Den fulde tekst

Fremsat den 9. februar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love som følge af etableringen af Udbetaling Danmark og om ophævelse af lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v.

(Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.)

Social- og Integrationsministeriet

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010, som ændret ved lov nr. 1603 af 22. december 2010, og lov nr. 1386 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 ændres »Ved beregning af pension,« til: »Ved beregning af brøkpension, som er pension,«.

2. I § 13, stk.1, 1. pkt., ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

3. I § 13, stk.1, 2. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

4. Overskriften før § 14 affattes således:

»Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg«

5. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »Der ydes personligt tillæg« til: »Udbetaling Danmark yder varmetillæg«.

6. I § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

7. I § 14, stk. 3, ændres »Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg« til: »Ud over varmetillæg efter stk. 2 yder Udbetaling Danmark til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et petroleumstillæg«.

8. I § 14, stk. 4, ændres »Personligt tillæg« til: »Tillæg«.

9. I § 14 a, stk. 1, ændres »Der ydes« til: »Kommunalbestyrelsen yder«.

10. I § 14 a, indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue efter §§ 14 b og 14 c, og den personlige tillægsprocent efter § 31, stk. 3, til grund. Oplysningerne fra Udbetaling Danmark skal fremgå af afgørelsen.«

11. I § 15, stk. 2, § 29, stk. 8, § 49, stk. 1, nr. 6, og stk. 5, ændres »personligt tillæg« til: »varmetillæg«, og i § 31, stk. 3, 1. pkt., ændres »Personligt tillæg« til: »Varmetillæg«.

12. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »personlige tillæg« til: »varmetillæg«.

13. I § 15 a, stk. 2, og § 15 d, stk. 2, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

14. I § 15 b, stk. 1, § 15 c, stk. 2, § 15 e, stk. 1, og § 15 f, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

15. § 32 affattes således:

»§ 32. Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i pensionen, når Udbetaling Danmark er ansvarlig for at udbetale ydelserne.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fradrage for meget udbetalt pension i pensionen, når kommunen er ansvarlig for at udbetale ydelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg, jf. § 43, i pension på vegne af kommunen.«

16. I § 33, stk. 1, ændres »Folkepension udbetales« til: »Udbetaling Danmark udbetaler folkepension«.

17. I § 33, stk. 2, ændres »Førtidspension udbetales« til: »Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension«.

18. I § 33 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »kommunen« til: »staten«.

19. § 33 a, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

20. I § 33 b, stk. 2, ændres »kommunen« til: »staten«.

21. I § 33 b, stk. 3, ændres »Kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

22. § 33 b, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

23. I § 33 c, stk. 1, ændres »Kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.

24. I § 33 d, stk. 1, 1. pkt., udgår »og kan forvaltes sammen med midlerne i Den Særlige Pensionsopsparing, jf. kapitel 5 d i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension«.

25. I § 36 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsen skal administrere pensionen.

Stk. 3. Kommunen giver Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen eller aftalen, jf. stk. 1 og 2. Udbetaling Danmark overfører til kommunen den disponible pension, som pensionisten ville have fået udbetalt.«

26. I § 39, stk., 1. pkt., stk. 4 og stk. 5, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.

27. § 39 a affattes således:

»§ 39 a. Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om størrelsen af formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.«

28. I § 41, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.

29. I § 41, stk. 2, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.

30. I § 41, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »oplyse«: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.

31. I § 41 a, stk. 1-4, og to steder i stk. 5, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

32. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »kan den pågældende dog af pensionen« til: »kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan«.

33. I § 46, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen.«

34. I § 46 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 og 2.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

35. I § 46 b ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark og kommunen«.

36. I § 47, stk. 2, indsættes efter »opkræves af« »Udbetaling Danmark og«.

37. I § 50, stk. 1, ændres »Afgørelser« til: »Kommunalbestyrelsens afgørelser«, og »jf. dog stk. 2« ændres til: »jf. dog stk. 3«.

38. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

39. § 52 affattes således:

»§ 52. Staten afholder udgifterne til pension efter § 12 og kapitel 2 a. Kommunen afholder 65 pct. af udgifterne til pension efter § 16. Staten afholder de resterende 35 pct. af udgifterne.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunerne afholder 25 pct. af udgifterne til varmetillæg og petroleumstillæg efter § 14, stk. 2 og 3. Staten afholder de resterende 75 pct. af udgifterne.

Stk. 3. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.«

40. I Kapitel 10, efter overskriften »Administration mv.«, indsættes før § 57:

»§ 56 a. Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Desuden varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.

Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen varetager opgaverne vedrørende personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister. Desuden varetager kommunalbestyrelsen de opgaver vedrørende førtidspension, som ikke er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal uden at borgeren indgiver ansøgning herom vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, når Udbetaling Danmark giver afslag på pension på grund af regler om optjening eller tilkender en brøkpension. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en førtidspensionist overgår til folkepension. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationerne nævnt i pkt. 1 og 2.«

41. I § 57, stk. 1, indsættes efter »administrationen af«: »de kommunale opgaver efter«.

42. I § 62 stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark og kommunerne«.

43. I § 62, stk. 3, ændres »kommunernes« til: »Udbetaling Danmarks og kommunernes«.

44. Efter § 62 indsættes:

»§ 62 a. Social- og integrationsministeren kan på Pensionsstyrelsens sagsområde, jf. § 62, fastsætte regler om, at kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og andre myndigheder samt mellem Pensionsstyrelsen og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Ministeren kan herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.

Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan på Pensionsstyrelsens sagsområde, jf. § 62, fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.«

45. I § 72 d, stk. 7, ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

§ 2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 19. august 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 ændres »Ved beregning af pension,« til: »Ved beregning af brøkpension, som er pension,«.

2. I § 17, stk. 1, 1. pkt., ændres »Der ydes personligt tillæg« til: »Udbetaling Danmark yder varmetillæg«.

3. I § 17, stk. 1, 3. pkt., ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

4. I § 17, stk. 3, ændres »Ud over personligt tillæg efter stk. 1, ydes der« til: »Ud over varmetillæg efter stk. 1 yder Udbetaling Danmark«.

5. I § 17, stk. 4, ændres »Personligt tillæg« til: »Tillæg«.

6. I § 18, stk. 1, ændres »Der ydes« til: »Kommunalbestyrelsen yder«.

7. I § 18 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue efter §§ 19-20, og personlige tillægsprocent efter § 29, stk. 3, til grund. Oplysningerne fra Udbetaling Danmark skal fremgå af afgørelsen.«

8. I § 22, stk. 2, § 26, stk. 1, 1. pkt., § 26, stk. 5, § 48, stk. 1, nr. 6, § 48, stk. 2, 2.pkt. og § 48, stk. 5 ændres »personligt tillæg« til: »varmetillæg«.

9. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »Personligt tillæg« til: »Varmetillæg«.

10. § 23 affattes således:

»§ 23. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ansøgning om varmetillæg efter § 17, stk. 1, og petroleumstillæg efter § 17, stk. 2, indgives til Udbetaling Danmark.«

11. § 30, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i pensionen, når Udbetaling Danmark er ansvarlig for at udbetale ydelserne.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fradrage for meget udbetalt pension i pensionen, når kommunen er ansvarlig for at udbetale ydelserne.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg, jf. 43, i pension på vegne af kommunen.«

12. I § 35 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsen skal administrere pensionen.

Stk. 3. Udbetaling Danmark overfører til kommunen den disponible pension, pensionisten ville have fået udbetalt.«

13. I § 38, stk. 3, 1.pkt., stk. 4 og stk. 5, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.

14. § 39 affattes således:

»§ 39. Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7, på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14. Udbetaling af helbredstillæg efter § 18 kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.«

15. I § 41, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.

16. I § 41, stk. 2, 1. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.

17. I § 41, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »oplyse«: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.

18. I § 41 a, stk. 1-4, og to steder i stk. 5, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

19. I § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres »kan den pågældende dog af pensionen« til: »kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan«.

20. I § 45, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen.«

21. I § 45 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. § 45, stk. 1 og 2.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

22. I § 45 b, 1. pkt., ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.

23. I § 46, stk. 2, indsættes efter »opkræves af«: »Udbetaling Danmark og«.

24. I § 49, stk. 1, ændres »Afgørelser« til: »Kommunalbestyrelsens afgørelser«, og »jf. dog stk. 2« ændres til: »jf. dog stk. 2 og 3«.

25. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

26. I § 50, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunernes udgifter« til: »udgifterne«.

27. I § 50, stk. 1, 2. pkt., ændres »Kommunernes udgifter« til: »Udgifterne«.

28. I § 50, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »35 pct.«: »og med 65 pct. af kommunen«.

29. I § 50, stk. 2, ændres »kommunens udgifter« til: »udgifterne«.

30. § 50, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18 afholdes af staten med 50 pct. og af kommunen med 50 pct. Udgifter til varmetillæg efter § 17, stk. 1, og petroleumstillæg efter § 17, stk. 3, afholdes af staten med 75 pct. og af kommunen med 25 pct.«

31. I Kapitel 10, efter overskriften »Administration m.v.«,

indsættes før § 53:

»§ 52 b. Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 11, og alle opgaver vedrørende varmetillæg og petroleumstillæg.

Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen varetager de opgaver efter loven, som ikke er henlagt til Udbetaling Danmark, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en førtidspensionist eller modtager af invaliditetsydelse overgår til folkepension. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationen nævnt i pkt. 1.«

32. § 53, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af de kommunale opgaver efter denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

33. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »om tilkendelse og udbetaling« til: »om tilkendelse og frakendelse«.

34. I § 56 stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark og kommunerne«.

35. I § 56, stk. 3, ændres: »kommunernes« til: »Udbetaling Danmarks og kommunernes«.

36. Efter § 56 indsættes:

»§ 56 a. Social- og integrationsministeren kan på Pensionsstyrelsens sagsområde, jf. § 56, fastsætte regler om, at kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og andre myndigheder samt mellem Pensionsstyrelsen og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Ministeren kan herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.

Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan på Pensionsstyrelsen sagsområde, jf. § 56, fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.«

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af 14. juni 2011, som ændret ved § 5 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Lejere har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.«

2. § 7 a, stk. 1, affattes således:

»Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, hvis der træffes en af følgende afgørelser:

1) En afgørelse truffet af Udbetaling Danmark efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om et barns ophold her i landet ikke er opfyldt.

2) En afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg vedrørende et barn.

3) En afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales ved manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for et barn, der er mellem 15 og 17 år, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«

3. Efter § 9 a indsættes i kapitel 1:

»Myndigheder

§ 9 b. Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende boligydelse og boligsikring efter kapitlerne 1-9 i denne lov samt øvrige opgaver, der ikke er omfattet af stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen varetager opgaverne vedrørende støtte til beboerindskud, depositum, indskud eller lignende efter kapitlerne 10-11 i denne lov.«

4. I § 10, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt., § 11, stk. 1, § 11, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 2, 2. pkt., § 11, stk. 2, 3.pkt., § 15, 1. pkt., § 37, § 42 stk. 1, § 43, stk. 3, § 44, stk. 1, 2. pkt., § 46, stk. 1, 1. pkt., § 46 a, stk. 1, og § 47, stk. 4, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

5. I § 10, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 3. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., og § 42, stk. 2, 2. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«.

6. I § 14, stk. 6, 1. pkt., og § 23, stk. 4, 1. pkt., ændres »kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«.

7. I § 15, 3. pkt., § 38, 1. pkt., § 43, stk. 2, 1. pkt., § 44, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 46, stk. 3, 2. pkt., § 47, stk. 8, 1. pkt., § 47, stk. 8, 2. pkt., § 47, stk. 9, og § 48 b, stk. 3, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

8. I § 39, stk. 3, nr. 2, § 43, stk. 2, 2. pkt., og tre steder i § 46, stk. 1, 2. pkt., ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

9. § 39 a affattes således:

»§ 39 a. Bliver Udbetaling Danmark anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån ydet efter § 31, nr. 1 og 2, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion, varetager Udbetaling Danmark kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet. Udbetaling Danmark kan anmode Statens Administration om at varetage opgaven på vegne af kommunalbestyrelsen og staten.«

10. § 40, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 40. Ansøgning om boligsikring og boligydelse indgives til Udbetaling Danmark. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse. Ansøgning om beboerindskud, depositum, indskud eller lignende indgives til kommunalbestyrelsen, jf. kapitlerne 10-11.

Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan Udbetaling Danmark, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.«

11. § 41, stk. 1,affattes således:

»§ 41. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan vedrørende hvert sit sagsområde, jf. § 9 b, bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket.«

12. § 41, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan vedrørende hvert sit sagsområde, jf. § 9 b, afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.«

13. I § 49 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligydelse eller boligsikring på vegne af kommunen, når kommunen har truffet afgørelse herom.«

14. I § 50, stk. 1, indsættes efter »social pension«: »fra Udbetaling Danmark«, og »boligstøtten« ændres

til: »boligydelse og boligsikring«.

15. § 50, stk. 2 og 3, ophæves.

16. § 55, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen vurderer, at betingelserne for at give afslag efter § 15 er opfyldt, eller«

17. § 73 affattes således:

»§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 64 e, 66 og 67 kan påklages til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

18. Efter § 73 indsættes:

»§ 73 a. Udbetaling Danmarks afgørelser om boligsikring og boligydelse kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog § 10, stk. 2 og 3, § 23, stk. 4, og afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 42, stk. 2, i denne lov.«

19. § 75, stk. 1 og 2, affattes således:

»Staten og kommunen afholder udgifter til boligstøtte med følgende satser, jf. dog stk. 5:

1) Boligsikring, 50 pct. hver.

2) Boligydelse, 75 pct. af staten og 25 pct. af kommunen.

3) Udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct. af staten.

Stk. 2. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, betaler kommunen 25 pct. og staten 75 pct. Udbetaling Danmark indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af sådanne lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligsikringslån, betaler kommunen og staten 50 pct. hver. Udbetaling Danmark indbetaler til staten og kommunen 50 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene.«

20. § 75, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Hvis Udbetaling Danmark yder forhøjet boligstøtte efter bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, eller § 23, stk. 5, afholder kommunen uanset stk. 1 udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten.«

§ 4

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 14. maj 2009, som ændret ved § 25 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 3 i lov nr. 537 af 26. maj 2010 og § 2 i lov nr. 1609 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 10, 1. og 2. pkt., § 4, stk. 11, § 8, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 6, § 10 b, stk. 2, § 10 c, stk. 9 og § 24, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

2. I § 5, stk. 2, 3. pkt., ændres »den bidragsberettigede« til: »bidragsmodtageren«.

3. I § 5 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 1, nr. 2, er opfyldt, træffes på grundlag af oplysninger, der er modtaget efter § 8 i lov om en børne- og ungeydelse eller regler fastsat i medfør heraf.«

4. § 6, stk. 1, affattes således:

»Ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1-3, ekstra børnetilskud efter § 3 og særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 1 og 6 samt § 5, stk. 2, 2. pkt., udbetales efter ansøgning herom.«

5. I § 8, stk. 3, stk. 5, 1. pkt. og stk. 7, ændres »kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«.

6. I § 10 ændres »bidragspligtigs« til: »bidragsbetalers«.

7. I § 10 c, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 4«.

8. § 10 c, stk. 12, affattes således:

»Stk. 12. Social- og integrationsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 11.«

9. I § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, § 15, stk. 2, og § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »det offentlige« til: »Udbetaling Danmark«.

10. I § 15, stk. 2, ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.

11. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »Det offentliges« til: »Udbetaling Danmarks«.

12. I § 18 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Hvis bidragsbetaleren modtager kontanthjælp med forsørgersats, indtræder Udbetaling Danmark i retten til det beløb, bidragsbetalerens kommune efter § 96 a i lov om aktiv socialpolitik fradrager i den udbetalte hjælp.«

13. § 19 ophæves.

14. §§ 22 og 22 a affattes således:

»§ 22. Udbetaling Danmark træffer afgørelse og udbetaler ydelser efter denne lov.

Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 22 a. Modtagere af ordinært og ekstra børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, skal én gang årligt bekræfte sin fortsatte status som enlig forsørger for at bevare retten til ydelsen.

Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks undersøgelse og vurdering af, om en modtager har status som enlig forsørger, og om modtagerens årlige bekræftelse efter stk. 1.«

15. §§ 24 a og 24 b ophæves.

§ 5

I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 17. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

2. I § 19, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«, og »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

3. I § 19, stk. 2, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.

4. § 23 a, stk. 1, affattes således:

»Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

5. § 23 b affattes således:

»§ 23 b. Social- og integrationsministeren kan

1) fastsætte regler om Udbetaling Danmarks behandling af sager efter denne lov, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag,

2) i samråd med skatteministeren fastsætte regler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager efter § 2, 2. pkt., herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag, og

3) fastsætte regler om statsforvaltningernes behandling af sager efter denne lov, herunder om behandling af klager over afgørelser truffet af statsforvaltningerne.«

§ 6

I lov om integration af udlændige i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, og senest ved § 2 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

1. § 12, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan fuld boligstøtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte ikke nægtes.«

§ 7

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011, som ændret ved § 11 i lov om 434 af 15. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

2. I § 12 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) adgangen til at udveksle oplysninger og foretage kontrol efter kapitel 3 i lov om Udbetaling Danmark,«

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

3. I § 12 ændres »og efter § 12 b i denne lov, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2« til: »og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen«.

4. I § 12 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »ydelser i sager, der er omfattet af denne lov« til: »kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark samt kontante ydelser og økonomiske tilskud fra kommunen i sager, der er omfattet af denne lov«.

5. I § 53 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ankechefen i Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager, der er behandlet af Udbetaling Danmark, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Ankechefen kan i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelse skal snarest muligt behandles i et møde.«

6. Efter § 64 indsættes:

»§ 64 a. Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, kan indbringes for Ankestyrelsen af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Ved Ankestyrelsens behandling af Udbetaling Danmarks sager finder kapitel 9 samt §§ 66-70 og 72 i denne lov anvendelse.«

7. I § 72, stk. 6, ændres »kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.

§ 8

I lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, og § 9, stk. 3, ændres: »jf. § 2« til: »jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark«.

2. I § 9, stk. 1, ændres: »jf. §§ 2 og 6« til: »jf. §§ 1 og 15 i lov om Udbetaling Danmark«.

3. I § 9, stk. 3, ændres »overføres til staten, hvorfra de udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten« til: »overgår til ansættelse i staten på tidspunktet for opgavernes overførsel og på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. De pågældende tjenestemænd udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten«.

4. I § 9, stk. 5, indsættes efter »pensionerne til de i stk. 1«: »og 3«.

5. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Tjenestemænd omfattet af stk. 1«: »og 3«.

6. I § 13, stk. 1 og 2, ændres »1. november 2012« til: »1. oktober 2012«.

7. I § 13, stk. 3, ændres »og Pensionsstyrelsen« til: », Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet«.

8. I § 14, stk. 1, ændres »2 medlemmer udpeget af Beskæftigelsesministeriet« til: »2 medlemmer udpeget af Social- og Integrationsministeriet, 1 medlem udpeget af Beskæftigelsesministeriet«.

9. I § 14, stk. 2, ændres »1. november 2012« til: »1. oktober 2012«.

Skatteministeriet

§ 9

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 2, ændres »jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog lovens § 5, stk. 3« til: »jf. dog stk. 2«.

2. § 2, nr. 5, affattes således:

»5) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i lov om social service, skal have den virkning, at børne- og ungeydelsen ikke skal udbetales,«

3. I § 2, nr. 6, ændres »told- og skatteforvaltningen« til: »Udbetaling Danmark«.

4. I § 2, nr. 8, indsættes efter »har«: »meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har«.

5. I § 2 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Opholder barnet sig kortvarigt i udlandet, eller opholder barnet sig midlertidigt i udlandet som led i barnets uddannelsesforløb med henblik på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, kan der uanset stk. 1, nr. 2, udbetales børne- eller ungeydelse. Hvis et barn er undervisningspligtigt efter folkeskoleloven, finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis der er tale om ulovligt skolefravær.«

6. I § 3 ændres »§ 6, stk. 2 og 3« til: »§ 5, stk. 3 og 4«.

7. I § 4, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 1,« til: »Udbetaling Danmark«.

8. I § 4, stk. 2, ændres »børnefamilieydelsen« til: »børne- og ungeydelsen«.

9. I § 4, stk. 3, 5 og 7, ændres »kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«.

10. § 4, stk. 6,affattes således:

»Stk. 6. Udbetaling Danmark kan bestemme, at børne- eller ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den unge selv, hvis det skønnes bedst for barnet.«

11. §§ 5-8 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 5. Udbetaling Danmark træffer afgørelser og udbetaler ydelser efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Stk. 3. Børneydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets første måned. Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kroner.

Stk. 4. Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele kroner.

Stk. 5. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget børne- og ungeydelsen, skal beløbet tilbagebetales.

§ 6. Udbetaling Danmarks afgørelser om udbetaling af ydelser efter loven kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 7. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov, den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov, eller

2) i forbindelse med en ansøgning, eller når der afkræves oplysninger, fortier forhold af betydning for sagens afgørelse.

§ 8. Skatteministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om, at institutioner, der har løbende kontakt med børn under 18 år, skal give meddelelse til Udbetaling Danmark, hvis et barn udebliver i en periode, og udeblivelsen kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her i landet.

Stk. 2. Udbetaling Danmark skal anmode barnets forældre om en erklæring om, hvor barnet opholder sig og om årsagen til et eventuelt udlandsophold, hvis Udbetaling Danmark modtager meddelelse efter regler fastsat i medfør af stk. 1 eller på anden måde får oplysninger, hvorefter der kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne om barnets ophold her i landet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, vil være opfyldt ved begyndelsen af det følgende kvartal, jf. § 3. Modtages erklæringen ikke inden for 14 dage efter Udbetaling Danmarks anmodning herom, træffes afgørelse om, hvorvidt barnet kan anses for at have ophold her i landet, på det foreliggende grundlag.«

12. I § 11, stk. 2, erstattes »kan modregnes eventuelle« med: »kan Udbetaling Danmark efter anmodning herom fra bopælskommunen fradrage for«.

13. I § 11, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Kommunen kan vælge, at fradrag for restancer, der er nævnt i 1. pkt., skal ske via restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.«

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som senest ændret ved lov nr. 1381 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 20:

»20) Udbetaling Danmark.«

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 117 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, og senest ved § 10 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

1. § 7 F, stk. 1, affattes således:

»Udbetaling Danmark skal årligt til told- og skatteforvaltningen foretage indberetning om opkrævning af underholdsbidrag på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.«

Beskæftigelsesministeriet

§ 12

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1.oktober 2009, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

1. § 96 a, stk. 1, affattes således:

»Udbetaler Udbetaling Danmark forskudsvis børnebidrag efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og modtager bidragsbetaleren hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, eller § 25, stk. 2, nr. 2, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.«

§ 13

I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 247 af 23. marts 2010 og § 14 i lov nr. 429 af 28. april 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 19, § 20, stk. 1, § 21, stk. 3, 1. pkt., § 21, stk. 4, § 26, stk. 1, § 27, stk. 1, § 30, stk. 2, 1. pkt., § 30, stk. 3, § 39, stk. 1, § 44, stk. 3 og 4, § 45, stk. 2, § 49, stk. 3, § 51, stk. 2, § 52, stk. 3, og § 53 ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

2. I § 26, stk. 4 ændres »Kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.

3. I § 27, stk. 3, og § 28, stk. 2, udgår: »1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil«.

4. I § 30, stk. 1, ændres »over for kommunen efter reglerne i sygedagpengelovens §§ 38 og 39 for lønmodtagere og efter reglerne i sygedagpengelovens §§ 43 og 44 for selvstændige« til: ». Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom«.

5. I § 30, stk. 2, ændres »i øvrigt skal« til: »skal for andre end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse«.

6. § 30, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barseldagpenge efter §§ 20-21, skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.

Stk. 5. Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse efter stk. 4, skal arbejdsløshedskassen anmelde fraværet via SDPI-løsningen til Udbetaling Danmark, der herefter udsender et underretningsbrev til det ledige medlem med de modtagne oplysninger.

Stk. 6. Det ledige medlem skal senest 8 uger efter at have modtaget underretningsbrevet efter stk. 5 anmode Udbetaling Danmark om barseldagpenge.

Stk. 7. Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 2, 3 eller 6, eller er anmeldelsen sket efter fristen i stk. 4, bortfalder retten til barseldagpenge for den periode, der ligger før anmodningen eller anmeldelsen.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde anmodninger efter stk. 2, 3 og 6, skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 2, hvis de fastsatte regler kan føre til overskridelse af denne frist.«

7. I § 31, stk. 1, ændres »kommunen senest 1 uge efter, at barnet er rask. Anmodning om dagpenge efter § 26, stk. 3 og 4, skal indgives senest 1 uge efter, at barnet er udskrevet fra hospitalet eller lignende behandlingsinstitution« til: »Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til barseldagpenge for den periode, der ligger før anmodningen«.

8. I § 31, stk. 2, tilføjes efter »indgives«: »og om dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de fastsatte regler kan føre til en overskridelse af denne frist«.

9. I § 39, stk. 3, ændres »til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag« til: »og dokumentere retten til fravær. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom«.

10. § 40 affattes således:

»§ 40. En arbejdsgiver, der efter § 39 er berettiget til refusion af barseldagpenge, skal anmelde refusionskravet via SDPI-løsningen til Udbetaling Danmark.

Stk. 2. Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption og ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode.

Stk. 3. En orlovsperiode anses for udløbet, når der i en uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion.

Stk. 4. Udbetaling Danmark kan dog udbetale refusion, når overskridelse af fristen i stk. 2 skyldes driftsforstyrrelser hos SDPI-løsningen af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt.

Stk. 5. Der kan ikke ydes refusion for løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.

Stk. 6. Ved anmeldelse af refusionskrav skal lønmodtageren orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har givet til Udbetaling Danmark ved anmeldelsen af refusionskravet. En lønmodtager, der ikke er enig i det af arbejdsgiveren oplyste, skal gøre Udbetaling Danmark opmærksom herpå.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde arbejdsgiverens refusionskrav skal anmeldes til Udbetaling Danmark.«

11. § 42 affattes således:

»§ 42. Staten afholder udgifterne til Udbetaling Danmarks udbetalinger efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Staten afholder 50 pct. og kommunerne afholder 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter § 26.«

12. § 43 ophæves.

13. I § 44, stk. 1, ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.

14. I § 44, stk. 4, 2. pkt., og to steder i § 45, stk. 1 ændres »Kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.

15. I § 45, stk. 3, ændres »kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.

16. § 48 affattes således:

»§ 48. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om retten til barseldagpenge.«

17. § 54 affattes således:

»§ 54. Udbetaling Danmarks afgørelser om ret til barseldagpenge kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Lønmodtagere, der udnytter deres ret til fravær efter kapitel 4, er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.«

§ 14

I lov nr. 283 af 15. april 2009 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 1, og § 1, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »sygedagpenge og«: »til Udbetaling Danmark i sager om«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »sygedagpenge og«: »at give Udbetaling Danmark administrative lettelser i sager om«.

3. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »kommunen«: »og Udbetaling Danmark«.

4. I § 3, stk. 2, udgår efter »sygedagpenge« »og dagpenge efter barselloven«.

5. I § 3 indsættes som stk. 4-6:

»Stk. 4. Udbetaling Danmark har pligt til at modtage indberetninger og dokumentation via SDPI-løsningen til indlægning i Udbetaling Danmarks systemer.

Stk. 5. Udbetaling Danmark har pligt til at levere oplysninger om resultatet af Udbetaling Danmarks behandling af sager om dagpenge efter barselloven til SDPI-løsningen.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om Udbetaling Danmarks pligt til at modtage og levere data og foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.«

6. I § 4, stk. 1, udgår »og dagpenge efter barselloven«.

7. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Udbetaling Danmark er dataansvarlig efter persondataloven for de data i SDPI-løsningen, som skal anvendes i Udbetaling Danmarks behandling af en sag om dagpenge efter barselloven.«

8. § 5 affattes således:

»§ 5. Arbejdsgiveren og den selvstændige erhvervsdrivende skal via SDPI-løsningen anmelde sygefravær efter sygedagpengeloven og fravær før 4 uger før forventet fødsel efter barsellovens bestemmelser herom samt anmode om refusion af sygedagpenge efter sygedagpengeloven og dagpenge efter barselloven. Tilsvarende skal arbejdsløshedskassen via SDPI-løsningen afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag og afgive oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks behandling af et ledigt medlems sag om dagpenge efter barselloven.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om arbejdsgiverens og den selvstændigt erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion efter sygedagpengeloven og for arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldtes sag.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anmeldelse af fravær før 4 uger før forventet fødsel efter barsellovens bestemmelser herom, om anmodning om refusion af dagpenge efter barselloven og om arbejdsgiverens og arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysninger i øvrigt til brug for Udbetaling Danmarks behandling af ansøgninger om dagpenge efter barselloven.«

9. I § 9, stk.1, indsættes efter »kommunerne«: »og Udbetaling Danmark«.

10. I § 9, stk. 2, indsættes efter »kommunernes«: »og Udbetaling Danmarks«.

11. I § 10, stk. 1, ændres »de kommunale bidrag« til: »bidragene«.

§ 15

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 22. december 2011, som ændret ved lov nr. 1534 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:

1. § 71, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven og i delpension.«

§ 16

I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven), som ændret ved lov nr. 28 af 29. marts 2010 og lov nr. 598 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 3, ændres »kommunen eller anden« til: »Udbetaling Danmark eller en«.

§ 17

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 17 r, stk. 1, ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.

§ 18

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 43 c, stk. 1, indsættes efter »arbejdsløshedskasser«: », Udbetaling Danmark«.

2. I § 43 c stk. 3, indsættes efter »arbejdsløshedskassernes«: », Udbetaling Danmarks«.

§ 19

I lov om arbejdsskadesikring jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 600 af 14. juni 2011, og senest ved § 2 i lov nr. 610 af 14. juli 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 26, stk. 3, indsættes efter »kommunens«: »eller Udbetaling Danmarks«.

2. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »Kommunen har« til: »Kommunen og Udbetaling Danmark har på hver sit sagsområde«.

3. I § 29, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »Kommunens«: »og Udbetaling Danmarks«.

4. I § 29, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »kommunen«: »og Udbetaling Danmark«.

5. I § 35 a, indsættes efter »Pensionsstyrelsen,«: »Udbetaling Danmark,«.

§ 20

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som senest ændret ved lov nr. 758 af 29. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 44 e, 1. pkt., indsættes efter »offentlig hjælp til forsørgelse«: »fra kommunen«.

2. Efter § 44 e, stk. 1, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Udbetaling Danmark indberetter til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra Udbetaling Danmark under sit ophold her i landet. Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser

§ 21

I lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, som ændret senest ved lov nr. 561 af 6. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 39, stk. 3, ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.

Ministeriet for Børn og Undervisning

§ 22

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. I § 15 c, stk. 3, ændres: »told- og skatteforvaltningen« til: »Udbetaling Danmark«.

Finansministeriet

§ 23

Lov nr. 134 af 20. marts 1976 om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v., som ændret ved § 5 i lov nr. 254 af 6. juni 1985 og § 11 i lov nr. 980 af 17. december 1997, ophæves.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

§ 24

I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«

2. I § 16, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Kommunen skal give Udbetaling Danmark besked om personer, der er omfattet af 1. pkt., og om boligudgiftens størrelse umiddelbart før og efter omdannelsen af boligen.«

3. § 16, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Staten afholder 75 pct. af udgifterne til kompensation for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, og for personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og kommunen afholder de resterende 25 pct. af udgifterne. For andre personer afholder staten 50 pct. af udgifterne, og kommunen afholder 50 pct. Social- og integrationsministeren kan efter forhandling med ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætte nærmere regler om refusion, herunder om regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2.«

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 25

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens § 8 træder i kraft den 15. april 2012.

Stk. 3. Lovens § 7, nr. 1, og §§ 13, 14 og 16, træder i kraft den 1. december 2012.

Stk. 4. Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7 og §§ 15, 17 og 24 træder i kraft den 1. marts 2013.

§ 26

Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9, 13 og 23, der ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, behandles færdig i Udbetaling Danmark.

Stk. 2. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Hvis borgeren har givet samtykke til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Ankestyrelsen behandle sagen uden fornyet samtykke.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk.4. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er indbragt for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, og som ikke ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er afgjort, behandles færdig i Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans.

Stk. 5. Afgørelser efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, kan påklages til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de hidtil gældende regler. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.

Stk. 6. Krav, som kommunen måtte have mod borgeren eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lovens §§ 1-5, 9, og 13 ved lovens ikrafttræden for de respekstive sagsområder, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, hvor kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring.

Stk. 7. Udbetaling Danmark er ved lovens ikrafttræden for § 3 ny fordringshaver for sikkerhed for de lån i form af gældserklæringer, ejerpantebreve eller skadesløsbreve efter lov om individuel boligstøtte kapitel 7, som er oprettet før lovens ikrafttræden.

§ 27

Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:

1) Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 13 og 23 overføres til Udbetaling Danmark samt afsluttede og passivførte sager efter lovens § 9 i sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse.

2) Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter lovens §§ 1-5, 13 og 23 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark samt sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse jf. dog nr. 3.

3) Udbetaling Danmark i sager efter lovens § 4 og § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse for at opfylde internationale forpligtelser, og hvor der fortsat sker udbetaling.

4) Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 23 overføres til Udbetaling Danmark og som ikke er omfattet af nr. 1-2.

Stk. 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1-2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.

Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark fra 2015 skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., samt regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

 
Almindelige bemærkninger
 
     
   
Indholdsfortegnelse
 
 
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
 
2.1. Ændringer i ydelseslovgivningen
 
2.1.1. Lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig, almindelig
 
førtidspension m.vførtidspension m.v
 
2.1.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
 
2.1.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
 
2.1.2. Lov om individuel boligstøtte
   
2.1.2.1. Gældende ret
   
2.1.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
 
2.1.3. Lov om friplejeboliger
 
2.1.3.1. Gældende ret
 
2.1.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
 
2.1.4. Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
   
2.1.4.1. Gældende ret
   
2.1.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
 
2.1.5. Lov børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
   
2.1.5.1. Gældende ret
   
2.1.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
 
2.1.6. Lov om opkrævning af underholdsbidrag
 
2.1.6.1. Gældende ret
 
2.1.6.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
 
2.1.7 Lov om en børne- og ungeydelse
   
2.1.7.1. Gældende ret
   
2.1.7.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
 
2.3. Klage
 
2.3.1. Gældende ret
 
2.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
 
2.4. Udveksling af oplysninger – forholdet til persondataloven m.v.
 
2.5. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
 
2.6. Konsekvensrettelser i anden lovgivning
 
2.6.1. Mindre konsekvensrettelser i forskellige love
 
2.6.1. Lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark
 
2.6.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
 
2.6.4. Lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt
 
anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter
 
barselloven (digitaliseringsloven)
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Miljømæssige konsekvenser
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
   

1. Indledning

Den offentlige sektor skal være moderne og tidssvarende. Der skal sættes fokus på løbende nytænkning, effektivisering og bedre ressourceudnyttelse. Det er særlig vigtigt i en tid, hvor der er knappe økonomiske ressourcer. Regeringen bakker derfor op om allerede iværksatte initiativer, der kan frigøre ressourcer i kommunerne til bedre velfærd. Samtidig vil regeringen indføre bedre service gennem flere digitale selvbetjeningsløsninger. For at Danmark fortsat kan være førende som informations- og kommunikationssamfund, er det blandt andet regeringens mål, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt fra 2015. Udviklingen og tilpasningen af den offentlige sektor og øget brug af it kommunikation mellem myndigheder og borgere skal dog ske med den fornødne tilpasning og hensyntagen til borgere med særlige behov. Ældre og personer med handicap skal fortsat sikres den fornødne hjælp og bistand i kontakten til det offentlige, hvis der er behov for det.

Dette lovforslag udmønter sammen med L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, aftalerne om samlingen af administration af en række lovgivningsområder.

Lovforslagene bygger på aftalen af 25. maj 2010 mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi og aftalen af 12. juni 2010 mellem den daværende regering og KL om kommunernes økonomi for 2011. Her blev det aftalt, at der skal oprettes nationale centre, der skal overtage kommunale sagsbehandlingsområder, hvor afgørelserne inden for sagsområdet hovedsageligt træffes på baggrund af objektive kriterier. Der er tale om områderne: Folkepension, førtidspension, boligstøtte, barseldagpenge og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. For en nærmere beskrivelse af de nævnte aftaler, henvises til de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

De nationale centre er etableret under navnet ”Udbetaling Danmark” med vedtagelsen af lov nr. 1594 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark af 22. december 2010 (i det følgende kaldet ”etableringsloven”). Udbetaling Danmark er en ny myndighed, som er etableret som en offentligt reguleret selvejende institution, der er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Herudover er myndigheden underlagt almindelige forvaltningsretlige principper for sagsbehandling i og administration af den offentlige forvaltning.

Det fremgår af lovforslaget til etableringsloven, L 57, forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, som blev fremsat den 11. november 2010, at der senere vil blive fremsat et lovforslag, med forslag til ændringer i de enkelte ydelseslove. Disse forslag skal fastlægge, hvilke opgaver Udbetaling Danmark specifikt skal overtage fra kommunen efter ovennævnte lovgivning, og hvilke opgaver, der fortsat skal varetages af kommunen. Der henvises til punkt 1.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 57. Det fremgår endvidere af lovforslag L 57, at der senere vil blive fremsat lovforslag, hvori der foreslås nærmere regler for sagsbehandlingen og administrationen i Udbetaling Danmark.

2. Lovforslagets hovedindhold

Med dette lovforslag foreslås den nærmere fordeling af sagsområder mellem Udbetaling Danmark og kommunerne fastlagt.

I medfør af etableringsloven blev der etableret en styregruppe for etableringen af Udbetaling Danmark. Styregruppen består af KL, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet (Social- og Integrationsministeriet efter kongelig resolution af 3. oktober 2011).

Dette lovforslags forslag om hvilke dele af de enkelte ydelseslove og anden lovgivning, som henholdsvis Udbetaling Danmark og kommunen får myndighedsansvaret for, bygger ud over de nævnte aftaler på styregruppens beslutninger og anbefalinger. Der er etableret en implementeringsorganisation for Udbetaling Danmark, der har gennemført analysearbejder for styregruppen, og som løbende har inddraget kommunale praktikere og andre personer med den nødvendige faglige ekspertise i drøftelser om den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem Udbetaling Danmark og kommunen.

Følgende overordnede principper er lagt til grund for forslaget til fordelingen:

Udbetaling Danmark får overført myndighedsansvaret for opgaver, der overvejende kan afgøres ud fra objektive kriterier, for eksempel alder, boligareal og økonomi.

Kommunen har fortsat myndighedsansvaret for sagsområder, hvor afgørelsen forudsætter et socialfagligt skøn.

Når det i dette lovforslag foreslås, at varetagelse af myndighedsansvaret for et givent sagsområde fremover skal varetages af Udbetaling Danmark, gælder myndighedsansvaret alle typer af afgørelser og administration af hele opgaven, med mindre andet specifikt er foreslået, for eksempel i reglerne om førtidspension. Overførslen af et sagsområde vil som udgangspunkt betyde, at myndigheden skal foretage den indledende sagsoplysning, herunder overholde alle formelle processkridt, for eksempel foretage partshøring. Myndigheden vil herudover skulle træffe afgørelse om ret til en ydelse, foretage efterregulering og modregning, hvor loven giver mulighed for det, træffe afgørelse om tilbagebetaling (herunder træffe afgørelse om, at en ydelse er modtaget med urette og mod bedre vidende), foretage opkrævning af ydelsen, træffe beslutning om at genoptage en sag, træffe afgørelser om aktindsigt i forhold til det pågældende sagsområde m.v.

Det skal være entydigt, hvem der har myndighedskompetencen på sagsområderne. Det betyder, at kommunen og Udbetaling Danmark på hvert sit område træffer selvstændige afgørelser, der kan påklages selvstændigt. Det gælder også, selv om henholdsvis kommunen træffer afgørelser, der er baseret på faktuelle oplysninger fra Udbetaling Danmark – og omvendt, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelser, der er baseret på faktuelle oplysninger fra kommunen. Som følge heraf skal myndigheder og borgere i visse situationer kontakte både Udbetaling Danmark og kommunen i forbindelse med afgivelse af oplysninger.

Der skal som udgangspunkt ikke ske ændringer i de materielle regler, herunder af reglerne om refusion mellem kommunerne og staten. Der vil fra år 2013 og fremover blive sat en proces i gang, hvor der er fokus på regelforenklinger, der kan understøtte en smidigere administration af reglerne, herunder øget genbrug af oplysninger på tværs af Udbetaling Danmark og kommunen.

Efter anbefaling fra KL besluttede styregruppen, at de såkaldte familieydelser bør forblive samlet og overflyttes til Udbetaling Danmark. Familieydelserne består af børnetilskud, børne- og ungeydelse, opkrævning af underholdsbidrag og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Disse ydelser administreres ofte samlet i kommunerne, da områderne hænger tæt sammen både for så vidt angår en række betingelser i de forskellige love, administrativ praksis og anvendelsen af it-systemer til administration af ydelserne. Kommunerne behandler sager om opkrævning af underholdsbidrag (børne- og ægtefællebidrag) fra bidragspligtige sammen med familieydelserne.

På den baggrund foreslås det, at Udbetaling Danmark sammen med forskudsvis udbetaling af børnebidrag også skal varetage områderne vedrørende børnetilskud, børne- og ungeydelse og opkrævning af underholdsbidrag.

Udbetaling Danmark foreslås herudover at få ansvar for at træffe afgørelse efter § 16 i lov om friplejeboliger, da der er tale om en boligstøttelignende ydelse.

