Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32004R0854
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Vejledning til bedømmelsesreglerne
Bilag 2 Bedømmelsesregler - svin
Bilag 3 Bedømmelsesregler - kreaturer
Bilag 4 Bedømmelsesregler – fjerkræ
Bilag 5 Bedømmelsesregler – andre dyrearter end svin, kreaturer og fjerkræ
Bilag 6 Procedure for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til bakteriologisk undersøgelse (BU) af slagtedyr, samt en kort beskrivelse af bedømmelsen af laboratorieresultaterne
Bilag 7 Procedure for udtagning, forsendelse og bedømmelse af prøver ved mistanke om restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika
Bilag 8 Rekvisition af sundhedsmærket materiale
Bilag 9 Arbejdsopgaver og ansvarsfordeling
Bilag 10 Normer for bemandingen af båndkontrollen på svineslagterier
Den fulde tekst

Cirkulære om udøvelse af kødkontrol1)

Område og definitioner

§ 1. Dette cirkulære fastsætter reglerne for den praktiske udførelse af kødkontrol, dvs. inspektion af slagtedyr (svin, kvæg, får, geder, heste, fjerkræ, strudse, kaniner og opdrættet vildt) før og efter slagtning, inspektion af vildtlevende vildt på vildthåndteringsvirksomheder samt kompetencekrav for kontrolpersonalet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol med animalske produkter til konsum (kontrolforordningen for animalske fødevarer).

§ 2. Ved relevant kontrolmyndighed på stedet forstås i dette cirkulære Fødevarestyrelsen ved Sekretariatet for kødkontrol.

Kompetencer og ansvarsfordeling for ansatte i kødkontrollen

§ 3. Embedsdyrlægen har det overordnede ansvar for udøvelse af kødkontrollen, jf. artikel 5 i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Embedsdyrlægen kan ved kontrollens udøvelse bistås af tilsynsfunktionærer, der arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar i overensstemmelse med bilag I, afs. III, kap. I, i kontrolforordningen for animalske fødevarer og efter retningslinjerne beskrevet i bilag 9 til dette cirkulære.

Stk. 3. Embedsdyrlægen kan i forbindelse med inspektionen efter slagtning på fjerkræslagterier bistås af personer, der er ansat af slagteriet, når betingelserne i stk. 4 og 5 er opfyldt.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte fjerkræslagterier skal være godkendte til at anvende egne ansatte i forbindelse med den offentlige kontrol af fjerkræ efter slagtning, jf. bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier.

Stk. 5. Personer, som nævnt i stk. 3, skal være uddannet i de specifikke opgaver, som de skal udføre, jf. bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier.

Stk. 6. Personer, der bistår embedsdyrlægen, jf. stk. 3, arbejder under dennes tilsyn og ansvar i overensstemmelse med bilag I, afs. III, kap. III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer, bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier og efter retningslinjerne beskrevet i bilag 9 til dette cirkulære.

Stk. 7. Trikinkontrol kan udøves af personer, der er godkendt af embedsdyrlægen hertil (trikinsøgere), som arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar, og som har gennemgået et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, og bestået den afsluttende prøve, jf. bilag I, afs. III, kap. III, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer. Laboratorieundersøgelse af trikinprøver kan desuden foretages af godkendte trikinsøgere på akkrediterede laboratorier.

§ 4. Embedsdyrlæger, der er udpegede inden 1. januar 2006, skal have passende viden om de emner, der er nævnt i bilag I, afs. III, kap. IV, del A, punkt 2 og 7, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Den relevante kontrolmyndighed på stedet sørger for, at embedsdyrlægerne, jf. stk. 1, gennemgår relevant efteruddannelse.

§ 5. Inden embedsdyrlæger må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 200 timers praktik, jf. bilag I, afs. III, kap. IV, del A, punkt 4, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 6. Tilsynsfunktionærer, som er udpegede inden den 1. januar 2006, skal have tilstrækkelig viden om de emner, der er nævnt i bilag I, afs. III, kap. IV, del B, punkt 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Den relevante kontrolmyndighed på stedet sørger for, at tilsynsfunktionærerne, jf. stk. 1, gennemgår relevant efteruddannelse.

§ 7. Den relevante kontrolmyndighed på stedet kan kræve, at embedsdyrlæger og tilsynsfunktionærer gennemgår fornyet kursus i praktisk kødkontrol, og at trikinsøgere gennemgår fornyet kursus i undersøgelse for trikiner.

Indlevering af vildt til vildthåndteringsvirksomheder

§ 8. Embedsdyrlægen på vildthåndteringsvirksomheder skal kontrollere, at nedlagt storvildt, der indleveres til virksomheden, er ledsaget af

1) en erklæring udstedt og underskrevet af en uddannet person, der har gennemført en af Fødevarestyrelsen godkendt uddannelse i overensstemmelse med bilag III, afs. IV, kap. 1, punkt 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (hygiejneforordningen for animalske fødevarer), og som viser, at der ikke er konstateret unormale forhold ved vildtet forud for nedlæggelsen eller ved den uddannede persons undersøgelse af vildtet efter nedlæggelsen, eller

2) alle organer undtagen mave og tarme.

Sundhedsmærkning og sundhedsmærket materiale

§ 9. Sundhedsmærkning af fersk kød skal foretages af embedsdyrlægen eller på dennes ansvar, jf. artikel 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Embedsdyrlægen skal føre tilsyn med sundhedsmærkningen og de mærker, der anvendes i overensstemmelse med bilag I, afs. I, kap. III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 3. Skemaet i bilag 8 kan anvendes til rekvisition af sundhedsmærket materiale.

Stk. 4. Embedsdyrlægen skal føre en til enhver tid ajourført fortegnelse over beholdningen af stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes på den enkelte virksomhed.

Stk. 5. Stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes til sundhedsmærkning, skal opbevares under embedsdyrlægens tilsyn og må kun udleveres i den tid, det er nødvendigt af hensyn til sundhedsmærkningen.

Stk. 6. Embedsdyrlægen kan på baggrund af en konkret vurdering tillade, at fastmonterede stempler/matricer, som anvendes til sundhedsmærkning af slagtekroppe og slagteaffald, ikke afmonteres.

Stk. 7. Bortkommer et stempel, en kliché, en matrice, en master eller andet sundhedsmærket materiale, skal embedsdyrlægen straks foretage den nødvendige opfølgning.

Krav til laboratorier

§ 10. Laboratoriemæssige undersøgelser i tilslutning til den kødkontrolmæssige undersøgelse, herunder trikinkontrol, skal foregå på et laboratorium, der er akkrediteret, jf. artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kontrolforordningen).

Stk. 2. Den relevante kontrolmyndighed på stedet kan bemyndige embedsdyrlæger, som råder over de fornødne laboratoriefaciliteter og uddannet laboratoriepersonale, til at foretage laboratoriemæssige undersøgelser af slagtedyr. Ved positive fund af antibiotika eller kemoterapeutika skal materiale indsendes til verifikation på Fødevarestyrelsens Laboratorium, Øst.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan de kødkontrolmæssige laboratorieundersøgelser for trikinose indtil 31. december 2013, foregå på et laboratorium, der er godkendt af den relevante kontrolmyndighed på stedet, såfremt laboratoriet dokumenterer,

1) at det har iværksat og er i gang med de i stk. 1 nævnte akkrediteringsprocedurer, og

2) at der er etableret kvalitetskontrolordninger for de analyser, som laboratoriet gennemfører.

Kontrol af informationer om fødevarekæden

§ 11. Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyr ikke slagtes, medmindre slagteriet er i besiddelse af og har kontrolleret informationer om fødevarekæden, jf. bilag I, afs. II, kap. II, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte kontrol omfatter både audit og stikprøvevis kontrol med, at fødevarekædeoplysningerne konsekvent og effektivt udveksles mellem producenten og slagteriets leder, og at dyr ikke slagtes, før slagteriet har kontrolleret de relevante oplysninger.

Stk. 3. Embedsdyrlægen skal tage hensyn til resultatet af kontrollen med fødevarekædeoplysninger, som nævnt i stk. 1, i forbindelse med inspektion før og efter slagtning, jf. bilag I, afs. I, kap. II, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 4. Embedsdyrlægen kan tillade, at dyr slagtes, selv om informationerne om fødevarekæden ikke foreligger, forudsat at informationerne tilvejebringes inden slagtekroppen(e) godkendes til konsum, jf. bilag I, afs. II, kap. II, punkt 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Kontrol af slagtedyrs renhed

§ 12. Embedsdyrlægen skal kontrollere, at de af virksomhederne fastsatte procedurer sikrer, at dyrenes huder, skind eller pels er i en sådan tilstand, at de ikke udgør en uacceptabel risiko for forurening af kødet under slagtning, jf. bilag I, afs. II, kap. III, punkt 3, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Inspektion før slagtningen (levende syn)

§ 13. Dyrene skal underkastes levende syn i overensstemmelse med bilag I, afs. I, kap. II, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Levende syn af svin kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. IV, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 3. Levende syn af fjerkræ og kaniner kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. V, del A, og kap. VI, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 4. Levende syn af opdrættet vildt kan foretages på bedriften i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. VII, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 5. Dyrene skal i tilslutning til det levende syn kendemærkes, f.eks. ved brug af nummereret materiale. Hvis der på slagteriet er etableret et system til kontrol med, at det levende syn har fundet sted, enten ved mærkning af de enkelte dyr eller af foldene, kan kendemærkningen undlades. Kendemærkningen kan endvidere undlades, hvis der er etableret permanent veterinærkontrol ved modtagelsen.

