Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om løntilskud

       
Vejledningens disposition: Sidetal på alle afsnit i disposition
       
1.
Vejledningens opbygning
2.
Personkreds + krav om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere
 
2.1.
Hvem kan få tilbud om ansættelse med løntilskud
 
2.2.
Krav til forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver
3.
Formål
4.
Virksomheder – hvor der ikke kan ske ansættelse med løntilskud
 
4.1.
Forbud mod ansættelse med løntilskud hos ægtefælle, registrerede partner eller samlever
 
4.2.
Forbud mod tilbud i den virksomhed, hvor man senest har været ansat
 
4.3.
Forbud mod løntilskud som eksportstøtte m.v.
 
4.4.
Forbud mod løntilskud til kriseramte virksomheder
5.
Varighed
 
5.1.
Ugyldige tilbud – fx pga. ophør af dagpengeret
6.
Løn og arbejdsvilkår
 
6.1.
Ansættelseskontrakt – ansættelsesbrev m.v.
 
6.2.
Løn og arbejdstid hos private arbejdsgivere – dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere samt selvforsørgende (LAB § 2, nr. 1, 2, 3, 5 og 10)
   
6.2.1.
Uenighed om hvorvidt løn- og arbejdsvilkår er overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende
   
6.2.2.
Konkurrence- og kundeklausuler
   
6.2.3.
Deltidsansættelse hos en privat arbejdsgiver
 
6.3.
Løn og arbejdstid hos offentlige arbejdsgivere – dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere samt selvforsørgende (LAB § 2, nr. 1, 2, 3, 5 og 10)
   
6.3.1.
Lønvilkår ved ansættelse med løntilskud hos offentlig arbejdsgiver
   
6.3.2.
Tillæg
   
6.3.3.
Arbejdstid ved ansættelse med løntilskud hos offentlig arbejdsgiver
   
6.3.4.
Beregninger i forskellige situationer
   
6.3.5.
Når der ikke er kendte reguleringer af timelønnen i løntilskudsperioden
   
6.3.6.
Når der er kendte reguleringer af timelønnen i løntilskudsperioden
   
6.3.7.
Når der sker reguleringer af satserne for dagpenge og kontanthjælp i løntilskudsperioden
   
6.3.8.
Når den beregnede arbejdstid overstiger 37 timer
 
6.4.
Løn og arbejdstid – revalidender, førtidspensionister og personer omfattet af den særlige ordning for nyuddannede handicappede (LAB § 2, nr. 4, 6 og 8)
   
6.4.1.
Arbejdsvilkår for revalidender
   
6.4.2.
Arbejdsvilkår for førtidspensionister
   
6.4.3.
Arbejdsvilkår for personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede
 
6.5.
Anden lovgivning, der gælder for lønmodtagere
7.
Merbeskæftigelse
 
7.1.
Merbeskæftigelse – nettoudvidelse og afgrænsning af virksomhedsbegreb ved P-nummer – også i forhold til rimelighedskravet
   
7.1.1.
Drøftelse af ansættelser med løntilskud med repræsentant for virksomhedens ansatte
   
7.1.2.
Merbeskæftigelseskravet – nettoudvidelse
   
7.1.3.
Merbeskæftigelseskravet i private virksomheder
   
7.1.4.
Merbeskæftigelseskravet i offentlige virksomheder
   
7.1.5.
Afgrænsningen af virksomheden ved hjælp af P-nummer ved merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet
   
7.1.6.
Mulighed for at fravige reglen om P-nummeret i visse tilfælde ved merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet
   
7.1.7.
Merbeskæftigelseskravet (og rimelighedskravet) ved ansættelser med løntilskud i vikarvirksomheder
 
7.2.
Særligt merbeskæftigelseskrav for revalidender, førtidspensionister og personer, der er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede (LAB § 2, nr. 4, 6 og 8)
 
7.3.
Kontrol med merbeskæftigelseskravet
   
7.3.1.
Private arbejdsgivere
   
7.3.2.
Offentlige arbejdsgivere
8.
Rimelighedskravet
 
8.1.
Rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og ansatte med løntilskud
 
8.2.
Max antal ansatte med løntilskud og i virksomhedspraktik
 
8.3.
Fravigelse af max-antallet af personer i løntilskud og virksomhedspraktik ved ansættelse af førtidspensionister – kun for offentlige virksomheder
 
8.4.
Opgørelse af antallet af ansatte
 
8.5.
Afgræsning af virksomheden som P-nummer
9.
Medinddragelse af repræsentanter for virksomhedens ansatte m.v.
 
9.1.
Private arbejdsgivere
 
9.2.
Offentlige arbejdsgivere
 
9.3.
Erklæring i forbindelse med rimelighedskravet
10.
Diverse bestemmelser
 
10.1.
Definition af offentlige arbejdsgivere
 
10.2.
Kombination med uddannelse
 
10.3.
Opfølgning ved sygdom
 
10.4.
Underretning af jobcenteret
 
10.5.
Udlandet
   
10.5.1.
Løntilskudsansættelse på fremmede landes ambassader i Danmark m.v.
11.
Løntilskud – størrelse m.v.
 
11.1.
Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende
 
11.2.
Revalidender
 
11.3.
Sygedagpengemodtagere
 
11.4.
Førtidspensionister
 
11.5.
Personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede
 
11.6.
Ændring af løntilskuddets størrelse, ferie og overarbejde
 
11.7.
Støtteloft
 
12.
Konkurrenceforvridning
13.
Befordringsgodtgørelse, hjælpemidler og mentor
 
13.1.
Befordringsgodtgørelse
   
13.1.1.
Persongrupper og procedure for ansøgning
 
13.2.
Hjælpemidler og mentor
   
13.2.1.
Hjælpemidler
   
13.2.2.
Mentor
14.
Støtteintensitet (støtteloft)
 
14.1.
Støtteloft
 
14.2.
To lofter for bruttostøtteintensitet
 
14.3.
Beregning af bruttostøtteintensitet inden for loftet på 50 pct.
 
14.4.
Anden offentlig støtte
15.
Udbetaling m.v.
 
15.1.
Sygedagpenge, overarbejde, underretning af jobcenteret m.v.
   
15.1.1.
Sygedagpenge
   
15.1.2.
Løntilskudsperiodens længde
   
15.1.3.
Overarbejde
   
15.1.4.
Flytning til ny opholdskommune
 
15.2.
Udbetaling og udbetalingsgrundlag m.v.
 
15.3.
Annullation af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v.
16.
Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år
 
16.1.
Betingelser vedrørende den ledige
 
16.2.
Betingelser vedrørende den private virksomhed
 
16.3.
Jobcenterets rolle
       

1. Vejledningens opbygning

Vejledningen beskriver reglerne for løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kapitel 12, §§ 51 – 68 og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) kapitel 9, §§ 55 – 81.

Bestemmelserne i LAB er gennemgået i den rækkefølge, de står i loven. Den del af bekendtgørelsens regler, der er en direkte præcisering/uddybning af LAB bestemmelser, er gennemgået i forbindelse med de relevante lovbestemmelser. Den del af bekendtgørelsens bestemmelser, der har et selvstændigt indhold, er gennemgået på de steder, hvor det forekommer logisk, og en del er samlet i et særskilt afsnit under afsnit 10. Diverse bestemmelser.

Andre aktører, der har fået overladt beskæftigelsesindsatsen for en person, har samme funktioner som jobcenteret.

2. Personkreds + krav til forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere

LAB
§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6 og 8, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Det gælder dog ikke personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som er i et ansættelsesforhold.
 
Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, skal have modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtaget sygedagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Varighedskravene i stk. 2 gælder ikke, hvis personen
1) ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,
2) er over 50 år eller
3) er enlig forsørger.
 

2.1. Hvem kan få tilbud om ansættelse med løntilskud?

Personer, der modtager a-dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp, revalidender, førtidspensionister, og personer, der er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede, kan få tilbud om at blive ansat med løntilskud i en privat eller offentlig virksomhed.

