Den fulde tekst

Bekendtgørelse af
lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven)1)

 

Herved bekendtgøres lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999 med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 874 af 3. december 1999, lov nr. 958 af 20. december 1999, lov nr. 105 af 14. februar 2000, lov nr. 452 af 31. maj 2000, lov nr. 458 af 31. maj 2000 og lov nr. 462 af 31. maj 2000. (Den bekendtgjorte lovtekst indeholder ikke de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, da loven endnu ikke er trådt i kraft).2)

Opgørelse af skattepligtig indkomst

§ 1. For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 2. Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst.

§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

    Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages

1) udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens §§ 9 G og 13 nævnte udgifter,

2)3) udgifter, som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8C, 8 I, 8 J, 8 K , 8 N, 14, stk. 1, og § 14 F og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A , stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,

4) henlæggelser efter investeringsfondsloven,

5) forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,

6) nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4,

7) arbejdsmarkedsbidrag, midlertidig pensionsopsparing og obligatoriske udenlandske sociale bidrag i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M,

8) henlæggelser efter § 22 b i virksomhedsskatteloven,

9) udgifter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 9 B,

10) tilbagebetalt skattepligtig kontanthjælp i samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 O, og

11)4) skattemæssige afskrivninger, tab og fradrag efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende.

§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6 og § 6 A,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3) beregnet kapitalafkast i selvstændig erhvervsvirksomhed efter virksomhedsskattelovens § 7, som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret, med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

3a) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 22 a med fradrag af kapitalafkast, der er medregnet i den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 23 a,

4)5) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1-9, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,

5)6) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens §§ 16 B eller 16 A, stk. 8, bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 2, 4, 6 og 7,

5a) skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab ved udlodning af likvidationsprovenu og afståelse af andelsbeviser m.v. efter aktieavancebeskatningslovens § 2 b,

6)4) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder og lignende som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11,

7) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.,

8) rentekorrektion efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 3,

9) nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. §§ 3 og 4,

10) indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, samt indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter ligningslovens § 8 K, stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

11) indbetalinger som nævnt i ligningslovens § 14 A, stk. 1,

12) indkomst ved udlejning af afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri uanset antal ejere, når formidling eller administration af udlejning varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Tilsvarende gælder, når flere end 10 personer som led i fælles udlejning udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom til samme lejer og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

13) indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang,

14) vederlag, der omfattes af ligningslovens § 5 C,

15) afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3,

16) fortjeneste opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens regler og

17) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter ligningslovens § 12 B, stk. 4-7.

    Stk. 2. Fradragsberettigede omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, fradrages ved opgørelsen af denne.

    Stk. 3. Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens § 17.

    Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.

    Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier, som omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 3 , dog til den personlige indkomst.

    Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 12, 1. pkt., ikke skal anvendes, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen ikke udgør en del af en fælles udlejning for ejerne, og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

    Stk. 7. Ligningsrådet kan tillade, at reglen i stk. 1, nr. 13, ikke skal anvendes for indkomst ved udlejning af aktiver, som er anskaffet inden den 19. maj 1993, når det efter rådets skøn må anses som godtgjort, at udlejningen indgår i et generationsskifte, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

    Stk. 8. Ejere af vindmøller eller vindmølleandele, der anvender reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1, nr. 10.

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:

1)7) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 5,

2)7) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,

3)6) den del af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt,

4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e og 4,

5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og

7) aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for så vidt aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

    Stk. 2.5) Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger.

Stk. 3.6) Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, må ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst nedsættes dog med det beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Den forhøjes eller nedsættes med foreningens nettogevinster eller tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af denne bestemmelse.

    Stk. 4. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.

§ 4 b. CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter det samlede beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens § 16 H.

    Stk. 2. CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst ved beregning af skat efter §§ 6-8 a.

Beregning af indkomstskat

§ 5. Indkomstskatten til staten opgøres som summen af

1) bundskat efter § 6,

2) mellemskat efter § 6 a,

3) topskat efter § 7,

4) skat af aktieindkomst efter § 8 a, og

5) skat af CFC-indkomst efter § 8 b.

§ 6. Skatten efter § 5, nr. 1, beregnes med den procent, der anføres i stk. 2, af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, jf. dog stk. 3.

    Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør procenten 7,5. For indkomståret 2000 udgør procenten 7. For indkomståret 2001 udgør procenten 6,25. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 5,5.

