Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31986L0635
 
32004L0025
 
32004L0109
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit Afsnitsområde
Kapitel 1 De omfattede virksomheder og rapporter
Afsnit Årsrapporten
Kapitel 2 Klassifikation og opstilling
Kapitel 3 Indregning og måling
Kapitel 4 Noteoplysninger
Kapitel 5 Ledelsesberetning
Afsnit III Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser
Kapitel 6 Aflæggelse af koncernregnskab
Kapitel 7 Virksomhedsovertagelser og fusioner m.v.
Afsnit IV Delårsrapporter m.v.
Kapitel 8 Udarbejdelse af halvårsrapporter
Afsnit V Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 9 Straffebestemmelser
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Bilag 1
Bilag 2 Definitioner
Bilag 3 Balanceskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder
Bilag 4 Resultatopgørelsesskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomhed
Bilag 5 Balanceskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse
Bilag 6 Resultatopgørelsesskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse
Bilag 7 Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder
Bilag 8 Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2 i denne bekendtgørelse
Bilag 9 Måling af ejendomme til dagsværdi
Bilag 10 Uddybende retningslinjer vedrørende individuelle nedskrivninger og hensættelser
Bilag 11 Indholdsfortegnelse
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.1)

I medfør af § 188, stk. 3, § 196, § 341, stk. 4, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011, som ændret ved lov nr. 616 af 14. juni 2011, fastsættes:

Afsnit

Afsnitsområde

Kapitel 1

De omfattede virksomheder og rapporter

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for følgende virksomheder:

1) Pengeinstitutter.

2) Realkreditinstitutter.

3) Fondsmæglerselskaber.

4) Investeringsforvaltningsselskaber.

5) Sparevirksomheder.

6) Modervirksomheder, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsagelig består i at eje kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter.

7) Danmarks Skibskredit A/S.

Stk. 2. Virksomheder, som skal eller som vælger at aflægge finansielle rapporter i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder udarbejdet af International Accounting Standards Board og godkendt af Kommissionen, jf. § 183, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, er alene omfattet af de bestemmelser, der omhandler forhold, der ikke er reguleret i de nævnte internationale regnskabsstandarder.

§ 2. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, skal for hvert regnskabsår udarbejde og offentliggøre en årsrapport, jf. § 183 i lov om finansiel virksomhed, og en halvårsrapport. Års- og halvårsrapport skal indeholde koncernregnskab, hvis det følger af §§ 136-139.

Stk. 2. Års- og halvårsrapport skal være affattet på dansk. Dog kan de i særlige tilfælde efter tilladelse fra Finanstilsynet affattes på et andet sprog.

§ 3. Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse. Aflægger en virksomhed et regnskab, der ikke er en årsrapport eller en halvårsrapport efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2, må det ikke betegnes som års- eller halvårsrapport, og det skal såvel i form som indhold fremstå på en sådan måde, at det ikke kan forveksles med et regnskab aflagt efter denne bekendtgørelse eller efter internationale regnskabsstandarder.

Afsnit

Årsrapporten

Kapitel 2

Klassifikation og opstilling

Generelle bestemmelser

§ 4. Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 3 og 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandels-virksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal opstille balance og resultatopgørelse i skematisk form i overensstemmelse med bilag 5 og 6. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på de nævnte investeringsforvaltningsselskaber.

Stk. 3. De i skemaerne i bilag 3-6 angivne poster skal anføres særskilt og i den angivne rækkefølge. Under forudsætning af at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, kan der foretages en mere detaljeret opdeling, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 4. Poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, kan sammendrages med andre poster af samme art eller funktion.

§ 5. Ved hver post i balance, resultatopgørelse og anden totalindkomst anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår, ligesom oversigten over bevægelser i egenkapitalen skal være forsynet med en tilsvarende oversigt fra året før. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis det ikke er praktisk muligt. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes i noterne, jf. § 86.

Stk. 2. Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab indeholder en sådan post.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger medmindre andet er foreskrevet i denne bekendtgørelse.

Balancen

§ 6. Under aktivpost 1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker føres ud over lovlige betalingsmidler tillige anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslig postgiro i de lande, hvor virksomheden er etableret.

§ 7. Under aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, føres værdipapirer, som virksomheden har et ubetinget krav på at kunne refinansiere i centralbanker i de lande, hvor virksomheden er etableret. Refinansieringsordningen skal være fastsat i henhold til lovgivning eller administrativ forskrift.

§ 8. Under aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker føres alle tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for de i § 6 og § 10 nævnte tilgodehavender.

§ 9. Under aktivpost 5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris føres alle typer udlån, der måles til amortiseret kostpris, herunder tilgodehavender fra ægte købs- og tilbagesalgsforretninger med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker samt margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger indgået med modparter, der ikke er kreditinstitutter. Posten omfatter endvidere indlånskonti i debet, tilgodehavender fra finansielle leasingkontrakter hos leasinggiver, efterstillede tilgodehavender i andre virksomheder, jf. dog § 10, samt fordringer, der ikke prissættes på aktive markeder, jf. dog §§ 7 og 8. Udlån og andre tilgodehavender, der måles til dagsværdi, jf. § 50, stk. 2, og § 55 føres under aktivpost 4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi.

§ 10. Under aktivpost 6. Obligationer til dagsværdi føres børsnoterede obligationer og andre fordringer, der prissættes på aktive markeder, og som måles til dagsværdi, jf. dog § 7. Egne obligationer kan ikke indregnes som aktiv, jf. § 49, stk. 2. Børsnoterede obligationer og andre fordringer, der prissættes på aktive markeder, og som måles til amortiseret kostpris, jf. § 45, føres under aktivpost 7. Obligationer til amortiseret kostpris.

§ 11. Under aktivpost 8. Aktier m.v. føres aktier, anparter, beviser for garantkapital i sparekasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, bortset fra andele i tilknyttede og associerede virksomheder.

§ 12. Under aktivpost 11. Aktiver tilknyttet puljeordninger føres aktiver i puljer, hvorom det gælder, at virksomheden ikke har nogen risiko. Egne aktier og egne gældsinstrumenter, som indgår i puljerne, kan ikke indgå i posten, jf. § 49.

§ 13. Under aktivpost 12. Immaterielle aktiver føres aktiveret goodwill, aktiverede udviklingsomkostninger og øvrige immaterielle aktiver, herunder computersoftware. Goodwill hidrørende fra erhvervelse af en associeret virksomhed indregnes dog som en del af den associerede virksomhed under aktivpost 9. Kapitalandele i associerede virksomheder, jf. § 56, stk. 6.

§ 14. Under aktivpost 13. Grunde og bygninger føres investeringsejendomme og domicilejendomme, jf. dog § 16. Posten omfatter grunde og bygninger hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager og grunde og bygninger hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver.

§ 15. Under aktivpost 14. Øvrige materielle aktiver føres driftsmidler, jf. dog § 16, herunder driftsmidler hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager og driftsmidler hidrørende fra operationelle leasingkontrakter hos leasinggiver. Posten omfatter endvidere aktiverede omkostninger til indretning af lejede lokaler.

§ 16. Under aktivpost 17. Aktiver i midlertidig besiddelse føres materielle anlægsaktiver eller grupper af anlægsaktiver samt dattervirksomheder og associerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt. Et salg er meget sandsynligt hvis

1) virksomhedens ledelse aktivt søger en køber til aktiverne,

2) aktiverne udbydes til en pris, som står i et fornuftigt forhold til aktivernes dagsværdi og

3) aktiverne forventes solgt inden for 12 måneder.

§ 17. Under aktivpost 18. Andre aktiver føres øvrige aktiver, der ikke henhører under andre aktivposter.

Stk. 2. Posten omfatter en positiv dagsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, jf. § 41, stk. 4.

Stk. 3. Posten omfatter indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder tilgodehavende renter og tilgodehavende udbytte.

§ 18. Under aktivpost 19. Periodeafgrænsningsposter føres udgifter, der er afholdt før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forudbetalt provision og husleje samt forudbetalte renter.

§ 19. Under passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker føres blandt andet kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden er et kreditinstitut.

Stk. 2. Posten omfatter prioritetsgæld, når prioritetshaver er et kreditinstitut, herunder prioritetsgæld i ejendomme overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement.

§ 20. Under passivpost 2. Indlån og anden gæld føres alle indlån, herunder forpligtelser i forbindelse med ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger med modparter, der ikke er kreditinstitutter eller centralbanker.

Stk. 2. Posten omfatter kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden ikke er kreditinstitut.

§ 21. Under passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi føres forpligtelser i henhold til børsnoterede obligationer udstedt i medfør af lov om realkreditlån og realkreditobligationer, jf. § 46, stk. 2, nr. 2.

§ 21 a. Under passivpost 5. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris føres obligationer og andre gældsforpligtelser, for hvilke virksomheden har udstedt værdipapirer, der er massegældsbreve, herunder commercial paper notes, bortset fra realkreditobligationer m.v., jf. § 21, og bortset fra efterstillede kapitalindskud, jf. § 25.

§ 21 b. Under passivpost 6. Øvrige ikke-afledte finansielle forpligtelser til dagsværdi føres ikke-afledte finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, jf. § 55, stk. 1, og ikke-afledte finansielle forpligtelser omfattet af § 55, stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for de i § 21 nævnte forpligtelser.

§ 22. Under passivpost 8. Andre passiver føres øvrige passiver, der ikke henhører under andre passivposter, herunder gæld, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2, forpligtelser hidrørende fra finansielle leasingkontrakter hos leasingtager, accept af lange remburser og en negativ dagsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter.

Stk. 2. Posten omfatter tillige udgifter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, herunder skyldige renter.

§ 23. Under passivpost 9. Periodeafgrænsningsposter føres de indtægter, der er indgået før balancetidspunktet, men som vedrører en senere regnskabsperiode, herunder forud modtagne renter og provision.

§ 24. Under passivposterne 10-14. vedrørende Hensatte forpligtelser føres forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, jf. §§ 66 og 67 og § 70, stk. 2.

Stk. 2. Hensatte forpligtelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.

§ 25. Under Passivpost 15. Efterstillede kapitalindskud føres gældsforpligtelser, herunder gældsforpligtelser stiftet ved udstedelse af værdipapirer, der i tilfælde af likvidation eller konkurs i henhold til lånevilkårene først kan honoreres efter fyldestgørelse af de øvrige kreditorkrav.

§ 26. Under passivpost 16. Aktiekapital/andelskapital/garantkapital føres andele i virksomhedens egenkapital, herunder garantkapital i sparekasser, hvor sparekassen er berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente og indløse garantkapitalen.

Resultatopgørelsen

§ 27. Under resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter føres rente- og rentelignende indtægter, herunder modtaget rentelignende provision, der indgår som en integreret del af den effektive rente, indekstillæg på aktiver, terminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger samt regulering over løbetiden af finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, og hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen.

Stk. 2. Tilbageførsel af tidligere års tilskrevne renter må ikke finde sted.

§ 28. Under resultatopgørelsens post 2. Renteudgifter føres blandt andet regulering over løbetiden af finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris, og hvor kostprisen afviger fra indfrielseskursen.

§ 29. Under resultatopgørelsens post 3. Udbytte af aktier m.v. føres udbytte og lignende indtægter af aktier og andre lignende værdipapirer, herunder udlodning fra investeringsforeninger. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, der er værdiansat efter indre værdis metode, føres under resultatopgørelsens post 12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

§ 30. Under resultatopgørelsens post 4. Gebyrer og provisionsindtægter føres indtægter vedrørende tjenesteydelser for kunders regning, herunder garantiprovision og forvaltningsgebyrer.

§ 31. Under post 6. Kursreguleringer føres alle værdireguleringer af aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, jf. dog § 34, valutakursreguleringer, jf. dog § 79, stk. 1, nr. 2, samt regulering af aktiver tilknyttet puljeordninger og indlån i puljeordninger.

§ 32. Under resultatopgørelsens post 7. Andre driftsindtægter føres øvrige indtægter, der ikke henhører under andre af resultatopgørelsens poster, herunder indtægter ved drift af virksomhedens investeringsejendomme. Regulering af investeringsejendommes værdi føres under post 6. Kursreguleringer.

§ 33. Under resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale og administration føres lønninger og vederlag m.v. til personale og ledelse samt administrationsudgifter, herunder husleje af lejede lokaler.

§ 34. Under resultatopgørelsens post 11. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. føres nedskrivninger på udlån, tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, og øvrige tilgodehavender, der kan indebære en kreditrisiko samt hensættelser på garantier og uudnyttede kreditfaciliteter samt efterfølgende reguleringer af værdien af disse poster. Posten indbefatter den værdiregulering, der vedrører kreditrisikoen på debitorer for udlån og tilgodehavender, der måles til dagsværdi. Posten indbefatter endvidere værdiregulering af midlertidigt overtagne aktiver i forbindelse med afvikling af et engagement.

§ 35. Under resultatopgørelsens post 13. Skat føres den skat, der påhviler årets resultat.

Bevægelser på egenkapitalen

§ 36. Bevægelser på egenkapitalen skal vise:

1) Den samlede totalindkomst bestående af summen af resultat for perioden og anden totalindkomst.

2) Effekten af ændringer i regnskabspraksis og fejlrettelser for hver post under egenkapitalen, jf. §§ 80 og 82.

3) For hver post under egenkapitalen skal vises beløbet ved periodens begyndelse og ved periodens slutning specificeret på ændringer fra:

a) Periodens resultat,

b) anden totalindkomst,

c) kapitaltilførsler eller – nedsættelser, herunder køb og salg af egne aktier og

d) udlodning til ejere.

Kapitel 3

Indregning og måling

Balancen

Generelle bestemmelser

§ 37. Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.

§ 38. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis – og kun hvis – oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen.

§ 39. Transaktioner, der er gennemført i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta, omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen.

Stk. 2. Monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen for valutaen på balancedagen.

Stk. 3. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter valutakursen på transaktionsdagen, hvis posten er indregnet på basis af kostprisen.

Stk. 4. Ikke-monetære poster i en anden valuta end virksomhedens funktionelle valuta omregnes til den funktionelle valuta efter lukkekursen på balancedagen, hvis posten er indregnet på basis af dagsværdien.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for en udenlandsk enhed, hvis aktiviteter indgår i regnskabet, og som har en funktionel valuta, der afviger fra den regnskabsaflæggende virksomheds funktionelle valuta.

Stk. 6. Valutakursforskelle opstået ved afhændelse af aktiver eller afvikling af forpligtelser omfattet af stk. 2-4 eller omregning efter stk. 1-4 skal indregnes i resultatopgørelsen.

Stk. 7. Afviger præsentationsvalutaen fra virksomhedens eller en udenlandsk enheds funktionelle valuta, omregnes den eller de funktionelle valuta(er) til præsentationsvalutaen efter følgende regel:

1) Resultatopgørelsesposter omregnes efter valutakursen på transaktionsdagen.

2) Balanceposter omregnes efter lukkekursen på balancedagen.

Stk. 8. Valutakursforskelle opstået ved omregning efter stk. 7 indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79, stk. 2, og overføres til en særskilt post under egenkapitalen.

Finansielle instrumenter

§ 40. Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser indregnes i balancen, når virksomheden bliver underlagt det finansielle instruments kontraktmæssige bestemmelser.

§ 41. Et finansielt aktiv, der er solgt eller på anden måde overdraget til en anden part, skal ophøre med at være indregnet i balancen. En del af et finansielt aktiv skal ophøre med at være indregnet i balancen, hvis der er solgt eller overdraget en entydigt defineret andel af aktivet.

Stk. 2. Ved køb eller salg af finansielle aktiver på sædvanlige markedsbetingelser kan virksomheden vælge på ensartet måde for samtlige køb og salg at indregne og ophøre med indregning af aktiverne i balancen enten på handelsdatoen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3. Anvendes handelsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, indregnes samtidig med indregningen af det finansielle aktiv en forpligtelse svarende til den aftalte pris. Tilsvarende indregnes ved salg af et finansielt aktiv et aktiv svarende til den aftalte pris. Denne forpligtelse eller dette aktiv ophører med at være indregnet i balancen på afregningsdatoen.

Stk. 4. Anvendes afregningsdatoen som indregningsdato, jf. stk. 2, skal ændringer i værdien af det erhvervede eller solgte aktiv i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen indregnes som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse. For et aktiv, som efter første indregning måles til kostpris eller amortiseret kostpris, indregnes værdiændringer i perioden mellem handelsdatoen og afregningsdatoen ikke.

Stk. 5. Uanset stk. 1 skal et finansielt aktiv, der overdrages på en måde, der indebærer, at virksomheden i væsentligt omfang bevarer risikoen og adgangen til afkast (betalingsstrømme) forbundet med aktivet, bibeholdes i balancen. Ved en sådan overdragelse indregnes en finansiel forpligtelse svarende til den betaling, der er modtaget i forbindelse med overdragelsen.

§ 42. Finansielle forpligtelser ophører med at være indregnet i balancen, når – og kun når – forpligtelsen ophører, det vil sige, når den i kontrakten anførte pligt er opfyldt, annulleret eller udløbet.

§ 42 a. Uanset forbuddet mod modregning i § 188, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed skal finansielle aktiver og finansielle forpligtelser modregnes og præsenteres med nettobeløbet, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Virksomheden har ret til at modregne i forhold til modparten og

2) virksomheden har til hensigt at afhænde aktivet og afvikle forpligtelsen ved modregning eller afhænde aktivet og afvikle forpligtelsen samtidig.

§ 43. Finansielle instrumenter skal på tidspunktet for første indregning måles til dagsværdi.

Stk. 2. Finansielle instrumenter, som efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris, jf. § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, skal dog ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger, som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af det finansielle instrument, og fradrag for de modtagne gebyrer og provisioner, der indgår som en integreret del af den effektive rente.

§ 44. Finansielle aktiver skal med undtagelse af aktiver omfattet af § 45, og § 50, stk. 1, efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på afledte finansielle instrumenter, der på balancetidspunktet er aktiver.

Stk. 3. Unoterede kapitalandele skal, hvis deres dagsværdi ikke kan måles pålideligt, dog måles til kostpris med fradrag af nedskrivninger, jf. stk. 4. Tilsvarende gælder for afledte finansielle instrumenter, hvis værdi er afledt af sådanne kapitalandele.

Stk. 4. Hvis der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse, skal finansielle aktiver omfattet af stk. 3 nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger diskonteret med den gældende markedsrente for lignende finansielle aktiver. Sådanne nedskrivninger må ikke tilbageføres.

§ 45. Hold-til-udløb aktiver skal efter første indregning måles til amortiseret kostpris.

