Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Anlægsgartner
Bilag 2 Dyrepasser
Bilag 3 Greenkeeper
Bilag 4 Landbrugsuddannelsen
Bilag 5 Landbrugets lederuddannelse
Bilag 6 Produktionsgartner
Bilag 7 Skov- og naturtekniker
Bilag 8 Veterinærsygeplejerske
Bilag 9 Væksthusgartner
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter og natur

I medfør af § 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, og § 4, stk. 1, og § 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. fastsættes:

§ 1. Den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter og natur omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for følgende overordnede beskæftigelsesområder:

1) Produktion og salg af planteskole- og væksthuskulturer.

2) Produktionsskovbrug, rekreativ skov- og landskabsdrift samt natur- og vildtpleje.

3) Planteavl med produktion af landbrugsafgrøder, grøntsager, frugt og bær samt andre vegetabilske produkter.

4) Husdyravl med produktion af mælk, kød, æg og andre animalske produkter.

5) Hold og pasning af heste, forsøgsdyr, dyr i zoologiske anlæg, dyrehandler m.m.

6) Veterinær pasning og pleje af dyr samt indgå i arbejde på dyreklinikker og dyrehospitaler samt relaterede institutioner.

7) Etablering og pleje af park-, sports- golf- og haveanlæg samt befæstede arealer i grønne områder.

§ 2. Følgende erhvervsuddannelser er henført til denne indgang:

1) Anlægsgartner, jf. bilag 1.

2) Dyrepasser, jf. bilag 2.

3) Greenkeeper, jf. bilag 3.

4) Landbrugsuddannelsen, jf. bilag 4.

5) Landbrugets lederuddannelse, jf. bilag 5.

6) Produktionsgartner, jf. bilag 6.

7) Skov- og naturtekniker, jf. bilag 7.

8) Veterinærsygeplejerske, jf. bilag 8.

9) Væksthusgartner, jf. bilag 9.

Stk. 2. For den i stk. 1, nr. 8, nævnte uddannelse, er der adgangsbegrænsning til skoleundervisningen for elever uden uddannelsesaftale.

§ 3. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger i de i § 2, nr. 1-2, samt § 2, nr. 4, 6-7 og 9, nævnte uddannelser.

Stk. 2. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 10 uger i de i § 2, nr. 3 og 8, nævnte uddannelser.

§ 4. De fælles kompetencemål, som eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er at eleven kan:

1) vælge og anvende metoder og hjælpemidler under vejledning i forhold til enkle og praktiske arbejdsopgaver på en sikkerhedsmæssig og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde,

2) modtage og anvende vejledning og nødvendig information i relation til de særlige opgaver, der er i arbejdet med dyr, planter og natur,

3) handle hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsopgaver inden for dyr, planter og natur på baggrund af en generel biologisk, miljømæssig og økologisk indsigt, og

4) vise medansvar for egen læreproces samt indgå i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer omkring løsning af praktiske arbejdsopgaver, der relaterer sig til arbejdet med dyr, planter og natur.

Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag:

1) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge.

2) Arbejdsmiljø, modul 1.

Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.

§ 5. Følgende uddannelser nævnt i § 2, stk. 1, kan gennemføres med mulighed for opnåelse af generel studiekompetence (eux-bevis):

1) Anlægsgartner.

2) Dyrepasser.

3) Landbrugsuddannelsen.

4) Produktionsgartner.

5) Skov- og naturtekniker.

6) Væksthusgartner.

Stk. 2. Særlige regler for uddannelserne tilrettelagt som eux-forløb er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.

§ 6. For uddannelserne og undervisningen gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for erhvervsuddannelserne i almindelighed.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2012.

Stk. 2 . Bekendtgørelse nr. 853 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang dyr, planter og natur ophæves.

Stk. 3. Bestemmelserne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for elever, der er begyndt på en uddannelses grundforløb eller hovedforløb, således at eleven kan gennemføre henholdsvis grundforløbet eller hovedforløbet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler.

Ministeriet for Børn og Undervisning, den 11. april 2012

P.M.V.
E.B.
Jørgen Torsbjerg Møller

/ Silvia Fernandez


Bilag 1

Anlægsgartner

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Uddannelsen til anlægsgartner har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. etablering af park-, grønne- og haveanlæg samt befæstede arealer, trækonstruktioner, hegn, mure og trapper i grønne anlæg,

2. pleje og retablering af park-, grønne- og haveanlæg, og

3. selvstændig, kreativ, innovativ og rutineret planlægning, beskrivelse og udførelse af opgaver inden for anlægsgartnerfaget under hensyn til kvalitetsmæssige, produktivitetsmæssige og æstetiske forhold.

1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.

1.3. Uddannelsen indeholder trin 1, anlægsgartnerassistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som er et trin i alle uddannelsens specialer.

1.4. Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme:

1. Anlægsgartner, anlægsteknik.

2. Anlægsgartner, plejeteknik.

2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.

2.1. Uddannelsens trin 1, anlægsgartnerassistent, varer mindst 1 år og 9 måneder og højst 2 år og 2 måneder, inklusiv grundforløbet på 20 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 15 uger. Trin 2, anlægsgartner, varer mindst 1 år og 10 måneder og højst 2 år og 1 måned. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 21 uger.

2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 2.

2.3. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbene til skov- og naturtekniker, væksthusgartner eller produktionsgartneruddannelsen, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 5 uger.

2.3.1. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til veterinærsygeplejerske, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 15 uger.

2.3.2. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til greenkeeper, landbrugsuddannelsen eller dyrepasser, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 10 uger.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet

3.1. De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan:

1. opnå kendskab til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og dets indflydelse på hverdagen på en arbejdsplads,

2. anvende elektronisk kommunikation og informationsindsamling på grundlæggende niveau i forbindelse med løsning af faglige opgaver,

3. udføre enkle beregninger af areal og rumfang,

4. arbejde efter enkle arbejdstegninger og gøre brug af målestoksforhold,

5. opnå kendskab til brugen af ”Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde” og ”Pleje af Grønne Områder”,

6. opnå kendskab til planteværn og plantepleje og har gennemført delprøve 1 og 4 (anlægsgartnerdelen) til erhvervelse af sprøjtecertifikat i henhold til Miljøministeriets regler,

7. medvirke ved sortering af affald og ressourceoptimering i det praktiske arbejde,

8. opnå kendskab til jordbundens og dyrkningsmediers elementære egenskaber, herunder sammenhængen mellem plantevækst, dyrkningsmetoder og de kemiske, fysiske og biologiske forhold i jorden,

9. handle hensigtsmæssigt og udvise ansvars-, miljø- og kvalitetsbevidsthed i praktiske opgaver inden for uddannelsesområdet på baggrund af en generel biologisk, miljømæssig og økologisk indsigt,

10. artsbestemme de i branchen almindeligt anvendte planter samt angive deres anvendelsesmuligheder i forbindelse med gængse anlægsgartneropgaver,

11. udføre elementær jordbehandling før og efter etablering af en given kultur, samt udføre etablering, elementær pasning og vedligeholdelse af en given plantekultur,

12. bruge mindre anlægsgartnermaskiner og redskaber sikkerhedsmæssigt og ergonomisk korrekt, og

13. udføre enkle belægningsopgaver samt mindre trapper og støttemure i forskellige betonmaterialer.

3.2. For at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover at opfylde kompetencemålene i afsnit 3.1., tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor og have gennemført grundfaget biologi, niveau F, 2 uger.

4. Kompetencemål for hovedforløbet

4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2-4.5., er, at eleven kan:

1. skitsere, planlægge og foretage nødvendige materialeberegninger i samarbejde med andre samt udføre anlæggelsen af et mindre område med beplantning, bede, græsareal, inklusiv jordtilberedning og finpudsning før aflevering,

2. udføre plejearbejde ved jordbehandling og pleje af grønne områder på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde samt i samarbejde med andre udarbejde et enkelt plejeprogram,

3. identificere og navngive almindelige planter, træer, buske, stauder, sommerblomster, løg og knolde i sommer- og vintertilstand samt foretage et hensigtsmæssigt plantevalg ud fra foreliggende ønsker til et grønt anlæg,

4. udføre plantesundhedsarbejde på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, og har gennemført delprøve 2 og 3 (anlægsgartnerdelen) til sprøjtecertifikat i henhold til Miljøministeriets regler,

5. anvende kendskab til sammenhæng mellem plantevækst og de kemiske, fysiske og biologiske forhold i jorden, herunder kendskab til almindeligt anvendte gødningsblandinger,

6. anvende biologiske midler til forebyggelse af skadevoldere i haver, parker og andre grønne anlæg i henhold til gældende miljø- og arbejdsmiljøregler,

7. medvirke ved projektering og udførelse af befæstelsesopgaver i betonvare, inklusiv opgaver med selvlåsende belægningssten med slut- og randsten samt foretage tilpasninger i belægningen,

8. dimensionere og opføre trapper i betonelementer eller belægningssten samt tegne og udføre kummer i betonvare i samarbejde med andre,

9. udføre grundlæggende praktiske elementer ved opmåling og nivellering samt anvende forskelligt afsætningsværktøj og forskellige afsætningsinstrumenter i forbindelse med afsætning og etablering af mindre anlæg,

10. anvende grundlæggende kendskab til samspillet mellem kulturhistorien og havernes stilarter og forandringer,

11. identificere planter fra de vigtigste plantegrupper samt redegøre for særlige krav til vækstforhold og pleje,

12. udføre trækonstruktioner i haveanlæg omfattende hegn, træterrasser, belægninger, pergolaer, mv.,

13. udføre de praktiske elementer i ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse og økologisk plejearbejde på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.

14. udføre alle elementer ved opmåling og nivellering, samt anvende forskelligt afsætningsværktøj og forskellige afsætningsinstrumenter i forbindelse med afsætning og etablering af anlægsgartneranlæg,

15. analysere, registrere, tegne og udføre haveprojekter og grønne anlæg i henhold til gældende normer for anlægsgartnerarbejde samt foretage en kvalitetsbedømmelse af de færdige anlæg, udarbejde plejeprogrammer for haveanlæg og grønne anlæg samt udføre gøde-, pleje- og vedligeholdelsesarbejde i nyetablerede og ældre grønne anlæg,

16. udvælge og vurdere dyrkningsmedier efter plantningsforholdene med henblik på at optimere plantevæksten,

17. afsætte forskellige geometriske figurer i forbindelse med opsætning af pergola, fodhegn og etablering af belægninger i natursten og træmaterialer,

18. projektere og udføre trapper i træmaterialer samt mure i brosten og udføre befæstelsesopgaver i chaussésten sat i bueforbandt,

19. projektere og udføre en befæstelsesopgave, hvori der indgår utraditionelle mønstre i f.eks. specielle og farvede betonsten, klinker eller knoldebrosten, træ eller brudfliser,

20. projektere og udføre mindre bassiner,

21. foretage opbygning af kampestensmure,

22. planlægge, tegne og anlægge større arealer, hvori der indgår prydtræer, prydbuske, stauder, løg og knoldvækster samt græsplæner og anden urteagtig vegetation på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde,

23. registrere, tegne og analysere et anlægsprojekt samt forestå projektstyring med særlig vægt på kvalitets- og tidsstyring,

24. jordforberede maskinelt- og manuelt, forberede til plantning, opbevare planterne korrekt inden plantning samt udføre forskellige former for plantnings- og omplantningsarbejder,

25. udføre opbinding af træer, etablere drænings- og vandingsforanstaltninger samt øvre beskyttelse ved jorden, herunder udføre sommer- og vinterbeskæring af træer og buske,

26. udvælge og vurdere dyrkningsmedier efter plantevalg og plantningsforholdene ud fra viden om jordbehandlingens betydning for ukrudtsbekæmpelse, jordstruktur og vækstbetingelser, samt udarbejde en gødningsplan til et grønt anlæg, herunder udføre en enkel gødningsberegning ud fra en jordanalyse,

27. træffe foranstaltninger, der optimerer plantevækst også i begrænsede plantemiljøer, hvorunder punktgødskning også indgår samt redegøre for beskæringens positive og negative sider for plantevækst og planternes holdbarhed,

28. opføre trapper samt mindre mure,

29. udføre befæstelsesopgaver i natursten, knoldebrosten, træ eller brudfliser,

30. udarbejde pleje- og vedligeholdelsesprogrammer for differentierede beplantninger og haveanlæg fra 2-15 år efter etableringsfasen, herunder beskrive plejeniveauer, perioder og hyppighed, udarbejde forslag til udtynding og erstatningsbeplantning efter analyse af et anlægs vækstforhold samt udarbejde en vurdering af de økonomiske forhold ved pleje og vedligeholdelsesarbejde og

31. udføre pleje- og vedligeholdelsesarbejde i grønne anlæg efter de til enhver tid gældende normer for plejearbejde inden for anlægsgartnerområdet.

4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 - 9, gælder for trin 1.

4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 10 - 14, gælder for specialerne anlægsteknik og plejeteknik i uddannelsens trin 2.

4.4. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 15 - 21, gælder for uddannelsens speciale anlægsteknik.

4.5. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 22 - 31, gælder for uddannelsens speciale plejeteknik.

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen

5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.

6. Bedømmelse og beviser m.v.

6.1. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter det pågældende trin.

