Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32010L0065
 
Links til øvrige EU dokumenter
32004R0725
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v.
Kapitel 2 Sårbarhedsvurdering af en havnefacilitet
Kapitel 3 Sikringsplan for en havnefacilitet
Kapitel 4 Revision af havnefacilitetssårbarhedsvurderinger og havnefacilitetssikringsplaner
Kapitel 5 Sikringsansvarlig for en havnefacilitet
Kapitel 6 Sikringsniveau og forhåndsregler ved sikringsrelaterede hændelser
Kapitel 7 Sikringserklæringer
Kapitel 8 Før-ankomst sikringsinformation
Kapitel 9 Administration, kommunikation og fortrolighed
Kapitel 10 Øvelser
Kapitel 11 Kontrol og inspektion
Kapitel 12 Anerkendte sikringskonsulenter
Kapitel 13 Klage, straf, ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.
Bilag 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter1)

I medfør af § 1 a, § 14 a, § 17 a og § 18 i lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 11. marts 2009, som ændret ved lov nr. 285 af 27. marts 2012, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde, definitioner m.v.

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på havne, der betjener et eller flere af følgende fartøjer i international fart:

1) passagerskibe, herunder højhastighedspassagerfartøjer,

2) lastskibe, herunder højhastighedsfartøjer, med en bruttotonnage på 500 eller derover, og

3) mobile olieboreplatforme med selvstændigt fremdrivningsmaskineri.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder desuden anvendelse på havne, der betjener følgende skibe i indenlandsk fart, som det fremgår af Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 6 af 13. september 2006 om bedre sikring af skibe i indenlandsk fart:

1) passagerskibe i rutefart, der er godkendt til at medføre mere end 100 passagerer, og som krydser den internationale transitrute »Rute T«,

2) andre passagerskibe i fart mellem danske havne, der er godkendt til at medføre mere end 500 passagerer, og

3) lastskibe i fart mellem danske havne med en bruttotonnage på 500 eller derover.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på havnefaciliteter, som primært anvendes til militære formål.

§ 2. Kystdirektoratet er kompetent maritim myndighed, jf. Forordningen, for havnefaciliteter omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (EU-Tidende 2004 L 129, side 6).

2) SOLAS-konventionen: Kapitel XI-2 om særlige tiltag til fremme af maritim sikring som vedtaget i den Internationale Maritime Organisation (IMO) den 12. december 2002 som ændring til Konventionen om sikkerhed for menneskeliv til søs fra 1974.

3) ISPS-koden: International Ship and Port Facility Security Code, som vedtaget i den Internationale Maritime Organisation (IMO) den 12. december 2002.

4) Havn: Ethvert specifikt land- og vandområde, hvis sikringsmæssige afgrænsning er godkendt af Kystdirektoratet, jf. § 4, bestående af anlæg og udstyr, som tjener til at lette kommerciel søtransport.

5) Grænsefladen mellem skib og havn: Det samspil, der opstår, når et skib direkte og umiddelbart er involveret i overførslen mellem skib og havn af personer eller gods eller udførelsen af havnetjenesteydelser.

6) Havnefacilitet: Et sikringsmæssigt område, godkendt af Kystdirektoratet, hvor grænsefladen mellem skib og havn findes. Alt efter omstændighederne kan der være tale om ankerpladser, ventepladser og indsejlingsområder.

7) Havnefacilitetssårbarhedsvurdering: Et dokument, der identificerer trusler og svagheder og udvælger og prioriterer foranstaltninger for at imødegå disse sårbarheder for hver enkelt havnefacilitet, og som er godkendt af Kystdirektoratet efter reglerne i denne bekendtgørelse.

8) Havnefacilitetssikringsplan: Et dokument, der beskriver organisation, ansvar, procedurer og sikringsforanstaltninger for en havnefacilitet, og som er godkendt af Kystdirektoratet efter reglerne i denne bekendtgørelse.

9) PFSO: Port Facility Security Officer, den sikringsansvarlige for en havnefacilitet.

