Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32002L0049
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde
Kapitel 2 Definitioner
Kapitel 3 Støjkort
Kapitel 4 Støjhandlingsplaner
Kapitel 5 Inddragelse af og information til offentligheden og internationalt samarbejde
Kapitel 6 Ikrafttrædelse
Bilag 1 Større veje der skal kortlægges
Bilag 2 Større jernbanestrækninger der skal kortlægges
Bilag 3 Større lufthavne der skal kortlægges.
Bilag 4 De større, samlede byområder der skal kortlægges
Bilag 5 Tekniske krav til støjkortlægning
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner1)

I medfør af § 14 a, stk. 1 og 2, og § 80, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1273 af 21. december 2011, og efter forhandling med transportministeren, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler for kortlægning af ekstern støj fra visse infrastrukturanlæg og i større, samlede byområder og for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for disse anlæg og byområder. Formålet med kortlægning af den eksterne støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner er at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller begrænse de skadelige virkninger, herunder gener, der skyldes eksponering for ekstern støj, samt at opretholde støjmiljøets kvalitet der, hvor den er acceptabel. Bekendtgørelsen fastsætter også regler, der skal sikre, at oplysninger om ekstern støj og dens virkninger stilles til rådighed for offentligheden.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ekstern støj, som mennesker udsættes for navnlig i bebyggede områder, i offentlige parker eller stilleområder i større, samlede byområder, i stilleområder i det åbne land, nær skoler, hospitaler og andre støjfølsomme bygninger og områder.

Stk. 3. Bekendtgørelsen omfatter ikke ekstern støj, der forårsages af den udsatte person selv, støj fra hjemlige gøremål, fra naboer, støj på arbejdspladsen, støj i transportmidler eller støj, der skyldes militære aktiviteter i militærområder.

Kapitel 2

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Ekstern støj: Uønsket eller skadelig udendørs lyd fremkommet ved menneskers aktiviteter, herunder støj fra transport, vej-, jernbane- eller flytrafik og fra (i)-mærkede virksomheder, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

2) Infrastrukturanlæg: veje, jernbaner, flyvepladser og lufthavne.

3) Skadelige virkninger: Negativ påvirkning af menneskers sundhed.

4) Grænseværdi: En værdi hvis overskridelse får de ansvarlige myndigheder til at overveje eller indføre støjdæmpende foranstaltninger.

5) Gene: Den gennemsnitlige grad af gener fra ekstern støj som fastlagt ved f.eks. befolkningsundersøgelser eller vurderet ved at sammenligne grænseværdi og støjniveau.

6) Større vej: En regional, national eller international vej, hvor der passerer over 3 mio. køretøjer om året.

7) Større jernbane: En jernbane, hvor der passerer over 30.000 tog om året.

8) Større lufthavn: En civil lufthavn med mere end 50.000 operationer om året (en operation er en start eller en landing).

9) Større, samlet byområde: Et afgrænset byområde med et indbyggertal på over 100.000 personer.

10) Stilleområde i et større, samlet byområde: Et område, som er afgrænset af kommunalbestyrelsen, og som f.eks. ikke fra nogen støjkilde udsættes for en Lden -værdi, der ligger over en bestemt værdi, som fastlægges af miljøministeren.

11) Stilleområde i det åbne land: Et område afgrænset af kommunalbestyrelsen, som ikke belastes af støj fra trafik, industri eller fritidsaktiviteter, og hvor det i den overvejende del af tiden er naturens egne lyde, der dominerer.

12) Støjindikator: Et fysisk mål til beskrivelse af ekstern støj, som har sammenhæng med en skadelig virkning. Der opereres med to støjindikatorer i denne bekendtgørelse; Lden og Lnight.

13) Lden: Dag-aften-nat-værdien i decibel (dB) beregnes efter følgende formel:

  LDEN Size: (310 X 51)

hvor Lday er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle dagperioder i et år, Levening er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle aftenperioder over et år, og Lnight er det A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveau som defineret i ISO 1996-2: 1987 og bestemt over alle natperioder i et år. Dagperioden er tidsrummet kl. 07 – 19, aftenperioden er tidsrummet kl. 19 – 22, og natperioden er tidsrummet kl. 22 – 07.

14) Støjkort: Et kort bestemt til samlet vurdering af støjeksponeringen i et bestemt område fra forskellige støjkilder eller generelle prognoser for det pågældende område. Støjkort er en samlet betegnelse for et grafisk støjkort og opgørelser af støjbelastningen.

15) Støjhandlingsplan: En plan beregnet på håndtering af støjproblemer og -virkninger, herunder om fornødent støjreduktion.

16) Trafikselskab: De trafikselskaber, der er omfattet af lov om trafikselskaber.

Kapitel 3

Støjkort

Større veje

§ 3. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle de større veje, der er omfattet af bilag 1.

§ 4. Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det statslige vejnet samt for vejnettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund.

Større jernbaner

§ 5. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle de større jernbaner, der er omfattet af bilag 2.

§ 6. Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det statslige jernbanenet, den københavnske metro samt for jernbanenettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsbanen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund.

Stk. 2. Trafikselskabet er ansvarligt for udarbejdelse af støjkort for privatbaner.

Større lufthavne

§ 7. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle de større lufthavne, der er omfattet af bilag 3.

Stk. 2. Allerede udarbejdede støjkort skal ikke revideres eller ændres, medmindre trafikken i en lufthavn er ændret på en måde, der medfører en tydelig ændring af støjen, jf. Bilag 5, B5. 6.

§ 8. Godkendelsesmyndigheden for den pågældende lufthavn efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for lufthavnen.

Større, samlede byområder

§ 9. Senest den 30. juni 2012 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjkort for alle større, samlede byområder, som er omfattet af bilag 4.

§ 10. I byområder, som omfattet af § 9, udarbejdes der særskilte støjkort for vejstøj, togstøj, flystøj og virksomhedsstøj. Supplerende kort for andre typer ekstern støj og stilleområder kan udarbejdes.

§ 11. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelsen af støjkort for vejtrafik, der bidrager til støjen i det større, samlede byområde. Kommunalbestyrelsen er tillige ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for de virksomheder, lufthavne og flyvepladser, der bidrager til støjen i det større, samlede byområde, i de tilfælde hvor kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed i medfør af kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven for de øvrige virksomheder og lufthavne, som bidrager til støjen i det større, samlede byområde, er ansvarlig for udarbejdelsen af støjkort for disse virksomheder og lufthavne.

Stk. 3. Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det statsejede jernbanenet, som bidrager til støjen i det større, samlede byområde. Trafikselskabet er ansvarlig for udarbejdelse af støjkort for det privatejede jernbanenet, som bidrager til støjen i det større, samlede byområde.

Stk. 4. Transportministeriet stiller de nødvendige oplysninger til rådighed for kommunalbestyrelsens arbejde med at udarbejde støjkort for de statsejede veje efter stk. 1.

Fælles bestemmelser for støjkort

§ 12. For udarbejdelse af støjkort og for myndighedernes indrapportering af information og data til Miljøstyrelsen gælder kravene i bilag 5.

§ 13. Støjkortene skal gennemgås og om nødvendigt revideres mindst hvert femte år efter deres udarbejdelse.

Stk. 2. Støjkortene skal sendes til Miljøstyrelsen senest den 30. juni 2012 og herefter hvert 5. år.

§ 14. Støjkort skal være klare, forståelige og let tilgængelige. Der skal indgå en oversigt over de vigtigste punkter i støjkortet.

Stk. 2. Støjkort for et større, samlet byområder skal mindst indeholde:

1) En generel beskrivelse af de veje, jernbaner, lufthavne og flyvepladser samt virksomheder, der indgår i støjkortet.

2) En oversigt over det anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB anført for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved Lden i dB beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest støjbelastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier antallet af boliger samt personer, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj, samt antallet af boliger og hvor mange personer, der bor i boliger med en stille facade.

3) En oversigt over det anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB og > 70 dB anført for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved Lnight i dB beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest belastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier, antallet af boliger samt personer, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj, herunder antallet af boliger samt personer, der bor i boliger med en stille facade.

4) En grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB, beregnet som Lden i både 1,5 og 4 meters højde, og en grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB og > 70 dB, beregnet som Lnight i både 1,5 og 4 meters højde. Der udarbejdes separate kort for vejtrafik, togtrafik, flytrafik og virksomheder hver for sig.

Stk. 3. Støjkort for større veje, større jernbaner og større lufthavne skal mindst indeholde:

1) En generel beskrivelse af de større veje, større jernbaner og større lufthavne, der indgår i støjkortet.

2) En beskrivelse af omgivelserne: større, samlede byområder, byer, landsbyer, åbent land eller lignende, oplysninger om arealanvendelse, samt andre væsentlige støjkilder.

3) En oversigt over anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger uden for større, samlede byområder, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB, anført for vejtrafik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved Lden i dB beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest støjbelastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås i ovennævnte kategorier antallet af boliger samt hvor mange personer, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj og antallet af boliger samt hvor mange personer, der bor i boliger med en stille facade.

4) En oversigt over anslåede antal boliger og antal personer, der bor i boliger uden for større, samlede byområder, der udsættes for en støjbelastning i hvert af følgende intervaller: 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB og > 70 dB anført for vejtrafik, togtrafik og flytrafik hver for sig. Støjbelastningen udtrykkes ved Lnight i dB beregnet i både 1,5 og 4 meters højde over jorden ved den stærkest belastede facade. Hvis der foreligger tal for det, og det er relevant, anslås antallet af boliger samt hvor mange personer i ovennævnte kategorier, der bor i boliger med særlig isolering mod den pågældende støj og hvor mange personer, der bor i boliger med en stille facade.

5) Det samlede areal (i km2) af de områder, der udsættes for Lden -værdier i intervallerne 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB, beregnet i 4 meters højde. Derudover skal det anslås, hvor mange boliger og personer, der i alt befinder sig i disse områder. I tallene skal større, samlede byområder medregnes.

6) En grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og > 75 dB, beregnet som Lden i både 1,5 og 4 meters højde, og en grafisk præsentation af støjzonerne i intervallerne 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB og > 70 dB, beregnet som Lnight i både 1,5 og 4 meters højde. De grafiske præsentationer skal være påført oplysninger om landsbyer, byer og større, samlede byområder inden for støjzonerne.

§ 15. Ved udarbejdelsen og revisionen af støjkort skal støjindikatorerne Lden og Lnight anvendes.

§ 16. Støjkort skal være udarbejdet over situationen i kalenderåret forud for kortlægningsfristen i §§ 3, 5, 7 og 9. Eksisterende støjindikatorer og dertil knyttede data skal anvendes og omregnes til Lden og Lnight efter kravene i bilag 5. Disse data må højst være tre år gamle.

Kapitel 4

Støjhandlingsplaner

Større veje

§ 17. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og –virkninger fra de større veje, der er udarbejdet støjkort for i medfør af § 3.

§ 18. Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for det statslige vejnet samt for vejnettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsmotorvejen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund.

Større jernbaner

§ 19. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og –virkninger fra de større jernbaner, der er udarbejdet støjkort for i medfør af § 5.

§ 20. Transportministeriet er ansvarlig for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for det statslige jernbanenet, den københavnske metro samt for jernbanenettet på Storebæltsforbindelsen, Øresundsbanen og den danske del af den faste forbindelse over Øresund.

Stk. 2. Trafikselskabet er ansvarligt for udarbejdelse af støjhandlingsplaner for privatbaner.

Større lufthavne

§ 21. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner beregnet på håndtering af støjproblemer og –virkninger fra større lufthavne.

§ 22. Godkendelsesmyndigheden for den pågældende lufthavn efter kapitel 5 i lov om miljøbeskyttelse er ansvarlig for udarbejdelse af støjhandlingsplanen.