Stk. 3. For indkomståret 1999 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst. For indkomståret 2000 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af halvdelen af negativ kapitalindkomst. For indkomståret 2001 beregnes skatten efter § 5, nr. 1, af den skattepligtige indkomst med tillæg af negativ kapitalindkomst. Underskud i skattepligtig indkomst, der modregnes efter reglerne i § 13, stk. 1 og 2, fragår ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter 2. og 3. pkt.

Stk. 4. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1-3 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 6 a. Skatten efter § 5, nr. 2, beregnes med 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang det samlede beløb overstiger det i stk. 2 anførte bundfradrag. Bundfradraget reguleres efter § 20.

    Stk. 2. For indkomståret 1999 udgør bundfradraget 111.000 kr. For indkomståret 2000 udgør bundfradraget 116.650 kr. For indkomståret 2001 udgør bundfradraget 122.100 kr. For indkomståret 2002 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 127.350 kr.

    Stk. 3. Hvis en gift person har negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, inden skatten efter stk. 1 og 2 beregnes. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

    Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst er lavere end det i stk. 2 nævnte bundfradrag, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen kan dog højst udgøre et til bundfradraget svarende beløb. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 7. Skatten efter § 5, nr. 3, beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv kapitalindkomst.

    Stk. 2. Skatten udgør 15 pct. af det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

    Stk. 3. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 4-9, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.

    Stk. 4. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger et bundfradrag på 190.000 kr.

    Stk. 5. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes en skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4. Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 4 med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget på 190.000 kr.

    Stk. 6. Forskellen mellem skatten efter stk. 5 og skatten efter stk. 4 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.

    Stk. 7. Har kun den ene ægtefælle positiv kapitalindkomst, påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 6 denne ægtefælle.

    Stk. 8. Hvis begge ægtefæller har positiv kapitalindkomst, fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.

    Stk. 9. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 4 er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4.

    Stk. 10. Bundfradraget i stk. 2, 4 og 5 reguleres efter § 20.

§ 8. (Ophævet).

§ 8 a. Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes som en endelig skat på 30 pct. for indkomstårene 1993-1995 og på 25 pct. for indkomståret 1996 og senere indkomstår. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

    Stk. 2. Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 26.400 kr., beregnes med 40 pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet, indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

    Stk. 3. Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 den i stk. 1 nævnte skatteprocent af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

    Stk. 4. Er en gift persons aktieindkomst lavere end det i stk. 1 og 2 nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

    Stk. 5. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med den i stk. 1 nævnte procentsats af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med den i stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de fem efterfølgende indkomstår.

    Stk. 6. Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb. Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.

    Stk. 7. Grundbeløb i stk. 1-2 reguleres efter § 20.

§ 8 b. Af CFC-indkomst svares skat med den sats, der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

§ 9. Den efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, nævnte beregnede indkomstskat til staten skal, efter at skattebeløbene er reguleret efter § 13, nedsættes med skatteværdien af personfradrag. I det omfang skatteværdien af personfradraget ikke kan fradrages i skatten efter § 6, fragår den i nævnte rækkefølge i skatterne efter §§ 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Personfradrag opgøres efter § 10 og skatteværdien heraf efter § 12. Indkomstskatterne til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter nedsættes på tilsvarende måde.

Personfradrag

§ 10. For her i landet fuldt skattepligtige personer udgør personfradragets grundbeløb 23.700 kr.

    Stk. 2. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, udgør personfradragets grundbeløb 17.000 kr.

    Stk. 3. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte skatteværdien af personfradragene, benyttes den ikke udnyttede del af skatteværdien til nedsættelse efter § 9 af den anden ægtefælles skatter.

    Stk. 4. For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens § 48 E . For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende.

    Stk. 5. For personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i stk. 1 og 2, hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 eller stk. 2, litra b, c, d og f. Bestemmelserne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, i det omfang de skattepligtige indtægter beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 48 C. Bestemmelsen i 1. pkt. finder endvidere ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 , samt personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).

    Stk. 6. De nævnte grundbeløb reguleres efter § 20.

§ 11. (Ophævet).

Skatteværdi

§ 12. Skatteværdien af de i § 10 omhandlede personfradrag opgøres som en procentdel af de nævnte fradrag. Ved opgørelsen anvendes samme procent som ved beregningen af indkomstskat til kommunen og amtskommunen samt kirkelige afgifter. Ved beregningen af indkomstskat til staten beregnes skatteværdien af ovennævnte fradrag med beskatningsprocenten for skatten efter § 5, nr. 1.

    Stk. 2. Hvis skatteværdien af personfradraget ikke kan udnyttes ved beregningen af en eller flere af de i § 9 nævnte skatter, anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter.

