Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Afgørelse af 20. december 2011 fra Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Som indehaver af virksomheden A, har De ved mail af 12. oktober 2011 klaget over en afgørelse truffet af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Strukturfaget den 6. oktober 2011, hvori virksomheden er blevet frataget godkendelsen til at uddanne Dem selv som elev i Deres virksomhed.

Ankenævnet har behandlet klagen på skriftligt grundlag.

Sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at fratagelsen af godkendelsen af Deres virksomhed som praktikvirksomhed vedrører en godkendelse til at have 1 elev og at denne godkendelse kun har været gældende for Dem som elev.

Det fremgår ligeledes af sagen, at De, udover at være elev, samtidig er ejer og arbejdsgiver i virksomheden.

Det Lokale uddannelsesudvalg for Murerfaget på Århus Tech beslutter den 23. september 2011 at rette henvendelse til Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Strukturfaget, idet udvalget er blevet bekendt med, at betingelser i aftale af 4. februar 2011 om godkendelsen af virksomheden som praktiksted for Dem ikke er overholdt.

Det lokale udvalg anfører, at der ikke, som aftalt, er ansat en uddannet murer til oplæring og vejledning af Dem gennem Deres læretid. Det lokale udvalg henviser til at virksomhedens medejer, Deres far B, ikke er ansat i virksomheden, men blot kommer ca. to gange om ugen – efter endt arbejdstid – for at vejlede Dem i murerfagets discipliner.

Det lokale uddannelsesudvalg henstiller derfor til Det Faglige Fællesudvalg om at »foretage det videre fornødne.« På den baggrund træffer Det Faglige Fællesudvalg den 6. oktober 2011 afgørelse om, at Deres firma A fratages godkendelsen til at uddanne elever inden for murerfaget.

De klager ved brev modtaget i sekretariatet for Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder den 12. oktober 2011 over Det Faglige Fællesudvalgs afgørelse under henvisning til, at Deres firma har tyske uddannede murere ansat, og at to af disse har viderelæst til mesteruddannelsen i Tyskland. De anfører samtidig, at de tyske murere kan drive virksomhed i Tyskland, og at de er fuldt ud egnet til at kunne hjælpe Dem som elev og føre tilsyn med Dem under Deres uddannelsesforløb.

De gør ligeledes opmærksom på, at det er det lokale udvalg, som vil have, at det er en dansk murer, som skal føre tilsyn med Dem under Deres uddannelse, og at De herefter - med det lokale udvalgs billigelse - træffer aftale med Deres far, B, som er dansk murer, om tilsyn og vejledning.

Endelig anfører De, at det lokale udvalg senere løber fra at have billiget denne aftale for nu at kræve, at den uddannede danske murer skal være ansat i Deres virksomhed for at kunne oplære og vejlede Dem under Deres uddannelsesforløb.

Ved brev af 18. oktober 2011 har Ankenævnet indhentet en udtalelse fra Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukaturfaget om Deres klage.

Af Fællesudvalgets udtalelse af 28. oktober 2011 fremgår, at udvalget fastholder sin afgørelse af 6. oktober 2011, hvorefter udvalget fratager Deres virksomhed godkendelsen til at uddanne Dem som elev i virksomheden.

Udvalget er af den klare overbevisning, at virksomheden ikke kan leve op til de krav, der stilles, for at kunne uddanne elever tilfredsstillende, idet udvalget henviser til Bekendtgørelse af lov om Erhvervsuddannelser §§ 42 og 46. Ifølge disse bestemmelser skal udvalget virke for bedst mulige uddannelsesmæssige forhold, sørge for at grundlaget for udvalgets afgørelse hviler på praktikreglerne og at virksomheden giver tilfredsstillende oplæringsforhold.

Endelig oplyser udvalget, at den danske og den tyske mureruddannelse langt fra er sammenlignelig.

Ankenævnet har truffet følgende

AFGØRELSE

Ankenævnet har ikke fundet grundlag for at ændre Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Strukturfagets afgørelse.

Ankenævnet har i sin afgørelse lagt til grund, at praktikuddannelse i en erhvervsuddannelse foregår på grundlag af en uddannelsesaftale, som indgås mellem en elev og en virksomhed, der er godkendt hertil af det faglige udvalg, jf. erhvervsuddannelseslovens § 31, stk. 1, sammenholdt med § 48, stk. 1, hvoraf det tillige fremgår, at en uddannelsesaftale er en betingelse for uddannelsens gennemførelse.

Som arbejdsgiver i Deres egen virksomhed kan De ikke indgå en uddannelsesaftale med Dem selv som ansat i virksomheden, da erhvervsuddannelsesloven forudsætter et ansættelsesforhold, som indebærer en arbejdsgivers instruktionsbeføjelse over en elev.

Ansatte faglærte murere i virksomheden kan i dette tilfælde ikke føre til en godkendelse af praktikplads, idet en arbejdsgiver, der på samme tid er både elev og mester for den faglærte (svend), fortsat vil være ansvarlig for egen uddannelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne for erhvervsuddannelseslovens regler om indgåelse af uddannelsesaftaler.

Ankenævnet skal i øvrigt bemærke, at vurderingen af en tysk faglært murers kompetencer til at oplære danske elever bør foretages konkret under hensyn til den tyske murers tilegnede kompetencer gennem ansættelsesforhold eller uddannelse og efteruddannelse, i Tyskland og/eller i Danmark.

Denne afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Som retsgrundlag for ankenævnets afgørelse henvises til:

§ 47 i lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011 om erhvervsuddannelser.

§ 1 og § 5 i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1256 af 29. december 2003, om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser.

Bekendtgørelse nr. 884 af 7. juli 2010 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Bygge og Anlæg.

§ 1 i bekendtgørelse nr. 1517 af 13. december 2007 om Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder.