Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (22. februar 2012)

Miljøministeren (Ida Auken)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om jordforurening og forskellige andre love. (Implementering af direktivet om industrielle emissioner, digitalt tilladelses-, godkendelses- og tilsynssystem, afgitringer ved ferskvandsdambrug og regulering af anvendelse af uorganisk gødning m.v.).

(Lovforslag nr. L 88)

Det primære formål med lovforslaget er at indsætte de fornødne bemyndigelser i miljøbeskyttelsesloven1), husdyrgodkendelsesloven2), havmiljøloven3), jordforureningsloven4), miljøskadeloven5) samt fiskeriloven6) for blandt andet at kunne implementere EU-parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IE-direktivet) – et direktiv, der fastlægger en ramme for miljøgodkendelser af de største og mest miljøbelastende virksomheder i EU.

Herudover er formålet med lovforslaget at indsætte de fornødne bemyndigelser til at fastsætte regler om, at der i forbindelse med forvaltningen af miljøgodkendelser skal anvendes digitale løsninger. Dette skal gælde på såvel virksomheds- som husdyrområdet og forventes at medføre administrative lettelser for såvel erhvervslivet som myndigheder. Endelig omhandler et par mindre dele af forslaget regler for kunstgødning og regler om afgitringer på ferskvandsdambrug. De ændrede regler om afgitringer ved dambrug handler om at samle myndighedskompetencen hos én myndighed, kommunen, og der er således tale om et afbureaukratiseringsforslag.

I Danmark er ca. 800 virksomheder og ca. 1200 husdyrbrug omfattet af IE-direktivet. Det drejer sig bl.a. om store fjerkræ- og svinebrug, store mejerier, slagterier og bryggerier, store jern- og metalforarbejdende virksomheder, cementfabrikker, visse kemiske fabrikker, olieraffinaderier, store kraft- og varmeværker og visse affaldsbehandlingsanlæg.

IE-direktivet handler om at forebygge og begrænse luft-, vand- og jordforurening fra større industrielle kilder i Europa og har til formål at forbedre miljøet i hele EU. Direktivet er desuden et forenklingstiltag, da det er en sammenskrivning af syv eksisterende direktiver. Danmark har under hele forhandlingsforløbet støttet direktivet grundet de store miljø- og samfundsmæssige gevinster, IE-direktivet vil medføre.

Et centralt element i IE-direktivet er nemlig, at myndighederne skal stille krav om, at de omfattede virksomheders indretning og drift er baseret på den miljømæssigt bedste tilgængelige teknik (BAT). EU udarbejder de såkaldte BAT-konklusioner, der fastlægger, hvad der er BAT for en given branche under hensyntagen til, hvorvidt teknikken kan anvendes på økonomisk levedygtige vilkår. Med IE-direktivet bliver BAT-konklusionerne bindende at anvende i alle EU-lande i forbindelse med godkendelsen af virksomheder og husdyrbrug omfattet af direktivet, hvilket vil medføre miljøforbedringer i hele EU. I Danmark anvendes allerede et højt BAT-niveau i forbindelse med miljøgodkendelser, hvilket vil give en konkurrencemæssig fordel i forhold til de virksomheder, der nu skal investere i miljømæssige forbedringer. Dertil kommer, at flere danske virksomheder er leverandører af miljøteknologiske løsninger, og de nye regler giver derfor et stort potentiale for eksport, hvilket spiller godt sammen med regeringens ønske om styrket grøn vækst. Derfor har regeringen valgt at styrke Danmarks indsats på dette område.

IE-direktivet indfører skærpede krav til de store fyringsanlæg, hvilket vil medvirke til at sikre renere luft over Danmark og EU i øvrigt. Direktivet ventes at medføre markante samfundsøkonomiske gevinster i form af reducerede sundhedsudgifter, som følge af renere luft.

Med IE-direktivet følger desuden et krav om kortlægning af jord- og grundvandsforurening for bestemte virksomheder, der håndterer jord- og grundvandstruende stoffer. Virksomheden skal herefter rydde op efter definitivt driftsophør, hvis der er sket en væsentlig forurening af jord og grundvand på virksomhedens areal. Ca. 375 industrivirksomheder vil blive omfattet af kravet om kortlægning af jord- og grundvandsforurening. Husdyrbrug bliver ikke omfattet af kravet.

IE-direktivet indfører også bestemmelser om, at virksomheder, hvor miljørisikoen er høj, skal have flere miljøtilsyn, mens virksomheder, hvor miljørisikoen er lavere, kan nøjes med færre miljøtilsyn. Industrivirksomheder og husdyrbrug vil få tilsyn mellem hvert og hvert 3. år afhængigt af denne risikovurdering. Tilsynsmyndigheden skal ligesom i dag udarbejde en rapport om tilsynet, men som noget nyt skal rapporten offentliggøres.

Lovforslaget indeholder hjemler til at fastsætte regler om, at der i forbindelse med forvaltningen af miljøgodkendelser skal anvendes bestemte digitale løsninger, når disse er færdigudviklet. Dette vil give en mere tidssvarende miljøadministration med et mere ensartet forvaltningsgrundlag for myndighedernes godkendelses- og tilsynsindsats og en klar sammenhæng i data og genbrug af data. Desuden forventes de digitale løsninger at medføre væsentlige administrative lettelser for såvel myndighederne som erhvervslivet.

Den nye regulering skal træde i kraft fra den 7. januar 2013, for at implementeringsfristen for IE-direktivet kan overholdes.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Officielle noter

1) Lovbekendtgørelse nr. 879 af 2010 om miljøbeskyttelse.

2) Lov nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

3) Lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009 om beskyttelse af havmiljøet.

4) Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009 om jordforurening.

5) Lov nr. 466 af 17. juni 2008 om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader.

6) Lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008 om fiskeri og fiskeopdræt.