10) PSO: Port Security Officer, den sikringsansvarlige for en havn.

11) Selvstændig terminaloperatør: En operatør, der selvstændigt administrerer og driver virksomhed på havnen.

12) Sikringsrelateret hændelse: En mistænkelig handling eller omstændighed, som kan udgøre en trussel mod havnen, en havnefacilitet, mod et skib ved havnefaciliteten, eller mod mennesker på disse lokaliteter.

13) DoS: Declaration of Security, betegnelsen for en sikringserklæring indgået mellem et skib og en havnefacilitet, som skibet har berøring med, hvori de sikringstiltag, som de hver især vil gennemføre, beskrives nærmere.

14) SafeSeaNet: EU’s maritime informationsudvekslingssystem, som Kommissionen har udviklet i samarbejde med medlemsstaterne til gennemførelse af fællesskabslovgivningen.

15) Skibsføreren: Skibsføreren, eller enhver anden person, som skibets reder har givet bemyndigelse til at varetage skibsførerens forpligtelser.

§ 4. Havnen udarbejder forslag til omfanget og antallet af havnefaciliteter i forbindelse med udarbejdelse af havnefacilitetssårbarhedsvurderinger, jf. § 6.

Stk. 2. I forbindelse med udarbejdelse af forslag efter stk. 1 inddrages de relevante havnevirksomheder og interessenter på havnen i nødvendigt omfang.

§ 5. Forslag til omfanget og antallet af havnefaciliteter godkendes af Kystdirektoratet. Forslag indsendes til Kystdirektoratet sammen med havnefacilitetssårbarhedsvurderingen, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 2. Kystdirektoratet påser, at omfanget og antallet af havnefaciliteter er hensigtsmæssigt i forhold til havnefaciliteternes mulighed for opretholdelse af den til enhver tid nødvendige sikring. Kystdirektoratet kan i denne forbindelse bestemme, at der skal ske ændringer i omfanget og antallet af havnefaciliteter.

Stk. 3. Når Kystdirektoratet vurderer, at omfanget og antallet af havnefaciliteter er hensigtsmæssigt i forhold til havnefaciliteternes mulighed for opretholdelse af den til enhver tid nødvendige sikring, meddeler Kystdirektoratet sin godkendelse.

§ 6. Hvis en havnefacilitet drives af en selvstændig terminaloperatør, kan havnen overlade sikringen af denne facilitet til terminaloperatøren. Terminaloperatøren skal i givet fald udføre de opgaver mv., der i denne bekendtgørelse og efter Forordningen er henlagt til havnen for så vidt angår havnefaciliteten.

§ 7. Sikringsplanerne for havnefaciliteter berører ikke politiets overordnede og selvstændige ansvar for opretholdelsen af sikkerhed, ro og orden og udarbejdelse af de fornødne planer i forbindelse hermed.

Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse hindrer ikke andre myndigheders retmæssige adgang til havnefaciliteterne i f.eks. kontrol- og tilsynsøjemed.

Kapitel 2

Sårbarhedsvurdering af en havnefacilitet

§ 8. Havnen udarbejder en vurdering af havnefacilitetens sårbarhed i samarbejde med politidirektøren.

Stk. 2. Havnefacilitetssårbarhedsvurderingen skal opfylde kravene i Forordningen, SOLAS-konventionen og ISPS-koden.

Stk. 3. De personer, som udfører sårbarhedsvurderingen af en havnefacilitet, skal have de nødvendige kvalifikationer til at vurdere en havnefacilitets sikring i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, Forordningen, SOLAS-konventionen og ISPS-koden.

Stk. 4. Politidirektøren kan til brug for den i stk. 1 omtalte vurdering indhente yderligere oplysninger fra havnen om havnefaciliteten.

§ 9. Havnen sender havnefacilitetssårbarhedsvurderingen til godkendelse i Kystdirektoratet.