For sygedagpengemodtagere er det en betingelse, at de ikke er i et ansættelsesforhold. Sygedagpengemodtagere, der er i et ansættelsesforhold, vil derimod godt kunne få tilbud om virksomhedspraktik, jf. LAB § 42.

For førtidspensionister er det en betingelse, at de ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. LAB § 2, nr. 6.

Efter LAB kapitel 13 a kan også selvforsørgende få tilbud om ansættelse med løntilskud. Ved selvforsørgende forstås personer, der er omfattet af LAB § 2, nr. 10, dvs. personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller kontanthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer der ikke kan få tilbud efter integrationsloven. Selvforsørgende kan dog ikke få tilbud om ansættelse med løntilskud efter den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år i LAB § 67 a.

Hvis en person mister retten til dagpenge eller kontanthjælp, mens den pågældende er ansat med løntilskud, kan der ikke længere udbetales løntilskud til arbejdsgiveren, jf. LAB § 24, stk. 1 og 2, og BAB § 77, stk. 1. Der vil dog kunne udbetales løntilskud i en periode svarende til det opsigelsesvarsel, personen er ansat med. Om ansættelsesforholdet fortsætter eller ophører, afhænger af de ansættelsesretlige regler. Det samme gælder for revalidender, jf. LAB § 24, stk. 3.

Der er dog en undtagelse i forbindelse med den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år i LAB § 67 a, idet der ikke er noget krav om, at den ledige skal have ret til dagpenge eller kontanthjælp i hele løntilskudsperioden. Se nærmere herom i bemærkningerne til § 67 a.

2.2. Krav til forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver

Efter § 51, stk. 2, stilles der krav om en vis forudgående ledighed, hvis dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere skal have tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Der er ikke krav til forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Dagpengemodtagere skal have været ledige i sammenlagt 6 måneder, kontanthjælpsmodtagere skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, og sygedagpengemodtagere skal have modtaget dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge i sammenlagt mere end 6 måneder.

Følgende grupper kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere uafhængigt af den forudgående ledighedsperiodes længde:

Revalidender.

Førtidspensionister.

Personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede.

Personer, der ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau.

Personer over 50 år.

Enlige forsørgere.

Kravene til selvforsørgende følger kravene for kontanthjælpsmodtagere, jf. LAB § 75 a. Der er ikke fastsat regler om dokumentationen for, at man har været uden beskæftigelse. Kommunen har mulighed for i eIndkomstregisteret at undersøge, om der er udbetalt løn og offentlige forsørgelsesydelser. Det er op til kommunen, hvordan indkomst fra selvstændig virksomhed skal dokumenteres.

Den særlige løntilskudsordning for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 55 år i LAB § 67 a betragtes ikke som statsstøtte. Dagpengemodtagere skal have været ledige i sammenlagt 12 måneder, og kontanthjælpsmodtagere skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder.

Opgørelsen af den forudgående ledighed skal ske efter reglerne herom i BAB §§ 108 og 109, det vil sige på samme måde som ved ret og pligt til tilbud.

3. Formål

LAB
§ 52. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives
1)
med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5,
2)
med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, og
3)
med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8.
 

Bestemmelsen angiver formålene med et tilbud om ansættelse med løntilskud for de forskellige grupper, der kan få et sådant tilbud. Tilbud om ansættelse med løntilskud er en ud af tre muligheder. Fælles for tilbudsmulighederne er, at de så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og gives ud fra en vurdering af den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, jf. LAB § 22, stk. 3. Hovedformålet med ansættelse med løntilskud er opkvalificering, som skal bringe den ledige tættere på et job.

For ledige a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender og sygedagpengemodtagere er formålet med tilbud om ansættelse med løntilskud oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Oplæringen og genoptræningen behøver således ikke at være af faglig karakter, men kan eksempelvis også bestå i, at den ledige igen bliver vænnet til at møde på en arbejdsplads, deltage i arbejdsprocesser sammen med kolleger, indrette sig efter instrukser fra arbejdsledere m.m.

For personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som får førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår, er formålet at opnå eller fastholde beskæftigelse. For personer, der er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede, er formålet at bidrage til indslusning på arbejdsmarkedet.

4. Virksomheder, hvor der ikke kan ske ansættelse med løntilskud

BAB
§ 56. Ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere kan ikke tilbydes en person i en virksomhed, der ejes af dennes ægtefælle, registrerede partner eller samlever.
Stk. 2. Ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere kan ikke tilbydes en person i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 72. Løntilskudsordningen må ikke
1)
udgøre støtte til eksportrelaterede aktiviteter, navnlig tilskud der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter i forbindelse med eksportvirksomhed,
2)
være betinget af, at der anvendes indenlandske produkter i stedet for importerede,
3)
udgøre støtte til virksomheder, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af støtte, som EU-Kommissionen ved en tidligere beslutning har erklæret ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet,
4)
udgøre støtte til kriseramte virksomheder, eller
5)
udgøre støtte til virksomheder, som modtager støtte, der er godkendt af EU-Kommissionen i henhold til EU’s rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.
 

4.1. Forbud mod ansættelse med løntilskud hos ægtefælle, registrerede partner eller samlever

Der kan ikke gives tilbud om ansættelse med løntilskud i en virksomhed, der ejes af den pågældendes ægtefælle, registrerede partner eller samlever.

Bestemmelsen forhindrer ikke ansættelse med løntilskud hos andre familiemedlemmer eller i virksomheder, hvor ægtefælle, registrerede partner eller samlever er ansat, heller ikke hvis vedkommende er leder af virksomheden.

Det er dog altid vigtigt at sikre sig, at formålet med tilbuddet om ansættelse med løntilskud, jf. LAB § 52 kan opfyldes med en ansættelse i den pågældende virksomhed.

Hvorvidt en ægtefælle m.v. »ejer« en virksomhed beror på en konkret vurdering ud fra selskabsretlige betragtninger om virksomheder og selskabers ejerforhold, herunder om hvorvidt der er tale om bestemmende indflydelse. Hvis ægtefællen, den registrerede partner eller samleveren kun er indehaver af en lille del af virksomheden, eksempelvis som ejer af en lille portion aktier i et aktieselskab, vil bestemmelsen normalt ikke forhindre et tilbud om ansættelse med løntilskud. For så vidt angår, hvad der forstås ved »bestemmende indflydelse« henvises til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Som hovedregel vil man ikke kunne blive ansat i ens egen virksomhed, fordi formålet med løntilskudsansættelsen ikke vil kunne opfyldes, idet der ikke er tale om en opkvalificering i samspil med en ledelse og kolleger på en almindelig arbejdsplads.

For den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år, jf. LAB § 67 a, gælder forbuddet i BAB § 56, stk. 1, ikke.

4.2. Forbud mod tilbud i den virksomhed, hvor man senest har været ansat

Man kan ikke blive ansat med løntilskud hos den arbejdsgiver, hvor man senest har været ansat. Herved forhindres situationer, hvor en ledig får tilbud på den samme virksomhed og måske i det samme job, som den pågældende lige er blevet afskediget fra.

Forbuddet gælder også, hvis den seneste ansættelse har været en ansættelse med offentligt tilskud efter loven eller andre bestemmelser. Det vil sige, at jobcenteret ikke kan give tilbud om ansættelse med løntilskud i en virksomhed, hvor den ledige senest har været ansat med løntilskud, i fleksjob eller som voksenlærling. Det afgørende for vurderingen er, om der har været en ansættelse. En forlængelse af et tilbud om løntilskud fra fx 6 måneder til 9 eller 12 måneder vil ikke være omfattet af forbuddet, så længe formålet med tilbuddet fortsat er opfyldt.

Forbuddet gælder ansættelse i den virksomhed, personen senest har været ansat i, og der er ikke nogen grænse for, hvor langt tilbage den seneste ansættelse tidsmæssigt kan ligge.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvordan begrebet virksomhed skal afgrænses. Som hovedregel vil det være naturligt at anvende P-nummer-afgrænsningen på samme måde, som der sker i forbindelse med merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet ved løntilskudsansættelser, se afsnit 7.1.5 og 7.1.6.

