Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit I Almindelige bestemmelser om vejafmærkning
Kapitel 1 Bekendtgørelsens område
Kapitel 2 Variable tavler
Kapitel 3 Midlertidig afmærkning, og brug af midlertidig afmærkning
Afsnit II Færdselsregulerende afmærkning
Kapitel 4 Definitioner
Kapitel 5 Færdselstavler
Kapitel 6 Kant- og baggrundsafmærkning
Kapitel 7 Afmærkning på kørebanen
Kapitel 8 Signalanlæg
Afsnit III Vejvisningstavler
Kapitel 9 Geografisk vejvisning på almindelige veje
Kapitel 10 Geografisk vejvisning på motorveje (faste tavler)
Kapitel 11 Parkeringsvejvisning
Kapitel 12 Servicevejvisning på almindelige veje
Kapitel 13 Servicevejvisning på motorveje
Kapitel 14 Vejvisning for bevægelseshandicappede
Kapitel 15 Vejvisning for cykel, ride og vandreruter
Afsnit IV Ikrafttræden
Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber
Bilag 2 Lysende tavlers luminans
Bilag 3 Visningsbibliotek for variable tavler
Bilag 4 Midlertidige færdselstavler
Bilag 5 Afmærkning på kørebanen, dimensioner og udformning
Bilag 6 INDHOLDSFORTEGNELSE
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

I medfør af § 95, stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober 2011, § 6, stk. 1, og § 6 a, stk. 1, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, og § 27, stk. 3, i lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, og efter bemyndigelse i henhold til § 134 a, stk. 1, i færdselsloven, § 2, stk. 2, i lov om offentlige veje og § 90 i lov om private fællesveje fastsættes:

Afsnit I

Almindelige bestemmelser om vejafmærkning

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

§ 1. Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om brugen og administrationen af vejafmærkning. Reglerne om vejafmærkningens udformning og betydning findes i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2. Betegnelserne for færdselstavler, vejvisningstavler, kant- og baggrundsafmærkning m.m., afmærkning på kørebanen m.m. og signalanlæg i denne bekendtgørelse refererer til betegnelserne i bekendtgørelse om vejafmærkning. Betegnelserne for materialetype refererer til bilag 1. Yderligere oplysninger, herunder vejledninger og kommentarer om vejafmærkning, findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 3. Der må ved offentlige veje kun anvendes afmærkning, der er vist eller omtalt i bekendtgørelse om vejafmærkning, eller som er godkendt af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 4. Vej- og gadenavneskilte, husnumre og lignende betragtes i denne forbindelse ikke som vejafmærkning.

Stk. 4. Transportministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet anvender afmærkning, der ikke er vist eller omtalt i bekendtgørelse om vejafmærkning.

§ 2. Vejdirektoratet kan meddele en kommunal vejbestyrelse eller vejmyndighed dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Transportministeriet kan meddele Vejdirektoratet dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Dispensation fra bestemmelserne om E 49-52 kan meddeles efter forhandling med Justitsministeriet.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1 kan ikke indbringes for transportministeren.

§ 3. Før afmærkning etableres eller bestående afmærkning ændres, jf. afsnit I, kapitel 2 og 3, samt afsnit II, skal vejbestyrelsen eller vejmyndigheden indhente samtykke fra politiet, se dog § 48, § 120 og § 131, stk. 5. Et sådant samtykke er dog ikke nødvendigt ved opstilling og ændring af vejvisningstavler, jf. afsnit III, men politiet kan af færdselssikkerhedsmæssige grunde forlange sådan afmærkning fjernet eller ændret. Ved afmærkning med variable tavler skal politiets samtykke også omfatte eventuelle manualer for styring af tavlerne og lignende.

§ 4. Ved pludselig opstået skade på vej eller bro, kan vejbestyrelsen, vejmyndigheden eller vejejeren uden forudgående samtykke foretage den nødvendige afmærkning. Politiet skal snarest underrettes om forholdet.

§ 5. Politiet skal foranledige, at manglende afmærkning etableres, og at uhensigtsmæssig afmærkning ændres.

§ 6. Vejbestyrelsen eller vejmyndigheden skal fjerne eller ændre vildledende afmærkning hurtigst muligt.

§ 7. Tavler skal have en sådan størrelse og anbringes på en sådan måde, at de, under hensyntagen til vejforholdene og trafikkens hastighed både i lys og mørke, umiddelbart opfattes i tilstrækkelig afstand, og så tidligt at trafikanterne får tilstrækkelig tid til at reagere over for de forhold, som tavlerne vedrører.

Stk. 2. Tavler skal være retroreflekterende eller belyst, medmindre andet er bestemt i de efterfølgende bestemmelser. Sorte symboler må dog ikke være retroreflekterende. Faste tavler på motorveje skal være retroreflekterende uanset om de er belyst. Det samme gælder på alle veje for B 11 Ubetinget vigepligt og B 13 Stop.

Stk. 3. Der må kun anvendes tavler med retroreflekterende overflader, der opfylder kravene i bilag 1.

§ 8. Tekst på tavlerne skal udføres med Dansk Vejtavleskrift.

Stk. 2. Dansk Vejtavleskrift positiv skrifttype anvendes til mørk tekst på lys bund.

Stk. 3. Dansk Vejtavleskrift negativ skrifttype anvendes til lys tekst på mørk bund.

Kapitel 2

Variable tavler

Brug af variable tavler

§ 9. Variable tavler må kun anvendes, hvis den aktuelle information ikke kan formidles ved anvendelse af faste tavler.

Stk. 2. Informationerne på variable tavler må ikke være i modstrid med informationerne på faste tavler.

Stk. 3. Hvis en variabel, lysende tavle er i hvilestilling, skal tavlens visning være sort.

Stk. 4. Brug af andre hovedtavler som variable færdselstavler end dem, der er tilladt, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning § 5, stk. 2, skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Transportministeren kan godkende, at Vejdirektoratet bruger andre hovedtavler end dem, der er tilladt efter bekendtgørelse om vejafmærkning.

Teknik

§ 10. Tekst og symboler må ikke være alternerende. Der må ikke være bevægelige elementer vist på tavlen. Lysende tekst og symboler på variable tavler må ikke kunne forveksles med faste eller blinkende signaler.

Stk. 2. Anvendelse af lysende variable tavler må ikke ske på en sådan måde, at anvendelsen af andre tavler vanskeliggøres.

Stk. 3. Lysende tavler skal regulere luminansen automatisk i forhold til omgivelsernes luminans som vist i bilag 2.

Stk. 4. Undertavler må kun være lysende, hvis hovedtavlen er lysende.

Stk. 5. Variable vejvisningstavlers faste dele udformes med farver som for anden tilsvarende vejvisning.

Dokumentation og overvågning

§ 11. Hvor hastighedsbegrænsningen er 90 km/h eller derover, skal variable tavlers funktion døgnovervåges.

Stk. 2. Variable forbudstavler skal være forsynet med en log, som sikrer, at tavlens visninger de seneste 12 måneder kan dokumenteres.

Variable teksttavler

§ 12. Hvor variable teksttavler anvendes, skal al anden afmærkning være tilpasset, så der gives en sammenhængende information fra den samlede afmærkning.

§ 13. Variable teksttavler skal udformes som prismetavler eller som lysende tavler.

Stk. 2. På teksttavler må der maksimalt være tre tekstlinjer.

§ 14. Der må kun bruges tekster på teksttavler, som er angivet i kolonnerne »Godkendt visning« og »Godkendte variationer« i bilag 3, Visningsbibliotek for variable tavler.

Stk. 2. Brug af andre tekster end dem der er tilladt, jf. stk. 1, skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Transportministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet bruger andre tekster end de tekster, der er tilladt, jf. stk. 1.

§ 15. Lysende variable teksttavler skal udformes med hvid tekst på sort baggrund.

§ 16. På teksttavler, der angiver fare umiddelbart forude på samme strækning, skal informationer gives i følgende rækkefølge på samme teksttavle:

1) Beskrivelse af fare eller hændelse.

2) Stedfæstelse.

3) Vejledning til trafikanten.

Stk. 2. På teksttavler, der angiver fare længere fremme på samme strækning eller på en anden vej, skal informationer gives i følgende rækkefølge på samme teksttavle:

1) Stedfæstelse.

2) Beskrivelse af fare eller hændelse.

3) Vejledning til trafikanten.

§ 17. På teksttavler må der kun anvendes følgende variable advarselstavler A 20 Kø, A 39 Vejarbejde, A 95 Sidevind eller A 99 Anden fare. Disse tavler placeres til venstre for teksten.

§ 18. Rejsetidsinformation for motorkørende angives på teksttavler som køretid i minutter til veldefinerede punkter på vejstrækninger fx en motorvejsfrakørsel. Den viste rejsetid skal respektere den aktuelle hastighedsbegrænsning på strækningen.

Kapitel 3

Midlertidig afmærkning, og brug af midlertidig afmærkning

§ 19. Midlertidig afmærkning kan anvendes ved afmærkning af vejarbejder, jf. bilag 4.

Stk. 2. Midlertidig afmærkning må derudover kun anvendes, når der i en kortere periode er behov for at give trafikanterne en anden information end normalt, hvorefter den skal fjernes.

Stk. 3. Midlertidig vejafmærkning skal først vises, når trafikanterne har behov for informationerne.

Stk. 4. Regler for størrelse, skrifttype, udformning og materialetyper for fast vejvisning gælder også for midlertidig vejvisning.

Stk. 5. Frakørselsnumre på midlertidige frakørselstavler skal afgrænses af sort konturstreg.

Stk. 6. Udformning af midlertidige færdselstavler skal se ud som vist i bilag 4.

Afsnit II

Færdselsregulerende afmærkning

Kapitel 4

Definitioner

§ 20. I dette afsnit forstås ved:

1) Sikkerhedstid: Betegnelse for den tid, der af sikkerhedsmæssige grunde skal være, fra grønt lyssignal slukker for en trafikstrøm, til grønt lyssignal tænder for en konfliktende trafikstrøm.

2) Samordnede signalanlæg: Signalanlæg, hvor signalgivning i et signalanlæg påvirker signalgivning i et efterfølgende signalanlæg.

3) Tilfart: Betegnelse for den del af en vejstrækning, som fører en trafikstrøm ind i et vejkryds.

Kapitel 5

Færdselstavler

§ 21. Tavler, der angiver vigepligtsforhold ved vejkryds, skal altid være synlige, også i tilfælde af strømafbrydelse.

§ 22. Bagsiden af færdselstavler skal være grå, hvis ikke andet er bestemt i forbindelse med de enkelte tavler. Variable tavler kan dog have sort bagside.

§ 23. Materialetyper til retroreflekterende tavler skal opfylde kravene i bilag 1.

§ 24. Anvendelse af belyste eller retroreflekterende færdselstavler må ikke ske på en sådan måde, at en færdselstavle vanskeliggør opfattelsen af andre færdselstavler. Særligt skal tavler, som angiver ubetinget vigepligt, være mindst lige så stærkt belyst eller retroreflekterende som andre tavler i umiddelbar nærhed.

Stk. 2. Tavler opsat på samme stander skal have samme type refleksmateriale. Dette gælder dog ikke for N 42 opsat under D 15 eller rutenumre opsat under B 16.

Stk. 3. På alle ubelyste tavler, der opstilles på motorveje, skal der anvendes materialetype 4. Dette gælder dog ikke N 42, O 41, O 43 og O 44.

Stk. 4. Materialetype 4 anvendes på følgende tavler opstillet på almindelige veje: A 22, A 72, A 73, A 92, B 13, C 11,1, C 11,2, C 12, C 19, C 42, D 11, D 15, D 16, E 11, E 42-45 og P 11 samt E 17 Fodgængerfelt, når den er udefra belyst.

Stk. 5. På øvrige retroreflekterende tavler skal der anvendes materialetype 3. Materialetype 2 kan dog anvendes på ubelyste tavler opsat alene for trafikanter på stier.

Stk. 6. Til retroreflekterende overflader på N 41 anvendes mindst materialetype 4.

Stk. 7. For Z 72,2 skal baggrundspladen være trekantet med sidelængde på 110 cm. Pladens forside skal være mørkeblå og udføres i materialetype 2. Pladens yderste kant består af et 3 cm bredt rødt bånd og et 6 cm hvidt reflekterende bånd. Begge bånd skal udføres i materialetype 3.

§ 25. På samme stander må der for samme færdselsretning opsættes højst 2 hovedtavler med tilhørende undertavler.

Stk. 2. På stander med tavle, der angiver jernbaneoverkørsel, må der ikke opsættes andre tavler, medmindre dette fremgår af efterfølgende bestemmelser vedrørende de enkelte tavler.

§ 26. Færdselstavler skal placeres i højre side af vejen i færdselsretningen, medmindre andet fremgår af efterfølgende bestemmelser. På motorveje skal færdselstavler placeres ved begge sider af kørebanen.

Stk. 2. Færdselstavler kan i stedet for placering i vejside ophænges over kørebane. Sådanne tavler skal være placeret så højt, at de ikke indskrænker den fri højde over kørebanen.

Stk. 3. Placeres tavler over fortov eller cykelsti, eller hvor fodgængere hyppigt færdes, skal afstanden fra belægningsoverflade til underkant af tavle være mindst 2,2 m over fortov og mindst 2,3 m over cykelsti.

Stk. 4. På veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller derover eller på veje med tæt trafik skal tavler placeres i en højde på mindst 1,5 m over vejen. Dette gælder dog ikke tavlerne A 75, D 15, D 16, N- og O-tavler samt P 11.

Stk. 5. På veje med tilladt hastighed under 60 km/h må følgende tavler ikke placeres lavere end 1,5 m over vejen:

1) Advarselstavlerne bortset fra A 75 og A 92.

2) Samtlige vigepligtstavler.

3) Forbudstavlerne C 31-36, C 42 og C 51-59.

4) Påbudstavlerne D 11,4-11,8, D 55 og D 56.

5) Oplysningstavlerne E 11, E 15-17, E 22, E 31, E 37, E 39-45, E 55, E56 og E 68,4.

Stk. 6. Tavler må ikke opsættes, så det medfører dårlige oversigtsforhold, jf. § 32.

Stk. 7. Yderligere opstillingskrav kan være anført under de enkelte tavler.

§ 27. Afstanden fra kant af kørebane til tavlekant eller stander skal være mindst 0,5 m. På midterheller, deleheller og midterrabatter skal afstand fra kantbane dog mindst være 0,3 m. Afstanden fra kanten af højre vognbane til en færdselstavles midtlinje må ikke overstige 4,5 m, hvis tavlen henvender sig til trafikanter på kørebanen.

Stk. 2. Afstanden fra kanten af cykel- og fællessti til tavlestander må ikke være under 0,3 m. Denne afstand kan reduceres, såfremt der er vejudstyr tættere på cykelstikanten, og tavlestanderen ikke kan placeres mere hensigtsmæssigt, fx i bagkant af fortov.

U. Undertavler

§ 28. Undertavler må kun anvendes, hvis betydningen ikke kan angives med en hovedtavle alene, medmindre andet er bestemt.

Stk. 2. I stedet for tekst skal der så vidt muligt anvendes symboler, som vist i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 3. Hvis en undertavle indeholder mere end én præcisering, indskrænkning eller udvidelse, skal dette fremgå klart af udformningen, eventuelt ved opdeling i flere tavler.

Stk. 4. Hovedtavler og undertavler skal anbringes således, at der ikke er tvivl om, hvilken hovedtavle en undertavle hører til.

Stk. 5. U 6 med knækket pil til venstre må ikke anvendes ved rundkørsler.

A. Advarselstavler

§ 29. Undertavlerne U 3, U 4 og U 5 må ikke anvendes sammen med advarselstavler.

§ 30. Tavler, der opsættes uden for tættere bebygget område i anden afstand end 150-250 m før farestedet samt advarselstavler på motorveje, skal forsynes med undertavle, der angiver afstanden.

§ 31. Såfremt en tavle gælder forhold uden for kørebanen, skal det anføres på en undertavle.

A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

§ 32. A 11 skal opsættes, hvor oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige. Oversigtsforholdene skal anses som dårlige, hvis oversigten er kortere end de afstande, der er angivet i tabel 1.

             
Hastighed (km/h)
90
80
70
60
50
40
Oversigt mindre end (m) (stopsigt)
145
120
95
75
55
40
 
Tabel 1. Længden af stopsigt ved forskellige hastigheder
             

Stk. 2. Som hastighed i tabel 1, jf. stk. 1, anvendes den hastighed, der overholdes af 85 % af bilisterne, dog mindst den tilladte hastighed.

Stk. 3. A 11 skal opsættes på motorveje før tilkørselsveje og på andre veje før lignende tilkørsler, hvorfra trafikken undtagelsesvis har ubetinget vigepligt.

A 16 Rundkørsel

§ 33. Når signalregulerede kryds uden for tættere bebygget område ombygges til rundkørsler, skal A 16 som midlertidig tavle anvendes i alle tilfarter. Tavlen skal placeres før eventuel diagramorienteringstavle og tavle med forvarsling for vigepligt.

A 17 Fodgængerfelt

§ 34. Uden for tættere bebygget område skal A 17 opsættes foran alle fodgængerfelter, som ikke ligger ved vejkryds, samt ved fodgængerfelter i vejkryds, når fodgængerfeltet krydser den mere betydende vej.

Stk. 2. Tavlen må ikke anvendes foran signalregulerede fodgængerfelter.

A 18 Modkørende færdsel

§ 35. A 18 skal opsættes, hvor en kørebane, der er afmærket med E 19 Ensrettet færdsel, fortsætter i en kørebane med dobbeltrettet færdsel, og i øvrigt hvor en længere vejstrækning med ensrettede kørebaner efterfølges af en vejstrækning med dobbeltrettet kørebane.

Stk. 2. Tavlen skal altid være forsynet med undertavle med afstandsangivelse.

Stk. 3. Tavlen skal gentages uden afstandsangivelse, men eventuelt med strækningsangivelse umiddelbart før det sted, hvor kørebanen med dobbeltrettet færdsel begynder. Inden for tættere bebygget område skal tavlen dog ikke gentages med afstands- eller strækningsangivelse, hvis den første tavle er opsat nærmere end ca. 100 m foran strækningen med dobbeltrettet kørebane.

A 19 Lyssignal

§ 36. A 19 skal anvendes ved enkeltliggende signalanlæg på veje, hvor den tilladte hastighed overstiger 60 km/h, eller hvis signalet ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande, som angivet i § 32.

Stk. 2. Når A 19 bruges som midlertidig tavle skal den altid placeres før eventuel permanent advarsel med A 19 Lyssignal.

A 20 Kø

§ 37. Når A 20 bruges som variabel tavle skal tavlesystemet være indrettet til hele døgnet at kunne detektere kø.

Stk. 2. Variable A 20-tavler må kun bruges sammen med variable tavler med lokal hastighedsbegrænsning, C 55.

A 21 Cyklister

§ 38. A 21 skal opsættes på veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller derover, hvor cykelstier tilsluttes kørebanen uden for vejkryds, og hvor cyklister og førere af lille knallert skal benytte kørebanen efter en vejstrækning, hvor dette ikke har været tilfældet.

Stk. 2. Hvor cykelstier krydser kørebanen uden for vejkryds, skal A 21 forsynes med undertavle »Krydsende cyklister«.

Stk. 3. Ved vejkryds bør tavlen kun anvendes, hvor cyklisters eller førere af lille knallerts placering i krydset er unormal.

A 22 Børn

§ 39. Afmærkning ved skoler med skolepatrulje på steder uden signalanlæg skal ske på følgende måde:

1) Tavle A 22 skal opsættes og forsynes med undertavle med påskrift »Skole« og strækningsangivelse »0-X m«. På vejstrækninger, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h, skal der 150-250 m før advarselstavlen, som forvarsel, opsættes A 22 med undertavle med påskrift »Skole«, men uden strækningsangivelse.

2) Til alle tavler skal der anvendes materialetype 4 eller bedre, og de skal være særskilt belyst med mindst 400 lux.

3) Over hver tavle skal anbringes et blinksignal med 2 skiftevis blinkende gule lysåbninger, der er anbragt ved siden af hinanden og er rettet mod den trafik, tavlen er bestemt for. Lysåbningerne skal være mindst 20 cm og højst 30 cm i diameter. Blinkfrekvensen skal være mindst 50 og højst 70 pr. minut.

4) Tavlebelysning og blinksignal skal være i funktion, når skolepatruljen arbejder. Uden for dette tidsrum skal lysene være slukkede. Den, der tænder og slukker anlægget, skal eventuelt ved et kontrolrelæ kunne kontrollere, at lyset tændes og slukkes på alle tavler. Lyset må ikke kunne tændes og slukkes af uvedkommende.

Stk. 2. Andre løsninger til afmærkning af at skolepatruljen arbejder, må ikke etableres.

Stk. 3. Det er tilladt at anvende A 22 som variabel færdselstavle som supplement til permanent A 22.

A 26 Dyrevildt

§ 40.A 26 kan anvendes symboler, der viser andre vilde dyr end en hjort. Sådanne symboler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På hovedlandeveje kan Transportministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med symboler, der viser andre vilde dyr end en hjort.

A 27 Kreaturer

§ 41.A 27 kan anvendes symboler, der viser andre husdyr end en ko. Sådanne symboler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På hovedlandeveje kan Transportministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med symboler, der viser andre husdyr end en ko.

Stk. 3. Tavlen må kun opsættes i perioder, hvor kreaturer dagligt krydser kørebanen, og hvor dette på grund af oversigtsforholdene frembyder fare.

A 31 Glat vej

§ 42. Årsagen til det glatte føre skal anføres på undertavle.

Stk. 2. A 31 skal fjernes eller tildækkes i de perioder, hvor der ikke er risiko for glat vej.

Stk. 3. Hvis det glatte føre skyldes forekomst af is eller sne, skal undertavlen UA 31 Isglat anvendes.

A 35 Farlig rabat

§ 43. Symbolet på A 35 skal spejlvendes, når den farlige rabat ligger til venstre for kørebanen.

A 36 Bump

§ 44. A 36 skal anvendes ved hastighedsdæmpende bump på veje. Tavlen må ikke anvendes inden for områder afmærket med E 49 Gågade, E 51 Opholds- og legeområde, E 53 Område med fartdæmpning eller E 68 med C 55 Lokal hastighedsbegrænsning, hvor hastighedsgrænsen er 30 km/h eller derunder.

A 37 Ujævn vej

§ 45. A 37 skal opsættes, hvor der forekommer farlige ujævnheder på vejen, og hvor forsvarlig kørsel kræver nedsættelse af hastigheden i forhold til den, der i øvrigt er tilladt på vejstrækningen. Tavlen må ikke anvendes permanent.

A 39 Vejarbejde

§ 46. A 39 skal opsættes, når vejarbejdet medfører, at der i perioder er personale, materiel eller materialer på den del af vejen, som trafikanterne benytter. Den skal tillige anvendes, når vejen på grund af vejarbejde er unormal. Der henvises til bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder m.v.

A 41,1 Højresving, A 41,2 Venstresving, A 42,1 Flere sving, det første til højre og A 42,2 Flere sving, det første til venstre

§ 47. A 41 og A 42 må ikke opsættes på samme stander som C 55 Lokal hastighedsbegrænsning.

UA 41 Hastighedsangivelse

§ 48. Den angivne hastighed skal efter gennemkørsel fastsættes af politiet med samtykke fra vejbestyrelsen/vejmyndigheden.

A 43,1 Indsnævret vej, A 43,2 Indsnævret vej i venstre side og A 43,3 Indsnævret vej i højre side

§ 49. A 43,1, A 43,2 og A 43,3 må ikke anvendes til advarsel om, at vognbaneantallet reduceres. Dette afmærkes med E 16 Vognbaneforløb, jf. § 113.

UA 43 Fri bredde

§ 50. Bredden skal angives i meter med højst én decimal. Breddeangivelsen skal være den faktiske bredde. Hvis kørebanen har skarpe sving eller unormal tværhældning, skal der dog tages hensyn hertil ved breddeangivelsen.

Stk. 2. Breddeangivelsen må ikke være mindre end 2,6 m. Ved mindre bredder skal i stedet anvendes tavle C 41 Køretøjsbredde.

A 46,1 Stejl nedkørsel og A 46,2 Stejl stigning

§ 51. Hældningen skal angives i hele procent.

