Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00216

Resumé

Klager – InterfaceFLOR – klagede over artiklerne ”Ansatte arbejder på tæpper med farligt stof” og ”Farlige stoffer anvendes i mange produkter” i Politiken.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at mistanken om, at tæpperne tilsat Densil P – og derved også InterfaceFLORs tæpper – skulle være årsagen til de allergiske reaktioner, fremstår som henholdsvis bedriftslæge Jens Brandt, overlæge Niels Ebbesen og kontorchef Jens Skovgaards vurderinger. Da citaterne efter det oplyste er korrekt citeret, og der ikke er tale om faktiske oplysninger, har InterfaceFLOR ikke krav på at få bragt et genmæle.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.3.

Pressenævnet finder, at mistanken om en sammenhæng mellem InterfaceFLORs tæpper og helbredsproblemerne i tilstrækkeligt grad er forsøgt kontrolleret, herunder ved forelæggelse for virksomheden, hvis bemærkninger er bragt i Politiken. Det er ikke dokumenteret, at Politiken skulle have indgået aftale med klager om, at InterfaceFLOR skulle have den fulde artikel til gennemsyn inden offentliggørelse. Nævnet finder på denne baggrund, at Politiken i fornødent omfang har forelagt beskyldningerne for klager.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Politiken som udgangspunkt berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder imidlertid, at Politiken – som erkendt – skulle have oplyst, at professor Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø havde oplyst, at det var hans vurdering, at stoffet Densil P ikke kunne være årsag til de hudproblemer, som beskrives i Politikens artikler. Ved at undlade professorens synspunkt kom ekspertudsagnene til ensidigt at være kritiske over for InterfaceFLOR, selvom Politiken inden offentliggørelsen var gjort bekendt med det modsatte synspunkt. Nævnet udtaler derfor kritik af Politiken for at udelade denne væsentlige vurdering. Nævnet har i den forbindelse også tillagt det betydning, at der ikke er dokumenteret en sammenhæng mellem InterfaceFLORs tæpper og medarbejdernes eksem.

Den 11. februar 2012 berigtigede og beklagede Politiken på side 2 i rubrikken ”Fejl og Fakta” forholdet. Under hensyn til navnlig opsætningen af de kritiserede artikler, finder nævnet, at berigtigelsen ikke er tilstrækkelig.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken af offentliggøre følgende:

[Overskrift]

”Kritik af Politikens tæppe-artikler

[Underoverskrift]

Pressenævnet kritiserer Politiken for at udelade væsentlig vurdering i omtalen af stoffet Densil P og tæppevirksomheden InterfaceFLOR.

[Brødtekst]

Politiken bragte i februar måned en række kritiske artikler, hvor tæppeproducenten InterfaceFLOR blev kritiseret for indtil 2009 at have behandlet sine tæpper med stoffet Densil P.

I artiklerne vurderede tre eksperter (en bedriftslæge, en overlæge i arbejdsmedicin og en kontorchef i Arbejdstilsynet), at der var en sammenhæng mellem stoffet Densil P og hudirritation.

En fjerde ekspert – en professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – var forud for artiklernes offentliggørelse blevet anmodet om også at fremkomme med sin vurdering af stoffet og en mulig sammenhæng med hudirritationer.

Det var hans umiddelbare vurdering, at Densil P ikke var årsag til de hudproblemer, der blev beskrevet i Politikens artikler. Denne vurdering valgte avisen ikke at bringe.

InterfaceFLOR har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at Politiken har tilsidesat god presseskik ved ikke også at bringe den fjerde eksperts vurdering.

Ved at udelade denne var ekspertudsagnene i artiklerne alle kritiske over for InterfaceFLOR, selvom Politiken inden artiklernes offentliggørelse var gjort bekendt med, at der også var en anden vurdering.

Pressenævnet har derfor udtalt kritik af Politiken.

Det blev ved nævnets vurdering tillagt betydning, at der ikke var dokumenteret en sammenhæng mellem InterfaceFLORs tæpper og de hudproblemer, som blev beskrevet. Artiklerne var således baseret på vurderinger.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte tekst. Hele kendelsen kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk

InterfaceFLOR har ved advokat Finn Schwarz klaget til Pressenævnet over to artikler i Politiken henholdsvis den 2. og 5. februar 2012, idet virksomheden mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere avisens afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Klagen vedrører to artikler med overskrifterne ”Ansatte arbejder på tæpper med farligt stof” og ”Farlige stoffer anvendes i mange produkter”. Forud for offentliggørelsen af de påklagede artiklen besvarede professor Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ved e-mail af 8. december 2011 en henvendelse fra Politiken vedrørende stoffet Densil P. Af besvarelsen fremgik følgende:

”Jeg har set lidt på stoffet.

