Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 17. februar 2012 i sag 08.2011

A

v/ forbundssekretær Flemming Warth, Dansk El-Forbund

mod

B

v/ konsulent Jesper Elan Ahrenst, TEKNIQ

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudoph Greisen og chefkonsulent Lise Bardenfleth (begge DA), advokat Ane Kristine Lorentzen og sekretær Bendt Egelund Pedersen (begge LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Morten Gass, TEKNIQ, og advokat Jeppe Wahl-Brink, Dansk El-Forbund.

Mellem klageren, A, født den 24. juli 1989, og indklagede, B, blev den 5. maj 2008 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som elektriker med speciale i bygningsautomatik, med uddannelsesperiode fra den 5. maj 2008 til den 4. november 2011.

Denne sag drejer sig om berettigelsen af arbejdsgiverens ophævelse af uddannelsesaftalen og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

A har ved sin organisation, Dansk El-Forbund, ved klageskrift modtaget den 14. februar 2011, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B skal betale 40.825 kr.

Beløbet er opgjort som 35.825 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen, svarende til 3 måneders løn, og 5.000 kr. i godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

B har påstået frifindelse, subsidiært betaling af en mindre godtgørelse for mangelfuldt udfyldt ansættelsesbevis.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 6. februar 2012.

Sagsfremstilling

Uddannelsesaftalens punkt 8 Kollektiv overenskomst er ikke udfyldt.

A var på skoleophold 2 i perioden fra den 17. august til den 9. oktober 2009 og opnåede ifølge brev af 9. oktober 2009 standpunktskaraktererne 02 i Måleteknik og fejlfinding, avanceret, 10 i Kvalitetssikring, (Rutine 1), rutineret og Elsikkerhed, avanceret samt 4 i de øvrige fag. Om standpunktskarakterer fremgår det i øvrigt af brevet:

»Bedømmelsen i forbindelse med de enkelte skole- og praktikperioder har til formål at konstatere elevens standpunkt og på den baggrund vejlede således, at der er mulighed for at rette på eventuel manglende viden og færdigheder inden næste skoleophold.«

Den 23. oktober 2009 modtog A en skriftlig advarsel med henstilling om, at han fremover mødte rettidigt både på arbejdet og i skoleperioden og med tilkendegivelse af, at manglende efterkom-melse af denne henstilling ville medføre, at uddannelsesaftalen ville blive bragt til ophør.

A påbegyndte den 19. april 2010 skoleophold 3, der var planlagt til at vare til den 24. juni 2010.

Den 18. maj 2011 skrev B til A:

»Opsigelse af uddannelsesaftale

Uddannelsesaftalen af 5/5-2008 ophører hermed øjeblikkeligt pga. misligholdelse fra A´s side. A har ikke ydet den nødvendige indsats på de seneste 2 skoleperioder (H2 og H3), og vurderes ikke til at være i stand til at gennemføre skoleforløbet.«

I brev af 10. juni 2010 til B afgav skolen en skriftlig udtalelse om A, og det fremgår heraf bl.a.:

»Faglig standpunkt og engagement i undervisningen:

A er umådelig svær at vurdere faglig, fordi han altid og konstant læner sig op af sin makker fra virksomheden, C. Langt de fleste arbejdsopgaver foregår i små grupper på to personer. Det betyder derfor, at et projektarbejde, som fx. indeholder fagene kvalitetssikring og elsikkerhed vurderes ud fra det samlede indhold, som to elever i samarbejde har udført.

For A´s vedkommende har det betydet, at han på skoleophold H2 har fået to 10-taller i netop de to nævnte områder, selv om det er faglærerens vurdering, at A reelt ikke har bidraget til løsning af de konkrete projektarbejder, men udelukkende får den høje karakter på baggrund af C´s indsats. A´s mangel på engagement og høje fravær (se herunder) på H2 fik derfor faglærer D til at kontakte virksomheden, som bad skolen foranledige indkaldt til et formelt møde. Mødet blev holdt den 7. oktober 2009 med følgende deltagere: B, inspektør E, faglærer D samt virksomhedens to lærlinge C og A.

Det fremgik tydeligt på mødet, at såvel virksomhed som lærlinge var fuldt ud klar over, at A er meget afhængig af sin makker C og derfor konstant læner sig op af ham på det faglige plan. D bad på mødet virksomheden overveje, om virksomheden og A havde valg det rigtige speciale for A. D foreslog samtidig, at A gik H2 om, men på installationsspecialet. B har valgt at fastholde A på Bygningsautomatikspecialet.

På indeværende skoleophold H3 er det igen lærerens vurdering, at A ikke er klædt fagligt godt nok på til at komme ud af skoleopholdet med et fornuftigt resultat. Under de valgfri specialefag på H3 har A bl.a. haft en uge med PLC-styring. Reglerne er sådan, at når han har deltaget i undervisningen har han gennemført kurset på en uge. Sluttesten viste imidlertid, at han fik -3 i karakter. A har således ikke forstået noget om PLC’ens opbygning og virkemåde, hvilket er problematisk for hans samlede faglige udbytte.