I andre tilfælde kan det være nødvendigt at anvende en anden afgrænsning (evt. CVR-nummeret), hvis formålet med bestemmelsen ikke kan opfyldes ved anvendelse af P-nummeret. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der er tale om én virksomhed med to P-numre, der har samme arbejdsgiver og samme arbejdsopgaver.

Har den ledige været ansat i et vikarbureau, som har udsendt den pågældende til en virksomhed, gælder forbuddet vikarbureauet og ikke »modtagervirksomheden«. Har den ledige været ansat som vikar i virksomheden, må dette betragtes som en ansættelse, og forbuddet gælder i relation til denne virksomhed.

For den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år, jf. LAB § 67 a gælder forbuddet i § 56, stk. 2, ikke.

4.3. Forbud mod løntilskud som eksportstøtte m.v.

Løntilskudsordningen må ikke udgøre støtte til eksportrelaterede aktiviteter, eller være betinget af, at der anvendes indenlandske produkter i stedet for importerede.

Bestemmelsen følger af EU`s fritagelsesforordning på statsstøtteområdet og skyldes, at eksportstøtte ikke er tilladt. Løntilskud vil dog som hovedregel ikke være eksportstøtte, da der er tale om et arbejdsmarkedspolitisk instrument, hvor arbejdsgivere får kompensation for at ansætte arbejdstagere, der skal oplæres eller genoptrænes, og som derfor normalt ikke kan yde en almindelig arbejdsindsats.

Hvis der i praksis opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om eksportstøtte, vil der kunne søges vejledning hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der administrerer EU`s statsstøtteregler i Danmark.

4.4. Forbud mod løntilskud til kriseramte virksomheder m.v.

Bestemmelserne følger af EU`s fritagelsesforordning på statsstøtteområdet og vil som oftest ikke have betydning for etablering af en løntilskudsansættelse. Bestemmelsen om, at løntilskuddet ikke må udgøre støtte til kriseramte virksomheder, betyder primært, at en virksomhed betragtes som kriseramt, hvis den er gået i betalingsstandsning eller er under konkursbehandling. Derudover er den kriseramt, hvis halvdelen af virksomhedens kapital er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt inden for det sidste år. Med hensyn til arbejdsfordeling henvises til afsnit 7.1.2.

5. Varighed af løntilskud

LAB
§ 53. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.
 

Et tilbud om ansættelse med løntilskud hos såvel offentlige som private arbejdsgivere kan maksimalt vare et år. Varigheden fastlægges efter en individuel konkret vurdering af den lediges behov for opkvalificering, og perioden skal ikke være længere, end at formålet med ansættelsen kan opnås.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at personen efter det første tilbud om ansættelse med løntilskud efterfølgende får et andet tilbud om ansættelse med løntilskud, hvis det vurderes, at det nye tilbud vil bringe personen nærmere ordinær beskæftigelse. Dvs. at formålet med at give et tilbud om ansættelse med løntilskud stadig er opfyldt. Da der iflg. BAB § 56, stk. 2, ikke må gives tilbud hos den arbejdsgiver, en person senest har været ansat hos, kan der ikke gives et nyt løntilskudsjob hos den samme arbejdsgiver.

Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan kun tilbydes i 1 år hos samme arbejdsgiver. Er tilbuddet givet for mindre end 1 år, kan det kun forlænges i op til samlet 1 år.

For personer, der er i revalidering i form af et løntilskudsjob, kan der gives løntilskud ud over 1 år, dog under hensyntagen til, at en revalidering skal gennemføres på så kort tid som muligt.

Personer der modtager førtidspension kan få tilbud om ansættelse med løntilskud med en længere varighed (skånejob).

Hvis en person bliver syg under løntilskudsansættelsen, skal løntilskuddet nedsættes med det beløb, arbejdsgiveren modtager i sygedagpenge, jf. BAB § 75. Hvis løntilskuddet helt bortfalder, vil varigheden af løntilskuddet kunne forlænges med de perioder, hvor der ikke er udbetalt løntilskud til arbejdsgiveren.

Efter reglerne i LAB § 67 a om den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år kan varigheden maksimalt være 6 måneder.

5.1. Ugyldige tilbud - fx ved ophør af dagpengeret

Hvis en løntilskudsansættelse er etableret på et forkert grundlag, eller retten til dagpenge eksempelvis ophører, vil der som udgangspunkt være tale om en manglende hjemmel for tilbuddet, og tilbuddet vil derfor være ugyldigt. Løntilskuddet bør normalt annulleres med virkning for fremtiden.

Karantæne i forbindelse med dagpenge udsættes til efter ophøret af løntilskudsansættelsen.

Hvis udbetalingen af løntilskud skal stoppes, vil arbejdsgiveren være berettiget til løntilskud i en periode svarende til den lediges opsigelsesvarsel. Herved bliver arbejdsgiveren stillet på samme måde, som hvis den ledige havde fået et ordinært job og derfor skulle sige løntilskudsansættelsen op. Se også afsnit 2.1.

Det er op til jobcenteret at tage stilling til, hvordan en eventuel videre aktivering skal tilrettelægges.

6. Løn- og arbejdsvilkår

6.1. Ansættelseskontrakt, ansættelsesbrev m.v.

BAB
§ 58. Når et ansættelsesforhold med løntilskud indgås, oprettes der en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn‑ og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Betaling af den fulde lønudgift påhviler ansættelsesstedet.
 

Ansættelsesforholdet mellem den person, som ansættes med løntilskud, og arbejdsgiveren etableres med de retsvirkninger, der følger af en ansættelse, og dette skal fremgå af ansættelseskontrakten eller ansættelsesbrevet.

Det betyder i praksis, at ansættelseskontrakten eller ansættelsesbrevet skal angive løn- og arbejdsvilkår for den ansatte, herunder henvise til eller direkte angive de overenskomster og den lovgivning, som gælder for ansættelsesforholdet. Lovgivningen kan være funktionærloven og ansættelsesbevisloven m.v. Det skal også fremgå af ansættelseskontrakten eller ansættelsesbrevet, hvor længe der forventes at blive givet løntilskud.

Efter ansættelsesbevisloven skal alle lønmodtagere, der er ansat over en måned og har mere end 8 timers arbejde om ugen, have udfærdiget et ansættelsesbevis. Det er arbejdsgiveren, der skal udfærdige ansættelsesbeviset.

Ansættelsesforholdet kan kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Det betyder fx, at hvis der er tale om en overenskomstansat, skal opsigelsesbestemmelserne i overenskomsten følges, og hvis der er tale om en funktionær, skal opsigelsesbestemmelserne i funktionærloven anvendes.

For så vidt angår nærmere omtale af specifikke løn- og arbejdsvilkår henvises til afsnit 6.2. og 6.3.

Betalingen af den fulde lønudgift påhviler ansættelsesstedet. Såfremt den pågældende arbejdsgiver ikke har fået udbetalt løntilskuddet på tidspunktet for lønudbetalingen, kan arbejdsgiveren ikke tilbageholde lønudbetalingen, men skal forestå lønudbetalingen på sædvanlig vis.

Personer, der bliver ansat med løntilskud, er stadigvæk omfattet af bestemmelserne om kontaktforløbet, jf. LAB kapitel 7 og BAB kapitel 4 og skal fortsat være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for et ordinært job.

I forbindelse hermed anbefales det, at arbejdsgivere i rimeligt omfang tager hensyn til personens pligt til at deltage i kontaktforløbets jobsamtaler og til at være aktivt jobsøgende. Efter LAB §§ 17 og 18 kan jobsamtaler med jobcenteret dog ske telefonisk eller digitalt, hvis personen deltager i et tilbud.

6.2. Løn og arbejdstid hos private arbejdsgivere – dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og selvforsørgende (LAB § 2, nr. 1, 2, 3, 5 og 10)

LAB
§ 54. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3 og 5, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
 

Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, som ansættes med løntilskud, skal som minimum sikres løn- og arbejdsvilkår svarende til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Bestemmelsen gælder også for den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år, jf. LAB § 67 a. Da selvforsørgende får tilbud efter reglerne for kontanthjælpsmodtagere, gælder bestemmelsen også for dem, jf. LAB § 75 a.

