Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Afgørelse af klage – Ændring af forbud mod markedsføring af færdigretten »XX (ordene skinke og kølle indgår)«

Resumé

Fødevareregion Vest forbød virksomheden at markedsføre færdigretten »XX (ordene skinke og kølle indgår)«, fordi det var vildledende overfor forbrugerne, jf. artikel 16 i fødevareforordningen, når virksomheden anvendte bagskanken og ikke skinken til produktet, og når virksomheden benævnte bagskanken som kølle og ikke hele bagbenet (over- og underlår).

Fødevare- og Veterinærklager fandt at markedsføringen af »XX (ordene skinke og kølle indgår)« sammen med ordene »Mørt, mørt skinkekød« gav forbrugerne indtryk af, at det anvendte kød i produktet stammer fra skinken på grisen. Da kødet imidlertid stammede fra skanken på grisen, var markedsføringen vildledende.

Fødevare- og Veterinærklager lagde vægt på, at det fremgik af alment anvendte illustrationer, at »skinken« på grisen var bagbenets overlår, og at skanken på grisen var bagbenets underlår. Endvidere blev der lagt vægt på, at skanken (underlåret) i det konkrete tilfælde var skåret fri af skinken (overlåret), og produktet var derfor ikke et blandingsprodukt. Kampagnematerialet om vildledning fra 2004/2005 var specifik og omfattede kun skinke på pizzaer og ikke hele stykker skinke.

Betegnelsen »kølle« var ikke vildledende, da betegnelsen af en forbruger ikke nødvendigvis kun kan forstås som betegnelsen for hele bagbenet (over- og underlår) på grisen. Denne del af afgørelsen blev derfor ophævet.

N.N.
Den 11. november 2010
Sagsnr.: 6577/916
Ref.: amch
Tlf.: 33951407

Forbud mod markedsføring af færdigretten »XX (ordene skinke og kølle indgår)« ændres

Virksomheden har i brev af 4. august 2010 klaget over forbud mod markedsføring af færdigretten »XX (ordene skinke og kølle indgår« fra Fødevareregion Vest.

Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og fastholder forbuddet mod markedsføring af færdigretten »XX (ordene skinke og kølle indgår)« sammen med ordene »Mørt, mørt skinkekød« for så vidt angår betegnelsen »skinke«. Vi ophæver fødevareregionens forbud mod markedsføring af færdigretten for så vidt angår betegnelsen »kølle«.

Virksomheden skal derfor følge fødevareregionens afgørelse, som vedrører forbud mod markedsføring af produktet med betegnelsen »skinke«. Det betyder, at I skal efterkomme forbuddet straks.

Sammendrag

Fødevare- og Veterinærklager finder, at markedsføringen af »XX (ordene skinke og kølle indgår)« sammen med ordene »Mørt, mørt skinkekød« er vildledende, fordi markedsføringen giver forbrugerne indtryk af, at det anvendte kød i produktet stammer fra skinken på grisen.

Vi finder, at anvendelsen af betegnelsen »kølle« ikke er vildledende.

Fødevare- og Veterinærklager kan ikke behandle jeres klage over den tilsynsførende.

I kan læse mere om afgørelsen nedenfor.

Oplysninger i sagen

Fødevareregionens tilsyn hos virksomheden

På baggrund af en forbrugerklage konstaterer fødevareregionen ved tilsyn den 20. juli 2010 hos virksomheden, at kødet i færdigretter markedsført som »XX (ordene skinke og kølle indgår)« ikke er skinke. Svinekød til optøning beregnet til fremstilling af færdigretten, er skankekød af svin (underlåret). Af mærkningen på dette kød fremgår, at svinekødet er skankekød med ben, hvilket også fremgår af de medfølgende dokumenter. Af mærkningen på de færdigpakkede færdigretter fremgår, at der er 80 % skinkekøller i produktet, samt at produktet under varebetegnelsen er mærket med ordene »Mørt, mørt skinkekød….«.