Stk. 2. Kystdirektoratet påser, at havnefacilitetssårbarhedsvurderingen opfylder kravene i denne bekendtgørelse. Kystdirektoratet kan i denne forbindelse bestemme, at der skal ske ændringer i havnefacilitetssårbarhedsvurderingen.

Stk. 3. Den godkendte havnefacilitetssårbarhedsvurdering danner herefter grundlag for udarbejdelsen af en havnefacilitetssikringsplan.

Kapitel 3

Sikringsplan for en havnefacilitet

§ 10. Havnen udarbejder, vedligeholder og ajourfører havnefacilitetssikringsplaner på baggrund af den godkendte havnefacilitetssårbarhedsvurdering.

Stk. 2. Havnefacilitetssikringsplanen skal leve op til kravene i Forordningen, SOLAS-konventionen og ISPS-koden.

§ 11. Havnen sender havnefacilitetssikringsplanen til godkendelse i Kystdirektoratet.

Stk. 2. Havnefacilitetssikringsplanen skal være indsendt til godkendelse i Kystdirektoratet senest 6 uger efter godkendelsen af havnefacilitetssårbarhedsvurderingen, jf. § 9.

Stk. 3. Kystdirektoratet påser, at havnefacilitetssikringsplanen er i overensstemmelse med havnefacilitetssårbarhedsvurderingen og opfylder kravene i denne bekendtgørelse. Kystdirektoratet kan i denne forbindelse bestemme, at der skal ske ændringer i havnefacilitetssikringsplanen.

Stk. 4. Havnen iværksætter ændringer og tilføjelser til havnefacilitetssikringsplanen snarest. Kystdirektoratet kan fastsætte en frist herfor.

Stk. 5. Havnen giver meddelelse til Kystdirektoratet umiddelbart efter, at den godkendte havnefacilitetssikringsplan eller ændringer til denne er gennemført.

Kapitel 4

Revision af havnefacilitetssårbarhedsvurderinger og havnefacilitetssikringsplaner

§ 12. Hvis der foretages ændringer i havnefacilitetens fysiske struktur, eller havnefaciliteten skal anvendes til andre formål end de, der er angivet i havnefacilitetssårbarhedsvurderingen, skal der foretages en ny sårbarhedsvurdering af havnefaciliteten og eventuelt udarbejdes en ny havnefacilitetssikringsplan efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. En ny havnefacilitetssårbarhedsvurdering og eventuelt en ny havnefacilitetssikringsplan, jf. stk. 1 skal være godkendt af Kystdirektoratet efter § 9 og § 11, før ændringer i havnefacilitetens fysiske struktur kan gennemføres, eller havnefaciliteten kan anvendes til andre formål end de, der er angivet i havnefacilitetssårbarhedsvurderingen.

Stk. 3. I forbindelse med større ændringer i en havnefacilitets fysiske struktur eller anvendelse, kan Kystdirektoratet godkende midlertidige sikringsforanstaltninger, som skal være gældende, mens ændringerne gennemføres. Midlertidige sikringsforanstaltninger skal være godkendt, før ændringerne i havnefacilitetens fysiske struktur påbegyndes.

Stk. 4. Ved mindre ændringer i havnefacilitetens fysiske struktur eller anvendelse kan Kystdirektoratet, eventuelt efter høring af politidirektøren, give tilladelse til, at sårbarhedsvurderingen og sikringsplanen ikke ændres, eller at alene enkelte dele ændres, jf. stk. 1.

§ 13. Havnen udarbejder en ny havnefacilitetssårbarhedsvurdering og havnefacilitetssikringsplan efter reglerne i denne bekendtgørelse senest 5 år efter seneste godkendelse.

Stk. 2. En ny havnefacilitetssårbarhedsvurdering og en ny havnefacilitetssikringsplan, jf. stk. 1, skal indsendes til godkendelse i Kystdirektoratet senest 3 måneder før udløbet af den seneste godkendelse, jf. § 9 og § 11.