A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme

§ 52. A 72 skal opsættes ved alle jernbaneoverkørsler, der ikke er sikret med bomme. På veje med mindst 2 vognbaner skal tavlen opsættes i begge vejsider.

UA 72 Se efter tog

§ 53. Når A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme anvendes foran en jernbaneoverkørsel sikret alene ved skiltning eller tinglyst oversigt, skal undertavle UA 72 anbringes under advarselstavlen.

A 73 Jernbaneoverkørsel med bomme

§ 54. A 73 skal anvendes ved alle jernbaneoverkørsler, der er sikret med bomme.

Stk. 2. Tavlen skal opsættes i begge vejsider på veje med mindst 2 vognbaner.

UA 73 Varsling af elektrificeret bane

§ 55. UA 73 skal anvendes ved jernbaneoverkørsler, hvor togdriften er elektrificeret.

Stk. 2. Tavlen skal angive den sikre fri højde under strømførende ledninger. Højden fastsættes til 1 m under ledningernes højde.

Stk. 3. UA 73 skal placeres under alle A 72 eller A 73 advarselstavler, der er opsat ved den pågældende overkørsel.

A 74,1 Krydsmærke for enkeltsporet jernbaneoverkørsel og A 74,2 Krydsmærke for flersporet jernbaneoverkørsel

§ 56. Forsiden af krydsmærke og stander skal have skiftevis røde og hvide reflekterende felter. Bagsiden af tavlen kan være grøn.

A 75 Afstandsmærker

§ 57. Afstandsmærker skal opsættes i begge sider af kørebanen og må kun opsættes på vejen, der krydser banen.

A 91 Oplukkelig bro

§ 58. A 91 skal opsættes foran oplukkelige broer på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h, eller hvis blinksignalet ved broen ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande som angivet i § 32.

A 99 Anden fare

§ 59. A 99 må kun opsættes med undertavle, der angiver farens art. Undertavler skal, så vidt muligt, være udført med symboler som vist i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2. Ved jernbaneoverkørsel uden sikkerhedsforanstaltning, jf. Trafikstyrelsens bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, som forvaltes af Banedanmark, og som er åbne for almindelig færdsel, skal tavlen opsættes med undertavlen UA 99,2 Spor.

Stk. 3. A 99 Anden fare som midlertidig tavle kan alene bruges til at advare i følgende situationer, jf. bilag 4:

1) A 99,1 Huller i vejen.

2) A 99,2 Uheldskryds.

3) A 99,3 Uheldsstrækning.

4) A 99,4 Ændret vigepligt.

5) A 99,5 Nye signaltider.

B. Vigepligtstavler

§ 60. Der må sammen med vigepligtstavler ikke opsættes andre tavler end A 74 Krydsmærke for jernbaneoverkørsel, D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel og undertavlerne U 1, UB 11,1 Forvarsling for stop og UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti.

B 11 Ubetinget vigepligt

§ 61. Ubetinget vigepligt i henhold til færdselslovens § 26, stk. 2, skal (hvor der ikke anvendes B 13 Stop) afmærkes med både tavle B 11 Ubetinget vigepligt og S 11 Vigelinje, hvor andet ikke er bestemt. På svagt trafikerede veje kan ubetinget vigepligt dog afmærkes alene ved vigelinje.

Stk. 2. Tavle B 11 skal altid opstilles i følgende tilfælde:

1) Ved indmunding i en vej, der er afmærket med tavle B 16 Hovedvej. Hvis to hovedveje skærer hinanden, skal den mest betydende vej afmærkes som hovedvej gennem krydset, og de kørende på den anden vej pålægges ubetinget vigepligt.

2) Hvor tavle A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt, er opstillet på den krydsende vej.

3) Ved indmunding i firbenet kryds af vej, hvor krydsende færdsel i de foregående kryds har haft ubetinget vigepligt.

4) Ved indmunding i rundkørsel, også når de indmundende veje er hovedveje.

5) Ved indmunding i en vej, hvor den vigepligtige trafikant ikke kan se krydset inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i § 32, eller hvor det ikke klart fremgår af vejudformningen, at den krydsende vej er mere betydende.

6) Ved tilkørselsbane til motorvej, hvor der pålægges de kørende ubetinget vigepligt, og ved spidsvinklet tilkørsel til anden vej, hvor der ikke afmærkes med B 15 Sammenfletning.

7) Ved signalregulerede kryds, hvis der afmærkes for ubetinget vigepligt. Vigelinje anvendes ikke ved signalregulerede kryds.

8) Ved indmunding i vej, hvor der etableres dobbeltrettet cykelsti.

§ 62. Ubetinget vigepligt skal afmærkes ved jord- og grusvejes indmunding i hovedvej eller, hvor der i forbindelse med vejen er etableret dobbeltrettet cykelsti, medmindre den indmundende vej fører til en enkelt ejendom.

Stk. 2. Ved udkørsel fra vej over fortov, cykelsti eller rabat må afmærkning kun udelades, hvis overkørslen er hævet over den tværgående vejs kørebane. Overkørslen skal være udført i niveau med eventuelt fortov eller cykelsti.

§ 63. B 11 skal opsættes så nær vejkryds som muligt. Hvis der er vigelinje, placeres B 11 så nær denne som muligt. B 11-tavlen må ikke placeres i større afstand end 20 m før vigelinjen.

Stk. 2. Hvis tavlen anvendes ved en overkørsel over fortov eller cykelsti, skal den placeres før overkørslen.

Stk. 3. B 11 skal opsættes ved begge sider af kørebanen, når de kørende på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt.

Forvarsling for B 11 Ubetinget vigepligt

§ 64. Forvarsling skal etableres, hvor trafikken på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt, eller hvis B 11-tavlen ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i § 32, og krydset ikke er forvarslet med orienteringstavle.

Stk. 2. B 11 Ubetinget vigepligt og U 1 må ikke anvendes til forvarsling om signalregulerede kryds. Hvis der er behov for forvarsling ved et signalreguleret kryds, skal A 19 Lyssignal anvendes.

Stk. 3. B 11 og U 1 skal anvendes ved forvarsling af ubetinget vigepligt ved rundkørsler.

B 13 Stop

§ 65. Stoptavler kan opsættes i kryds uden for tættere bebygget område, når der er konstateret et betydeligt uheldsproblem mellem trafikanter, der kommer fra hver sin vej. Samtidigt skal et eller flere af nedenstående kriterier være opfyldt:

1) oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige i forhold til den tilladte hastighed, jf. § 32, i mindst et af krydsets ben og mindst 10 % af trafikanterne på den mere betydende vej kører mere end den tilladte hastighed,

2) vigepligten er pålagt trafikanter, der ikke har haft vigepligt i de foregående kryds,

3) den mindre betydende vej fremtræder geometrisk som en gennemgående vej i krydset.

§ 66. Stop skal afmærkes med såvel tavle B 13 som S 13 Stoplinje.

§ 67. Vedrørende placeringen af B 13 og S 13 Stoplinje finder bestemmelserne vedrørende tavle B 11 Ubetinget vigepligt tilsvarende anvendelse.

§ 68. Når B 13 anvendes ved jernbaneoverkørsel, skal den opsættes under A 74 Krydsmærke på samme stander.

UB 11,1 Forvarsling for Stop

§ 69. Forvarsling for B 13 Stop skal foretages med B 11 Ubetinget vigepligt med undertavle UB 11,1. Afstanden til krydset skal angives på undertavlen.

Stk. 2. B 13 Stop ved jernbaneoverkørsel skal altid forvarsles. Dette sker ved opsætning af UB 11,1 under A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme.

UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti

§ 70. UB 11,2 skal opsættes under B 11 Ubetinget vigepligt og B 13 Stop, hvis kørende fra sidevejen kan krydse en dobbeltrettet cykelsti, der går på tværs af sidevejen.

Stk. 2. UB 11,2 skal også opsættes, hvis en dobbeltrettet cykelsti begynder eller slutter ved den pågældende sidevej.

B 15 Sammenfletning

§ 71. B 15 skal opstilles ved alle accelerationsbaner og ved sammenløb af motorveje, hvor trafikanterne skal flette sammen efter bestemmelserne i færdselslovens § 18, stk. 3, og stk. 4, sidste pkt.

Stk. 2. Tavlen må kun opstilles ved den side af vognbanerne, hvor sammenfletningen skal finde sted.

Stk. 3. Ved tilkørsler afmærket med B 15 skal der være midterrabat, spærreflade eller dobbelt spærrelinje mellem modsatrettede færdselsretninger.

B 16 Hovedvej

§ 72. B 16 må ikke opsættes på motorveje. Tavlen skal opsættes på alle andre hovedveje. Politiet kan dog godkende, at tavlen ikke opsættes på hovedveje, der er motortrafikveje, og på hovedveje inden for tættere bebygget område.

Stk. 2. Tavlen skal opsættes efter kryds med betydende sideveje og i øvrigt skiftevis i hver vejside, således at afstanden mellem tavlerne ikke er større end 3 km.

Stk. 3. Veje afmærket med L 41 Rutenummer for Europavej, L 42 Rutenummer for primærruter og veje afmærket som primære ringruter med L 44 Rutenummer for ringruter skal være udlagt som hovedveje.

B 17 Hovedvej ophører

§ 73. B 17 skal opsættes, hvor en afmærket hovedvej ophører, men ikke hvor trafikken på hovedvejen i øvrigt pålægges ubetinget vigepligt eller flettepligt.

B 18 Hold tilbage for modkørende

§ 74. Hvor B 18 opsættes ved en ensporet vejstrækning, skal der fra strækningens start mindst være fri oversigt i den afstand, der er angivet i § 32 for den tilladte hastighed for modkørende trafikanter.

B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage

§ 75. B 19 må kun anvendes, hvor B 18 Hold tilbage for modkørende er opsat ved den anden ende af den smalle strækning. Tavlen må kun opsættes umiddelbart ved begyndelsen af den smalle strækning og må ikke forvarsles.

C. Forbudstavler

§ 76. En forbudstavles betydning må ikke udvides ved anvendelse af undertavle i andre tilfælde end de, der er nævnt under de enkelte hovedtavler i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2. En indskrænkning af tavlens betydning må, bortset fra de i bekendtgørelse om vejafmærkning nævnte tilfælde, ikke være således, at forbuddets indhold kan angives med en anden hovedtavle.

Stk. 3. Hvis trafikant eller køretøjsart skal undtages fra et forbud, sker dette ved anvendelse af undertavle med symbol eller tekst og med »undtaget« under symbolet eller i teksten.

§ 77. Undertavle, der angiver tidsmæssig begrænsning af forbud, må ikke anvendes ved tavlerne C 11-12 og C 55-59. Skal disse forbud være tidsbegrænsede, skal tavlerne fjernes, tildækkes eller være indrettet således, at tavlerne kun er synlige, når forbuddet er gældende.

§ 78. Ved kombination af symbolerne på tavlerne C 22-26 må der på samme tavle højst anvendes 3 symboler og højst 2 symboler, hvis tavlen bl.a. gælder for motorkørende.

§ 79. Forbudstavler må ikke indsættes på F 11-14 Pilvejvisere, F 18 Tabelvejviser, F 21 Stivejviser for cyklister, ridende og vandrere, F 30 Særlig servicevejviser, F 33 Parkeringsvejvisere og G 18 Tabelorienteringstavle.

Stk. 2. Forbudstavler indsat på vejvisningstavler må kun anvendes til forvarsling eller supplering af en forbudstavle, der er udført og opstillet på normal måde.

C 11,1 Højresving forbudt, C11,2 Venstresving forbudt og C 12 Vending forbudt

§ 80. Tavlerne C 11 og C 12 skal opsættes umiddelbart foran eller i det vejkryds, hvor forbuddet er gældende. C 11,2 og C 12 kan opsættes alene i venstre vejside eller over kørebanen.

Stk. 2. Forvarsling af tavlerne med stræknings- eller afstandsangivelse må kun ske, når der ikke findes betydende sideveje på forvarslingsstrækningen.

Stk. 3. Såfremt forbuddet er gældende for en strækning, skal tavlen uden undertavle gentages umiddelbart før eller i alle betydende kryds og skal endvidere kort efter krydset opstilles med undertavle med strækningsangivelse 0-X m.

Stk. 4. Tavlerne C 11,1, C11,2 og C 12 må ikke indsættes på vejvisningstavler.

C 19 Indkørsel forbudt

§ 81. C 19 må kun anvendes, hvor trafik i modsat retning er tilladt.

Stk. 2. Der må ikke anvendes andre undertavler end »Trækken med cykel og knallert på kørebanen forbudt«.

Stk. 3. Hvis indkørsel med cykler og lille knallert er tilladt mod kørselsretningen, må C 19 ikke anvendes.

C 21 Kørsel i begge retninger forbudt

§ 82. Tavlen C 21 Kørsel i begge retninger forbudt skal altid opsættes for begge færdselsretninger.

UC 23

§ 83. Undertavlen UC 23 Miljøzone må kun bruges under C 22,1 Motorkøretøj, stor knallert, traktor og motorredskab forbudt, C 23,1 Lastbil forbudt og C 23,2 Bus forbudt.

C 32 Totalvægt af vogntog

§ 84. C 32 skal altid opsættes sammen med en anden tavle med vægtbegrænsning.

C 41 Køretøjsbredde

§ 85. Ved beregningen af den tilladte bredde skal der anvendes en tolerance på 20 cm til faste genstande eller rabat og 40 cm, hvor køretøjer med den største tilladte bredde møder hinanden. Er der sving på den smalle strækning, eller har kørebanen unormal tværhældning, skal tolerancen forøges.

Stk. 2. Bredden skal angives i meter med højst én decimal.

Stk. 3. Der må ikke angives større køretøjsbredde på tavlen end 2,5 m. Hvis afmærkning af større bredder er nødvendig, skal A 43 med undertavle UA 43 Fri bredde anvendes.

C 42 Køretøjshøjde

§ 86. C 42 skal anvendes i alle tilfælde, hvor den fri højde over kørebanen er under 4,2 m. Tavlen kan dog udelades på private veje, der ikke er private fællesveje.

Stk. 2. Teksten på tavlen skal angive den tilladte køretøjshøjde under det sted, hvor tavlen er placeret.

Stk. 3. Højden skal angives i meter med højst én decimal. Der skal altid regnes med en tolerance på mindst 20 cm.

Stk. 4. Er det tilladt køretøjer at overskride vejens midtlinje, skal der afmærkes over alle vognbaner.

C 43 Køretøjslængde

§ 87. Længden skal angives i hele meter.

C 51 Overhaling forbudt

§ 88. Inden for tættere bebygget område må C 51 kun anvendes i begrænset omfang.

§ 89. Uden for tættere bebygget område gælder følgende regler:

1) C 51 skal anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud, som ikke følger af færdselslovens § 23. Tavlen skal således anvendes i forbindelse med spærrelinje på steder, hvor overhaling ikke er forbudt efter færdselslovens § 23, men spærrelinjen forhindrer biler i at overhale hinanden. Dette gælder dog ikke for korte spærrelinjer foran vejkryds.

2) Hvor C 51 anvendes til supplering af spærrelinje, skal den opsættes ca. 100 m før spærrelinjens begyndelse med strækningsangivelse 100-X m.

3) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanterne, at forbuddet stadig er gældende, skal C 51 gentages mindst for hver 500 m.

4) Tavlen skal opsættes ved begge sider af kørebanen.

C 52 Overhaling med lastbil forbudt

§ 90. C 52 med strækningsangivelse skal opsættes ved begge sider af kørebanen mindst 100 m før det sted, hvorfra forbuddet skal gælde.

Stk. 2. Tavlen skal gentages efter betydende vejkryds og mindst for hver 500 m.

C 53 Ophør af overhaling forbudt

§ 91. Anvendes C 53 som variabel tavle skal denne styres sammen med de tilhørende variable C 51-tavler.

C 54 Ophør af overhaling med lastbil forbudt

§ 92. Anvendes C 54 som variabel tavle skal denne styres sammen med de tilhørende variable C 52-tavler.

C 55 Lokal hastighedsbegrænsning

§ 93. C 55 skal gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner højst 100 m efter disses afslutning. Hvis sidevejen har en lavere hastighedsbegrænsning end den vej, der svinges ind på, kan ovenstående maksimale længde på 50 m øges indtil 150 m afhængig af de lokale forhold.

Stk. 2. Såfremt en lokal hastighedsbegrænsning skal gælde forbi tavlerne E 42 Motorvej, E 44 Motorvej ophører, E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område, skal C 55 gentages ved eller højst 60 m efter tavlen. C 55 må dog aldrig opsættes nærmere end 30 m før eller efter E 55 Tættere bebygget område.

Stk. 3. På veje med mere end én vognbane i samme færdselsretning skal C 55 opsættes i begge sider af kørebanen.

Stk. 4. Ved jernbaneoverkørsler, der (bortset fra med A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme og med A 74 Krydsmærke) alene er sikret ved en tinglyst oversigt, skal etableres lokal hastighedsbegrænsning de sidste 100 m før overkørslen.

§ 94. Hvor C 55 bruges som variabel tavle til at supplere faste advarselstavler, skal de variable tavler opsættes mindst 50 m efter de faste tavler. I tættere bebygget område kan de variable tavler dog opsættes ned til 30 m efter de faste tavler.

C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning

§ 95. Hvor C 55 Lokal hastighedsbegrænsning er opsat med strækningsangivelse, skal C 56 opsættes, når den angivne lokale hastighedsbegrænsning er højere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning.

Stk. 2. Hvor den lokale hastighedsbegrænsning er lavere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning, kan C 56 opsættes alene i venstre vejside.

§ 96. Anvendes C 56 som variabel tavle skal denne styres sammen med de tilhørende variable C 55-tavler.

C 59 Ophør af forbud

§ 97. C 59 skal anvendes, hvor der er behov for at angive ophør af et forbud, der ikke kan angives ved en af tavlerne C 53 Ophør af overhaling forbudt, C 54 Ophør af overhaling med lastbiler forbudt eller C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning.

Stk. 2. Hvis et forbud skal gælde efter C 59, skal forbudstavlen anbringes på samme stander som ophørstavlen eller umiddelbart efter denne.

C 61 Standsning forbudt, C 62 Parkering forbudt, UC 33 Parkering, UC 61, UC 62, UC 60,1-3, E 33 Parkering og UE 33,1-4

§ 98. På veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller mere må C 61 eller C 62 kun opsættes med undertavler U 3, UC 60,1-3 eller en kombination af disse undertavler.

§ 99. Til begrænsning af restriktioner for hovedtavler C 61, C 62 og E 33 med hensyn til tid og færdselsarter skal undertavler U 3, UC 33, UC 61, UC 62 eller U 4 anvendes under hovedtavlerne.

Stk. 2. Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen C 61 gælder, skal angives med tavlerne UC 62 og UC 33 i kombination med UC 61. Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen C 62 gælder, skal angives med tavle UC 33 i kombination med UC 62.

Stk. 3. Til C 61 kan anvendes undertavler med teksterne »Af- og pålæsning tilladt« og »Ud- og indstigning tilladt«.

§ 100. Tavler med nedadrettet pil eller dobbeltpil må højst opsættes 20- 25 m efter det sted, hvor restriktionen gælder. Tavler, der skal gælde fra et vejkryds, må højst opsættes 20- 25 m efter det område, der er omfattet af bestemmelserne i færdselslovens § 29 om standsning og parkering i kryds (10 m-punkt eller spærrelinje efter krydset).

Stk. 2. Tavler, der skal gælde frem til et vejkryds, skal opsættes, så afstanden til 10 m-punktet før krydset eller dettes eventuelle opdeling i vognbaner højst er ca. 70 m.

§ 101. Hvor restriktionerne er de samme før og efter en tavle, skal for- og bagside være ens.

Stk. 2. Hvor restriktionerne ikke er de samme før og efter en tavle, skal hovedtavlen udelades på bagsiden. De restriktioner, der gælder efter tavlen, skal angives på bagsiden med UC 61, UC 62 eller UC 33 uden pilangivelse.

§ 102. Ved opsætning af C 61 og C 62 samt E 33 Parkering, hvor denne tillader parkering på kørebanen uden afmærkning på denne, skal der på forsiden altid anvendes UC 60,1-3, UE 33,1-3 eller tilsvarende pile på anden undertavle.

Stk. 2. Hvor restriktionernes gyldighed angives med pile, skal opadrettede pile placeres over nedadrettede. For hver retning skal den strengeste restriktion stå øverst.

Stk. 3. Hvor parkeringsmulighed er anvist på tværs af kørselsretningen må UE 33,1-3 og UC 60, 1-3 drejes, så pilene er vandrette. En tilsvarende drejning må foretages af disse tavler på vendepladser.

§ 103. Et tidsinterval for en restriktion må ikke være indeholdt i et tidsinterval, som gælder en anden restriktion på samme sted. Tidsintervaller må heller ikke overlappe hinanden.

Stk. 2. Hvor en restriktion gælder inden for bestemte tidsrum og en mindre streng restriktion gælder på samme sted resten af ugen, skal teksten: »Øvrig tid« anvendes.

Stk. 3. Hvor en restriktion kun forekommer i dele af et døgn og en mindre streng restriktion skal gælde resten af døgnet, skal teksten: »Resten af døgnet« anvendes.

Stk. 4. Hvor en restriktion er lempet en del af tiden ved en undertavle med tekst eller med symbol for enkelte køretøjsarter, skal lempelsen angives som tidsinterval, der er indeholdt i restriktionens tidsinterval.

D. Påbudstavler

§ 104. Undertavlerne U 1, U 2 og U 3 må ikke anvendes ved påbudstavler. Ved D 55 Mindste hastighed og D 56 Ophør af mindste hastighed kan U 1 og U 2 dog bruges.

D 11 Påbudt kørselsretning

§ 105. Tavler med vandret pil skal anbringes umiddelbart efter det sted, hvor trafikanterne skal svinge. Tavlen må ikke opsættes, hvor der foran denne findes trafik, der kører mod pilens retning.

Stk. 2. Tavler med bøjet pil skal opsættes foran det sted, hvor trafikanterne skal svinge.

Stk. 3. Tavlerne må ikke anvendes, hvor vejforløbet er således, at det kun er muligt at køre i de påbudte retninger.

D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel

§ 106. D 12 skal anvendes umiddelbart foran rundkørsler, hvor det ikke er muligt at placere færdselstavler i midterøen.

D 15 Påbudt passage og D 16 Valgfri passage

§ 107. D 15 med pil til højre og D 16 må ikke anvendes, hvor der er modgående færdsel på kørebanen til højre for tavlen.

D 21 Cykelsti, D 22 Gangsti, D 23 Ridesti, D 26 Delt sti og D 27 Fællessti

§ 108. Tavler for påbudt sti kan opsættes udelukkende ved venstre side af stien, fx i rabat mellem kørebane og sti.

UD 21,1 Dobbeltrettet cykelsti og UD 21,2 Dobbeltrettet cykelsti ophører

§ 109. Cykelsti langs vej må kun afmærkes for dobbeltrettet trafik, når stien opfylder betingelserne i Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære om etablering af dobbeltrettet cykelstier langs vej.

Stk. 2. Dobbeltrettet cykelsti skal afmærkes med D 21 Cykelsti, D 26 Delt sti eller D 27 Fællessti forsynet med undertavle UD 21,1 og UD 21,2.

Stk. 3. Tavlerne skal opsættes, hvor stien begynder og slutter og ved alle vejkryds.

Stk. 4. Ved vejkryds opsættes tavlerne efter krydset set i forhold til en cyklist, der kører i venstre vejside på den dobbeltrettede sti.

Stk. 5. Den dobbeltrettede cykelsti skal afmærkes med smal punkteret linje med streg og mellemrum af samme længde. Linjen skal fortsættes over sideveje og udkørsler.

Stk. 6. Ved sideveje skal afmærkes med V 21 Cykelsymbol på begge sider af linjen.

Stk. 7. Hvor B 11 Ubetinget vigepligt eller B 13 Stop er opstillet ved dobbeltrettet cykelsti, skal tavlen forsynes med undertavle UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti.

Stk. 8. Hvor cyklisterne skal benytte cykelsti i venstre vejside, skal D 21 med undertavle UD 1 opstilles i højre vejside.

D 55 Mindste hastighed

§ 110. Afmærkning med mindste hastighed skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På hovedlandeveje kan Transportministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender afmærkning med mindste hastighed.

