Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31987L0101
 
31996L0082
 
31999L0031
 
32000L0076
 
32003L0035
 
32003L0105
 
32006L0021
 
32006L0123
 
32008L0001
 
32009L0031
 
Links til øvrige EU dokumenter
31998D0433
 
32009R0596
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Område
Kapitel 2 Godkendelsespligt
Kapitel 3 Myndighedskompetencen i godkendelsessager
Kapitel 4 Ansøgning om godkendelse
Kapitel 5 Forholdet til VVM-proceduren
Kapitel 6 Forudgående offentlighed i forbindelse med (i)-mærkede listevirksomheder
Kapitel 7 Afgørelse om godkendelse
Kapitel 8 Revurdering af godkendelser
Kapitel 9 Oplysningspligt
Kapitel 10 Administrative bestemmelser og klage over afgørelser
Kapitel 11 Straffebestemmelser
Kapitel 12 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Bilag 1 Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 1, stk. 3
Bilag 2 Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 1, stk. 4
Bilag 3 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 1-virksomheder, jf. § 7, stk. 2
Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomheder, jf. § 7, stk. 3
Bilag 5 Standardvilkår for visse virksomheder, anlæg eller aktiviteter omfattet af bilag 2, jf. § 17 og § 22
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed1)

I medfør af § 7 b, § 35, stk. 1 og 2, § 37, stk. 2, § 39, stk. 3 og 4, § 40, § 41 b, stk. 1, § 66, stk. 5, § 67, § 74, stk. 2, § 79, § 80, stk. 1 og 2, § 89 b, § 90, stk. 1 og 2, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 484 af 11. maj 2010, lov nr. 423 af 10. maj 2011, lov nr. 1273 af 21. december 2011 og lov nr. 446 af 23. maj 2012, fastsættes:

Kapitel 1

Område

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelsesordningen i lovens kapitel 5 for listevirksomhed samt om tilsyn med visse listevirksomheder.

Stk. 2. Ved listevirksomhed forstås de virksomheder, anlæg eller indretninger, der er optaget på listerne i bilag 1 og 2.

Stk. 3. Ved bilag 1-virksomhed forstås de virksomheder, anlæg og indretninger, der er optaget på listen i bilag 1.

Stk. 4. Ved bilag 2-virksomhed forstås de virksomheder, anlæg og indretninger, der alene er optaget på listen i bilag 2.

Stk. 5. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere i bilag 5 standardvilkår for en række bilag 2-virksomheder til brug for godkendelsesmyndighedens afgørelse om godkendelse efter lovens § 33 samt afgørelse om vilkårsændringer efter lovens § 41, jf. § 41 b, stk. 1.

Stk. 6. Husdyrbrug omfattet af punkt I 101 på listen i bilag 1 anses kun for listevirksomheder indtil det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser, jf. § 103, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere husdyrbrugets godkendelse, jf. § 103, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Kapitel 2

Godkendelsespligt

§ 2. Listevirksomhed må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf, jf. lovens § 33, stk.1.

Stk. 2. Listevirksomhed må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt, jf. lovens § 33, stk. 1.

Stk. 3. Hvis der på en listevirksomhed udføres en eller flere biaktiviteter, som ikke er optaget på listerne i bilag 1 og 2, omfatter godkendelsespligten alle forurenende aktiviteter på virksomheden.

Stk. 4. Hvis en listevirksomhed udføres som en biaktivitet på en virksomhed, der hverken er optaget på listerne i bilag 1 eller bilag 2, omfatter godkendelsespligten kun biaktiviteten og aktiviteter, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed.

Stk. 5. Hvis der i bilag 1 eller bilag 2 er fastsat en minimumsgrænse for godkendelsespligt, må en virksomhed ikke gennemføre en udvidelse, der vil medføre en overskridelse af grænsen, før den samlede virksomhed er godkendt.

Stk. 6. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan godkendelsesmyndigheden efter særskilt ansøgning meddele tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter lovens § 33, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af regler fastsat i medfør af lovens § 33, stk. 3.

Kapitel 3

Myndighedskompetencen i godkendelsessager

§ 3. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomheder, der er mærket med (s) på listen i bilag 1 og 2.

Stk. 3. Miljøstyrelsen træffer endvidere afgørelse om godkendelse af listevirksomheder omfattet af

1) bilag 1, punkt G 101, hvis der på en eller flere af værkets enheder eller blokke fyres med kul eller orimulsion, eller

2) bilag 1, punkterne K 101 og K 102, hvis hovedaktiviteten er forbrænding af farligt affald med en kapacitet på mere end 10 tons pr. dag.

§ 4. Hvis der på en listevirksomhed omfattet af § 3, stk. 2 eller 3, tillige udføres aktiviteter, der er omfattet af andre punkter på listerne i bilag 1 og 2, er Miljøstyrelsen godkendelses- og tilsynsmyndighed for alle godkendelsespligtige anlæg og aktiviteter på virksomheden.

§ 5. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en listevirksomhed skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller af Miljøstyrelsen, herunder hvad der må anses for hoved- eller bivirksomhed, kan forelægges Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Særlige regler om tilsyn

§ 6. Miljøstyrelsen fører tilsyn med listevirksomheder omfattet af bilag 1, punkterne K 101-103, K 105 og K 107, hvis virksomheden helt eller delvist ejes eller drives af en kommune eller af kommuner i fællesskab.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal sende udkast til afgørelse til udtalelse hos godkendelsesmyndigheden, inden der træffes afgørelse efter lovens § 41, jf. § 41 a eller § 41 b, vedrørende listevirksomheder omfattet af bilag 1, punkterne K 103, K 105 og K 107.

Kapitel 4

Ansøgning om godkendelse

§ 7. Ansøgning om godkendelse skal være skriftlig og skal indeholde en række nærmere bestemte oplysninger, jf. stk. 2-6.

Stk. 2. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 1-virksomhed, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 3.

Stk. 3. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 2-virksomhed, der ikke er omfattet af bilag 5, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 4.

Stk. 4. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 2-virksomhed, der tillige er omfattet af bilag 5, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af det eller de relevante afsnit i bilag 5.

Stk. 5. Hvis ansøgningen vedrører en virksomhed med aktiviteter, der er omfattet af listerne i både bilag 1 og bilag 2, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 3 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, kan ansøgeren, for så vidt angår de aktiviteter, der er omfattet af bilag 2, vælge kun at indsende de oplysninger, der fremgår af bilag 4 henholdsvis bilag 5.

Stk. 6. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 2-virksomhed, hvor en del af de samlede aktiviteter på virksomheden er omfattet af bilag 5, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 4 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, skal ansøgeren indsende de oplysninger, der fremgår af bilag 5, for så vidt angår den del af virksomheden, der er omfattet af dette bilag.

Stk. 7. Hvis en ansøgning samtidig omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, skal ansøgningen tillige indeholde oplysninger, der beskriver disse udvidelser eller ændringer, jf. stk. 2-6.

Stk. 8. I det omfang det er nødvendigt af hensyn til afgørelsen, kan godkendelsesmyndigheden kræve supplerende oplysninger ud over de i bilag 3-5 anførte, herunder i helt særlige tilfælde kræve en støjberegning eller oplysninger om bedste tilgængelige teknik, selvom dette ikke er krævet i medfør af bilag 4 eller 5.

§ 8. Ansøgning om godkendelse sendes til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis godkendelsen skal meddeles af Miljøstyrelsen, videresender kommunalbestyrelsen straks ansøgningen og sagens bilag til Miljøstyrelsen. Ansøgningen skal ledsages af kommunalbestyrelsens udtalelse eller af oplysning om, hvornår en udtalelse vil blive eftersendt. Udtalelsen skal omfatte forholdet til kommunens planlægning, spildevandsforhold og trafikale forhold. Kommunalbestyrelsen fremsender samtidig kopi til virksomheden af fremsendelsesskrivelsen og af kommunens udtalelse.

Stk. 3. Ansøgning om godkendelse af listevirksomheder omfattet af bilag 2, punkt I 205, sendes til Miljøstyrelsen.

§ 9. Godkendelsesmyndigheden skal straks underrette miljøministeren og ansøgeren, hvis en ansøgning vedrører et projekt, som

1) vil kunne få negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø i et andet land, eller

2) indebærer risiko for grænseoverskridende følger af større uheld.

Stk. 2. Underretningen skal ske, for at ministeren kan sikre iagttagelse af de forpligtelser, der bl.a. følger af

1) artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening,

2) artikel 4, nr. 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse,

3) artikel 13 i Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer,

4) artiklerne 4, 7 og 9 i konventionen om grænseoverskridende virkninger af industriulykker, eller

5) artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndte ring af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden må ikke viderebehandle sagen, før ministeren giver tilladelse hertil. Godkendelsesmyndigheden underretter ansøgeren herom.

Kapitel 5

Forholdet til VVM-proceduren

§ 10. I sager, der er omfattet af § 11 g i lov om planlægning (VVM-proceduren), udarbejder godkendelsesmyndigheden på baggrund af en ansøgning efter § 7 et forslag til godkendelse, der offentliggøres samtidig med forslag til kommuneplanretningslinjer i overensstemmelse med planloven. Ved offentliggørelsen skal det oplyses, at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet, jf. dog § 11, stk. 7.

Kapitel 6

Forudgående offentlighed i forbindelse med (i)-mærkede listevirksomheder

§ 11. Godkendelsesmyndigheden må ikke træffe afgørelse efter lovens § 33, stk. 1, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om ansøgningen og udkast til afgørelse i sager om etablering eller væsentlige ændringer eller udvidelser af listevirksomhed, som er (i)-mærket på listen i bilag 1.

Stk. 2. Hvis en (i)-mærket aktivitet udføres som en biaktivitet på en listevirksomhed, der ikke er (i)-mærket, omfatter bestemmelsen i stk. 1 kun den (i)-mærkede aktivitet og aktiviteter, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed.

Stk. 3. Ved væsentlige ændringer eller udvidelser i stk. 1 forstås dels driftsændringer, der efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan have negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø, dels ændringer eller udvidelser, der i sig selv opfylder de eventuelle minimumsgrænser for godkendelsespligt i bilag 1.

Stk. 4. For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig skal godkendelsesmyndigheden, når den har modtaget ansøgningen, foretage offentlig annoncering. Annoncering kan ske udelukkende digitalt på godkendelsesmyndighedens hjemmeside. Annonceringen skal som minimum indeholde følgende:

1) Godkendelsesmyndighedens navn og adresse.

2) Virksomhedens navn og beliggenhed.

3) Oplysning om, hvad der søges godkendelse til.

4) Oplysning om, at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet, og at enhver har ret til at kommentere ansøgningen inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra annonceringen, samt oplysning om, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes.

5) Angivelse af hvornår, hvor og hvordan ansøgningsmaterialet vil blive stillet til rådighed.

6) Oplysning om, at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra annonceringen kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 2 uger fra modtagelsen af udkastet.

7) Hvis ansøgningen vedrører et projekt, som er omfattet af proceduren for projekter, der indebærer risiko for grænseoverskridende følger, jf. § 9, skal dette oplyses.

Stk. 5. Ved fremsendelse af udkast til afgørelse, jf. stk. 4, nr. 6, skal godkendelsesmyndigheden tillige informere modtageren af udkastet om materiale, som godkendelsesmyndigheden eventuelt måtte have fået til rådighed, efter at annonceringen blev foretaget.

Stk. 6. Offentlig annoncering som nævnt i stk. 4 kan undlades, hvis sagen er omfattet af VVM-proceduren, jf. § 10.

Stk. 7. Retten til at se ansøgningsmaterialet, herunder eventuelt supplerende materiale, samt udkast til afgørelse finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

§ 12. I sager om revurdering af godkendelser af listevirksomheder, der er (i)-mærkede på listen i bilag 1, må tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse efter lovens § 41, jf. § 41 b, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om tilsynsmyndighedens udkast til afgørelse.

Stk. 2. For at give offentligheden lejlighed til at udtale sig skal tilsynsmyndigheden foretage offentlig annoncering, når den indleder en revurdering efter § 21. Annoncering kan ske udelukkende digitalt på tilsynsmyndighedens hjemmeside. Annonceringen skal som minimum indeholde følgende:

1) Tilsynsmyndighedens navn og adresse.

2) Virksomhedens navn og beliggenhed.

3) Oplysning om, at tilsynsmyndigheden agter at tage virksomhedens miljøgodkendelse op til revurdering.

4) Oplysning om, at enhver har ret til at se og kommentere sagens akter, samt oplysning om, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes.

5) Angivelse af hvornår, hvor og hvordan sagens akter vil blive stillet til rådighed.

6) Oplysning om, at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 2-4 uger fra annonceringen kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 2-4 uger fra modtagelsen af udkastet.

Stk. 3. Ved fremsendelse af udkast til afgørelse, jf. stk. 2, nr. 6, skal tilsynsmyndigheden tillige informere modtageren af udkastet om materiale, som tilsynsmyndigheden eventuelt måtte have fået til rådighed, efter at annonceringen blev foretaget.

Stk. 4. Retten til at se sagens akter, herunder udkast til afgørelse og eventuelt supplerende materiale, finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Kapitel 7

Afgørelse om godkendelse

Generelle principper

§ 13. Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, medmindre

1) virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og

2) virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. lovens kapitel 1.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte vurdering skal indgå en vurdering af, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende.

Stk. 3. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 1-virksomhed, skal godkendelsesmyndigheden ved vurderingen efter stk. 1, nr. 1, og idet der tages hensyn til den teknologiske udvikling, sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde,

1) at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt,

2) at mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet,

3) at produktionsprocesserne er optimeret i det omfang, det er muligt,

4) at affaldsfrembringelse undgås, og hvor dette ikke kan lade sig gøre, at mulighederne for genanvendelse og recirkulation er udnyttet,

5) at der i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik, og

6) at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf.

Frist for meddelelse af afgørelse

§ 14. Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte og offentliggøre sine tidsfrister for behandling af ansøgninger om meddelelse af miljøgodkendelse af de virksomheder, som er omfattet af listepunkt C 103, J 103 - J 104, K 101 - K 104, K 106 - K 108, C 201, D 201, E 203, H 201, J 201 - J 206, K 201 - 206 eller K 209 - K 216, og som udfører en tjenesteydelse. Fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt alle de oplysninger, det påhviler denne at indsende i henhold til § 7.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan forlænge fristen i stk. 1 én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Godkendelsesmyndigheden skal give ansøgeren meddelelse om forlængelsen og om varigheden heraf inden udløbet af fristen efter stk. 1. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for forlængelsen og dennes varighed.

Stk. 3. Uanset fristerne i stk. 1 og 2 må ansøgeren ikke påbegynde den godkendelsespligtige aktivitet, før godkendelsesmyndigheden har truffet afgørelse efter lovens § 33.

Kvittering

§ 15. Godkendelsesmyndigheden skal hurtigst muligt

kvittere for modtagelsen af en ansøgning om miljøgodkendelse

af de i § 14, stk. 1, nævnte virksomheder. Kvitteringen

skal indeholde følgende oplysninger:

1) den offentliggjorte frist for behandlingen af den pågældende ansøgning og muligheden for, at fristen kan blive forlænget én gang, jf. § 14, stk. 1 og 2,

2) oplysning om, at ansøger ikke må påbegynde den godkendelsespligtige aktivitet, før der er truffet afgørelse efter lovens § 33, uanset at fristen efter § 14, stk. 1, eller en efterfølgende meddelt frist er overskredet, og

3) oplysning om de administrative klagemuligheder for den pågældende afgørelse.

Stk. 2. Hvis afgørelsen efter stk. 1, nr. 3, ikke kan

påklages administrativt, gives oplysning om muligheden

for at anlægge søgsmål samt om fristen herfor.

Vilkår for godkendelsen

§ 16. En godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, skal indeholde en vurdering af det ansøgte projekt, en begrundelse for afgørelsen samt vilkår for virksomhedens etablering og drift. Vilkårene skal sikre, at kravene i § 13, stk. 1, opfyldes, og skal fastsætte

1) emissionsgrænseværdier, maksimal luftmængde og afkasthøjde for hvert afkast, hvor der udledes forurenende stoffer til luften,

2) emissions- og immissionsgrænseværdier samt maksimal spildevandsmængde for hvert afløb, hvor der udledes forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt ved udledning af kølevand grænser for den overtemperatur, som det udledte kølevand højst må have i forhold til recipientens naturlige temperatur,

3) støjgrænser,

4) krav til den egenkontrol, som virksomheden skal foretage, herunder angivelse af prøvetagnings- og målemetode, målingernes hyppighed, metode til at vurdere om grænseværdierne er overholdt, tidspunkterne for indberetning af resultaterne af egenkontrollen, samt angivelse af om prøveudtagning og analyse kan udføres af virksomheden selv eller skal udføres af et akkrediteret laboratorium,

5) krav til beskyttelse af jord og grundvand,

6) krav til håndtering og opbevaring af affald på virksomheden, herunder angivelse af den maksimale mængde affald der må opbevares på virksomheden,

7) krav til begrænsning af eventuelle lugtgener,

8) krav om hvordan virksomheden skal forholde sig i unormale driftssituationer,

9) andre krav til virksomhedens indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld, og

10) krav om, at der ved ophør af driften skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte emissionsgrænseværdier fastsættes før eller i det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, og inden eventuel fortynding. Emissionsgrænseværdierne kan suppleres eller erstattes med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger. Emissionsgrænseværdierne, de tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger fastsættes på grundlag af den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi.

Stk. 3. Hvis virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, skal godkendelsen om nødvendigt fastsætte vilkår om foranstaltninger til forebyggelse af større uheld og imødegåelse af følgerne heraf for mennesker og miljø. Disse vilkår fastsættes på grundlag af de oplysninger, som godkendelsesmyndigheden har modtaget i medfør af nævnte regler.

Stk. 4. Hvis der i forbindelse med godkendelsesbehandlingen har været gennemført den i § 11 nævnte procedure, skal godkendelsen indeholde oplysning om den gennemførte procedure, herunder en redegørelse for godkendelsesmyndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for.

Stk. 5. Selvom ansøgningen vedrører en virksomhed, der er omfattet af listerne i både bilag 1 og bilag 2, meddeles en samlet afgørelse om godkendelse.

Standardvilkår for visse listevirksomheder

§ 17. Hvis godkendelsen vedrører en bilag 2-virksomhed, der er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5, erstatter standardvilkårene i bilag 5 de krav, der er nævnt i § 16, stk. 1, nr. 1 og 4-10. Godkendelsesmyndigheden skal indsætte disse standardvilkår i godkendelsen. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er beskrevet i bilaget, skal godkendelsen suppleres med de nødvendige krav. Herudover fastsætter godkendelsesmyndigheden de øvrige vilkår, jf. § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, i det omfang det er relevant, samt egenkontrolvilkår knyttet hertil, jf. § 16, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan undtagelsesvis afvige fra de i bilag 5 fastsatte standardvilkår.

Stk. 3. Hvis kun en del af virksomhedens aktiviteter er omfattet af bilag 5, og aktiviteterne teknisk og forureningsmæssigt kan adskilles fra den øvrige del af virksomheden, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for de aktiviteter, der er omfattet af bilag 5. Hvis det ikke er muligt at adskille disse aktiviteter fra den øvrige del af virksomheden, kan godkendelsesmyndigheden i nødvendigt omfang fravige standardvilkårene og erstatte dem med individuelt fastsatte vilkår.

§ 18. Standard DS/INF 466 indføres ikke i Lovtidende, men kan fås til gennemsyn i Miljøstyrelsen.

Bortfald af godkendelser og tidsbegrænsning

§ 19. I godkendelsen skal der fastsættes en frist for udnyttelse af godkendelsen. En godkendelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for udløbet af denne frist. Fristen bør normalt ikke fastsættes til senere end 2 år fra godkendelsens meddelelse.