Større, samlede byområder

§ 23. Senest den 18. juli 2013 og herefter hvert femte år skal der være udarbejdet støjhandlingsplaner for de større, samlede byområder, der er udarbejdet støjkort for i medfør af § 9.

§ 24. Følgende myndigheder er ansvarlige for udarbejdelse af støjhandlingsplaner i større, samlede byområder:

1) Kommunalbestyrelsen for stilleområder og for de veje, virksomheder, lufthavne og flyvepladser, som kommunalbestyrelsen har udarbejdet støjkort for i medfør af § 11, stk. 1.

2) Godkendelsesmyndigheden for de øvrige virksomheder og lufthavne, som godkendelsesmyndigheden har udarbejdet støjkort for i medfør af § 11, stk. 2.

3) Transportministeriet for det statsejede jernbanenet, som Transportministeriet har udarbejdet støjkort for i medfør af § 11, stk. 3, samt for de statsveje, som kommunalbestyrelsen har udarbejdet støjkort for i medfør af § 11, stk. 1.

4) Trafikselskabet for det privatejede jernbanenet, hvor trafikselskabet har udarbejdet støjkort for i medfør af § 11, stk. 3.

Fælles bestemmelser

§ 25. En støjhandlingsplan skal være klar, forståelig og let tilgængelig. Støjhandlingsplanen skal omfatte en periode på fem år og skal mindst indeholde oplysninger om følgende:

1) En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen.

2) En beskrivelse af det større, samlede byområde, de større veje, større jernbaner og større lufthavne og eventuelle stilleområder samt andre støjkilder, der er taget hensyn til.

3) De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag.

4) Alle gældende grænseværdier.

5) Resumé af støjkortene.

6) En vurdering af det anslåede antal personer og boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller, og en indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres, samt en prioritering heraf.

7) En beskrivelse af alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger og alle projekter, som forberedes.

8) Foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende fem år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder.

9) Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer og boliger (om muligt opgjort med hensyn til færre gener, søvnforstyrrelser, helbredseffekter mv.).

10) Strategi på lang sigt.

11) Finansielle oplysninger (hvis de er tilgængelige): budgetter, omkostningseffektivitetsanalyse og cost-benefitanalyse.

12) Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen.

13) Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen.

Stk. 2. Foranstaltninger, jf. stk. 1, nr. 8, i støjhandlingsplanen udvælges og prioriteres af den myndighed, der er ansvarlig for udarbejdelse af handlingsplanen.

§ 26. De myndigheder, der har støjkortlagt infrastrukturanlæg eller virksomheder, udarbejder forslag til en støjhandlingsplan herfor. I den udstrækning, der er udpeget stilleområder, skal foranstaltninger til beskyttelse heraf indgå i støjhandlingsplanen.

Stk. 2. De myndigheder, der har udarbejdet støjhandlingsplan, sender forslaget i høring, jf. § 29.

§ 27. Efter udløbet af høringsfristen, jf. § 29, udarbejdes de endelige støjhandlingsplaner for kommuner i større, samlede byområder og de endelige støjhandlingsplaner for de pågældende infrastrukturanlæg udenfor større, samlede byområder.

§ 28. Støjhandlingsplaner skal desuden gennemgås og om nødvendigt revideres, når der sker væsentlige ændringer, som påvirker den eksisterende støjsituation.

Kapitel 5

Inddragelse af og information til offentligheden og internationalt samarbejde

Høring over støjhandlingsplaner

§ 29. Den myndighed, der har udarbejdet et forslag til støjhandlingsplan, sørger for offentlig annoncering heraf. Annoncering kan ske udelukkende digitalt på myndighedens hjemmeside. Annonceringen skal indeholde oplysning om, hvor relevante støjkort er tilgængelige.

Stk. 2. Annoncering skal ske mindst 3 måneder inden, fristen for udarbejdelse af støjhandlingsplanen udløber.

Stk. 3. Den myndighed, der er ansvarlig for den offentlige høring, fastsætter en frist på mindst 8 uger for afgivelse af høringssvar.

Information til offentligheden

§ 30. Støjkort skal gøres offentligt tilgængelige via de respektive myndigheders hjemmesider senest 4 uger efter, at Miljøstyrelsen har offentliggjort det samlede støjkort. Dette kan ske ved at linke til Miljøstyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Den kommunalbestyrelse eller anden myndighed, der er ansvarlig for den offentlige høring af den samlede støjhandlingsplan, er ansvarlig for, at der senest 4 uger efter færdiggørelsen sker offentlig annoncering af støjhandlingsplanen. Annoncering kan ske udelukkende digitalt på myndighedens hjemmeside. Annonceringen skal indeholde oplysning om, hvor relevante støjkort er tilgængelige.

Stk. 3. Støjhandlingsplaner skal sendes til Miljøstyrelsen senest 4 uger efter, at de er offentliggjort.

Internationalt samarbejde

§ 31. Hvis Transportministeriet vil udarbejde en strategisk støjkortlægning eller en støjhandlingsplan for en vej eller jernbane, som ligger i et grænseområde, skal Transportministeriet straks underrette Miljøstyrelsen med henblik på, at Miljøstyrelsen kan optage samarbejdet med nabomedlemsstaten. Transportministeriet må ikke igangsætte udarbejdelse af støjkort og støjhandlingsplan, før Miljøstyrelsen er underrettet.

Kapitel 6

Ikrafttrædelse

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar 2012.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 51 af 12. januar 2011 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner ophæves.

Miljøministeriet, den 21. december 2011

Ida Auken

/ Michel Schilling


Bilag 1

Større veje der skal kortlægges

Bilag1_Statsveje Size: (655 X 738)