E. Oplysningstavler

§ 111. Hvor E 11 anvendes sammen med R 11 Vognbanepile, skal der være fuld overensstemmelse mellem de to afmærkninger.

Stk. 2. E 11 tavler må ikke forsynes med afstandsangivelse.

E 15 Vognbaner ved kryds

§ 112.E 15 skal rabatter angives med sort omgivet af hvid kontur, og længdeafmærkning skal angives med hvidt.

E 16 Vognbaneforløb

§ 113. Ved indsnævringer, hvor en vognbane fjernes, således at kørende skal flette efter reglerne i færdselslovens § 18, stk. 4, skal vognbaneforløbet på E 16 vises i overensstemmelse med det faktiske vognbaneforløb og uden vognbanelinjer mellem vognbanerne.

Stk. 2. På tavlen skal angives vognbanelinjer, når tavlen anvendes ved indsnævringer, hvor der er afstribet med vognbanelinjer på en sådan måde, at kørende i den vognbane, der ophører, skal krydse vognbanelinjen under iagttagelse af bestemmelsen i færdselslovens § 18, stk. 2, om vognbaneskift. Anden længdeafmærkning må ikke vises på tavlen.

Stk. 3. Ved angivelse af rabatter, længdeafmærkning og ved udførelse af midlertidig afmærkning gælder de samme bestemmelser vedrørende streg- og tavlefarver, som anført under E 15 Vognbaner ved kryds.

E 17 Fodgængerfelt

§ 114. Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på kørebanen, jf. § 184, suppleres med tavle E 17, der skal være særskilt belyst. Tavlen kan dog udelades ved fodgængerfelt, der ligger umiddelbart efter en vige- eller stoplinje.

Stk. 2. E 17 skal enten opsættes i begge sider af kørebanen foran fodgængerfeltet set i kørselsretningen eller ophænges over kørebanen over hver af de to kørselsretninger. Tavlerne skal være dobbeltsidede.

E 19 Ensrettet færdsel

§ 115. E 19 skal opstilles ved alle vejkryds på ensrettede veje, hvor der kan komme kørende trafik ind på vejen.

Stk. 2. Hvor vejen ikke er ensrettet for visse færdselsarter, fx cyklister, skal E 19 opsættes med undertavle, der angiver undtagelse, jf. U 5.

Stk. 3. Den bane, der er forbeholdt færdsel imod ensretningen, skal være adskilt med dobbelt spærrelinje fra den øvrige kørebane. Hvis undtagelsen alene omfatter cykler og lille knallert, kan den dobbelte spærrelinje undtagelsesvis udelades bortset fra ved vejkryds.

E 23 Vejledning for invalide

§ 116. E 23 skal anvendes ved adgange, der er særligt egnede for invalide.

E 31 Busholdeplads

§ 117. E 31 kan opsættes uanset bestemmelsen i færdselsloven § 29, stk. 1, nr. 2, og uanset at der på strækningen er standsningsforbud angivet ved tavle C 61 Standsning forbudt.

Stk. 2. Tavlen kan suppleres med nødvendige oplysninger om trafikafvikling, fx køretider, ruter og zoner. Disse oplysninger opsættes af trafikselskabet efter aftale med politi og vejbestyrelse/vejmyndighed.

E 37 Krybespor

§ 118. E 37 skal opsættes ved krybesporets begyndelse, og den skal forvarsles i ca. 200 meters afstand. Begge tavler skal angive krybesporets længde. Vedrørende hastighedsangivelsen, se § 110, D 55 Mindste hastighed.

Stk. 2. Ved krybesporets afslutning skal der uanset oversigten være spærrelinje for den modkørende færdsel for at lette udkørsel fra krybesporet.

E 39 Anbefalet hastighed

§ 119. E 39 anvendes uden for tættere bebygget område. Hastighedsangivelsen skal være mindre end den generelle hastighedsbegrænsning og skal være fastsat på grundlag af en samlet vurdering af vejanlægget, herunder en vurdering af oversigtsforholdene til motorkøretøjer, cyklister og fodgængere, jf. §§ 32 og 163.

E 41 Hastighedsangivelse for frakørsel

§ 120. E 41 skal anvendes ved frakørsler med unormalt skarpe sving. Den anviste hastighed skal efter gennemkørsel fastsættes af politiet med samtykke fra vejbestyrelsen/vejmyndigheden. Tavlen skal placeres i en afstand, der sikrer, at hastigheden kan reduceres inden svinget.

E 42 Motorvej

§ 121. E 42 skal anvendes, dels hvor motorvejen er en direkte fortsættelse af det almindelige vejnet, dels på tilkørsler til motorveje.

Stk. 2. Tavlen skal opstilles på det sted, hvorfra færdsel skal være forbudt for de trafikanter, der ikke må færdes på motorvej. Er der på dette sted ikke rimelig omkørselsmulighed, skal den forvarsles med afstandsangivelse ved et foranliggende vejkryds.

E 43 Motortrafikvej

§ 122. E 43 skal opstilles, hvor motortrafikvejen begynder samt efter hvert kryds med vej eller sti, der er åben for trafikanter, som ikke må benytte motortrafikvejen.

Stk. 2. Vedrørende forvarsling gælder samme bestemmelse som for motorvej.

E 44 Motorvej ophører

§ 123. E 44 skal opsættes, hvor motorvejen ophører, og skal forvarsles 400 m før dette sted.

Stk. 2. Ved frakørsler skal tavlen kun anvendes, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motorvejen forlades.

Stk. 3. Tavlen skal opsættes i begge sider af kørebanen.

E 45 Motortrafikvej ophører

§ 124. E 45 skal opsættes, hvor motortrafikvejen ophører, og skal forvarsles 200 m før dette sted.

Stk. 2. På sideveje og frakørsler skal den kun anvendes, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motortrafikvejen forlades.

Stk. 3. Tavlen skal opsættes i begge sider af kørebanen, når der er flere end en vognbane i kørselsretningen.

E 49 Gågade

§ 125. E 49 skal opsættes ved enhver indkørsel til gågadeområdet.

E 50 Ophør af gågade

§ 126. E 50 skal opsættes ved enhver udkørsel fra gågadeområdet.

E 51 Opholds- og legeområder

§ 127. E 51 skal opsættes ved enhver indkørsel til området.

Stk. 2. Veje i et opholds- og legeområde skal klart fremtræde som egnet til ophold og leg over hele vejarealet. De må ikke være adskilt i kørebane og fortov, og der må ikke være nogen gennemgående højdeforskel i vejens tværprofil. Derimod kan den del af vejen, der er egnet til kørsel, markeres fx ved en belægning i afvigende farve. Ved ombygning af eksisterende veje kan kantsten dog bibeholdes, hvis de tydeligt afbrydes med højst 25 meters mellemrum.

Stk. 3. Der må ikke opsættes advarselstavler ved de enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

Stk. 4. Der må ikke etableres ubetinget vigepligt i vejkryds inden for området.

E 52 Ophør af opholds- og legeområde

§ 128. E 52 skal opsættes ved enhver udkørsel fra et opholds- og legeområde.

E 53 Område med fartdæmpning

§ 129. E 53 skal opsættes ved enhver indkørsel til et område, hvor kørebanen gennem fysiske foranstaltninger på vejarealet er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.

Stk. 2. Vejdirektoratet kan tillade, at tavlen undlades opsat, hvis et nyanlagt område er indrettet specielt med henblik på lave hastigheder.

Stk. 3. Der skal anvendes hastigheder mellem 20 km/h og 45 km/h. Hastighedsangivelse på 45 km/h må alene anvendes ved fartdæmpende veje, der er indrettet til hastigheder på 45- 50 km/h.

Stk. 4. Der må ikke opsættes særlige advarselstavler ved de hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

E 54 Ophør af område med fartdæmpning

§ 130. E 54 skal opsættes ved enhver udkørsel fra området, medmindre området direkte afløses af et andet område med fartdæmpning eller af opholds- og legeområde.

Stk. 2. Ophørstavlerne kan opsættes i venstre vejside som bagside til områdetavlerne.

E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område

§ 131. E 55 og E 56 kan opsættes uden angivelse af navn på byområde.

Stk. 2. På veje med mere end 3 vognbaner skal tavlerne opsættes i begge sider af kørebanen.

Stk. 3. E 55 kan udføres som undertavle. Denne kan opsættes under C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning, når denne i tættere bebygget område ophæver en lokal hastighedsbegrænsning, der er højere end den generelle.

Stk. 4. E 55 og E 56 tavler må ikke placeres sammen med anden afmærkning.

Stk. 5. Sager vedrørende opsætning eller flytning af E 55 og E 56 afgøres af politiet efter forhandling med vejbestyrelsen/vejmyndigheden.

E 68 Zonetavle

§ 132. E 68 skal opsættes på alle veje, som fører ind i området.

Stk. 2. Anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører lokal hastighedsbegrænsning, miljøzone, standsning og parkering, skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. På hovedlandeveje skal anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører lokal hastighedsbegrænsning, miljøzone, standsning og parkering, godkendes af Transportministeriet.

E 69 Ophør af zone

§ 133. En zone skal ophæves med E 69 medmindre zonen erstattes af en ny zone med lempeligere restriktioner.

Hastighedszoner

§ 134. E 68,4 og E 69,4 kan anvendes til afmærkning af zoner med lokal hastighedsbegrænsning, fastsat i medfør af færdselslovens § 92a, stk. 2, jf. § 42, stk. 4, og 5.

Stk. 2. Etablering af hastighedszone skal ske efter reglerne i §§ 135-143.

Fremgangsmåde

§ 135. Ansøgning om etablering af en hastighedszone sendes til politiet vedlagt:

1) Målfast vejplan med angivelse af:

a) vejnavne,

b) kørebaneafmærkning,

c) tavleafmærkningens placering, og

d) resultat af hastighedsmålinger V 85 % (den hastighed som 85 % af trafikanterne overholder).

2) Evalueringsplan med angivelse af:

a) placering af hastighedsmålinger,

b) tidspunkt for afslutning af evalueringen, og

c) om der er planlagt kampagner i starten af evalueringsperioden.

Zonens størrelse

§ 136. En hastighedszone, afmærket med E 68,4, skal omfatte mindst 2 vejstrækninger.

Stk. 2. En delstrækning af en vej kan dog i særlige tilfælde med politiets tilladelse afmærkes med E 68,4, hvis den ligger i umiddelbar tilknytning til andre områder afmærket med E 68,4.

Stk. 3. På sådanne delstrækninger skal der anvendes fartdæmpere svarende til den skiltede hastighed, og strækningerne skal være længere end:

1) 100 m ved 30 km/h.

2) 300 m ved 40 km/h.

3) 500 m ved 50 km/h.

Stk. 4. En hastighedszone må ikke etableres, hvis den maksimale kørelængde ved direkte gennemkørsel af zonen overstiger 1500 m fra passage af E 68,4 ved indkørsel i zonen til målet for køreturen.

Hastighed

§ 137. Inden for tættere bebygget område, afmærket med E 55 Tættere bebygget område, må der kun etableres zoner med hastigheder på 30 km/h eller 40 km/h.

Stk. 2. Uden for tættere bebygget område må der kun etableres zoner med hastigheder på 40 km/h eller 50 km/h.

Stk. 3. I rekreative områder og sommerhusområder uden for tættere bebygget område kan der etableres zoner med hastigheder på 30 km/h, 40 km/h eller 50 km/h.

Fartdæmpere

§ 138. På de enkelte vejstrækninger inden for hastighedszonen skal der etableres fartdæmpere, hvis den retlinjede del af vejstrækningen er længere end:

1) 100 m ved skiltet hastighed 30 km/h.

2) 300 m ved skiltet hastighed 40 km/h.

3) 500 m ved skiltet hastighed 50 km/h.

Stk. 2. Det gælder dog ikke, hvis V 85 % er mindre end:

1) 36 km/h ved skiltet hastighed 30 km/h.

2) 47 km/h ved skiltet hastighed 40 km/h.

3) 58 km/h ved skiltet hastighed 50 km/h.

Hastighedsmålinger

§ 139. Der skal udføres hastighedsmålinger på alle veje i zonen med en ret strækning over 150 m, både før og efter etablering af hastighedszonen.

Stk. 2. Hastigheden skal måles med apparater med en nøjagtighed på +/- 3 km/h eller bedre, og der skal måles hastighed på enkeltkøretøjer.

Stk. 3. Hastighedsmålinger skal udføres på et helt hverdagsdøgn med normal trafik og under normale vejrforhold.

Evaluering mv.

§ 140. Senest 1,5 år efter etablering af en hastighedszone skal en evaluering være gennemført og en evalueringsrapport fremsendt til politiet.

Stk. 2. Evalueringen må tidligst påbegyndes 2 måneder efter zonens etablering og afslutningen af en eventuel kampagne.

§ 141. Evalueringsrapporten skal indeholde en målfast vejplan med angivelse af:

1) vejnavne,

2) kørebaneafmærkning,

3) tavleafmærkningens placering,

4) placering og type af eventuelle fartdæmpere,

5) resultat af hastighedsmålinger V 85 % før og efter etablering af hastighedszonen, og

6) hvor hastighedsmålingerne er foretaget.

Stk. 2. Anvendes der fartdæmpere, som retter sig mod dæmpning af personbilers hastighed og kun i begrænset omfang mod den tunge trafik, skal V 85 % for både personbiler og for den tunge trafik angives.

§ 142. Strækningen skal suppleres med fartdæmpere, hvis målingen af V 85 % på en strækning er større end:

1) 36 km/h ved skiltet hastighed 30 km/h.

2) 47 km/h ved skiltet hastighed 40 km/h.

3) 58 km/h ved skiltet hastighed 50 km/h.

Stk. 2. Der skal i givet fald foretages en supplerende evaluering 2-6 måneder efter afslutningen af den første evaluering, og en evalueringsrapport skal fremsendes til politiet.

Tavlernes placering mv.

§ 143. Hastighedszonetavler skal opsættes på selvstændige standere og må ikke kombineres med andre tavler end E 53 eller E 54.

Stk. 2. E 68,4-tavler skal placeres mindst 25 m efter vejkryds.

Stk. 3. E 68,4-tavler opsættes i en højde på mindst 1,5 m målt fra kørebanens belægningsoverflade til tavlens underkant

Stk. 4. Tavlerne skal opsættes sådan, at trafikanter, der kører ind i zonen, altid kan se mindst én tavle, der viser zonen.

E 80 Generelle hastighedsbegrænsninger

§ 144. E 80 skal opsættes ved grænseovergange, i færgehavne og lufthavne med udenrigstrafik.

Stk. 2. Tavlen skal suppleres med UE 80.

E 90 Automatisk trafikkontrol

§ 145. E 90 skal opsættes ved stationært udstyr til automatisk trafikkontrol.

Stk. 2. Tavlen opsættes normalt efter samme principper som advarselstavler.

Øvrige oplysningstavler, E 91 Fartviser

§ 146. Teksten består dels af faste, sorte bogstaver med en versalhøjde på minimum 143 mm, dog minimum 170 mm ved en hastighedsbegrænsning på 80 km/h, dels af lysende, hvide, variable cifre med en versalhøjde på minimum 250 mm, dog minimum 400 mm ved en hastighedsbegrænsning på 80 km/h.

Stk. 2. Opstilling må kun ske på veje med en hastighedsbegrænsning på 80 km/h eller lavere. Ved nedtrapning af den lokale hastighedsbegrænsning må opstilling af elektroniske fartvisere alene ske efter afmærkningen af sluthastigheden. Hastighedsmålingen skal kunne formidles entydigt til den enkelte trafikant, så denne ikke er tvivl om, hvem den aktuelle hastighed gælder.

Kapitel 6

Kant- og baggrundsafmærkning

§ 147. Afstand fra cykelstikant til kant- og baggrundsafmærkningens nærmeste punkt skal være mindst 0,3 m.

N. Kantafmærkning

§ 148. N 41 Kantpæle må ikke frembyde fare ved påkørsel, og materialet må ikke splintre ved brud under almindeligt forekommende temperaturer.

Stk. 2. Kantpælene må ikke veje over 4 kg og skal kunne knække eller lægges ned ved en vandret kraft på højst 1 kN i 0,5 meters højde.

Stk. 3. Kantpælene skal udføres som vist på figur 1.

Stk. 4. Der kan dog anvendes afkortede kantpæle på autoværn opsat tæt på kørebanen. Reflekspladen og eventuel kilometerplade skal da placeres i samme højde over kørebanen som angivet i figur 1.

 
 
figur01 Size: (650 X 515)
Figur 1. Kantpæl
 

Stk. 5. På ensrettede strækninger må kun opsættes refleks på siden, der vender mod kørselsretningen.

§ 149. N 41 skal anvendes på hovedlandeveje og andre rutenummererede veje som en kontinuert sammenhængende markering. De skal opstilles parvis med en afstand på 100 m både i yderrabat og midterrabat.

Stk. 2. På vejstrækninger, der er forsynet med autoværn eller brorækværker, kan kantpælene udelades, hvis afstanden fra kørebanekant (belægningskant) til autoværnet eller rækværket er mindre end 1,5 m.

Stk. 3. Kantpæle kan udelades inden for tættere bebygget område, og på vejstrækninger, hvor de lokale forhold gør opstilling uhensigtsmæssig, fx hvor fortov eller cykelsti umiddelbart op til kørebanen medfører, at der ikke er plads til opstilling langs kørebanekanten.

Stk. 4. På vejstrækninger med vejbelysning kan kantpælene udelades i midterrabatter, der er forsynet med autoværn.

Stk. 5. På vejstrækninger med kurveradius mindre end 2000 m skal kantpælene opstilles med mindre indbyrdes afstand end 100 m for at markere kurvens forløb, medmindre der i stedet afmærkes med N 42 Kantafmærkningsplader eller O 41,1 Retningspile.

Stk. 6. Afmærkning med kantpæle i kurver skal ske efter figur 2.

 
 
figur02 Size: (650 X 530)
Figur 2. Placering af kantpæle i kurver
 

N 42 Kantafmærkningsplader

§ 150. N 42 opstilles i stedet for N 41, hvor der er behov for særlig kraftig markering.

Stk. 2. N 42 skal være udført, som det fremgår af figur 3 og opsættes med underkant højst 0,5 m over terræn. Tavlehøjden kan være reduceret, men skal ca. være mindst 1,1 m høj. I tættere bebygget område kan N 42 udføres i mindre dimensioner.

     
     
Figur3 Size: (124 X 300)
 
 
Figur 3. N 42 Kantafmærkningsplader
(alle ubenævnte mål er i m)
 
     

N 43 Spidsmarkering

§ 151.N 43 Spidsmarkering skal de skiftevis røde og hvide felter have samme størrelsesforhold som ved N 42.

O. Baggrundsafmærkning

§ 152. O 41 Retningspile må kun opsættes i ydersiden af kurver.

P. Færdselsfyr

§ 153. P 11 Hellefyr skal være udført af et sådant materiale, at de ikke ved påkørsel giver anledning til særlig risiko for trafikanter.

Stk. 2. Hellefyr skal udføres med de dimensioner, der er angivet på figur 4.

Stk. 3. Hellefyrene skal være ensartet oplyste eller reflekterende med reflekstype 4 hele vejen rundt fra soklen op til en højde, der ikke må ligge mere end 10 cm under den øverste top af hellefyret.

 
 
Figur4 Size: (655 X 532)
Figur 4. P 11 Hellefyr
 

§ 154. P 11 Hellefyr må ikke anvendes på primærheller.

Stk. 2. Når hellefyret skal kunne passeres til venstre, skal der umiddelbart ved søjlen afmærkes med D 15 Påbudt passage eller D 16 Valgfri passage, medmindre fyret er beliggende på kørebane med ensrettet færdsel, eller det af afmærkningen på kørebanen og vejanlægget tydeligt fremgår, at fyret må passeres til venstre.

Stk. 3. Hellefyr må ikke opsættes således, at deres højde inklusive hellen er mere end 0,9 m målt fra kørebanen ved opstillingsstedet, jf. figur 4.

Kilometrering

§ 155. Hovedlandeveje og andre rutenummerede veje skal være kilometrerede, og der skal langs disse veje opsættes kilometerafmærkning.

Stk. 2. Kilometreringen udmåles ad vejens systemlinje (normalt vejmidten).

Stk. 3. På kantpæle skal kilometerafmærkningen anbringes som vist på figur 5.

 
 
figur05 Size: (638 X 630)
Figur 5. Kantpæl med kilometrering
 

Stk. 4. Helkilometerpælene er kilometersystemets fikspunkter og må ikke fjernes eller flyttes, når kilometreringen er gennemført.

§ 156. Kilometerafmærkningen skal være udformet som vist på figur 6.

 
 
figur06 Size: (650 X 398)
Figur 6. Udformning af kilometerplader
 

Stk. 2. Hele kilometre angives uden decimaler, mens 100 m inddelingen angives med én decimal (ét ciffer under decimalstregen på pladen).

Stk. 3. Forneden på kilometerpladen angives vejens administrative nummer, således som dette fremgår af vejregistret. Foranstående nuller i nummeret kan udelades. Efter vejens administrative nummer kan efter en bindestreg være angivet nummeret på den pågældende rampe (vejdelen), hvis ikke kantpælen er placeret på selve vejen.

Stk. 4. Endvidere angives vejens kilometreringsretning på pladen med en pil, der er opadrettet i højre vejside i kilometreringsretningen og nedadrettet i venstre vejside i kilometreringsretningen.

Stk. 5. Hvis afstanden fra den foregående helkilometerpæl afviger 10 m eller mere fra 1000 m indføres en »fejlkilometer«. Dette vises på den kilometerpæl, der afslutter »fejlkilometeren«, ved øverst på kilometerpladen at indføre »F«. På bagsiden (mod rabatten) af den med »F« mærkede pæl angives afstanden i meter fra det foregående kilometerpunkt som vist på figur 7.

 
 
figur07 Size: (650 X 475)
Figur 7. Forkortet vejstrækning
 

Kapitel 7

Afmærkning på kørebanen

Generelt

§ 157. Afmærkning på kørebanen skal udføres med de dimensioner og den udformning, der fremgår af bilag 5.

§ 158. Brede linjer skal altid være mindst dobbelt så brede som smalle linjer, der findes på samme vejstrækning. På samme vejstrækning skal smalle linjer have samme bredde. Brede linjer på samme vejstrækning skal have samme bredde, hvis de vedrører samme forhold. Afstanden mellem dobbeltlinjer skal være den samme som bredden af de smalle linjer.

Stk. 2. Afvigelser fra de angivne dimensioner kan tillades, såfremt de ligger inden for -5 til +10 % af de angivne talstørrelser. Ved afmærkning i vejkryds kan dimensionerne dog tilpasses efter forholdene. Forholdet mellem længden af streg og mellemrum for linjerne vognbanelinje, varslingslinje, punkteret kantlinje, punkteret linje til opdeling af stier, afslutning af svingbane og cykelfelt må ikke afvige med mere end +/-10 %.

Stk. 3. Afmærkning med gult skal udføres på en sådan måde, at den under alle vejr- og lysforhold tydeligt adskiller sig fra eventuel hvid afmærkning på samme strækning.

Stk. 4. Spærrelinjer, varslingslinjer eller kantlinjer mod midterheller eller -arealer, må ikke udføres på en sådan måde, at striben set på tværs af kørselsretningen kan opfattes som en punkteret linje.

Q. Længdeafmærkning

§ 159. Længdeafmærkning skal anvendes til adskillelse af vognbaner med modsatte færdselsretninger (midtlinje), til adskillelse af vognbaner med færdsel i samme retning (delelinje), til afgrænsning af den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkøretøjer og store knallerter og til afgrænsning af særlige baner (kantlinje) samt til opdeling af stier.

Stk. 2. Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, medmindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h ), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde.

Q 42 Varslingslinje

§ 160. Til begrænsning af reversible vognbaner skal dobbelt Q 42 Varslingslinje anvendes. Etablering af reversible vognbaner skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 2. På hovedlandeveje skal etablering af reversible vognbaner godkendes af Transportministeriet.

Q 44 Spærrelinje

§ 161. Q 44 Spærrelinje kan anvendes både som midtlinje og som delelinje.

