Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Ørestadsselskabet klagede over en artikel, der omhandlede selskabets økonomi og slag af arealer i Ørestaden. I artiklen var bragt en række udtalelser fra selskabets administrerende direktør, men direktøren var aldrig blevet interviewet af bladet.
Pressenævnet fandt, at det fremstod som om, at bladet havde interviewet direktøren. Uanset at artiklen havde en satirisk vinkel, var det i strid med god presseskik at bringe det fingerede interview uden at angive, at det var fingeret.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/2002

Ørestadsselskabet har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i den engelsksprogede avis The Copenhagen Post den 21.-27. juni, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften "Portrait of the week" fremgik blandt andet følgende:

" ..

MEANWHILE, financial results published this week by Ørestadselskabet, the publicly-owned company responsible for the development of Copenhagen’s new city district Ørestad, reveal a loss for last year of DKK 244.5 million. This follows an earlier loss in 2000 of DKK 105 million. Ørestadselskabet is also responsible for the development and eventual operation of Copenhagen’s blunderground, as the city’s soon-to-be-opened new metro underground system has been affectionately nicknamed.

ØRESTADSELSKABET is owned jointly by the municipality of Copenhagen and the Traffic Ministry. The way the company is supposed to make money is by selling building plots in the new city district, where it is hoped fat-cat private developers will erect prestigious high-rise office blocks which they will rent out to even fatter-cat multinational companies, eager to domicile operative headquarters close to the centre of our (cosy little) capital. According to Ørestadselskabet’s business plan there are hundreds such multinationals chomping at the bit to move in, so flogging off the plots should have been easy. However, this has not turned out to be the case, because as everybody who isn’t completely daft has known for ages the building plots have been priced way too high. Prices are based not on actual square metres of land purchased, but on square metres of useful floor space in any buildings that are eventually erected on the land. Practically this means that if you buy one square meter of land and build a ten storey building on it, you will pay for ten square meters. Fat cat developers, not being completely daft, have so far nixed this arrangement and are building their prestigious office blocks in other, cheaper areas of the metropolis.

MEANWHILE, the grossly overpaid freeloaders in charge of Ørestadselskabet don’t really care, because regardless of how much money they eventually squander on blunderground and the new city project, you, dear taxpayer, will eventually foot the bill. The important thing for company bosses is to keep their jobs.

ENTER Ørestadselskabet CEO Anne-Grethe Foss. "Although our results show a deficit of DKK 244.5 million, we haven’t actually lost that much money. In fact, these figures really reflect how successful we have been," Anne-Grethe tells us ebulliently. Successful? Having just taken a stroll along one of the bleak and barren boulevards of the new city district, where weeds are already growing up through the paving and idle bulldozers graze like spavined cattle on the unfinished blacktop, we find this hard to believe. "But it’s true," Anne-Grethe assures us. "Because of huge demand, we have been forced to raise our land prices. However, as all completed sales are at the old prices, each time our accountants book-keep a sale, they mark up a deficit against the new, higher price. Get it?" Not really. But in other words, the bigger the loss, the bigger the actual profit? Is that what you’re trying to say? "Exactly," Anne Grethe agrees contentedly, apparently convinced this sort of slick double-talk will keep her on the Ørestadselskabet gravy train for yet another twelve months. One final question, though: does all this mean that instead of having to foot a DKK 244.5 million bill we taxpayers can look forward to at least some of that money flowing the other way, that is into state coffers instead?

SEEMINGLY staggered by this concept, the Ørestadselskabet CEO remains speechless for a moment. "Well, I wouldn’t go so far as to promise you that," she eventually replies."

Klageren har anført, at der i artiklen, der overvejende omhandler Ørestadselskabets økonomi og salg af arealer i Ørestaden, er bragt en række "udtalelser" af Ørestadsselskabets administrerende direktør Anne-Grethe Foss. Disse er ikke alene faktuelt forkerte, hvad indholdet angår de er ydermere direkte fabrikeret.

Klageren har gjort gældende, at Anne-Grethe Foss ikke er blevet interviewet af bladet. Hun har heller ikke i andre sammenhænge udtalt det, som hun citeres for i artiklen. Der er heller ikke andre fra Ørestadsselskabet, der har udtalt sig til bladet. Journalisten har ikke været til stede ved det pressemøde, der blev afholdt på dagen for årsberetningens offentliggørelse. Ej heller var han tilmeldt selskabets årsmøde samme dag, hvor beretning og regnskab blev fremlagt.