Vejnr.
Frakmt
Tilkmt
Kommune
Vejnavn/vejbeskrivelse
3
350070
350779
Lyngby-Taarbæk
Motorring 3
3
350770
370460
Gentofte
Motorring 3
3
370460
430034
Gladsaxe
Motorring 3
3
430034
430853
Herlev
Motorring 3
3
430853
460985
Rødovre
Motorring 3
3
460985
490276
Glostrup
Motorring 3
3
490276
540870
Brøndby
Motorring 3
3
540870
590215
Hvidovre
Amagermotorvejen
3
590215
600365
Tårnby
Amagermotorvejen
3
600365
610500
København
Amagermotorvejen
4
0
1480
Høje-Taastrup
Motorring 4
4
1380
50772
Albertslund
Motorring 4
4
50772
70850
Ballerup
Motorring 4
6
150505
160690
Høje-Taastrup
Motorring 4
6
160516
190900
Ishøj
Motorring 4
8
150440
150942
Vallensbæk
Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose)
8
150902
160650
Høje-Taastrup
Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose)
8
160455
160851
Ishøj
Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose)
9
180359
180610
Albertslund
Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose)
9
180610
190860
Høje-Taastrup
Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose)
9
180686
180745
Albertslund
Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose)
9
180745
190850
Høje-Taastrup
Forbindelsesvej 011 og 004 (Vallensbæk Mose)
10
100450
130772
Brøndby
Køge Bugt Motorvejen
10
130772
150600
Vallensbæk
Køge Bugt Motorvejen
10
150600
190068
Ishøj
Køge Bugt Motorvejen
10
190068
270187
Greve
Køge Bugt Motorvejen
10
270187
330584
Solrød
Køge Bugt Motorvejen
10
330584
370878
Køge
Køge Bugt Motorvejen
10
370878
380170
Køge
Køge Bugt Motorvejen
11
60595
60809
København
Holbækmotorvejen
11
60809
80480
Hvidovre
Holbækmotorvejen
11
80480
130540
Brøndby
Holbækmotorvejen
11
130540
160060
Vallensbæk
Holbækmotorvejen
11
150986
281286
Høje-Taastrup
Holbækmotorvejen
11
281286
400353
Roskilde
Holbækmotorvejen
11
400353
550113
Lejre
Holbækmotorvejen
11
550113
680130
Holbæk
Holbækmotorvejen
12
110040
120480
Glostrup
Frederikssundmotorvejen
12
120480
140378
Albertslund
Frederikssundmotorvejen
12
140378
140400
Ballerup
Frederikssundmotorvejen
13
10987
20772
Frederiksberg
Hillerødmotorvejen
13
20772
70133
København
Hillerødmotorvejen
13
70133
140140
Gladsaxe
Hillerødmotorvejen
13
140140
230195
Furesø
Hillerødmotorvejen
13
230195
290735
Allerød
Hillerødmotorvejen
13
290735
380315
Hillerød
Hillerødmotorvejen
14
60103
90345
Helsingør
Helsingørmotorvejen
14
90345
190525
Fredensborg
Helsingørmotorvejen
14
190525
220463
Hørsholm
Helsingørmotorvejen
14
220463
310362
Rudersdal
Helsingørmotorvejen
14
310362
350700
Lyngby-Taarbæk
Helsingørmotorvejen
14
350696
400994
Gentofte
Helsingørmotorvejen
14
400994
420146
København
Helsingørmotorvejen
20
380170
510250
Køge
Vestmotorvejen
20
510250
670540
Ringsted
Vestmotorvejen
20
670540
790680
Sorø
Vestmotorvejen
20
790680
1070248
Slagelse
Vestmotorvejen
30
370878
510723
Køge
Sydmotorvejen
30
510723
690650
Faxe
Sydmotorvejen
30
690650
770500
Næstved
Sydmotorvejen
30
770500
780600
Vordingborg
Sydmotorvejen
30
780600
790500
Næstved
Sydmotorvejen
30
790500
1030800
Vordingborg
Sydmotorvejen
30
1030800
1380533
Guldborgsund
Sydmotorvejen
30
1380533
1590415
Lolland
Sydmotorvejen
40
1300425
1430666
Nyborg
Fynske Motorvej
40
1430666
1510366
Kerteminde
Fynske Motorvej
40
1510366
1730528
Odense
Fynske Motorvej
40
1730528
1870797
Assens
Fynske Motorvej
40
1870797
2060167
Middelfart
Fynske Motorvej
40
2060167
2160670
Fredericia
Taulovmotorvejen
40
2160670
2210102
Kolding
Taulovmotorvejen
41
50907
120124
Odense
Svendborgmotorvejen
41
120124
290800
Faaborg-Midtfyn
Svendborgmotorvejen
41
290800
410380
Svendborg
Svendborgmotorvejen
50
0
400197
Aabenraa
Sønderjyske Motorvej
50
400197
620650
Haderslev
Sønderjyske Motorvej
50
620650
930404
Kolding
Sønderjyske Motorvej
50
930404
970178
Fredericia
Sønderjyske Motorvej
50
970103
970420
Vejle
Sønderjyske Motorvej
52
2270687
2370150
Kolding
Esbjergmotorvejen
52
2370150
2660334
Vejen
Esbjergmotorvejen
52
2660334
2930608
Esbjerg
Esbjergmotorvejen
60
880295
970190
Fredericia
Østjyske Motorvej
60
970175
1150010
Vejle
Østjyske Motorvej
60
1150010
1300019
Hedensted
Østjyske Motorvej
60
1300019
1440460
Horsens
Østjyske Motorvej
60
1440460
1660960
Skanderborg
Østjyske Motorvej
60
1660960
1810056
Århus
Østjyske Motorvej
60
1810056
1820231
Favrskov
Østjyske Motorvej
61
1650195
1660335
Skanderborg
Århus Syd Motorvejen
61
1660309
1740410
Århus
Århus Syd Motorvejen
64
420500
460850
Ikast-Brande
Midtjyske Motorvej
64
460850
770524
Herning
Midtjyske Motorvej
66
80560
160650
Århus
Herningmotorvejen
66
160650
250465
Skanderborg
Herningmotorvejen
66
650468
760100
Ikast-Brande
Herningmotorvejen
66
760100
840010
Herning
Herningmotorvejen
68
390986
450255
Herning
Midtjyske Motorvej
70
1820231
1820631
Favrskov
Nordjyske Motorvej
70
1820631
1830954
Århus
Nordjyske Motorvej
70
1830954
1840803
Favrskov
Nordjyske Motorvej
70
1840803
1850385
Århus
Nordjyske Motorvej
70
1850385
1870656
Favrskov
Nordjyske Motorvej
70
1870656
1900624
Århus
Nordjyske Motorvej
70
1900624
1990609
Favrskov
Nordjyske Motorvej
70
1990609
2250783
Randers
Nordjyske Motorvej
70
2250783
2460952
Mariagerfjord
Nordjyske Motorvej
70
2460952
2720890
Rebild
Nordjyske Motorvej
70
2720890
2950867
Aalborg
Nordjyske Motorvej
72
0
170928
Århus
Djurslandmotorvejen
75
0
10756
Aalborg
Mariendals Mølle Motorvejen
76
0
10029
Aalborg
Kridtsvinget
77
2930577
2940675
Aalborg
Nørresundbygrenen
78
223
10451
Aalborg
Thistedgrenen
80
2950867
3070880
Aalborg
Frederikshavnmotorvejen
80
3070880
3300460
Brønderslev
Frederikshavnmotorvejen
80
3300460
3470637
Frederikshavn
Frederikshavnmotorvejen
90
0
160480
Aalborg
Hirtshalsmotorvejen
90
160480
290560
Brønderslev
Hirtshalsmotorvejen
90
290560
450408
Hjørring
Hirtshalsmotorvejen
102
330507
340785
Roskilde
Roskilde-Ringsted
102
340785
470702
Lejre
Roskilde-Ringsted
102
470702
620699
Ringsted
Roskilde-Ringsted
104
0
61014
Hillerød
Favrholm - Karlebo Overdrev
106
31022
140681
Hillerød
Hillerød-Frederiksværk
106
140681
220828
Halsnæs
Hillerød-Frederiksværk
107
10030
110721
Halsnæs
Frederiksværk-Hundested
108
330249
360452
Hillerød
Karlebo Overdrev - Stensholts Vang
109
380155
440847
Helsingør
Nyrup-Helsingør
111
70850
110270
Ballerup
Ballerup-Bagsværd (Ring 4)
111
110270
120180
Herlev
Ballerup-Bagsværd (Ring 4)
111
120180
120865
Furesø
Ballerup-Bagsværd (Ring 4)
111
120865
140450
Gladsaxe
Ballerup-Bagsværd (Ring 4)
112
90133
90706
Rødovre
Jyllingevej
112
90706
100980
Glostrup
Jyllingevej
119
0
260580
Holbæk
Elverdam-Jyderup-Kalundborg
119
260580
440431
Kalundborg
Elverdam-Jyderup-Kalundborg
122
660553
730811
Holbæk
Tuse-Lumsås
122
730811
860265
Odsherred
Tuse-Lumsås
125
10038
80250
Slagelse
Slagelse-Kalundborg
125
80250
380068
Kalundborg
Slagelse-Kalundborg
126
30623
230119
Næstved
Næstved-Slagelse
126
230119
360034
Slagelse
Næstved-Slagelse
133
10344
70981
Lolland
Maribo-Tårs Færgehavn
136
86
140120
Roskilde
Roskilde-Slangerup
136
140120
220110
Egedal
Roskilde-Slangerup
136
220110
240987
Frederikssund
Roskilde-Slangerup
138
20146
100684
Roskilde
Roskilde - Solrød - Køgebugtmotorvejen
138
100684
160654
Solrød
Roskilde - Solrød - Køgebugtmotorvejen
140
30343
60310
Hillerød
Hillerød-Nyrup
140
60310
140451
Fredensborg
Hillerød-Nyrup
140
140451
170402
Helsingør
Hillerød-Nyrup
141
40865
110620
Hillerød
Hillerød-Frederikssund
141
110620
220637
Frederikssund
Hillerød-Frederikssund
142
10714
160476
Frederikssund
Frederikssund-Elverdam
142
160476
300440
Lejre
Frederikssund-Elverdam
145
30334
160248
Holbæk
Holbæk-Sorø
145
310805
320327
Sorø
Holbæk-Sorø
151
20105
70248
Ringsted
Ringsted-Næstved
151
70248
210900
Næstved
Ringsted-Næstved
170
10150
20463
Bornholm
Rønne-Åkirkeby
205
260370
270262
Faaborg-Midtfyn
Kværndrup-Svendborg
205
410380
440164
Svendborg
Kværndrup-Svendborg
206
10881
120813
Svendborg
Svendborg-Spodsbjerg
206
120813
170662
Langeland
Svendborg-Spodsbjerg
316
250900
370607
Sønderborg
Sønderborg - Fynshav
319
30002
140712
Sønderborg
Sønderborg - Aabenraa (Motorvejen)
319
140712
310723
Aabenraa
Sønderborg - Aabenraa (Motorvejen)
321
40789
130311
Kolding
Kolding - Gabøl
323
50932
110483
Haderslev
Haderslev - Gabøl
325
237
706
Esbjerg
Ribe - Gram - Gabøl
327
455
170916
Esbjerg
Esbjerg-Kærgård
332
270306
410691
Esbjerg
Varde-Ribe
333
260208
290787
Ringkøbing-Skjern
Skjern-Varde
338
110670
130730
Hedensted
Ølholm-Give (Vestvejen)
338
130730
150380
Vejle
Ølholm-Give (Vestvejen)
338
150380
160850
Hedensted
Ølholm-Give (Vestvejen)
338
160850
240303
Vejle
Ølholm-Give (Vestvejen)
341
505
50575
Vejle
Vejle - Brovad
348
50686
90200
Vejle
Vejle-Viborg
348
90200
210297
Hedensted
Vejle-Viborg
348
850957
880908
Viborg
Vejle-Viborg
349
240989
270477
Ringkøbing-Skjern
Røgind-Skjern
363
946
210532
Vejle
Vejle - Grindsted
370
10365
20000
Herning
Herning-Ølgod-Varde
401
170928
180272
Århus
Århus-Grenå
401
180272
460061
Syddjurs
Århus-Grenå
401
460061
580703
Norddjurs
Århus-Grenå
403
240700
280796
Skanderborg
Århus-Silkeborg
403
280796
380888
Silkeborg
Århus-Silkeborg
404
650101
730808
Ikast-Brande
Ringkøbing-Silkeborg
404
730808
880743
Silkeborg
Ringkøbing-Silkeborg
407
90439
150010
Århus
Århus-Viborg
407
150010
280943
Favrskov
Århus-Viborg
407
280943
440993
Silkeborg
Århus-Viborg
407
440993
620102
Viborg
Århus-Viborg
409
29
20725
Viborg
Søndre Ringvej (Viborg Syd)
410
24
30888
Viborg
Vestre Ringvej
411
20825
250886
Viborg
Viborg-Sønderup
411
250886
330974
Vesthimmerland
Viborg-Sønderup
411
330974
490618
Rebild
Viborg-Sønderup
413
330947
490453
Syddjurs
Tåstrup-Ebeltoft Færgehavn
415
10710
150050
Randers
Randers-Grenå
415
150050
220957
Norddjurs
Randers-Grenå
416
10535
30355
Randers
Randers-Viborg
416
310074
410155
Viborg
Randers-Viborg
417
20553
40249
Viborg
Viborg - Holstebro
417
450767
490897
Holstebro
Viborg - Holstebro
418
200596
230491
Holstebro
Ringkøbing-Holstebro
422
10756
110310
Holstebro
Holstebro-Herning
422
110310
240084
Herning
Holstebro-Herning
423
410306
470846
Holstebro
Ringvejen I Holstebro
425
20105
70092
Holstebro
Holstebro-Oddesund
425
70092
250592
Struer
Holstebro-Oddesund
428
180343
330378
Jammerbugt
Aabybro-Fjerritslev
430
180547
220073
Skive
Hagebro-Skive
437
50973
110634
Frederikshavn
Sæby-Frederikshavn
438
0
60292
Frederikshavn
Frederikshavn-Skagen
439
210543
240552
Viborg
Viborg - Herning
439
380733
430975
Herning
Viborg - Herning
441
30802
160994
Viborg
Viborg-Skive
441
160994
250241
Skive
Viborg-Skive
442
20358
250519
Skive
Skive-Sallingsund
445
0
210087
Morsø
Sallingsund-Vilsund
445
210087
210451
Thisted
Sallingsund-Vilsund
450
54
110084
Aalborg
Bouet-Aabybro
450
110084
160574
Jammerbugt
Bouet-Aabybro
451
390457
450470
Jammerbugt
Hjørring-Aabybro
452
30502
130950
Hjørring
Hjørring-Frederikshavn
452
270363
340206
Frederikshavn
Hjørring-Frederikshavn
459
20559
30677
Randers
Randers - Kongensbro
462
20631
60996
Randers
Randers - Hadsund
462
310766
320486
Mariagerfjord
Randers - Hadsund
501
0
110028
Guldborgsund
Nykøbing F - Sydmotorvejen
505
30
20710
Aalborg
Aalborg-Hadsund
505
410059
420630
Mariagerfjord
Aalborg-Hadsund
506
0
80279
Guldborgsu
Nykøbing F. -Gedser
521
50735
70005
Odense
Odense-Faaborg
522
140097
210350
Ballerup
Ballerup-Frederikssund-Kregme
522
210350
330160
Egedal
Ballerup-Frederikssund-Kregme
522
330160
440353
Frederikssund
Ballerup-Frederikssund-Kregme
522
440353
510958
Halsnæs
Ballerup-Frederikssund-Kregme
527
360452
430662
Hillerød
Isterød - Æbelholt Kloster (Isterødvejen)
528
50904
170310
Vejle
Vinding-Gårslev-Fredericia
528
170310
200012
Fredericia
Vinding-Gårslev-Fredericia
532
0
30558
Randers
Ringvejen I Randers
614
30800
130115
Næstved
Næstved-Rønnede
614
130115
170545
Faxe
Næstved-Rønnede
617
131
140765
Næstved
Næstved - Bårse
617
140765
160827
Vordingborg
Næstved - Bårse
619
40880
80737
Vordingborg
Vordingborg-Kalvehave
628
20458
80070
Næstved
Rettestrup - Øverup (Næstved Omfartsvej Vest)
630
382
10729
Vordingborg
Stege-Kalvehave
9670003
610500
650600
København
Øresundsmotorvejen
9670003
650600
810160
Tårnby
Øresundsmotorvejen
9670253
1080766
12110000
Slagelse
Storebæltsforbindelsen
9670253
12110000
1300425
Nyborg
Storebæltsforbindelsen


Bilag 2

Større jernbanestrækninger der skal kortlægges

– S-banen
– Odense - Ringe
– Kystbanen
– Roskilde - Holbæk
– Øresund-Esbjerg
– Den københavnske metro
– Snoghøj - Lindholm
– Nærumbanen
– Lunderskov – Tinglev - Padborg
 

Bilag2B_Banedanmark Size: (655 X 776)


Bilag 3

Større lufthavne der skal kortlægges.

– Københavns Lufthavn, Kast
 
– Københavns Lufthavn, Roskilde
 
– Billund Lufthavn
 

Bilag3_Lufthavne Size: (655 X 506)


Bilag 4

De større, samlede byområder der skal kortlægges

Bilag4_Byområder Size: (655 X 537)

Bilag4a_København Size: (655 X 655)

Københavnsområdet, bestående af København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Ballerup, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund Kommuner.