6.1.1. Prøven afholdes, når eleven opfylder øvrige forudsætninger for udstedelse af skolebevis, jf. afsnit 6.4.

6.2. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, afholder skolen en afsluttende prøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.2.1. Den afsluttende prøve tilrettelægges af skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Eleven løser en praktisk opgave, der indgår som eksaminationsgrundlag og delvis bedømmelsesgrundlag i en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsens trin 1. Prøven tager udgangspunkt i område- og specialefag.

6.2.2. Den praktiske opgave løses inden for en varighed af 18 klokketimer.

6.2.3. Den mundtlige eksamination har en varighed af 20 minutter inklusiv votering. Der medvirker en censor, som udpeges af skolen.

6.2.4. Elevens præstation bedømmes med én karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af den praktiske opgave og den mundtlige eksamination.

6.3. Som del af den sidste skoleperiode i trin 2, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Formålet med prøven er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Opgaven stilles af skolen i samråd med det faglige udvalg.

6.3.1. Prøven i begge specialer (anlægsteknik og plejeteknik) består af to opgaver, dels en skriftlig prøve, bestående af opgaver inden for områdefag og specialefag, dels en samlet opgave inden for de emner og arbejdsprocesser, der er typisk for specialet. Den samlede opgave består af to delopgaver. Dels en projektbeskrivelse, dels en tilknyttet praktisk opgave, hvori der skal indgå varierende elementer. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den praktiske opgave.

6.3.2. Den skriftlige prøve løses indenfor en varighed af 3 klokketimer. Den praktiske opgave løses indenfor en varighed af 52 klokketimer, mens den mundtlige prøve varer 20 minutter inklusiv votering. Projektbeskrivelsen for den praktiske opgave skal være godkendt af læreren inden løsningen af opgaven.

6.3.3. Prøven bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg. Lærerens bedømmelse vægtes med 1/2, mens de 2 skuemestres samlede bedømmelse vægtes med 1/2. Der gives én karakter for hver af prøverne nævnt i afsnit 6.3.1. og der beregnes et vægtet gennemsnit af de to karakterer, hvori karakteren for den skriftlige prøve indgår med 1/6 og karakteren for den praktiske opgave med 5/6.

6.4. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle karaktererne i hovedforløbet.

6.5. For elever der afslutter uddannelsen med trin 1, anlægsgartnerassistent, skal prøven være bestået.

6.6. For elever der afslutter uddannelsen med trin 2, anlægsteknik eller plejeteknik, skal svendeprøven være bestået. Den praktiske prøve, som indgår i gennemsnitskarakteren, jf. pkt. 6.3.3, skal i sig selv bestås.

6.7. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence indenfor uddannelsen.

6.8. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne veludført og særdeles veludført.

7. Eux-forløb

7.1. Et eux-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i den i § 5, stk. 1, nr. 1 nævnte uddannelse.

7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende:

1. Uddannelsen varer fire år og en måned inklusiv grundforløbet, der varer 41 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 63,9 uger.

2. Hovedforløbet er opdelt i mindst to skoleperioder vekslende med mindst to praktikperioder.

7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag:

1. Biologi C.

2. Dansk C.

3. Fremmedsprog (engelsk) C.

4. Fysik C.

5. Kemi C.

6. Matematik C.

7. Samfundsfag C.

7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:

1. Biologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

2. Dansk A, jf. hf-bekendtgørelsen.

3. Engelsk B, jf. hf-bekendtgørelsen.

4. Erhvervsøkonomi C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

5. Idræt C, jf. hf-bekendtgørelsen.

6. Innovation C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

7. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.

8. Matematik B, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet:

1. Fysik B, jf. stx-bekendtgørelsen.

2. Matematik A, jf. stx-bekendtgørelsen.

3. Virksomhedsøkonomi B, jf. hhx-bekendtgørelsen.

7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:

1. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.

2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i fysik C eller samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. Dette gælder dog ikke, hvis der er aflagt prøve i fysik C, og eleven har valgt fysik B som valgfag efter afsnit 7.5.

3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i hf-bekendtgørelsen.

7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin.

7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i biologi B og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør.

7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet.

7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil.

7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver.

7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt.

7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan.

7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er:

Biologi B (200/80).

Dansk A (240/165).

Engelsk B (210/135).

Erhvervsøkonomi C (75/25).

Fysik C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Idræt C (75/50).

Innovation C (75/50).

Kemi B (190/80).

Matematik B (250/100).

Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Større skriftlig opgave (25/25).

Eksamensprojekt (25/25).

Valgfag:

Fysik B (125/125).

Matematik A (125/125).

Virksomhedsøkonomi B (125/125).

7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer.


Bilag 2

Dyrepasser

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Uddannelsen til dyrepasser har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. pasning og pleje af dyr i dyrehandel, dyreparker, dyr i zoologiske anlæg, hestestutterier eller dyr i forsøg, og

2. almene, sociale og personlige færdigheder i relation til det praktiske arbejde inden for dyrepasserområdet.

1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.

1.3. Uddannelsen indeholder trin 1, dyrepasserassistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som er et trin i alle uddannelsens specialer.

1.4. Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

1. Dyrepasser, dyr i zoologiske anlæg.

2. Dyrepasser, forsøgsdyr.

3. Dyrepasser, heste.

2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.

2.1. Uddannelsens trin 1, dyrepasserassistent, varer 2 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 16 uger. Trin 2, dyrepasser, varer mindst 1 år og 5 måneder og højst 1 år og 11 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 16 uger.

2.2. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbene til anlægsgartner, produktionsgartner, skov- og naturtekniker eller væksthusgartner, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 5 uger.

2.2.1. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til veterinærsygeplejerske, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 15 uger.

2.2.2. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til greenkeeperassistent, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 10 uger.

2.2.3. Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til landbrugsuddannelsen har tilsvarende opnået kompetence til hovedforløbet til dyrepasseruddannelsen.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet

3.1. De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan:

1. inddrage grundlæggende viden om de enkelte dyrearters kendetegn, anvendelses- og pasningskrav i det praktiske arbejde med husdyr eller andet større dyrehold,

2. deltage i daglige arbejdsopgaver samt malkning, inden for pasning af husdyr eller andet større dyrehold,

3. udføre daglige arbejdsopgaver efter instruks inden for fodring af husdyr eller andet større dyrehold med udgangspunkt i grundlæggende kendskab til fodermidler og fodringsmetoder,

4. medvirke ved tilsyn med husdyr eller andet større dyrehold, herunder udvise opmærksomhed på åbenlyse forhold omkring formering, almindelige sygdomstegn og unormal adfærd,

5. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks med etablering af almindelige kulturafgrøder på baggrund af grundlæggende kendskab til jordbundsforhold og jordbehandlingsmetoder,

6. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks med dyrkning af almindelige kulturafgrøder på baggrund af grundlæggende kendskab til almindelige kulturafgrøders vækstforløb, naturens kredsløb, vækstbetingelser samt økologi,

7. anvende og betjene almindelige, efter instruks, udvalgte maskiner og tekniske installationer, som anvendes ved større dyrehold og dyrkning af kulturafgrøder, herunder deltage i den daglige vedligeholdelse,

8. udføre praktiske arbejdsopgaver ved større dyrehold og dyrkning af kulturafgrøder på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde,

9. anvende grundlæggende viden om matematik, økonomi og markedsforhold til løsning af enkle og kendte erhvervsrettede problemstillinger, og

10. udvise fleksibilitet, ansvarlighed og interesse for det praktiske arbejde med husdyr eller andet større dyrehold.

3.2. For at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover at opfylde kompetencemålene i afsnit 3.1., tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor, og have gennemført grundfaget biologi, niveau F, 2 uger.

4. Kompetencemål for hovedforløbet

4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.-4.6., er, at eleven kan:

1. foretage daglig håndtering, pasning og pleje af dyr i fangenskab under hensyntagen til de indenfor området gældende etiske aspekter,

2. rengøre og desinficere forskellige staldsystemer og dyreanlæg på baggrund af viden om sygdoms- og smitteforebyggelse,

3. anvende viden om det enkelte dyrs foderbehov og foderkvalitet under den daglige fodring,

4. observere dyrs adfærd, velfærd og sundhed,

5. genkende de almindeligste sygdomstegn hos dyr,

6. inddrage viden om zoologi og udvalgte dyrs anatomi og fysiologi i det daglige arbejde med dyr,

7. medvirke ved vedligeholdelse af staldsystemer og dyreanlæg samt betjene og vedligeholde relevante maskiner og tekniske installationer,

8. anvende viden om virksomhedens formål og organisatoriske principper og inddrage kreative og innovative løsninger i relation til virksomheds- og produktudvikling,

9. fungere i samarbejds- og kommunikationssituationer samt reflektere over og diskutere arbejdsprocesser i det praktiske arbejde med hold af dyr,

10. identificere årsager til problemer i arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsbetingede lidelser i det praktiske arbejde inden for dyrepasserområdet,

11. anvende og forstå almindelige fagbegreber på engelsk i almindelige arbejdssituationer inden for dyrepasserområdet,

12. anvende forskellige kommunikationsmetoder inden for dyrepasserområdet,

13. kommunikere på engelsk i erhvervsfaglige sammenhænge inden for dyrepasserområdet,

14. vurdere kvaliteten i det praktiske arbejde og analysere og løse faglige problemer selvstændigt eller som del af et team samt vurdere og forstå idéer og synspunkter i relation til det praktiske arbejde med hold af dyr,

15. vurdere og registrere informationer vedrørende dyrs velfærd og adfærd samt medvirke ved adfærdsberigelse af dyr,

16. reflektere over egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring og faglig udvikling,

17. forestå daglig håndtering og pasning af dyr i zoologiske anlæg samt udføre normalt forekommende arbejdsopgaver ved avl og reproduktion,

18. udføre daglig fodring og udarbejde foderplaner på baggrund af viden om foderkvalitet og det enkelte dyrs foderbehov og naturlige fodervaner,

19. medvirke ved pasning og medicinering af syge dyr på baggrund af viden om sygdom og sundhed hos dyr i zoologiske anlæg,

20. medvirke ved indretning og vedligeholdelse af dyreanlæg samt foretage betjening og vedligeholdelse af almindeligt forekommende tekniske installationer og hjælpemidler,

21. anvende relevante skriftlige og mundtlige kommunikationsmetoder til publikumsservice og daglig formidling om dyr i zoologiske anlæg og zoologisk anlægsarbejde,

22. inddrage viden om lovgivning i arbejdet med hold af dyr i zoologisk anlæg samt forhold ved import og eksport,

23. foretage registreringer, observationer og identifikation til internationale registreringer,

24. udføre daglig pasning og fodring af forsøgsdyr samt observere og registrere informationer om sundhed og staldmiljø,

25. vedligeholde inventar og bure i forsøgsdyrstalde samt betjene og vedligeholde almindeligt forekommende tekniske installationer og hjælpemidler,

26. anvende relevante operationsteknikker samt udføre relevante operations-, laboratorium- og injektionsteknikker ved dyreforsøg i henhold til gældende lovgivning om forsøgsdyr samt etiske aspekter ved dyreforsøg,

27. foretage velfærds- og sygdomsovervågninger samt medvirke ved videnskabelige dyreforsøg,

28. foretage medicinering og smertebehandling af syge dyr og forsøgsdyr efter vejledninger og på baggrund af viden om forsøgsdyrs sundhed og sygdomme,

29. opsætte avl af forsøgsdyr og udføre alle praktiske elementer indenfor bioteknologi, genetisk kontrol og avl samt genetisk modificerede forsøgsdyr,

30. anvende populationsgenetiske betragtninger ved arbejdet med avl af forsøgsdyr,

31. anvende almindelige medicinske fagudtryk ved hold af forsøgsdyr,

32. anvende relevante metoder til mærkning af forsøgsdyr,

33. udføre daglig fodring af heste og udarbejde foderplaner på baggrund af viden om foderkvalitet og det enkelte dyrs foderbehov,

34. udføre daglig pasning af heste med udgangspunkt i viden om praktisk hestehold, håndtering og sikkerhed,

35. observere almindelige sygdomme hos heste og deltage i forebyggelse og behandling af almindeligt forekommende sygdomme hos heste,

36. medvirke ved indretning af stalde og folde og betjene og vedligeholde almindeligt teknisk staldudstyr,

37. deltage i normalt forekommende arbejdsopgaver ved avl, reproduktion og avlsplanlægning, og

38. inddrage viden om økonomi, lovgivning, internationale retningslinjer og forsikringsforhold ved hold af samt transport og handel med heste.

4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 - 11, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen.

4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 12 - 16, gælder for uddannelsens trin 2.

4.4. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 17 - 23, gælder for uddannelsens speciale dyr i zoologiske anlæg.

4.5. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 24 - 32, gælder for uddannelsens speciale, forsøgsdyr.

4.6. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 33 - 38, gælder for uddannelsens speciale, heste.

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen

5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.

5.2. For at give eleverne en alsidig uddannelse skal praktiktiden normalt deles mellem 2 eller flere praktikvirksomheder.

6. Bedømmelse og beviser m.v.

6.1. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter uddannelsen med det pågældende trin.

6.1.1. Prøven afholdes, når eleven opfylder øvrige forudsætninger for udstedelse af skolebevis, jf. afsnit 6.4.

6.2. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, dyrepasserassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk opgave og en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.2.1. Den praktiske opgave løses indenfor en varighed af 3 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i opgaven.

