fremover var det familien [Klager], som smuglede det ned til ham fra København til Langeland’, skriver de to forfattere i bogen, og i dag siger [Klager] til B.T.:

- Ja, det er rigtigt. Mine sønner hjalp med at skaffe ham hash. Han havde brug for at ryge jævnligt, for at dulme sjælen. Han havde jo pådraget sig en psykose af det alt for lange fængselsophold.

Kastreret i fængslet

Bag [Person A]s forbrydelser gemmer sig en tragisk barndom, hvor han som barn og ung blev decideret mishandlet af systemet. Mishandlingen fortsatte, da han sad bag tremmer:

- Han blev kastreret i fængslet af en retspsykiater ved navn [Person B].

Da [Person A] havde siddet fængslet i 24 år, gav [Person B] et fatalt tilbud til [Person A]. Hvis han ville lade sig kastrere, så ville [Person B] til gengæld hjælpe ham med at komme ud af fængslet. I desperation gik [Person A] med til det grusomme tilbud, men han kom aldrig ud. Først mange år senere. Efter 32 år. Det var faktisk det eneste [Person A] var bitter over, fortæller [Klager] i dag til B.T.

- Men kastrationen blev også hans død. Det gav ham nemlig knogleskørhed, og det var netop, hvad han døde af i 2006.

[Klager] fortæller dog, at [Person A] havde mange lykkelige og gode år i sommerhuset på Langeland.

- Ingen var bange for ham derovre, han var elsket og respekteret i lokalsamfundet. Særligt børnene elskede ham. Han passede også min datter, og han var altid med til vores jul i København.

Efter min datters ønske var det også [Person A], der førte hende til alters, da hun blev gift. Sådan ville hun have det, smiler [Klager].”

Internetavisen bt.dk bragte den 24. oktober 2011 under overskriften ”En ny bog afslører:” og med større skrifttype ”[Klager] blev undersøgt i narkosag” en identisk artikel.

På Pressenævnets forespørgsel har Rigsadvokaten ved e-mail af 28. november 2011 oplyst, at der i 1981 ikke i det dagældende cirkulære (cirkulære nr. 144 af 15. juli 1969 afsnit I. ”Forbrug (Besiddelse, køb, modtagelse)”) var fastsat, hvilke mængder af de forskellige euforiserende stoffer, der måtte anses for bestemt til eget forbrug henholdsvis videreoverdragelse. Af cirkulæret fremgår bl.a. følgende:

”C. Straffelovens § 191.

Indsmugling eller udbredelse af hash bør ifølge forarbejderne til loven kun henføres til denne bestemmelse, når der foreligger erhvervsmæssig organiseret indsmugling af eller handel med hash i et omfang der overstiger 10-15 kg; bestemmelsen vil dog også kunne finde anvendelse, hvor mængden er noget mindre, når der foreligger særligt skærpende omstændigheder.”

Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer blev suppleret i 1971 ved Rigsadvokatens cirkulære nr. 43/71 af 16. august 1971, der dog heller ikke fastsætter grænser for, hvilke mængder af de forskellige euforiserende stoffer, der må anses for bestemt til eget forbrug.

Af Rigsadvokatens Vejledning om bødetakster i politisager (Bødekataloget) fra juni 1991. Af afsnit 6.2. Euforiserende stoffer fremgår bl.a. følgende:

”Bødestraf

Det skal særligt fremhæves, at udbredelse af narkotika, bortset fra cannabisgruppen [hash, marihuana og hampeplanter], i almindelighed medfører frihedsstraf, jf. RA cir 144 15.7.1969, afsnit II.”

Af bødekataloget fremgår det, at der som udgangspunkt meddeles bøde ved besiddelse op til henholdsvis 100 gram hash og et kilo hampeplanter. Af Rigsadvokatens meddelelse nr. 7 af 4. december 1991 om ”afgrænsningen mellem straffelovens § 191 og lov om euforiserende stoffer”, at der som udgangspunkt ikke rejses tiltale efter straffeloven ved en hashmængde under ca. 10 kg. (hampeplanter er ikke angivet).

Af Rigsadvokatens nugældende meddelelse (nr. 6/2006, rettet august 2011), fremgår identiske satser for mængder betragtet som besiddelse til eget forbrug. I denne meddelelse gentages det, at der i almindelighed først rejses tiltale efter § 191 i straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26. oktober 2010) ved en hashmængde på ca. 10 kg.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Sysette Vinding Kruse har anført, at der med mindre typer stod ”En ny bog afslører”. Artiklen er baseret på bogen ”Fra Edderkoppen til Makrellen”. Af bogen fremgår det, at [Klager] i 1980 udlånte sit sommerhus til [Person A]. I 1981 havde politiet fået kendskab til, at [Person A] tilsyneladende røg hash i sommerhuset. Sommerhuset blev ransaget, og der blev fundet 35 gram sort hash og nogle topskud fra hampplanter. Referatet i netavisen er korrekt.

Dét, der klages over, er overskriften ”[Klager] blev undersøgt i narkosag”, som er vildledende. Overskriften antyder, at der er tale om en større efterforskning i en narkosag af nyere dato. Ingen af delene er korrekte. Der er ikke dækning for overskriften. Der er tale om en 20 år gammel sag, hvor en logerende i [Klager]s sommerhus blev fundet i besiddelse af hash. Når udtrykket narko anvendes, tænker man uvilkårligt på hårdere stoffer end hash.

2.2 B.T.s synspunkter

B.T. har anført, at oplysningerne stammer fra den aktuelle bog og et opfølgende interview med [Klager] for at få dennes uddybende version af forløbet i 80'erne.