Bilag4b_Århus Size: (310 X 319)

Bilag04_del3 Size: (310 X 361)

Bilag4c_Odense Size: (310 X 217)

De større byområder, bestående af dele af Århus, Aalborg og Odense Kommuner


Bilag 5

Tekniske krav til støjkortlægning

B5. 1 Generelle krav

Støjkort benyttes her som en fælles betegnelse for grafiske kort med støjzoner og for opgørelser af støjbelastningen, fx i form af antal støjbelastede boliger og personer. Støjkortene skal beskrive situationen i kalenderåret forud for kortlægningsfristerne. De data om driftsforhold (f.eks. trafikoplysninger), der ligger til grund for støjberegningerne, må højst være 3 år gamle. Dette krav omfatter ikke oplysninger om støjudsendelsen (kildedata) fra køretøjer, tog og fly, idet disse indgår som standardiserede værdier i de støjberegningsmetoder, der skal anvendes ved kortlægningerne. Kravet betyder, at den ansvarlige myndighed skal have vurderet og om nødvendigt revideret oplysningerne indenfor de seneste 3 år. Hvis støjkortlægningen påbegyndes inden udløbet af kalenderåret forud for kortlægningsfristen, må beregningerne foretages på baggrund af fremskrevne data fra et (eller flere) af de forudgående tre år.

B5. 2 Generelle principper og datagrundlag for udarbejdelse af støjkort

Kortlægning af vej- og jernbanestøj skal gennemføres ved anvendelse af støjberegningsmodellen Nord2000. Kortlægning af flystøj og virksomhedsstøj skal foretages med de hidtil benyttede beregningsmodeller, jf. Miljøstyrelsens vejledning 5/1994 og 5/1993, idet støjberegning for virksomheder modificeres som anført i afsnit B5. 7.1. De forskellige typer af støj skal beregnes hver for sig, og de udgør hvert sit støjkort.

Beregninger af støjens årsmiddelværdi skal foretages for dag-, aften- og natperioden med de hyppigheder af vejrklasser og øvrige generelle beregningsparametre, der er anført i afsnit B5. 10.

B5. 2.1 Bestemmelse af Lden og Lnight

Ved beregning af Lden og Lnight skal alle betydende refleksioner af lyden medtages, herunder fra terrænet. Det anbefales at medtage refleksioner op til 3. orden, så støjen ikke undervurderes. Vælges det at beregne med færre end 3. ordens refleksioner i byområder, kan der korrigeres for virkningen af den reflekterede lyd med metoden beskrevet i Rapport nr. 23 fra Referencelaboratoriet for Støjmålinger (RL 1/10). Ved beregning af støjbelastningen af boliger skal Lden og Lnight bestemmes for den ”indfaldende lyd” (frit felt), således at refleksion fra facaden af den bolig, hvis støjbelastning, man ønsker at bestemme, skal udelades. Hvis der ikke gennemføres en særskilt beregning af facadestøjniveauet, hvor bidraget fra denne refleksion udelades, kan niveauet af ” indfaldende lyd” tilnærmes ved niveauet i de gridpunkter, der ligger tæt ved facaden, korrigeret med – 3 dB. Støjbelastningen af en bolig udtrykkes ved den højeste værdi af støjniveauet ved en af boligens facader i den højde, som kortlægningen gennemføres for (1,5 eller 4 m).

Lden og Lnight skal bestemmes i både 1,5 og 4 meters højde over terrænet i hele det område, hvor støjniveauet er højere end Lden 55 dB og Lnight 50 dB. Dog skal vejstøj i større, samlede byområder, som omfatter flere kommuner, alene kortlægges frem til kommunegrænserne.

B5. 2.2 Kortgrundlag

Kortets veldefinerede objekter (dvs. bygninger, bygningshøjder, vejmidter, jernbanemidter m.v.) skal have en geometrisk nøjagtighed, der er mindst lige så god som beskrevet for Kort10 1), dvs. at den absolutte middelfejl skal være mindre end 1 meter. Derudover skal nøjagtigheden for generalisering af objekter i det digitale kort være mindst lige så god som for Kort10.

Til kortlægningen skal der anvendes projektion: UTMzone32N(m), Datum: EUREF89. Eventuelle kortmaterialer, som ligger i andre projektioner, skal konverteres til den ovenfor nævnte projektion inden kortlægningen. Kortlægning i andre projektioner (eksempelvis System 34) og efterfølgende konvertering af resultaterne til UTMzone32N EUREF89, må ikke anvendes.

B5. 2.3 Beregningspræcision

De grafiske støjkort for byer og infrastrukturanlæg i byer skal udarbejdes på baggrund af beregninger i et gridnet med en maskestørrelse på højst 10 meter. Det anbefales dog, at der anvendes en maskestørrelse på 5 meter i tæt bymæssig bebyggelse, især hvis støjbelastningen af boliger også bestemmes på basis af beregning i gridnet. I åbne områder udenfor bymæssig bebyggelse kan maskestørrelsen øges til maksimalt 30 meter, idet der for kortlægning af flystøj kan accepteres maskestørrelser op til 100 meter. Der kan anvendes både kvadratiske og triangulære gridnet.

Det anbefales at virkningen af alle genstande, som kan påvirke lydens udbredelse, tages med i beregningerne, herunder støjskærme, jordvolde og bygninger. Bygninger kan både skærme for støjen og reflektere den. Højden af afskærmning tæt ved vej eller jernbane skal så vidt muligt fastsættes med en nøjagtighed på 0,25 m, men en mindre nøjagtighed – evt. fastlæggelse af afskærmningen ved skøn – er acceptabel. Højden af bygninger kan bestemmes ved visuel inspektion.

Hvis der til brug for opgørelserne af antal støjbelastede personer og boliger gennemføres en særskilt beregning af facadestøjniveauer, skal støjen beregnes i mindst ét punkt ved alle facader af beboelsesbygninger i højden 1,5 m og 4 m. Beregning af støjniveauet i lukkede (eller delvis lukkede) gårdrum kan udelades, med mindre det ønskes at afgøre, om der er boliger med stille facader. I stedet for at placere facadepunkter på en bygning med en fast indbyrdes afstand på fx 5 m, kan en mere nøjagtig kortlægning opnås ved at underopdele bygningspolygonen i et antal polygoner, der hver svarer til et adressepunkt.

I mange tilfælde er det tilstrækkeligt at regne terrænet som plant, bortset fra evt. støjskærme. Det gælder især i byområder, hvor afstanden mellem støjkilden (vej eller jernbane) og de støjbelastede boliger i randbebyggelsen normalt er lille.

I åbent land kan risikoen for fejl ved at regne terrænet som plant være større. Hvis terrænet er plant inden for ± 1 m er fejlen ved at regne terrænet for helt plant dog beskeden, og der kan derfor ses bort herfra.

Til brug for strategisk støjkortlægning kan det generelt forudsættes, at terrænet er absorberende (klasse D i Nord2000) uden for byområder og reflekterende (klasse G i Nord2000) i byområder. Større grønne områder i byen, som for eksempel parker og fodboldbaner, skal dog regnes absorberende. Vandflader regnes som reflekterende. Vejoverflader er reflekterende, mens jernbaneterræn med skærver bedst tilnærmes med absorberende terræn (klasse D).

Ved kortlægning af vejstøj i større, samlede byområder, som består af flere kommuner, skal de enkelte kommuner i byområdet kortlægge støjen i hele kommunen frem til kommunegrænserne, men ikke udenfor disse.

Støjbidrag fra veje i nabokommunerne skal derimod medtages i beregningerne, hvis de støjer ind over kommunegrænsen og dermed bidrager til støjen i kortlægningsområdet. Tilsvarende gælder for større, samlede byområder, der udgør en del af en kommune, at eventuelle bidrag fra veje udenfor byområdet skal regnes med.

B5. 2.4 Minimumsmetode til optælling af antal støjbelastede boliger og personer

Det anbefales, at der benyttes en mere præcis fremgangsmåde til at bestemme antallet af støjbelastede boliger og personer, som er baseret på særskilte beregninger af støjniveauet ved boligernes facader, og hvor data om antal boliger, antal etager mv. hentes fra BBR data. Til brug for strategisk støjkortlægning er nedenstående metode netop tilstrækkelig.

Det støjkortlagte område opdeles i et antal delområder med ensartet boligtæthed og –struktur. Opdelingen kan med fordel ske ud fra Danmarks Geografiske Kvadratnet, hvor der foreligger oplysninger om antal boliger og antal beboere i delområder på 100 m x 100 m.

I hvert delområde opgøres hvilke bygninger, der indeholder boliger. For de pågældende bygninger bestemmes grundareal og antal af etager (med boliger) ud fra det grundkort og andre oplysninger, som har ligget til grund for støjberegningerne. Kendes antallet af etager ikke, kan det beregnes ved: bygningens totalhøjde divideret med gennemsnitlig etagehøjde (eller en standardhøjde på 2,8 m, hvis den faktiske højde ikke er kendt). På den måde kan det totale boligareal i delområdet beregnes, og antallet af boliger og beboere kan herefter fordeles på bygningerne ud fra andelen af det totale boligareal.

Endelig placeres bygningerne og de tilhørende boliger og personer indenfor de forskellige støjintervaller ud fra det højeste støjniveau pr. bygning. Dette støjniveau kan findes ud fra gridberegningerne til de grafiske støjkort, som korrigeres med – 3 dB til ” indfaldende lyd”, eller fra facadestøjberegninger.

B5. 3 Kortlægning af støj fra veje i større, samlede byområder

Kommuner i større, samlede byområder skal kortlægge den samlede vejstøj fra alle veje i kommunen indenfor afgrænsningen af det større, samlede byområde, herunder også støjen fra eventuelle større veje. Kommunen foretager derimod ikke en særskilt kortlægning af støjen fra de større veje. Der ud over skal støjbidrag fra vejtrafik udenfor kommunegrænserne eller udenfor afgrænsningen af byområdet medtages, hvis bidragene har betydning for den samlede støj i byområdet. Veje, som ligger længere fra afgrænsningen end afskæringskriterierne i Tabel B5. 2, giver med sikkerhed ikke betydende støjbidrag. Vejmyndighederne for de pågældende veje skal give de nødvendige trafikoplysninger og andre data til den kommune, der skal støjkortlægge.

   
Tabel B5. 2. Rapportering af trafikdata fra nabokommuner o.l.
Vejkategori efter årsdøgntrafik, ÅDT
Støjbidrag medregnes for veje indenfor følgende
afstand
< 500
Kan udelades uanset afstand
500 - 4.000
250 meter
4.000 - 8.000
500 meter
8.000 - 16.000
1.000 meter
> 16.000 (ikke motorvej)
2.000 meter
Motorvej
4.000 meter
   

Alle trafikale data skal tilvejebringes i relation til dag-, aften- og natperioden og som gennemsnitsværdier for hele året. I situationer, hvor der ikke foreligger trafiktællinger, eller hvor tællematerialet er så gammelt, at det ikke forekommer troværdigt, kan trafikdata baseres på kvalificerede skøn. Trafikmængder og hastigheder i de tre tidsrum skal fastlægges for de tre kategorier af køretøjer: lette køretøjer (person- og varebiler) med længde under 5,5 m, toakslede tunge køretøjer med længde 5,5 – 12,5 m og flerakslede tunge køretøjer med længde over 12,5 m. Der skal anvendes faktiske gennemsnitshastigheder som indgangsdata, disse kan afvige fra de skiltede hastigheder afhængigt af trafikforholdene.

Kommunerne kan undlade at kortlægge veje med lav trafikintensitet, hvor støjbelastningen er uvæsentlig.

B5. 4 Kortlægning af støj fra større veje

Større veje skal kortlægges både udenfor og indenfor større, samlede byområder. Det er den pågældende vejmyndighed, der har ansvaret for at støjkortlægge vejen i det område, hvor støjniveauet er højere end Lden 55 dB og Lnight 50 dB. Der gælder i øvrigt samme krav til opgørelse af trafikdata som ovenfor anført for kortlægning af vejstøj i byområder.

B5. 5 Kortlægning af togstøj

Miljøstyrelsen har offentliggjort data om kildestyrken af tog til brug for beregning med Nord2000 i Miljøprojekt 1014/2005.