6.2.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor opgaven og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.3. Som del af den sidste skoleperiode i trin 2, dyrepasser, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk projekt og en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.3.1. Projektet løses indenfor en varighed af 5 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i projektet.

6.3.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor projektopgaven og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.4. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter efter den gældende karakterskala, beregnet som gennemsnittet af karaktererne for alle grundfag, områdefag og specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakterer, skal gennemføres efter reglerne om faget.

6.5. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, dyrepasserassistent, skal den afsluttende prøve være bestået efter den gældende karakterskala.

6.6. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, dyrepasser, skal den afsluttende prøve være bestået.

6.7. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder Fællesudvalget for landbrugsuddannelsen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence indenfor uddannelsen.

7. Eux-forløb

7.1. Et eux-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i den i § 5, stk. 1, nr. 2, nævnte uddannelse.

7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende:

1. Uddannelsen varer fire år og en måned inklusiv grundforløbet, der varer 41 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 58,4 uger.

2. Hovedforløbet er opdelt i mindst to skoleperioder vekslende med mindst to praktikperioder.

7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag:

1. Biologi C.

2. Dansk C.

3. Fremmedsprog (engelsk) C.

4. Fysik C.

5. Kemi C.

6. Matematik C.

7. Samfundsfag C.

7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:

1. Biologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

2. Dansk A, jf. hf-bekendtgørelsen.

3. Engelsk B, jf. hf-bekendtgørelsen.

4. Erhvervsøkonomi C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

5. Idræt C, jf. hf-bekendtgørelsen.

6. Innovation C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

7. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.

8. Matematik B, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet:

1. Fysik B, jf. stx-bekendtgørelsen.

2. Matematik A, jf. stx-bekendtgørelsen.

3. Virksomhedsøkonomi B, jf. hhx-bekendtgørelsen.

7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:

1. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.

2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i fysik C eller samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. Dette gælder dog ikke, hvis der er aflagt prøve i fysik C, og eleven har valgt fysik B som valgfag efter afsnit 7.5.

3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i hf-bekendtgørelsen.

7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin.

7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i biologi B og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør.

7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet.

7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil.

7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver.

7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt.

7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan.

7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er:

Biologi B (200/80).

Dansk A (240/165).

Engelsk B (210/135).

Erhvervsøkonomi C (75/50).

Fysik C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Idræt C (75/50).

Innovation C (75/50).

Kemi B (190/80).

Matematik B (250/125).

Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Større skriftlig opgave (25/25).

Eksamensprojekt (25/25).

Valgfag:

Fysik B (125/125).

Matematik A (125/125).

Virksomhedsøkonomi B (125/125).

7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer.


Bilag 3

Greenkeeper

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Uddannelsen til greenkeeper har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. etablering af idrætsanlæg og baner med tilknyttede grønne anlæg, og

2. pleje og reetablering af idrætsanlæg og baner med tilknyttede grønne anlæg.

1.2. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.

1.3. Uddannelsen indeholder følgende trin 1, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

1. Greenkeeperassistent (trin 1 i specialet greenkeeper).

2. Groundsmanassistent (trin 1 i specialet groundsman).

1.4. Uddannelsen (trin 2) kan afsluttes med følgende specialer:

1. Greenkeeper, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

2. Groundsman, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.

2.1. Uddannelsens trin 1, greenkeeperassistent og groundsmanassistent, varer mindst 1 år og 3 måneder, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 13 uger. Trin 2, greenkeeper og groundsman, varer mindst 2 år og 2 måneder og højst 2 år og 8 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 17 uger.

2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperiode for elever på trin 1, og i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 2.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet

3.1. De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan:

1. anvende IT til kommunikation og informationsindsamling på et grundlæggende niveau i forbindelse med løsning af faglige opgaver,

2. arbejde efter enkle arbejdstegninger og gøre brug af målestoksforhold,

3. slægtsbestemme de i branchen almindeligt anvendte planter samt angive deres anvendelsesmuligheder i forbindelse med gængse greenkeeper- og groundsmanopgaver,

4. gøre brug af mindre græsplejemaskiner og redskaber sikkerhedsmæssigt og ergonomisk korrekt,

5. udføre enkle belægningsopgaver,

6. udføre grundlæggende praktiske elementer ved opmåling og nivellering samt anvende forskelligt afsætningsværktøj og afsætningsinstrumenter i forbindelse med afsætning og etablering af mindre anlæg, og

7. udføre de grundlæggende praktiske elementer i græspleje.

3.2. For at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover at opfylde kompetencemålene i afsnit 3.1., tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor og have gennemført grundfaget biologi, niveau F, 2 uger.

4. Kompetencemål for hovedforløbet

4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.-4.5., er, at eleven kan:

1. anvende viden om relevante materialers oprindelse, opbygning, struktur, egenskaber og anvendelsesmuligheder samt opnå viden om de processer, der knytter sig til materialernes anvendelse,

2. vurdere gødningsbehovet og udarbejde gødnings-, pleje- og renoveringsprogrammer under hensyntagen til græsarterne, vækstforhold og miljø,

3. identificere de mest almindeligt forekommende ukrudter, skadedyr og sygdomme i græs med henblik på forebyggelse og bekæmpelse heraf,

4. udføre plejearbejde ved jord og pleje af grønne områder på en miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarlig måde,

5. identificere og navngive almindeligt forekommende planter, træer og buske, herunder udføre beskæring samt udarbejde plejeplaner for anlæggene inden for fagområdet,

6. udføre plantesundhedsarbejde på en miljø- og arbejdsmæssig forsvarlig måde og har gennemført delprøve 1-4 (anlægsgartnerdelen) til erhvervelse af sprøjtecertifikat, i henhold til Miljøministeriets regler,

7. indstille og vedligeholde vandingsanlæg på idrætsanlæg og golfbaner, herunder foretage den nødvendige vinterklargøring samt måle, registrere og beregne arealers vandforbrug og vandingsbehov i forbindelse med vandingsregnskab,

8. etablere, justere og vedligeholde hydraulisk udstyr på maskiner og redskaber, der anvendes inden for græspleje, herunder foretage reparationer i henhold til gældende sikkerhedskrav,

9. kan anvende viden om AB92, kvalitetssikring, love, regler og standarder vedr. jord- og anlægsentrepriser,

10. indsamle, måle og beskrive forslag til konstruktive ændringer i bestående eller nye grønne anlæg og områder med henblik på at fremme miljøet og de biologiske forhold til gavn for plante- og dyreliv,

11. anvende viden om planter indenfor de vigtigste plantegrupper samt deres særlige krav til vækstforhold og pleje,

12. identificere de mest anvendte græsarter og på baggrund af jordbunds- og gødningsanalyser fastlægge de forskellige græsarters optimale krav til vækst- og jordbundsforhold samt udarbejde gødningsplaner under hensyntagen til det omgivende miljø,

13. projektere, anlægge, omlægge og reetablere bunker, teested og green samt udføre plejeprogrammer,

14. foretage undersøgelse af et vandhuls flora og fauna samt beskrive og udføre grundlæggende pleje og reetablering af vandhuller,

15. analysere alle elementer på et hulforløb, beskrive og udarbejde plejeplaner samt indgå i etablering, renovering og omlægning af elementer på hulforløbet,

16. foretage afsætning på en golfbane samt ud fra gridnet foretage jordberegninger herunder kalkulation af jordbalance,

17. betjene mindre almindeligt anvendte entreprenørmaskiner,

18. projektere, anlægge, omlægge og reetablere boldbaner samt kan udføre plejeprogrammer for boldbaner,

19. anvende viden om og opnå kendskab til de enkelte kunstgræsbelægningers daglige pleje, vedligeholdelse, oprensning, opfyldning og snerydning samt opnå kendskab til banernes opbygning og reparation,

20. analysere alle elementer på en boldbane, herunder beskrive forslag til plejeplaner samt indgå i etablering, renovering og/eller omlægning af elementer på boldbanen og dennes udenomsarealer, og

21. foretage afsætning på en boldbane samt ud fra gridnet foretage jordberegninger herunder kalkulation af jordbalance.

4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-6, gælder for uddannelsens trin 1.

4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 7-12, gælder for uddannelsens trin 2.

4.4. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 13-17, gælder for uddannelsens trin 2, greenkeeper.

4.5. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 17-21, gælder for uddannelsens trin 2, groundsman.

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen

5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.

6. Bedømmelse og beviser m.v.

6.1. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter det pågældende trin.

6.1.1. Prøven afholdes, når eleven opfylder øvrige forudsætninger for udstedelse af skolebevis, jf. afsnit 6.4.

6.2. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, afholder skolen en afsluttende prøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.2.1. Den afsluttende prøve tilrettelægges af skolen i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Eleven løser en praktisk opgave, der indgår som eksaminationsgrundlag og delvis bedømmelsesgrundlag i en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsens trin 1. Prøven tager udgangspunkt i område- og specialefag.

6.2.2. Den praktiske opgave løses inden for 18 timer.

6.2.3. Den mundtlige eksamination har en varighed af 20 minutter inklusiv votering. Der medvirker en censor, som udpeges af skolen.

6.2.4. Elevens præstation bedømmes med én karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af den praktiske opgave og den mundtlige eksamination.

6.3. Som del af den sidste skoleperiode i trin 2, afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Formålet med prøven er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Opgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. I den sidste skoleperiode udarbejder eleven en opgavebeskrivelse, der indgår som eksaminationsgrundlag i den praktiske opgave jf. afsnit 6.3.1. Elevens opgavebeskrivelse skal godkendes af skolen forud for prøven.

6.3.1. Prøven består af tre opgaver: en skriftlig opgave inden for områdefag og specialefag, en opgave i form af en projektanalyse af et for specialet udvalgt område og en praktisk opgave inden for de emner og arbejdsprocesser, der er typiske for specialet. Som led i den praktiske prøve gennemføres en mundtlig eksamination med udgangspunkt i projektanalysen og udførelsen af den praktiske opgave.

6.3.2. Den skriftlige prøve løses indenfor 3 timer. Projektanalysen løses indenfor 28 timer. Den praktiske projektopgave løses indenfor 84 timer. Den mundtlige prøve varer 20 minutter inklusiv votering.

6.3.3. Prøven bedømmes af elevens lærer, som er eksaminator og 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg. Lærerens bedømmelse vægtes med 1/2, mens de 2 skuemestres samlede bedømmelse vægtes med 1/2. Der gives én karakter for den skriftlige opgave, én karakter for projektanalysen og én karakter for den praktiske opgave. Karakteren for den praktiske opgave gives på grundlag af opgavens udførelse og den mundtlige eksamination. Der beregnes et vægtet gennemsnit af de tre karakterer, hvori karakteren for den skriftlige opgave indgår med 1/6, karakteren for projektanalysen med 2/6 og karakteren for den praktiske opgave med 3/6.

6.4. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle karaktererne i hovedforløbet.

6.5. For elever der afslutter uddannelsen med trin 1, greenkeeperassistent og groundsmanassistent, skal prøven være bestået.

6.6. For elever der afslutter uddannelsen med trin 2, greenkeeper og groundsman, skal prøven være bestået. Den praktiske prøve, som indgår i gennemsnitskarakteren, jf. pkt. 6.3.3, skal i sig selv bestås.

6.7. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence indenfor uddannelsen.


Bilag 4

Landbrugsuddannelsen

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Landbrugsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. planteavl med produktion af landbrugsafgrøder, specialafgrøder og andre vegetabilske produkter,

2. husdyrproduktion og husdyravl med produktion af mælk, kød og æg samt andre animalske produkter,

3. maskinføreropgaver, tilknyttede ydelser i landbruget og på maskinstationer,

4. almene, sociale og personlige færdigheder i relation til det praktiske arbejde inden for maskinstations- og landbrugsområdet, og

5. økologi og bæredygtighed.

1.2. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.

1.3. Landbrugsuddannelsen indeholder trin 1, landbrugsassistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som er et trin i alle uddannelsens specialer.

1.4. Landbrugsuddannelsen kan afsluttes med følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

1. Landmand, husdyr.

2. Landmand, planter.

3. Jordbrugsmaskinfører.

2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.

2.1. Uddannelsens trin 1, landbrugsassistent, varer 2 år, inklusiv grundforløbet, jf. dog afsnit 2.3. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 1 varer 16 uger. Trin 2, landmand/jordbrugsmaskinfører, varer mindst 1 år og 5 måneder og højst 1 år og 11 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 20 uger for uddannelsen til landmand og 16 uger for uddannelsen til jordbrugsmaskinfører.

2.2. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbene til anlægsgartner, produktionsgartner, skov- og naturtekniker eller væksthusgartner, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 5 uger.

2.2.1. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til veterinærsygeplejerske, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 15 uger.

2.2.2. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til greenkeeper, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 10 uger.

2.2.3. Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til dyrepasser, har tilsvarende opnået kompetence til hovedforløbet til landbrugsuddannelsen.