§ 14. Kystdirektoratet kan meddele havnen påbud om ændring af en havnefacilitetssårbarhedsvurdering og en havnefacilitetssikringsplan, når:

1) det på baggrund af indberetninger af sikringsrelaterede hændelser, jf. § 19, skønnes nødvendigt for at mindske risikoen for, at lignende episoder opstår,

2) der ved øvelser, jf. § 32, konstateres utilstrækkelig sikring i den godkendte havnefacilitetssikringsplan i forhold til potentielle sikringsrelaterede hændelser, eller

3) der ved inspektion eller afprøvning, jf. § 33, er konstateret fejl eller mangler.

§ 15. Kystdirektoratet kan meddele havnen påbud om udarbejdelse af en havnefacilitetssårbarhedsvurdering, jf. § 8 og en havnefacilitetssikringsplan, jf. § 10, hvis havnen er omfattet af denne bekendtgørelse ved jævnligt at modtage anløb af skibe omfattet af § 1, stk. 1 og 2.

Kapitel 5

Sikringsansvarlig for en havnefacilitet

§ 16. Havnen udpeger en PFSO for hver havnefacilitet.

Stk. 2. En PFSO skal have den fornødne kompetence og viden i henhold til ISPS-koden til at varetage de sikringsmæssige opgaver.

Stk. 3. En PFSO kan have ansvaret for flere havnefaciliteter i samme eller flere havne.

Stk. 4. PFSO fungerer som kontaktperson i spørgsmål vedrørende facilitetens sikring. Hvis en havn er omfattet af bestemmelsen i bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne § 1, stk. 3 fungerer PFSO som kontaktperson for havnen.

Stk. 5. Navn og kontaktoplysninger på PFSO, herunder 24 timers kontaktoplysninger, skal meddeles Kystdirektoratet. Kystdirektoratet skal straks have meddelelse om ændringer i kontaktoplysninger.

Kapitel 6

Sikringsniveau og forhåndsregler ved sikringsrelaterede hændelser

§ 17. På baggrund af anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste fastsætter og udmelder Kystdirektoratet til havnefacilitetens PFSO det sikringsniveau, som den enkelte facilitet skal fungere på.

Stk. 2. PFSO skal umiddelbart efter modtagelsen af en meddelelse om ændring af sikringsniveau iværksætte sikringstiltagene, jf. havnefacilitetssikringsplanen, for det pågældende sikringsniveau.

Stk. 3. Følgende sikringsniveauer gælder for havnefaciliteter:

1) Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes til enhver tid.

2) Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse.

3) Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en begrænset periode, hvis en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selv om det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål.

§ 18. Ud over de aktiviteter, som er anført i havnefacilitetens sikringsplan for niveau 3, jf. § 17, stk. 3, nr. 3, skal PFSO, når Kystdirektoratet indfører sikringsniveau 3, gennemføre alle sikringsinstruktioner fra myndighederne.

§ 19. Hvis der opstår en sikringsrelateret hændelse på eller ved havnefaciliteten skal PFSO, hvis hændelsen ikke umiddelbart kan afvises som betydningsløs, informere politidirektøren eller Kystdirektoratet herom afhængigt af hændelsens karakter. Informerer PFSO politidirektøren, skal Kystdirektoratet efterfølgende orienteres.

Stk. 2. PFSO informerer PSO om en sikringsrelateret hændelse i havnefaciliteten, når havnen er omfattet af bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne.

§ 20. Politidirektøren kan, når det findes sikringsmæssigt påkrævet, meddele påbud om, at de iværksatte sikringstiltag skal intensiveres og suppleres med yderligere tiltag.

Kapitel 7

Sikringserklæringer

§ 21. En sikringserklæring (DoS) er en aftale mellem et skibs sikringsofficer og havnefacilitetens PFSO, som omhandler de sikringskrav, der skal opfyldes i fællesskab af havnefaciliteten og skibet. Sikringserklæringen skal specificere hver parts ansvar.

