Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v.
Kapitel 2 Handelsskibe
Kapitel 3 Fiskeskibe
Kapitel 4 Fritidsfartøjer
Kapitel 5 Forskellige bestemmelser vedrørende besætningsfastsættelsen
Kapitel 6 Uddannelseskrav
Kapitel 7 Sønæringsbeviser og dispensationer fra lovens krav om indfødsret
Kapitel 8 Rederens og skibsførerens ansvar
Kapitel 9 Tilsyn og henlæggelse af beføjelser
Kapitel 10 Straffebestemmelser
Kapitel 11 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om skibes besætning

Herved bekendtgøres lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 902 af 16. december 1998, lov nr. 1261 af 20. december 2000, bekendtgørelse nr. 465 af 14. juni 2002, § 2 i lov nr. 1173 af 19. december 2003, § 2 i lov nr. 1462 af 22. december 2004, § 40 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 3, nr. 4-11, i lov nr. 493 af 12. maj 2010 og § 1 i lov nr. 622 af 14. juni 2011.

De ændringer, der følger af § 3, nr. 1-3, i lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af erhvervs- og vækstministeren, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 493 af 12. maj 2010.

Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

§ 1. Loven omfatter danske skibe bortset fra krigsskibe og troppetransportskibe.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) »Handelsskib«: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer.

2) »Passagerskib«: Et skib, der befordrer flere end 12 passagerer.

3) »Lastskib«: Et handelsskib, der ikke er et passagerskib.

4) »Fiskeskib«: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.

5) »Fritidsfartøj«: Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib kan anses for et fritidsfartøj.

6) »Søgående skib«: Et skib, der anvendes i fart uden for havne, åer, søer eller lignende beskyttede farvande.

7) »STCW-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978, med senere ændringer (STCW-konventionen).

8) »STCW-F-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for personel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-konventionen).

9) »Bruttotonnage«: Den til enhver tid i skibets målebrev angivne bruttotonnage (BT), nedrundet uden decimaler.

10) »Længde«: Skibets længde målt i henhold til lov om skibsmåling og som angivet i meter i skibets målebrev.

11) »Fremdrivningseffekt«: Den samlede maksimale ydelse i kilowatt (kW), nedrundet uden decimaler, ved kontinuerlig drift af alt maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. Ydelsen ansættes af Søfartsstyrelsen på basis af motorfabrikantens prøveplansskemaer og indføres i besætningsfastsættelsen.

12) »Kystfart«: Fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. længde og syd for 62 grader N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen).

13) »Nærfart«: Fart syd for 62 grader N. bredde, nord for 48 grader N. bredde og øst for 12 grader V. længde, fart i Østersøen, fart på Færøerne og Færø Banke samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinjen).

14) »International fart«: Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.

15) »Indenrigs fart«: Al fart, der ikke er international fart.

§ 3. På ethvert skib skal der være en skibsfører, ligesom der herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen nødvendige besætning.

Kapitel 2

Handelsskibe

§ 4. Passagerskibe uanset størrelse, lastskibe med en bruttotonnage på 20 og derover samt lastskibe med en bruttotonnage under 20 i international fart skal være forsynet med et af Søfartsstyrelsen udstedt certifikat indeholdende besætningsfastsættelsen.

Stk. 2. For skibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan besætningen fastsættes for grupper af skibe, og i stedet for udstedelse af certifikat som omhandlet i stk. 1 kan meddelelse om fastsættelsen gives ved bekendtgørelse i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.

§ 5. For passagerskibe uanset størrelse, for lastskibe med en bruttotonnage på 20 og derover og for lastskibe med en bruttotonnage under 20 i international fart fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. For lastskibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan Søfartsstyrelsen fastsætte besætningen, såfremt hensynet til sikkerheden for menneskeliv på søen gør det påkrævet.

Stk. 2. Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyn til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder

1) opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt,

2) betjening og vedligeholdelse af redningsmidler,

3) betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings- og kommunikationsudstyr,

4) anden vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art,

5) fortøjningsopgaver,

6) kostforplejning og sundhedsforhold.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af besætningen skal der endvidere tages hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser samt til anvendelse af enhedsmandskab.

Stk. 4. I besætningsfastsættelsen kan indgå personer med anden uddannelse, som kan ligestilles med uddannelse, der er foreskrevet i eller i medfør af loven.

§ 6. Skibsførere og navigations- og maskinofficerer skal have dansk sønæringsbevis.