2.3. For elever med en gymnasial uddannelse tilrettelægger skolen et undervisningsforløb med kompetencemål efter § 4, stk. 2, nr. 1 og 2 samt afsnit 3.1, punkt 1, 6 og 8. Eleven skal tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor og have gennemført grundfaget biologi, niveau F, 2 uger. Undervisningsforløbet udgør samlet et grundforløb, der kan gennemføres på 8 uger. Praktikuddannelsen i trin 1 kan afkortes med 6,5 måned, hvorfor trin 1 kan gennemføres på 1 år og 2 måneder inklusiv grundforløbet.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet

3.1. De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan:

1. inddrage grundlæggende viden om de enkelte dyrearters kendetegn, anvendelses- og pasningskrav i det praktiske arbejde med husdyr eller andet større dyrehold,

2. deltage i daglige arbejdsopgaver samt malkning inden for pasning af husdyr eller andet større dyrehold,

3. udføre daglige arbejdsopgaver efter instruks inden for fodring af husdyr eller andet større dyrehold med udgangspunkt i grundlæggende kendskab til fodermidler og fodringsmetoder,

4. medvirke ved tilsyn med husdyr eller andet større dyrehold, herunder være opmærksom på åbenlyse forhold omkring formering, almindelige sygdomstegn og unormal adfærd,

5. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks med etablering af almindelige kulturafgrøder på baggrund af grundlæggende kendskab til jordbundsforhold og jordbehandlingsmetoder,

6. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks med dyrkning af almindelige kulturafgrøder på baggrund af grundlæggende kendskab til almindelige kulturafgrøders vækstforløb, naturens kredsløb, vækstbetingelser samt økologi,

7. anvende og betjene almindelige udvalgte maskiner og tekniske installationer efter instruks, som anvendes ved større dyrehold og dyrkning af kulturafgrøder, herunder deltage i den daglige vedligeholdelse,

8. udføre praktiske arbejdsopgaver ved større dyrehold og dyrkning af kulturafgrøder på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde,

9. anvende grundlæggende viden om matematik, økonomi og markedsforhold til løsning af enkle og kendte erhvervsrettede problemstillinger, og

10. udvise fleksibilitet, ansvarlighed og interesse for det praktiske arbejde med husdyr eller andet større dyrehold.

3.2. For at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover at opfylde kompetencemålene i afsnit 3.1., tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor og have gennemført grundfaget biologi, niveau F, 2 uger.

4. Kompetencemål for hovedforløbet

4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2. – 4.6., er, at eleven kan:

1. udføre almindelige arbejdsopgaver med udgangspunkt i dyrevelfærd ved hold af husdyr og på baggrund af kendskab til husdyrs adfærd reagere på unormal adfærd,

2. forestå den praktiske fodring og aktivt inddrage viden om almindelige fodermidler, foderkvalitet, dyrenes næringsstofbehov og foderplaner,

3. foretage de nødvendige handlinger ved brunst og reproduktionsforløb på baggrund af viden om dyrenes data og adfærd ved brunst,

4. konstatere de almindeligste sygdomstegn hos husdyr på baggrund af kendskab til almindelige sygdomme og symptomer,

5. udføre almindeligt forekommende praktiske arbejdsopgaver i forbindelse med etablering, pleje og høst af landbrugsafgrøder, herunder følge mark-, gødnings-, og sprøjteplaner samt økologiske forskrifter,

6. håndtere kemikalier efter instruks og i praksis anvende og kalibrere sprøjtemateriel på baggrund af opnået viden om kemikalier, sprøjteteknik, miljøpåvirkninger og arbejdsmiljøforhold,

7. anvende, betjene og vedligeholde almindelige udvalgte maskiner og tekniske installationer samt vedligeholde bygninger, der anvendes ved erhvervsmæssigt dyrehold og dyrkning af landbrugsafgrøder,

8. foretage enkle produktionsøkonomiske beregninger og udarbejde personligt budget på baggrund af viden om grundlæggende økonomiske tankegange i forbindelse med virksomheden, samfundet, og den enkeltes økonomi,

9. anvende viden om egen fysik og sundhed samt lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring, faglig udvikling og livskvalitet,

10. fremme mobilitet på et internationalt arbejdsmarked gennem anvendelse af fremmedsprog i landbrugsfaglig sammenhæng,

11. fungere i samarbejds- og kommunikationssituationer samt reflektere over og diskutere arbejdsprocesser i landbrugsbedriften eller maskinstationen,

12. inddrage viden om økologi, bæredygtighed og miljøet i forbindelse med planlægning eller udførelse af almindeligt forekommende opgaver ved landbrugsproduktion,

13. vurdere kvaliteten af eget arbejde og indgå i samarbejde om løsning af driftsopgaver i landbrugsbedriften eller maskinstationen,

14. læse og forstå bidragsregnskaber og regnskaber med inddragelse af viden om produktionstal og økonomi,

15. etablere egen virksomhed i samarbejde med eksterne rådgivere, medvirke ved udvikling og innovation af virksomheder på baggrund af kendskab til selvstændighedsbegrebet, etableringsforhold og organisatoriske principper samt for virksomheder, innovationsredskaber og –processer,

16. inddrage viden om produktionsformer og arbejdsrutiners betydning for kvaliteten af fødevarer ved planlægning og produktion af fødevarer i landbruget,

17. inddrage almen viden om landbrugets struktur, organisering og erhvervets indvirkning på samfund og samfundsøkonomi i forbindelse med produktionsplanlægning i landbrug og maskinstationer,

18. analysere og løse faglige problemer selvstændigt eller som del af et team samt vurdere og forstå idéer og synspunkter i relation til det praktiske arbejde på landbrugsbedrifter eller maskinstationer,

19. anvende fremmedsprog og inddrage viden om relationer mellem det nationale og internationale marked, europæisk og international politiks og kulturs betydning for landbruget ved vurdering og løsning af landbrugsfaglige problemstillinger,

20. tage ansvar for den daglige pasning af husdyr, håndtere uforudsete hændelser og reagere på unormale forhold i besætningen under inddragelse af produktionsfaglig information og data,

21. vurdere foderkvalitet, planlægge og forestå fodringen af udvalgte husdyr samt foretage justeringer på baggrund af ændringer i dyrenes livscyklus, ernæringstilstand, ydelse og foderskifte,

22. deltage i udarbejdelse af avlsplaner for udvalgte husdyr på baggrund af viden om dyrenes reproduktionsforhold og avlsværdital,

23. handle hensigtsmæssigt i forbindelse med forebyggelse og behandling af sygdomme hos udvalgte husdyr på baggrund af indgående kendskab til sygdomme og symptomer,

24. forestå arbejdsopgaver med hold, flytning og transport af husdyr under hensyntagen til dyrevelfærd og gældende lovgivning omkring hold og transport af husdyr,

25. vurdere et produktionsanlæg til erhvervsmæssigt husdyrhold med hensyn til indretning og dimensionering i forhold til dyrenes naturlige adfærd og velfærd, produktivitet og arbejdsmiljø,

26. inddrage viden selvstændigt eller som del af et team i relation til omkostninger og/eller øget indtjening i forbindelse med planlægning af husdyrhold,

27. anvende, betjene og vedligeholde komplicerede maskiner og tekniske installationer samt andet produktionsudstyr, der anvendes ved husdyrhold,

28. planlægge og udføre arbejdsopgaver i forbindelse med etablering, pleje og høst af landbrugsafgrøder, herunder observere og reagere på skadevoldere og mangelsygdomme,

29. medvirke i udarbejdelsen af mark-, gødnings- og sprøjteplaner samt inddrage viden om sædskiftestrategier, næringsstoffer og næringsstofbehov, økologi, skadevoldere, bekæmpelsesmidler og metoder,

30. deltage i planlægning og udførelse af vildt- og naturpleje på baggrund af viden om plejemetoder, naturtyper samt vildtets adfærd, behov for opholdssteder og foder,

31. planlægge og udføre sprøjteopgaver i landbrugsafgrøder på baggrund af opnået sprøjtecertifikat samt inddrage viden om bekæmpelsesstrategier og sprøjteteknik og ved hjælp af beslutningsstøttesystemer,

32. inddrage viden selvstændigt eller som del af et team i relation til omkostninger og/eller øget indtjening i forbindelse med planlægning af planteproduktionen,

33. anvende, betjene og vedligeholde større og komplicerede maskiner og tekniske installationer, der anvendes ved dyrkning, transport og opbevaring af landbrugsafgrøder,

34. betjene værkstedsudstyr og håndværktøj på baggrund af viden om værkstedsudstyr og materialer, som almindeligvis anvendes i et maskinværksted,

35. klargøre og foretage daglig og periodisk vedligeholdelse af landbrugsmaskiner samt foretage mindre reparationsopgaver i henhold til gældende instruktionsvejledninger,

36. anvende viden om vigtige delkomponenter, elektriske kredsløb, hydraulikanlæg og deres funktion, opbygning og vedligeholdelse i det praktiske arbejde med landbrugsmaskiner,

37. betjene og indstille større og komplicerede landbrugsmaskiner til jordbehandling og såning på baggrund af viden om jordbehandlingens betydning for jordstruktur, ukrudtsbekæmpelse, spirings- og vækstbetingelser samt placering og kvaliteten af frø,

38. betjene og indstille større og komplicerede landbrugsmaskiner til udbringning af planteværnsmidler og næringsstoffer på baggrund af opnået sprøjtecertifikat samt viden om forskellige gødningsformer og planteværnsmidler,

39. betjene og indstille udvalgte større og komplicerede høstmaskiner med inddragelse af viden om optimale høsttidspunkter, vandindhold m.m., og

40. planlægge og udføre arbejdsopgaver med høst og konservering af grovfoderafgrøder samt inddrage viden om faktorer, der har indflydelse på grovfoderkvaliteter.

4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-11, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen.

4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 12-19, gælder for uddannelsens trin 2.

4.4. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 20-27, gælder for uddannelsens speciale landmand, hus- dyr.

4.5. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 28-33, gælder for uddannelsens speciale landmand, planter.

4.6. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 34-40, gælder for uddannelsens speciale jordbrugsmaskinfører.

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen

5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.

5.2. For at give eleverne en alsidig uddannelse skal praktiktiden normalt deles mellem 2 eller flere praktikvirksomheder.

6. Bedømmelse og beviser m.v.

6.1. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter det pågældende trin.

6.1.1. Prøven afholdes, når eleven opfylder øvrige forudsætninger for udstedelse af skolebevis, jf. afsnit 6.4.

6.2. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, landbrugsassistent, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve, som består af en praktisk opgave og en mundtlig eksamination. Formålet med prøven er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.2.1. Opgaven løses indenfor en varighed af 3 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i opgaven.

6.2.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor opgaven og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.3. Som del af den sidste skoleperiode i trin 2, landmand/jordbrugsmaskinfører, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve, som består af et praktisk projekt og en mundtlig eksamination Formålet med prøven er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.3.1. Projektet løses indenfor en varighed af 5 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i projektet.

6.3.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor projektet og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.4. For at udstede skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter som gennemsnit af alle karaktererne i hovedforløbet. Karakteren for de bundne specialefag ”Husdyr”, ”Plantedyrkning” og ”Maskiner”, vægtes med faktor 3. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakterer, skal gennemføres efter reglerne om faget. Elever som afslutter uddannelsen som jordbrugsmaskinfører og landmand, specialet planter, skal have erhvervet sprøjtecertifikat i henhold til Miljøministeriets regler.

6.5. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, landbrugsassistent, skal den afsluttende prøve være bestået.

6.6. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, landmand/jordbrugsmaskinfører, skal den afsluttende prøve være bestået.

6.7. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence indenfor uddannelsen.

7. Eux-forløb

7.1. Et eux-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i den i § 5, stk. 1, nr. 3, nævnte uddannelse.

7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende:

1. Uddannelsen varer fire år og en måned inklusiv grundforløbet, der varer 40 uger. For specialet jordbrugsmaskinfører varer skoleundervisningen i hovedforløbet 55,8 uger og for specialerne landmand, husdyr og landmand, planter 59,6 uger.

2. Hovedforløbet er opdelt i mindst to skoleperioder vekslende med mindst to praktikperioder.

7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag:

1. Biologi C.

2. Dansk C.

3. Fremmedsprog (engelsk) C.

4. Fysik C.

5. Kemi C.

6. Matematik C.

7. Samfundsfag C.

7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:

1. Biologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

2. Dansk A, jf. hf-bekendtgørelsen.

3. Engelsk B, jf. hf-bekendtgørelsen.

4. Erhvervsøkonomi C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

5. Idræt C, jf. hf-bekendtgørelsen.

6. Innovation C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

7. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.

8. Matematik B, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet:

1. Fysik B, jf. stx-bekendtgørelsen.

2. Matematik A, jf. stx-bekendtgørelsen.

3. Virksomhedsøkonomi B, jf. hhx-bekendtgørelsen.

7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:

1. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.

2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i fysik C eller samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. Dette gælder dog ikke, hvis der er aflagt prøve i fysik C, og eleven har valgt fysik B som valgfag efter afsnit 7.5.

3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i hf-bekendtgørelsen.

7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin.

7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i biologi B og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør.

7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet.

7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil.

7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver.

7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt.

7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan.

7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er:

Biologi B (200/80).

Dansk A (240/165).

Engelsk B (210/135).

Erhvervsøkonomi C (75/50).

Fysik C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Idræt C (75/25).

Innovation C (75/50).

Kemi B (190/80).

Matematik B (250/110) (for specialerne landmand, husdyr og landmand, planter dog 250/105).

Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Større skriftlig opgave (25/25).

Eksamensprojekt (25/25).

Valgfag:

Fysik B (125/125).