Udgangspunktet for myndighedsfordelingen er, at Udbetaling Danmark overtager administrationen af de enkelte lovgivninger, der overføres til Udbetaling Danmark, medmindre andet specifikt er nævnt i forslaget.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal have overført ansvaret for alle myndighedsopgaver i forhold til:

Folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og tillæg efter en række overgangsbestemmelser

Den personlige tillægsprocent og opgørelse af formue

Førtidspension (beregning og udbetaling)

Boligydelse og boligsikring

§ 16 i lov om friplejeboliger

Dagpenge ved barsel

Børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Opkrævning af underholdsbidrag, dvs. børnebidrag og ægtefællebidrag

Børne- og ungeydelse

Kommunen foreslås at bevare ansvaret for myndighedsopgaver i forhold til:

Førtidspension (tilkendelse og frakendelse m.v., herunder af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse)

Personligt tillæg

Almindeligt og udvidet helbredstillæg

Lån til betaling af beboerindskud og depositum

Overførsel af myndighedsansvaret fra kommunen til Udbetaling Danmark betyder også, at Udbetaling Danmark på de nævnte områder træffer afgørelse om omregning, modregning og tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som er modtaget med urette og mod bedre vidende.

Ved etableringen af Udbetaling Danmark er der primært fokus på at få it-understøttelse, nye betryggende sagsgange, overflytning af medarbejdere m.v. på plads inden tidspunktet for overgangen af opgaverne fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Lovforslaget indeholder derfor meget få forslag til ændringer i de materielle regler, der vil kunne udgøre en risiko for en sikker idriftsættelse.

Der foreslås en ny og forenklet klagestruktur, således at afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark kan påklages direkte til Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, med mindre andet følger af loven.

Der henvises i øvrigt til L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, som indeholder forslag til en særlig opgavefordeling for så vidt angår forpligtelsen til at vejlede og rådgive borgeren, og en særlig samarbejdsmodel om kontrol og afgørelser om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som borgeren kan have modtaget med urette og mod bedre vidende.

I afsnit 2.1. skitseres ændringer i ydelseslovgivningen på de sagsområder, hvor myndighedsansvaret skal deles mellem kommunen og Udbetaling Danmark.

Afsnit 2.1.1. indeholder en beskrivelse af den foreslåede opgavefordeling mellem Udbetaling Danmark og kommunen på pensionsområdet, dvs. efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Afsnit 2.1.2. indeholder en beskrivelse af den foreslåede opgavefordeling mellem Udbetaling Danmark og kommunen af boligstøtteområdet efter lov om individuel boligstøtte.

Afsnit 2.1.3. indeholder en beskrivelse af opgavefordelingen mellem Udbetaling Danmark og kommunen efter lov om friplejeboliger.

Afsnit 2.1.4. indeholder en beskrivelse af de ændringer, der følger af, at administrationen af barseldagpenge foreslås overflyttet fra kommunen til Udbetaling Danmark.

Afsnit 2.1.5. indeholder en beskrivelse af de ændringer, der følger af, at administrationen af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag foreslås overflyttet fra kommunen til Udbetaling Danmark.

Afsnit 2.1.6. indeholder en beskrivelse af de ændringer, der følger af, at opkrævning af underholdsbidrag foreslås overflyttet fra kommunen til Udbetaling Danmark.

Afsnit 2.1.7. indeholder en beskrivelse af de ændringer, der følger af, at administrationen af lov om børne- og ungeydelse foreslås overflyttet fra kommunen til Udbetaling Danmark.

I afsnit 2.2. beskrives det, hvilke konsekvenser forslagene til den nye opgavefordeling af sagsområder mellem kommunen og Udbetaling Danmark får for de gældende muligheder for at modregne ydelser i kommunen, herunder hvilke modregningsadgange, der foreslås videreført.

Afsnit 2.3. indeholder en beskrivelse af ændringer i klageadgange på de lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark foreslås at varetage.

I afsnit 2.4. henvises overvejende til L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvor der er foreslået en række bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem kommunen og Udbetaling Danmark. De foreslåede bestemmelser fraviger gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt regler i persondataloven.

Afsnit 2.5. indeholder en beskrivelse af ikrafttræden og overgangsbestemmelser, for eksempel for sager, der er indbragt for en klagemyndighed, når sagsområdet overgår fra kommunen til Udbetaling Danmark, overdragelse af fordringer fra kommunen til Udbetaling Danmark, fastsættelse af hvem der er fordringshaver i forhold til forskellige lån efter lov om individuel boligstøtte og forslag til fordeling og opbevaring af arkivalier for de sager, der skal overgå til Udbetaling Danmark.

I afsnit 2.6. gives et overblik over mindre konsekvensrettelser i anden lovgivning.

2.1. Ændringer i ydelseslovgivningen

2.1.1. Lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.1.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler varetager kommunen administrationen af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Lov om social pension regulerer blandt andet tilkendelse og beregning mv. af folkepension og førtidspension for personer, der er tilkendt eller har fået påbegyndt en sag om førtidspension efter de regler, der trådte i kraft den 1. januar 2003 (ny ordning).

Folkepensionen kan udbetales til personer, der har nået folkepensionsalderen. Herudover kan kommunen yde personligt tillæg, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Personligt tillæg kan ydes som varmetillæg og petroleumstillæg. Herudover indeholder loven overgangsbestemmelser, hvorefter der kan ydes tillæg.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. regulerer blandt andet tilkendelse af førtidspension, herunder sager om forhøjelse af førtidspension, beregning af pension m.v. for personer, der er tilkendt eller har fået påbegyndt en sag om førtidspension før 1. januar 2003 (gammel ordning). Førtidspensionister på gammel ordning kan søge om personligt tillæg, helbredstillæg samt bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse. Personligt tillæg kan ydes som varmetillæg og petroleumstillæg. Herudover indeholder loven overgangsbestemmelser, hvorefter der kan ydes tillæg.

Afgørelser om ret til folkepension, ret til opsat pension, supplerende pensionsydelse til folkepensionister og afgørelser i forhold til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning om varmetillæg, petroleumstillæg, udbetaling og beregning af pensionen mv., træffes efter objektive kriterier.

Helbredstillæg kan ydes som et almindeligt helbredstillæg og som et udvidet helbredstillæg. Det almindelige helbredstillæg ydes til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, men administrationen af reglerne om helbredstillæg hænger tæt sammen med administrationen af reglerne om udvidet helbredstillæg. Afgørelsen om ret til helbredstillæg træffes således som udgangspunkt efter objektive kriterier.

Det udvidede helbredstillæg ydes til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, hvis kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Supplerende pensionsydelse og helbredstillæg til folkepensionister og helbredstillæg til førtidspensionister efter gammel ordning kan ikke udbetales, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede likvide formue overstiger en fastsat formuegrænse. Opgørelsen af den likvide formue sker ud fra objektive kriterier.

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg indtægtsreguleres. Det sker på den måde, at de udbetales efter størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent, som er fastsat på grundlag af pensionistens indtægter ud over social pension.

Opgørelsen af den likvide formue sker ud fra objektive kriterier. Beregningen af pensionistens personlige tillægsprocent sker ligeledes ud fra objektive kriterier og foretages på baggrund af det samme indtægtsgrundlag, som ligger til grund for beregning pensionstillægget. Pensionstillægget udgør en del af folkepensionen og en del af førtidspensionen efter gammel ordning.

Den personlige tillægsprocent anvendes herudover, når DR, DR Licens træffer afgørelse om nedsat licens til folkepensionister.

Afgørelser om tilkendelse og forhøjelse af førtidspension, afgørelse om hvilende førtidspension og frakendelse af førtidspension sker ud fra et socialfagligt skøn i den enkelte sag. Beregning og udbetaling af førtidspension sker efter samme principper som gælder for folkepension, dvs. efter objektive kriterier.

Kommunen kan afgøre, at kommunen skal administrere pensionen, eller pensionisten kan indgå aftale med kommunen om, at kommunen administrerer pensionen.

Efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. afgør kommunen på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen. Det gælder både for folkepensionister og førtidspensionister efter ny og gammel ordning.

2.1.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

På baggrund af de principper, der er lagt til grund for forslaget til fordeling af opgaver, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover varetager myndighedsopgaverne vedrørende afgørelser om ret til folkepension, beregning og udbetaling af folkepension efter lov om social pension, da disse opgaver varetages ud fra objektive kriterier.

Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark træffer afgørelser om ret til og beregning af opsat pension, supplerende pensionsydelse (ældrecheck), varmetillæg og petroleumstillæg til folkepensionister efter lov om social pension, da disse opgaver varetages ud fra objektive kriterier.

Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark varetager myndighedsopgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., herunder omregning, modregning og afgørelse om tilbagebetaling af pension, da disse opgaver varetages ud fra objektive kriterier.

Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark træffer afgørelser om varmetillæg og petroleumstillæg til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. , da disse opgaver varetages ud fra objektive kriterier.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark fremover tillige træffer afgørelse om ret til og beregning af tillæg efter overgangsbestemmelserne i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., da disse opgaver varetages ud fra objektive kriterier.

Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmark efter begge love skal træffe afgørelse om omregning, modregning og om tilbagebetaling af pension, som er modtaget med urette og mod bedre vidende mv., da disse afgørelser hænger tæt sammen med administrationen på de områder, der foreslås overført. Der henvises nærmere til afsnit 2.8.1. i de almindelige bemærkninger om oplysning af tilbagebetalingssager i L 86 forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Kommunalbestyrelsen foreslås fortsat at varetage myndighedsopgaverne vedrørende tilkendelse og frakendelse af førtidspension efter lov om social pension og tilkendelse og forhøjelse af førtidspension m.v. samt tilkendelse og frakendelse af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., da der er tale om en skønsmæssig afgørelse. På disse områder foreslås der således ikke ændringer i kommunernes opgavevaretagelse.

Kommunalbestyrelsen foreslås endvidere fortsat at varetage myndighedsopgaverne vedrørende ret til og udbetaling m.v. af personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister efter lov om social pension og ret til og udbetaling m.v. af personligt tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. På disse områder foreslås der ikke ændringer i kommunens kompetence til at træffe afgørelse mv. Forslaget indebærer således, at kommunen fortsat for så vidt angår de nævnte tillæg træffer afgørelse om ret til tillæg, beregning af tillæg, udbetaling, omregning, modregning i de nævnte tillæg, samt træffer afgørelse om tilbagebetaling, hvis borgeren har modtaget tillægget med urette og mod bedre vidende m.v. Begrebet personligt tillæg omfatter efter forslaget ikke længere varmetillæg og petroleumstillæg.

Kommunens kompetence til at træffe afgørelse om helbredstillæg til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning, foreslås både at omfatte afgørelser om det almindelige helbredstillæg og det udvidede helbredstillæg, selv om det almindelige helbredstillæg afgøres ud fra objektive kriterier. Styregruppen for Udbetaling Danmark har vurderet, at der er en sådan sammenhæng mellem det almindelige helbredstillæg og det udvidede helbredstillæg, at det er mest praktisk, at kommunen som konsekvens af, at den har alle myndighedsopgaver om det udvidede helbredstillæg, også har myndighedsopgaverne vedrørende det almindelige helbredstillæg. Det vil desuden sikre, at en borger der søger om helbredstillæg automatisk ud fra samme ansøgning kan få kommunens vurdering af retten til både almindeligt og udvidet helbredstillæg. Afgørelse om ret til udvidet helbredstillæg træffes ud fra en konkret vurdering. Administrationen af disse regler hører desuden sammen med administrationen af reglerne om personligt tillæg, som også forbliver en kommunal opgave.

Herudover foreslås det, at kommunalbestyrelsen varetager de øvrige myndighedsopgaver efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., som ikke er henlagt til Udbetaling Danmark, for eksempel afgørelser om at gøre førtidspensionen hvilende, afgørelser eller aftaler om administration af pensionen, afgørelser om udbetaling af en del af pensionen til dækning af husleje m.v. i tilfælde af borgerens ophold i fængsel eller arresthus mv.

Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmark får kompetence til at træffe afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og pensionistens likvide formue, da disse afgørelser træffes ud fra objektive kriterier om indtægt og formue. Som noget nyt vil den personlige tillægsprocent og opgørelsen af den likvide formue være selvstændige afgørelser, der skal træffes efter forvaltningslovens regler.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om størrelsen af den likvide formue, når afgørelsen skal lægges til grund for en afgørelse, som kommunen skal træffe om helbredstillæg eller når Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om den supplerende pensionsydelse.

Udbetaling Danmark træffer ved beregning af en tilkendt folkepension samtidig afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent, da den personlige tillægsprocent beregnes ud fra det samme indtægtsgrundlag, som anvendes ved beregning af pensionstillægget. Grundbeløbet og pensionstillægget udgør folkepensionen. Borgeren har således ved ansøgningen om folkepension afgivet de indtægtsoplysninger, der skal lægges til grund for beregning af den personlige tillægsprocent. Med afgørelsen om størrelsen af den personlige tillægsprocent får pensionisten klarhed over, med hvilken procent et eventuelt varmetillæg, helbredstillæg eller en supplerende pensionsydelse vil blive udbetalt. Pensionister, der har en tillægsprocent på 0, vil få klarhed over, at de ikke har anledning til at søge varmetillæg eller helbredstillæg, ligesom de heller ikke kan forvente, at få udbetalt supplerende pensionsydelse. Herudover vil en afgørelse om den personlige tillægsprocent sikre, at DR, DR Licens kan indhente oplysninger om den personlige tillægsprocent til brug for afgørelse om nedsat licens for en pensionist.

Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelser om helbredstillæg til folkepensionister og til førtidspensionister efter gammel ordning lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue til grund.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans. Det gælder også i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmarks afgørelser skal lægges til grund ved kommunens afgørelser eller ved en afgørelse, der træffes af DR, DR Licens. Der henvises til afsnit 2.3. om klage.

Det foreslås, at et fængsel eller arresthus fremover skal give besked til både kommunen og Udbetaling Danmark om, at en pensionist er blevet indsat samt om tidspunktet for den forventede løsladelse, da oplysningen har betydning for begge myndigheders opgavevaretagelse efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.1.2. Lov om individuel boligstøtte

2.1.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at træffe alle afgørelser vedrørende boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån og depositumlån, samt efter overgangsbestemmelser m.v. efter lov om individuel boligstøtte. Afgørelser efter loven træffes hovedsageligt efter objektive kriterier.

Få af bestemmelserne indeholder et mindre element af skøn, for eksempel § 15, hvorefter kommunen kan yde boligsikring eller boligydelse efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold, selv om huslejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten.

Afgørelser om lån til beboerindskud indeholder et større grad af skøn.

2.1.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

På baggrund af de principper, der er lagt til grund for forslaget til fordelingen af opgaver, foreslås, at Udbetaling Danmark fremover varetager alle myndighedsopgaver vedrørende boligydelse og boligsikring.

Boligstøtte beregnes efter objektive beregningsregler på grundlag af lejens størrelse og husstandens indkomst, samt boligens areal og husstandens sammensætning. Da nogle afgørelser om boligydelse og boligsikring imidlertid også indeholder mindre skønsmæssige vurderinger, har det været overvejet, om kommunen fortsat skulle varetage disse få områder.

Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt, at alle afgørelser vedrørende boligsikring og boligydelse overgår til Udbetaling Danmark, da elementerne af skøn er meget begrænsede, og da en overflytning af myndighedsansvaret for den overvejende del af bestemmelserne i lov om individuel boligstøtte til Udbetaling Danmark vil gøre det mere entydigt, hvilken myndighed, der træffer afgørelse på området.

I forhold til lån til beboerindskud, depositum eller lignende efter boligstøttelovens kapitel 10-11 vurderes det, at bestemmelsen indeholder for mange skønsmæssige elementer til, at Udbetaling Danmark kan foretage denne vurdering. Det gælder særligt i forhold til de såkaldte ”frivillige lån”. Herudover er der tale om engangsbetalinger, der som oftest skal ske med meget kort frist. Afgørelser om lån til beboerindskud, depositum eller lignende efter boligstøttelovens kapitel 10-11, foreslås derfor fortsat varetaget af kommunerne, da disse lån i nogle tilfælde kan ydes efter en konkret og individuel vurdering. Dette indebærer, at der på disse områder ikke sker ændringer i kommunens kompetence til at træffe afgørelse m.v.

Forslaget indebærer derfor, at Udbetaling Danmark fremover skal træffe afgørelse om at tilkende, beregne og udbetale boligydelse og boligsikring. Dette indebærer endvidere, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om omberegning, modregning, afgørelse om tilbagebetaling, herunder om tilbagebetaling af ydelser, som borgeren har modtaget med urette og mod bedre vidende m.v. Der henvises også til afsnit 2.8.1. i de almindelige bemærkninger om oplysning af tilbagebetalingssager i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark varetager herudover myndighedsopgaver vedrørende de overgangsbestemmelser, der medfører en fortsat administration efter lov om en individuel boligstøtte. For eksempel varetager Udbetaling Danmark opgaven med udbetaling af supplerende kompensation til personer, der bor i en bolig, der omdannes til en ustøttet almen plejebolig eller ustøttet privat plejebolig.

2.1.3. Lov om friplejeboliger

2.1.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har kommunen kompetence til at udbetale et kompensationsbeløb til borgere, hvis nettoboligudgift forøges som følge af, at deres bolig omdannes til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte. Tillægget ydes ud fra objektive kriterier.

2.1.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Da Udbetaling Danmark foreslås at få myndighedsopgaver i forhold til boligsikring og boligydelse, jf. afsnit 2.1.2. , foreslås det, at afgørelse om kompensationsbeløbet efter § 16 i lov om friplejeboliger også træffes af Udbetaling Danmark, da der er tale om en boligstøttelignende afgørelse, der træffes ud fra objektive kriterier.

2.1.4. Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

2.1.4.1. Gældende ret

Efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel varetager kommunalbestyrelsen udbetaling af barseldagpenge. Det gælder både, når der er tale om udbetaling af barseldagpenge direkte til forældrene, og når der er tale om udbetaling af refusion til arbejdsgivere, der udbetaler løn under barselorlov til forældre, der er berettiget til barseldagpenge.

Er der tale om graviditetsbetinget sygefravær før 4 uger før forventet fødsel, foretager kommunen opfølgning efter samme regler som gælder for andet sygefravær efter sygedagpengeloven.

Som følge af vedtagelsen af lov nr. 283 af 15. april 2009 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (digitaliseringsloven) er indsendelse af anmodninger om syge- og barseldagpenge blevet digitaliseret. Efter digitaliseringsloven forudsættes anmodningerne i overensstemmelse med gældende praksis indsendt af arbejdsløshedskasser for ledige medlemmer, der søger om barseldagpenge. Med virkning fra 1. september 2011 har beskæftigelsesministeren med hjemmel i digitaliseringsloven fastsat, at arbejdsgiveres, selvstændiges og arbejdsløshedskassers afgivelser af oplysninger i sager om syge- og barseldagpenge skal ske digitalt.

Afgørelser efter barselloven administreres hovedsageligt ud fra objektive kriterier.

2.1.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

På baggrund af de principper, der er lagt til grund for forslaget til fordelingen af opgaver foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover får myndighedsansvaret for alle afgørelser om og udbetaling af dagpenge efter loven, da afgørelserne hovedsageligt træffes ud fra objektive kriterier.

Forslaget medfører, at afgørelser om modregning og afgørelser om tilbagebetaling, herunder sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som borgeren har modtaget med urette og mod bedre vidende m.v. også skal varetages af Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 2.8.1. i de almindelige bemærkninger om oplysning af tilbagebetalingssager i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Som følge af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der blev indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 4. maj 2011, ophæves reglen om opfølgning på det graviditetsbetingede fravær. Aftalen rydder op i overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det indgår blandt andet i aftalen, at der ikke længere skal bruges ressourcer på løbende samtaler i de tilfælde, hvor der foreligger en erklæring, der dokumenterer, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for fosteret eller for kvindens helbred. Ophævelse af bestemmelsen om opfølgning på det graviditetsbetingede fravær er ikke indeholdt i nærværende lovforslag, men er fremsat i et selvstændigt lovforslag L 71 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselorloven (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere, aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag for selvstændigt erhvervsdrivende ved langvarige kroniske lidelser m.v.)

Efter nærværende lovforslag foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation Udbetaling Danmark skal have for at kunne træffe afgørelse om udbetaling af dagpenge under graviditetsbetinget fravær, når der ikke længere foretages opfølgning på dette fravær. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 13, nr. 3 og nr. 8.

Ved vedtagelsen af digitaliseringsloven for indberetning af syge- og barseldagpenge blev der samtidigt vedtaget ændringer i sygedagpengeloven, der understøtter digitaliseringsløsningen. Der blev ikke ved samme lejlighed fremsat forslag om ændringer i barselloven. Der foreslås derfor i dette lovforslag enkelte ændringer i barselloven, der understøtter digitaliseringsløsningen.

Det er forudsat, at ansøgning om barseldagpenge til ledige a-kassemedlemmer indsendes af arbejdsløshedskasserne. Denne procedure svarer til gældende praksis, men er ikke understøttet af en lovbestemmelse. Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassernes ansvar for indberetning af disse oplysninger fastsættes efter barselloven (der henvises til § 13, nr. 4-5). Det foreslås ligeledes som konsekvens af digitaliseringen, at der i barselloven og i barselbekendtgørelsen i lighed med sygedagpengeloven fastsættes dispensationsmuligheder, når en for sen anmeldelse skyldes driftsforstyrrelse i det digitale system (der henvises til § 13, nr. 5, 7 og 9). For at gøre reglerne mere overskuelige for borgere og virksomheder foreslås det endvidere at ændre fristen for anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, således at fristen er den samme som fristen for anmodning om barseldagpenge (der henvises til § 13, nr. 6-7).

2.1.5. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

2.1.5.1. Gældende ret

Efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag varetager kommunalbestyrelsen alle opgaver vedrørende børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det er en betingelse for udbetaling af børnetilskud, at barnet opholder sig her i landet. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens indhentning af oplysninger til brug for vurderingen af, om denne betingelse er opfyldt. De indhentede oplysninger har både betydning for retten til børnetilskud og for retten til børne- og ungeydelse.

Enlige forsørgere, der modtager ordinært og ekstra børnetilskud, skal en gang årligt overfor kommunen bekræfte deres status som enlige forsørgere.

Afgørelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag træffes primært ud fra objektive kriterier.

2.1.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

På baggrund af de principper, der er lagt til grund for forslaget til fordelingen af opgaver, foreslås, at Udbetaling Danmark fremover varetager ansvaret for afgørelser og udbetaling af ydelser m.v. efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, da afgørelserne hovedsageligt træffes ud fra objektive kriterier.

Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark skal træffe alle afgørelser efter loven, herunder om tilkendelse, udbetaling, modregning, afgørelse om tilbagebetaling af børnetilskud, herunder sager om tilbagebetaling af ydelser, som borgeren har modtaget med urette og mod bedre vidende m.v. Der henvises nærmere til afsnit 2.8.1. i de almindelige bemærkninger om oplysning af tilbagebetalingssager i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at indhentning af oplysninger til brug for vurdering af, om et barn opholder sig her i landet, fremover varetages af Udbetaling Danmark. Det foreslås endvidere, at hjemlen til at indhente oplysningerne flyttes fra lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag til lov om en børne- og ungeydelse, idet de indhentede oplysninger i de fleste tilfælde alene har betydning for udbetaling af børne- og ungeydelsen.

Med henblik på fuldt ud at kunne drage nytte af mulighederne for digitale løsninger foreslås det, at de nærmere bestemmelser for proceduren fastsættes af social- og integrationsministeren.

Endelig foreslås det, at enlige forsørgere fremover skal bekræfte deres status som enlig forsørger over for Udbetaling Danmark i stedet for over for kommunen.

2.1.6. Lov om opkrævning af underholdsbidrag

2.1.6.1. Gældende ret

Kommunerne har ansvaret for administration af lov om opkrævning af underholdsbidrag, dvs. opkrævning af forskudsvise udlagte børnebidrag, opkrævning af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvist, og opkrævning af ægtefællebidrag.

Kommunernes sagsbehandling efter loven sker under iagttagelse af de sagsbehandlingsregler, der følger af forvaltningsloven, persondataloven og de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

2.1.6.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at Udbetaling Danmark samtidigt med, at de fra kommunerne overtager udbetaling af forskudsvise udlagte børnebidrag, også overtager opkrævning af de forskudsvise udbetalte børnebidrag. Der henvises til afsnit 2.1.5. Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark fra kommunerne overtager opkrævning af ikke forskudsvis udbetalte børnebidrag og opkrævning af ægtefællebidrag, da disse bidrag sammen med forskudsvis udbetalte børnebidrag opkræves efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.

De afgørelser, som Udbetaling Danmark får ansvaret for, administreres foreslås at blive administreret af en række af reglerne i kapitel 2 og 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, idet loven, på de regelområder, som loven finder anvendelse på, supplerer og erstatter de almindelige forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler efter forvaltningsloven, persondataloven og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Der henvises til afsnit 2.6.1.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark for en nærmere beskrivelse af de gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Da det er hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmarks sagsbehandling foregår efter de samme regler, foreslås det, at lov om opkrævning af underholdsbidrag også bliver omfattet de nævnte bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til afsnit 2.3., 2.5.2. og 2.6.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

2.1.7. Lov om en børne- og ungeydelse

2.1.7.1. Gældende ret

Udbetaling af børne- og ungeydelse foretages formelt af told- og skatteforvaltningen. Det er imidlertid kommunen, der træffer afgørelse, om betingelserne for udbetaling af ydelsen er opfyldt, bortset fra afgørelser om, hvorvidt forældremyndighedsindehaveren er fuldt skattepligtig her i landet, som træffes af told- og skatteforvaltningen.

Børne- og ungeydelsen udbetales uden ansøgning til moren. Hvis ydelsen skal udbetales til en anden end moren, skal borgeren søge om det.

Det er en betingelse for udbetaling af børne- og ungeydelsen, at barnet opholder sig her i landet. For at kommunen kan vurdere dette, er der i børne- og ungeydelsesloven indsat en bestemmelse om, at kommunen kan anvende oplysninger, der er indhentet med hjemmel i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Efter gældende regler skal sagsbehandling efter lov om en børne- og ungeydelse ske under iagttagelse af de sagsbehandlingsregler, der følger af forvaltningsloven, persondataloven og de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

2.1.7.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Sagsbehandling i forbindelse med udbetaling af børne- og ungeydelse administreres i dag af kommunerne, ofte i kommunernes familieydelsesafdelinger sammen med administration og udbetaling af børnetilskud, da områderne hænger tæt sammen både for så vidt angår en række betingelser i de forskellige love, administrativ praksis og anvendelse af it-systemer til administrationen af ydelserne.

Administrationen af udbetaling af børne- og ungeydelsen foreslås derfor overflyttet til Udbetaling Danmark sammen med udbetaling af børnetilskud.

Børne- og ungeydelsen hører i dag under Skatteministeriet. Skatteministeriet har ansvaret for lovgivningen om børne- og ungeydelsen, it-systemet til beregning og udbetaling samt vejlednings- og informationsopgaven i forhold til borgerne. For at skabe en større sammenhæng i opgaveløsningen med børne- og ungeydelsen, foreslås det, at Udbetaling Danmark overtager det tilknyttede it-system samt vejlednings- og informationsopgaven i forhold til borgerne fra Skatteministeriet. Det vil medføre, at Udbetaling Danmark bliver dataansvarlig for it-systemet. Skatteministeriet vil fortsat være ressortansvarlig for lovgivning på området. Afgørelser om forældremyndighedsindehavernes skattepligt vil fortsat skulle træffes af told- og skatteforvaltningen.

Forslaget medfører således, at Udbetaling Danmark både skal udbetale ydelsen og træffe afgørelser efter børne- og ungeydelsesloven.

Udbetaling af børne- og ungeydelse og børnetilskud foreslås fremover at blive udbetalt af Udbetaling Danmark. Børnetilskud kan udbetales til andre end moren uden særskilt ansøgning herom. Det skønnes derfor ikke nødvendigt, at der for så vidt angår børne- og ungeydelsen fastholdes et krav om, at ydelsen kun kan udbetales til andre end moren efter en forudgående ansøgning. Der foreslås således en harmonisering af lov om en børne- og ungeydelse på dette område med bestemmelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, således at børne- og ungeydelsen kan udbetales til en anden end moren uden ansøgning.

Det foreslås, at det fremover er Udbetaling Danmark, der skal indhente oplysninger til brug for vurdering af, om et barn opholder sig her i landet. Det foreslås endvidere, at hjemlen til at kunne gøre dette flyttes fra lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag til lov om en børne- og ungeydelse, da de indhentede oplysninger i de fleste tilfælde alene har betydning for udbetaling af børne- og ungeydelsen.

De afgørelser, som Udbetaling Danmark får ansvaret for, administreres foreslås at blive administreret af en række af reglerne i kapitel 2 og 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, idet loven, på de regelområder, som loven finder anvendelse på, supplerer og erstatter de almindelige forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler efter forvaltningsloven, persondataloven og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Der henvises til afsnit 2.6.1.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, for en nærmere beskrivelse af de gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Da det er hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmarks sagsbehandling foregår efter de samme regler, foreslås det, at lov om en børne- og ungeydelse også bliver omfattet af de nævnte bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til afsnit 2.3., 2.5.2. og 2.6.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

2.2. Modregning

2.2.1. Gældende ret

De gældende regler i lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte samt lov om aktiv socialpolitik indeholder med udgangspunkt i dansk rets almindelige regler om modregning, forskellige bestemmelser om, at kommunen kan modregne i en ydelse, som borgeren har krav på, hvis borgeren har gæld til det offentlige.

For eksempel kan kommunen efter gældende regler modregne krav på betaling af ejendomsskatter i udbetaling af boligydelse og boligsikring. Kommunen kan desuden fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg med tilbagebetalingspligt i udbetaling af fremtidig pension.

Kommunen kan herudover fradrage restancer til kommunen for betaling af dag- og klubtilbud i børne- og ungeydelsen, der er en statslig ydelse.

Ved modregning bringes borgerens gæld til det offentlige til ophør, ved at borgerens gæld fratrækkes/modregnes i en ydelse, som borgeren har krav på. Reglerne giver derfor det offentlige en hurtig og smidig adgang til at få opgjort et eventuelt mellemværende med borgeren og modvirker, at borgeren oparbejder en øget gæld til det offentlige.

2.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

De eksisterende modregningsbestemmelser i lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om aktiv socialpolitik, samt lov om en børne- og ungeydelse er blevet genovervejet på baggrund af forslaget om den nye fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Det er således blevet vurderet, om dansk rets almindelige regler for modregning fortsat er opfyldt, hvis de gældende modregningsadgange videreføres.

En række af de gældende modregningsadgange vil - hvis de opretholdes - i en række tilfælde fremover involvere to uafhængige og selvstændige juridiske myndigheder: Kommunerne og Udbetaling Danmark. Dette er som udgangspunkt ikke foreneligt med forudsætningen om, at kravene mellem kreditor og debitor skal være gensidige.

Kravet om gensidighed er en grundlæggende betingelse for adgangen til at kunne modregne. At kravene er gensidige indebærer, at modregning kun kan gennemføres, hvis der er tale om to personer (fysiske og /eller juridiske), der har krav på hinanden således, at en person, der er debitor efter den ene fordring, er kreditor efter den anden fordring.

Med undtagelse af børne- og ungeydelsen er der i dag kun to parter involveret, når der bliver modregnet: Kommunen og borgeren. Kravet om gensidighed er derfor som udgangspunkt opfyldt. Når en række ydelsesområder overgår til Udbetaling Danmark, vil der i forhold til de gældende modregningsbestemmelser i visse tilfælde være tre parter, som potentielt er henholdsvis kreditor og/eller debitor i forhold til en eller flere fordringer: Kommunen, Udbetaling Danmark og borgeren.

Dette er ikke i overensstemmelse med gensidighedskravet og udgangspunktet er derfor, at kommunen ikke vil kunne modregne en fordring i en ydelse, som borgeren har krav på fra Udbetaling Danmark. Tilsvarende er udgangspunktet, at Udbetaling Danmark ikke vil kunne modregne en fordring i en ydelse, som borgeren har krav på fra kommunen. Dette udgangspunkt kan imidlertid fraviges ved lov, som det er blevet i forhold til børne- og ungeydelsen, hvis der er en så tæt sammenhæng mellem fordringerne, at kravet om gensidighed alligevel kan anses for at være opfyldt, selv om der er tre parter involveret.

På den baggrund foreslås det, at følgende modregningsadgange opretholdes, når myndighedsansvaret for en række kontante ydelser og økonomiske tilskud fremover varetages af Udbetaling Danmark, selv om det indebærer, at der vil ske modregning mellem fordringer, der involverer flere forskellige myndigheder, idet der vurderes at være tæt sammenhæng mellem fordringerne:

Det foreslås, at kommunen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg med tilbagebetalingspligt i fremtidig pension på vegne af kommunen. Der vurderes at være en tæt sammenhæng mellem ydelserne, da ydelserne reguleres i samme lov og dækker forsørgelsesbehovet for pensionister. Herudover er det personlige tillæg ydet med tilbagebetalingspligt, og det er derfor på forhånd aftalt, at tillægget skal tilbagebetales. Der henvises til § 1, nr. 15, og § 2, nr. 11, i de specielle bemærkninger.

Det foreslås, at kommunen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligydelse eller boligsikring på vegne af kommunen, når kommunen har truffet afgørelse om det. Der vurderes at være en tæt sammenhæng mellem ydelserne, da ydelserne reguleres i samme lov og dækker udgifter til boligen. Der henvises til § 3, nr. 13, i de specielle bemærkninger.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark indtræder i kommunens ret til fradrag af et beløb ved udbetaling af kontanthjælp med forsørgersats til dækning af børnebidrag, der udbetales forskudsvis af Udbetaling Danmark. Der vurderes at være en tæt sammenhæng mellem ydelserne, da kontanthjælp med forsørgersats og børnebidrag er ydelser, der er målrettet forsørgelse af børn. Der henvises til afsnit § 4, nr. 12, i de specielle bemærkninger.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark efter anmodning fra kommunen fradrager restancer for betaling af dag- og klubtilbud i hele børne- og ungeydelsen. Det vurderes at være analogt i forhold til den eksisterende hjemmel, da kommunen allerede i dag kan modregne en kommunal restance (betaling for dag- og klubtilbud) i en statslig ydelse (børne- og ungeydelsen). Der henvises til § 12, nr. 1, i de specielle bemærkninger.

I de beskrevne situationer ovenfor er der tale om modregning i ydelser og krav efter samme lov, eller det skyldige beløb bliver modregnet i en ydelse, der skal dække samme formål, som den fordring, der skyldes af borgeren. Det er derfor vurderet, at der er tilstrækkeligt grundlag for at kunne opretholde modregningsadgangene.

De øvrige modregningsadgange, der berøres af overflytning af sagsområder fra kommuner til Udbetaling Danmark foreslås ophævet. For eksempel skal kontanthjælp og betaling af ejendomsskatter administreres af kommunen, mens Udbetaling Danmark fremover får ansvaret for afgørelser om boligydelse og boligsikring. Da der ikke er den fornødne sammenhæng mellem disse ydelser, foreslås det, at den gældende mulighed for, at krav på tilbagebetaling af kontanthjælp og krav på betaling af ejendomsskatter ikke længere skal kunne modregnes i boligydelse og boligsikring.

Det bemærkes i øvrigt, at modregning bør gennemføres således, at der ikke ved modregning fratages ydelsesmodtageren det nødvendige til eget og familiens underhold. Betalingsevnevurderingen påhviler fordringshaveren, dvs. kommunen, hvis det er kommunen, der anmoder Udbetaling Danmark om at fradrage i ydelsen. Fordringerne skal fradrages i den rækkefølge, fordringerne er stiftet, dvs. ved afgørelse truffet om tilbagebetaling hos de respektive myndigheder. Ved tidssammenfald mellem to fordringer, bør den udbetalende myndigheds fordring fradrages først.

I forhold til modregning af forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som kan modregnes i kontanthjælp med forsørgersats og modregning af restancer for betaling af dag- og klubtilbud, der kan modregnes i børne- og ungeydelsen, skal der efter gældende regler som udgangspunkt ikke foretages en individuel betalingsevnevurdering.

Der er i øvrigt i de foreslåede bestemmelser generelt anvendt begrebet ”fradrage” som betegnelse for en modregningsadgang for at skabe ensartethed mellem bestemmelserne.

I tilfælde, hvor der er tale om dobbeltforsørgelse, dvs. hvor en person får bevilget førtidspension med tilbagevirkende kraft, og hvor sygedagpenge derfor skal fratrækkes for samme periode, er der ikke tale om modregning, men om dobbeltforsørgelse. De eksisterende bestemmelser, der vedrører dobbeltforsørgelse, bibeholdes derfor uændret.

Efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lov nr. 1333 af 19. december 2008, gælder loven for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. jf. lovens § 1.

Skatteministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovgrundlaget for Udbetaling Danmark vurderet, at Udbetaling Danmark skal betragtes som en offentlig myndighed, som er omfattet af inddrivelseslovens regler. Der henvises herudover til afsnit 2.16. i de almindelige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til § 31 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

2.3. Klage

2.3.1. Gældende ret

Reglerne om ankesystemet på det sociale område er fastsat i kapitel 7-11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. De sociale nævn og Ankestyrelsen er ankeinstanser i forhold til afgørelser efter den beskæftigelsesmæssige og sociale lovgivning i det omfang, det er fastsat ved lov.

Efter gældende regler kan størstedelen af de afgørelser, der foreslås overflyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark påklages til det sociale nævn som første administrative klageinstans. Det gælder for kommunens afgørelser om beregning og udbetaling af folkepension og førtidspension, boligstøtte, forskudsvis udbetaling af børnebidrag, børne- og ungeydelse samt opkrævning af underholdsbidrag.

Afgørelser om tilkendelse af førtidspension og afgørelser om barseldagpenge kan påklages til beskæftigelsesankenævnet som første administrative klageinstans.

I sager efter lov om en børne- og ungeydelse kan spørgsmålet om, hvorvidt en forældremyndighedsindehaver er skattepligtig, påklages til skatteankenævnet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.

Afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger kan ikke påklages.

Afgørelser truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage det sociale nævns sager eller beskæftigelsesankenævnets sager op til behandling som anden administrative klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Der er således i dag følgende sagsbehandlende instanser involveret i de sager, der fremover skal administreres af Udbetaling Danmark: 1) kommunerne, 2) det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet og 3) Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene koordinerer kommunernes afgørelser regionalt, mens Ankestyrelsens koordinerer kommunernes og de sociale nævns og beskæftigelsesankenævnenes praksis på landsplan via de konkrete afgørelser i principielle sager, praksisundersøgelser mv. Praksiskoordineringen på det sociale område hænger tæt sammen med organiseringen af den nuværende myndigheds- og klagestruktur på området, hvor der er mange instanser involveret, og har til formål at sikre ligebehandling af borgerne gennem en ensartet praksis i hele landet i kommunerne og de sociale nævn.

Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene, Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke bundet af partnernes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Begge instanser kan alene efterprøve retlige spørgsmål og kan således ikke efterprøve afvejningen af de skøn, der måtte ligge til grund for en afgørelse.

Inden en klage behandles, skal den myndighed, der har truffet afgørelse, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, bliver klagen sendt videre til klageinstansen.

Klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankeinstansen kan dog se bort fra, at fristen ikke er overholdt, hvis der er en særlig grund til det. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Herudover indeholder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område en række andre bestemmelser om klageregler mv.

Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over sagsbehandlingstiden eller over personalets optræden.

Sager i Ankestyrelsen bliver som udgangspunkt behandlet i et møde efter § 53, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor der deltager 2 medlemmer og 1 ankechef, der er formand. Afgørelserne træffes med almindelige flertal.

Efter gældende regler kan formanden for det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet træffe afgørelser i sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Denne bestemmelse omfatter de sagsområder, hvor sagsområder foreslås varetaget af Udbetaling Danmark og hvor der efter gældende regler er klageadgang til nævnene.

Efter gældende regler kan formanden for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov for det, træffe en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelse kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal snarest muligt behandles på et møde i nævnet.

2.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

På en række lovgivningsområder kan afgørelser indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans. Der er tale om afgørelser, som afgøres af statslige myndigheder, for eksempel Pensionsstyrelsens sager om social pension og Arbejdsskadestyrelsens sager efter lov om arbejdsskadesikring, hvor afgørelsen træffes af en enkelt myndighed, og praksiskoordinering er derfor ikke nødvendig. Herudover træffer Ankestyrelsen afgørelser som første instans, hvor der er behov for en særlig høj grad af retssikkerhed, for eksempel sager om tvangsfjernelser af børn eller sager om magtanvendelse over for børn efter serviceloven.

Da der ikke vil være behov for praksiskoordinering af afgørelser af de sager, som Udbetaling Danmark skal træffe, foreslås det, at afgørelser, som Udbetaling Danmark træffer, skal påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans. Ligebehandling af sagerne i Udbetaling Danmark vil blive sikret gennem intern kontrol og klageadgangen.

Det foreslås herudover, at de øvrige regler om klagebehandling i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område også omfatter sager hos Udbetaling Danmark, der påklages til Ankestyrelsen, for eksempel reglerne om myndighedernes pligt til at genvurdere sager, klagefrister, ankeinstansernes uafhængighed mv. I det omfang, der efter gældende regler er fastsat særregler for klageadgangen, videreføres disse. For eksempel vil afgørelser om, hvorvidt en forældremyndighedsindehaver er skattepligtig efter lov om en børne- og ungeydelse, fortsat kun kunne påklages til skatteankenævnet, ligesom afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger fortsat ikke vil kunne påklages.

Da der fortsat vil være brug for praksiskoordinering af de sager, som kommunerne skal afgøre efter den lovgivning, der forbliver i kommunerne på de sagsområder, der er omfattet af § 1 i L 86, lov om Udbetaling Danmark, foreslås der ikke justeringer i klageadgangen for så vidt angår kommunens afgørelser. Kommunens afgørelser efter sagsområder, der er omfattet af § 1 i L 86, lov om Udbetaling Danmark, efter de nævnte love, vil derfor fortsat kunne påklages til nævnene som første klageinstans og tages op af Ankestyrelsen i det omfang de har principiel eller generel betydning.

Udbetaling Danmarks afgørelser vil som andre afgørelser på det sociale område kunne indbringes for ombudsmanden og domstolene. Det kommunale tilsyn vil ikke få kompetence i forhold til afgørelser, der er truffet af Udbetaling Danmark.