Ved beregning af togstøj skal der for hver af de relevante typer af tog fastlægges, hvor mange meter tog pr. gennemsnitligt døgn (toglængde pr. år divideret med 365 dage), der kører på den betragtede strækning, og den fart det foregår med. Det kan forekomme, at de samme togtyper kører på den samme strækning med forskellig fart (fx gennemkørende og standsende tog), og at de derfor skal beregnes som forskellige tog, med mindre der i stedet beregnes en vægtet gennemsnitshastighed.

Trafikoplysningerne skal opdeles på dag-, aften- og natperioden.

B5. 6 Kortlægning af støj fra flytrafik

Hvis trafikken i en lufthavn er ændret så lidt i forhold til den tidligere støjkortlægning, at den samlede støjmængde TDENL er ændret mindre end 0,5 dB, kan den tidligere støjkortlægning fortsat anvendes.

Kortlægning efter reglerne i støjbekendtgørelsen omfatter støjen fra større civile lufthavne og desuden fra miljøgodkendte lufthavne og flyvepladser, der giver støjbidrag på mere end Lden = 55 dB eller Lnight = 50 dB i byområder. Militære aktiviteter skal ikke medtages, og således er det alene påkrævet at beregne støjbidragene fra de civile aktiviteter i lufthavne, hvor der er både militære og civile operationer. Der er som hovedregel udført beregninger af støjbelastningen i forbindelse med miljøgodkendelse af lufthavne og flyvepladser. Disse beregninger kan lægges til grund for støjkortlægningen. Det skal fremhæves, at støjkortlægningen skal udføres for trafiktallene for året forud for kortlægningsåret.

Ved beregning af flystøj indgår beregningspunktets højde ikke som en parameter, så beregningerne gælder for både for 1,5m og 4m højde.

Ud over beregningen af Lden, som viser støjzonerne fra 55 dB til 75 dB med 5 dB spring, skal der også udføres beregninger af Lnight, hvis lufthavnen har flyvninger i natperioden kl. 22 - 07. Beregningerne af Lnight skal udføres på basis af hele kortlægningsårets nattrafik i det pågældende tidsrum, og skal vise støjzonerne fra 50 dB til 70dB med 5 dB spring.

B5. 7 Kortlægning af støj fra virksomheder i byområder

Kravet om støjkortlægning omfatter de (i) -mærkede virksomheder (IPPC-virksomheder).

Det er alene relevant at kortlægge de virksomheder, der giver anledning til en støjbelastning, som er større end Lden = 55 dB eller Lnight = 50 dB i de pågældende byområder. Hvis det ud fra miljøgodkendelsens støjvilkår og oplysninger fra tilsynet kan afgøres, at en virksomhed ikke giver anledning til et støjniveau, som er højere end Lden 55 dB eller Lnight 50 dB ved nogen bolig eller andet støjfølsomt område, består støjkortlægningen i alene at registrere, at den pågældende virksomhed ikke giver anledning til væsentlig støj.

Viser en overslagsmæssig støjberegning, at et mindre område omkring virksomheden er støjbelastet, så det skønnes, at færre end 10 boliger er berørt af niveauer mellem Lden 55 dB og 60 dB og af Lnight mellem 50 og 55 dB, og at ingen boliger er belastet med højere niveauer, består kortlægningen i at registrere en cirkel eller anden figur, som illustrerer beliggenheden af Lden 55 dB og Lnight 50 dB. Det kan indrapporteres, at ingen boliger eller personer er støjbelastet i det nævnte interval.

Til overslagsmæssig beregning benyttes miljøgodkendelsens støjvilkår eller en foreliggende støjberegning. Beliggenheden af støjkonturen for Lden 55 dB eller Lnight50 dB kan bestemmes ved at gå ud fra afstanden mellem kontrol- eller beregningspunkt og virksomhedens støjmæssige tyngdepunkt (eller - hvis det ikke kendes - midtpunktet) og regne med, at støjniveauet aftager med 6 dB pr. afstandsfordobling. Lden beregnes i denne sammenhæng som den højeste af følgende tre størrelser: støjgrænsen for dagperioden, støjgrænsen for aftenperioden + 5 dB, og støjgrænsen for natperioden + 10 dB. Som Lnight benyttes i denne sammenhæng støjgrænsen for natperioden.

Hvis afstanden mellem virksomhedens tyngdepunkt og kontrolpunktet kaldes d1, og støjniveauet her er L1, er støjniveauet i afstanden d2 : L2 = L1 + 20*log( d1 /d2 ).

Denne overslagsmæssige beregning overvurderer støjen noget, især for virksomheder der ikke er i drift hele tiden i aften- og natperioden.

B5. 7.1 Beregning af støj fra virksomheder.

Hvis der er tale om et større støjbelastet område, skal der gennemføres en egentlig støjberegning. Her vil den dokumentation for virksomhedens støjbelastning, som foreligger i forbindelse med miljøgodkendelse eller tilsyn, kunne udnyttes, men der skal foretages en ny beregning, hvor der tages hensyn til følgende forskelle i forhold til sædvanlig brug af beregningsmetoden for virksomhedsstøj i Miljøstyrelsens vejledning 5/1993:

Referenceperioden for støj om dagen er kl. 07 - 19 på alle dage i hele året. Tilsvarende er referenceperioden for aftenstøjen hele perioden kl. 19 - 22, og for natperioden hele tidsrummet kl. 22 - 07. Således skal der korrigeres både for støjkildernes driftstid i løbet af de tre tidsrum og for driftstiden i løbet af et helt år.

Beregningsresultaterne korrigeres til en anslået årsmiddelværdi ved at tillægge en korrektion for, at der ikke er gunstige lydudbredelsesforhold hele året. Korrektionen, Cmet, lægges til bidraget fra hver støjkilde 2), inden bidragene summeres til det samlede støjniveau i beregningspunktet:

 
Cmet = C0 [1 - 10( hs - hb )/d] dB, hvor
   
hs er højden af støjkilden over lokalt terræn (i m), hb er højden af beregningspunktet over lokalt terræn (i m), og d er den vandrette afstand (i m) mellem støjkilde og beregningspunkt.
   
C0 er 1,54 ved beregning af Lday, mens den er 0,7 ved beregning af Levening og 0 ved beregning af Lnight; for natstøjen er Cmet således 0 dB.
 
Hvis d ≤ 10( hs + hb ) er Cmet = 0 dB. Hvis hs ikke er kendt, kan den til brug for beregningen af Cmet sættes til 2 m.

Der gives ikke tillæg til det beregnede støjniveau for eventuelt indhold af toner eller impulser.

Sammenlægningen af de tre bidrag fra henholdsvis dag-, aften og natperioden til Lden sker i hvert beregningspunkt.

Støjniveauet beregnes i begge højder 1,5 m og 4 m over lokalt terræn.

B5. 8 Stilleområder

Hvis en kommune har udpeget og afgrænset et stilleområde, indebærer det, at det får status som støjfølsomt område i planlægningen, og at der skal tages hensyn til støjbelastningen af området, når der udarbejdes støjhandlingsplaner for de støjkilder eller anlæg, der medfører en støjbelastning af området, eller der efterfølgende sker regulering af støjen i området, fx ved meddelelse af miljøgodkendelser eller påbud til virksomheder.

Stilleområder skal optages i kommuneplanernes redegørelse for planernes forudsætninger, jf. lov om planlægning § 11 e, stk. 1, nr. 3.

B5. 9 Rapportering til Miljøstyrelsen

B5. 9.1 Generelle oplysninger

Alle filer skal navngives, så den kortlæggende myndigheds navn fremgår entydigt af alle filnavne.

Der skal indrapporteres følgende generelle oplysninger:

En generel beskrivelse som omfatter beliggenhed, størrelse (længde) og overordnede trafikdata af de veje, jernbaner, lufthavne, samt i byområder tillige de virksomheder, der indgår i kortlægningen.

En beskrivelse af omgivelserne omkring større veje, jernbaner og lufthavne omfattende byområder, landsbyer, åbent land eller lignende, samt oplysninger om arealanvendelse og om andre væsentlige støjkilder.

Anvendt støjberegningsprogram, samt en kortfattet beskrivelse af de generelle beregningsparametre og de benyttede principper til opgørelse af antal støjbelastede boliger og personer

For kommuner i større, samlede byområder: En kortfattet beskrivelse af kommunen som omfatter beliggenhed, areal og indbyggertal. Hvor et større, samlet byområde udgør en del af en kommune, oplyses areal og indbyggertal for den del af kommunen, der udgør det større, samlede byområde.

Disse oplysninger sammenfattes i et dokument, som leveres i PDF format, således at det kan lægges på Miljøstyrelsens hjemmeside. Hvis der ikke beregnes nye støjkort for en lufthavn, fordi trafikken kun er ændret uvæsentligt, skal dokumentet også gøre rede for vurderingen heraf og for ændringen af TDENL.

Foruden ovenstående tekstdokument skal der indrapporteres metadata til en database med væsentlige oplysninger om de gennemførte støjkortlægninger. Disse data skal indrapporteres på tabelform i en semikolonsepareret tekstfil omfattende følgende oplysninger:

       
Tabel B5. 3 – Datamodel til indrapportering af metadata
Kolonnenavn
Beskrivelse
Attributværdi
Type
Org
Den kortlæggende myndighed
Navn
Tekst
Adr
Myndighedens adresse incl. postnummer
 
Tekst
Tel
Telefonnummer til forvaltning eller myndighedens hovednummer
 
Heltal
e-mail
E-mail adresse til forvaltning eller til myndighedens hoved e-mail postkasse
 
Tekst
Date
Dato for indrapportering
år-måned-dag
Dato
Prog
Anvendt beregningsprogram
Navn og version nr.
Tekst
Proj
Anvendt projektion
UTM32
Tekst
Datum
Anvendt datum
EUREF89
Tekst
Noisemap
Indrapporteringform for grafiske støjkort
1 for gridpunkter eller 2 for støjzoner/flader
Heltal
       

Metadata skal følge ISO 19115 standard for metadata. Det navn, som angives under ”org”, vil blive anvendt som entydig identifikation og binde metadata sammen med de indrapporterede støjdata. Det er derfor vigtigt, at navnet går præcist igen i alle øvrige datatabeller.

B5. 9.2 Støjdata

Der skal indrapporteres følgende støjdata:

Grafiske støjkort

Opgørelser af antal boliger og personer i større, samlede byområder belastet af støj fra vej-, jernbane og flytrafik samt fra virksomheder (hver støjkilde for sig)

Opgørelser af antal boliger og personer både indenfor og udenfor større, samlede byområder belastet af støj fra større veje, jernbaner og lufthavne (hver støjkilde for sig)

Opgørelser af det samlede areal (i km2 ) af områder i og udenfor større, samlede byområder, som er belastet med over 55, 65 og 75 dB fra henholdsvis større veje, jernbaner og lufthavne i 4 m højde (hver støjkilde for sig)

Opgørelser af antal boliger og personer der bor i boliger med særlig støjisolering (frivilligt)

Opgørelser af antal boliger og personer i boliger med en stille facade (frivilligt)

Opgørelserne skal ikke afrundes, men angives som antal boliger hhv. personer. Arealer opgives i km2 med tre decimaler og decimalkomma. Ved opgørelserne angives det højeste støjinterval (1 eller 2) først, og det laveste støjinterval (5 eller 6) sidst. I intervaller, hvor der ikke er støjbelastede boliger eller personer, anføres 0.