§ 162. Q 44 Spærrelinje skal erstattes af Q 42 Varslingslinje på steder, hvor det ønskes tilladt kørende at krydse linjen. Tilladelsen til krydsning af linje kan gøres enkeltrettet ved anvendelse af dobbeltlinje bestående af spærrelinje og varslingslinje. Varslingslinje kan undtagelsesvis på en strækning af højst 35 m erstatte spærrelinje i tilfælde, hvor standsning ønskes tilladt, men hvor afmærkning med spærrelinje efter reglen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 8, forbyder standsning.

§ 163. Når oversigten mellem 2 punkter, beliggende 1,0 m over vejens midtlinje, er mindre end værdierne i tabel 2, anses oversigten for begrænset.

             
Tilladt hastighed (km/h)
90
80
70
60
50
40
Oversigt mindre end (m)
290
240
190
150
110
80
 
Tabel 2. Begrænset oversigt
             

§ 164. Q 44 Spærrelinje, der anvendes som midtlinje ved bakke eller vejkurve, hvor oversigten er begrænset, jf. § 163, skal have en længde af mindst 50 m. Hvis oversigten er begrænset på en strækning af 20 m eller derunder, kan spærrelinjen udelades. Hvis strækningen er mellem 20 m og 50 m, forlænges spærrelinjen bagud, således at dens længde bliver 50 m.

Stk. 2. Hvis afstanden mellem 2 spærrelinjer for samme kørselsretning er kortere end 100 m på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h og 50 m på veje, hvor den tilladte hastighed er 60 km/h eller lavere, skal der afmærkes med spærrelinje på hele strækningen.

Midtlinjer

§ 165. Midtlinje skal anvendes på hovedlandeveje og andre rutenummerede veje, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,80 m kan etableres, medmindre vejen afmærkes som tresporet med delelinje.

Stk. 2. Midtlinje skal anvendes uanset vognbanebredden og uanset antal vognbaner på alle rutenummerede veje og vigtigere kommuneveje, hvor oversigten er begrænset, jf. § 163, samt foran heller og faste genstande.

Stk. 3. Midtlinjen skal anvendes på alle veje, hvor der er overhalingsforbud angivet ved tavle C 51 Overhaling forbudt.

Stk. 4. Midtlinje skal anvendes på alle veje foran stop- eller vigelinje samt foran fodgængerfelt, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,80 m kan etableres.

Udførelse af midtlinjer

§ 166. Midtlinje kan udføres som enkelt Q 41 Vognbanelinje, enkelt Q 42 Varslingslinje eller som dobbeltlinje. Dobbeltlinje må ikke bestå af to Q 41 Vognbanelinje. Afgørelsen af, hvilke linjer der skal anvendes i dobbeltlinjen, skal ske under hensyn til forholdene i den vognbane, der ligger nærmest den enkelte linje.

§ 167. Midtlinje skal udføres som Q 41 Vognbanelinje, hvor ikke anden længdeafmærkning er foreskrevet i § 168.

§ 168. Midtlinje kan udføres som Q 44 Spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller Q 45 Spærreflade, hvor antallet af vognbaner formindskes eller forøges, eller hvor bredden af disse reduceres. Spærrelinjens længde afhænger af den tilladte hastighed eller breddereduktionen.

Stk. 2. Midtlinje skal uden for tættere bebygget område udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før fodgængerfelt og inden for tættere bebygget område udføres på en strækning af 50 m før fodgængerfelt. Dette gælder dog ikke, hvor der i øvrigt er spærrelinje på strækningen.

Stk. 3. Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade, på vejstrækninger, hvor oversigten er begrænset. På tosporede veje med kørebanebredde mindre end 5,60 m kan midtlinjen dog udføres som enkelt varslingslinje i stedet for spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade.

Stk. 4. Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger, hvor der er overhalingsforbud angivet med tavle C 51 Overhaling forbudt.

Stk. 5. Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger før stop- eller vigelinje, også hvor der er kort midterhelle ved stop- eller vigelinjen. Spærrelinjen eller spærrefladen udføres på en strækning af mindst 22,5 m – i tættere bebygget område mindst 11,25 m før stop- eller vigelinjen. Før stoplinje ved jernbaneoverskæring skal spærrelinjen dog være mindst 50 m og fortsættes over sporene.

Stk. 6. Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger foran heller og faste genstande eller i spærrefladeanlæg før venstresvingbanens begyndelse. Spærrelinjen udføres over en strækning svarende til længderne i Tabel 3. Såfremt der er to vognbaner for færdselsretningen forbi midterhelle eller spærreflade, kan spærrelinjen erstattes af varslingslinje (del af dobbeltlinje). Ved korte heller i vejindmundinger med stop- eller vigelinje kan spærrelinjen dog gøres kortere, jf. stk. 9.

             
Tilladt hastighed (km/h)
90
80
70
60
50
40
Længden i m af spærrelinje/ spærreflade før heller og faste genstande
145
120
95
75
55
40
 
Tabel 3. Længden af spærrelinje
             

Stk. 7. På tosporede veje beliggende i tættere bebygget område med mange ind- og udkørsler og med begrænset oversigt, jf. § 163 kan midtlinjen uanset vognbanebredden udføres som enkelt varslingslinje.

Stk. 8. Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade på veje med fire eller flere vognbaner. Inden for tættere bebygget område kan midtlinje dog udføres som enkelt varslingslinje på vejstrækninger, hvor der er mange ind- og udkørsler, samt på vejstrækninger, hvor parkering en del af tiden er tilladt i den ene eller i begge de yderste vognbaner, og denne parkering har et sådant omfang, at disse vognbaner er uanvendelige til kørsel.

Stk. 9. Midtlinje skal udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før spærrelinje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/h, og 50 m, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h, idet den dog kan udelades ved hastighedsangivelser på 30 km/h eller lavere. Ved spærrelinje før stop- eller vigelinje på mindre betydende veje kan denne længde dog nedsættes til mindst 30 m og inden for tættere bebygget område helt udelades. Hvis afstanden fra en spærrelinje til en efterfølgende varslingslinje for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinjen forlænges til denne spærrelinje. Varslingslinje må ikke anvendes som midtlinje ved opmarchbåse.

Delelinjer

§ 169. Delelinjer skal anvendes på tresporede veje samt på motorveje.

Udførelse af delelinjer

§ 170. Delelinjer skal udføres som Q 41 Vognbanelinje. Før S 13 Stoplinje eller S 11 Vigelinje erstattes den af mindst 15 m Q 44 Spærrelinje (enkeltlinje) forvarslet med mindst 15 m Q 42 Varslingslinje (enkeltlinje). Inden for tættere bebygget område kan længderne af spærrelinje og varslingslinje nedsættes til mindst 10 m. Varslingslinjen kan udelades.

Stk. 2. Foran faste genstande på kørebanen skal delelinjen udføres som Q 45 Spærreflade forvarslet med 100 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h, og 50 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er mindre eller lig med 60 km/h.

Stk. 3. I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at forbyde vognbaneskift til den ene side, kan der som delelinje anvendes dobbeltlinje bestående af spærrelinje og vognbanelinje. En sådan afmærkning skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 4. På hovedlandeveje skal afmærkning efter stk. 3, godkendes af Transportministeriet.

Spærreflader

§ 171. I vejkryds skal Q 45 Spærreflade afbrydes, hvor der er krydsende trafik. Punkteret begrænsningslinje uden afbrydelse af skraveringen anvendes kun ud for ind- og udkørsler, hvor man vil tillade krydsning af spærrefladen. Den punkterede begrænsningslinje skal udføres som Q 42 Varslingslinje.

Kantlinjer

§ 172. På kørebaner med dobbeltrettet færdsel må Q 46 Ubrudt kantlinje kun anvendes, hvor der tillige anvendes midtlinje.

Stk. 2. Ubrudt kantlinje må ikke anvendes på tosporede veje med en bredde, der er mindre end 5,80 m.

Stk. 3. På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel må Q 47 Punkteret kantlinje ikke anvendes, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/h i tættere bebygget område eller 60 km/h uden for tættere bebygget område.

Stk. 4. Kantlinje skal anvendes til at adskille en almindelig vognbane fra en særlig bane (ren svingbane, krybespor, parkeringsbane, buslomme, busbane, nødspor og cykelbane).

Stk. 5. I vejkryds, der ikke er signalregulerede, skal kantlinjen for den mere betydende vej føres gennem krydset. Kantlinjen for den mindre betydende vej skal afbrydes i krydset.

Stk. 6. I signalregulerede kryds anvendes kantlinje efter forholdene.

Udførelse af kantlinjer

§ 173. Kantlinje skal udføres ubrudt ved rabatter, nødspor, busbaner, cykelbaner og parkeringsbaner.

§ 174. Kantlinje skal i vejkryds udføres punkteret på den mere betydende vej, når den mindre betydende vej er bredere end 5,5 m.

Stk. 2. Kantlinje skal udføres punkteret ved rene svingbaner, krybespor, buslommer samt i vejkryds. Kantlinje skal dog udføres ubrudt ved den sidste del af rene svingbaner.

Stk. 3. På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel må afstanden mellem punkterede kantlinjer ikke være større end 3,5 m og mindre end 3,0 m.

Kantlinjens bredde

§ 175. Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres smal, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er mindre end eller lig med 0,8 m (smal kantbane).

Stk. 2. Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres bred, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er større end eller lig med 0,9 m (bred kantbane).

Stk. 3. Kantlinje, som adskiller almindelige vognbaner fra særlige baner (rene svingbaner, krybespor, parkeringsbaner, busbaner, nødspor og cykelbaner), skal udføres bred.

Stk. 4. På motorveje skal kantlinje altid udføres bred.

Stk. 5. Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbanens højre side, skal udføres bred, hvor cyklister og knallertkørere fra cykelsti, cykelbane, bred kantbane eller højresvingsbane langs den mere betydende vej passerer vejudmundingen på arealet til højre for kantlinjen. I øvrige tilfælde udføres kantlinjen smal. Kantlinjen kan dog i alle tilfælde udføres bred, hvis det er nødvendigt for at fremhæve en særlig linjeføring i kryds.

Stk. 6. Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbaners venstre side mod venstresvingsareal, udføres bred og i forlængelse af den brede kantlinje, som afgrænser venstresvingsbanen.

Stk. 7. På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel skal kantlinjen udføres bred (bred kantbane).

Linjer på stier

§ 176. Linjer på stier skal anvendes til adskillelse af færdselsarterne på en delt sti, medmindre den fysiske udformning klart adskiller disse.

Stk. 2. Linjer på stier skal anvendes til adskillelse af færdselsretningerne på dobbeltrettet cykelsti langs vej samt til afgrænsning af opmarchbås for svingende cyklister og knallertkørere.

Stk. 3. Kantlinje på sti udføres smal og etableres i stiens højre kant set i kørselsretningen. Ved forsætning af stien, fx ved buslommer, kan suppleres med en kantlinje i stiens venstre kant fra 10 m før forsætningen til 10 m efter forsætningen.

Stk. 4. Linjer på stier må ikke være retroreflekterende.

R. Pilafmærkning

§ 177. Rene højre- eller venstresvingsbaner skal altid afmærkes med pile. Pilafmærkning er dog ikke påkrævet ved forgreninger eller frakørselsbaner, der er afmærket med frakørselstavler.

R 14 Vognbanepile med svingforbud

§ 178. Hvor R 14 anvendes, skal forbuddet tillige være angivet ved forbuds- eller påbudstavler.

R 15 Pile for vognbaneskift

§ 179. R 15 må kun anvendes, når der ikke forekommer modkørende trafik i den vognbane, som pilene peger mod.

S. Tværafmærkning

§ 180. Midlertidig tværafmærkning kan være gul, jf. § 50 i bekendtgørelse om vejafmærkning. Eventuel tilsvarende hvid afmærkning skal fjernes eller tildækkes.

Stk. 2. Tværafmærkning må ikke udføres med færdselssøm alene.

S 11 Vigelinje

§ 181. Ved vejindmundinger, hvor der etableres ubetinget vigepligt for den kørende efter reglen i færdselslovens § 26, stk. 2, skal der afmærkes med S 11 Vigelinje. Den ubetingede vigepligt kan dog tilkendegives alene med tavle B 11 Ubetinget vigepligt, hvor vejbelægningen umuliggør en tydelig og holdbar afmærkning med vigelinje, fx ved vejarbejde.

Stk. 2. Vigelinje skal placeres i passende kort afstand fra den nærmeste gennemgående vognbanes eller cykelstis kant på den mere betydende vej, men kan placeres i vognbane- eller cykelstikant, specielt ved lavere hastigheder inden for tættere bebygget område.

Stk. 3. Hvor den ubetingede vigepligt følger af bestemmelsen i færdselslovens § 26, stk. 3, men særlige forhold gør afmærkning nødvendig, finder bestemmelserne om afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse. I de tilfælde, hvor ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, afmærkes med vigelinje, skal denne placeres før fortov eller gangsti.

S 13 Stoplinje

§ 182. S 13 Stoplinje må kun anvendes i forbindelse med tavle B 13 Stop, ved gadesignal eller ved rødt blinksignal.

Stk. 2. Ved placering af stoplinje i forbindelse med tavle B 13 Stop finder reglerne om placering af vigelinje tilsvarende anvendelse.

S 16 Afslutning af svingbane

§ 183. Ved svingbaner skal S 16 placeres således, at køretøjer, der holder ved linjen, ikke er til ulempe for anden færdsel, som den holdende har ubetinget vigepligt overfor.

S 17 Fodgængerfelt

§ 184. S 17 uden signalregulering må ikke etableres, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h.

Stk. 2. Fodgængerfelt uden signalregulering må ikke etableres, hvor oversigten er begrænset. Vedrørende oversigt henvises til Q 44 Spærrelinje, jf. § 163. Dette gælder dog ikke fodgængerfelt umiddelbart efter en vige- eller stoplinje. Fodgængerfelt uden signalregulering må i øvrigt kun etableres, hvor både den kørende og den gående færdsel er så tæt, at fodgængerfeltet er nødvendigt for en rimelig afvikling af den gående trafik. Der skal her særligt tages hensyn til, om der er mange børn eller ældre, der skal krydse kørebanen.

Stk. 3. Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på kørebanen suppleres med tavle E 17 Fodgængerfelt, jf. § 114.

Stk. 4. Fodgængerfelt i kryds skal være mindst 2,5 m bredt, og fritliggende fodgængerfelt skal være mindst 4 m bredt.

S 21 Cykelfelt

§ 185. S 21 må ikke etableres for cyklister og førere af lille knallert, som har ubetinget vigepligt eller højre vigepligt.

Stk. 2. Cykelfelt skal afmærkes med bred punkteret linje. Som minimum skal cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Linjen kan dog udelades, hvis cykelfeltet afmærkes med blå farve, og feltet føres helt gennem krydset.

Stk. 3. V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet.

Stk. 4. Hvis belægningen på en sti bliver ført igennem et kryds, skal der afmærkes et cykelfelt med bred punkteret linje og cykelsymbol.

S 32 Bump

§ 186. S 32 skal anvendes ved bump, men kan dog udelades i områder afmærket med E 49 Gågade, E 51 Opholds- og legeområde, E 53 Område med fartdæmpning, hvis den anbefalede hastighed er 30 km/h eller lavere, eller E 68 med C 55 Lokal hastighedsbegrænsning, hvor hastighedsgrænsen er 30 km/h eller derunder. S 32 består af to eller tre rækker af kvadratiske felter.

T. Standsning og parkering

§ 187. T 33 Parkeringsbås: Parkeringsbåse og parkeringsbane med langsgående parkering kan uanset bestemmelsen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, afmærkes i T-kryds på gennemgående vej modsat vejtilslutningen, når parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, eller er del af et gennemgående parkeringsareal, og når der ikke er anlagt cykelsti langs parkeringsarealets højre side, jf. figur 8.

Stk. 2. Parkeringsbåse og parkeringsbane kan endvidere ved kryds afmærkes i en afstand på mindst 5 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant i følgende situationer:

1) på ensrettede veje, hvor ensretningen fører bort fra krydset, såfremt ensretningen gælder al kørende trafik inkl. cyklister, jf. figur 8,

2) langs en mere betydende vej i samme side som sidevejstilslutningen, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, og såfremt sidevejens vigelinje (S 11 Vigelinje eller S 13 Stoplinje) er placeret i kanten af den nærmeste gennemgående vognbane, jf. figur 8,

3) langs andre veje, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat. I kørselsretningen væk fra krydset må der alene anvendes langsgående parkeringsbane, jf. figur 8, eller

4) langs svagt trafikerede veje, såfremt parkeringsarealet etableres ved tydelig forsætning af Kørebanekanten. Kørebaneafmærkningen kan undlades i sådanne tilfælde, jf. figur 8.

Stk. 3. Parkeringsbaner skal være udført og afmærket, således at de ikke kan forveksles med almindelige vognbaner.

Stk. 4. Vejdirektoratet kan tillade afmærkning af parkeringsbåse for handicappede i en afstand af 5-10 m fra kryds. En sådan afmærkning skal være begrundet i de handicappedes særlige behov, og der må ikke være en rimelig alternativløsning.

 
 
Figur8ny Size: (655 X 597)
Figur 8. Figuren viser de forskellige situationer, der er beskrevet i § 187
 

 
 
figur09 Size: (652 X 409)
Figur 9. Måleregler for »10 m-reglen«
 

§ 188. Parkeringsbåse skal have dimensioner, så relevante køretøjer kan holde inden for båsen, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2. Bredden af parkeringsbåse for handicappede skal være mindst 3,5 m, Bredden kan dog reduceres med op til 1 m, såfremt der findes tilstødende område af samme størrelse, der er anvendeligt for udstigning. Parkeringsbåsen skal være så lang at relevante køretøjer kan holde inden for båsen, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.

T 61 Standsningsforbud og T 62 Parkeringsforbud

§ 189. T 61 og T 62 må kun benyttes til understregning eller forlængelse af forbud efter færdselslovens § 29, stk. 1 og 3, og kun hvor der er særligt færdselsmæssigt behov for det. T 61 kan benyttes til afmærkning af standsningsforbud angivet i færdselslovens § 29, stk. 2, ved busstoppesteder.

Stk. 2. Hvor et standsnings- eller parkeringsforbud forlænges med T 61 eller T 62, skal også den forbudsstrækning, der er angivet i færdselsloven, afmærkes.

Stk. 3. Gule færdselssøm må ikke anvendes til supplering eller erstatning for T 61 og T 62.

V. Tekst og symboler

§ 190. Når en cykelsti afmærkes med Q 46 Ubrudt kantlinje og V 21, skal symbolet placeres efter hver afbrydelse af Q 46 og i øvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2. V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i S 21 Cykelfelt.

V 42 Bussymbol

§ 191. Teksten »BUS« skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q 46 Ubrudt kantlinje og Q 44 Spærrelinje og i øvrigt med passende mellemrum.

V 44 Taxisymbol

§ 192. Teksten »TAXI« skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q 46 Ubrudt kantlinje og Q 44 Spærrelinje og i øvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2. Teksten »TAXI« må ikke anvendes i baner med teksten »BUS«, hvis trafikken styres af X 19 Bussignal.

V 50 Færdselstavlesymbol

§ 193. Færdselstavlesymbol kan alene anvendes på veje hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h.

Stk. 2. Følgende færdselstavlesymboler kan anvendes som supplement til den tilsvarende færdselstavle: A 11, A 16-18, A 21-22, A 36, A 41-44, A 96, A 99, C 55-56, C 61-62, E 49–56 og E 68-69.

Stk. 3. Der kan ikke anvendes undertavletekster og undertavlesymboler på kørebanen.

V 60 Sikkerhedssymbol

§ 194. V 60 Sikkerhedssymbol må kun bruges på motorveje og andre veje, hvor kørebanerne er adskilt fysisk.

Stk. 2. Mærkerne må ikke bruges, hvor det kan forringe opfattelsen af anden kørebaneafmærkning, fx ved tilfarter til kryds.

Stk. 3. Mærkerne skal på strækninger med flere vognbaner bruges i alle vognbaner i samme retning.

Stk. 4. Mærkerne må maksimalt bruges på en strækning på 4 km.

Stk. 5. Afstanden mellem mærkerne skal være:

1) 36 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 130 km/h.

2) 31 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 110 km/h.

3) 25 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 90 km/h.

4) 22 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/h.

Kapitel 8

Signalanlæg

X. Gadesignaler

§ 195. Gadesignalanlæg må ikke etableres på veje med en tilladt hastighed på over 70 km/h.

§ 196. Gadesignaler anvendes i kryds, hvor trafikmængden på forskellige tider er så stor, at der for de trafikanter, som har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannelser.

Stk. 2. Signalerne anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering.

Stk. 3. Endelig anvendes gadesignaler på vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafikanter.

§ 197. Gadesignaler skal altid være i drift.

Stk. 2. Når gadesignaler undtagelsesvist er ude af drift, skal de fjernes, tildækkes eller lysåbningerne forsynes med et hvidt kryds. Dette gælder også, når signaler på grund af kortvarige driftsforstyrrelser er ude af funktion, hvis skaden ikke straks kan udbedres.

§ 198. Et signalanlæg skal regulere konflikterne mellem motorkøretøjer, der kører ligeud og krydsende trafikstrømme.

§ 199. Al indkørsel af motorkøretøjer i et signalreguleret område skal signalreguleres. Undtaget herfra er kun indkørsel af helt ubetydelig trafik ad en overkørsel.

§ 200. På tværs af alle tilfarter, som er omfattet af signalreguleringen, skal etableres stoplinje, medmindre dette ved vejarbejder er umuligt på grund af belægningens art.

Lyssignal

§ 201. Signalanlæg, som ligger så tæt ved hinanden, at misforståelse og forveksling af de enkelte anlægs signalbilleder kan forekomme, skal af sikkerhedsmæssige grunde samordnes.

I. Lyssignalers betydning, antal og placering

§ 202. X 11 Hovedsignal: Hovedsignaler skal placeres således, at trafikanter der kører mod krydset, kan se mindst 2 signaler der viser samme signalbillede, hvoraf mindst et hovedsignal skal være placeret således, at det under normale forhold ikke dækkes af forankørende eller krydsende køretøjer.

Stk. 2. Trafikanter, der holder ved en stoplinje, skal kunne se mindst et signal.

Stk. 3. For hver tilfart i et signalreguleret område kan 3-lys pilsignaler eller cyklistsignaler erstatte hovedsignaler.

§ 203. Når hovedsignaler eller 3-lys pilsignaler anbringes ved siden af hinanden, skal de være lige store.

§ 204. Hvor der fra en tilfart forekommer venstresving, og hvor modkørende færdsel afvikles ved eftergrønt, skal der i krydsets fjerne venstre hjørne anbringes et X 11 Hovedsignal uden grønt lys. Dette signal skal ved skift til gult og rødt lys skifte i takt med eller senere end signalerne for den modkørende trafik.

X 12 Pilsignal

§ 205. X 12 Pilsignal anvendes enten som 3-lyssignal eller som enkelt pil ved siden af tilsvarende farve i hovedsignalet.

Stk. 2. 3-lyssignal med pile anvendes, hvor trafikken i den pågældende retning ønskes reguleret selvstændigt.

Stk. 3. Grøn pil må kun anvendes, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer krydsende færdsel.

Stk. 4. Rød pil kan anvendes til at forbyde kørsel i den pågældende retning.

Stk. 5. I særlige tilfælde kan der i gadesignalanlæg, som reguleres i forbindelse med jernbaneoverkørsel, anvendes rød pil, som kun tændes ved togpassage.

Stk. 6. Der må ikke anvendes kombinerede pile.

§ 206. 3-lys pilsignaler skal anbringes ved den tilfart de skal regulere, efter reglerne for hovedsignaler og på en sådan måde, at de tilsammen ses tydeligt adskilt fra evt. hovedsignaler eller andre 3-lys pilsignaler.

X 16 Cyklistsignal

§ 207. X 16 Cyklistsignal må kun anvendes, hvis der er cykelsti eller -bane og kun, hvis der skal signalgives anderledes for cyklister end for motorkøretøjer.

X 18 Fodgængersignal

§ 208. X 18 Fodgængersignal må kun anvendes ved afmærket fodgængerfelt, hvor der er signalregulering for den kørende færdsel.

§ 209. X 18 Fodgængersignal skal placeres ved den fjerneste ende af det fodgængerfelt, som signalet gælder for, på en sådan måde, at det er synligt under hele passagen.