Da mange af de sager, som Ankestyrelsen fremover skal behandle som første og eneste klageinstans på Udbetaling Danmarks sagsområde vil være sager, hvor der ikke vil være tvivl om afgørelsen, foreslås det, at give ankechefen i Ankestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse i sagerne. Forslaget medfører, at sagerne ikke vil skulle behandles i et møde i Ankestyrelsen.

For at sikre, at der kan ske hurtig sagsbehandling i disse situationer, når myndighedsansvaret overflyttes til Udbetaling Danmark, foreslås det, at ankechefen i Ankestyrelsen ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov for det, kan træffe en foreløbig afgørelse.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 5 og 6.

Der henvises herudover til afsnit 2.11. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark om klagemuligheder.

2.4. Udveksling af oplysninger – forholdet til persondataloven m.v.

Udveksling af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark vil fremover skulle ske efter gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, persondataloven, eventuelle særbestemmelser om udveksling af oplysninger i ydelseslovgivningen samt forslaget til de nye bestemmelser om udveksling af oplysninger, som er foreslået i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Der er foretaget en analyse af, hvilke konsekvenser den nye opgavedeling af de relevante sagsområder mellem kommunerne og Udbetaling Danmark har for reglerne om udveksling af personoplysninger, navnlig efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt persondataloven.

Der henvises til afsnit 2.6.1.2. og 2.7.1. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, der indeholder en beskrivelse af gældende ret på området.

Der er i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, foreslået en række bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem kommunen og Udbetaling Danmark, der fraviger de gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt persondatalovens § 8, stk. 3, når det er nødvendigt i forhold til henholdsvis kommunens eller Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse. Det drejer sig blandt andet om tilfælde, hvor Udbetaling Danmark og kommunen uden samtykke har brug for at udveksle oplysninger til brug for efterregulering, fradrag, modregning og anden opfølgning af sager på eget sagsområde samt i forbindelse med udveksling af oplysninger, når Udbetaling Danmark og kommunerne skal samarbejde om kontrol. Herudover drejer det sig om tilfælde, hvor Udbetaling Danmark har brug for oplysninger fra kommunen i sager efter lov om en børne- og ungeydelse uden samtykke fra borgeren. Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, i de tilfælde, er nødvendig for at sikre, at den enkelte borger fortsat kan få de ydelser, de har krav på, og at udmålingen af ydelserne er korrekt.

Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug for vurderingen af om en oplysning skal videregives har terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste tre måneder samt om størrelsen af ydelsen. Endelig foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug for administration af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelige og almindelig førtidspension mv. får terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning m.v. af pension. Udbetaling Danmark og kommunerne har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed i registret.

Der henvises til afsnit 2.7.2., 2.8.1.2. og 2.8.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, der indeholder forslaget til de nye bestemmelser.

Udveksling af oplysninger mellem en kommune og Udbetaling Danmark efter de forslåede bestemmelser i dette forslag og i L 86, forslag til lov Udbetaling Danmark, vil i alle tilfælde og hver gang, der behandles personoplysninger kun ske, når det er helt og uomgængeligt nødvendigt for administration af lovgivning på de to myndigheders ansvarsområder ud fra de kriterier for ret til kontante ydelser og økonomiske tilskud, der fremgår af lovgivningen. Hvornår udveksling af oplysninger er nødvendig, vil således altid fremgå direkte eller indirekte af de enkelte ydelseslove, hvoraf det kan udledes, hvilke typer af oplysninger, der skal udveksles og i hvilke situationer.

Kommunen og Udbetaling Danmark vil efter de foreslåede bestemmelser som led i kommunens eller Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse kun kunne udveksle nødvendige oplysninger til brug for fastsættelsen af et retskrav. For at sikre, at der ikke sker udveksling af oplysninger om borgere, der ikke aktuelt skal have fastsat et retskrav, foreslås det, at kommunen og Udbetaling Danmark får adgang til oplysninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud hos den anden myndighed. Det vil sikre, at der kun sker udveksling af oplysninger, når det konkret er nødvendigt til brug for myndighedsudøvelse i den enkelte sag.

Kravet om samtykke i ansøgningssager i forvaltningslovens § 29 og § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil ikke blive fraveget med de forslåede bestemmelser.

De foreslåede bestemmelser vil alene medføre en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, når en kommune og Udbetaling Danmark udveksler oplysninger. Persondatalovens § 8, stk. 3, fraviges således ikke, når en forvaltning i kommunen, der varetager opgaver på det sociale område eller Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger til andre myndigheder eller private, eller hvis kommunikationen mellem Udbetaling Danmark og kommunen ikke sker som led i myndighedsudøvelse med henblik på at kunne fastsætte et retskrav.

Efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv), artikel 7, kan der ske databehandling, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse.

Efter direktivets artikel 8, kan der som udgangspunkt ikke ske databehandling af følsomme oplysninger, der er omfattet af direktivets artikel 8, som svarer til oplysninger i persondatalovens § 7. Databehandling, herunder videregivelse, kan dog undtagelsesvist ske for at et retskrav kan fastsættes, gøres gældende eller forsvares efter artikel 8, stk. 2, litra e, 2. led. Det antages, at denne bestemmelse omfatter myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det forudsættes i den forbindelse, at § 5 om god sagsbehandlingsskik fortsat skal iagttages, herunder princippet om at databehandling kun kan ske til saglige formål, og at databehandlingen skal opfyldet kravet om proportionalitet. Disse betingelser forudsættes overholdt i hvert enkelt tilfælde, hvor der behandles personoplysninger, når der sker databehandling til brug for fastsættelse af et retskrav som led i myndighedsudøvelse.

Det forudsættes, at udveksling af oplysninger mellem en kommune og Udbetaling Danmark til brug for varetagelsen af de myndighedsopgaver, som er pålagt de to myndigheder ved lov, herunder for at kunne fastslå et retskrav efter lovgivningen, i alle tilfælde sker inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv og reglerne i persondataloven i øvrigt, også i de tilfælde, hvor persondatalovens § 8, stk. 3, fraviges. Denne forudsætning gælder også i forhold til bestemmelser om udveksling af oplysninger i særlovgivningen. Der vil således ikke frit kunne udveksle oplysninger mellem en kommune og Udbetaling Danmark.

Den enkelte kommune og Udbetaling Danmark skal således ved hver enkelt databehandling overholde de grundlæggende betingelser for behandling af personoplysninger i persondatalovens kapitel 4 om saglighed og proportionalitet samt de øvrige bestemmelser om behandling af personoplysninger i for eksempel §§ 6-8. Herudover vil kommunerne og Udbetaling Danmark også skulle overholde persondatalovens kapitel 8-10, der indeholder bestemmelser om registrerede rettigheder over for de dataansvarlige myndigheder, som behandler oplysninger om vedkommende. Det drejer sig blandt andet om reglerne om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede, den registreredes ret til indsigt i oplysninger, der databehandles om vedkommende mv.

Kommunen og Udbetaling vil herudover skulle overholde de til enhver til gældende regler om datasikkerhed.

Nærværende lovforslag indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af, efter hvilke bestemmelser og under hvilke betingelser udveksling vil kunne ske i alle situationer. Der er dog i de specielle bemærkninger, hvor det umiddelbart falder naturligt at forholde sig til det, henvist til de relevante bestemmelser i gældende lovgivning på området eller til forslaget til de nye regler om udveksling af oplysninger i L 86, forslag til lov Udbetaling Danmark. L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark indeholder en række eksempler på, hvornår der skal ske udveksling af oplysninger mellem en kommune og Udbetaling Danmark.

Der henvises herudover til afsnit 2.9. og 2.10. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, der skal ses i sammenhæng med fremsættelsen af ændringerne i de enkelte ydelseslove og de deraf affødte behov for at kunne udveksle oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Afsnit 2.9. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, indeholder en beskrivelse af persondatalovens øvrige betingelser og spørgsmål om dataansvar samt til afsnit 2.10. der redegøres for, hvorfor det er nødvendigt, at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, ved udveksling af oplysninger mellem Udbetaling Danmark og kommunen i en række tilfælde.

2.5. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

I overgangsbestemmelserne fastsættes det, hvornår lovændringerne i dette lovforslag træder i kraft, og der foreslås en række overgangsregler vedrørende klage, fordringer og opbevaring af arkivalier.

Det foreslås, at områderne overgår successivt på følgende tidspunkter fra kommunerne til Udbetaling Danmark:

1. oktober 2012: Sager omfattet af ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om en børne- og ungeydelse.

1. december 2012: Sager omfattet af ændring af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

1. marts 2013: Sager omfattet af ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte samt lov om friplejeboliger.

Herudover er der indsat en række bestemmelser om, hvem der har kompetence til at færdigbehandle kommunens og ankeinstansernes sager ved lovens ikrafttræden samt overgangsbestemmelser om klagebehandling. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark og som ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, skal behandles færdig i Udbetaling Danmark. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse for en række af afgørelserne i overgangsperioden.

Det foreslås herudover præciseret, at hvis borgeren har givet samtykke til, at kommunen kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil Udbetaling Danmark kunne fortsætte med at behandle sagen uden at skulle indhente samtykke på ny på de sagsområder, der skal overgå til Udbetaling Danmark. Tilsvarende vil Ankestyrelsen kunne behandle en sag uden samtykke, hvis borgeren forud for lovens ikrafttræden har givet samtykke efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til bemærkningerne til § 25.

Efter de almindelige principper i dansk ret følger en fordring myndighedsopgaven. Det betyder, at fordringer i kommunerne som udgangspunkt skal overgå til Udbetaling Danmark sammen med det ydelsesområde, de udspringer af. Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse, der medfører, at fordringer, hvor kommunen har påbegyndt en tilbagebetalingssag bliver i kommunen, medmindre, at fordringen opkræves ved modregning i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden udbetales af Udbetaling Danmark.

Det foreslås desuden, at Udbetaling Danmark ved lovens ikrafttræden bliver ny fordringshaver for sikkerhed for de lån i form af gældserklæringer, ejerpantebreve eller skadesløsbreve efter lov om individuel boligstøtte kapitel 7, som er oprettet før lovens ikrafttræden. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 25, stk. 5.

Endelig foreslås en bestemmelse om fordeling af arkivalier mellem kommunerne og Udbetaling Danmark samt en bestemmelse, der bemyndiger bestyrelsen for Udbetaling Danmark til at beslutte, at der kan fastsættes regler om, at kommunerne fra 2015 kan opkræve gebyr for varetagelse af arkivansvaret for Udbetaling Danmark samt regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 26.

2.6. Konsekvensrettelser i anden lovgivning

Forslaget indeholder en række mindre rettelser, der er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Nedenfor gives et overblik over forslaget til ændringerne. Der henvises til de specielle bemærkninger for en nærmere gennemgang af gældende regler, overvejelser og forslagene til de indholdsmæssige ændringer på lovområderne.

2.6.1. Mindre konsekvensrettelser i forskellige love

Der foreslås en række mindre konsekvensrettelser i lov om integration af udlændige, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven), lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om ferie, lov om arbejdsskadesikring, udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om Statens Uddannelsesstøtte, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og i skattekontrolloven.

Lovforslaget indeholder desuden mindre ændringer i selskabsskattelovens regler om skattefritagelse, idet disse udvides til at omfatte Udbetaling Danmark.

Der henvises til de specielle bemærkninger til §§ 6, 10, 11, 12, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 23.

2.6.2. Lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark

Der er foreslået en række mindre ændringer i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, blandt andet om antallet af medlemmer i styregruppen for etableringen af Udbetaling Danmark. På baggrund af ressortændringen, som følge af kongelig resolution af 3. oktober 2011, hvorefter ansvaret for etablering af lov om Udbetaling Danmark blev overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Social- og Integrationsministeriet, foreslås det, at Beskæftigelsesministeriet kan udpege et medlem til styregruppen for Udbetaling Danmark, idet Udbetaling Danmark også får overladt myndighedsopgaver efter lov om dagpenge ved sygdom og barsel, der fortsat hører under Beskæftigelsesministeriets ressort. Styregruppen udvides således med 1 medlem.

Det foreslås herudover præciseret, at tjenestemænd, der frivilligt lader sig overføre fra kommunerne til Udbetaling Danmark kan overgå til ansættelse i staten på de samme vilkår, som de tjenestemænd, der har pligt til at overgå til ansættelse i staten.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 8. Der henvises herudover til afsnit 2.17. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, for en nærmere beskrivelse af en række foreslåede ændringer om Udbetaling Danmarks låneadgang.

2.6.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Der foreslås en række ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der blandt andet udvider myndigheders oplysningspligt over for borgeren til blandt andet også at omfatte oplysninger om, at der vil kunne foretages kontrol efter kapitel 3 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, herunder samkøring og samstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7.

2.6.4. Lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven (digitaliseringsloven)

Denne lov fastlægger kommunernes forpligtelser i forhold til den digitale indberetningsløsning for syge- og barseldagpenge. Som en konsekvens af, at udbetaling af barseldagpenge foreslås overført til Udbetaling Danmark, foreslås det, at Udbetaling Danmark overtager kommunernes forpligtelse i forhold til den digitale løsning for så vidt angår barseldagpenge.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der henvises til bemærkningerne til L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil medføre, at langt hovedparten af borgere for fremtiden alene vil skulle sende ansøgninger m.v. digitalt til Udbetaling Danmark. Der vil i den forbindelse blive lagt stor vægt på bedre muligheder for fleksible it-selvbetjeningsordninger.

Borgere, der ikke er it-parate, vil kunne få bistand til at betjene sig selv digitalt i borgerservicecentrene i forhold til kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark, ligesom borgere med særlige behov vil kunne få mere omfattende bistand fra kommunen til at søge om kontante ydelser og økonomiske tilskud hos Udbetaling Danmark og til kontakt til Udbetaling Danmark i øvrigt.

Alle borgere vil fortsat have ret til helhedsorienteret vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud i kommunernes borgerservicecentre, herunder om kontant ydelser og økonomiske tilskud, som hører under Udbetaling Danmarks sagsområde.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget forudsættes administreret i overensstemmelse med Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv).

8. Hørte myndigheder og organisationer

Adoption og Samfund, Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, ATP, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesankenævnet, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Nydansker, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, FTF, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Revision, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LAP, LEV, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Statsforvaltningsdirektørerne, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet og Ældremobiliseringen.

9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

     
 
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Reduktion af kommunernes administrationsomkostninger med knap 300 mio. kr. årligt.
 
Administrative konsekvenser for det offentlige
Væsentlig modernisering og samling af administrationen på området.
Lettere betalingsformidling og mindre revisionsbyrde, da forskudsvise refusioner afskaffes.
 
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Langt flere borgere vil i fremtiden alene skulle sende ansøgninger mv. digitalt til Udbetaling Danmark. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på bedre muligheder for fleksible it-selvbetjeningsordninger.
Borgere, der ikke er it-parate vil kunne få bistand til at betjene sig selv digitalt i kommunerne, ligesom borgere med særlige behov vil kunne få mere omfattende bistand fra kommunen til at søge om ydelser hos Udbetaling Danmark og til kontakt til Udbetaling Danmark i øvrigt.
Alle borgere vil fortsat have ret til helhedsorienteret vejledning i kommunen, herunder om kontante ydelser og økonomiske tilskud, som hører Udbetaling Danmarks sagsområde.
 
Forholdet til EU-retten
Forslaget forudsættes administreret i overensstemmelse med Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv),
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler.

Til § 1

(Lov om social pension)

Til nr. 1

Efter gældende regler er der ikke en særlig betegnelse for pension, som ikke udbetales med sit fulde beløb på grund af mindre end fuld optjeningstid. Begrebet brøkpension anvendes i praksis som betegnelse herfor.

Det foreslås, at betegne pension, som ikke udbetales med sit fulde beløb på grund af begrænset optjeningstid, som brøkpension i loven.

Til nr. 2 og 3

Efter gældende regler skal ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsen skal sende en meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid inden, pågældende når folkepensionsalderen.

Det foreslås, at ansøgningen fremover skal indgives til Udbetaling Danmark, og at Udbetaling Danmark fremover skal sende meddelelsen om ret til folkepension til borgeren.

Til nr. 4

Det foreslås at ændre overskriften således, at den afspejler den ændrede terminologi vedrørende personlige tillæg, jf. § 1, nr. 5-8.

Til nr. 5-8

Efter gældende regler kan der ydes personligt tillæg efter § 14, stk. 1, § 14, stk. 2 (varmetillæg), eller § 14, stk. 3 (petroleumstillæg) i lov om social pension. Det foreslås, at betegnelsen ”personligt tillæg” forbeholdes hjælp efter § 14, stk. 1, mens hjælp efter § 14, stk. 2, til betaling af varmeudgifter betegnes ”varmetillæg”, og hjælp efter § 14, stk. 3, til udgifter til petroleum betegnes ”petroleumstillæg”.

Der er herudover tale om ændringer som følge af, at det efter lovforslaget, § 1, nr. 40, er Udbetaling Danmark, der fremover træffer afgørelser om hjælp efter § 14, stk. 2 (varmetillæg) og § 14, stk. 3 (petroleumstillæg) i lov om social pension.

Det foreslås derfor, at det er Udbetaling Danmark, der yder varmetillæg og petroleumstillæg.

Efter bemyndigelsen i § 14, stk. 2, 2. pkt., fastsætter social- og integrationsministeren regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end efter de regler, som i øvrigt fastsættes efter loven. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006, hvorefter pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, ved fortsat bopæl indenfor den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987, skal have beregnet varmetillæg efter de dagældende regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter de gældende almindelige regler. Bekendtgørelsen skal ændres som følge af, at det efter forslaget er Udbetaling Danmark, der yder varmetillæg.

Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaverne vedrørende varmetillæg vil på sigt medføre en ensartet praksis vedrørende fastsættelsen af varmetillægget til husstande, som bruger samme energiform (for eksempel el) til både opvarmning og husholdningsforbrug. Der er i dag forskellig kommunal praksis med hensyn til den konkrete fastsættelse af størrelsen af den del af energiudgiften, som vedrører husholdningsforbruget, som der ikke ydes varmetillæg til. Udbetaling Danmarks overtagelse af opgaven vil ikke medføre, at størrelsen af det konkret fastsatte husholdningsfradrag skal fastsættes på ny. Dette vil først ske i forbindelse med, at varmetillægget skal omregnes som følge af ændrede forhold.

Til nr. 9

Det foreslås præciseret, at det efter forslaget fortsat er kommunalbestyrelsen, der yder helbredstillæg.

Til nr. 10

Det er efter gældende regler kommunalbestyrelsen, der i forbindelse med afgørelsen om helbredstillæg fastsætter størrelsen af den likvide formue og den personlige tillægsprocent, som har betydning for retten til og udbetaling af helbredstillæg. For at sikre at kommunen og Udbetaling Danmark altid anvender samme indkomst- og formueoplysninger, foreslås det, at kommunalbestyrelsen ved tildeling af helbredstillæg skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelser om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue og personlige tillægsprocent til grund. Dette skal fremgå af kommunens afgørelse, som sendes til borgeren. Disse oplysninger skal også fremgå af de pensionsmeddelelser, som pensionisten modtager fra Udbetaling Danmark, når pensionen ændres.

Til nr. 11 og 12

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at hjælp efter § 14, stk. 2, i lov om social pension ikke længere betegnes som personligt tillæg, men som varmetillæg, jf. § 1, nr. 5-8.

Til nr. 13 og 14

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende opsat pension. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende opsat pension.

Efter lovens § 15 a, stk. 2, kan der træffes afgørelse om, at pensionen ikke kan opsættes, hvis det skønnes usandsynligt, at beskæftigelseskravet for optjening af en venteprocent vil blive opfyldt. Udbetaling Danmark kan til brug for afgørelsen indhente oplysninger fra kommunen, der belyser borgerens beskæftigelsesgrad mv., for eksempel oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold.

Udbetaling Danmarks indhentning af oplysninger fra kommunen skal ske i overensstemmelse med § 11 a, stk. 1 og 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, dvs. som udgangspunkt efter forudgående samtykke fra borgeren. Der henvises til afsnit 2.6.1.2. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 15

Efter gældende regler kan kommunen fradrage for meget udbetalt boligstøtte og pension i pensionen.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark alene kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i pensionen, som Udbetaling Danmark selv er ansvarlig for at udbetale, jf. dog stk. 3, om at fratrække ydelse af personligt tillæg med tilbagebetalingspligt.

Kommunen kan efter forslaget til affattelsen af stk. 2, alene fradrage for meget udbetalt pension i den pension, som kommunen er ansvarlig for at udbetale, dvs. helbredstillæg og personligt tillæg. Da kommunen efter forslagets § 3 ikke længere skal udbetale boligstøtte, bortset fra lån til betaling af beboerindskud, depositum o. lign. , er der ikke grundlag for at opretholde adgangen til, at kommunen kan fradrage for meget udbetalt boligstøtte i pensionen.

Efter de gældende regler, jf. § 43 i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan alene kræves i tre helt særlige situationer, der udtømmende er listet op i lovens § 43. I to af disse situationer kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelse af det personlige tillæg, har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

Kommunalbestyrelsen har efter de gældende regler adgang til at fradrage for meget udbetalt pension i pensionen, dvs., at kommunen har mulighed for at modregne et tilbagebetalingskrav på udbetalt personligt tillæg i pensionen.

Hvis pensionisten ikke frivilligt tilbagebetaler et sådan tillæg, og der ikke kan foretages modregning på grund af den nye myndighedskonstruktion, kan tilbagebetalingskravet alene opkræves af kommunen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde hvor pensionisten alene modtager social pension, kan kommunen derfor få vanskeligheder med at få det personlige tillæg tilbagebetalt.

Det foreslås derfor i stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg, jf. § 43 i lov om social pension, i pension på vegne af kommunen, for at sikre, at kommunerne fortsat har en reel mulighed for at få tilbagebetalt et personligt tillæg, der er ydet mod tilbagebetaling efter § 43 i lov om social pension.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Kommunen skal give Udbetaling Danmark meddelelse om, at der skal ske fradrag i pensionen efter forslaget til § 6, nr. 1, i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse (advis) til Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16 og 17

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der udbetaler folke- og førtidspension.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende udbetaling af folke- og førtidspension. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende udbetaling af folke- og førtidspension.

Til nr. 18 og 19

Efter de gældende regler, jf. lovens § 33 a, stk. 2, betaler kommunen 2/3 af bidraget til ATP. Kommunen får i henhold til § 33 a, stk. 5, sine udgifter refunderet af staten.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, skal Udbetaling Danmark varetage de opgaver, som kommunerne hidtil har haft vedrørende indbetaling af ATP-bidrag for førtidspensionister. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende ATP-bidrag. Som konsekvens heraf foreslås, at det i § 33 a, stk. 2, anføres, at staten afholder 2/3 af bidraget, og at § 33 a, stk. 5, ophæves. Der er tale om en teknisk ændring som følge af, at Udbetaling Danmark udbetaler den samlede ydelse på vegne af henholdsvis kommunen og staten. Der skal således ikke gennemføres refusion.

De nærmere regler om kommunernes opgaver i forbindelse med bidragsbetaling m.v. er fastsat i bekendtgørelse nr. 1393 af 11. december 2009 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension i medfør af bemyndigelsen i lovens § 33 a, stk. 6. Bekendtgørelsen skal ændres som konsekvens af de foreslåede ændringer vedrørende indbetaling af ATP-bidrag.

Til nr. 20-23

Efter de gældende regler, jf. lovens § 33 b, stk. 2, betaler kommunen 2/3 af bidraget til Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SUPP). Kommunen får i henhold til lovens § 33 b, stk. 4, sine udgifter refunderet af staten.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, skal Udbetaling Danmark varetage de opgaver, som kommunerne hidtil har haft i forbindelse med indbetaling af bidrag til SUPP. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende SUPP.

Som konsekvens heraf foreslås det, at det i lovens § 33 b, stk. 2, anføres, at staten afholder 2/3 af bidraget, og at lovens § 33 b, stk. 4, om, at staten afholder kommunernes udgifter til ordningen, udgår.

Der er tale om en teknisk ændring, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 18-19. De nærmere regler om kommunernes opgaver efter lovens § 33 b er fastsat i bekendtgørelse nr. 868 af 23. oktober 2002 om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, der udmønter bemyndigelsen i lovens § 33 b, stk. 5. Bekendtgørelsen skal ændres som konsekvens af de foreslåede ændringer vedrørende indbetaling til SUPP. Efter tilkendelse af pension vil førtidspensionisten modtage en anmodning fra Udbetaling Danmark om oplysninger om supplerende indtægter m.v. til brug for beregning af den tilkendte førtidspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i konkurrence med andre pensionsselskaber varetage administrationen af pensionistens indbetalte bidrag til SUPP. Pensionisterne kan frit vælge, hvilket selskab der skal administrere deres SUPP. Langt de fleste har dog valgt, at lade Arbejdsmarkedets Tillægspension varetage administrationen. Udbetaling Danmark skal vejlede pensionisten om det frie valg mellem pensionsselskaber.

Til nr. 24

Efter gældende regler kan de midler, som førtidspensionisten indbetaler til Arbejdsmarkeds Tillægspension, hvis pensionisten har valgt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal administrere indbetalingerne, forvaltes sammen med midlerne i Den Særlige Pensionsopsparing. Da Den Særlige Pensionsopsparing er ophørt og midlerne er udbetalt, ophæves denne mulighed.

Til nr. 25

Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan efter gældende praksis i situationer, som ikke er dækket af lovens § 36, indgå en frivillig aftale om, at pensionen skal udbetales på en bestemt måde. Det foreslås i stk. 2, at pensionisten og kommunalbestyrelsen fortsat skal kunne indgå en sådan aftale, uanset at aftalen vedrører pension, som Udbetaling Danmark udbetaler.

Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om administration af pension efter den gældende bestemmelse i lovens § 36 eller indgået en aftale med pensionisten herom efter forslaget til § 36, stk. 2, giver kommunen Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen. Udbetaling Danmark overfører den disponible pension (dvs. pensionen efter skat m.v., som ellers ville være blevet udbetalt til pensionisten) til kommunen.

Kommunen skal give Udbetaling Danmark meddelelse om administrationsaftalen jf. forslaget til § 6, nr. 1, i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse til Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Efter gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der varetager opgaverne vedrørende årlig fastsættelse, omregning, m.v. af social pension.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af folke- og førtidspension. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark også indsættes som myndighedsansvarlig i bestemmelserne vedrørende den årlige fastsættelse, omregning m.v. af folke- og førtidspension.

Der er tale om et forslag til ændring som følge af, at både Udbetaling Danmark og kommunerne fremover udbetaler pension og derfor begge skal kunne omregne pensionen ved ændrede forhold. Kommunerne varetager fortsat opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af helbredstillæg og eventuelle personlige tillæg.

Der ændres ikke i de materielle regler for omregning af pensionen.

Til nr. 27

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen der er ansvarlig for at opgøre formuen efter §§ 14 b og 14 c.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om størrelsen af den likvide formue.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende afgørelser om størrelsen af den likvide formue. Der ændres ikke i de materielle regler for opgørelse af formuen.

Der henvises herudover til bemærkningerne til nr. 40.

Til nr. 28-30

Pensionisten skal efter gældende regler oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen. Det forslås, at pensionistens oplysningspligt skal gælde både i forhold til Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen svarer til oplysningspligten i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forslaget til § 4 i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 2.5. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skal efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område oplyse borgeren om, hvilke ændringer, der skal oplyses om og hvilken myndighed, der skal modtage oplysningerne.

Kommunalbestyrelsen kan efter gældende regler afkræve pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension. Da både Udbetaling Danmark og kommunen efter forslaget udbetaler pension, foreslås det, at både Udbetaling Danmark og kommunen skal kunne afkræve pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever sådanne oplysninger.

Efter gældende regler skal pensionisten oplyse kommunen om flytning, og ved flytning til en anden kommune skal henvendelsen om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen. Da både Udbetaling Danmark og kommunen udbetaler pension, foreslås det, at pensionisten skal give både kommunen og Udbetaling Danmark besked om flytning.

Ubetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register. Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 31

Efter gældende regler skal folkepensionister og førtidspensionister med fast bopæl i Danmark give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold i udlandet af mere end 2 måneders varighed uden for EU/EØS og Schweiz, Grønland og Færøerne.

Det foreslås, at folke- og førtidspensionister fremover skal give Udbetaling Danmark meddelelse om sådanne udlandsophold.

Udbetaling Danmark skal give kommunen meddelelse om, at en pensionist opholder sig i udlandet efter forslaget til § 7. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse (advis) til kommunen. Derved undgår pensionisten at skulle give to forskellige myndigheder besked om opholdet i udlandet. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Udbetaling Danmark har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen om udlandsophold vil eventuelt kunne fremgå af dette register. Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre et retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 32 og 33

En person, der indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus, får efter gældende regler udbetalt pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog efter en konkret vurdering få udbetalt et beløb af pensionen til dækning af udgifter til husleje og lign.

Det foreslås, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der skal træffe denne afgørelse. Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark besked om afgørelsen og om størrelsen af det beløb, som skal udbetales til dækning af husleje og lignende. Udbetaling Danmark overfører efter forslaget beløbet til kommunen. Beløbet forudsættes at kunne rummes i den disponible pension (dvs. den pension, som ellers ville kun udbetales, efter fradrag for skat m.v.). Det beløb, der udbetales, er således et nettobeløb, dvs. pension efter at Udbetaling Danmark har fratrukket skat m.v.

Kommunen skal give Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen efter forslaget til § 6, nr. 1, i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse til kommunen. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 34

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006 om social pension, at hvis en pensionist bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens § 46, stk. 1, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, skal fængslet eller arresthuset underrette kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for den forventede løsladelse.

Det foreslås, at det fremgår af loven, svarende til underretning om unddragelse m.v., jf. § 46 b, at fængslet eller arresthuset skal underrette såvel Udbetaling Danmark som kommunen, da indsættelsen kan have betydning for udbetaling af ydelser fra begge myndigheder.

Til nr. 35

Politiet eller Kriminalforsorgen skal efter gældende regler underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, samtidig modtager pension.

Det foreslås, at politiet eller Kriminalforsorgen skal underrette såvel Udbetaling Danmark som kommunen om unddragelsen.

Det følger af persondatalovens § 8, stk. 2, at der ikke må ske videregivelse af oplysninger om blandt andet strafbare forhold.

Oplysninger om strafbare forhold kan dog videregives, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Videregivelsen af oplysningen er således nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 36

Efter de gældende regler er det kommunen, der udbetaler folke- og førtidspension.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende udbetaling af folke- og førtidspension (bortset fra personligt tillæg og helbredstillæg). Det foreslås derfor, at både Udbetaling Danmark og kommunen kan opkræve et tilbagebetalingskrav.

Til nr. 37 og 38

Efter gældende regler kan kommunens afgørelser efter loven, dog med de i loven nævnte undtagelser, påklages til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet som første klageinstans. Afgørelser truffet af nævnene kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnenes sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter loven, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans efter § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis borgeren klager over afgørelser, hvorefter kommunen skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og likvide formue til grund, har klagen over Udbetaling Danmarks afgørelse til Ankestyrelsen ikke opsættende virkning. Der henvises til bemærkningerne til nr. 40,

Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1. og 2.3.

Til nr. 39

Efter de gældende regler afholder staten kommunernes udgifter til pension til folkepension efter § 12 og opsat pension efter kapitel 2 a. Staten afholder endvidere 35 pct. af kommunernes udgifter til førtidspension efter § 16, 50 pct. af kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, samt 75 pct. af kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og 3 (varmetillæg og petroleumstillæg).

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende udbetaling af folke- og førtidspension, herunder varmetillæg og petroleumstillæg.

Det foreslås i forslag til lov om Udbetaling Danmark, at den forskudsvise refusion afskaffes. Der henvises til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. På den baggrund omformuleres bestemmelsen, således at der tages højde for dette.

Til nr. 40

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om alle ydelser efter loven.

I stk. 1, foreslås at Udbetaling Danmark fremover varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg (§ 14, stk. 2), petroleumstillæg (§ 14, stk. 3), opsat pension (kap. 2 a), supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Det drejer sig om alle opgaver i forbindelse med tildeling, beregning og udbetaling af folkepension og de nævnte tillæg. Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark skal varetage opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.

I stk. 2. foreslås det herudover, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue. Udbetaling Danmark træffer ved beregning af en tilkendt folkepension samtidig afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent, da den personlige tillægsprocent beregnes ud fra det samme indtægtsgrundlag, som anvendes ved beregning af pensionstillægget. Der er tale om en selvstændig afgørelse, der skal træffes efter forvaltningslovens regler om partshøring mv.

Størrelsen af den personlige tillægsprocent angiver blandt andet med hvilken procent en supplerende pensionsydelse, et helbredstillæg og et varmetillæg kan udbetales. Størrelsen af den likvide formue, der overstiger en fastsat formuegrænse, angiver at formuen er til hinder for, at der kan udbetales supplerende pensionsydelse og helbredstillæg.

Med afgørelsen om størrelsen af den personlige tillægsprocent får pensionisten klarhed over, med hvilken procent et eventuelt varmetillæg, helbredstillæg eller en supplerende pensionsydelse vil blive udbetalt. Pensionister, der har en tillægsprocent på 0, vil få klarhed over, at de ikke har anledning til at søge varmetillæg eller helbredstillæg, ligesom de heller ikke kan forvente, at få udbetalt supplerende pensionsydelse. Herudover vil en afgørelse om den personlige tillægsprocent sikre, at DR, DR Licens kan indhente oplysninger om den personlige tillægsprocent til brug for afgørelse om nedsat licens for en pensionist.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om størrelsen af den likvide formue, når afgørelsen skal lægges til grund for en afgørelse om ret til pension, som kommunen eller Udbetaling Danmark skal træffe.

Størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue skal fremgå af kommunens og Udbetaling Danmarks afgørelser, hvis oplysningerne lægger til grund for afgørelsen.

Kommunen skal således ved sin afgørelse om ret til helbredstillæg lægge Udbetaling Danmarks seneste afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og om formuens størrelse til grund.

Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og formuens størrelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunens afgørelse om ret til helbredstillæg kan indbringes for det sociale nævn. Nævnet kan ikke tage stilling til Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og formuens størrelse.

Hvis borgeren samtidigt med ansøgningen til kommunen har givet Udbetaling Danmark nye oplysninger, der betyder, at Udbetaling Danmark skal træffe en ny afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent eller formuens størrelse, indtræder en ny klagefrist i forhold til Udbetaling Danmarks nye afgørelse. En klage over denne nye afgørelse har ikke opsættende virkning i forhold til kommunens afgørelse om ret til helbredstillæg.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 nr. 40, samt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

I stk. 5 præciseres, at kommunalbestyrelsen fortsat skal have ansvar for de opgaver, der ikke er henlagt til Udbetaling Danmark. Kommunalbestyrelsen skal således fortsat træffe alle afgørelser om tilkendelse og frakendelse af førtidspension og om hvilende førtidspension m.v. Kommunalbestyrelsen skal endvidere fortsat være ansvarlig for at træffe afgørelse om at udbetale personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister.

Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen behandle en ansøgning om hjælp ud fra alle mulighederne for at søge om hjælp efter den sociale vurdering. Det betyder, at kommunen efter gældende regler for eksempel har pligt til at vurdere, om borgen ret til anden hjælp, hvis en borger får afslag på folkepension eller bliver tilkendt en brøkpension, fx et løbende personligt tillæg eller hjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende regler overgår en pensionist uden ansøgning til at modtage folkepension efter at have nået folkepensionsalderen. Det fremgår af pkt. 205 i Vejledning nr. 53/2007 om førtidspension efter lov om social pension, at kommunen i forbindelse med førtidspensionistens overgang til folkepension skal foretage en grundig vejledning af den pågældende. Kommunen skal tage pensionistens situation op til vurdering, både med hensyn til pensionistens fremtidige økonomiske situation og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler m.v. Samtidig kan det være relevant at vurdere, om pensionisten vil være berettiget til personligt tillæg og helbredstillæg. Denne forpligtelse skal ligeledes ses i sammenhæng med § 5 i lov om retssikkerhed og administration på sociale område, hvorefter en kommune har pligt til at behandle spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark giver afslag på pension på grund af regler om optjening af pension og i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark tilkender en brøkpension.

Med forslaget sikres det, at personer, der får afslag på pension på grund af regler om optjening eller får tilkendt en brøkpension automatisk får vurderet deres situation. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt. at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give borgeren vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en modtager af førtidspension overgår til folkepension

For at sikre, at kommunen kan opfylde sine forpligtelser efter forslaget til stk. 4, 1. og 2 pkt., forslås det stk. 4, 3. pkt., at Udbetaling Danmark giver meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationer nævnt i 1. og 2. pkt. Videregivelsen af oplysninger fra Udbetaling Danmark til kommunen efter forslaget til stk. 4 om afslag på folkepension, tilkendt brøkpension samt om en persons overgang fra førtidspension til folkepension forudsættes at ske inden for rammerne af persondataloven. De oplysninger, der skal videregives er almindelige, ikke følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og vil derfor kunne videregives af Udbetaling Danmark til kommunen uden samtykke fra borgeren. Med bestemmelsen forpligtes Udbetaling Danmark til at videregive oplysninger i de nævnte situationer.

Der henvises i øvrigt til i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvor det foreslås i afsnit 2.7.2.1 i de almindelige bemærkninger, at Udbetaling Danmark er en myndighed, der ”udfører opgaver inden for det sociale område”, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. For en nærmere beskrivelse af persondatalovens § 8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1.2. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Det skal i den forbindelse bemærkes, at persondatalovens § 8, stk. 3, ikke omfatter Udbetaling Danmarks videregivelse af ikke følsomme oplysninger. Videregivelsen er ikke omfattet af forslaget til § 7 i forslag til lov om Udbetaling Danmark, idet videregivelsen ikke sker til brug for opfølgning på en sag, hvor kommunen tidligere har ydet hjælp, men med henblik på at påbegynde en ny sag om hjælp. Der henvises til bemærkninger til § 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen efter forslaget til § 56 a, stk. 4 er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende, da kommunen kun opfylde sin forpligtelse, hvis kommunen får meddelelse om borgere, der er omfattet af forslaget til stk. 4. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger

Det foreslås, generelt at Udbetaling Danmark og kommunen har pligt til at give hinanden oplysninger, som er nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag, modregning, for at frakende eller stoppe ydelser eller for at foretage anden opfølgning efter forslagene til § 6, nr. 1 og § 7 i L 86, forslaget til lov om Udbetaling Danmark. Oplysningerne kan eventuelt sendes som elektroniske meddelelser (advis’er). Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkningerne til §§ 6 og 7 i forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug vurderingen af om en oplysning skal videregives har terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger om hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste tre måneder samt om størrelsen af ydelsen. Endelige foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug for administration af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelige og almindelig førtidspension m.v. får terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning af pension. Udbetaling Danmark og kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysninger og anden databehandling efter L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark vil være nødvendige for, at Udbetaling Danmark og kommunen som led i myndighedsudøvelse på hver deres sagsområde kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Efter de gældende varetager kommunalbestyrelsen i opholdskommunen administrationen af lov om social pension.

Det fremgår af forslagets § 1, nr. 40, hvilke opgaver der fremover skal varetages af henholdsvis udbetaling Danmark og kommunen. Det præciseres, at det er kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der varetager de kommunale opgaver efter loven.

Til nr. 42 og 43

Efter gældende regler kan direktøren for Pensionsstyrelsen udøve de beføjelser, som kommunerne har efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Som følge af at en række kommunale opgaver efter loven foreslås varetaget af Udbetaling Danmark, fastsættes det i bestemmelsen, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser som kommunerne og Udbetaling Danmark efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

De beføjelser, som direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve efter gældende regler ændres ikke med forslaget.

Til nr. 44

Forslaget skal medvirke til at Pensionsstyrelsen i takt med den teknologiske udvikling bliver forpligtet til at stille lettilgængelige digitale værktøjer til rådighed, og som på længere sigt kan indfase øget brug af digital kommunikation med borgere, der forudsættes at have de fornødne it-kompetencer. Herudover skal forslaget medvirke til at understøtte øget elektronisk kommunikation med andre myndigheder. Forslaget vil desuden give Pensionsstyrelsen mulighed for at udnytte informationsteknologier til at digitalisere administrative rutiner og indføre elektronisk administration. Lovgivningen indeholder ikke særlige formkrav til ansøgninger, der indgives til Pensionsstyrelsen.

Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at forpligte borgeren til at kommunikere digitalt med det offentlige eller til at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om Udbetaling Danmarks pligt til at kommunikere med borgere i elektronisk form.

Der foreslås derfor fastsat en bestemmelse i § 62 a, stk. 1, der giver social- og integrationsministeren mulighed for at fastsætte regler om pligt til elektronisk kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og andre myndigheder. Herudover kan der fastsættes regler om, at kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Bestemmelsen giver hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger skal indgives digitalt, at øvrige meddelelser fra borgeren skal sendes digitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra Pensionsstyrelsen i sager om social pension til borgere, der er bosat i udlandet via digitale medier. Ved udmøntningen af denne bestemmelse vil der blive taget hensyn til kommende regler om digital post, for eksempel det planlagte lovforslag, der generelt giver myndighederne mulighed for at fastsætte regler om obligatorisk kommunikation via digital post. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at en digital meddelelse ansøgning, indberetning og afgørelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, dvs. de borgere, der er part i sagen, myndigheden som er myndighedsansvarlig på området samt den myndighed eller private, der skal modtage meddelelsen som led i afsenderens myndighedsudøvelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening skal afvises af Pensionsstyrelsen.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og borgerne jf. stk. 1, skal der tages hensyn til at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige forudsætninger for at anvende it, for eksempel borgere med særlige behov eller ældre borgere, der ikke har det fornødne kendskab til digitale værktøjer. Det foreslås derfor i § 62 a, stk. 2, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse grupper af borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Borgere, der er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, er ikke nødvendigvis den samme gruppe, som er omfattet af § 3, stk. 2 og 3, i forslag til lov om Udbetaling Danmark. En borger, der undtages fra digital kommunikation efter forslaget til § 62 a, stk. 2, har derfor for eksempel ikke automatisk ret til hjælp efter forslaget til § 3, stk. 3, i forslag til lov om Udbetaling Danmark.

For at sikre at kommunikationen kan ske i elektronisk form, foreslås det herudover i § 62 a, stk. 1, at social- og integrationsministeren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, for eksempel indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringer m.v.

Det følger af retspraksis, at statslige forvaltningsmyndigheders afgørelser til borgerne skal være forsynet med en personlig underskrift. Kravet om underskrift giver for eksempel myndighederne mulighed for at kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. . En original underskrift kan også anvendes til at sikre tryghed for afgørelsens ægthed og giver borgeren mulighed for at kontakte den person, der har været ansvarlig for at træffe en afgørelse. Kravet om personlig underskrift er til hinder for elektronisk kommunikation, og det foreslås derfor i § 62 a, stk. 3, at social- og integrationsministeren på Pensionsstyrelsens sagsområde, kan fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde medfører, at dokumentet i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Ligeledes bør de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift, fortsat sikres varetaget. Ved fravigelse af kravet om underskrift på dokumenter, skal det for eksempel fortsat være muligt for Pensionsstyrelsen at kunne placere et tjenstligt ansvar over for den medarbejder, der er ansvarlig for en afgørelse, og borgeren skal fortsat kunne få vished for, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder m.v. Herudover forudsættes det, at de elektroniske løsninger, der stilles til rådighed af Pensionsstyrelsen opfylder de til en hver tid gældende datasikkerhedsmæssige krav.

Ved udstedelse af regler om såvel digital kommunikation og mulighed for udstedelse af dokumenter uden underskrift, skal social- og integrationsministeren sikre, at Pensionsstyrelsens sagsbehandlingssystem fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Bemyndigelsesbestemmelserne forudsættes udmøntet således, at forvaltningsretlige krav fortsat bliver overholdt. For eksempel skal borgerne fortsat kunne lade sig repræsentere af andre, når de som led i en sag kommunikerer med Pensionsstyrelsen, ligesom der skal tages hensyn til, at visse borgere kan have brug for tolkebistand eller et ønske om personligt fremmøde i Pensionsstyrelsen. Det forudsættes derfor at hjemlen i § 62 a, stk. 1, ikke kan udnyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Pensionsstyrelsen på andre måder end ved elektronisk kommunikation.

§ 62 a, stk. 1-4, vil blive udmøntet i henhold til blandt andet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011, ”Den digitale vej til fremtidens velfærd”, som regeringen har tilsluttet sig. Overgangen til digital kommunikation indebærer en række aktiviteter, som strækker sig over perioden 2012-2015. For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation har regeringen valgt at indføre obligatorisk digital kommunikation gradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i takt med, at de juridiske forudsætninger og tekniske løsninger kommer på plads. I implementeringen af den trinvise overgang til obligatorisk selvbetjening tilrettelægges i fire bølger.

Som led i udmøntningen af den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes der fremsat et selvstændigt lovforslag om overgang til obligatorisk digitale ansøgninger for borgere i lov om Det Centrale Personregister, dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og sundhedsloven. Dette lovforslag gennemfører første bølge for overgangen til obligatorisk selvbetjening. Der forventes desuden fremsat et forslag til lov om offentlig digital post, hvor af det fremgår, at alle, der kan, skal modtage post fra det offentlige via det offentlige digitale postsystem fra november 2014.

Efter § 62 a, stk. 4, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, dvs. den eller de borgere, der er part i sagen, den myndighed, som er myndighedsansvarlig på området samt den myndighed, der skal modtage meddelelsen som led i afsenderens myndighedsudøvelse.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i et modtagelsessystem eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder på kommunen og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden eksempelvis arbejdstids ophør, må der fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet, altså kommet frem.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem, er bl.a. fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvaltningsloven.

Forslaget til § 62 a svarer til skatteforvaltningsloven § 35 a, hvorefter skatteministeren har en tilsvarende bemyndigelser til at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem borgere og SKAT, ligesom beskæftigelsesministeren allerede efter gældende regler har mulighed for at fravige kravet om underskrift i arbejdsskadesager, jf. § 39 a lov om arbejdsskadesikring.

Der er foreslået en tilsvarende bestemmelse i § 13 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, skal overholdes.

Forslaget til § 62 a, vil formentlig med tiden få mindre selvstændig betydning, efterhånden som der indføres flere generelle lovregler om digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige.

Til nr. 45

Efter de gældende regler er det kommunen, der udbetaler den supplerende pensionsydelse.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende udbetaling af folke- og førtidspension, herunder den supplerende pensionsydelse. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende den supplerende pensionsydelse.

Til § 2

(Lov om lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. )

Til nr. 1

Efter gældende regler er der ikke en særlig betegnelse for pension, som ikke udbetales med sit fulde beløb på grund af mindre end fuld optjeningstid. Begrebet brøkpension anvendes i praksis som betegnelse herfor.

Det foreslås at betegne pension, som ikke udbetales med sit fulde beløb på grund af manglende optjeningstid, som brøkpension i loven.

Til nr. 2-5

Efter gældende regler kan der ydes personligt tillæg efter § 17, stk. 1 (varmetillæg), § 17, stk. 2 (personligt tillæg), eller § 17, stk. 3 (petroleumstillæg). Det foreslås, at betegnelsen ”personligt tillæg” forbeholdes hjælp efter § 17, stk. 2, mens hjælp efter § 17, stk. 1, til betaling af varmeudgifter betegnes ”varmetillæg”, og hjælp efter § 17, stk. 3, til udgifter til petroleum betegnes ”petroleumstillæg”.

Efter lovforslaget, § 2, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der træffer afgørelser om hjælp efter § 17, stk. 1 (varmetillæg) og § 17, stk. 3 (petroleumstillæg) i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark yder varmetillæg og petroleumstillæg.

Efter bemyndigelsen i § 17, stk. 1, 2. pkt., fastsætter social- og integrationsministeren regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end efter de regler som i øvrigt fastsættes efter loven. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1438 af 13. december 2006, hvorefter pensionister, der ved udgangen af 1987 modtog varmetillæg, ved fortsat bopæl indenfor den kommunegrænse, der var gældende ved udgangen af 1987, skal have beregnet varmetillæg efter de dagældende regler, hvis varmetillæg efter disse regler giver et højere beløb end efter de gældende almindelige regler. Bekendtgørelsen skal ændres som følge af, at det efter forslaget er Udbetaling Danmark, der yder varmetillæg.

Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaverne vedrørende varmetillæg vil på sigt medføre en ensartet praksis vedrørende fastsættelsen af varmetillægget til husstande, som bruger samme energiform (for eksempel el) til både opvarmning og husholdningsforbrug. Der er i dag forskellig kommunal praksis med hensyn til den konkrete fastsættelse af størrelsen af den del af energiudgiften, som vedrører husholdningsforbruget, som der ikke ydes varmetillæg til. Udbetaling Danmark overtagelsen af opgaven vil ikke medføre, at størrelsen af det konkret fastsatte husholdningsfradrag skal fastsættes på ny. Dette vil først ske i forbindelse med, at varmetillægget skal omregnes som følge af ændrede forhold.

Til nr. 6

Det foreslås præciseret, at det efter forslaget fortsat er kommunalbestyrelsen, der yder helbredstillæg.

Til nr. 7

Det er efter gældende regler kommunalbestyrelsen, der i forbindelse med afgørelsen om helbredstillæg fastsætter størrelsen af den likvide formue og den personlige tillægsprocent, som har betydning for retten til og udbetaling af helbredstillæg. For at sikre at kommunen og Udbetaling Danmark altid anvender samme indkomst- og formueoplysninger, foreslås det, at kommunalbestyrelsen ved tildeling af helbredstillæg skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelser om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue og personlige tillægsprocent til grund. Dette skal fremgå af kommunens afgørelse, som sendes til borgeren. Disse oplysninger skal også fremgå af de pensionsmeddelelser, som pensionisten modtager fra Udbetaling Danmark, når pensionen ændres.

Til nr. 8 og 9

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at hjælp efter § 17, stk. 1, i lov om social pension ikke længere betegnes som personligt tillæg, men som varmetillæg, jf. § 2, nr. 2-5.

Til nr. 10

Efter forslaget, jf. § 2, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der varetager myndighedsopgaverne vedrørende varmetillæg og petroleumstillæg.

Det foreslås derfor, at ansøgning om varmetillæg og petroleumstillæg indgives til Udbetaling Danmark.

Til nr. 11

Efter gældende regler kan kommunen fradrage for meget udbetalt boligstøtte og pension i pensionen.

Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmark alene kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i pensionen, som Udbetaling Danmark selv er ansvarlig for at udbetale, jf. dog stk. 4, om at fratrække i ydelse af personligt tillæg med tilbagebetalingspligt.

Kommunen kan efter forslaget til affattelsen af stk. 3, alene fradrage for meget udbetalt pension i den pension, som kommunen er ansvarlig for at udbetale, dvs. helbredstillæg og personligt tillæg. Da kommunen efter forslagets § 3 ikke længere skal udbetale boligstøtte, bortset fra lån til betaling af beboerindskud, depositum o. lign. , er der ikke grundlag for at opretholde adgangen til, at kommunen kan fradrage for meget udbetalt boligstøtte i pensionen.

Efter de gældende regler, jf. § 43 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan alene kræves i tre helt særlige situationer, der udtømmende er listet op i § 43. I to af disse situationer kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelse af det personlige tillæg, har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

Kommunalbestyrelsen har efter de gældende regler adgang til at fradrage for meget udbetalt pension i pensionen, dvs., at kommunen har mulighed for at modregne et tilbagebetalingskrav på udbetalt personligt tillæg i pensionen.

Hvis pensionisten ikke frivilligt tilbagebetaler et sådan tillæg, og der ikke kan foretages modregning på grund af den nye myndighedskonstruktion, kan tilbagebetalingskravet alene opkræves af kommunen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2006 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde hvor pensionisten alene modtager social pension, kan kommunen derfor få vanskeligheder med at få det personlige tillæg tilbagebetalt.

Det foreslås derfor i stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg, jf. § 43 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., i fremtidig pension på vegne af kommunen, for at sikre, at kommunerne fortsat har en reel mulighed for at få tilbagebetalt et personligt tillæg, der er ydet mod tilbagebetaling efter § 43 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Kommunen kan give Udbetaling Danmark meddelelse om, at der skal ske fradrag i pensionen efter forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse (advis). Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan efter gældende praksis i situationer, som ikke er dækket af lovens § 35, indgå en frivillig aftale om, at pensionen skal udbetales på en bestemt måde. Det foreslås i stk. 2, at pensionisten og kommunalbestyrelsen fortsat skal kunne indgå en sådan aftale, uanset at aftalen vedrører pension, som Udbetaling Danmark udbetaler.

Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om administration af pension efter den gældende bestemmelse eller indgået en aftale med pensionisten herom efter forslaget til § 35, stk. 2, giver kommunen Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen. Udbetaling Danmark overfører den disponible pension (dvs. pensionen efter skat m.v., som ellers ville være blevet udbetalt til pensionisten) til kommunen.

Kommunen kan give Udbetaling Danmark meddelelse om, at der skal ske fradrag i pensionen efter forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Efter gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der varetager opgaverne vedrørende årlig fastsættelse, omregning, m.v. af social pension.

Efter forslaget, jf. § 2, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark også indsættes som myndighedsansvarlig i bestemmelserne vedrørende den årlige fastsættelse, omregning m.v. af førtidspension.

Der er tale om et forslag til ændring som følge af, at både Udbetaling Danmark og kommunerne fremover udbetaler pension og derfor begge skal kunne omregne pensionen ved ændrede forhold. Kommunerne varetager fortsat opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af helbredstillæg og eventuelle personlige tillæg.

Der ændres ikke i de materielle regler for omregning af pensionen.

Til nr. 14

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen der er ansvarlig for at opgøre formuen efter §§ 19 og 20.

Efter forslaget, jf. § 2, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om størrelsen af den likvide formue.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende afgørelser om størrelsen af den likvide formue.

Der ændres ikke i de materielle regler for opgørelse af formuen.

Der henvises herudover til bemærkningerne til nr. 31.

Til nr. 15-17

Pensionisten skal efter gældende regler oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen. Det forslås, at pensionistens oplysningspligt skal gælde både i forhold til Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen svarer til oplysningspligten i § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forslaget til § 4 i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 2.5. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark skal efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område oplyse borgeren om, hvilke ændringer, der skal oplyses om og hvilken myndighed, der skal modtage oplysningerne.

Kommunalbestyrelsen kan efter gældende regler afkræve pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pension. Da både Udbetaling Danmark og kommunen efter forslaget beregner og udbetaler pension foreslås det, at både Udbetaling Danmark og kommunen skal kunne afkræve pensionisten og dennes ægtefælle eller samlever sådanne oplysninger.

Efter gældende regler skal pensionisten oplyse kommunen om flytning, og ved flytning til en anden kommune skal henvendelsen om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen. Da både Udbetaling Danmark og kommunen beregner og udbetaler pension foreslås det, at pensionisten skal give både kommunen og Udbetaling Danmark besked om flytning.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 18

Efter gældende regler skal førtidspensionister med fast bopæl i Danmark give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold i udlandet af mere end 2 måneders varighed uden for EU/EØS og Schweiz, Grønland og Færøerne.

Det foreslås, at førtidspensionister fremover skal give Udbetaling Danmark meddelelse om sådanne udlandsophold.

Udbetaling Danmark kan give kommunen meddelelse om, at en pensionist opholder sig i udlandet efter forslaget til § 7. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse (advis) til kommunen. Derved undgår pensionisten, at skulle give to forskellige myndigheder besked om opholdet i udlandet. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Udbetaling Danmark har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen om udlandsophold vil eventuelt kunne fremgå af dette register. Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 19 og 20

En person, der indsættes til strafafsoning eller varetægtsfængsles i fængsel eller arresthus, får efter gældende regler udbetalt pensionen indtil udgangen af den måned, hvori strafafsoningen påbegyndes. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog efter en konkret vurdering få udbetalt et beløb af pensionen til dækning af udgifter til husleje og lign.

Det foreslås, at det fortsat er kommunalbestyrelsen, der skal træffe denne afgørelse. Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen og om størrelsen af det beløb, som skal udbetales til dækning af husleje og lignende. Udbetaling Danmark overfører efter forslaget beløbet til kommunen. Beløbet forudsættes at kunne rummes i den disponible pension (dvs. den pension, som ellers ville kun udbetales, efter der er fratrukket skat m.v.). Det beløb, der udbetales, er således et nettobeløb, dvs. pension efter at Udbetaling Danmark har fratrukket skat m.v.

Kommunen skal give Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen efter forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse til kommunen. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark og kommunen får til brug for administration af loven terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Oplysningen vil eventuelt kunne fremgå af dette register.

Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1437 af 13. december 2006 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, at hvis en pensionist bliver omfattet af en foranstaltning som nævnt i lovens § 45, stk. 1, og opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, skal fængslet eller arresthuset underrette kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om indsættelsen og om tidspunktet for den forventede løsladelse.

Det foreslås, at det fremgår af loven, svarende til underretning om unddragelse m.v., jf. § 45 b, at fængslet eller arresthuset skal underrette såvel Udbetaling Danmark som kommunen, da indsættelsen kan have betydning for udbetaling af ydelser for begge myndigheder.

Til nr. 22

Politiet eller Kriminalforsorgen skal efter gældende regler underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse, samtidig modtager pension.

Det foreslås, at politiet eller Kriminalforsorgen skal underrette både Udbetaling Danmark og kommunen om unddragelsen.

Det følger af persondatalovens § 8, stk. 2, at der ikke må ske videregivelse af oplysninger om blandt andet strafbare forhold.

Det følger dog af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, at blandt andet oplysninger om strafbare forhold kan videregives, hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Videregivelsen af oplysningen er således nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 23

Efter de gældende regler er det kommunen, der udbetaler førtidspension.

Efter forslaget, jf. § 2, nr. 31, er det Udbetaling Danmark, der varetager opgaverne vedrørende udbetaling af førtidspension (bortset fra personligt tillæg og helbredstillæg). Det foreslås derfor, at både Udbetaling Danmark og kommunen kan opkræve et tilbagebetalingskrav.

Til nr. 24-25

Efter gældende regler kan kommunens afgørelse efter loven påklages til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet som første klageinstans. Afgørelser truffet af nævnene kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnenes sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter loven, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis borgeren klager over afgørelser, hvorefter kommunen skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og likvide formue til grund, har klagen over Udbetaling Danmarks afgørelse til Ankestyrelsen ikke opsættende virkning.

Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1. og 2.3. i dette lovforslag.

Til nr. 26-30

Efter de gældende regler afholder staten kommunernes udgifter til bistands- og plejetillæg efter § 16 til personer, der har nået folkepensionsalderen, og til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4, 35 pct. af kommunernes udgifter til pension til førtidspension efter §§ 14, bistands- og plejetillæg til personer under folkepensionsalderen efter 16 og invaliditetsydelse efter 21.

Herudover afholder staten 50 pct. af kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18, samt 75 pct. af kommunernes udgifter til varmetillæg efter § 17, stk. 1 og petroleumstillæg efter § 17, stk. 3.

Det foreslås i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at den forskudsvise refusion afskaffes. Der henvises til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. På den baggrund omformuleres bestemmelsen, således at der tages højde for dette.

Til nr. 31

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om alle ydelser efter loven.

I stk. 1 foreslås, at Udbetaling Danmark fremover varetager opgaverne vedrørende varmetillæg (§ 17, stk.1), petroleumstillæg (§ 17, stk. 3), og opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension, samt beregning og udbetaling af bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 11.

I stk. 2 foreslås det herudover, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue. Udbetaling Danmark træffer ved beregning af en tilkendt folkepension samtidig afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent, da den personlige tillægsprocent beregnes ud fra det samme indtægtsgrundlag, som anvendes ved beregning af pensionstillægget. Der er tale om en selvstændig afgørelse, der skal træffes efter forvaltningslovens regler om partshøring mv.

Størrelsen af den personlige tillægsprocent angiver blandt andet med hvilken procent en supplerende pensionsydelse, et helbredstillæg og et varmetillæg kan udbetales. Størrelsen af den likvide formue, der overstiger en fastsat formuegrænse, angiver at formuen er til hinder for, at der kan helbredstillæg.

Med afgørelsen om størrelsen af den personlige tillægsprocent får pensionisten klarhed over, med hvilken procent et eventuelt varmetillæg, helbredstillæg eller en supplerende pensionsydelse vil blive udbetalt. Pensionister, der har en tillægsprocent på 0, vil få klarhed over, at de ikke har anledning til at søge varmetillæg eller helbredstillæg. Herudover vil en afgørelse om den personlige tillægsprocent sikre, at DR, DR Licens kan indhente oplysninger om den personlige tillægsprocent til brug for afgørelse om nedsat licens for en pensionist.

Udbetaling Danmark vil skulle træffe afgørelse om størrelsen af den likvide formue, når afgørelsen skal lægges til grund for en afgørelse om ret til pension, som kommunen eller Udbetaling Danmark skal træffe.

Størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue skal fremgå af kommunens og Udbetaling Danmarks afgørelser, hvis de er lagt til grund for andre afgørelser i Udbetaling Danmark eller kommunen.

Kommunen skal således ved sin afgørelse om ret til helbredstillæg lægge Udbetaling Danmarks seneste afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og om formuens størrelse til grund.

Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og formuens størrelse kan indbringes for Ankestyrelsen efter § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunens afgørelse om ret til helbredstillæg kan indbringes for det sociale nævn. Nævnet kan ikke tage stilling til Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og formuens størrelse.

Hvis borgeren samtidigt med ansøgningen til kommunen har givet Udbetaling Danmark nye oplysninger, der betyder, at Udbetaling Danmark skal træffe en ny afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent eller formuens størrelse, indtræder en ny klagefrist i forhold til Udbetaling Danmarks nye afgørelse. En klage over denne nye afgørelse har ikke opsættende virkning i forhold til kommunens afgørelse om ret til helbredstillæg.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 nr. 40, samt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

I stk. 3 præciseres, at kommunalbestyrelsen fortsat skal have ansvar for de opgaver, der ikke er henlagt til Udbetaling Danmark. Kommunalbestyrelsen vil således fortsat træffe alle afgørelser om ret til førtidspension, bistands- og plejetillæg, invaliditetsydelse, hvilende førtidspension og personligt tillæg (§ 17, stk. 2) og helbredstillæg (§ 18) m.v. Kommunalbestyrelsen vil dermed fortsat være ansvarlig for at træffe afgørelse om og udbetale personligt tillæg og helbredstillæg.

Efter gældende regler, jf. pkt. 293 i Vejledning nr. 54/2007 til loven, skal kommunen i forbindelse med førtidspensionisters overgang til folkepension foretage en grundig vejledning af den pågældende, hvor kommunen skal tage situationen op til vurdering, både med hensyn til pågældendes fremtidige økonomiske situation og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler m.v. Samtidig kan det være relevant at vurdere, om pågældende vil være berettiget til personligt tillæg og helbredstillæg.

Denne forpligtelse skal ses i sammenhæng med § 5 i lov om retssikkerhed og administration på sociale område, hvorefter en kommune har pligt til at behandle spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal tilbyde at give borgeren vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, når en modtager af førtidspension eller invaliditetsydelser overgår til folkepension.

For at sikre, at kommunen kan opfylde sine forpligtelser efter forslaget til stk. 4, 1. pkt., forslås det i stk. 4, 2. pkt., at Udbetaling Danmark giver meddelelse til kommunen om personer, der er omfattet af situationen nævnt i 1. pkt. De oplysninger der videregives er almindelige, ikke følsomme oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 6 og vil derfor kunne videregives af Udbetaling Danmark til kommunen uden samtykke fra borgeren. Med bestemmelsen forpligtes Udbetaling Danmark til at videregive oplysninger i den nævnte situation.

Der henvises i øvrigt til i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvor det foreslås i afsnit 2.7.2.1 i de almindelige bemærkninger, at Udbetaling Danmark er en myndighed, der »udfører opgaver inden for det sociale område«, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. For en nærmere beskrivelse af persondatalovens § 8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1.2 i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Det skal i den forbindelse bemærkes, at persondatalovens § 8, stk. 3, ikke omfatter Udbetaling Danmarks videregivelse af ikke følsomme oplysninger. Videregivelsen er ikke omfattet af forslaget til § 7 i forslag til lov om Udbetaling Danmark, idet videregivelsen ikke sker til brug for opfølgning på en sag, hvor kommunen tidligere har ydet hjælp, men med henblik på at påbegrynde en ny sag om hjælp. Der henvises til bemærkninger til § 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Den efterfølgende sagsoplysning i kommunen i forhold til kommunens vurdering af, om borgeren er berettiget til anden hjælp vil være omfattet af § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Videregivelsen af oplysningen efter forslag til § 56 a, stk. 4 er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende, da kommunen kun opfylde sin forpligtelse, hvis kommunen får meddelelse om borgere, der er omfattet af forslaget til stk. 4. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås generelt at Udbetaling Danmark og kommunen har pligt til at give hinanden oplysninger, som er nødvendige for at foretage efterregulering, omberegning, fradrag, modregning, for at frakende eller stoppe ydelser eller for at foretage anden opfølgning efter forslagene til § 6, nr. 1, og § 7 i L 86, forslaget til lov om Udbetaling Danmark. Oplysningerne kan eventuelt sendes som elektroniske meddelelser (advis’er). Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til §§ 6 og 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug vurderingen af om en oplysning skal videregives har terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger om hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste tre måneder samt om størrelsen af ydelsen. Endelige foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug for administration af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelige og almindelig førtidspension m.v. får terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning mv. af pension. Udbetaling Danmark og kommunen har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed for registret. Der henvises til afsnit 2.7.2.3. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 8 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysninger og anden databehandling efter L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark vil være nødvendige for at Udbetaling Danmark kommunen som led i myndighedsudøvelse på hver deres sagsområde kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 32

Det fremgår af forslagets § 2, nr. 31, hvilke opgaver, der skal varetages af henholdsvis udbetaling Danmark og kommunen. Det præciseres, at det er kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, der varetager de kommunale opgaver efter loven, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 33

Efter de gældende varetager kommunalbestyrelsen i opholdskommunen administrationen af denne lov.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at kommunalbestyrelsen ikke længere varetager alle udbetalingsopgaver efter loven, men alene tilkender og frakendelse af pension.

Til nr. 34 og 35

Efter gældende regler kan direktøren for Pensionsstyrelsen udøve de beføjelser, som kommunerne har efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Som følge af, at en række kommunale opgaver efter loven foreslås varetaget af Udbetaling Danmark, fastsættes det i bestemmelsen, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser som kommunerne og Udbetaling Danmark efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

De beføjelser, som direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve efter gældende regler ændres ikke med forslaget.

Til nr. 36

Forslaget skal medvirke til, at Pensionsstyrelsen i takt med den teknologiske udvikling bliver forpligtet til at stille lettilgængelige digitale værktøjer til rådighed for borgerne og på længere sigt kan indfase øget brug af digital kommunikation med borgere, der forudsættes at have de fornødne it-kompetencer. Herudover skal forslaget medvirke til at understøtte øget elektronisk kommunikation med andre myndigheder. Forslaget vil desuden give Pensionsstyrelsen mulighed for at udnytte informationsteknologierne til at digitalisere administrative rutiner og indføre elektronisk administration. Lovgivningen indeholder ikke særlige formkrav til ansøgninger, der indgives til Pensionsstyrelsen.

Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at forpligte borgeren til at kommunikere digitalt med det offentlige eller til at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om Udbetaling Danmarks pligt til kommunikere med borgere i elektronisk form.

Der foreslås derfor fastsat en bestemmelse i § 56 a, stk. 1, der giver social- og integrationsministeren mulighed for at fastsætte regler om pligt til elektronisk kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og andre myndigheder. Herudover kan der fastsættes regler om, at kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Bestemmelsen giver hjemmel til, at ministeren for kan fastsætte regler om at ansøgninger skal indgives digitalt, at øvrige meddelelser fra borgeren skal sendes digitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra Pensionsstyrelsen i sager om social pension til borgere, der er bosat i udlandet skal ske via digitale medier. Ved udmøntningen af denne bestemmelse vil der blive taget hensyn til kommende regler om digital post, for eksempel det planlagte lovforslag, der generelt giver myndighederne mulighed for at fastsætte regler om obligatorisk kommunikation via digital post.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og borgerne jf. stk. 1, skal der tages hensyn til at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige forudsætninger for at anvende it, for eksempel borgere med særlige behov eller ældre borgere, der ikke har det fornødne kendskab til digitale værktøjer. Det foreslås derfor i § 56 a, stk. 2, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse nærmere angivne sagsområder og grupper af borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Borgere, der er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, er ikke nødvendigvis den samme gruppe, som er omfattet af § 3, stk. 2 og 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven). En borger, der undtages fra digital kommunikation efter forslaget til § 56 a, stk. 2, har derfor for eksempel ikke automatisk ret til hjælp efter forslaget til § 3, stk. 3, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

For at sikre at kommunikationen kan ske i elektronisk form, foreslås det herudover i § 56 a, stk. 1, at social- og integrationsministeren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, for eksempel indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringer m.v.

Det følger af retspraksis, at statslige forvaltningsmyndigheders afgørelser til borgerne skal være forsynet med en personlig underskrift. Kravet om underskrift giver for eksempel myndighederne mulighed for at kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. . En original underskrift kan også anvendes til at sikre tryghed for afgørelsens ægthed og giver borgeren mulighed for at kontakte den person, der har været ansvarlig for at træffe en afgørelse. Kravet om personlig underskrift er til hinder for elektronisk kommunikation, og det foreslås derfor i § 56 a, stk. 3, at social- og integrationsministeren på Pensionsstyrelsens sagsområde kan fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde medfører, at dokumentet i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Ligeledes bør de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift, fortsat sikres varetaget. Ved fravigelse af kravet om underskrift på dokumenter, skal for eksempel fortsat være muligt for Pensionsstyrelsen at kunne placere et tjenstligt ansvar over for den medarbejder, der er ansvarlig for en afgørelse, og borgeren skal fortsat kunne få vished for, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder m.v. Herudover forudsættes det, at de elektroniske løsninger, der stilles til rådighed af Pensionsstyrelsen, opfylder de til en hver tid gældende datasikkerhedsmæssige krav.

Ved udstedelse af regler om såvel digital kommunikation og mulighed for udstedelse af dokumenter uden underskrift, skal social- og integrationsministeren sikre, at Pensionsstyrelsens sagsbehandlingssystem fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Bemyndigelsesbestemmelserne forudsættes udmøntet således, at forvaltningsretlige krav fortsat bliver overholdt. For eksempel skal borgerne fortsat kunne lade sig repræsentere af andre, når de som led i en sag kommunikerer med Pensionsstyrelsen, ligesom der skal tages hensyn til, at visse borgere kan have brug for tolkebistand eller et ønske om personligt fremmøde i Pensionsstyrelsen. Det forudsættes derfor at hjemlen i § 56 a, stk. 1, ikke kan udnyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Pensionsstyrelsen på andre måder end ved elektronisk kommunikation.

§ 56 a, stk. 1-4, vil blive udmøntet i henhold til blandt andet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011, ”Den digitale vej til fremtidens velfærd”, som regeringen har tilsluttet sig. Overgangen til digital kommunikation indebærer en række aktiviteter, som strækker sig over perioden 2012-2015. For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation har regeringen valgt at indføre obligatorisk digital kommunikation gradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i takt med, at de juridiske forudsætninger og tekniske løsninger kommer på plads. I implementeringen af den trinvise overgang til obligatorisk selvbetjening tilrettelægges i fire bølger.

Som led i udmøntningen af den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes der fremsat et selvstændigt lovforslag om overgang til obligatorisk digitale ansøgninger for borgere i lov om Det Centrale Personregister, dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og sundhedsloven. Dette lovforslag gennemfører første bølge for overgangen til obligatorisk selvbetjening. Der forventes desuden fremsat et forslag til lov om offentlig digital post, hvor af det fremgår, at alle, der kan, skal modtage post fra det offentlige via det offentlige digitale postsystem fra november 2014.

Efter § 56 a, stk. 4, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, dvs. den eller de borgere, der er part i sagen, den myndighed, som er myndighedsansvarlig på området samt den myndighed, der skal modtage meddelelsen som led i afsenderens myndighedsudøvelse.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i et modtagelsessystemet eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder på kommunen og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden eksempelvis arbejdstids ophør, må der fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet, altså kommet frem.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem, er bl.a. fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvaltningsloven.

Forslaget til § 56 a svarer til skatteforvaltningsloven § 35 a, hvorefter skatteministeren har en tilsvarende bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem borgere og SKAT, ligesom beskæftigelsesministeren allerede efter gældende regler har mulighed for at fravige kravet om underskrift i arbejdsskadesager, jf. § 39 a lov om arbejdsskadesikring.

Der er forslået en tilsvarende bestemmelse i § 13 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, skal overholdes.

Forslaget til § 56 a, vil formentlig med tiden få mindre selvstændig betydning, efterhånden som der indføres flere generelle lovregler om digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige.

Til § 3

(Lov om individuel boligstøtte)

Til nr. 1

Efter gældende regler har lejere, herunder medlemmer af almennyttige andelsboligforeninger, efter ansøgning ret til boligstøtte.

Som følge af ændring af lov om almene boliger, jf. lov nr. 490 af 12. juni 2009, bruges betegnelsen medlemmer af almennyttige andelsforeninger ikke længere som særskilt betegnelse, men hører under begrebet lejer. Det foreslås derfor, at der alene står lejer i § 1, således at boligstøtteloven er i overensstemmelse med lov om almene boliger.

Til nr. 2

Efter gældende regler træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at det pågældende barn ikke kan medregnes ved beregning af boligstøtten, hvis der træffes afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, en afgørelse efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service, eller en afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse og § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring.

Det foreslås derfor i § 7, stk. nr. 1, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke kan medregnes ved beregning af boligstøtten. Der henvises til § 9 i dette lovforslag.

Det foreslås endvidere, at det i § 7, stk.1, nr. 1, præciseres, at afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse træffes af Udbetaling Danmark.

Det foreslås også, at det i § 7, stk. 1, nr. 2, præciseres, at afgørelse efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service fortsat træffes af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås, at det i § 7, stk. 1, nr. 3, præciseres, at afgørelser efter lov om en børne- og ungeydelse og § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. fortsat træffes af kommunalbestyrelsen.

Boligstøttelovens § 7, stk. 2 berøres ikke af forslaget.

Til nr. 3

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om både boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån og depositumlån m.v.

Det foreslås i stk. 1, at Udbetaling Danmark fremover varetager opgaverne vedrørende boligydelse og boligsikring, jf. de almindelige bemærkninger. Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om, beregner og udbetaler boligydelse og boligsikring. Forslaget indebærer endvidere, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse om omregning, tilbagebetaling, modregning m.v. Desuden indebærer forslaget, at borgeren fremover skal sende ansøgning om boligsikring eller boligydelse til Udbetaling Danmark.

Som eksempler på de afgørelser, som Udbetaling Danmark skal træffe fremover, kan desuden nævnes afgørelser efter § 15, hvorefter Udbetaling Danmark - hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten - ud fra en samlet vurdering af de personlige og økonomiske forhold skal bestemme, om boligstøtte kan ydes.

Ligeledes vil Udbetaling Danmark skulle træffe afgørelse om konkret fravigelse af maksimal boligstøtte efter § 23, stk. 4. Efter § 24 a, stk.1, nr. 1, kan der ydes boligstøtte til personer, der har et socialt betinget behov for at bo i et kollektivt bofællesskab. Det vil fremover være Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om, hvorvidt boligstøtte kan ydes, mens det for eksempel kan være kommunalbestyrelsen, der har anvist boligen til personen.

Der er en række overgangsbestemmelser til lov om individuel boligstøtte om kompensation m.v., der i dag administreres af kommunerne. Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark fremover også vil skulle varetage disse opgaver. § 82 a som vedrører beboerindskudslån varetages fortsat af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen fortsat varetager samtlige opgaver vedrørende lån til betaling af beboerindskud, depositum og lignende efter kapitlerne 10-11 i lov om individuel boligstøtte. Forslaget indebærer, at der for så vidt angår dette område ikke sker nogen ændring af, at kommunen fortsat har kompetencen til at træffe afgørelse m.v.

Til nr. 4-8

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om både boligsikring og boligydelse.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring.

Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende boligsikring og boligydelse.

Til nr. 9

Efter den gældende § 39 a i lov om individuel boligstøtte skal kommunen straks give meddelelse til Økonomistyrelsen (Statens Administration), hvis kommunalbestyrelsen bliver bedt om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån efter § 31, nr. 1 og 2, (boligydelses- eller boligsikringslån) eller ejendommen begæres solgt på tvangsauktion. Statens Administration varetager herefter kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet.

Da Udbetaling Danmark fremover foreslås at skulle varetage opgaverne vedrørende boligydelse og boligsikring, foreslås det, at Udbetaling Danmark også fremover varetager opgaven med at varetage kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet, når Udbetaling Danmark bliver bedt om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån efter § 31, nr. 1 og 2, (boligydelses- eller boligsikringslån) eller ejendommen begæres solgt på tvangsauktion, da opgaven nu bliver centraliseret. Det foreslås samtidig, at Udbetaling Danmark kan anmode Statens Administration om at varetage opgaven på vegne af kommunalbestyrelsen og staten.

Videregivelsen af oplysninger fra Udbetaling Danmark til Statens Administration efter § 39 a forudsættes at kunne ske uden samtykke fra borgeren, idet bestemmelsen antages at indeholde en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, når kommunen i dag videregiver fra en forvaltning i kommunen, der udfører ”opgaver inden for det sociale område” til Statens Administration. Det vurderes fortsat at være nødvendigt for Statens Administration at modtage oplysninger, for at varetage opgaver efter § 39 a, dvs. for at gøre et retskrav gældende som led i sin myndighedsudøvelse. Når videregivelsen af oplysninger fremover vil ske fra Udbetaling Danmark til Statens Administration forudsættes dette ligeledes at kunne ske uden samtykke fra borgeren. Det skal i den forbindelse bemærkes, at persondatalovens § 8, stk. 3, ikke omfatter Udbetaling Danmarks videregivelse af ikke følsomme personoplysninger. I det omfang der udveksles oplysninger om rent private forhold vil der være tale om en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Der vil fortsat kun blive videregivet nødvendige oplysninger. Det forudsættes, at videregivelsen sker inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvor det foreslås i afsnit 2.7.2.1. i de almindelige bemærkninger, at Udbetaling Danmark er en myndighed, der ”udfører opgaver inden for det sociale område”, der er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3. For en nærmere beskrivelse af persondatalovens § 8, stk. 3, henvises til afsnit 2.7.1.2. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 10

Efter gældende regler indgives ansøgning om boligstøtte til kommunalbestyrelsen, og når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring og kommunalbestyrelsen fortsat træffer afgørelse om beboerindskudslån mv.

Det foreslås, at det fastsættes, at ansøgning om boligsikring og boligydelse indgives til Udbetaling Danmark. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse. Det foreslås endvidere præciseret, at ansøgning om beboerindskud, depositum, indskud eller lignende indgives til kommunalbestyrelsen, jf. kapitlerne 10 og 11 i boligstøtteloven.

Det foreslås i § 40, stk. 2, at når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan Udbetaling Danmark, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse. Det foreslås, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen, da bestemmelsen alene er relevant for boligsikring og boligydelse.

Til nr. 11

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at administrere og træffe afgørelse om både boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån og depositumlån m.v. Ifølge gældende § 41 kan kommunalbestyrelsen blandt andet også bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket. Bestemmelsen finder efter gældende regler anvendelse både for boligsikring, boligydelse og beboerindskudslån mv.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring, og kommunalbestyrelsen fortsat træffer afgørelse om beboerindskudslån mv.

Det foreslås derfor, at både Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket. Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark kan bestemme, at ansøgning om boligsikring og boligydelse skal indgives på en særlig blanket, og at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ansøgning om beboerindskudslån, lån til depositum mv. skal indgives på en særlig blanket. Forslaget indebærer også at hele § 41 finder anvendelse for både boligydelse og boligsikring, der fremover administreres af Udbetaling Danmark, og for beboerindskudslån mv., som fremover fortsat administreres af kommunalbestyrelsen.

Til nr. 12

Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring, og kommunalbestyrelsen fortsat træffer afgørelse om beboerindskudslån mv.

Det foreslås derfor, at det fastsættes, at både kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark vedrørende hvert sit sagsområde, kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.

Til nr. 13

Efter gældende regler kan kommunen modregne forfaldne beboerindskudslån i fremtidig boligsikring og boligydelse. Efter principperne om modregning skal der være identitet mellem den myndighed, der udbetaler ydelsen og den myndighed, der kan modregne.

Det foreslås, at kommunen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligsikring og boligydelse, uanset at det ikke længere er kommunen der udbetaler boligsikring og boligydelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Videregivelsen af oplysningen fra kommunen vil kunne ske uden samtykke fra borgeren, jf. forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark samt de specielle bemærkninger til § 6.

Til nr. 14

Efter gældende regler kan der for modtagere af social pension modregnes for meget udbetalt pension i boligstøtten. Efter gældende praksis kan der kun modregnes i boligsikring og boligydelse. Efter principperne om modregning skal der være identitet mellem den myndighed, der udbetaler ydelsen og den myndighed, der kan modregne.

Det foreslås, at det fastsættes, at for modtagere af social pension kan for meget udbetalt social pension fra Udbetaling Danmark modregnes i boligsikring og boligydelse. Forslaget indebærer, at der alene modregnes inden for samme myndighed, Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter gældende regler kan kommunen modregne krav om tilbagebetaling af kontanthjælp og krav på betaling af ejendomsskatter i boligstøtten. Efter principperne om modregning skal der være identitet mellem den myndighed, der udbetaler ydelsen og den myndighed, der kan modregne.

Det foreslås, at § 50, stk. 2 og 3, i boligstøtteloven ophæves. Det betyder, at der med den foreslåede ophævelse ikke kan ske modregning i fremtidig boligsikring og boligydelse, som udbetales af Udbetaling Danmark for krav vedrørende kontanthjælp og ejendomsskatter, der udbetales af kommunen. .

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter gældende regler har kommunerne kompetence til at træffe afgørelse efter § 15, hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunen skal efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes m.v.

Med dette lovforslag opdeles opgaverne mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, og der er derfor behov for at præcisere, at det er kommunen, der vurderer, om der foreligger sådanne omstændigheder, at betingelserne for at give afslag efter § 15 er opfyldt efter kommunens egen vurdering, når kommunen træffer afgørelse efter § 55 om støtte til betaling af beboerindskud. Der er således tale om, at Udbetaling Danmark og kommunerne uafhængigt af hinanden foretager en selvstændig vurdering af, om betingelserne i § 15 er opfyldt, alt efter om der træffes afgørelse om henholdsvis boligsikring og boligydelse eller beboerindskudslån, uanset at kommunerne ikke længere har kompetence til at træffe afgørelse efter § 15. Der vil vedrørende § 15 kunne forekomme dobbeltadministration.

Til nr. 17 og 18

Efter gældende regler skal klage over kommunens afgørelser efter loven, dog med de i loven nævnte undtagelser, påklages til det sociale nævn. Afgørelser truffet af det sociale nævn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnets sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter loven, dog med de i loven nævnte undtagelser, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås, at boligsikring og boligydelse udgår af bestemmelsen i § 73, da kommunen ikke længere træffer afgørelse på disse to områder. Det præciseres samtidig, at det sociale nævn fortsat er ankeinstans for kommunernes afgørelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. i dette lovforslag.

Til nr. 19

Efter gældende regler afholder kommunen de udgifter, der forbundet med administrationen af reglerne om boligstøtte og staten refunderer kommunens udgifter med faste satser.

Finansieringsmodellen for Udbetaling Danmark er fastsat i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Etableringen af Udbetaling Danmark indebærer, at det fremover er Udbetaling Danmark, der udbetaler boligstøtte til borgerne på vegne af staten og kommunerne efter samme fordeling som i dag. Det foreslås herudover, at den forskudsvise refusion afskaffes. Der henvises til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor, at det fastsættes, at staten og kommunen afholder udgifter til boligstøtte med de samme satser som er gældende i dag. Forslaget indebærer, at boligstøtteloven afspejler den nye finansieringsmodel som er fastsat i forslaget til lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 20

Efter gældende regler afholder kommunerne hele udgiften til forhøjet boligstøtte efter bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, og § 23, stk. 5.