Stk. 6. Syge dyr eller mistænkte dyr skal anbringes i særlige folde beregnet hertil. For små slagterier træffes særlig aftale med den relevante kontrolmyndighed på stedet om, hvordan der forholdes i de enkelte tilfælde, jf. bilag III, afs. I, kap. II, punkt 1.b, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 7. Resultaterne af det levende syn skal registreres, herunder modtagne transporter, suspekte og afviste dyr, samt sanktioner vedrørende indtransporten. Registreringerne skal sikre sammenhængende oplysninger om oprindelse, indtransport/transportør og fund/sanktioner.

§ 14. Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyrevelfærdsbestemmelser i forbindelse med transport og slagtning er overholdt, jf. bilag I, afs. I, kap. II, del C, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Formodede overtrædelser af bestemmelser i dyreværnsloven og af bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne lov, skal anmeldes til politiet med kopi til den relevante kontrolmyndighed på stedet.

Inspektion efter slagtningen

§ 15. Slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter skal inspiceres umiddelbart efter slagtningen i overensstemmelse med bilag I, afs. I, kap. II, del D, i kontrolforordningen for animalske fødevarer og §§ 16-22.

§ 16. For kvæg under seks uger skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. I, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 17. For kvæg over seks uger skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. I, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 18. For får og geder skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. II, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 19. For hovdyr holdt som husdyr skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 20. For svin skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. IV, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Slagtesvin, der er opdrættet under kontrollerede opstaldningsforhold i integrerede produktionssystemer og holdt indendørs siden fravænningen, med undtagelse af eventuel adgang til udendørs faciliteter umiddelbart inden afhentning med henblik på levering til slagtning, skal kun underkastes besigtigelse for så vidt angår den rutinemæssige kontrol af de mandibulære lymfeknuder, hjertesækken og hjertet.

Stk. 3. Inspektion af slagtesvin, som beskrevet i stk. 2, forudsætter, at embedsdyrlægen har verificeret, at virksomhederne har modtaget og kontrolleret oplysninger om fødevarekæden, jf. bilag II, afs. III, i hygiejneforordningen for animalske fødevarer, samt de i stk. 2 nævnte oplysninger om opdrætsforhold.

§ 21. For fjerkræ og kaniner skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. V, del B, og kap. VI, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 22. For opdrættet vildt skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. VII, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. For vildtlevende vildt skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs. IV, kap. VIII, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

§ 23. Ved indsnit i lymfeknuder, hvor dette er krævet eller skønnes nødvendigt i medfør af §§ 16-20 og § 22, foretages systematiske indsnit, og mindst 3 indsnit, samt knuderne besigtiges.

§ 24. Såfremt embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, kan den endelige inspektion og bedømmelse udsættes til den følgende dag.

Stk. 2. Ved tilbageholdelse i forbindelse med laboratoriemæssig undersøgelse skal kroppen, inden eventuel godkendelse finder sted, på ny underkastes en inspektion.

§ 25. Resultatet af inspektion efter slagtning skal registreres.

§ 26. Antallet af slagtedyr, som en embedsdyrlæge må inspicere i løbet af et døgn, må normalt ikke overstige 100 stykker voksent kvæg eller 200 stykker ungkvæg eller 300 spædekalve eller 400 får og lam. De anførte normer gælder også for tilsynsfunktionærer.

Stk. 2. Den relevante kontrolmyndighed på stedet fastsætter for hvert enkelt svineslagteri bemandingen af båndkontrollen efter de retningslinjer, som fremgår af bilag 10, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Antallet af svin, som en embedsdyrlæge må inspicere i løbet af et døgn, må normalt ikke overstige 450, medmindre inspektionen foretages som beskrevet i § 20, stk. 2. Den anførte norm gælder også for tilsynsfunktionærer.

Stk. 4. Uanset stk. 3, kan den relevante kontrolmyndighed på stedet tillade inspektion af et større antal svin i løbet af et døgn, når kvaliteten af kontrollen er tilstrækkelig og effektiv.

Særlige undersøgelser

§ 27. Ud over de i §§ 16-22 nævnte undersøgelser skal der systematisk foretages undersøgelse i overensstemmelse med kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. IV, kap. IX, særligt for

1) Cysticercose: Forårsaget af Cysticercus cellulosae hos svin. Undersøgelse af de frilagte muskel-flader, især lårmuskulaturen, mellemgulvspillerne, intercostalmuskulaturen, hjertet, tungen og strubehovedet samt eventuelt bugvæggen og psoasmuskulaturen befriet for fedtvæv.

2) Snive hos hovdyr: Omhyggelig besigtigelse af slimhinderne i luftrøret, svælget og næsehulen samt dens bihuler efter spaltning af hovedet i midtlinjen og udtagelse af næseskillevæggen, hvis det er relevant, som f.eks. ved purulent næseflåd.

3) Trikinose: Undersøgelse af svin og heste samt andre arter, der er modtagelige for trikinose.

4) Tuberkulose: Ved fund af kaseøs lymfadenitis (forostning i lymfeknude) eller tuberkuløs organ-forandring skal alle organer nøje undersøges med henblik på spredning. Ligeledes undersøges skeletsystemet og de bløde hjernehinder.

Stk. 2. Ved mistanke om tuberkulose hos svin skal der kun foretages udvidet undersøgelse, når der er påvist tuberkuløse processer andre steder end i de mandibulære lymfeknuder eller tarmkanalens lymfeknuder.

Stk. 3. Ved mistanke om tuberkulose hos svin incideres, jf. § 23, følgende lymfeknuder: lnn. cer-vicales superficiales dors. et vent., lnn. retropharyngei lat. et med., lnn. parotidei et mandibulares, lnn. cervicales profundi caudales, lnn. lumbales, lnn. subiliaci, lnn. isciadici, lnn. inguinales supf. et prof. og lnn. poplitaei.

Stk. 4. Ved mistanke om tuberkulose hos kreaturer incideres, jf. § 23, følgende lymfeknuder: lnn. cervicales supf., lnn. axillares proprii, lnn. subiliaci, lnn. inguinales supf. et prof., lnn. ischiadici og lnn. poplitaei.

Stk. 5. Uanset stk. 1, nr. 3, kan det, i overensstemmelse med bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, undlades at undersøge for trikinose i kød fra slagtesvin, som nævnt i § 20, stk. 2, medmindre svinene er leveret til et slagteri, der eksporterer svin til tredjelande, jf. § 5 i bekendtgørelse om eksport af fødevarer til tredjelande.

Udvidede undersøgelser

§ 28. Ved fund af oksetinter skal tyggemuskulaturen, mellemgulvet og hjertet opblades i tynde skiver. Alle kroppens muskelflader skal nøje undersøges med henblik på tinteforekomst. Hvis der ved undersøgelsen er påvist 10 levende eller døde tinter, skal også tungen og muskulaturen under denne undersøges tilsvarende.

§ 29. Ved fund, som kan være et led i en generaliseret spredning (pyæmi), skal alle organer nøje undersøges, herunder grundig palpering af lungevævet for at fastlægge, om der kan erkendes forekomst af disseminerede emboliske processer.

Stk. 2. Herefter skal hele columnas forløb fra nakkeled til haleled, bækkenknogler, ribben (især costochondrale overgang) samt vækstlinier i øvrige knogler undersøges. Alle områder undersøges for forekomst af kronisk embolisk osteomyelitis (knoglenydannelser, bylddannelser (apostemer), scleroseringer og bindevævsnydannelser). Der skal ske løsning af mørbrad/ileopsoasmuskulatur samt evt. bov og inderlår.

Stk. 3. Hos kreaturer lægges endvidere snit i lårmuskulaturen.

Efterkontrol

§ 30. Der skal foretages efterkontrol af alle slagtekroppe, hvor der ved den rutinemæssige undersøgelse er konstateret unormale forhold, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Embedsdyrlægen kan tillade, at udrensning af mindre betydende sygdomsfund (afhelet brysthindebetændelse, kontusioner, ætsninger i huden, levere for ormeknuder o.l.) kan foretages af slagteriet på slagtelinien eller på anden særlig plads. Det forudsætter, at virksomheden har procedurer, der af embedsdyrlægen er vurderet og fundet tilstrækkelige. Embedsdyrlægen skal føre stikprøvekontrol med udrensningen.

Lys til inspektion før og efter slagtning

§ 31. Inspektion før og efter slagtning skal foretages ved tilstrækkeligt dagslys eller i kunstig belysning, der bør svare til seneste udgave af Dansk Standard DS 700.

Stk. 2. Belysningen, jf. stk.1, bør tydeligt afsløre eventuelle forskelle, især i indbyrdes tætliggende nuancer i overfladefarver, og vise eller fremhæve detaljer ved at lade baggrunden blive ensartet lys ved hjælp af spejling af et storfladearmatur, mens detaljerne ses mørkere. Belysningsformen kan være storfladearmatur med ensartet luminans, om muligt placeret så hele baggrunden i objektet spejler armaturet ensartet.

Stk. 3. Belysningsstyrken på synsobjektet bør være mindst 500 lux.

Laboratoriemæssig undersøgelse

§ 32. I tilfælde, hvor der ved undersøgelsen før eller efter slagtning er konstateret tegn på en akut infektiøs lidelse, som ellers ville betinge total kassation, men hvor embedsdyrlægen skønner, at der kan være tale om en lokal lidelse, således at den inficerede del af slagtekroppen kan udrenses og den resterende del kan godkendes til menneskeføde, skal der foretages en laboratoriemæssig undersøgelse af slagtekroppen, før der tages endelig stilling til bedømmelsen af slagtekroppen, jf. bilag I, afs. I, kap. II, del D, punkt 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Stk. 2. Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages i henhold til bilag 6. Analyse skal foretages i henhold til Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metode-samling.

Stk. 3. Såfremt embedsdyrlægen finder behov for andre laboratoriemæssige undersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsen.

Stk. 4. I alle tilfælde, hvor embedsdyrlægen afgør, at der skal foretages en laboratoriemæssig undersøgelse af slagtekroppen, skal der også foretages undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika.

§ 33. Ved mistanke om, at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved konsum af kød eller andre produkter fra dyret, skal den sædvanlige undersøgelse suppleres med en laboratoriemæssig undersøgelse til afgørelse af, om dyret er egnet til menneskeføde.

Stk. 2. Er der mistanke om restkoncentrationer af antibiotika eller kemoterapeutika, skal prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse foretages i henhold til bilag 7. Analyse skal foretages i henhold til Fødevarestyrelsens Kemiske og Mikrobiologiske Metodesamling.

Stk. 3. I andre tilfælde end de i stk. 2 nævnte kontaktes Fødevarestyrelsen.

Stk. 4. Kan en supplerende laboratoriemæssig undersøgelse ikke finde sted, må det pågældende dyr ikke godkendes til menneskeføde.

§ 34. Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos kvæg skal materiale straks indsendes til typebestemmelse på Danmarks Tekniske Universitet, Veterinærinstituttet. Ved udbredt tuberkulose skal det inden indsendelse aftales med Veterinærinstituttet hvilket materiale, der ønskes indsendt.

Stk. 2. Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos svin, som er påvist uden for hovedet og fordøjelseskanalen (herunder leveren) med tilhørende lymfeknuder, eller som må antages at skyldes tuberkelbakterier af den bovine type, skal materiale indsendes til typebestemmelse på Veterinærinstituttet.

Stk. 3. Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur hos andre dyr skal materiale indsendes til typebestemmelse på Veterinærinstituttet.

Almindelige bedømmelsesregler

§ 35. Ubetinget godkendelse (UG) kan anvendes over for kød, som er ubetinget egnet til menneskeføde uanset tilberedningsmåden.

Stk. 2. Total kassation (TK), det vil sige kassation af hele slagtekroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes over for dyr, der er uegnede til menneskeføde på grund af universelle tilstande, som f.eks. feber eller lokale forandringer, lidelser eller forureninger, som ikke lader sig udrense, eller som har indvirket på den almene sundhedstilstand hos dyret.

Stk. 3. Lokal kassation (LK), det vil sige kassation af dele af kødet, enkelte organer eller dele af organer i forbindelse med udrensning af regionale lymfeknuder, skal anvendes ved lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand hos dyret.

Stk. 4. Godkendelse til udbening (GU) anvendes ved lidelser, hvor skeletmuskulaturen og organer kan godkendes til menneskeføde, mens knogler og led kasseres, jf. § 38.

Stk. 5. Godkendelse til forarbejdning (GF), det vil sige anvendelse til fremstilling af kødprodukter, anvendes ved begrænset udbredelse af muskelforandringer i form af PSE og DFD.

Stk. 6. Betinget godkendelse (BG), det vil sige godkendelse til menneskeføde på betingelse af, at kødet føres direkte til kontrolleret behandling på et autoriseret frysehus, kan anvendes for kød af kvæg med indtil 10 levende eller døde tinter. Embedsdyrlægen kan dog tillade frysning på slagteriet af kød fra slagteriets egne slagtninger, når slagteriet råder over de fornødne faciliteter.

§ 36. Bedømmelsen af de enkelte lidelser for svin foretages i overensstemmelse med bilag 2.

Stk. 2. Bedømmelse af de enkelte lidelser for kreaturer foretages i overensstemmelse med bilag 3.

Stk. 3. Bedømmelse af de enkelte lidelser for fjerkræ foretages i overensstemmelse med bilag 4.

Stk. 4. Bedømmelsen af de enkelte lidelser for andre dyrearter, end de i stk. 1-3 nævnte, foretages i overensstemmelse med bilag 5.

§ 37. Ved godkendelse til udbening (GU) fjernes alle synlige patologiske forandringer i efterkontrollen. Det sikres, at slagtekroppen på begge halvdele er forsynet med entydig mærkning. Såfremt de tilhørende organer ønskes bevaret for mulig godkendelse, skal disse ligeledes forsynes med entydig mærkning. Opmærkningen skal registreres af embedsdyrlægen.

Stk. 2. Embedsdyrlægen skal vurdere de procedurer, virksomheden opstiller for at styre slagtekroppe og organer fra dyr, som er godkendt til udbening. Det samme gælder virksomhedens procedurer for udbening af GU-slagtekroppe og tilkaldelse af embedsdyrlæge, såfremt der ved udbening findes unormale forhold. Såfremt embedsdyrlægen finder procedurerne tilstrækkelige, kan virksomheden håndtere GU-dyr. I modsat fald bedømmes dyrene til TK. Embedsdyrlægen skal instruere det personale, der foretager udbening af GU-dyr.

Stk. 3. Såfremt der ved slagteriets egenkontrol ikke findes yderligere forandringer, kan slagtekrop og eventuelle organer anvendes uden videre. Der skal af slagteriet foretages registrering af disse slagtekroppe og organer.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der findes unormale forhold, skal embedsdyrlægen foretage ny bedømmelse af slagtekroppen og eventuelle organer i henhold til de generelle bedømmelsesregler. Embedsdyrlægen skal foretage registrering af disse slagtekroppe og organer.

Stk. 5. Embedsdyrlægen skal ved kontrol af egne og slagteriets registreringer kontrollere, at alle slagtekroppe med tilhørende organer, som er godkendt til udbening, underkastes korrekt behandling.

§ 38. Ved totalkassation eller lokal kassation behandles de kasserede dele i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen).

Ikrafttræden m.m.

§ 39. Dette cirkulære træder i kraft den 1. januar 2012.

Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 9692 af 28. august 2009 om udøvelse af kødkontrol.

Fødevarestyrelsen, den 16. december 2011

Annelise Fenger


Bilag 1

Vejledning til bedømmelsesreglerne

1. Vedr. anvendelsen af bedømmelsesreglerne i bilag 2-5
 
De patologiske forandringer/sygdomme for svin er anført i bilag 2, for kvæg i bilag 3 og for øvrige dyrearter, bortset fra fjerkræ, i bilag 5. Inddelingen er som følger:
 
1. Generelle fund:
1.1 – 1.8
2. Topografisk inddeling
2.1 – 2.16
3. Ætiologisk inddeling
3.1 – 3.7 – 3.8
4. Diverse
4
5. Kommercielle koder
5
   
De patologiske forandringer/sygdomme for fjerkræ er anført i bilag 4.
 
Den angivne bedømmelse af krop og organer kan i nogle tilfælde kun være vejledende, og den endelige bedømmelse skal foretages som en afvejning af de ved kontrollen i øvrigt fundne patologiske forandringer. Det betragtes f.eks. som en skærpende omstændighed, såfremt en lidelse er kompliceret med generelle fund, herunder forstyrret almenbefindende ved det levende syn.
 
Forkortelser:
 
UG = Ubetinget godkendelse
TK = Total kassation
LK = Lokal kassation, herunder af regionale lymfeknuder
GU = Godkendelse til udbening
GF = Godkendelse til forarbejdning
BG = Betinget godkendelse
 
Ordforklaringer:
 
Pyæmi: opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning af pyogene bakterier.
 
Komplikationer: Ved lidelser, der er af lokal natur, kan der i visse tilfælde være udviklet komplikationer.
 
Komplikationer skal altid ses i relation til primærlidelsen.
 
Komplikationer kan være kliniske tegn observeret ved inspektion før slagtning, så som feber, forstyrret almenbefindende eller nedsatte almene funktioner. Komplikationer konstateret ved inspektion efter slagtning kan være fund af forandringer i parenkymatøse organer (herunder forandringer i form, farve og konsistens), unormal lugt (f.eks. urinøs, fækal eller putrid lugt), afmagring (serøs fedtatrofi (kakeksi)) eller tegn på cirkulationsforstyrrelser (herunder udbredte ødemer).
 