X 19 Bussignal

§ 210. X 19 Bussignal må kun anvendes, hvor busser kører i en busbane.

II. Lanternernes placering i højde

§ 211. Lavtsiddende signal over cykelsti skal placeres sådan, at der er mindst 2,5 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag.

§ 212. Højtsiddende signal over kørebane skal placeres sådan, at der er mindst 5,0 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag.

III. Styringsform

§ 213. Uafhængige signalanlæg skal trafikstyres med detektorer for alle tilfarter.

Stk. 2. Detektorer for motorkøretøjer skal være automatisk virkende.

Stk. 3. Lyset i et fodgængertryks kontrollampe skal tændes, når en fodgænger detekteres, som indikation af, at signalerne for det pågældende fodgængerfelt efterfølgende vil skifte til grønt.

Stk. 4. Fodgængertryk skal anbringes ved alle fodgængerstøttepunkter, såvel ved enderne som på heller, for det pågældende fodgængerfelt.

IV. Signaltider

§ 214. Følgende tider skal overholdes:

1)
Rødt-gult
2 sek.
2)
Gult
4 sek.
3)
Grønt
mindst 6 sek.
4)
Grøn pil
mindst 4 sek.

Stk. 2. De under pkt. 1 og 2 angivne tider kan dog i særlige tilfælde, fx glat føre, forlænges til henholdsvis 2,5 sek. og 5 sek.

Stk. 3. Ved gadesignalanlæg, som reguleres i forbindelse med en jernbaneoverkørsel, kan varigheden af grønt lys dog begrænses til 4 sek. ved togpassage.

§ 215. Hvor der anvendes grønt blinkende fodgængersignal før skift til rødt fodgængersignal, skal længden af perioden med grønt blink være mindst 3 sekunder.

Stk. 2. Perioden med grønt fodgængerblink må ikke indregnes i sikkerhedstiden.

§ 216. Hvor der som supplement til fodgængersignal anvendes cifre til at angive resttid til signalskift, må der ikke anvendes blinkende grønt signal og der skal i sikkerhedstidsberegningen tages højde for, at fodgængerne kan starte før signalskift.

§ 217. Sikkerhedstiden skal være så lang, at den sidste dimensionsgivende trafikant efter grønt netop går fri af den første (tidligste) dimensionsgivende trafikant, som starter for grønt fra den krydsende retning. Længden af sikkerhedstiden afhænger af krydsets geometri, de konfliktende trafikstrømmes hastighed samt start og stop i forhold til signalskift.

V. Geometriske forhold

§ 218. For enhver svingende trafikstrøm skal antallet af vognbaner i og efter krydset mindst være lig antallet af vognbaner før krydset.

§ 219. Ved forsatte fodgængerfelter skal fodgængerstrømmene dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen.

§ 220. Hvor der etableres helle mellem vognbaner for venstresvingende og ligeudkørende fra samme side, skal der tillige findes helle mellem vognbaner for venstresvingende og modkørende trafik.

VI. Fritliggende stikrydsning

§ 221. Antallet af højtsiddende signaler skal være mindst to for hver køreretning.

§ 222. Ved forsatte stikrydsninger skal stitrafikanterne dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen.

VII. Vekselvis ensrettede strækninger

§ 223. For hver tilfart skal der anbringes et signal ved stoplinjen. Dette kan dog udelades i midlertidige anlæg.

Stk. 2. Signalerne skal i alle tilfælde placeres før den enkeltsporede stræknings begyndelse og højst 10 m efter stoplinje eller standsningssted.

Krav til materiel

§ 224. Styreapparater for gadesignalanlæg skal være forsynet med en af styringen og tidsudmålingen uafhængig kontrol for, at der ikke som følge af fejl ved anlægget vises samtidigt grønt lys i fjendtlige signalgrupper. I nye styreapparater skal denne kontrol desuden omfatte grønt lys samtidig med gult eller rød/gult lys i fjendtlige signalgrupper. Aktivering af kontrollen skal slukke samtlige signaler i anlægget. Fejltilstanden må højst vare 300 millisekunder. Fejl, der hindrer udførelsen af kontrollen, skal ligeledes slukke samtlige signaler inden for det anførte tidsrum.

§ 225. Nye styreapparater for signalanlæg skal kunne kontrollere, at der til stadighed er rødt i et tilstrækkeligt, nærmere specificeret antal signaler i de retninger, som skal have rødt.

Stk. 2. Aktivering af kontrollen bevirker enten en fejlindikering eller en slukning af samtlige signaler inden for 300 millisekunder. Manglende røde køretøjssignaler i retninger uden anden form for vigepligt skal altid udvirke en slukning.

§ 226. Nye styreapparater skal forsynes med følgende startprogram, der tidligst kan aktiveres, når samtlige signaler har været slukket i 10 sekunder: Gult i alle retninger i 4 sekunder (rødt i evt. fodgængersignaler), derefter rødt i alle retninger i 4 sekunder, hvorefter anlægget går over i det indstillede program startende med 2 sekunder rød/gult (og derefter grønt) i hovedretningen. Alle 3-lyssignaler skal have grønt i løbet af det første signalomløb.

§ 227. Under normalt forekommende driftsforhold skal de indstillede sikkerhedsbestemmende tider (gultider, rød- + gultider) og min. grøntider, jf. § 214, overholdes med en tolerance på ± 5 %.

Lanterners udformning

§ 228. Som signalgiver for det gule blink ved fodgængerfelter skal anvendes 1-lys lanterner med 30 cm diameter.

Stk. 2. Forglasset i pilsignaler skal have samme mål som lysåbninger i hovedsignaler. Pilsignal anbragt ved et hovedsignal skal have samme lysåbningsdiameter som dette.

§ 229. Forglasset i fodgængersignaler skal have en diameter på 20 cm.

§ 230. Lysåbninger i cyklistsignaler skal have en diameter på 10 cm.

§ 231. Den over cyklistsignal krævede tavle skal være 8 x 13 cm. Tavlen skal være integreret i lanterneenheden. Den skal være indefra belyst og vise en hvid cykel på blå bund.

Farvegrænser

§ 232. Lyset fra gadesignallanterner skal have farver, der ligger inden for de farvegrænser, som er defineret i DS/EN 12368:2006.

Fodgængertryk

§ 233. Fodgængertryk og andre trykknapdetektorer skal i nyanlæg og ved moderniseringer være blå og være forsynet med kontrollampe. Dette gælder dog ikke tryk, som alene er beregnet for blinde. Lyset i kontrollampen skal være hvidt og synligt forfra og fra siderne og angive, at fodgængersignalerne ved det pågældende fodgængerfelt vil skifte til grønt uden yderligere påvirkning af trykknappen.

Lydsignaler

§ 234. Lydsignaler må kun anvendes ved signalregulerede fodgængerfelter, hvad enten fodgængerfeltet ligger i et signalreguleret kryds eller er fritliggende.

§ 235. Lydsignalet skal være underlagt en tilsvarende kontrol som i det visuelle signal, jf. §§ 224-227.

Stk. 2. Hvis lydgiveren modtager fejlagtige ordrer, enten samtidig ordre om »gå« og »vent« eller hverken ordre om »gå« eller om »vent«, skal lydudsendelsen afbrydes automatisk.

§ 236. Dele, der kan forveksles med de sædvanlige fodgængertryk, må ikke være blå.

Lydgivere

§ 237. Lydgivere ved et fodgængerfelt skal etableres på begge fortove tæt ved fortovskanten samt på heller og rabatter, der benyttes som fodgængerstøttepunkter. Ved fodgængerfelter uden forsætninger eller forgreninger skal alle lydgivere være placeret på samme side af feltet.

Stk. 2. Ved fodgængerfelter, der forsættes eller forgrener sig ved en helle, følges det samme princip i det mindste på hver sin side af forsætningen eller forgreningen.

Stk. 3. Ved opsætning af lydgivere for forskellige felter skal man nøje overveje placeringen, således at misforståelser udelukkes.

§ 238. Der benyttes 2 hovedtyper af funktioner: normal og reduceret.

Stk. 2. Lydstyrken af en lydgiver skal reguleres automatisk i normal funktion.

Stk. 3. Ved reduceret funktion skelnes mellem 2 typer:

1) Ved reduceret funktion (R1) skal lydgiveren fungere med sin mindste lydstyrke, men der skal være mulighed for manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«.

2) Ved reduceret funktion (R2) skal lydgiveren fungere uden lyd, enten i en variant, hvor det er muligt manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«, eller i en variant, hvor aktivering ikke er mulig.

Stk. 4. Efter hver aktivering i reduceret funktion skal den automatiske styrkeregulering være i normal funktion i en periode på ½-3 minutter, afhængig af omløbstiden i signalanlægget.

Stk. 5. Alle lydgivere i samme kryds skal på et givet tidspunkt have samme funktion (normal, R1 eller R2) og dermed en lydstyrke, der er reguleret på samme måde i hele krydset.

§ 239. Der benyttes en af følgende signalkarakterer:

1) »Gå« har samme betydning som »grøn« i fodgængersignaler og skal bestå af lydimpulser af 200 millisekunders varighed for hver 400 millisekunder.

2) »Vent« har samme betydning som »rød« i fodgængersignaler og skal bestå af lydimpulser af 400 millisekunders varighed for hver 2000 millisekunder.

Stk. 2. De anførte tider skal overholdes med en tolerance på 5 %.

Stk. 3. Lydimpulser for »gå« og »vent« i en lydgiver skal afgives i en firkanttone eller savtaktone med en grundfrekvens på 880 Hz ± 2 %.

§ 240. Lydstyrken skal være konstant under hele lydimpulsens varighed, når der bortses fra virkningen af den automatiske styrkeregulering.

§ 241. Lydimpulserne under »gå« og »vent« skal have ens styrke i forhold til omgivelsernes støjniveau.

§ 242. »Gå« må kun lyde, når der samtidig er grønt i det tilsvarende fodgængersignal.

Retningspil

§ 243. Der skal altid være retningspil ved et fodgængerfelt med lydgiver. Den nedtages, hvis lydgiveren sættes ud af drift for et længere tidsrum.

§ 244. Retningspil placeres umiddelbart ved lydgiveren på samme stander som denne i en højde af 1,0- 1,2 m over terræn og på den side af standeren, der vender ind imod fodgængerfeltet. Standeren skal have en højde af mindst 1,3 m over terræn.

§ 245. Retningspilen skal udformes i et hævet relief på vandret underlagsflade. Relieffets kanter skal være skarpe og sidefladerne lodrette eller næsten lodrette.

 
 
figur10 Size: (652 X 650)
Figur 10. Retningspil
 

Stk. 2. Pilen skal ved relieffets overflade være 100-150 mm lang og 6-9 mm bred. Reliefhøjden skal være 4-6 mm, se figur 10.

Stk. 3. Pilespidsen opbygges af 1 eller 2 knopper i yderligere hævet relief. Længden af en knop skal være 7-10 mm ved dens overflade og den skal fylde hele pilens bredde. Hvis der er 2 knopper, skal de være ens og have en afstand på 1,5-1,7 gange deres længde. Reliefhøjden skal være 1,5-1,7 gange pilens reliefhøjde, målt over underlagsfladen.

Stk. 4. Den vandrette underlagsflade skal være så stor, at pilen ikke rager uden for den.

§ 246. Retningspilen opsættes, så spidsen peger ud mod kørebane eller cykelsti i fodgængerfeltets retning.

Stk. 2. Pilens retning i det vandrette plan skal efter opsætningen kunne orienteres efter fodgængerfeltets retning med en nøjagtighed bedre end 2,5°.

§ 247. Pil med 1 knop skal anvendes, hvor den tilknyttede lydgiver gælder for passage over til fortov.

Stk. 2. Pil med 2 knopper skal anvendes, hvor den tilknyttede lydgiver gælder for passage over til helle eller rabat, og hvor der derfor på denne helle eller rabat findes yderligere en lydgiver, gældende for den videre passage.

Trykknap for blinde

§ 248. Trykknap for blinde opsættes umiddelbart ved hver retningspil ved det pågældende fodgængerfelt eller delfodgængerfelt.

§ 249. Trykknap for blinde erstatter ikke eventuelle trykknapper til anmeldelse af fodgængere.

§ 250. Trykknap for blinde placeres på en lodret flade under og ved siden af pilens underlagsflade og på den side af pilen, der vender ind imod den stander, pilen er opsat på. Afstanden fra pil til trykknap må højst være 14 cm, målt uden om forhindringer.

Stk. 2. Den vandrette afstand fra Trykknap for blinde til signalstander skal være 40-60 mm.

§ 251. Trykknappen fungerer sådan, at konstant indtrykket knap ikke giver konstant anmeldelse.

Y. Vognbanesignaler

§ 252. Y 17 Vognbanesignal anvendes til regulering af trafikretningen ved reversible vognbaner. Vognbanerne afstribes med dobbelte varslingslinjer.

Stk. 2. Vognbanesignal benyttes endvidere til at lede trafikken ind i bestemte vognbaner eller standse den.

Stk. 3. Anlæg med vognbanesignaler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. På hovedlandeveje skal anlæg med vognbanesignaler godkendes af Transportministeriet.

Z. Blinksignaler

Z 72 Rødt blinksignal

§ 253. Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler skal anvendes efter regler fastsat af Trafikstyrelsen.

§ 254. Ved oplukkelige broer skal anvendes to blinkende røde lys, jf. Z 72,1 der placeres ved siden af hinanden og skiftevis tændes og slukkes.

§ 255. Anden anvendelse af rødt blinksignal end anført i §§ 253 og 254 skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Transportministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet anvender rødt blinksignal på anden måde end anført i §§ 253 og 254.

Z 95 Blåt blinksignal

§ 256. Uden for tættere bebygget område skal Z 95 opsættes ca. 200 m foran farestedet.

Stk. 2. Hvis der kun er ét signal til rådighed, skal det på veje med dobbeltrettet færdsel opsættes umiddelbart ved farestedet, således at det kan ses fra begge retninger.

Afsnit III

Vejvisningstavler

§ 257. Der skal være kontinuitet i vejvisningen. Det betyder, at vejvisningsmål, der en gang er vist på en tavle, skal vises på alle efterfølgende tavler af denne kategori på ruten, indtil målet er nået.

Stk. 2. Vejvisningen i et kryds skal være entydig. Der må således ikke i et kryds vejvises til samme mål ad to retninger, medmindre det af vejvisningen fremgår, at de to vejvisninger henvender sig til forskellige trafikanter.

Stk. 3. Hvis der er servicesymboler på tavler, skal symbolernes bevægelsesretning være i overensstemmelse med den vejviste retning, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Ved ligeudvejvisning orienteres symbolet dog mod venstre. M 12 Lufthavn orienteres opad.

Stk. 5. Er der indsat mere end ét servicesymbol på en tavle, skal de anvendte symboler have samme højde.

Definitioner om vejvisning

§ 258. I dette afsnit forstås ved:

1) Almindelige veje: Veje, der ikke er motorveje.

2) Almindelig servicevejvisning: Vejvisning, som opfylder trafikanternes primære behov for vejvisning til servicemål.

3) Særlig servicevejvisning: Vejvisning til virksomheder i det åbne land, hvor vejvisningen er underlagt særlige betalingsregler.

4) Informationstavler: Kort over et område med serviceinformation m.v. Kortet opsættes på parkeringspladser, rastepladser eller lignende steder.

5) Fjernmål: Er mål af større trafikal betydning såsom vigtige trafikknudepunkter eller større byer beliggende på eller ved ruten eller i rutens forlængelse.

6) Nærmål: Er øvrige trafikalt vigtige mål, der karakteriserer ruten.

7) Lokalmål: Er mål beliggende på eller ved ruten af en sådan trafikal betydning, at det er rimeligt at benytte dem som vejvisningsmål selvom de ikke er fjern- eller nærmål.

8) Bevægelseshandicappede: Personer med nedsat evne til at færdes til fods, fx personer med lammelser, dårlig balance, amputationer, gigt samt hjerte-, lunge- og kredsløbsforstyrrelser.

9) Synshandicappede: Personer, der er blinde eller svagsynede.

Definitioner om parkering

§ 259. I dette afsnit forstås ved:

1) Offentlige parkeringspladser: Parkeringspladser på offentlige vejarealer.

2) Private parkeringspladser: Offentligt tilgængelige parkeringspladser på private ejendomme i tilknytning til butikscentre, virksomheder, i parkeringshuse og lignende.

3) Parkeringsvejvisning: Vejvisning til offentlige og private parkeringspladser, jf. nr. 1 og 2.

4) Parkeringssøgesystem: Stationære og dynamiske systemer, der leder trafikanter til ledige parkeringspladser:

a) Stationære systemer består af almindelige faste tavler.

b) Dynamiske systemer består af variable tavler.

Kapitel 9

Geografisk vejvisning på almindelige veje

Udvælgelse af vejvisningsmål på almindelige veje

§ 260. Fjernmålene inddeler ruten i afsnit, og der må inden for et afsnit ikke anføres nærmål, der er beliggende efter nærmeste fjernmål.

Stk. 2. Tilsvarende inddeler nærmålene de i stk. 1, nævnte afsnit i underafsnit, og der må inden for disse ikke anføres lokalmål, der er beliggende efter nærmeste nærmål.

§ 261. På veje med rutenumre må der på orienteringstavler kun vises de mål, der fremgår af Fjern- og nærmålskataloget, jf. cirkulære om rutenummerering af det danske vejnet og omlægning af hovedvejsnettet. Fjern- og nærmålskataloget kan ses på Vejdirektoratets hjemmeside. Brug af andre mål skal godkendes af Vejdirektoratet.

Vejvisningstavlers design og skrift

§ 262. På almindelige veje er de anvendte skriftstørrelser (versalhøjder) følgende:

1) 101 mm.

2) 120 mm.

3) 143 mm.

4) 170 mm.

5) 202 mm.

6) 240 mm.

Vejvisningstavlers overflade

§ 263. Til retroreflekterende tavler anvendes materialetype 3, jf. bilag 1, til bund, ramme og hvid tekst, mens der til rød, blå og sort skrift eller symboler anvendes materialetype 2.

Stk. 2. Til vejforløb på orienteringstavler anvendes materialetype 2.

Stk. 3. Til ubelyste portaltavler anvendes materialetype 4, jf. bilag 1.

Stk. 4. Til pilvejvisere anvendes materialetype 3, jf. § 274.

Stk. 5. Færdselstavler anbragt i vejvisningstavler udføres med materialetype og farver, som anført i kapitel 2 i bekendtgørelse om vejafmærkning og kapitel 5 i denne bekendtgørelse.

Stk. 6. Til rutenumre L 41-44 anvendes materialetype 4.

Vejvisningstavlers placering

§ 264. Vejvisningstavler må ikke placeres i oversigtsarealer, således at de hindrer den frie oversigt.

§ 265. Afstanden fra kant af kørebane til nærmeste punkt af tavle eller stander må ikke være under 0,5 meter.

Stk. 2. Afstanden fra kanten af cykel- og fællessti til nærmeste punkt af tavle eller stander må ikke være under 0,3 m. Denne afstand kan reduceres, såfremt der er vejudstyr tættere på kanten, og tavlestanderen ikke kan placeres mere hensigtsmæssigt, fx i bagkant af fortov.

Stk. 3. Vejvisningstavler, bortset fra pilvejvisere, jf. § 271, skal opsættes mindst 1,0 m over kørebaneniveau. Over cykelsti skal højden til tavleunderkant være mindst 2,3 m og over gangsti mindst 2,2 m.

F. Vejvisere på almindelige veje og stier

§ 266. På tabelvejvisere og frakørselsvejvisere skal en servicetavle, der har tilknytning til et navn, placeres foran navnet, men efter et eventuelt rutenummer, der har tilknytning til navnet.

§ 267. På vejvisere på almindelige veje må kun anvendes følgende færdselstavler:

1) E 33 Parkering,

2) E 42 Motorvej eller

3) E 43 Motortrafikvej.

§ 268. Afstand til vejvisningsmål angives i hele km uden kilometerbenævnelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved vejvisning på stier kan afstanden angives med en decimal.

F 11-F 14 Pilvejvisere, F 30 Særlig Servicevejvisning og F 33 Parkeringsvejvisere

§ 269. På pilvejvisere skal rutenummeret anbringes i roden af vejviseren.

§ 270. På pilvejvisere skal en eventuel servicetavle placeres i roden af vejviseren.

Stk. 2. Er der på vejviseren også et rutenummer, placeres dette dog nærmest roden.

§ 271. Hvor pilvejvisere kan genere oversigt i kryds, må højde til overkant på pilvejviser, inklusivt galge, ikke overstige 0,9 m fra overfladen af kørebanen.

Stk. 2. Pilvejvisere over hinanden skal vise i samme retning og være lige lange.

§ 272. Pilvejvisere, hvor navn og afstand er erstattet af en vandret streg anvendes:

1) hvor rutenummeret alene kan anses for tilstrækkelig vejvisning,

2) hvor der er behov for henvisning til en rutenummereret vej,

3) på vejvisere til serviceanlæg, når en række symboler er samlet i en vejviser eller

4) på gul/sorte omkørselsvejvisere.

§ 273. F 11 må kun anvendes til geografiske mål samt til terminaler, fx havne, lufthavne og lignende.

§ 274. F 12 må kun anvendes som vejvisning, hvor det forudsættes, at der skal køres ad motorvej for at komme til målet. F 12 pilvejvisere skal udføres med materialetype 3, jf. bilag 1.

§ 275. F 13 må kun anvendes til almindelig servicevejvisning.

§ 276. F 30 må kun anvendes til særlig servicevejvisning.

§ 277. F 33 Parkeringsvejvisere må kun anvendes ved vejvisning til parkering.

F 16 Frakørselsvejviser

§ 278. Frakørselsvejvisere er specielle vejvisere, der kun må anvendes på veje, hvor der til den krydsende eller afgrenede vej er en frakørsel med decelerationsbane, således at trafikanten kan køre fra uden væsentlig nedsættelse af hastigheden.

§ 279. Frakørselsvejvisere skal placeres umiddelbart ved frakørslens kilespids, hvor trafikanten kan begynde at trække ud i frakørselsbanen.

§ 280. På frakørselsvejvisere må der ikke angives afstande.

Stk. 2. På frakørselsvejvisere skal en servicetavle, der har tilknytning til et navn, placeres foran navnet, men efter et eventuelt rutenummer, der har tilknytning til navnet.

F 18 Tabelvejviser

§ 281. På tabelvejvisere skal vejvisningsmålene for hver vej placeres på hver sin deltavle. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, skal placeres på en særskilt deltavle med grøn bundfarve.

Stk. 2. Deltavlen med vejvisning ligeud skal placeres øverst, og kørselsretningen vises ved en lodret, opadrettet pil til venstre i tavlen.

Stk. 3. Deltavlen med vejvisning til venstre skal placeres derunder, og svingningen vises ved en vandret pil til venstre i tavlen.

Stk. 4. Deltavlen med vejvisning til højre skal placeres nederst, og svingningen vises ved en vandret pil til højre i tavlen.

Stk. 5. Øvrige deltavler samt deltavler med midlertidig vejvisning anbringes sammen med anden vejvisning i samme retning.

Stk. 6. Inden for hver vejvisningsretning opsættes eventuel vejvisning til motorveje øverst, dernæst følger anden geografisk vejvisning og derefter servicevejvisning.

§ 282. Rutenumre og færdselstavler skal placeres foran vejvisningsmålet. Afstande på tabelvejvisere skal angives efter vejvisningsmålet.

§ 283. Hvor vejvisningen ad motorvej kun omfatter angivelse af et rutenummer, uden angivelse af lokalitet, skal rutenummeret og motorvejssymbol udføres som et grønt delfelt anbragt i det hvid/røde hovedfelt for den pågældende retning.

§ 284. I kryds, hvor de indmundende veje på hver side af den gennemgående vej er forskudt for hinanden mere end bredden af kørebanen, må fælles tabelvejvisere ikke anvendes.

G. Orienteringstavler

§ 285. Servicevejvisning må ikke anvendes på orienteringstavler, bortset fra vejvisning med M 9 Containerhavn, M 11 Færge, M 12 Lufthavn, M 13 Jernbanestation, M 14 Busterminal, M 15 Transportcenter, M 16 Parker og rejs, M 21 Førstehjælp, M 52,1 Lokal seværdighed, M 52,2 National seværdighed, M 53 UNESCO verdensarvsmonument, M 54 Nationalpark, M 57 Industriområde og M 61 Information.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan M 31 Campingplads, M 33 Campinghytter, M 41 Vandrerhjem og M 42 Hotel anvendes på diagramorienteringstavler i rundkørsler.