Stk. 2. Hvis en godkendelse indeholder tilladelse til at gennemføre planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, bør fristen til at udnytte denne del af godkendelsen ikke overstige 5 år fra godkendelsens meddelelse.

§ 20. En godkendelse kan i særlige tilfælde tidsbegrænses. Dette gælder både godkendelsen som helhed eller enkelte dele heraf. Godkendelsen skal i så fald indeholde en nærmere begrundelse for tidsbegrænsningen.

Stk. 2. En godkendelse skal tidsbegrænses, i det omfang det følger af bindende regler fastsat i medfør af loven.

Kapitel 8

Revurdering af godkendelser

Regelmæssig revurdering af (i)-mærkede listevirksomheder

§ 21. Godkendelser af listevirksomheder, der er (i)-mærkede på listen i bilag 1, skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ajourføres i lyset af den teknologiske udvikling. Tilsynsmyndigheden foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt.

Stk. 2. Som indledning til revurderingen sender tilsynsmyndigheden et oplæg til virksomheden om myndighedens foreløbige overvejelser om revurderingen.

Stk. 3. På baggrund af revurderingen træffer tilsynsmyndigheden afgørelse om, enten at vilkårene skal ændres, eller at revurderingen ikke medfører ændringer i virksomhedens godkendelse. Afgørelsen træffes med hjemmel i lovens § 41, jf. § 41 b. I afgørelsen fastsættes også tidspunktet for den næste regelmæssige revurdering. Afgørelsen skal tillige indeholde oplysning om den i § 12 gennemførte procedure, herunder en redegørelse for myndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for.

Revurdering af andre listevirksomheder

§ 22. Når der er forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse, kan tilsynsmyndigheden revurdere godkendelser af listevirksomheder, der ikke er (i)-mærkede, jf. lovens § 41 b. Hvis revurderingen vedrører en bilag 2-virksomhed, som er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5, finder bestemmelserne i § 17 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 9

Oplysningspligt

§ 23. Virksomheder, som er omfattet af listepunkt C 103, J 103 - J 104, K 101 - K 108, C 201, D 201, E 203, H 201, J 201 - J 206, K 201 - 206 eller K 209 - K 216, og som udfører en tjenesteydelse, skal over for modtagerne af tjenesteydelsen oplyse kontaktoplysninger til den myndighed, der har meddelt miljøgodkendelsen, og som fører tilsyn med virksomheden efter miljøbeskyttelsesloven. Alternativt kan kontaktoplysninger oplyses til Økonomi- og Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.

Stk. 2. Oplysningerne som nævnt i stk. 1 skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelsen af tjenesteydelsen, hvis der ikke indgås en skriftlig aftale.

Kapitel 10

Administrative bestemmelser og klage over afgørelser

§ 24. Før godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse efter lovens § 33, stk. 1, skal myndigheden sende et udkast til afgørelse til virksomheden og gøre virksomheden bekendt med dens adgang til aktindsigt og til at udtale sig i henhold til forvaltningsloven.

Stk. 2. Der skal altid, jf. lovens § 74, stk. 2, foretages offentlig annoncering, når godkendelsesmyndigheden meddeler godkendelse efter lovens § 33, stk. 1. Det samme gælder, når tilsynsmyndigheden efter lovens § 41 træffer afgørelse om revurdering af virksomhed, som er (i)-mærket på listen i bilag 1, jf. § 21, stk. 3, og lovens § 41 a, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 3. Når godkendelsesmyndigheden efter lovens § 74, stk. 2, annoncerer offentligt, at den har meddelt godkendelse, skal det tillige oplyses, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af, samt i sagen i øvrigt, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

§ 25. Bortset fra de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde kan godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om etablering, ændring eller udvidelse af en virksomhed er godkendelsespligtig, ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 37, stk. 1.

Stk. 2. Godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at etablering af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt der er tale om en (i)-mærket virksomhed. Desuden kan godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at en ændring eller udvidelse af en virksomhed, som er (i)-mærket på listen i bilag 1, ikke er godkendelsespligtig, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Stk. 3. Afgørelser truffet af Miljøstyrelsen kan ikke påklages til miljøministeren.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser om, at etablering eller ændring eller udvidelse af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis afgørelsen vedrører en af kommunalbestyrelsens egne virksomheder.

Stk. 5. Et afslag på en særskilt ansøgning om tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder i medfør af lovens § 33, stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 11

Straffebestemmelser

§ 26. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at meddele oplysninger efter § 23, eller

2) undlader at indsende ansøgning efter § 30 eller § 34.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 12

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2012.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed ophæves.

§ 28. Verserende sager om godkendelse af listevirksomhed færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Verserende sager om godkendelse af virksomheder, anlæg eller indretninger, som er udgået af listerne over godkendelsespligtige virksomheder bortfalder.

Stk. 3. Verserende sager om godkendelse af virksomheder, der er omfattet af punkt I 203 på listen i bilag 2, færdigbehandles efter bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, hvis ansøgningen er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 15. marts 2006.

Stk. 4. Verserende sager i kommunen efter lovens kapitel 5, der vedrører virksomheder omfattet af bilag 2, punkt I 205, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen.

§ 29. Verserende klagesager om afgørelser, som er truffet før den 1. juni 2012, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse. Hvis klagesagen omfatter en virksomhed, der er omfattet af bilag 5 i denne bekendtgørelse skal klagesagen kun behandles efter § 17 i denne bekendtgørelse, hvis førsteinstansen efter de hidtil gældende regler skulle anvende § 15 i bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006.

§ 30. For bestående listevirksomheder, som ikke var godkendelsespligtige inden den 1. januar 2005, skal der senest den 1. januar 2008 indsendes ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med § 7 og § 8.

Stk. 2. For bestående listevirksomheder, som er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, skal ansøgning om godkendelse indsendes inden for de frister, der fremgår af ovennævnte bekendtgørelse.

Stk. 3. For bestående husdyrbrug omfattet af punkt I 101 på listen i bilag 1, som ikke var godkendelsespligtige før den 1. oktober 2005, skal der senest den 1. januar 2006 indsendes ansøgning om godkendelse.

§ 31. Når der er forløbet 8 år fra meddelelsen af en rammegodkendelse efter de inden den 30. oktober 1999 gældende regler, skal tilsynsmyndigheden tage rammegodkendelsen op til revurdering og ændre vilkårene heri, jf. lovens § 41, således at godkendelsen er i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 36 og § 110, stk. 1, nr. 5, i loven, som affattet før ikrafttrædelsen af lov nr. 369 af 2. juni 1999 samt § 14 i bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed, finder fortsat anvendelse på rammegodkendelser, indtil disse er revurderet i overensstemmelse med stk. 1.

§ 32. Godkendelser af virksomheder, som er udgået af listerne over godkendelsespligtig virksomhed, bevarer fortsat deres gyldighed, herunder den i lovens § 41 a nævnte retsbeskyttelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Når der er forløbet mere end 8 år efter meddelelsen af en godkendelse som nævnt i stk. 1, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud eller forbud i medfør af lovens § 42. I så fald bortfalder godkendelsen. Tilsynsmyndigheden oplyser virksomheden herom.

Stk. 3. Hvis en virksomhed omfattet af stk. 1 ændres eller udvides, og tilsynsmyndigheden vurderer, at godkendelsen ikke længere vil være dækkende for virksomhedens aktivitet, skal tilsynsmyndigheden meddele, at godkendelsen er bortfaldet. Tilsynsmyndigheden meddeler påbud eller forbud i medfør af lovens § 42, hvis det er relevant.

§ 33. For bestående godkendte listevirksomheder, der er omfattet af bilag 2, og som tillige er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5, har bilag 5 virkning fra det tidspunkt, hvor virksomheden foretager godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser, jf. lovens § 33, stk. 1, eller fra det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden finder grundlag for at revidere virksomhedens godkendelse, jf. lovens § 41b.

§ 34. Tilladelser til etablering, udvidelser og ændring af havbrug i medfør af bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt bevarer deres gyldighed, indtil de er erstattet af en godkendelse efter lovens § 33, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestående virksomheder omfattet af bilag 2, punkt F 207, der ikke er godkendt efter lovens § 33, skal senest den 1. oktober 2010 indsende en ansøgning om godkendelse efter lovens § 33.

Stk. 3. Bestående listevirksomheder omfattet af bilag 2, punkterne I 203, I 205 og K 216, der ikke er godkendt efter lovens § 33, skal senest den 15. marts 2014 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med § 7 og § 8.

Stk. 4. Hvis en virksomhed omfattet af stk. 2 foretager godkendelsespligtig ændring eller udvidelse, jf. lovens § 33, skal godkendelsen omfatte hele virksomheden.

Stk. 5. Bestående listevirksomheder omfattet af punkt I 204 på listen i bilag 2, der ikke er godkendt efter lovens § 33, skal senest den 15. marts 2015 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med § 7 og § 8 i denne bekendtgørelse.

Stk. 6. Hvis en virksomhed omfattet af stk. 5 foretager godkendelsespligtig ændring eller udvidelse, jf. lovens § 33, skal godkendelsen omfatte hele virksomheden.

§ 35. Bestemmelserne i § 7, stk. 4-6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5, afsnit 2, 8, 14, 20 og 21, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 1. januar 2008.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 4-6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5, afsnit 5, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 1. oktober 2008.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 7, stk. 4-6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5, afsnit 15 og 17, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 1. december 2009.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 7, stk. 4-6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5, afsnit 6, 7, 9, 22, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 1. januar 2010.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 7, stk. 4-6, i finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5, afsnit 10, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 1. april 2010.

Miljøministeriet, den 25. maj 2012

Ida Auken

/ Michel Schilling


Bilag 1

Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 1, stk. 3

A Fremstilling og forarbejdning af jern, stål og metal samt overfladebehandling af metaller og plast
A 101.
Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i) (s)
A 102.
Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons pr. dag. (i) (s)
A 103.
Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 20 tons pr. dag. (s)
A 104.
Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der overstiger 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der overstiger 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen. (i) (s)
A 105.
Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer.
A 106.
Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer. (i) (s)
A 107.
Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den samlede indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)
A 108.
Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time. (i) (s)
A 109.
Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) overstiger 30 m3. (i)
A 110.
Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (i) (s)
   
B. Forarbejdning af visse råstoffer
B 101.
Cementfabrikker. (i) (s)
B 102.
Glasværker og virksomheder, der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (s)
B 103.
Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m3 og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m3. (i)
B 104.
Virksomheder, der fremstiller kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. (i)
B 105.
Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. (i) (s)
B 106.
Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag. (i)
   
C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas
C 101.
Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (s)
C 102.
Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i)
C 103.
Oplag af mineralolieprodukter på mere end eller lig med 25.000 t.
C 104.
Tjæredestillationsanlæg. (i) (s)
C 105.
Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end eller lig med 200 t.
   
D. Kemisk og biologisk fabrikation m.v.
D 101.
Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i) (s)
D 102.
Petrokemisk industri. (i) (s)
D 103.
Kunstgødningsfabrikker. (i)
D 104.
Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s)
D 105.
Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i) (s)
D 106.
Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (i) (s)
D 107.
Virksomheder, der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i)
D 108.
Fyrværkerivirksomheder, hvis de er omfattet af § 5 (kolonne 3-virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
   
E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer
E 101.
Cellulosefabrikker og papirmassefabrikker. Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mere end eller lig med 20 tons/dag. (i) (s)
E 102.
Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i)
E 103.
Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (s)
E 104.
Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
E 105.
Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (s)
E 106.
Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
E 107.
Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
E 108.
Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
E 109.
Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
E 110.
Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
E 111.
Virksomheder, der producerer bioethanol til transportsektoren med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis (i).
   
F. Oparbejdning af animalske råvarer
F 101.
Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe, herunder slagtet fjerkræ, på mere end 50 tons pr. dag. (i) (s)
F 102.
Virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)
F 103.
Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i) (s)
F 104.
Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag. (i)
F 105.
Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde mælkebaseret råvare er på mere end 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i) (s)
F 106.
Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)
   
G. Kraft- og varmeproduktion
G 101.
Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i)
G 102.
Koksværker. (i) (s)
G 103.
Kulforgasningsanlæg og likvificeringsanlæg. (i) (s)
 
H. Flyvepladser
H 101.
Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser.
   
I. Husdyrbrug
I 101.
Anlæg til husdyrproduktion for mere end
 
a)
250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg eller 750 stipladser til søer.
 
b)
100 dyreenheder i slagtekyllinger eller 40.000 stipladser.
 
c)
230 dyreenheder i æglæggende høns eller 40.000 stipladser.
 
d)
210 dyreenheder i slagtesvin (over 30 kg ) eller 2.000 stipladser.
 
Antal dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., jf. dennes § 3, nr. 11. (i)
   
J. Andre listevirksomheder
J 101.
Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (i) (s)
J 102.
Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi.
J 103.
Virksomheder omfattet af § 5 (kolonne 3-virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bortset fra virksomheder omfattet af punkterne C 102, C 103, C 105 og D 108. (s)
J 104.
Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år. (i)
   
K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald
K 101.
Anlæg der nyttiggør farligt affald2) efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen,3) med en kapacitet på mere end 10 tons/dag. (i)
K 102.
Anlæg for bortskaffelse af farligt affald2) efter en af metoderne D1 – D9 eller D11 - D13, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen3). (i)
K 103.
Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling, som defineret i pkt. D8 og D9 i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen3), af ikke-farligt affald forud for bortskaffelse med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i)
K 104.
Shredderanlæg. (s)
K 105.
Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald.4) (i)
K 106.
Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i) (s)
K 107.
Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time.
K 108
Biogasanlæg, der behandler mere end 10 tons/dag animalsk affald bortset fra husdyrgødning (i).

2) Farligt affald som defineret i bekendtgørelse om affald.

3) Bekendtgørelse om affald.

4) Ved inert affald forstås affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer, jf. Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald.


Bilag 2

Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 1, stk. 4

A. Forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal
A 201.
Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, er mindre end eller lig med 2 tons pr. time.
A 202.
Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og/eller plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) er mindre end eller lig med 30 m3. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.
A 203.
Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger 10.000 normal m3 pr. time.
 
Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af J 104.
A 204.
Stålskibsværfter og flydedokke. (* jf. bilag 4, punkt 29)
A 205.
Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1.000 m2 eller derover.
A 206.
Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker.
   
B. Forarbejdning af visse råstoffer
B 201.
Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 50 t/dag.
B 202.
Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.
B 203.
Kalcinering af flint.
B 204.
Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer med en produktion på mere end 10 tons pr dag i gennemsnit på årsbasis.
   
C. Oplagring af og fremstilling på basis af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas
C 201.
Oplag af mineralolieprodukter på mellem 2.500 og 25.000 t.
C 202.
Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (* jf. bilag 4, punkt 29)
C 203.
Tagpapfabrikker, der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen.
C 204.
Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mellem 50 og 200 t.
   
D. Fremstilling, aftapning og oplag af kemiske stoffer og produkter.
D 201.
Virksomheder, der ved fysiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening.
 
Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening.
D 202.
Virksomheder, der ved fysiske processer, og hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, fremstiller lægemidler.
D 203.
Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år.
D 205.
Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.
D 206.
Virksomheder, der fremstiller farver, lak eller lim, med en produktionskapacitet på mindst 3000 t/år.
D 207.
Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.
D 208.
Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.
D 209.
Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder der er omfattet af J 104.
   
E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer mv
E 201.
Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mindre end 20 tons/dag. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.
E 202.
Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ.
E 203.
Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time. Bortset fra anlæg, der er omfattet af J 104.
E 204.
Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 m3 fast masse pr. år af nåletræ eller på mindst 10.000 m3 fast masse af løvtræ pr. år. Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader. (* jf. bilag 4, punkt 29)
E 205.
Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 tons pr. år.
E 206.
Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en produktion på mellem 1 og 10 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling på mere end 1 ton tekstil pr dag, dog undtaget vaskerier.
E 207.
Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. Trætørring og træpilleproduktion. (* jf. bilag 4, punkt 29)
E 208.
Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Dog undtaget margarinefabrikker.
E 209.
Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
E 210.
Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
E 211.
Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 50 og 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
E 212.
Brødfabrikker og bagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 20 og 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
E 213.
Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
E 214.
Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 20 og 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
E 215.
Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder der er omfattet af J 104.
E 216
Virksomheder, der producerer bioethanol til transportsektoren med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
   
F. Oparbejdning af animalske råvarer
F 201.
Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtet fjerkræ på mellem 17 og 50 tons pr. dag.
F 202.
Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker, med en behandlingskapacitet på mindre end eller lig med 10 tons/dag.
F 203.
Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller lig med 12 tons pr. dag.
F 204.
Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvarer er mellem 100 og 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.
F 205.
Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 10 og 75 tons pr. dag.
F 206.
Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller.
F 207.
Anlæg til fremstilling af foder eller mellemprodukter af foder til fisk, hunde, katte eller pelsdyr.
   
G. Kraft- og varmeproduktion
G 201.
Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.
G 202.
Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW.
   
H. Motorsportsbaner
H 201.
Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5 dage om året eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. (* jf. bilag 4, punkt 29)
   
I. Dambrug og havbrug
I 201.
Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
I 202.
Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
I 203.
Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder.
I 204.
FREA-anlæg – Fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation af procesvand og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet, dog undtaget anlæg til åleopdræt.
I 205.
Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, der helt eller delvist er beliggende længere end 1 sømil fra kysten, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder (s).
   
J. Andre listevirksomheder
J 201.
Virksomheder, der er omfattet af § 4 (kolonne 2-virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, og som ikke i forvejen er omfattet af et punkt på denne liste.
J 202.
Krematorier.
J 203.
Udendørs skydebaner. (* jf. bilag 4, punkt 29)
J 204.
Forlystelsesparker. (* jf. bilag 4, punkt 29)
J 205.
Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af K 108.
J 206.
Anlæg for behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug eller aktiviteter under listepunkt J 205, med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på 30 tons pr. dag eller derover.
Oplag af materiale iblandet husdyrgødning og/eller afgasset biomasse, der indeholder mindre end eller lig med 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug eller aktiviteter under listepunkt J 205 eller K 214, med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på 30 tons pr. dag eller derover.
   
K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald
K 201.
Anlæg der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattede af listepunkt K 101.
K 203.
Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, bortset fra de under punkterne K 209, K 210, K 211 og K 212 nævnte anlæg.
K 204.
Anlæg til biologisk behandling, fysisk-kemisk behandling eller blanding af ikke-farligt affald forud for bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons affald pr. dag.
K 205.
Anlæg der bortskaffer ikke-farligt affald ved anden behandling end deponering eller forbrænding.
K 206.
Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald bortset fra autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering eller forbrænding.
K 207.
Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald5).
K 208.
Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald
K 209.
Autoophugning (autogenbrug).
K 210.
Skibsophugning. (* jf. bilag 4, punkt 29)
K 211.
Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.
K 212.
Anlæg, der modtager ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr til oplagring, omlastning eller sortering, forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra de under pkt. K 211 nævnte anlæg.
K 214.
Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år.
K 215.
Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end 3 tons pr. time.
K 216.
Anlæg, der håndterer affald, som er opstået i forbindelse med efterforskning, udvinding, oparbejdning og oplagring af mineralressourcer eller i forbindelse med stenbrudsdrift, med undtagelse af affald, der opstår i forbindelse med, men ikke er knyttet direkte til de nævnte aktiviteter.

5) Ved inert affald forstås affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer.


Bilag 3

Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 1-virksomheder, jf. § 7, stk. 2

A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold
1)
Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.
2)
Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.
3)
Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.
4)
Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.
   
B. Oplysninger om virksomhedens art
5)
Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.
6)
Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.
7)
Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
8)
Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.
   
C. Oplysninger om etablering
9)
Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.
10)
Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse.
   