2. Vedr. pyæmi:
 
Ved pyæmi forstås opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning af pyogene bakterier. Ved pyæmi er der således tale om en tilstand, hvor der skal være sket generaliseret hæmatogen spredning. Det er derfor vigtigt at der foretages en pyæmiundersøgelse, jf. cirkulærets § 29 for at afgøre, om der er tale om en pyæmisk tilstand.
 
Ved purulente processer uden et erkendeligt primær fokus i andre lokalisationer (organer, knoglemarv m.m.) bør der være tegn på en hæmatogent spredt forekomst af processerne. Der bør yderligere ske en gennemskæring af processerne med henblik på at undersøge, om der er pus i processerne. Det bemærkes, at der i lungerne hos svin er risiko for forveksling af forekomst af fibroplasier.
 
Akut pyæmi er kendetegnet ved, at processerne ikke er makroskopisk afgrænselige til omgivelserne. (F.eks. ved akutte processer i lungerne med hæmoragi og netop erkendbart fast centrum).
 
Kronisk pyæmi er kendetegnet ved, at processerne er makroskopisk afgrænselige ved bindevævsdannelse til omgivelserne.
 
Det skal bemærkes, at kroniske processer beliggende i eller op til chondroidt væv eventuelt ikke er afgrænselige. For at kunne afgøre dette, er det en forudsætning, at der foretages en gennemsavning af det afficerede område. Disse processer vil ofte være makroskopisk afgrænsede ved bindevævsdannelse mod det osteoide væv, mens der ikke er mulighed for erkendbare afgrænsninger i det chondroide væv.
 
Specielt skal man være opmærksom på fænomenet lokal spredning. Ved lokal spredning er der tale om spredning til andre lokalisationer, uden at der har været tale om en generaliseret spredning i organismen. Dette kan specielt ses ved halelæsioner, hvor der hæmatogent, lymfogent eller lymfohæmatogent kan ske spredning til knoglerne og omkringliggende væv med tilhørende lymfeknuder helt frem til og med sakralleddet.
Spredning til leveren fra tarmkanalen via portåreblodet er ligeledes et eksempel på en lokal spredning.
 
Ved indsnit som led i pyæmiundersøgelse bør opmærksomheden være henledt på injektionsskader pga. risiko for restkoncentrationer.
 
3. Vedr. ophidsede, svækkede eller stærkt udmattede dyr
 
Formålet med kødkontrollen er beskrevet i kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs. I, kap. III, del B, punkt 2, del C og del D, punkt 1. I del B, punkt 2, er beskrevet inspektion før slagtning, der bl.a. vedrører kontrol med dyreværnsmæssige forhold og kontrol med zoonoser og alvorlige smitsomme husdyrsygdomme og kontrol med forhold i øvrigt, der kan gøre kødet uegnet til menneskeføde. Del C beskriver kontrollen med dyreværnsmæssige forhold, herunder bl.a. beskyttelse af dyrene på slagtetidspunktet. I del D, punkt 1, er beskrevet inspektionen efter slagtning, som især skal fokusere på påvisning af zoonoser og smitsomme husdyrsygdomme.
 
Det fremgår af bilag I, afs. I, kap. III, punkt 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer, at dyr, der lider af en sygdom eller en tilstand, som kan overføres til mennesker eller dyr, som følge af håndtering og spisning af kød og generelt dyr, der viser kliniske tegn på systemiske sygdomme eller kraftig afmagring, ikke må slagtes til konsum. Dyrene skal altså aflives og henvises til destruktion. Såfremt der er tale om en anmeldepligtige sygdomme og infektioner hos dyr, skal den relevante kontrolmyndighed på stedets beredskabscenter kontaktes.
 
For dyr der mistænkes for at lide af en sygdom eller en tilstand, som kan have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed skal slagtningen udsættes, jf. bilag I, afs. I, kap. III, punkt 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer. Dyrene skal underkastes en grundig inspektion før slagtning, så der kan stilles en diagnose. Er der mistanke om en anmeldepligtig sygdom som beskrevet i infektionsloven, skal den relevante kontrolmyndighed på stedets beredskabscenter kontaktes.
 
Det fremgår implicit af ovenstående og bilag I, afs. I, kap. III, del D, at udmattede og ophidsede dyr skal hvile, inden slagtningen kan påbegyndes, med mindre embedsdyrlægen træffer en anden afgørelse. Det er denne bestemmelse, der henvises til i dette cirkulæres bilag 2 og 3, nr. 1.1.b og bilag 5, nr. 1.2.
 
Det fremgår af § 22 i bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr, at dyr, der har pådraget sig lidelser eller smerter under transporten eller på slagteriet, samt ikke fravænnede dyr, skal slagtes straks. Hvis dette ikke er muligt, skal de holdes for sig og slagtes hurtigst muligt og i hvert fald inden for to timer. Dyr, som ikke er i stand til at gå, må ikke trækkes hen til slagtestedet, men skal aflives der, hvor de ligger, eller, når det er muligt, og det ikke medfører nogen form for unødig lidelse, transporteres på en vogn eller lignende til slagtelokalet.
 
Bestemmelsen i kontrolforordningen for animalske fødevarer om, at embedsdyrlægen træffer afgørelse om beskyttelse af dyr ved slagtning og aflivning, går imidlertid forud for bestemmelsen i § 22 i bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr.
 
Ved levende syn af svækkede eller stærkt udmattede dyr skal embedsdyrlægen iagttage de nedenfor beskrevne punkter 1-3. Embedsdyrlægen skal overveje de ovenfor beskrevne punkter 4 og 5 i bilag I, afs. I, kap. III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer:
 
1)
 
 
 
Dyr, som har feber eller andre kliniske tegn på akutte, generaliserede infektiøse sygdomme, skal aflives og henvises til destruktion, jf. dette cirkulæres bilag 2, 3 og 5, nr. 1.1(a). Hvis der er mistanke om eller diagnosticeret en anmeldepligtig sygdom, kontaktes den relevante kontrolmyndighed på stedets beredskabscenter.
 
2)
 
 
Tilskadekomne dyr, som ikke er stand til at gå, skal aflives der, hvor de ligger, eller, når det er muligt, og det ikke medfører nogen form for unødig lidelse, transporteres på en vogn eller lignende til slagtelokalet.
 
3)
 
 
 
Svækkede eller stærkt udmattede dyr, hvor der ikke ved det levende syn kan konstateres et af ovenstående forhold, skal isoleres og holdes under observation i op til 2 timer. Eventuel transport af dyret må ikke medføre nogen form for unødig lidelse.
 
a)
 
 
Kan der herefter ikke konstateres nogen bedring i tilstanden, skal dyret aflives af dyreværnsmæssige årsager, jf. dyreværnslovens § 20, og henvises til destruktion.
 
b)
 
 
Kan der konstateres en fremadskridende bedring, udsættes slagtning yderligere i op til 24 timer, hvorefter endelig beslutning træffes.
 
4. Vedr. skelnen mellem benigne og maligne tumorer
 
Egenskab
Benign
Malign
Differentiering
God
Ofte dårlig
Invasiv vækst
Ingen
Ofte i omkringliggende væv
Væksthastighed
Ofte lav
Ofte høj
Metastaser
Aldrig
Ofte
Effekt på vært
Ofte ingen
Ofte påvirket
 
I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave en histologisk undersøgelse for at afgøre, om der er tale om en benign eller en malign tumor.
 
5. Bedømmelse af slagtekroppe, der tilbageholdes som følge af ketoselugt eller mistanke herom.
Slagtekroppe, hvor der ved kødkontrolbedømmelsen observeres ketoselugt, tilbageholdes i kølerum i minimum 24 timer, og der udføres efterfølgende kogeprøve, både på det ”mistænkte dyr” og en ”blindprøve” fra en godkendt slagtekrop.
Der udtages kødprøver (muskulatur og/eller fedt) fra slagtekroppene til kogeprøven, både fra det mistænkte dyr og en blindprøve. Det skal være samme slags prøvemateriale fra begge dyr. Prøvematerialet opvarmes for at tydeliggøre eventuelle forandringer i lugt.
Efter opvarmning lægges et længdesnit i kødet. Lugten fra snitfladen bedømmes og sammenlignes med ”blindprøven”. I tilfælde af afvigende lugt kasseres slagtekroppen.


Bilag 2

Bedømmelsesregler - svin

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter                     
UG
LK
TK
Bemærkninger                                                       
Sygdomskaldenavn
Sygdoms-kode nr.
1
Generelle fund
   
1.1
Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr
 
 
a
Forstyrret
   
X
 
Forstyrret
101
   
almenbefindende
       
almenbefindende
 
 
b
Ophidset/kuller/uvane/udmattet
     
Slagtningen bør udsættes, og
Ophidset/kuller/uvane/udmattet
 
           
fornyet undersøgelse foretages før slagtning. Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven § 20. Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.
   