I forslaget til nr. 3, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse om boligydelse og boligsikring og dermed også forhøjet boligstøtte.

Finansieringsmodellen for Udbetaling Danmark er fastsat i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Etableringen af Udbetaling Danmark indebærer, at det fremover er Udbetaling Danmark, der udbetaler boligstøtte til borgerne på vegne af staten og kommunerne efter samme fordeling som i dag. Der henvises til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark

Det foreslås derfor, at hvis Udbetaling Danmark yder forhøjet boligstøtte efter bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, eller § 23, stk. 5, afholder kommunen uanset stk. 1 udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten. Bestemmelsen indebærer, at kommunen fortsat afholder hele udgiften til den forhøjede boligstøtte, også når det fremover er Udbetaling Danmark, der yder forhøjet boligstøtte.

Til § 4

(Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag)

Til nr. 1

Efter gældende lov er det kommunen, der varetager administrationen af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås i § 4, nr. 14, at det fremover bliver Udbetaling Danmark, der træffer afgørelser om og udbetaler ydelser efter denne lov.

Som følge heraf foreslås, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger til brug for at træffe afgørelser efter loven, udøve skøn og udbetale ydelser efter denne lov.

Til nr. 2

I lovteksten er ”den bidragsberettigede” erstattet af ”bidragsmodtageren” i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i bekendtgørelse nr. 1364 af 19. december 2008.

Til nr. 3

Efter gældende regler er der i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag hjemmel til at fastsætte regler om at indhente oplysninger til brug for at træffe afgørelse om, at et barn opholder sig her i landet. Denne hjemmel foreslås ophævet i denne lov, jf. forslagets § 4, nr. 15. I stedet foreslås indsat en tilsvarende hjemmel i lov om en børne- og ungeydelse, jf. forslaget til ny § 8, der foreslås indsat i lov om en børne- og ungeydelse med § 9, nr. 11, i dette lovændringsforslag. I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag indsættes i stedet en bestemmelse om, at der kan træffes afgørelser på grundlag af oplysninger fra uddannelsesinstitutioner m.v., som er indhentet efter reglerne herom i lov om en børne- og ungeydelse.

Årsagen til, at hjemlen foreslås overflyttet til lov om en børne- og ungeydelse, er, at de oplysninger, der skal kunne indhentes, især har betydning for udbetaling af børne- og ungeydelsen, mens de kun har marginal betydning for udbetaling af børnetilskud. Der henvises til bemærkningerne til § 9, nr. 11.

Til nr. 4

Efter gældende regler udbetales ordinært og ekstra børnetilskud efter ansøgning, mens det særlige børnetilskud udbetales uden ansøgning. I tilfælde, hvor retten til særligt børnetilskud kan tilkendes på baggrund af, at faderskabet ikke er fastslået, eller at der efter overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige et bidragsdokument, eller at en folkepensionist er pålagt at betale bidrag, vil Udbetaling Danmark ikke altid have tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at retten til det særlige børnetilskud er til stede. Derfor foreslås det, at det særlige børnetilskud i disse situationer ligesom ordinært og ekstra børnetilskud udbetales efter ansøgning, således at borgeren i forbindelse med ansøgningen kan indsende den relevante dokumentation.

Til nr. 5

Efter gældende regler har kommunen kompetence til at træffe afgørelse om, at børnetilskud udbetales til den, som barnet bor hos, hvis forældremyndigheden tilkommer den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der har kompetence til at bestemme, at børnetilskud kan udbetales til den, der har barnet i privat familiepleje efter § 64 i lov om social service. Kommunalbestyrelsen kan herudover bestemme, at børnetilskud udbetales til den indsatte ægtefælle, hvis den indsattes særbarn opholder sig hos denne, når den, der har forældremyndigheden over barnet er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen.

Som følge af, at det fremover er Udbetaling Danmark og ikke kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om børnetilskud, foreslås det, at det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om, hvem ydelsen udbetales til i de nævnte tilfælde.

Til nr. 6

I lovteksten er ”den bidragsberettigede” erstattet af ”bidragsmodtageren” i overensstemmelse med den i terminologi, der anvendes i bekendtgørelse nr. 1364 af 19. december 2008.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af en ændring i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lov nr. 1408 af 27. december 2008.

Til nr. 8

Efter den gældende lovs § 10 c, stk. 12, gennemføres et tilbagebetalingskrav, når der er udbetalt for meget børnetilskud til en uddannelsessøgende, efter de regler om tilbagebetaling og inddrivelse, der er fastsat i lov om aktiv socialpolitik. Da det ikke længere er kommunerne, der udbetaler tilskuddet, men Udbetaling Danmark, foreslås det, at en tilbagebetalingsordning fastsættes af Udbetaling Danmark efter de retningslinjer, som i øvrigt anvendes af Udbetaling Danmark ved fastsættelse af tilbagebetalingsordninger.

Til nr. 9

Efter den gældende lovs § 11, kan et bidrag til et barns underhold, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, når det ikke betales på forfaldsdagen, udbetales af det offentlige til den person, der er berettiget til at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse

Efter den gældende lov § 15 kan særlige bidrag, som efter lov om børns forsørgelse er pålagt til udgifterne ved fødslen og moderens underhold før og efter fødslen, når betingelserne i § 12 er opfyldt, udbetales forskudsvis af det offentlige med indtil 483 kr. ved fødslen og 841 kr. pr. måned til moderens underhold før og efter fødslen. Særlige bidrag, som efter lov om børns forsørgelse er pålagt i anledning af barnets dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse eller i anden særlig anledning, kan, når betingelserne i § 12 er opfyldt, udbetales forskudsvis af det offentlige inden for den grænse, som statsamtet fastsætter.

Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige efter § 18 i retten til at indkræve bidraget.

Det vil fremover være Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om børnetilskud. Det foreslås derfor, at det offentlige erstattes med Udbetaling Danmark, således at det fremgår af bestemmelsen, hvem der har myndighedskompetencen.

Til nr. 10

Statsamterne er nedlagt. Der er således tale om en ajourføring til den gældende administrative struktur, hvor statsamterne er afløst af statsforvaltninger.

Til nr. 11

Når et bidrag et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige efter § 18 i retten til at indkræve bidraget. Det offentliges ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år.

Det vil fremover være Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om børnetilskud. Det foreslås derfor, at det offentlige erstattes med Udbetaling Danmark, således at fremgår af bestemmelsen, hvem der har myndighedskompetencen.

Til nr. 12

Efter gældende regler fradrager kommunen forskudsvis udbetalte bidrag hos en bidragspligtig, der modtager kontanthjælp med forsørgersats fra kommunen.

Som konsekvens af at forskudsvis udbetaling af bidrag flyttes fra kommunen til Udbetaling Danmark, indtræder Udbetaling Danmark i retten til tilbagebetaling af de beløb, som er udbetalt forskudsvis, og som kommunen har fradraget i den udbetalte hjælp efter bestemmelserne i aktivlovens § 96 a. Udbetaling Danmark retter henvendelse til den udbetalende kommune, når Udbetaling Danmark bliver opmærksom på, at en bidragsbetaler for hvem, der forskudsvis er udlagt et børnebidrag, modtager kontanthjælp med forsørgersats. Der henvises til §§ 6 og 12 i dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Videregivelsen af oplysningen fra Udbetaling Danmark til kommunen vil kunne ske uden samtykke fra borgeren, jf. forslaget til § 7 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, samt de specielle bemærkninger til § 7. Udbetaling Danmark vil have adgang til at se, hvem der modtager kontanthjælp med forsørgersats efter forslaget til § 8, stk. 2, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 8.

Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

I den gældende lovs § 19 er fastsat, at det offentlige skal søge hele det beløb, der ved resolution efter lov om børns forsørgelse skal betales, inddrevet hos bidragsbetaleren. Overstiger det inddrevne beløb det forskudsvis udbetalte, udbetales det overskydende beløb til bidragsmodtageren.

Bestemmelsen foreslås at udgå, da den i dag er overflødig, idet opkrævning og inddrivelse af underholdsbidrag reguleres af lov om opkrævning af underholdsbidrag og Skatteministeriets regler om inddrivelse.

Til nr. 14

Det foreslås i § 22, stk. 1, at Udbetaling Danmark træffer afgørelser og udbetaler ydelser efter denne lov.

Herudover foreslås det i § 22, stk. 2, at Udbetaling Danmarks afgørelser, dog med de i loven nævnte undtagelser, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. .

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. i dette lovforslag.

Efter den gældende bestemmelse i § 22 a skal kommunen en gang årligt anmode enlige forsørgere, der modtager ordinært og ekstra børnetilskud, om at bekræfte deres status som enlige forsørgere. Administrationen af denne bestemmelse er temmelig kostbar. Dette skyldes bl.a., at det har været forudsat, at en rykker for besvarelse skal sendes som anbefalet brev. Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud skal have meddelelse, når der træffes afgørelse om bortfald af børnetilskud som følge af manglende bekræftelse, i så god tid inden afgørelse får virkning, at modtageren kan nå at gøre indsigelser mod afgørelsen. På denne baggrund vurderes det ikke af retssikkerhedsmæssige grunde nødvendigt at rykker for bekræftelse fortsat udsendes som anbefalet brev. Bestemmelsen foreslås gjort til en bemyndigelsesbestemmelse med henblik på, at der kan fastsættes regler om, at bekræftelsen skal ske digitalt, og at der ikke skal rykkes for svar ved anbefalet brev.

Til nr. 15

Hjemlen i §§ 24 a og 24 b til at fastsætte regler om indhentning af oplysninger til brug for at kunne træffe afgørelse om, at et barn opholder sig i Danmark, foreslås ophævet i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. I stedet foreslås en tilsvarende hjemmel indsat i lov om en børne- og ungeydelse, jf. § 9 nr. 11, i dette ændringslovforslag, hvor hjemmelen foreslås indsat som § 8 i lov om en børne- og ungeydelse. De oplysninger, der indhentes efter regler fastsat efter denne hjemmel, anvendes til at træffe afgørelse både om ret til børnetilskud og om ret til børne- og ungeydelse. Begrundelsen for at foreslå, at bemyndigelsesbestemmelsen indsættes i lov om en børne- og ungeydelse, er, at de indhentede oplysninger oftere har betydning for udbetaling af børne- eller ungeydelse end for udbetaling af børnetilskud.

Det vurderes fortsat at være nødvendigt at opretholde hjemlen, da videregivelsen af oplysningerne er en forudsætning for, at Udbetaling Danmark som led i sin myndighedsudøvelse kan afgøre, om der efter lovgivningen er et retskrav på ydelserne.

Der vil alene blive indhentet og databehandlet nødvendige oplysninger. De regler, der vil blive fastsat, vil herudover opfylde kravet om proportionalitet og saglighed, der følger af persondataloven. Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for, at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

(Lov om opkrævning af underholdsbidrag)

Til nr. 1

Som en konsekvens af forslaget om, at bl.a. forskudsvis udbetaling af børnebidrag overføres fra kommunalbestyrelserne til Udbetaling Danmark, jf. § 2, nr. 7, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark og § 4 i nærværende forslag, foreslås det, at opkrævningen af underholdsbidrag hos bidragsbetaleren ligeledes overføres fra kommunalbestyrelserne til Udbetaling Danmark. Denne opkrævningsopgave omfatter både opkrævning af forskudsvist og ikke-forskudsvist udbetalte børnebidrag samt opkrævning af ægtefællebidrag.

Det vil herefter være Udbetaling Danmark, der i forbindelse med opkrævningen af underholdsbidrag vil skulle tage stilling til eventuelle indsigelser fra bidragsbetaleren vedrørende opkrævningen.

Denne ændring af kompetencen til at opkræve underholdsbidrag berører ikke restanceinddrivelsesmyndighedens opgave efter lovens § 2, 2. pkt., med hensyn til opkrævning af udenlandske krav på underholdsbidrag.

Til nr. 2

Med forslaget overføres myndighedskompetencen til at træffe afgørelse efter de nævnte bestemmelser fra kommunalbestyrelserne til Udbetaling Danmark.

Til nr. 4

Efter gældende regler skal klage over kommunens afgørelser efter loven påklages til det sociale nævn. Afgørelser truffet af det sociale nævn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnets sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter loven kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til afsnit 2.3. om anke i de almindelige bemærkninger i dette lovforslag.

Til nr. 5

Efter lovens § 23 b kan justitsministeren fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes og statsforvaltningernes behandling af sager efter loven, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag, samt om behandling af klager over afgørelser truffet af disse myndigheder. Ministeren kan ligeledes i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager om opkrævning af bidragskrav, der er baseret på en udenlandsk afgørelse, jf. lovens § 2, 2. pkt. Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev ressortansvaret for lov om opkrævning af underholdsbidrag overført til social- og integrationsministeren.

Som en konsekvens af forslaget om, at opkrævningen af underholdsbidrag skal overføres fra kommunalbestyrelserne til Udbetaling Danmark, foreslås det, at hjemlen til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes behandling af sager efter loven ophæves, og at social- og integrationsministeren i stedet bemyndiges til at fastsætte regler om Udbetaling Danmarks behandling af sager efter denne lov, herunder om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag. Det foreslås således, at social- og integrationsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler for Udbetaling Danmarks arbejde med opkrævning af bidragskrav, herunder om den administrative behandling af sager om henstand eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag.

Endvidere foreslås det, at social- og integrationsministerens adgang til – i samråd med skatteministeren – at fastsætte regler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager om opkrævning af bidragskrav, der er baseret på en udenlandsk afgørelse, jf. lovens § 2, 2. pkt., udvides til også at omfatte regler om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag.

Til § 6

(Lov om integration af udlændinge i Danmark)

Til nr. 1

Efter gældende regler skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingeservice visiterer til kommunen efter lovens § 10. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring i § 3, nr. 7, hvorefter myndighedsansvaret for vurderinger efter § 15 i lov om individuel boligstøtte fremover foretages af Udbetaling Danmark. Som konsekvens af dette ændres kommunalbestyrelsen til Udbetaling Danmark i bestemmelsens 2. pkt.

Til § 7

(Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område)

Til nr. 1

Efter gældende regler træffer kommunen afgørelse om ret til barseldagpenge, og beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilken kommune, der har handleforpligtelsen i sager efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Efter forslagets § 13, nr. 21, er det fremover Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse om retten til barseldagpenge, og som således overtager handleforpligtelsen for alle kommuner. Bemyndigelsesbestemmelsen om at fastsætte regler for hvilken kommune, der har handleforpligtelsen i sager om barseldagpenge, bliver dermed overflødig.

Til nr. 2

Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal myndigheder på det sociale område give borgeren en række oplysninger, når borgeren søger om hjælp. Borgeren skal således oplyses om at

1) myndigheden har adgang til at indhente oplysninger efter § 11 a og § 11c og til at foretage kontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

2) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

3) hvilke typer af ændringer, der kan have betydning for hjælpen, og

4) om muligheden for at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 og efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2.

Det foreslås i forslag i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, afsnit 2.6.2. , at Udbetaling Danmark bliver omfattet af § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der foreslås herudover i kapitel 3 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, afsnit 2.7.2., 2.8.1.2. og 2.8.2.2. , at kommunerne og Udbetaling Danmark i en række tilfælde kan udveksle oplysninger uden samtykke fra borgeren, og at begge myndigheder får terminaladgang til oplysninger om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget fra Udbetaling Danmark og kommunen de seneste tre måneder. Herudover foreslås, at Udbetaling Danmark får mulighed for at sammenkøre egne registre med oplysninger om ikke-følsomme personoplysninger for eksempel bopæls- og familieforhold med henblik på kontrol af, om de nævnte ydelser modtages på et korrekt grundlag. Der henvises til afsnit 2.8.2. og de specielle bemærkninger til § 12 i L 86, forslag til lov Udbetaling Danmark.

Det er vigtigt, at borgeren i forbindelse med ansøgningen får information om, at kommunerne og Udbetaling Danmark i en række tilfælde vil kunne udveksle oplysninger uden samtykke fra borgeren.

På denne baggrund foreslås indsat en yderligere pligt i § 12, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, til at myndigheden giver oplysninger om, at kommunen og Udbetaling Danmark har adgang til at udveksle oplysninger og til at foretage kontrol efter kapitel 3 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Forpligtelsen til at give oplysninger efter § 12, nr. 2, gælder kun i de tilfælde, hvor det er relevant for den ydelse, som borgeren har søgt om eller modtager. Det vil som udgangspunkt være tilfældet, hvor en ydelse, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på sociale område, administreres i kommunen eller af Udbetaling Danmark.

Til nr. 3

Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal myndigheder på det sociale område give borgeren oplysning om muligheden for at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 279 og efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2.

Det forslås i § 14 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at en borger, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark, kan idømmes en straf, svarende til § 12 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis borgeren blandt andet ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælp efter forslaget til § 4 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i forslag i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, afsnit 2.6.2. , at Udbetaling Danmark bliver omfattet af § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det er vigtigt, at borgeren i forbindelse med ansøgningen også får information om, at borgeren kan idømmes straf efter § 14 i lov om Udbetaling Danmark. Det foreslås derfor at kommunen og Udbetaling Danmark skal informere borgeren om dette.

Til nr. 4

Efter § 12 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har kommunen til enhver tid uden retskendelse adgang til en virksomheds lokaler m.v. samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler med henblik på at kontrollere de oplysninger om borgernes løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af ydelser i sager, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunen kan iværksætte virksomhedsforsøg som led i en generel kontrol, og kan herudover gennemføre virksomhedskontrol, der er udløst af en formodning om, at en enkelt person ikke har oplyst om arbejde, for eksempel via en anmeldelse fra en borger. Uanset baggrunden for at kommunen foretager en virksomhedskontrol, skal kontrollen gennemføres efter retningslinjerne i Socialministeriets vejledning af 3. oktober 2006 til retssikkerhedsloven. Kommunen kan således ikke udvælge en bestemt ansat eller en bestemt gruppe ansatte ved et kontrolbesøg i en virksomhed, men skal gennemføre virksomhedskontrollen for alle ansatte på virksomheden eller i den afdeling af virksomheden, hvor kontrolbesøget gennemføres.

Kommunen kan foretage kontrolbesøg på virksomheder, som er beliggende i kommunen. Kommunen kan endvidere gennemføre kontrolbesøg på virksomheder i andre kommuner efter aftale med den kommune, hvor virksomheden er beliggende. Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til at foretage kontrollen i private hjem.

Kommunens kontrol efter gældende regler omfatter også borgere, der modtager en række af de ydelser, der fremover foreslås udbetalt af Udbetaling Danmark, for eksempel social pension og boligstøtte, der er indtægtsregulerede ydelser.

Da det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmark varetager udgående kontrolopgaver i virksomheder, da kontrolopgaver har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, foreslås det,

at kommunerne i forbindelse med kontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, beholder kompetencen til at foretage kontrol af borgere, der fremover modtager ydelser fra Udbetaling Danmark.

Det foreslås derfor præciseret i lovteksten, at kommunens kontrol fremover også vil omfatte borgere, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark. Kommunen vil således kunne fortsætte med at foretage virksomhedskontrol efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, i forhold til borgere, der modtager social pension eller boligstøtte, som reguleres på baggrund af indtægtsoplysninger fra borgeren. Formålet med præciseringen er at tydeliggøre, at der ikke er tiltænkt en indskrænkning af kommunernes mulighed for virksomhedsbesøg i forhold til i dag.

Det foreslås i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark kan anmode kommunen om at oplyse sager på Udbetaling Danmarks sagsområde efter forslaget til § 11. Kommunen kan ved en sådan anmodning vælge at foretage kontrolbesøg i en virksomhed efter § 12 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ved. Der henvises til afsnit 2.8.1.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Hvis kommunen i forbindelse med en virksomhedskontrol undersøger borgere, der modtager ydelser fra Udbetaling Danmark, og der ved undersøgelsen fremkommer oplysninger, der har betydning for Udbetaling Danmarks sagsbehandling, skal kommunen videregive oplysningerne uden samtykke fra borgeren efter forslaget til § 9 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvis det er nødvendigt i forbindelse med Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse for at gøre et retskrav gældende, herunder til brug for kontrol. Der vil endvidere kun blive videregivet nødvendige oplysninger. Videregivelse af oplysninger efter § 9 fra en forvaltning i kommunen i forbindelse med oplysninger, der fremkommer i forbindelse med virksomhedskontrol i kommunen, svarer således til den videregivelse, der ligger inden for rammerne af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

Ved vurderingen af, om oplysningen er relevant og nødvendig at videregive til Udbetaling Danmark, har kommunen adgang til oplysninger om, hvilke kontante ydelser og kontante tilskud borgeren har modtaget fra Udbetaling Danmark de seneste tre måneder, jf. forslaget til § 8, stk. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Der er ikke tilsigtet ændringer i kommunens muligheder for at foretage kontrol ud over kommunegrænserne, end hvad der følger af den gældende bestemmelse. Udgangspunktet vil således fortsat være, at kommunen kan undersøge borgere i virksomheder inden for egen kommunegrænse, og at kontrol i virksomheder i andre kommuner skal ske efter forudgående aftale med den relevante kommune. Vedrører anmodningen om at overtage oplysningen af en sag en ydelse, der kan være modtage med urette og mod bedre vidende af en borger, der bor i kommunen, og borgeren formodes at have uoplyst indtægt fra en virksomhed i en anden kommune, kan kommunen således efter aftale med den kommune, hvor virksomheden er fysisk placeret, undersøge forholdende generelt i den virksomhed, hvor borgeren formodes at være i beskæftigelse.

Til nr. 5

Sager i Ankestyrelsen bliver som udgangspunkt behandlet i et møde efter § 53, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor der deltager 2 medlemmer og 1 ankechef, der er formand. Afgørelserne træffes med almindelige flertal.

Efter gældende regler, kan formanden for det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet efter § 71, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område træffe afgørelser i sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Denne bestemmelse omfatter de sagsområder, der varetaget af Udbetaling Danmark og hvor der efter gældende regler er klageadgang til nævnene.

Efter § 71, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan formanden for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov for det, træffe en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelsen kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal snarest muligt behandles på et møde i nævnet.

Da mange af de sager, som Ankestyrelsen fremover skal behandle som første og eneste klageinstans på Udbetaling Danmarks sagsområde vil være sager, hvor der ikke vil være tvivl om afgørelsen, foreslås det, at give ankechefen i Ankestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse i sagerne. Forslaget medfører at sagerne ikke vil skulle behandles i et møde i Ankestyrelsen efter § 53, stk. 1. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når der er en fast praksis for afgørelserne indenfor den sagstype, det drejer sig om eller når reglerne er klare.

For at sikre, at der kan ske hurtig sagsbehandling i disse situationer, når myndighedsansvaret overflyttes til Udbetaling Danmark, foreslås det i § 54, stk. 4, 1. pkt., at ankechefen i Ankestyrelsen ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov for det, kan træffe en foreløbig afgørelse. Det kan for eksempel være en situation, hvor der kræves en hurtig stillingtagen til borgeren økonomiske forhold, fordi borgeren kan risikerer at blive sat ud af sin bolig af fogeden. Der kan også være tale om tilfælde, hvor en ydelse eller økonomiske tilskud er frakendt eller stoppet, og hvor borgeren står uden forsørgelsesgrundlag og ikke har noget at leve for.

Efter § 54, stk. 4, 2. pkt., skal foreløbige afgørelse snarest muligt behandles i et møde i Ankestyrelsen med mindre, der er tale om en afgørelse, hvor der ikke er tvivl om udfaldet jf. 1. pkt..

Til nr. 6

Efter gældende regler skal klage over kommunens afgørelser på de lovområder, som Udbetaling Danmark fremover foreslås at varetage, påklages til det sociale nævn.

Det foreslås i § 64 a, at klager over Udbetaling Danmarks afgørelser fremover skal behandles af Ankestyrelsen i det omfang, det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Det kan herudover være fastsat særlige regler om klageadgang i de enkelte love, for eksempel i lov om en børne- og ungeydelse, hvorefter afgørelser om, hvorvidt en forældremyndighedsindehaver er skattepligtig, kan påklages til skatteankenævnet. Der er ikke i lov om friplejeboliger fastsat regler om klage over afgørelser efter § 16 i denne lov. Afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger vil derfor fortsat ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Klagereglerne vil også fremgå af de enkelte love. Der henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger i dette lovforslag samt til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 37 og 38, § 2, nr. 24-25 og 17-18, § 4, nr. 4, § 5, nr. 4, § 7, nr. 6, § 9, nr. 6, og § 13, nr. 17.

Det foreslås endvidere, at ved Ankestyrelsens behandling af Udbetaling Danmarks sager finder kapitel 9 og §§ 66-70 og 72 anvendelse. Kapitel 9 vedrører Ankestyrelsens sammensætning og votering, herunder den nye foreslåede bestemmelse i nr. 5, om ankechefens mulighed for at træffe afgørelse i øjeblikkelige opstået trangssituationer mv.

Efter § 66 skal den myndighed, som har truffet afgørelsen vurdere, om der er grundlag for at give klagere medhold. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.

Efter § 67 skal klage til ankeinstansen ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Der kan i særlige tilfælde ses bort fra klagefristen. Efter § 68 er ankeinstanserne ikke bundet af parternes påstande og er uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. § 69 fastslår, at ankeinstanserne kun kan efterprøve retlige spørgsmål. § 70 vedrører krav om at afgørelsen skal være skriftlige og skal begrundes. Efter § 72 har afgørelser som udgangspunkt ikke opsættende virkning.

Det er alene den person, afgørelsen vedrører, som er klageberettiget. De klageberettigede vil i sager, der påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans, være den samme personkreds, der anses for at være berettiget til at klage over kommunens afgørelser til det sociale nævn. Kommunen kan således ikke klage til Ankestyrelsen over afgørelser, der er truffet af Udbetaling Danmark.

Klage over sagsbehandlingstiden eller personalets optræden kan rettes til direktøren for Udbetaling Danmark.

Der henvises til afsnit 2.3. om klage i de almindelige bemærkninger til dette lovforslag.

Til nr. 7

Efter § 72, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har klager over kommunens krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte efter § 47 i lov om individuel boligstøtte opsættende virkning.

Da det fremover vil være Udbetaling Danmark, der får ansvaret for at træffe afgørelse efter § 47 i lov om individuel boligstøtte, ændres den myndighedsansvarlige fra at være kommunen til at være Udbetaling Danmark.

Til § 8

(Lov om etablering af Udbetaling Danmark)

Til nr. 1 og 2

Med forslag til lov om Udbetaling Danmark, som fremsættes samtidig med denne lov, overflyttes en række bestemmelser fra lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark til lov om Udbetaling Danmark. Som konsekvens heraf, foreslås det, at der henvises til de overflyttede bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark vedrørende Udbetaling Danmarks opgaver og samarbejde med kommunerne samt Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark sondres der imellem tjenestemænd, der skal lade sig overføre til ansættelse i staten med udlån til Arbejdsmarkedets Tillægspension og tjenestemænd, der indtil idriftsættelsen frivilligt lader sig overføre til ansættelse i staten med udlån til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås præciseret, at også tjenestemænd, der frivilligt lader sig overføre efter § 9, stk. 3, får overført særlige vilkår i samme omfang, som tjenestemænd, der overføres efter stk. 1, dvs. som i de regelsæt, der omtales i bemærkningerne til den gældende § 9.

Det forudsættes således, at der, ligesom for tjenestemænd omfattet af § 9, stk. 1, ikke sker forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen fra kommunerne til staten. Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn- og ansættelsesvilkår der gælder for allerede ansatte tjenestemænd hos den nye statslige ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver ansat i en anden stilling.

Til nr. 4

Som konsekvens af ændringen i § 9, stk. 3, jf. bemærkningerne til § 8, nr. 1, foreslås der ligeledes ændringer i § 9, stk. 5, således at de tjenestemænd, der frivilligt lader sig overføre til staten med pligt til at lade sig udlåne til Arbejdsmarkedets Tillægspension, får samme rettigheder, som de tjenestemænd, der overføres efter lovens § 9, stk. 1, dvs. at der ved beregning, administration, refusion, revision m.m. af pensioner, følges de regelsæt, der anvendes i forbindelse med kommunalreformen, og som omtales i bemærkningerne til den gældende § 9.

Til nr. 5

Som konsekvens af ændringen i § 9, stk. 3 og 5, foreslås der ligeledes ændringer i § 9, stk. 7, således, at de tjenestemænd, der lader sig frivilligt overføre til staten med pligt til at lade sig udlåne til Arbejdsmarkedets Tillægspension, får samme rettigheder som de tjenestemænd, der overføres som følge af lovens § 9, stk. 1.

Til nr. 6

Efter § 13 i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, varetages etableringen af Udbetaling Danmark af en styregruppe frem til den 1. november 2012, da der på daværende tidspunkt var foreløbige planer om, at alle ydelsesområder skulle overgå fra kommunerne til Udbetaling Danmark fra 1. november 2012.

Af hensyn til at sikre en stabil og sikker drift, når Udbetaling Danmark overtager sagsområder fra kommunerne, samt af hensyn til projektets økonomi i øvrigt, foreslås det, at overgangen af ydelsesområderne fra kommunerne til Udbetaling Danmark sker successivt fra den 1. oktober 2012 til den 1. marts 2013. Der henvises til bemærkninger til forslagets § 24 om lovens ikrafttræden.

På den baggrund foreslås det, at styregruppen for etablering af Udbetaling Danmark, der alene skal virke under etableringsperioden, har kompetence frem til den 1. oktober 2012, hvorefter bestyrelsen og direktøren vil lede Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 16 L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Styregruppen for etablering af den selvejende institution har således beslutningskompetence til og med den 30. september 2012.

Til nr. 7

På baggrund af ressortændringen som følge af kongelig resolution af 3. oktober 2011, foreslås det, at Beskæftigelsesministeriet og Social- og Integrationsministeriet kan få dækket udgifterne, der er forbundet med at etablere Udbetaling Danmark, idet begge ministerier har medvirket til etableringen af Udbetaling Danmark.

Til nr. 8

Som en konsekvens af ressortændringen som følge af kongelig resolution af 3. oktober 2011, foreslås det, at Social- og Integrationsministeriet er repræsenteret i styregruppen for Udbetaling Danmark med 2 medlemmer og at Beskæftigelsesministeriet er repræsenteret med 1 medlem, idet Udbetaling Danmark etableres med ressourcer fra begge ministerier. Styregruppen foreslås således udvidet med 1 medlem.

Til nr. 9

Forslaget er en konsekvensrettelse, som følge af at bestyrelsen for Udbetaling Danmark nedsættes pr. 1. oktober 2012, hvor det første ydelsesområde overgår til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark tegnes således alene af styregruppen for Udbetaling Danmark frem til den 1. oktober 2012 og ikke til den 1. november 2012.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.

Til § 9

(Lov om en børne- og ungeydelse)

Til nr. 1

Det er en betingelse for at kunne modtage børne- og ungeydelse, at barnet opholder sig her i landet. I den gældende lov om en børne- og ungeydelse henvises i § 2, nr. 2, til en række uddybende bestemmelser i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvorefter det afgøres, om barnet opholder sig i landet. For at gøre loven mere overskuelig foreslås de uddybende bestemmelser med dette lovændringsforslag skrevet direkte ind i børne- og ungeydelsesloven som § 2, stk. 2, jf. dette lovændringsforslags § 9, nr. 5. Henvisningen i børne- og ungeydelseslovens § 2, nr. 2, ændres derfor til en henvisning til samme lovs § 2, stk. 2.

Til nr. 2

Bestemmelsen om, at manglende efterlevelse af et forældrepålæg kan medføre, at børne- og ungeydelsen ikke udbetales, foreslås formuleret, så det klart fremgår, at den afgørelse, som kommunalbestyrelsen skal have truffet efter serviceloven - udover vurderingen af den manglende efterlevelse af et forældrepålæg - også skal omfatte en vurdering af, at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder, således at konsekvensen af kommunalbestyrelsens afgørelse er, at børne- eller ungeydelsen ikke kan udbetales for det pågældende kvartal.

Endvidere foreslås en konsekvensændring som følge af ændring af lov om social service, jf. lov nr. 317 af 28. april 2009, hvor der blev indsat et nyt stykke i servicelovens § 57 a, således at det tidligere stykke 6 blev til stykke 7. Der henvises således til § 57 a, stk. 7, i bestemmelsen.

Til nr. 3

Efter gældende lovs § 2, nr. 6, skal meddelelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet sendes til told- og skatteforvaltningen. Som konsekvens af, at udbetalingerne foreslås overført til Udbetaling Danmark, foreslås, at meddelelsen fremover skal sendes til Udbetaling Danmark. Oplysningerne vil som efter gældende regler fortsat kunne videregives uden samtykke fra borgeren.

Det vurderes fortsat at være nødvendigt at opretholde hjemlen, da videregivelsen af oplysningerne er en forudsætning for, at Udbetaling Danmark som led i sin myndighedsudøvelse kan afgøre, om der efter lovgivningen er et retskrav på ydelserne.

Kommunen kan give Udbetaling Danmark sende meddelelsen efter § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Meddelelsen kan eventuelt sendes som en elektronisk meddelelse til kommunen. Der henvises til afsnit 2.7.2.2. samt bemærkninger til § 6 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Der vil alene blive indhentet og databehandlet nødvendige oplysninger. De regler, der vil blive fastsat, vil herudover opfylde kravet om proportionalitet og saglighed, der følger af persondataloven. Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det er efter den gældende lovs § 2, nr. 8, en betingelse for udbetaling af børne- og ungeydelsen, at kommunalbestyrelsen ikke har truffet afgørelse om standsning af udbetalingen som følge af, at forældrene ikke opfylder en pligt efter dagtilbudsloven til at lade deres børn deltage i sprogvurdering og eventuelt sprogstimulering.

I forslaget til § 9, nr. 11, foreslås, at det fremover er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelser efter denne lov.

Som følge heraf foreslås, at meddelelsen om en sådan afgørelse af kommunen skal gives til Udbetaling Danmark.

Videregivelsen af oplysningen fra kommunen vil kunne ske uden samtykke fra borgeren jf. forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark samt de specielle bemærkninger til § 6.

Til nr. 5

Lov om børnetilskud og forskudsvist udbetalt børnebidrag indeholder en række betingelser for, hvornår et barn, der opholder sig i udlandet, er berettiget til ydelser efter loven. De samme betingelser for barnets ophold i landet gælder for børne- og ungeydelsen. Den gældende lov om børne- og ungeydelse henviser derfor til, at betingelserne for barnets ophold i landet jf. lov om børnetilskud og forskudsvist udbetalt børnebidrag skal være opfyldt.

Af hensyn til overskueligheden i lovgivningen foreslås de bestemmelser, der fremgår af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag om barnets ophold i landet skrevet ind i børne- og ungeydelsesloven. Der er tale om en lovteknisk ændring. Der henvises til bemærkningerne til § 4 nr. 3.

Til nr. 6

Der er tale om en teknisk ændring som følge af omstrukturering af administrationskapitlet, jf. ændring i nr. 11 i §§ 5 og 6.

Til nr. 7-9

Som følge af forslagets § 9, nr. 11, om, at afgørelser om udbetaling af børne- og ungeydelsen skal træffes af Udbetaling Danmark, foreslås, at det fremover er Udbetaling Danmark og ikke kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvem ydelsen udbetales til. Ændringen i nr. 8 er en følge af, at børnefamilieydelsen nu er opdelt i en børneydelse og en ungeydelse.

Til nr. 10

Efter gældende lovs § 4, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen udbetale ydelsen til barnet eller den unge, når det skønnes at være det bedste for barnet eller den unge. Som følge af forslagets § 9, nr. 11, om, at afgørelser om udbetaling af børne- og ungeydelsen skal træffes af Udbetaling Danmark, foreslås, at det fremover er Udbetaling Danmark, der kan træffe afgørelse herom.

Til nr. 11

Efter den gældende regel i lovens § 5, stk. 1, skal børne- og ungeydelsen udbetales uden ansøgning, når den udbetales til barnets mor. I de situationer, hvor barnet ikke bor hos sin mor, og ydelsen skal udbetales til andre, skal der ansøges om at få udbetalt ydelsen. Andre modtagere af ydelsen kan eksempelvis være barnets far, hvis barnet bor hos ham, plejeforældre, der ikke modtager plejeløn fra det offentlige, eller barnet eller den unge selv.

For at gøre administrationen hos Udbetaling Danmark af børnetilskud og af børne- og ungeydelsen mere ensartet foreslås, at formkravet om ansøgning, når børne- og ungeydelsen ønskes udbetalt til andre end moren, udgår. Der er ikke et tilsvarende formkrav, hvis børnetilskud ønskes udbetalt til en anden end moren. Udbetaling Danmark kan træffe afgørelse om udbetaling til en anden efter de udbetalingsregler der er fastsat i § 4 i lov om en børne- og ungeydelse, og som svarer til de udbetalingsregler, der er fastsat i § 8 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Som konsekvens af, at formkravet om ansøgning foreslås at udgå, foreslås det, at strukturen i afsnittet om administration af loven ændres, således at afsnittet indledes med § 5, der fastsætter, at det fremover er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om udbetaling af ydelsen, om hvornår ydelsen udbetales, og om at uberettiget udbetalt ydelse skal tilbagebetales. Det præciseres, at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om skattepligt her i landet. Denne bestemmelse foreslås fulgt af § 6, der fastsætter klageregler, § 7, der fastsætter straffebestemmelse, og i § 8 foreslås, at der indsættes bemyndigelsesbestemmelser til at indhente oplysninger for at kunne afgøre, om et barn opholder sig her i landet.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at Udbetaling Danmark udbetaler ydelser efter denne lov. Dette indebærer, at udbetalingen ændres til at ske fra Udbetaling Danmark i stedet for fra told- og skatteforvaltningen, som det er fastsat i den gældende lovs § 6, stk. 1, 1. punktum, og at tvivlsspørgsmål, om hvorvidt betingelserne for at modtage børne- og ungeydelse er opfyldt, skal afgøres af Udbetaling Danmark i stedet for bopælskommunen, jf. gældende lovs § 6, stk. 1, 2. punktum.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at told- og skatteforvaltningen som hidtil skal træffe afgørelse om, hvorvidt betingelsen om fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, er opfyldt. Forslaget til § 5, stk. 2, viderefører således den gældende lovs § 5, stk. 4.

Forslaget til § 5, stk. 3-4, om hvorledes ydelsen udbetales, viderefører udbetalingsreglerne i den gældende lovs § 6, stk. 2-3.

Til det foreslåede § 6, stk. 1, bemærkes, at klage over afgørelser om udbetaling af ydelser efter den gældende regel i lovens § 5, stk. 2, kan ske efter samme fremgangsmåde som efter reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, dvs. til det sociale nævn som første klageinstans. Afgørelser truffet af det sociale nævn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage det social nævns sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til afsnit 2.3. om klage i de almindelige bemærkninger.

Kommunen træffer som hidtil afgørelse om, at børne- og ungeydelsen ikke kan udbetales som følge af manglende efterlevelse af et forældrepålæg, manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige og manglende efterlevelse af pligten til at lade et barn deltage i sprogvurdering og eventuel sprogstimulering. Disse afgørelser træffes efter anden lovgivning, og kommunernes afgørelser herom kan påklages til de sociale nævn efter bestemmelserne herom i retssikkerhedslovens kapitel 10. Klagebestemmelserne er fastsat i henholdsvis § 166 i lov om social service, § 9, stk. 3, i lov om vejledning og uddannelse og erhverv og § 97 i dagtilbudsloven. Den gældende bestemmelse i § 6 a giver kommunen adgang til at indhente de nødvendige indkomstoplysninger i indkomstregisteret. Da det foreslås, at lov om en børne- og ungeydelse bliver omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, får Udbetaling Danmark herved adgang til indkomstregisteret. Den gældende § 6 a foreslås derfor ikke videreført. Der henvises til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger samt de specielle bemærkninger til § 5 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at den gældende lovs § 8, stk. 2 og 3, flyttes op som den ændrede lovs § 7, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i den gældende lovs § 8, stk. 1, om pligten for offentlige myndigheder til at afgive oplysninger til brug for administration af loven, forslås ophævet som følge af forslaget i § 5 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Det følger af forslaget til § 5 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark ved behandling af sager på sit sagsområde finder §§ 10, 11, stk. 1, 11 a, stk. 1-5, 11 b og 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse. Det betyder, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter lov om en børne- og ungeydelse bliver omfattet af de nævnte bestemmelser. Når lov om børne- og ungeydelse bliver omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, vil Udbetaling Danmark kunne indhente oplysninger i medfør af blandt andet § 11 a-c. Der henvises til afsnit 2.6.2 i forslaget i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Efter den gældende § 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, kan der fastsættes regler om, at institutioner, der har løbende kontakt med børn under 18 år, skal give meddelelse til kommunalbestyrelsen, hvis et barn udebliver i en periode og udeblivelsen kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her i landet. Oplysninger om, hvorvidt børn opholder sig her i landet, har betydning både for ret til børne- og ungeydelsen og for ret til børnetilskud. Disse oplysninger vil for alle børn have betydning for retten til børne- og ungeydelsen, hvis barnet ikke opholder sig her i landet, mens de kun vil have betydning for udbetaling af børnetilskud, hvis der er tale om et barn, som opfylder de specielle betingelser, der kan give ret til børnetilskud. Det foreslås derfor, at hjemmelen til at fastsætte regler om at indhente disse oplysninger, som i dag er indsat i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ophæves, og at der i stedet indsættes en tilsvarende hjemmel som § 8 i lov om en børne- og ungeydelse.

Oplysningerne vil fremover skulle indhentes af Udbetaling Danmark, og det vil være skatteministeren, der efter forhandling med børne- og undervisningsministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler herom.