§ 22. Et skib kan anmode PFSO om udarbejdelse af en sikringserklæring, hvis:

1) skibet befinder sig på et højere sikringsniveau end den havnefacilitet, det skal anløbe,

2) der findes en aftale om sikringserklæringer mellem Danmark og skibets flagstat, som omfatter visse internationale ruter eller særlige skibe på disse ruter,

3) der har været en sikringstrussel eller -hændelse, som har berørt skibet eller havnefaciliteten, eller

4) skibet befinder sig ved en havnefacilitet, som ikke er blevet pålagt at have og gennemføre en godkendt havnefacilitetssikringsplan.

Stk. 2. Anmodninger om udarbejdelse af en sikringserklæring efter stk. 1 skal imødekommes af den pågældende PFSO.

Stk. 3. Sikringserklæringen skal udfærdiges på et sprog, som er fælles for havnefaciliteten og skibet.

§ 23. PFSO skal opbevare sikringserklæringer i mindst 1 år fra udstedelsen.

Kapitel 8

Før-ankomst sikringsinformation

§ 24. Havnen er frem til den 1. juni 2015 ansvarlig for, at der er fastsat procedurer for modtagelse af før-ankomst sikringsinformation fra skibe, der har til hensigt at anløbe havnen i overensstemmelse med Forordningen, SOLAS-konventionen og ISPS-koden for hver af havnens faciliteter.

Stk. 2. Før-ankomst sikringsinformation skal opbevares i mindst 2 måneder fra modtagelsen.

§ 25. Hvis PFSO efter modtagelsen af før-ankomst sikringsinformation, jf. § 24, stk. 1, må formode, at skibet ikke opfylder sikringskravene, jf. Forordningen, SOLAS-konventionen og ISPS-koden, skal PFSO underrette Kystdirektoratet.

Stk. 2. Hvis der ikke gennem kommunikation med skibet rettes op på den manglende opfyldelse af sikringskravene, eller hvis der er klare grunde til at formode, at skibet ikke opfylder kravene i Forordningen, SOLAS-konventionen og ISPS-koden, kan PFSO med Kystdirektoratets forudgående godkendelse nægte skibet adgang til havnen.

§ 26. Hvis en PFSO underrettes om, at et skib ikke opfylder kravene til sikringstiltag i skibets sikringsplan eller i en aftalt sikringserklæring mellem skib og havnefacilitet, jf. § 21, skal PFSO og skibets sikringsofficer holde kontakt med hinanden og koordinere hensigtsmæssige foranstaltninger.

Stk. 2. Hvis PFSO underrettes om, at et skib befinder sig på et højere sikringsniveau end havnefacilitetens, skal PFSO indberette dette til Kystdirektoratet. PFSO og skibets sikringsofficer skal holde kontakt med hinanden og koordinere de foranstaltninger, der måtte være behov for.

§ 27. Skibe i rutefart mellem havnefaciliteter i Danmark eller mellem en dansk havnefacilitet og en eller flere havnefaciliteter i andre EU medlemsstater kan fritages for afgivelse af før-ankomst sikringsinformation efter § 24, stk. 1.

Stk. 2. Ansøgning om fritagelse for før-ankomst sikringsinformation, jf. stk. 1, indgives til Kystdirektoratet af det pågældende rederi.

§ 28. Før-ankomst sikringsinformation kan frem til den 1. juni 2015 indgives elektronisk eller i papirformat til havnen. Fra den 1. juni 2015 skal før-ankomst sikringsinformation indgives elektronisk via SafeSeaNet.

Stk. 2. Skibsføreren er ansvarlig for indgivelse af før-ankomst sikringsinformation i SafeSeaNet.

Stk. 3. Kystdirektoratet er ansvarlig for modtagelse af før-ankomst sikringsinformation jf. stk. 2 angivet i SafeSeaNet.

Stk. 4. Hvis Kystdirektoratet efter modtagelse af før-ankomst sikringsinformation jf. stk. 2 og § 24, stk. 1 bliver bekendt med, at skibet ikke opfylder sikringskravene jf. Forordningen, SOLAS-konventionen og ISPS-koden, kan Kystdirektoratet nægte skibet adgang til havnen.