1.2
Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde
 
 
a
Død ved ankomst
   
X
 
Død ved ankomst
111
 
b
Afvist fra slagtning, aflivet v.
   
X
 
Afvist fra slagtning, aflivet v.
113
   
levende syn, dødende
       
levende syn, dødende
 
 
c
Død i stald
   
X
 
Død i stald
114
 
d
Transporterklæring
       
Transporterklæring
 
 
e
Aflivet v. levende syn
   
X
 
Aflivet v. levende syn
 
 
f
Lammet på vogn
   
X
 
Lammet på vogn
 
 
g
Ikke identificerbar
   
X
 
Ikke identificerbar
 
1.3
Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)
 
 
a
Cirkulationsforstyrrelser
(inkl. dårlig afblødt),
   
X
Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier. Ved komplikationer TK.
Cirkulationsforstyrrelser
(inkl. dårlig afblødt),
120
   
anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger
       
anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger
 
 
b
Afmagret
   
X
Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring coronarkar, led og i knoglemarven
Afmagret
131
 
c
Mager
       
Mager
132
 
d
Opkneben
       
Opkneben
 
1.4
Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi
   
 
a
Pyæmi, blodforgiftning
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske
Pyæmi, blodforgiftning
141
           
processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU
   
1.5
Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning
   
 
a
Abnorm lugt (ikke naturlig
   
X
 
Abnorm lugt (ikke naturlig
181
   
kønslugt)/smag/farve
/konsistens/væskedrivende
       
kønslugt)/smag/farve
/konsistens/væskedrivende
 
 
b
Forsinket exviceration
   
X
Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm
Forsinket exviceration
 
           
lugt. Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke patologiske tilstande, kan der evt. foretages LK.
   
1.6
Nylig overstået fødsel eller kastning
   
 
a
Nylig fødsel/kastning
X
     
Nylig fødsel/kastning
451
 
b
Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om
   
X
 
Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om
 
1.7
Nødslagtede dyr, som i øvrigt sunde og raske, men som har været udsat for en ulykke
 
 
a
Nødslagtet
     
Der skal foretages yderligere undersøgelser, herunder
Nødslagtet
115
           
palpering og indsnit, samt laboratorieundersøgelser, jf. forordning (EF) nr. 854/2004, bilag I, afsnit I, kapitel II d samt bilag I, afsnit II, kapitel V punkt 2. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. Ved UG rundstemples krop og organer.
   
1.8
Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker
 
a
Forsøgsdyr (Konsum)
     
Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen
Forsøgsdyr (Konsum)
 
           
i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen.
   
2
Topografisk inddeling
   
2.1
Akut navleinfektion hos spæde dyr
   
 
a
Navleinfektion, akut
 
 
X
 
Navleinfektion, akut
 
 
b
Navleinfektion (stald)
   
X
 
Navleinfektion (stald)
 
2.2
Sygdomme i nervesystemet
   
 
a
Akut hjerne-, hjernehinde- og rygmarvsbetændelse
 
 
X
 
Akut hjernebetændelse, hjernehindebetændelse m.v.
 
 
b
Kronisk betændelse i hjerne
X
X
 
 
Kronisk hjernebetændelse,
 
   
eller rygmarv samt i de dertil hørende hinder
       
hjernehindebetændelse m.v.
 
 
c
Kronisk hjerneabsces
X
X
 
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske
Byld i hjernen
203
           
processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU
   
 
d
CNS-symptomer (stald)
       
CNS-symptomer (stald)
 
2.3
Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar
   
 
Pericarditis
     
 
a
Akut ekssudativ pericarditis
 
 
X
 
Hjertesækbetændelse, akut
221
 
b
Kronisk ekssudativ pericartitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hjertesækbetændelse, kronisk
222
 
c
Kronisk fibrøs pericarditis
X
X
   
Hjertesækbetændelse, kronisk, fibrøs
 
 
Endocarditis
 
   
 
d
Endocarditis, søer og orner, akut
   
X
 
Hjerteklapbetændelse, søer og orner, akut
230
 
e
Endocarditis, slagtesvin
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hjerteklapbetændelse, slagtesvin
 
 
f
Afhelet endocarditis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hjerteklapbetændelse, afhelet
 
 
g
Hjertelidelser af ikke infektiøs natur (misdannelser o.l.)
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hjertemisdannelse
 
2.4
Sygdomme i luftveje eller lunger
   
 
a
Sinuitis eller rhinitis
X
X
 
Ved tilfælde med almen lidelse og andre.
Sinuitis/Rhinitis
250
           
komplikationer, bedømmes i overensstemmelse
(Næsehulebetændelse)
 
           
hermed
   
 
b
Atrofisk rhinitis
X
X
 
Ved ukompliceret conchaatrofi, godkendes også hovedet.
Atrofisk rhinitis (Nysesyge)
 
 
c
Kronisk kataralsk,
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Kronisk lungebetændelse
271
   
mukopurulent eller purulent
       
Lungebylder (aerogene)
 
   
bronchopneumoni og indkapslede nekroser og abscesser i lungerne af aerogen oprindelse
           
 
d
Perakutte tilfælde uanset
   
X
Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør,
Akut lungebetændelse (o. 25 %)
258
   
udbredelsens størrelse og
     
underrettes denne om fundene
(rød hepatisation)
 
   
akutte tilfælde med mere end 25 % udbredelse eller komplikationer
           
 
e
Akutte tilfælde med mindre end
X
X
 
Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør
Akut lungebetændelse (u. 25 %) og
 
   
25 % udbredelse og andre
     
underrettes denne om fundene
grå hepatisation
 
   
tilfælde
           
 
f
Akut eller subakut pneumoni
X
X
   
Akut/subakut
 
   
(fibrinøs pneumoni,
       
lungebetændelse/fejlsynkning,
 
   
bronchopneumoni,
       
lungenekrose
 
 
g
aspirationspneumoni, lungenekrose)
X
X
   
Akut/subakut lungebetændelse
(u. 25 %)
 
 
h
Nekroser og abscesser i
 
 
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske
Lungebylder (pyæmiske)
141
   
lungerne af pyæmisk oprindelse
     
processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU
   
 
i
Tracheitis og bronchitis
X
X
 
 
Betændelse i luftrør
 
 
j
Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger
X
X
 
Lunger kan kasseres som kategori 3-materiale
Atelektase
 
 
k
samt aspiration af blod,
X
X
   
Lungeemfysem
 
 
l
skoldevand eller foder i
X
X
   
Pigmenteret lunge
 
 
m
forbindelse med
X
X
   
Slagteblødning i lunge
 
 
n
slagtningen
X
X
   
Aspiration af blod m.v.
 
2.5
Sygdomme i brysthinden
   
 
a
Fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putrid pleuritis
 
 
X
Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.
Akut lungehindebetændelse o. 25 %
287
 
b
 
X
X
   
Akut lungehindebetændelse u. 25 %
 
 
c
Kronisk fibrøs pleuritis
X
X
 
 
Kronisk lungehindebetændelse, serositis
289
2.6
Sygdomme i mave og tarm
   
 
a
Diarre
 
 
 
 
Diarre
 
 
b
Akut gastritis eller enteritis hos voksne dyr
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Akut mave/tarmbetændelse, katarralsk
320
 
c
Akut fibrinøs, nekrotiserende,
 
 
X
 
Akut mave/tarmbetændelse,
 
   
difteritisk eller hæmoragisk
       
fibrinøs m.v.
 
   
enteritis
           
 
d
Gastritis eller enteritis hos spæde dyr
 
 
X
 
Mave/ tarmbetændelse hos spæde dyr
 
 
e
Kronisk gastritis eller enteritis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Kronisk mave/tarmbetændelse
325
 
f
 
X
X
   
Sammenvoksninger i tarmsættet
 
 
g
 
X
X
   
Geosediment
 
 
h
 
X
X
   
Mavesår
336
 
i
Kronisk fibrinøs,
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Kronisk tarmbetændelse
 
   
nekrotiserende, difteritisk eller
           
   
hæmoragisk enteritis
           
 
j
Broktilstande
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Navlebrok
361
 
k
 
X
X
   
Lyskebrok
 
 
l
 
X
X
   
Pungbrok
 
 
m
Mesenterialemfysem
X
X
 
 
Mesenterialemfysem
 
 
n
Universel tarmblødning
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Universel tarmblødning
 
 
o
Rektalprolaps
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Rektalprolaps/tarmfremfald
331
 
p
Rektal striktur
X
 
Ved komplikationer TK.
Rektal striktur/ballongris
337
2.7
Sygdomme i bughinden
   
 
a
Akut, suppurativ eller fibrinøs, diffus peritonitis
 
 
X
 
Akut bughindebetændelse udbredt
350
 
b
Akut, suppurativ eller fibrinøs
X
X
 
 
Akut bughindebetændelse lokal
 
   
peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen
           
 
c
Kronisk peritonitis,
X
X
 
 
Kronisk bughindebetændelse
352
 
d
herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser
X
X
   
Byld i bughinde
 
 
e
 
X
X
   
Misfarvet bughinde
 
2.8
Sygdomme i leveren
   
 
a
Kapillærektasier
X
X
 
 
Kapillærektasier/galdegangscyster/galdesten
 
   
(teleangiektasier), cystedannelse og galdesten
           
 
b
Lokale fedtinfiltrationer (tensionssteatose)
X
X
 
 
Lokale fedtinfiltrationer
 
 
Hepatitis, herunder nekroser
   
 
c
Diffuse, multifokale eller zonalt
   
X
 
Akut, udbredt leverbetændelse
371
   
udbredte akutte og subakutte tilfælde
           
 
d
Enkelte akutte eller subakutte levernekroser
X
X
 
 
Akut, lokal leverbetændelse
 
 
e
Kroniske, herunder parasitære
X
X
 
 
Kronisk levernekrose
379
   
(fibrøse og granulomatøse) tilfælde
           
 
f
Levercirrose (end-stage lever)
X
X
 
 
Kronisk leverbetændelse
 
 
g
Ormeknuder i lever/leverpletter
 
 
 