Herudover er indholdet af hjemmelen uændret, således at skatteministeren efter forhandling med børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at institutioner, der har løbende kontakt med børn under 18 år, skal give meddelelse til Udbetaling Danmark, hvis et barn udebliver i en periode, og udeblivelsen kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her i landet. De regler, der i dag er fastsat i bekendtgørelse om meddelelser efter § 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, vil blive videreført med en bekendtgørelse, der udstedes efter den bemyndigelsesbestemmelse, der nu foreslås indsat i lov om en børne- og ungeydelse. Oplysningerne vil som efter gældende regler fortsat kunne videregives uden samtykke fra borgeren.

Den gældende bestemmelse i § 6, stk. 4, om, at der ved afgørelse af, om barnet opholder sig her i landet, kan benyttes oplysninger, der er modtaget efter regler, fastsat i medfør af hjemmelen i børnetilskudsloven, udgår, da der med lovforslaget indsættes hjemmel i § 8 i lov om en børne- og ungeydelse til at fastsætte regler om at indhente disse oplysninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark samt de specielle bemærkninger til § 6, stk. 1, nr. 2, der indeholder en bestemmelse, der forpligter kommunen til at videregive relevante oplysninger til Udbetaling Danmark forud for den første udbetaling af børne- og ungeydelsen.

Til nr. 12

Da udbetaling af børne- og ungeydelsen overføres til Udbetaling Danmark, foreslås, at det præciseres, at det er Udbetaling Danmark, der kan fradrage restancer for dagtilbudsbetaling efter anmodning fra bopælskommunen. Kommunens anmodning vil som det er praksis i dag fortsat blive sendt til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Videregivelsen af oplysningen fra kommunen vil kunne ske uden samtykke fra borgeren jf. forslaget til § 6, nr. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 2.7.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark samt de specielle bemærkninger til § 6.

Til nr. 13

Der henvises til bemærkningerne til nr. 12.

Til § 10

(Selskabsskatteloven)

Til nr. 1

Efter de gældende regler må det antages, at Udbetaling Danmark vil være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed skattepligtig af en eventuel erhvervsmæssig indkomst samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Under hensyn til at Udbetaling Danmarks er etableret ved lov, og at indtægterne dermed udelukkende kan anvendes til institutionens formål, foreslås det at undtage Udbetaling Danmark fra skattepligt. Herved sidestilles Udbetaling Danmark med Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, allerede er fritaget for beskatning.

Til § 11

(Skattekontrolloven)

Til nr. 1

Efter gældende regler skal kommuner, der på vegne af bidragsberettigede opkræver underholdsbidrag efter lov om opkrævning af underholdsbidrag, årligt foretage indberetning herom til told- og skatteforvaltningen.

Da det fremover er Udbetaling Danmark, der på vegne af bidragsmodtageren opkræver underholdsbidrag efter lov om opkrævning af underholdsbidrag, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover årligt skal foretage indberetning herom til told- og skatteforvaltningen.

I lovteksten er ”den bidragsberettigede” erstattet af ”bidragsmodtageren” i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i bekendtgørelse nr. 1364 af 19. december 2008 og ændringerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter forslagets § 5, nr. 2.

Til § 12

(Lov om aktiv socialpolitik)

Til nr. 1

Efter den gældende regel i aktivlovens § 96 a, stk. 1, fradrager en kommune, der udbetaler kontanthjælp med forsørgersats et forskudsvist udbetalt børnebidrag efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, før udbetaling af kontanthjælpen. Fradraget overføres herefter fra bidragsbetalerens opholdskommune til bidragsmodtagerens opholdskommune efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1405 af 28. december 2011 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for by, bolig og landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder.

Da administrationen af forskudsvise udbetalte børnebidrag efter denne ændringslovs § 4 foreslås at overgå til Udbetaling Danmark, foreslås det, at kommunen fradrager et af Udbetaling Danmark forskudsvist udbetalt børnebidrag i kontanthjælp med forsørgersats på vegne af Udbetaling Danmark og overfører beløbet til Udbetaling Danmark.

I lovteksten er ”den bidragsberettigede” erstattet af ”bidragsmodtageren” i overensstemmelse med den i terminologi, der anvendes i bekendtgørelse nr. 1364 af 19. december 2008.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Til § 13

(Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel)

Til nr. 1-2

Efter gældende lov udbetaler kommunen barseldagpenge under graviditet, barsel, adoption og ved pasning af alvorligt syge børn.

Det foreslås, at det fremover bliver Udbetaling Danmark der udbetaler dagpenge, når der er ret til dagpenge efter barselloven, og indhenter de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelser i sager om udbetaling af dagpenge efter barselloven.

Til nr. 3

Efter gældende lov kan der ved opgørelse af beskæftigelseskravet ses bort fra en periode på op til 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra 1. juni 2011, foreslås det, at denne bestemmelse udgår.

Til nr. 4

Efter gældende lov skal graviditetsbetinget fravær før 4 uger før forventet fødsel anmeldes og dokumenteres efter reglerne i sygedagpengeloven.

Som følge af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der er indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 4. maj 2011, skal der ikke længere være opfølgningssamtaler med gravide, der er sygemeldte på grund af graviditeten før 4 uger før forventet fødsel.

Det foreslås på denne baggrund, at beskæftigelsesministeren i stedet bemyndiges til at fastsætte regler om anmeldelse og dokumentation ved fravær før 4 uger før forventet fødsel. Der vil blive fastsat regler om en lægelig dokumentation af omfanget og varigheden af det af lægen anbefalede fravær, samt for beskæftigede ansøgere en erklæring fra arbejdsgiveren om, at det ikke har været muligt at tilbyde anden passende beskæftigelse, som ikke indebærer risiko for fosteret.

Til nr. 5-6

Med virkning fra 1. september 2011 er det blevet obligatorisk, at indberetning af oplysninger fra arbejdsløshedskasser om medlemmers ret til arbejdsløshedsdagpenge til brug for at afgøre, om de har ret til barseldagpenge, skal ske via den digitale indberetningsløsning SDPI-løsningen. Det er i dag praksis, at ledige dagpengeberettigede medlemmer indgiver deres ansøgning om barseldagpenge gennem arbejdsløshedskassen. Der er imidlertid ingen lovbestemmelse herom.

Det foreslås indsat i barselloven, at ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse skal anmelde barselsfravær til arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasse skal herefter anmelde fraværet til Udbetaling Danmark og afgive de nødvendige oplysninger til brug for medlemmets barseldagpengesag. Arbejdsløshedskassen anmelder fraværet og afgiver de nødvendige oplysninger via SDPI-løsningen. Efter afgivelse af oplysninger i løsningen sendes et underretningsbrev til medlemmet. Denne fremgangsmåde svarer til den, der efter loven skal følges for sygedagpenge, og sikrer optimal anvendelse af digitale indberetninger.

Den foreslåede frist for medlemmets anmeldelse til arbejdsløshedskassen på 8 uger efter fødslen svarer til den i dag gældende frist for medlemmets anmodning om barseldagpenge til kommunen. Det foreslås, at arbejdsløshedskassen herefter får en frist på en uge til at anmelde fraværet og afgive de nødvendige oplysninger til Udbetaling Danmark. Medlemmet får herefter yderligere en frist på 8 uger til ved udfyldelse af underretningsbrevet at ansøge Udbetaling Danmark om barseldagpenge.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde ansøgning om barseldagpenge skal indgives, også skal omfatte en hjemmel til at fastsætte regler om dispensation til selvstændige, der har indberettet efter ansøgningsfristens udløb. Denne bemyndigelse vil blive brugt til at give selvstændige dispensation på linje med arbejdsgivere, når for sen ansøgning skyldes driftsforstyrrelser ved SDPI-løsningen, jf. forslaget til ny § 40, stk. 4, i barselloven, som fremgår af dette lovforslags § 13, nr. 9.

Til nr. 7-8

Efter gældende lov, skal anmodningen om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn indgives senest 1 uge efter at barnet er rask. Denne anmodningsfrist, som adskiller sig fra fristen for anmodning om barseldagpenge i øvrigt, skyldes, at bestemmelsen i sin tid blev overført til dagpengeloven fra lov om social bistand. Som led i en forenkling af de administrative rutiner foreslås fristen ændret til 8 uger efter første fraværsdag, så det svarer til fristen for ansøgning om dagpenge i øvrigt efter barselloven.

Det foreslås, at der også til denne frist skal være hjemmel til at give den selvstændige dispensation, når for sen ansøgning skyldes driftsforstyrrelser ved SDPI-løsningen.

Til nr. 9

Efter den gældende lov skal arbejdsgiveren anmelde graviditetsbetinget fravær til kommunen senest 4 uger efter første fraværsdag. Som følge af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der er indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 4. maj 2011, skal der ikke længere holdes opfølgningssamtaler, når der er tale om graviditetsbetinget fravær.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indhentning af dokumentation for, at betingelserne for ret til fravær efter barsellovens § 6, stk. 2, er opfyldt. Der vil blive fastsat regler om, at Udbetaling Danmark via den fraværsmeldte skal indhente lægelig dokumentation, der indeholder oplysninger om omfanget og varigheden af det anbefalede fravær, samt en erklæring fra arbejdsgiveren om, at det ikke har været muligt at tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse. Dokumentationen er nødvendig for, at Udbetaling Danmark som led i sin myndighedsudøvelse kan afgøre, om der efter lovgivningen er et retskrav på ydelsen.

Der vil alene blive indhentet og databehandlet nødvendige oplysninger. De regler, der vil blive fastsat, vil herudover opfylde kravet om proportionalitet og saglighed, der følger af persondataloven. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 10

Efter gældende lov skal arbejdsgiverens refusionsanmodning indsendes til lønmodtagerens opholdskommune. Arbejdsgivernes refusionsanmodning ved fravær før 4 uger før forventet fødsel skal følge sygedagpengelovens regler, der er særlige anmeldelsesfrister for refusion af dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, og endelig skal lønmodtageren bekræfte arbejdsgiverens oplysninger.

Det foreslås, at arbejdsgivernes refusionsanmodninger fremover sendes til Udbetaling Danmark, og at proceduren forenkles. Det foreslås således, at alle arbejdsgivernes refusionsanmodninger, herunder også for fravær før 4 uger før forventet fødsel og for dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, skal indsendes senest 8 uger efter orlovsperiodens udløb. Endvidere foreslås, at lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger ændres, således at det er tilstrækkeligt, at lønmodtageren får en pligt til at reagere, hvis pågældende ikke er enig i de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet.

Det foreslås endelig, at der som i sygedagpengeloven indsættes en bestemmelse om dispensation, når for sen anmodning om refusion fra arbejdsgiveren skyldes driftsforstyrrelser hos SDPI-løsningen. Dette svarer til den dispensationsmulighed, som arbejdsgiveren har efter sygedagpengeloven i forhold til anmodning om sygedagpengerefusion.

Til nr. 11-12

Efter gældende lov udbetaler kommunen barseldagpenge, og modtager efterfølgende 100 pct. refusion fra staten, dog kun 50 pct. af udgifterne til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn.

Bestemmelsen er en konsekvensændring, som følge af at opgaven udbetaling af barseldagpenge foreslås varetaget af Udbetaling Danmark. Staten afholder fortsat 100 pct. af udgiften til barseldagpenge. Kommunen og staten afholder fortsat hver især 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter lovens § 26.

Bestemmelsen om, at staten yder forskudsrefusion til kommunerne, udgår, da barseldagpenge ikke længere vil blive udbetalt af kommunerne. Der henvises herudover til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Til nr. 13-15

Efter gældende lov skal kommunerne indbetale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af barseldagpenge. Det foreslås, at Udbetaling Danmark fremover indbetaler bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter samme regler.

Til nr. 16

Efter gældende lov træffer kommunen afgørelse om ret til barseldagpenge, og beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen for personer, der opholder sig i udlandet. Det foreslås i den nye affattelse af § 48, at Udbetaling Danmark fremover træffer afgørelse i sager om ret til barseldagpenge. Bemyndigelsesbestemmelsen om at fastsætte regler for, hvilken kommune der har handleforpligtelsen bliver overflødig, da Udbetaling Danmark overtager handleforpligtelsen for alle kommuner.

Til nr. 17

Efter gældende regler kan kommunens afgørelser om ret til barseldagpenge påklages til beskæftigelsesankenævnet efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser, dog med de i loven nævnte undtagelser, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans efter, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit. 2.3. i dette lovforslag.

Til § 14

(Lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven)

Til nr. 1-2

Den gældende lov indeholder rammer for den digitale indberetningsløsning (SDPI-løsningen) til brug for kommunernes, arbejdsgivernes, selvstændig erhvervsdrivendes og a-kassernes anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og barseldagpenge. Som konsekvens af, at udbetaling af barseldagpenge foreslås at overgå til Udbetaling Danmark, foreslås loven ændret, således at disse rammer også gælder for barseldagpenge, der udbetales af Udbetaling Danmark.

Det foreslås således, at formålet med loven ikke alene skal være en lettelse af kommunernes administration ved behandling af sager om sygedagpenge, men også en lettelse for Udbetaling Danmark ved refusion af dagpenge efter barselloven.

Til nr. 3-5

Det foreslås, at Udbetaling Danmark overtager kommunernes pligt til at modtage og levere oplysninger via SDPI-løsningen, når det gælder sager om refusion af barseldagpenge.

Til nr. 6-7

Det foreslås, at Udbetaling Danmark i stedet for kommunerne bliver dataansvarlig efter persondataloven, for de data, som skal anvendes i en sag om barseldagpenge.

Til nr. 8

Efter gældende lov forpligtes arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende til at anvende SDPI-løsningen ved anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven, og arbejdsløshedskassen forpligtes til via SDPI-løsningen at afgive oplysninger til kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med KL at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås, at arbejdsgivere og arbejdsløshedskasser også forpligtes til at benytte SDPI-løsningen, når de skal afgive oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for behandlingen af sager om barseldagpenge, samt ved anmeldelse til Udbetaling Danmark af graviditetsbetinget fravær. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse udvides til også at omfatte fastsættelse af nærmere regler om arbejdsgiveres, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassers afgivelse af oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks behandling af sager om barseldagpenge.

Til nr. 9-11

Det forslås, at Udbetaling Danmark ligesom kommunerne skal yde bidrag til at finansiere SDPI-løsningen.

Til nr. 12

Efter gældende lov kan beskæftigelsesministeren overlade sine beføjelser i henhold til loven til Arbejdsdirektoratet.

Da Arbejdsdirektoratet er nedlagt, og ansvaret for administrationen af sygedagpenge overført til Arbejdsmarkedsstyrelsen, foreslås Arbejdsdirektoratet ændret til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til § 15

(Lov om sygedagpenge)

Til nr. 1

Efter gældende regler kan krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte sygedagpenge modregnes i sygedagpenge, i delpension og i førtidspension. Det foreslås, at sygedagpenge ikke længere kan modregnes i førtidspension, da førtidspension fremover foreslås at blive udbetalt af Udbetaling Danmark og sygedagpenge fortsat udbetales af kommunen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. om modregning i de almindelige bemærkninger.

Til § 16

(Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked)

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Udbetaling Danmark efter lovforslaget fremover overtager opgaverne vedrørende barseldagpenge fra kommunerne.

Efter gældende lov skal arbejdsgiveren anmode kommunen om at indtræde i lønmodtagerens ret til barseldagpenge efter reglerne om barseldagpenge.

Som konsekvens af ændringen i barsellovens § 40, foreslås en tilsvarende ændring i barselsudligningsloven således, at arbejdsgiverens refusionsanmodning fremover skal sendes til Udbetaling Danmark.

Til § 17

(Lov om Arbejdsmarkedets tillægspension)

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Udbetaling Danmark efter lovforslaget fremover varetager opgaverne vedrørende udbetaling af førtidspension.

Når en førtidspensionist har valgt at indbetale til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, vil det derfor være Udbetaling Danmark, som fradrager bidraget i den månedlige udbetaling af førtidspensionen og indbetaler det til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens valg, jf. lov om social pension § 33 b, stk. 3.

Til § 18

(Lov om ferie)

Til nr. 1 og 2

Efter gældende regler kan Feriekonto elektronisk videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge med henblik på kontrol med, at en lønmodtager ikke uretmæssigt modtager en offentlig ydelse, samtidig med at lønmodtageren holder ferie med feriepenge. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra Feriekonto.

Det foreslås præciseret i stk. 1, at Feriekonto også kan videregive oplysninger til Udbetaling Danmark som konsekvens af, at Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af nogle af de ydelser, der tidligere blev udbetalt af kommunen, og hvor det kan være nødvendigt at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetalingen.

Herudover foreslås det i stk. 3, at Direktøren for Pensionsstyrelsen også kan fastsætte regler for betaling for Udbetaling Danmarks adgang til oplysninger fra Feriekonto.

Til § 19

(Lov om arbejdsskadesikring)

Til nr. 1

Efter forslagets § 19, nr. 2-4 om ændring af arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1, kan Udbetaling Danmark fremover have krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger efter arbejdsskadesikringsloven.

Som konsekvens heraf, forslås det, at fristen på 14 dage for udbetaling af erstatninger og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne og efterladte også gælder fra datoen for Udbetaling Danmarks endelige meddelelse om refusionskravet til den erstatningsudbetalende.

Til nr. 2-4

Efter gældende regler har kommunen krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne eller tab af forsøger.

Som konsekvens af, at Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af de ydelser efter lov om social pension, der kan give anledning til krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, foreslås det præciseret, at Udbetaling Danmark har krav på refusion, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension. Kommunen har fortsat krav på refusion, hvis tilskadekomne eller efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 5

Efter gældende regler kan Arbejdsskadestyrelsen videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Pensionsstyrelsen, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune, hvor det er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.

Udbetaling Danmark tilføjes i bestemmelsen som konsekvens af, at Udbetaling Danmark overtager udbetalingen af nogle af de ydelser, der tidligere blev udbetalt af kommunen, og hvor det kan være nødvendigt at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetalingen.

Til § 20

(Udlændingeloven)

Til nr. 1 og 2

Efter gældende regler indberetter kommunalbestyrelsen til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i udlændingeloven med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.

Som offentlig hjælp til forsørgelse anses blandt andet barseldagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte samt børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, såfremt børnetilskuddet, jf. lovens § 7, tilkommer et barn, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Da disse ydelser foreslås administreret af Udbetaling Danmark, foreslås det, at Udbetaling Danmark bliver omfattet af forpligtelsen til at give meddelelse om forsørgelsesydelser efter § 44 e i udlændingeloven.

Udbetaling Danmarks forpligtelse vil svare til den forpligtelse, kommunen har efter gældende regler.

Kommunens indberetning skal alene indeholde oplysninger om, at udlændingen modtager offentlig hjælp til forsørgelse, herunder oplysninger om hvilken form for ydelse, udlændingen modtager. Derimod

skal indberetningen ikke indeholde for eksempel lægelige oplysninger, der ligger til grund for at udlændingen er blevet tilkendt en ydelse. Det forudsættes, at kommunen i forbindelse med en ansøgning om offentlig hjælp til forsørgelse fra en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende, vejleder den pågældende om de mulige opholdsretlige konsekvenser af at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, dvs. at opholdstilladelsen vil kunne inddrages, da grundlaget for tilladelsen ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.

Det er den til enhver tid gældende sociallovgivning m.v., der fastsætter rammerne for, hvilke ydelser der udgør offentlig hjælp til forsørgelse og dermed er ydelser, der er omfattet af indberetningspligten.

Forslaget om, at Udbetaling Danmark også skal indberette til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der har opholdstilladelse som studerende her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse, indebærer en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, idet videregivelsen af oplysninger skal ske uden samtykke fra borgeren.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre Beskæftigelsesministeriets del af Udlændingeservice bekendt med de tilfælde, hvor en udlænding ikke er selvforsørgende, og hvor opholdstilladelsen således vil kunne inddrages i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, med henvisning til, at opholdstilladelsen ikke længere er til stede, samt at sikre det bedst mulige grundlag for samarbejdet mellem udlændingemyndighederne og kommunerne i udlændingesager.

Videregivelsen af oplysningen er nødvendig for at myndighederne som led i deres myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes i øvrigt at ske inden for rammerne af persondataloven og EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Til § 21

(Lov om Statens Uddannelsesstøtte)

Til nr. 1

Efter de gældende regler, kan SU-styrelsen indhente oplysning fra kommunerne om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol.

Da det fremover vil være Udbetaling Danmark og ikke kommunerne, der træffer afgørelse om ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, skal SU-styrelsen fremover indhente oplysningerne fra Udbetaling Danmark. Oplysninger vil fortsat kunne indhentes uden samtykke fra borgeren.

Til § 22

(Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.)

Til nr. 1

Efter gældende regler kan Undervisningsministeriet indhente oplysninger i elektronisk form fra told- og skatteforvaltningen om udbetaling af ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse. Da børne- og ungeydelsen fremover skal udbetales af Udbetaling Danmark, vil Børne- og Undervisningsministeriet som følge af lovændringen fremover skulle indhente oplysningerne fra Udbetaling Danmark.

Til § 23

(Lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v.)

Lov nr. 134 om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. fastsætter regler for statens refusionsbetaling til kommunerne efter lov om social pension, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Finansministeriet har i medfør af denne lov udstedt bekendtgørelse nr. 954 af 3. december 1992 om dato for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v.

Ved siden af dette regelsæt er der med hjemmel i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastsat bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1405 af 28. december 2011 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Social- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Ministeriet for Børn og Undervisnings ressortområder, som er stort set identiske med reglerne i lov nr. 134 om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. og Finansministeriets bekendtgørelse nr. 954 af 3. december 1992.

Ordningen med forskudsvis refusion til kommunerne foreslås at ophøre på de områder, der overgår fra kommunerne til Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 25 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til de afsnit 2.15. i almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Lov nr. 134 om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. er således overflødig og foreslås ophævet. For de ydelser efter lov om social pension, hvor kommunen fortsat har myndighedsansvaret, og hvor der fortsat skal ske refusion mellem stat og kommunen, for eksempel i forhold til pensionstillæg, helbredstillæg m.v., vil der fortsat blive fastsat nærmere regler om refusion, regnskabsaflæggelse og revision med hjemmel i § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 24

(Lov om friplejeboliger)

Til nr. 1

Efter de gældende regler er det kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at udbetale det kompensationsbeløb, der ydes til borgere, hvis nettoboligudgift forøges som følge af, at deres bolig omdannes til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte, jf. § 11, stk. 2, i lov om friplejeboliger.

Da Udbetaling Danmark foreslås fremover at forestå bl.a. udbetalingen af boligsikring og boligydelse, og da der her er tale om en boligstøttelignende ydelse, foreslås det at også myndighedsansvaret for beregning og udbetaling af dette kompensationsbeløb overlades til Udbetaling Danmark.

Til nr. 2

Når en bolig fremover bliver omdannet til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte, forslås det, at kommunen skal give Udbetaling Danmark besked herom og sende relevante oplysninger til Udbetaling Danmark med henblik på, at Udbetaling Danmark kan beregne kompensationsbeløbet. Kommunen skal således videresende oplysninger om, at borgerens bolig omdannes til en friplejebolig (uden statslig ydelsesstøtte), ligesom kommunen skal oplyse om borgerens nettoboligudgift umiddelbart før og efter omdannelsen. Disse oplysninger er oplysninger, der kan videregives uden samtykke fra borgeren efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7.

Videregivelsen af oplysningen om at foretage fradrag er nødvendig for at kommunen som led i sin myndighedsudøvelse kan gøre retskrav gældende. Databehandlingen forudsættes at ske inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv. Der henvises til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af forslaget til § 5 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark behandler sager på sit sagsområde finder §§ 10, 11, stk. 1, 11 a, stk. 1-5, 11 b og 11 c, stk. 1, nr. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse. Det betyder, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter § 16 i friplejeboligloven bliver omfattet af de nævnte bestemmelser. Borgere, der modtager kompensationsbeløb efter § 16 i lov om friplejeboliger, vil som noget nyt skulle oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen, jf. § 4 i forslag til lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til § 4 under 2.6.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler er det ikke muligt at klage over kommunens afgørelser om kompensation til anden administrativ myndighed. Dette foreslås videreført, når ydelsen vil blive administreret af Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 2.3. til de almindelige bemærkninger om klage og de specielle bemærkninger til § 1 nr. 6.

Til nr. 3

Efter gældende regler refunderes kommunens udgifter til kompensation efter lov om friplejeboliger med 75 pct. for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, og for personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. For andre personer udgør statens refusion 50 pct. af udgifterne.

Det foreslås i forslag til lov om Udbetaling Danmark, at den forskudsvise refusion afskaffes. Der henvises til afsnit 2.15. i de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

På den baggrund omformuleres bestemmelsen, således at der tages højde for dette. Der er ikke ændret på satserne.

Til § 25

(Ikrafttræden og overgangsbestemmelser)

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. oktober 2012 med de undtagelser, der følger af stk. 2-4.

Det foreslås i stk. 2, at ændring af lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, som affattet ved lovens § 8, træder i kraft den 15. april 2012.

I stk. 3, foreslås det, at ændringerne af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, som affattet ved lovens § 13 træder i kraft den 1. december 2012. Det foreslås i samme stykke, at ændringerne i lovens § 14 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven og ændringerne i lovens § 16 om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) også træder i kraft den 1. december 2012, da disse ændringer er konsekvenser af ændringerne i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

I stk. 4, foreslås det, at ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og af lov om individuel boligstøtte, lov om friplejeboliger, som affattet ved lovens §§ 1-3 og § 24, træder i kraft den 1. marts 2013.

Forslaget indebærer, at alle igangværende, løbende sager og udbetalinger, der indtil lovens ikrafttræden er blevet varetaget af kommunerne, overflyttes til Udbetaling Danmark, efterhånden som lovændringerne træder i kraft på de nævnte lovgivningsområder. Nye sager på de pågældende lovgivningsområder vil ligeledes blive oprettet og administreret af Udbetaling Danmark, efterhånden som lovændringerne træder i kraft.

Til § 26

Sager, hvor kommunen forud for lovens ikrafttræden har tilkendt en ydelse, og hvor der sker en løbende udbetaling, på de sagsområder, der skal administreres af Udbetaling Danmark, overføres til behandling i Udbetaling Danmark, jf. § 24. Der henvises til bemærkningerne til § 24. Forslaget til stk. 1, omfatter de sager, hvor der er ved at blive truffet afgørelse om tilkendelse, frakendelse eller ændring i kommunen på de ydelsesområder, der overgår til Udbetaling Danmark, den dag hvor regelændringerne træder i kraft.

I stk. 1, foreslås det, at sager efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 24, der ved lovens ikrafttræden, jf. § 24, stk. 1-3, ikke er afgjort i kommunerne, behandles færdig i Udbetaling Danmark på sagsområder, der fremover skal administreres af Udbetaling Danmark.

Forslaget indebærer, at sager, der er omfattet af ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om en børne- og ungeydelse, som affattet ved lovens §§ 4, 5 og 9, og som ikke er afgjort i kommunerne pr. 30. september 2012 overføres til behandling i Udbetaling Danmark pr. 1. oktober 2012.

Sager, der er omfattet af ændring af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, som affattet ved lovens § 13, og som kommunerne ikke har afgjort eller afsluttet pr. 30. november 2012, overføres til behandling i Udbetaling Danmark pr. 1. december 2012.

Sager, der er omfattet af ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om friplejeboliger, som affattet ved lovens §§ 1-3 og 24, og som ikke er afgjort i kommunerne pr. 28. februar 2013 overføres til behandling i Udbetaling Danmark pr. 1. marts 2013.

I stk. 2, 1. pkt. foreslås det, at hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke.

Det foreslås i § 5, stk. 1, i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark ved behandling af sager på sit område bliver omfattet af retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, herunder krav om borgerens forudgående samtykke ved indhentelse af oplysninger fra andre offentlige myndigheder mv. til brug for oplysning af sagen.

Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark ikke på ny skal indhente borgerens samtykke i ansøgningssager efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om opkrævning af underholdsbidrag, som er oprettet i kommunen, og som overføres til behandling i Udbetaling Danmark, jf. stk. 1.

Forslaget indebærer således, at Udbetaling Danmark efter retssikkerhedslovens § 11 a uden samtykke kan forlange, at bl.a. offentlige myndigheder, herunder kommunen, giver oplysninger om ansøgeren, der er nødvendige for at behandle sagen videre i Udbetaling Danmark.

Det bemærkes, at sager efter lovens § 9 (lov om en børne- og ungeydelse) efter gældende regler ikke er ansøgningssager, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der er således ikke afgivet samtykke i disse sager, som dermed ikke er omfattet af forslaget stk. 2. Disse sager vil fortsat kunne behandles i Udbetaling Danmark uden samtykke.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at hvis borgeren har givet samtykke til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Ankestyrelsen behandle sagen færdig uden samtykke. Forslaget indebærer, at Ankestyrelsen på ny skal indhente borgerens samtykke ved behandling af sagerne.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden for hvert af sagsområderne, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger af § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at når en klage behandles, skal den myndighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Hvis myndigheden fastholder sin oprindelige afgørelse, sendes sagen til ankeinstansen. Denne procedure kaldes remonstration.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at der ikke gøres brug af remonstration i perioden i tilfælde, hvor sagen påklages efter lovens ikrafttræden for hvert sagsområde, da kommunen ikke længere har myndighedsansvaret i forhold til sagsområderne. Dette vil kun gælde i en kort periode for de sager, der er afgjort inden lovens ikrafttræden, men først påklages efter at et sagsområde er overgået. Der vil således være tale om en kort periode på 4 uger.

Afgørelser om, hvorvidt en forældremyndighedsindehaver er skattepligtig efter lov om en børne- og ungeydelse, vil i den nævnte overgangsperiode fortsat skulle påklages til skatteankenævnet. Afgørelser efter denne lovs § 24 dvs. afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås i stk. 4, at sager efter lovens §§ 1-5, 9 og 13, der ved lovens ikrafttræden for hvert sagsområde er anket til de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, bliver færdigbehandlet i Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans. Dette indebærer, at Ankestyrelsen vil behandle alle sager, der ikke er afgjort i det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, uanset om sagerne er principielle eller generelle.

I stk. 5, 1. ptk. , foreslås det, at sager efter lovens §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for hvert sagsområde er afgjort af de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, kan påklages til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de hidtil gældende regler efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette indebærer, at for de sager, hvor der er truffet afgørelse af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, vil Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de gældende regler kunne beslutte, at sagen skal behandles, hvis de skønner, at en sag har generel eller principiel betydning. Afgørelsen efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for hvert sagsområde er truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, kan påklages til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de hidtil gældende regler. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse. Dette vil kun gælde i en kort periode for de sager, der er afgjort inden lovens ikrafttræden, men først påklages efter at et sagsområde er overgået. Der vil således være tale om en kort periode på 4 uger.

I stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen ikke finder anvendelse på afgørelser efter stk. 5, 1. pkt., da nævnene fra lovens ikrafttræden ikke længere har kompetence til at træffe afgørelse i sagerne.

Afgørelser om, hvorvidt en forældremyndighedsindehaver er skattepligtig efter lov om en børne- og ungeydelse, skal fortsat påklages til Skatteankenævnet, og der kan ikke klages over afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger. Disse afgørelser er derfor ikke omfattet af bestemmelsen.

I stk. 6 foreslås det, at krav, som kommunen måtte have mod borgeren eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lovens §§ 1-5, 9 og 13 ved lovens ikrafttræden, overgår til Udbetaling Danmark. Med forslaget præciseres det, at omregning, efterregulering, tilbagebetalingskrav og modregning m.v. overføres til Udbetaling Danmark successivt ved de forskellige lovområders ikrafttræden. På tilsvarende vis præciseres det, at Ubetaling Danmark overtager de forpligtelser, som kommunerne måtte have over for borgerne i forhold til efterregulering, omberegning m.v. Det foreslås dog, at fordringer, hvor kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden udbetales af Udbetaling Danmark, eller medmindre Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring. Bestemmelsen indebærer, at for de fordringer, der er oversendt til inddrivelse i SKAT, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lov nr. 1333 af 19. december 2008 med senere ændringer, vil kommunerne fortsætte som kreditor. Overgangsbestemmelsen medfører dog, at de krav, som opkræves ved modregning, eller som kan fradrages i en anden ydelse, overgår til Udbetaling Danmark, hvis ydelsen efter denne lov vil kunne modregnes eller fradrages af Udbetaling Danmark efter lovens ikrafttræden.

I stk. 7 foreslås det, at Udbetaling Danmark ved lovens ikrafttræden for lov om individuel boligstøtte den 1. marts 2013, jf. § 24, stk. 4, er ny fordringshaver i stedet for kommunerne for sikkerhed for de lån i form af gældserklæringer, ejerpantebreve eller skadesløsbreve efter kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, som er oprettet af kommunerne før lovens ikrafttræden. Overgangsbestemmelsen indebærer, at det er Udbetaling Danmark, der skal tillade, at skadesløsbrev og ejerpantebrev rykker tilbage for lån, jf. § 38 i lov om individuel boligstøtte, og at lånebeløbet forfalder til Udbetaling Danmark, jf. også § 39 i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark vil endvidere være omfattet af § 39 a i lov om individuel boligstøtte, hvis Udbetaling Danmark bliver bedt om at frafalde panteretten uden fuld dækning til et lån mv., for så vidt angår disse fordringer. På tilsvarende vis indebærer forslaget, at borgeren betaler afdrag og renter vedrørende disse lån med frigørende virkning til Udbetaling Danmark, uanset at lånene oprindeligt er oprettet af kommunerne.

Til § 27

Efter arkivloven skal arkivmyndighederne drage omsorg for varetagelsen af de arkivmæssige hensyn, herunder at arkivalier opbevares på betryggende måde. Arkivloven indeholder ikke krav om, at den myndighed, der har myndighedsansvaret, også skal opbevare arkivalierne. Efter § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed (arkivbekendtgørelsen) træffer de berørte myndigheder ved overførsel af sagsområder inden for den offentlige forvaltning aftale om fordeling af arkivalier vedrørende de pågældende sagsområder.

Formålet med forslaget til § 26 er at fastlægge fordelingen af ansvaret for opbevaringen af arkivalier mellem kommunerne, SKAT og Udbetaling Danmark i sager på de lovområder, der overflyttes fra kommunerne og SKAT til Udbetaling Danmark i overensstemmelse med kravet i arkivbekendtgørelsen.

Når det nedenfor fremgår, at henholdsvis kommunen eller Udbetaling Danmark har arkivansvaret omfatter ansvaret både sager og dokumenter på papir såvel som i it-systemer. Arkivalier omfatter således mapper med sager på papir, dokumenter indskannet i et it-system (for eksempel et sags- og dokumenthåndteringssystem eller et KMD-system), journalnotater m.v.

Det foreslås således i nr. 1-2, at kommunalbestyrelsen får ansvaret for at opbevare og drage omsorg for varetagelsen af de arkivmæssige hensyn for langt hovedparten af de sager, som Udbetaling Danmark overtager myndighedsansvaret for. Dette vil sikre, at kommunerne fortsat får adgang til en række oplysninger i sager, der indeholder afgørelser på kommunens sagsområde, og som kommunerne derfor fortsat bør kunne få adgang til. Hertil kommer, at en lang række af de sager, som Udbetaling Danmark får myndighedsansvaret for, kun sjældent kræver, at Udbetaling Danmark har adgang til sagerne. Endelig løser det den opbevaringsmæssige udfordring, det vil være, hvis Udbetaling Danmark skulle overtage store mængder sager, som Udbetaling Danmark får myndighedsansvaret for.

En ”sag” skal i denne sammenhæng forstås som en samling af dokumenter, der anvendes til at træffe en myndighedsbeslutning vedrørende de sagsområder, der foreslås varetaget af Udbetaling Danmark. Der kan i kommunerne være forskellige journaliseringspraksis, således at nogle kommuner journaliserer efter enkeltsagsprincippet, dvs. at dokumenterne tilsammen afspejler en bestemt administrativ proces om en genstand, en person eller et emne, for eksempel en ansøgning om boligstøtte. I de tilfælde, hvor kommunerne ikke anvender enkeltsagsprincippet, vil princippet alligevel blive lagt til grund ved vurderingen af, hvilke sager henholdsvis kommunen og Udbetaling Danmark får arkivansvaret for. Hvis en kommune således har journaliseret boligstøtteansøgninger sammen med beboerindskudssager, vil kommunen ved ekspeditionen til Udbetaling Danmark derfor skulle adskille sagen, således at alene den del af sagen, der vedrører boligsikringssagen skal sendes til Udbetaling Danmark. Det samme gælder sager, der indeholder oplysninger i sager efter lov om individuel boligstøtte og lov om aktiv socialpolitik, som vil skulle deles op.

De enkelte sager i kommunerne vil herudover have forskellige status afhængigt af, hvor langt kommunen er nået i sagsbehandlingen og om, der er tale om en sag, hvor der ikke længere vil blive udbetalt en ydelse.

Sagsprocessen i kommunerne medfører typisk, at de enkelte sager gennemgår otte faser, som er beskrevet nedenfor. De første fem faser ”opstået”, ”oprettet”, ”oplyst”, ”afgjort” eller ”afventer”, vedrører sager, hvor der aktuelt er myndighedsaktivitet, for eksempel udbetaling i sager, der afventer. De sidste tre faser, der er ”afsluttet”, ”arkiveret”, eller ”afleveret”, vedrører sager, hvor der ikke sker eller forventes at kunne ske en myndighedsaktivitet. Sager, der er ”afleveret” er sager, der eventuelt er afleveret til et offentligt arkiv. Sager, der er afleveret til offentligt arkiv, er ikke omfattet af § 26. Som følge heraf skal udlevering af arkivalier fra kommunen ikke ske i medfør af arkivlovens §§ 32 og 34. Forslaget til § 26 vil således ikke medføre, at Datatilsynet skal give samtykke til udleveringen.

I det følgende vil disse faser blive koblet til forslagene til en fordeling af arkivansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark for sager, som kommunerne ikke har afleveret til et offentligt arkiv. Faserne svarer til den såkaldte ”O3A5-model”, som nogle kommuner anvender. Det forudsættes ved fordelingen af arkivansvaret, at kommunerne har bevaret/kasseret sager efter de gældende regler om bevaring og kassation af arkivalier i kommunerne.

Efter forslaget til nr. 1, får kommunen arkivansvaret for sager, der er ”afsluttede og passivførte”, på de områder, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark fra kommunerne efter lovens §§ 1-5, 13 og 23 dvs. sager, hvor myndighedsansvaret efter lovforslaget overgår til Udbetaling Danmark efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om friplejeboliger, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det samme gælder for ”afsluttede og passivførte” sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse.

Arkivansvaret for SKAT´s udbetalingssystem er ikke omfattet af bestemmelsen, men er omfattet af forslaget til nr. 4.

Efter forslaget til nr. 2 får kommunen arkivansvaret i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på tidspunktet hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter lovens §§ 1-5,13 og 23 og hvor kommunen forud for datoen for myndighedsovergangen har truffet afgørelse om tilkendelse af ydelsen. Dette omfatter sager, der ikke er ”afgjort og passivført”, jf. nr. 1, hvor myndighedsansvaret efter lovforslaget overgår til Udbetaling Danmark efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om friplejeboliger, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det vil for eksempel betyde, at det arkivmæssige ansvar for opbevaring af en sag om tilkendelse af boligstøtte, fortsat skal være kommunens, selv om Udbetaling Danmark overtager myndighedsansvaret og dermed udbetalingen og beregningen af ydelsen, hvis kommunen har tilkendt boligstøtte, før myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark. Det svarer til sager, der i kommunal regi typisk er: ”afgjort” og ”afventer”.

Efter forslaget til nr. 2 får kommunen herudover ansvaret for sager, der ikke er ”afsluttede og passivførte”, hvor myndighedsansvaret efter lovens § 9 overgår til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse.

Hvis kommunen ikke i de ovennævnte sager har truffet afgørelse senest den dag, myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark fra kommunen, dvs. sager, der er: ”opstået”, ”oprettet”, og ”oplyst”, overføres alle sagsakterne til Udbetaling Danmark, jf. forslaget til nr. 4.

Efter forslaget til nr. 3 foreslås Udbetaling Danmark at få arkivansvaret i sager efter lovens § 4 og § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse for at opfylde internationale forpligtelser, og hvor der fortsat sker udbetaling. Dvs. afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet om udbetalinger efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse efter EF-forordning 883/04 og bilaterale overenskomster med andre stater. Dette skyldes, at der er behov for, at grundlaget for de afgørelser, der er truffet efter EF-forordning 883/04, løbende kontrolleres med henblik på at sikre, at betingelserne for udbetaling fortsat er til stede.

Efter forslaget til nr. 4, får Udbetaling Danmark arkivansvaret for alle øvrige sager, der ikke er omfattet af nr. 1-2. Det drejer sig om sager, der ikke er ”afgjorte- og passivførte”, hvor myndighedsansvaret efter lovforslaget overgår til Udbetaling Danmark efter lovens § 1-5, 9,13 og 23 og hvor kommunen ikke i de nævnte sager har truffet afgørelse senest den dag, myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark på lovgivningsområderne: lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om friplejeboliger, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag, lov om en børne- og ungeydelse samt efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Det svarer til sager på de nævnte områder, der i kommunalt regi typisk er: ”opstået”, ”oprettet”, ”oplyst”.

Herudover får Udbetaling Danmark arkivansvaret for oplysninger om udbetaling af børne- og ungeydelse, der findes i told- og skatteforvaltningens it-system, dvs. SKAT´s udbetalingssystem. Det svarer til samtlige udbetalingssager, dvs. både sager, der er ”afsluttede og passivførte” og sager, hvor der fortsat sker udbetaling.

I sager, der oprettes i Udbetaling Danmark på de relevante sagsområder, fra det tidspunkt, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 23, vil Udbetaling Danmark få ansvaret for at varetage de arkivmæssige hensyn, herunder opbevaring af sagerne.