Klageren har yderligere anført, at satiriske klummer er populært læsestof i de fleste blade, og en læser af en satirisk klumme forventer naturligvis, at den bl.a. indeholder skribentens personlige kommentarer. Netop derfor er skellet mellem kommentar og citat vigtigt at fastholde i en satirisk klumme. Man kan ikke blot gå ud fra, at læserne af en klumme ikke betragter en udtalelse bragt i citationstegn som reaktion på et citeret redaktionelt spørgsmål som et ægte citat.

Bladet har delvist erkendt, at dele af det fingerede interview bygger på bladets opfattelse af, hvad Anne-Grethe Foss har sagt til andre medier, mens andre dele af "interviewet" er ren fiktion. Det er klagers opfattelse, at det selv for den faste læser af bladet må være helt umuligt at skelne imellem, hvilke af de fabrikerede udsagn som i givet fald afspejler udsagn fra andre medier, og hvilke som er grebet ud af den blå luft. Det forhold, at redaktionen ikke kan være sikker på, i hvilken grad læserne er tilstrækkeligt engelskkyndige til fuldt ud at forstå den satiriske klumme, er en understregning af nødvendigheden af, at bladets journalistik fremtræder klar og umisforståelig.

Klageren finder, at artiklen med dens fingerede interview er et brud på god presseskik.

Bladet har oplyst, at "Potrait of the Week" er en vanlig satirisk klumme, der har optrådt i bladet ugentligt i de seneste fire år, og den er målt i forhold til læserrespons formentligt det mest populære indslag i bladet. Denne popularitet skyldes ikke, at læserne forventer direkte, faktuel information, men at den er sjov.

Bladet har erkendt, at Lewis Demat aldrig har talt med Anne-Grethe Foss. Dette skyldes, at Lewis Demat ikke er en fysisk person, men et pseudonym. Materiale, information og kommentarer i klummen er samlet fra flere forskellige fortrolige kilder. Disse kilder er journalister og pressefolk fra andre aviser, offentlige institutioner og private virksomheder. Den endelige klumme er redigeret og sammensat af den ansvarshavende redaktør.

Bladet har særligt anført, at skribenten i den indklagede klumme har placeret sig i offentlighedens rolle, der reagerer på, hvad der i offentligheden opfattes som en absurd forklaring på Ørestadsselskabets regnskaber. Anne-Grethe Foss’ bemærkninger afspejler mere eller mindre de bemærkninger, der var tillagt hende i andre medier, og de spørgsmål, der rejse af skribenten, er bladets (offentlighedens) naturlige respons på udtalelser, der ikke umiddelbart giver mening. Da bladets sprog er engelsk, og Anne-Grethe Foss’ bemærkninger er gengivet på dansk, ville bladet aldrig være i stand til at citere hende ordret. Tilsvarende har bladet ingen mulighed for at vide, i hvilket omfang de af selskabets medarbejdere, der læste klummen og opponerede imod den, fuldt ud forstod klummens engelsk.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Nævnet finder, at det umiddelbart i artiklen fremstår som om, at bladet har interviewet den administrerende direktør for Ørestadsselskabet, hvilket ikke er tilfældet. Uanset at artiklen har en satirisk vinkel, finder nævnet, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe det fingerede interview uden at angive, at det var fingeret, og nævnet udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af The Copenhagen Post at bringe følgende på engelsk, idet Pressenævnet anmoder om at modtage oversættelsen til godkendelse, inden den bringes:

"Kendelse fra Pressenævnet:

En satirisk artikel i The Copenhagen Post 21.-27. juni 2002 indeholdt i citat nogle udtalelser, der blev tillagt den administrerende direktør for Ørestadsselskabet, Anne-Grethe Foss. Udtalelserne fremstod som fremsat under et interview. Interviewet var imidlertid fingeret, og hverken Anne-Grethe Foss eller andre medarbejdere i Ørestadsselskabet har fremsat udtalelser som de citerede.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder. Uanset at artiklen har en satirisk vinkel, finder nævnet imidlertid, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at bringe det fingerede interview uden at angive, at det var fingeret, og nævnet udtaler sin kritik.

København, den 4. september 2002.

Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Ole Askvig."

Afsagt den 4. september 2002.