Stk. 2. Ingen aktiver kan klassificeres som hold-til-udløb aktiver og måles til amortiseret kostpris efter stk. 1, hvis virksomheden i regnskabsåret eller i 2 umiddelbart forudgående regnskabsår før udløb har solgt eller omklassificeret hold-til-udløb aktiver for mere end et ubetydeligt beløb.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse på salg eller omklassificeringer, der

1) finder sted så tæt på udløb, at ændringer i markedsrenten ikke vil have nogen væsentlig indflydelse på aktivets værdi,

2) finder sted efter, at virksomheden har modtaget så godt som hele hovedstolen eller

3) kan henføres til en isoleret begivenhed, som er uden for virksomhedens kontrol, og som ikke med rimelighed kunne være forudset.

Stk. 4. Hvis der har fundet salg eller omklassificering sted, som er omfattet af stk. 2, jf. dog stk. 3, skal alle eksisterende aktiver, som hidtil har været målt efter stk. 1, omvurderes til dagsværdi og fremover løbende måles til dagsværdi.

Stk. 5. Værdiændringer, der følger af omvurdering og løbende værdiregulering efter stk. 4 skal indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79, stk. 2. De akkumulerede værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen, når aktivet afhændes eller udløber.

Stk. 6. Stk. 5 finder ikke anvendelse på løbende værdireguleringer, der kan henføres til:

1) valutakursomregning,

2) nedskrivninger og

3) rentetilskrivninger opgjort efter den effektive rente på aktivet.

Stk. 7. Værdiændringer omfattet af stk. 6 indregnes i resultatopgørelsen.

§ 46. Finansielle forpligtelser skal med undtagelse af forpligtelser omfattet af § 55 efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

1) Afledte finansielle instrumenter, der på balancetidspunktet er forpligtelser.

2) Forpligtelser i henhold til omsættelige obligationer, som er udstedt af virksomheden med henblik på at finansiere udlån som måles til dagsværdi i medfør af § 50, stk. 2, nr. 2.

Stk. 3. Forpligtelser omfattet af stk. 2 måles til dagsværdi.

§ 47. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter fastsættes ud fra lukkekursen på balancedagen, eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil.

Stk. 2. Når virksomheden har matchende positioner, kan der anvendes middelkurser som grundlag for opgørelsen af dagsværdien af den matchende position og anvendes henholdsvis købs- og salgspriser på den åbne nettoposition.

Stk. 3. Dagsværdien af udtrukne børsnoterede obligationer opgøres dog som nutidsværdien af obligationerne.

Stk. 4. Dagsværdien af børsnoterede finansielle instrumenter, hvis offentliggjorte børskurs må antages ikke at afspejle instrumentets dagsværdi, måles efter § 48.

§ 48. For finansielle instrumenter, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, jf. § 47, stk. 4, fastlægges dagsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik, der har til formål at fastlægge den transaktionspris, som ville fremkomme i en handel på målingstidspunktet mellem uafhængige parter, der anlægger normale forretningsmæssige betragtninger.

Stk. 2. En værdiansættelsesteknik efter stk. 1 skal

1) inddrage alle faktorer, herunder observerbare, aktuelle markedsdata, som må antages at influere på dagsværdien, og som markedsdeltagerne må antages at ville tage i betragtning ved en prisfastsættelse af det pågældende finansielle instrument og

2) være i overensstemmelse med almindeligt anerkendte metoder for prisfastsættelse af finansielle instrumenter.

§ 49. Egne aktier samt øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne aktier og øvrige egne egenkapitalinstrumenter indregnes som en ændring i egenkapitalen.

Stk. 2. Egne gældsinstrumenter indregnes ikke som et aktiv. Anskaffelser eller salg af egne gældsinstrumenter indregnes som en ændring i den pågældende forpligtelse.

§ 50. Udlån og tilgodehavender skal med undtagelse af udlån og tilgodehavender omfattet af § 55 efter første indregning løbende måles til amortiseret kostpris.

Stk. 2. Stk.1 finder ikke anvendelse på

1) Udlån og tilgodehavender, der prissættes på aktive markeder.

2) Udlån, som låntager har en kontraktmæssig ret til at indfri ved indlevering af en til restgælden svarende mængde af bestemte omsættelige obligationer udstedt af virksomheden.

Stk. 3. Udlån og tilgodehavender omfattet af stk. 2 måles til dagsværdi.

§ 51. Virksomheden skal på balancedagen vurdere, om der er objektiv indikation for, at virksomhedens udlån og tilgodehavender omfattet af § 50, stk. 1, er værdiforringede. Vurderingen foretages for udlån og tilgodehavender enkeltvis (individuel vurdering), jf. § 52, og for grupper af udlån og tilgodehavender (gruppevis vurdering), jf. § 53.

§ 52. Individuel vurdering efter § 51 skal i det mindste foretages for alle udlån og tilgodehavender, der er af betydelig størrelse for virksomheden, samt for udlån, der ikke kan indpasses i en gruppe, jf. § 53, stk. 2.

Stk. 2. Ved individuel vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse i det mindste at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder

1) låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder,

2) låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter,

3) virksomheden yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller

4) det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion.

Stk. 3. Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, jf. stk. 2, og den eller de pågældende begivenheder har en virkning på størrelsen af de forventede fremtidige betalinger fra udlånet eller tilgodehavendet, der kan måles pålideligt, skal udlånet eller tilgodehavendet nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra udlånet eller tilgodehavendet.

Stk. 4. Ved beregning af nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, jf. stk. 3, anvendes for fast forrentede udlån og tilgodehavender den oprindeligt fastsatte effektive rentesats. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anvendes den aktuelle effektive rentesats på udlånet eller tilgodehavendet.

Stk. 5. Nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger i opgørelsen efter stk. 3 og 4 forøges med dagsværdien af eventuelle sikkerheder fratrukket omkostninger ved overtagelse og realisation af sikkerhederne. Betalingsstrømme, der indgår ved vurderingen af sikkerheders værdi, må ikke samtidig indgå som forventede fremtidige betalinger efter stk. 3 og 4.

Stk. 6. Opgørelsen af nedskrivningerne på en gruppe af udlån og tilgodehavender, hvor der på de enkelte lån i gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse, jf. stk. 2, kan foretages statistisk. Det er en forudsætning herfor, at det ud fra statistiske hensyn kan vurderes, at en sådan fremgangsmåde fører til samme eller mere præcise resultater vurderet ud fra principperne i stk. 3-5 af den samlede nedskrivning på gruppen end en opgørelse enkeltvis af nedskrivningerne på udlån og tilgodehavender i gruppen.

Stk. 7. Bilag 10 indeholder uddybende retningslinjer for anvendelsen af stk. 1-6.

§ 53. Gruppevis vurdering efter § 51 skal omfatte alle virksomhedens udlån og tilgodehavender bortset fra udlån og tilgodehavender, der er nedskrevet efter en individuel vurdering samt udlån og tilgodehavender, der ikke kan indpasses i en gruppe, jf. stk. 2.

Stk. 2. Gruppevis vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko.

Stk. 3. Ved gruppevis vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet, når observerbare data indikerer, at der er indtruffet et fald i de forventede fremtidige betalinger fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender, som kan måles pålideligt, og som ikke kan henføres til enkelte udlån eller tilgodehavender i gruppen, herunder

1) forværring af betalingsmønsteret fra den pågældende gruppe af udlån eller tilgodehavender eller

2) ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har sammenhæng med omfanget af betalingssvigt i en gruppe af udlån eller tilgodehavender som den foreliggende.

Stk. 4. Hvis der foreligger objektiv indikation for værdiforringelse af en gruppe af udlån eller tilgodehavender, skal den samlede værdi af gruppen af udlån eller tilgodehavender nedskrives med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger fra gruppen.

Stk. 5. Ved beregning af nutidsværdien, jf. stk. 4, anvendes for fast forrentede udlån og tilgodehavender det vejede gennemsnit af de oprindeligt fastsatte effektive rentesatser. For variabelt forrentede udlån og tilgodehavender anvendes det vejede gennemsnit af de aktuelle effektive rentesatser på udlånene og tilgodehavenderne i gruppen. De forventede fremtidige betalinger skal indbefatte forventede indtægter og omkostninger fra overtagelse og realisation af sikkerheder.

§ 54. Hvis der efter en nedskrivning efter § 52 eller § 53 indtræffer en eller flere begivenheder, der viser, at værdiforringelsen er reduceret helt eller delvist, skal nedskrivningen tilbageføres tilsvarende.

Stk. 2. Så snart der foreligger information, som identificerer tab på enkelte udlån og tilgodehavender i en gruppe, jf. § 53, skal udlånet eller tilgodehavendet fjernes fra gruppen, og udlånet eller tilgodehavendet nedskrives efter § 52.

§ 55. Uanset reglerne i § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, skal udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, efter første indregning løbende måles til dagsværdi. Udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der besiddes med handel for øje, er karakteriseret ved:

1) at være erhvervet med henblik på salg eller afhændelse på kort sigt eller

2) at indgå i en portefølje af finansielle instrumenter, som administreres sammen, og for hvilken der inden for den seneste tid har været et mønster af kortsigtet gevinstrealisation.

Stk. 2. Uanset reglerne i § 46, stk. 1, og § 50, stk. 1, kan udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, der opfylder en af følgende betingelser, efter første indregning løbende måles til dagsværdi:

1) Måling til dagsværdi eliminerer eller reducerer væsentligt en måle- eller indregningsmæssig inkonsistens, som ellers ville opstå på grund af måling eller indregning efter forskellige grundlag.

2) Indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsværdier, og indgår på dette grundlag i virksomhedens interne ledelsesrapportering.

3) Indeholder et indbygget afledt finansielt instrument som

a) i væsentlig grad ændrer pengestrømmene på det pågældende udlån og tilgodehavende eller finansielle forpligtelse og

b) alternativt ville skulle udskilles og måles separat til dagsværdi.

Stk. 3. Udlån og tilgodehavender samt finansielle forpligtelser, som måles til dagsværdi efter stk. 2, skal måles efter dette princip indtil det tidspunkt, hvor instrumentet ophører med at være indregnet i virksomhedens balance.

Stk. 4. Udlån og tilgodehavender omfattet af stk. 1 og andre ikke-afledte finansielle aktiver med faste og bestemmelige betalinger, der opfylder tilsvarende betingelser om besiddelse med handel for øje ved første indregning, kan efter første indregning omklassificeres, hvis betingelsen om besiddelse med handel for øje ikke længere er opfyldt. Omklassificeringen kan ske således, at aktiverne efter omklassificeringen måles efter reglerne om hold-til-udløb aktiver, jf. § 45, eller efter reglerne for udlån og tilgodehavender i § 50.

Stk. 5. Omklassificering efter stk. 4 kan for aktiver, der ikke omfattes af kategorien udlån og tilgodehavender udelukkende foretages under sjældne omstændigheder. Udlån og tilgodehavender kan omklassificeres efter stk. 4, hvis virksomheden har intention og evne til at beholde aktivet i en overskuelig fremtid eller indtil udløb.

Stk. 6. Ved omklassificeringer efter stk. 4 anvendes dagsværdien på omklassificeringstidspunktet som den kostpris, der danner udgangspunkt for den efterfølgende måling til amortiseret kostpris. Dog kan der, hvis beslutningen om omklassificeringer er truffet inden 1. november 2008, ske omklassificeringer med udgangspunkt i dagsværdier tilbage til 1. juli 2008.

Stk. 7. Hvis der er foretaget omklassificeringer efter stk. 4, og det efter omklassificeringstidspunktet skønnes, at der er en stigning i den forventede betalingsstrøm fra aktivet, skal denne stigning indregnes i form af en ændring i den effektive rentesats, der anvendes ved den løbende måling af aktivet.

Dattervirksomheder og associerede virksomheder

§ 56. Andele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indregnes og måles til virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi. Virksomhedernes indre værdi opgøres efter den regnskabsaflæggende virksomheds egen regnskabspraksis.

Stk. 2. Summen af de til kapitalandelene svarende andele i de tilknyttede og associerede virksomheders resultat opføres i resultatopgørelsen under post 12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.

Stk. 3. Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene opskrives eller nedskrives med de i stk. 2 nævnte beløb samt med de eventuelle reguleringer af de tilknyttede og associerede virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i de tilknyttede og associerede virksomheder. Udbytte til moderselskabet henholdsvis virksomheden fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af de tilknyttede og associerede virksomheder.

Stk. 4. Et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 3, skal henlægges til reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode under passivpost 19.1. Lovpligtig reserver. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Reserven for nettoopskrivning efter indre værdis metode kan ikke anvendes som udbytte eller udlodning.

Stk. 5. En eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en dattervirksomhed behandles efter § 145, stk. 2-4.

Stk. 6. En eventuel forskel mellem kostprisen og indre værdi ved erhvervelsen af en associeret virksomhed behandles efter § 145, stk. 2-4. Et eventuelt goodwill-beløb indregnes dog som en del af værdien af den associerede virksomhed og ikke som et aktiv under immaterielle aktiver.

§ 57. Uanset § 56 skal dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse måles til den laveste værdi af værdien opgjort efter § 56 og dagsværdien med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder og associerede virksomheder omfattet af stk. 1.

Materielle anlægsaktiver

§ 58. Materielle anlægsaktiver, som besiddes til brug i virksomheden eller til udlejning, og som forventes at skulle benyttes i mere end et regnskabsår, skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris.

Stk. 2. I kostprisen medregnes alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.

§ 59. Materielle anlægsaktiver, bortset fra investeringsejendomme og domicilejendomme, jf. §§ 60 og 61, samt aktiver omfattet af § 62, skal efter første indregning måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede afskrivninger og akkumulerede nedskrivninger ved værdiforringelse.

Stk. 2. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivninger er den systematiske fordeling over aktivets forventede brugstid af aktivets kostpris med fradrag af den restværdi, som aktivet forventes at kunne indbringe ved udgangen af brugstiden. Afskrivningsgrundlaget skal måles på ibrugtagningstidspunktet samt ved efterfølgende ændringer i de elementer, der indgår i afskrivningsgrundlaget.

Stk. 3. Nedskrivning for tab ved værdiforringelse skal foretages, hvis det vurderes, at aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi efter foretagne afskrivninger. Nedskrivninger skal tilbageføres, hvis der ikke længere er grundlag for nedskrivningen.

§ 60. Investeringsejendomme skal efter første indregning løbende måles til dagsværdi.

Stk. 2. Dagsværdien opgøres i overensstemmelse med bilag 9.

§ 61. Domicilejendomme skal efter første indregning måles til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede afskrivninger og efterfølgende tab ved værdiforringelse. Omvurdering skal fortages så hyppigt, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet.

Stk. 2. Dagsværdien på omvurderingstidspunktet skal opgøres i overensstemmelse med bilag 9.

Stk. 3. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79, stk. 2, og overføres til posten Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen, jf. stk. 4.

Stk. 4. Fald i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, medmindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, jf. stk. 2. I så fald skal værdifaldet indregnes i anden totalindkomst og overføres som en reduktion i post 18. Opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen.

Stk. 5. Afskrivninger baseret på den seneste omvurderende værdi, jf. § 59, stk. 2, 2. pkt., indregnes i resultatopgørelsen.

§ 62. Materielle anlægsaktiver omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse måles til det laveste beløb af regnskabsmæssige værdi og dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg.

Stk. 2. Der foretages ikke afskrivninger på materielle anlægsaktiver omfattet af stk. 1.

Immaterielle aktier

§ 63. Immaterielle aktiver skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udviklingsomkostninger kan kun indregnes som et immaterielt aktiv, hvis der foreligger dokumentation for, at

1) der er teknisk mulighed for færdiggørelse af det immaterielle aktiv, således at det kan anvendes,

2) virksomheden har til hensigt at færdiggøre det immaterielle aktiv,

3) virksomheden evner at anvende det immaterielle aktiv,

4) det immaterielle aktiv vil frembringe sandsynlige økonomiske fordele i fremtiden, der som minimum svarer til de afholdte omkostninger, og

5) Virksomheden på pålidelig måde kan måle de omkostninger, der kan henføres til det immaterielle aktiv i løbet af dets udvikling.

Stk. 3. Internt oparbejdede mærkenavne, kundelister og lignende, forskningsomkostninger, stiftelses- og etableringsomkostninger, uddannelsesomkostninger, markedsføringsomkostninger, flytte- og omorganiseringsomkostninger samt internt oparbejdet goodwill må ikke indregnes som aktiv.

§ 64. Immaterielle aktiver skal efter første indregning måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger, hvis aktivet vurderes at have en endelig brugstid, og akkumulerede tab ved værdiforringelse, jf. § 59, stk. 2 og 3.

Leasing

§ 65. Finansielt leasede aktiver indregnes hos leasingtager fra det tidspunkt, hvor leasingtager har ret til at bruge det leasede aktiv. Ved første indregning måles aktivet til laveste beløb af dagsværdien eller nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at bestemme denne. I modsat fald anvendes leasingtagers marginale lånerente.

Stk. 2. Efter første indregning måles finansielt leasede aktiver hos leasingtager efter principperne i §§ 58-64 afhængig af karakteren af det leasede aktiv.

Stk. 3. Tilgodehavende fra finansielle leasingkontrakter indregnes hos leasinggiver som et tilgodehavende, hvis værdi svarer til nettoinvesteringen i leasingaftalen.

Stk. 4. Aktiver, der indgår i en operationel leasingkontrakt indregnes i balancen hos leasinggiver, men ikke hos leasingtager i henhold til principperne i §§ 58-64 afhængig af karakteren af det leasede aktiv.

Hensatte forpligtelser

§ 66. Hensatte forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt.

Stk. 2. Tabsgivende kontrakter, som er kontrakter, hvor de uundgåelige omkostninger forbundet med at indfri de kontraktlige forpligtelser overstiger de forventede økonomiske fordele, indregnes ligeledes som hensatte forpligtelser.

Stk. 3. Hensatte forpligtelser måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri den aktuelle forpligtelse på balancedagen.

Stk. 4. Hvis diskontering er af væsentlig betydning for størrelsen af en hensat forpligtelse, skal den måles til nutidsværdien af de omkostninger, som forventes at være nødvendige for at indfri forpligtelsen.

Stk. 5. Den diskonteringssats, der anvendes til måling af nutidsværdien, skal svare til den aktuelle risikofrie markedsrente reguleret, så den afspejler de risici, der er specifikt forbundet med forpligtelsen. Diskonteringssatsen må ikke afspejle risici, der er reguleret for i skønnet over de omkostninger, der nødvendige for at indfri forpligtelsen, jf. stk. 3.

Stk. 6. Garantier kan dog ikke indregnes eller måles til en lavere værdi end den præmie eller provision, virksomheden har modtaget for at påtage sig garantien, systematisk afskrevet over risikoperioden.