Omkring AIA, som er en vigtig del af pensum på H3 har A deltaget i undervisningen, men ikke været til den endelige prøve. Han var syg den dag, prøven blev holdt.

Den faglige vurdering omkring AIA er, at han har fået så ringe et udbytte, at han ikke kan bestå prøven, som er en forudsætning for at have gennemført H3. Han kan ikke bestå H3 med de nuværende forudsætninger men skal have to ugers AIA-undervisning på et andet tidspunkt.

På H3-forløbet har der været et par test som A tilsyneladende har klaret fint. Men da han endnu engang har lænet sig for meget op af C, har skolen besluttet at teste A igen, hvor han ikke har mulighed for at sidde med en makker. Testen bliver gennemført så hurtig som muligt; formentlig i starten af næste uge.

Faglærer D´s vurdering af A´s evner indenfor specialet Bygningsautomatik er, at A ikke har forståelse for de komplicerede og avancerede intelligente områder, som Bygningsautomatikspecialet kræver. På denne baggrund anbefaler TEC fortsat, et A skifter speciale til installationsteknik.

Fravær:

A har siden grundforløbet haft problemet med fravær, og det har også været problematisk i hovedforløbet.«

Med brevet var vedlagt en oversigt over A´s fravær, udarbejdet den 4. juni 2010, som viste bl.a., at han i skoleforløb 2 havde haft 28 lektioners ikke godkendt fravær og mødte for sent to gange, samt at han i skoleforløb 3 havde haft 8 lektioners godkendt fravær og 13 lektioners ikke godkendt fravær.

Den 24. juni 2010 afsluttede A skoleophold 3 med standpunktskarakterne 02 i engelsk, 4 i Sikringsanlæg, avanceret, 10 i Love og regler, (Rutine 2), rutineret og 7 i de øvrige tre fag samt 6 gennemførte kurser.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han efter at være blevet opsagt den 18. maj 2010 færdiggjorde sit skoleforløb, som han bestod. Han gennemførte herunder testen på AIA. Under mødet den 7. oktober 2009 ønskede han ikke at skifte speciale, fordi han var interesseret i faget og kæmpede for det. Man blev på mødet enige om, at han skulle fortsætte på uddannelsen og give den en skalle til næste skoleforløb. Der var lavet en lektiecafé, hvor han kunne få hjælp til matematik, og denne lektiecafé deltog han i.

B har forklaret bl.a., at virksomheden laver servicearbejde for kunderne, hvilket kræver stor grad af selvstændighed og faglig dygtighed. Derfor forlanger de også af deres lærlinge, at de er engagerede og yder den nødvendige indsats samtidig med, at han gennem samarbejdet med skolen også påtager sig det nødvendige ansvar for at uddanne dem, herunder hjælpe dem med støtte i særlige fag, hvis det er nødvendigt. A havde det svært med matematik, og derfor sørgede han for, at skolen oprettede en lektiecafé, som A dog ikke deltog fuldt ud heri. Han fik ved flere lejligheder oplyst af lærerne på skolen, at A ikke bød ind og deltog aktivt i undervisningen, og at de havde svært ved at bedømme, om han kunne faget eller blot lænede sig op ad sin dygtige kollega. Dette gav anledning til mødet den 7. oktober 2009, som var indkaldt af rektor på skolen. Han var indstillet på at følge lærernes forslag om, at A tog H2 om med et andet speciale, men det ønskede A ikke. Efter H2 skoleopholdet fik A en skriftlig advarsel, fordi han havde haft for meget fravær fra skolen. Han havde forinden haft utallige samtaler med A om omfanget af hans fravær. På H3 fik A dumpekarakteren -3 i PLC-styring, som er et elfagligt fag, der er kernen i specialet, og A sygemeldte sig endvidere til en prøve i AIA. Han talte med A, der lovede at bestå de pågældende fag. Den 18. maj 2010 blev han ringet op af faglæreren D, der bekræftede, at A kunne gå til AIA-prøve igen, men at han vurderede, at A ikke havde nogen chance for at bestå hverken prøven eller skoleopholdet som sådan. D mente, at det var spild af kræfter at lade A fortsætte på uddannelsen. Han besluttede på den baggrund, at uddannelsesaftalen skulle ophøre, og han forklarede under et møde samme dag A om baggrunden for denne beslutning. A var ikke enig her, men mente, at faglæreren ikke kunne lide ham. Det var på hans foranledning, at skolen efterfølgende skriftligt at redegjorde for deres opfattelse af A. A er under hele elevansættelsen blevet aflønnet efter den for uddannelsesområdet gældende overenskomst, selvom den ikke er anført i uddannelsesaftalens punkt 8.

