Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 21. oktober 2011 i sag 60.2010 og 61.2010

A og B

HK/Privat v/faglig sekretær Helle Lindgren

mod

C

DIO II v/chefkonsulent, advokat Lars Bruhn

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Linda Rudolph Greisen og advokat Tine Benedikte Skyum (begge DA), advokat Ane K. Lorentzen og faglig sekretær Jeanette R. Hahnemann (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndige medlemmer deltaget chefkonsulent Torben Vistisen, DI, og faglig sekretær Vibeke Ansbjerg, HK/Privat.

Mellem klageren, A, født den 28. oktober 1983, og indklagede, C, blev den 4. januar 2008 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle kontoruddannes med specialer, administration, med uddannelsesperiode fra den 1. februar 2008 til den 31. januar 2010.

Mellem klageren B, født den 10. oktober 1985, og C blev den 4. april 2007 indgået uddannelsesaftale, hvorefter B skulle kontoruddannes med specialer, administration, med uddannelsesperiode fra den 1. juli 2007 til den 30. juni 2009.

Denne sag drejer sig om pension, herunder hvilken kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet der er gældende for parterne.

A og B har ved deres organisation, HK/Privat, ved klageskrifter modtaget den 12.juli 2010 indbragt sagerne for Tvistighedsnævnet med endelige påstande om, at C tilpligtes til A at betale 34.170,52 kr. og til B at betale 20.891,54 kr., for begges vedkommende med tillæg af procesrente fra den 12. juli 2010.

C har påstået frifindelse, subsidiært betaling af 22.780 kr. til A og 13.927 kr. til B. Beløbene udgør arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 19. september 2011.

Sagsfremstilling

Sagen drejer sig om, hvilken overenskomst de to elever skal aflønnes efter, jf. erhvervsuddannelsesloven § 55. Eleverne gør gældende, at det er Landsoverenskomst for kontor og lager indgået mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel og HK/Privat. C gør gældende, at det er Landsoverenskomst for kontor og lager indgået mellem DI Overenskomst II og HK Privat og HK Handel.

Det anføres i DI´s svarskrift om virksomheden:

»Virksomheden er en logistikvirksomhed, der som hovedområde transporterer, oplagrer og håndtere biler. … Virksomheden er medlem af DIO II, som er part i den med HK Privat samt HK Handel indgåede landsoverenskomst for kontor og lager, … men overenskomsten er pt. ikke i kraft for virksomhedens ansatte på grund af den såkaldte 50%-regel.«

Det fremgår af et fremlagt bilag vedrørende Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet, at bl.a. DI, Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark er repræsenteret i bestyrelsen. Det er endvidere i Uddannelsesnævnets brev af 4. november 2009 til HK Sydsjælland anført bl.a.:

»Det faglige udvalg for Kontoruddannelser har, på baggrund af forbundets anmodning om afholdelse af forligsmøde, …«

I overenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver omhandler § 5 pension. Det fremgår af denne bl.a., at alle medarbejdere skal have en pensionsordning, når bl.a. betingelserne om at være fyldt 20 år og uden afbrydelse at have været ansat i 9 måneder hos én eller flere virksomheder omfattet af overenskomsten er opfyldt. Elever er ikke specifikt omtalt i § 5. I § 7 er der bestemmelse om løn- og arbejdsforhold for elever. Der er ikke i § 7 nævnt noget om pension.

I overenskomsten med DI Overenskomst II fremgår det af § 5 om pension og gruppelivsforsikring bl.a.:

»Aftalen omfatter medarbejdere, der er fyldt 20 år, dog ikke elever.«

I § 7 er der en bestemmelse om løn- og arbejdsforhold for elever.

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 1 og 2, er sålydende:

»Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk.2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.«

Forklaringer

V1 har forklaret bl.a., at hun er regnskabschef hos indklagede. Hun har ikke talt med Dansk Erhverv Arbejdsgiver om pensionsspørgsmålet og har ikke sagt til klagerne, at den relevante overenskomst ville være landsoverenskomsten for kontor og lager mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel HK/Privat.

A har forklaret bl.a., at hun kontaktede V1 om pension. V1 sagde, at hun havde talt med Dansk Erhverv Arbejdsgiver om det.

Procedure

A og B har til støtte for deres påstande anført, at det er overenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der skal anvendes, og at der i denne er grundlag for pensionskravet. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at C hele tiden indtil svarskriftet, der først fremkom den 7. september 2011, selv har været af den opfattelse, at det er denne overenskomst, der er gældende parterne imellem. Efter praksis har eleverne i en situation som det foreliggende krav på såvel arbejdsgiverens som elevernes pensionsbidrag.