Stk. 7. Bilag 10 indeholder uddybende retningslinjer for anvendelsen af stk. 1-6.

§ 67. Hensatte forpligtelser skal gennemgås på hver balancedag og reguleres således, at de afspejler det bedste aktuelle skøn. Hvis det ikke længere er sandsynligt, at indfrielse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal forpligtelsen tilbageføres.

Stk. 2. En hensat forpligtelse må kun anvendes til dækning af de omkostninger, som ved første indregning begrundede hensættelsen.

Personaleydelser

§ 67 a. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte for disses arbejdsydelser skal indregnes i resultatopgørelsen i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder.

Stk. 2. Ubetalte beløb, der er omkostningsført i henhold til stk. 1, skal indregnes som en forpligtelse. Beløb, der forfalder inden for 12 måneder efter den periode, hvor de er optjent, diskonteres ikke, mens beløb, der forfalder mere end 12 måneder efter den periode, hvor de er optjent, skal diskonteres. Forudbetalte beløb indregnes som et aktiv.

§ 68. Pensionsforpligtelser over for ansatte skal indregnes til nutidsværdien af de ydelser, som ud fra det bedst mulige skøn må forventes at skulle betales.

Stk. 2. Pensionsforpligtelser skal gennemgås på hver balancedag således, at det beløb, der indregnes, afspejler nutidsværdien af det bedste aktuelle skøn.

Aktiebaseret vederlæggelse

§ 69. Aktiebaseret vederlæggelse af ledelse og medarbejdere skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen over optjeningsperioden. Samtidig indregnes en tilsvarende stigning i egenkapitalen.

Stk. 2. Den indregnede omkostning måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet af det instrument, der anvendes som betaling.

Skat

§ 70. Aktuel skat vedrørende regnskabsåret og tidligere regnskabsår skal, i det omfang den ikke er betalt, indregnes som en forpligtelse. Er den skat, der er betalt, større end den aktuelle skat for regnskabsåret og tidligere regnskabsår, indregnes forskellen som et aktiv.

Stk. 2. Den skattepligt, der hviler på en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi, skal indregnes som udskudt skat. Er den midlertidige forskel negativ og er det sandsynligt, at den vil kunne udnyttes til at nedbringe den fremtidige skat, indregnes et udskudt skatteaktiv.

Regnskabsmæssig sikring

§ 71. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse, en gruppe af aktiver eller en gruppe af forpligtelser (den sikrede post), som måles til amortiseret kostpris, skal værdien af den sikrede post for så vidt angår den sikrede risiko reguleres til dagsværdi. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. Ved sikringens ophør værdireguleres den sikrede post efter principperne for måling til amortiseret kostpris på basis af den nyberegnede værdi.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med sikring af risikoen for ændringer i dagsværdien af en ikke-indregnet aftalt fremtidig betaling for varer og tjenesteydelser, idet ændringerne i dagsværdien af den pågældende betaling indregnes som et aktiv eller en forpligtelse. Værdiændringen indregnes i resultatopgørelsen. På tidspunktet for afvikling af den aftalte fremtidige betaling justeres værdien af det herfor erhvervede aktiv eller den erhvervede forpligtelse med de allerede indregnede værdiændringer.

§ 72. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring til dagsværdi af renterisikoen på en portefølje af aktiver og forpligtelser, kan den sikrede post fastlægges som et beløb i en bestemt valuta svarende til en andel af de aktiver eller forpligtelser, der deler risikoen, i stedet for at blive fastlagt som bestemte aktiver eller forpligtelser.

Stk. 2. Når stk. 1 finder anvendelse, kan den værdiændring til dagsværdi, der er sikret ved sikringsinstrumentet, indregnes som en særskilt post under finansielle aktiver eller finansielle forpligtelser. Posten indregnes i resultatopgørelsen efter principperne for måling til amortiseret kostpris. Indregningen påbegyndes senest fra det tidspunkt, hvor dens værdi ophører med at blive værdireguleret som følge af ændringer i værdien af sikringsinstrumentet. Indregningen baseres på den nyberegnede effektive rente på det tidspunkt, hvor indregningen påbegyndes. Hvis indregning efter principperne for amortiseret kostpris ikke er mulig i praksis, tilbageføres posten senest fra samme tidspunkt ved lineær indregning i resultatopgørelsen over den fastlagte sikringsperiode.

§ 73. Hvis der er etableret et sikringsforhold vedrørende sikring af betalingsstrømme mellem et eller flere afledte finansielle instrumenter eller i tilfælde af sikring af valutakursrisici mellem et eller flere afledte eller ikke-afledte finansielle instrumenter (sikringsinstrumentet) og fremtidige betalinger, skal den del af ændringen i dagsværdien af sikringsinstrumentet, der afdækker udsving i betalingsstrømmen, indregnes i anden totalindkomst, jf. § 79, stk. 2.

§ 74. Hvis der er etableret en valutakurssikring af en investering i en udenlandsk enhed, skal den andel af værdireguleringen af sikringsinstrumentet, der vedrører sikringen, indregnes i anden totalindkomst. Sikringsinstrumentet kan være et ikke-afledt finansielt instrument. De beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, herunder også beløb indregnet i anden totalindkomst i forbindelse med valutaomregning af investeringen i en udenlandsk enhed, jf. § 39, stk. 8, indregnes i resultatopgørelsen, når den udenlandske enhed afhændes.

§ 75. Et sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i §§ 71-74, når følgende betingelser er opfyldt

1) Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for virksomhedens risikostyringsstrategi, der omfatter

a) identifikation af sikringsinstrumentet og den sikrede post,

b) identifikation af den risiko, der sikres og

c) den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2.

2) Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen.

3) I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalingsstrømmen skal være af en karakter, så de vil påvirke virksomhedens fremtidige regnskabsresultater.

4) Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt.

5) Sikringsforholdet vurderes løbende og har vist sig i praksis at udvise en høj grad af effektivitet i den del af regnskabsperioden, hvor det har været etableret.

§ 76. Den regnskabsmæssige behandling af sikringsforhold, jf. §§ 71-74, skal ophøre fra det tidspunkt,

1) hvor sikringsinstrumentet eller det sikrede udløber, sælges eller udnyttes, medmindre sikringsinstrumentet erstattes af et nyt sikringsinstrument som led i virksomhedens dokumenterede sikringsstrategi,

2) sikringsforholdet ikke længere opfylder kriterierne i § 75,

3) den fremtidige transaktion, der danner grundlag for de sikrede forventede betalinger, ikke længere forventes at finde sted, eller

4) virksomheden afslutter sikringsforholdet.

§ 77. Når en transaktion eller betalingsstrøm, hvor betalingerne har været omfattet af et sikringsforhold i medfør af § 73 gennemføres eller realiseres, skal de beløb, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst, indregnes i resultatopgørelsen over samme periode som den, hvori den pågældende transaktion eller betalingsstrøm påvirker resultatopgørelsen.

Stk. 2. I en situation som angivet i § 76, nr. 3, skal de beløb, der er indregnet i anden totalindkomst, indregnes i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelse og anden totalindkomst

§ 78. Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.

§ 79. I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de påføres virksomheden. Alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes i resultatopgørelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Følgende indregnes i en separat opgørelse i forlængelse af resultatopgørelse benævnt ”anden totalindkomst”:

1) Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi, og tilbageførsler af sådanne stigninger, jf. § 61, stk. 3 og 4.

2) Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter, herunder goodwill, i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen, jf. § 39, stk. 8.

3) Værdiændringer, der følger af omvurdering af hold-til-udløb aktiver til dagsværdi og den efterfølgende dagsværdiregulering, jf. § 45, stk. 5.

4) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker udsving i størrelsen af fremtidige betalingsstrømme, jf. § 73.

5) Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed, jf. § 74.

Stk. 3. For hver post i anden totalindkomst anføres den tilhørende skattemæssige effekt enten direkte i anden totalindkomst eller i en note.

Ændring af regnskabspraksis

§ 80. Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, medmindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring, udarbejdes som om, den nye metode hele tiden havde været anvendt.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. I så fald ændres primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Ændring af regnskabsmæssig skøn og fejl

§ 81. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal virkningen indregnes fremadrettet og på tilsvarende måde som det oprindelige skøn.

§ 82. Hvis tidligere årsrapporter i væsentligt omfang var påvirket af fejl i forbindelse med udarbejdelsen, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, udarbejdes, som om fejlen ikke var begået.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at rette poster fra tidligere regnskabsår. I så fald ændres primobalancen fra det tidligst mulige tidspunkt, og øvrige poster konsekvensrettes i forhold hertil.

Kapitel 4

Noteoplysninger

Generelt

§ 83. Ud over de oplysninger, som kræves i dette kapitel, skal gives de yderligere supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede.

§ 84. Noteoplysninger skal så vidt muligt præsenteres i en systematisk rækkefølge. Oplysninger, der er knyttet til regnskabsposter, gives i form af en note til den pågældende regnskabspost. Medmindre andet fremgår af de enkelte bestemmelser i denne bekendtgørelse, er det de regnskabsmæssige værdier, som skal forklares.

Stk. 2. De oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og betegnet som »noter«, jf. dog §§ 85-87. Hvis et oplysningskrav er efterlevet ved, at der under noter er givet en henvisning til, at oplysningerne er givet i ledelsesberetningen eller i andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, skal henvisningen være præcis og afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel. De krævede oplysninger omfattes også i sådanne tilfælde af revision, jf. § 193 i lov om finansiel virksomhed.

Anvendt regnskabspraksis

§ 85. Der skal i et særskilt afsnit i årsregnskabet redegøres for alle væsentlige indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse og noter.

Stk. 2. For finansielle instrumenter skal gives oplysninger om den regnskabspraksis, der er anvendt med hensyn til indregningskriterier og målegrundlag, herunder hvorvidt virksomheden indregner på handelsdagen eller på afregningsdatoen.

Stk. 3. For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, skal for hver type oplyses

1) det målegrundlag, der er anvendt for at fastsætte aktivernes regnskabsmæssige værdi,

2) de afskrivningsmetoder, der er anvendt, og

3) de brugstider og afskrivningssatser, der er anvendt.

Stk. 4. For grunde og bygninger skal oplyses

1) det anvendte målegrundlag,

2) de metoder og forudsætninger, der har været anvendt ved fastsættelsen af dagsværdien, og

3) de kriterier, der har været anvendt for at adskille domicilejendomme fra øvrige ejendomme.

Stk. 5. Ved ændringer i regnskabspraksis skal oplyses

1) årsagen til ændringen,

2) den foretagne ændring i regnskabspraksis, herunder arten af ændringen, og

3) den beløbsmæssige effekt af ændringen i regnskabspraksis for poster i balance og resultatopgørelse for indeværende, tidligere og fremtidige regnskabsår, hvis det er muligt.

Stk. 6. Ved ændringer i regnskabsmæssige skøn, der har en effekt i indeværende eller fremtidige regnskabsår, skal virksomheden oplyse arten og beløbet af den foretagne ændring. Hvis det ikke er muligt at estimere den beløbsmæssige effekt, skal virksomheden oplyse dette.

Stk. 7. Ved regnskabsmæssige fejl skal oplyses arten af denne samt den beløbsmæssige virkning på og korrektion af poster i balance og resultatopgørelse.

§ 86. Når der er foretaget tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal følgende oplyses

1) arten af tilpasningen,

2) beløbet for hver post, som er tilpasset, og

3) årsagen til tilpasningen.

Stk. 2. Manglende tilpasning af sammenligningstal, jf. § 5, stk. 1, skal anføres og begrundes.

§ 87. Ved fravigelser i henhold til § 188, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder kravet om noteoplysning i denne lovs § 186, stk. 3, 2. pkt., anvendelse.

Femårsoversigt

§ 87 a. Der skal gives en femårsoversigt med hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 7, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Femårsoversigten for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal indeholde hoved- og nøgletal i overensstemmelse med bilag 8.

Stk. 3. Hvis tallene i femårsoversigten ikke er sammenlignelige, skal der så vidt muligt foretages en tilpasning af tallene. Manglende sammenlignelighed eller foretaget tilpasning skal angives og behørigt begrundes.

Stk. 4. Hvis virksomheden kun har eksisteret i en kortere periode end fem år, udarbejdes en oversigt i overensstemmelse med stk. 1-3 for den kortere periode.

Balancen

Finansielle instrumenter

§ 88. For finansielle instrumenter oplyses karakteren af de pågældende instrumenter, herunder væsentlige betingelser og vilkår, der kan influere på beløbsstørrelser, tidspunkter og usikkerheder vedrørende de fremtidige betalingsstrømme.

§ 88 a. Virksomheden skal beskrive sine finansielle risici og sine politikker og mål for styringen af finansielle risici.

§ 88 b. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal oplyse dagsværdien af alle finansielle instrumenter, der ikke måles til dagsværdi i balancen. Oplysningerne skal gives for grupper af finansielle instrumenter, der er relevante i forhold til dette oplysningskrav, og på en måde, der gør det muligt at sammenholde dagsværdien med de regnskabsmæssige værdier, der er gengivet for de enkelte poster i balancen.

Stk. 2. Hvis de regnskabsmæssige værdier i balancen er en rimelig approksimation af de pågældende finansielle instrumenters dagsværdi, kan oplysning af dagsværdien udelades. Begrundelsen for udeladelsen oplyses.

Stk. 3. De metoder og forudsætninger, der er bragt i anvendelse for at fastlægge de dagsværdier, der er oplyst efter stk. 1, skal beskrives.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 44, stk. 3. En beskrivelse af sådanne aktiver, deres værdi i regnskabet samt baggrunden for, at dagsværdien ikke kan måles pålideligt, skal oplyses.

Materielle anlægsaktiver

§ 89. For materielle anlægsaktiver, bortset fra grunde og bygninger, oplyses følgende:

1) Kostprisen:

a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden af- eller nedskrivninger.

b) Valutakursregulering.

c) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

d) Afgang i årets løb.

e) Overførsler til andre poster i årets løb.

f) Den samlede kostpris på balancetidspunktet.

2) Ned- og afskrivninger:

a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning.

b) Valutakursregulering.

c) Årets nedskrivninger.

d) Årets afskrivninger.

e) Årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver.

f) Årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er afhændet eller udgået af driften.

g) De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.

§ 90. For investeringsejendomme, jf. § 60, oplyses følgende:

1) Dagsværdien ved det foregående regnskabsårs afslutning.

2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3) Afgang i årets løb.

4) Årets værdiregulering til dagsværdi.

5) Andre ændringer.

6) Dagsværdien på balancetidspunktet.

Stk. 2. For domicilejendomme, jf. § 61, oplyses følgende:

1) Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning

2) Tilgang i årets løb, herunder forbedringer.

3) Afgang i årets løb.

4) Afskrivninger.

5) Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst.

6) Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen.

7) Andre ændringer.

8) Omvurderet værdi på balancetidspunktet.

Stk. 3. Det oplyses endvidere, hvorvidt eksterne eksperter har været involveret i målingen af investeringsejendomme og domicilejendomme.

Finansielle aktiver

§ 91. Virksomheden skal oplyse beløbet for henholdsvis aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, aktivpost 4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi samt aktivpost 5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris fordelt på følgende restløbetider:

1) Anfordring.

2) Til og med 3 måneder.

3) Over 3 måneder og til og med 1 år.

4) Over 1 år og til og med 5 år.

5) Over 5 år.

Stk. 2. Fordelingen efter stk. 1 skal oplyses særskilt for aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker. Fordelingen efter stk. 1 kan vises samlet for aktivpost 4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi og aktivpost 5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris.

§ 92. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fordelt på:

1) Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker.

2) Tilgodehavender hos kreditinstitutter.

§ 93. En virksomhed, som udøver pengeinstitutvirksomhed, skal oplyse den samlede relative fordeling af aktivpost 4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi, aktivpost 5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris og garantier grupperet på følgende sektorer og brancher:

1) Offentlige myndigheder.

2) Erhverv, herunder:

a) Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri.

b) Industri og råstofindvinding.

c) Energiforsyning.

d) Bygge- og anlæg.

e) Handel.

f) Transport, hoteller og restauranter.

g) Information og kommunikation.

h) Finansiering og forsikring.

i) Fast ejendom.

j) Øvrige erhverv.

3) Erhverv i alt.

4) Private.

5) 1-4 i alt.

Stk. 2. Hvis specifikke større kundeforhold kan identificeres ved en komplet fordeling, kan virksomheden i stedet foretage en fordeling, hvor to eller flere sektorer og brancher er aggregeret således, at specifikke større kundeforhold ikke kan identificeres, jf. stk. 3.

Stk. 3. En virksomhed, som i henhold til stk. 2 foretager en fordeling, hvor to eller flere sektorer og brancher er aggregeret, skal anføre, at fordelingen er aggregeret af hensyn til ønsket om ikke at offentliggøre oplysninger om specifikke større kundeforhold.

§ 93 a. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal for de enkelte grupper af udlån og garantier, som er relevante i forhold til dette oplysningskrav, oplyse:

1) Det beløb, der bedst repræsenterer den maksimale kreditrisiko uden hensyn til sikkerheder og andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten. I tilknytning til beløbet oplyses den del heraf, der er indregnet i balancen.

2) En beskrivelse af sikkerheder og andre forhold, der forbedrer kreditkvaliteten, og disses økonomiske effekt i forhold til det beløb, der bedst repræsenterer den maksimale kreditrisiko.

Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, skal for de enkelte grupper give

1) information om kreditkvaliteten på den del af udlånene, der hverken er i restance eller nedskrevne,

2) en aldersfordeling regnet fra forfaldstidspunktet for den del af udlånene, der er i restance, men ikke er nedskrevne, og

3) en fordeling af den del af udlånene, der er individuelt nedskrevne, med angivelse af de faktorer virksomheden har taget i betragtning ved fastsættelse af nedskrivningsbehovene.

§ 94. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal oplyse det samlede beløb for udlån fordelt på henholdsvis:

1) Realkreditudlån nominel værdi.

2) Regulering for renterisiko m.v.

3) Regulering for kreditrisiko.

4) Realkreditudlån – dagsværdi i alt.

5) Restancer og udlæg.

6) Øvrige udlån.

7) Udlån i alt.

§ 95. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive den relative fordeling af realkreditudlån, jf. § 94, nr. 4, grupperet på følgende ejendomskategorier:

1) Ejerboliger.

2) Fritidshuse.

3) Støttet byggeri til beboelse.

4) Private beboelsesejendomme til udlejning.

5) Industri- og håndværksejendomme.

6) Kontor- og forretningsejendomme.

7) Landbrugsejendomme m.v.

8) Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.

9) Andre ejendomme.

10) Realkreditudlån i alt.