Private arbejdsgivere, der ikke har overenskomst, er forpligtet til at følge de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn- og ansættelsesvilkår for personer i løntilskudsjob.

Der kan udbetales løntilskud for overarbejde hos private arbejdsgivere, hvis overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde, jf. LAB § 76.

6.2.1. Uenighed om hvorvidt løn- og arbejdsvilkår er overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende

Hvis der – fx fordi den lediges faglige organisation gør opmærksom herpå – inden en aftale om ansættelse med løntilskud indgås opstår spørgsmål om, hvorvidt de løn- og arbejdsvilkår, som arbejdsgiveren tilbyder, er overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, skal dette tvivlsspørgsmål afklares, inden der kan afgives tilbud om ansættelse med løntilskud. Jobcenteret kan ikke tage stilling til sådanne tvister, da det er op til det fagretlige system at afgøre, om løn- og arbejdsvilkårene opfylder kravene. Jobcenteret må således tage meddelelsen om, at løn- og arbejdsvilkår ikke vurderes at være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende til efterretning. Det kan i den konkrete situation medføre, at jobcenteret må undlade at give tilbud om ansættelse med løntilskud hos den pågældende arbejdsgiver og i stedet give den ledige et andet tilbud.

Opstår der på et tidspunkt efter, at der er afgivet tilbud om ansættelse med løntilskud, spørgsmål om, hvorvidt de løn- og arbejdsvilkår, som arbejdsgiveren tilbyder, er overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, må den ansatte med løntilskud indbringe spørgsmålet for det fagretlige system med henblik på afklaring.

6.2.2. Konkurrence- og kundeklausuler

På visse områder på arbejdsmarkedet er konkurrence-, kunde- eller kombinationsklausuler almindelige og sædvanligt forekommende som vilkår knyttet til en ansættelse og kan derved blive en forudsætning for overhovedet at opnå ansættelse med løntilskud.

En konkurrenceklausul er en aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver, hvor medarbejderen – i en vis periode efter ansættelsens ophør – forpligter sig til ikke at drive eller tage ansættelse i en konkurrerende virksomhed.

En kundeklausul er en aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver, hvor medarbejderen forpligter sig til – i en vis periode efter ansættelsens ophør – ikke at betjene den tidligere arbejdsgivers kunder og/eller andre forretningsforbindelser, så som agenturgivere, leverandører m.v.

En kombinationsklausul er både en konkurrence- og kundeklausul.

Konkurrence- og kundeklausuler bruges altovervejende ved funktionær- eller funktionærlignende ansættelser. Klausuler anvendes i mindre grad på timelønsområdet. Klausuler er særligt udbredt inden for Business Danmarks og Ledernes område. Klausuler kan også være en del af et arbejdsvilkår, fx inden for it-sektoren.

En konkurrence-, kunde- eller kombinationsklausul kan indgå ved ansættelse med løntilskud, hvis

1) den ledige selv accepterer klausulen,

2) de faglige organisationer, der har aftaler på ansættelsesområdet, oplyser jobcenteret om, at klausuler er sædvanlige inden for det område, hvor ansættelsen skal ske, og

3) jobcenteret vurderer, at det samlet set vil være til fordel for den lediges fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Det beror således på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om det ved afgivelse af tilbud om ansættelse med løntilskud kan accepteres, at der kan indgå en konkurrence-, kunde- eller kombinationsklausul i selve ansættelsen med løntilskud.

Ønsker en arbejdsgiver, at den ledige påtager sig en konkurrence-, kunde- eller kombinationsklausul, skal ovennævnte tre elementer indgå i jobcenterets vurdering, inden der afgives tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det kan også være hensigtsmæssigt, at den ledige søger vejledning hos sin faglige organisation eller a-kasse, inden den ledige indgår en aftale om ansættelse med løntilskud, hvortil der er knyttet en klausul.

Hvis personen i forbindelse med et tilbud om ansættelse med løntilskud har accepteret fx en konkurrenceklausul og gyldigt indgået en aftale med arbejdsgiveren herom, bindes personen som udgangspunkt af klausulen, selv om vedkommende ikke efterfølgende får ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren.

I en aftale om fx en konkurrenceklausul fastsætter parterne – ud fra de konkrete behov – det nærmere indhold af forpligtelsen, såsom klausulens dækningsområde, definitionen af en konkurrerende virksomhed, vederlag, den tidsmæssige binding og sanktioner ved overtrædelse.

Spørgsmålet om lovligheden af konkurrenceklausuler henhører under domstolene.

6.2.3. Deltidsansættelse hos en privat arbejdsgiver

Der kan gives tilbud om ansættelse på deltid hos private arbejdsgivere.

Hvis en dagpengeberettiget person ansættes på nedsat tid med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, er der i arbejdsløshedsforsikringsmæssig forstand tale om arbejde på nedsat tid, og der er ret til supplerende dagpenge efter de almindelige regler. Det betyder, at medlemmet skal have en frigørelsesattest for at kunne få udbetalt supplerende dagpenge.

Deltidsansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan kun ske hvis det er et resultat af reglerne om beregning af arbejdstid, jf. afsnit 6.3.

6.3. Løn og arbejdstid hos offentlige arbejdsgivere – dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og selvforsørgende (LAB § 2, nr. 1, 2, 3, 5 og 10)

LAB
§ 55. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3 og 5, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. Lønnen kan højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v.
Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Stk. 4. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.
Stk. 6. Ved ansættelse af en person, der er omfattet af § 2, nr. 5, fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem kommunen, arbejdsgiveren og personen.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.
 

BAB (offentlige arbejdsgivere)
§ 59. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-3, skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Stk. 2. Lønnen kan dog maksimalt udgøre 113,92 kr. (1. januar 2012) pr. arbejdstime, eksklusiv feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling, jf. dog § 60, stk. 1. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.
Stk. 3. Ud over lønnen pr. arbejdstime ydes kun
1) omkostningsdækkende ydelser,
2) arbejdstidsbestemte tillæg og
3) arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.
Stk. 4. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 1, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Stk. 5. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 1, nr. 2 og 3, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle hjælp efter §§ 25 og 34 i lov om aktiv socialpolitik, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ved fastsættelse af den samlede løn omregnes den særlige støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til en skattepligtig indkomst ved at dividere med 0,6.
Stk. 6. Hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne eget- og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn.
 
§ 60. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til den samlede løn, jf. § 59, stk. 4 og 5, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Den samlede løn beregnes ud fra det oprundede timetal. Den ugentlige arbejdstid må dog ikke have et omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge. For personer, der er omfattet af § 1, nr. 1, og som er deltidsforsikrede, kan deltagelsen ikke have et omfang, der overstiger normal fuld arbejdstid pr. uge for deltidsforsikrede. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.
Stk. 2. Eventuelt over- og merarbejde skal afspadseres og beregnes på grundlag af den i § 59, stk. 2, fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.
Stk. 3. Den ugentlige arbejdstid nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mere end 5 timer ugentligt. For hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer ugentligt nedsættes den ugentlige arbejdstid i tilbuddet med én time.
Stk. 4. Personen skal oplyse jobcenteret om omfang af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.
Stk. 5. Arbejdsvilkårene skal i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Stk. 6. Til brug for den offentlige arbejdsgivers fastsættelse af arbejdstiden, jf. stk. 1, kan jobcenteret underrette arbejdsgiveren om personens individuelle dagpengesats, jf. § 59, stk. 4, for personer omfattet af § 1, nr. 1, henholdsvis om personens hidtidige individuelle hjælp efter §§ 25 og 34 i lov om en aktiv socialpolitik, jf. § 59, stk. 5, for personer omfattet af § 1, nr. 2 og 3.
 

6.3.1. Lønvilkår ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere

Lønvilkårene for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere skal være overenskomstmæssige.

Lønnen i offentlige løntilskudsjob skal være på niveau med den ydelse, man får under ledighed. Lønnen kan som følge af reglerne for beregning af arbejdstiden overstige ydelsen og skal som minimum udgøre 82 pct. af den højeste dagpengesats.