Stk. 5. Hvis et skib omfattet af § 1 efter den 1. juni 2015 ikke indgiver før-ankomst sikringsinformation i SafeSeaNet, kan Kystdirektoratet nægte skibet adgang til havnen, hvis der ikke gennem kommunikation med skibet rettes op på den manglende angivelse.

Stk. 6. Oplysninger om fritagelse for angivelse af før-ankomst sikringsinformation i henhold til § 27, stk. 1 skal fra 1. juni 2015 indgå i SafeSeaNet.

Kapitel 9

Administration, kommunikation og fortrolighed

§ 29. Havnefacilitetssårbarhedsvurderinger, havnefacilitetssikringsplaner, rapporter over sikringsrelaterede hændelser og øvelsesevalueringer må ikke komme uvedkommende i hænde. Materialet kan opbevares i elektronisk form og skal opbevares således, at uautoriseret adgang, sletning, ødelæggelse, ændring og offentliggørelse forhindres.

Stk. 2. Materiale i forbindelse med godkendelse af havnefacilitetssårbarhedsvurderinger og havnefacilitetssikringsplaner skal fremsendes med anbefalet brev til Kystdirektoratet. Det fremsendte materiale kan være elektroniske dokumenter eller i papirformat. Materialet og øvrig korrespondance i forbindelse med sagsbehandlingen i Kystdirektoratet må af sikkerhedsmæssige grunde ikke fremsendes med e-mail eller via internettet.

Stk. 3. Hvis fortroligt materiale kommer til uvedkommendes kendskab eller må formodes at være kommet til uvedkommendes kendskab, kan det resultere i, at havnefacilitetssikringsplanen eller dele af denne skal ændres. Kystdirektoratet afgør, eventuelt i samråd med politidirektøren, om sådanne forhold foreligger, og kan give havnen anvisninger, jf. § 11, stk. 3 og § 14, stk. 1, nr. 1.

Stk. 4. PFSO er ansvarlig for, at det personale, der er involveret i sikringsrelateret arbejde på havnefaciliteten, behandler sikringsinformation på betryggende vis. PFSO beslutter, hvilket personale der skal sikkerhedsgodkendes, aflevere straffeattest eller underskrive fortrolighedserklæring.

§ 30. Transportministeriets ansatte, der medvirker ved udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for havnefaciliteter, og som modtager oplysninger i henhold til denne bekendtgørelse, skal mod fremvisning af legitimation tillades adgang til havnen, faciliteten og relevante dokumenter.

§ 31. Personer, der medvirker ved udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for havnefaciliteter, og som modtager oplysninger i henhold til reglerne i denne bekendtgørelse, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde oplysningerne, jf. lov om havne § 14 a, stk. 2.

Stk. 2. Kystdirektoratet kan videregive oplysninger til udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks internationale forpligtelser, jf. lov om havne § 14 a, stk. 2 og 3.

Kapitel 10

Øvelser

§ 32. Havnen sikrer, at en havnefacilitetssikringsplans effektivitet afprøves ved afholdelse af øvelser.

Stk. 2. Øvelser, jf. stk. 1, som skal teste de enkelte elementer i havnefacilitetssikringsplanen, skal afholdes mindst hver tredje måned.

Stk. 3. Øvelser, jf. stk. 1, kan udover PFSO omfatte deltagelse af havnefacilitetens personel med sikringsansvar, relevante myndigheder, rederiets sikringsansvarlige eller skibets sikringsofficer.

Stk. 4. Øvelser, som tester facilitetens sikringsplan, herunder kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner, skal afholdes mindst én gang hvert kalenderår således, at der ikke er mere end 18 måneder mellem øvelserne.

Stk. 5. Øvelserne, jf. stk. 4, kan gennemføres:

1) i fuld skala,

2) som skrivebordssimulering eller seminarer, eller

3) som kombination med andre øvelser, såsom beredskabsøvelser.