Underskud

§ 13. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, skal skatteværdien af underskuddet - beregnet med de i § 12, stk. 1, 2. pkt., nævnte procenter - så vidt muligt modregnes i de beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Et herefter resterende underskud fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de følgende 5 indkomstår. Inden for 5-års-perioden kan fradraget for underskud i skattepligtig indkomst dog kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.

    Stk. 2. Hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet efter stk. 1, 1. pkt., i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Derefter modregnes skatteværdien af uudnyttet underskud i ægtefællens beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 4.-6. pkt. Et herefter overskydende beløb fremføres til fradrag i de 5 følgende indkomstår efter stk. 1, 3. pkt. Hvert år fradrages underskud først i den skattepligtiges indkomst og i øvrigt efter samme regler, som gælder for underskudsåret. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.

    Stk. 3. Hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter §§ 6, 6 a og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de næste 5 indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter 1. eller 2. pkt. for et tidligere indkomstår.

    Stk. 4. Hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7 modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Modregning sker, før ægtefællens egne uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår fremføres efter 5.-8. pkt. Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden for de følgende 5 indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter §§ 6, 6 a og 7. Hvert år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, modregnes det ældste af underskuddene først, uanset hvilken ægtefælle underskuddet vedrører.

    Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 2 eller 4 af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af § 3, stk. 2. Der kan ikke ske overførsel efter stk. 4 af den del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens §§ 33 A eller 33 C.

    Stk. 6. Underskud i skattepligtig almindelig indkomst fra en virksomhed som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, kan ikke fratrækkes i den skattepligtiges øvrige skattepligtige indkomst, men fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst i et senere indkomstår fra samme virksomhed. Tilsvarende gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der efter færdiggørelsen benyttes i virksomheden. Bestemmelserne gælder dog ikke underskud fra skibsvirksomhed omfattet af § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, når erhvervsministeren senest den 31. december 1993 har godkendt skibsprojektet.

§ 13 a.4) 8)  Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, og § 4, stk. 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1. og 2. pkt., nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.

    Stk. 2. I det omfang det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes efter stk. 1, ikke er blevet anvendt til nedsættelse af underskud hos skyldneren, skal det bruges til at nedsætte underskud efter reglerne i stk. 1 vedrørende skyldnerens virksomhed hos den samlevende ægtefælle, hvis denne driver den pågældende virksomhed.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden.

    Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1, 1.-3. pkt., nedsætter uudnyttet negativ skat af aktieindkomst fra det indkomstår, hvori tvangsakkord eller gældssanering opnås, eller fra tidligere indkomstår. Ved nedsættelse af negativ skat af aktieindkomst modregnes nedsættelsesbeløbet med en skatteværdi på 40 pct. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår. Hvis der er uudnyttet fradragsberettiget underskud fra samme indkomstår, som en negativ skat af aktieindkomst stammer fra, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før den negative skat af aktieindkomsten, således at den negative skat kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet. Hvis der skal ske nedsættelse af flere forskellige års negative skat af aktieindkomst og underskud, nedsættes ældre år før yngre. Ved anvendelse af stk. 2 nedsættes både underskud og negativ skat af aktieindkomst hos skyldneren, inden nedsættelsesbeløbet bruges til at nedsætte underskud hos ægtefællen.

    Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord).

Omregning

§ 14. Omfatter indkomstansættelsen for en person en kortere periode end 1 år, omregnes såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten således, at beløbene kommer til at svare til et helt års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat efter §§ 6-9. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.

Dødsboer

§ 15. (Ophævet).

§ 16. (Ophævet).

§ 17. (Ophævet).

Formueskat

§ 18. (Ophævet).

Skatteloft

§ 19. Hvis en skattepligtigs kommunale og amtskommunale indkomstskatteprocenter og skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 7 sammenlagt overstiger 59 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter beregnet med én decimal.

§ 19 a. (Ophævet).

Regulering

§ 20. Ved regulering af beløb efter denne bestemmelse anvendes et årligt beregnet reguleringstal. Reguleringstallet beregnes som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringstallet beregnes med én decimal.

    Stk. 2. Ved regulering efter stk. 1 forhøjes eller nedsættes beløbene med samme procent som den, hvormed årets reguleringstal afviger fra 100. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

    Stk. 3. Reguleringstallet udgør for indkomståret 1993 125,7.

Fælles bestemmelser

§ 21. (Ophævet).

§ 22. (Ophævet).

§ 23. (Ophævet).

§ 24. (Ophævet).