Stk. 2. Fordelingen efter stk.1 kan opgøres på baggrund af regnskabsmæssige eller nominelle værdier. Det skal fremgå af noten, hvorvidt fordelingen er baseret på regnskabsmæssige eller nominelle værdier.

§ 96. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for restancer og udlæg, jf. § 94, nr. 5, således:

1) Restancer før nedskrivninger.

2) Udlæg før nedskrivninger.

3) Nedskrivninger på restancer og udlæg.

4) Restancer og udlæg i alt.

§ 97. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for obligationer således:

1) Egne realkreditobligationer.

2) Andre realkreditobligationer.

3) Statsobligationer.

4) Øvrige obligationer.

5) 1-4 i alt.

6) Egne realkreditobligationer modregnet i udstedte obligationer.

7) 1-6 i alt.

§ 98. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktiver erhvervet som led i ægte købs- og tilbagesalgsforretninger fordelt på følgende poster:

1) Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

2) Andre tilgodehavender.

§ 99. Virksomheden skal oplyse dagsværdien for hold-til-udløb aktiver, jf. § 45.

§ 99 a. Hvis et finansielt aktiv er omklassificeret i medføre af § 55, stk. 4, skal følgende oplyses:

1) de beløb, der ved omklassificeringen er gået ind og ud af de relevante kategorier af finansielle instrumenter,

2) for hver regnskabsperiode, indtil aktivet udgår af balancen, beløbet i balancen og dagsværdien af alle de finansielle aktiver, der er blevet omklassificeret i indeværende og tidligere regnskabsperioder,

3) de forhold, der indikerede, at der var tale om sjældne omstændigheder på omklassificeringstidspunktet, jf. § 55, stk. 5, 1. pkt.,

4) på hvilket tidspunkt i den indeværende og den foregående regnskabsperiode omklassificeringen fandt sted og størrelsen af den værdiregulering til dagsværdi for de omklassificerede aktiver, der er indregnet i resultatopgørelsen i de to perioder

5) for hver periode, i hvilken der er foretaget omklassificering og for alle efterfølgende perioder indtil aktivet udgår af balancen, den værdiregulering til dagsværdi af de omklassificerede aktiver, der ville være indgået i resultatopgørelsen, hvis omklassificeringen ikke havde fundet sted og de beløb, der for samme perioder og for samme aktiver er indregnet i resultatopgørelsen og

6) størrelsen af den effektive rente og de skønnede betalingsstrømme, som virksomheden forventer at realisere fra aktivet på omklassificeringstidspunktet.

Eventualaktiver

§ 100. Medmindre det er meget usandsynligt, at økonomiske fordele vil tilgå virksomheden, skal virksomheden give en kort beskrivelse af arten af eventualaktiver på balancedagen og, hvis det er praktisk muligt, et skøn over deres økonomiske virkning.

Finansielle forpligtelser

§ 101. Virksomheden skal oplyse beløbene for henholdsvis passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker, passivpost 2. Indlån og anden gæld, passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi samt passivpost 5. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris fordelt på følgende restløbetider:

1) Anfordring.

2) Til og med 3 måneder.

3) Over 3 måneder og til og med 1 år.

4) Over 1 år og til og med 5 år.

5) Over 5 år.

Stk. 2. Fordelingen efter stk. 1 skal oplyses særskilt for passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker og passivpost 2. Indlån og anden gæld. Fordelingen efter stk. 1 kan vises samlet for passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi og passivpost 5. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris.

§ 102. Virksomheden skal oplyse beløbet for passivpost 2. Indlån og anden gæld fordelt på:

1) Anfordring.

2) Med opsigelsesvarsel.

3) Tidsindskud

4) Særlige indlånsformer.

§ 103. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal specificere beløbet for passivpost 4. Udstedte obligationer til dagsværdi således:

1) Realkreditobligationer – nominel værdi.

2) Regulering til dagsværdi.

3) Egne realkreditobligationer – dagsværdi.

4) Realkreditobligationer – dagsværdi.

Stk. 2. Beløbet vedrørende præemitterede obligationer samt obligationer, der er udtrukket til førstkommende kreditortermin, skal oplyses.

§ 103 a. En virksomhed, som måler finansielle forpligtelser til dagsværdi i medfør af § 46, stk. 2, nr. 2, eller § 55, stk. 2, skal oplyse størrelsen af den ændring i dagsværdien af disse forpligtelser, som kan henføres til ændringer i kreditrisikoen på forpligtelserne. Denne ændring kan fastlægges enten

1) som forskellen mellem den samlede ændring i dagsværdien af forpligtelserne og den del heraf, der kan henføres til ændringer som følge af ændringer i markedsvilkår, der knytter sig til markedsrisici eller

2) ved en alternativ metode, som virksomheden mener bedre giver et retvisende billede af ændringen i kreditrisikoen på forpligtelserne.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 gives for grupper af virksomhedens forpligtelser, der relevante i forhold til oplysningskravet, henholdsvis for regnskabsperioden og akkumuleret fra første indregning af forpligtelserne.

Stk. 3. De metoder, der er anvendt for at fastlægge de beløb, der er oplyst i henhold til stk. 1 og 2 skal oplyses. Endvidere skal virksomheden oplyse, hvis den ikke mener, at de oplyste beløb på en pålidelig måde repræsenterer ændringerne i kreditrisikoen på forpligtelserne samt oplyse om baggrunden for denne konklusion og de faktorer, som virksomheden mener, er relevante i denne sammenhæng.

Stk. 4. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af forpligtelser omfattet af stk. 1 og de beløb, som virksomheden er kontraktmæssigt forpligtet til at betale ved forfald skal oplyses.

§ 104. Virksomheden skal oplyse beløbet for aktiver solgt som led i ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger fordelt på følgende poster:

1) Gæld til kreditinstitutter og centralbanker.

2) Indlån og anden gæld.

§ 105. Der skal oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud:

1) En specifikation af renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse og indfrielse af efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret.

2) En angivelse af den del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

Stk. 2. For hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 % af virksomhedens samlede efterstillede kapitalindskud, skal virksomheden angive:

1) Lånets størrelse, den valuta, det er denomineret i, rentesatsen og forfaldsdagen, og hvorvidt det er uamortisabelt.

2) Hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling.

3) Andre vilkår i forbindelse med den efterstående forpligtelse, herunder eventuelle bestemmelser om, at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantkapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.

Eventualforpligtelser

§ 106. Hvis selskabet har stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal dette oplyses med angivelse af omfanget af pantsætningen og de pantsatte aktivers værdi specificeret for de enkelte poster. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og øvrige virksomheder inden for koncernen skal opføres særskilt.

Stk. 2. Medmindre det er meget usandsynligt, at der vil ske et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal virksomheden for hver kategori af eventualforpligtelser give en kort beskrivelse af arten af eventualforpligtelsen. Virksomheden skal opgive værdien for hver kategori af eventualforpligtelser og for eventualforpligtelser samlet. Dette gælder dog ikke forpligtelser i henhold til virksomhedens forsikringsaftaler. Forpligtelser over for et moderselskab og dets dattervirksomheder skal opføres særskilt.

Nedskrivninger på fordringer m.v.

§ 107. Virksomheden skal oplyse nedskrivninger på udlån og tilgodehavender i regnskabsåret separat for henholdsvis individuelle og gruppevise nedskrivninger. Virksomheden skal i det mindste anføre beløbene for:

1) Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb.

2) Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår.

3) Andre bevægelser.

4) Værdiregulering af overtagne aktiver.

Stk. 2. Virksomheden skal tillige separat oplyse de under stk. 1 anførte oplysninger for nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter samt øvrige tilgodehavender, der indebærer en kreditrisiko.

§ 108. Virksomheden skal for udlån og tilgodehavender, hvor der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse i henhold til § 52 og § 53 oplyse beløbet for disse udlån og tilgodehavender før og efter nedskrivninger i overensstemmelse med stk. 2.

Stk. 2. Opgørelsen efter stk. 1 skal alene omfatte udlån og tilgodehavender, som efter nedskrivning er indregnet i balancen med en regnskabsmæssig værdi større end nul.

Regnskabsmæssig sikring

§ 109. For hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring, jf. § 75, skal virksomheden oplyse:

1) Arten af den risiko, der sikres.

2) Arten af det sikrede med angivelse af regnskabsmæssig værdi.

3) Arten af sikringsinstrumentet med angivelse af dagsværdi og syntetisk hovedstol/nominel værdi. Oplysningerne specificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter. Hvis betalingsstrømmen fra sikringsinstrumentet er forskellig fra betalingsstrømmen på det sikrede, skal det oplyses, hvorledes afdækningen opnås.

4) Ved sikring af forventede transaktioner skal virksomheden ud over de under nr. 1-3 anførte oplysninger beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen samt beskrive eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted.

5) Hvis værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, er indregnet i anden totalindkomst, oplyses om det beløb, der er

a) indregnet på egenkapitalen i det aktuelle regnskabsår,

b) overført fra egenkapitalen og indregnet i årets resultatopgørelse og

c) overført fra egenkapitalen og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret.

Resultatopgørelsen

§ 110. Virksomheden skal angive beløbet for renteindtægter fordelt på:

1) Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

2) Udlån og andre tilgodehavender.

3) Obligationer.

4) Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter i alt.

5) Øvrige renteindtægter.

Stk. 2. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive beløbet for renteindtægter i overensstemmelse med stk. 1 suppleret med følgende yderligere post benævnt: bidrag.

§ 111. Virksomheden skal angive beløbene for renteindtægter hidrørende fra ægte købs- og tilbagesalgsforretninger ført under henholdsvis:

1) Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

2) Udlån og andre tilgodehavender.

§ 112. Virksomheden skal angive beløbet for renteudgifter fordelt på:

1) Kreditinstitutter og centralbanker.

2) Indlån og anden gæld.

3) Udstedte obligationer.

4) Efterstillede kapitalindskud.

5) Øvrige renteudgifter.

Stk. 2. En virksomhed, som udøver realkreditvirksomhed, skal angive beløbet for renteudgifter i overensstemmelse med stk. 1 suppleret med en yderligere post benævnt: udbetalte reservefondsandele.

§ 113. Virksomheden skal angive beløbene for renteudgifter hidrørende fra ægte købs- og tilbagesalgsforretninger ført under henholdsvis:

1) Gæld til kreditinstitutter og centralbanker.

2) Indlån og anden gæld.

§ 113 a. En virksomhed, som udøver pengeinstitutvirksomhed, skal angive beløbet for resultatopgørelsens post 4. Gebyrer og provisionsindtægter fordelt på:

1) Værdipapirhandel og depoter.

2) Betalingsformidling.

3) Lånesagsgebyrer.

4) Garantiprovision.

5) Øvrige gebyrer og provisioner.

§ 114. Virksomheden skal angive beløbet for kursreguleringer fordelt på:

1) Realkreditudlån.

2) Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi.

3) Obligationer.

4) Aktier m.v.

5) Investeringsejendomme.

6) Valuta.

7) Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte finansielle instrumenter i alt.

8) Aktiver tilknyttet puljeordninger.

9) Indlån i puljeordninger.

10) Øvrige aktiver.

11) Udstedte realkreditobligationer.

12) Øvrige forpligtelser.

§ 115. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal specificere beløbet for opkrævede honorarer og vederlag fra administrerede investeringsforeninger og specialforeninger indeholdt i resultatopgørelsens post 1. Administrationsgebyrer.

Stk. 2. Specifikationen efter stk. 1 skal vises fordelt på de enkelte administrerede foreninger.

§ 116. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal særskilt oplyse beløbet for gebyrer til de administrerede foreningers depotselskab indeholdt i resultatopgørelsens post 3. Udgifter til personale og administration.

§ 117. Virksomheden skal i regnskabet oplyse om de væsentligste skatteomkostnings- eller skatteindtægtselementer.

Stk. 2. Virksomheden skal give en redegørelse for forholdet mellem skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat på en af eller begge følgende måder:

1) En talmæssig afstemning af skatteomkostning eller skatteindtægt og regnskabsmæssigt resultat ganget med den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

2) En talmæssig afstemning af den gennemsnitlige effektive skattesats og den gældende skattesats, der viser det grundlag, hvorpå den gældende skattesats er opgjort.

Stk. 3. Virksomheden skal for hver type af midlertidig forskel, uudnyttet skattemæssigt underskud og uudnyttet skattemæssigt fradrag oplyse beløbet for:

1) De udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der er indregnet i balancen.

2) Den udskudte skatteindtægt eller skatteomkostning, der er indregnet i resultatopgørelsen, hvis dette ikke fremgår tydeligt af ændringerne i de beløb, der er indregnet i balancen.

§ 118. Det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder skal oplyses. Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser. For det i 1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende for det foregående regnskabsår.

Stk. 2. En virksomhed kan undlade at give oplysningerne efter stk. 1, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed, og koncernregnskabet er udarbejdet af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land.

§ 119. Virksomheden skal i det mindste angive summen af netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer fordelt på aktiviteter og på geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis markederne afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens drift, er tilrettelagt.

Nærtstående parter m.v.

§ 120. Størrelsen af lån til samt pant, kaution eller garanti stillet for medlemmer af virksomhedens eller dens moderselskabers direktion, bestyrelse eller repræsentantskab skal angives for hver kategori med oplysning om de væsentligste vilkår, herunder rentefod.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke lån til og sikkerhedsstillelse for erhvervelse af aktier i virksomheden af eller til medarbejdere i virksomheden eller dens dattervirksomheder.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelse for nærtstående til de i stk. 1 nævnte personer.

Stk. 4. I særlige tilfælde, hvor en virksomheds repræsentantskab ikke er et snævert ledelsesorgan, kan oplysningerne efter stk. 1 og 3, udelades.

§ 121. Der skal gives oplysning om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret. Personaleudgifterne skal oplyses og specificeres på henholdsvis løn, pension, andre udgifter til social sikring og afgifter beregnet på grundlag af personaleantallet eller lønsummen.

Stk. 2. Virksomheden skal særskilt angive det samlede vederlag for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af

1) direktionen,

2) bestyrelsen og

3) ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Stk. 3. For hver af de i stk. 2 nævnte grupper skal angives antallet af personer omfattet af gruppen samt fordelingen af vederlag på fast og variabel løn. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte grupper. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. Oplysninger vedrørende ansatte nævnt under nr. 3 kan udelades i tilfælde, hvor efterlevelse af oplysningskravet indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners individuelle løn. I så fald skal det oplyses, at virksomheden har anvendt denne undtagelsesbestemmelse.

§ 122. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, herunder udenlandske modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for henholdsvis den største og mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed, samt hvor de udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber m.v. kan rekvireres.

§ 123. Navn, hjemsted og retsform for væsentlige dattervirksomheder og associerede virksomheder skal oplyses med angivelse af den pågældende virksomheds aktivitet. For hver virksomhed skal angives, hvor stor en andel der ejes, samt størrelsen af virksomhedens egenkapital og resultat ifølge den senest foreliggende årsrapport. Oplysningerne kan gives i form af et koncerndiagram.

Stk. 2. Når en dattervirksomhed er moderselskab i en koncern, finder oplysningskravet i stk. 1 ikke anvendelse på denne virksomheds dattervirksomheder og associerede virksomheder.

§ 124. Der skal oplyses om transaktioner og aftaler mellem virksomheden og nærtstående parter, herunder om grundlaget for forbindelsen med de pågældende nærtstående parter.

Stk. 2. Ud over oplysningerne efter stk. 1 skal der gives oplysning om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.

§ 125. Aktieselskaber, der skal føre en særlig fortegnelse over aktiebesiddelser omfattet af selskabslovens § 55 og § 56, skal oplyse, hvem der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse med angivelse af fulde navn og bopæl eller for virksomheder vedkommendes hjemsted.

Virksomhedskapitalen

§ 126. For aktieselskaber skal angives aktiernes antal og pålydende værdi. Består aktiekapitalen af flere klasser, skal disse specificeres, og antallet af aktier og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse.

§ 127. Hvis virksomheden har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hvert sådant lån oplyses det beløb, som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist for ombytning til aktier. Tilsvarende gælder for udstedte tegningsretter (warrants).

Stk. 2. Har virksomheden optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som virksomhedens aktier afkaster, eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

§ 128. Vedrørende virksomhedens beholdning af egne aktier skal oplyses:

1) Antallet og den pålydende værdi af egne aktier, der indgår i virksomhedens beholdning, og den procentdel, som beholdningen udgør af aktiekapitalen.

2) Antallet og den pålydende værdi af de egne aktier, der er erhvervet eller afhændet i regnskabsåret, og den procentdel, som disse udgør af aktiekapitalen samt størrelsen af den samlede købs- og salgssum.

3) Årsagen til de erhvervelser af egne aktier, der er foretaget i regnskabsåret.

Stk. 2. Oplysningerne efter stk. 1 skal tilsvarende gives for aktier i virksomheden, der indgår i dattervirksomhedernes beholdninger eller er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.

§ 129. En eventuel forskel mellem kerne- og basiskapitalen, jf. bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, og egenkapitalen ifølge balancen skal specificeres.

Følsomhedsoplysninger

§ 129 a. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal give oplysninger om følsomhed over for hver enkelt type af markedsrisiko, som virksomheden er underlagt. Oplysningerne skal gives i form af angivelse af, med hvor store beløb virksomhedens resultat og egenkapital ville være påvirket af rimeligt sandsynlige ændringer i de relevante risikovariable.

Stk. 2. Der skal oplyses om de anvendte metoder og forudsætninger ved udarbejdelsen af oplysningerne efter stk. 1. Endvidere skal oplyses om ændringer i forhold til den forudgående periode og om årsagerne til sådanne ændringer.

Stk. 3. Hvis virksomheden anvender følsomhedsanalyser, der afspejler sammenhænge mellem risikovariable (eksempelvis rente og valuta) i sin risikostyring, kan virksomheden gengive disse følsomhedsanalyser i stedet for oplysninger krævet efter stk. 1.

Stk. 4. Hvis virksomheden anvender stk. 3, skal der gives oplysninger om den anvendte metode og oplysninger om de væsentligste parametre og forudsætninger, der ligger bag de anvendte data. Endvidere skal der oplyses om formålet med analysen og dens eventuelle begrænsninger.

Puljeordning

§ 130. Virksomheden skal oplyse beløbet for puljeaktiver fordelt på aktivtyper.

Kapitel 5

Ledelsesberetning

§ 131. Ledelsesberetningen skal

1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter,

2) beskrive usikkerhed ved indregning og måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,

3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,

4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,

5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning,

6) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,

7) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,

8) beskrive de særlige risici, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,

9) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden, og

10) omtale filialer i udlandet.

§ 132. Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport, eller ifølge de seneste i årets løb offentliggjorte forventninger, og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.