§ 286. Advarselstavler (A-tavler), vigepligtstavler (B-tavler), påbudstavler (D-tavler), samt forbudstavlerne C 51-C 62 må aldrig anvendes på orienteringstavler.

G 11 Portalorienteringstavler

§ 287. På portalorienteringstavler må kun anvendes:

1) C 21-C 26 og UC 23,

2) C 31-C 43,

3) C 92,

4) E 22,

5) E 33,

6) E 42-E 43,

7) E 49,

8) E 51,

9) E 53,

10) E 68,

11) M 9,

12) M 11-M 16,

13) M 21,

14) M 52-M 54,

15) M 57 og

16) M 61.

§ 288. Trafikanters kørsel lige igennem krydset skal vises ved opadrettede pile, mens svingning vises ved knækkede pile.

Stk. 2. Pilene i stk. 1, skal placeres ved siden af vejvisningsmålene.

Stk. 3. Hvor en knækket pil kan give anledning til, at trafikanter svinger for tidligt, kan anvendes nedadvendte pile (vognbanepile).

§ 289. G 11 Portalorienteringstavle skal ophænges ved begyndelsen af krydsets opmarchområde i et tværsnit, hvor eventuelle svingbaner har mere end 2/3 af deres fulde bredde. Der ophænges en tavle (tavlefelt) for hver af de fra krydset udgående veje. Dog kan tavler for mindre betydende veje udelades.

§ 290. Portaltavler og deres ophængningskonstruktion skal være anbragt således, at konstruktionen ikke indskrænker den for vejstrækningen normale frie højde.

G 14 Diagramorienteringstavle

§ 291. Diagrammet på G 14 må ikke have karakter af et vejkort.

Stk. 2. På diagrammet skal den vej, der køres på, begynde nederst på tavlen, og diagrammet skal på dette sted gengives lodret.

Stk. 3. Diagrammet må ikke være i modstrid med prioritetsforholdene. På veje med ubetinget vigepligt vises vejen, der har vigepligt, med en smallere streg end primærvejen.

Stk. 4. Ved rundkørsler og i kryds hvor vigepligt ikke ønskes vist, vises diagrammet dog med lige tykke streger.

Stk. 5. Der må ikke vises mere end én rundkørsel på en diagramorienteringstavle.

§ 292. Diagramorienteringstavler skal opsættes i vejens højre side og kan eventuelt dubleres i venstre side.

G 18 Tabelorienteringstavle

§ 293.G 18 må der ikke anvendes færdselstavler, bortset fra E 33 Parkering, E 42 Motorvej og E 43 Motortrafikvej.

§ 294.G 18 skal vejvisningsmålene for hver vej placeres på hver sin deltavle. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, skal placeres på en særskilt deltavle med grøn bundfarve.

Stk. 2. Deltavlen med vejvisning ligeud skal placeres øverst, og kørselsretningen vises ved en lodret, opadrettet pil til venstre i tavlen.

Stk. 3. Deltavlen med vejvisning til venstre skal placeres derunder, og svingningen vises ved en knækket pil til venstre i tavlen.

Stk. 4. Deltavlen med vejvisning til højre skal placeres nederst, og svingningen vises ved en knækket pil til højre i tavlen.

Stk. 5. Inden for hver vejvisningsretning opsættes eventuel vejvisning til motorveje øverst, dernæst følger anden geografisk vejvisning og derefter servicevejvisning.

§ 295. G 18 må ikke anvendes før forsatte kryds og rundkørsler.

H. Afstands- og stedtavler på almindelige veje og stier

§ 296. Afstanden fra opstillingssted for tavlen H 41 til målene skal anføres i hele km til højre for disse.

§ 297. Er vejen en del af det nummererede rutenet, skal rutenummeret eller rutenumrene placeres øverst på tavlen.

H 42 Delte afstandstavle

§ 298. Er H 42 opstillet på en rutenummereret vej, skal rutenummeret anføres øverst i tavlens øverste felt.

§ 299. Rutenumre, der først har virkning fra krydset og videre frem, skal anføres som henvisende numre i punkteret ramme øverst i de respektive felter.

H 45 Stedtavle

§ 300.H 45 Stedtavle må kun angives navnet på den lokalitet, tavlen skal oplyse om.

Stk. 2. Stedtavler skal placeres i vejens højre side umiddelbart før den lokalitet, tavlen skal informere om.

Stk. 3. Versalhøjden må ikke overstige 170 mm.

H 46 Regionsgrænsetavle

§ 301. H 46 må kun anvendes på statsveje.

Stk. 2. Regionsgrænsetavler placeres umiddelbart på eller ved regionsgrænsen.

Stk. 3. Regionsgrænsetavler må ikke ophænges over kørebanen.

Stk. 4. Tavlerne må ikke belyses særskilt.

H 47 Kommunegrænsetavle

§ 302. H 47 placeres umiddelbart på eller ved kommunegrænsen.

Stk. 2. Tavlerne må ikke ophænges over kørebanen.

Stk. 3. Tavlerne må ikke belyses særskilt.

H 49 Nationalparktavle

§ 303. H 49 skal placeres i vejens højre side umiddelbart før nationalparkens afgrænsning.

Stk. 2. Versalhøjden på nationalparktavle må ikke overstige 143 mm.

Stk. 3. H 49 må ikke anvendes på motorveje.

H 51 Landegrænsetavle

§ 304. H 51 placeres umiddelbart på eller ved landegrænsen.

Stk. 2. Tavlerne må ikke ophænges over kørebanen.

Stk. 3. Tavlerne må ikke belyses særskilt.

L. Ruteangivelser

§ 305. L 41-L 44 Rutenumre: Rutenummer skal anføres i fuldt optrukken ramme, hvis vejen, på hvilken vejvisningstavlen står, er en del af den pågældende rute.

Stk. 2. Der anvendes fuldt optrukken ramme på veje, der fører hen til ruten, hvis sådanne veje er så korte, at de har karakter af tilkørsel eller rampe.

Stk. 3. Rutenummeret skal anføres i punkteret ramme (henvisende rutenummer), hvis vejen, på hvilken vejvisningstavlen står, fører hen til den pågældende rute.

Stk. 4. Ved tilkørsler til veje med ubrudt midterrabat skal hovedretningen (n, s, ø eller v) anføres, hvis fjernmålet udelades fra det sted, hvor der kun er tilkørsel i én retning.

§ 306. På E-rutenumre skal den grønne bund og de hvide tal og rammen være udført i materialetype 4.

Stk. 2. På primære rutenumre skal den gule bund være udført med materialetype 4. De sorte tal og rammer skal være diffust reflekterende (materialetype 2).

Stk. 3. På sekundære rutenumre skal den hvide bund være udført med materialetype 4. Sorte tal og rammer skal være diffust reflekterende (materialetype 2).

Vejvisning til motortrafikveje

§ 307. Ved alle tilkørsler til motortrafikveje skal motortrafikvejssymbolet E 43 medtages på orienteringstavler og vejvisere sammen med det relevant fjernmål eller rutenummer.

Vejvisning til motorveje

§ 308. Ved alle tilkørsler til motorveje skal motorvejssymbolet E 42 medtages på orienteringstavler og vejvisere sammen med det relevante fjernmål eller rutenummer.

Stk. 2. Den grøn/hvide vejvisning med motorvejssymbolet E 42 skal anvendes senest i det sidste kryds, hvor trafikanten skal vælge mellem at fortsætte kørslen mod sit mål ad almindelig vej eller ad motorvej.

Kapitel 10

Geografisk vejvisning på motorveje (faste tavler)

Vejvisningstavlers information på motorveje

§ 309. Vejvisningsmål, frakørselsnumre og -navne samt navngivning af motorvejskryds skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 2. Vejvisningstavler må ikke indeholde mere end 4 vejvisningsmål.

Vejvisningstavlers størrelse og udseende

§ 310. På motorveje med hastighed større end 90 km/h skal skrifthøjden minimum være 285 mm. Det gælder dog ikke skrift på servicetavler.

Stk. 2. I øvrigt anvendes følgende skriftstørrelse (versalhøjde):

1) 340 mm.

2) 405 mm.

3) 480 mm.

4) 570 mm.

Vejvisningstavlers overflader

§ 311. Vejtavlematerialet skal være kraftigt retroreflekterende på hele tavlefladen (materialetype 4), og eventuelle sorte symboler skal være diffust reflekterende (materialetype 2).

Stk. 2. Tavlerne kan dog udføres som indefra belyste tavler.

Vejvisningstavlers placering

§ 312. Afstanden fra kant af kørebane eller kant af nødspor til nærmeste punkt af tavle eller stander må ikke være under 1,0 meter.

Stk. 2. Højden fra kørebanekant til underkant på tavler ved siden af kørebanen skal være mindst 2,2 m.

§ 313. I forbindelse med motorvejskryds og rutefrakørsler skal vejvisningstavler ophænges over kørebanen (portaltavler).

Stk. 2. Under portaltavler skal der være et område på mindst 4,5 m, som er frit for faste genstande (fritrumsprofilet).

Færdselstavler på vejvisningstavler

§ 314. Følgende tavler må ikke anvendes på vejvisningstavler:

1) A – Advarselstavler.

2) B – Vigepligtstavler.

3) C – Forbudstavler: C 11,1 Højresving forbudt til C 22,2 Motorcykel forbudt, C 24,1 Traktor og motorredskab forbudt til C 26,2 Fodgængere forbudt og C 51 Overhaling forbudt til C 62 Parkering forbudt.

4) D – Påbudstavler.

5) E – Oplysningstavler, bortset fra E 42 Motorvej, E 22,1 Anbefalet rute for lastbiler og E 22,2 Anbefalet rute for køretøjer med farligt gods.

Stk. 2. Såfremt der på en vejstrækning er begrænsninger vedrørende vægt eller dimension, og trafikanten ikke kan undgå disse, hvis vejvisningstavlernes anvisning følges, kan forbudstavlerne C 31 Totalvægt til C 43 Køretøjslængde anvendes på vejvisningstavlerne I 11 Frakørselsvejviser 0-m tavle til I 18 1500 m frakørselstavle i motorvejskryds samt vognbane- og orienteringstavlerne J 11 Anviste vognbaner til J 13 Diagramorienteringstavle for motorveje.

Stk. 3. På vejvisningstavler ved terminaler og grænseovergange kan følgende tavler anvendes:

1) C 23,1 Lastbil forbudt.

2) C 23,2 Bus forbudt.

3) C 23,3 Kørsel med farligt gods forbudt.

4) C 92 Passage uden stop forbudt.

5) E 22,1 Anbefalet rute for lastbiler.

6) E 22,2 Anbefalet rute for køretøjer med farligt gods.

I. Vejvisning og stedsangivelse på motorvej

§ 315. Når I 11 Frakørselsvejviser 0-m tavle placeres ved siden af kørebanen, skal den placeres i det vejtværsnit, hvor frakørselsbanen begynder, eller så kort som muligt før dette punkt.

Stk. 2. Når I 11 Frakørselsvejviser 0-m tavle bruges som portaltavle skal den hænges op over frakørselsbanen i det tværsnit, hvor frakørselsbanen er etableret i fuld bredde.

Stk. 3. Hvor frakørslen er 2-sporet, skal portaltavler placeres i det tværsnit, hvor det første spor er etableret i fuld bredde.

I 11, I 12 og I 13 Frakørselstavler for frakørsler til det almindelige vejnet

§ 316.I 11, I 12 og I 13 må der ikke angives afstande til geografiske mål eller servicemål uden for motorvejen.

§ 317.I 12 500-m frakørselstavle må kun angives mål, som også angives på 0-m tavlen.

§ 318. Ved rutefrakørsel må der på I 13 1500-m frakørselstavle, opsat som portaltavle, ikke angives vejvisning til andre mål uden for motorvejen end fjernmål for ruten, som forlader motorvejen.

I 16, I 17 og I 18 Frakørselstavler for forbindelsesanlæg til anden motorvej

§ 319. I 16, I 17 og I 18 Frakørselstavler for forbindelsesanlæg til anden motorvej skal altid være suppleret med en tavle J 11 Anviste vognbaner ophængt til venstre for frakørselstavlen.

I 20 Motorvejskryds

§ 320. Der må ikke angives andre navne på I 20 end motorvejskrydsets navn.

J. Vognbane- og orienteringstavler på motorvej

§ 321. J 11-tavler for to motorvejsgrene må ikke være forskudt i forhold til hinanden i vejens længderetning.

J 12 Forvarsling af vognbaneforløb

§ 322. J 12-tavler skal udføres således, at den nederste del af pilene, der illustrerer vognbanerne begynder lodret.

J 13 Diagramorienteringstavle for motorveje

§ 323. J 13-tavler skal udføres således, at den nederste del af pilene, der illustrerer vognbanerne, begynder lodret.

K. Bekræftelses- og afstandstavler på motorveje

§ 324. K 12 Afstandstavle: For angivelse af vejvisningsmål på afstandstavler gælder følgende:

1) Har motorvejen flere rutenumre og flere fjernmål, skal alle rutenumre og fjernmål angives.

2) Der kan for en rute angives to efter hinanden følgende fjernmål.

3) Der kan angives flere fjernmål for en rute, der forlader motorvejen.

4) Der kan angives nærmeste større nærmål, beliggende i umiddelbar nærhed af motorvejen, såfremt det er trafikalt begrundet.

5) Intet mål, der er angivet på afstandstavle, må udelades på efterfølgende afstandstavler, før målet er nået.

6) Næste frakørsel eller motorvejskryds må ikke angives på afstandstavler.

Kapitel 11

Parkeringsvejvisning

§ 325. På offentlige veje og på private fællesveje må kun vejvises til parkering med E 33 Parkering eller F 33 Parkeringsvejvisere.

Stk. 2. Der må ikke vejvises til parkeringspladser, der ikke har offentlig adgang.

§ 326. Der må ikke angives tidsmæssige restriktioner på F 33 Parkeringsvejvisere.

§ 327. Der må ikke anvendes logo på parkeringsvejvisere, jf. færdselslovens § 99, stk. 2.

Parkeringssøgesystemer

§ 328. På vejvisningstavler i forbindelse med parkeringssøgesystemer kan parkeringspladsens navn angives med tekst.

§ 329. På variable vejvisningstavler til P-pladser skal det variable budskab angives som »Fri«, »Optaget«, »Lukket« eller som antallet af frie pladser. Budskabet skal anføres med lysende hvid tekst på sort baggrund.

Kapitel 12

Servicevejvisning på almindelige veje

Formål

§ 330. Servicevejvisning har til formål at vejvise til ikke-geografiske mål, som seværdigheder, overnatningssteder, virksomheder og lignende.

§ 331. Servicevejvisning omfatter almindelig servicevejvisning, særlig servicevejvisning og informationstavler.

Klage

§ 332. Kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende almindelig og særlig servicevejvisning på almindelige veje kan påklages til Vejdirektoratet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. lov om offentlige veje § 4, stk. 1, og lov om private fællesveje § 87, stk. 2, samt bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser § 6, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 4, stk. 3, i lov om offentlige veje, og § 87, stk. 4, i lov om private fællesveje.

Stk. 3. Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1, kan ikke indbringes for transportministeren, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser.

§ 333. Vejdirektoratets afgørelser som vejbestyrelse vedrørende forhold, der er omfattet af dette kapitel, kan påklages til Transportministeriet.

Almindelig servicevejvisning på almindelige veje

§ 334. Almindelig servicevejvisning skal være trafikalt begrundet.

§ 335. Servicetavler udføres med materialetype 3, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvor servicetavler anvendes på portaltavler anvendes materialetype 4.

Stk. 3. Sorte symboler udføres med materialetype 2.

Stk. 4. På tavler med blå eller grøn bund skal servicetavlerne udføres uden blå rand, og det hvide midterfelt inklusive symbol udføres i normalstørrelsen.

§ 336. Servicevejvisning skal udføres med servicesymboler frem for tekst, jf. dog §§ 346, 347 og 349.

§ 337. Fra motortrafikveje må der kun vejvises til servicemål, der er åbne hele året.

Terminalmål for almindelig servicevejvisning

§ 338. Ved vejvisning til containerhavne, færger og lufthavne skal anvendes servicesymbolerne M 9 Containerhavn, M 11 Færge og M 12 Lufthavn.

Stk. 2. Til containerhavne, bilfærgehavne og lufthavne kan vejvises fra nærmeste rutenummererede vej, eller som anført i Fjern- og nærmålskataloget, jf. cirkulære om rutenummerering af det danske vejnet og omlægning af hovedvejsnettet. Fjern- og nærmålskataloget findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 3. Til en bilfærgehavn vejvises med det geografiske navn på bilfærgens afgangsby uden M 11 Færge, indtil denne er nået.

Stk. 4. I bilfærgens afgangsby kan vejvises til bilfærgens destination.

Stk. 5. Vejvisning til færger, der alene betjener cyklende og gående skal ske med M 10 Færge for cyklende og gående.

§ 339. Til transportcentre kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej.

Stk. 2. M 15 Transportcenter skal suppleres med teksten »Transportcenter« og eventuelt geografisk navn.

Offentlige og private institutioner og virksomheder – almindelig servicevejvisning

§ 340. Når det er trafikalt begrundet, jf. § 334, kan der vejvises med tekst til følgende mål:

1) Almene institutioner og anlæg (hospitaler, skoler, sports-/idrætsanlæg og lignende).

2) Kulturelle institutioner (kulturhuse, forsamlingshuse, teatre og lignende).

3) Offentlige kontorer og servicefunktioner.

4) Industriområder.

5) Offentlige og private virksomheder.

Stk. 2. Der må kun vejvises med M 21 Førstehjælp til døgnåbne skadestuer, som kan yde førstehjælp.

§ 341. Når der vejvises til offentlige virksomheder, herunder institutioner, vejvises med hvid/blå vejviser.

Stk. 2. Vejvisning til industriområder skal ske med servicetavle M 57 Industriområde. Hvis industriområdet har et navn angives dette med hvid/blå vejvisere sammen med M 57.

Stk. 3. Når der vejvises til et servicemål beliggende indenfor tættere bebygget område, og servicemålet er af væsentlig interesse for ikke lokalkendte trafikanter, kan det ske fra nærmeste større vej.

Stk. 4. Når der vejvises til offentlige virksomheder og institutioner beliggende udenfor tættere bebygget område, og disse er af væsentlig interesse for ikke lokalkendte trafikanter, kan det ske fra nærmeste rutenummererede vej.

Stk. 5. Når der vejvises til større private virksomheder beliggende udenfor tættere bebygget område, kan det ske fra nærmeste rutenummererede vej.

Overnatningsmål ved almindelig servicevejvisning

§ 342. Der kan vejvises til hytter med dag til dag udlejning, campingplads, samt til vandrerhjem, hotel, kro eller motel.

Stk. 2. Til følgende mål vejvises med servicetavler eller med en række servicesymboler samlet i en hvid/blå rutevejviser eller tabelvejviser:

1) M 31 Campingplads.

2) M 32 Campingplads for autocampere.

3) M 33 Campinghytter.

4) M 41 Vandrerhjem.

5) M 42 Hotel.

§ 343. Servicetavle M 31 Campingplads, M 32 Campingplads for autocampere og M 33 Campinghytter må kun anvendes i forbindelse med campingpladser eller hytter, hvor det er dokumenteret, at de som minimum opfylder Naturstyrelsens »Campingreglement«.

Stk. 2. M 32 Campingplads for autocampere kan dog også anvendes i større byer som vejvisning til lokaliteter, hvor overnatning med autocampere er tilladt.

§ 344. Servicetavle M 41 Vandrerhjem må kun anvendes i forbindelse med vandrerhjem, hvor det er dokumenteret, at de som minimum opfylder de af Danhostel opstillede kvalitetskrav.

§ 345. Servicetavle M 42 Hotel må kun anvendes i forbindelse med hotel, kro eller motel, der opfylder bestemmelserne i lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv., og som har flere end 3 soverum med tilsammen flere end 8 sovepladser. Det skal være dokumenteret, at kravene i 1. pkt., er opfyldt.

§ 346. Inden for tættere bebygget område må navn på overnatningsmål kun anføres på vejvisere, hvis der er flere overnatningsmål af samme type i byen i umiddelbar nærhed af hinanden, og hvis vejbestyrelsen etablerer en sammenhængende vejvisning til overnatningsmål.

§ 347. Udenfor tættere bebygget område må overnatningsmålets navn kun anføres, hvor der i et vejkryds vejvises til samme type overnatningssted i flere retninger.

§ 348. Til overnatningsmål kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej.

Fritids- og turistmål ved almindelig servicevejvisning

§ 349. Servicevejvisning med tekst må kun ske til følgende mål:

1) Badesteder.

2) Større rekreative mål (naturområder, nationalparker, fritids- og turistanlæg og lign. ).

3) Betydende seværdigheder og turistattraktioner.

4) Kirker.

§ 350. Vejvisning til udendørs badesteder må kun ske med servicetavle M 35 Badested, mens vejvisning til indendørs badesteder kun må ske med servicetavle M 35 Badested med tagsymbol.

§ 351. Når der vejvises til badesteder beliggende indenfor tættere bebygget område, kan der vejvises ved indkørslen til badestedet eller ved nærmeste større vej.

Stk. 2. Når der vejvises til badesteder beliggende udenfor tættere bebygget område, kan der vejvises fra nærmeste større vej angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kort i målestok 1:200.000. Kortet findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

§ 352. Når der vejvises til kirker beliggende indenfor tættere bebygget område, kan der vejvises fra nærmeste større vej.

Stk. 2. Når der vejvises til kirker beliggende udenfor tættere bebygget område, kan der vejvises fra nærmeste større vej angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kort i målestok 1:200.000. Kortet findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

§ 353. Servicetavle M 36 Golfbane må kun anvendes i forbindelse med golfbaner, som er åbne hver dag i sæsonen, for både medlemmer og ikke medlemmer.

Stk. 2. Til golfbane og fiskesø kan der vejvises fra nærmeste større vej, angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kort i målestok 1:200.000. Kortet findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

§ 354. Servicetavle M 37 Fiskesø (Put and Take) må kun anvendes, hvor der er mulighed for at fiske uden offentligt fisketegn.

Stk. 2. Ejeren af fiskesøen skal over for vejbestyrelsen dokumentere, at fiskesøen som minimum opfylder følgende kvalitetskrav:

1) Fiskesøen skal være godkendt i henhold til gældende lovgivning.

2) Søen skal være mindst 2.000 m2 stor med en dybde på mindst 1,5 m.

3) Der skal udsættes mindst 1,5 kg fisk pr. solgt 8 timers kort/dagkort.

4) Der skal være renseplads med rindende vand og opsamling af affald i lukket container.

5) Der skal være affaldsstativer.

6) Der skal være adgang til toilet.

7) Der skal være adgangsvej med jævn belægning, som uden besvær kan benyttes i hele åbningstiden.

8) Der skal være tilstrækkelige parkeringsforhold.

9) Der skal være opsat en vejrbestandig informationstavle, som på dansk, engelsk og tysk oplyser om åbningstider (hvilke måneder, hvilke ugedage og hvilke tidspunkter på dagen) samt om udsatte fiskearter og pris for køb af fiskekort (dag- og timekort).

10) Der skal være en telefon med tydeligt opslag om nummer på opsyn og nødhjælpsnummer ved søer, som ikke betjenes personligt i hele åbningstiden. Opsyn skal i disse tilfælde kunne kontaktes telefonisk i hele åbningstiden.

§ 355. Servicesymbol M 52,1 Lokal seværdighed må kun anvendes i forbindelse med seværdigheder og attraktioner af høj kvalitet og stor offentlig interesse, jf. stk. 2.

Stk. 2. Afmærkning jf. stk. 1, forudsætter, at det over for vejbestyrelsen eller vejmyndigheden er dokumenteret, at seværdigheden eller attraktionen som minimum opfylder følgende kvalitetskrav:

1) Den skal have interesse for en bred målgruppe. Dette skal dokumenteres ved oplysning om besøgstal eller materiale, der beskriver seværdighedens eller attraktionens oplevelsesværdi for både den danske befolkning og for udenlandske turister.