D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed
11)
Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til omgivelserne, herunder placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. På planen angives placeringen i koordinater med angivelse af koordinatsystem for et veldefineret punkt, f.eks. hjørne af skel, samt højdekoter hvor det er relevant. Planen forsynes med en nordpil.
12)
Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.
13)
Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, afviger fra den samlede virksomheds driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.
14)
Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
   
E. Tegninger over virksomhedens indretning
15)
Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der - i det omfang det er relevant - viser følgende:
 
Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
 
Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.
 
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
 
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
 
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer.
 
Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføring.
 
Interne transportveje.
 
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
   
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
16)
Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og hjælpestoffer, herunder mikroorganismer.
17)
Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og –anvendelse, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/ aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet.
18)
Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).
19)
Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift.
20)
Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg.
   
G. Oplysninger om valg af bedste tilgængelige teknik
21)
Redegørelse for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på at forebygge, og hvis dette ikke er muligt, at begrænse forureningen fra virksomheden, herunder en begrundelse for hvorfor dette anses for den bedste tilgængelige teknik.
 
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om mulighederne for
 
at effektivisere råvareforbruget,
 
at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer,
 
at optimere produktionsprocesserne,
 
at undgå affaldsfrembringelse, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, om mulighederne for genanvendelse og recirkulation og
 
at anvende bedste tilgængelige rensningsteknik.
 
Redegørelsen skal tillige belyse de energimæssige konsekvenser ved den valgte teknologi, herunder om der er valgt den mest energieffektive teknologi.
 
Desuden skal redegørelsen indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt.
   
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
   
Luftforurening
22)
For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur.
 
Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
 
For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives.
 
Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.
23)
Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder.
24)
Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg.
25)
Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast med de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
   
Spildevand
26)
Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde følgende:
 
Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.
 
For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer, samt oplysning om mikroorganismer.
 
Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.
 
Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år.
 
Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.
 
En beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.
27)
Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.
28)
Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.
29)
Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse.
   
Støj
30)
Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15.
31)
Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed.
32)
Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj.
   
Affald
33)
Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.
34)
Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
35)
Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse.
   
Jord og grundvand
36)
Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere.
   
I. Forslag til vilkår og egenkontrol
37)
Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene.
 
Egenkontrolvilkår bør indeholde:
 
Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder.
 
Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger.
 
Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne.
 
Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning.
 
Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner.
   
J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld
38)
Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 18 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld.
39)
Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld.
40)
Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld.
   
K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør.
41)
Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør.
   
L. Ikke-teknisk resume
42)
Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume.


Bilag 4

Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomheder, jf. § 7, stk. 3

Hvis virksomheden er omfattet af bilag 5, skal ansøgningen indeholde de i bilag 5 anførte oplysninger.
   
A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold
1)
Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.
2)
Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.
3)
Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.
4)
Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.
   
B. Oplysninger om virksomhedens art
5)
Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.
6)
Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelse, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.
7)
Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
8)
Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.
   
C. Oplysninger om etablering
9)
Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.
10)
De forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige om den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse.
   
D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed
11)
Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.
12)
Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.
13)
Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.
14)
Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
   
E. Tegninger over virksomhedens indretning
15)
Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
 
Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
 
Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.
 
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
 
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
 
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer.
 
Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføring.
 
Interne transportveje.
 
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
   
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
16)
Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, vand og væsentlige hjælpestoffer.
17)
Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, emissioner og affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet.
18)
Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).
19)
Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld.
   
G. Oplysninger om valg af teknologi
20)
Hvis der i Miljøstyrelsens Referencer til renere teknologivurderinger ved miljøgodkendelser (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8/2000 eller seneste udgave) foreligger oplysninger om bedste tilgængelige teknik for den pågældende virksomhedstype, skal der redegøres for virksomhedens muligheder for at anvende de teknikker, der er beskrevet her.
   
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
   
Luftforurening
21)
For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur.
 
Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
 
Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.
22)
Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder.
23)
Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast ved de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
   
Spildevand
24)
Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:
 
Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.
 
For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.
 
Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.
 
Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år.
 
Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.
 
Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.
25)
Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.
26)
Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.
27)
Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse.
   
Støj
28)
Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.
29)
Hvis virksomheden er markeret med * på listen i bilag 2 skal der indsendes en beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne, udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj.
   
Affald
30)
Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.
31)
Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
   
Jord og grundvand
32)
Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere.
   
I. Forslag til vilkår og egenkontrol
33)
Virksomhedens eventuelle forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift.
 
Egenkontrolvilkår bør omfatte:
 
Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder.
 
Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger.
 
Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem, opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner.


Bilag 5

Standardvilkår for visse virksomheder, anlæg eller aktiviteter omfattet af bilag 2, jf. § 17 og § 22

Indholdsfortegnelse
 
Indledning
     
Afsnit 1.
A 203
 
Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m 3 pr. time.
 
Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af J 104.
 
1.1.
Anvendelsesområde
 
1.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
1.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
1.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 2.
A 205 Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller andre metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1.000 m2 eller derover.
 
2.1.
Anvendelsesområde
 
2.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
2.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
2.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 3.
B 202 Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.
 
3.1.
Anvendelsesområde
 
3.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
3.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
3.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 4.
C 202 Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.
 
4.1.
Anvendelsesområde
 
4.2.
Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
 
4.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
4.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 5.
D 207 Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af flourplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.
 
5.1.
Anvendelsesområde
 
5.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
5.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
5.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 6.
D 208 Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.
 
6.1.
Anvendelsesområde
 
6.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
6.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
6.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 7.
E 202 Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ.
 
7.1.
Anvendelsesområde
 
7.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
7.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
7.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 8.
E 207 Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time. Grønttørring og grøntpilleproduktion. Trætørring og træpilleproduktion.
 
8.1.
Anvendelsesområde
 
8.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
8.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
8.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 9.
E 215 Virksomheder der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder, der er omfattet af J 104.
 
9.1.
Anvendelsesområde
 
9.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
9.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
9.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 10.
F 207 Anlæg til fremstilling af foder eller mellemprodukter af foder til fisk, hunde, katte eller pelsdyr.
 
10.1.
Anvendelsesområde
 
10.2.
Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
 
10.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
10.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 11.
G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW
 
11.1.
Anvendelsesområde
 
11.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
11.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
11.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 12.
G 202 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW
 
12.1.
Anvendelsesområde
 
12.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
12.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
12.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 13.
H 201 Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner, der anvendes 5 gange per år eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. (* jf. bilag 4, punkt 29)
 
13.1.
Anvendelsesområde
 
13.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
13.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
13.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 14.
J 202 Krematorier
 
14.1.
Anvendelsesområde
 
14.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
14.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
14.4.
Standardvilkår.
     
Afsnit 15.
J 203 Udendørs skydebaner (* jf. bilag 4, punkt 29)
 
15.1.
Anvendelsesområde
 
15.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
15.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
15.4.
Standardvilkår.
   
Afsnit 16.
J 205 Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af K 108.
 
16.1.
Anvendelsesområde
 
16.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
16.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
16.4.
Standardvilkår.
   
Afsnit 17.
K 203 Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, bortset fra de under punkterne K 209, K 210, K 211 og K 212 nævnte anlæg.
 
17.1.
Anvendelsesområde
 
17.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
17.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
17.4.
Standardvilkår.
     
Afsnit 18.
K 206 Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering eller forbrænding.
 
18.1.
Anvendelsesområde
 
18.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
18.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
18.4.
Standardvilkår.
     
Afsnit 19.
K 209 Autoophugning (autogenbrug)
 
19.1.
Anvendelsesområde
 
19.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
19.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
19.4.
Standardvilkår.
     
Afsnit 20.
K 211 Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder, med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.
 
20.1.
Anvendelsesområde
 
20.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
20.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
20.4.
Standardvilkår.
     
Afsnit 21.
K 212 Anlæg, der modtager ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr til oplagring, omlastning eller sortering forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra de under pkt. K 211 nævnte anlæg.
 
21.1.
Anvendelsesområde
 
21.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
21.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
21.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 22.
K 214 Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år.
 
22.1.
Anvendelsesområde
 
22.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
22.3.
Oplysningskrav ved ansøgning
 
22.4.
Standardvilkår.
     

Indledning

En virksomhed er omfattet af bilag 5, hvis virksomhedens aktiviteter er omfattet af et eller flere punkter på listen i bilag 2, for hvilke der er udarbejdet standardvilkår, og hvis virksomhedens aktiviteter svarer til beskrivelsen under »Anvendelsesområde« i det eller de relevante afsnit i bilag 5.

Hvis det i teksten under »Anvendelsesområde« er anført, at standardvilkårene ikke omfatter visse nærmere angivne processer eller aktiviteter, skal godkendelsen udover standardvilkårene suppleres med de nødvendige krav til disse processer eller aktiviteter, jf. § 17, stk. 1, 3. punktum.

Enkelte vilkår er sat i kantede parenteser. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden fastsætter det specifikke vilkår på baggrund af en konkret vurdering. I nogle tilfælde er der indsat nærmere instrukser til godkendelsesmyndigheden i de kantede parenteser.

Afsnit 1.

A 203: Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J 104.

1.1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter, uanset om aktiviteten er hovedaktiviteten eller en biaktivitet på en listevirksomhed omfattet af A 203:

1. Metalliseringsanlæg placeret indendørs i en kabine, hvor der anvendes zink, zink-aluminiumlegeringer og aluminium som belægningsmateriale og følgende termiske sprøjtemetoder (manuel eller automatisk):

Flammesprøjtning (ilt-gas metoden),

lysbuesprøjtning og

plasmasprøjtning.

2. Pulvermaleanlæg, dvs. stationære pulversprøjtebokse (pulverkabiner) med tilhørende hærdeovn, hvor der påføres termohærdende pulvermalinger, især epoxypulver, polyesterpulver, blandinger af epoxy- og polyesterpulver samt polyurethanpulver - alle uden indhold af tungmetaller, opløsningsmidler og vand - på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller ved hjælp af følgende metoder: Elektrostatisk sprøjtning og triboelektrisk sprøjtning (friktionsopladning) med automatisk (robotstyret) sprøjtepistol og manuelt betjent sprøjtepistol.

3. Anlæg for tør fristråleblæsning placeret indendørs i hal og kabine og lukkede, stationære slyngrenseanlæg, hvor der anvendes

metalliske blæsemidler som stålshot/-grit og spong-jet (jerngrit omgivet af støbt nylonskum),

ikke-metalliske blæsemidler, så som de naturlige eller syntetiske mineraler kvartssand, olivinsand, garnet, korund, kulslagge (jernaluminiumsilikat) og kobberslagge m.m., eller

blæsemidler, der anvendes i specielle sammenhænge som glaskugler, talkum, natriumbikarbonat (»bagepulver«) m.m.

4. Vådmaleanlæg, dvs. stationære maleanlæg, der anvendes i hal / kabine samt i våd- eller tør sprøjteboks med eventuel tilhørende flash-off zone og tørre-/hærdeovn, hvor der påføres organiske belægninger på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller, dog ikke anlæg for undervognsbehandling og autolakering, og hvor der anvendes følgende former for såvel manuel malingspåføring som automatiseret malingspåføring (malerobotter):

Hydraulisk sprøjtning, også kaldet luftløs, højtryks og airless sprøjtning.

Pneumatisk sprøjtning, også kaldet lavtrykssprøjtning og sprøjtning med luftforstøvning.

Hybridsprøjtning, også kaldet air mix, air assist og luftunderstøttet airless sprøjtning.

Elektrostatisk sprøjtning i kombination med førnævnte sprøjtemetoder.

Rotationssprøjtning (skiveforstøvning, klokkeforstøvning).

Dypning uden anvendelse af strøm.

Katodisk elektrodyppemaling (KED).

Anodisk elektrodyppemaling (AED).

 . Standardvilkårene i afsnit 1.4.4 omfatter alle former for vådmalinger og lak (uden indhold af pigmenter), dvs. malinger / lak indeholdende organiske opløsningsmidler og eventuelt vand, der er fysisk tørrende, oxidationshærdende eller reaktionshærdende, som f.eks.:

Enkomponent, opløsningsholdige malinger som alkyder, akryler og epoxyester.

Enkomponent, vandige malinger som alkyder, akryler og epoxyester. (Vandige malinger indeholder normalt 5 - 10 % organisk opløsningsmiddel).

Tokomponent, opløsningsholdige malinger som epoxy og polyurethan.

Tokomponent, vandige malinger som epoxy og polyurethan.

Zinkholdige malinger i en- og tokomponent udgaver.

Specialmalinger.

  Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg fastsætter emissionsgrænseværdier m.m. for luftformige emissioner af flygtige organiske forbindelser fra vådmaleanlæg, hvor forbruget af organiske opløsningsmidler er større end 5 tons / år. Disse krav skal fastsættes i godkendelsen, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 12, stk. 1, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 1.4.4.

5. Affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, hvor affedtningen sker ved nedsænkning af emner i et kar indeholdende tetrachlorethylen eller trichlorethylen.

  Bekendtgørelse nr. 350 af 29. maj 2002 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg fastsætter krav om substitution og emissionsgrænseværdier for luftformige emissioner af tetrachlorethylen og trichlorethylen fra affedtningsanlæg, hvor forbruget af af disse stoffer er større end 1 tons / år. Disse krav skal fastsættes i godkendelsen, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 12, stk. 1, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 1.4.5.

1.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

1.2.1. Metalliseringsanlæg

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Forbisprøjt af forstøvet belægningsmetal.
 
Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge.
 
Diffust støv fra åbentstående porte og døre
Erhvervsaffald
Brugte filterposer.
Farligt affald
Filterstøv.
 
Grov spildfraktion, herunder gulvopfej.
 
Slam o.lign. fra vådskrubber.

1.2.2. Pulvermaleanlæg

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Uhærdet støv fra afkast fra pulverkabine.
 
Triglycidylisocyanurat (TGIC) fra afkast fra pulverkabine ved anvendelse af TGIC-holdig pulvermaling.
Støj
Trykluftskylning af udendørs placeret filter.
Erhvervsaffald
Kasserede kroge m.v. belagt med udhærdet pulvermaling.
 
Emballage med udhærdede rester af pulvermaling.
 
Brugte filterposer.
Farligt affald
Filterstøv.
 
Rester af uhærdet pulvermaling.

1.2.3. Blæserensningsanlæg

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Nedbrudt blæsemiddel med rester af afrenset materiale.
 
Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge.
 
Diffust støv i form af:
   
Åbenstående porte og døre
   
Utætte porte og døre
   
Utæt blæsekabine
   
Utilstrækkeligt rengjorte emner.
 
Belægninger på køretøjer, der transporterer emner ind og ud af sandblæsekabinen.
Støj
Afkast, ventilatorer, kompressorer og mundingsstøj fra sandblæsepistol samt anslag af blæsemiddel mod overflade.
Erhvervsaffald
Brugt blæsemiddel indeholdende rester af afrenset materiale.
 
Brugte filterposer.

1.2.4. Vådmaleanlæg

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Emission af opløsningsmidler og malingstøv fra afkast fra malerhal og – kabine (påføring og tørring) samt fra sprøjteboks, flash-off-zone og hærdeovn.
 
Fordampning af opløsningsmidler i forbindelse med påføring, tørring og hærdning af malingsfilm.
 
Malingstøv, som ikke opfanges i filtermåtte eller i »vandvæggen« m.m.
 
NOX fra røggasser fra gas- eller oliebrændere.
 
Diffus emission af opløsningsmidler og malingstøv fra åbentstående porte og døre, utætte porte og døre samt utæt malerkabine/malerhal.
Støj
Afkast, ventilatorer, kompressorer, godshåndtering, truckkørsel, udendørs håndtering af gods samt transport af gods til og fra virksomheden.
Erhvervsaffald
Emballage.
 
Emballage, der indeholder en tynd hinde af udhærdet maling.
 
Afdækningsmateriale.
 
Forbrugsmaterialer: pensler, ruller mm.
 
Personligt beskyttelsesudstyr.
 
Indblæsningsfiltre.
 
Udsugningsfiltre.
 
Kasseret udstyr, slanger etc.
 
Malingstøv fra gulve.
Farligt affald
Malingsrester med opløsningsmidler fordelt på en- og to komponent malinger.
 
Malingsrester vandige, fordelt på en- og to komponent malinger.
 
Brugt opløsningsmiddelholdig pistolrensevæske o. lign.
 
Brugt vandig pistolrensevæske o. lign.
 
Vand og slam fra sprøjteboxe (som udgangspunkt farligt affald).

1.2.5. Affedtningsanlæg

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Procesafsugning fra affedtningsanlægget.
 
Forøget emission af kloreret opløsningsmiddel fra kulfilter med utilstrækkelig adsorptionskapacitet, herunder mættet kulfilter.
 
Diffus emission af kloreret opløsningsmiddel fra utilstrækkelig udsugning af dampe fra affedtningsanlægget.
Farligt affald
Farligt affald fra udskiftning af affedtningsbade.
 
Farligt affald fra udskiftning af kulfiltre indeholdende kloreret opløsningsmiddel.

1.3. Ansøgningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 1, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 7, stk. 5 og 6.

Ved udformningen af ansøgningen skal der tages udgangspunkt i de processser, der findes på virksomheden, jf. afsnit 1.4.1 – 1.4.5.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og drifttid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

12) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

13) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af produktionsanlæg og eventuelle udendørs aktiviteter.

Placeringen af støj- og vibrationskilder.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.

    Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

14) Oplysninger om art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer.

15) Hvis virksomheden anvender pulvermaleanlæg, jf. 1.4.2, skal det oplyses, om det ved automatisk påføring af pulvermaling dels er muligt at styre påføringen på grundlag af emnernes udformning, dels er muligt at genvinde forbisprøjt af pulvermaling med henblik på at opnå ca. 95% udnyttelse af pulver.

16) Hvis virksomheden anvender blæserensningsanlæg, jf. 1.4.3, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel.

17) Hvis virksomheden anvender vådmaleanlæg, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at regenerere spildfortynder internt på virksomheden eller eksternt. Endvidere skal der oplyses om den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer.

18) Hvis virksomheden har et affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, skal den maksimale timeemission til luft oplyses.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

19) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf. vilkårene i afsnit 1.4.

Spildevand

20) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.

For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

21) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

22) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

23) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport, samt udendørs aktiviteter, og oplysning om planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

24) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

25) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald, der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

26) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand, jf. standardvilkårene.

I. Andet

27) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

28) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

29) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

1.4. Standardvilkår.

1.4.1 Standardvilkår for metalliseringsanlæg.

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor, der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal”, menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor, der i vilkårene anvendes betegnelsen ”tæt belægning” menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved metallisering skal døre, vinduer og porte til metalliseringskabinen være lukkede.

4. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der i metalliseringskabinen kan opretholdes et konstant undertryk under drift.

5. Der skal i procesafkast fra metalliseringsanlægget, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.5 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret inden, procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

6. Metalliseringsstøv, der er aflejret på gulvet i metalliseringskabinen (grovfraktion af forbisprøjt m.m.), skal fjernes ved støvsugning mindst én gang dagligt. Alternativt, eller i kombination med daglig støvsugning, skal metalliseringskabinen indrettes således, at den grove spildfraktion opsamles i silo/rum under gulvrist.

Luftforurening

7. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg/normal m3. Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra metalliseringsanlægget.

8. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt.

Tabel 1

Parameter
B-værdier
 
Zink
0,06 mg / m3
 
Aluminium
0,01 mg / m3
 

9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7 og den maximale luftmængde, der udsuges fra kabinen. Hvis der udsendes zink eller aluminium fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne for zink og aluminium være overholdt for hele virksomheden. ]

Affald

10. Filterstøv skal opsamles og opbevares i egnede lukkede beholdere, containere, big-bags eller lignende, som er tætte.

11. Filterstøv og grov spildfraktion (gulvopfej, belægninger, trådrester) skal genanvendes internt på virksomheden eller eksternt.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

12. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

Egenkontrol

13. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cyklonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder. [Alternativt kan der installeres støvalarmer i afkast. ]

14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

  Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingerne er foretaget.