Matematik A (125/125).

Virksomhedsøkonomi B (125/125).

7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer.


Bilag 5

Landbrugets lederuddannelse

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Uddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. Udførelse af alle arbejdsopgaver i den primære landbrugsproduktion med ansvar for drift, ledelse og udvikling af virksomheden på et eller flere produktionsområder og med ansvar for personaleledelse, og

2. varetagelse af ansvar for strategisk udvikling af en landbrugsrelateret virksomhed med henblik på økonomistyring, produktion og salg.

1.2. Eleverne skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin.

1.3. Uddannelsen indeholder følgende trin, som bygger på trin 2 i landbrugsuddannelsen med speciale i husdyr eller planter:

1. Trin 3. Produktionsleder, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

2. Trin 4. Virksomhedsleder, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

3. Trin 5. Agrarøkonom, niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.

2.1. Uddannelsens trin 3, produktionsleder, omfatter 20 ugers skoleundervisning. Uddannelsens trin 4, virksomhedsleder, omfatter 20 ugers skoleundervisning. Uddannelsens trin 5, agrarøkonom, omfatter 20 ugers skoleundervisning.

2.2. Elever, der har opnået uddannelsesbevis fra landbrugsuddannelsens trin 2, har adgang til uddannelsens trin 3.

2.3. For elever, der har opnået uddannelsesbevis fra landbrugsuddannelsen med speciale jordbrugsmaskinfører, tilrettelægger skolen undervisningen, så den kan gennemføres på 20 uger med tillæg af supplerende undervisning i indtil 4 uger.

3. Kompetencemål for uddannelsen

3.1. Kompetencemålene for uddannelsen, jf. dog afsnit 3.2.-3.4., er, at de færdiguddannede kan:

1. tilrettelægge og gennemføre en landbrugsproduktion på baggrund af biologisk, produktionsteknisk og økonomisk indsigt,

2. analysere og vurdere en landbrugsproduktion og på baggrund heraf gennemføre ændringer i den daglige produktion,

3. tage ansvar for at lede, udvikle og motivere personale på et landbrug og oplære unge i landbrugsuddannelsen,

4. etablere og udvikle en landbrugsvirksomhed på baggrund af en ressourceorienteret strategi under anvendelse af biologisk, produktionsteknisk og økonomisk viden,

5. udføre den overordnede ledelse i landbrugsvirksomheden ved hjælp af organisationsplaner og personalepolitik,

6. kommunikere professionelt med landbrugsvirksomhedens interessenter,

7. udarbejde en langsigtet strategisk plan for landbrugsvirksomheden på baggrund af den nationale og internationale økonomi og politik,

8. udarbejde en markedsføringsplan og lægge salgsstrategi for en landbrugsvirksomheds samlede produktion,

9. forestå projektledelse, etablere netværk og arbejde innovativt indenfor landbrugsvirksomhedens produktionsområder, og

10. udvikle personlige lederegenskaber og agere i et landbrugspolitisk miljø.

3.2. Kompetencemålene i afsnit 3.1., nr. 1-3 gælder for alle trin i uddannelsen.

3.3. Kompetencemålene i afsnit 3.1., nr. 4-6 gælder for uddannelsens trin 4 og 5.

3.4. Kompetencemålene i afsnit 3.1., nr. 7-10 gælder for uddannelsens trin 5.

4. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen

4.1. Skoleundervisningen beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.

5. Bedømmelse og beviser mv.

5.1. For elever, der gennemfører uddannelsens trin 3, produktionsleder, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve.

5.1.1. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsens trin 3.

5.1.2. Som grundlag for prøven udarbejder eleven et praktisk orienteret projekt. Projektet tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 3 og skal indeholde problemstillinger fra uddannelsens tre fag: Produktionsøkonomi, produktionsstyring og praktisk personaleledelse. Projektets indhold tilrettelægges i fællesskab af de skoler, der udbyder landbrugets lederuddannelse.

5.1.3. Med udgangspunkt i elevens projekt eksamineres eleven i hvert af de tre fag, der indgår i projektet. Bedømmelsesgrundlaget er elevens projekt og elevens præstation i hvert af fagene. Der gives én karakter i hvert fag, idet projekt og den mundtlig præstation indgår med samme vægt. Eksaminationen varer 45 minutter inkl. votering.

5.1.4. De tre fag skal bestås hver for sig.

5.2. For elever, der gennemfører uddannelsens trin 4, virksomhedsleder, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen en afsluttende prøve.

5.2.1. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsens trin 4.

5.2.2. Eleven udarbejder et projekt, der tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 4, og skal indeholde problemstillinger fra uddannelsens tre fag: Produktionsudvikling, virksomhedsøkonomi og virksomhedsledelse. Projektets indhold tilrettelægges i fællesskab af de skoler, der udbyder landbrugets lederuddannelse.

5.2.3. Med udgangspunkt i elevens projekt eksamineres eleven i hvert af de tre fag, der indgår i projektet. Bedømmelsesgrundlaget er elevens projekt og elevens præstation i hvert af fagene. Der gives en karakter i hvert fag, idet projekt og mundtlig præstation indgår med samme vægt. Eksaminationen varer 45 minutter inkl. votering.

5.2.4 . De tre fag skal bestås hver for sig.

5.3. For elever, der gennemfører uddannelses trin 5, agrarøkonom, afholder skolen mod slutningen af skoleundervisningen fire prøver, herunder en prøve på grundlag af et projekt.

5.3.1. I projektprøven skal elevens problemformulering tage udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 5. Projektet indgår som bedømmelsesgrundlag sammen med en mundtlig prøve med udgangspunkt i projektet. Projekt og mundtlig præstation vægtes lige og der gives en samlet karakter. Den mundtlige prøve udgør 30 minutter inkl. votering.

5.3.2. I faget ”Strategi og innovation” udarbejder de skoler, der udbyder lederuddannelsen, i fællesskab spørgsmål, der tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 5. På baggrund af en forberedelsestid på 30 minutter foretages en eksamination på 30 minutter inkl. votering

5.3.3. I faget ”International økonomi og politik” udarbejder de skoler, der udbyder lederuddannelsen, i fællesskab spørgsmål, der tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 5. På baggrund af en forberedelsestid på 30 minutter foretages en eksamination på 30 minutter inkl. votering

5.3.4. I faget ”Personlig lederudvikling” udarbejder eleven en synopsis, der sammen med den mundtlige præstation udgør bedømmelsesgrundlaget. Synopsen tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 5 og synopsens indhold tilrettelægges i fællesskab af de skoler, der udbyder lederuddannelsen. Den mundtlige eksamination udgør 30 minutter inkl. votering. Der gives en samlet karakter.

5.4. Eleven skal, for at der kan udstedes skolebevis, ved hver af prøverne opnå en beståkarakter.

5.4.1. For elever, der afslutter uddannelsens trin 3, produktionsleder og trin 4, virksomhedsleder, skal prøverne som fastsat i afsnit 5.1. og 5.2. hver for sig være bestået.

5.4.2. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 5, agrarøkonom, skal prøverne som fastsat i afsnit 5.3. hver for sig være bestået.

5.5. Ved afslutning af hvert trin i uddannelsen udsteder skolen et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen.

5.5.1. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til bekendtgørelse om erhvervsuddannelser og eksamensbekendtgørelsen, når uddannelsen og eksamen er gennemført og bestået.

5.5.2. Uddannelsesbeviser for trin 4 og trin 5 skal ud over oplysninger om de opnåede bedømmelser i disse trin indeholde oplysninger om de opnåede bedømmelser i trin 3 henholdsvis trin 3 og trin 4.


Bilag 6

Produktionsgartner

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Uddannelsen til produktionsgartner har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. Produktion af planteskolekulturer, handel med væksthus- og planteskolekulturer samt haveudstyr,

2. produktion af grøntsager, frugt og bær i frilandsgartnerier og plantager, og

3. almene, sociale og personlige færdigheder i relation til det praktiske arbejde inden for produktionsgartnerområdet.

1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.

1.3. Produktionsgartneruddannelsen indeholder trin 1, planteskolegartnerassistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som er et trin i alle uddannelsens specialer.

1.4. Produktionsgartneruddannelsen kan afsluttes med følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

1. Planteskolegartner, produktion.

2. Planteskolegartner, handel.

2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.

2.1. Uddannelsens trin 1, planteskolegartnerassistent, varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet trin 1 varer 13 uger. Trin 2, produktionsgartner, varer mindst 1 år og 5 måneder og højst 1 år og 11 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 12 uger.

2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles med mindst én skoleperiode pr. uddannelsestrin.

2.3. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbene til anlægsgartner, skov- og naturtekniker, landbrugsuddannelsen eller dyrepasser, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 5 uger.

2.3.1. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til veterinærsygeplejerske, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 15 uger.

2.3.2. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til greenkeeper, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 10 uger.

2.3.3. Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til væksthusgartner, har tilsvarende opnået kompetence til hovedforløbet til produktionsgartneruddannelsen.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet

3.1. De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan:

1. inddrage grundlæggende viden om det botaniske system og de enkelte planters anvendelse i det praktiske arbejde med planter i væksthuse, planteskoler og plantehandler,

2. medvirke ved tilsyn med planter i væksthuse, planteskoler og plantehandler, herunder observere og reagere på åbenlyse forhold omkring vækstforhold og skadevoldere,

3. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks inden for etablering af almindelige væksthus- og planteskolekulturer med udgangspunkt i grundlæggende kendskab til forhold omkring jord, vand og næring, herunder jordbundens eller dyrkningsmediers elementære egenskaber,

4. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks med produktion af væksthus- og planteskolekulturer samt pasning af planter i plantehandel med udgangspunkt i grundlæggende kendskab til almindelige kulturers vækstforløb, vækstbetingelser og pasningskrav,

5. gennemføre bekæmpelse af skadevoldere efter instruks og under opsyn,

6. anvende, betjene og vedligeholde udvalgte maskiner og tekniske installationer, efter instruks, som almindeligvis anvendes ved produktion af væksthus- og planteskolekulturer eller ved pasning af planter i plantehandler,

7. anvende grundlæggende viden om økonomi og markedsforhold til løsning af enkle og kendte erhvervsrettede problemstillinger inden for produktion og salg af væksthus- og planteskolekulturer,

8. udføre praktiske arbejdsopgaver inden for væksthus- og planteskoleområdet på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, og

9. udvise fleksibilitet, ansvarlighed og interesse for det praktiske arbejde med produktion af væksthus- og planteskolekulturer samt inden for handel med planter.

3.2. For at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover at opfylde kompetencemålene i afsnit 3.1., tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor, gennemført delprøve 1 og 4 (sprøjtecertifikat) i henhold til Miljøministeriets regler og have gennemført grundfaget Biologi F, 2 uger.

4. Kompetencemål for hovedforløbet

4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.-4.5., er, at eleven kan:

1. indsamle kulturdata og udarbejde dyrkningsanvisning for en almindelig planteskole- eller grøntsagskultur på baggrund af kendskab til vigtige plantegrupper, deres anvendelsesområder samt krav til vækstforhold og pleje,

2. udføre praktiske opgaver inden for forebyggelse og bekæmpelse af almindeligt forekommende sygdomme, skadedyr og ukrudt i planteskole- eller grøntsagskulturer på baggrund af viden om principper og metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere,

3. forstå miljømæssige forhold og anvende grundlæggende viden om biologiske sammenhænge i relation til det praktiske arbejde med planteskole- eller grøntsagskulturer,

4. udføre praktiske opgaver inden for klargøring af planteskole- eller grøntsagskulturer til salg på baggrund af kendskab til forhold omkring afsætning og levering,

5. arbejde efter en dyrkningsvejledning og udføre overordnede arbejdsfunktioner med udvalgte planteskole- eller grøntsagskulturer,

6. inddrage viden om almindeligt anvendte vækstmediers og jordforbedringsmidlers dyrknings- og ernæringsmæssige egenskaber i det praktiske arbejde med vanding og udbringning af gødningsstoffer,

7. fremme mobilitet på et internationalt arbejdsmarked gennem anvendelse af et fremmedsprog i erhvervsfaglig sammenhæng samt forstå relationer mellem det lokale, nationale og internationale marked,

8. betjene og vedligeholde de almindeligst forekommende tekniske installationer, redskaber og maskiner i planteskoler, havecentre, frugtplantager eller frilandsgartnerier,

9. fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer samt reflektere over og diskutere arbejdsprocesser i planteskoler, havecentre, frugtplantager eller frilandsgartnerier,

10. arbejde med dyrkningsmetoder i almindelige planteskoler, havecentre, frugtplantager eller frilandsgartnerier og inddrage viden om økologiske dyrkningsprincipper, miljøstyring m.m.,

11. analysere og løse faglige problemer selvstændigt eller som del af et team samt vurdere og forstå idéer og synspunkter i relation til det praktiske arbejde med planteskole- eller grøntsagskulturer,

12. inddrage kreative og innovative løsninger i relation til produktion, produktudvikling og virksomhedsudvikling i planteskoler, havecentre, frugtplantager eller frilandsgartnerier,

13. etablere egen virksomhed i samarbejde med eksterne rådgivere på baggrund af kendskab til selvstændighedsbegrebet, etableringsforhold og organisatoriske principper for virksomheder,

14. erkende egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring og faglig udvikling,