Pr. 1. juli 2002 kan lønnen maksimalt udgøre 96,21 kr. pr. time (114,76 kr. i okt. 2012-niveau - det aktuelle beløb fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk) eksklusiv feriegodtgørelse, ferietillæg, eventuel søgnehelligdagsbetaling og tillæg, der ikke er omfattet af BAB § 59, stk. 3.

Ud over lønnen pr. arbejdstime ydes kun omkostningsdækkende ydelser, arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen (se afsnit 6.3.2. om tillæg).

Dagpengemodtagere skal have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Dette gælder også, hvis der er sket fradrag i dagpengene som følge af en tjenestemandspension.

Kontanthjælpsmodtagere skal have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter §§ 25 og 34 i lov om aktiv socialpolitik, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Eventuel særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik omregnes til en skattepligtig indkomst ved at dividere med 0,6.

Selvforsørgende behandles som kontanthjælpsmodtagere, jf. LAB § 75 a og vil derfor skulle have 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, skal arbejdsgiveren indbetale såvel arbejdsgiverbidraget som den ansattes pensionsbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn. Pensionsbidraget skal således beregnes på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn og ikke på grundlag af den maksimale timeløn efter LAB § 55. Ved overenskomstmæssig timeløn forstås den grundløn, som personens anciennitet berettiger til.

Når ordinært ansatte kan få udbetalt den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 pct., samt pensionsbidraget af rådighedstillægget gælder det samme for personer, der er ansat i offentligt løntilskud. Eventuel udbetaling heraf har ingen indflydelse på arbejdstiden.

6.3.2. Tillæg

Af LAB § 55, stk. 5, fremgår:”Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v.” Disse tillæg omfatter berettigede funktions- og/eller kvalifikationstillæg. Det bemærkes, at timelønnen incl. disse tillæg samlet set kun kan være den i § 59, stk. 2, fastsatte maksimale timeløn. Tillægene er således primært relevante i de tilfælde, hvor personer ansættes indenfor overenskomstområder med en lavere timeløn end den max. fastsatte.

Efter BAB § 59, stk. 3, kan der – udover lønnen pr. arbejdstime - kun ydes

1) omkostningsdækkende ydelser,

2) arbejdstidsbestemte tillæg og

3) arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

For at en løntilskudsansat kan få udbetalt de nævnte tillæg udover den max. timelønssats, skal der være hjemmel hertil i den overenskomst, som gælder på den løntilskudsansattes beskæftigelsesområde. Hvis der i overenskomsten er valgfrihed imellem at udbetale og afspadsere arbejdstidsbestemte tillæg, gælder denne valgfrihed også for en ansat med løntilskud.

Omkostningsdækkende ydelser

Omkostningsdækkende ydelser kan være ydelser, der gives for at dække særlige udgifter, som den ansatte har i forbindelse med ansættelsen. Det kan eksempelvis være til personligt sikkerhedsudstyr som fx sikkerhedssko.

Arbejdstidsbestemte tillæg

Arbejdstidsbestemte tillæg kan være særlige tillæg, der udbetales for forskudt arbejdstid - eventuelt tillæg for nattevagter eller weekendarbejde.

Arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen

Arbejdsbestemte tillæg er tillæg, der ydes for en nærmere fastsat funktion eller arbejdsforpligtelse. Kravet om, at tillægget ikke må være en fast påregnelig del af lønnen, betyder, at det ikke er et fast tillæg, som personen har haft krav på ved ansættelsen

Som eksempel på »arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen«, kan nævnes engangsvederlag og de kan derfor udbetales.

Altså: Tillæg, der opfylder betingelserne i BAB § 59, stk. 3, gives udover den maksimale timeløn i LAB § 55, og beløbet skal holdes uden for arbejdstidsberegningen i samme bestemmelse.

I offentligt løntilskud skal over- og merarbejde afspadseres og beregnes på grundlag af den fastsatte timebetaling med de procenttillæg mv., der følger af overenskomsten.

6.3.3. Arbejdstid ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere

Bestemmelsen i § 60 vedrører fastsættelse af arbejdstiden hos offentlige arbejdsgivere.

Der indgår følgende faktorer ved fastsættelse af løn og beregning af arbejdstid:

1) Den maksimale timeløn, der må ydes af arbejdsgiveren, jf. LAB § 55, stk. 2, og BAB § 59, stk. 2.

Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer, dvs. pr. 1. april og 1. oktober. Satserne offentliggøres på www.ams.dk, og jobcentrene orienteres særskilt.

2) Den samlede løn til den løntilskudsansatte, jf. LAB § 55, stk. 3, og BAB § 59, stk. 4 (dagpengemodtagere) eller LAB § 55, stk. 4, og BAB § 59, stk. 5, (kontanthjælpsmodtagere).

Princippet er, at man ikke får udbetalt mere, når man er i løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, end når man er ledig.

Den samlede ugentlige løn skal for en dagpengemodtagers vedkommende ligge på niveau med personens individuelle dagpengesats, mens den for kontanthjælpsmodtagere skal ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

»På niveau med« betyder i praksis »lidt højere«, fordi der foretages oprundinger i beregningerne.

Som minimum skal lønnen dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpengesats. Dette gælder både for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (herunder selvforsørgende).

Tillæg, der kan ydes efter BAB § 59, stk. 3, udover lønnen pr. arbejdstime, indgår ikke i beregningen af arbejdstid.

3) Arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. skal lægges til dagpenge mv. jf. LAB § 55, stk. 3, og BAB § 59, stk. 4, (dagpengemodtagere) eller LAB § 55, stk. 4, og BAB § 59, stk. 5, (kontanthjælpsmodtagere).

Da der ikke trækkes arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge eller sociale ydelser, men af løn, skal der tillægges arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. svarende til, at den ugentlige sats divideres med 0,92.

Det beregnede ugentlige antal arbejdstimer fastholdes i hele ansættelsesperioden, uanset om der sker eventuelt andre reguleringer.

6.3.4. Beregninger og reguleringer af lønnen i forskellige situationer

Fremgangsmåden for beregningen er følgende:

1) Find sats for dagpenge eller kontanthjælp, dog minimum 82 pct. af højeste dagpengesats, pr. uge.

2) Dette beløb tillægges arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct., svarende til, at den ugentlige ydelse divideres med 0,92. Herved fremkommer den opregulerede ydelse.

3) Timelønnen skal være den maksimale (www.ams.dk), med mindre den overenskomstmæssige timeløn er lavere.

4) Arbejdstiden pr. uge beregnes ved at dividere den opregulerede ydelse med timeløn plus eventuelle tillæg. Det antal timer, man når frem til, oprundes til nærmeste hele timetal.

5) Ugelønnen omregnes til månedsløn ved at gange med 4,33.

Lønnen beregnes på baggrund af dagpengesatsen/kontanthjælpen og den maksimale timeløn.

I de følgende 3 afsnit illustreres beregningen af løn og arbejdstid i forskellige tilfælde.

Afsnit 6.3.5. : Ansættelsesperioden hen over en 1. april og 1. oktober. Størrelsen på reguleringen af den maksimale timeløn kendes ikke på ansættelsestidspunktet. Eksemplerne 1, 2 og 3 illustrerer denne situation.

Afsnit 6.3.6. : Regulering af timeløn, herunder tidspunkt og størrelse, kendes på ansættelsestidspunktet. Eksempel 4 illustrerer, at der i denne situation skal udregnes et vægtet gennemsnit af timelønnen, der gælder for hele ansættelsesperioden.

Afsnit 6.3.7. : Ansættelsen rækker ind over 1. januar, hvor satserne for dagpenge og kontanthjælp reguleres. Størrelsen af reguleringen kendes ikke på ansættelsestidspunktet. Eksemplerne 5 og 6 illustrerer dette.

6.3.5. Når der ikke er kendte reguleringer af timelønnen i løntilskudsperioden

Eksempel 1:

Løntilskudsansættelsen starter 1. januar 2011 og varer til 30. juni 2011.

Løntilskudspersonen er berettiget til den maksimale dagpengesats og får den maksimale timeløn.