§ 24 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 25. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 25 a. Den del af den skattepligtiges negative kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den skattepligtiges personlige indkomst, omregnes til skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3. Skatteværdien fradrages i nævnte rækkefølge i den skattepligtiges beregnede skatter efter §§ 6, 6 a, 7 og 8 a, stk. 2, og herefter i skatter til kommune og amtskommune samt kirkelige afgifter.

Stk. 2. For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, omregnes den del af ægtefællernes samlede negative nettokapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af ægtefællernes samlede personlige indkomst, til skatteværdi med den procent, der anføres i stk. 3. Skatteværdien fradrages i skatten hos den ægtefælle, der har negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af denne ægtefælles personlige indkomst. Hvis begge ægtefæller har negativ kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af deres personlige indkomst, fordeles skatteværdien imellem dem efter forholdet mellem de dele af hver enkelt ægtefælles negative kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af hver enkelt ægtefælles personlige indkomst. I det omfang en af ægtefællerne ikke kan udnytte skatteværdien, fradrages den ikke udnyttede del i den anden ægtefælles skatter. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. For indkomståret 2000 udgør procenten 4. For indkomstårene 2001 og 2002 udgør procenten 8. For indkomståret 2003 udgør procenten 6. For indkomståret 2004 udgør procenten 4. For indkomståret 2005 udgør procenten 2. For indkomståret 2006 og følgende indkomstår udgør procenten 0.

§ 25 b.4) Er en gift persons grundlag for beregning af bundskat efter § 6 for indkomståret 2000 negativt, modregnes den del af det negative beløb, der udgør negativ kapitalindkomst, i den anden ægtefælles grundlag for beregning af bundskat efter § 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

§ 26. (Ophævet).

§ 27. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler, der er nødvendige til lovens gennemførelse og administration.

§ 27 a. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for bundskat efter § 6 kan en skattepligtig for indkomstårene 2002-2005 fradrage udgifter af den art, der kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, i det omfang udgifterne overstiger det beløb, der er nævnt i stk. 2.

    Stk. 2. For indkomståret 2002 udgør beløbet 40.000 kr. For indkomståret 2003 udgør beløbet 60.000 kr. For indkomståret 2004 udgør beløbet 80.000 kr. For indkomståret 2005 udgør beløbet 100.000 kr.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 4. oktober 2000

Ole Stavad

/H. K. Andersen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 1999-2000. Hvad angår bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer af personskatteloven henvises til tidligere lovbekendtgørelser af personskatteloven, senest lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999.

2) Personskatteloven er ændret ved § 6, i lov nr. 460 af 31. maj 2000 (udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonale i international trafik m.v.). Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens §§ 2-7, jf. § 8 i førnævnte lov. Disse ændringer er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen. Det drejer sig om ændringer af § 10, stk. 5.

3) Ændringen af § 3, stk. 2, nr. 2, træder i den her anførte affattelse i kraft den 1. januar 2001, jf. § 42 i lov nr. 462 af 31. maj 2000.

4) Ændringerne af § 3, stk. 2, nr. 11, og § 13 a, stk. 1, (som tidligere ændret ved lov nr. 874 af 3. december 1999, jf. note 8), nyaffattelsen af § 4, stk. 1, nr. 6, og indsættelsen af § 25 b, trådte i kraft den 22. december 1999, jf. § 21, stk. 1, i lov nr. 958 af 20. december 1999. Ændringerne af § 3, stk. 2, nr. 11, og § 13 a, stk. 1, har i de her anførte affattelser virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 21, stk. 3, i førnævnte lov.

5) Bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 4, og § 4 a, stk. 2, 2. pkt., har i de her anførte affattelser virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 458 af 31. maj 2000.

6) Ændringen af § 4, stk. 1, nr. 5, nyaffattelsen af § 4 a, stk. 1, nr. 3, og indsættelsen af § 4 a, stk. 3, har i de her anførte affattelser virkning for udlodninger, der sker i indkomståret 2001 og senere indkomstår, jf. § 8, stk. 6, i lov nr. 105 af 14. februar 2000.

7) Ændringerne af § 4 a, stk. 1, nr. 1, og § 4 a, stk. 1, nr. 2, har i de her anførte affattelser virkning fra og med regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere, jf. § 10, stk. 1, i lov nr. 452 af 31. maj 2000.

8) Ændringen af § 13 a, stk. 1, (som senere ændret ved lov nr. 958 af 20. december 1999, jf. note 4), har i den anførte affattelse virkning fra og med indkomståret 2000, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 874 af 3. december 2000.