Driftsjournal

15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign. , eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

1.4.2. Standardvilkår for pulvermaleanlæg.

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”tæt belægning” menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Pulverkabinen skal holdes under konstant undertryk under påføring af pulvermaling.

4. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt ved automatisk påføring af maling dels at styre påføringen af pulver afhængig af emnernes udformning, dels at genvinde forbisprøjt af pulver, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

5. I procesafkast fra pulverkabine, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der indrettes målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.5 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

6. Afkast fra hærdeovn skal være opadrettet og ført mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

7. Virksomheden skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1:

Tabel 1

Parameter
Emissionsgrænseværdi
mg / normal m 3
Total støv
5
Triglycidylisocyanurat (TGIC)
Forbrug < 1 ton / år
0,25
Triglycidylisocyanurat (TGIC)
Forbrug > 1 ton / år
Afkast fra pulverkabine skal forsynes med absolutfilter (HEPA-filter)

Emissionsgrænseværdierne gælder i hvert afkast fra pulverkabinen.

8. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdierne i tabel 2 er overholdt.

Tabel 2

Parameter
B-værdier
mg/ normal m 3
Epoxystøv, polyesterstøv m.v.
0,01
Triglycidylisocyanurat (TGIC)
0,0001

  Hvis afkastet fra pulverkabinen er forsynet med absolutfilter, anses B-værdierne for overholdt, hvis afkastet er opadrettet og ført mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7, og for de pulverkabiner, hvor der anvendes TGIC-holdig pulvermaling, tillige emissionsgrænseværdien i vilkår 6 for TGIC, samt den maksimale luftmængde, der udsuges fra pulverkabinen. Hvis der udsendes pulverstøv eller TGIC fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 8 være overholdt for hele virksomheden. ]

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

10. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

Egenkontrol

11. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cykonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder. [Alternativt kan der installeres støvalarmer i afkast. ]

12. Et absolutfilter (HEPA-filter) skal være typeafprøvet og individuelt afprøvet efter gældende danske standarder (f.eks. DS/EN 1822/1-3).

    Absolutfilteret skal kontrolleres for lækage efter montering, og når filteret har været afmonteret eller på anden måde justeret eller repareret, dog mindst én gang om året.

    Lækagetesten skal udføres med en aerosol svarende til beskrivelsen i afsnit 4.1 i DS/EN 1822-2, og acceptkriteriet er 0,05%. Filtre, som ikke overholder acceptkriteriet, skal udskiftes senest 2 uger efter, at lækagetesten er udført.

13. Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af HEPA-filtre (typeafprøvning, individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid.

14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

    Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

Driftsjournal

15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunkt for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign. , eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.

    Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

1.4.3. Standardvilkår for blæserensningsanlæg.

Vilkårene 3-9 omfatter ikke slyngrenseanlæg.

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”tæt belægning” menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved tør fristråleblæsning skal døre, vinduer og porte til blæserensningskabinen (-hallen) være lukkede.

4. Døre og porte fra blæserensningskabinen (-hallen) til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der kan opretholdes et konstant undertryk i kabinen (hallen) under drift.

5. Afrensede emner skal være rengjorte for brugt blæserensningsmateriale, før emnerne køres eller transporteres ud af blæserensningskabinen (-hallen).

6. Emnerne må ikke køres ud af blæserensningskabinen (-hallen), før støvet fra blæserensning og rengøring har lagt sig.

7. Brugt blæsemiddel, der er aflejret på gulvet i blæserensningskabinen (-hallen), skal fjernes mindst én gang dagligt. Alternativt skal blæserensningskabinen (-hallen) være indrettet således, at brugt blæsemiddel ikke aflejres på gulvet, men f.eks. opsamles i silo under gulvrist.

8. Rengøring af blæserensningskabine (-hallen) skal ske for lukkede porte, døre og vinduer.

9. Arealer foran blæserensningskabinen (-hallen) skal regelmæssigt rengøres. [Tilsynsmyndigheden kan fastsætte hyppigheden heraf. ]

10. I procesafkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.5 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

11. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg / normal m3.

  Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra blæserensningsanlægget.

13. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt:

Tabel 1

Blæsemiddeltype
B-værdi
mg / m 3
 
Kvartssand
0,005
 
Korund
0,03
 
Stålgrit, stålshot o. lign.
0,08
 
Kulslagge (aluminiumsilikat)
0,06
 
Kobberslagge
0,02
 
Glaskugler
0,08
 

  [Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for kvartssand ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Luftvejledningen. I så fald skal godkendelsesmyndigheden fastsætte en maximal driftstid for sandblæsningsanlægget. ]

13. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 11 og den maksimale luftmængde, der udsuges fra blæserensningskabinen (-hallen). Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 12 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 12 være overholdt for hele virksomheden. ]

Affald

14. Kasseret blæsemiddel skal opsamles og opbevares i tætte, lukkede eller overdækkede containere eller i lukkede bigbags el. lign.

15. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

Egenkontrol

16. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cyklonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder. [Alternativt kan der installeres støvalarmer i afkast. ]

17. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 11 er overholdt. For anlæg, hvor der anvendes andre blæsemidler end kvartssand, skal der dog kun foretages præstationskontrol, hvis den samlede udsugede luftmængde fra anlægget overstiger 10.000 normal m3/time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 10.000 normal m3/time.

18. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

Driftsjournal

19. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

Daglig registrering af driftstiden af blæserensningsanlægget ved intermitterende drift, hvis der anvendes kvartssand som blæsemiddel, og B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 12.

Tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign. , eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

1.4.4. Standardvilkår for vådmaleanlæg.

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”tæt belægning” menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved malingspåføring skal døre, vinduer og porte til produktionslokalet være lukkede.

4. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der ved maling i haller er undertryk under drift.

   Der skal være installeret overvågning af udsugningskapaciteten ved hjælp af udsugningsalarmer, der automatisk går i gang med et lys- eller lydsignal, når udsugningskapaciteten falder.

   Ved ventilationssvigt skal malingspåføring straks indstilles og må først genoptages, når ventilationsanlægget fungerer korrekt.

5. [Hvis virksomheden har oplyst, at spildfortynder vil blive regenereret internt på virksomheden eller eksternt, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

6. I procesafkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.5 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

7. Virksomheden skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1:

Tabel 1

Parameter
Emissionsgrænseværdi
mg/normal m 3
Total støv fra malingspåføring
10
Zinkstøv
5
Epoxystøv
5

  Emissionsgrænseværdien for total støv anses for overholdt, hvis der er installeret et filter i udsugningen fra malerhallen, - kabinen eller sprøjteboksen, der kan tilbageholde mindst 90% af malingstøvet.

8. Virksomheden må maksimalt udlede [ ] kg flygtige organiske stoffer pr. time. Dette vilkår gælder kun, hvis forbruget af organiske opløsningsmidler er mindre end eller lig med 5 t/år.

9. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 2 er overholdt:

Tabel 2

Parameter
B-værdi
mg/m 3
Malingstøv generelt
0,08
Epoxystøv
0,01
Polyurethanstøv
0,04
Zinkstøv
0,06
Blandingsfortyndere
0,15 *
* dog 0,3 mg/m3 for bestående maleanlæg, hvor afkast er dimensioneret på grundlag af en B-værdi på 0,3 mg/m3.
 

  Ved et bestående maleanlæg forstås i dette afsnit et anlæg, der er etableret før 1. oktober 2001. Et maleanlæg omfatter alle processer på en virksomhed, hvor der udføres vådmaling.

10. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjde skal anvendes henholdsvis a) den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer på gasform og b) emissionsgrænseværdierne for støv i vilkår 7 kombineret med den maksimale luftmængde, der udsendes fra sprøjteboksen. Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 9 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 9 være overholdt for hele virksomheden.

  Hvis et bestående maleanlæg udvides, og afkastet fra det bestående anlæg er dimensioneret på grundlag af en B-værdi for blandingsfortyndere på 0,3 mg/m3, skal en B-værdi på 0,15 mg/m3 overholdes, hvis udvidelsen er større end eller lig med 50% bestemt på grundlag af den maksimale timeemission. Ved flere udvidelser efter hinanden, der hver især er mindre end 50% bestemt på grundlag af den maksimale timeemission, skal en B-værdi på 0,15 mg/m3 overholdes ved den udvidelse af maleanlægget, hvor den samlede maksimale timeemission fra alle udvidelserne udgør mere end eller lig med 50% af den oprindelige maksimale timeemission fra maleanlægget. ]

Affald

11. Opfejet malingstøv, der ikke er klassificeret som farligt affald, skal opbevares i lukket container el.lign.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

12. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

13. Fortynder og opløsningsmiddelholdig maling, der ved spild o. lign. kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 12.

Egenkontrol

14. Filtre og cykloner skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filter-/cyklonleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre og cykloner skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene/cyklonerne. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om ugen for kontrol af utætheder. [Alternativt kan der installeres støvalarmer i afkast. ]

15. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. For anlæg, hvor der ikke anvendes vådmalinger indeholdende zink eller epoxyforbindelser, dog kun hvis den samlede udsugede luftmængde fra vådmaleanlægget overstiger 25.000 normal m3/time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst én gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 25.000 normal m3/time.

16. Senest 6 måneder efter, at vådmaleanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for flygtige organiske forbindelser på gasform i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time i afkast fra sprøjtekabine, flash-off zone og tørre-/hærdeovn. Tilsynsmyndigheden kan herefter kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

17. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

Driftsjournal

18. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

Tidspunkt for og karakter af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer, samt resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign, eller hvis der har været alarmer.

Årlig opgørelse af forbruget af maling og opløsningsmidler (herunder fortynder).

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

1.4.5. Standardvilkår for affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler.

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”tæt belægning” menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Affedtningsanlægget skal være indkapslet og udformet med afsugning, således at diffus emission af klorerede opløsningsmidler ikke kan forekomme.

4. På afkast, hvorfra der udsendes klorerede opløsningsmidler, skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.5 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

5. Virksomheden må maximalt udlede [ ] kg klorerede opløsningsmidler pr. time. Dette vilkår gælder kun, hvis forbruget af klorerede opløsningsmidler er mindre end eller lig med 1 t/år.

6. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt:

Tabel 1

Klorerede opløsningsmidler
B-værdi
mg /m 3
Tetrachlorethylen
0,01
Trichlorethylen
0,04

  [Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for trichlorethylen ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Luftvejledningen. I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden en maximal driftstid for affedtningsanlægget. ]

7. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes den maksimale timeemission. Hvis der udsendes tetrachlorethylen eller trichlorethylen fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 7 overholdes for hele virksomheden. ]

8. Et eventuelt kulfilter til rensning af procesudsugningsluften skal være dimensioneret, så filteret har tilstrækkelig kapacitet til adsorption af klorerede opløsningsmidler mellem hver regenerering eller udskiftning af de aktive kul.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

9. Farligt affald i form af kasserede affedterbade og brugte kul indeholdende klorerede opløsningsmidler skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning uden afløb og skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

10. Råvarer i form af klorerede opløsningsmidler skal opbevares på samme måde som farligt affald.

Egenkontrol

11. Eventuelle filtre skal udskiftes eller regenereres, inden de er mættet med klorerede opløsningsmidler.

12. Senest 6 måneder efter, at affedtningsanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for tetrachlorethylen/trichlorethylen i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time i afkast fra affedtningsanlægget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst én gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

  Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

Driftsjournal

13. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

Daglig registrering af driftstiden af affedtningsanlægget, hvis der anvendes trichlorethylen som affedtningsmiddel, og hvis B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 7.

Tidspunktet for udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter.

Årlig opgørelse af forbruget af affedtningsmiddel.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 2.

A 205: Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller andre metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1.000 m2 eller derover.

2.1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:

1. Stansning, prægning og klipning af plader af jern, stål og metal.

2. Massebevarende kold bearbejdning af plader af jern, stål og metal som bukning, dybtræk m.m. samt trådtrækning, flowforming (trykvalsning) og pladevalsning.

3. Afkortning af stangmaterialer af jern, stål og metal ved klipning og savning.

4. Drejning, boring, fræsning, høvling og slibning af jern, stål og metal.

5. Mekanisk rensning ved tromling af jern, stål og metal i lukket beholder.

6. Svejsning ved metoderne MMA- (elektrodesvejsning), MIG/MAG- (CO2-svejsning), FCA- (svejsning med rørtråd), TIG- (svejsning med ikke-afsmeltende Wolfram-elektrode), plasma- og lasersvejsning i ulegeret stål og rustfrit stål. Standardvilkårene fastsætter dog ikke krav til reparations- og vedligeholdelsessvejsning, udendørssvejsning, montagesvejsning, modstandssvejsning og pulversvejsning. *

7. Laser-, plasma- og flammeskæring i ulegeret stål og rustfrit stål.

* Ved ”reparations- og vedligeholdelsessvejsning” forstås svejsning på bestående, faste produktionsanlæg in situ og indendørs reparation af bygningskonstruktioner samt på værksteder, hvor der f.eks. af og til modtages større maskiner eller maskindele til reparation og vedligeholdelse.

Hvis der på samme virksomhed foretages en eller flere af de aktiviteter, der er beskrevet under punkt 1.1 i afsnit 1, indsender virksomheden de relevante oplysninger fra afsnit 1.3, og godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår fra afsnit 1.4 i godkendelsen.

2.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
Luftforurening
Støv fra slibemaskiner eventuelt indeholdende nikkel og krom.
Olietågeaerosol fra anvendelse af køle-smøremidler ved drejning, boring, fræsning, høvling og slibning.
 
Svejse- og skærerøg.
Støj og vibrationer
Støj og vibrationer fra stansning, prægning og klipning af emner, specielt i store pladetykkelser, og særligt fra gammeldags mekaniske slagsakse eller excenterpresser.
 
Støj fra klipning af stangmaterialer med mekaniske slagsakse.
 
Støj fra håndtering af store emner udendørs (impulsagtig støj).
 
Støj fra roterende tromle ved mekanisk rensning af emner ved tromling.
Affald
Fraskær, herunder stål- og metalskrot. Pladeaffaldet kan indeholde små mængder af mineralsk olie fra korrosionsbeskyttelse, og spåner kan indeholde køle-smøremiddel.
 
Kasseret køle-smøremiddel fra kold bearbejdning af plader og fra klipning og savning af stangmaterialer samt fra drejning, boring, fræsning, høvling og slibning i jern, stål eller andre metaller.
 
Rester fra klipning og savning af stangmaterialer fraktioneret efter metaltype.
 
Afrenset materiale som oxidlag, korrosionsprodukter, grater mv. fra mekanisk rensning af emner ved tromling.
 
Filterstøv og brugt filtermateriale fra slibning, svejsning og skæring.
 
Spildolie, f.eks. fra smøre- og hydraulikolie til maskiner, trucks mv.
 
Absorptionsmateriale fra opsamling af spild af olieprodukter og køle-smøremiddel.
 
Gulvopfej fra slibning, som evt. indeholder nikkel og krom.
Risiko for jord, grundvand eller overfladevand
Udsivning af mineralsk olie fra korrosionsbeskyttede plader.
Spild af olieprodukter og køle-smøremiddel.
Spild af afrenset materiale som oxidlag, korrosionsprodukter, grater mv. fra mekanisk rensning ved tromling.
     

2.3. Ansøgningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 2, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 7, stk. 5 og 6.

Hvis virksomheden anvender anlæg, der er omfattet af bilag 5, afsnit 11 eller 12, og/eller en eller flere af de overfladebehandlingsprocesser af jern-, stål- eller andre metalemner, som er omfattet af bilag 5, afsnit 1, skal ansøgningen tillige indeholde de oplysninger, der er relevante for disse anlæg og/eller processer, jf. afsnit 11.3, 12.3 og 1.3.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok og format (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Situationsplan over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af situationsplaner, der i relevant omfang viser følgende:

Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af produktionsanlæg og eventuelle udendørs aktiviteter.

Placeringen af støj- og vibrationskilder.

irksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysning om nedgravede rørforbindelser, tanke og beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske olie- og spildolietanke.

Situationsplanerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om art, forbrug og oplag af råvarer og væsentlige hjælpestoffer, herunder køle-smøremidler. Hvis virksomheden genanvender metalaffald fra bearbejdning af pladematerialer og afkortning af stangmaterialer på virksomheden, skal det oplyses i hvilket omfang.

16) Oplysning om processer, hvor der anvendes køle-smøremidler, f.eks. drejning, boring, fræsning, høvling og slibning m.m. samt oplysninger om eksterne afkast fra processerne.

17) Oplysninger om støvfrembringende processer som slibning og tromling, herunder angivelse af om tromling foregår indendørs eller udendørs samt oplysninger om eksterne afkast og eventuelle oplag af brugte støvfiltre.

18) Oplysning om eventuelle olietanke, herunder til motorbrændstof.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

19) Oplysninger om emissioner fra eksterne afkast fra processer, hvor der dannes olietågeaerosol, f.eks. drejning, boring, fræsning, høvling og slibning m.m. Oplysninger om filtertyper eller kombinationer af filtertyper, f.eks. cyklon, pose-, lamel- stål- og/eller absolutfilter, jf. vilkår 18 og 4.

20) Oplysninger om emissioner fra afkast fra støvfrembringende slibeprocesser samt oplysninger om driftsinstrukser for eventuelle filtre, jf. vilkår 18 og 5.

21) Oplysning om omfang af svejsning ved metoderne MMA-, MIG/MAG-, FCA-, TIG-, og plasmasvejsning (et svejsested svarer til, at en person er beskæftiget fuldtids med svejsearbejdet inkl. tilhørende operationer), anvendte svejsemetoder og svejsemateriale, jf. vilkår 8, tabel 1. Leverandørens dokumentation for at filtre til afkast fra svejseprocesserne kan tilbageholde 99 % af svejserøgen, jf. vilkår 3. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene, herunder forventet levetid for filterne, jf. vilkår 18.

22) Oplysning om emission ved lasersvejsning, jf. vilkår 8, tabel 2. Leverandørens dokumentation for at filtre til afkast fra svejseprocesserne kan tilbageholde 99 % af svejserøgen, jf. vilkår 3. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene, herunder forventet levetid for filtrene, jf. vilkår 18.

23) Oplysning om type af plasmaskæring, herunder skæremateriale, pladetykkelse og intermittens ved tør -, halvtør - og vandneddykket skæring, jf. vilkår 8, tabel 3a-3c. Leverandørens dokumentation for at filtre til afkast fra plasmaskæring kan tilbageholde 99 % af skærerøgen, jf. vilkår 3. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene, herunder forventet levetid for filterne, jf. vilkår 18.

24) Oplysning om type af laserskæring, herunder skæremateriale og intermittens ved O2 (ilt) - og N2 (nitrogen) laserskæring, jf. vilkår 8, tabel 4. Leverandørens dokumentation for at filtre til afkast fra laserskæring kan tilbageholde 99 % af skærerøgen, jf. vilkår 3. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene, herunder forventet levetid for filterne, jf. vilkår 18.

25) Oplysning om type af flammeskæring, herunder skæremateriale og intermittens, jf. vilkår 8, tabel 5. Leverandørens dokumentation for at filtre til afkast fra flammeskæring kan tilbageholde 99 % af skærerøgen, jf. vilkår 3. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene, herunder forventet levetid for filterne, jf. vilkår 18.

26) Hvis der anvendes flere af processerne svejsning og/eller laser-, plasma- og/eller flammeskæring samtidig, hvor de enkelte processer hver især ikke udløser krav om rensning eller krav om 3 meter høje afkast, jf. vilkår 8, tabel 1-5, oplyses det samlede bidrag fra alle processerne, jf. vilkår 9.

27) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf. vilkår 6 og eventuelt vilkår 9. For slibeprocesser skal det undersøges, om det er total støv, slibestøv-rustfrit stål, slibestøv i øvrigt (andre metaller end rustfri stål), nikkel eller krom, der er dimensionsgivende for afkasthøjden. For processer, der giver anledning til dannelse af olietågeaerosol, skal det undersøges, om mineralsk olietågeaerosol eller vegetabilsk olietågeaerosol er dimensionsgivende for afkasthøjden, jf. vilkår 4. Hvis køle-smøremidlet indeholder en væsentlig koncentration af et additiv med en lavere B-værdi end B-værdien for henholdsvis mineralsk eller vegetabilsk olietågeaerosol, må det vurderes særskilt, om additivet er dimensionsgivende for afkasthøjden.

Spildevand

28) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.

For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

29) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

30) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

31) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs aktiviteter, og oplysning om planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

32) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

33) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

34) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering og oplagring af forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt nedennævnte arealer er befæstede eller ej samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til:

Oplag af køle-smøremidler og eventuelle øvrige flydende kemikalier.

Oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof, samt for påfyldnings- og tappesteder.

Oplag af farligt affald, herunder filterstøv og filtermateriale.

Oplag af fraskær, herunder stål og metalskrot, der kan indeholde mineralsk olie fra fedt og/eller køle-smøremidler.

I. Andet

35) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

36) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

37) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

2.4. Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”tæt belægning” menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Luftforurening

3. Før nye filtre på afkast fra svejse- og/eller skæreprocesser tages i brug, skal virksomheden fremskaffe nedenstående oplysninger fra leverandøren:

Dokumentation fra producenten af filtermaterialet om at filtret er velegnet til den konkrete proces, samt at filtret kan tilbageholde mindst 99 % af svejse- og/eller skærerøgen.

Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret.

4. [Fra ethvert afkast, hvor der anvendes køle-smøremidler ved drejning, boring, fræsning, høvling og slibning, som giver anledning til udledning af olietågeaerosol, fastsætter godkendelsesmyndigheden relevante emissionsgrænseværdier for olietågeaerosol på henholdsvis 5 mg/normal m3 for vegetabilsk olie og 1 mg/normal m3 for mineralsk olie. ]

5. I ethvert afkast fra slibeprocesser skal emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m3 for total støv overholdes.

6. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]

7. I procesafkast fra drejning, boring, fræsning, høvling og slibning ved anvendelse af køle-smøremidler, der giver anledning til udledning af olietågeaerosol, når den samlede udsugede luftmængde overstiger 10.000 m3/time, og fra støvfrembringende slibning, når den samlede udsugede luftmængde overstiger 2.500 m3/time, skal der indrettes målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.5 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 - Luftvejledningen.

8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår for svejse- og/eller laser-, plasma- og/eller flammeskæringsafkast efter tabel 1-5, uanset om svejse- eller skærerøgen udledes gennem et eller flere afkast. Afkast skal være opadrettet over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Tabel 1 angiver vilkår for MMA-, MIG/MAG-, FCA-, TIC- og plasmasvejsning. Indsæt de respektive vilkår for eventuel rensning og afkasthøjde afhængig af typen af svejsning, antallet af svejsesteder, og om der svejses i ulegeret stål eller rustfrit stål, jf. punkt 21 i afsnit 2.3.

Tabel 2 angiver vilkår for lasersvejsning. Indsæt de respektive vilkår for eventuel rensning og afkasthøjde afhængig af svejserøgsemissionen, jf. punkt 22 i afsnit 2.3.

Tabel 3a-3c angiver vilkår for tør -, halvtør - og vandneddykket plasmaskæring. Indsæt de respektive vilkår for eventuel rensning og afkasthøjde afhængig af type af materiale og tykkelse af materiale, der skæres i, samt intermittensen for skæremaskinen, jf. punkt 23 i afsnit 2.3. Intermittensen kan overstige 100 %, hvis der anvendes flere skærehoveder.

Tabel 4 angiver vilkår for laserskæring med O2 (ilt) og N2 (nitrogen). Indsæt de respektive vilkår for eventuel rensning og afkasthøjde afhængig af type af materiale og tykkelse af materiale, der skæres i, samt intermittensen for skæremaskinen, jf. punkt 24 i afsnit 2.3. Intermittensen kan overstige 100 %, hvis der anvendes flere skærehoveder.

Tabel 5 angiver vilkår for flammeskæring. Indsæt de respektive vilkår for eventuel rensning og afkasthøjde afhængig af type af materiale og tykkelse af materiale, der skæres i, samt intermittensen for skæremaskinen, jf. punkt 25 i afsnit 2.3. Intermittensen kan overstige 100 %, hvis der anvendes flere skærehoveder.

Tabel 1. Vilkår til rensning og afkasthøjde ved MMA-, MIG/MAG-, FCA-, TIC- og plasmasvejsning. Den angivne afkasthøjde er i m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Svejsemetode
Vilkår for
1 svejsested
2 – 4 svejsesteder
5 – 8 svejsesteder eller mere end 8 svejsesteder, men < 2000 svejsetimer a) i alt pr. år
Mere end 8 svejsesteder og > 2000 svejsetimer a) i alt pr. år
MMA -, MIG/MAG- og FCA-svejsning i ulegeret stål
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 3 meter. Dog kun på mindst 1 meter, hvis der er mere end 40 meter til nærmeste bolig
Afkast på mindst 3 meter
Filter b) og afkast på mindst 1 meter
TIG- og plasmasvejsning i ulegeret stål
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
MMA -, MIG/MAG- og FCA-svejsning i rustfrit stål
Afkast på mindst 1 meter
Filter b) og afkast på mindst 1 meter
Filter b) og afkast på mindst 1 meter
Filter b) og afkast på mindst 1 meter
TIG- og plasmasvejsning i rustfrit stål
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
a)
Til svejsetimer medgår både lysbuetiden og den tid, der medgår til at forberede selve svejsningen, herunder udskiftning af elektroder.
b)
Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen.

Tabel 2. Vilkår til rensning og afkasthøjde ved lasersvejsning. Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Svejsemetode
Vilkår for emission a)
0 - 1,7 mg/s
1,8 - 4 mg/s
4,1 - 7,5 mg/s
> 7,5 mg/s
Lasersvejsning i ulegeret stål
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 3 meter, dog på mindst 1 meter, hvis der er mere end 40 m til nærmeste bolig
Afkast på mindst 3 meter
Filter b) og afkast på mindst 1 meter
Lasersvejsning i rustfrit stål
Afkast på mindst 1 meter
Filter b) og afkast mindst 1 meter
Filter b) og afkast mindst 1 meter
Filter b) og afkast mindst 1 meter
a)
Tabel 2 og 3 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 13/1997 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg, kan anvendes til at vurdere, hvor stor den aktuelle emissionen fra lasersvejsning er.
b)
Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen.

Tabel 3a. Krav til rensning og afkasthøjde ved plasmaskæring ved tør skæring. Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Materiale, pladetykkelse og intermittens a)
Vilkår
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens a) < 3 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens a) > 3 %
Filter b)
Ulegeret stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens a) < 15 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens a) > 15 %
Filter b)
Rustfrit stål i pladetykkelse < 30 mm og ved alle intermittenser a)
Filter b)
Rustfrit stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens a) < 7 %
Afkast på mindst 3 meter
Rustfrit stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens a) > 7 %
Filter b)
a)
Til intermittens medgår den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Skæres der med flere skærehoveder i samme maskine, eller er der flere skæremaskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden.
b)
Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af skærerøgen.

Tabel 3b. Krav til rensning og afkasthøjde ved plasmaskæring ved halvtør skæring a). Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Materiale, pladetykkelse og intermittens b)
Vilkår
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens b) < 15 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens b) > 15 %
Filter c)
Ulegeret stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens b) < 200 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens b) ≥ 200 %
Filter c)
Rustfrit stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens b) < 4 %
Afkast på mindst 3 meter
Rustfrit stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens b) > 4 %
Filter c)
Rustfrit stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens b) < 7 %
Afkast på mindst 3 meter
Rustfrit stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens b) > 7 %
Filter c)
a)
Halvtør skæring betyder, at der skæres over et vandbad, eller hvor skæringen omgives af et vandgardin.
b)
Til intermittens medgår den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Skæres der med flere skærehoveder i samme maskine, eller er der flere skæremaskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden.
c)
Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af skærerøgen.

Tabel 3c. Krav til rensning og afkasthøjde ved plasmaskæring ved vandneddykket skæring a). Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Materiale, pladetykkelse og intermittens b)
Vilkår
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens < 110 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens > 110 %
Filter c)
Ulegeret stål i pladetykkelse > 30 mm og ved alle intermittenser
Afkast på mindst 3 meter
Rustfrit stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens < 35 %
Afkast på mindst 3 meter
Rustfrit stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens > 35 %
Filter c)
Rustfrit stål i pladetykkelse > 30 mm og ved alle intermittenser
Afkast på mindst 3 meter
a)
En vandneddykket skæring er hvor skærehovedet er neddykket i et vandbad.
b)
Til intermittens medgår den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Skæres der med flere skærehoveder i samme maskine, eller er der flere skæremaskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden.
c)
Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af skærerøgen.

Tabel 4. Krav til rensning og afkasthøjde ved laserskæring med O2 (ilt) og N2 (nitrogen). Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Gas, materiale, pladetykkelse og intermittens a)
Vilkår
O2 i ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens < 55 %
Afkast på mindst 3 meter
O2 i ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens > 55 %
Filter b)
N2 i ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens < 550 %
Afkast på mindst 3 meter
N2 i ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens > 550 %
Filter b)
O2 i rustfrit stål i alle pladetykkelser og ved intermittens < 2 %
Afkast på mindst 3 meter
O2 i rustfrit stål i alle pladetykkelser og ved intermittens > 2 %
Filter b)
N2 i rustfrit stål i alle pladetykkelser og ved intermittens < 45 %
Afkast på mindst 3 meter
N2 i rustfrit stål i alle pladetykkelser og ved intermittens > 45 %
Filter b)
a)
Til intermittens medgår den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Skæres der med flere skærehoveder i samme maskine, eller er der flere skæremaskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden.
b)
Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af skærerøgen.

Tabel 5. Krav til rensning og afkasthøjde ved flammeskæring. Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Materiale, pladetykkelse og intermittens a)
Vilkår
Ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens < 22 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens > 22 %
Filter b)
a)
Til intermittens medgår den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Skæres der med flere skærehoveder i samme maskine, eller er der flere skæremaskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden.
b)
Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejse- eller skærerøgen. ]
   

9. [Hvis der samtidigt forekommer bidrag fra flere af processerne svejsning og/eller laser-, plasma- og/eller flammeskæring i ulegeret stål eller rustfrit stål, udledt i samme eller forskellige afkast, som hver især ikke stilles over for vilkår om rensning eller en afkasthøjde på 3 meter, jf. vilkår 8, tabel 1-5, skal godkendelsesmyndigheden vurdere, om det samlede bidrag stiller krav om vilkår til rensning og/eller afkasthøjder. Det kan ske efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 – Luftvejledningen, eller ud fra en samlet beregning af bidrag fra alle afkastene på baggrund af følgende oplysninger:

Svejsninger i ulegeret stål omfattet af tabel 1 og 2.

Forekommer flere af svejseprocesserne angivet i tabel 1 og 2 samtidigt, og som hver især ikke giver anledning til vilkår med krav om enten rensning i filtre eller 3 meter høje afkast, kan godkendelsesmyndigheden beregne, om der eventuelt kan stilles vilkår med krav om rensning i filtre eller vilkår med krav om 3 meter høje afkast eller vilkår med krav om 1 meter høje afkast ved en beregning efter følgende oplysninger:

Ved svejsning i ulegeret stål bidrager ét svejsested ved metoderne MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning hver især med 12 % til filterkravet, og lasersvejsning bidrager med484225207521524431 Size: (79 X 43), hvor X er emissionen i mg/s.

Hvis det samlede bidrag for svejsning i ulegeret stål beregnes til 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden et vilkår om, at alt svejserøg ved svejsning i ulegeret stål skal udledes gennem filter.

Hvis det samlede beregnede bidrag er > 100 % for svejsning i ulegeret stål, kan godkendelsesmyndigheden beregne, om der kan stilles krav om 3 meter høje afkast efter følgende oplysninger:

Ved svejsning i ulegeret stål bidrager ét svejsested ved metoderne MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning hver især med 25 % til kravet om 3 meter høje afkast, og lasersvejsning bidrager med13806182381623988114 Size: (79 X 44)til kravet om 3 meter høje afkast, hvor X er emissionen i mg/s.

Hvis det samlede beregnede bidrag er ≥ 100 % for svejsning i ulegeret stål, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 3 meter høje afkast.

Hvis det samlede beregnede bidrag er < 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 1 meter høje afkast.

Svejsninger i rustfrit stål omfattet af tabel 1 og 2.

Hvis flere af svejseprocesserne angivet i tabel 1 og 2 forekommer samtidigt, og de hver især ikke giver anledning til vilkår med krav om rensning i filtre, kan godkendelsesmyndigheden beregne, om der eventuelt kan stilles vilkår med krav om rensning i filtre eller vilkår med krav om 1 meter høje afkast ved en beregning efter følgende oplysninger:

Ved svejsning i rustfrit stål bidrager ét svejsested ved metoderne MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning hver især med 25 % til kravet om filter, og lasersvejsning bidrager med10939246971699858914 Size: (79 X 44)til kravet om filter, hvor X er emissionen i mg/s.

Hvis det samlede bidrag for svejsning i rustfrit stål beregnes til ≥ 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden et vilkår om, at alt svejserøg ved svejsning i rustfrit stål skal udledes gennem filter.

Hvis det samlede beregnede bidrag for svejsning i rustfrit stål er < 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 1 meter høje afkast.

Skæreprocesser i ulegeret stål omfattet af tabel 3-5

For laser-, plasma- og flammeskæring i ulegeret stål er der altid krav om enten 3 meter høje afkast eller krav om rensning i et filter, jf. vilkår 8, tabel 3-5. Forekommer der mere end én af skæreprocesserne laser-, plasma- og flammeskæring ved intermittenser, der hver især giver anledning til 3 meter høje afkast, kan godkendelsesmyndigheden beregne, om der eventuelt kan stilles krav om rensning i filter efter følgende oplysninger:

De enkelte maskiners intermittenser divideres med de intermittenser, der er angivet for de relevante skæreprocesser afhængig af materialetype, tykkelse og intermittens samt eventuelt anvendt gas i tabel 3-5. Forholdene regnes i procent.

Hvis det samlede bidrag for alle skæreprocesserne i ulegeret stål beregnes til > 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden et vilkår om, at alt skærerøg skal udledes gennem filter.

Hvis det samlede beregnede bidrag er < 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 3 meter høje afkast.

Skæreprocesser i rustfrit stål omfattet af tabel 3-5

For laser-, plasma- og flammeskæring i henholdsvis ulegeret stål eller rustfrit stål er der altid krav om enten 3 meter høje afkast eller krav om rensning i et filter, jf. vilkår 8, tabel 3-5. Forekommer der mere end én af skæreprocesserne laser-, plasma- og flammeskæring ved intermittenser, der hver især giver anledning til 3 meter høje afkast, kan godkendelsesmyndigheden beregne, om der eventuelt kan stilles krav om rensning i filter efter følgende oplysninger:

De enkelte maskiners intermittenser divideres med de intermittenser, der er angivet for de relevante skæreprocesser afhængig af materialetype, tykkelse og intermittens samt eventuelt anvendt gas i tabel 3-5. Forholdene regnes i procent.

Hvis det samlede bidrag for alle skæreprocesserne rustfrit stål beregnes til > 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden et vilkår om, at alt skærerøg skal udledes gennem filter.

Hvis det samlede beregnede bidrag er < 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 3 meter høje afkast.

Svejse- og skæreprocesser i ulegeret stål

For laser-, plasma- og flammeskæring er der altid krav om enten 3 meter høje afkast eller krav om rensning i et filter, jf. vilkår 8, tabel 3-5. Forekommer der én eller flere svejseprocesser sammen med én eller flere af processerne laser-, plasma- og flammeskæring, kan godkendelsesmyndigheden som minimum stille vilkår med krav om etablering af 3 meter høje afkast fra alle processer. Godkendelsesmyndigheden kan beregne, om der eventuelt kan stilles krav om rensning i filter efter følgende oplysninger:

Ved svejsning i ulegeret stål bidrager ét svejsested ved metoderne MMA, MIG/MAG og FCA hver især med 12 % til filterkravet, og lasersvejsning bidrager med19821491542121303858 Size: (79 X 43), hvor X er emissionen i mg/s.

De enkelte skæremaskiners intermittenser divideres med de intermittenser, der er angivet for de relevante skæreprocesser afhængig af materialetype, tykkelse og intermittens samt eventuel anvendt gas i tabel 3-5. Forholdene regnes i procent.

Hvis det samlede bidrag for svejsning og skæring i ulegeret stål beregnes til > 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden krav om filter for både skære- og svejseprocesser.

Hvis det samlede beregnede bidrag er < 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden krav om 3 meter høje afkast for både skære- og svejseprocesser.

Svejse- og skæreprocesser i rustfrit stål

For laser-, plasma- og flammeskæring er der altid krav om enten 3 meter høje afkast eller krav om rensning i et filter, jf. vilkår 8, tabel 3-5. Forekommer der én eller flere svejseprocesser sammen med én eller flere af processerne laser-, plasma- og flammeskæring, kan godkendelsesmyndigheden som minimum stille vilkår med krav om etablering af 3 meter høje afkast fra alle processer. Godkendelsesmyndigheden kan beregne, om der eventuelt kan stilles krav om rensning i filter efter følgende oplysninger:

Ved svejsning i rustfrit stål bidrager ét svejsested ved metoderne MMA, MIG/MAG og FCA hver især med 25 % til kravet om filter, og lasersvejsning bidrager med17399000291747722186 Size: (79 X 44)til kravet om filter, hvor X er emissionen i mg/s.

De enkelte skæremaskiners intermittenser divideres med de intermittenser, der er angivet for de relevante skæreprocesser afhængig af materialetype, tykkelse og intermittens samt eventuel anvendt gas i tabel 3-5. Forholdene regnes i procent.

Hvis det samlede bidrag for svejsning og skæring i rustfrit stål beregnes til 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden krav om filter for både skære- og svejseprocesser.

Hvis det samlede beregnede bidrag er < 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden krav om 3 meter høje afkast for både skære- og svejseprocesser. ]

Affald

10. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt at genanvende metalaffald fra bearbejdning af pladematerialer og afkortning af stangmaterialer på virksomheden, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

11. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, brugte køle-smøremidler og andet farligt affald samt afpresset materiale fra tromling, herunder hjælpematerialer, der er tilset i tromlen (f.eks. gamle aviser), skal opbevares i egnede lukkede beholdere, der er tætte og markeret, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

12. Filterstøv skal opsamles og opbevares i egnede lukkede beholdere, containere, big-bags eller lignende, som er tætte.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

13. Produktion på maskiner, hvorfra der kan ske spild af køle-smøremiddel, skal foregå på en tæt belægning med mulighed for opsamling af spild.

14. Ved udendørs opbevaring af metalaffald, der indeholder rustbeskyttende olie og/eller køle-smøremidler, skal affaldet opbevares i lukket, regntæt container eller på tilsvarende måde være beskyttet mod påvirkning af regn. Afdryppet olie eller køle-smøremiddel skal kunne opsamles i egnet spildbakke eller lignende.

15. Rensetromle skal placeres under tag på et befæstet areal og være forsynet med opsamlingsbakke til afrenset materiale. Der må ikke være afløb fra det befæstede areal.

16. Køle-smøremiddel og olieprodukter, såvel nyt som brugt, skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovenstående gælder ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

17. [Hvis der på virksomheden er påfyldningsstudse for olieprodukter, herunder motorbrændstof, fastsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. ]

Egenkontrol

18. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes eller udskiftes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene.

  Renluftsiden af pose-, lamel- og lignende filtre skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder.