Ved komplikationer TK.
Ormeknuder i lever/leverpletter
385
2.9
Sygdomme i milten
   
 
a
Milttorsion, aseptisk nekrose (miltinfarkt) og ruptur
X
X
 
 
Milttorsion
 
 
b
Lienitis (splenitis)
 
 
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske
Miltbetændelse
141
           
processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU
   
2.10
Sygdomme i bugspytkirtlen
   
 
a
Pankreatitis og
X
X
 
 
Bugspytkirtelbetændelse
 
   
cirkulationsforstyrrelser (ødem) i pankreas
           
 
b
Konkrement-ansamlinger
X
X
 
 
Bugspytkirtelsten
 
2.11
Sygdomme i urinvejene
   
 
a
Nyrekonkrementer
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyresten
 
 
b
og hydronefrose
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hydronefrose
 
 
c
Akut infektiøs glomerulonefritis
 
 
X
Der skelnes mellem infektiøs og noninfektiøs nefritis
Akut nyrebetændelse
402
   
og interstitiel nefritis
     
ved dyrkning på blodagar, jf. Fødevarestyrelsens
   
           
metodesamling.
   
 
d
Nefritis (glomerulonefritis og interstitiel nefritis)
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyrebetændelse, kronisk (inkl. nyredegeneration og nyrenekrose)
412
 
e
Leuko-lymfocytær pyelonefritis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyrebetændelse m. pus
 
 
f
Nefrose
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyredegeneration
 
 
g
Renal kortikal nekrose og papil/medulla nekrose
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyrenekrose
 
 
h
Embolisk nefritis, herunder
 
 
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske
Nyrebetændelse/blodforgiftning
141
   
nyreinfarkter
     
processer opstået i forbindelse med pyæmi og
   
           
uden komplikationer GU.
   
 
i
Infektiøs, ascenderende pyelonefritis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Nyrebækkenbetændelse
 
 
j
Urocystitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Urinblærebetændelse
 
 
k
Ruptur af urinblæren eller urinrøret og urinflegmoner
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Sprængte urinveje
 
2.12
Sygdomme i kønsorganerne
   
 
Børbetændelse
 
   
 
a
Akut endometritis, herunder
   
X
 
Akut børbetændelse
431
   
fibrinøs, difteroid, nekrotiserende og septisk endometritis
           
 
b
Kronisk endometritis, herunder
X
X
 
Ved komplikationer TK
Kronisk børbetændelse/ildelugtende
432
   
pyometra, eller tilstedeværelse
       
foster
 
   
af macererede/putridt henflydende eller mumificerede fostre
           
 
c
Tilbageholdt efterbyrd
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Tilbageholdt efterbyrd
 
 
d
Ufuldbyrdet forløsning
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Ufuldbyrdet forløsning
 
 
e
Uterusprolaps,
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Børprolaps/drejning
 
 
f
Uterustorsion og ruptur af uterus
X
X
   
Børsprængning
 
 
g
Børmisdannelse
X
X
   
Børmisdannelse
 
 
h
Børvattersot
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Børvattersot
 
 
Vagina
     
 
i
Vaginal ruptur
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Skederuptur
446
 
j
Vaginitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Skedebetændelse
 
 
k
Vaginal prolaps
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Skedeprolaps
 
 
l
Orchitis og epididymitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Betændelse i testikler og bitestikler
 
2.13
Sygdomme i yveret
   
 
Mastitis
     
 
a
Septisk eller akut nekrotiserende mastitis
 
 
X
 
Akut nekrotiserende yverbetændelse
 
 
b
Akut, kataralsk eller purulent mastitis
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Akut yverbetændelse
471
 
c
Kronisk, kataralsk, purulent,
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Kronisk yverbetændelse, herunder
472
   
nekrotiserende eller
       
svamp
 
   
apostematøs mastitis
           
 
d
Pigmentation af mælkekirtlerne
X
X
 
 
Pigmenteret yvervæv
 
 
e
Yverødem
X
X
 
 
Yverødem
 
2.14
Sygdomme i knogler, led eller seneskeder
   
 
Knoglefrakturer
     
 
a
Frisk fraktur
X
 
 
Friskt knoglebrud
501
 
b
Inficerede frakturer, åbne frakturer ældre end 6 timer
 
 
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden
Inficeret knoglebrud, åbent friskt brud > 6 timer
503
           
komplikationer GU
   
 
c
Ikke inficerede, akutte eller helende og helede frakturer
X
X
   
Gammelt knoglebrud
502
 
d
 
X
X
   
Frisk halebrud
504
 
e
 
X
X
   
Helet halebrud
505
 
f
 
X
X
   
Frisk ribbensbrud
506
 
g
 
X
X
   
Helet ribbensbrud
507
 
h
Klovlidelse
X
X
   
Klovlidelse
 
 
i
Forvoksede klove
X
X
   
Forvoksede klove
 
 
Osteomyelitis
     
 
j
Halebid, lokalt, afgrænset
X
X
   
Halebid, lokalt, afgrænset
600
 
k
Halebid/haleinfektion
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU
Halebid/haleinfektion
601
 
l
Akut, embolisk osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand
   
X
 
Knoglemarvsbetændelse, akut, blodforgiftning
511
 
m
Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand
 
 
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU.
Knoglemarvsbetændelse, kronisk, blodforgiftning
 
 
n
Lokal osteomyelitis opstået ved overgriben eller lokal spredning
X
X
 
 
Lokal knoglemarvsbetændelse
 
 
o
Mellemørebetændelse
X
X
 
 
Mellemørebetændelse
 
 
p
Pigmentaflejringer i knogler og periost
X
X
 
 
Pigment i benhinde og knogler
 
 
Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse
   
 
q
Akut infektiøs ledbetændelse
 
 
X
 
Akut, infektiøs ledbetændelse
531
 
r
Ikke infektiøs eller kronisk infektiøs ledbetændelse
X
X
 
 
Kronisk, infektiøs ledbetændelse
532
 
s
Artrose
X
X
   
Slidgigt
 
 
t
 
X
X
   
Hofteskred/ledskred
542
 
u
Halthed
       
Halthed
535
2.15
Sygdomme i muskulaturen
   
 
a
Aseptiske muskelnekroser
X
X
   
Muskelnekroser
 
 
b
Muskelforandringerne PSE og
 
 
X
 
Højgradig PSE/DFD
551
   
DFD ved højgradig forandring af hele muskulaturen
           
 
c
Muskelforandringerne PSE og
X
X
 
Kan efter udbening godkendes helt eller delvis til
Lavgradig PSE/DFD
 
   
DFD ved begrænset udbredelse af høj- eller lavgradig
     
forarbejdning (GF). Den endelige bedømmelse kan foretages efter 24 timer. Dele med højgradig
   
   
forandring
     
forandring LK. Dele med lavgradig forandring GF.
   
           
Uforandrede dele UG.
   
 
d
Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve
 
 
 
 
X
 
Afvigende kødtekstur
 
 
e
     
X
 
Afvigende kødfarve
 
 
f
Eosinofil myositis
 
 
X
Ved begrænset udbredelse UG/LK.
Muskelbetændelse
 
 
g
Muskelatrofi
X
X
 
Ved komplikationer TK
Muskelatrofi
572
2.16
Sygdomme i hud m.v.
   
 
a
Sår, herunder inficerede sår,
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Sår, hudbetændelse, eksem,
603
   
flegmoner, granulerende sår
       
insektbid
 
   
og ar
           
 
b
Kontusioner og lacerationer
X
X
 
Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan foretages fuldstændig udrensning TK.
Trykning/ar/bursitis
602
 
Forbrændinger og røgskader
   
 
c
Akutte brandsår af overfladisk karakter
X
X
 
 
Friske forbrændinger af 1. grad
 
 
d
Akutte brandsår med dybere læsioner (2. eller 3. grad)
X
X
 
 
Friske forbrændinger af 2. og 3. grad
 
 
e
Hagludslæt (hypotrichosis cystica)
X
X
 
 
Hagludslæt
 
 
f
Kronisk dermatitis, herunder eksem
X
X
 
 
Kronisk hudbetændelse
 
 
g
Huderythem (forfrysning, solskoldning og ætsninger)
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Forfrysning/ætsning
671
3
Ætiologisk inddeling
   
3.1
Parasit betingede lidelser
   
 
a
Trikiner, mistanke om (Trichinella spp.)
 