§ 132 a. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre erhvervsdrivende virksomheder, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber. Er den pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem.

§ 133. Ledelsesberetningen skal indeholde bestyrelsens forslag til udbytte. Beløbet anføres som en særlig post i egenkapitalen.

§ 133 a. En virksomhed, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende:

1) Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur samt ejerforhold, herunder

a) antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi,

b) andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS-land,

c) en specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 126, hvis selskabet har flere aktieklasser, og

d) oplysning om fulde navn og bopæl, eller for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der er optaget i den i § 125 nævnte særlige fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet.

2) Oplysninger, som er kendt af selskabet, om

a) rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse,

b) begrænsninger i aktiernes omsættelighed og

c) stemmeretsbegrænsninger.

3) Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse samt for ændring af selskabets vedtægter.

4) Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. selskabslovens § 155, eller for at erhverve egne aktier, jf. selskabslovens § 198.

5) Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Oplysningerne efter 1. pkt. kan dog undlades, hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, medmindre selskabet udtrykkelig er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Udeladelse af oplysninger efter 2. pkt. skal nævnes.

6) Aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud.

Stk. 2. Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter §§ 125 og 126.

§ 134. En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:

1) Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af.

2) Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.

3) Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, virksomheden fraviger, og grundene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige dele af kodeksen.

4) Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen.

5) Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.

6) Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

7) Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion.

Stk. 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land.

Stk. 3. Redegørelsen efter stk. 1 skal gives i sammenhæng med de i § 133 a nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Virksomheden kan undlade at medtage redegørelsen efter stk. 1 i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Offentliggørelse på virksomhedens hjemmeside forudsætter, at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. med de fornødne tilpasninger.

§ 135. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-6. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses.

Stk. 2. Redegørelsen skal indeholde oplysning om:

1) Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.

2) Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor.

3) Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Stk. 3. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen:

1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 190 i lov om finansiel virksomhed, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller

2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvise i ledelsesberetningen.

Stk. 4. Offentliggørelse af redegørelsen efter stk. 3, nr. 1 eller 2, forudsætter, at virksomheden opfylder kravene herfor som fastsat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. med de fornødne tilpasninger. § 193, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på redegørelsen i de tilfælde, hvor redegørelsen offentliggøres andre steder end i ledelsesberetningen.

Stk. 5. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningskravene efter stk. 1 og 2 gives for koncernen som helhed.

Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern kan undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis

1) modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1 og 2 for den samlede koncern, eller

2) modervirksomheden har udarbejdet en fremskridsrapport i forbindelse med tilslutning til FN's Global Compact eller FN's principper for ansvarlig investeringer.

Stk. 7. En virksomhed, som har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN's Global Compact eller FN's principper for ansvarlige investeringer, kan undlade at give de oplysninger, som er anført i stk. 1 og 2. Virksomheden skal oplyse i ledelsesberetningen, at den anvender denne undtagelse og angive, hvor rapporten er offentlig tilgængelig.

Afsnit III

Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser

Kapitel 6

Aflæggelse af koncernregnskab

Pligt til at aflægge koncernregnskab

§ 136. Modervirksomheders årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, medmindre andet følger af § 137 og § 139.

§ 137. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

1) den højere modervirksomhed

a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller

b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af denne medlemsstats lovgivning.

Stk. 2. En modervirksomhed, hvis gælds- eller egenkapitalinstrumenter ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under lovgivningen i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og

1) den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget krav om aflæggelse af koncernregnskab, og

2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab i overensstemmelse med Rådets 7. selskabsdirektiv eller efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.

Stk. 3. For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelsestilfælde kræves endvidere, at

1) den lavere modervirksomheds eget og dens dattervirksomheders regnskaber indgår i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed,

2) den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 eller stk. 2 har undladt at udarbejde koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted samt eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed og

3) den lavere modervirksomhed sammen med sit årsregnskab indsender det i stk. 1 og 2 nævnte koncernregnskab til Finanstilsynet samt de yderligere oplysninger, Finanstilsynet måtte kræve.

§ 138. Hvis en modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, men alligevel aflægger et sådant, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder denne bekendtgørelses regler om koncernregnskaber anvendelse.

Omfattet af konsolideringen

§ 139. Alle dattervirksomheder, jf. § 5, stk.1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed, skal indgå i koncernregnskabet ved fuld konsolidering.

Stk. 2. En dattervirksomhed omfattet af § 16 om aktiver i midlertidig besiddelse skal indgå i koncernregnskabet efter stk. 3.

Stk. 3. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 2, skal indregnes samlet som en særskilt post på henholdsvis aktivsiden og passivsiden i koncernregnskabets balance. Resultatet af dattervirksomheden skal indregnes som en særskilt post i koncernregnskabets resultatopgørelse.

Generelle krav til koncernregnskabet

§ 140. Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling, deres resultat og anden totalindkomst samt bevægelser på egenkapitalen, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.

Stk. 2. Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.

Stk. 3. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.

Stk. 4. Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.

§ 141. Koncernregnskabets resultatopgørelse og balance opstilles i overensstemmelse med bilag 3 og 4 samt de regler for klassifikation og opstilling, der gælder for modervirksomheden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Koncernregnskabets resultatopgørelse og balance for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, opstilles i overensstemmelse med bilag 5 og 6.

Stk. 3. For koncerner, der udøver aktiviteter, der ikke kan indpasses i de regnskabsposter, der fremgår af bilag 3-6, tilføjes de ekstra poster, der måtte være nødvendige efter reglerne i § 4, stk. 3.

Stk. 4. Modervirksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, kan efter tilladelse fra Finanstilsynet fravige reglerne i § 4, stk. 3, ved tilpasning af opstillingen af koncernregnskabets resultatopgørelse og balance til aktiviteter, der ikke kan indpasses i regnskabsposterne i bilag 3-6.

Stk. 5. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt post under egenkapitalen. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat og anden totalindkomst opføres i tilknytning til resultatopgørelsen og anden totalindkomst. Bevægelser på egenkapitalen, jf. § 36, skal separat vise modervirksomhedens og minoritetsinteressernes andel af den samlede totalindkomst.

§ 142. De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede metoder i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet. Anvender associerede og fælles kontrollerede virksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, foretages de fornødne tilpasninger af de associerede og fælles kontrollerede virksomheders resultat og egenkapital, således at der indregnes og måles i overensstemmelse med de metoder og grundlag, der anvendes i koncernregnskabet.

Stk. 3. Associerede og fælles kontrollerede virksomheder indregnes og måles i koncernregnskabet efter indre værdis metode, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. En fælles kontrolleret virksomhed kan indregnes i koncernregnskabet ved pro rata konsolidering. Posterne i den fælles kontrollerede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. En fælles kontrolleret virksomhed, som bliver en associeret virksomhed, indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. stk. 3.

Stk. 5. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder, der kun er midlertidigt i virksomhedens besiddelse og afventer salg inden for kort tid, og hvor et salg er meget sandsynligt, jf. § 16, måles til laveste beløb af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Stk. 6. Der foretages ikke afskrivninger på aktiver i dattervirksomheder, associerede og fælles kontrollerede virksomheder omfattet af stk. 5.

§ 143. Følgende poster skal elimineres:

1) Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder.

2) Indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

3) Gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes regnskabsmæssige værdi.

§ 144. Årsrapportens ledelsesberetning og noterne til koncernregnskabet skal indeholde oplysninger om koncernen, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed. De i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser om ledelsesberetning og noter finder tilsvarende anvendelse for koncernregnskabet.

Kapitel 7

Virksomhedsovertagelser og fusioner m.v.

§ 145. Ved overtagelse af en virksomhed, ved fusion eller ved erhvervelse af en forretningsaktivitet, indregnes og måles de overtagne aktiver og forpligtelser i den erhvervede virksomhed eller forretningsaktivitet til disses dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.

Stk. 2. En eventuel positiv forskel mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes i balancen som et aktiv under aktivpost 12. Immaterielle aktiver. Posten benævnes »goodwill«.

Stk. 3. Goodwill vurderes ved hver regnskabsafslutning og nedskrives, hvis der konstateres værdiforringelse.

Stk. 4. Et eventuelt negativt forskelsbeløb mellem den samlede kostpris og nettoaktivernes dagsværdi på erhvervelsestidspunktet indregnes som en indtægt i resultatopgørelsen.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse i koncernregnskabet ved erhvervelsen af en dattervirksomhed, jf. dog § 146.

§ 146. Hvis to virksomheder, der enten fusionerer eller etablerer et koncernforhold, begge er underlagt samme modervirksomhed i et koncernforhold eller i øvrigt er underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse, kan fusionen eller koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. stk. 3.

Stk. 2. Sammenlægningsmetoden kan i øvrigt efter tilladelse fra Finanstilsynet anvendes i forbindelse med virksomhedsovertagelser eller fusioner, der udelukkende involverer sparekasser og andelskasser.

Stk. 3. Efter sammenlægningsmetoden aflægges regnskabet henholdsvis koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i den overtagne virksomhed tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.

Fusionsregnskab m.v.

§ 147. Når der i forbindelse med fusion eller lignende i henhold til bestemmelser i lovgivningen udarbejdes en åbningsbalance, skal denne udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i § 145 eller § 146.

Afsnit IV

Delårsrapporter m.v.

Kapitel 8

Udarbejdelse af halvårsrapporter

§ 148. Halvårsrapporten, jf. § 2, stk. 1, skal indeholde resultatopgørelse og anden totalindkomst for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før. Hvis virksomheden er nystiftet og ikke har udarbejdet sin første årsrapport, skal resultatopgørelsen dække perioden fra stiftelsen til 30. juni og balancens sammenligningstal skal være fra virksomhedens åbningsbalance. Resultatopgørelsestal og balancetal opgøres i overensstemmelse med reglerne for årsrapporten og opstilles i overensstemmelse med bilag 3 og 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve fondsmæglervirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal opstille balance og resultatopgørelse i overensstemmelse med bilag 5 og 6.

Stk. 3. For virksomheder, hvis årsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal halvårsrapporten tilsvarende indeholde et koncernregnskab på halvårsbasis udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1 henholdsvis stk. 2.

Stk. 4. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde en ledelsesberetning, som i det mindste beskriver vigtige begivenheder, der er indtruffet i halvåret med angivelse af den betydning, de har haft for regnskabstallene. Ledelsesberetningen skal endvidere beskrive de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden er underlagt de resterende 6 måneder af regnskabsåret. Har der i halvåret været større transaktioner med nærtstående parter, skal disse beskrives.

Stk. 5. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal indeholde de kommentarer, nøgletal og specifikationer til regnskabstallene, som er fornødne for at beskrive og forklare udviklingen i perioden. Halvårsrapporten, herunder koncernregnskabet på halvårsbasis, skal dog i det mindste indeholde oplysningerne anført i §§ 36, 107 og 114-116. Virksomheden skal oplyse, om anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til regnskabspraksis i den senest aflagte årsrapport. I tilfælde af ændring i anvendt regnskabspraksis skal virksomheden oplyse om karakteren af ændringen og anføre den beløbsmæssige virkning heraf på virksomhedens resultat og egenkapital.

Stk. 6. Hvis halvårsrapporten er revideret, skal revisors påtegning gengives i sin helhed i rapporten. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Hvis halvårsrapporten hverken har været genstand for revision eller review, skal dette anføres i rapporten.

Stk. 7. Halvårsrapporten skal indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 185 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 8. Halvårsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet senest 31. august. Halvårsrapporten skal senest samme dato være offentligt tilgængelig, eksempelvis på virksomhedens hjemmeside eller ved, at interesserede kan få halvårsrapporten udleveret eller tilsendt ved henvendelse til virksomheden.

Udarbejdelse af kvartalsrapporter

§ 148 a. Hvis virksomheden offentliggør kvartalsrapporter, skal disse være udarbejdet efter reglerne i § 148, stk. 1-7, med de tilpasninger, der måtte nødvendiggøres af, at der er tale om en kvartalsrapport og ikke en halvårsrapport. En modervirksomhed kan dog udelade sit eget regnskab, således at kvartalsrapporten alene omfatter koncernregnskabet på kvartalsbasis.

Stk. 2. Regnskabsmæssige oplysninger, som offentliggøres af virksomheden, må ikke betegnes kvartalsrapporter, med mindre de opfylder kravene i stk. 1 eller kravene til en delårsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 3. Eventuelle kvartalsrapporter skal indsendes til Finanstilsynet umiddelbart efter offentliggørelsen.

Afsnit V

Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 149. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2 og 3, § 4, stk. 1 og 2, § 4, stk. 3, 1.pkt., §§ 5-36, §§ 38-77, §§ 79-86, §§ 87a-140, § 141, stk. 1-3 og 5, § 142, stk. 1-3, § 142, stk. 4, 2. og 3. pkt., § 142, stk. 5 og 6, §§ 143-148 a straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 150. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2012 og finder første gang anvendelse på års-og halvårsrapporter vedrørende regnskabsår, der begynder 1. januar 2012.

Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om indregning og måling af overtagne aktiver og forpligtelser i forbindelse med virksomhedsovertagelser og fusioner m.v. finder ikke anvendelse på virksomhedsovertagelser og fusioner m.v., der har fundet sted før den 1. januar 2005.

Stk. 3. Goodwill, der måtte være indregnet i balancen pr. 31. december 2004 efter tidligere gældende bestemmelser, skal ikke længere afskrives efter de bestemmelser, der gjaldt, da den blev indregnet, men vurderes for værdiforringelse efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse fra og med den 1. januar 2004.

Stk. 4. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om aktiebaseret aflønning finder alene anvendelse for programmer etableret efter den 1. januar 2004. For programmer etableret før den 1. januar 2004 kan virksomheden vælge at lade bestemmelserne i denne bekendtgørelse finde anvendelse. Hvis programmet er etableret den 7. november 2002 eller tidligere, kan virksomheden dog kun anvende bekendtgørelsens bestemmelser, hvis programmets dagsværdi på etableringstidspunktet har været oplyst.

Stk. 5. Metoderne for indregning og måling af immaterielle aktiver, jf. §§ 63 og 64 anvendes således, at alene forhold, der er indtruffet fra og med regnskabsåret 2003 og senere, indregnes og måles efter bekendtgørelsens regler.

Stk. 6. Virksomheden kan for domicilejendomme vælge at anvende en omvurderet værdi opgjort den 1. januar 2004 eller tidligere i henhold til de da gældende regler som anslået kostpris, hvis den omvurderede værdi på datoen for omvurderingen i store træk var sammenlignelig med dagsværdien.

Stk. 7. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 17 af 13. januar 2011 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. ophæves. Bekendtgørelsen finder dog anvendelse på årsrapporter og delårsrapporter, der vedrører regnskabsåret 2011 samt på kvartalsrapporter, der vedrører 1. kvartal 2012, jf. stk. 1.

Finanstilsynet, den 30. marts 2012

Ulrik Nødgaard

/ Mads Mathiassen


Bilag 1

Bilag 1:
Oversigt over bilag
 
Bilag 2:
Definitioner
 
Bilag 3:
Balanceskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder
 
Bilag 4:
Resultatopgørelsesskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder
 
Bilag 5:
Balanceskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse.
 
Bilag 6:
Resultatopgørelsesskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse.
 
Bilag 7:
Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder
 
Bilag 8:
Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse.
 
Bilag 9
Måling af ejendomme til dagsværdi
 
Bilag 10:
Uddybende retningslinjer vedrørende individuelle nedskrivninger og hensættelser
 
Bilag 11:
Indholdsfortegnelse


Bilag 2

Definitioner

1. Finansiel leasing:
Leasingaftale, der overfører alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten til et aktiv uden hensyn til, om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej.
 
2. Funktionel valuta:
Den valuta, der er gældende i de økonomiske omgivelser, som den regnskabsaflæggende virksomhed eller en enhed inden for denne primært opererer i.
 
3. Fælles Kontrolleret virksomhed:
En fælles kontrolleret virksomhed, er et joint venture som indebærer etablering af en virksomhed på baggrund af en aftale mellem deltagerne, som fastlægger fælles bestemmende indflydelse på virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet.
 
4. Hold-til-udløb investering:
Ikke-afledte finansielle aktiver, som har faste eller bestemmelige betalinger samt fast udløbstidspunkt, og som virksomheden både har til hensigt og mulighed for at holde til udløb. Kategorien omfatter ikke udlån og andre tilgodehavender.
 
5. Ikke-monetære poster;
Aktiver og forpligtelser, der ikke er monetære poster.
 
6. Monetære poster:
Likvide beholdninger samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.
 
7. Nærtstående parter:
a)
Personer eller virksomheder, hvoraf den ene direkte eller indirekte har bestemmende eller betydelig indflydelse på den andens eller de andres driftsmæssige og finansielle ledelse, eller
b)
Flere personer eller virksomheder, hvis driftsmæssige eller finansielle ledelse er underlagt bestemmende indflydelse af den samme person eller virksomhed.
 
8. Operationel leasing:
Leasingaftale, der ikke er finansiel leasing.
 
9. Præsentationsvaluta:
Den valuta, som et årsregnskab aflægges i.
 
10. Sikringsforhold:
a)
Sikring af dagsværdi: en sikring mod risikoen for udsving i dagsværdien af et indregnet aktiv, en indregnet forpligtelse eller en aftalt ikke-indregnet fremtidig betaling for varer eller tjenesteydelser
b) .
Sikring af betalingsstrømme: en sikring mod risikoen for ændringer i de betalingsstrømme, der er knyttet til indregnede aktiver eller forpligtelser, eller til meget sandsynlige fremtidige transaktioner, og som kan påvirke fremtidige regnskabsresultater.
c)
Sikring af investeringen i en udenlandsk enhed.
 
11. Tilknyttede virksomheder:
En virksomheds dattervirksomheder, dets moderselskab og disses dattervirksomheder.
 
12. Valutakursforskelle:
Den forskel, der fremkommer ved omregning af et givet beløb i en valuta til en anden valuta ved forskellige valutakurser.
 
Årsrapportens elementer
 
13. Afledt finansielt instrument:
Et finansielt instrument,
a)
hvis værdi ændres som følge af ændringer i en specifik rentesats, værdi-papirkurs, råvarepris, valutakurs, pris- eller renteindeks, kreditvurdering eller kreditindeks eller lignende variabler (kaldes undertiden det »underliggende«),
b)
som ved indgåelse ikke kræver eller kun kræver begrænset nettoinvestering i forhold til andre typer kontrakter, der påvirkes på tilsvarende måde på ændrede markedsvilkår, og
c)
som afregnes på et fremtidigt tidspunkt.
 