C har til støtte for sine påstande anført, at det af Højesterets dom, UfR 2008.1897H, fremgår, at udtrykket ”de forhandlingsberettigede organisationer” i erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, må forstås som de organisationer, der i kraft af deres medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet og i kraft af deres medvirken ved elevuddannelsernes tilrettelæggelse repræsenterer den ønskede sagkundskab inden for det pågældende uddannelsesområde. DIO II har medlemsdækning, overenskomst og er med i Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser, Uddannelsesnævnet. Der er endvidere henvist til Østre Landsrets dom af 30. juni 2011 vedrørende UNI-C. C er medlem af DIO II (tidligere HTS), og det må medføre, at det er DIO II-overenskomsten, der skal lægges til grund ved afgørelsen af spørgsmålet om pension til eleverne. Og det vil føre til, at C skal frifindes. Såfremt Tvistighedsnævnet finder, at der via overenskomsten med Dansk Erhverv Arbejdsgiver er grundlag for pension, bør det kun være arbejdsgiverandelen, som C skal betale, da den manglende betaling i givet fald ikke skyldes en fejl, men retsopfattelse, og elevernes egen andel er udbetalt til dem.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Fire medlemmer bemærker:

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at den overenskomst, der ville være gældende for C, er Landsoverenskomst for kontor og lager indgået mellem DI Overenskomst II og HK Privat samt HK Handel, idet C er medlem af DIO II. Overenskomsten er ikke i kraft for virksomhedens ansatte på grund af 50%-reglen. Denne overenskomsts parter er blandt medlemmerne af det faglige udvalg, jf. oplysningerne om Uddannelsesnævnet, og således blandt de uddannelsesansvarlige og forhandlingsberettigede organisationer. Som følge heraf må denne overenskomst anses for en kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2. I dette tilfælde, hvor også overenskomsten indgået med Dansk Erhverv Arbejdsgiver er en overenskomst inden for uddannelsesområdet, finder vi, at spørgsmålet, om eleverne har krav på pension, skal afgøres på baggrund af DIO II-overenskomsten, som er den overenskomst, som C som medlem af DIO II principielt er omfattet af. Da det i overenskomstens § 5 om pension og gruppelivsforsikring udtrykkeligt er anført, at aftalen ikke omfatter elever, og da der ikke i øvrigt er bestemmelser i denne overenskomst, der giver eleverne hjemmel til pension, stemmer vi for at frifinde C.

Tre medlemmer bemærker:

Det må efter sagens oplysninger lægges til grund, at Dansk Erhverv og Dansk Industri på det omhandlede uddannelsesområde har deltaget i de faglige udvalg, og at Dansk Erhvervs overenskomst med HK er den mest udbredte på området.

Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, er sålydende:

»Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst

inden for uddannelsesområdet.«

I bemærkningerne til lovforslaget til lov om erhvervsuddannelser § 54, stk. 2, som svarer til lovens § 55, stk. 2, (L 38 af 6. oktober 1988, Folketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 1265) hedder det:

»I overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingeloven foreslås med

hensyn til størrelsen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige ordning,

at mindstelønnen fastsættes i kollektive overenskomster inden for uddannelsesområdet.

Virkningen af denne ordning er, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen

med bindende virkning for alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlem af de

forhandlingsberettigede organisationer. Spørgsmål om forhandlingsretten afgøres

i øvrigt ved hjælp af de almindelige fagretlige regler.«

Af erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, fremgår, at Tvistighedsnævnet for hver sag tiltrædes af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde. Det fremgår af Højesterets dom UfR 2008 s. 1897, at udtrykket "de forhandlingsberettigede organisationer" i erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, må forstås som de organisationer, der i kraft af deres medlemsdækning og overenskomstdækning på uddannelsesområdet og i kraft af deres medvirken ved elevuddannelsernes tilrettelæggelse repræsenterer den ønskede sagkundskab inden for det pågældende uddannelsesområde.

Vi finder herefter, at udtrykket "kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet" i § 55, stk. 2, i et tilfælde som det foreliggende, hvor der inden for uddannelsesområdet er flere kollektive overenskomster og hvor både Dansk Erhverv og DI medvirker ved tilrettelæggelsen af uddannelsen, må forstås som den overenskomst, der er mest udbredt, hvilket efter det oplyste, er overenskomsten mellem HK og Dansk Erhverv.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at C frifindes.

T h i b e s t e m m e s

C frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.