Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Love, konventioner mv. som overføres fra Justitsministeriet til Social- og Integrationsministeriet
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om det familieretlige område

1. Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev betegnelsen for Socialministeriet ændret til Social- og Integrationsministeriet. I den forbindelse blev Familiestyrelsen med tilhørende sagsområder overført fra Justitsministeriet til Social- og Integrationsministeriet.

Familiestyrelsen med tilhørende sagsområder indfusioneres som en afdeling i Ankestyrelsen, der kaldes »Familieretsafdelingen«.

De sagsområder, Ankestyrelsen herefter varetager på det familieretlige område, fremgår af oversigten vedlagt som bilag 1.

 

2. På de sagsområder, som er nævnt i bilag 1, varetager Ankestyrelsen følgende arbejdsopgaver:

1) Afgørelse i konkrete sager.

2) Tilsyn med myndigheder og organisationer i ind- og udland.

3) Internationalt samarbejde.

4) Besvarelse af spørgsmål fra borgere og myndigheder.

5) Udstedelse af generelle forskrifter.

6) Udarbejdelse og behandling af lovforslag.

7) Centralmyndighedsopgaver i medfør af Haagerkonventionerne om adoption, inddrivelse og børnebortførelse.

8) Behandling af forslag til EU-retsakter, herunder møder i EU-arbejdsgrupper.

9) Ministerbetjening, herunder samråd, forespørgsler og mundtlig og skriftlig besvarelse af spørgsmål fra Folketinget.

10) Parrådgivning.

11) Sekretariatsfunktionen for Adoptionsnævnet.

12) Sekretariatsfunktionen for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.

 

3. Ankestyrelsens direktør refererer til Social- og Integrationsministeriets departementschef i sager om udarbejdelse af lovforslag og generelle forskrifter m.v. samt afgørelse af konkrete sager, der har større principiel betydning, eller som må antages at have ikke uvæsentlige økonomiske konsekvenser, eller som i øvrigt stiller krav om en samlet vurdering, i hvilken der i væsentligt omfang skal inddrages synspunkter og hensyn, der normalt varetages af andre myndigheder end Ankestyrelsen.

Det påhviler Ankestyrelsens direktør at sikre den fornødne koordination med de relevante fagkontorer i Social- og Integrationsministeriets departement.

I øvrigt står Ankestyrelsens direktør i relation til de i punkt 2 nævnte arbejdsopgaver i sit embede umiddelbart under social- og integrationsministeren, idet det fremgår af den familieretlige lovgivning, at opgavevaretagelsen på de i bilag 1 nævnte sagsområder sker på ministerens vegne, medmindre andet er bestemt. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbkg. nr. 656 af 15. juni 2011, finder ikke anvendelse.

 

4. Cirkulæreskrivelsen har virkning fra den 1. januar 2012.

Social- og Integrationsministeriet, den 21. december 2011

Karen Hækkerup

/ Jesper Brask Fischer


Bilag 1

Love, konventioner mv. som overføres fra Justitsministeriet til Social- og Integrationsministeriet

Love og lovbestemmelser – med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer, skrivelser, cirkulæreskrivelser, vejledninger mv.:

Adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 28. september 2009.

Forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007.

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010.

Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.

§ 56 a i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011.

Børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni 2001.

Lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 293 af 2. maj 1995.

Lov nr. 158 af 6. maj 1980 om anerkendelse af nordiske faderskabsafgørelser og om ændring af lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav.

Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2007, herunder også bekendtgørelser mv. om trossamfund uden for Folkekirken.

Lov om registreret partnerskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. oktober 2005.

Lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995.

Navneloven, jf. lov nr. 524 af 24. juni 2005.

Lov nr. 484 af 7. juni 2006 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse.

Lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 29. oktober 2009.

Lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 17. februar 2009.

Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Ægteskab, Adoption og Værgemaal.

Konventioner mv.

Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, jf. bekendtgørelse nr. 125 af 4. december 1997, Lovtidende C.

Europarådskonventionen af 24. april 1967 om adoption af børn, jf. bekendtgørelse nr. 23 af 15. februar 1979, Lovtidende C.

Aftale af 26. maj 2003 med Vietnam om gensidigt samarbejde om adoption, jf. bekendtgørelse nr. 31 af 7. oktober 2003, Lovtidende C.

Den i Stockholm den 6. februar 1931 indgaaede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige Bestemmelser om Ægteskab, Adoption og Værgemaal, jf. bekendtgørelse nr. 323 af 28. december 1931, Lovtidende C, med senere ændringer. (Overførslen omfatter ikke konventionens bestemmelser i kapitel 3 (artikel 14-21) om værgemål).

Europarådskonventionen af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed, jf. bekendtgørelse nr. 103 af 17. oktober 1991, Lovtidende C.

Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser, jf. bekendtgørelse nr. 110 af 21. november 1991, Lovtidende C.

Europarådskonventionen af 15. oktober 1975 om retstillingen for børn født uden for ægteskab, jf. bekendtgørelse nr. 126 af 9. november 1979, Lovtidende C.

Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), jf. lov nr. 434 af 8. maj 2006.

De Forenede Nationers konvention af 7. november 1962 om samtykke til ægteskab, mindstealder for ægteskab og registrering af ægteskaber, jf. bekendtgørelse nr. 50 af 7. maj 1965, Lovtidende C.

Deklaration mellem Danmark og Sverig angaaende Ægteforeningers Indgaaelse for diplomatiske og konsulære Embedsmænd, jf. bekendtgørelse nr. 252 af 4. december 1909, Lovtidende C.

Aftale af 18. februar 1998 med Norge om tillæggelse af vielseskompetence for den norske ambassade, jf. bekendtgørelse nr. 34 af 12. november 1998, Lovtidende C.

Aftale af 2. september 2009 om udvidelse af aftale af 18. februar 1998 med Norge om tillæggelse af vielseskompetence for den norske ambassade, jf. bekendtgørelse nr. 44 af 27. oktober 2009, Lovtidende C.

Haagerkonventionen af 1. juni 1970 om anerkendelse af skilsmisser og separationer, jf. bekendtgørelse nr. 83 af 24. juli 1975, Lovtidende C.

Den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, jf. bekendtgørelse nr. 49 af 24. august 1962, Lovtidende C.

Nordisk konvention af 23. marts 1962 om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. bekendtgørelse nr. 21 af 29. juli 1963, Lovtidende C.

Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt, jf. bekendtgørelse nr. 15 af 22. februar 1988, Lovtidende C.

Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 1. april 1966, Lovtidende C.

Den Europæiske Union

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt med tilhørende aftale og bekendtgørelser.

Rådets afgørelse af 12. juli 2010 om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (2010/405/EU).

Andre familieretlige EU-retlige instrumenter, der på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikke gælder for Danmark.

Grønland og Færøerne

Familieretlig lovgivning gælder normalt ikke umiddelbart for Grønland og Færøerne, men familieretlige love indeholder ofte hjemmel til ikraftsættelse for disse dele af Riget ved kongelig anordning. En række af de ovennævnte love – eller deres forgængere – er sat i kraft ved kongelig anordning for Grønland og Færøerne; enkelte love er dog sat i kraft ved særskilt lov. Disse love og anordninger med tilhørende administrative forskrifter overføres fra Justitsministeriet til Social- og Integrationsministeriet. Det samme gælder ovennævnte konventioner mv. i det omfang, de er sat i kraft for Grønland og Færøerne.

Overførslen omfatter dog ikke reglerne om værgemål i anordning nr. 306 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for Grønland af myndighedsloven.