15. angive og opstille dyrkningsvejledninger for almindelige planteskole- eller grønsagskulturer samt anvende internationale regler for klassificering og navngivning,

16. identificere og navngive almindeligt dyrkede planteskole- eller grøntsagskulturer ved anvendelse af hjælpemidler som plantenøgler og databaser samt placere dem i det botaniske system efter familie, slægt og art,

17. udføre praktiske elementer ved produktionsplanlægning og produktionsstyring på baggrund af viden om udarbejdelse af plan og markplan for enkelte kulturer samt registrering af kulturer og kulturtekniske forhold,

18. inddrage viden om forskellige krav til jordbund, sædskifte, klima og etableringsforhold i forhold til forskellige plantekulturer og plantetyper i det praktiske arbejde med klargøring af arealer til plantedyrkning,

19. inddrage viden om jordbehandlingsmetoder og jordforbedringsmidler samt deres anvendelse i forbindelse med almindelig dyrkning af planterskole- eller grøntsagskulturer i det praktiske arbejde med jordtilberedning og jordbehandling,

20. planlægge og udføre arbejdsopgaver i forbindelse med dyrkning af planteskolekulturer, herunder kontrollere kulturens almindelige sundhedstilstand samt vurdere forebyggelse og eventuel bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere,

21. planlægge og udføre arbejdsopgaver i forbindelse med høst, optagning, sortering og lagring af planter samt vurdere de færdige kulturer i forbindelse med klargøring til salg,

22. anvende, betjene og vedligeholde almindelige maskiner, som anvendes ved etablering, dyrkning, høst og transport af almindelige planteskolekulturer,

23. rådgive og vejlede kunder i forhold til hensigtsmæssige plantevalg i relation til forskellige plantergruppers anvendelsesområder, krav til vækstforhold, pleje samt hyppigt forekommende angreb af sygdomme og skadedyr,

24. identificere og navngive almindelige planter i detailhandel ved anvendelse af hjælpemidler som plantenøgler og databaser samt placere dem i det botaniske system efter familie, slægt og art,

25. vejlede i valg og anvendelse af varegrupper inden for håndværktøj, maskiner og andet udstyr til haven,

26. foretage den daglige pasning af inden- og udendørs planter i detailhandel under hensyntagen til minimering af spild,

27. forestå indkøb af planter og andre varer til detailhandel og inddrage viden om markedsføring, afsætning og vareflow samt anvende nationale og internationale betegnelser og fagudtryk,

28. kan forestå markedsføring på baggrund af viden om målgrupper, trends, markedsføringskanaler m.m. ved salg af planter, varer i detailhandel eller en gros salg,

29. inddrage kreative og innovative løsninger ved eksponering af planter og andre varer i detailhandel eller ved en gros salg på baggrund af viden om kundeadfærd, forhold omkring mersalgsprodukter m.m.,

30. arbejde med salg af planter og udføre korrekt kundeservice på baggrund af viden om grundlæggende salgsteknikker, kundebehov og kundeadfærd, og

31. varetage opgaver inden for økonomi og regnskab på baggrund af indsigt i erhvervsøkonomiens anvendelse og metoder samt erhvervsøkonomiske problemstillinger inden for handel med planter.

4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 - 9, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen.

4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 10 - 14, gælder for uddannelsens trin 2.

4.4. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 15 - 22, gælder for uddannelsens speciale planteskolegartner, produktion.

4.5. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 23 - 31, gælder for uddannelsens speciale planteskolegartner, handel.

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen

5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.

5.2. For at give eleverne en alsidig uddannelse skal praktiktiden normalt deles mellem 2 eller flere praktikvirksomheder.

6. Bedømmelse og beviser m.v.

6.1. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter det pågældende trin.

6.1.1. Prøven afholdes, når eleven opfylder øvrige forudsætninger for udstedelse af skolebevis, jf. afsnit 6.4.

6.2. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, planteskolegartnerassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk opgave og en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.2.1. Den praktiske opgave løses indenfor en varighed af 3 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i opgaven.

6.2.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor opgaven og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.3. Som del af den sidste skoleperiode i trin 2, produktionsgartner, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk projekt og en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.3.1. Projektet løses indenfor en varighed af 5 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i projektet.

6.3.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor projektet og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.4. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået en beståkarakter efter den gældende karakterskala, beregnet som gennemsnittet af karaktererne for alle grundfag, områdefag og specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakterer, skal gennemføres efter reglerne om faget.Elever som afslutter uddannelsen som produktionsgartner, skal have erhvervet sprøjtecertifikat i henhold til Miljøministeriets regler.

6.5. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, skal den afsluttende prøve være bestået efter den gældende karakterskala.

6.6. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, skal den afsluttende prøve være bestået efter den gældende karakterskala.

6.7. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence indenfor uddannelsen.

7. Eux-forløb

7.1. Et eux-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i den i § 5, stk. 1, nr. 4, nævnte uddannelse.

7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende:

1. Uddannelsen varer fire år og en måned inklusiv grundforløbet, der varer 41 uger. For specialet planteskolegartner, handel varer skoleundervisningen i hovedforløbet 53,4 uger og for specialet planteskolegartner, produktion 54,4 uger.

2. Hovedforløbet er opdelt i mindst to skoleperioder vekslende med mindst to praktikperioder.

7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag:

1. Biologi C.

2. Dansk C.

3. Fremmedsprog (engelsk) C.

4. Fysik C.

5. Kemi C.

6. Matematik C.

7. Samfundsfag C.

7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:

1. Biologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

2. Dansk A, jf. hf-bekendtgørelsen.

3. Engelsk B, jf. hf-bekendtgørelsen.

4. Erhvervsøkonomi C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

5. Idræt C, jf. hf-bekendtgørelsen.

6. Innovation C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

7. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.

8. Matematik B, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet:

1. Fysik B, jf. stx-bekendtgørelsen.

2. Matematik A, jf. stx-bekendtgørelsen.

3. Virksomhedsøkonomi B, jf. hhx-bekendtgørelsen.

7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:

1. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.

2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i fysik C eller samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. Dette gælder dog ikke, hvis der er aflagt prøve i fysik C, og eleven har valgt fysik B som valgfag efter afsnit 7.5.

3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i hf-bekendtgørelsen.

7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin.

7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i biologi B og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør.

7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet.

7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil.

7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver.

7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt.

7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan.

7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er:

Biologi B (200/80).

Dansk A (240/165).

Engelsk B (210/135).

Erhvervsøkonomi C (75/25) (for specialet planteskolegartner, produktion dog 75/50).

Fysik C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Idræt C (75/25).

Innovation C (75/50).

Kemi B (190/80).

Matematik B (250/125).

Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Større skriftlig opgave (25/25).

Eksamensprojekt (25/25).

Valgfag:

Fysik B (125/125).

Matematik A (125/125).

Virksomhedsøkonomi B (125/125).

7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer.


Bilag 7

Skov- og naturtekniker

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Uddannelsen til skov- og naturtekniker har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. Udførelse af arbejdsopgaver inden for produktionsskovbrug, naturpleje, rekreativ skov- og landskabsdrift eller vildtpleje,

2. almene, sociale og personlige færdigheder i relation til det praktiske arbejde inden for skov- og naturteknikerområdet, og

3. varetagelse af egen arbejdssituation og løsning af problemer selvstændigt eller i samarbejde med andre i mindre arbejdsgrupper.

1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.

1.3. Uddannelsen indeholder trin 1, skov- og naturassistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som er et trin i alle uddannelsens specialer.

1.4. Uddannelsen til skov- og naturtekniker kan afsluttes med følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

1. Skov- og naturplejer.

2. Natur- og friluftsformidler.

3. Biotop- og vildtplejer.

2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.

2.1. Uddannelsens trin 1, skov- og naturassistent, varer 2 år inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet trin 1 varer 16 uger. Trin 2, skov- og naturtekniker, varer mindst 1 år og højst 1 år og 3 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 16 uger.

2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 2.

2.3. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbene til anlægsgartner, produktionsgartner, væksthusgartner, dyrepasser eller landbrugsuddannelsen, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 5 uger.

2.3.1. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til veterinærsygeplejerske, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 15 uger.

2.3.2. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til greenkeeper, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 10 uger.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet

3.1. De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan:

1. deltage i almindeligt forekommende arbejdsopgaver inden for produktionsskovbrug, naturpleje, rekreativ skov- og landskabsdrift eller vildtpleje under hensyntagen til specifikke arbejdsmiljømæssige forhold,

2. inddrage grundlæggende viden om det botaniske system, karakterplanter samt de enkelte træarters anvendelse i det praktiske arbejde med skovkulturer,

3. anvende, betjene og vedligeholde udvalgte maskiner og redskaber, som almindeligvis anvendes inden for skovdrift og naturpleje, efter instruks, samt ved hjælp af betjeningsvejledninger,

4. udføre arbejdsopgaver med etablering af almindelige skovkulturer på baggrund af viden om jord, vand og næring samt jordbehandlingsmetoder og jords træartsmæssige dyrkningsværdi,

5. opsætte kulturhegn, tilrettelægge og udføre ukrudtsbekæmpelse samt gennemføre udtynding i beplantninger og etablerede bevoksninger med håndredskaber, kratrydder og motorsav,

6. udføre enkle plejeopgaver i udvalgte biotoper herunder vandløb og mindre vådområder efter instruks,

7. anvende grundlæggende viden om økonomi og markedsforhold til løsning af enkle og kendte erhvervsrettede problemstillinger, og

8. udvise fleksibilitet, ansvarlighed og interesse for det praktiske arbejde med produktionsskovbrug, rekreativ skov- og landskabsdrift eller natur- og vildtpleje.

3.2. For at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover at opfylde kompetencemålene i afsnit 3.1., tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor og have gennemført grundfaget Biologi F, 2 uger.

4. Kompetencemål for hovedforløbet

4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.-4.6., er, at eleven kan:

1. identificere årsager til problemer i arbejdsmiljøet ved arbejdsopgaver inden for produktionsskovbrug, naturpleje, rekreativ skov- og landskabsdrift eller vildtpleje samt anvende viden om fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder forebygge arbejdsbetingede lidelser og ulykker,

2. løse almindeligt forekommende matematiske problemstillinger inden for produktionsskovbrug, naturpleje, rekreativ skov- og landskabsdrift eller vildtpleje og præsentere resultaterne i et relevant præsentationsprogram,

3. deltage i almindelige arbejdsopgaver inden for skovdrift og træpleje,

4. betjene og vedligeholde maskiner og redskaber, som almindeligvis anvendes til naturpleje eller i skoven til kulturvedligeholdelse og vejopgaver samt betjene og vedligeholde motorsav, hvortil eleven har erhvervet N.P.T.C. motorsavscertifikat eller tilsvarende,

5. deltage i forberedelse og udførelse af skovningsarbejde for en given bevoksning af småt til mellemstort træ,

6. deltage i natur- og biotoppleje på baggrund af kendskab til forskellige plejemetoder, natur- og biotoptyper og landskabets udvikling,

7. medvirke ved etablering og pleje af terræn og biotoper for almindeligt forekommende vildttyper,

8. gå i dialog med publikum og andre interessenter omkring formål og opgaver med eget arbejde i skov og landskab,

9. formidle om almindelige retningslinjer i forbindelse med benyttelse af skov- og natur og inddrage viden om forskellige naturområders sårbarhed overfor publikum og rekreativ udnyttelse,

10. fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer samt reflektere over og diskutere arbejdsprocesser i relation til det praktiske arbejde inden for produktionsskovbrug, naturpleje, rekreativ skov- og landskabsdrift eller vildtpleje,

11. etablere egen virksomhed og medvirke ved udvikling og innovation af virksomheder på baggrund af kendskab til selvstændighedsbegrebet, etableringsforhold og organisatoriske principper for virksomheder samt anvende innovationsredskaber og processer,

12. anvende og forstå et fremmedsprog i almindelige arbejdsmæssige situationer og erhvervsfaglige sammenhænge inden for produktionsskovbrug, naturpleje, rekreativ skov- og landskabsdrift eller vildtpleje ,

13. anvende relevante begreber og terminologier om træ som materiale i forskellige arbejdssituationer inden for skovbrug, herunder inddrage viden om træets opbygning, egenskaber og anvendelse i forskellige konstruktioner og produkter,

14. anvende GPS, herunder søge, indtegne og printe kort i gis-systemer,

15. konstatere og anvende egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring og faglig udvikling,

16. analysere og løse faglige problemstillinger, herunder vurdere og forstå idéer og synspunkter i relation til det praktiske arbejde inden for produktionsskovbrug, naturpleje, rekreativ skov- og landskabsdrift eller vildtpleje,

17. udføre arbejdsopgaver med etablering og drift af naturnær og klassisk skov i henhold til kultur- og driftsplaner, gældende certificeringsordninger og krav til bæredygtighed,

18. udføre almindelige arbejdsopgaver inden for skovningsarbejde og træpleje, herunder planlægge udvisning og tynding samt deltage i oparbejdning af stormfald og indtrækning,

19. planlægge bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere indenfor skovbrug, herunder identificere de mest almindelige ukrudtsarter og øvrige skadevoldere og vælge optimale behandlingsmetoder,

20. udføre arbejdsopgaver inden for naturgenopretning og natur- og biotoppleje,

21. vurdere plejebehov samt genetablere og pleje udvalgte vådområder på baggrund af viden om plejemetoder og det enkelte vådområdes flora og fauna,

22. planlægge og deltage i naturformidling og formidlingsaktiviteter i naturen med fokus på den enkelte målgruppe,

23. planlægge og placere friluftsfaciliteter og adgangsveje under hensyntagen til naturen og befolkningens adfærd samt opstille og vedligeholde friluftsfaciliteter,

24. planlægge og gennemføre en friluftstur eller specialaktivitet i naturen på baggrund af viden om sikkerhed, udstyr, håndtering af eventuelle konflikter samt den enkelte målgruppes behov,

25. planlægge friluftsaktiviteter under hensyntagen til friluftsaktiviteters virkning på naturen,

26. deltage i planlægning og gennemførelse af oplevelsesaktiviteter for forskellige målgrupper samt planlægge og tilpasse tiltag i naturen med henblik på større naturoplevelser,

27. udvikle ideer til naturen som oplevelsesrum med udgangspunkt i naturens potentiale i forhold til oplevelser og læring, sundhedsfremme og livskvalitet,

28. etablere og pleje biotoper for almindeligt forekommende vildtarter samt anlægge vildtremiser og vildtagre, under hensyntagen til vildtets adfærd, behov for opholdssteder og foder,

29. vurdere plejebehov samt genetablere udvalgte biotoper for almindeligt forekommende vildtarter på baggrund af viden om plejemetoder og den enkelte naturtypes flora og fauna,

30. planlægge og udføre tiltag og arbejdsopgaver inden for bestandpleje,

31. planlægge bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere indenfor skov- og landskab, herunder identificere de mest almindelige ukrudtsarter og øvrige skadevoldere samt vælge optimale behandlingsmetoder,

4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 - 10, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen.