14. Aktiver:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden.
 
15. Domicilejendomme:
Grunde og bygninger, som virksomheden anvender i egen drift.
 
16. Eventualaktiver:
Et eventualaktiv er et muligt aktiv, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol.
 
17. Eventualforpligtelser:
a)
en mulig forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der indtræffer eller ikke indtræffer en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhedens fulde kontrol, eller
b)
en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, men som ikke er indregnet, idet
 
i)
det ikke er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, eller
 
ii)
forpligtelsens størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed.
 
18. Finansiel forpligtelse:
En forpligtelse i form af
a)
en kontraktmæssig pligt til at overdrage likvide beholdninger eller et andet finansielt aktiv til en anden part eller
b)
en kontraktmæssig pligt til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt ugunstige betingelser på vurderingstidspunktet.
 
19. Finansielt aktiv:
Et aktiv i form af
a)
likvide beholdninger,
b)
n kontraktmæssig ret til at modtage likvide beholdninger eller et andet fi-nansielt aktiv fra en anden part,
c)
en kontraktmæssig ret til at udveksle finansielle instrumenter med en anden part på potentielt gunstige betingelser på vurderingstidspunktet eller
d)
en anden virksomheds egenkapitalinstrumenter.
 
20. Finansielt instrument:
En kontrakt, som udgør et finansielt aktiv i en virksomhed og en finansiel forpligtelse for en anden part eller et egenkapitalinstrument i en anden virksomhed.
 
21. Forpligtelser:
Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af økonomiske ressourcer.
 
22. Hensat forpligtelse:
Et beløb, der dækker forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse og/eller afviklingstidspunkt.
 
23. Indtægter:
Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.
 
24. Investeringsejendomme:
Grunde og bygninger erhvervet med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af løbende driftsafkast og/eller kapitalgevinst ved videresalg.
 
25. Omkostninger:
Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddeling til ejere.
 
Måling
 
26. Amortiseret kostpris:
Det beløb, som et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt til ved første indregning med
a)
fradrag af afdrag,
b)
tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb, og
c)
fradrag af nedskrivning
 
27. Dagsværdi:
Det beløb, som et aktiv kan omsættes til, eller en forpligtelse kan indfries til, ved en handel mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter.
 
28. Genindvindingsværdi:
Det højeste af et aktivs nettosalgspris og dets nytteværdi. Nytteværdien er nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme, som aktivet forventes at afstedkomme ved fortsat anvendelse og ved afhændelse ved udgangen af dets brugstid.


Bilag 3

Balanceskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder

AKTIVER

1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker

3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

4. Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi

5. Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

6. Obligationer til dagsværdi

7. Obligationer til amortiseret kostpris

8. Aktier m.v.

9. Kapitalandele i associerede virksomheder

10. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

11. Aktiver tilknyttet puljeordninger

12. Immaterielle aktiver

13. Grunde og bygninger, i alt

 
13.1.
Investeringsejendomme
 
13.2
Domicilejendomme

14. Øvrige materielle aktiver

15. Aktuelle skatteaktiver

16. Udskudte skatteaktiver

17. Aktiver i midlertidig besiddelse

18. Andre aktiver

19. Periodeafgrænsningsposter

Aktiver i alt

PASSIVER

GÆLD

1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

2. Indlån og anden gæld

3. Indlån i puljeordninger

4. Udstedte obligationer til dagsværdi

5. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

6. Øvrige ikke-afledte finansielle forpligtelser til dagsværdi

7. Aktuelle skatteforpligtelser

8. Andre passiver

9. Periodeafgrænsningsposter

Gæld i alt

HENSATTE FORPLIGTELSER

10. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

11. Hensættelser til udskudt skat

12. Tilbagebetalingspligtige reserver i ældre serier

13. Hensættelser til tab på garantier

14. Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD

15. Efterstillede kapitalindskud

EGENKAPITAL

16. Aktiekapital/andelskapital/garantkapital

17. Overkurs ved emission

18. Opskrivningshenlæggelser

19. Andre reserver

 
19.1.
Lovpligtige reserver
 
19.2.
Vedtægtsmæssige reserver
 
19.3.
Reserver i serier
 
19.4
Øvrige reserver

20. Overført overskud eller underskud

21. Foreslået udbytte

Egenkapital i alt

Passiver i alt


Bilag 4

Resultatopgørelsesskema for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomhed

1. Renteindtægter

2. Renteudgifter

A . Netto renteindtægter

3. Udbytte af aktier m.v.

4. Gebyrer og provisionsindtægter

5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

B . Netto rente- og gebyrindtægter

6. Kursreguleringer

7. Andre driftsindtægter

8. Udgifter til personale og administration

9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

10. Andre driftsudgifter

11. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.

12. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

C . Resultat før skat

13. skat

D . Årets resultat


Bilag 5

Balanceskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse

AKTIVER

A.
Immaterielle anlægsaktiver
B.
Materielle anlægsaktiver
1.
Grunde og bygninger, i alt
1.1
Investeringsejendomme
1.2
Domicilejendomme
2.
Driftsmidler og inventar
C.
Tilgodehavender
4.
Tilgodehavender hos afdelinger i administrerede afdelinger
5.
Aktuelle skatteaktiver
6.
Udskudte skatteaktiver
7.
Andre tilgodehavender
8.
Periodeafgrænsningsposter
D.
Værdipapirer og kapitalandele
9.
Obligationer til dagsværdi
10.
Obligationer til amortiseret kostpris
11.
Aktier m.v.
12.
Kapitalandele i associerede virksomheder
13.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
E.
Likvide beholdninger
 
Aktiver i alt

PASSIVER

EGENKAPITAL

1. Aktiekapital

2. Overkurs ved emission

3. Opskrivningshenlæggelser

4. Andre reserver

 
4.1.
Lovpligtige reserver
 
4.2.
Vedtægtsmæssige reserver
 
4.3.
Øvrige reserver

5. Overført overskud eller underskud

Heraf foreslået udbytte

Egenkapital i alt

EFTERSTILLEDE KAPITALINDSKUD

6. Efterstillede kapitalindskud

HENSATTE FORPLIGTELSER

7. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser

8. Hensættelser til udskudt skat

9. Hensættelser til tab på garantier

10. Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser i alt

GÆLD

11. Gæld til afdelinger i administrerede foreninger

12. Gæld til kreditinstitutter

13. Aktuelle skatteforpligtelser

14. Anden gæld

15. Periodeafgrænsningsposter

Gæld i alt

Passiver i alt


Bilag 6

Resultatopgørelsesskema for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2, i denne bekendtgørelse

1. Administrationsgebyrer

2. Andre driftsindtægter

3. Udgifter til personale og administration

4. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

5. Andre driftsudgifter

A. Resultat før finansielle poster

6. Finansielle indtægter

7. Finansielle omkostninger

8. Kursreguleringer

B. Resultat før skat

9. Skat

C. Årets resultat


Bilag 7

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og sparevirksomheder

HOVEDTAL

Femårsoversigten skal i det mindste indeholde følgende hovedtal:

1. Netto rente- og gebyrindtægter

2. Kursreguleringer

3. Udgifter til personale og administration

4. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.

5. Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder

6. Årets resultat

7. Udlån

8. Egenkapital

9. Aktiver i alt.

NØGLETAL

Femårsoversigten skal for pengeinstitutter i det mindste indeholde nøgletallene 2-15, for realkreditinstitutter i det mindste indeholde nøgletallene 2-6, 8, 11-12 og 15 og for fondsmæglerselskaber i det mindste indeholde nøgletallene 1-6:

1. Basiskapital i forhold til minimumskapitalkrav

2. Solvensprocent

3. Kernekapitalprocent

4. Egenkapitalforrentning før skat

5. Egenkapitalforrentning efter skat

6. Indtjening pr. omkostningskrone

7. Renterisiko

8. Valutaposition

9. Valutarisiko

10. Udlån i forhold til indlån

11. Udlån i forhold til egenkapital

12. Årets udlånsvækst

13. Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet

14. Summen af store engagementer

15. Årets nedskrivningsprocent

SUPPLERENDE NØGLETAL FOR SELSKABER, HVIS AKTIER ER BØRSNOTEREDE

16. Årets resultat pr. aktie

17. Indre værdi pr. aktie

18. Udbytte pr. aktie

19. Børskurs/årets resultat pr. aktie

20. Børskurs/indre værdi pr. aktie


Bilag 8

Femårsoversigt over hoved- og nøgletal for investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 4, stk. 2 i denne bekendtgørelse

HOVEDTAL

Femårsoversigten skal i det mindste indeholde følgende hovedtal:

1. Administrationsgebyrer

2. Udgifter til personale og administration

3. Resultat før finansielle poster

4. Årets resultat

5. Egenkapital

6. Aktiver i alt.

NØGLETAL

1. Solvensprocent

2. Egenkapitalforrentning før skat

3. Egenkapitalforrentning efter skat

4. Gennemsnitligt antal medarbejdere

5. Antal foreninger under administration

6. Antal afdelinger under administration

7. Formue under administration


Bilag 9

Måling af ejendomme til dagsværdi

I henhold til bekendtgørelsens §§ 60 og 61 skal investeringsejendomme og domicilejendomme måles til dagsværdi, sidstnævnte ejendomme ved hjælp af en omvurderingsmodel. Dette bilag beskriver metoderne til bestemmelse af dagsværdien.

Hvis en ejendom tilhører en ensartet gruppe af ejendomme, der regelmæssigt handles til offentliggjorte priser, skal ejendommens dagsværdi fastsættes på grundlag heraf. Dette kan være tilfældet for mindre ejendomme, hvis dagsværdi følgelig kan fastsættes til de offentliggjorte priser, jf. pkt. 7. I de fleste tilfælde vil en ejendoms dagsværdi dog skulle beregnes ved anvendelse af anerkendte målingsmetoder, jf. nedenfor.

En ejendoms dagsværdi kan beregnes:

1) på grundlag af afkastmetoden eller

2) DCF-metoden (»discounted cash flows«).

Afkastmetoden

En ejendoms dagsværdi fremkommer på baggrund af ejendommens driftsafkast og et til ejendommen knyttet forrentningskrav (afkastprocent).

Dagsværdien er lig driftsafkastet ganget med 100 og divideret med afkastprocenten svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet.

Den fremkomne dagsværdi må eventuelt korrigeres, jf. pkt. 3.

En ejendoms driftsafkast opgøres efter reglerne i pkt. 1.

En ejendoms forrentningskrav (afkastprocent) fastsættes efter reglerne i pkt. 2.

1. Opgørelse af ejendommens driftsafkast

+ Lejeindtægt

-vedligeholdelsesomkostninger

-administrationsomkostninger

-driftsomkostninger

= Driftsafkast

Alle de nævnte størrelse opgøres på årsbasis.

Lejeindtægten indgår som udgangspunkt med den faktiske lejeindtægt i den kommende 12 måneders periode i henhold til indgåede lejekontrakter.

Hvis det vurderes, at den kontraktfastsatte leje afviger væsentligt (+/- 10 pct.) fra markedslejen, jf. nedenfor, skal markedslejen dog anvendes i stedet for den kontraktfastsatte leje.

I særlige tilfælde kan en kontraktfastsat leje, uanset markedslejen, indgå som lejeindtægt. Sådanne tilfælde foreligger, når lejeren kan anses for at være solid, og der foreligger en uopsigelig langtidslejekontrakt, hvorefter lejer har forpligtet sig til ikke at kræve lejen nedsat i en periode på mindst 10 år regnet fra opgørelsestidspunktet.

Ved markedsleje forstås den leje, som de pågældende arealer må antages at kunne (gen)udlejes til inden for en tidshorisont på 6 måneder, fastsat under hensyntagen til kendskabet til de seneste indgåede lejekontrakter for og udbuddet af tilsvarende arealer med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesstand. I særlige tilfælde, eksempelvis når der er tale om større domicilejendomme med kun én lejer, kan der opereres med en længere (gen)udlejningshorisont på indtil 12 måneder.

For uudlejede arealer indgår en skønnet markedsleje i lejeindtægten. For arealer, som virksomheden selv benytter, fastsættes en skønnet markedsleje, der indgår i lejeindtægten.

Vedligeholdelsesomkostninger indgår med de gennemsnitlige årlige omkostninger, der skal anvendes for at holde ejendommen i normal vedligeholdelsesstand.

Administrations- og driftsomkostninger indgår som udgangspunkt med de budgetterede omkostninger for den kommende 12 måneders periode. I tilfælde hvor omkostningerne ikke afholdes i form af honorar til en ejendomsadministrator, der er uafhængig af virksomheden, estimeres omkostningerne ud fra, hvad der ville skulle betales til en ejendomsadministrator på markedsbaserede vilkår.

Prioritetsrenter må ikke indgå i driftsomkostningerne.

2. Fastsættelse af ejendommens forrentningskrav

En ejendoms forrentningskrav fastsættes således, at dette efter bedste skøn og under hensyn til den pågældende ejendoms særlige forhold svarer til de forrentningskrav, som afspejles i de handler, der har fundet sted på ejendomsmarkedet op til vurderingstidspunktet. Forrentningskravet fastsættes, så ejendommen kan forventes afhændet til den deraf fremkomne værdi efter en periode med salgsbetræbelser af højst 6 måneders varighed.

Forrentningskravet for en ejendom afhænger af generelle samfundsøkonomiske forhold samt af forhold, der er specifikke for den pågældende ejendom.

De generelle samfundsøkonomiske forhold er væsentligst obligationsrenten og konjunktursituationen

De specifikke forhold ved den enkelte ejendom, der influerer på forrentningskravet, er forhold, der påvirker sikkerheden for, at ejendommens afkast vil kunne opretholdes.

Disse særlige forhold er især

1) ejendomstype og anvendelsesmuligheder (beboelse, kontor, butik, industri, lager osv.)

2) beliggenhed

3) indretning og vedligeholdelsesstand

4) lejekontrakters løbetid, lejereguleringsklausuler og lejeres bonitet.

Andre særlige forhold ved den enkelte ejendom kan influere på størrelsen af forrentningskravet.

3. Eventuel korrektion af dagsværdien

Det vil ofte være nødvendigt at korrigere den værdi, der fremkommer på baggrund af ovennævnte driftsafkast og forrentningskrav. Det drejer sig om nedenstående tillæg og fradrag:

Tillæg for forudbetalinger og deposita.

Der kan foretages tillæg svarende til kapitalværdien af afkastet af de indestående beløb.

Tillæg for merleje.

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen nedsat i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, kan nutidsværdien af »merlejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejenedsættelse tillægges.

Fradrag for uudlejede arealer.

Leje for uudlejede arealer, der indgår i lejeindtægten efter pkt. 1, skal fradrages for en periode frem til det tidspunkt, hvor arealerne forventes udlejet.

Fradrag for mindreleje.

Er den lejeindtægt (markedsleje), der indgår i beregningen forhøjet i forhold til den faktiske lejeindtægt på vurderingstidspunktet, jf. pkt. 1, skal nutidsværdien af »mindrelejen« i perioden frem til det forventede tidspunkt for lejeforhøjelse fradrages.

Fradrag for udskudte vedligeholdelsesarbejder.

Hvis der forestår større vedligeholdelsesarbejder, som ikke dækkes af de gennemsnitlige vedligeholdelsesomkostninger, der indgår i beregningen efter pkt. 1, skal udgifterne hertil fradrages.

Fradrag for nødvendige udgifter til indretning.

Hvis udlejning af et uudlejet areal til en lejeindtægt, der indgår i beregningen efter pkt. 1, forudsætter indretning og istandsættelse efter lejers behov, skal udgifterne hertil fradrages.

DCF-metoden

En ejendoms dagsværdi fremkommer som nutidsværdien af de fremtidige betalinger, som ejendommens besiddelse medfører, jf. pkt. 6. De fremtidige betalinger fastsættes som de estimerede betalinger i en planlægningsperiode, jf. pkt. 4, samt en terminalværdi, jf. pkt. 5.

4. Opgørelse af de estimerede betalinger i planlægningsperioden

Der fastsættes en planlægningsperiode for ejendommen, der mindst skal være på 5 år. Planlægningsperioden er normalt på 5-10 år. Indtægter og omkostninger skal estimeres for hvert enkelt år i den valgte planlægningsperiode. I betalingsstrømmen indgår de i pkt. 1 anførte indtægter og omkostninger. Det enkelte års indtægter og omkostninger fastsættes ud fra realistiske forventninger til, hvorledes de i planlægningsperioden vil være fordelt under hensyn til eksisterende lejekontrakter, fraflytninger, tomgang, vedligeholdelsesomkostninger, administration, inflation osv.

5. Opgørelse af terminalværdien

Terminalperioden er perioden efter udløbet af planlægningsperioden, og terminalåret er det første år i terminalperioden. Terminalværdien af ejendommen er den beregnede dagsværdi i terminalåret. Ud fra en antagelse om, at betalingsstrømmen vil være konstant i terminalperioden, beregnes terminalværdien efter afkastmetoden som beskrevet ovenfor. Den konstante årlige betalingsstrøm svarer til det forventede driftsafkast i terminalåret opgjort i overensstemmelse med pkt. 1. Terminalværdien reguleres eventuelt efter reglerne i pkt. 3.

6. Opgørelse af nutidsværdien af de fremtidige betalinger

De enkelte års betalingsstrømme i planlægningsperioden samt terminalværdien tilbagediskonteres med en diskonteringsrente, som består af det på ejendommen fastsatte forretningskrav opgjort i overensstemmelse med pkt. 2 med et tillæg svarende til den inflationsforventning, som er indregnet i udviklingen i de løbende indtægter og omkostninger.

7. Anvendelse af den offentlige ejendomsvurdering

For mindre ejendomme som enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse kan den seneste offentlige ejendomsvurdering anvendes som dagsværdien, medmindre dette i det konkrete tilfælde er åbenlyst misvisende.

8. Anvendelse af en ekstern eksperts vurdering

Fastsættelsen af ejendommenes dagsværdi, herunder fastsættelse af de elementer, der i henhold til ovenstående indgår ved beregningen af dagsværdierne, kan basere sig på en ekstern eksperts vurdering. De foretagne vurderinger samt det forhold, at beregningerne baserer sig på et relevant datagrundlag, vil dog i alle tilfælde være virksomhedens ledelses (direktions og bestyrelses) ansvar. Ansvaret for vurderingen kan ikke overlades til eksterne eksperter.


Bilag 10

Uddybende retningslinjer vedrørende individuelle nedskrivninger og hensættelser

Dette bilag indeholder uddybende retningslinjer vedrørende individuelle nedskrivninger på udlån og tilgodehavender samt hensættelser, jf. § 52, stk. 7, og § 66, stk. 7.

Overskrifterne nedenfor (med fed) refererer til den eller de bestemmelse(r) i bekendtgørelsen, som de uddybende retningslinjer knytter sig til.