Støjkort og opgørelser af boliger, personer og arealer omfatter følgende 24 støjklasser:

         
Tabel B5. 4 Benævnelse af støjklasser til brug for støjkortlægning
 
1: Lden i 1,5m højde
2: Lden i 4m højde
3: Lnight i 1,5m højde
4: Lnight i 4 m højde
A: Større vej
5 dB støjintervaller fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller fra 50 til 70 dB og >70 dB
5 dB støjintervaller fra 50 til 70 dB og >70 dB
B: Vej
(i større, samlede byområder)
5 dB støjintervaller fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller fra 50 til 70 dB og >70 dB
5 dB støjintervaller fra 50 til 70 dB og >70 dB
C: Større jernbane
5 dB støjintervaller fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller fra 50 til 70 dB og >70 dB
5 dB støjintervaller fra 50 til 70 dB og >70 dB
D: Jernbane
(i større, samlede byområder)
5 dB støjintervaller fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller fra 50 til 70 dB og >70 dB
5 dB støjintervaller fra 50 til 70 dB og >70 dB
 
1: Lden
2: Lnight
E: Større lufthavn
5 dB støjintervaller
fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller
fra 50 til 70 dB og >70 dB
 
1: Lden
2: Lnight
F: Lufthavn/ flyveplads
(i større, samlede byområder)
5 dB støjintervaller
fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller
fra 50 til 70 dB og >70 dB
G: Industri
(i større, samlede byområder)
5 dB støjintervaller fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller fra 55 til 75 dB og >75 dB
5 dB støjintervaller fra 50 til 70 dB og >70 dB
5 dB støjintervaller fra 50 til 70 dB og >70 dB
         

Hver støjklasse har en kode for at begrænse datamængden og forenkle udtræk fra den kommende fælles database i Miljøstyrelsen. Koden kan findes ud fra ovenstående skema ved at kombinere bogstavet fra støjtypen med talværdien fra støjindikator/beregningshøjde. Koden for støjklassen ”Vejstøj, Lden i 1,5m højde” bliver således A1.

For større samlede byområder skal der indrapporteres grafiske støjkort for hver af de kortlagte støjkilder med støjzonerne 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og 75 dB og derover, beregnet som Lden i både 1,5 og 4 m højde, og desuden støjzonerne 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB og 70 dB og derover, beregnet som Lnight i både 1,5 og 4 m højde.

For større veje, jernbaner og lufthavne i og udenfor større samlede byområder skal der tilsvarende indrapporteres grafiske støjkort med støjzonerne 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og 75 dB og derover, beregnet som Lden i både 1,5 og 4 m højde, og desuden støjzonerne for 50-54 dB, 55-59 dB, 60-64 dB, 65 - 69 dB og 79 dB og derover, beregnet som Lnight i både 1,5 og 4 m højde. Støjkortene skal være påført oplysninger om landsbyer, byer og større, samlede byområder indenfor støjzonerne.

Der indrapporteres en opgørelse af antal støjbelastede boliger og personer for hver støjklasse opdelt i 5 støjintervaller, der afgrænser områder, hvori støjniveauet er over 75 dB, 70-74 dB, 65-69 dB, 60-64 dB og 55-59 dB udtrykt ved Lden, og støjniveauet er over 70 dB, 65-69 dB, 60-64 dB, 55-59 dB og 50-54dB udtrykt ved Lnight. For større veje, større jernbaner og større lufthavne opgøres både antallet af støjbelastede boliger og personer, som totalt belastes af det pågældende infrastrukturanlæg, og antallet af støjbelastede boliger og personer udenfor større, samlede byområder.

For at forenkle angivelserne af disse støjintervaller i indrapporteringen tildeles et nummer til hvert interval. Desuden tilknyttes en farve, som skal anvendes til farvelægning af de enkelte flader i de grafiske støjkort, jf. tabel B5. 5.

       
Tabel B5. 5 Definition af nummer og farve på støjintervaller,
Støjinterval
Intervalnummer
Intervalfarve
RGB (rød-grøn-blå)
decimalkode
50-54 dB (kun Lnight)
6
Grøn
153-255-0
55-59 dB
5
Gul
255-255-0
60-64 dB
4
Orange
255-153-0
65-69 dB
3
Rød
255-51-0
70-74 dB og Lnight over 70 dB
2
Violet
153-51-204
over 75 dB (kun Lden)
1
Blå
0-102-255
       

Derudover skal det samlede areal (i km2 med tre decimaler) af områder i og udenfor større samlede byområder, der er belastet af Lden i intervallerne 55-59 dB, 60-64 dB, 65-69 dB, 70-74 dB og 75 dB og derover, beregnet som Lden i 4 m højde, fra større veje, jernbaner og lufthavne indrapporteres.

For at sikre en entydig håndtering af de enkelte bidrag, skal kortlægningen afleveres i et af de to GIS formater: ESRI Shape (SHP) eller MapInfo Interchange Format (MIF). Den benyttede projektion skal være UTM 32N (m) og datum EUREF89 ( EPSG-kode 25832 3) ).

B5. 9.3 Dataformater for de grafiske støjkort

Støjkortene skal indrapporteres som støjzoner. Ved en støjzone forstås et geografisk område, hvori støjniveauet ligger indenfor et af ovenstående støjintervaller angivet ved Lden eller Lnight.

Det kan kræve, at der anvendes et GIS værktøj til at danne fladerne og til efterfølgende at lagre datafilerne i det rette format. Til dannelse af fladerne kan der benyttes følgende fremgangsmåde: Griddata indlæses i et GIS-værktøj og placeres i projektion UTM32N Datum EUREF89. Derefter gennemføres en interpolering. Endelig dannes fladerne ved at konturere i 5 dB spring svarende til ovenstående støjintervaller.

Støjzoner rapporteres som flader (polygon) som vektordata, ikke som isokurver (linjer).

Følgende datamodel skal anvendes for støjkortet i et GIS-format ( Mapinfo tab eller ESRI shp ). Bemærk at kolonnenavnene er afkortet af hensyn til de enkelte GIS-formater, hvor æ, ø og å samt mellemrum ikke kan accepteres.

       
Tabel B5. 7 – Datamodel for indrapportering af støjkort som flader i GIS-format
Kolonnenavn
Beskrivelse
Attributværdi
Type
Org
Den kortlæggende myndighed
Navn
Tekst
Noise_cl
En af de 24 støjklasser
Støjklassens kode
Tekst
Noise_in
Støjinterval nummer
1,2,3,4,5 eller 6
Heltal
_Date
Dato for udarbejdelsen af støjkortet
dag-måned-år
Dato
       

Der udarbejdes en fil med støjkort for hver støjklasse. Filerne navngives i overensstemmelse med støjklassens kode (eks. ”kommunenavn”_Flader_A1. shp).

B5. 9.4 Dataformater for opgørelserne af boliger, personer og arealer

Opgørelserne af boliger, personer og arealer skal indrapporteres i to slags tabeller. En som indeholder opgørelserne i større, samlede byområder (støj fra alle veje, støj fra evt. mindre jernbaner i byen, støj fra evt. mindre lufthavne eller flyvepladser og støj fra evt. virksomheder), og en anden som indeholder opgørelserne for større veje, større jernbaner eller større lufthavne (i og udenfor større, samlede byområder). Tabellerne adskiller sig ved, at støjklasserne for industristøj kun er indeholdt i tabellen for byområder, og opgørelser af arealstørrelser kun er indeholdt i tabellen for områder udenfor byområder.

Alle kortlæggende myndigheder skal indrapportere opgørelser, som er opdelt efter kommune.

Tabellen med opgørelser i byområder skal opbygges på følgende måde.

       
Tabel B5. 8 – Datamodel for indrapportering af opgørelser for større, samlede byområder
Kolonnenavn
Beskrivelse
Attributværdi
Type
Org
Navn på den kortlæggende myndighed
Navn
Tekst
Komm
Kommune som er kortlagt
kommunekode
Heltal
noise_cl
En af de 14 støjklasser for vej-, jernbane-, fly- og industristøj
Støjklassens kode
Tekst
noise_in
Et af de 6 støjintervaller
Støjintervallets nummer
Heltal
dwel_exp
Opgjort antal støjbelastede boliger
Antal
Heltal
peop_exp
Opgjort antal støjbelastede personer
Antal
Heltal
dwel_ins*
Opgjort antal støjbelastede boliger med særlig støjisolering mod den pågældende støj (frivilligt)
Antal
Heltal
peop_ins*
Opgjort antal støjbelastede personer, som bor i boliger med særlig støjisolering mod den pågældende støj (frivilligt)
Antal
Heltal
dwel_fac*
Opgjort antal støjbelastede boliger med en stille facade ift. den pågældende støj (frivilligt)
Antal
Heltal
peop_fac*
Opgjort antal støjbelastede personer, som bor i boliger med en stille facade ift. den pågældende støj (frivilligt)
Antal
Heltal
Date
Dato for opgørelsen
dag-måned-år
Dato
*) Det er ikke obligatorisk at udfylde dette felt
       

Opgørelserne af boliger, personer og areal skal angives for hver kombination af støjklasse og støjinterval. Dette giver en tabel med op til 84 rækker, hvori der er op til 6 værdier for antal boliger og personer.

Tabellen med opgørelser for større veje, større jernbaner eller større lufthavne opbygges på følgende måde.

       
Tabel B5. 9 – Datamodel for indrapportering af opgørelser for større veje, større jernbaner eller større lufthavne
Kolonnenavn
Beskrivelse
Attributværdi
Type
Org
Navn på den kortlæggende myndighed
Navn
Tekst
komm*
Kommune som er kortlagt
kommunekode
Heltal
noise_cl
En af de 10 støjklasser for vej-, jernbane- og flystøj
Støjklassens kode
Tekst
noise_in
Et af de 6 støjintervaller
Støjintervallets nummer
Heltal
tot_dwel
Opgjort antal støjbelastede boliger i og udenfor større, samlede byområder (kun Lden )
Antal
Heltal
tot_peop
Opgjort antal støjbelastede personer i og udenfor større, samlede byområder (kun Lden )
Antal
Heltal
tot_area
Areal af støjbelastede områder i og udenfor større, samlede byområder
Km2
Decimaltal
dwel_exp
Opgjort antal støjbelastede boliger udenfor større, samlede byområder
Antal
Heltal
peop_exp
Opgjort antal støjbelastede personer udenfor større, samlede byområder
Antal
Heltal
dwel_ins*
Opgjort antal støjbelastede boliger udenfor større, samlede byområder med særlig støjisolering mod den pågældende støj (frivilligt)
Antal
Heltal
peop_ins*
Opgjort antal støjbelastede personer, som bor i boliger udenfor større, samlede byområder med særlig støjisolering mod den pågældende støj (frivilligt)
Antal
Heltal
dwel_fac*
Opgjort antal støjbelastede boliger udenfor større, samlede byområder med en stille facade ift. den pågældende støj (frivilligt)
Antal
Heltal
peop_fac*
Opgjort antal støjbelastede personer, som bor i boliger udenfor større, samlede byområder med en stille facade ift. den pågældende støj (frivilligt)
Antal
Heltal
Date
Dato for opgørelsen
dag-måned-år
Dato
*) Det er ikke obligatorisk at udfylde dette felt
       

Tabellen indeholder op til 60 rækker med op til 9 værdier for antal boliger og personer samt arealer. Tallene for ” tot_dwel ” og ” dwel_exp ” og for ” tot_peop ” og ” peop_exp ” er parvis ens for kommuner, der i deres fulde udstrækning ligger udenfor større, samlede byområder. For kommuner, der i deres fulde udstrækning ligger i et større, samlet byområde, er tallene i de sidste 6 kolonner 0 (se eksempel).