4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 11 - 16, gælder for uddannelsens trin 2.

4.4. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 17 - 21, gælder for uddannelsens speciale, skov- og naturplejer.

4.5. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 22 - 27, gælder for uddannelsens speciale, natur- og friluftsformidler.

4.6. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 28 - 31, gælder for uddannelsens speciale, biotop- og vildtplejer.

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen

5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.

6. Bedømmelse og beviser m.v.

6.1. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter det pågældende trin.

6.1.1. Prøven afholdes, når eleven opfylder øvrige forudsætninger for udstedelse af skolebevis, jf. afsnit 6.4.

6.2. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, skov- og naturassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk opgave og en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.2.1. Den praktiske opgave løses indenfor en varighed af 3 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i opgaven.

6.2.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor opgaven og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.3. Som del af den næstsidste skoleperiode i trin 2, skov- og naturtekniker, stiller skolen et projekt, der tager udgangspunkt i kompetencemålene for uddannelsens trin 2. Opgavens praktiske elementer er relateret til og udføres i elevens praktikvirksomhed..

6.3.1. Opgavens indhold, forløb og praktiske elementer tilrettelægges af skolen i samråd med praktikvirksomheden. Projektet løses indenfor en varighed af 5 dage med normal arbejdstid og indgår som dokumentation i den afsluttende eksamen. Den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i projektet og varer 30 minutter inklusiv votering.

6.3.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor opgaven og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.4. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået en beståkarakter efter den gældende karakterskala, beregnet som gennemsnittet af karaktererne for alle grundfag, områdefag og specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakterer, skal gennemføres efter reglerne om faget.

6.5. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, skov- og naturassistent, skal den afsluttende prøve være bestået efter den gældende karakterskala.

6.6. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, skov- og naturtekniker, skal den afsluttende prøve være bestået efter den gældende karakterskala.

6.7. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence indenfor uddannelsen.

7. Eux-forløb

7.1. Et eux-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i den i § 5, stk. 1, nr. 5, nævnte uddannelse.

7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende:

1. Uddannelsen varer fire år og en måned inklusiv grundforløbet, der varer 41 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 60,4 uger.

2. Hovedforløbet er opdelt i mindst to skoleperioder vekslende med mindst to praktikperioder.

7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag:

1. Biologi C.

2. Dansk C.

3. Fremmedsprog (engelsk) C.

4. Fysik C.

5. Kemi C.

6. Matematik C.

7. Samfundsfag C.

7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:

1. Biologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

2. Dansk A, jf. hf-bekendtgørelsen.

3. Engelsk B, jf. hf-bekendtgørelsen.

4. Erhvervsøkonomi C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

5. Idræt C, jf. hf-bekendtgørelsen.

6. Innovation C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

7. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.

8. Matematik B, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet:

1. Fysik B, jf. stx-bekendtgørelsen.

2. Matematik A, jf. stx-bekendtgørelsen.

3. Virksomhedsøkonomi B, jf. hhx-bekendtgørelsen.

7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:

1.Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.

2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i fysik C eller samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. Dette gælder dog ikke, hvis der er aflagt prøve i fysik C, og eleven har valgt fysik B som valgfag efter afsnit 7.5.

3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i hf-bekendtgørelsen.

7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin.

7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i biologi B og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør.

7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet.

7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil.

7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver.

7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt.

7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan.

7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er:

Biologi B (200/80).

Dansk A (240/165).

Engelsk B (210/135).

Erhvervsøkonomi C (75/75).

Fysik C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Idræt C (75/50).

Innovation C (75/50).

Kemi B (190/80).

Matematik B (250/125).

Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Større skriftlig opgave (25/25).

Eksamensprojekt (25/25).

Valgfag:

Fysik B (125/125).

Matematik A (125/125).

Virksomhedsøkonomi B (125/125).

7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer.


Bilag 8

Veterinærsygeplejerske

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Uddannelsen til veterinærsygeplejerske har som overordnet formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. Udførelse af dyrepleje og assistance af dyrlægen samt betjening og vedligeholdelse af instrumenter og udstyr i dyrlægepraksis,

2. udførelse af servicerelaterede opgaver overfor klienter i en dyrlægepraksis, og

3. udførelse af arbejde under hensyntagen til miljø, arbejdspladssikkerhed, økonomi og kvalitet i en given arbejdssituation.

1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.

1.3. Uddannelsen indeholder trin 1, veterinærsygehjælper, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som er et trin i alle uddannelsens specialer.

1.4. Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

1. Veterinærsygeplejerske, Smådyr.

2. Veterinærsygeplejerske, Heste.

2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.

2.1. Uddannelsens trin 1, veterinærsygehjælper, varer 1 år og 45 uger, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 20 uger. Trin 2, veterinærsygeplejerske, varer 1 år og 17 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 20 uger.

2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og i mindst 2 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 2.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet

3.1. De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan:

1. Begå sig i en veterinær virksomhed, udvise sikkerhed i brugen af udstyr og apparater, herunder røntgenudstyr, anæstesiapparater og klinisk laboratorieudstyr samt under hensyntagen til dyrenes, egen og andres sikkerhed,

2. opsamle, håndtere og forsende diagnostiske prøver af biologisk materiale med henblik på laboratorieundersøgelse med hovedvægt på blod, urin og fæces,

3. anvende grundlæggende kendskab til faglige begreber og instrumentarium, der anvendes i klinikken, på operationsstuen og i laboratoriet på veterinære virksomheder,

4. forestå sikker og hensigtsmæssig håndtering af mindre husdyr eller heste samt opnå indsigt i håndteringsteknikker og viden om dyrs adfærd under sygdom og stress,

5. anvende viden om hygiejniske grundprincipper med henblik på smitteforebyggelse,

6. anvende relevant viden om lovgivning på området og relatere dette til branchens kerneydelser, og

7. forestå grundlæggende rådgivning om velfærd, røgt og pleje i forhold til mindre husdyr eller heste, herunder rådgivning om adfærd, vaccinationsprogrammer, lovpligtig mærkning o. lign.

4. Kompetencemål for hovedforløbet

4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.-4.4., er, at eleven kan:

1. kommunikere med kolleger og klienter samt betjene og servicere disse på en professionel og venlig måde,

2. forstå og håndtere interpersonelle relationer i situationer i forhold til sorg, aflivning, stress mm.,

3. samarbejde, udvise opfindsomhed og gå-på-mod i relation til udvikling og forbedring af arbejdsprocesser,

4. anvende biologisk viden i det praktiske arbejde og redegøre for den biologiske tankegang og metode,

5. redegøre for dyrs anatomi, fysiologi og reproduktion med hovedvægt på smådyr og heste,

6. anvende almindelig tekstbehandlings- og praksisadministrationsprogrammer,

7. foretage tidsbestilling, afregning og salg af produkter på en tilfredsstillende måde overfor klienter og praksis,

8. vejlede klienter om røgt pleje af raske dyr, ernæringsbehov og relevant lovgivning,

9. tilrettelægge og udføre rengøring og oprydning i samarbejde med det øvrige personale,

10. vejlede klienter telefonisk og vurdere dyrenes behov for behandling samtidig med at sikre, at dyrene får den aftalte behandling,

11. klargøre lokaler og udstyr således at den kliniske undersøgelse kan foretages af dyrlægen på en korrekt og effektiv måde,

12. klargøre patienterne i samarbejde med dyrlægen til undersøgelse og behandling,

13. assistere dyrlægen ved undersøgelser og behandlinger således, at dyrlægen kan udføre arbejdet effektiv,

14. klargøre og vedligeholde opstallings- og indlæggelsesfaciliteter, således at forholdene for de indlagte dyr er optimale,

15. redegøre for dyrekroppens almene reaktioner på sygdomsårsager, dyrekroppens forsvarsmekanismer samt almindelige organ- og infektionssygdomme, herunder zoonoser,

16. håndtere affald, herunder medicinrester og kemikalier på en miljømæssig forsvarlig måde,

17. sikre at dyr modtager førstehjælp, når det er påkrævet, og sikre korrekt information til de relevante personer,

18. planlægge og udføre pleje og behandling af dyr i samarbejde med dyrlægen, herunder assistere i administrationen af medicin,

19. overvåge patientens tilstand og reagere korrekt på ændringer heri, efter anvisning fra dyrlægen,

20. vejlede og støtte klienterne respektfuldt omkring deres dyrs behandlingsbehov og de muligheder, der kan tilbydes samt være i stand til at vejlede og instruere klienterne om efterbehandling,

21. konstatere og beskrive afvigelser fra dyrets normaladfærd,

22. udføre diagnostiske tests, herunder prøveudtagning og bearbejdning af prøver samt vedligeholdelse af laboratorieudstyr og materiale,

23. vedligeholde, klargøre udstyr og materiale til diagnostiske undersøgelser, herunder røntgen, EKG, ultralyd, endoskopi samt forberede dyret til undersøgelsen,

24. optage røntgen billeder af en høj diagnostisk kvalitet på en sikker og forsvarlig måde for både dyr og mennesker,

25. vedligeholde, klargøre og udvælge lokaler, udstyr og materialer til operationer korrekt,

26. klargøre patienten til operation,

27. assistere dyrlægen under selve operationen,

28. overvåge patienten omhyggeligt både under og efter operationen, herunder konstatere kritiske situationer i patientens tilstand,

29. udføre den postoperative pleje af patienten,

30. klargøre anæstesiudstyr før operation, under hensyntagen til anæstesiprocedure og sikkerhed for mennesker og patienten,

31. forberede patienten til bedøvelse,

32. assistere dyrlægen ved og under induktionsvedligeholdelse og afslutning af bedøvelsen,

33. udlevere medicin og paraveterinære produkter til klienter efter dyrlægens anvisning og redegøre for den korrekte anvendelse, håndtering og eventuelle bivirkninger af disse til klienten i henhold til gældende lovgivning,

34. foretage enkle regnskabsvurderinger, herunder styre et varelager økonomisk forsvarligt,

35. varetage arbejdsopgaver indenfor salg og markedsføring af produkter og ydelser, og

36. betjene, vedligeholde samt konstatere almindelig forekommende fejl ved instrumenter og udstyr.

4.2. Kompetence målene i afsnit 4.1., nr. 1-16, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen.

4.3. Kompetence målene i afsnit 4.1., nr. 17-36, med hovedvægt på hund og kat, gælder for uddannelsens trin 2 uddannelsens speciale Veterinærsygeplejerske, smådyr.

4.4. Kompetence målene i afsnit 4.1., nr. 17-36, med hovedvægt på heste, gælder for uddannelsens trin 2 uddannelsens speciale Veterinærsygeplejerske, hest.

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen

5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.

6. Bedømmelse og beviser mv.

6.1. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter det pågældende trin.

6.1.1. Prøven afholdes, når eleven opfylder øvrige forudsætninger for udstedelse af skolebevis, jf. afsnit 6.4.

6.2. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, veterinærsygehjælper, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk opgave og en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.2.1. Den praktiske opgave løses indenfor en varighed af 3 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i opgaven.

6.2.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor opgaven og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.3. Som del af den sidste skoleperiode i trin 2, veterinærsygeplejerske, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk projekt og en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.3.1. Projektet løses indenfor en varighed af 5 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i projektet.

6.3.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor projektet og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.4. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået en beståkarakter efter den gældende karakterskala, beregnet som gennemsnittet af karaktererne for alle grundfag, områdefag og specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakterer, skal gennemføres efter reglerne om faget.

6.5. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, veterinærsygehjælper, skal den afsluttende prøve være bestået efter den gældende karakterskala.