Fødevareregionen forbyder derfor virksomheden i brev af 27. juli 2010 at mærke og markedsføre færdigretten med betegnelsen »XX (ordene skinke og kølle indgår)«, fordi det er vildledende for forbrugeren, hvis virksomheden fortsætter med at mærke og markedsføre færdigretten »XX (ordene skinke og kølle indgår)«, når det anvendte kød reelt er skankekød af svin. Det er desuden vildledende at anvende betegnelsen »kølle« ved mærkning og markedsføring af færdigretterne, da der ikke indgår kød fra hele bagbenet (overlår og underlår) af en gris, men udelukkende skankekød fra underlåret i færdigretten. Fødevareregionen henviser til artikel 16 i fødevareforordningen1), hvorefter mærkning og præsentation af fødevarer ikke må vildlede forbrugerne.

Fødevareregionen anfører i afgørelsen, at man ved tilsynet i et kølerum fandt frosne underlår af svin (skanker) til optøning, som skulle anvendes til fremstilling af færdigretten »XX (ordene skinke og kølle indgår)«. Underlårene var opskåret i mindre dele, men knæleddet kunne identificeres på nogle af de overskårne underlår. Det frosne kød var ifølge mærkningen »Shank with bone« (skanke med ben) og stammede fra Polen. Virksomheden havde indkøbt »Shank bone with fibula« fra Polen henholdsvis den 11. og 26. juni 2010 samt den 7. juli 2010. Virksomheden oplyste, at det pågældende kød var anvendt eller skulle anvendes til fremstilling af færdigretten »XX (ordene skinke og kølle indgår)«.

Fødevareregionen forklarer, at skinken på en gris er bagbenets overlår, som udgøres af 1 stor knogle, femur, med tilhørende muskler. Skanken på en gris er bagbenets underlår, som udgøres af 2 mindre knogler, fibila og tibia, med tilhørende muskler. Køllen er betegnelsen for hele bagbenet (over- og underlår) på fx en okse, hjort eller lam. Hvis kød fra svin skal markedsføres under betegnelsen »kølle«, kan dette ord ikke kombineres med betegnelsen »skinke«, da denne betegnelse kun kan anvendes om kød fra overlåret. Tilsvarende kan ordet »kølle« heller ikke kombineres med ordet ”skanke”, da der kun må være tale om kød fra underlåret.

Virksomheden bemærker under tilsynet, at når kødet er skankekød fra grisens bagben og ikke fra forbenet, så kan skankekødet anvendes i kødprodukter, der markedsføres som skinke. Da det polske svinekød udelukkende er skankekød fra grisens bagben og ikke forbenet, så kan færdigretten markedsføres under betegnelsen »XX (ordene skinke og kølle indgår)«. Det er ifølge virksomheden ikke afgørende, at den polske leverandør af svinekødet mærker kødet som »Shank with bone« (skanke med ben).

Virksomheden klager over afgørelsen

I brev af 4. august 2010 klager virksomheden over forbuddet. Virksomheden mener, at hvis der indkøbes hele skinker vil »skinkeskanken« være en naturlig del af skinken. Skinkeskanken stammer fra baglåret på grisen og betragtes i virksomheden som en del af skinken. Der er stor forskel på at anvende skank fra forenden og skank fra skinken, og virksomheden afviser, at der er tale om bevidst »vildledning«. Med henvisning til ovennævnte anmoder virksomheden om, at klagen tillægges opsættende virkning.

Derudover mener virksomheden, at »køller« anvendes i mange sammenhænge, både om første led på kyllinger, køller afskåret af brystflæsk og om røget skank. Hvis virksomheden mod forventning ikke får tilladelse til at anvende benævnelsen »skinkekøller«, anmoder virksomheden om at anvende »grillkøller« som markedsføring.

Fødevareregionen afviser at tillægge klagen opsættende virkning

I afgørelse af 6. august 2010 afslår fødevareregionen at tillægge virksomhedens klage opsættende virkning. Fødevareregionen begrunder bl.a. afslaget med, at der er tale om alvorlig vildledning af den almindeligt oplyste gennemsnitsforbruger, hvis virksomheden fortsætter med at mærke og markedsføre færdigretten »XX (ordene skinke og kølle indgår)«, når det anvendte kød reelt er skankekød af svin. Endvidere er virksomheden ikke fremkommet med vægtige grunde til, at klagen over forbuddet skal tillægges opsættende virkning.

Fødevareregionen sender sagen til Fødevare- og Veterinærklager

Samme dato oversender fødevareregionen virksomhedens klage med sagens akter til Fødevare- og Veterinærklager til behandling. I oversendelsesbrevet anbefaler fødevareregionen, at forbuddet af 27. juli 2010 fastholdes. Fødevareregionen mener, at forbrugeren får en berettiget forventning om, at der findes kød i færdigretten, som stammer fra grisens overlår (skinken). Mærkningen er således egnet til at vildlede forbrugerne.

Fødevareregionen anfører endvidere, at i mangel af EU-retsakt, lov (fx varestandard) eller sædvane skal færdigpakkede fødevarer forsynes med en beskrivende betegnelse, der er egnet til at identificerer fødevaren (§ 15, stk. 2, i mærkningsbekendtgørelsen2) ). Der findes ingen varestandard for kødproduktet skinkekølle. Selv hvis man accepterede, at der var skankekød i produkt, som blev markedsført som skinke, så skal der også være skinkekød i et sådant produkt. Hvor stor en andel skankekød, der kan accepteres i et kødprodukt, som markedsføres som skinke, må afhænge af en konkret vurdering. Af den nu ophævede bekendtgørelse om kvalitetsmæssige krav til kødprodukter3) fremgår, at en varmebehandlet skinke skal indeholde mindst 83 % skinkekød og stamme fra en hel svineskinkemuskel eller større stykker af skinkemuskler. Det er derfor vildledende at anvende betegnelsen »skinkekøller«, når der udelukkende er skankekød i fødevaren.

Desuden anfører fødevareregionen, at forskanken skæres af grisens forben lige over albueleddet4) og svarer dermed til den tilsvarende udskæring af grisens bagben, hvor bagskanken skæres af i knæleddet på grisens bagben. Der er i begge tilfælde tale om underben i form af underarm (forbenet) og underlår (bagbenet) på grisen. Fødevareregionen mener, at hvis færdigretten markedsføres som »Grill-køller«, så skal der indgå kød fra hele bagbenet af grisen i den pågældende færdigret. Fødevareregionen har kun forholdt sig til hvilke kødtyper, der oftest markedsføres som køller, nemlig dyrekølle og lammekølle, hvorfor køllen er betegnelsen for hele bagbenet (over- og underlår).

Nye oplysninger fra virksomheden

Den 10. august 2010 modtager vi nye oplysninger fra virksomheden. Virksomheden skriver bl.a., at produktet er nylanceret i detailhandlen i april 2010. År til dato har produktet solgt 70 ton, svarende til en omsætning på 2,8 mio. kr. Omsætningen er budgetteret på samme niveau de kommende 6 måneder, svarende til et omsætningstab på 2,8 mio. kr. i sagsbehandlingstiden. Hertil kommer tabet/bøder ved udmeldelse af produktet, erstatninger til planlagte kampagner, som er markedsført i dagligvareaviser hos kunderne, i alt ca. 200.000 kr. Destruktion af nuværende emballage udgør i alt ca. 30.000 kr. Annullering af indgåede kontrakter for resten af 2010, svarende til ca. 200.000 kr. Derudover har det store konsekvenser for produktets generelle overlevelse på markedet.

Fødevareregionens bemærkninger til de nye oplysninger

Fødevareregionen bemærker hertil, at forbuddet ikke omfatter salg af skankekødet men alene mærkning og markedsføring af produktet. Virksomheden må således gerne sælge produkter lavet af skankekød, så længe der oplyses herom i forbindelse med mærkningen og markedsføringen af produktet. Dertil formodes det, at det anvendte skankekød er billigere end skinkekød. Virksomheden vil derfor fortsætte med at opnå en uberettiget økonomisk fortjeneste, hvis virksomheden fortsætter med at markedsføre produktet i strid med artikel 16 i fødevareforordningen.

Fødevare- og Veterinærklager fastholder afslaget på opsættende virkning

Vi fastholder i brev af 11. august 2010 afslaget på opsættende virkning.