19. Hvis den samlede udsugede luftmængde fra drejning, boring, fræsning, høvling og slibning ved anvendelse af køle-smøremidler overstiger 10.000 normal m3/time, skal der senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, foretages præstationskontrol i ethvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at de relevante emissionsgrænseværdier i vilkår 4 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. For anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 10.000 normal m3/time, kan tilsynsmyndigheden stille krav om præstationskontrol til bestemmelse af den maksimale timeemission, hvis den ikke kan bestemmes ved beregning med henblik på at dokumentere, at emissionen for den dimensionsgivende afkasthøjde er overholdt, jf. vilkår 6, dog højest 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

20. Hvis den samlede udsugede luftmængde fra slibeprocesser uden anvendelse af køle-smøremidler overstiger 2.500 normal m3/time, skal der senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, foretages præstationskontrol i ethvert afkast fra slibeprocesser i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 5 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. For anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 2.500 normal m3/time, kan tilsynsmyndigheden stille krav om præstationskontrol til bestemmelse af den maksimale timeemission, hvis den ikke kan bestemmes ved beregning med henblik på at dokumentere, at emissionen for den dimensionsgivende afkasthøjde er overholdt, jf. vilkår 6, dog højest 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

21. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 6 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 6. Prøvetagnings- og analysemetoder.

Navn
Parameter
Metodeblad nr. a)
Bestemmelse af koncentrationen af mineralsk olie (olietåge og oliedampe) i strømmende gas
Mineralsk - og vegetabilsk b) olietågeaerosol
MEL-14
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Total støv, slibestøv-rustfrit stål og slibestøv i øvrigt
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker)
Nikkel og krom i slibestøv
MEL-08a
a)
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
b)
For vegetabilsk olietåge anvendes principperne for måling i MEL-14.

Driftsjournal

22. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af

tidspunkt for henholdsvis vedligeholdelse af filter, herunder udskiftning af filtermateriale, og for opdagelse af fejl i filtre med angivelse af korrigerende handling, jf. vilkår 18,

resultatet af den månedlige kontrol af renluftssiden af posefilter og lignende, jf. vilkår 18, samt

årlig opgørelse af bortskaffede mængder af spildolie, forurenet absorptionsmateriale, brugte køle-smøremidler og andet farligt affald, f.eks. i form af filterstøv og brugt filtermateriale.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 3.

B 202: Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

3.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der fremstiller fabriksbeton, betonelementer og betonvarer.

Følgende aktiviteter, der indgår ved eller ofte er knyttet til produktion af beton, betonelementer og betonvarer, er omfattet:

Svejsning af armeringsnet mv. med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma.

Efterbehandling af betonvarer og betonelementer.

Indsmøring af betonkanon med slipmidler på en indsmøringsplads.

Vask af forme og andet procesudstyr samt af betonkanoner.

Intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv.

Nedknusning af hærdnet betonaffald.

Fremstilling af våd- eller tørmørtler.

Tilvirkning af forme, beslag mv. i metal.

Fremstilling og lakering af støbeforme på snedkerværksted.

Standardvilkårene omfatter ikke støbning af formdele i hærdeplast.

3.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Udslip af støv ved indblæsning af pulvermaterialer til silo i tilfælde af brud på filtre, slanger, rør eller koblinger eller overfyldning af silo.
 
Diffuse udslip af støv fra håndtering af tilslagsmaterialer og andre løsvarer.
 
Diffuse udslip af støv ved intern transport.
 
Støv fra produktion af beton, betonelementer og betonvarer.
 
Diffuse udslip af støv fra nedknusning af hærdnet beton.
 
Støv fra forarbejdning af træ.
 
Svejserøg.
 
Støv fra tørreanlæg og sold til sand til produktion af tørmørtel.
 
Røggas fra energianlæg.
Spildevand
Basisk spildevand fra efterbehandling af produkter samt rengøring af betonblander, støbeforme og andet procesudstyr indeholdende suspenderet stof, additiver, mineralske slipmidler og vandopløselige chromater fra cement.
 
Spildevand fra rengøring af betonkanoner og andet rullende materiel.
 
Overfladevand indeholdende rester af olie eller kemikalier.
Støj
Indblæsning af pulvermaterialer i silo.
 
Læsning og losning af råvarer og færdigprodukter.
 
Øvrig håndtering og intern transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigprodukter.
 
Blander, vibrationsanlæg, efterbehandling af produkter og automatiske transportsystemer til råvarer, hjælpestoffer og betonvarer.
 
Ventilatorer, automatisk rensning af filtre og luftafkast.
 
Vask af køretøjer.
 
Knusning af hærdnet beton.
Forurening af jord, grundvand eller overfladevand
Spild ved indsmøring af forme og/eller betonkanoner med slipmidler.
 
Spild ved rengøring af betonblander, støbeforme og andet produktionsudstyr samt af betonkanoner og andet rullende materiel.
 
Spild eller lækage ved opbevaring af tilsætnings- og hjælpestoffer såsom slipmidler, smøreolier, hydraulikolier, syre mv.
 
Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og motorbrændstof.
 
Udsivning af forurenende stoffer fra lækager i emballager eller tanke samt fra håndterings- og opbevaringsarealer, sumpe og bassiner.
 
Lækage fra olieudskiller og kloaksystem.
Affald
Hærdnet beton, betonslam.
 
Farligt affald.

3.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 3, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 7, stk. 5 og 6.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden incl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysninger om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser og ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelsen af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til omgivelserne. Planen forsynes med nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

Produktions- og lagerlokalers indretning, herunder placering af produktionsanlæg samt eventuelt laboratorium og værksteder.

Placering af vaskeplads for rullende materiel.

Placering af plads for indsmøring af betonkanoner.

Placering af plads til nedknusning af hærdnet betonaffald.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af støj- og vibrationskilder.

Placering af recyclinganlæg for beton og vand.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder siloanlæg, tanke, udendørs materialestakke, oplagspladser til hærdnet betonaffald samt bassiner til betonslam og procesvand.

Tegningerne forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomheden

15) Oplysninger om virksomhedens maksimale årlige produktion fordelt på produkttyper (fabriksbeton, mørtel, betonelementer og betonvarer) samt om art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

16) Oplysning om forbruget af henholdsvis vegetabilske og mineralske slipmidler, om indholdsstoffer i disse, samt om til hvilke former for indsmøring det er muligt af undgå brugen af mineralske slipmidler.

17) Oplysning om, hvorvidt der foregår efterbehandling af betonelementer og betonvarer, samt om hvad behandlingen omfatter (skæring, boring, slibning, rumbling, afvaskning med syre eller vand, maling, overfladebehandling eller reparation).

18) Oplysning om, i hvilket omfang og i hvilke interne processer det er muligt at genanvende procesvand, uhærdnet beton og filterstøv, jf. vilkår 18. En beskrivelse af et eventuelt recyclinganlæg og om, hvilke fraktioner der tilføres og fraføres anlægget.

19) Oplysning om, hvilke typer af værkstedsaktiviteter der forekommer på virksomheden.

20) Hvis virksomheden støber formdele i hærdeplast, skal det oplyses, hvilke plasttyper, der anvendes, samt art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

21) Oplysning om omfang af svejsning i produktionen (et svejsested svarer til, at en person er beskæftiget fuldtids med svejsearbejdet inkl. tilhørende operationer), anvendte svejsemetoder og svejsemateriale, jf. vilkår 14.

22) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

23) Leverandørens dokumentation for, at filtre til pulversiloer samt til afkast fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning), samt filtre til afkast fra bearbejdning af træ og fra maskinel slibning og skæring i jern og metal ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9, 10, 11 og 13. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene.

24) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast fra støvende procesanlæg samt afkast fra bearbejdning af træ på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For afkast fra blandere og vægte samt evt. andre procesanlæg omfattet af vilkår 10, hvor der håndteres pulverformige råvarer, anvendes en B-værdi på 0,005 mg/m3.

25) Leverandørens dokumentation for, at filtre til afkast fra svejsesteder kan tilbageholde 99 % af svejserøgen, jf. vilkår 14. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene.

26) Leverandørens dokumentation for, at energianlæg kan overholde de emissionsgrænseværdier, der fremgår af Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Afkasthøjder beregnes som anført i vejledningen.

27) Oplysninger om diffuse kilder til støvudvikling og beskrivelse af procedurer for begrænsning af støvdannelse herfra.

Spildevand

28) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand og/eller husspildevand.

For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse eller undgå afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

29) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen.

30) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

31) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 14, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

32) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder af hærdnet beton, betonslam og farligt affald. For farligt affald opgives tilhørende EAK-koder.

33) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion), om mængden af affald og restprodukter, der oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

34) Oplysning, jf. vilkår 19-24, om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar eller afløb for

oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof,

oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier,

pladser til oplag af farligt affald,

arealer, hvor der håndteres hjælpe- og tilsætningsstoffer,

arealer, hvor der foregår rengøring af støbeforme, maskindele, betonkanoner m.v. samt

bassiner til betonslam samt proces-, vaske- og spildevand.

35) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer.

I. Andet

36) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

37) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

38) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

3.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Cement, flyveaske, mikrosilika og pulverkalk samt øvrige pulverformige råvarer, der anvendes løbende i produktionen, skal håndteres i lukkede systemer.

  Pulversiloer til opbevaring af ovennævnte råvarer skal være forsynet med sikkerhedsventil samt en overfyldningsdetektor, som ved aktivering giver både akustisk og visuel alarm. Siloerne skal være tilsluttet silofiltre til rensning af fortrængningsluft. Filtrene skal være placeret på toppen af siloen.

4. Pulverformige råvarer i sække, bigbags og lignende, der anvendes til forsøg eller reparationer, skal opbevares indendørs.

5. Tankbil og pulversilo skal overvåges under opblæsning af råvarer i siloen. Opblæsningen skal standses øjeblikkeligt ved brud på silofilteret, ved overfyldning af silo eller ved udslip af støv fra påfyldningsslange, koblinger, opblæserrør eller silo.

  Slanger og opblæserrør skal tømmes med efterluft, når opblæsning af pulverformige råvarer er afsluttet. Restluft i tankbilen må ikke udledes gennem virksomhedens silo.

  En eventuel prop i aflæsserslange eller rørstop skal forsøges fjernet, uden at aflæsserslangen tages af, og uden at tankbilens topdæksel åbnes.

6. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser til tankbilchaufførerne om påfyldning af pulversiloer, jf. vilkår 5. Virksomheden skal fremsendes instrukserne til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden.

7. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige for omgivelserne.

8. Rumbling af betonvarer skal foregå indendørs.

Luftforurening

9. Filtre på pulversiloer skal kunne begrænse emissionen af total støv til mindre end 10 mg/normal m3.

10. Afkast fra punktudsug fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning) skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 10 mg/normal m3.

11. Afkast fra bearbejdning af træ i forbindelse produktionen skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for træstøv på 5 mg/normal m3.

12. [Godkendelsesmyndigheden fastætter vilkår om afkasthøjder for afkast omfattet af vilkår 10 og 11].

13. Maskinel slibning og skæring i jern og metal må kun foregå indendørs. Afkast herfra skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 20 mg/normal m3.

  Afkastet skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om et højere afkast, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ].

14. Afkast fra svejsning med metoderne MMA-, MIG/MAG, FCA,TIG og plasma skal udføres som angivet i tabel 1. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkåret i overensstemmelse med tabel 1. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om, at afkast skal være højere end 1 meter, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]

Tabel 1. Udformning af afkast fra svejsning

 
Ulegeret stål
Rustfrit stål
For virksomheder med:
MMA -, MIG/MAG- og FCA-svejsning
TIG- og plasma-svejsning
MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning
TIG- og plasma-svejsning
Et svejsested
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
2 – 4 svejsesteder
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 3 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret Dog kan afkastet føres 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, hvis der er mere end 40 m til nærmeste bolig.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
5 – 8 svejsesteder eller
mere end 8 svejsesteder, men under 2000 svejsetimer i alt pr. år
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 3 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Mere end 8 svejsesteder og mere end 2000 svejsetimer i alt pr. år
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
         

15. Afkast fra rumudsug, procesanlæg og fra udsugning fra særlige arbejdssteder, der ikke er omfattet af vilkår10, 11, 13 og 14, skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om højere afkast, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]

Affald

16. Spild af pulverformige råvarer, brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.

  Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, incl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

  Opsamlingsområder som gruber, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største beholder i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 20.

17. Støvende affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt.

  Farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.

18. [Hvis virksomheden har oplyst om muligheder for intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

Jord, grundvand og overfladevand

19. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel.

  Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

20. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

  Syrer kan dog opbevares i det fri i lukkede palletanke eller lignende på tæt belægning, såfremt oplagsplads og kloaksystem er indrettet således, at spild af syre ikke vil kunne løbe til jord, grundvand, overfladevand eller kloak.

21. Indsmøring af betonkanoner må kun ske på en tæt belægning med fald mod sump eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

22. Spuling af støbeforme og maskindele samt betonkanoner og andet rullende materiel skal ske på tæt belægning med fald mod grube eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

23. Bassiner til procesvand og betonslam skal være tætte.

24. Tætte belægninger, gruber og bassiner samt opsamlingskar skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Egenkontrol

25. Før nye filtre til pulversiloer og afkast fra henholdsvis støvende procesanlæg, bearbejdning af træ, maskinel slibning og skæring i jern og metal tages i brug, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren:

Dokumentation for, at filtret ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9, 10, 11 og 13.

Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filteret.

  Filtre skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog som minimum foregå hver 3. måned og ved synlig støvemission fra filtrene.

26. Før nye filtre på afkast fra svejsning tages i brug, jf. vilkår 14, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren:

Dokumentation for at filtret kan tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen.

Oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filteret.

  Virksomheden skal kontrollere, vedligeholde og udskifte filtre i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog altid som minimum omfatte en månedlig visuel kontrol af filtrenes korrekte funktion.

27. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en ekstern sagkyndig foretage kontrol af filtrene omfattet af (et eller flere af) vilkårene 9, 10, 11, 13 og 14, dog højst en gang hvert 5. år for hvert filter.

28. Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer på pulversiloer, jf. vilkår 3, f.eks. ved kortslutning af systemernes følere.

29. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af gruber, opsamlingskar og tætte belægninger.

Driftsjournal

30. Der skal løbende føres driftsjournal med angivelse af:

Virksomhedens årlige produktion.

Dato for og resultatet af løbende kontrol, vedligeholdelse samt udskiftning af filtre, jf. vilkår 25 og 26.

Dato for og resultatet af ekstern kontrol af filtre samt evt. foretaget vedligeholdelse og udskiftning af filtre, jf. vilkår 27.

Dato for og årsag til hændelser med utilsigtet udslip af pulverformige råvarer samt angivelse af foretagne udbedringer eller korrigerende handlinger.

Dato for og resultatet af kontrol af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer, jf. vilkår 28.

Dato for og resultatet af det årlige eftersyn af gruber, opsamlingskar og af tætte belægninger, jf. vilkår 29.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 4.

C 202: Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.

4.1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer, herunder oplag af opbrudt og nedknust asfalt, nedknust beton, tegl og mursten, stålslagge (elektroovnsslagge), fejesand, filler fra støberisand, flyveaske, stålsand og blæsemiddel samt ballast(skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder. Både batch og kontinuert produktion af asfalt er omfattet, herunder anvendelse af kold og varm genbrugsasfalt.

Følgende tilknyttede aktiviteter til asfaltproduktionen er omfattet:

Sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbil eller trailer inden pålæsning af asfalt.

Plads for påfyldning af brændstof på køretøjer.

Vaskeplads til vask af udlægningsmateriel.

Værksted til reparation og service af udlægningsmateriel.

Laboratorium for kontrolundersøgelser på asfaltproduktionerne.

Knuseanlæg til genbrugsasfalt, beton, tegl og mursten samt stålslagge.

4.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas eller LPG.
 
Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med gasolie.
 
Støv, CO, NOx, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb fra tørretromler og tromleblandere fyret med fuelolie.
 
PAH fra anvendelse af varm genbrugsasfalt.
 
Støv fra varmeelevator og blandetårn, påfyldning af fillersiloer, håndtering af sten- og grusmaterialer, kørearealer og fra eventuel knuseanlæg.
 
Lugt fra tanke med bitumen, herunder fra fortrængningsluft ved påfyldning, lugt fra tørretromle, især fra tørring af genbrugsasfalt og fra ufuldstændig forbrænding, lugt fra blandetårn, diffus lugt fra læsning og transport af asfalt på ophalervogn, fra færdigvaresiloer samt fra udlæsning på lastbiler og trailere.
 
Dichlormethan, trichlorethylen og toluen ved anvendelse heraf i laboratorier samt PAH og lugt fra forbrændingsovn til asfaltanalyser på laboratorier.
Støj og vibrationer
Støj fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn, doseringskasser, transportbånd og ventilationsanlæg, afkast og rensning af filteranlæg samt fra kørselsaktiviteter (læssemaskiner, lastbiler mv.).
 
Støj og eventuelt vibrationer fra eventuelle knuseanlæg.
Affald
Spildolie fra værksted.
 
Slam fra olieudskiller og sandfang.
 
Kemikalierester.
 
Forurenet absorptionsmateriale.
Spildevand
Udledning af overfladevand og sanitært spildevand.
 
Eventuel udledning af spildevand fra vaskeplads, som kan indeholde olie, phenol, PAH, rense- og slipmidler.
 
Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, som kan indeholde olie, phenol og PAH.
 
Perkolat fra oplag af stålslagge, som kan indeholde tungmetallerne Cd, Cr, Cu, Ni, Pb og Hg.
 
Perkolat fra oplag af ballast(skærver) fra jernbanespor, som kan indeholde olie og PAH.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
Spild eller overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af bitumenemulsion, bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer), motorbrændstof, øvrige olieprodukter samt slipmiddel i form af vegetabilsk olie.
Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemer.
Spild eller lækage fra beholdere med dichlormethan, trichlorethylen og andre flydende kemikalier på laboratorier og værksteder.
Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, stålslagger samt fra ballast (skærver) fra jernbanespor.
 
Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale.

4.3. Oplysningskrav ved ansøgning

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 4, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 7, stk. 5 og 6.

Litreringen følger inddelingen i bilag 4.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse samt matrikel-, CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Navn, adresse og telefonnummer på virksomhedens kontaktperson.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om drifts-mæssige udvidelser eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:400) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid angives. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

Placering af tørretromler (jomfrutromler og genbrugstromler), tromleblandere, blandeanlæg, knuseanlæg, siloer, tanke, eventuelt værksted og laboratorium samt andre bygninger på ejendommen.

Placeringen af skorstene og andre luftafkast.

Placeringen af støj- og vibrationskilder.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak, befæstede og ubefæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, herunder oplag af opbrudt og nedknust asfalt, nedknust beton, tegl og mursten, stålslagge (elektroovnsslagge), fejesand og restsand fra jernstøberi, flyveaske, stålsand og blæsemiddel samt ballast(skærver).

  Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om produktionskapacitet.

16) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af stenmaterialer, genbrugsasfalt, fillertyper, øvrige tilsætningsstoffer til asfalten, fedtaminer (klæbeforbedrer), bitumen og øvrige olieprodukter samt vegetabilsk olie, eventuelle rensemidler og laboratoriekemikalier. Oplysninger om genbrugsasfalt anvendes koldt eller varmt, herunder om varm genbrugsasfalt opvarmes ved direkte eller indirekte fyring. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.

17) Oplysninger om energiforbrug.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

18) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For tørretromler og tromleblandere fyret med fuelolie skal det oplyses, om det er støv, CO, NOx, PAH, lugt eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for afkasthøjden. For tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas, LPG eller gasolie skal det oplyses, om det er støv, CO, NOx eller lugt, der er dimensionerende for afkasthøjden. Hvis der anvendes varm genbrugsasfalt i produktionen på anlæg fyret med naturgas, LPG eller gasolie, skal det også oplyses, om PAH-emissionen er dimensionsgivende for afkasthøjden.

