Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 20. marts 2012

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og ligningsloven

(Ændring af finansieringsformen for Garantifonden for Indskydere og Investorer, udvidelse af medgiftsordningen, opretholdelse af tilladelse som led i krisehåndtering og Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger m.v.)

[af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 1. februar 2012 og var til 1. behandling den 9. februar 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Udvalget afgav betænkning den 1. marts 2012. Lovforslaget var til 2. behandling den 20. marts 2012, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har efter betænkningsafgivelsen stillet 4 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

På initiativ fra Venstres medlem af udvalget Kim Andersen har Venstre fået optrykt udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå som bilag 2 til tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Benny Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Trine Bramsen (S) Simon Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Camilla Hersom (RV) Hans Vestager (RV) Annette Vilhelmsen (SF) Steen Gade (SF) Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 44
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 16
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 81 omdelt efter betænkningsafgivelsen

Bilagsnr.
Titel
5
Betænkning afgivet 1/3-12
6
Ændringsforslag til 2. behandling fra erhvervs- og vækstministeren
7
Ændringsforslag uden for betænkning
8
Udkast til tillægsbetænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 81 omdelt efter betænkningsafgivelsen

Spm.nr.
Titel
1
Spm. , om ministeren har overvejet, hvad de sammenbrudte forhandlinger om EU’s indskyderdirektiv kan få af betydning for finansieringen af indskydergarantien herhjemme, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om der i loven og bemærkningerne tages tilstrækkelig højde for, at de danske banker ikke stilles konkurrencemæssigt dårligere end de øvrige EU-lande, når der i EU opnås enighed om et direktiv, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvorfor der er behov for mere end én fond til afvikling og restrukturering, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. , om det ikke vil være hensigtsmæssigt at samle de to fonde i én fond for at undgå flere og større fonde end nødvendigt, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå


Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 1:

Har ministeren overvejet, hvad de sammenbrudte forhandlinger om EU’s indskyderdirektiv kan få af betydning for finansieringen af indskydergarantien herhjemme?

Svar:

Indledningsvist vil jeg gerne påpege, at forhandlingerne om indskydergarantidirektivet ikke er brudt sammen. Europa-Parlamentet har stemt om 1. læsning af direktivet, hvilket har forlænget forhandlingerne. Det danske formandskab arbejder dog fortsat på at finde en løsning til sikring af fremskridt i de videre forhandlinger om direktivet.

De igangværende forhandlinger om EU’s indskyderdirektiv blev indledt i sommeren 2010, og forhandlingerne er siden blevet fulgt tæt. Det forventes, at der vil blive sat krav om, at Garantifonden for Indskydere og Investorers samlede midler skal øges væsentligt inden for de kommende år, og at der vil blive sat større krav til ex ante finansiering. Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der således søgt taget højde for den forventede endelige udformning af direktivet.

Det forventes således, at lovforslaget vil være i overensstemmelse med det kommende direktiv, da det foreslås, at Fondens formue skal udgøre 1 pct. af de dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 7,5 mia. kr. i stedet for de nugældende 3,2 mia. kr., og at pengeinstitutterne skal indbetale til Fonden med et fast årligt bidrag på 2,5 promille af de dækkede nettoindskud, aktuelt svarende til ca. 1,8 mia. kr., i modsætning til reglerne i dag, hvor størrelsen af bidragene til Fonden svinger med behovet for udbetalinger.

Selvom forhandlingerne om direktivet med Parlamentet og Rådet er mere langstrakte end tidligere forventet, er det fortsat forventningen at lovforslaget vil ligge inden for rammerne af det, der forventes enighed om i EU.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, kan der blive behov for at ændre i loven, såfremt kravene til f.eks. målformue og bidrag i det nye indskydergarantidirektiv ikke er i overensstemmelse med lovforslaget. I den forbindelse vil jeg gerne præcisere, at såfremt Parlamentet og Rådet når frem til en målformue på f.eks. 0,8 pct. eller 1,2 pct. af de dækkede nettoindskud, vil jeg fremsætte nyt lovforslag i overensstemmelse hermed, således at loven bliver EU-konform.