Stk. 6. Øvelser skal mindst hver tredje gang afholdes i henhold til stk. 5, nr. 1.

Stk. 7. Hvis særlige omstændigheder nødvendiggør, at øvelser, jf. stk. 1, ikke kan afholdes, skal Kystdirektoratet underrettes. Kystdirektoratet kan stille krav om, at øvelserne afholdes på et andet tidspunkt.

Stk. 8. Havnen sikrer, at der føres en log over afholdte øvelser. Kystdirektoratet kan kræve at få forevist denne log som dokumentation for, at havnen lever op til forpligtelserne jf. stk. 1 og 2.

Kapitel 11

Kontrol og inspektion

§ 33. Kystdirektoratet foretager regelmæssigt inspektioner af havnefaciliteters sikring og sikringens gennemførelse.

Stk. 2. Kystdirektoratet kan afprøve effektiviteten af godkendte havnefacilitetssikringsplaner, herunder foretage uanmeldte kontrolbesøg.

Stk. 3. Når Europa-Kommissionen i henhold til Forordningen beslutter at foretage inspektioner, deltager Kystdirektoratet heri.

§ 34. Kystdirektoratet videregiver oplysninger om havnefaciliteter med en godkendt havnefacilitetssikringsplan, jf. § 11 til den Internationale Maritime Organisation (IMO) og Europa-Kommissionen.

Kapitel 12

Anerkendte sikringskonsulenter

§ 35. En anerkendt sikringskonsulent, jf. § 36, kan udføre visse sikringsrelaterede opgaver:

1) udarbejde en havnefacilitetssårbarhedsvurdering, jf. § 8, på havnens vegne i samarbejde med politidirektøren, eller

2) udarbejde en havnefacilitetssikringsplan, jf. § 10, på havnens vegne.

Stk. 2. En anerkendt sikringskonsulent kan ud over opgaverne, jf. stk. 1, rådgive eller assistere havnen og havnefaciliteternes sikringsansvarlige om sikringsspørgsmål.

§ 36. En organisation eller konsulent, der arbejder med sikring, kan godkendes af Kystdirektoratet og opnå betegnelsen ”anerkendt sikringskonsulent”, når følgende betingelser er opfyldt:

1) organisationen eller konsulenten dokumenterer gennem referencer, attester, planer og lign. , at den kan opfylde betingelserne i bilag 1 til denne bekendtgørelse, og

2) organisationen eller konsulenten dokumenterer, at personale, der er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger eller sikringsplaner, kan fremlægge en gyldig sikkerhedsgodkendelse.

Stk. 2. En organisation eller konsulent, som ønsker at blive godkendt til at udføre opgaver i henhold til § 35, skal sende ansøgning herom til Kystdirektoratet. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at kravene i stk. 1 er opfyldt.

Stk. 3. En sikkerhedsgodkendelse, jf. stk. 1, nr. 2, udstedes af Kystdirektoratet på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse hos Politiets Efterretningstjeneste.

§ 37. En godkendelse, jf. § 36, stk. 1, er tidsbegrænset til maksimalt 5 år.

Stk. 2. En anerkendt sikringskonsulent skal indsende ansøgning om forlængelse af godkendelsen til Kystdirektoratet senest 3 måneder før udløbet af den seneste godkendelse. Ansøgningen om forlængelse skal indeholde dokumentation for, at kravene, jf. § 36, stk. 1, fortsat er opfyldt.

§ 38. Kystdirektoratet kan på ethvert tidspunkt ved stikprøve, inspektion eller på anden vis kontrollere eller efterprøve, hvorvidt en anerkendt sikringskonsulent opfylder kravene i henhold til dette kapitel.

Stk. 2. Hvis det konstateres, at en anerkendt sikringskonsulent ikke længere opfylder betingelserne, jf. § 36, stk. 1, tilbagekalder Kystdirektoratet godkendelsen.

§ 39. Oplysninger om anerkendte sikringskonsulenter, jf. § 36, stk. 1, vil være tilgængelige på hjemmesiden for maritim sikring i Danmark: www.maritimsikring.dk.