Der er tale om et stof med et kogepunkt over 500 grader. Dvs. det findes ikke i luften (fra tæppet).

Den eneste mulighed for at kunne komme i nogen som helst kontakt med stoffet vil være hvis støvpartikler fra tæppet lander på skrivebordet og man får støv på hænderne. Støvet skal her være tæppefibre, som evt. er blevet behandlet med stoffet.

Det er rigtigt, at der er tale om et velkendt stof, som virker som et anti-svampe/bakteriemiddel, og at det er et hudallergen, som kan give problemer, hvis man kommer i direkte berøring med det rene stof, dvs. stikker fingrene ned i det. Det er jo usammenligneligt med en evt. udsættelse fra en støvpartikel, hvor stoffet sidder på. Næste spørgsmål er så, om stoffet, som jo vil være i ekstremt lav koncentration i støvpartiklen, kan afgives fra støvpartiklen og så gå gennem huden.

Som sagt, jeg kender ikke din problemstilling nærmere, men min umiddelbare vurdering er, at du er langt ude med en mulig kausal sammenhæng mellem det du siger om hudproblemer og stoffet.”

Politiken bragte den 2. februar 2012 på side 13 artiklen ”Ansatte arbejder på tæpper med farligt stof” med underoverskriften ”International tæppegigant har solgt millioner af tæppefliser med det allergifremkaldende stof Densil P til virksomheder i blandt andet Danmark.” Af artiklen fremgik følgende:

”INDEKLIMA. Kontorvirksomheder, hoteller, restauranter, plejehjem og uddannelsesinstitutioner. Tusindvis af ansatte går på deres arbejde rundt på tæpper, der indeholder det sundhedsskadelige stof Densil P – uden at vide det.

For der er ingen regler om, at tæppeproducenter skal oplyse om stoffet, som både kan give allergi og hudirritation, siger Energistyrelsen.

I flere danske virksomheder har op mod halvdelen af de ansatte fået blodsprængte hænder, kronisk eksem og åndedrætsbesvær, som ifølge ekspertundersøgelser skyldes tæppet. Og mange flere risikerer at opdage, at sygdom skyldes tæpper på deres arbejdsplads.

Det er virksomheden InterfaceFLOR, verdens største producent af tæppefliser, der står bag tæppet Scandinavian Collection med det farlige stof Densil P, som er tilsat for at beskytte tæppet mod bakterievækst. Ifølge europæisk bæredygtighedschef Majken Bülow har man solgt hele 3,5 millioner kvadratmeter af tæppet med det sundhedsskadelige stof i Europa, herunder Danmark.

En af de virksomheder, som har haft tæppet fra InterfaceFLOR på deres gulve, er Sparekassen Faaborg. Her har cirka hver tredje af de 60 medarbejdere i hovedkontoret været ramt af eksem og slimhindeproblemer i halsen, fortæller tillidsrepræsentant Karin Snitkjær.

»Hvis vi havde vidst, at der var anvendt et allergifremkaldende stof i tæppet, havde vi aldrig købt det«, siger hun.

Efter at sparekassen besluttede at skifte gulvtæppet i 2010, er sygdommene forsvundet. Hos Grønlandsbanken i Nuuk har cirka halvdelen af medarbejderne været ramt af allergiske reaktioner, og også ansatte hos TDC har været udsat for lignende sygdomstilfælde. Alle steder har de ansatte arbejdet i lokaler med tæpper fra InterfaceFLOR.

Densil P er kendt som farligt

Hos InterfaceFLOR afviser man, at tæppet skulle være årsag til allergiproblemerne.

»I ingen af de allergitilfælde i Danmark, som vi er blevet gjort opmærksom på, er det bevist, at vores tæppefliser eller en ingrediens i sådanne tæppefliser har været årsagen til allergiproblemer«, skriver Majken Bülow til Politiken.

Jens Brandt, bedriftslæge ved rådgivningsvirksomheden Crecea, som vejleder virksomheder om arbejdsmiljø, er efter flere måneders arbejde med sagerne dog overbevist om, at sygdomstilfældene skyldes tæpperne fra InterfaceFLOR.