19) Oplysninger om emissionen af dichlormethan, trichloretylen og toluen anvendt til kontrolanalyser af asfaltproduktioner samt oplysninger om emissionen af PAH og lugt fra forbrændingsovne til asfaltanalyser, herunder resultater af beregninger af spredningsfaktoren for stofferne udført som beskrevet i Miljøstyrelsens luftvejledning. Hvis den beregnede spredningsfaktor er større end 250 m3/s, skal der desuden foretages beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Det skal oplyses hvilket stof, der er dimensionerende for afkasthøjden på hvert enkelt afkast.

20) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, herunder dokumentation for at silofiltre kan overholde emissionsgrænsen for støv i vilkår 10.

21) Oplysninger om bortledning af fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke.

Spildevand

22) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysninger om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand og sanitært spildevand.

For hver spildevandstype oplyses om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, som virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om koncentrationer af forurenende stoffer.

Oplysninger om maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysninger om størrelse på sandfang og olieudskillere.

Oplysninger om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller minimere afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

23) Oplysninger om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer, havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. lovens § 28.

24) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

25) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport, udendørs arbejde og materialehåndtering samt knusning af genbrugsasfalt og andre restprodukter med mobilt eller stationært knuseanlæg, samt beskrivelse af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

26) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. Farligt affald angives med EAK-koder.

27) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden.

28) Maksimalt oplag af affald, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

29) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til

sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbiler eller trailere,

vaskeplads til vask af udlægningsmateriel,

påfyldnings- og tappesteder for bitumen, bitumenemulsion og bitumenopløsning,

påfyldning af brændstof på køretøjer,

oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsning og øvrige olieprodukter, motorbrændstof og flydende kemikalier,

oplag af farligt affald og

eventuelle oplag af genbrugsasfalt, stålslagge og ballast(skærver) fra jernbanespor.

I. Andet

30) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

31) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

32) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

4.4. Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”tæt belægning” menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Rengøring og service af materiel og køretøjer samt påsprøjtning af slipmiddel på lad af lastbiler, trailere og ophalervogne skal ske på en belægning, der er tæt over for olieprodukter og som har afskærmning, således at vaskevand, aerosoler, olie mv. ikke spredes uden for området.

4. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

5. Røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn skal renses i filtre.

6. Røggas fra genbrugstromle skal recirkuleres til jomfrutromles brænder.

7. Egenfiller, cement, kalk, flyveaske, filler fra støberisand, stålsand og blæsemiddel skal opbevares i lukkede siloer. Siloerne skal tilsluttes filter til rensning af fortrængningsluft ved påfyldning. Siloerne skal være forsynet med en sikkerhedsventil samt en akustisk og visuel alarm, der aktiveres ved overfyldning.

8. Påfyldning af siloer skal standses øjeblikkeligt ved brud på filter, påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og -rør skal tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet. Når påfyldningen af siloen er afsluttet, må overtryk i tankbilerne ikke søges udlignet ved hurtigt udledning af overskudsluften gennem siloen.

9. Fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke skal udledes via afkast for røggas fra tørretromler og tromleblander. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis særlige hensyn taler herfor, tillade, at fortrængningsluften fra påfyldning af bitumentanke udledes på anden vis].

Luftforurening

10. Filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer skal overholde en emissionsgrænse for støv på 10 mg/m3.

11. Emissionen fra tørretromler og tromleblandere samt afsug fra varmeelevator og blandetårn skal overholde emissionsgrænseværdierne anført i tabel 1:

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier.

Brændsel
Emissionsgrænseværdi mg/normal * m 3 ved 17 % O 2
 
Støv
CO
NOx**
Hg
Cd
Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb
PAH****
Naturgas, LPG og gasolie
10
350
400
-
-
-
0,002***
Fuelolie
10
500
400
0,1
0,1
2
0,002
*
normal = referencetilstanden (O C, 101,3 kPa, tør røggas).
**
NOx regnet som NO2.
***
Relevant ved anvendelse af varm genbrugsasfalt, hvor der fyres direkte ind i tromlen, dvs. hvor der er kontakt mellem røggassen og de materialer, der skal tørres.
****
PAH beregnes som benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m3 som angivet i Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, afsnit 3.2.3.8.
   

12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder, herunder også afkasthøjder på afkast fra laboratorier. ]

13. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der etableres et målested med indretning og placering som anført under afsnit 8.2.3.3 – 8.2.3.5 i Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

Affald

14. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er markeret, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

Håndtering og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter

15. [Hvis tanke til bitumenemulsion ikke er opstillet i tankgård, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 2. år. ]

16. [Hvis tanke til bitumenemulsion er opstillet i en tankgård, der kan indeholde tankens volumen, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 5. år. ]

17. Udendørs oplag af bitumenemulsion i tromler eller andre beholdere, bortset fra tanke, skal placeres på arealer, som er dækkede med sand.

18. Oplag af bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal placeres under tag og være beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed. Ovenstående gælder dog ikke for

bitumen og bitumenemulsion,

oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, samt

oplag i entreprenørtanke godkendt i henhold til bestemmelserne i den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR).

19. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger på tanke med bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

20. Tappesteder for bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder også vegetabilske slipmidler, skal være indrettet med fast installeret spildbakke eller tilsvarende mulighed for opsamling af spild.

21. Spild af bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal opsamles straks. På virksomheden skal der forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild.

22. Udendørs tanke og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal sikres mod påkørsel.

Håndtering og oplag af fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier samt farligt affald

23. Råvarer i form af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

24. Spild af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt spild af farligt affald skal opsamles straks. Der skal forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild.

Oplag af genbrugsasfalt, stålslagge samt ballast(skærver)

25. [Hvis virksomheden er placeret i et område, der enten er udpeget som et område med drikkevandsinteresser (OD), eller som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Oplag af genbrugsasfalt må kun placeres på tæt belægning med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet. ]

26. [Hvis virksomheden er placeret i et område, der er udpeget som et område med begrænsede drikkevandsinteresser, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Oplag af genbrugsasfalt skal placeres på befæstede arealer med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet. ]

27. Oplag af stålslagge (elektroovnsslagge) og ballast(skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder må kun placeres på tætte belægninger med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet.

Egenkontrol

28. Der skal mindst hver 3. måned og efter leverandørens anvisninger foretages eftersyn og funktionsafprøvning samt nødvendig vedligeholdelse af kontrolforanstaltningerne til sikring mod overfyldning af siloer og af sikkerhedsventilen, herunder af ventilens åbningstryk.

29. Silofiltre, der alene anvendes til rensning af fortrængningsluft fra én eller flere siloer, skal hver 3. måned kontrolleres for utætheder. Hvis kontrollen viser utætheder eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem kontrollerne skal disse udbedres inden næste silopåfyldning.

30. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, jf. vilkår 18, 19, 23, 25 og 27. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.

Støvmålere

31. I afkast fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn skal der være installeret en støvmåler med kontinuert måling og registrering af støvkoncentrationen i mg/m3 ved driftstilstanden. Måleresultaterne skal kunne følges fra kontrolrummet, og der skal kunne sættes en alarmgrænse. Da der ved opstart af produktionen kan forekomme kondensvand, som måles med som støv, skal der være mulighed for, at alarmen først udløses efter overskridelse af alarmgrænsen i en periode, der er længere end den periode, hvor der kan forekomme kondensering af vand. Forsinkelsesperioden for udløsning af alarmen skal indstilles, så falske alarmer på grund af kondensvand undgås, men sådan at alarmen stadig kan nå at blive udløst ved normale batchproduktioner. Måleren skal installeres, kalibreres, serviceres og vedligeholdes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

32. Støvmåleren skal umiddelbart efter installering gennemgå en grundlæggende kalibrering med parallelmålinger til fastlæggelse af kalibreringskurven efter principperne i EN13284-2 med mindst 5 målinger. Støvmåleren skal herefter kontrolleres ved en parallelmåling hvert 3. år.

33. Støvmåleren skal ved målte støvkoncentrationer på 10 mg/m3 og derover målt ved den aktuelle driftsstilstand give alarm til driftspersonalet. Produktionen af asfalt skal herefter standses senest ved afslutningen af den igangværende batch eller produktion. Inden genoptagelsen af produktionen skal støvfiltret kontrolleres for utætheder, og fejl skal udbedres.

Præstationskontrol

34. Senest 6 måneder efter et nyt asfaltanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering], skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 er overholdt. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne. Målingerne for støv kan kombineres med kalibreringsmålinger af støvmåleren. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift med maksimalt indhold af genbrugsasfalt). Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højest 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

35. Emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 anses for overholdt, når gennemsnittet af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdierne.

36. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder.

Navn
Parameter
Metodeblad nr.*
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas
NOx
MEL-03
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas
PAH
MEL-10
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb
MEL-08a
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Hg
MEL-08b
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas
Lugt
MEL-13
*
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
   

Driftsjournal

37. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

Registrering af støvmålerens signal som 5 minutters middelværdier samt dato og tidspunkt for udløste alarmer. Tid fra alarmen til produktionsstoppet angives tillige. Der skal gøres rede for årsagen til alarmen, og hvad der gøres for at undgå alarmer fremover. Eventuelt konstaterede utætheder eller andre fejl på støvfiltre noteres, herunder foretagne foranstaltninger til udbedring heraf.

Dato for eftersyn af filtre til rensning af røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.

Dato for eftersyn af støvfiltre på filter/filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer, herunder oplysninger om fejl eller om udskiftning af filtre og dato for eftersyn og funktionsafprøvning af kontrolforanstaltninger til sikring mod overfyldning og overtryk under fyldning af siloer, herunder oplysninger om udført vedligeholdelse på disse kontrolforanstaltninger.

Dato for kalibrering af støvmåler, service og vedligeholdelse (inklusiv rengøring), herunder oplysninger om eventuelt observerede korrektioner og fejl.

Dato for serviceeftersyn og eventuel indregulering af brændere på tørretromler tromleblandere. Service- og indreguleringsrapporter på brændere på tørretromler og tromleblandere skal opbevares sammen med driftsjournalen.

Dato for inspektion af tanke med bitumenemulsion samt registrering af resultatet af inspektionen, herunder eventuelle foretagne foranstaltninger.

Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, hvor der opbevares bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier, farligt affald samt øvrige olieprodukter, bortset fra bitumen og bitumenemulsion samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.

Registrering af alle væsentlige spild af kemikalier, olieprodukter og farligt affald samt anslået mængde og oprydningsmåde.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 5.

D 207: Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

5.1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der fiberarmerer hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på umættet polyester, herunder vinylester og umættet polyester, med et indhold af andre opløsningsmidler end styren på under 5 % samt resiner baseret på epoxy, phenolplast eller 2-komponent polyurethan (PUR).

Følgende aktiviteter er omfattet:

Formklargøring.

Klargøring af råvarer.

Prepregfremstilling, gelcoating, topcoating og støbning.

Efterbearbejdning af emner, herunder finish, montage, reparationer, limning, renskæring, boring og slibning.

Rengøring af forme og værktøjer i tilknytning til de processer, der er omfattet af dette afsnit.

Fremstilling og vedligeholdelse af støbeforme i hærdeplast, træ eller metal i tilknytning til virksomhedens fiberarmeringsproces.

Standardvilkårene omfatter ikke:

Fiberarmering af hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på 1-komponent polyurethan (PUR) eller acrylater, herunder metacrylater og methamethylacrylat (MMA).

Fremstilling af fiberbeton og kunstmarmor.

Overfladebehandling af emner, herunder i form af vådmaling.

Rengøring ved brug af dichlormethan.

Fremstilling af produkter ved sintring af fluorplast eller ved pressestøbning.

   
5.2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
   
Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
Luftforurening
Klargøring af forme og støbeværktøjer:
 
Emission af organiske opløsningsmidler fra visse formklargøringsmidler.
   
 
Klargøring af råvarer:
 
Emission af styren ved tilskæring af polyesterimprægneret prepreg og blanding af polyesterresin.
 
Støv fra glasskæring.
   
 
Prepregfremstilling, gelcoating og støbning:
 
Polyesterbaserede resiner og gelcoats:
 
Emission af styren.
 
Lugt af styren fra diffuse kilder.
 
Epoxybaserede resiner og gelcoats:
 
Mindre emission af flygtige organiske forbindelse, herunder C9-aromater.
 
Phenolbaserede resiner og gelcoats
 
Emission af phenol.
 
Emission af formaldehyd.
   
   
Efterbearbejdning af emner:
 
Støv fra slibning, skæring, boring og anden støvende efterbearbejdning.
   
   
Rengøring af forme og værktøjer:
 
Emission af organiske opløsningsmidler som acetone og lignende.
   
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand (herunder spildevand)
Uheld eller spild ved oplag og håndtering af flydende råvarer og hjælpestoffer.
Affald
Farligt affald i form af
 
kasserede flydende råvarer og hjælpestoffer, som f.eks. ubrugt og uhærdet resinmateriale, hærder m.v.
 
brugt rengøringsvæske.
   
 
Andet affald i form af
 
Filterstøv.
Støj
Støj fra påfyldning af råvarer i tankanlæg.
 
Støj fra udendørs efterbearbejdning i form af slibning, skæring, boring mv.
 
Ventilationsanlæg, herunder filteranlæg.
 
Kompressorer til trykluft.
 
Intern transport med trucks mv., herunder intern kørsel.
 

     
5.3. Oplysningskrav ved ansøgning
Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 5, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 7, stk. 5 og 6.
Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4.
     
A. Ansøger og ejerforhold
1)
Ansøgerens navn, adresse, telefonnummer.
2)
Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.
3)
Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.
4)
Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.
     
B. Oplysninger om virksomhedens og projektets art
5)
Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.
6)
Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.
7)
Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.
     
C. Oplysninger om etablering
8)
Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser eller ændringer.
9)
Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige om den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.
     
D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid
10)
Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.
11)
Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.
12)
Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder væsentlige støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.
13)
Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
     
E. Tegninger over virksomhedens indretning
14)
Ansøgningen skal ledsages af en oversigtstegning, der i relevant omfang viser følgende:
 
Placering af produktions- og lagerlokaler, herunder produktionsanlæg. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.
 
Placering af skorstene og andre luftafkast.
 
Placering af væsentlige støjkilder.
 
Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.
 
Placering af overjordiske tanke og beholdere.
 
Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.
 
Virksomhedens afløbsforhold.
 
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
     
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
15)
Oplysninger om hvilke typer af aktiviteter, der forekommer på virksomheden, herunder hvilke der er åbne henholdsvis lukkede processer.
16)
Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af resin og andre væsentlige råvarer og hjælpestoffer.
17)
Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, emissioner og affaldsproduktion.
18)
Oplysning om energianlæg (brændselstype og indfyret effekt).
19)
Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld.
     
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
 
Luftforurening
20)
Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. med punktudsugning, der knytter sig til hvert luftafkast, herunder om der er tale om åbne eller lukkede processer.
21)
Oplysning om luftrensningsforanstaltninger (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet) ved støvfrembringende bearbejdninger og ved fremstilling af prepreg, gelcoating/topcoating, støbning samt ved rensning med acetone.
22)
For virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin:
 
Oplysninger om forbrug af polyesterbaseret resin, massestrøm og emissionskoncentration af styren. Hvis massestrømmen af styren er større end 2 kg/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 100 mg/normal m3, jf. afsnit 5.4, vilkår 5.
 
Oplysning om massestrømmen af organiske stoffer. Hvis massestrømmen af organiske stoffer i et afkast er større end 25 kg TOC/time, skal der foretages AMS-kontrol, jf. afsnit 5.4, vilkår 24.
 
Oplysninger om massestrømmen og emissionskoncentrationen af styren skal dokumenteres og efterfølgende verificeres ved målinger, jf. afsnit 5.4, vilkår 25.
 
Til orientering kan det oplyses, at emissionen af styren ved følgende processer maksimalt forventes at være:
 
Støbning og prepregfremstilling i åbne processer: 4 % af forbruget af polyester.
 
Støbning og prepregfremstilling i lukkede processer: 0,5 % af forbruget af polyester.
 
Påføring af gelcoat eller topcoat: 10 % af forbruget af gelcoat/topcoat.
23)
For virksomheder, der anvender resin baseret på phenolplast:
 
Oplysninger om forbrug af phenolbaseret resin, massestrøm og emissionskoncentration af phenol og formaldehyd. Hvis massestrømmen af phenol er større end 100 g/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 5 mg/normal m3, jf. afsnit 5.4, vilkår 8. Hvis massestrømmen af formaldehyd er større end 25 g/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 5 mg/normal m3, jf. afsnit 5.4, vilkår 8.
 
Massestrømmen og emissionskoncentrationen af phenol og formaldehyd skal dokumenteres og efterfølgende verificeres ved målinger, jf. afsnit 5.4, vilkår 8.
24)
Hvis virksomheden anvender formklargøringsmidler, skal det oplyses, hvilke organiske opløsningsmidler der anvendes.
25)
Hvis virksomheden rengør værktøjer og forme med acetone med andre metoder end rensning af gelcoatapplicator eller lignende lukkede processer, oplyses om massestrøm og emissionskoncentration af acetone, jf. afsnit 5.4, vilkår 10.
26)
Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast skal foretages på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.
     
Spildevand
27)
Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:
 
Oplysninger om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand og kølevand.
 
For hver spildevandstype oplysning om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.
 
Oplysning om størrelse på eventuelle sandfang og olieudskillere.
 
Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.
28)
Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning til offentligt spildevandsanlæg indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.
29)
Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.
     
Støj
30)
Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder støj fra intern kørsel og transport samt fra udendørs aktiviteter, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.
     
Affald
31)
Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald opgives tilhørende EAK-koder.
32)
Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden, og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
     
Jord og grundvand
33)
Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplagring og transport af flydende råvarer og hjælpestoffer.
34)
Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) for virksomhedens befæstede arealer.
     
I. Andet
35)
Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
36)
Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.
37)
Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.
     
5.4. Standardvilkår
     
Generelt
1.
Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.
2.
Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”befæstet areal” menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen ”tæt belægning” menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.
     
Indretning og drift
3.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, hvilke støbeprocesser der skal foregå i lukkede processer. Ved »en lukket proces« forstås en proces, som foregår i en tæt indeslutning, hvis volumen er fyldt op med processens ingredienser (materialer og kemikalier), således at der ikke forekommer et frit luftvolumen, hvortil der kan afgives gasser. ]
 
Ved fremstilling af prepreg, støbning eller gelcoating/topcoating, som foregår i åbne processer, skal vinduer, døre og porte til det fri holdes lukkede.
4.
I følgende afkast skal der indrettes målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.5 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen:
 
Afkast fra støbning og prepregfremstilling samt fra påføring af gelcoat/topcoat ved anvendelse af polyesterbaseret resin.
 
Afkast fra rengøring af forme og værktøjer med acetone, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
 
Afkast fra formklargøring, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
 
Afkast fra støvfrembringende bearbejdning, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
 
Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, som f.eks. uforurenet rumluft og afkastluft fra andre processer.
     
Luftforurening
Specielt for virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin
5.
I afkast fra processer, hvor der anvendes polyesterbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), må emissionskoncentrationen af styren ikke overstige 100 mg/normal m3 i hvert afkast. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af styren for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 2 kg/time (midlet over 7 timer).
6.
Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdien for styren i tabel 1 overholdes:
     
Tabel 1
Parameter
B-værdi mg / m 3
Styren
0,2
     
Specielt for virksomheder, der anvender epoxybaseret resin
7.
Afkast fra processer, hvor der anvendes epoxybaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), skal være opadrettet og ført mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, så der kan ske fri fortynding af afkast. Dette gælder for såvel åbne som lukkede processer.
     