I klager over afgørelsen om opsættende virkning

I anfører i brev af 23. august 2010 på vegne af virksomheden, at I er uenige i påbuddet, fordi Fødevarestyrelsen i forbindelse med Kontrolkampagnen for vildledende markedsføring 2004/20055) selv har angivet og defineret, at bagskanken er en del af skinken, således at skinken ikke ensidigt lader sig definere, og således udgøres af flere enkelte kødstykker. I er også uenige i afslaget på opsættende virkning, som har resulteret i og løbende resulterer i betydelige tab for virksomheden. Desuden anfører I, at virksomhedens omdømme har lidt skade som følge af sagen, idet den tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen i en artikel i BT efter påklagen var iværksat, medvirkede i artiklen »Skinkefup hos OO«. Det er problematisk, at en repræsentant for offentlige myndigheder, forinden der foreligger en endelig afgørelse, og efter at klage er iværksat, medvirker i en sådan artikel.

Den 30. august 2010 anmoder vi om fødevareregionens bemærkninger til jeres brev.

Vi genoptager afgørelsen om opsættende virkning og tillægger klagen opsættende virkning

I brev af 3. september 2010 genoptager vi afgørelsen om afslag på opsættende virkning. Af brevet fremgår at virksomhedens klage af 4. august 2010 er tillagt opsættende virkning.

Yderligere bemærkninger fra jer

I anfører i brev af 1. oktober 2010 bl.a., at betegnelsen »kølle« er alment anvendt, fx i forbindelse med lammekølle, ligesom en række lignende produkter sælges under betegnelsen »kølle«. Det er således opfattelsen, at »kølle« i dag ikke kan siges alene at udgøre hele et dyrs bagparti, men dele deraf. I henviser desuden til brev af 24. september 2010 fra direktør Esben Egede Rasmussen fra Fødevarestyrelsen, hvori det anføres, at betegnelsen »bagskank« er »skinke«, og at betegnelsen »kølle« kan anvendes frit. Virksomheden har ikke haft mulighed for at genoptage leverancerne, og har derfor lidt et tab. I anmoder om at sagen hastebehandles.

Fødevareregionens bemærkninger

Vi modtager fødevareregionens bemærkninger den 27. oktober 2010. Fødevareregionen henviser til brevet af 24. september 2010 fra Fødevarestyrelsens direktør Esben Egede Rasmussen til Danske Slagtermestre. Det fremgår heraf, at anvendelsen af de specifikke udskæringsbetegnelser for svin ikke burde give anledning til tvivl, da Fødevarestyrelsens vildledningsvurdering er baseret på fx illustrationer over grisens udskæringer fra såvel Danske Slagterier som Landbrug og Fødevarer. Det fremgår af illustrationen fra Landbrug og Fødevarer, at skinken på grisen er bagbenets overlår, mens skanken på grisen er bagbenets underlår.

Fødevareregionen anfører endvidere, at i tilfælde hvor skanken (underlåret) skæres fri af skinken (overlåret), er det vildledende markedsføring, hvis skanken i sig selv markedsføres som skinke. Hvis der derimod anvendes såvel skinkekød som skankekød i et produkt, der markedsføres som skinke, vil det komme an på en konkret vurdering, om der er tale om vildledning. Denne vurdering vil bl.a. skulle baseres på andelen af henholdsvis skinkekød og skankekød, de samlede omstændigheder ved mærkningen og markedsføringen af produktet og køberens forventning til produktet.

Fødevareregionen har i det konkrete tilfælde vurderet, at færdigretten »XX (ordene skinke og kølle indgår)«, som tillige markedsføres med »Mørt, mørt skinkekød« vildleder forbrugerne, da der udelukkende er anvendt skankekød. Køberen har en berettiget forventning om, at færdigrettens kød stammer fra skinken på grisen. Fødevareregionen bemærker desuden, at hele sagen netop er opstået på baggrund af en forbrugers oplevelse af, at færdigretten ikke levede op til hans forventninger om, at færdigretten skulle indeholde skinkekød.

Endeligt bemærker fødevareregionen, at kampagnematerialets beskrivelse af, hvad der kan kaldes skinkekød ikke er generel, ligesom beskrivelsen udelukkende er møntet på den specifikke kampagne, som omhandlede skinke på pizzaer og ikke hele stykker skinke. Fødevareregionen vil på baggrund af brevet fra Fødevarestyrelsen til Danske Slagterier ikke fastholde forbuddet mod anvendelsen af betegnelsen »kølle«.

