Civilretsdirektoratet fastholdt statsamtets afslag på stedfaderens ansøgning om adoption af ægtefællens barn H, som på ansøgningstidspunktet var 31 år og 6 måneder.

Afslag på stedbarnsadoption på grund af barnets alder

 

 

"Ved brev af 13. marts 1998 meddelte Civilretsdirektoratet Dem, at vi ikke fandt grundlag for at ændre Statsamts afslag af 22. januar 1998 på Deres ansøgning om at adoptere H, der er født den 30. maj 1966.

Vi meddelte samtidig, at vi var enige i statsamtets begrundelse for afgørelsen.

De har i et brev af 26. maj 1998 anmodet Civilretsdirektoratet om at genoptage sagen. De har bl.a. anført, at ansøgningen er begrundet i "anden særlig grund". Ved telefonsamtale den 29. juni 1998 har De præciseret dette nærmere, således at den nærmere begrundelse er H s behov for en far og en morfar til et kommende adoptivbarn.

Efter en fornyet gennemgang af sagen finder vi fortsat ikke grundlag for at tillade det ansøgte. Vores begrundelse herfor er den samme, som fremgår af vores tidligere afgørelse.

Det tilføjes, at Civilretsdirektoratet ligesom statsamtet har truffet afgørelsen efter adoptionslovens § 2. Efter denne bestemmelse må adoption kun bevilges, når den kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostre hos adoptanten eller allerede har været opfostret hos denne, eller hvis der foreligger anden særlig grund til adoptionen.

Dette betyder, at der normalt skal etableres et opfostringsforhold eller et forældre/barn forhold mellem adoptant og adoptivbarn. En tilladelse til adoption kan dog også gives, når der på et tidligere tidspunkt er etableret et opfostringsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet.

Vi tillader normalt ikke adoption, når den person, der ønskes adopteret, er ældre end 18 år, hvis opfostringen har varet i under 6 år. Som opfostring regnes normalt kun tiden inden det 18. år. Når den, der ønskes adopteret, er over 30 år, finder vi ikke grundlag for at tillade adoption. Grunden til denne praksis er, at vi ikke mener, at adoption i sådanne tilfælde opfylder de formål, der normalt søges opfyldt ved adoption.

Det kan oplyses, at bestemmelsen om "anden særlig grund til adoption" efter adoptionslovens § 2 hidtil kun er blevet anvendt i meget begrænset omfang. Fra de senere års administrative praksis kan således nævnes, at bestemmelsen blandt anden er anvendt, hvor personen, der ønskede at blive adopteret, var invalid og ude af stand til at klare sig selv.

Det fremgår af sagen, at H ikke har været opfostret af Dem, og at hun er 32 år og gift.

Civilretsdirektoratet har ligesom statsamtet lagt vægt herpå. På denne baggrund har vi ikke fundet, at vi kan tillade adoption H."