På ansættelsestidspunktet er dagpengesatsen reguleret pr. 1. januar 2011. Den maksimale timeløn skal reguleres pr. 1. april 2011, men størrelsen kendes ikke på ansættelsestidspunktet.

Den maksimale timeløn er på ansættelsestidspunktet 113,01 kr.

Max. dagpengesats: 3.830 kr. pr. uge
Reguleret med 8 pct. AM-bidrag: (3.830 kr. : 0,92) = 4.163,04 kr. (opreguleret ydelse)
Timeløn: 113,01 kr.
Antal timer pr. uge: 4.163,04 kr. : 113,01 kr. = 36,84 timer
Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 37 timer
Ugeløn: 37 x 113,01 kr. = 4.181,37 kr. pr. uge

Pr. 1. april 2011 bliver timelønnen reguleret, men løn- og arbejdstidsberegningen pr. 1. januar 2011 fortsætter resten af ansættelsesperioden, da reguleringen pr. 1. april ikke var kendt på ansættelsestidspunktet.

Eksempel 2:

Løntilskudsansættelsen starter 1. januar 2011 og varer til 30. juni 2011.

Løntilskudspersonens individuelle dagpengesats (3.400 kr. pr. uge) er mindre end den maksimale dagpengesats (3.830 kr. pr. uge), og personen får den maksimale timeløn på ansættelsestidspunktet 113,01 kr.

Individuel dagpengesats: 3.400 kr. pr. uge
Reguleret med 8 pct. AM-bidrag: (3.400 kr. : 0,92) = 3.695,65 kr. (opreguleret ydelse)
Timeløn: 113,01 kr.
Antal timer pr. uge: 3.695,65 kr. : 113,01 kr. = 32,7 timer
Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 33 timer
Ugeløn: 33 x 113,01 kr. = 3.729,33 kr. pr. uge

Eksempel 2 svarer til eksempel 1, bortset fra at personen ikke er berettiget til den maksimale dagpengesats. Derfor er arbejdstiden 33 timer i hele løntilskudsperioden.

Eksempel 3:

Løntilskudsansættelsen varer fra 1. februar 2011 til 31. juli 2011.

Løntilskudspersonen modtager under 82 pct. af max. dagpenge og er derfor berettiget til mindstelønnen på 82 pct. af max. dagpenge.

Timeløn iflg. overenskomstområdet er på 110. - kr. (altså under den max. timeløn).

82 pct. af max dagpengesats: 3.140 kr. pr. uge
Reguleret med 8 pct. AM-bidrag: (3.140,60 kr. : 0,92) = 3.413,70 kr. (opregulerede ydelse)
Timeløn: 110,00 kr.
Antal timer pr. uge: 3.413,70 kr. : 110,00 kr. = 31,03 timer
Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 32 timer
Ugeløn: 32 x 110,00 kr. = 3.520,00 kr. pr. uge

Pr. 1. april 2011 bliver timelønnen reguleret, men løn- og arbejdstidsberegningen pr. 1. februar 2011 fortsætter resten af ansættelsesperioden, da reguleringen pr. 1. april ikke var kendt på ansættelsestidspunktet.

6.3.6. Når der er kendte reguleringer af timelønnen i løntilskudsperioden

Som nævnt reguleres den maksimale timeløn pr. 1. oktober og 1. april.

Ved fastsættelse af lønnen skal der på ansættelsestidspunktet tages højde for kendte reguleringer i ansættelsesperioden. Kendes reguleringen af timelønnen pr. 1. april eller 1. oktober på ansættelsestidspunktet skal arbejdsgiveren beregne et gennemsnit af timelønnen for hele ansættelsesperioden. Timelønssatsen vægtes i forhold til, hvor meget den enkelte periode med en given sats udgør af den samlede ansættelsesperiode.

Eksempel 4:

Løntilskudsansættelsen starter 1. marts 2011 og varer til 1. september 2011.

Løntilskudspersonen er fra kontanthjælpssystemet og berettiget til 82 pct. af den maksimale dagpengesats. Timelønnen på ansættelsestidspunktet er 113,01 kr.

Hvis den regulerede timeløn pr. 1. april var blevet 114,98 kr., og dette var kendt på ansættelsestidspunktet, skulle der beregnes et vægtet gennemsnit af timelønnen for hele ansættelsesperioden.

Den løntilskudsansatte skal derfor i 1 måned have 113,01 kr. i timen og i 5 måneder 114,98 kr. Den gennemsnitlige, vægtede timeløn er derfor 114, 65 kr. ((1 x 113,01 kr. + 5 x 114,98) / 6).

Løntilskudsperson med 82 pct. af max dagpengesats: 3.140,60 kr. pr. uge
Reguleret med 8 pct. AM-bidrag: (3.140,60 kr. : 0,92) = 3.413,70 kr. (opregulerede ydelse)
Timeløn: 114,65 kr. (gennemsnitlig timeløn med et vægtet gennemsnit)
Antal timer pr. uge: 3.413,70 kr. : 114,65 kr. = 29,77 timer
Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 30 timer
Ugeløn: 30 x 114,65 kr. = 3.439,95 kr. pr. uge

6.3.7. Når der sker reguleringer af satserne for dagpenge og kontanthjælp i løntilskudsperioden

Dagpenge og offentlige forsørgelsesydelser reguleres hvert år den 1. mandag i året.

Det fremgår af LAB § 55, stk. 5, og BAB § 60, stk. 1, at timelønnen reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden. Dette har betydning for løntilskudsansættelser, som strækker sig hen over et årsskifte.

Der bliver i denne situation forskel på den samlede løn før og efter 1. januar. Arbejdstiden forbliver iflg. LAB § 55 stk. 5 uændret.

Eksempel 5:

Løntilskudsansættelsen starter 1. oktober 2010 og varer til 31. marts 2011.

Løntilskudsperson er på max. dagpenge og berettiget til max. timeløn.

Max. dagpenge pr. 1. oktober 2010 er på 3.760 kr. pr. uge og max. timeløn er 113,01 kr.

På ansættelsestidspunktet kendes ikke størrelsen af dagpengesatsen pr. 1. januar 2011.

Det betyder, at timelønnen må beregnes ad 2 omgange for ansættelsesperioder for hver side af 1. januar 2011.

Perioden 1. oktober 2010 og frem til 1. januar 2011:
Løntilskudsperson med max. dagpengesats: 3.760 kr. pr. uge
Reguleret med 8 pct. AM-bidrag: (3.760 kr. : 0,92) = 4.086,96 kr. (opregulerede ydelse)
Timeløn: 113,01 kr.
Antal timer pr. uge: 4.086,96 kr. : 113,01 kr. = 36,16 timer
Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 37 timer
Ugeløn: 37 x 113,01 kr. = 4.181,37 kr. pr. uge
Perioden 1. januar 2011 til og med 31. marts 2011:
Pr. 1. januar 2011 stiger max. dagpenge til 3.830 kr. pr. uge. Iflg. reglerne i LAB § 55 stk. 5, skal der derfor ske regulering. Dette gøres ved at forholde de 2 max. dagpengesatser til hinanden og gange med max. timesats. Altså:
(3.830 kr. : 3.760 kr.) x 113,01 kr. = 115,11 kr. pr. time.
Da timetallet er fast i hele perioden udgør den nye ugeløn:
37 timer x 115,11 kr. = 4.259,21 kr. uge i resten af ansættelsesperioden med løntilskud.

Eksempel 6

Løntilskudsansættelsen starter den 1. december 2010, og forløbet er planlagt frem til 1. juni 2011.

Løntilskudspersonen er berettiget til max. dagpenge og til max. timeløn.

På ansættelsestidspunktet kendes ikke størrelsen af dagpengesatsen pr. 1. januar 2011 eller af den maksimale timeløn pr. 1. april 2011.