Fødevare- og Veterinærklagers begrundelse for afgørelsen

Markedsføringen af »XX (ordene skinke og kølle indgår)« er vildledende

Fødevare- og Veterinærklager finder, at markedsføringen af »XX (ordene skinke og kølle indgår)« sammen med ordene »Mørt, mørt skinkekød« giver forbrugerne indtryk af, at det anvendte kød i produktet stammer fra skinken på grisen. Da kødet imidlertid stammer fra skanken på grisen, er markedsføringen vildledende.

Markedsføringen af fødevarer må ikke vildlede forbrugerne (artikel 16 i fødevareforordningen6) ). Det beror på en samlet vurdering af markedsføringen, om en almindelig oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger vil blive vildledt.

Vi lægger vægt på, at det fremgår af alment anvendte illustrationer fra såvel Danske Slagterier som Landbrug og Fødevarer om grisens udskæringer, at »skinken« på grisen er bagbenets overlår. Det fremgår af illustrationerne, at skanken på grisen derimod er bagbenets underlår.

Derudover lægger vi vægt på, at er skanken (underlåret) i det konkrete tilfælde er skåret fri af skinken (overlåret), og produktet er derfor ikke et blandingsprodukt. Det er derfor vildledende markedsføring, hvis skanken i sig selv markedsføres som skinke, fordi virksomheden har anvendt en helt anden del af grisen.

Hvis der derimod var anvendt såvel skinkekød som skankekød i produktet, der markedsføres som skinke, vil det komme an på en konkret vurdering, om der er tale om vildledning. Denne vurdering vil bl.a. skulle baseres på andelen af henholdsvis skinkekød og skankekød, de samlede omstændigheder ved mærkningen og markedsføringen af produktet og køberens forventning til produktet. Det er denne situation, som vildledningskampagnematerialet om varebetegnelsen »skinke« omhandler. Beskrivelsen af varebetegnelsen for skinke i kampagnematerialet er specifik i forhold til at anvende skinke på pizzaer og kan ikke generelt anvendes på hele stykker skinke.

Selvom man anvendte principperne i kampagnematerialet på et helt stykke skinke, stiller kampagnematerialet krav til, at for at kunne kalde et produkt for skinke, skal der være en vis andel af skinkekød fra grisens skinke i produktet.

Fødevare- og Veterinærklager bemærker, at der i vejledningen om mærkning af fødevarer fra oktober 2010 bl.a. er anført, at varebetegnelsen på stykker af kød, bør følge de alment kendte betegnelser for dyrets udskæringer. Disse kan bl.a. ses på illustrationer fra Danske Slagterier og Landbrug og Fødevarer. Fx vil det være vildledende at markedsføre kød fra bov som om, den kommer fra skinken.

Anvendelsen af betegnelsen »kølle« er ikke vildledende

Fødevare- og Veterinærklager er enige med fødevareregionen i, at anvendelsen af betegnelsen »kølle« i det konkrete tilfælde ikke er vildledende. Vi mener, at betegnelsen »kølle« af en forbruger ikke nødvendigvis kun kan forstås som betegnelsen for hele bagbenet (over- og underlår) på grisen. Betegnelsen dækker ikke over en bestemt del af svinet, og kan derfor anvendes mere frit. Vi ophæver derfor fødevareregionens forbud mod anvendelsen af betegnelsen »kølle«.

Vi kan ikke behandle jeres klage over den tilsynsførende

Fødevare- og Veterinærklager kan ikke behandle jeres bemærkninger vedrørende den tilsynsførende, da det ligger udenfor vores kompetence. Personaleklager behandles af ledelsen af den pågældende fødevareafdeling, og vi må derfor henvise jer hertil.

***

I kan ikke klage over Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse til anden administrativ myndighed.

Venlig hilsen

Anne Mette Christensen

Fuldmægtig, cand.jur.

Officielle noter

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed.

2) Bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer (med senere ændringer).

3) Bekendtgørelse nr. 392 af 26. august 1985 om kvalitetsmæssige krav m.m. til kødprodukter.

4) Ifølge hjemmeside www.svinegodt.dk for Landbrug og Fødevarer, Axeltorv 3, 1609 København V.

5) Rapport om kontrolkampagnen mod vildledende markedsføring 2004, juni 2005 udarbejdet af Fødevarestyrelsen.

6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (178/2002), med senere ændringer.