§ 52, stk. 1.

1. Pengeinstituttet kan vælge at foretage individuel vurdering af alle udlån efter § 51. Vælger pengeinstituttet kun at foretage individuel vurdering af en del af udlånene, skal det være sandsynliggjort, at det forhold, at ikke alle udlån omfattes af individuel vurdering, ikke fører til, at det samlede behov for nedskrivninger undervurderes. Dette kan eksempelvis være i form af en stikprøveberegning af den del af udlånene, der ikke er omfattet af individuel vurdering. Det kan eksempelvis også være ved, at det er sandsynliggjort, at pengeinstituttets metode for gruppevis vurdering opfanger de supplerende nedskrivninger, der måtte være behov for som følge af, at der for udlån, der ikke omfattes af individuel vurdering, er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).

§ 52, stk. 2.

Generelt

2. Til brug for vurderingen af om der er indtruffet OIV, skal pengeinstituttet indhente aktuelle økonomiske oplysninger om en kunde med svaghedstegn, fx ved tegn på driftsproblemer. Hvis pengeinstituttet mangler relevante oplysninger om en sådan kunde, må dette ikke føre til, at der ikke konstateres OIV.

3. Konstateringen af OIV skal ske uanset, om der er et nedskrivningsbehov. Der kan således godt være OIV for en kunde, uden at der er et nedskrivningsbehov.

4. I nogle tilfælde reducerer et pengeinstitut udlånet til en kunde med OIV mod til gengæld at få et nyt eller forøget udlån til en anden kunde. Dette nye eller forøgede udlån er omfattet af OIV, medmindre der foreligger dokumentation for, at udskiftningen af debitor har ført til en så betydelig nedbringelse af pengeinstituttets kreditrisiko, at der ikke længere er OIV i forbindelse med det nye eller udvidede udlån.

5. Når der skal tages stilling til OIV for et selskab, kan der tages højde for kautioner stillet af andre selskaber i samme koncern eller af de ultimative ejere. Hvis pengeinstituttet undlader at konstatere OIV som følge af sådanne kautioner, skal der foreligge dokumentation for, at kautionisternes økonomiske forhold berettiger til dette. Der kan ikke tages højde for andre kautioner end kautioner stillet af andre selskaber i samme koncern eller kautioner stillet af de ultimative ejere ved vurderingen af, om et selskab er omfattet af OIV. Der kan ikke tages højde for andre kautioner end kautioner stillet af andre selskaber i samme koncern eller kautioner stillet af de ultimative ejere ved vurderingen af, om et selskab er omfattet af OIV.

 
Ved beregning af et eventuelt nedskrivningsbehov i henhold til § 52, stk. 3, skal der også tages hensyn til værdien af kautioner, garantier mv. stillet af selskaber og personer uden for koncernen.

6. Ved vurderingen af om en person er omfattet af OIV, kan der ikke tages højde for kautioner stillet af andre personer eller af selskaber.

 
Ved beregning af et eventuelt nedskrivningsbehov i henhold til § 52, stk. 3, skal der dog også tages hensyn til værdien af kautioner, garantier m.v. stillet af andre personer eller af selskaber.

7. Når en kunde er omfattet af OIV ved en periodeafslutning, er kunden også omfattet af OIV ved den følgende periodeafslutning, medmindre der foreligger dokumentation for, at årsagen til OIV fra den seneste periodeafslutning ikke længere er til stede.

§ 52, stk. 2, nr. 1.

Generelt

8. En kunde er i betydelige økonomiske vanskeligheder, når ændringer i indtjenings-, kapital-/formue- eller likviditetsforhold medfører, at der er betydelig risiko for, at kunden ikke kan opfylde sine forpligtelser overfor pengeinstituttet eller andre kreditorer som nærmere beskrevet i punkterne 10-18.

9. Hvis der er indtruffet OIV for en kunde, er der også indtruffet OIV for de øvrige kunder, som er indbyrdes forbundne med denne kunde i overensstemmelse med principperne i bilag 1 til bekendtgørelse om store engagementer. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger dokumentation for, at der for hver af de øvrige kunder ikke er indtruffet OIV.

Privatkunder

10. Når pengeinstituttet får viden om, at der for en privatkunde er indtrådt væsentlige begivenheder som fx arbejdsløshed, skilsmisse, længerevarende sygdom, invaliditet, eller at kunden er død, skal pengeinstituttet vurdere, om der er indtruffet OIV.

11. Nogle privatkunder har en formue, som er negativ, når alle aktiver gøres op til dagsværdier. Hvis rådighedsbeløbet samtidig vurderes at være utilstrækkeligt, er kunderne som udgangspunkt i betydelige økonomiske vanskeligheder. Dette gælder uanset, at sådanne kunder hidtil har overholdt deres forpligtelser, hvis der er betydelig risiko for, at pengeinstituttet vil komme til at lide tab.

 
Rådighedsbeløbets størrelse kan skønnes ud fra ændringer i kundens situation siden bevillingstidspunktet. Det skal være forudsat, at kundens variabelt forrentede lån omlægges, så kunden tilbagebetaler alle sine kreditorer med en fast rente. Kundens gæld til alle kreditorer forudsættes at skulle afvikles over en periode, som ikke er usædvanlig ved finansiering af de pågældende aktiver. Gæld, som ikke finansierer aktiver, (fx forbrugslån) forudsættes at skulle afvikles over en kortere periode, som ikke er usædvanlig, og som ikke overstiger 10 år. Der må kun forudsættes stigninger i kundens indtægter, hvis disse er sandsynliggjort, fx på grund af kundens færdiggjorte uddannelse. Der skal tages højde for alle kundens forventede fremtidige udgifter. Er der betydelig usikkerhed om rådighedsbeløbets størrelse og som følge deraf betydelig usikkerhed, om der er indtruffet OIV, kan pengeinstituttet ikke nøjes med et skøn men skal foretage en ny beregning.

12. Hvis pengeinstituttet får viden om, at der er foretaget udlæg i kundens aktiver, at kunden er registreret i RKI el.lign., at kunden har betydelig skattegæld, eller at kunden har forbrugslån i et betydeligt omfang hos en eller flere andre kreditorer, herunder finansieringsselskaber, er der indtruffet OIV, medmindre det er sandsynliggjort, at kunden ikke er i betydelige økonomiske vanskeligheder.

 
Forelå der ved en tidligere periodeafslutning dokumentation for, at der ikke var indtruffet OIV, og er kundens situation ikke forværret siden denne periodeafslutning, er der fortsat ikke indtruffet OIV som følge af udlæg, registrering i RKI el.lign., skattegæld eller forbrugslån

Erhvervskunder

13. Erhvervskunder med negativt resultat før skat og negativ eller spinkel egenkapital antages at være i betydelige økonomiske vanskeligheder. For personligt drevne virksomheder skal der ved resultatet før skat også tages højde for udtræk til privatforbrug. Hvis virksomheden vurderes at fortsætte sine aktiviteter, skal aktiverne ved opgørelse af egenkapitalen medtages efter principperne om ”going concern”. Ellers skal de medtages til dagsværdi i overensstemmelse med principperne i punkterne 43-46. Ved spinkel egenkapital forstås en egenkapital, som der er en betydelig risiko for bliver negativ inden for det kommende regnskabsår set på baggrund af kundens hidtidige resultater. Tilsvarende antages erhvervskunder med svagt positivt resultat før skat og negativ egenkapital at være i betydelige økonomiske vanskeligheder.

 
Hvis kunden historisk har haft positive resultater før skat og en likviditet, der kan dække renter og afdrag, og det er sandsynliggjort, at kunden også fremover vil have det, er der dog ikke indtruffet OIV
 
Ved udlån til landbrug skal pengeinstituttet tage i betragtning, at en landbrugskundes indtjening i en periode kan være præget af særlige forhold, fx opbygning af besætningen eller meget svingende afregningspriser. Der er derfor ikke nødvendigvis indtruffet OIV for kunden, hvis det er sandsynligt, at kunden vil få tilstrækkeligt overskud (efter privatforbrug) i de kommende år
 
Erhvervskunder med en egenkapital, som ikke er negativ eller spinkel, antages også at være omfattet af OIV, hvis dårlige driftsresultater eller utilstrækkelig likviditet indebærer, at der er en betydelig risiko for, at pengeinstituttet vil lide tab på et senere tidspunkt. Ved denne vurdering skal pengeinstituttet forholde sig kritisk til budgetter for kunden, særligt hvis de viser betydelige forbedringer i forhold til de seneste realiserede resultater. Ved vurderingen skal pengeinstituttet endvidere tage hensyn til om en eventuel positiv indtjening kun opstår, fordi der er optaget lån med en aktuel lav variabel rente. Endvidere skal det forudsættes, at gælden afvikles, så det mindst afspejler den løbende værdiforringelse af de finansierede aktiver. For finansiering af fast ejendom, herunder grundstykker og landbrugsjord, skal der forudsættes en afvikling, som ikke er usædvanlig for kunder med en tilsvarende risikoprofil. For alle former for finansiering af aktiver må den forudsatte afvikling ikke være mindre end den faktiske aftalte afvikling. Gæld, som ikke finansierer aktiver, skal forudsættes afviklet over en sædvanlig kortere periode. Gæld, som står i et sædvanligt forhold til omsætningsaktiver vedrørende kundens normale drift, skal dog ikke forudsættes afviklet og kan antages at være variabelt forrentet. Ved vurderingen skal tages hensyn til, om den eventuelle positive indtjening kan modstå sandsynlige stigninger i den variable rente på samme måde som for anden variabelt forrentet gæld.

14. Hvis flere pengeinstitutter har indgået eller forventes at indgå en interbankaftale vedrørende et kundeengagement, eller der forventes at blive indledt forhandlinger om en interbankaftale, antages kunden at have betydelige økonomiske vanskeligheder, hvis der er betydelig risiko for, at alternativet til interbankaftalen er kundens konkurs, tvangsauktion, retslig inkasso, anden rekonstruktion o.l. Tilsvarende gælder aftaler med andre af kundens kreditorer, der ikke er penge-institutter.

15. Opsiger pengeinstituttet faciliteter til en kunde, skal pengeinstituttet ved den følgende periodeafslutning vurdere, om kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder. Tilsvarende gælder, hvis pengeinstituttet får viden om, at andre pengeinstitutter gør det.

16. Hvis pengeinstituttet får viden om, at en anden af kundens kreditorer helt eller delvist finansierer ydelser til foranstående panter eller helt eller delvist indfrier kundens kreditorer for at afværge konkurs, tvangsauktion, retslig inkasso, rekonstruktion o.l., er der indtruffet OIV for kunden.

17. Hvis pengeinstituttet får viden om, at andre af kundens kreditorer konverterer tilgodehavender hos kunden til ansvarlig kapital, skal pengeinstituttet vurdere, om kunden efter konverteringen har betydelige økonomiske vanskeligheder.

18. Hvis pengeinstituttet får viden om, at en anden af kundens kreditorer i betydeligt omfang eller gentagne gange yder kunden henstand, løbetidsforlængelser eller kreditudvidelser, fordi alternativet er kundens kontraktbrud i overensstemmelse med § 52, stk. 2, nr. 2, er der indtruffet OIV for kunden.

§ 52, stk. 2, nr. 2.

19. Kundens overtræk og manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter medfører OIV, medmindre det er kortvarigt og vedrører beløb, som er små i forhold til den pågældende kundes økonomi, eller det skyldes forhold, som helt åbenbart ikke har sammenhæng med kundens økonomiske forhold, fx ubetænksomhed, fejl eller tekniske forhold hos kunden eller pengeinstituttet.

20. Opfylder kunden ikke aftalte overdækningskrav, eller er der brud på covenants eller misligholdelsesklausuler, kan der være indtruffet OIV i form af kontraktbrud. Hvis pengeinstituttet vurderer, at der ikke er indtruffet OIV, skal det være sandsynliggjort.

§ 52, stk. 2, nr. 3.

21. Vælger pengeinstituttet at finansiere ydelser til foranstående panter eller helt eller delvist at indfri en kundes kreditorer for at afværge konkurs, tvangsauktion, retslig inkasso, rekonstruktion o.l., er der indtruffet OIV for kunden.

22. Konverterer pengeinstituttet tilgodehavender hos kunden til ansvarlig kapital, er der indtruffet OIV for kunden.

 
Der er ikke længere OIV, hvis der er forløbet mindst 12 måneder efter konverteringen, hvis den ansvarlige kapital indfries inden for højst 5 år, og hvis er det sandsynliggjort, at penge-instituttet ikke vil lide tab på den ansvarlige kapital eller det øvrige engagement. Hvis konverteringsaftalen indebærer lempeligere vilkår end normalt for pengeinstituttets kunder i form af lavere rente el.lign., er der dog også efter perioden på mindst 12 måneder OIV i henhold til § 52, stk. 2, nr. 3.

23. Yder pengeinstituttet i betydeligt omfang eller gentagne gange kunden henstand, løbetidsforlængelser eller kreditudvidelser, fordi alternativet er kundens kontraktbrud i overensstemmelse med § 52, stk. 2, nr. 2, er der indtruffet OIV for kunden.

§ 52, stk. 2, nr. 4.

24. Er gæld til pengeinstituttet rekonstrueret eller akkorderet, antages kunden at være omfattet af OIV, indtil det via kundens betalinger er tydeligt, at kunden kan og vil overholde den indgåede aftale om rekonstruktion eller akkord. Tilsvarende gælder, hvis pengeinstituttet får viden om, at gæld til andre kreditorer er rekonstrueret eller akkorderet.

 
En betalingsaftale efter rekonstruktionen eller akkorden, der ikke indebærer en stigende ydelse, skal minimum være overholdt i 12 måneder, før rekonstruktionen eller akkorden ikke i sig selv indebærer, at kunden antages at være omfattet af OIV. For betalingsaftaler med en stigende ydelse kræves en længere minimumsperiode.
 
Hvis aftalen indebærer lempeligere vilkår end normalt for pengeinstituttets kunder, er der også efter perioden på minimum 12 måneder OIV i henhold til § 52, stk. 2, nr. 3
 
Hvis pengeinstituttet overtager et udlån, der er rekonstrueret eller akkorderet, og pengeinstituttet ikke inden rekonstruktionen eller akkorden havde et udlån til kunden, er udlånet ikke omfattet af OIV.

§ 52, stk. 3.

25. Hvis pengeinstituttet har konstateret OIV for en kunde i henhold til § 52, stk. 2, skal der udarbejdes en nedskrivningsberegning. Denne skal vise, om der skal nedskrives på kunden og i givet fald hvor meget.

26. Pengeinstituttet kan ikke undlade at foretage en nedskrivning under henvisning til, at størrelsen af nedskrivningen er vanskelig at vurdere. I et sådant tilfælde må pengeinstituttet basere nedskrivningsberegningen på et kvalificeret skøn.

27. Ved nedskrivningsberegninger kan pengeinstituttet vælge mellem at anvende det bedste skøn for et enkelt udfald eller anvende sandsynlighedsvægtede gennemsnit af de mulige udfald for alle udlån eller for velafgrænsede dele af udlånsporteføljen.

 
Metodevalget skal ske på en konsistent måde. Hvis der anvendes sandsynlighedsvægtede gennemsnit, skal også udlån med en lille sandsynlighed for tab indgå i opgørelsen.
 
Anvendelse af sandsynlighedsvægtede gennemsnit for alle udlån eller for velafgrænsede dele af udlånsporteføljen må ikke give penge-instituttet samlede nedskrivninger, som er væsentligt mindre, end hvis pengeinstituttet anvendte bedste skøn for et enkelt udfald for alle udlån.

§ 52, stk. 4 og 5.

Generelt

28. Hvis den kontraktmæssige rentesats, fastsat før der konstateredes OIV på udlånet, ikke var markedskonform på dette tidspunkt, eksempelvis ved ikke at afspejle risikoen, må denne rentesats ikke anvendes ved tilbagediskonteringen. I stedet skal anvendes en højere rentesats, som skønnes at have været markedskonform på det daværende tidspunkt. Er udlånet genforhandlet siden den oprindelige bevilling, skal den oprindeligt fastsatte rentesats nævnt i bekendtgørelsens § 52, stk. 4, forstås som den rentesats, der blev fastsat ved genforhandlingen.

29. Jo større usikkerhed der er forbundet med størrelsen af de fremtidige betalinger fra et udlån, des større er kravet til sandsynliggørelsen af, at betalingerne er opgjort i overensstemmelse med reglerne, herunder at de ikke er sat for højt. Pengeinstituttet skal her bl.a. tage i betragtning, at betalinger, der ikke vedrører den nærmeste fremtid, ofte er forbundet med betydelig usikkerhed. Endvidere skal det indgå, hvor store erfaringer pengeinstituttet har på det pågældende område, og i hvilket omfang de er aktuelle.

30. Dividende fra en kundes konkursbo kan kun medregnes i nedskrivningsberegningen, hvis der foreligger dokumentation for forventet dividende i form af cirkulæreskrivelse el.lign. fra kurator.

 
Hvis kunden endnu ikke er gået konkurs, eller hvis kurator endnu ikke har nået at udarbejde cirkulæreskrivelse el.lign., kan pengeinstituttet dog medregne dividende, som er sandsynliggjort på anden vis
 
Hvis en hel eller delvis tilbagebetaling af et udlån kan afhænge af udfaldet af et civilt søgsmål eller en omstødelsessag, skal det udfald, som forudsættes i nedskrivningsberegningen, være sandsynliggjort.

31. Der skal tages hensyn til kundens urealiserede tab på eventuelle swaps og andre afledte finansielle instrumenter i forbindelse med nedskrivningsberegningen. Hvis pengeinstituttet er modpart i instrumenterne, skal pengeinstituttets kredittab på instrumenterne indregnes i instrumenternes dagsværdi. Sådanne tab skal derfor ikke medregnes i nedskrivningen på udlånet.

32. Ved nedskrivningsberegninger kan der tages højde for kautioner og dokumenterede tilsagn om, at tredjemand vil støtte pengeinstituttets kunde økonomisk. Det forudsætter dog, at der er dokumentation for de økonomiske forhold for kautionisten eller den, som har givet tilsagn om at ville støtte kunden. Det forudsætter endvidere, at pengeinstituttet har til hensigt at gøre brug af kautionen eller tilsagnet. Der kan ikke tages højde for udokumenterede tilkendegivelser om støtte eller for pengeinstituttets forventninger om støtte.

33. Ved udenlandske ejendomme og andre udenlandske aktiver skal pengeinstituttet ved nedskrivningsberegninger tage højde for de særlige regler og de særlige forhold på det udenlandske marked, som er relevante.