Procedure

A har anført, at den angivne begrundelse for ophævelsen af uddannelsesaftalen viste sig ikke at holde stik, da han bestod skoleforløb 3. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at en elev gennemfører sin uddannelse, og der er til brug herfor en række muligheder for specialstøtte i erhvervsuddannelsesloven, som ikke var udnyttet på det tidspunkt, hvor ophævelsen fandt sted. Det er heller ikke dokumenteret, at A på anden måde væsentligt skulle have misligholdt uddannelsesaftalen. Ophævelsen af uddannelsesaftalen var derfor ikke berettiget. Uddannelsesaftalen indeholdt ikke nogen oplysning om kollektiv overenskomst, og der skal derfor tillige ydes en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, som passende kan fastsættes til 5.000 kr.

B har anført, at virksomheden efter opringningen fra faglærer D den 18. maj 2010 og set på baggrund af det forudgående forløb med rette vurderede, at A ikke havde det nødvendige faglige niveau til at bestå skoleforløb 3, og hans store fravær viste også, at A ikke var indstillet på at yde den indsats, det krævede for at bestå. Da en arbejdsgiver ikke mod elevens ønske kan gennemtvinge et specialeskifte, var ophævelse af uddannelsesaftalen som følge af bristede forudsætninger den eneste løsning. Virksomheden måtte reagere på skolens klare udmeldinger for ikke at fortabe retten til at hæve og kunne således ikke afvente skoleforløbets afslutning. En eventuel godtgørelse efter ansættelsesbevisloven må fastsættes til 0 kr. eller et meget beskedent beløb henset til, at der er tale om en undskyldelig fejl, som ikke har givet anledning til tvist.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Vedrørende ophævelse af uddannelsesaftalen

Fire medlemmer udtaler:

Ophævelsen af uddannelsesaftalen skete den 18. maj 2010 med den begrundelse, at A ikke havde ydet den nødvendige indsats på de seneste to skoleperioder og ikke forventedes at kunne bestå skoleforløb 3 på uddannelsen med speciale i bygningsautomatik. Efter ophævelsen fortsatte A sin skoleuddannelse og må efter oplysningerne om standpunktskaraktererne anses for ved afslutningen af skoleforløbet den 24. juni 2010 at have bestået dette. Herefter findes virksomheden ikke at have dokumenteret, at der forelå bristede forudsætninger, som berettigede til en ophævelse af uddannelsesaftalen, ligesom det efter bevisførelsen heller ikke er godtgjort, at A på anden måde misligholdte uddannelsesaftalen væsentligt. Vi stemmer derfor for at tilkende A en godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen, der i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis bør fastsættes til 30.000 kr.

Tre medlemmer bemærker:

Efter B´s forklaring om indholdet af telefonsamtalen mellem skolen og virksomheden den 18. maj 2010 og skolens brev af 10. juni 2010 sammenholdt med indholdet af det møde, der fandt sted den 7. oktober 2009 finder vi det godtgjort, at A på tidspunktet for ophævelsen af uddannelsesaftalen manglede evner og engagement til at klare uddannelsen med det speciale, som han på mødet i efteråret havde tilkendegivet ikke at ville skifte fra, og at ophævelsen af uddannelsesaftalen derfor var berettiget på grund af bristede forudsætninger. Det bemærkes herved, at den manglende egnethed først viste sig under uddannelsen, og at ophævelse af den grund ikke kunne ske inden for prøvetidens udløb. Vi stemmer derfor for at frifinde virksomheden for kravet om godtgørelse.

Vedrørende godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

Tre medlemmer udtaler:

Manglende angivelse af kollektiv overenskomst er en ikke undskyldelig mangel ved uddannelsesaftalen, der indebærer risiko for tvist om betydelige beløb i ansættelsesforholdet. Vi finder derfor, at godtgørelsen bør fastsættes til et beløb, der ikke ligger under de påståede 5.000 kr.

1 medlem udtaler:

Jeg er enig i, at der ved manglende angivelse af kollektiv overenskomst foreligger en mangel ved uddannelsesaftalen, der henset til den blankettvang, som gælder inden for erhvervsuddannelseslovens område, ikke er undskyldelig, og som indebærer risiko for tvist om betydelige lønbeløb. I denne sag har arbejdsgiveren imidlertid gennem hele ansættelsesforholdet fulgt den for uddannelsesområdet gældende overenskomst, og forholdet har aldrig været påtalt over virksomheden. Jeg finder derfor, at en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven passende kan fastsættes til 2.500 kr.

Tre medlemmer udtaler:

Når henses til, at virksomheden igennem hele ansættelsesforholdet har aflønnet eleven efter gældende regler i Elektrikeroverenskomsten, og da blankettens udformning kan give anledning til tvivl, må det anses for en undskyldelig fejl, at det i uddannelsesaftalen ikke er anført, hvilken kollektiv overenskomst der er gældende. Herefter bør godtgørelseskravet efter ansættelsesbevisloven bortfalde eller maksimalt fastsættes til 1.000 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at B til A skal betale 30.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen og 2.500 kr. i godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

T h i b e s t e m m e s:

B skal til A betale 32.500 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage fra tidspunktet for kendelsens afsigelse.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.