Perioden 1. december 2010 og frem til 1. januar 2011:
Max. dagpengesats: 3.760 kr. pr. uge
Reguleret med 8 pct. AM-bidrag: (3.760 kr. : 0,92) = 4.086,96 kr. (opreguleret ydelse)
Timeløn: 113,01 kr.
Antal timer pr. uge: 4.086,96 kr. : 113,01 kr. = 36,16 timer
Antal arbejdstimer pr. uge oprundes til 37 timer
Ugeløn: 37 x 113,01 kr. = 4.181,37 kr. pr. uge
Perioden 1. januar 2011 til og med 1. juni 2011:
Pr. 1. januar 2011 stiger max. dagpenge til 3.830 kr. pr. uge. Iflg. LAB § 55, stk. 5, skal der derfor ske regulering af timelønnen. Dette gøres ved at forholde de 2 max. dagpengesatser til hinanden og gange med max. timesats, dvs.
(3.830. kr. / 3.760. kr.) x 113,01 kr.= 115,11 kr. time.
Da timetallet jo er fast i hele perioden udgør ugelønnen i denne periode:
37 timer x 115,11 kr. = 4.259,21 kr. uge

6.3.8. Når den beregnede arbejdstid overstiger 37 timer

Pr. 1. januar 2012 blev den maksimale timeløn ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere ændret fra 113,01 kr. pr. time til 113,92 kr. pr. time.

Det har særlige konsekvenser for fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, der er berettiget til den højeste dagpengesats på 788 kr. om dagen.

Beregningen for denne gruppe fremgår af nedenstående eksempel:

       
Højeste dagpengesats pr. uge:
(5 x 788)
3.940,00 kr.
 
Reguleret med 8 pct. AM-bidrag:
(3.940 : 0,92)
4.282,61 kr.
 
Timeløn pr. 1. januar 2012:
   
113,92 kr.
Antal timer pr. uge:
(4.282,61: 113,92 kr.)
37,60 timer
 
Antal timer pr. uge oprundes til
 
38 timer
 
Ugeløn:
 
(38 x 113,92 kr.)
4.328,96 kr.
Arbejdstid i løntilskud:
   
37 timer.
       

Som det fremgår, bliver resultatet, at den oprundede arbejdstid overstiger 37 timer og forhøjes til 38 timer.

Der beregnes løn for 38 timer, og arbejdsgiveren får løntilskud for 38 timer. Arbejdstiden i løntilskudsjobbet kan dog ikke overstige den almindelige ugentlige arbejdstid på 37 timer.

For en detaljeret gennemgang af principperne i beregningen kan henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens NOA-meddelelse fra 2002.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx? id=29948 (NYT LINK)

6.4. Løn og arbejdstid – revalidender, førtidspensionister og personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede (LAB § 2, nr. 4, 6 og 8)

LAB
§ 56. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal lønnen som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende.
Stk. 2. Ved ansættelse med løntilskud i elev- eller lærlingeforløb af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Jobcenteret kan efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at lønnen til personer omfattet af stk. 2 som minimum skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanlig gældende.
 
§ 57. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.
 
§ 58. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

6.4.1. Arbejdsvilkår for revalidender

§ 56 omhandler løn- og arbejdsvilkår for revalidender, der får tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det var tidligere en forudsætning for, at revalidering kunne gives med overenskomstmæssig løn, at der forelå »særlige forhold«, som især kunne være, at personen var over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller havde pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

Betingelsen om disse særlige forhold blev ophævet den 5. marts 2012 ved ændringslov nr. 153 af 28. februar 2012. Det vil fortsat bero på en konkret vurdering, hvorvidt en revalidend på en virksomhed skal have revalideringsydelse efter reglerne om virksomhedspraktik for revalidender eller overenskomstmæssig løn, hvor tilbuddet gives efter reglerne om løntilskud.

Ved vurderingen vil der i større grad kunne lægges vægt på den almindelige formålsbestemmelse for løntilskudsjob, jf. lovens § 52, stk. 1.

Den nye regel ændrer ikke på, at det er en forudsætning for at kunne få revalidering, at man har nedsat arbejdsevne, og at der skal være en realistisk mulighed for, at revalideringen fører til hel eller delvis selvforsørgelse.

Delvis selvforsørgelse kan fx være fleksjob.

Tillige gælder det fortsat, at revalidering ikke kan iværksættes, hvis der er andre tiltag, fx inden for den almindelige aktivering, der vurderes at kunne bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet, jf. subsidiaritetsprincippet.

6.4.2. Arbejdsvilkår for førtidspensionister

§ 57 omhandler løn- og arbejdsvilkår ved ansættelse med løntilskud af personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension (skånejob).

Når et jobcenter har givet tilbud om ansættelse med løntilskud til en person, der modtager førtidspension, og sikret, at arbejdsgiveren er indforstået med det nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiver og personen i samarbejde med de faglige organisationer.

Da der er tale om personer, som modtager førtidspension, vil deres arbejdsevne som regel være så nedsat, at den løn, der aftales, vil ligge et godt stykke under den overenskomstmæssige løn. Fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår sker i samarbejde med de faglige organisationer, som dog ikke har en egentlig vetoret over for ansættelsen.

Såfremt personen ansættes inden for et område, der ikke er dækket af en faglig overenskomst, skal der rettes henvendelse til den organisation, der dækker et område, der ligger nærmest det område, som personen ansættes inden for.

6.4.3. Arbejdsvilkår for personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede

Ved ansættelse af personer, der er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde gældende.

Gruppen består af personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til arbejdsløshedsdagpenge, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

6.5. Anden lovgivning, der gælder for lønmodtagere

LAB
§ 59. Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 1.
 

Personer, der bliver ansat med løntilskud, er omfattet af den almindelige lovgivning for lønmodtagere. Her tænkes eksempelvis på funktionærloven, arbejdsmiljø- og arbejdsskadelovgivning m.m. Bestemmelsen gælder også ved ansættelse med løntilskud efter den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år, jf. LAB § 67 a.

Barsel

Der er ikke efter lov om aktiv socialpolitik eller LAB pligt til at orientere jobcenteret om, at man er gravid. Der gælder samme regler for graviditet, herunder afskedigelse, for løntilskudsansatte som for ordinært ansatte.

7. Merbeskæftigelse m.v.

7.1. Merbeskæftigelse – nettoudvidelse og afgrænsning af virksomhedsbegreb ved P-nummer

LAB
§ 60. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
 
§ 61. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3 og 5, skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.
Stk. 2. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
 

BAB
§ 64. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-3 og 5, skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver.
Stk. 2. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående 12 måneder, og at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående 3 måneder, jf. dog § 67, stk. 2. Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.
Stk. 3. Virksomheden afgrænses som udgangspunkt som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Såfremt der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan der ske en anden afgrænsning. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant, der er ansat på den adresse (P-nummer), hvor ansættelsen med løntilskud skal ske.
Stk. 4. Det betragtes som nettoudvidelse, hvis personen, der ansættes med løntilskud, afløser en fastansat, der er på orlov efter lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 5. I virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger, kan personen ikke ansættes med løntilskud.
Stk. 6. Hvis en virksomhed kun har haft ansatte i en del af de foregående 12 måneder, beregnes det gennemsnitlige antal ansatte efter stk. 2 som et gennemsnit af antallet af ansatte i de måneder inden for de foregående 12 måneder, hvor der har været ansatte.
§ 67, stk. 2. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed.

7.1.1. Drøftelse af ansættelser med løntilskud med repræsentant for virksomhedens ansatte

Efter LAB § 60 skal der ske drøftelse med en repræsentant for virksomhedens ansatte forud for ansættelser med løntilskud. Bestemmelsen omtales nærmere i forbindelse med BAB §§ 68 og 69 i afsnit 9. Medinddragelse af repræsentanter for virksomhedens ansatte m.v.

Der kan mellem parterne være indgået aftale om medarbejderrepræsentation.

7.1.2. Merbeskæftigelseskravet – nettoudvidelse

Efter LAB § 61 og BAB § 64 skal en ansættelse af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere med løntilskud medføre merbeskæftigelse i den virksomhed, hvor ansættelsen sker (merbeskæftigelseskrav).