2) Den skal mindst være åben for publikum 5 timer om dagen, 5 dage om ugen i perioden 1. maj til 30. september.

3) Der skal i umiddelbar tilknytning til den være opsat en informationstavle, hvor det på dansk, engelsk og tysk oplyses, i hvilke måneder, dage og timer publikum har adgang til den. Det gælder dog ikke naturområder, fortidsminder og lignende med ubegrænset adgang. Informationstavlen skal endvidere indeholde en beskrivelse af seværdighedens eller attraktionens art og karakter. For entrébetingede seværdigheder eller attraktioner skal der endvidere oplyses om aktuelle priser.

4) Den skal fremstå velplejet og velholdt.

5) Der skal være en adgangsvej med jævn belægning til den.

§ 356. Servicesymbol M 52,2 National seværdighed må kun anvendes til seværdigheder og attraktioner, som har en særlig kulturhistorisk, naturmæssig eller oplevelsesmæssig værdi på nationalt eller internationalt niveau.

Stk. 2. Servicevejvisning med M 52,2 National seværdighed må kun ske med Vejdirektoratets godkendelse efter indstilling fra Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og VisitDenmark.

Stk. 3. Seværdigheden eller attraktionen skal opfylde følgende kvalitetskrav:

1) Den skal have en helt særlig kvalitet og oplevelsesværdi, der gør, at den kan karakteriseres som »betydningsfuld seværdighed af national interesse«.

2) Dens kerneoplevelse og værdi skal være permanent og ikke betinget af særarrangementer eller andre aktiviteter af midlertidig karakter.

3) Den skal mindst være åben 5 timer om dagen, 5 dage om ugen.

4) Der skal i umiddelbar tilknytning til den være opsat en informationstavle, hvor det på dansk, engelsk og tysk oplyses, i hvilke måneder, dage og timer publikum har adgang til den. Det gælder dog ikke naturområder, fortidsminder og lignende med ubegrænset adgang. Informationstavlen skal endvidere indeholde en beskrivelse af seværdighedens art og karakter. For entrébetingede seværdigheder eller attraktioner, skal der endvidere oplyses om aktuelle priser.

5) Den skal fremstå velplejet og velholdt.

6) Der skal være en adgangsvej med jævn belægning til den.

7) Der skal være tilstrækkelige parkeringsforhold i dens nærhed.

§ 357. Servicevejvisning med M 53 UNESCO verdensarvsmonument må kun anvendes med Vejdirektoratets godkendelse efter indstilling fra Kulturstyrelsen.

§ 358. Servicesymbol M 54 Nationalpark må kun anvendes til nationalparker, der er udpeget i henhold til gældende lov om nationalparker.

§ 359. Når der vejvises med M 52,1 til lokale seværdigheder beliggende indenfor tættere bebygget område, kan der vejvises fra indkørslen til seværdigheden.

Stk. 2. Når der vejvises med M 52,1 til lokale seværdigheder, andre seværdigheder, turistattraktioner og større rekreative mål beliggende udenfor tættere bebygget område, kan der vejvises fra nærmeste større vej, angivet på Kort- og Matrikelstyrelsens kort i målstok 1:200.000. Kortet findes på Vejdirektoratets hjemmeside

Stk. 3. Når der vejvises med M 52,2 og M 53 beliggende indenfor tættere bebygget område, kan der vejvises fra nærmeste ringvej eller større overordnede vej.

Stk. 4. Når der vejvises med M 52,2 og M 53 beliggende udenfor tættere bebygget område, kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej.

§ 360. Når der vejvises med M 54 til nationalparker, kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej eller som angivet i Fjern- og nærmålskataloget, jf. cirkulære om rutenummerering af det danske vejnet og omlægning af hovedvejsnettet. Fjern- og nærmålskataloget findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Andre mål ved almindelig servicevejvisning

§ 361. Til følgende mål må kun vejvises med servicetavler eller med en eller flere mindre servicetavler samlet i en hvid/blå rutevejviser eller tabelvejviser:

1) Posthus.

2) Telefon.

3) Bilværksted og lignende.

4) Tankanlæg.

5) Rasteplads.

6) Restaurant.

7) Cafeteria.

8) WC.

9) Tømningsplads for kemiske toiletter.

10) Turistinformation.

§ 362. Til posthus, herunder postbutikker med samme funktion som posthus, kan vejvises med servicetavle M 17.

Stk. 2. Til posthus, herunder postbutikker, kan der vejvises fra nærmeste større vej.

§ 363. Servicetavle M 23 Værksted må kun anvendes i områder, hvor værksteder er sjældne, og kun i forbindelse med værksteder, der er vanskelige at observere fra den vej, som tavlen opsættes ved.

§ 364. Servicetavle M 24 Tankanlæg må kun anvendes, hvis:

1) der findes tanke med brændstof til alle almindeligt forekommende motorkøretøjstyper,

2) der kan købes brændstof hele døgnet, og

3) tankanlægget ikke er umiddelbart synligt fra den vej, som tavlen opsættes ved.

Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, nr. 3, kan dog fraviges, hvor tankanlægget er placeret således, at trafikanterne ser tankanlægget så sent, at de kan forventes at reagere til fare for de øvrige trafikanter.

Stk. 3. Til tankanlæg eller værksted beliggende uden for tættere bebygget område kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej, hvis tankanlægget eller værkstedet er beliggende inden for 1 km fra den rutenummererede vej.

§ 365. Vejvisning til rasteplads forsynet med borde og siddepladser, må kun ske med servicetavle M 34 Rasteplads.

Stk. 2. Andre vige- og parkeringspladser skal afmærkes med E 33 Parkering.

Stk. 3. Til rasteplads, beliggende ved en sidevej tæt på en overordnet vej, kan der vejvises fra den overordnede vej.

§ 366. Servicetavle M 43 Restaurant må kun anvendes i forbindelse med restauranter, hvor der dagligt er indendørs servering af mindst 2 hovedmåltider.

§ 367. Servicetavle M 45 Cafeteria anvendes til at angive, at der er servering af enklere måltider fx kaffe, te og smørrebrød.

Stk. 2. Der skal være mulighed for at nyde måltidet indendørs og for at sidde ned og sætte tallerken, glas eller lignende fra sig.

Stk. 3. Tavlen må ikke anvendes, hvis der i forvejen er afmærket med servicetavle M 43 Restaurant.

§ 368. Til spisesteder beliggende uden for tættere bebygget område kan der vejvises med M 43 og M 45 fra nærmeste større vej, anført på Kort- og Matrikelstyrelsens kort i målestok 1:200.000. Kortet findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

§ 369. Servicetavle M 46 WC må kun anvendes til at angive toilet eller tørkloset.

Stk. 2. Hvis toilettet er indrettet for handicappede, skal tavlen forsynes med handicapsymbol.

§ 370. Servicetavle M 47 Tømning af kemisk toilet må kun anvendes på rastepladser, hvor der er tømningsmuligheder for kemiske toiletter gennem en brønd på pladsen.

§ 371. Vejvisning med M 46 WC og M 47 Tømning af kemisk toilet kan ske ved indkørslen til rastepladsen.

§ 372. Servicetavle M 61 Informationstavle skal anvendes til at angive, at der på parkeringspladser, rastepladser eller lignende findes informationstavle eller anden tilsvarende information.

Stk. 2. Servicetavle M 61 skal opsættes ved indkørslen til rastepladsen.

§ 373. Servicetavle M 61 med tagsymbol må kun anvendes efter samråd med Dansk Turismefremmes Autorisationsordning. Såfremt der ydes landsdækkende turistinformation og -service, kan der anføres teksten ”Bureau” på en undertavle.

Stk. 2. Når M 61 anvendes til at angive indendørs bemandet information kan den opsættes ved nærmeste større vej, hvor vejbestyrelsen finder det påkrævet.

Informationstavler ved almindelig servicevejvising

§ 374. På informationstavler skal der være en tydelig markering af, hvor trafikanten befinder sig.

Stk. 2. Informationstavlers information må ikke være i modstrid med opstillet vejvisning.

Stk. 3. På informationstavler skal rutenummererede veje forsynes med rutenumre.

Stk. 4. På informationstavler må der kun anvendes godkendte servicetavler (symboler).

Særlig servicevejvisning på almindelige veje

Fælles bestemmelser for særlig servicevejvisning

§ 375. Særlig servicevejvisning skal ikke være trafikalt begrundet.

§ 376. Særlig servicevejvisning kan kun opsættes på almindelige veje, der også er offentlige veje.

Etablering af særlig servicevejvisning

§ 377. Der kan kun etableres særlig servicevejvisning til virksomheder, der ligger i landzone eller uden for tættere bebygget område, afmærket med E 55 Tættere bebygget område.

Stk. 2. Der kan dog vejvises med symbol for dagligvareforretninger ved indkørslen til landsbyer med indbyggertal under 1.000 indbyggere.

Stk. 3. Der kan ikke opsættes særlig servicevejvisning i byzone, medmindre den eneste eller nærmeste vej frem til virksomheden er via et kryds i byzonen.

§ 378. Der kan vejvises fra nærmeste større vej, hvor alle trafikanter har adgang, jf. Kort- og Matrikelstyrelsens kort i målestok 1:200.000. Kortet findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 2. Der kan ikke vejvises fra motortrafikveje.

§ 379. Særlig servicevejvisning må ikke opsættes i større komplicerede vejkryds, som har svingbane og en forstærket vejvisning med tabelvejvisere.

Stk. 2. Særlig servicevejvisning må ikke forvarsles.

Anvendelse af særlig servicevejvisning

§ 380. Der må kun vejvises med pilvejviser F 30 eller med servicetavlerne M 100,1 eller M 100,2.

§ 381. Der må ikke anvendes andre symboler end dem, der er godkendt til særlig servicevejvisning af Vejdirektoratet.

Stk. 2. Hvis der findes et symbol, der er godkendt til særlig servicevejvisning, skal dette anvendes uden supplerende tekst.

Stk. 3. Symboler, der anvendes til almindelig servicevejvisning, kan ikke anvendes til særlig servicevejvisning.

Stk. 4. Hvor symboler ikke kan anvendes, anføres i stedet tekst for virksomhedens type. Der må ikke anvendes virksomhedsnavn eller logo.

§ 382. Tekststørrelsen på pilvejvisere udføres en versalhøjde mindre end den øvrige vejvisning på vejvisningsstedet.

Stk. 2. Er der ingen eksisterende vejvisning i krydset, udføres tekststørrelsen en versalhøjde mindre end den, der er gældende for servicevejvisning i øvrigt.

§ 383. På pilvejviseren angives afstand i hele kilometer fra vejvisningsstedet til målet.

§ 384. Når der vejvises til virksomheder i det åbne land, må der maksimalt være vejvist til fire vejvisningsmål i et vejkryds.

Nedtagning af særlig servicevejvisning

§ 385. Vejbestyrelsen kan nedtage den særlige servicevisning af trafikale grunde, herunder hvor det nødvendigt efter § 384, eller hvis tavlen er nedslidt eller ødelagt.

Stk. 2. Nedtagning af trafikale grunde skal meddeles til den pågældende virksomhed mindst 4 uger før nedtagningen.

Stk. 3. Ved nedtagning, der ikke er led i en udskiftning, skal virksomheden tilbydes mulighed for at afhente det nedtagne materiel.

Stk. 4. Vejbestyrelsen har pligt til at opbevare det nedtagne materiel i mindst en måned efter, at det er nedtaget.

Betaling for administration, etablering og drift af særlig servicevejvisning

§ 386. Vejbestyrelsen kan opkræve betaling for administration, etablering og drift af vejvisning til virksomheder.

Stk. 2. Betalingen, som vejbestyrelsen opkræver efter §§ 386-391, må ikke overstige omkostningerne ved ordningen for særlig servicevejvisning.

Stk. 3. Vejbestyrelsen skal kunne dokumentere omkostningerne, som opkræves efter §§ 386-391.

Omkostninger ved ansøgning

§ 387. Vejbestyrelsen kan opkræve betaling for administration i forbindelse med ansøgning om særlig servicevejvisning.

Stk. 2. Administration, jf. stk. 1, omfatter blandt andet registrering af ansøgning, indhentelse af oplysninger, vurdering af ansøgning, herunder vurdering af vej- og trafikforhold samt koordinering med andre vejbestyrelser.

Stk. 3. Betalingen kan opkræves ved ansøgningen, og beløbet kan fastsættes som et gennemsnit af vejbestyrelsens udgifter til administration i forbindelse med ansøgninger om særlig servicevejvisning.

Stk. 4. Betalingen refunderes ikke, selv om vejmyndigheden ikke godkender ansøgningen om særlig servicevejvisning.

Omkostninger ved etablering

§ 388. Vejbestyrelsen kan kræve, at de virksomheder, der får tilladelse til opsætning af særlig servicevejvisning, skal betale samtlige omkostninger forbundet med etablering, herunder administration ved indkøb, materialeomkostninger, transportomkostninger samt opsætning mv.

Stk. 2. Vejbestyrelsen kan kræve beløbet betalt før etablering af vejvisningen bliver påbegyndt.

Omkostninger ved nedtagning

§ 389. Vejbestyrelsen kan opkræve betaling for samtlige omkostninger forbundet med nedtagning og bortskaffelse af det nedtagne materiel.

Stk. 2. Vejbestyrelsen kan kræve beløbet betalt før etablering og samtidig med betalingen i henhold til § 388.

Omkostninger til drift og vedligeholdelse

§ 390. Vejbestyrelsen kan opkræve betaling for samtlige omkostninger ved drift og vedligeholdelse af tavlen.

Stk. 2. Drift og vedligeholdelse omfatter græsslåning, afvaskning af tavlen samt administration i forbindelse med opkrævning af betalingen. Opkrævningen skal ske periodisk, fx én gang årlig, og beløbet kan fastsættes som et gennemsnit af vejbestyrelsens drifts- og vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med den særlige servicevejvisning.

§ 391. Hvis tavlen beskadiges eller nedslides, kan vejbestyrelsen opkræve betaling for samtlige omkostninger i forbindelse med reparation eller udskiftning af tavlen.

Stk. 2. Vejbestyrelsen skal forinden reparation eller udskiftning af tavlen igangsættes, underrette tavleejeren om den forestående reparation eller udskiftning og spørge tavleejeren, om han ønsker vejvisningen opretholdt.

Renter og rykkergebyr

§ 392. Hvis betalingen for ydelserne i §§ 386-391 ikke erlægges rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med renteloven.

Stk. 2. Vejbestyrelsen kan kræve rykkergebyr for erindringsskrivelserne, jf. reglerne i renteloven, jf. lov om offentlige veje § 6 a, stk. 1.

Stk. 3. Hvis betalingen stadig ikke erlægges efter mindst 2 erindringsskrivelser, kan vejbestyrelsen uden yderligere varsel fratage virksomheden retten til særlig servicevejvisning og nedtage tavlen.

Betaling for godkendelse af symboler

§ 393. Vejdirektoratet kan opkræve betaling for samtlige omkostninger ved udvikling og godkendelse af nye symboler, jf. § 381.

Kapitel 13

Servicevejvisning på motorveje

Servicevejvisningsmål

§ 394. Der må kun vejvises til serviceanlæg (fx overnatningsmål, restauranter, tankanlæg, parkerings- og rastepladser), der ligger på motorvejens sideanlæg.

Stk. 2. Der kan dog vejvises til særligt egnede overnatningsmål, der ligger nær motorvejen, jf. §§ 398-401.

§ 395. Der kan vejvises til terminaler, transportcentre og døgnåbne skadestuer, jf. §§ 396 og 402-404.

I, J og K Servicevejvisningstavler

§ 396. På tavlerne I Vejvisning og Stedsangivelse på motorveje, J Vognbane- og orienteringstavler på motorveje og K Bekræftelses- og afstandstavler på motorveje må der kun anvendes følgende M Servicetavler, der angiver terminaler og døgnåbne skadestuer:

1) M 9 Containerhavn.

2) M 11 Færge.

3) M 12 Lufthavn.

4) M 13 Jernbanestation.

5) M 14 Busterminal.

6) M 16 Parker og rejs.

7) M 21 Førstehjælp.

Stk. 2. Der må kun vejvises til døgnåbne skadestuer, som kan yde nødhjælp.

Vejvisning på motorveje til rastepladser

§ 397. Servicetavle M 61 Informationstavle skal anvendes til at angive, at der på rastepladsen findes informationstavle for land eller by.

Stk. 2. Servicetavle M 61 med tagsymbol må kun anvendes efter samråd med Dansk Turismefremmes Autorisationsordning.

Stk. 3. Tavlerne må ikke opsættes som portaltavler.

Vejvisning på motorveje til overnatningsmål

§ 398. Der kan alene vejvises til særligt egnede overnatningsmål, der

1) ligger nærmere end 1,5 km fra motorvejen,

2) har åbent hele året og

3) kan tilbyde overnatning for individuelle rejsende, eller der kan anvise tilsvarende overnatning.

Stk. 2. Der må kun vejvises, hvis der tillige er en tilkørsel til motorvejen for trafik i den oprindelige færdselsretning.

Stk. 3. Der vejvises på selvstændige servicetavler.

Stk. 4. Der må ikke anvendes tekst i forbindelse med vejvisning til overnatningsmål.

§ 399. Tavle M 31 Campingplads må kun anvendes i forbindelse med campingpladser, hvor det er dokumenteret, at den

1) opfylder Naturstyrelsens »Campingreglement«,

2) har mindst 100 campingenheder og

3) kan modtage gæster indtil kl. 18.00.

§ 400. Tavle M 41 Vandrerhjem må kun anvendes i forbindelse med særligt egnede vandrerhjem, hvor det er dokumenteret, at det

1) opfylder de af Danhostel opstillede kvalitetskrav,

2) har mindst 40 senge,

3) giver de overnattende mulighed for at tilberede eller købe morgenmad,

4) har mindst 20 parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til vandrerhjemmet og

5) kan modtage gæster indtil kl. 18.00.

§ 401. Tavle M 42 Hotel må kun anvendes i forbindelse med særligt egnet hotel, motel eller kro, hvor det er dokumenteret, at det/den

1) opfylder bestemmelserne i lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv.,

2) er døgnåben hele året,

3) har mindst 40 senge og

4) har mindst 20 parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til hotellet, motellet eller kroen.

Vejvisning på motorveje til transportcentre

§ 402. Der kan alene vejvises til transportcentre,

1) der ligger nærmere end 5 km fra motorvejen,

2) hvor adgangsvejen er egnet til alle godkendte køretøjer,

3) hvortil der er adgang hele døgnet for alle godstransporterende køretøjstyper, der må køre på motorvej, og

4) hvor der tillige er en tilkørsel til motorvejen for trafik i den oprindelige færdselsretning.

Stk. 2. Transportcentret skal endvidere

1) have karakter af et sted eller anlæg, hvor der foretages godshåndtering,

2) kunne håndtere gods og køretøjer til eller fra mere end én virksomhed og

3) være åben for andre virksomheder og deres gods.

§ 403. Der vejvises med servicetavle M 15 Transportcenter og teksten »Transportcenter«. Geografisk navn for transportcentrets beliggenhed kan angives.

§ 404. Fra transportcentret skal der vejvises tilbage til motorvejen.

Kapitel 14

Vejvisning for bevægelseshandicappede

Vejvisningsmål

§ 405. Der må kun vejvises for handicappede til bygninger og andre anlæg, der er tilgængelige for handicappede.

Stk. 2. Offentlige færdselsarealer, der er udformet i overensstemmelse med funktionskravene i vejreglen »Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed«, afsnit 4, anses som tilgængelige for handicappede. Håndbogen findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 3. Bygninger, der er udformet i overensstemmelse med alment anerkendte funktionskrav som DS 3028:2001 »Tilgængelighed for alle« (Dansk Standard), eller tilsvarende standard anses som tilgængelige for handicappede.

Vejvisning til parkeringspladser med handicapparkering

§ 406. Vejvisning til parkeringspladser med handicapparkering skal ske ved brug af E 33,1 og E 23 Vejledning for invalide, forsynet med undertavle UD 1.

Stk. 2. Tavlerne E 33 og E 23 skal være 30 x 30 cm eller 50 x 50 cm.

Stk. 3. På tavlen skal pil og køreretning for kørestol vende samme vej.

Stk. 4. Der må kun vejvises til parkeringspladser, hvor der er handicapparkeringspladser, der opfylder kravene i § 188, stk. 2.

Kørestolsrute vejvisning

§ 407. Vejvisning for kørestolsbrugere skal ske ved brug af tavle E 23 Vejledning for invalide.

Stk. 2. På tavlen skal pil UD 1 og køreretning for kørestol vende samme vej.

Stk. 3. Undertavler skal have samme bredde som øvrige tavler.

Servicevejvisning til handicaptoiletter

§ 408. Der må kun vejvises til handicaptoiletter med M 46 WC, hvis:

1) adgangen til toilettet er udformet i overensstemmelse med funktionskravene i vejreglen »Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed«, afsnit 4, og

2) toilettet er udformet i overensstemmelse med funktionskravene i »Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed«, afsnit 4.11. Håndbogen findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Vejvisning for synshandicappede

Informationstavler/-standere og anden information

§ 409. Informationstavler skal være tilgængelige. Der må ikke være beplantning eller lignende foran.

§ 410. Taktile informationstavler skal placeres i 45 graders vinkel i forhold til vandret.

Stk. 2. Taktile informationstavler skal placeres ca. 1,25 m over gangarealet, målt midt på tavlen.

Stk. 3. Andre informationstavler for handicappede skal placeres 1,25 – 1,60 m over gangarealet.

Kapitel 15

Vejvisning for cykel, ride og vandreruter

§ 411. Når servicevejvisning alene henvender sig til cyklister, ridende eller vandrere, skal stipilvejviser F 21,2 Stipilvejviser anvendes med mindre servicetavler og/eller servicemålets navn.

Stk. 2. Mindre servicetavler kan indsættes på stivejvisere.

Ruter og ruteidentifikation

§ 412. Ruteafmærkningen foretages med stirutetavler eller stipilvejvisere for cyklister, ridende og vandrere. Endvidere kan for cyklister anvendes stitabelvejvisere og stidiagramtavler.

Stk. 2. Der skal anvendes samme identifikation på alle vejvisningstavler, der vedrører én rute. Identifikationen består alene af hvidt cykel-, ride- eller vandrersymbol eller en kombination heraf, på blå baggrund samt rutens nummer, navn eller logo. Nummer og logo sættes i hvid ramme.

Stk. 3. Afmærkning af en rute med logo, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektoratet. Logoet skal være hvidt, jf. dog § 413.

Stk. 4. Anføres mere end ét rutenummer på stirutetavlen, skal rutenumrene placeres over hinanden med laveste nummer øverst.

Europæiske cykel- og vandreruter

§ 413. Europæiske cykel- og vandreruter kan med Vejdirektoratets godkendelse afmærkes med logo i farver, anbragt på undertavler.

Nationale cykelruter

§ 414. Nationale cykelruter udpeges, planlægges og ændres af de kommuner, som de forløber i.

Stk. 2. Såfremt ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet.

Stk. 3. Etablering af nye ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende ruter skal indberettes til Vejdirektoratet, der lejlighedsvis ajourfører kort over ruterne.

§ 415. En cykelrute kan udpeges som national cykelrute, når

1) ruten er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km lang,

2) der foreligger en indstilling fra Samarbejdsudvalget vedrørende Turistvejvisning herom,

3) ruten er uden blinde ender, sløjfer og forgreninger, og

4) ruten er tydeligt afmærket – også i byer og ved færgehavne.

§ 416. Nord-sydgående ruter skal afmærkes med ulige numre, øst-vestgående med lige numre.

Regionale cykelruter

§ 417. Regionale cykelruter udpeges, planlægges, koordineres og ændres i samarbejde mellem de kommuner, som de forløber i.

Stk. 2. Såfremt ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet.

Stk. 3. Etablering af nye ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende ruter skal indberettes til Vejdirektoratet, der lejlighedsvis ajourfører kort over ruterne.

§ 418. Rutenummeret kan suppleres med rutens navn i hvid tekst på den blå baggrund under nummeret.

Stk. 2. Inden for en kommune må der ikke forekomme mere end én regional rute med samme rutenummer.

Stk. 3. Ruter, som krydser kommunegrænser, skal have samme nummer i alle kommunerne.