34. Når et pengeinstitut har et efterstillet pant i en ejendom, kan der være tilfælde, hvor det er sandsynligt, at pengeinstituttet ved en eventuel kommende tvangsauktion ikke kan eller vil overtage ejendommen, uanset at en værdiansættelse af ejendommen i overensstemmelse med punkt 43 viser, at pantet har en værdi for pengeinstituttet. Erfaringen er, at der i disse tilfælde i praksis ofte ikke er købere til ejendommen til dagsværdien opgjort i overensstemmelse med punkt 43. Pantet kan derfor kun tillægges værdi ved pengeinstituttets nedskrivningsberegning, hvis det er sandsynliggjort, at tredjemand vil købe ejendommen til mindst den pris, som er forudsat i nedskrivningsberegningen.

35. Et tilbud på en ejendom eller en anden sikkerhed skal være reelt og bindende, og tilbudsgiver skal være kreditværdig, før sikkerheden kan indregnes i nedskrivningsberegningen efter det afgivne tilbud. Er der i købstilbuddet opstillet betingelser eller forudsætninger, der kan medføre en lavere pris eller usikkerhed om betalingen for sikkerheden, skal der tages højde for dette i nedskrivningsberegningen. Hvis der er tale om et erhvervsengagement, skal køberen være uafhængig af sælgeren for, at tilbuddet kan anvendes til at værdiansætte sikkerheden i nedskrivningsberegningen. Dette gælder dog ikke, hvis det er et utvivlsomt økonomisk solidt koncernforbundet selskab eller en utvivlsomt økonomisk solid ultimativ ejer, der afgiver tilbuddet, og tilbudsgiveren efter erhvervelsen fortsat er utvivlsomt økonomisk solid.

36. Hvis pengeinstituttet får viden om, at der er modtaget et tilbud på en stillet sikkerhed, der er mindre end den værdi, som sikkerheden er opgjort til i nedskrivningsberegningen, skal det være sandsynliggjort, at værdien af sikkerheden i nedskrivningsberegningen ikke er sat for højt.

37. Ved nedskrivningsberegninger skal der tages højde for alle de omkostninger, som er forbundet med de pågældende sikkerheder, herunder omkostninger til overtagelse og realisation af sikkerhederne.

38. For sikkerheder, hvis værdi er steget betydeligt i en periode op til opgørelsestidspunktet, skal det være sandsynliggjort, at den dagsværdi, som er forudsat i nedskrivningsberegningen, ikke overvurderer værdien.

39. For sikkerheder skal det være sandsynliggjort at betalingerne er opgjort i overensstemmelse med reglerne, herunder at de forventede indtægter ikke er sat for højt, og de forventede omkostninger ikke er sat for lavt. Dette gælder særligt, hvor pengeinstituttets erfaringer med indtægter og omkostninger fra realisation er begrænsede eller ikke er aktuelle og for vanskeligt omsættelige aktiver.

40. For sikkerheder, hvor pengeinstituttet mangler nogle af de oplysninger, som kræves for at have et tilstrækkeligt grundlag for værdiansættelse af sikkerheden, er der også et særligt krav til sandsynliggørelse af, at betalingerne er opgjort i overensstemmelse med reglerne, herunder at de forventede indtægter ikke er sat for højt, og de forventede omkostninger ikke er sat for lavt.

41. For virksomhedspant skal det være dokumenteret, at betalingerne i nedskrivningsberegningen er opgjort i overensstemmelse med reglerne, herunder at hverken omfanget af de aktiver, der er omfattet af pantet, eller værdiansættelsen af aktiverne er sat for højt i nedskrivningsberegningen. Hvis pengeinstituttet ikke har opdaterede oplysninger om pantet, er der et særligt krav til, at der foreligger dokumentation for, at værdien ikke er sat for højt.

Kundeforhold der må baseres på kundens aktiver

42. Nogle kunder, som er omfattet af OIV, er ikke eller kun i begrænset omfang i stand til at foretage betalinger på udlånet uafhængigt af de aktiver, som er lagt til sikkerhed for udlånet. Dette gælder blandt andet privat- og erhvervskunder, som har foretaget investeringer i ejendomme, skibe eller værdipapirer m.v., og hvor disse investeringer er forholdsvis store i forhold til kundens øvrige indtjeningsevne og kapitalforhold/soliditet. Det gælder endvidere landbrugs- og fiskerikunder med store investeringer i forhold til kundens øvrige indtjeningsevne, og hvor det er sandsynligt, at kunden på kortere eller længere sigt vil skulle ophøre med landbrugs- eller fiskerivirksomhed, fx fordi andre vil kunne drive virksomheden mere effektivt.

 
For disse kunder gælder retningslinjerne i dette bilag bortset fra punkterne 48-55.
 
Pengeinstituttets nedskrivningsberegninger for disse kunder skal således alene tage højde for dagsværdien af sikkerhederne med fradrag af alle omkostninger i overensstemmelse med punkt 37. Dette gælder også i de tilfælde, hvor sikkerhederne, fx udlejningsejendomme, giver likviditetsoverskud, idet denne overskudslikviditet vil være indregnet i dagsværdien af ejendommene.
 
Der kan dog i overensstemmelse med punkt 47 tages højde for betalinger, som er uafhængige af sikkerhederne
.
Retningslinjerne i dette bilag bortset fra punkterne 48-55 gælder også for kunder, hvor pengeinstituttet har understøttet kundens likviditet gennem rammeforhøjelser, renteoprul el.lign., efter at kunden er omfattet af OIV. Det gælder endvidere, hvor pengeinstituttet eller en anden kreditor har valgt at finansiere ydelser til foranstående panter eller helt eller delvist at indfri en kundes kreditorer for at afværge konkurs, tvangsauktion, retslig inkasso, rekonstruktion o.l. Endvidere gælder det for kunder, der har fået et nyt eller forøget udlån som følge af, at pengeinstituttet har reduceret udlånet til en anden kunde med OIV.

43. Ejendomme skal ved nedskrivningsberegningen sættes til dagsværdien, som er den pris, hvortil ejendommen skønnes at kunne sælges ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig, villig køber inden for 6 måneder. Dette afviger fra både en tvangsrealisationsværdi og en ”langsigtet værdi”, som måske først vil kunne opnås efter en længere årrække og måske kun under visse antagelser.

 
Dette gælder alle typer fast ejendom, herunder grunde og ejendomme under opførelse. Udviklingsplaner kan således ikke tilføre yderligere værdier til nedskrivningsberegningen, medmindre der foreligger dokumentation for, at underskrevne salgs- eller lejekontrakter el. lign. gør det relevant at tage højde for udviklingspotentialet ved opgørelse af den nuværende dagsværdi ved salg inden for højst 6 måneder.
 
I et marked med få handler stilles der udvidede krav til pengeinstituttets fastsættelse af elementerne i dagsværdiansættelsen. I en sådan situation vil det således kunne være nødvendigt at tage udgangspunkt i de få nyere handler, der trods alt er foretaget i området, men eventuelt med anden beliggenhed, stand og karakter, eller som er foretaget i tilsvarende områder med sammenlignelige ejendomssegmenter.
 
Pengeinstituttet kan tage udgangspunkt i de metoder, som er beskrevet i bilag 9 om måling af ejendomme til dagsværdi.

44. For landsbrugsejendomme gælder samme regler som for andre ejendomme. Der skal således foreligge dokumentation for, at de salgspriser for jorden og de salgspriser for bygninger og øvrige aktiver, som indgår i nedskrivningsberegningen, er sandsynlige ved salg inden for højst 6 måneder.

45. Ved opgørelsen af de forventede indtægter fra overtagelse og realisation af finansielle instrumenter, som handles på en markedsplads efter definitionen MIFIR, skal der tages udgangspunkt i den nuværende kursværdi. Hvis det ikke er sandsynligt, at de kan realiseres til denne værdi, skal den anvendte værdi ved nedskrivningsberegningen reduceres, så den svarer til værdien ved en handel mellem en salgsinteresseret ejer og en uafhængig køber.

46. Ved opgørelsen af de forventede indtægter fra overtagelse og realisation af andre sikkerheder end ejendomme og finansielle instrumenter, som handles på en markedsplads efter definitionen i MIFIR, skal sikkerhederne værdiansættes til den nuværende dagsværdi, idet de forudsættes solgt inden for højst 6 måneder.

47. Hvis kunden i begrænset omfang har mulighed for at foretage betalinger fra udlånet uafhængigt af sikkerhederne, fx via en lønindkomst, kan disse betalinger indgå i nedskrivningsberegningen for en periode, der kun i særlige tilfælde overstiger 5 år.

Kundeforhold der kan baseres på bl.a. kundens indtjeningsevne

48. For de kunder, som er omfattet af OIV, men som ikke er omfattet af punkt 42, gælder retningslinjerne i dette bilag bortset fra punkterne 42-47. Det er kunder, som i mere end et begrænset omfang er i stand til at foretage betalinger fra udlånet uafhængigt af det eller de aktiver, som er lagt til sikkerhed for udlånet. Det gælder blandt andet industri- og handelsvirksomheder, landbrugs- og fiskerikunder samt privatkunder, som ikke har foretaget investeringer i ejendomme, skibe eller værdipapirer mv., der er store i forhold til kundens øvrige indtjeningsevne og kapitalforhold/soliditet. Det gælder endvidere landbrugs- og fiskerikunder, hvor det ikke er sandsynligt, at kunden på kortere eller længere sigt vil skulle ophøre med landbrugs- eller fiskerivirksomhed.

49. Der skal ved nedskrivningsberegningen tages udgangspunkt i en relevant strategi for kunden. Denne kan bl.a. indebære, at der skal tages udgangspunkt i kundens konkurs, akkordering af en del af kundens gæld, tilførsel af kapital til kunden samt salg af kundens virksomhed eller en del af den.

50. Der skal ved beregningen af nedskrivningen på en erhvervskunde tages udgangspunkt i kundens aktuelle driftsresultater eller de forventede fremtidige driftsresultater, hvis de er lavere end de aktuelle. Hvis det er sandsynliggjort, at erhvervskunden får bedre driftsresultater i fremtiden, kan der dog i et passende omfang tages udgangspunkt i disse. Det må kun i særlige tilfælde forudsættes, at driftsresultater forbedres i mere end de første 3 år. Herefter kan driftsresultatet kun i særlige tilfælde være bedre, end det var i år 3. Det skal forudsættes, at alle aktiver mv. bortset fra i særlige tilfælde realiseres inden for højst 5 år, så der ikke er indbetalinger herefter.

51. Der skal ved beregningen af nedskrivningen på en privatkunde tages udgangspunkt i kundens aktuelle indtægter og udgifter eller de forventede indtægter og udgifter, hvis nettoindtægterne er lavere end de aktuelle. Hvis det er sandsynliggjort, at privatkunden får højere indtægter eller lavere udgifter i fremtiden, kan der dog i et passende omfang tages udgangspunkt i disse. Det må kun i særlige tilfælde forudsættes, at indtægterne forøges eller udgifterne reduceres i mere end de første 3 år. Herefter kan indtægterne kun i særlige tilfælde være højere, end de var i år 3, og udgifterne kan kun i særlige tilfælde være lavere, end de var i år 3.

52. De forventede indtægter fra overtagelse og realisation af erhvervs- og privatkunders sikkerheder skal ved nedskrivningsberegningen sættes til den skønnede dagsværdi på det tidspunkt, hvor sikkerhederne forventes solgt. Hvis den anvendte dagsværdi i særlige tilfælde overstiger den nuværende dagsværdi opgjort i overensstemmelse med punkterne 43-46, skal dette være sandsynliggjort. Der skal tages højde for værdiforringelser af sikkerhederne frem til det tidspunkt, hvor de forventes solgt. Der skal ske fradrag for alle omkostninger i overensstemmelse med punkt 37.

53. Ved nedskrivningsberegninger for udlån til landbrug skal indbetalinger fra driften være baseret på afregningspriser, som ikke overstiger almindeligt accepterede afregningspriser skønnet af brancheorganisationer m.fl.

54. Forudsættes det i en nedskrivningsberegning, at en kunde først vil gå konkurs efter et stykke tid, og indebærer denne forudsætning en lavere nedskrivning, end hvis kunden antages at gå konkurs med det samme, skal der foreligge dokumentation for, at forudsætningen og den lavere nedskrivning er velbegrundet.

55. Hvis kundens tilbagebetaling af et udlån helt eller delvis afhænger af udviklingen i en eller flere valutakurser, skal valutarisiciene indgå i nedskrivningsberegningen. Hvis kunden opnår en rentefordel ved finansiering i fremmed valuta, skal det antages, at kunden løbende pådrages kurstab, som mindst svarer til denne rentefordel.

§ 52, stk. 6.

56. Bekendtgørelsens § 52, stk. 6, ændrer ikke ved, at udlån, hvorpå der er konstateret individuel OIV og foretaget en nedskrivning, ikke længere skal omfattes af den gruppevise vurdering efter bekendtgørelsens § 53. En statistisk vurdering af nedskrivningsbehov efter § 52, stk. 6, er således ikke en gruppevis vurdering efter § 53.

57. En statistisk vurdering efter § 52, stk. 6, forudsætter, at der foreligger en tilstrækkelig mængde af ensartede, mindre udlån, hvor der for de enkelte udlån er konstateret OIV. § 52, stk. 6, muliggør, at nedskrivningsberegningen kan foretages for visse udlån som en helhed ved anvendelse af en statistisk model, forudsat at udlånene er af en karakter, så de kan behandles statistisk, og der foreligger statistisk materiale om erfaringerne med tab på tilsvarende udlån. Til forskel herfra forudsætter gruppevis vurdering efter § 53, at der ikke er udlån i gruppen, hvorpå der er nedskrevet efter en individuel vurdering.

58. Det er en forudsætning for en statistisk opgørelse efter 52, stk. 6, at den statistiske model, der anvendes, tager udgangspunkt i en fastlæggelse af nedskrivningsbehovet for de enkelte omfattede udlån, som er i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 52, stk. 3-5.

§ 66, stk. 1-3.

59. I situationer, hvor der er indtruffet OIV for et udlån, vil det være sandsynligt, at en garanti vedrørende den samme kunde udløses. I den forbindelse skal der ske en samlet vurdering af udlånet og garantien. Instituttet skal fastlægge diskonteringsrenten som et vægtet gennemsnit af diskonteringsrenten for udlånet og diskonteringsrenten for garantien samt fordele en eventuel nedskrivning/hensættelse pro rata mellem en nedskrivning på udlånet og en hensættelse på garantien, hvis der ikke er konkrete forhold, der tilsiger en anden regnskabsmæssig fordeling end pro rata, eksempelvis ved at sikkerheder alene er stillet til sikkerhed for udlånet, men ikke for garantien.

60. I situationer, hvor der er indtruffet OIV for et udlån, og hvor der samtidig er en ikke udnyttet del af et lånetilsagn eller en kassekredit, som instituttet er afskåret fra at hindre kunden i at udnytte, opfylder den ikke udnyttede del af lånetilsagnet eller kassekreditten som udgangspunkt kriterierne for at være en tabsgivende kontrakt. Instituttet skal derfor i denne situation foretage en samlet vurdering af udlånet og den ikke udnyttede del af lånetilsagnet eller kassekreditten. Instituttet skal fastlægge diskonteringsrenten som et vægtet gennemsnit af diskonteringsrenten for udlånet og diskonteringsrenten for den tabsgivende kontrakt samt fordele en eventuel nedskrivning/hensættelse pro rata mellem en nedskrivning på udlånet og en hensættelse på den tabsgivende kontrakt, hvis der ikke er konkrete forhold, der tilsiger en anden regnskabsmæssig fordeling end pro rata, eksempelvis ved at sikkerheder alene er stillet til sikkerhed for udlånet, men ikke for den tabsgivende kontrakt.


Bilag 11

Indholdsfortegnelse

Afsnit I
 
Anvendelsesområde
 
Kapitel 1
 
De omfattede virksomheder og rapporter
§§ 1-3
   
Afsnit II
 
Årsrapporten
 
Kapitel 2
 
Klassifikation og opstilling
 
Generelle bestemmelser
§§ 4-5
Balancen
§§ 6-26
Resultatopgørelsen
§§ 27-35
Bevægelser på egenkapitalen
§ 36
   
Kapitel 3
 
Indregning og måling
 
Balancen
 
Generelle bestemmelser
§§ 37-39
Finansielle instrumenter
§§ 40-55
Dattervirksomheder og associerede virksomheder
§§ 56-57
Materielle anlægsaktiver
§§ 58-62
Immaterielle aktiver
§§ 63-64
Leasing
§ 65
Hensatte forpligtelser
§§ 66-67
Personaleydelser
§§ 67 a-68
Aktiebaseret vederlæggelse
§ 69
Skat
§ 70
Regnskabsmæssig sikring
§§ 71-77
Resultatopgørelsen og anden totalindkomst
§§ 78-79
Ændring af regnskabspraksis
§ 80
Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl
§§ 81-82
   
Kapitel 4
 
Noteoplysninger
 
Generelt
§§ 83-84
Anvendt regnskabspraksis
§§ 85-87
Femårsoversigt
§ 87 a
Balancen
 
Finansielle instrumenter
§ 88-88 b
Materielle anlægsaktiver
§§ 89-90
Finansielle aktiver
§§ 91-99 a
Eventualaktiver
§ 100
Finansielle forpligtelser
§§ 101-105
Eventualforpligtelser
§ 106
Nedskrivninger på fordringer m.v.
§§ 107-108
Regnskabsmæssig sikring
§ 109
Resultatopgørelsen
§§ 110-119
Nærtstående parter m.v.
§§ 120-125
Virksomhedskapitalen
§§ 126-129
Følsomhedsoplysninger
§ 12
Puljeordninger
§ 130
   
Kapitel 5
 
Ledelsesberetning
§§ 131-135
   
Afsnit III
 
Koncernregnskab og virksomhedsovertagelser
 
Kapitel 6
 
Aflæggelse af koncernregnskab
 
Pligt til at aflægge koncernregnskab
§§ 136-138
Omfattet af konsolideringen
§ 139
Generelle krav til koncernregnskabet
§§ 140-144
   
Kapitel 7
 
Virksomhedsovertagelser og fusioner
§§ 145-147
   
Afsnit IV
 
Delårsrapporter
 
Kapitel 8
 
Udarbejdelse af halvårsrapport
§ 148
Udarbejdelse af kvartalsrapporter
§ 148 a
   
Afsnit V
 
Straffebestemmelser samt ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
 
Kapitel 9
 
Straffebestemmelser
§ 149
   
Kapitel 10
 
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 150

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EF-Tidende nr. L 372 af 31/12/1986, s. 1) dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EU-Tidende nr. L 142 af 30. april 2004, s. 12) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EU-Tidende nr. L 390 af 31/12/2004, s. 38).