Civilretsdirektoratet fastholdt statsamtets afslag på stedfaderens
ansøgning om adoption af ægtefællens barn H, som på
ansøgningstidspunktet var 31 år og 6 måneder.
Afslag på stedbarnsadoption på
grund af barnets alder
"Ved brev af 13. marts 1998 meddelte
Civilretsdirektoratet Dem, at vi ikke fandt grundlag for at ændre
Statsamts afslag af 22. januar 1998 på Deres ansøgning om at
adoptere H, der er født den 30. maj 1966.
Vi meddelte samtidig, at vi var enige i statsamtets
begrundelse for afgørelsen.
De har i et brev af 26. maj 1998 anmodet
Civilretsdirektoratet om at genoptage sagen. De har bl.a. anført, at
ansøgningen er begrundet i "anden særlig grund". Ved
telefonsamtale den 29. juni 1998 har De præciseret dette nærmere,
således at den nærmere begrundelse er H s behov for en far og en
morfar til et kommende adoptivbarn.
Efter en fornyet gennemgang af sagen finder vi fortsat
ikke grundlag for at tillade det ansøgte. Vores begrundelse herfor er
den samme, som fremgår af vores tidligere afgørelse.
Det tilføjes, at Civilretsdirektoratet ligesom
statsamtet har truffet afgørelsen efter adoptionslovens § 2. Efter
denne bestemmelse må adoption kun bevilges, når den kan antages
at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne enten
ønskes opfostre hos adoptanten eller allerede har været
opfostret hos denne, eller hvis der foreligger anden særlig grund til
adoptionen.
Dette betyder, at der normalt skal etableres et
opfostringsforhold eller et forældre/barn forhold mellem adoptant og
adoptivbarn. En tilladelse til adoption kan dog også gives, når
der på et tidligere tidspunkt er etableret et opfostringsforhold mellem
adoptanten og adoptivbarnet.
Vi tillader normalt ikke adoption, når den person,
der ønskes adopteret, er ældre end 18 år, hvis
opfostringen har varet i under 6 år. Som opfostring regnes normalt kun
tiden inden det 18. år. Når den, der ønskes adopteret, er
over 30 år, finder vi ikke grundlag for at tillade adoption. Grunden
til denne praksis er, at vi ikke mener, at adoption i sådanne
tilfælde opfylder de formål, der normalt søges opfyldt ved
adoption.
Det kan oplyses, at bestemmelsen om "anden
særlig grund til adoption" efter adoptionslovens § 2 hidtil kun er
blevet anvendt i meget begrænset omfang. Fra de senere års
administrative praksis kan således nævnes, at bestemmelsen blandt
anden er anvendt, hvor personen, der ønskede at blive adopteret, var
invalid og ude af stand til at klare sig selv.
Det fremgår af sagen, at H ikke har været
opfostret af Dem, og at hun er 32 år og gift.
Civilretsdirektoratet har ligesom statsamtet lagt
vægt herpå. På denne baggrund har vi ikke fundet, at vi kan
tillade adoption H."