»Vi er 99 procent sikre på, at problemerne med hudirritation skyldes stoffet Densil P, som har været tilsat i tæpperne, for både Densil P og det stof, som det nedbrydes til, er kendt for at give irritation,« siger Jens Brandt og fortæller, at et decideret bevis ikke er muligt, da det ikke har været muligt at skaffe stoffet:

»Vi ser normalt ikke problemer med hudkløe på grund af indeklimaet, men de steder, hvor vi har set det, har været steder, hvor dette tæppe har ligget«.

InterfaceFLOR holdt i 2009 op med at anvende Densil P og erstattede det med et andet konserveringsmiddel. Det skyldes ifølge Majken Bülow, at leverandøren holdt op med at levere Densil P til tekstilprodukter. Men problemet er stadig katastrofalt, siger bedriftslæge Jens Brandt.

»Tæppet ligger rigtig mange steder i Danmark i dag, hvor man ikke ved, at det kan give et problem,« siger han.

Tysk liste afslører stof

Overlæge Niels Ebbesen, arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital, har undersøgt nogle af de sygdomsramte medarbejdere, som har arbejdet i lokaler med tæppet fra InterfaceFLOR, og han ser også en sammenhæng.

»Der har været tilsat et konserveringsmiddel i tæpperne kaldet Densil P, som er kendt for at kunne give anledning til allergi med eksem. Og der har været en sammenhæng mellem eksem og slimhindesymptomer og det, at man har arbejdet i kontor, hvor der har været tæpper med Densil P«, siger han.

At stoffet Densil P kan give allergiske reaktioner fremgår af en tysk grænseværdiliste fra 2006 over stoffer, som kan give farlige luftforureninger. Det betyder ifølge kontorchef Jens Skovgaard Lauritsen fra Arbejdstilsynet, at »Densil P kan udløse allergi hos folk, som er allergiske over for stoffet, også ved lave koncentrationer. Så hvis man sidder i et lokale og arbejder, hvor der er et tæppe, som er tilsat Densil P, og der er folk, som går på tæppet, er der en risiko for, at man kan få allergi, hvis man er allergisk over for stoffet«.

InterfaceFLOR har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.”

Til artiklen var indsat en tegning, der viser et kontorlandskab. Personer træder med bekymret mine forsigtigt på gulvtæppet.

På samme side bragte Politiken artiklen ”Tæppe ville være forbudt med dansk mærkning” med underoverskriften ”Dansk Indeklima Mærkning ville have stoppet tæppet med det farlige stof fra InterfaceFLOR. Men mærkningsordningen er frivillig, og tæppeproducenten har ikke anvendt den. Flere parter ønsker ordningen obligatorisk.”

Af artiklen fremgik det, at det var frivilligt at anvende Dansk Indeklima Mærkning. InterfaceFLOR havde anvendt GUT (Gemeinschaft Umweltfreundlicher Teppichboden - “Foreningen for Miljøvenlige Tæpper”), som er en europæisk organisation, der miljømærker tæpper. Efter en opfordring fra en kunde ville InterfaceFLOR få sine tæpper testet hos Dansk Indeklima Mærkning.

Politiken bragte den 5. februar 2012 på side 15 artiklen ”Farlige stoffer anvendes i mange produkter” med underoverskriften”Det er ikke kun tæpper fra InterfaceFLOR, som har været tilsat et allergifremkaldende stof. Det gælder flere byggematerialer.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”ALLERGI. Tæppet med det farlige stof Densil P fra virksomheden InterfaceFLOR er ikke et enestående eksempel. Også andre tæpper og andre produkter kan indeholde farlige stoffer, som køberne først opdager, når det er for sent.

Sådan lyder det fra flere eksperter, efter at Politiken i torsdags kunne afsløre, at tæppegiganten InterfaceFLOR har anvendt et allergifremkaldende stof kaldt Densil P i hele 3,5 millioner kvadratmeter tæpper, der er solgt til blandt andet kontorbygninger i Danmark.

»Der bliver brugt for meget kemi. Det er en medvirkende årsag til, at vi har indeklimaproblemer. Man skal spare på kemien i indeklimasammenhæng og bruge kemikalier, som er dokumenteret uskadelige«, siger Niels Ebbesen, overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital […].

»Det er utilfredsstillende, at man kan komme i en situation, hvor man kan købe tæpper, som er skadelige for medarbejderne. Man burde som køber kunne have tillid til, at de tæpper, man køber, ikke rummer problemer, der kan skade indeklimaet og gøre folk syge«, siger Hans Jørgen Steffensen, juridisk og arbejdsmiljø konsulent i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.”

På samme side bragte avisen artiklen ”Politikere: Flertal vil have tæpper mærket” med underoverskriften ”Borgerne skal fremover sikres oplysning om farlige stoffer i tæpper, lyder det fra flere partier på Christiansborg.”Ifølge artiklerne ville et flertal i Folketinget tvinge tæppefirmaer til at teste, om deres tæpper kunne være miljøskadelige. Resultaterne skulle fremgå af tæpperne i form af en mærkningsordning. Folketingsflertallet ønskede endvidere, at InterfaceFLOR over for sine kunder, som havde købt tæpper indeholdende Densil P, oplyste om risikoen ved stoffet. Klima-, energi- og bygningsministeren havde ifølge artiklen bedt sine embedsmænd om hurtigt at undersøge sagen nærmere og ville derefter vurdere, hvad der skulle iværksættes. InterfaceFLOR havde ikke ønsket at kommentere sagen.

Ved brev af 8. februar 2012 anmodede InterfaceFLOR Politiken om at få bragt følgende genmæletekst:

”Politiken har bragt en artikelserie om kemi i gulvtæpper, hvor virksomheden InterfaceFLOR er nævnt. InterfaceFLOR oplyser, at der ikke er dokumenteret årsagssammenhæng mellem det forhold, at der er tilsat stoffet Densil P til nogle af de solgte tæpper, og det forhold, at nogle medarbejdere i nogen af de virksomheder, der har købt tæpperne, oplever allergi mv. Som led i undersøgelsen af sagen, har Politiken den 8. december 2011 fået tilsendt en e-mail fra professor Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med følgende ordlyd:

”[Her var professorens e-mail af 8. december 2011 indsat.]”

Dette fremgår ikke af Politikens artikelserie.

Direktør Lindsey Parnell, InterfaceFLOR”

Politiken afviste ved e-mail af 10. februar 2012 at bringe den tilsendte genmæletekst, men erkendte, at professor Peder Wolkoffs vurdering burde have været nævnt. Politiken bragte derfor den 11. februar 2012 på side 2 i rubrikken ”Fejl og Fakta” følgende rettelse:

På økonomisiderne bragte vi torsdag 2.2. og søndag 5.2. artikler om tæpper fra firmaet InterfaceFLOR. Nogle af tæpperne blev indtil 2009 behandlet med stoffet Densil P for at hæmme bakterievækst, og stoffet sættes i forbindelse med allergi og hudirritation hos medarbejdere på en række virksomheder. En bedriftslæge, en overlæge i arbejdsmedicin og en kontorchef i Arbejdstilsynet sagde samstemmende, at der synes at være en sammenhæng mellem Densil P og de ansattes symptomer.

Vi havde imidlertid også bedt professor Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om en vurdering. Han oplyste, at stoffet har et kogepunkt på over 500 grader, og at det derfor ikke kan findes i luften. Skal medarbejderne blive udsat for det omdiskuterede stof, skal det i givet fald være gennem støv fra tæppet. Men dels vil stoffet forekomme i en ekstremt lav koncentration i stoffet, dels tvivler Peder Wolkoff på, om det kan komme fra støvpartiklerne og ind i kroppen. Hans umiddelbare vurdering er derfor, at Densil P ikke kan være årsag til de beskrevne hudproblemer. Politiken beklager, at den opfattelse ikke også fremgik af artiklerne.”

2 Parternes synspunkter

2.1 InterfaceFLORs synspunkter

Advokat Finn Schwarz har på vegne af InterfaceFLOR anført, at Politiken i avisens artikelserie om kemi i tæpper og andre byggematerialer og den helbredsmæssige påvirkning heraf har omtalt InterfaceFLOR kritisk som producent af tæpper tilsat et allergifremkaldende stof, Densil P. I artiklerne sættes InterfaceFLORs tæpper i forbindelse med allergi og andre helbredsmæssige påvirkninger hos nogle medarbejdere i nogle af de virksomheder, der har tæpper fra InterfaceFLOR.

Som forberedelse til artikelserien har Politiken været i kontakt med flere eksperter i indeklima mv., herunder professor Peder Wolkoff, hvis umiddelbare vurdering var, at muligheden for en kausal sammenhæng mellem Densil P og hudproblemer er ”langt ude”. Peder Wolkoffs synspunkter, er ikke gengivet i Politikens artikelserie, hvorimod artiklerne indeholdt citater fra andre eksperter, som udtalte sig kritisk om InterfaceFLORs tæpper.

Idet der således er udeladt relevant information i artiklerne og kun medtaget ekspertvurderinger, der indikerer en sammenhæng mellem tæpperne og de påståede helbredsproblemer, skildres problemstillingen ensidigt og unuanceret i artiklerne. Dette giver sammen med tegningen, der blev bragt sammen med artiklerne den 2. februar 2012, indtryk af, at årsagssammenhængen mellem den kemiske sammensætning i tæpperne fra InterfaceFLOR og de helbredsmæssige problemer er underbygget, hvilket ikke er tilfældet. Der foreligger ikke dokumentation for, at tæpperne har den anførte helbredsmæssige påvirkning.

Hos de fire kunder, som har oplyst InterfaceFLOR om problemer, er der udført undersøgelser i samarbejde med eksterne sikkerheds- og sundhedskonsulenter. Disse undersøgelser har imidlertid ikke identificeret kilden til problemerne.

Da InterfaceFLOR potentielt kan lide stor skade som konsekvens af den negative medieomtale i Politiken, havde avisen en pligt til grundigt at efterprøve baggrundsinformation og ikke fortie oplysninger, der kunne bidrage til at give et mere nuanceret billede.

For så vidt angår afvisningen af genmælet har Finn Schwarz anført, at det var unødvendigt at forkorte eller omskrive udtalelsen fra Peder Wolkoff. Genmælet indeholdt alene korrigerende fakta. Det fremgik ikke af genmælet, at Politikens artikler skulle være udokumenterede. Det fremgik blot, at der ikke forelå dokumentation for årsagssammenhængen mellem tæpperne og eventuelle helbredsproblemer. De øvrige ekspertudtalelser har endvidere indikeret denne mangel på dokumentation.

Fra klagers genmæletekst blev i rettelsen den 11. februar 2012 udeladt det forhold, at Peder Wolkoff anerkender, at Densil P er et kendt antisvampe-/bakteriemiddel, der kan give problemer, hvis man kommer i direkte kontakt med det rene stof, dvs. stikker fingrene ned i det. I det konkrete tilfælde vurderede Peder Wolkoff, at stoffet er ufarligt for arbejdsmiljøet.

InterfaceFLOR har ikke, før artikelserien blev trykt, haft mulighed for at gennemlæse og kommentere indholdet af artiklerne. Det har således ikke været muligt for InterfaceFLOR at svare fyldestgørende på det samlede grundlag. Politikens journalist har alene rettet henvendelse til InterfaceFLOR med henblik på at få en generel udtalelse. InterfaceFLOR blev heller ikke anmodet om at godkende artiklerne før offentliggørelse.

2.2 Politikens synspunkter

Politiken har erkendt, at professor Peder Wolkoffs vurdering af Densil P’s mulige effekt på menneskers helbred burde have fremgået af artikelserien. Tidligt i researchen oplyste professoren, at han ikke kendte Densil P og derfor ikke kunne hjælpe. Han understregede ved e-mailen af 8. december 2011, at e-mailen var et udtryk for en umiddelbar vurdering, derfor antog journalisten hans mening var irrelevant. Da Politiken blev opmærksom på fejlen, blev der bragt en udførlig rettelse og beklagelse i rubrikken ”Fejl og Fakta”.

Politiken ønskede ikke at bringe InterfaceFLORs genmæle, da det dels var meget omfattende og helt unødvendigt gengav hele Peder Wolkoffs e-mail, dels fordi det fremstod som et dementi.

Det fremgik således af genmælet, at Politikens artikler skulle være udokumenterede. Peder Wolkoffs vurdering af Densil P’s ufarlighed for arbejdsmiljøet modsiges i artiklerne af flere eksperter, som har et meget indgående kendskab til stoffet og dets virkninger. Desuden oplyste en tillidsrepræsentant fra Sparekassen Faaborg og medarbejdere i Grønlandsbanken i artiklerne, at der har været alvorlige arbejdsmiljømæssige gener, når man har arbejdet i lokaler med tæpper, der har været behandlet med Densil P.

Som det fremgår af artiklerne, optræder Densil P på en tysk grænseværdiliste fra 2006, fordi stoffet selv i lave koncentrationer kan give allergiske reaktioner.

I modsætning til genmæleteksten gør rettelsen og beklagelsen i ”Fejl og Fakta” tydeligt opmærksom på, at kun nogle af InterfaceFLORs tæpper blev behandlet med Densil P, at det skete for at dæmpe bakterievækst og, at virksomheden indstillede brugen af stoffet i 2009.

For så vidt angår InterfaceFLORs klage over, at virksomheden ikke fik artiklerne til gennemsyn, inden de blev offentliggjort, har Politiken anført, at virksomheden er blevet hørt og kom omfattende til orde via dens europæiske bæredygtighedschef. Det ville være et brud på redigeringsretten, hvis artikler skulle sendes til godkendelse hos kilder før offentliggørelse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Jan Kristensen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at mistanken om, at tæpperne tilsat Densil P – og derved også InterfaceFLORs tæpper – skulle være årsagen til de allergiske reaktioner, fremstår som henholdsvis bedriftslæge Jens Brandt, overlæge Niels Ebbesen og kontorchef Jens Skovgaards vurderinger. Da citaterne efter det oplyste er korrekt citeret, og der ikke er tale om faktiske oplysninger, har InterfaceFLOR ikke krav på at få bragt et genmæle.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.3.

Pressenævnet finder, at mistanken om en sammenhæng mellem InterfaceFLORs tæpper og helbredsproblemerne i tilstrækkeligt grad er forsøgt kontrolleret, herunder ved forelæggelse for virksomheden, hvis bemærkninger er bragt i Politiken. Det er ikke dokumenteret, at Politiken skulle have indgået aftale med klager om, at InterfaceFLOR skulle have den fulde artikel til gennemsyn inden offentliggørelse. Nævnet finder på denne baggrund, at Politiken i fornødent omfang har forelagt beskyldningerne for klager.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Politiken som udgangspunkt berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder imidlertid, at Politiken – som erkendt – skulle have oplyst, at professor Peder Wolkoff fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø havde oplyst, at det var hans vurdering, at stoffet Densil P ikke kunne være årsag til de hudproblemer, som beskrives i Politikens artikler. Ved at undlade professorens synspunkt kom ekspertudsagnene til ensidigt at være kritiske over for InterfaceFLOR, selvom Politiken inden offentliggørelsen var gjort bekendt med det modsatte synspunkt. Nævnet udtaler derfor kritik af Politiken for at udelade denne væsentlige vurdering. Nævnet har i den forbindelse også tillagt det betydning, at der ikke er dokumenteret en sammenhæng mellem InterfaceFLORs tæpper og medarbejdernes eksem.

Den 11. februar 2012 berigtigede og beklagede Politiken på side 2 i rubrikken ”Fejl og Fakta” forholdet. Under hensyn til navnlig opsætningen af de kritiserede artikler, finder nævnet, at berigtigelsen ikke er tilstrækkelig.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Politiken af offentliggøre følgende:

[Overskrift]

”Kritik af Politikens tæppe-artikler

[Underoverskrift]

Pressenævnet kritiserer Politiken for at udelade væsentlig vurdering i omtalen af stoffet Densil P og tæppevirksomheden InterfaceFLOR.

[Brødtekst]

Politiken bragte i februar måned en række kritiske artikler, hvor tæppeproducenten InterfaceFLOR blev kritiseret for indtil 2009 at have behandlet sine tæpper med stoffet Densil P.

I artiklerne vurderede tre eksperter (en bedriftslæge, en overlæge i arbejdsmedicin og en kontorchef i Arbejdstilsynet), at der var en sammenhæng mellem stoffet Densil P og hudirritation.

En fjerde ekspert – en professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – var forud for artiklernes offentliggørelse blevet anmodet om også at fremkomme med sin vurdering af stoffet og en mulig sammenhæng med hudirritationer.

Det var hans umiddelbare vurdering, at Densil P ikke var årsag til de hudproblemer, der blev beskrevet i Politikens artikler. Denne vurdering valgte avisen ikke at bringe.

InterfaceFLOR har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at Politiken har tilsidesat god presseskik ved ikke også at bringe den fjerde eksperts vurdering.

Ved at udelade denne var ekspertudsagnene i artiklerne alle kritiske over for InterfaceFLOR, selvom Politiken inden artiklernes offentliggørelse var gjort bekendt med, at der også var en anden vurdering.

Pressenævnet har derfor udtalt kritik af Politiken.

Det blev ved nævnets vurdering tillagt betydning, at der ikke var dokumenteret en sammenhæng mellem InterfaceFLORs tæpper og de hudproblemer, som blev beskrevet. Artiklerne var således baseret på vurderinger.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte tekst. Hele kendelsen kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk”

Afgjort den 7. maj 2012