 
X
 
Trikiner, mistanke om
565
 
b
Svinetinter (Cysticercus cellulosae)
 
 
X
 
Svinetinter
 
 
c
Cysticercus tenuicollis, ekinokokblærer
X
X
 
Hel eller delvis kassation af det angrebne organ efter parasitternes antal og udbredelse.
C. tenuicollis
 
 
d
Kroniske parasitrelaterede
X
X
 
Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad.
Ormeknuder i tarm
 
   
fibroseringer/granulomer i tarme og subserøst (ormeknuder)
           
 
e
Lunge- og mave-tarmstrongylose samt
X
X
 
Ved komplikationer TK
Lungestrongylose/lungeorm
 
 
f
bændelorm og andre parasitter i fordøjelseskanalen
X
X
 
Ved komplikationer TK
Tarmstrongylose
 
 
g
 
X
X
 
Ved komplikationer TK
Bændelorm m.v.
 
 
h
Ikter
X
X
 
Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens grad.
Ikter
 
 
Skab
     
 
i
Sarkoptesskab
X
X
 
 
Sarcoptesskab
634
 
j
Ringorm (dermatophytose)
X
X
 
 
Ringorm
 
3.2
Protozo-betingede lidelser
   
 
a
Sarkosporidiose (sarcocystose)
X
X
 
 
Sarcocystose/sarcosporidier
 
 
b
Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptosporidiose)
X
X
 
 
Tarmcoccidiose
 
 
c
Piroplasmose (babesiose)
X
X
 
 
Piroplasmose
 
3.3
Bakterielle infektionssygdomme
   
 
a
Miltbrand
 
 
X
 
Miltbrand, mistanke om
565
 
b
Miltbrandsemfysem (Clostridium chauvoei)
 
 
X
 
Miltbrandsemfysem, mistanke om
 
 
c
Malignt ødem (Clostridium septicum m.fl.)
 
 
X
 
Malignt ødem, mistanke om
 
 
d
Tetanus (Clostridium tetani)
 
 
X
 
Tetanus, mistanke om
 
 
Tuberkulose
     
 
e
Generaliseret tuberkulose
 
 
X
Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.
Generaliseret TB
565
 
f
Portogen tuberkulose i leveren hos svin
X
X
 
Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.
Portogen TB
 
 
g
Serosatuberkulose
 
 
X
Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.
Serosa TB
 
 
h
Lokal, velafgrænset
X
X
 
Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.
Lokal TB
 
   
tuberkulose i form af primærkompleksforandring i et organ og dettes lymfeknude
           
 
i
Kaseøs lymfadenitis i Lnn.
X
X
 
Se § 27 vedr. indsendelse af materiale.
Kaseøs lymfadenitis
829
   
mandibulares eller mesenteriales
           
 
Actinomykose
     
 
j
Actinomykose
X
X
   
Actinomykose
 
 
k
Salmonellose
 
 
X
 
Salmonellose
 
 
Rødsyge (Erysipelothrix rhusiopathiae)
   
 
l
Akut rødsyge med hud-, led- eller endocardieforandringer
 
 
X
 
Akut Rødsyge
608
3.4
Virusinfektioner
   
 
Vesiculære lidelser
     
 
a
Mund- og klovesyge
 
 
X
 
M & K syge, mistanke om
565
 
b
Swine Vesicular Disease
 
 
X
 
SVD, mistanke om
 
 
Svinesygdomme
     
 
c
Klassisk svinepest
 
 
X
 
Klassisk Svinepest, mistanke om
565
 
d
Afrikansk svinepest
 
 
X
 
Afrikansk Svinepest, mistanke om
 
 
e
Smitsom svinelammelse (Teschen Disease)
 
 
 
 
Smitsom svinelammelse, mistanke om
 
 
f
Aujeszky's sygdom
 
 
 
 
Aujeszky’s sygdom, mistanke om
 
 
g
Rabies
 
 
X
 
Rabies, mistanke om
 
3.5
Svulstsygdomme
   
 
a
Maligne neoplasmer
 
 
X
 
Ondartet svulst
890
 
b
Benigne neoplasmer
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Godartet svulst
 
 
c
Uspecificerede neoplasmer
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Uspecificeret svulst
 
3.6
Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme
 
a
Ikterus - infektiøs eller toksisk (opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser)
 
 
X
 
Gulsot toksisk, infektiøs eller i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser
381
 
b
Ikterus - fysiologisk hos nyfødte
 
 
X
Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning.
Fysiologisk (i forbindelse med blodtab,
382
   
dyr eller opstået i tilslutning til
       
mittorsion m.m.), neontal gulsot,
 
   
større blødninger
       
over 24 timer
 
   
(benbrud, milttorsion eller lign.)
           
 
c
 
X
X
 
Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter
Fysiologisk (i forbindelse med blodtab,
 
           
slagtning.
mittorsion m.m.), neontal gulsot,
 
             
under 24 timer
 
 
d
Rachitis, osteomalaci, osteodystrofi
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Stivsyge
 
 
e
 
X
X
   
Manglende knogleudvikling
 
3.7
Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre produkter fra dyrene samt forgiftninger 
 
a
Forgiftning eller medicinrester
   
X
Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder
Forgiftning eller medicinrester,
815
           
rester af medicin eller andre stoffer, skal
mistanke om
 
           
embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratorieundersøgelser, jf. bilag I, afsnit I, kapitel III, punkt 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer (854/2004). Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages som beskrevet i bilag 6. Såfremt der ønskes foretaget andre laboratorieundersøgelser kontaktes Fødevarestyrelsen. Såfremt der påvises rester der overskrider MRL-værdien eller forbudte stoffer – TK.
   
 
b
Botulisme
 
 
X
 
Botulisme
 
3.8
Mykotoksiner
 
a
Porcin nefropathi (mugnefrose)
X
X
 
LK af nyrer og lever.Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.
Mugnyre
409
 
b
Aflatoxikose.
 
 
X
 
Aflatoxikose
 
 
c
Zearalenontoxikose
 
 
X
 
Zearalenontoxikose
 
4
Diverse
 
a
Misdannelser
 
 
 
 
Misdannelser
 
 
b
Pattetråd
 
 
 
 
Pattetråd
 
 
c
Skuldersår
 
 
 
 
Skuldersår
615
 
d
Hasetrykning
 
 
 
 
Hasetrykning
 
 
e
Hoftetrykning
 
 
 
 
Hoftetrykning
 
 
f
Trykning nakke
 
 
 
 
Trykning nakke
 
 
g
Trykning ryg
 
 
 
 
Trykning ryg
 
 
h
Sædebenstrykning
 
 
 
 
Sædebenstrykninger
 
 
i
Ar i tungen
 
 
 
 
Ar i tungen
 
 
j
Byld hoved, inkl. blodøre og blomkålsøre
 
 
 
 
Byld hoved, inkl. blodøre og blomkålsøre
585
 
k
Byld, forpart
 
 
 
 
Byld, forpart
570
 
l
Byld, midterstykke
 
 
 
 
Byld, midterstykke
577
 
m
Byld, bagpart
 
 
 
 
Byld, bagpart
580
 
n
Operationssår
 
 
 
 
Operationssår
 
 
o
Byld ben/tå
 
 
 
 
Byld ben/tå
584
 
p
Injektionsskade
 
 
 
 
Injektionsskade
668
 
q
Friske kontusioner
 
 
 
Ikke menneskepåførte og menneskepåførte under bagatelgrænsen
Slag, friske kontusioner
901
 
r
Bidsår
 
 
 
 
Bidsår
903
 
s
Friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevelfærd
     
I tilfælde hvor det konstaterede forhold bliver sanktioneret - dvs. at forholdet bliver indskærpet eller politianmeldt
Slag, friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevelfærd
904
 
t
Ej stukket/Fejlstukket
 
 
 
 
Ej stukket/ Fejlstukket
910
 
u
Slagtefejl og maskinskade
 
 
 
 
Slagtefejl og maskinskade
912
 
v
Manglende præsentation af organer til kontrol
       
Manglende præsentation af organer til kontrol
951
5
Kommercielle koder
 
a
Forurening, gødning
 
 
 
 
Forurening, gødning
930
 
b
Forurening, hoved (opkast, gødning, foderrester)
 
 
 
 
Forurening, hoved (opkast, gødning, foderrester)
939
 
c
Forurening, galde, skoldevand
 
 
 
 
Forurening, galde, skoldevand
941
 
d
Forurening, olie
 
 
 
 
Forurening, olie
942
 
e
Forurening, pus
 
 
 
 
Forurening, pus
943
 
f
Betinget godkendt
 
 
 
 
Betinget godkendt
 
 
g
Rundstemplet
 
 
 
 
Rundstemplet
993
 
h
Aflivet ved skydning
 
 
 
 
Aflivet ved skydning
 
 
i
GU
 
 
 
 
GU
990
 
j
GF
 
 
 
 
GF
991
 
k
BU
 
 
 
 
BU
 
 
l
Kogeprøve/tilbageholdt
 
 
 
 
Kogeprøve/tilbageholdt
 
 
m
Kasseret
       
Kasseret
995


Bilag 3

Bedømmelsesregler - kreaturer

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter                     
UG
LK
TK
Bemærkninger                                                       
Sygdomskaldenavn
Sygdoms-kode nr.
1
Generelle fund
   
1.1
Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr
 
 
a
Forstyrret
   
X
 
Forstyrret
101
   
almenbefindende
       
almenbefindende
 
 
b
Ophidset/kuller/uvane/udmattet
     
Slagtningen bør udsættes, og
Ophidset/kuller/uvane/udmattet
 
           
fornyet undersøgelse foretages før slagtning. Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven § 20. Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.
   