Tabellerne skal leveres i en semikolonsepareret tekstfil (csv), så den kan lægges ind i en fælles database hos Miljøstyrelsen. Filen navngives ”kommunenavn”_opgørelser. csv.

 
org; komm; noise_cl; noise_in; tot_dwel ; tot_peop ; tot_area ; dwel_exp; peop_exp; dwel_ins; peop_ins; dwel_fac; peop_fac; date
Københavns Kommune; 101; A1; 1; 500; 1500; 2; 0; 0; 0; 0; 0; 0; 17-10-2005
Københavns Kommune; 101; A1; 2; 612; 956; 4; 0; 0; 0; 0; 0; 0; 17-10-2005
Københavns Kommune; 101; A1; 3; 759; 1256; 8; 0; 0; 0; 0; 0; 0; 17-10-2005
Københavns Kommune; 101; A1; 4; 1250; 1989; 21; 0; 0; 0; 0; 17-10-2005
Københavns Kommune; 101; A1; 5; 5600; 7564; 31; 0; 0; 0; 0; 0; 0; 17-10-2005
Københavns Kommune; 101; A1; 6; 13400; 19560; 54; 0; 0; 0; 0; 0; 0; 17-10-2005
. . . . .
Figur B5. 2: Eksempel på tabel til indrapportering af støjbelastede boliger og personer i byområder.

Indrapporteringen fremsendes til Miljøstyrelsen på elektronisk form eller på CD-ROM, hvor bidragyders navn (fx kommunenavn) bruges som label.

B5. 9.5 Dataformat for stilleområder

De udpegede og afgrænsede stilleområder skal indrapporteres. De digitaliseres som flader (polygoner). Filformat og projektion skal være det samme som for støjkortene, jf. afsnit B5. 9.3. Til hvert stilleområde knyttes følgende attributter.

       
Tabel B5. 10 – Datamodel for indrapportering af stilleområder
Kolonnenavn
Beskrivelse
Attributværdi
Type
Org
Navn på den udpegende myndighed
Navn
Tekst
Komm
Den kommune stilleområdet ligger i
Kommunekode
Heltal
Name
Evt. navn på stilleområdet
 
Tekst
_Date
Dato for digitaliseringen af stilleområdet
dag-måned-år
Dato
       

Der afleveres en fil med alle stilleområder i den pågældende kommune. Den navngives ”komunenavn”_stilleomraader. shp /tab.

B5. 10 Meteorologiske og andre parametre ved beregning med Nord2000

Ved støjkortlægning af veje og jernbaner benyttes beregningsmodellen Nord2000 med de parametre, der fremgår af dette afsnit. Årsmiddelværdien af støjniveauet fastlægges på grundlag af beregning for fire vejrklasser, benævnt M8, M13, M18 og M24.

Ved støjkortlægning af veje og jernbaner i tætte byområder bestemmes årsmiddelværdien dog ud fra beregning af kun én vejrklasse, M13. Tætte byområder er karakteriseret ved høje, tæt beliggende bygninger og en stor andel af reflekterende terræn; følgende kriterier kan benyttes til afgrænsning af tætte byområder: Bygninger i mere end to etager, andel af befæstet (reflekterende) areal over 80 %, og bebyggelsesprocent over 80 %.

                   
Tabel B5. 11 Årsfordeling (i %) af vejrklasser som funktion af lydudbredelsesretningen i dagperioden (kl. 07 - 19)
Klasse
0 gr.
10 gr.
20 gr.
30 gr.
40 gr.
50 gr.
60 gr.
70 gr.
80 gr.
M 8
50,4
51,9
52,9
53,9
54,8
55,2
55,0
54,4
53,1
M 13
25,9
26,0
25,3
23,6
21,2
19,1
18,0
17,5
18,3
M 18
17,9
17,0
16,8
17,1
17,8
18,2
18,4
18,4
18,2
M 24
5,8
5,1
4,9
5,3
6,3
7,5
8,7
9,6
10,4
Klasse
90 gr.
100 gr.
110 gr.
120 gr.
130 gr.
140 gr.
150 gr.
160 gr.
170 gr.
M 8
51,5
49,8
48,0
45,5
42,6
39,3
36,1
32,8
30,1
M 13
18,9
19,6
19,8
20,5
21,7
23,1
24,0
24,6
25,5
M 18
18,3
18,8
20,1
21,7
23,6
25,7
28,1
30,5
31,8
M 24
11,3
11,8
12,1
12,3
12,1
11,9
11,9
12,0
12,7
Klasse
180 gr.
190 gr.
200 gr.
210 gr.
220 gr.
230 gr.
240 gr.
250 gr.
260 gr.
M 8
27,7
26,3
26,3
27,3
28,7
30,0
31,2
32,0
32,4
M 13
26,4
26,0
24,5
22,1
19,7
17,8
16,8
16,4
17,3
M 18
32,0
32,1
31,6
30,8
29,7
28,7
27,4
26,5
25,7
M 24
14,0
15,6
17,6
19,8
21,9
23,6
24,7
25,0
24,5
Klasse
270 gr.
280 gr.
290 gr.
300 gr.
310 gr.
320 gr.
330 gr.
340 gr.
350 gr.
M 8
33,3
34,2
35,6
37,3
39,0
41,1
43,4
46,1
48,4
M 13
18,2
19,0
19,6
20,4
21,7
23,0
24,3
25,0
25,5
M 18
25,2
25,1
25,3
25,2
24,1
23,1
21,7
20,3
19,1
M 24
23,4
21,7
19,5
17,2
15,2
12,8
10,6
8,7
6,9
                   

Tabel B5. 12 Årsfordeling (i %) af vejrklasser som funktion af lydudbredelsesretningen i aftenperioden (kl. 19 - 22)
Klasse
0 gr.
10 gr.
20 gr.
30 gr.
40 gr.
50 gr.
60 gr.
70 gr.
80 gr.
M 8
39,1
40,7
42,1
43,9
45,1
45,5
45,4
44,9
44,0
M 13
31,5
31,4
30,0
27,3
24,7
23,0
22,3
21,9
22,0
M 18
20,4
19,5
19,4
19,8
20,2
20,1
19,7
19,4
18,9
M 24
9,0
8,4
8,4
8,9
9,9
11,4
12,6
13,9
15,0
Klasse
90 gr.
100 gr.
110 gr.
120 gr.
130 gr.
140 gr.
150 gr.
160 gr.
170 gr.
M 8
42,7
41,2
39,6
37,3
34,7
31,5
28,4
25,0
22,1
M 13
22,5
22,6
22,9
23,3
24,1
25,3
26,0
26,6
27,5
M 18
19,1
19,9
20,9
22,7
24,6
27,1
29,5
32,3
33,6
M 24
15,8
16,3
16,7
16,6
16,6
16,2
16,1
16,1
16,8
Klasse
180 gr.
190 gr.
200 gr.
210 gr.
220 gr.
230 gr.
240 gr.
250 gr.
260 gr.
M 8
20,1
19,0
19,4
20,4
21,7
22,7
23,6
24,4
25,1
M 13
28,5
28,0
25,8
23,1
20,9
19,4
18,6
18,1
18,2
M 18
33,3
33,2
33,0
32,1
30,7
29,5
28,5
27,7
27,7
M 24
18,1
19,8
21,8
24,4
26,6
28,4
29,4
29,8
28,9
Klasse
270 gr.
280 gr.
290 gr.
300 gr.
310 gr.
320 gr.
330 gr.
340 gr.
350 gr.
M 8
25,8
26,7
27,8
29,1
30,4
31,8
33,5
35,7
37,7
M 13
19,1
20,0
20,9
22,0
23,6
25,8
27,9
29,3
30,4
M 18
27,8
28,1
28,6
28,7
28,1
26,7
25,0
23,3
21,8
M 24
27,4
25,3
22,8
20,2
17,9
15,7
13,5
11,7
10,1
                   

Tabel B5. 13 Årsfordeling (i %) af vejrklasser som funktion af lydudbredelsesretningen i natperioden (kl. 22 - 07)
Klasse
0 gr.
10 gr.
20 gr.
30 gr.
40 gr.
50 gr.
60 gr.
70 gr.
80 gr.
M 8
32,8
34,4
36,1
37,6
38,3
38,4
37,9
37,1
35,6
M 13
33,7
33,5
31,2
28,4
26,5
25,4
25,0
24,7
25,5
M 18
21,0
19,8
20,0
20,6
20,8
20,2
20,0
19,6
19,0
M 24
12,5
12,4
12,7
13,4
14,4
16,0
17,1
18,6
19,9
Klasse
90 gr.
100 gr.
110 gr.
120 gr.
130 gr.
140 gr.
150 gr.
160 gr.
170 gr.
M 8
33,9
31,7
29,4
27,0
24,1
21,4
18,8
16,2
14,2
M 13
25,9
26,2
26,4
26,4
26,7
26,6
26,7
26,7
26,7
M 18
19,5
20,8
22,8
25,3
28,0
31,1
33,4
35,2
36,0
M 24
20,8
21,2
21,4
21,4
21,2
20,9
21,1
21,9
23,1
Klasse
180 gr.
190 gr.
200 gr.
210 gr.
220 gr.
230 gr.
240 gr.
250 gr.
260 gr.
M 8
12,8
12,2
12,6
13,7
15,3
16,5
17,5
18,4
19,2
M 13
26,5
25,8
24,1
22,2
20,5
19,4
18,9
18,9
19,8
M 18
36,2
35,3
34,4
33,0
31,6
30,1
29,1
28,4
27,7
M 24
24,6
26,6
28,9
31,1
32,7
34,0
34,5
34,3
33,4
Klasse
270 gr.
280 gr.
290 gr.
300 gr.
310 gr.
320 gr.
330 gr.
340 gr.
350 gr.
M 8
20,0
21,2
22,6
24,2
25,8
27,3
28,9
30,3
31,7
M 13
21,2
22,6
24,0
25,4
27,0
28,8
30,3
31,8
32,8
M 18
27,2
26,9
26,7
26,3
25,9
25,3
24,5
23,4
22,4
M 24
31,5
29,3
26,7
24,1
21,3
18,6
16,3
14,4
13,1
                   

B5. 10.1 Øvrige meteorologiske parametre

Tabel B5. 14 Lydudbredelsesparametre i de fire vejrklasser
Klasse
M 8
M 13
M 18
M 24
 
A (log. led)
-0,4
0
0,4
1,0
 
B (lin. led)
0
0
0
0,04
 
           

Det forudsættes ved beregning af årsmiddelværdier med udbredelsesparametre, at ruhedslængden (parameter, der fastlægger vindprofilen) er 0,025m.

Der regnes med lufttemperatur og relativ fugtighed, som er specifik for de enkelte vejrklasser, idet parametrene også afhænger af udbredelsesretningen. Ved beregning i tætte byområder, hvor der alene regnes med én vejrklasse, M13, benyttes dog parametre for lufttemperatur og relativ fugtighed, der er uafhængige af retningen. Disse er:

 
Tabel B5. 15 Temperatur og relativ luftfugtighed ved beregning for tætte byområder med én vejrklasse
 
Temperatur
RH
Dag (kl. 07 – 19)
9,5 ºC
80,0 %
Aften (kl. 19 – 22)
8,4 ºC
86,5 %
Nat (kl. 22 – 07)
6,6 ºC
93,6 %
     