6.6. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, veterinærsygeplejerske, skal den afsluttende prøve være bestået efter den gældende karakterskala.

6.7. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence indenfor uddannelsen.


Bilag 9

Væksthusgartner

1. Uddannelsens formål og opdeling

1.1. Uddannelsen til væksthusgartner har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

1. Produktion, pasning og handel med grøntsags- og prydplanter samt betjening og vedligeholdelse af maskiner og tekniske installationer i væksthuse, og

2. almene, sociale og personlige færdigheder i relation til det praktiske arbejde inden for væksthusgartnerområdet.

1.2. Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer.

1.3. Væksthusgartneruddannelsen indeholder trin 1, væksthusgartnerassistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som er et trin i alle uddannelsens specialer

1.4. Væksthusgartneruddannelsen kan afsluttes med følgende specialer (trin 2), niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

1. Væksthusgartner, produktion.

2. Væksthusgartner, handel.

2. Uddannelsens varighed og struktur m.v.

2.1. Uddannelsens trin 1, væksthusgartnerassistent, varer 2 år, inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet trin 1 varer 13 uger. Trin 2, væksthusgartner, varer mindst 1 år og 5 måneder og højst 1 år og 11 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbets trin 2 varer 12 uger.

2.2. Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles med mindst én skoleperiode pr. uddannelsestrin.

2.3. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbene til anlægsgartner, skov- og naturtekniker, landbrugsuddannelsen eller dyrepasser, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 5 uger.

2.3.1. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til veterinærsygeplejerske, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 15 uger.

2.3.2. For elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til greenkeeper, tilrettelægger skolen undervisningen efter afsnit 3.1., så den kan gennemføres på 10 uger.

2.3.3. Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Dyr, planter og natur med kompetence til hovedforløbet til produktionsgartner, har tilsvarende opnået kompetence til hovedforløbet til væksthusgartneruddannelsen.

3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet

3.1. De særlige kompetencemål, eleven skal opfylde for at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb, er, at eleven kan:

1. inddrage grundlæggende viden om det botaniske system og de enkelte planters anvendelse i det praktiske arbejde med planter i væksthuse, planteskoler og plantehandler,

2. medvirke ved tilsyn med planter i væksthuse, planteskoler og plantehandler, herunder observere og reagere på åbenlyse forhold omkring vækstforhold og skadevoldere,

3. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks inden for etablering af almindelige væksthus- og planteskolekulturer med udgangspunkt i et grundlæggende kendskab til forhold omkring jord, vand og næring, herunder jordbundens eller dyrkningsmediers elementære egenskaber,

4. udføre enkle arbejdsopgaver efter instruks med produktion af væksthus- og planteskolekulturer samt pasning af planter i plantehandel med udgangspunkt i grundlæggende kendskab til almindelige kulturers vækstforløb, vækstbetingelser og pasningskrav,

5. gennemføre bekæmpelse af skadevoldere efter instruks og under opsyn,

6. anvende, betjene og vedligeholde udvalgte maskiner og tekniske installationer, efter instruks, som almindeligvis anvendes ved produktion af væksthus- og planteskolekulturer eller ved pasning af planter i plantehandler,

7. anvende grundlæggende viden om økonomi og markedsforhold til løsning af enkle og kendte erhvervsrettede problemstillinger inden for produktion og salg af væksthus- og planteskolekulturer,

8. udføre praktiske arbejdsopgaver inden for væksthus- og planteskoleområdet på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde, og

9. udvise fleksibilitet, ansvarlighed og interesse for det praktiske arbejde med produktion af væksthus- og planteskolekulturer samt inden for handel med planter.

3.2. For at påbegynde skoleundervisningen i uddannelsens hovedforløb skal eleven, udover at opfylde kompetencemålene i afsnit 3.1., tillige have erhvervet kørekort til minimum traktor, have gennemført delprøve 1 og 4 (sprøjtecertifikat) i henhold til Miljøministeriets regler og have gennemført grundfaget Biologi F, 2 uger.

4. Kompetencemål for hovedforløbet

4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit 4.2.-4.5., er, at eleven kan:

1. indsamle data, planlægge og udarbejde dyrkningsprogram for en given kultur på baggrund af kendskab til forskellige væksthuskulturers særlige kendetegn og produktionsforhold,

2. vurdere, vælge og anvende både kemiske og biologiske behandlingsteknikker til forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere i væksthuskulturer,

3. udføre praktiske arbejdsopgaver med vanding, tilførsel af næringsstoffer samt fremstilling af stamopløsning på baggrund af viden om den enkelte plantes næringsbehov,

4. betjene væksthusets klimatekniske installationer under vejledning på baggrund af viden om klimaets indflydelse på planternes vækst og blomstring,

5. udføre overordnede arbejdsfunktioner med en væksthuskultur samt fortolke og arbejde efter en dyrkningsvejledning,

6. udføre praktiske opgaver inden for klargøring af væksthuskulturer til salg på baggrund af kendskab til afsætning og levering af væksthusprodukter samt anvende it-baserede salgssystemer,

7. udføre praktiske arbejdsopgaver med væksthuskulturer og dyrkningsmetoder med udgangspunkt i viden om økologiske dyrkningsprincipper, miljøstyring og certificering,

8. udføre praktiske opgaver inden for formering og etablering af væksthuskulturer med udgangspunkt i kendskab til kulturforhold med betydning for planternes vækst og udvikling,

9. anvende og betjene væksthusets almindelige maskiner og tekniske installationer, deltage i den daglige vedligeholdelse samt udbedre almindeligt forekommende fejl og mangler,

10. fremme mobilitet på et internationalt arbejdsmarked gennem anvendelse af et fremmedsprog i erhvervsfaglig sammenhæng samt forstå relationer mellem det lokale, nationale og internationale marked,

11. fungere i forskellige samarbejds- og kommunikationssituationer samt reflektere over og diskutere arbejdsprocesser i væksthusgartnerier,

12. analysere og løse faglige problemer selvstændigt eller som del af et team samt vurdere og forstå idéer og synspunkter i relation til det praktiske arbejde med væksthuskulturer,

13. vurdere kvaliteten i arbejdet med væksthuskulturer og inddrage kreative og innovative løsninger i relation til produktion, produktudvikling og virksomhedsudvikling,

14. etablere egen virksomhed i samarbejde med eksterne rådgivere på baggrund af kendskab til selvstændighedsbegrebet, etableringsforhold og organisatoriske principper for virksomheder,

15. erkende egne lærings- og motivationsmæssige styrker og svagheder som grundlag for livslang læring og videre faglig udvikling,

16. udføre alle praktiske elementer ved betjening, vedligeholdelse og planlægning af væksthusets tekniske installationer med udgangspunkt i deres indvirkning på planternes vækst og blomstring,

17. udføre praktiske arbejdsopgaver i væksthusgartnerier og inddrage viden om forskellige typer af væksthuse samt normalt forekommende tekniske installationers formål og funktion i forhold til forskellige lys-, varme- og energikilder,

18. analysere, planlægge og udarbejde dyrkningsprogram for en given kultur på baggrund af viden om forskellige grupper af væksthuskulturers særlige kendetegn og produktionsforhold,

19. foretage en gødningsberegning ud fra analyseresultat og den enkelte kulturs behov samt inddrage viden om forskellige analysetypers formål,

20. udføre praktiske arbejdsopgaver med planteernæring og den enkelte kulturs behov samt inddrage viden om virkningen af og symptomer på over- og underskud af næringsstoffer,

21. kombinere arbejdet med formering og etablering af væksthuskulturer med viden om de forskellige kulturforholds indvirkning på planternes vækst, udvikling og form,

22. rådgive og vejlede kunder i forhold til hensigtsmæssige plantevalg med hensyn til forskellige plantergruppers anvendelsesområder, krav til vækstforhold, pleje samt hyppigt forekommende angreb af sygdomme og skadedyr,

23. identificere og navngive almindelige planter i detailhandel ved anvendelse af hjælpemidler som plantenøgler og databaser samt placere dem i det botaniske system efter familie, slægt og art,

24. vejlede i valg og anvendelse af varegrupper inden for håndværktøj, maskiner og andet udstyr til haven,

25. foretage den daglige pasning af inden- og udendørs planter i detailhandel under hensyntagen til minimering af spild,

26. forestå indkøb af planter og andre varer til detailhandel og inddrage viden om markedsføring, afsætning og vareflow samt anvende nationale og internationale betegnelser og fagudtryk,

27. forestå markedsføring på baggrund af viden om målgrupper, trends, markedsføringskanaler m.m. ved salg af planter og andre varer i detailhandel eller ved en gros salg,

28. inddrage kreative og innovative løsninger ved eksponering af planter og andre varer i detailhandel eller ved en gros salg på baggrund af viden om kundeadfærd, forhold omkring mersalgsprodukter m.m.,

29. arbejde med salg af planter og udføre korrekt kundeservice på baggrund af viden om grundlæggende salgsteknikker, kundebehov og kundeadfærd, og

30. varetage opgaver inden for økonomi og regnskab på baggrund af indsigt i erhvervsøkonomiens anvendelse og metoder samt erhvervsøkonomiske problemstillinger inden for handel med planter.

4.2. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-11, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen.

4.3. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 12-15, gælder for uddannelsens trin 2.

4.4. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 16-21, gælder for uddannelsens speciale, produktion

4.5. Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 22-30, gælder for uddannelsens speciale, handel.

5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen

5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser.

5.2. For at give eleverne en alsidig uddannelse skal praktiktiden normalt deles mellem 2 eller flere praktikvirksomheder.

6. Bedømmelse og beviser m.v.

6.1. Uddannelsens enkelte trin afsluttes med en prøve. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter det pågældende trin.

6.1.1. Prøven afholdes, når eleven opfylder øvrige forudsætninger for udstedelse af skolebevis, jf. afsnit 6.4.

6.2. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1, væksthusgartnerassistent, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af en praktisk opgave og en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.2.1. Den praktiske opgave løses indenfor en varighed af 3 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i opgaven.

6.2.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor opgaven og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.3. Som del af den sidste skoleperiode i trin 2, produktionsgartner, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk projekt og en mundtlig eksamination. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse.

6.3.1. Projektet løses indenfor en varighed af 5 dage med normal arbejdstid, mens den mundtlige eksamination varer 30 minutter inklusiv votering og tager udgangspunkt i projektet.

6.3.2. Elevens præstation bedømmes med én karakter, hvor projektet og den mundtlige præstation vægtes lige.

6.4. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået en beståkarakter efter den gældende karakterskala, beregnet som gennemsnittet af karaktererne for alle grundfag, områdefag og specialefag i hovedforløbet. Eventuelle fag, hvor der ikke gives karakterer, skal gennemføres efter reglerne om faget. Elever som afslutter uddannelsen som væksthusgartner, skal have erhvervet sprøjtecertifikat i henhold til Miljøministeriets regler.

6.5. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, skal den afsluttende prøve være bestået efter den gældende karakterskala.

6.6. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2, skal den afsluttende prøve være bestået efter den gældende karakterskala.

6.7. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence indenfor uddannelsen.

7. Eux-forløb

7.1. Et eux-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i den i § 5, stk. 1, nr. 6, nævnte uddannelse.

7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende:

1. Uddannelsen varer fire år og en måned inklusiv grundforløbet, der varer 41 uger. For specialet væksthusgartner, handel varer skoleundervisningen i hovedforløbet 55,4 uger og for specialet væksthusgartner, produktion 56,4 uger.

2. Hovedforløbet er opdelt i mindst to skoleperioder vekslende med mindst to praktikperioder.

7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag:

1. Biologi C.

2. Dansk C.

3. Fremmedsprog (engelsk) C.

4. Fysik C.

5. Kemi C.

6. Matematik C.

7. Samfundsfag C.

7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag:

1. Biologi B, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

2. Dansk A, jf. hf-bekendtgørelsen.

3. Engelsk B, jf. hf-bekendtgørelsen.

4. Erhvervsøkonomi C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

5. Idræt C, jf. hf-bekendtgørelsen.

6. Innovation C, jf. valgfagsbekendtgørelsen.

7. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen.

8. Matematik B, jf. hf-enkeltfagsbekendtgørelsen.

7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet:

1. Fysik B, jf. stx-bekendtgørelsen.

2. Matematik A, jf. stx-bekendtgørelsen.

3. Virksomhedsøkonomi B, jf. hhx-bekendtgørelsen.

7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb:

1. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve.

2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. Hvis en elev har aflagt prøve i fysik C eller samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. Dette gælder dog ikke, hvis der er aflagt prøve i fysik C, og eleven har valgt fysik B som valgfag efter afsnit 7.5.

3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser.

7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i hf-bekendtgørelsen.

7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin.

7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i biologi B og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør.

7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet.

7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil.

7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver.

7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt.

7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan.

7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er:

Biologi B (200/80).

Dansk A (240/165).

Engelsk B (210/135).

Erhvervsøkonomi C (75/25) (for specialet væksthusgartner, produktion dog 75/50).

Fysik C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Idræt C (75/50).

Innovation C (75/50).

Kemi B (190/80).

Matematik B (250/125).

Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.).

Større skriftlig opgave (25/25).

Eksamensprojekt (25/25).

Valgfag:

Fysik B (125/125).

Matematik A (125/125).

Virksomhedsøkonomi B (125/125).

7.7.6. Elevens valgfri specialefag skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer.