Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 3. februar 2012 i sag 84.2010

A

v/ forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen, 3F

mod

B

v/ juridisk konsulent Katrine Bocianski, Dansk Erhverv Arbejdsgiver

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudoph Greisen og advokat Tine Benedikte Skyum (begge DA), advokat Pernille Leidersdorff-Ernst og faglig sekretær Bendt Egelund Pedersen (begge LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Peter Steentoft, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, udpeget af GLS-A, og forhandlingssekretær Vagn Henriksen, 3F.

Mellem klageren, A, født den 26. november 1980, og indklagede, B, blev den 6. januar 2006 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som dyrepasser med uddannelsesperiode fra den 1. november 2005 til den 4. juni 2006. Uddannelsesperioden blev ved to efterfølgende uddannelsesaftaler forlænget fra den 5. juni 2006 til den 10. december 2006 og fra den 11. december 2006 til den 31. oktober 2007.

Denne sag drejer sig om, hvorvidt A har krav på løn som voksenelev i den sidste uddannelsesperiode i medfør af Jordbrugsoverenskomsten § 25, stk. 3, litra k, 3. punkt.

A har ved sin organisation, 3F, ved klageskrift modtaget den 24. september 2010 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at B skal betale 49.646,88 kr., der udgør løndifference fra den 11. december 2006 til den 31. oktober 2007 samt feriepenge heraf.

B har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 20. januar 2012.

Sagsfremstilling

Af et ansættelsesbrev vedrørende A’s ansættelse som dyrepasserelev, udarbejdet af C på vegne af B i april 2005, fremgår bl.a., at ansættelsen skete fra 18. marts 2005 og ophørte den 31. oktober 2007.

Af praktikerklæring fra det faglige uddannelsesudvalg for jordbrug fremgår, at A havde været fuldtidsansat i B i praktikperioden fra den 18. marts 2005 til den 31. oktober 2007, i alt 31 måneder.

Der er enighed mellem parterne om, at Jordbrugsoverenskomsten er den for uddannelsesområdet gældende overenskomst.

Ved klageskrift modtaget i Tvistighedsnævnet den 31. oktober 2008 indbragte 3F på vegne af A en sag mod B med krav om betaling af løn og feriepenge på 206.346,66 kr. under henvisning til jordbrugsoverenskomstens § 25, stk. 3, litra k, 2. punkt. Sagen blev efter anmodning fra parterne udsat på afgørelsen af en faglig voldgift i en tilsvarende sag. Herefter blev parterne under forhandling af sagen den 1. september 2010 enige om, at A ikke var omfattet af overenskomstens § 25, stk. 3, litra k, 2. punkt, mens der ikke opnåedes enighed om, hvorvidt hun skulle aflønnes som voksenelev efter § 25, stk. 3, litra k, 3. punkt.

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelsesloven indeholder i § 65, stk. 2, følgende bestemmelse:

»Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.«

Jordbrugsoverenskomsten mellem GLS-A, Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, og 3F for 2005-2008, § 23, stk. 3, litra k, er sålydende:

»Løn til voksne elever

-ved voksne elever forstås elever, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år

-voksne elever, som gennemgår en faglig oplæring i henhold til erhvervsuddannelsesloven/landmandsuddannelsen, anbefales lønnet som voksne arbejdere

-voksne elever, som i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, aflønnes dog som voksne arbejdere.«

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at hun under elevansættelsen bl.a. havde ansvaret for pasning af dyrene, rengøring og kundebetjening. Det var skolen, der tog initiativ til oprettelse af en uddannelsesaftale. Hun ved ikke, hvorfor der er tre uddannelsesaftaler. Når hun på sit cv kun skrev den samlede ansættelsestid, var det for at undgå spørgsmål om, hvorfor der var tre ansættelsesaftaler hos samme arbejdsgiver.

C har forklaret bl.a., at han er administrerende direktør i den indklagede virksomhed, som han har ejet i 28 år. A var hans første elev. Uddannelsesaftalen kom i stand på initiativ af skolen, der forestod alt papirarbejde. De havde i begyndelsen ikke tilstrækkeligt med dyr til at blive godkendt som praktikplads for hele uddannelsesperioden, men efterfølgende tog han flere dyr ind og opnåede herved forlængelse af godkendelsen. Han erindrer ikke, om der fra begyndelsen var aftalt en samlet uddannelsesperiode.

V1 har forklaret bl.a., at han siden 1980 har været ansat i GLS-A, hvor han arbejder med medlemsrådgivning og løsning af tvister. Formålet med bestemmelsen i overenskomstens § 25, stk. 3, litra k, er at tilbyde ufaglærte medarbejdere en faglært uddannelse. Den kom ind i overenskomsten i 2005 og svarer ordret til en tilsvarende bestemmelse, der i 2004 blev indsat i Industriens Overenskomst. Det er i bestemmelsen præciseret, at man skal have været ansat i 12 måneder forud for uddannelsens begyndelse. Det er ikke særligt udbredt at give voksenløn til elever efter 2. punkt.

Procedure

A har til støtte for påstanden gjort gældende, at hun ved indgåelsen af den seneste uddannelsesaftale for perioden fra den 11. december 2006 til den 31. oktober 2007 opfyldte betingelserne for at få voksenløn i medfør af Jordbrugsoverenskomstens § 25, stk. 3, litra k, 3. punkt.

B har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at der er tale om et overenskomstfortolknings-spørgsmål, som bør afgøres ved faglig voldgift. Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at A ikke opfylder betingelserne i overenskomsten om ansættelse i 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse, idet der ved anciennitetsberegningen ikke kan medregnes den forudgående ansættelse i elevforhold.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Nævnets 5 faste medlemmer bemærker:

Spørgsmålet om, hvorvidt A har krav på voksenløn i henhold til Jordbrugsoverenskomstens § 25, stk. 3, litra k, 3. punkt, beror bl.a. på en fortolkning af denne overenskomstbestemmelse, som ikke bør foretages af Tvistighedsnævnet. Herefter vil sagen være at afvise, jf. erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 2.

T h i b e s t e m m e s:

Sagen afvises.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.