1.2
Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde
 
 
a
Død ved ankomst
   
X
 
Død ved ankomst
111
 
b
Afvist fra slagtning, aflivet v.
   
X
 
Afvist fra slagtning, aflivet v.
113
   
levende syn, dødende
       
levende syn, dødende
 
 
c
Død i stald
   
X
 
Død i stald
114
 
d
Transporterklæring
       
Transporterklæring
116
 
e
Ikke identificerbar
   
X
 
Ikke identificerbar/forkert øremærke
119
1.3
Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)
 
 
a
Cirkulationsforstyrrelser
(inkl. dårlig afblødt),
     
Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier. Ved komplikationer TK
Cirkulationsforstyrrelser
120
   
anæmisk udseende,
   
X
 
Anæmisk udseende
 
   
vattersot, væskeansamlinger
   
X
 
Vattersot
 
         
X
 
Væskeansamlinger
 
 
b
Afmagret
   
X
Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring coronarkar, led og i knoglemarven
Afmagret
131
 
c
Opkneben
       
Opkneben
133
1.4
Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi
   
 
a
Pyæmi, blodforgiftning
   
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske
Pyæmi, blodforgiftning
141
           
processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer GU
   
1.5
Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning
   
 
a
Abnorm lugt/smag
   
X
 
Abnorm lugt
181
   
/farve/konsistens/tekstur/
væskedrivende
       
/smag/farve/konsistens/tekstur/
væskedrivende
 
 
b
Forsinket exviceration
   
X
Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt. Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke patologiske tilstande, kan der evt. foretages LK.
Forsinket exviceration
 
1.6
Nylig overstået fødsel eller kastning
   
 
a
Nylig fødsel/kastning
X
   
Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født
Nylig fødsel/kastning
451
 
b
Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om
   
X
og om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden
Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om
 
1.7
Nødslagtede dyr, som i øvrigt sunde og raske, men som har været udsat for en ulykke
 
 
a
Nødslagtet
     
Der skal foretages yderligere undersøgelser, herunder
Nødslagtet
115
           
palpering og indsnit, samt laboratorieundersøgelser, jf. forordning (EF) nr. 854/2004, bilag I, afsnit I, kapitel II, del D, samt bilag I, afsnit II, kapitel V, punkt 2. Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene. Ved UG rundstemples krop og organer
   
1.8
Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker
 
a
Forsøgsdyr (Konsum)
     
Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne for slagtningen og bedømmelsen.
Forsøgsdyr (Konsum)
 
2
Topografisk inddeling
   
2.1
Akut navleinfektion hos spæde dyr
   
 
a
Navleinfektion, akut
 
 
X
 
Navleinfektion, akut
 
 
b
Navleinfektion (stald)
   
X
 
Navleinfektion (stald)
 
2.2
Sygdomme i nervesystemet
   
 
a
CNS-symptomer (stald)
       
CNS-symptomer (stald)
204
 
b
Bovin spongiform encephalopati
   
X
 
BSE / mistanke
304
2.3
Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar
   
 
Pericarditis
     
 
a
Akut ekssudativ pericarditis
 
 
X
 
Hjertesækbetændelse, akut
221
 
b
Kronisk ekssudativ pericartitis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Hjertesækbetændelse, kronisk
222
 
c
Kronisk fibrøs pericarditis
X
X
   
Hjertesækbetændelse, kronisk, fibrøs
 
 
d
Traumatisk pericarditis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Hjertesækbetændelse, fremmedlegeme
 
 
Endocarditis
 
   
 
e
Endocarditis, akut
   
X
 
Hjerteklapbetændelse, akut
230
 
f
Afhelet endocarditis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Hjerteklapbetændelse, afhelet
 
 
g
Infektiøs, tromboserende endarteritis og endophlebitis
   
X
 
Inficeret blodprop
 
 
h
Hjertelidelser af ikke infektiøs natur (misdannelser o.l.)
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Hjertemisdannelse
 
 
i
Infektiøs, tromboserende endarteritis og endophlebitis
   
X
Obs. vena cava caudalis og a. pulmonalis
Inficeret blodprop
 
 
j
Parasitrelateret trombose
X
X
 
Ved komplikationer dog TK
Blodprop fra parasitter
 
2.4
Sygdomme i luftveje eller lunger
   
 
a
Sinuitis eller rhinitis
X
X
 
Ved tilfælde med almen lidelse og andre komplikationer, bedømmes i overensstemmelse hermed.
Sinuitis/Rhinitis (Næsehulebetændelse)
 
 
b
Kronisk kataralsk,
X
X
 
Ved komplikationer TK
Kronisk lungebetændelse
271
   
mukopurulent eller purulent
           
   
bronchopneumoni
           
 
c
Akut eller subakut pneumoni
   
X
 
Akut/subakut
258
   
(fibrinøs pneumoni,
       
lungebetændelse/fejlsynkning,
 
   
bronchopneumoni,
       
lungenekrose (o. 25 %)
 
 
d
aspirationspneumoni, lungenekrose)
X
X
   
Akut/subakut lungebetændelse
(u. 25 %)
 
 
e
Indkapslede nekroser og abscesser i lungerne af aerogen oprindelse
X
X
   
Lungebylder (aerogene)
271
 
f
Nekroser og abscesser i lungerne af pyæmisk
 
 
X
Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med
Lungebylder (pyæmiske)
141
   
oprindelse
     
pyæmi og uden komplikationer GU
   
 
g
Tracheitis og bronchitis
X
X
 
 
Betændelse i luftrør
 
 
h
Atelektase, emfysem,
X
X
   
Atelektase
 
 
i
pigmentation, blødninger
X
X
   
Lungeemfysem
 
 
j
 
X
X
   
Pigmenteret lunge
 
2.5
Sygdomme i brysthinden
   
 
a
Fibrinøs, serofibrinøs, suppurativ eller putrid pleuritis
 
 
X
Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene
Akut lungehindebetændelse o. 25 %
287
 
b
 
X
X
   
Akut lungehindebetændelse u. 25 %
 
 
c
Kronisk fibrøs pleuritis
X
X
 
 
Kronisk lungehindebetændelse, serositis
289
2.6
Sygdomme i mave og tarm
   
 
a
Akut gastritis eller enteritis hos voksne dyr
X
X
 
Ved komplikationer TK
Akut mave/tarmbetændelse, katarralsk
320
 
b
Akut fibrinøs, nekrotiserende,
 
 
X
 
Akut mave/tarmbetændelse,
 
   
difteritisk eller hæmoragisk
       
fibrinøs m.v.
 
   
enteritis
           
 
c
Gastritis eller enteritis hos spæde dyr
 
 
X
 
Mave/ tarmbetændelse hos spæde dyr
 
 
d
Kronisk gastritis eller enteritis
X
X
 
Ved komplikationer TK
Kronisk mave/tarmbetændelse
325
 
e
Akutte tilfælde af ileus, torsion, invagination eller inkarceration
   
X
 
Akut tarmlejeforandring, løbedrejning, løbeatoni
334
 
f
Geosediment
X
X
   
Geosediment
335
 
g
Løbesår/vomsår
X
X
   
Løbesår/vomsår
336
 
h
Broktilstande
X
X
 
Ved komplikationer TK
Navlebrok
361
 
i
 
X
X
   
Lyskebrok
 
 
j
 
X
X
   
Pungbrok
 
 
k
Trommesyge
X
X
 
Ved komplikationer TK
Trommesyge
365
 
l
Rectalprolaps
X
X
 
Ved komplikationer TK.
Rektalprolaps/tarmfremfald
 
2.7
Sygdomme i bughinden
   
 
a
Akut, suppurativ eller fibrinøs, diffus peritonitis
 
 
X
 
Akut bughindebetændelse udbredt
350
 
b
Akut, suppurativ eller fibrinøs
X
X
 
 
Akut bughindebetændelse lokal
 
   
peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens opståen
           
 
c
Kronisk peritonitis,
X
X
 
 
Kronisk bughindebetændelse
352
 
d
herunder lokale, afgrænsede og kroniske abscesser
X
X
   
Byld i bughinde
 
 
e
Byld i bughulen inkl. subfreniske abcesser
X
X