Kapitel 13

Klage, straf, ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

§ 40. Afgørelser truffet af Kystdirektoratet efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan ikke påklages til en højere administrativ myndighed.

§ 41. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 11, stk. 2 og 5, § 12, stk. 2 og 3, § 13, stk. 2, § 17, stk. 2, § 18, § 24, stk. 1, og § 32, stk. 2, 4, 6 og 8,

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 14 og § 15,

3) ikke foretager indberetninger, jf. § 16, stk. 5, § 19, stk. 1, og § 32, stk. 7,

4) undlader at angive før-ankomst sikringsinformation via SafeSeaNet efter 1. juni 2015 jf. § 28, stk. 1, eller

5) ikke giver adgang, jf. § 30.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, som videregiver oplysninger, der er omfattet af § 29, med bøde.

§ 42. Kystdirektoratet kan tilbagekalde godkendelsen af en havnefacilitets sikringsplan, hvis havnesikringsmyndigheden ikke efterkommer et påbud efter § 14.

Stk. 2. I tilfælde af at godkendelsen af en havnefacilitets sikringsplan tilbagekaldes, jf. stk. 1, vil Kystdirektoratet samtidigt orientere den Internationale Maritime Organisation (IMO) og Europa-Kommissionen, jf. § 33, stk. 1.

§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. maj 2012.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 895 af 9. juli 2010 om sikring af havnefaciliteter.

Stk. 3. Havnefacilitetssårbarhedsvurderinger og havnefacilitetssikringsplaner godkendt efter bekendtgørelse nr. 989 af 29. september 2006 om sikring af havne og havnefaciliteter og bekendtgørelse nr. 895 af 9. juli 2010 om sikring af havnefaciliteter er fortsat gældende.

Kystdirektoratet, den 8. maj 2012

Jesper Holt Jensen

/ Winnie Vestergård


Bilag 1

BETINGELSER, SOM EN ANERKENDT SIKRINGSKONSULENT SKAL OPFYLDE

En anerkendt sikringskonsulent skal kunne godtgøre:

1) ekspertise inden for relevante aspekter af havnesikring

2) passende kendskab til havneoperationer, herunder kendskab til havnekonstruktion og bygning

3) passende kendskab til andre sikringsrelevante operationer, der kan indvirke på havnesikringen

4) evne til at vurdere de sandsynlige havnesikringsrisici

5) evne til at opretholde og forbedre dens personales ekspertise inden for havnesikring

6) evne til at overvåge dens personales fortsatte pålidelighed

7) evne til at opretholde passende forholdsregler for at undgå uautoriseret udbredelse af eller adgang til sikkerhedsfølsomt materiale

8) kendskab til relevante nationale og internationale lovgivnings- og sikkerhedskrav

9) kendskab til aktuelle sikringstrusler og -mønstre

10) kendskab til genkendelse og sporing af våben, farlige stoffer og anordninger

11) kendskab til ikke-diskriminerende genkendelse af de særlige kendetegn ved og adfærdsmønstre hos personer, der muligvis truer sikkerheden

12) kendskab til teknikker, der anvendes til at omgå sikringsforanstaltninger

13) kendskab til sikrings- og overvågningsudstyr og sikrings- og overvågningssystemer og deres operationelle begrænsninger.

En anerkendt sikringskonsulent, som har udført en havnesårbarhedsvurdering eller en revision af en sådan vurdering for en havn, må ikke udarbejde eller revidere havnesikringsplanen for den samme havn.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører SOLAS-konventionens (konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs fra 1974) kapitel XI-2, som vedtaget den 12. december 2002, for så vidt angår havnefaciliteter samt ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code), som vedtaget den 12. december 2002, for så vidt angår havnefaciliteter.

Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 283, side 1.

Bekendtgørelsen supplerer bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 725/2004 af 31. marts 2004 om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter (EU-Tidende 2004, nr. L 129, side 6). Ifølge artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.