Spørgsmål 2:

Tages der i loven og bemærkningerne tilstrækkeligt højde for, at de danske banker ikke stilles konkurrencemæssigt dårligere end de øvrige EU-lande, når der i EU opnås enighed om et direktiv?

Svar:

Det er ikke hensigten med lovforslaget, at bidragspligtige pengeinstitutter i Danmark konkurrencemæssigt skal stilles dårligere end pengeinstitutter i de øvrige EU-lande. Det vurderes, at det heller ikke sker med den foreslåede ændring. Efter den endelige vedtagelse af indskydergarantidirektivet vil det blive vurderet, om den gældende nationale lovgivning i Danmark er i overensstemmelse med direktivet. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

Det skal i øvrigt bemærkes, at ændringen af finansieringen af Garantifonden for Indskydere og Investorer desuden imødekommer et ønske fra branchen, der har ønsket en mere jævn fordeling af deres bidrag til Garantifonden for Indskydere og Investorer.

Spørgsmål 3:

Hvorfor er der behov for mere end én fond til afvikling og restrukturering?

Svar:

Lovforslaget ændrer ikke på, at der alene er én Garantifond for Indskydere og Investorer (Fonden). Fonden består dog af flere afdelinger, hvor afviklingsafdelingen foreslås udvidet til også at omfatte restrukturering, og derfor ændrer afdelingen navn til afviklings- og restruktureringsafdelingen. Afviklings- og restruktureringsafdelingen vil komme til at bestå af to adskilte kasser – én til afvikling og én til restrukturering.

Afviklingsafdelingen har hidtil stillet en tabskaution over for Finansiel Stabilitet A/S for Finansiel Stabilitet A/S’ kapitalisering af datterselskabet, tildeling af likviditetsramme samt et eventuelt underskud i datterselskabet som følge af afviklingen. Afviklings- og restruktureringsafdelingens »formue« til afvikling skal med lovforslaget mindst udgøre 3,2 mia. kr. i indeståelser svarende til den formue, afviklingsafdelingen har i dag.

Som opfølgning på den politiske aftale af 25. august 2011 om en række konsolideringsinitiativer, som udmøntede sig i Bankpakke IV, foreslås det med lovforslaget, at afviklingsafdelingen bliver udvidet til også at dække omkostninger forbundet med udtrædelse af datacentraler i forbindelse med enten en fusion, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende, eller aktivoverdragelse, hvor det overdragende institut afvikles af Finansiel Stabilitet A/S, som led i ønsket om at reducerer barrierer for sunde pengeinstitutters overtagelse af nødlidende. Det foreslås i den forbindelse, at afdelingen får en separat »formue« til restrukturering på 1 mia. kr., som kan bestå af indeståelser, finansieret af sektoren til at dække disse udgifter. Der er således valgfrihed for pengeinstitutterne for, om pengeinstituttet vil indbetale i likvider eller indeståelser.

Når der opereres med to kasser i afviklings- og restruktureringsafdelingen, skyldes det ønsket om at undgå, at afdelingens forpligtelse i forhold til afviklingsformål stiger fra 3,2 mia. kr. til 4,2 mia. kr.

Spørgsmål 4:

Vil det ikke være hensigtsmæssigt at samle de to fonde i én fond for at undgå flere og større fonde end nødvendigt, når formålet med fondene overordnet set er det samme? Og – når det bliver muligt – ligeledes at samle dem med pengeinstitutafdelingen?

Svar:

Som nævnt i svaret til spørgsmål 3 eksisterer der kun én fond med flere afdelinger. Såfremt det kommende direktiv vil åbne op for muligheden for at slå pengeinstitutafdelingen og afviklings- og restruktureringsafdelingen sammen, vil dette kræve en nærmere analyse af konsekvenserne, herunder om der eventuelt vil være statsfinansielle konsekvenser ved en sammenlægning.

Hvis det kommende direktiv indebærer muligheden for at slå pengeinstitutafdelingen og afviklings- og restruktureringsafdelingen sammen, vil vi se på muligheden herfor, herunder foretage en nærmere analyse af konsekvenserne.