Tabel B5. 16 Lufttemperatur (i ºC) i hver vejrklasse som funktion af lydudbredelsesretningen i dagperioden (kl. 07 - 19)
Klasse
0 gr.
10 gr.
20 gr.
30 gr.
40 gr.
50 gr.
60 gr.
70 gr.
80 gr.
M 8
10,2
10,2
10,1
10,1
10,2
10,2
10,3
10,3
10,3
M 13
9,5
9,9
10,2
10,2
10,0
9,4
9,1
8,8
8,8
M 18
8,8
8,4
8,1
8,2
8,5
9,0
9,2
9,4
9,4
M 24
5,2
4,3
3,8
4,0
4,7
5,4
5,9
6,3
6,7
Klasse
90 gr.
100 gr.
110 gr.
120 gr.
130 gr.
140 gr.
150 gr.
160 gr.
170 gr.
M 8
10,3
10,3
10,3
10,3
10,3
10,2
10,1
9,8
9,6
M 13
8,7
8,6
8,6
8,7
9,0
9,3
9,4
9,6
9,9
M 18
9,4
9,5
9,6
9,6
9,6
9,6
9,7
9,8
9,9
M 24
7,0
7,3
7,4
7,5
7,4
7,4
7,3
7,4
7,4
Klasse
180 gr.
190 gr.
200 gr.
210 gr.
220 gr.
230 gr.
240 gr.
250 gr.
260 gr.
M 8
9,3
9,0
9,0
9,1
9,3
9,4
9,5
9,6
9,6
M 13
10,1
10,4
10,3
10,0
9,6
9,1
8,8
8,5
8,4
M 18
9,9
9,9
9,9
10,0
10,0
10,0
10,0
9,9
9,8
M 24
7,7
8,0
8,4
8,7
9,0
9,2
9,4
9,6
9,7
Klasse
270 gr.
280 gr.
290 gr.
300 gr.
310 gr.
320 gr.
330 gr.
340 gr.
350 gr.
M 8
9,7
9,7
9,8
9,8
9,9
9,9
10,0
10,1
10,1
M 13
8,3
8,3
8,3
8,4
8,6
8,9
9,1
9,2
9,4
M 18
9,8
9,9
10,0
10,0
9,9
9,9
9,7
9,5
9,2
M 24
9,7
9,6
9,5
9,3
9,1
8,7
8,2
7,3
6,3
                   

Tabel B5. 17 Lufttemperatur (i ºC) i hver vejrklasse som funktion af lydudbredelsesretningen i aftenperioden (kl. 19 - 22)
Klasse
0 gr.
10 gr.
20 gr.
30 gr.
40 gr.
50 gr.
60 gr.
70 gr.
80 gr.
M 8
9,6
9,6
9,6
9,7
9,8
9,9
10,0
10,0
10,1
M 13
9,4
9,5
9,6
9,5
9,3
9,0
8,7
8,5
8,3
M 18
7,9
7,6
7,5
7,6
7,9
8,1
8,2
8,2
8,2
M 24
3,6
3,2
3,0
3,2
3,8
4,4
4,8
5,2
5,6
Klasse
90 gr.
100 gr.
110 gr.
120 gr.
130 gr.
140 gr.
150 gr.
160 gr.
170 gr.
M 8
10,1
10,2
10,3
10,4
10,5
10,4
10,4
10,4
10,3
M 13
8,3
8,2
8,1
8,2
8,5
8,9
9,1
9,4
9,6
M 18
8,1
8,1
8,2
8,2
8,1
8,1
8,3
8,3
8,5
M 24
5,8
5,9
6,0
6,0
5,9
5,7
5,5
5,4
5,4
Klasse
180 gr.
190 gr.
200 gr.
210 gr.
220 gr.
230 gr.
240 gr.
250 gr.
260 gr.
M 8
10,0
9,8
9,6
9,6
9,7
9,8
9,8
9,7
9,7
M 13
9,9
10,1
10,1
9,8
9,3
9,0
8,7
8,7
8,5
M 18
8,4
8,5
8,7
8,9
9,1
9,2
9,0
9,0
8,9
M 24
5,7
6,0
6,2
6,5
6,8
7,0
7,3
7,5
7,6
Klasse
270 gr.
280 gr.
290 gr.
300 gr.
310 gr.
320 gr.
330 gr.
340 gr.
350 gr.
M 8
9,6
9,6
9,5
9,5
9,5
9,4
9,4
9,5
9,6
M 13
8,4
8,2
8,2
8,3
8,5
8,9
9,0
9,2
9,2
M 18
8,9
9,0
9,1
9,2
9,1
9,0
8,8
8,5
8,3
M 24
7,6
7,5
7,3
7,0
6,7
6,3
5,7
5,1
4,3
                   

Tabel B5. 18 Lufttemperatur (i ºC) i hver vejrklasse som funktion af lydudbredelsesretningen i natperioden (kl. 22 - 07)
Klasse
0 gr.
10 gr.
20 gr.
30 gr.
40 gr.
50 gr.
60 gr.
70 gr.
80 gr.
M 8
6,9
7,0
7,1
7,2
7,3
7,4
7,4
7,4
7,3
M 13
7,5
7,4
7,3
7,1
6,9
6,7
6,6
6,6
6,6
M 18
6,1
6,1
6,2
6,4
6,5
6,5
6,4
6,2
6,0
M 24
4,3
4,3
4,4
4,6
4,8
5,0
5,4
5,8
6,0
Klasse
90 gr.
100 gr.
110 gr.
120 gr.
130 gr.
140 gr.
150 gr.
160 gr.
170 gr.
M 8
7,3
7,3
7,3
7,2
7,1
6,9
6,6
6,2
5,8
M 13
6,6
6,6
6,5
6,5
6,5
6,6
6,7
6,8
6,9
M 18
6,0
6,1
6,3
6,5
6,7
6,9
7,1
7,2
7,2
M 24
6,2
6,2
6,3
6,3
6,1
5,9
5,8
5,8
5,9
Klasse
180 gr.
190 gr.
200 gr.
210 gr.
220 gr.
230 gr.
240 gr.
250 gr.
260 gr.
M 8
5,4
5,1
5,0
5,4
5,8
6,0
6,1
6,1
6,2
M 13
7,0
7,2
7,2
7,0
6,7
6,6
6,7
6,8
6,9
M 18
7,2
7,2
7,1
7,2
7,2
7,2
7,0
6,9
6,7
M 24
6,0
6,1
6,2
6,3
6,4
6,5
6,6
6,7
6,7
Klasse
270 gr.
280 gr.
290 gr.
300 gr.
310 gr.
320 gr.
330 gr.
340 gr.
350 gr.
M 8
6,3
6,4
6,5
6,6
6,7
6,8
6,8
6,8
6,8
M 13
6,9
7,0
7,0
7,0
7,1
7,2
7,3
7,4
7,5
M 18
6,7
6,7
6,8
6,9
6,9
6,8
6,7
6,5
6,3
M 24
6,6
6,5
6,3
6,0
5,7
5,4
5,1
4,8
4,5
                   

Tabel B5. 19 Relativ luftfugtighed (i %) i hver vejrklasse som funktion af lydudbredelsesretningen i dagperioden (kl. 07 - 19)
Klasse
0 gr.
10 gr.
20 gr.
30 gr.
40 gr.
50 gr.
60 gr.
70 gr.
80 gr.
M 8
80
80
80
80
80
80
79
79
79
M 13
79
78
77
77
77
78
79
79
80
M 18
75
76
76
76
76
76
76
77
77
M 24
75
76
77
78
78
78
78
78
78
Klasse
90 gr.
100 gr.
110 gr.
120 gr.
130 gr.
140 gr.
150 gr.
160 gr.
170 gr.
M 8
78
78
77
77
76
75
74
74
73
M 13
80
81
82
82
82
81
81
80
79
M 18
78
78
79
80
80
81
81
81
81
M 24
79
79
79
79
80
80
81
83
84
Klasse
180 gr.
190 gr.
200 gr.
210 gr.
220 gr.
230 gr.
240 gr.
250 gr.
260 gr.
M 8
73
73
73
73
74
74
74
75
75
M 13
78
77
77
77
78
79
80
80
81
M 18
81
81
81
81
80
80
80
80
80
M 24
85
85
85
85
84
83
82
81
80
Klasse
270 gr.
280 gr.
290 gr.
300 gr.
310 gr.
320 gr.
330 gr.
340 gr.
350 gr.
M 8
76
76
77
77
78
78
79
79
80
M 13
81
82
82
82
82
82
81
81
80
M 18
80
80
79
79
78
78
77
77
76
M 24
79
79
78
77
76
75
74
74
74
                   

Tabel B5. 20 Relativ luftfugtighed (i %) i hver vejrklasse som funktion af lydudbredelsesretningen i aftenperioden (kl. 19 - 22)
Klasse
0 gr.
10 gr.
20 gr.
30 gr.
40 gr.
50 gr.
60 gr.
70 gr.
80 gr.
M 8
83
84
84
84
83
83
83
82
82
M 13
83
82
81
81
82
83
83
84
84
M 18
81
81
81
81
81
81
82
82
82
M 24
84
84
85
85
84
83
83
83
83
Klasse
90 gr.
100 gr.
110 gr.
120 gr.
130 gr.
140 gr.
150 gr.
160 gr.
170 gr.
M 8
82
81
81
80
79
78
77
76
75
M 13
84
85
85
85
84
84
83
82
82
M 18
83
83
84
84
85
85
85
85
85
M 24
84
84
84
84
85
86
87
88
89
Klasse
180 gr.
190 gr.
200 gr.
210 gr.
220 gr.
230 gr.
240 gr.
250 gr.
260 gr.
M 8
75
75
75
75
75
75
76
76
77
M 13
80
79
79
80
80
81
81
82
83
M 18
86
86
85
85
85
84
84
84
84
M 24
90
90
90
90
89
88
88
87
86
Klasse
270 gr.
280 gr.
290 gr.
300 gr.
310 gr.
320 gr.
330 gr.
340 gr.
350 gr.
M 8
77
78
79
79
80
81
81
82
82
M 13
84
84
84
85
85
85
84
84
84
M 18
84
84
84
83
83
83
83
82
82
M 24
86
86
85
84
84
83
83
83
83
                   

Tabel B5. 21 Relative luftfugtighed (i %) i hver vejrklasse som funktion af lydudbredelsesretningen i natperioden (kl. 22 - 07)
Klasse
0 gr.
10 gr.
20 gr.
30 gr.
40 gr.
50 gr.
60 gr.
70 gr.
80 gr.
M 8
91
92
92
92
92
92
92
91
91
M 13
92
91
92
92
92
93
93
93
93
M 18
90
90
90
89
89
90
90
90
91
M 24
90
90
90
90
90
89
89
89
89
Klasse
90 gr.
100 gr.
110 gr.
120 gr.
130 gr.
140 gr.
150 gr.
160 gr.
170 gr.
M 8
91
91
91
90
90
90
89
88
88
M 13
93
93
93
93
93
93
92
92
92
M 18
91
91
91
92
92
92
92
92
92
M 24
89
89
89
90
90
90
91
91
92
Klasse
180 gr.
190 gr.
200 gr.
210 gr.
220 gr.
230 gr.
240 gr.
250 gr.
260 gr.
M 8
88
88
87
87
87
88
88
88
88
M 13
91
91
90
90
91
91
91
91
92
M 18
92
92
92
92
92
92
92
92
92
M 24
92
92
92
92
92
92
92
92
92
Klasse
270 gr.
280 gr.
290 gr.
300 gr.
310 gr.
320 gr.
330 gr.
340 gr.
350 gr.
M 8
88
89
89
89
89
90
90
91
91
M 13
92
92
92
92
92
92
92
92
92
M 18
92
92
92
92
92
92
91
91
91
M 24
91
91
91
91
90
90
90
90
90
                   

Turbulensstyrke for vind- og temperaturfluktuationer:

turbulensstyrke for vindhastighed CW2 = 0,12 m3/4 s-2

turbulensstyrke for temperatur Ct2 = 0,008 Ks-2

Standardafvigelsen af vindhastigheden i lydudbredelsesretningen, σW, sættes til 0

Standardafvigelsen af temperaturgradienten, σdt/ dz, sættes ligeledes til 0

Terrænujævnhedsparameter ( roughness class ): 0 ( Nil )

Terrænoverfladeimpedans: porøst terræn (D): 200 kNsm-4, reflekterende terræn (G): 20.000 kNsm-4

1) Kort10 er en del af TOP10DK, som er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase (se www.kms.dk).

2) Korrektionen Cmet stammer fra standarden ISO 9613-2, idet C0 er valgt i henhold til anbefalingerne i »Adaptation and revision of the interim noise computation methods for the purpose of strategic noise mapping. Final Report March 2003. EU Kommissionen«

3) International kode for projektionsangivelse, EPSG er en forkortelse for European Petroleum Survey Group

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj, EF-Tidende 2002, nr. L 189, side 12.