Det anføres i klagebrevet, at ordet "narkosag" henføres til hårdere stoffer end hash. I straffelovens paragraf 191 tales der klart om "hash eller stoffer som f.eks. LSD, heroin, kokain og amfetamin" i samme sammenhæng. I samtlige regeringsoplæg i nyere tid om bekæmpelse af euforiserende stoffer tages der klart afstand fra en legalisering af hash, som således indgår i narkotikalovgivningen side om side med ovenfor nævnte stoffer.

Det anføres også i klagen, at overskriften tjener til at få det til at se ud som om, at det er en helt aktuel sag af "nyere dato". Det fremgår allerede i artiklens fjerde linje, at sagen stammer fra firserne, ligesom overskriften ganske klart er i datid. Artiklen er fra start til slut baseret på, at det er en ældre sag.

Både i bogen og i interviewet med [Klager] fremgår det ganske klart, at [Person A] blev undersøgt, og at dennes vært - [Klager] - ligeledes blev "genstand for en efterforskning". Det er disse oplysninger samt [Klager]s egen forklaring, der berettiger overskriften "[Klager] blev undersøgt i narkosag".

I bogen hedder det direkte citeret: Da [Klager] selv blev afhørt i narkosagen, kunne han fortælle, at det naturligvis ikke var med hans vidende og tilladelse, at [Person A] fik folk i Holland til at købe hash og sende det op til sig, mens han boede i hans ejendom..." Det fremgår klart, at "6 politifolk med skudsikre veste" mødte op, og man endte med at finde 35 gram sort hash og 150 gram topskud, som førte til efterforskningen.

På intet tidspunkt i artiklen bliver [Klager] tillagt anden rolle i sagen end som den storsindede vært for [Person A]. Han fremstilles loyalt som en person, hvis menneskesyn er oprigtigt indigneret over den behandling, som [Person A] har fået i det danske retssystem.

Det fremgår yderligere ganske tydeligt, at alt blev frafaldet og, at hverken Københavns eller Lyngby Politi havde noget at udsætte på [Klager], men det ændrer ikke på, at han som vært for [Person A] blev genstand for efterforskningen, der ifølge bogen blev varetaget af Langelands Politi dengang i 80'erne.

At [Klager] blev undersøgt i 80'erne fortæller hverken om en stor eller en lille sag, men slet og ret om en efterforskning. Det er [Klager], der selv i interviewet fortæller: "Men en dag kom seks politifolk med skudsikre veste og bankede på døren, fordi de havde hørt, at han havde hash på stedet. Politiet kørte væk med 35 gram hash og 150 gram topskud fra hampplanter."

Det skal anføres, at B.T. chefredaktør efter artiklens offentliggørelse havde en telefonisk samtale med [Klager], der anførte, at han var blevet konfronteret med artiklen, og at enkelte af de foretagender, som [Klager] leverer til, ikke ville modtage stof fra ham på grund af B.T.s artikel. Avisen fandt ikke grund til at trække noget tilbage, da det var korrekt, men tilbød at hjælpe [Klager], hvis man i en opfølgende artikel kunne fastslå og understrege både sammenhæng og [Klager]s rolle i den gamle sag for, at han ikke fremover skulle få problemer med sine kunder. Men samtalen blev afsluttet med, at [Klager] lagde røret på.

Artiklen, der også blev bragt i avisen B.T., var ikke på avisens forside den pågældende dag og er på denne vis heller ikke slået op som en hovedhistorie.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Jan Kristensen, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.6.

Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at [Person A] i 1981 fik konfiskeret 35 gram hash og 150 gram topskud fra hampplanter under ophold i [Klager]s sommerhus.

Pressenævnet finder, at formuleringen af overskriften ”Ny bog afslører: [Klager] blev undersøgt i narkosag” kan give indtryk af, at [Klager] var indblandet i [Person A]s hashforbrug på anden vis end som ejer af sommerhuset. De faktiske forhold fremgår imidlertid af artiklen, herunder at det var i 1980’erne, og at [Klager] ikke var indblandet i det pågældende forhold. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af overskriften på bt.dk.

Pressenævnet finder imidlertid, at formuleringen ”NARKOSAG MOD [KLAGER]” giver indtryk af, at [Klager] var indblandet i [Person A]s hashforbrug på anden vis end som ejer af sommerhuset. Da, der hverken i artiklen eller de faktiske forhold, er dækning herfor, udtaler Pressenævnet udtaler kritik af B.T. for overskriften formulering.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:

[rubrik]

”Ingen narkosag mod [Klager]

[underrubrik]

Pressenævnet har udtalt kritik af B.T. for overskriften ”Narkosag mod [Klager]”, der ikke er korrekt.

[brødtekst]

B.T. bragte den 23. oktober 2011 en artikel, der omtalte bogudgivelsen ”Fra Edderkoppen til Makrellen”.

I bogen – og i artiklen – beskrives det, at den tidligere præst og forfatter [Klager] i 1980’erne lod en person bo i sit sommerhus. I 1981 fik personen konfiskeret 35 gram hash og 150 gram topskud fra hampplanter under opholdet i [Klager]s sommerhus.

[Klager] havde ikke kendskab til hashforbruget.

Det bemærkes, at en sådan mængde euforiserende stoffer normalt henregnes til eget forbrug.

[Klager] har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at B.T. har tilsidesat god presseskik ved formuleringen af overskriften. Der er således hverken i artiklen eller de faktiske forhold grundlag for at skrive, at der var en ”Narkosag mod [Klager]”. Nævnet har derfor udtalt kritik af B.T.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk”

Afgjort den 28. november 2011