Stk. 2. Beviserne skal forefindes om bord i original og have STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i overensstemmelse med nedenstående skemaer:

 
Skibsførere og navigationsofficerer
Skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart.
Bruttotonnage
Skibsfører
Styrmand
20-99
Kystskipper
(STCW-regl. II/3 as Master)
Duelighedsbevis i sejlads
(STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer)
100-199
 
Bedstemand
(STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer)
200-499
 
Styrmand af 4. grad
(STCW-regl. II/3 as Watchkeeping Officer)
 
Øvrige skibe
Bruttotonnage
Skibsfører
Overstyrmand
Øvrige styrmænd
20-2999
Sætteskipper
(STCW-regl. II/2 as Master)
Styrmand af 3. grad
(STCW-regl. II/2 as Chief Mate)
Styrmand af 3. grad eller
vagthavende styrmand
(STCW-regl. II/1 as Watchkeeping Officer)
3000 og derover
Skibsfører
(STCW-regl. II/2 as
Master)
Styrmand af 1. grad
(STCW-regl. III/3 as Chief Mate)
 
 
Maskinofficerer
Fremdrivningseffekt (kW)
Maskinchef / Enemaskinmester
1. maskinmester
Øvrige maskinmestre
100-749
Duelighedsbevis i motorpasning
750-2999
Skibsmaskinist af 1. grad
(STCW-regl. III/3 as Chief Engineer)
Skibsmaskinist af 2. grad
(STCW-regl. III/3 as 2nd Engineer)
Skibsmaskinist af 2. grad eller vagthavende maskin- officer (STCW-regl. III/1 as Watchkeeping Officer)
3000 og
derover
Skibsmaskinchef
(STCW-regl. III/2 as
Chief Engineer)
Skibsmaskinmester af 1. grad
(STCW-regl. III/2 as 2nd Engineer)
 

Stk. 3. For passagerskibe og tankskibe kan Søfartsstyrelsen forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav under hensyn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.

Stk. 4. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i stk. 2. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.

Stk. 5. I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om bord.

§ 7. Radiooperatører i skibe, der efter gældende forskrifter skal være udstyret med radioanlæg til brug i det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS), skal have dansk sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som radiooperatør.

Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som radiooperatør.

§ 8. En foreskreven kok skal have sønæringsbevis som skibskok.

Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.

Kapitel 3

Fiskeskibe

§ 9. I fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover, men under 45 meter, og fiskeskibe med et dimensionstal på 100 og derover, men med en længde under 45 meter, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema:

     
Fartsområde
Skibsfører
Styrmand
Nærfart
Fiskeskipper af 3. grad
Styrmand af 3. grad i fiskeskibe.
I skibe under 24 meter i længde dog bedstemand i fiskeskibe.
Uden for nærfart
Fiskeskipper af 1. grad
Styrmand af 1. grad i fiskeskibe.
     

Stk. 2. For fiskeskibe med en længde på 45 meter og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Til betjening af maskinen i fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover og fiskeskibe med et dimensionstal på 100 og derover samt med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning. For øvrige fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover og fiskeskibe med et dimensionstal på 100 og derover samt med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til anden tjeneste om bord.

Stk. 5. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.

Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan foreskrive, at skibsførere og styrmænd i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-F-konventionspåtegning, og at maskinmestre og radiooperatører i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW- eller STCW-F-konventionspåtegning.

Kapitel 4

Fritidsfartøjer

§ 10. I fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover, men under 24 meter, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema:

     
Fartsområde
Skibsfører
Styrmand
Fart i Østersøen, i Nordsøen øst for 7° Ø. længde samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen)
Yachtskipper af 3. grad
 
Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal samt fart på de Britiske øer, Irland, Norge og Færøerne
Yachtskipper af 3. grad
Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere
Fart på alle have
Yachtskipper af 1. grad
Yachtskipper af 3. grad
     

Stk. 2. For fritidsfartøjer med en skroglængde på 24 meter og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i fart i Østersøen og i Nordsøen øst for 7I Ø. længde være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser vedrørende besætningsfastsættelsen

§ 11. Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet indføre fornøden bemærkning i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen.

§ 12. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder og under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser tillade, at en person, der ikke er i besiddelse af det for den pågældende stilling krævede bevis, anvendes i sådan stilling, dog kun for en enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum af ikke over 6 måneder.

§ 13. De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 og § 10 anførte krav om danske uddannelser og sønæringsbeviser finder ikke anvendelse på personer, der opfylder betingelserne i De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Skibsførere i handels- og fiskeskibe skal dog have dansk indfødsret.

Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser eller den offentlige institution, ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har bemyndiget hertil, såfremt ansøgningen skal behandles efter EU´s direktiver om indførelse af generelle ordninger for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Stk. 3. Ansøgninger, der ikke er omfattet af stk. 2, indsendes til Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan efter høring af de berørte organisationer fastsætte regler, der undtager fra kravet om dansk indfødsret i § 6, stk. 4, § 13, stk. 1, § 19, stk. 2 og § 24 for personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers eller EØS´ regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed eller ret til udveksling af tjenesteydelser.

Ændring af tonnagegrænser

§ 14. Søfartsstyrelsen kan efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer fastsætte regler, der ændrer de i loven indeholdte tonnagegrænser til grænser fastsat i anden måleenhed samt ændrer de i loven indeholdte grænser for fremdrivningseffekt.

Forhåndsfastsættelse

§ 15. Søfartsstyrelsen fastsætter efter anmodning besætningen for et projekteret skib, for et skib, der agtes ombygget, samt for et udenlandsk skib, der agtes overført til dansk flag (forhåndsfastsættelse).

Stk. 2. Finder Søfartsstyrelsen, at en forhåndsfastsættelse ikke med fornøden sikkerhed kan foretages, afvises anmodningen med fornøden begrundelse.

Stk. 3. En forhåndsfastsættelse, eventuelt ændret ved indbringelse for det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold, har bindende virkning, medmindre der er sket ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen.

Klager over besætningsfastsættelse

§ 16. Afgørelse truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til § 4, stk. 2, § 5, § 6, stk. 3, § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2 og 3, § 12, § 15, stk. 1 og § 18, stk. 2, kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation indbringes for det i medfør af lov om sikkerhed til søs nedsatte Ankenævn for Søfartsforhold.

Kapitel 6

Uddannelseskrav

§ 17. Ingen må benyttes til selvstændig vagt som styrmand eller maskinmester, medmindre den pågældende er i besiddelse af sønæringsbevis af mindst samme grad som fastsat for den laveste af de for skibet foreskrevne stillinger henholdsvis for styrmænd og maskinmestre.

§ 18. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav for

1) dæks-, maskin- og enhedsmandskab,

2) sygdomsbehandlere i handels- og fiskeskibe,

3) besætninger i passagerskibe og

4) officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte særlige uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, herunder forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for

1) personer, der gør tjeneste i stilling, for hvilken der ikke i medfør af loven er fastsat særlige uddannelseskrav, og

2) officerer og mandskab i

a) skibe med særlige manøvreegenskaber,

b) skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr,

c) specialskibe og skibe af særlig konstruktion,

d) skibe, der anvendes i et geografisk begrænset område.

Stk. 3. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.

Kapitel 7

Sønæringsbeviser og dispensationer fra lovens krav om indfødsret

§ 19. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer betingelserne for erhvervelse af de i denne lov omhandlede sønæringsbeviser, herunder krav om

1) uddannelse,

2) fartstid,

3) sundhed,

4) syns- og høreevne,

5) alder og

6) at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Stk. 2. Til erhvervelse af sønæringsbevis med førerrettigheder til handels- og fiskeskibe skal vedkommende have dansk indfødsret. Søfartsstyrelsen kan dog tillade, at lovens krav om indfødsret fraviges.

§ 20. Sønæringsbeviser udstedes uden betaling.

Stk. 2. Beviserne udstedes og udformes af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for afholdelse af duelighedsprøver.

Stk. 4. Sønæringsbeviser, der giver ret til tjeneste som navigatør, maskinmester eller radiooperatør i handels- og fiskeskibe, er gyldige i op til fem år fra udstedelsesdatoen. Søfartsstyrelsen fastsætter regler om fornyelse af sønæringsbeviser, om generhvervelse af sønæringsrettigheder samt om udstedelse af første sønæringsbevis til personer, der har bestået den for erhvervelse af beviset krævede eksamen mere end fem år forud for datoen for udstedelsen.

Stk. 5. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser de nærmere regler for påtegning af udenlandske sønæringsbeviser og godkendelse af udenlandske certifikater.

Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling til dækning af udgifter ved påtegning af udenlandske sønæringsbeviser, jf. stk. 5.

§ 21. Søfartsstyrelsen kan inddrage et sønæringsbevis, hvis indehaveren ved sin sejlads eller anden tjeneste om bord har udgjort en direkte trussel mod liv, ejendom eller miljøet eller det på grund af indehaverens sjælelige eller legemlige tilstand skønnes uforsvarligt fortsat at lade den pågældende udøve den virksomhed, beviset giver ret til.

Stk. 2. Indehaveren af et sønæringsbevis skal lade sig underkaste sådanne lægeundersøgelser, som er nødvendige til afgørelse af det i stk. 1 nævnte spørgsmål. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af staten. Undlader indehaveren at lade sig underkaste en påbudt undersøgelse, kan sønæringsbeviset inddrages.