Stk. 4. Rutenummeret må ikke være sammenfaldende med en nærliggende vejs rutenummer, hvis det er muligt for bilister at se begge rutenumre.

Lokale cykelruter

§ 419. Rutenummeret kan suppleres med eller erstattes af rutens navn i hvid tekst på den blå baggrund eller erstattes af et hvidt logo placeret på samme måde som nummeret i rammen.

Stk. 2. Logoet må ikke kunne forveksles med logoer for andre ruter.

Stk. 3. Afmærkning af en rute med logo, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektoratet.

Afsnit IV

Ikrafttræden

§ 420. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2012.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser og cirkulæreskrivelse ophæves:

1) Bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning.

2) Bekendtgørelse nr. 243 af 10. april 2008 om servicevejning på almindelige veje.

3) Bekendtgørelse nr. 245 af 10. april 2008 om parkeringsvejvisning.

4) Bekendtgørelse nr. 380 af 27. maj 2008 om vejvisning på motorveje.

5) Bekendtgørelse nr. 382 af 27. maj 2008 om vejvisning på almindelige veje.

6) Bekendtgørelse nr. 383 af 27. maj 2008 om vejvisning for handicappede.

7) Bekendtgørelse nr. 841 af 8. september 2009 om vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter.

8) Cirkulæreskrivelse af 22. februar 2000 om anvendelse af elektronisk fartviser.

Stk. 3. Indtil den 1. august 2022 kan A 36, N 45 og E 69 bruges i overensstemmelse med hvad, der fremgår af bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning.

Stk. 4. Indtil den 1. august 2022 kan E 55 og E 56 være placeret i overensstemmelse med hvad, der fremgår af bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning.

Stk. 5. Indtil den 1. august 2022 kan variable teksttavler bruges med lysende gul tekst.

Stk. 6. Indtil den 1. august 2022 må linjer på stier være retroreflekterende.

Vejdirektoratet , den 4. juli 2012

Per Jacobsen

/ Birgitte Henriksen


Bilag 1

Vejtavlers lystekniske egenskaber

0. Introduktion

Dette bilag indeholder de definitioner, der specielt benyttes ved specifikation af vejtavlers lystekniske egenskaber, og det angiver målemetoder.

Vejtavler og vejtavlefolier, som er CE mærkede som retroreflekterende af klasse RA1 eller RA2 i henhold til DS/EN 12899-1: 2008 accepteres som materialetyper henholdsvis 3 eller 4 uden yderligere test.

Mikroprismatiske vejtavlefolier som er CE mærkede i henhold til en ETA, der viser overensstemmelse med specifikationerne for materialetyper 3, 4 eller 5 på baggrund af test, som er i overensstemmelse med de nedenfor angive målemetoder, accepteres uden yderligere test.

Materialetype 2 er diffust reflekterende (ofte kaldet ureflekterende).

1. Koefficient for retrorefleksion, materialetyper 3, 4 og 5

En tavleoverflades retrorefleksion beskrives ved koefficienten for retrorefleksion som defineret i CIE publikation nr. 54 (1982) »Retroreflection-definition and measurement«.

Tavlematerialets koefficient for retrorefleksion skal mindst opfylde de i tabellerne 1, 2 og 3 angivne værdier, når målingen foretages som specificeret i dette bilag.

Observationsvinkel α
Indfaldsvinkel β
Hvid
Gul
Rød
Grøn
Blå
Brun
0,33°
43
30
8,6
6,0
2,6
1,3
 
15°
30°
42
38
29
26
8,4
7,5
5,8
5,2
2,5
2,2
1,2
1,1
0,5°
25
17
4,9
3,4
1,4
0,7
 
15°
30°
24
21
16
14
4,7
4,2
3,3
2,9
1,4
1,2
0,7
0,6
1,0°
9,3
6,5
1,8
1,3
0,5
0,2
 
15°
30°
9,0
8,1
6,3
5,6
1,8
1,6
1,2
1,1
0,5
0,4
0,2
0,2
1,5°
5,4
3,7
1,0
0,7
0,3
0,1
 
15°
30°
5,2
4,7
3,6
3,3
1,0
0,9
0,7
0,6
0,3
0,2
0,1
0,1
2,0°
4,2
2,9
0,8
0,5
0,2
0,1
 
15°
30°
4,1
3,6
2,8
2,5
0,8
0,7
0,5
0,5
0,2
0,2
0,1
0,1
 
40°
3,21)
2,21)
0,61)
0,41)
0,21)
0,11)
1) Disse krav kan gøres gældende for tavler, som nødvendigvis må placeres så de skal læses på kort afstand under en stor vinkel. Dette kan for eksempel være tilfældet for pilvejvisere ved rundkørsler.

Tabel 1 . Minimumsværdier for koefficienten for retrorefleksion i (cd/lx)/m2 for tavlemateriale type 3

               
Observationsvinkel α
Indfaldsvinkel β
Hvid
Gul
Rød
Grøn
Blå
Brun
0,33°
72
50
14
10
4,3
2,1
 
15°
30°
70
63
49
44
14
12
9,8
8,8
4,2
3,7
2,1
1,8
0,5°
40
28
8,1
5,7
2,4
1,2
 
15°
30°
39
35
27
24
7,9
7,7
5,5
4,9
2,3
2,1
1,1
1,0
1,0°
15
10
3,1
2,1
0,9
0,4
 
15°
30°
15
13
10
9,4
3,0
2,7
2,1
1,8
0,9
0,8
0,4
0,4
1,5°
9,0
6,3
1,8
1,2
0,5
0,2
 
15°
30°
8,6
7,8
6,0
5,4
1,7
1,5
1,2
1,0
0,5
0,4
0,2
0,2

Tabel 2. Minimumsværdier for koefficienten for retrorefleksion i (cd/lx)/m2 for tavlemateriale type 4

               
Observationsvinkel α
Indfaldsvinkel β
Hvid
Gul
Rød
Grøn
Blå
Brun
0,2°
359
250
71
50
21
10
 
15°
348
243
69
48
20
10
0,33°
144
101
28
20
8,6
4,3
 
15°
140
98
28
19
8,4
4,2
0,5°
82
57
16
11
4,9
2,4
 
15°
79
55
15
11
4,7
2,3
1,0°
31
21
6,2
4,3
1,8
0,9
 
15°
18
21
6,0
4,2
1,8
0,9

Tabel 3. Minimumsværdier for koefficienten for retrorefleksion i (cd/lx)/m2 for tavlemateriale type 5

For silketrykte dele af tavlen skal koefficienten for retrorefleksion være mindst 70 % af de i tabellerne 1, 2 og 3 angivne værdier.

Vedrørende de øvrige lystekniske definitioner henvises til DS 704 »Belysning – definitioner«.

Koefficient for retrorefleksion R' bestemmes som forholdet mellem lysstyrken I af det fra 1 m2 af prøven tilbagekastede lys i observationsretningen og belysningsstyrken E vinkelret på det indfaldende lys på prøvens plads:

R' = I/E (cd/lx)/m2

Som lyskilde til at belyse prøven anvendes standard lystype A, som repræsenterer en autolampe og har en korreleret farvetemperatur på 2856 K. Den spektrale effektfordeling er angivet i ISO/CIE 10526:1991 »Colorimetric illuminants«.

De aktive dele af såvel lyskilde som fotometer skal udgøre en vinkel på 5 ± 0,5 bueminutter set fra prøvens sted.

Måling foretages på ren, tør overflade.

Målegeometrien fastlægges ved fire vinkler α, β1, β2 og ε som tillige er defineret i ovennævnte CIE publikation nr. 54. De fire vinkler indstilles, som vist i figur 1.

Vinklen α måles mellem belysnings- og måleretning og kaldes observationsvinkel.

Vinklerne β1, β2 indstilles ved drejning af prøven i et goniometer med to akser og bestemmer tilsammen lysets indfaldsvinkel β på prøven (måles fra prøvens normal til belysningsretningen). Vinklerne opfattes derfor som indfaldsvinklens to komponenter.

Vinklen α beskriver en rotation af prøven omkring dens normal ved montering i goniometeret og kaldes rotationsvinklen.

I en praktisk køresituation afhænger observationsvinklen a især af afstanden til vejtavlen. For en personbil svarer værdier i området 0,2° til 2° til afstande fra ca. 200 m ned til ca. 30 m.

Indfaldsvinklen β afhænger af flere forhold, herunder vejtavlens placering og evt. hældning eller drejning, vejens forløb samt afstanden til tavlen. Ved fornuftigt placerede vejtavler forekommer der sjældent værdier over 15° på lang afstand og 30° på kort afstand.

Fordelingen af indfaldsvinklen på komponenterne β1, β2 afhænger bl.a. af vejtavlens placering i vejrummet. Figur 2 viser nogle situationer (a), (b), (c), (d), (e), (f) og (g) for vejtavler placeret ved en lige vej, hvor værdierne af β1, β2 fremgår af tabel 5. Ved lang afstand kan alle situationerne forekomme, mens situationerne (c), (d) og (e) normalt ikke forekommer på kort afstand (under kørsel ophører læsning af højt placerede tavler inden man når ind på kort afstand). Situationerne (c), (d) og (e) kan dog forekomme også på kort afstand, hvis vejtavlen monteres i en hældet eller drejet position.

Værdien af rotationsvinklen e er forskellig for de to forlygter og angiver hældningen af det plan, der omfatter lygte, øje og vejtavle. Værdier fra ca. -45° til 45° er typiske og endnu større værdier forekommer hvis vejtavlen monteres i en drejet position.

Tavlematerialer til retroreflekterende tavleoverflader opnår retrorefleksion ved brug af glasperler eller mikroprismer. Alle disse materialer viser variation af koefficienten for retrorefleksion med observationsvinklen a og indfaldsvinklen β.

Perlebaserede tavlematerialer kan i almindelighed opfattes som »ikke-rotationsfølsomme« i den forstand at koefficienten for retrorefleksion ikke afhænger væsentligt af, hvorledes indfaldsvinklen β indstilles ved hjælp af dens komponenter, og heller ikke af eventuel rotation af prøven.

Mikroprismatiske tavlematerialer er derimod »rotationsfølsomme« i ovennævnte forstand, idet koefficienten for retrorefleksion kan variere væsentligt med samtlige fire vinkler.

Ved måling af koefficienten for retrorefleksion af »ikke-rotationsfølsomme« materialer, anbringes prøven uden rotation (ε = 0°) og vinklen β indstilles udelukkende ved komponenten β1 1 = β, β2 = 0° svarende til situation (d)). Til »ikke-rotationsfølsomme« materialer medregnes perlebaserede materialer samt mikroprismatiske materialer i de tilfælde, hvor det kan godtgøres at konstruktionen sikrer denne egenskab.

Ved måling af koefficienten for retrorefleksion af »rotationsfølsomme« materialer, benyttes ε = -45°, 0° og 45° i de tilfælde (a), (b), (c), (d), (e), (f) og (g) der er markeret med λ i tabel 4, idet tilfælde angivet med markering i parentes (λ) kan undlades, når materialet anvendes med sin retningsangivelse lodret opad på lodretstående tavler. De i tabel 4 anvendte tilfælde defineres ved komponenter β1, β2 af indfaldsvinklen b som vist i tabel 5.

I alle tilfælde benyttes indstilling af rotationsvinklen e til -45°, 0° og 45°. Desuden benyttes de udvalg af situationerne (a), (b), (c), (d), (e), (f) og (g), som kan forekomme, idet der dog er foretaget udtynding ved de mindste værdier af indfaldsvinklen β (5° og 15°), hvor variationen erfaringsmæssigt er mindre end ved den største værdi.

 
 
bilag1_fig1 Size: (567 X 428)
Figur 1. Indstilling af vinklerne α, β1, β2, og ε
 

 
 
bilag1_fig2 Size: (567 X 348)
Figur 2. Illustration af situationerne (a), (b), (c), (d), (e), (f) og (g)
 

 
 
bilag1_tab4 Size: (567 X 266)
Tabel 4. Tilfælde, hvor der foretages måling for »rotationsfølsomme« materialer
 

 
 
bilag1_tab5 Size: (567 X 476)
Tabel 5. Tilfælde (a), (b), (c), (d), (e), (f) og (g) fastlagt ved komponenter β1, β2 af indfaldsvinklen β
 

2. Dagslysrefleksion og farver, alle materialetyper

En tavleoverflades dagslysrefleksion og farve beskrives ved luminansfaktoren β og farvekoordinaterne x, y (2° synsfelt) som defineret i CIE publikation nr. 15.2 (1986) »Colorimetry«.

Luminansfaktoren β af en prøve bestemmes som forholdet mellem luminansen L af prøven og luminansen L0 af en ideel diffus flade belyst og iagttaget under samme forhold som prøven:

β = L/L0.

En prøves farvekoordinater angiver den pågældende farves placering i farvetrekanten, når prøven belyses med en lyskilde med en given spektralfordeling.

De tre værdier af en prøve måles under belysning med 45°±5° indfaldsvinkel og 0°±10° målevinkel i forhold til prøvens normal (se dog herunder om visse mikroprismatiske materialer). Som lyskilde til at belyse prøven anvendes standard lystype D65, som repræsenterer dagslys med en korreleret farvetemperatur på 6500 K. Den spektrale effektfordeling er angivet i ISO/CIE 10526:1991 »Colorimetric illuminants«.

Værdierne kan bestemmes på baggrund af den spektrale reflektans, eller ved direkte måling af tristimulus værdierne X, Y og Z, jf. ovennævnte CIE publikation.

Prøven skal være ren og tør under målingen.

Ved måling af visse mikroprismatiske materialer gør der sig det særlige forhold gældende, at måleværdierne varierer med belysningsretningen inden for de angivne tolerancer og med dens eventuelle fordeling i en kegle ved 45° indfaldsvinkel. For sådanne mikroprismatiske materialer udføres målingen i stedet ved brug af diffus belysning, hvorunder dog belysning i retninger med op til 2° observationsvinkel elimineres.

Under belysning ved 45° indfaldsvinkel sker refleksion i sådanne mikroprismatiske materialer til dels i lokale retninger i rummet og er ledsaget af regnbuefarver. En målemetode baseret på rettet belysning fører derfor ikke til pålidelige resultater og er uegnet til at afspejle en tavles fremtræden ved normale dagslysforhold.

Disse ulemper undgås ved diffus belysning, som nogenlunde modsvarer belysning fra en overskyet himmel. Belysning i retninger med små observationsvinkler elimineres, fordi sådan belysning er ledsaget af kraftig retrorefleksion og derfor ville forhøje luminansfaktorens værdi på en måde, som ikke gør sig gældende i praksis.

Diffus belysning kan tilvejebringes i en fotometerkugle, hvori prøven ophænges, idet måling sker gennem en port i kuglen. Belysning i retninger med små observationsvinkler elimineres ved at mørklægge et område omkring porten med sort afblænding.

3. Luminans og farve af belyste tavler

Farven af et ensfarvet felt af en belyst tavle beskrives ved luminansfaktoren β og farvekoordinaterne x, y (2° synsfelt) som defineret i CIE publikation nr. 15.2 (1986) »Colorimetry«.

De to værdier, samt feltets luminans, måles med lyskilderne til tavlebelysningen ved nominel spænding, trækfri omgivelser ved 25° C og 0°±10° målevinkel i forhold til tavlens normal.

Værdierne kan bestemmes på baggrund af den spektrale reflektans, eller ved direkte måling af tristimulus værdierne X, Y og Z, jf. ovennævnte CIE publikation.

Målefeltet bør være tilstrækkeligt lille til at kunne placeres inden for ensfarvede felter, og til at afsløre variationer i luminans, f.eks. højst 30 mmØ.

Tavlen skal være ren og tør under målingen.


Bilag 2

Lysende tavlers luminans

Tabel 1 Maksimale luminanser i cd/m 2

Belysningsstyrke på
farve af felt på tavleforside
tavlens forside
hvid
hvid/gul
gul
grøn
rød
blå
40 000 lx
31 100
26 350
18 600
9 300
7 750
3 100
4 000 lx
11 000
9 350
6 600
3 300
2 750
1 100
400 lx
3 000
2 550
1 800
900
750
300
40 lx
1 250
1 065
750
375
315
125
4 lx
375
320
225
115
95
37,5
             

Tabel 2 Minimale luminanser i cd/m 2

Belysningsstyrke på
farve af felt på tavleforside
tavlens forside
hvid
hvid/gul
gul
grøn
rød
blå
40 000 lx
6 200
5 270
3 720
1 860
1 550
620
4 000 lx
1 100
935
660
330
275
110
400 lx
300
255
180
90
75
30
40 lx
200
170
120
60
50
20
4 lx
60
51
36
18
15
6


Bilag 3

Visningsbibliotek for variable tavler

INDLEDNING

Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable tavler. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger, dvs. visninger uden grafiske elementer.

I visningsbiblioteket er skelnet imellem om visninger anvendes på hhv.

Sammenhængende systemer

Enkeltstående tavler

Anvendelse på Enkeltstående tavler og Sammenhængende systemer er vist med afkrydsning:

X= anvendes primært

(X)=kan anvendes, men primært anvendes en anden visning.

Sammenhængende systemer

Ved sammenhængende systemer forstås systemer med min. 3-4 tavler i én kørselsretning, hvor det er muligt at opsætte et tavleforløb

Typisk omfatter sammenhængende systemer både detektorer, hastighedstavler, informationstavler og kameraer, hvor tavler typisk er placeret med 500-1000 m mellemrum.

Hastighedsanvisninger

I visningsbiblioteket er for sammenhængende systemer angivet en retningsgivende hastighedsbegrænsning som anbefales at ledsage visninger på teksttavler, hvor dette er muligt.

De retningsgivende anbefalinger vedrørende hastighedsbegrænsninger følger nedenstående hovedprincipper:

Tabel 1

 
Hastighedsbegrænsning på strækningen
Afstand*
80 km/h
90 km/h
110 km/h
130 km/h
 
P
T
P
T
P
T
P
T
< 500 m
40
60
40
60
40
60
40
60
500 m
40
60
40
60
40
60
40
60
1000 m
60
-
60
-
60
80
70
80
1500 m
-
 
-
-
80
-
100
100
>1500 m
-
-
-
-
-
-
-
-

* Afstand svarer til den afstand, som angives på tavlerne og/eller afstanden mellem tavlen og den hændelse, som visningen vedrører.

P (Person): Anvendes ved hændelser hvor der er risiko for personer på vejen (f.eks. ulykker eller holdende bil eller i forbindelse med redningsindsats)

T (Ting): Anvendes ved hændelser, hvor der ikke er risiko for personer på vejen (f.eks. tabt gods)

De anførte principper forudsætter, at der er hastighedstavler til rådighed pr. ca. 500 m. Hvis dette ikke er tilfældet, må anvendelsen af tabellen tillempes med det udgangspunkt, at den anbefalede sluthastighed (40 eller 60 km/t) kan opnås.

Hovedkategorier og kategorier

Visningerne er i visningsbiblioteket sorteret i følgende hovedkategorier og kategorier:

TRAFIKALE HÆNDELSER

Dyr på vejen

Holdende bil

Oliespild

Person på vejen

Spøgelsesbilist

Tabt gods

Udrykning

Ulykke

Vand på kørebanen

Belægningsskader

KØDANNELSER

VEJARBEJDE

Vejarbejde

SPÆRRET STRÆKNING

Spærret vognbane eller frakørsel

Spærret motorvejsstrækning

BRO-/TUNNEL-/FÆRGEINFORMATION

Bro-/tunnel-/færgeinformation

INFORMATION

Rejsetidsinformation

Anden information

For hver kategori er givet en generel vejledning vedr. anvendelse af tavlevisningerne. Ved behov er der desuden for hver visning givet specifikke anvisninger vedr. anvendelse.

Bilag 3 Visningsbibliotek 1 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 2 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 3 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 4 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 5 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 6 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 7 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 8 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 9 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 10 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 11 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 12 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 13 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 14 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 15 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 16 Size: (600 X 940)

Bilag 3 Visningsbibliotek 17 Size: (600 X 940)


Bilag 4

Midlertidige færdselstavler

Bilag 4-1 Size: (614 X 885)

Bilag 4-2 Size: (614 X 832)

Bilag 4-3 Size: (614 X 867)

Bilag 4-4 Size: (614 X 867)


Bilag 5

Afmærkning på kørebanen, dimensioner og udformning

Bilag5-1 Size: (655 X 774)

Bilag5-2 Size: (655 X 502)

Bilag5-3 Size: (655 X 664)

Bilag5-4 Size: (655 X 547)


Bilag 6

INDHOLDSFORTEGNELSE

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

       
Afsnit I
Almindelige bestemmelser om vejafmærkning
   
     
Side
Kapitel 1. Bekendtgørelsens område
§ 1-8
1
       
Kapitel 2. Variable tavler
   
 
Brug af variable tavler
§ 9
2
 
Teknik
§ 10
2
 
Dokumentation og overvågning
§ 11
2
 
Variable teksttavler
§§ 12-18
2
       
Kapitel 3. Midlertidig afmærkning
   
 
Brug af midlertidig afmærkning
§ 19
2
       
Afsnit II
Færdselsregulerende afmærkning
   
       
Kapitel 4. Definitioner.
§ 20
2
       
Kapitel 5. Færdselstavler
§§ 21-27
3
 
U. Undertavler
§ 28
3
 
A. Advarselstavler
§§ 29-59
3
 
B. Vigepligtstavler
§§ 60-75
6
 
C. Forbudstavler
§§ 76-103
7
 
D. Påbudstavler
§§ 104-110
9
 
E. Oplysningstavler
§§ 111-146
10
       
Kapitel 6. Kant og baggrundsafmærkning
§ 147
13
 
N. Kantafmærkning
§§ 148-151
13
 
O. Baggrundsafmærkning
§ 152
16
 
P. Færdselsfyr
§§ 153-154
16
 
Kilometrering
§§ 155-156
17
       
Kapitel 7. Afmærkning på kørebanen
§§ 157-158
20
 
Q. Længdeafmærkning
§§ 159-176
20
 
R. Pilafmærkning
§§ 177-179
23
 
S. Tværafmærkning
§§ 180-186
23
 
T. Standsning og parkering
§§ 187-189
24
 
V. Tekst og symboler
§§ 190-194
26
       
Kapitel 8. Signalanlæg
   
 
X. Gadesignaler
§§195-200
27
 
Lyssignaler
§§ 201-233
27
 
Lydsignaler
§§ 234-251
29
 
Y. Vognbanesignaler
§ 252
31
 
Z. Blinksignaler
§§ 253-256
31
       
Afsnit III
Vejvisningstavler
§ 257
31
       
 
Definitioner om vejvisning
§ 258
31
 
Definitioner om parkering
§ 259
31
       
Kapitel 9. Geografisk vejvisning på almindelige veje
§§ 260-265
32
 
F. Vejvisere på almindelige veje og stier
§§ 266-284
32
 
G. Orienteringstavler
§§ 285-295
33
 
H. Afstands- og stedtavler på almindelige vejnet og stier
§§ 296-304
34
 
L. Ruteangivelser
§§ 305- 308
34
       
Kapitel 10. Geografisk vejvisning på motorveje (faste tavler)
§§ 309-314
35
 
I. Vejvisning og stedsangivelse på motorvej
§§ 315-320
35
 
J. Vognbane- og orienteringstavler på motorvej
§§ 321-323
36
 
K. Bekræftelses- og afstandstavler på motorveje
§ 324
36
       
Kapitel 11. Parkeringsvejvisning
§§ 325-329
36
       
Kapitel 12. Servicevejvisning på almindelige veje
§§ 330-393
36
       
Kapitel 13. Servicevejvisning på motorveje
§§ 394-404
41
       
Kapitel 14. Vejvisning for handicappede
§§ 405-410
42
       
Kapitel 15. Vejvisning for cykel, ride og vandreruter
§§ 411-419
42
       
Afsnit IV
Ikrafttræden
§§ 420
43
       
       
 
Bilag
   
       
 
Bilag 1 Vejtavlers lystekniske egenskaber
 
45
 
Bilag 2 Lysende tavlers luminans
 
51
 
Bilag 3 Visningsbibliotek for variable tavler
 
52
 
Bilag 4 Midlertidige advarsels- og oplysningstavler
 
71
 
Bilag 5 Afmærkning på kørebanen, dimensioner og udformning
75