Specielt for virksomheder, der anvender phenolbaseret resin
8.
I afkast fra processer, hvor der anvendes phenolbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning) må emissionskoncentrationen af phenol ikke overstige 5 mg/normal m3. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af phenol for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 100 g/time (midlet over 7 timer).
 
I afkast fra processer, hvor der anvendes phenolbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning) må emissionskoncentrationen af formaldehyd ikke overstige 5 mg/normal m3. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af formaldehyd for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 25 g/time (midlet over 7 timer).
9.
Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne for phenol og formaldehyd i tabel 2 overholdes:
     
Tabel 2
Parameter
B-værdi mg / m 3
Phenol
0,02
Formaldehyd
0,01
     
Specielt for rengøring af forme og værktøjer med acetone
10.
I afkast fra rengøring af forme og værktøjer med acetone, hvor der ikke anvendes rensning af gelcoatapplicator eller lignende lukkede processer, må emissionskoncentrationen af acetone ikke overstige 300 mg/normal m3. Dette gælder, uanset hvilken type resin der benyttes.
 
Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af acetone for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 6,25 kg/time (midlet over 7 timer).
11.
Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdien for acetone i tabel 3 overholdes:
     
Tabel 3
Parameter
B-værdi mg / m 3
Acetone
0,4
     
Specielt for støvfrembringende bearbejdning
12.
Afkast fra støvfrembringende processer skal være forsynet med filter, der sikrer, at en emissionsgrænseværdi for totalt støv på 10 mg/normal m3 er overholdt.
13.
[Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]
14.
Afkast fra rumventilation og arbejdssteder, der ikke er omfattet af konkrete vilkår om afkasthøjde, skal være opadrettet og ført mindst 1 m over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
15.
Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.
Affald
16.
Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.
   
17.
Støvende affald skal opbevares i tætte lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. Filterstøv skal tilsvarende opsamles og opbevares på virksomheden i tætte lukkede beholdere, container, big-bags el. lign.
     
Beskyttelse af jord og grundvand og overfladevand
18.
Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal være placeret inden for konturen af en tæt belægning indrettet med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.
19.
Flydende råvarer og hjælpestoffer, der ved spild kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 16 og 21.
20.
Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.
 
Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.
21
Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.
     
Egenkontrol
22.
Filteranlæg skal drives og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger, så normal renseeffekt er løbende opretholdt. Driftsinstruks for anlæggene samt anvisningerne for vedligeholdelsen af disse skal være tilgængelig og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter og lignende skal efterses visuelt mindst 1 gang pr. måned for kontrol af utætheder.
23.
Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage visuel kontrol af alle befæstede arealer og belægninger. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.
     
AMS-kontrol
Specielt for virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin
24.
Hvis massestrømmen af organiske stoffer i et afkast er større end 25 kg TOC/time, skal der foretages AMS-kontrol (automatisk målesystem) med henblik på måling af emissionsgrænseværdien for styren målt som TOC.
 
AMS-måleren skal
 
gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn af et sagkyndigt firma,
 
efterses og kalibreres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger, samt
 
kontrolleres ved en parallelmåling hvert 3. år.
 
Emissionsgrænseværdien, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser.
25.
Senest 6 måneder efter at virksomheden er sat i drift / senest 6 måneder fra […. (datoen for afgørelse om revurdering], skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på en time med henblik på at verificere massestrømmen før eventuel rensning, emissionen samt emissionskoncentrationen af styren. Præstationskontrollen skal udføres som beskrevet i vilkår 27 og 28 ved den eller de processer, hvorfra emissionen af styren ønskes bestemt.
 
Herefter skal der én gang årligt foretages præstationskontrol i afkast, hvor der foretages emissionsbegrænsning med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 5, 10 og 12 er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
 
Senest 9 måneder efter at virksomheden er sat i drift, skal virksomheden dokumentere, at de dimensionsgivende koncentrationer for styren i afkastene, jf. vilkår 6, er overholdt. Alle kilder skal dokumenteres .
     
Specielt for virksomheder, der anvender phenolbaseret resin
26.
Senest 6 måneder efter, at virksomheden er sat i drift/ senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering], skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på en time med henblik på at verificere massestrømmen før eventuel rensning, emissionen samt emissionskoncentrationen af phenol og formaldehyd. Præstationskontrollen skal udføres som beskrevet i vilkår 27 og 28 ved den eller de processer, hvorfra emissionen af phenol og formaldehyd ønskes bestemt.
 
Herefter skal der én gang årligt foretages præstationskontrol i afkast, hvor der foretages emissionsbegrænsning med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 8, 10 og 12 er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.
 
Senest 9 måneder efter at virksomheden er sat i drift, skal virksomheden dokumentere, at de dimensionsgivende koncentrationer for phenol og formaldehyd i afkastene, jf. vilkår 9, er overholdt. Alle kilder skal dokumenteres.
27.
Alle målinger skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at de er foretaget.
28.
Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 4 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.
     
     
Tabel 4. Prøvetagnings- og analysemetoder
Navn
Parameter
Metodeblad nr.*
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af specifikke opløsningsmidler i strømmende gas (adsorptionsrørmetoden) 2003
Organiske opløsningsmidler
MEL-17
Bestemmelse af koncentrationen af formaldehyd i strømmende gasser
Formaldehyd
MEL-12
Bestemmelse af koncentrationen af phenol
Phenol
MEL-17 og AMI
metode L8 eller
NIOSH 2546
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion)
TOC
MEL-7
*
Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften:
www.ref-lab.dk.
     
Driftsjournal
29.
Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:
 
1)
Årligt forbrug af råvarer opdelt på typer af:
   
Resin og gelcoat.
   
Formklargøringsmidler.
   
Rensevæsker, der er baseret på organiske opløsningsmidler.
 
2)
Dato for og resultatet af eftersyn af filtre, herunder reparationer og udskiftning af filterposer, jf. vilkår 22.
 
3)
Dato for og resultatet af eftersyn og kalibrering af evt. AMS-måler, jf. vilkår 24.
 
4)
Dato for og resultatet af kontrollen af befæstede arealer og eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 23.
     
Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 6.

D 208: Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.

6.1. Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der forarbejder termoplastiske materialer ved følgende processer:

Sprøjtestøbning (enkelt- og flerkomponent).

Ekstrudering og co-ekstrudering, herunder kalandrering og laminering af folier, rør, profiler, plader, kabler eller monofilamenter.

Termoformning og vakuumformning.

Blæsestøbning, herunder sprøjteblæsning.

Pressestøbning.

Rotationsstøbning.

Formklargøring.

Klargøring af råvarer, herunder compoundering.

Rengøring af forme og værktøjer.

Genanvendelse af internt produktionsaffald.

Coronabehandling.

Tampontryk.

Spåntagende bearbejdning.

Dette afsnit omfatter ikke

Ekspandering af plastråvarer, herunder EPS.

Coating aktiviteter.

Fremstilling af masterbatch.

Regenerering af plast.

Trykkeprocesser bortset fra tampontryk

     
6.2. Beskrivelse af væsentlige miljøforhold
     
Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
Luftforurening
Produktion af varer:
 
Emission af termiske nedbrydningsprodukter.
 
Emission af støv.
     
 
Efterbearbejding:
 
Ozon-dannelse ved corona-behandling af overflader.
     
:
Energiproducerende anlæg:
 
Udledning af røggasser.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand, herunder spildevand
Uheld eller spild ved oplag og håndtering af flydende hjælpestoffer.
Affald
Filterstøv.
 
Farligt affald i form af
 
Hydraulikolie og proceshjælpemidler.
 
Filterstøv klassificeret som farligt affald.
Støj
Støj fra
 
Påfyldning af råvarer i siloer.
 
Bortkørsel af færdigvarer.
 
Ventilationsanlæg.
 
Kompressorer til trykluft.
 
Intern transport.

6.3. Oplysningskrav ved ansøgning

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, afsnit 6, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 7, stk. 5 og 6.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4 i bekendtgørelsen.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikel-nummer/numre og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens og projektets art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige om den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder væsentlige støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af en oversigtstegning, der i relevant omfang viser følgende:

Placering af produktions- og lagerlokaler, herunder produktionsanlæg. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af væsentlige støjkilder.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.

Placering af overjordiske tanke og beholdere.

Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.

Virksomhedens afløbsforhold.

  Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om hvilke typer af aktiviteter, der forekommer på virksomheden.

16) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, emissioner og affaldsproduktion.

18) Oplysning om energianlæg (brændselstype og indfyret effekt).

19) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

20) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. med punktudsugning, der knytter sig til hvert luftafkast jf. afsnit. 6.2 om væsentlige miljøforhold.

21) Oplysning om luftrensningsforanstaltninger, fx i form af posefilter, ved støvfrembringende bearbejdninger og ved siloer mv.

22) Oplysning om, hvorvidt virksomhedens råvareforbrug er inden for grænseværdierne i tabel 1. Et råvareforbrug er inden for grænseværdierne i tabel 1, hvis virksomheden anvender plasttyper angivet i tabellen under den angivne kvantitetsgrænseværdi, og hvis der ved produktionsprocessen anvendes temperaturer, der ikke overstiger de i tabellen angivne temperaturer med mere end 10 °C.

  Oplysning om virksomhedens anvendelse af plasttyper, der ikke er angivet i tabel 1. Disse plasttyper kaldes herefter »tekniske plasttyper«.

  Oplysning om, hvorvidt virksomhedens råvareforbrug af hver enkelt tekniske plasttype er på under 1 ton pr. døgn.

  Såfremt forbruget af plastråvarer er lavere end de i tabel 1 angivne grænseværdier, skal der ikke stilles krav om emissionsbegrænsning, da massestrømmene af forurenende stoffer er på så lavt niveau, at emissionsbegrænsning er unødvendig, jf. vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

Tabel 1. Grænseværdier for mængde af plastråvarer, hvor der for produktioner med forbrug under grænseværdien ikke skal foretages emissionsbegrænsning på virksomhedens afkast.

     
Plast type
Temperatur °C
Grænseværdi
pr. 7 timers skift i tons.
LDPE (Low density polyethylen)
260
350
LDPE (Low density polyethylen)
171
415
LLDPE (Linear low density polyethylen)
260
70
LLDPE (Linear low density polyethylen)
232
175
LLDPE (Linear low density polyethylen)
202
175
LLDPE (Linear low density polyethylen)
179
175
HDPE (High density polyethylen)
221
175
HDPE (High density polyethylen)
193
175
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (18 % VA)
171
180
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (28 % VA)
171
225
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (9 % VA)
224
115
EMA (ethylen-methylacrylat copolymer) (20 % MA)
171
160
EMA (ethylen-methylacrylat copolymer) (20 % MA)
296
150
PA6 (polyamid 6)
280
25
PA6. 6 (polyamid 6.6)
271
25
PA6/PA6. 6 Co-polymer
246
25
PA6. 6 EPDM-Forstærket
288
55
PA6 Forstærket
288
10
PA6 eller PA6. 6 Flammehæmmet med melamin
246
10
PA6 eller PA6. 6 Flammehæmmet med chlorforbindelser
249
5
ABS (acrylonitril-butadien-styren, bilindustri)
232
30
ABS (acrylonitril-butadien-styren, sprøjtestøbning)
232
20
ABS (acrylonitril-butadien-styren, rør)
232
10
ABS (acrylonitril-butadien-styren, køleskabe)
232
15
PC (polycarbonat (Slagfast))
304
9
PC/ABS (polycarbonat/acryonitril-butadien-styren)
304
5
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer))
204
235
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer))
266
70
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer med anti-statikum))
254
25
PP (Polypropylen (Reactor grade homopolymer))
254
350
PP (Polypropylen (Reactor grade homopolymer))
299
25
PP (Polypropylen (Reactor grade copolymer))
263
350
PP (Polypropylen (Random copolymer))
266
350
PS (polystyren, ekstrudering)
255
31
PET (polyethylenterephthalat)
290
76
PVC blød (polyvinylklorid)
120
43
PVC hård (polyvinylklorid)
172
11.666
     

23) Virksomheder, der har et råvareforbrug inden for grænseværdierne i tabel 1, skal oplyse om det årlige forbrug af plastråvarer. Virksomheder, der har et råvareforbrug af tekniske plasttyper på under 1 ton pr. døgn, skal oplyse om det årlige råvareforbrug af hver enkelt teknisk plasttype.

24) Virksomheder, der har et råvareforbrug, der overstiger grænseværdierne i tabel 1 og/eller et råvareforbrug af tekniske plasttyper på over 1 ton pr. døgn, skal indsende oplysninger om forbrug af plastråvarer, massestrøm og emissionskoncentration fra produktionen, hvori disse råvarer indgår.

  Oplysningerne skal baseres på emissioner fra tilsvarende produktion eller på tabellerne 2 - 11. Såfremt dette ikke er muligt, skal det begrundes.

  Tabellerne 2 - 11 anvendes på den måde, at man finder den kombination af plasttype, forarbejdningsproces og forarbejdningstemperatur, der minder mest om virksomhedens forhold. I den pågældende kolonne aflæses, hvor store emissioner (udtrykt i gram per ton anvendte plastråvarer) af de enkelte stoffer der kan forventes. Hvis produktionstemperaturen overstiger de i tabellerne 2 - 11 angivne temperaturer med 10 °C, kan tabellerne ikke anvendes.

  Hvert tal i kolonnen ganges med den mængde plast, der forarbejdes per time. Resultatet sammenholdes med massestrømsgrænsen for det enkelte stof, der er anført i kolonnen yderst til højre. Hvis produktionen er jævnt fordelt over et skift, kan emissionen umiddelbart udregnes pr. time. Er der derimod tale om, at produktionen varierer, skal der tages hensyn til dette, jævnfør reglerne i vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

  Hvis der tilsættes store mængder (30 - 50%) organiske tilsætningsstoffer (f.eks. blødgørere) til plastråvarerne skal virksomheden inden anvendelsen af tabellerne 2 - 11 foretage en konkret vurdering af, hvad tilsætningsstofferne betyder for emissionskoncentrationen. Virksomheden skal begrunde sin vurdering.

Tabel 2. Forarbejdning af PC (polycarbonat) og PC/ABS (copolymer med PC og acrylonitril-butadien-styren).

Anvendelse
PC
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
PC/ABS
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse g/h
Temperatur ºC
304
 
Total VOC
116
119
6250
Methylmethacrylat
75,27
0,01
2000
Monochlorbenzen
38,53
0,01
2000
Carbontetrachlorid
0,01
0,01
25
Methylenchlorid
0,01
0,01
25
p,m-xylen
0,03
68,7
2000
o-xylen
0,01
0,43
2000
Styren
0,01
67
2000
Toluen
0,03
1,74
6250
Diphenylcarbonat
6,36
0,35
6250
Bisphenol A
0,38
0,65
0,5
Phenol
2,04
1,28
25
       

Tabel 3. Forarbejdning af ABS (acrylonitril-butadien-styren).

Anvendelse
Bilindustri
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Sprøjtestøbning
Generelt
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Rør
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Køleskabe
og frysere
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse
g/h
Temperatur (ºC)
232
 
Total VOC (GC/FID)
190
185
653
231
6250*
Acrylonitril
5,74
7,79
9,75
10,4
25
Ethylbenzen
27,6
8,02
69,2
13,9
6250
Styren
130
126
402
156
2000
Isopropylbenzen
3,29
2,68
22,2
2,55
6250
Methylstyren
1,29
13,43
62,41
4,16
2000
Acetophenon
2,78
9,29
72,1
4,25
100
           
* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
           

Tabel 4. Forarbejdning af PP (polypropylen).

Resintype
Controlled rheology copolymer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Reactor grade homoplymer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Reactor Impact coplolymer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Random copolymer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse g/h
Specielle forhold
   
Med
antistat
       
Temperatur (ºC)
204
266
254
254
299
263
266
 
Kulbrinter (C3-C14)
79,1
175
104
24,6
127
65,1
27,9
6250*
Formaldehyd
0,74
1,38
1,3
0,17
7,05
0,18
0,09
25
Acrolein
0,01
0,05
0,14
0,01
0,1
0,01
0,01
0,5
Acetaldehyd
0,46
0,54
0,53
0,09
5,63
0,2
0,08
25
Acetone
9,66
12,6
9,36
0,15
2,82
0,31
0,18
6250
Methyl ethyl keton
0,19
0,24
0,26
0,07
5,23
0,04
0,04
6250
Myresyre
0,69
1,43
5,98
0,2
1,19
0,2
0,31
100
Eddikesyre
1,1
1,25
4,9
0,2
2,64
0,25
0,52
100
Acrylsyre
0,08
0,08
0,08
0,08
0,08
0,08
0,08
100
                 
* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
                 

Tabel 5. Forarbejdning af PA (polyamid).

Resintype
PA6
Emis-sioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6. 6
Emis-sioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6/
PA6. 6 Copoly-mer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6. 6 EPDM-forstærket
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6 forstærket
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6 eller PA6. 6 flammehæmmet med melamin
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6. 6/
PA6 flamme-hæmmet med chlor-forbindelse
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
Masse-strøms-grænse
g/h
Temperatur
288ºC
271ºC
246ºC
288ºC
288ºC
246ºC
249ºC
 
Total VOC
53
101
123
133
202
91
165
6250*
Ammoniak
4,7
4,7
4,7
4,7
4,7
4,7
4,7
5000
Hydrogencyanid
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
2000
Carbonmonooxid
6,1
1
1
36,7
13,8
1
1
5000
Nitrogen oxider
0,03
0,06
0,01
0,04
0,01
0,05
0,03
5000
Caprolactam
 
30,9
25,6
 
92,4
59,1
150
100
Maleinanhydrid
0,05
   
0,05
0,05
0,05
0,05
100
Styren
0,01
0,01
0,01
0,31
3,56
0,03
0,01
2000
                 
* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
                 

Tabel 6. Forarbejdning af PE (polyethylen).

Resintype
LDPE
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
LLDPE
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
HDPE
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
Massestrøms-
grænse (g/h)
Proces
Ekstruderings-
coating
Filmblæsning
Blæsestøbning
 
Temperatur (ºC)
260
179
202
232
260
193
221
 
Kulbrinter (C4-C16)
17
13,9
15,3
15,4
21,3
25
38,5
6250*
Formaldehyd
0,1
0,09
0,04
0,14
0,2
0,06
0,06
25
Acrolein
0,01
0,02
0,02
0,02
0,05
0,02
0,02
0,5
Acetaldehyd
0,12
0,03
0,03
0,09
0,16
0,04
0,05
25
Propionaldehyd
0,07
0,02
0,02
0,02
0,05
0,02
0,02
100
Acetone
0,02
0,08
0,07
0,08
0,08
0,02
0,03
6250
Methyl ethyl keton
0,1
0,02
0,02
0,02
0,04
0,05
0,02
6250
Myresyre
0,34
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
100
Eddikesyre
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
100
Acrylsyre
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
100
                 
* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
                 

Tabel 7. Forarbejdning af LDPE (linear low density polyethylen), EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) og EMA (ethylen-methylacrylat copolymer).

Resintype
LDPE
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
EVA
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
   
EMA
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
 
Massestrømsgrænse g/h
Co-polymer
 
18 % VA
28%
VA
9%
VA
20% MA
   
Temperatur ºC
171ºC
171ºC
171ºC
224ºC
171ºC
296ºC
 
Kulbrinter uden CH4
106,7
128,2
123,4
99,7
45,7
117,2
6250*
Tunge hydrocarboner
86
108,3
109,9
86,4
44,2
90
6250*
Vinylacetat
0,01
0,01
6,22
0,01
0,01
0,01
2000
Methylacrylat
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
100
Formaldehyd
0,42
0,08
0,08
0,13
0,09
1,07
25
Propionaldehyd
0,02
0,01
0,01
0,02
0,01
0,31
2000
Butylaldehyd
0,02
0,01
0,01
0,04
0,02
0,49
100