Udbetaling Danmark er ifølge arkivlovgivningen at betragte som en ”særlig forvaltningsenhed” og dermed omfattet af blandt andet § 16 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed (arkivbekendtgørelsen), som omhandler særlige forvaltningsenheder. Efter § 16 i arkivbekendtgørelsen kan Rigsarkivaren fastsætte nærmere regler om behandling, bevaring, kassation og aflevering af arkivalier fra særlige forvaltningsenheder efter forhandling med den pågældende forvaltningsenhed. Rigsarkivaren kan herunder fastsætte, at aflevering ikke skal finde sted efter reglerne i bekendtgørelsens § 11, som fastsætter bestemmelser vedr. afleveringsfrister for arkivalier, vedr. aflevering i forbindelse med en statslig myndigheds nedlæggelse, eller hvor en myndighed af ressourcemæssige årsager ikke kan gennemføre en aflevering. De nærmere regler om Udbetaling Danmarks forpligtelser med hensyn til bevaring, kassation og aflevering vil blive fastsat i henhold til denne bestemmelse.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen efter anmodning fra Udbetaling Danmark skal sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1-2, opbevares i kommunen. Det er hensigten, at fremsendelse af kopi sker elektronisk. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og som kommunen har et sagligt behov for. Det kan for eksempel være, hvis borgeren beder om at genoptage en sag på kommunens sagsområde. Når en kommune modtager en anmodning fra Udbetaling Danmark om at sende en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, skal kommunen betragtes som databehandler for Udbetaling Danmark. Kommunen kan derfor indhente oplysningen uden samtykke fra borgeren.

Det foreslås i stk. 3, at social- og integrationsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven med at sende kopier af sagsakter til Udbetaling Danmark, fra de sager på Udbetaling Danmarks sagsområde, der opbevares i kommunerne, jf. forslaget til § 26, stk. 1-2. Der vil alene kunne opkræves gebyr for rekvirering af en kopi af sagerne, men ikke for den fysiske opbevaring af sagerne mv. Gebyret indgår i administrationsbidraget jf. forslaget til § 22 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark,, og vil ikke indgå i vurderingen af, om forventningerne i businesscasen er nået. Der henvises til de økonomiske bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at gebyret først kan fastsættes fra 2015, således at gebyret kan fastsættes ud fra en vurdering af, hvor stor en opgave kommunerne får med at rekvirere arkivalier for Udbetaling Danmark.

Kriterierne for hvornår, der skal udbetales et bidrag samt gebyrets størrelse, fastsættes af social- og integrationsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark.

Det er forudsat, at der i forbindelse med et områdes overgang til Udbetaling Danmark overføres tilstrækkeligt materiale i form af journalnotater og andet digitalt tilgængeligt materiale til, at Udbetaling Danmarks behov for at rekvirere sager og dokumenter fra kommunen minimeres mest muligt.

Det foreslås, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan udfase kommunens arkivforpligtelse overfor Udbetaling Danmark fra 2018. Det kan for eksempel være på sagsområder, hvor mængden af arkivalier er blevet så begrænset, at Udbetaling Danmark selv kan påtage sig arkivforpligtelsen, hvis det ud fra praktiske og økonomiske hensyn er det mest hensigtsmæssige.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
   
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 19. august 2010, som ændret ved lov nr. 1603 af 22. december 2010, og lov nr. 1386 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:
     
§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2a, 4 og 4a. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 14 og 14 a nedsættes dog ikke.
 
1. I § 7 ændres »Ved beregning af pension,« til: »Ved beregning af brøkpension, som er pension,«.
§ 13. Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende når folkepensionsalderen. Meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden for at opsætte pension efter kapitel 2 a.
 
2. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
3. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
     
Personligt tillæg og helbredstillæg
 
4. Overskriften før § 14 affattes således:
»Personligt tillæg, varmetillæg, petroleumstillæg og helbredstillæg«
§ 14…
Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom, herunder om egenbetaling. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.
Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelsen af petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.
Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor folkepension er tilkendt, jf. § 12.
 
5. I § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »Der ydes personligt tillæg« til: »Udbetaling Danmark yder varmetillæg«.
6. I § 14, stk. 2, 3. pkt., ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
7. I § 14, stk. 3, ændres »Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg« til: »Ud over varmetillæg efter stk. 2 yder Udbetaling Danmark til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et petroleumstillæg«.
8. § 14, stk. 4, ændres »Personligt tillæg« til: »Tillæg«.
§ 14 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.
Stk. 2. Helbredstillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor folkepensionen er tilkendt, jf. § 12.
Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.
Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.
 
9. I § 14 a, stk. 1, ændres »Der ydes« til: »Kommunalbestyrelsen yder«.
10. I § 14 a, indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue efter §§ 14 b og 14 c, og den personlige tillægsprocent efter § 31, stk. 3, til grund. Oplysningerne fra Udbetaling Danmark skal fremgå af afgørelsen.«
§ 15…
Stk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes på grund af indtægt, jf. § 29.
§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter kildeskatteloven.
4) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-3 fradrages en folkepensionists indtægt ved personligt arbejde opgjort efter § 27, stk. 1-3, på op til i alt 30.000 kr. i et kalenderår. Det maksimale fradrag reduceres forholdsmæssigt, hvis pensionisten kun modtager folkepension i en del af året.
Stk. 2….
Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.
§ 31…
Stk. 3. Personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.
§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr. årligt.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.
3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 53.112 kr. årligt og for gifte og samlevende 25.668 kr. årligt.
4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.
7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 74.100 kr.
8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende 129.948 kr. årligt.
9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.
10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 52.000 kr. for enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende.
11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 255.800 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 169.200 kr. i indtægtsgrundlaget.
12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.
14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 4.212 kr. årligt.
Stk. 2…
Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.
 
11. I § 15, stk. 2, § 29, stk. 8, § 49, stk. 1, nr. 6, og stk. 5, ændres »personligt tillæg« til: »varmetillæg«,
og i § 31, stk. 3, 1. pkt., ændres »Personligt tillæg« til: »Varmetillæg«
12. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »personlige tillæg« til: »varmetillæg«.
§ 15 a…
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at pensionen ikke kan opsættes, hvis det skønnes usandsynligt, at beskæftigelseskravet for optjening af en venteprocent, jf. stk. 3, vil blive opfyldt, jf. § 15 d, stk. 1 og 3.
Stk. 3….
§ 15 b. Anmodning om at opsætte pensionen indgives til kommunalbestyrelsen samtidig med eller senere end ansøgning om folkepension.
Stk. 2. . .
§ 15 c. Folkepension kan opsættes for i alt 120 måneder.
Stk. 2. Ophør af opsætning af pension sker efter anmodning til kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. i måneden efter anmodningen om opsætningens ophør.
Stk. 3…
§ 15 d. Det er en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 1.000 timer inden for et kalenderår.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter hvert år træffe afgørelse om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt for det pågældende år.
Stk. 3….
§ 15 e. Ved opsætningens ophør opgør kommunalbestyrelsen venteprocenten for opsætningsperioden, jf. dog stk. 3. Venteprocenten opgøres som forholdet mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og middellevetiden i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet. Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent.
Stk. 2…
§ 15 f. Fra opsætningens ophør udbetaler kommunalbestyrelsen et månedligt tillæg sammen med folkepensionen, jf. stk. 2.
Stk. 2…
 
13. I § 15 a, stk. 2, og § 15 d, stk. 2, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
14. I § 15 b, stk. 1, § 15 c, stk. 2, § 15 e, stk. 1, og § 15 f, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 32. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes i pensionen.
 
15. § 32 affattes således:
»§ 32. Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i pensionen, når Udbetaling Danmark er ansvarlig for at udbetale ydelserne.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fradrage for meget udbetalt pension i pensionen, når kommunen er ansvarlig for at udbetale ydelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg, jf. § 43, i pension på vegne af kommunen.«
§ 33. Folkepension udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om folkepension, og at lovens betingelser er opfyldt.
Stk. 2. Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet af den fastsatte frist i § 21, udbetales førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt. Førtidspension, jf. 1. og 2. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.
Stk. 3…
 
16. I § 33, stk. 1, ændres »Folkepension udbetales« til: »Udbetaling Danmark udbetaler folkepension«.
17. I § 33, stk. 2, ændres »Førtidspension udbetales« til: »Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension«.
§ 33 a…
Stk. 3. Modtageren af førtidspension betaler 1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4. ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen.
Stk. 5. Staten afholder kommunens udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.
Stk. 6. De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
 
18. I § 33 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »kommunen” til: »staten«.
19. § 33 a, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 33 b. Personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 14.
Stk. 2. Modtageren af førtidspension betaler 1/3 af bidraget efter stk. 1, mens 2/3 betales af kommunen.
Stk. 3. Kommunen fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens valg.
Stk. 4. Staten afholder kommunens udgifter til det supplerende pensionsbidrag efter denne lov.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den konkrete udformning og administrative tilrettelæggelse af den supplerende pensionsordning.
 
20. I § 33 b, stk. 2, ændres »kommunen« til: »staten«.
21. I § 33 b, stk. 3, ændres »Kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.
22. § 33 b, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 33 c. Kommunerne indbetaler bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter førtidspensionistens valg.
Stk. 2…
 
23. I § 33 c, stk. 1, ændres »Kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 33 d. Beløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, godskrives særskilte konti og kan forvaltes sammen med midlerne i Den Særlige Pensionsopsparing, jf. kapitel 5 d i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Rentebestemmelsen i kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende for sen indbetaling af bidrag kan tillige finde anvendelse. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om den supplerende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om indbetaling, om udbetaling ved dødsfald og om erhvervelse af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
 
24. I § 33 d, stk. 1, 1. pkt., udgår »og kan forvaltes sammen med midlerne i Den Særlige Pensionsopsparing, jf. kapitel 5 d i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension«.
§ 36. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, herunder hvis pensionisten gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen, eller hvis pensionistens udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pensionistens udsættelse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.
 
25. I § 36 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsen skal administrere pensionen.
Stk. 3. Kommunen giver Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen eller aftalen, jf. stk. 1 og 2. Udbetaling Danmark overfører til kommunen den disponible pension, som pensionisten ville have fået udbetalt.«
§ 39. . .
Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48.
Stk. 4. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft for tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. stk. 3.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.
 
26. I § 39, stk. 3, 1.pkt., stk. 4 og 5, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.
§ 39 a. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Stk. 2. Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Stk. 3. Formuen opgøres på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
 
27. § 39 a affattes således:
»§ 39 a. Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om størrelsen af formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.«
§ 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.
Stk. 3. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.
 
28. I § 41, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.
29. I § 41, stk. 2, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: ”Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.
30. I § 41, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »oplyse«: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.
§ 41 a. Personer, der modtager folkepension eller førtidspension og har fast bopæl i Danmark, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal før afrejsen give kommunalbestyrelsen meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst.
Stk. 3. Hvis et midlertidigt ophold uden for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få eller får en varighed af mere end 2 måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om datoen for hjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.
Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke i Grønland eller på Færøerne, i mere end 2 måneder, og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give kommunalbestyrelsen oplysning herom og under udlandsopholdet hver måned oplyse kommunalbestyrelsen om indtægtens størrelse.
 
31. I § 41 a, stk. 1-4, og to steder i stk. 5, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 46…
Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.
Stk. 3…
 
32. I § 46, stk. 2, 1. pkt., ændres »kan den pågældende dog af pensionen« til: »kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan«.
33. I § 46, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen.«.
34. I § 46 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 og 2.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 46 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Pensionsstyrelsen underrettes.
 
35. I § 46 b ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark og kommunen«.
§ 47…
Stk. 2. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
 
36. I § 47, stk. 2, indsættes efter »opkræves af«: »Udbetaling Danmark og«.
§ 50. Afgørelser efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 3 samt efter § 43 a og § 44 kan påklages til beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
 
37. I § 50, stk. 1, ændres »Afgørelser« til: »Kommunalbestyrelsens afgørelser«, og »jf. dog stk. 2« ændres til: »jf. dog stk. 3«.
38. I § 50 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 12 og kapitel 2 a. Kommunernes udgifter til pension efter § 16 afholdes af staten med 35 pct.
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og 3, afholdes af staten med 75 pct.
 
39. § 52 affattes således:
»§ 52. Staten afholder udgifterne til pension efter § 12 og kapitel 2 a. Kommunen afholder 65 pct. af udgifterne til pension efter § 16. Staten afholder de resterende 35 pct. af udgifterne.
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunerne afholder 25 pct. af udgifterne til varmetillæg og petroleumstillæg efter § 14, stk. 2 og 3. Staten afholder de resterende 75 pct. af udgifterne.
Stk. 3. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.«
   
40. I Kapitel 10, efter overskriften »Administration mv.«, indsættes før § 57:
»§ 56 a. Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse og øvrige tillæg efter kapitel 11. Desuden varetager Udbetaling Danmark alle opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension.
Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen varetager opgaverne vedrørende personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister. Desuden varetager kommunalbestyrelsen de opgaver vedrørende førtidspension, som ikke er nævnt i stk. 1 og 2«.
§ 57. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
 
41. I § 57, stk. 1, indsættes efter »administrationen af«: »de kommunale opgaver efter«.
§ 62. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.
Stk. 2. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Pensionsstyrelsen.
 
42. I § 62 stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark og kommunerne«.
43. I § 62, stk. 3, ændres »kommunernes« til: »Udbetaling Danmarks og kommunernes«.
   
44. Efter § 62 indsættes:
»§ 62 a. Social- og integrationsministeren kan på Pensionsstyrelsens sagsområde, jf. § 62, fastsætte regler om, at kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og andre myndigheder samt mellem Pensionsstyrelsen og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Ministeren kan herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan på Pensionsstyrelsens sagsområde, jf. § 62, fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.
Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.«
§ 72 d…
Stk. 7. Den supplerende pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis kommunen har de nødvendige oplysninger.
 
45. I § 72 d, stk. 7, ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.
   
§ 2
   
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1006 af 19. august 2010, foretages følgende ændringer:
     
§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 17 og 18 nedsættes dog ikke.
 
1. I § 7 ændres »Ved beregning af pension,« til: »Ved beregning af brøkpension, som er pension,«.
§ 17. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.
Stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.
Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.
Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen efter §§ 14 og 16 er tilkendt.
 
2. I § 17, stk. 1, 1. pkt., ændres »Der ydes personligt tillæg« til: »Udbetaling Danmark yder varmetillæg«.
3. I § 17, stk. 1, 3. pkt., ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
4. I § 17, stk. 3, ændres »Ud over personligt tillæg efter stk. 1, ydes der« til: »Ud over varmetillæg efter stk. 1 yder Udbetaling Danmark«.
5. I § 17, stk. 4, ændres »Personligt tillæg« til: »Tillæg«.
§ 18. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.
Stk. 2…
 
6. I § 18, stk. 1, ændres »Der ydes« til: »Kommunalbestyrelsen yder«.
7. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen lægger ved sin afgørelse om ydelse af helbredstillæg Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue efter §§ 19-20, og personlige tillægsprocent efter § 29, stk. 3, til grund. Oplysningerne fra Udbetaling Danmark skal fremgå af afgørelsen«.
§ 22…
Stk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes på grund af indtægt efter § 26.
Stk. 3…
§ 26. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 25, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 1, foretages der fradrag efter § 29, stk. 1, nr. 4, i lov om social pension i en ægtefælles eller samlevers indtægt, hvis denne modtager folkepension. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3. Ud over de i § 25, stk. 3, nævnte fradrag foretages der fradrag for engangsbeløb udbetalt til en ægtefælle eller samlever efter § 15 d, stk. 4, i lov om social pension.
Stk. 2. . .
Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 6.
§ 48…
6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr. for gifte og samlevende.
7) …
Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg og helbredstillæg, jf. § 26, og ved fradrag i den opgjorte indtægt efter stk. 1, nr. 5 og 6.
Stk. 3.
Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes med 1 pct., jf. § 29, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.
 
8. I § 22, stk. 2, § 26, stk. 1, 1. pkt., § 26, stk. 5, § 48, stk. 1, nr. 6, § 48, stk. 2, 2. pkt. og § 48, stk. 5 ændres »personligt tillæg« til: »varmetillæg«.
§ 29…
Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 26. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 48, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6.
 
9. I § 29, stk. 3, 1. pkt., ændres »Personligt tillæg« til: »Varmetillæg«.
§ 23. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen.
 
10. § 23 affattes således:
»§ 23. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ansøgning om varmetillæg efter § 17, stk. 1, og petroleumstillæg efter § 17, stk. 2, indgives til Udbetaling Danmark.«
§ 30…
Stk. 2. For meget udbetalt pension eller boligstøtte kan fratrækkes pensionen.
 
11. § 30, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og boligstøtte i pensionen, når Udbetaling Danmark er ansvarlig for at udbetale ydelserne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fradrage for meget udbetalt pension i pensionen, når kommunen er ansvarlig for at udbetale ydelserne.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg, jf. 43, i pension på vegne af kommunen.«
§ 35. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, herunder hvis pensionisten gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen, eller hvis pensionistens udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pensionistens udsættelse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.
 
12. I § 35 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Pensionisten og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunalbestyrelsen skal administrere pensionen.
Stk. 3. Udbetaling Danmark overfører til kommunen den disponible pension, pensionisten ville have fået udbetalt.«
§ 38. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.
Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,
1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller
2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder
3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.
Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 47.
Stk. 4. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft for tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. stk. 3.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.
 
13. I § 38, stk.3 , 1. pkt., stk. 4 og stk. 5, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.
§ 39. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Stk. 2. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Stk. 3. Formuen opgøres på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14. Udbetaling af helbredstillæg efter § 18 kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
 
14. § 39 affattes således:
»§ 39. Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.
Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer hver 1. januar afgørelse om størrelsen af formue efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7, på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.
Stk. 3. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om formuens størrelse på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 14. Udbetaling af helbredstillæg efter § 18 kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.«
§ 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.
Stk. 3. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.
 
15. I § 41, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.
16. I § 41, stk. 2, 1. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.
17. I § 41, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »oplyse«: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.
§ 41 a. Personer, der modtager førtidspension og har fast bopæl i Danmark, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal før afrejsen give kommunalbestyrelsen meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst.
Stk. 3. Hvis et midlertidigt ophold uden for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få eller får en varighed af mere end 2 måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om datoen for hjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.
Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke i Grønland eller på Færøerne, i mere end 2 måneder, og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give kommunalbestyrelsen oplysning herom og under udlandsopholdet hver måned oplyse kommunalbestyrelsen om indtægtens størrelse.
 
18. I § 41 a, stk. 1-4, og to steder i stk. 5, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 45…
Stk. 2. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.
Stk. 3. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.
Stk. 4. Får en person varigt ophold i boformer m.v. efter § 107, stk. 2, §§ 108-110 eller § 192 i lov om social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 4,
2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1 i lov om social service,
3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og
4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.
 
19. I § 45, stk. 2, 1. pkt., ændres »kan den pågældende dog af pensionen« til: »kan kommunalbestyrelsen dog træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan«.
20. I § 45, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen.«
21. I § 45 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Fængslet eller arresthuset giver Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen meddelelse om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. § 45, stk. 1 og 2.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 45 b. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 45 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal Pensionsstyrelsen underrettes.
 
22. I § 45 b, 1. pkt., ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen«.
§ 46…
Stk. 2. Tilbagebetalingskrav opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
 
23. I § 46, stk. 2, indsættes efter »opkræves af«: »Udbetaling Danmark og«.
§ 49. Afgørelser efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afgørelser efter §§ 13-15, 21, 24, 44, 44 a og § 54, stk. 3, kan påklages til beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
 
24. I § 49, stk. 1, ændres »Afgørelser« til: »Kommunalbestyrelsens afgørelser«, og »jf. dog stk. 2« ændres til: »jf. dog stk. 2 og 3«.
25. I § 49 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 50. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 16 til personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 21 til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, afholdes af staten med 35 pct., jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Staten afholder kommunens udgifter til den ekstra tillægsydelse efter § 13, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18 afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, afholdes af staten med 75 pct.
Stk. 4. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.
 
26. I § 50, stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunernes udgifter« til: »udgifterne«.
27. I § 50, stk. 1, 2. pkt., ændres »Kommunernes udgifter« til: »Udgifterne«.
28. I § 50, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »35 pct.«: »og med 65 pct. af kommunen«.
29. I § 50, stk. 2, ændres »kommunens udgifter« til: »udgifterne«.
30. § 50, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18 afholdes af staten med 50 pct. og af kommunen med 50 pct. Udgifter til varmetillæg efter § 17, stk. 1, og petroleumstillæg efter § 17, stk. 3, afholdes af staten med 75 pct. og af kommunen med 25 pct.«
   
31. I Kapitel 10, efter overskriften »Administration m.v.«, indsættes før § 53:
»§ 52 b. Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension, bistandstillæg, plejetillæg, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 11, og alle opgaver vedrørende varmetillæg og petroleumstillæg.
Stk. 2. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen varetager de opgaver efter loven, som ikke er henlagt til Udbetaling Danmark, jf. stk. 1 og 2.«
§ 53. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2….
 
32. § 53, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af de kommunale opgaver efter denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
§ 54. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter denne lov, herunder.
 
33. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »om tilkendelse og udbetaling« til: »om tilkendelse og frakendelse«.
§ 56. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.
Stk. 2…
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Pensionsstyrelsen.
 
34. I § 56 stk. 1, 1. pkt., ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark og kommunerne«.
35. I § 56, stk. 3, ændres: »kommunernes« til: »Udbetaling Danmarks og kommunernes«.
   
36. Efter § 56 indsættes:
»§ 56 a. Social- og integrationsministeren kan på Pensionsstyrelsens sagsområde, jf. § 56, fastsætte regler om, at kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og andre myndigheder samt mellem Pensionsstyrelsen og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Ministeren kan herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan på Pensionsstyrelsen sagsområde, jf. § 56, fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.
Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.«
     
   
§ 3
   
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 663 af 14. juni 2011, som ændret ved § 5 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:
     
§ 1. Lejere, herunder medlemmer af almennyttige andelsboligforeninger, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.
 
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Lejere har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.«
     
7 a. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, hvis der træffes en af følgende afgørelser:
1) En afgørelse efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om et barns ophold her i landet ikke er opfyldt.
2) En afgørelse efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg vedrørende et barn.
3) En afgørelse om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales ved manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for et barn, der er mellem 15 og 17 år, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Stk. 2…
§ 10….
Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3. Såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen
fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens
afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Betaler lejeren ud over lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 10,00 kr. pr.² bruttoetageareal, såfremt vandafgift betales ud over lejen, og yderligere 14,50 kr. pr. m², såfremt vandafledningsafgift betales ud over lejen, jf. § 72, stk. 1, nr. 4. Såfremt udgiften til vandafgift eller vandafledningsafgift i den pågældende
kommune afviger fra det i 1. pkt. anførte beløb herfor, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 11. Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen.
Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 49 i den pågældende lov. For friplejeboliger kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter § 58 i lov om friplejeboliger.
§ 14. . . .
Stk. 6. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvis husstandens økonomiske forhold efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale huslejen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen visiterer en person til en særlig bolig på grund af vedkommendes fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og personen herefter anvises
1) en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v.,
2) en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger,
3) en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr.
316 af 24. april 1996,
4) en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje eller
5) en friplejebolig, jf. lov om friplejeboliger.
§ 15. Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.
 
2. § 7 a, stk. 1, affattes således:
»Udbetaling Danmark træffer afgørelse om, at det pågældende barn ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, hvis der træffes en af følgende afgørelser:
1) En afgørelse truffet af Udbetaling Danmark efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse om, at betingelsen om et barns ophold her i landet ikke er opfyldt.
2) En afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen efter § 57 a, stk. 7, i lov om social service om manglende efterlevelse af et forældrepålæg vedrørende et barn.
3) En afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen om, at ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, ikke skal udbetales ved manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for et barn, der er mellem 15 og 17 år, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«
3. Efter § 9 a indsættes i kapitel 1:
»Myndigheder
§ 9 b. Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende boligydelse og boligsikring efter kapitlerne 1-9 i denne lov samt øvrige opgaver, der ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen varetager opgaverne vedrørende støtte til beboerindskud, depositum, indskud eller lignende efter kapitlerne 10-11 i denne lov.«
4. I § 10, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt., § 11, stk. 1, § 11, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 2, 2. pkt., § 11, stk. 2, 3.pkt., § 15, 1. pkt., § 37, § 42 stk. 1, § 43, stk. 3, § 44, stk. 1, 2. pkt., § 46, stk. 1, 1. pkt., § 46 a, stk. 1, og § 47, stk. 4, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
5. I § 10, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, 3. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt. og § 42, stk. 2, 2. pkt. ændres »Kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«.
6. I § 14, stk. 6, 1. pkt., og § 23, stk. 4, 1. pkt., ændres »kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«.
7. I § 15, 3. pkt., § 38, 1. pkt., § 43, stk. 2, 1. pkt., § 44, stk. 3, 2. pkt. og stk. 4, § 46, stk. 3, 2. pkt., § 47, stk. 8, 1. pkt., § 47, stk. 8, 2. pkt., § 47, stk. 9, og § 48 b, stk. 3, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
     
§ 23…
Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i enkeltstående konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger helt særlige omstændigheder, vedrørende støttemodtagerens økonomiske og personlige forhold, der kan begrunde en højere boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 37. Hvis ansøgeren ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån eller boligsikringslån,
kan kommunalbestyrelsen afslå at yde boligydelseslån eller boligsikringslån.
   
§ 38. Kommunalbestyrelsen skal tillade, at et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen i medfør af § 36, rykker tilbage for lån, som senere ydes efter reglerne i realkreditloven i følgende tilfælde:
1) Når skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet efter rykning har sikkerhed inden for den senest ansatte ejendomsværdi med et tillæg på 30 pct.
2) Når lånet optages til indfrielse af lån, der hidtil har haft sikkerhed i ejendommen forud for skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige låns. Dog kan den faktiske løbetid på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for obligationsserier.
§ 39….
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse,
1) såfremt låntageren er andelshaver, og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig,
2) såfremt låntageren er ejer og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig og låntageren samtidig indbetaler 15 pct. af lånebeløbet med påløbne renter til kommunen,
3) …
§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån ydet efter § 31, nr. 1 og 2, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom
til Økonomistyrelsen. Økonomistyrelsen varetager herefter kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet.
§ 40. Ansøgning om boligstøtte indgives til kommunalbestyrelsen. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse.
Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan kommunalbestyrelsen, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.
§ 41. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket.
Stk. 2…
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.
§ 42. Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat beskæftigelsesministeren i medfør af 2. pkt., kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 43….
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgerne hvert år giver indberetning om deres husleje, husstand og husstandsindkomst. Såfremt støttemodtageren ikke efter anmodning indgiver en sådan indberetning, kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra den 1. januar.
Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.
§ 44. Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af året, vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er indtrådt. Omregningen kan dog tidligst ske med virkningen fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgerens meddelelse om ændringen til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgelse af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen.
Stk. 2…
Stk. 3. Vedrører ændringen en lejeforhøjelse, kan omregning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejer. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omregningen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal oplyse ansøgeren om adgangen til at få boligstøtten omberegnet i løbet af året.
 
8. I § 39, stk. 3, nr. 2, § 43, stk. 2, 2. pkt., og tre steder i § 46, stk. 1, 2. pkt., ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.
9. § 39 a affattes således:
»§ 39 a. Bliver Udbetaling Danmark anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for et lån ydet efter § 31, nr. 1 og 2, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion varetager Udbetaling Danmark kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lånet. Udbetaling Danmark kan anmode Statens Administration om at varetage opgaven på vegne af kommunalbestyrelsen og staten.«
10. § 40, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 40. Ansøgning om boligsikring og boligydelse indgives til Udbetaling Danmark. Boligstøtte ydes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ansøgningens indgivelse. Ansøgning om beboerindskud, depositum, indskud eller lignende indgives til kommunalbestyrelsen, jf. kapitlerne 10-11.
Stk. 2. Når boligstøtte søges i forbindelse med indflytning i en bolig, kan Udbetaling Danmark, uanset om ansøgeren hidtil har modtaget støtte til en anden bolig, lade boligstøtten udbetale med virkning fra indflytningsdagen, når denne ikke ligger mere end 1 måned fra ansøgningens indgivelse.«
11. § 41, stk. 1, affattes således:
»§ 41. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan vedrørende hvert sit sagsområde, jf. § 9 b, bestemme, at en ansøgning om boligstøtte skal indgives på en særlig blanket.«
12. § 41,stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen og Udbetaling Danmark kan vedrørende hvert sit sagsområde, jf.§ 9 b, afkræve ejere af ejendomme med lejligheder, hvortil der ydes boligstøtte, alle nødvendige oplysninger til brug ved behandling af spørgsmål om ydelse af boligstøtte og lade sådanne ejendomme besigtige efter aftale med ansøgeren.«
§ 46. Ansøgeren skal til brug for omregning i løbet af året oplyse kommunalbestyrelsen om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, jf. stk. 2. Såfremt ansøgeren ikke efter anmodning inden en af kommunen fastsat frist giver kommunen nærmere angivne oplysninger
om boligudgift, husstand og husstandsindkomst,
kan kommunen lade boligstøtten bortfalde med virkning fra fristens udløb. Det samme gælder, hvis et husstandsmedlem ikke efter anmodning underskriver en erklæring om solidarisk hæftelse inden udløbet af den i § 41, stk. 2, fastsatte frist.
Stk. 2…
Stk. 3. Vedrører ændringen en nedsættelse af lejen, kan omregning ske på grundlag af oplysning herom fra udlejeren. Kommunalbestyrelsen skal samtidig oplyse ansøgeren eller boligstøttemodtageren om baggrunden for omregningen.
§ 46 a. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at barnet ikke medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. § 7 a, stk. 1, finder § 46, stk. 2 og 4-6, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2…
§ 47….
Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt ansøgeren godtgør at have givet kommunalbestyrelsen meddelelse om indkomstændringer ud over den i stk. 1 nævnte grænse.
Stk. 5…
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk. 7, hvis et tilbagebetalingskrav udgør mindre end 816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre ansøgeren bekendt med disse regler og med, at tilsidesættelse heraf kan medføre strafansvar.
§ 48 b…
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt gøre alle underskrivere af ansøgningerne bekendt med reglerne i denne bestemmelse.
   
§ 49. Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse.
Stk. 2. Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
 
13 . I § 49 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligydelse eller boligsikring på vegne af kommunen, når kommunen har truffet afgørelse herom.«
§ 50. For modtagere af social pension kan for meget udbetalt pension modregnes i boligstøtten.
 
14. I § 50, stk. 1, indsættes efter »social pension«: »fra Udbetaling Danmark«, og »boligstøtten« til: »boligydelse og boligsikring«.
15. § 50, stk. 2 og 3, ophæves.
§ 55.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog afslå at yde lån, hvis
1) ansøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering
af ansøgerens økonomiske og personlige forhold
ikke har behov for lånet,
2) der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen
kan afslå at yde boligstøtte, jf. § 15, eller
3) ansøgeren ikke har afviklet gæld vedrørende et tidligere
modtaget beboerindskudslån, jf. dog stk. 3.
 
16. § 55, stk. 2, litra 2 affattes således:
»2) der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen vurderer, at betingelserne for at give afslag efter § 15 er opfyldt, eller«.
§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger
efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 64 e, 66 og 67 kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog § 10, stk. 2 og 3, § 23, stk. 4, og § 42, stk. 2.
 
17. § 73 affattes således:
»73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 64 e, 66 og 67 kan påklages til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
   
18. Efter § 73 indsættes:
»§ 73 a. Udbetaling Danmarks afgørelser om boligsikring og boligydelse kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. , jf. dog § 10, stk. 2 og 3, § 23, stk. 4, og § 42, stk. 2, i denne lov.«
§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter med følgende satser, jf. dog stk. 5:
1) boligsikring, 50 pct.,
2) boligydelse, 75 pct., og
3) udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct.
Stk. 2. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af sådanne lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligsikringslån, stilles 50 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten 50 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene.
Stk. 5. Hvis kommunen yder forhøjet boligstøtte efter bestemmelserne
i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, eller § 23, stk.
5, afholder kommunen uanset stk. 1 udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten.
 
19. § 75, stk. 1 og 2, affattes således:
»Staten og kommunen afholder udgifter til boligstøtte med følgende satser, jf. dog stk. 5:
1) Boligsikring, 50 pct. hver.
2) Boligydelse, 75 pct. af staten og 25 pct. af kommunen.
3) Udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct. af staten.
Stk. 2. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, betaler kommunen 25 pct. og staten 75 pct. Udbetaling Danmark indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af sådanne lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligsikringslån, betaler kommunen og staten 50 pct. hver. Udbetaling Danmark indbetaler til staten 50 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene.«
20. § 75, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Hvis Udbetaling Danmark yder forhøjet boligstøtte efter bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, eller § 23, stk. 5, afholder kommunen uanset stk. 1 udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten.«
   
§ 4
     
   
I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 14. maj 2009, som ændret ved § 25 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 13 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 3 i lov nr. 537 af 26. maj 2010 og § 2 i lov nr. 1609 af 22. december 2010, foretages følgende ændringer:
     
§ 4…
Stk. 10. Omregning sker med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 9, der medfører forhøjelse af det særlige børnetilskud, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. 1. pkt.
Stk. 11. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, herunder i elektronisk form, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af det særlige børnetilskud.
Stk. 12…
§ 8. Børnetilskud udbetales til moderen. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, udbetales børnetilskuddet til den af de registrerede partnere, der efter parrets oplysning herom til kommunalbestyrelsen skal modtage tilskuddet.
….
Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at børnetilskuddet skal udbetales til barnet selv.
§ 10 b…
Stk. 2. Tilskuddet udbetales af kommunalbestyrelsen efter ansøgning, når det af den adoptionsundersøgende myndighed kan attesteres, at barnet er ankommet her til landet.
Stk. 3…
§ 10 c…
Stk. 9. Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at ansøgeren over for kommunalbestyrelsen fremlægger dokumentation for de aktuelle indtægter og for deltagelse i en uddannelse, som berettiger til tilskud efter stk. 1.
Stk. 10…
§ 24. Den, der får udbetalt ydelser efter loven, har efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om ændringer i sine forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af ydelserne.
Stk. 2…
 
1. I § 4, stk. 10, 1. og 2. pkt., § 4, stk. 11, § 8, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 6, § 10 b, stk. 2, § 10 c, stk. 9 og § 24, stk. 1 ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 5…
Stk. 2. Retten til at modtage særligt børnetilskud for pensionister er betinget af, at der ikke efter lov om børns forsørgelse er fastsat eller kan fastsættes bidrag. Hvis det er pålagt en folkepensionist at betale bidrag efter den nævnte lov, ydes særligt børnetilskud dog til hel eller delvis dækning af pågældendes forpligtelse. Særligt børnetilskud kan også ydes til opfyldelse af en folkepensionists bidragsforpligtelse, når den bidragsberettigede og barnet opholder sig i udlandet.
Stk. 3. Opholder barnet sig kortvarigt i udlandet, eller opholder barnet sig midlertidigt i udlandet som led i barnets uddannelsesforløb med henblik på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, kan der uanset stk. 1, nr. 2, udbetales børnetilskud. Hvis et barn er undervisningspligtigt efter folkeskoleloven, finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis der er tale om ulovligt skolefravær.
 
2. I § 5, stk. 2, 3. pkt., ændres »den bidragsberettigede« til: »bidragsmodtageren«.
3. I § 5 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Vurderingen af, om betingelse i stk. 1, nr. 2, er opfyldet, træffes på grundlag af oplysninger, der er modtaget efter § 8 i lov om en børne- og ungeydelse eller regler fastsat i medfør heraf.«
§ 6. Ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1, nr. 2, og nr. 3, og ekstra børnetilskud efter § 3 udbetales efter ansøgning herom.
Stk. 2…
 
4. § 6, stk. 1, affattes således:
»Ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1-3, ekstra børnetilskud efter § 3 og særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 1 og 6 samt § 5, stk. 2, 2. pkt., udbetales efter ansøgning herom.«
§ 8. Børnetilskud udbetales til moderen. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, udbetales børnetilskuddet til den af de registrerede partnere, der efter parrets oplysning herom til kommunalbestyrelsen skal modtage tilskuddet.
Stk. 2. Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales børnetilskud til ham. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, og får den ene af de registrerede partnere herefter forældremyndigheden over barnet alene, udbetales børnetilskuddet til denne.
Stk. 3. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, som barnet bor hos.
Stk. 4. Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der har barnet hos sig. Opholder barnet sig i disse tilfælde lige meget hos begge forældrene, udbetales børnetilskud til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.
Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnetilskud i givet fald til plejemoderen.
Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at børnetilskuddet skal udbetales til barnet selv.
Stk. 7. Når den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen, jf. § 2, nr. 3, kan børnetilskud efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne.
 
5. I § 8, stk. 3, § 8, stk. 5, 1. pkt., og § 8, stk. 7, ændres »kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«.
§ 10. Børnetilskud udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet er erhvervet, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophører. Særligt børnetilskud, der skal ydes et barn efter en bidragspligtigs død, udbetales dog først fra udløbet af den periode, for hvilken der senest er udbetalt bidrag efter lov om børns forsørgelse.
 
6. I § 10 ændres »bidragspligtigs« til: »bidragsbetalers«.
§ 10 c. . . .
Stk. 2. Der kan højst udbetales ét tilskud efter stk. 1 pr. forælder og højst ét tilskud pr. barn. Tilskud kan ikke udbetales til enlige forsørgere, der er berettiget til stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte. Hvis begge af to samlevende forældre er berettiget til stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, nr. 2, kan der kun udbetales tilskud for det andet barn. 2. og 3. pkt. gælder dog ikke for personer, som ikke modtager slutlån, selv om de er berettiget hertil. Reglerne i § 5, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3…
 
7. I § 10 c, stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt., ændres »§ 7, stk. 3” til: ”§ 7, stk. 4«.
§ 10 c…
Stk. 12. Et tilbagebetalingskrav efter stk. 11 gennemføres ved en tilbagebetalingsordning. Fastsættelse af tilbagebetalingsordning og inddrivelse af gæld sker efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 13…
 
8. § 10 c, stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Social- og Integrationsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 11.«
§ 11. Et bidrag til et barns underhold, der er fastsat efter lov om børns forsørgelse, kan, når det ikke betales på forfaldsdagen, udbetales af det offentlige til den person, der er berettiget til at kræve bidraget fastsat efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse.
Stk. 2…
§ 15. Særlige bidrag, som efter lov om børns forsørgelse er pålagt til udgifterne ved fødslen og moderens underhold før og efter fødslen, kan, når betingelserne i § 12 er opfyldt, udbetales forskudsvis af det offentlige med indtil 483 kr. ved fødslen og 841 kr. pr. måned til moderens underhold før og efter fødslen.
 
9. I § 11, stk. 1, § 15, stk. 1, § 15, stk. 2, og § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »det offentlige« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 15…
Stk. 2. Særlige bidrag, som efter lov om børns forsørgelse er pålagt i anledning af barnets dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse eller i anden særlig anledning, kan, når betingelserne i § 12 er opfyldt, udbetales forskudsvis af det offentlige inden for den grænse, som statsamtet fastsætter.
 
10. I § 15, stk. 2, ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.
§ 18. Når et bidrag udbetales forskudsvis, indtræder det offentlige i retten til at indkræve bidraget. Det offentliges ret hertil forældes efter forældelsesloven, dog er forældelsesfristen 10 år.
 
11. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »Det offentliges« til: »Udbetaling Danmarks«.
   
12. I § 18 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Hvis bidragsbetaleren modtager kontanthjælp med forsørgersats, indtræder Udbetaling Danmark i retten til det beløb, bidragsbetalerens kommune efter § 96 a i lov om aktiv socialpolitik fradrager i den udbetalte hjælp.«
§ 19. Det offentlige skal søge hele det beløb, der ved resolutionen efter lov om børns forsørgelse skal betales, inddrevet hos den bidragsskyldige. Hvis det beløb, der inddrives, overstiger det forskudsvis udbetalte bidrag, udbetales det overskydende beløb til den, der er berettiget til at indkræve bidrag.
 
13. § 19 ophæves.
§ 22. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 22 a. Kommunalbestyrelsen udsender en gang årligt en anmodning om skriftlig bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger. Har kommunen ikke modtaget bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, ophører udbetalingen af børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, fra det følgende kvartal. Udbetalingen genoptages med virkning fra kvartalet efter, at bekræftelsen er modtaget.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administration i forbindelse med kommunens vurdering af modtagerens status som enlig forsørger.
 
14. §§ 22 og 22 a affattes således:
»§ 22. Udbetaling Danmark træffer afgørelse og udbetaler ydelser efter denne lov.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 22 a. Modtagere af ordinær og ekstra børnetilskud efter, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, skal én gang årligt bekræfte sin fortsatte status som enlig forsørger for at bevare retten til ydelsen.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om Udbetaling Danmarks undersøgelse og vurdering af, om en modtager har status som enlig forsørger, og om modtagerens årlige bekræftelse efter stk. 1.«
§ 24 a. Velfærdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om, at institutioner, der har løbende kontakt med børn under 18 år, skal give meddelelse til kommunalbestyrelsen, hvis et barn udebliver i en periode og udeblivelsen kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her i landet.
§ 24 b. Kommunalbestyrelsen skal anmode barnets forældre om en erklæring om, hvor barnet opholder sig, og om årsagen til et eventuelt udlandsophold, hvis kommunalbestyrelsen modtager meddelelse efter regler fastsat i medfør af § 24 a eller på anden måde får oplysninger, hvorefter der kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne om barnets ophold her i landet, jf. § 5, vil være opfyldt ved begyndelsen af det følgende kvartal, jf. § 6, stk. 2. Modtages erklæring ikke inden for 14 dage efter kommunalbestyrelsens anmodning herom, træffes afgørelse om, hvorvidt barnet kan anses for at have ophold her i landet, på det foreliggende grundlag.
Stk. 2. Velfærdsministeren kan fastsætte regler om administration i forbindelse med kommunalbestyrelsens vurdering af, om betingelserne om barnets ophold her i landet er opfyldt.
 
15. §§ 24 a og 24 b ophæves.
   
§ 5
   
I lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 17. februar 2009, foretages følgende ændringer:
     
§ 2. Kommunalbestyrelsen opkræver efter anmodning krav på underholdsbidrag. Restanceinddrivelsesmyndigheden opkræver dog krav på underholdsbidrag, der er omfattet af § 1, stk. 2, mens statsforvaltningen afgør indsigelser mod eksistensen af sådanne krav.
 