§ 22. Inddragelsen af et sønæringsbevis kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Søfartsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Søfartsstyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om retten til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Når inddragelse af et sønæringsbevis forlanges indbragt for domstolene, anlægger Søfartsstyrelsen sag imod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 4. Anmodning om indbringelse for domstolene har opsættende virkning. Søfartsstyrelsen kan dog bestemme, at en anmodning ikke har opsættende virkning. Denne afgørelse kan ved kendelse ophæves af retten inden afgørelse af spørgsmålet om inddragelsens lovlighed.

§ 23. Et sønæringsbevis, der er inddraget, skal afleveres til Søfartsstyrelsen.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan til enhver tid tilbagegive et inddraget sønæringsbevis, når de omstændigheder, der har begrundet inddragelsen, ikke længere findes at være til stede. Afslås en ansøgning om tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet indbragt for domstolene. Såfremt sagen tidligere har været indbragt for domstolene, kan indbringelse dog kun ske, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at inddragelsen senest er stadfæstet ved dom. § 22, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24. Den til sønæringsbeviser knyttede ret til at være fører af handels- og fiskeskibe fortabes, når indehaveren mister dansk indfødsret. Søfartsstyrelsen kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse fra denne bestemmelse. Opnår den pågældende på ny dansk indfødsret, skal retten til at føre skib dermed anses for generhvervet, jf. dog § 20, stk. 4.

Kapitel 8

Rederens og skibsførerens ansvar

§ 25. Rederen og skibsføreren skal sikre,

1) at ansatte søfarende opfylder alle de for den pågældende stilling foreskrevne uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, og at foreskrevne originalbeviser findes om bord,

2) at der opretholdes en opdateret og let tilgængelig fortegnelse over alle ansatte søfarende, deres stilling om bord, deres helbredstilstand samt dokumentation for deres kvalifikationer,

3) at alle nymønstrede søfarende, før tjeneste påbegyndes, orienteres behørigt om deres særlige opgaver, herunder om udstyr, installationer og beredskabsplaner samt om særlige forhold af betydning for såvel deres rutinemæssige opgaver som deres opgaver i en nødsituation,

4) at skibets besætning effektivt kan koordinere deres opgaver i nødsituationer og i tilfælde af fare for forurening, og

5) at besætningsmedlemmer kan kommunikere indbyrdes om sikkerhedsspørgsmål og forstå sikkerhedsinformation, herunder symboler, tegn og alarmsignaler.

Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om andre organisationer, virksomheder eller personer opfylder visse af opgaverne eller pligterne på rederens eller skibsførerens vegne.

Stk. 3. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til den kode om sikker skibsdrift, som er fastsat af FN´s Internationale Maritime Organisation, eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation, virksomhed eller person, finder stk. 1 tillige anvendelse for den pågældende organisation, virksomhed eller person.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om forpligtelserne efter stk. 1-3 og kan herunder foreskrive særlige kommunikations- og sprogkrav.

Kapitel 9

Tilsyn og henlæggelse af beføjelser

§ 25 a. Søfartsstyrelsen kan i henhold til § 20 a i lov om sikkerhed til søs føre tilsyn med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedes i medfør heraf.

§ 25 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at indberetninger og andre meddelelser, som skal afgives efter loven, skal indberettes digitalt, og at kommunikation mellem Søfartsstyrelsen og virksomheden i forbindelse hermed skal foregå digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kan undtage en virksomhed fra digital indberetning og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Søfartsstyrelsen kan udstede visse typer af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Søfartsstyrelsen som afsender.

§ 26. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om, at klager over Søfartsstyrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 27. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1, § 6, stk. 1, 2 eller 4, § 7, § 8, § 9, stk. 1 eller 3, § 10, stk. 1 eller 3, § 11, 2. eller 3. pkt., § 17 eller § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, eller overtræder de i medfør af loven foretagne besætningsfastsættelser.

Stk. 2. Hvis rederen helt eller delvis har overladt sine forpligtelser efter § 25, stk.1 eller 2, til andre organisationer, virksomheder eller personer, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for disse organisationer, virksomheder eller personer, hvis forpligtelserne ikke opfyldes.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, jf. dog § 28, stk. 5.

§ 28. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der overtræder § 25, stk. 1, nr. 3, 4 eller 5.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis andre organisationer eller personer opfylder visse af opgaverne eller pligterne på rederens eller skibsførerens vegne, jf. § 25, stk. 2 og 3.

Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 25, stk. 4, i henhold til § 25, stk. 1, nr. 3-5, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

§ 29. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2. Ved pålæggelse af strafansvar efter stk. 1, anses personer, som er ansat til at udføre arbejde om bord på skibet af andre end rederen, tillige for at være knyttet til rederen. Er der udstedt overensstemmelsesdokument i henhold til koden om sikker skibsdrift eller certifikat i henhold til konventionen om søfarendes arbejdsforhold til en anden organisation eller person end rederen, anses skibsføreren og de søfarende tillige for at være knyttet til den, som dokumentet er udstedt til.

Kapitel 11

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 30. Loven træder i kraft den 1. februar 1997.

Stk. 2. Lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af 7. februar 1994, og sønæringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, ophæves.

Stk. 3. De i medfør af lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af 7. februar 1994, og sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, udstedte regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

§ 31. Sønæringsbeviser erhvervet før den 1. februar 1997 giver deres indehavere samme ret som hidtil. Beviser, der giver ret til tjeneste som navigatør, maskinmester eller radiooperatør i handelsskibe, er dog kun gyldige indtil den 1. februar 2002.

Stk. 2. Personer, der ikke er i besiddelse af sønæringsbevis, og som ved lovens ikrafttræden har gjort tjeneste som fører eller styrmand i skibe, der er målt under 20 bruttoregistertons, kan fortsat gøre sådan tjeneste, jf. dog § 18, stk. 2.

Stk. 3. For skibe med en længde under 24 m, der alene er målt i henhold til de tidligere gældende målingsregler, finder den på skibets målebrev angivne bruttoregistertonnage (BRT), nedrundet uden decimaler, fortsat anvendelse i stedet for en i denne lov angivet bruttotonnage (BT).

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.


Lov nr. 902 af 16. december 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 1999.

Stk. 2. (Udeladt)1)

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, der følger af de særlige færøske eller grønlandske forhold.


Lov nr. 1261 af 20. december 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001. § 1, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. juli 2001.


Bekendtgørelse nr. 465 af 14. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 833 af 10. november 1999 om ændring af tonnagegrænser for fiskeskibe i besætningsloven ophæves.

Stk. 3. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.


Lov nr. 1173 af 19. december 2003 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 8

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.2)

Stk. 2. Sager, som ved denne lovs ikrafttræden er modtaget til behandling i Tilbageholdelsesnævnet eller Besætningsnævnet, færdigbehandles af disse nævn efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. (Udeladt)3)

§ 9

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 1462 af 22. december 2004 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Lovens § 1 træder i kraft den 1. januar 2005. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2.4)

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 105

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og § 106.

Stk. 2-22. (Udeladt)5)

§§ 106-109

(Udeladt)6)

§ 110

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2 (Udeladt)7)

Stk. 4. Lovens §§ 3-5, 10-14, 18, 19, 21, 24, 26, 30-35, 37, 39, 40, 75, 76, 80, 90, 98, 100, 101, 103 og 104 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 493 af 12. maj 2010 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 7

Stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.8)9)

Stk. 2. (Udeladt)10)

§ 8

(Udeladt)11)

§ 9

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. (Udeladt)12)

Stk. 3. §§ 1, 3, 4 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 622 af 14. juni 2011 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. (Udeladt)13)

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 3 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Søfartsstyrelsen, den 27. februar 2012

Christian Breinholt

/ Thomas Karlsen

Officielle noter

1) Stk. 2 omhandler lov om havmiljøet og sømandsloven.

2) Lov nr. 1173 af 19. december 2003 trådte i kraft den 1. april 2005, jf. bekendtgørelse nr. 153 af 10. marts 2005.

3) Stk. 3 omhandler lov om måling af skibe og lov om skibsmåling.

4) § 2 i lov nr. 1462 af 22. december 2004 trådte i kraft den 23. juni 2011, jf. bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2011.

5) Stk. 2-22 omhandler retsplejeloven.

6) §§ 106-109 omhandler retsplejeloven og inddelingen af nye rets- og politikredse i forbindelse med politi- og domstolsreformen.

7) Stk. 2 og 3 omhandler lov om fuldbyrdelse af straf, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, lov om luftfart, lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, lov om omsætning af fast ejendom, lov om Det Danske Klasselotteri og lov om Det Centrale Personregister.

8) § 3, nr. 4-11 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 trådte i kraft den 15. juni 2010, jf. bekendtgørelse nr. 594 af 3. juni 2010.

9) § 3, nr. 1-3 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 er ikke trådt i kraft.

10) Se note 8).

11) § 8 omhandler lov om forhyring af skibsmandskab.

12) Stk. 2 omhandler søloven.

13) Stk. 2 omhandler sømandsbeskatningsloven.