1. I § 2 ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 19. Agter en skyldner at tage bopæl eller fast ophold i udlandet, inden han har opfyldt hele sin bidragspligt, skal han inden udrejsen, om fornødent efter kommunalbestyrelsens bestemmelse og i det omfang og på den måde, kommunalbestyrelsen finder det passende, opfylde bidragspligten eller stille sikkerhed herfor.
 
2. I § 19, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«, og »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
Stk. 2. Undlader skyldneren at stille sikkerhed for bidragspligtens opfyldelse som fastsat i stk. 1, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at fremtidige bidrag for en nærmere fastsat periode skal kunne inddrives straks.
 
3. I § 19, stk. 2, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 23 a. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til det sociale nævn.
Stk. 2…
 
4. § 23 a, stk. 1, affattes således:
»Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«
§ 23 b. Justitsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes og statsforvaltningernes behandling af sager efter denne lov, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag, samt om behandling af klager over afgørelser truffet af disse myndigheder. Ministeren kan ligeledes i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager efter § 2, 2. pkt.
 
5. § 23 b affattes således:
Ȥ 23 b. Social- og integrationsministeren kan
1) fastsætte regler om Udbetaling Danmarks behandling af sager efter denne lov, herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag,
2) i samråd med skatteministeren fastsætte regler om restanceinddrivelsesmyndighedens behandling af sager efter § 2, 2. pkt., herunder om den administrative behandling af sager om henstand med eller afdragsvis betaling af underholdsbidrag, og
3) fastsætte regler om statsforvaltningernes behandling af sager efter denne lov, herunder om behandling af klager over afgørelser truffet af statsforvaltningerne.«
     
   
§ 6
   
I lov om integration af udlændige i Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010, som ændret blandt andet ved § 1 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, og senest ved § 2 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:
     
§ 12. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingeservice visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 2. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2…
 
1. § 12, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan fuld boligstøtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte ikke nægtes.«
   
§ 7
   
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011, som ændret ved § 11 i lov om 434 af 15. juni 2011, foretages følgende ændringer:
     
§ 9….
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.
 
1. § 9, stk. 5, 2. pkt., ophæves.
Myndighedens oplysningspligt
§ 12. Myndigheden skal give borgeren skriftlig besked om
1) myndighedens adgang til at indhente oplysninger efter §§ 11 a og 11 c og til at foretage kontrol efter § 12 a,
2) konsekvenserne, hvis borgeren ikke medvirker, jf. § 11 b,
3) hvilke typer af ændringer der kan have betydning for hjælpen og
4) muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289 a og efter § 12 b i denne lov, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2.
 
2. I § 12 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) adgangen til at udveksle oplysninger og foretage kontrol efter kapitel 3 i lov om Udbetaling Danmark,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
   
3. I § 12 ændres »og efter § 12 b i denne lov, hvis borgeren ikke oplyser om ændringerne, jf. § 11, stk. 2« til: »og efter § 12 b i denne lov eller § 14 i lov om Udbetaling Danmark, hvis borgeren ikke oplyser om ændringer, der kan have betydning for hjælpen«.
§ 12 a. Kommunen har til enhver tid uden retskendelse adgang til en virksomheds lokaler m.v. samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler med henblik på at kontrollere de oplysninger om borgernes løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af ydelser i sager, der er omfattet af denne lov. Kontrollen kan foregå som generel kontrol eller til brug for en enkelt sag. Kommunen kan foretage kontrolbesøg på virksomheder, som er beliggende i kommunen. Kommunen kan endvidere gennemføre kontrolbesøg på virksomheder i andre kommuner efter aftale med den kommune, hvor virksomheden er beliggende. Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til at foretage kontrollen i private hjem.
Stk. 2.
Stk. 3.
 
4. I § 12 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »ydelser i sager, der er omfattet af denne lov« til: »kontante ydelser og økonomiske tilskud fra Udbetaling Danmark samt kontante ydelser og økonomiske tilskud fra kommunen i sager, der er omfattet af denne lov«.
§ 53. Ankestyrelsen træffer afgørelse i de enkelte sager på et møde, hvori der deltager 2 medlemmer og 1 ankechef, der er formand. Afgørelserne træffes ved almindeligt flertal.
Stk. 2. Skønner Ankestyrelsen, at en sag er egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes et møde, sender styrelsen indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen behandles på et møde.
Stk. 3. Formanden kan beslutte, at en afgørelse ikke skal have virkning, hvis formanden skønner, at der er tvivl om, at afgørelsen er lovlig. Sagen skal herefter behandles i et møde med udvidet votering, jf. § 55.
 
5. I § 53 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ankechefen i Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager, der er behandlet af Udbetaling Danmark, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Ankechefen kan i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov herfor, træffe en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelse skal snarest muligt behandles i et møde.«
   
6. Efter § 64 indsættes:
»§ 64 a. Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, kan indbringes for Ankestyrelsen af den person, som afgørelsen vedrører, i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Ved Ankestyrelsens behandling af Udbetaling Danmarks sager finder kapitel 9 samt §§ 66-70 og 72 i denne lov anvendelse.«
§ 72….
Stk. 6. Klager over kommunens krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i medfør af § 47 i lov om individuel boligstøtte har opsættende virkning.
 
7. I § 72, stk. 6, ændres »kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.
   
§ 8
   
I lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, foretages følgende ændringer:
     
§ 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension overtager ved overførsel af opgaverne, jf. § 2, kommunalt personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark.
Stk. 2…
 
1. I § 8, stk. 1, og § 9, stk. 3, ændres: »jf. § 2« til: »jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark«.
2. I § 9, stk. 1, ændres: »jf. §§ 2 og 6« til: »jf. §§ 1 og 15 i lov om Udbetaling Danmark«.
§ 9…
Stk. 3. Tjenestemænd, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark og varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2, der uden at være forpligtet til det accepterer frivilligt at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension, overføres til staten, hvorfra de udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten.
Stk. 4. En tjenestemand, der overføres til staten og herfra udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 3, har ikke som følge af overførslen krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.
Stk. 5. Ved beregning, administration, refusion, revision m.v. af pensionerne til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd følges reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål vedrørende kommunalreformen og reglerne udstedt i medfør heraf med de nødvendige tilpasninger som følge af tidspunktet for tjenestemændenes overgang til staten.
Stk. 6. Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 5.
Stk. 7. Tjenestemænd omfattet af stk. 1 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.
Stk. 8. Mellem kommunerne og staten finder bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse med de tilpasninger, som følger af disse ansættelsesforholds særlige karakter.
 
3. I § 9, stk. 3, ændres »overføres til staten, hvorfra de udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten« til: »overgår til ansættelse i staten på tidspunktet for opgavernes overførsel og på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. De pågældende tjenestemænd udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten«
4. I § 9, stk. 5, indsættes efter »pensionerne til de i stk. 1«: »og 3«
5. I § 9, stk. 7, indsættes efter »Tjenestemænd omfattet af stk. 1«: »og 3«
§ 13. Etableringen af Udbetaling Danmark varetages af en styregruppe i perioden indtil den 1. november 2012.
Stk. 2. Styregruppen varetager bestyrelsens opgaver efter denne lov indtil den 1. november 2012.
 
6. I § 13, stk. 1 og 2, ændres »1. november 2012« til: »1. oktober 2012«.
Stk. 3. Udbetaling Danmark refunderer henholdsvis KL, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Pensionsstyrelsen for udgifter til udførelsen af opgaver, som er en del af etableringen og udføres i regi af Udbetaling Danmark.
 
7. I § 13, stk. 3, ændres »og Pensionsstyrelsen« til: », Social- og Integrationsministeriet og Beskæftigelsesministeriet«.
     
§ 14. Styregruppen består af 2 medlemmer udpeget af KL, 1 medlem udpeget af Finansministeriet, 2 medlemmer udpeget af Beskæftigelsesministeriet samt 2 medlemmer udpeget af Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvoraf det ene fungerer som formand.
Stk. 2. I perioden frem til den 1. november 2012 tegnes Udbetaling Danmark af den samlede styregruppe eller af 3 medlemmer af styregruppen i forening.
 
8. I § 14, stk. 1, ændres »2 medlemmer udpeget af Beskæftigelsesministeriet« til: »2 medlemmer udpeget af Social- og Integrationsministeriet, 1 medlem udpeget af Beskæftigelsesministeriet«.
9. I § 14, stk. 2, ændres »1. november 2012«: til »1. oktober 2012«.
   
Skatteministeriet
   
§ 9
   
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:
     
§ 2. Retten til børne- og ungeydelsen er betinget af,
1) at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
2) at barnet faktisk opholder sig her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog lovens § 5, stk. 3,
3)…
 
1. I § 2, nr. 2, ændres »jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog lovens § 5, stk. 3« til: »jf. dog stk. 2«
5) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg efter lov om social service § 57 a, stk. 6,
 
2. § 2, nr. 5, affattes således:
»5) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i lov om social service, skal have den virkning, at børne- og ungeydelsen ikke skal udbetales,«
6) at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den virkning, at ungeydelsen skal standses,
7). .
 
3. I § 2, nr. 6, ændres »told- og skatteforvaltningen« til: ”Udbetaling Danmark”.
8) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om standsning af børneydelsen.
 
4. I § 2, nr. 8, indsættes efter »har«: »meddelt Udbetaling Danmark, at den har«.
   
5. I § 2 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Opholder barnet sig kortvarigt i udlandet, eller opholder barnet sig midlertidigt i udlandet som led i barnets uddannelsesforløb med henblik på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, kan der uanset stk. 1, nr. 2, udbetales børne- eller ungeydelse. Hvis et barn er undervisningspligtigt efter folkeskoleloven, finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis der er tale om ulovligt skolefravær.«
§ 3. Betingelserne i §§ 1 og 2 skal være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling vedrører, jf. § 6, stk. 2 og 3.
 
6. I § 3 ændres »§ 6, stk. 2 og 3« til: »§ 5, stk. 3 og 4«.
§ 4. Børne- og ungeydelsen udbetales til barnets moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, udbetales ydelsen til den af de registrerede partnere, der efter parrets oplysning herom til kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 1, skal modtage ydelsen.
 
7. I § 4, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen, jf. § 5, stk. 1,« til: »Udbetaling Danmark«.
Stk. 2. Har kun faderen forældremyndigheden over barnet, udbetales ydelsen til ham, forudsat han ikke er samlevende med barnets moder. Er barnet adopteret af et registreret par i forening, og får den ene af de registrerede partnere herefter forældremyndigheden over barnet alene, udbetales børnefamilieydelsen til denne.
Stk. 3. Tilkommer forældremyndigheden den ene af forældrene, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, kan ydelsen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, som barnet bor hos.
Stk. 5. Er barnet i privat familiepleje, jf. § 78 i lov om social service, kan ydelsen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den, der har taget barnet i pleje. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales ydelsen i givet fald til plejemoderen.
Stk. 6. Såfremt det skønnes bedst for barnet, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at børne- og ungeydelsen skal udbetales til barnet selv.
Stk. 7. Når den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, kan ydelsen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne.
 
8. I § 4, stk. 2, ændres »børnefamilieydelsen« til: »børne- og ungeydelsen«.
9. I § 4, stk. 3, 5 og 7 ændres »kommunalbestyrelsens« til: »Udbetaling Danmarks«.
   
10. § 4, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Hvis det skønnes bedst for barnet, kan Udbetaling Danmark bestemme, at børne- eller ungeydelsen skal udbetales til barnet eller den unge selv.«
§ 5. Udbetaling af ydelsen efter § 4, stk. 1, 1. pkt., sker uden ansøgning. Udbetaling af ydelsen efter § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 4, stk. 2-7, sker efter ansøgning til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren bor. Kommunalbestyrelsen kan dog uden ansøgning bestemme, at udbetaling af ungeydelsen skal ske til barnet selv efter § 4, stk. 6.
Stk. 2. Afgørelser om udbetaling af ydelser efter loven kan, bortset fra det tilfælde, der er nævnt i stk. 4, påklages efter reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og de regler, der fastsættes om klager efter den nævnte lov.
Stk. 3. Spørgsmål om senere ændring af en afgørelse efter § 4, behandles efter ansøgning af kommunalbestyrelsen, hvor modtageren af ydelsen bor.
Stk. 4. Om en person opfylder betingelsen i § 2, nr. 1, afgøres af told- og skatteforvaltningen.
§ 6. Betaling af ydelserne foretages af told- og skatteforvaltningen. Foreligger der tvivl om, hvorvidt betingelser er opfyldt, afgøres spørgsmålet af kommunalbestyrelsen, hvor modtageren af ydelsen bor, jf. dog § 5, stk. 4.
Stk. 2. Børneydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets første måned. Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kroner. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2-7, bestemmes det i afgørelsen, for hvilket kvartal ydelsen første gang skal udbetales.
Stk. 3. Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele kroner. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2-7, bestemmes det i afgørelsen, for hvilken måned ydelsen første gang skal udbetales.
Stk. 4. Ved kommunalbestyrelsens afgørelse af, om betingelsen om barnets ophold her i landet er opfyldt, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, kan kommunalbestyrelsen benytte oplysninger, der er modtaget efter regler fastsat i medfør af § 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. § 24 b, stk. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og regler fastsat i medfør af lovens § 24 b, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 6 a. Kommunerne kan indhente nødvendige indkomstoplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, til brug for administration af børne- og ungeydelsen.
§ 7. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget børne- og ungeydelsen, skal beløbet tilbagebetales.
§ 8. Offentlige myndigheder skal afgive de oplysninger, der er nødvendige for en sags afgørelse.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov, den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov eller
2) i forbindelse med en ansøgning, eller når der afkræves oplysninger, fortier forhold af betydning for sagens afgørelse.
 
11. §§ 5-8 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 5. Udbetaling Danmark træffer afgørelse og udbetaler ydelser efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.
Stk. 3. Børneydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets første måned. Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. For det kvartal, hvor barnet fylder 15 år, udbetales en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af måneder fra kvartalets begyndelse til og med den måned, hvor barnet fylder 15 år. Beløbet afrundes til hele kroner.
Stk. 4. Ungeydelsen udbetales månedsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i måneden. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor barnet fylder 18 år, udbetales en forholdsmæssig andel af en måneds ydelse, der svarer til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele måneden. Beløbet afrundes til hele kroner.
Stk. 5. Har nogen mod bedre vidende uberettiget modtaget børne- og ungeydelsen, skal beløbet tilbagebetales.
§ 6. Udbetaling Danmarks afgørelser om udbetaling af ydelser efter loven kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
§ 7. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov, den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne lov, eller
2) i forbindelse med en ansøgning, eller når der afkræves oplysninger, fortier forhold af betydning for sagens afgørelse.
§ 8. Skatteministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om, at institutioner, der har løbende kontakt med børn under 18 år, skal give meddelelse til Udbetaling Danmark, hvis et barn udebliver i en periode, og udeblivelsen kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her i landet.
Stk. 2. Udbetaling Danmark skal anmode barnets forældre om en erklæring om, hvor barnet opholder sig og om årsagen til et eventuelt udlandsophold, hvis Udbetaling Danmark modtager meddelelse efter regler fastsat i medfør af stk. 1 eller på anden måde får oplysninger, hvorefter der kan opstå tvivl om, hvorvidt betingelserne om barnets ophold her i landet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, vil være opfyldt ved begyndelsen af det følgende kvartal, jf. § 3. Modtages erklæringen ikke inden for 14 dage efter Udbetaling Danmarks anmodning herom, træffes afgørelse om, hvorvidt barnet kan anses for at have ophold her i landet, på det foreliggende grundlag.«
§ 11.
Stk. 2. I hele ydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere §§ 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuel skyldig børne- og ungeydelse, jf. § 7.
 
12. I § 11, stk. 2, erstattes »kan modregnes eventuelle« med: »kan Udbetaling Danmark efter anmodning herom fra bopælskommunen fradrage for«.
13. I § 11, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Kommunen kan vælge, at fradrag for restancer, der er nævnt i 1. pkt., skal ske via restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.«
   
§ 10
   
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som senest ændret ved lov nr. 1381 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:
     
§ 3. Undtaget fra skattepligten er:
1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g og 2i.
2) Regionerne og kommunerne samt regionale og kommunale virksomheder og institutioner, jf. dog stk. 7 og § 1, stk. 1, nr. 2 f og 2 h.
…. .
 
1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 20:
»20) Udbetaling Danmark.«
   
§ 11
   
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 117 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, og senest ved § 10 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:
     
§ 7 F. Kommuner, der på vegne af bidragsberettigede opkræver underholdsbidrag efter lov om opkrævning af underholdsbidrag, skal årligt foretage indberetning herom til told- og skatteforvaltningen.
 
1. § 7 F, stk. 1, affattes således:
»Udbetaling Danmark skal årligt til told- og skatteforvaltningen foretage indberetning om opkrævning af underholdsbidrag på vegne af bidragsmodtageren efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.«
   
Beskæftigelsesministeriet
     
   
§ 12
     
   
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 946 af 1.oktober 2009, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:
     
§ 96 a. Foretager en kommune forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og modtager den bidragspligtige person hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, § 25, stk. 2, nr. 2, eller forsørgertillæg efter § 25, stk. 13, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til personen, et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som udbetales forskudsvis, jf. dog stk. 2 og 3. Modtager personen forsørgertillæg efter § 25, stk. 13, er det en betingelse for fradrag, at tillægget udbetales for det barn, som kommunen forskudsvis udbetaler børnebidrag til.
 
1. § 96 a, stk. 1, affattes således:
»Udbetaler Udbetaling Danmark forskudsvis børnebidrag efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og modtager bidragsbetaleren hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, eller § 25, stk. 2, nr. 2, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.«
   
§ 13
     
   
I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 13. november 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 247 af 23. marts 2010 og § 14 i lov nr. 429 af 28. april 2010, foretages følgende ændringer:
     
§ 19. Til personer, der opfylder betingelserne for ret til barseldagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i § 27 eller for selvstændige erhvervsdrivende i § 28, udbetaler kommunen barseldagpenge efter reglerne i dette kapitel under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.
 
1. I § 19, § 20, stk. 1, § 21, stk. 3, 1. pkt., § 21, stk. 4, § 26, stk. 1, § 27, stk. 1, § 30, stk. 2, 1. pkt., § 30, stk. 3, § 39, stk. 1, § 44, stk. 3 og 4, § 45, stk. 2, § 49, stk. 3, § 51, stk. 2, § 52, stk. 3, og § 53 ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 20. Ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, og §§ 7, 8, 13 og 14 udbetaler kommunen barseldagpenge beregnet efter kapitel 9.
Stk. 2…
§ 21….
Stk. 3. Hvis forældrene anmoder kommunen herom, kan udbetalingen af barseldagpenge under fravær efter § 10 dog udstrækkes, så de udbetales i 40 uger, ved at det ugentlige dagpengebeløb beregnet efter kapitel 9 nedsættes, således at den samlede dagpengeudbetaling højst udgør et beløb, der svarer til fulde barseldagpenge i 32 uger. For beskæftigede lønmodtagere og selvstændige kan udbetalingen af barseldagpenge under forældreorlov udstrækkes, så de udbetales i 46 uger.
Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 3, der skal omfatte barseldagpenge til begge forældre, sker fra det tidspunkt, som forældrene anmoder kommunen om, og fordeles på den resterende udstrakte dagpengeperiode.
Stk. 5….
§ 26. Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 12 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4. Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i § 35, stk. 1.
Stk. 5…
§ 27. En lønmodtager har ret til barseldagpenge fra kommunen, når den pågældende
1)…
§ 30. .
Stk. 2. Anmodning om barseldagpenge efter §§ 20-23 i øvrigt skal indgives til kommunen senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om barseldagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode.
Stk. 3. Har arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barseldagpenge efter ophør af lønudbetalingen indgives til kommunen senest 8 uger efter, at udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt.
§ 39. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de barseldagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn under fraværet.
Stk. 2…
§ 44….
Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen.
Stk. 4. Det af kommunen beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.
§ 45….
Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager barseldagpenge fra kommunen.
Stk. 3….
§ 49….
Stk. 3. Tilbagebetalingsbeløb opkræves af kommunen efter regler fastsat af ministeren for familie- og forbrugeranliggender i samråd med skatteministeren.
Stk. 4….
§ 51…
Stk. 2. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis en barseldagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.
§ 52….
Stk. 3. Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager barseldagpenge, skal kommunen underrettes om unddragelsen.
§ 53. Efterfølges en strafforfølgning, jf. § 52, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen barseldagpenge for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Dagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
 
2. I § 26, stk. 4 ændres »Kommunen« til: »Udbetaling Danmark«.
§ 27….
Stk. 3. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
 
3. I § 27, stk. 3, og § 28, stk. 2, udgår: »1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil«.
§ 30. Ved anmodning om barseldagpenge efter § 20 i forbindelse med fravær før 4 uger før forventet fødsel, jf. § 6, stk. 2, skal fraværet anmeldes og dokumenteres over for kommunen efter reglerne i sygedagpengelovens §§ 38 og 39 for lønmodtagere og efter reglerne i sygedagpengelovens §§ 43 og 44 for selvstændige.
Stk. 2. Anmodning om barseldagpenge efter §§ 20-23 i øvrigt skal indgives til kommunen senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal anmodning om barseldagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode.
Stk. 3. Har arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barseldagpenge efter ophør af lønudbetalingen indgives til kommunen senest 8 uger efter, at udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt.
Stk. 4. Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 2 og 3, bortfalder retten til barseldagpenge for den periode, der ligger før anmodningen.
Stk. 5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde ansøgning efter stk. 2 skal indgives.
§ 31. Anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til kommunen senest 1 uge efter, at barnet er rask. Anmodning om dagpenge efter § 26, stk. 3 og 4, skal indgives senest 1 uge efter, at barnet er udskrevet fra hospitalet eller lignende behandlingsinstitution.
Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives.
 
4. I § 30, stk. 1, ændres »over for kommunen efter reglerne i sygedagpengelovens §§ 38 og 39 for lønmodtagere og efter reglerne i sygedagpengelovens §§ 43 og 44 for selvstændige« til: ». Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom«.
5. I § 30, stk. 2, ændres »i øvrigt skal« til: »skal for andre end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse«.
6. § 30, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barseldagpenge efter §§ 20-21, skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen.
Stk. 5. Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse efter stk. 4, skal arbejdsløshedskassen anmelde fraværet via SDPI-løsningen til Udbetaling Danmark, der herefter udsender et underretningsbrev til det ledige medlem med de modtagne oplysninger.
Stk. 6. Det ledige medlem skal senest 8 uger efter at have modtaget underretningsbrevet efter stk. 5 anmode Udbetaling Danmark om barseldagpenge.
Stk. 7. Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 2, 3 eller 6, eller er anmeldelsen sket efter fristen i stk. 4, bortfalder retten til barseldagpenge for den periode, der ligger før anmodningen eller anmeldelsen.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde anmodninger efter stk. 2, 3 og 6, skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 2, hvis de fastsatte regler kan føre til overskridelse af denne frist«.
7. I § 31, stk. 1, ændres »kommunen senest 1 uge efter, at barnet er rask. Anmodning om dagpenge efter § 26, stk. 3 og 4, skal indgives senest 1 uge efter, at barnet er udskrevet fra hospitalet eller lignende behandlingsinstitution« til: »Udbetaling Danmark senest 8 uger efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til barseldagpenge for den periode, der ligger før anmodningen«.
8. I § 31, stk. 2, tilføjes efter »indgives«: »og om dispensation fra fristen i stk. 1, hvis de fastsatte regler kan føre til en overskridelse af denne frist«.
§ 39….
Stk. 3. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær efter § 6, stk. 2, skal for at kunne gøre et refusionskrav gældende, jf. § 40, stk. 2, anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag.
§ 40. En arbejdsgiver, der efter § 39 er berettiget til refusion af barseldagpenge, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 2. Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær før 4 uger før forventet fødsel, jf. § 6, stk. 2, sker efter bestemmelserne i kapitel 22 i lov om sygedagpenge.
Stk. 3. Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær i øvrigt på grund af graviditet, barsel og adoption efter §§ 20-23 skal indgives til kommunen senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode.
Stk. 4. En orlovsperiode anses for udløbet, når der i en uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion.
Stk. 5. Arbejdsgiverens anmodning om refusion af dagpenge udbetalt efter § 26 ved pasning af alvorligt syge børn, skal indgives til kommunen inden for de frister for ansøgning, der er angivet i § 31.
Stk. 6. Der kan ikke ydes refusion for løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. § 18.
Stk. 7. Ved anmeldelse af refusionskrav skal lønmodtageren bekræfte oplysninger om fravær og udbetalt løn.
Stk. 8. Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens oplysninger, når ganske særlige grunde taler for det og arbejdsgiveren på anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær eller krav på refusion.
Stk. 9. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde arbejdsgiverens refusionskrav skal anmeldes til kommunen.
 
9. I § 39, stk. 3, ændres »til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag« til: »og dokumentere retten til fravær. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom«.
10. § 40 affattes således:
»§ 40. En arbejdsgiver, der efter § 39 er berettiget til refusion af barseldagpenge, skal anmelde refusionskravet via SDPI-løsningen til Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption og ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode.
Stk. 3. En orlovsperiode anses for udløbet, når der i en uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion.
Stk. 4. Udbetaling Danmark kan dog udbetale refusion, når overskridelse af fristen i stk. 2 skyldes driftsforstyrrelser hos SDPI-løsningen af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt.
Stk. 5. Der kan ikke ydes refusion for løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.
Stk. 6. Ved anmeldelse af refusionskrav skal lønmodtageren orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har givet til Udbetaling Danmark ved anmeldelsen af refusionskravet. En lønmodtager, der ikke er enig i det af arbejdsgiveren oplyste, skal gøre Udbetaling Danmark opmærksom herpå.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde arbejdsgiverens refusionskrav skal anmeldes til Udbetaling Danmark.«
§ 42. Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge efter § 26.
 
11. § 42 affattes således:
»§ 42. Staten afholder udgifterne til Udbetaling Danmarks udbetalinger efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Staten afholder 50 pct. og kommunerne afholder 50 pct. af udgifterne til dagpenge efter § 26.«
§ 43. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigede udgifter efter denne lov.
 
12. § 43 ophæves.
§ 44. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunerne efter denne lov til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2…
 
13. I § 44, stk. 1, ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.
Stk. 4. Det af kommunen beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.
§ 45. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 44, stk. 3, afholdes af staten.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager barseldagpenge fra kommunen.
Stk. 3. Arbejdsgivernes finansieringsbidrag betales sammen med arbejdsgivernes bidrag til dækning af kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for sygedagpenge efter reglerne herom i sygedagpengelovens § 66.
 
14. I § 44, stk. 4, 2. pkt., og to steder i § 45, stk. 1 ændres »Kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«
15. I § 45, stk. 3, ændres »kommunens« til: »Udbetaling Danmarks«.
§ 48. Kommunen træffer afgørelse om retten til barseldagpenge, jf. reglerne om opholds- og handlekommune i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager om barseldagpenge til personer med ophold eller bopæl i udlandet.
 
16. § 48 affattes således:
»§ 48. Udbetaling Danmark træffer afgørelse om retten til barseldagpenge.«
§ 54. Kommunens afgørelse om retten til barseldagpenge kan indtil den 31. december 2006 indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Fra den 1. januar 2007 kan kommunens afgørelse om retten til barseldagpenge indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3. Lønmodtagere, der udnytter deres ret til fravær efter kapitel 4, er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
 
17. § 54 affattes således:
»§ 54. Udbetaling Danmarks afgørelser om ret til barseldagpenge kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Lønmodtagere, der udnytter deres ret til fravær efter kapitel 4, er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.«
   
§ 14
     
   
I lov nr. 283 af 15. april 2009 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven, foretages følgende ændringer:
     
§ 1. . .
Stk. 2. Formålet med SDPI-løsningen er
1) at give arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen administrative lettelser ved afgivelse af oplysninger til kommunen i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven,
2) at overføre oplysningerne fra arbejdsgiveren, den selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsløshedskassen til kommunen i sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven,
 
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, og § 1, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »sygedagpenge og«: »til Udbetaling Danmark i sager om«.
3) at give kommunen administrative lettelser ved modtagelse og behandling af sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven og
4) …
 
2. I § 1, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »sygedagpenge og«: »at give Udbetaling Danmark administrative lettelser i sager om«.
Kapitel 2
Forpligtelser for kommunen
 
3. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »kommunen«: »og Udbetaling Danmark«.
§ 3…
Stk. 2. Kommunen har pligt til at levere oplysninger om resultatet af kommunens behandling af sager om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven til SDPI-løsningen og til systemet for Validering af Atypisk Sygefravær.
 
4. I § 3, stk. 2, udgår efter »sygedagpenge« »og dagpenge efter barselloven«.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om kommunens pligt til at modtage og levere data og foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.
 
5. I § 3 indsættes efter stk. 3 som stk. 4-6:
»Stk. 4. Udbetaling Danmark har pligt til at modtage indberetninger og dokumentation via SDPI-løsningen til indlægning i Udbetaling Danmarks systemer.
Stk. 5. Udbetaling Danmark har pligt til at levere oplysninger om resultatet af Udbetaling Danmarks behandling af sager om dagpenge efter barselloven til SDPI-løsningen.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om Udbetaling Danmarks pligt til at modtage og levere data og foretage stikprøvekontrol af indberetningerne.«
§ 4. Den enkelte kommune er dataansvarlig efter persondataloven for de data i SDPI-løsningen, som skal anvendes i kommunens behandling af en sag om sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.
 
6. I § 4, stk. 1, udgår: »og dagpenge efter barselloven«.
   
7. I § 4 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Udbetaling Danmark er dataansvarlig efter persondataloven for de data i SDPI-løsningen, som skal anvendes i Udbetaling Danmarks behandling af en sag om dagpenge efter barselloven,«.
§ 5. Arbejdsgiveren og den selvstændigt erhvervsdrivende skal via SDPI-løsningen anmelde sygefravær samt anmode om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven. Tilsvarende skal arbejdsløshedskassen via SDPI-løsningen afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om arbejdsgiverens og den selvstændigt erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven og om arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag.
 
8. § 5 affattes således:
»§ 5. Arbejdsgiveren og den selvstændige erhvervsdrivende skal via SDPI-løsningen anmelde sygefravær efter sygedagpengeloven og fravær før 4 uger før forventet fødsel efter barsellovens bestemmelser herom samt anmode om refusion af sygedagpenge efter sygedagpengeloven og dagpenge efter barselloven. Tilsvarende skal arbejdsløshedskassen via SDPI-løsningen afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldte lediges sag og afgive oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks behandling af et ledigt medlems sag om dagpenge efter barselloven.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om arbejdsgiverens og den selvstændigt erhvervsdrivendes anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion efter sygedagpengeloven og for arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysninger til brug for kommunens behandling af den sygemeldtes sag.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anmeldelse af fravær før 4 uger før forventet fødsel efter barsellovens bestemmelser herom, om anmodning om refusion af dagpenge efter barselloven og om arbejdsgiverens og arbejdsløshedskassens afgivelse af oplysninger i øvrigt til brug for Udbetaling Danmarks behandling af ansøgninger om dagpenge efter barselloven.«
§ 9. Udgifterne til SDPI-løsningens etablering, drift, vedligehold og videreudvikling afholdes af kommunerne i form af bidrag, der beregnes af og indbetales til Selskabet.
 
9. I § 9, stk.1, indsættes efter »kommunerne«: ”og Udbetaling Danmark”.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL nærmere regler om finansieringen af SDPI-løsningen, herunder om kommunernes bidrag til Selskabet.
 
10. I § 9, stk. 2, indsættes efter »kommunernes«: »og Udbetaling Danmarks«.
§ 10. Selskabet må alene benytte de kommunale bidrag efter § 9 til de nødvendige omkostninger til etablering, drift, vedligehold og videreudvikling af SDPI-løsningen.
Stk. 2….
 
11. I § 10, stk. 1, ændres »de kommunale bidrag« til: »bidragene«.
§ 15. Beskæftigelsesministeren kan overlade sine beføjelser i henhold til denne lov til Arbejdsdirektoratet.
 
12. I § 15 ændres »Arbejdsdirektoratet« til: »Arbejdsmarkedsstyrelsen«.
     
   
§ 15
     
   
lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1152 af 22. december 2011, som ændret ved lov nr. 1534 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:
     
§ 71…
Stk. 5. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven, i delpension og i førtidspension.
 
1. § 71, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven og i delpension.«
   
§ 16
   
I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven), som ændret ved lov nr. 28 af 29. marts 2010 og lov nr. 598 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:
     
§ 2…
Stk. 3. Der ydes refusion på grundlag af arbejdsgiverens anmodning til kommunen eller anden offentlig myndighed om at indtræde i lønmodtagerens ret til barseldagpenge i henhold til reglerne om barseldagpenge.
Stk. 4. . .
 
1. I § 2, stk. 3, ændres »kommunen« til: »Udbetaling Danmark« og »anden« skal ændres til »en«.
   
§ 17
     
   
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:
§ 17 r. Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. lov om social pension § 33 b.
 
1. I § 17 r, stk. 1, ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.
   
§ 18
   
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
     
§ 43 c. Feriekonto kan elektronisk videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge.
Stk. 2. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1, herunder om videregivelse af oplysninger i elektronisk form.
 
1. I § 43 c, stk. 1, indsættes efter »arbejdsløshedskasser»«:, Udbetaling Danmark«.
Stk. 3. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra Feriekonto.
 
2. I § 43 c stk. 3, indsættes efter »arbejdsløshedskassernes«: », Udbetaling Danmarks«.
   
§ 19
     
   
I lov om arbejdsskadesikring jf. lovbekendtgørelse 848 af 7. september 2009, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 600 af 14. juni 2011, og senest ved § 2 i lov nr. 2010 af 14. juli 2011, foretages følgende ændringer:
     
§ 26…
Stk. 3. Udbetales de i stk. 1 omhandlede beløb senere end 4 uger fra datoen for underretningen om beløbets tilkendelse, forrentes beløbet fra udløbet af 4-ugersfristen, til betaling sker, med en årlig rente, der svarer til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v. I de i § 29, stk. 1, omhandlede tilfælde er fristen 14 dage fra datoen for kommunens endelige meddelelse til den erstatningsudbetalende om refusionskrav.
 
1. I § 26, stk. 3, indsættes efter »kommunens«: »eller Udbetaling Danmarks«.
§ 29. Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsørger, jf. §§ 20-22. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med de sociale ydelser. Kommunens krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum. Refusionskravet bortfalder, hvis det ikke fremsættes inden 4 uger efter, at kommunen har fået meddelelse om erstatningstilkendelsen.
 
2. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »Kommunen har« til: »Kommunen og Udbetaling Danmark har på hver sit sagsområde«.
3. I § 29, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »Kommunens«: »og Udbetaling Danmarks«.
4. I § 29, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »kommunen«: »og Udbetaling Danmark«.
§ 35 a. Arbejdsskadestyrelsen kan videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Pensionsstyrelsen, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.
 
5. I § 35 a, indsættes efter »Pensionsstyrelsen,«: »Udbetaling Danmark,«.
   
§ 20
     
   
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som senest ændret ved lov nr. 758 af 29. juni 2011, foretages følgende ændringer:
     
   
1. I § 44 e, 1. pkt., indsættes efter »offentlig hjælp til forsørgelse«: »fra kommunen«.
§ 44 e. Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under sit ophold her i landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, eller personer, der er meddelt opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunalbestyrelsen oplyser Udlændingeservice om omfanget af hjælpen.
 
2. Efter § 44 e, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Udbetaling Danmark indberetter til Udlændingeservice, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra Udbetaling Danmark under sit ophold her i landet. Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.«
Stk. 2. bliver herefter stk. 3.
   
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser
     
   
§ 21
     
   
I lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, som ændret senest ved lov nr. 561 af 6. juni 2011, foretages følgende ændring:
     
§ 39.
Stk. 3. Styrelsen kan fra kommunerne indhente oplysning om, hvorvidt en uddannelsessøgende, der har søgt om tillæg efter § 7, stk. 4, nr. 1, som enlig forsørger, har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Styrelsen kan herunder indhente oplysningerne som led i en generel søgning til brug for kontrol.
 
1. I § 39, stk. 3, ændres »kommunerne« til: »Udbetaling Danmark«.
   
Ministeriet for Børn og Undervisning
     
   
§ 22
     
   
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, foretages følgende ændring:
     
§ 15 c.
Stk. 3. Undervisningsministeriet kan indhente oplysninger i elektronisk form fra told- og skatteforvaltningen om udbetaling af ungeydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse.
 
1. I § 15 c, stk. 3, ændres: »told- og skatteforvaltningen« til: »Udbetaling Danmark«.
   
Finansministeriet
     
   
§ 23
     
Lov om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v.
§ 1. Fra og med finansåret 1976-77 yder staten fuld, løbende refusion af kommuners refusionsberettigende udgifter efter de i § 2 nævnte love.
Stk. 2. Refusionsudbetalingen finder sted på en af finansministeren fastsat dato forud for den måned, refusionen vedrører, første gang i marts måned 1976 for refusionen vedrørende april måned 1976.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren regler for kommunernes opgørelse og anmeldelse af de refusionsberettigende udgifter.
§ 2. § 1 omfatter udbetaling af statens refusion af kommunernes refusionsberettigende udgifter efter følgende love:
lov om folkepension,
lov om invalidepension m.v.,
lov om pension og hjælp til enker m.fl.,
lov om social bistand,
lov om offentlig sygesikring,
lov om børnetilskud og andre familieydelser, kap. 6,
lov om sundhedsplejerskeordninger,
lov om hjemmesygeplejerskeordninger
samt
lov om skolelægeordning.
§ 3. Den kommunerne efter de hidtidige regler tilkommende restrefusion på 20 pct. af de i finansåret 1975-76 optjente refusioner i henhold til nedennævnte love kommer ikke til udbetaling:
lov om folkepension,
lov om invalidepension m.v.,
lov om pension og hjælp til enker m.fl.,
lov om offentlig sygesikring,
lov om offentlig forsorg,
lov om omsorg for invalidepensionister og folkepensionister,
lov om husmoderafløsning og hjemmehjælp,
lov om revalidering,
lov om børne- og ungdomsforsorg,
lov om børnetilskud og andre familieydelser, kap. 6,
lov om sundhedsplejerskeordninger,
lov om hjemmesygeplejerskeordninger og
lov om skolelægeordning.
 
Lov nr. 134 af 20. marts 1976 om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v., som ændret ved § 5 i lov nr. 254 af 6. juni 1985 og § 11 i lov nr. 980 af 17. december 1997, ophæves.
   
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
     
   
§ 24
     
   
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 19. august 2011, foretages følgende ændringer:
§ 16. Til personer, der på omdannelsestidspunktet bor i en bolig, der omdannes til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte, jf. § 11, stk. 2, og hvis nettoboligudgift forøges ved omdannelsen, udbetaler kommunalbestyrelsen en kompensation. Ved nettoboligudgift forstås boligudgiften efter fradrag af individuel boligstøtte. Kompensationen fortsætter i hele lejeperioden.
Stk. 2.
 
1. I § 16, stk. 1, ændres »kommunalbestyrelsen« til: »Udbetaling Danmark«.
2. I § 16, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »Kommunen skal give Udbetaling Danmark besked om personer, der er omfattet af 1. pkt., og om boligudgiftens størrelse umiddelbart før og efter omdannelsen af boligen.«
Stk. 3. Staten refunderer kommunens udgifter til kompensation med 75 pct. for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, og for personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. For andre personer udgør statens refusion 50 pct. af udgifterne. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler om statsrefusionen, herunder regler om anvisning af statsrefusion, regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2.
 
3. § 16, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Staten afholder 75 pct. af udgifterne til kompensation for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, og for personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og kommunen afholder de resterende 25 pct. af udgifterne. For andre personer afholder staten 50 pct. af udgifterne, og kommunen afholder 50 pct. Social- og integrationsministeren kan efter forhandling med ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætte nærmere regler om refusion, herunder om regnskabsaflæggelse og revision vedrørende de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2«
     
   
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
     
   
§ 25
     
   
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Lovens § 8 træder i kraft den 15. april 2012.
Stk. 3. Lovens § 7, nr. 1, og §§13, 14 og 16, træder i kraft den 1. december 2012.
Stk. 4. Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7 og §§ 15, 17 og 24 træder i kraft den 1. marts 2013.
   
§ 26
   
Stk. 1. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9, 13 og 23, der ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, behandles færdig i Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Hvis borgeren har givet samtykke til kommunen efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark behandle sagen uden fornyet samtykke. Hvis borgeren har givet samtykke til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5 og 13 overføres til behandling i Udbetaling Danmark, kan Ankestyrelsen behandle sagen uden fornyet samtykke.
Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, der efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13 overgår til Udbetaling Danmark, og som påklages efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er indbragt for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, og som ikke ved lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er afgjort, behandles færdig i Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans.
Stk. 5. Afgørelser efter denne lovs §§ 1-5, 9 og 13, som inden lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder er truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet, kan påklages til Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter de hidtil gældende regler. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse.
Stk. 6. Krav, som kommunen måtte have mod borgeren eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lovens §§ 1-5, 9, og 13 ved lovens ikrafttræden for de respekstive sagsområder, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, hvor kommunen har påbegyndt opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark eller i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring.
Stk. 7. Udbetaling Danmark er ved lovens ikrafttræden for § 3 ny fordringshaver for sikkerhed for de lån i form af gældserklæringer, ejerpantebreve eller skadesløsbreve efter lov om individuel boligstøtte kapitel 7, som er oprettet før lovens ikrafttræden.
   
§ 27
   
Stk. 1. Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:
1) Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 13 og 23 overføres til Udbetaling Danmark samt afsluttede og passivførte sager efter lovens § 9 i sager, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse.
2) Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter lovens §§ 1-5, 13 og 23 skal overføres til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt, hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark samt sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse jf. dog nr. 3.
3) Udbetaling Danmark i sager efter lovens § 4 og § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse for at opfylde internationale forpligtelser, og hvor der fortsat sker udbetaling.
4) Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 23 overføres til Udbetaling Danmark og som ikke er omfattet af nr. 1-2.
Stk. 2. Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1-2, opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for oplysningerne.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark fra 2015 skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., samt regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.