Ved merbeskæftigelse forstås en nettoudvidelse af antallet af ansatte i virksomheden i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Merbeskæftigelseskravet gælder både ved ansættelse med løntilskud hos private og hos offentlige arbejdsgivere, men der er forskel på den måde, hvorpå merbeskæftigelse vurderes, se BAB § 64, stk. 2, (private arbejdsgivere) og BAB § 67, stk. 2, (offentlige arbejdsgivere) og nedenstående bemærkningerne hertil.

Bestemmelserne om merbeskæftigelse gælder også for den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år, jf. LAB § 67 a, og for selvforsørgende, jf. LAB § 75 a.

Der gælder et særligt merbeskæftigelseskrav for revalidender, førtidspensionister og personer, der er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede, se afsnit 7.2.

I virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger på hele virksomheden, kan der ikke etableres ansættelse med løntilskud. Hvis der alene er etableret arbejdsfordeling i en afdeling, vil der godt kunne etableres løntilskud i en anden afdeling, der ikke er berørt af arbejdsfordelingen.

7.1.3. Merbeskæftigelseskravet i private virksomheder

I BAB § 64, stk. 2, uddybes, hvad der forstås ved merbeskæftigelse hos private arbejdsgivere. Merbeskæftigelse skal ses i forhold til det gennemsnitlige antal ansatte i virksomheden i de foregående 12 måneder, og ansættelsen må ikke ske i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående 3 måneder.

Personer, der er ansat med støtte (løntilskud, fleksjob), skal ikke tælles med i det gennemsnitlige antal ansatte.

Bestemmelsen om, at stillingen ikke må være blevet ledig på grund af afskedigelse eller fratrædelse, gælder ikke, hvis der har været tale om en ansættelse med støtte. Man kan således ansættes med løntilskud i en stilling, som en person ansat med løntilskud eller i fleksjob er blevet afskediget fra.

Hvis en virksomhed kun har haft ansatte i en del af de foregående 12 måneder, beregnes det gennemsnitlige antal ansatte som et gennemsnit af antallet i de måneder – inden for de foregående 12 måneder – hvor der har været ansatte, jf. bestemmelsens stk. 6.

Det betragtes som merbeskæftigelse, hvis der ansættes en person med løntilskud i en stilling, der afløser en fastansat, som aftjener sin værnepligt eller deltager i uddannelsesjobrotation, jf. bestemmelsens stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 4 er udtømmende. Det betyder bl.a., at det ikke betragtes som en nettoudvidelse, hvis en løntilskudsansat person erstatter en person, der går på barselsorlov.

7.1.4. Merbeskæftigelseskravet i offentlige virksomheder

Efter BAB § 67, stk. 2, skal vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt i offentlige virksomheder, tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede i henhold til budgettet i den enkelte offentlige virksomhed. Der er således ikke krav om, at der skal være tale om merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal ansatte i de seneste 12 måneder, eller at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er blevet ledig ved fratrædelse inden for de foregående 3 måneder.

Det afgørende er, om der er tale om merbeskæftigelse i forhold til den enkelte offentlige virksomheds aktuelle budget. Det betyder, at der godt kan ske ansættelser med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, selvom der er gennemført personalereduktioner, hvis den offentlige virksomheds budget herefter er tilpasset reduktionerne. Det er den enkelte offentlige arbejdsgiver, som skal dokumentere, at der er tale om merbeskæftigelse i forhold til budgettet.

7.1.5. Afgrænsningen af virksomheden ved hjælp af P-nummer ved merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet

(BAB § 64, stk. 3, og § 70, stk. 4)

Formålet med et tilbud sikres bedst i realistiske rammer, hvilket vil sige på en arbejdsplads, hvor der fortrinsvis er ordinært ansatte. Et tilbud, hvor dette ikke er opfyldt, og hvor den ledige overvejende er sammen med andre ledige, giver dårligere betingelser for, at formålet kan opfyldes.

Bedømmelsen af, om merbeskæftigelseskravet (og rimelighedskravet, jf. LAB § 62 og BAB § 70) er opfyldt, skal derfor træffes på baggrund af en passende afgrænsning af virksomheden, dvs. en passende opgørelse af virksomhedens ordinære ansatte. Ved vurderingen heraf afgrænses en virksomhed som udgangspunkt ud fra, at der skal være tale om en produktionsenhed efter CVR-loven – dvs. den skal have selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer). Som hovedregel er alle virksomheder registreret i CVR-registret, der er det centrale register med data om alle virksomheder i Danmark. Virksomhedens CVR-nummer er den overordnede identifikation af en virksomhed som juridisk enhed.

Hver produktionsenhed har sit eget P-nummer. Ved en produktionsenhed forstås en virksomhedsaktivitet på en bestemt adresse, hvor der produceres én eller overvejende én slags varer eller tjenesteydelser. P-nummeret er således identifikationen af virksomhedens enkelte produktionsenheder/aktiviteter. Alle virksomheder med eget CVR-nummer har således mindst ét P-nummer. Hvis aktiviteterne er spredt på flere adresser, har hver adresse eget P-nummer.

Et eksempel kan være et rådhus i en kommune, som har ét CVR-nummer og ét P-nummer. Derudover har samme kommune selvstændige P-numre for hver skole, børnehave, hjemmehjælpsdistrikt m.v., som har egen adresse. En integreret institution, der består af vuggestue og børnehave, vil kunne have flere P-numre, selvom den kun har én adresse, da den kan have mere end én slags tjenesteydelser.

Ligeledes har hver enkelt privat virksomhed et P-nummer for hver af virksomhedens adresser. Hvis virksomheden har flere produktionsydelser på en adresse, er der mulighed for, at den pågældende virksomhed kan have flere P-numre på adressen.

7.1.6. Mulighed for at fravige reglen om P-nummeret i visse tilfælde ved merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet

Arbejdsgiveren og arbejdstagerne skal som nævnt overveje en fornuftig afgræsning af virksomheden, når merbeskæftigelseskravet (og rimelighedskravet, jf. LAB § 62 og BAB § 70) skal vurderes.

Hvis der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte om, at en anden afgrænsning af virksomheden end P-nummeret er mere hensigtsmæssig, er der mulighed for at vælge en anden afgrænsning (BAB § 64, stk. 3). Der skal være en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at der er enighed herom. I forbindelse hermed er det et krav, at medarbejderrepræsentanten er ansat det sted – dvs. på det P-nummer – hvor ansættelsen med løntilskud skal ske.

Baggrunden for denne undtagelsesregel er, at det i visse tilfælde kan være uhensigtsmæssigt at afgrænse virksomheden ud fra P-nummeret. Det kan fx dreje sig om følgende:

Store virksomheder, som ligger på én adresse – fx et sygehus eller et rådhus – har i mange tilfælde kun ét P-nummer. En afgrænsning ud fra dette P-nummer vil betyde, at man her nemt vil kunne opfylde rimelighedskravet for hele virksomheden under ét, uden at det nødvendigvis opfyldes i de enkelte enheder. Dette kan medføre risiko for, at for mange aktiverede samles i én enhed, hvilket kan hæmme opfyldelse af formålet med aktiveringen.

P-nummeret vil også kunne være uhensigtsmæssigt i visse situationer, hvor en virksomhed har flere adresser. Fx hvis en arbejdsgiver har 12 ansatte fordelt på 4 adresser, vil der være 4 selvstændige P-numre. Ved en afgrænsning af virksomheden ud fra P-numrene vil rimelighedskravet kunne opfyldes ved, at der ansættes 4 personer i løntilskud eller virksomhedspraktik – nemlig en i hver af de 4 P-enheder. Det er ikke sikkert, at dette i alle tilfælde er forsvarligt. Hvis man i stedet afgrænser virksomheden som bestående af alle 4 adresser, vil der i eksemplet kun være mulighed for 2 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud (idet der er 12 ansatte i alt).

I visse tilfælde vil P-nummeret også kunne være uhensigtsmæssigt i forbindelse med merbeskæftigelseskravet. Ved en løntilskudsansættelse skal der ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte, hvilket for offentlige virksomheder vurderes med udgangspunkt i budgettet for den enkelte virksomhed. Ikke alle P-enheder kan forventes at have selvstændigt budget. Hvis en virksomhed har flere P-enheder under sig, vil der være risiko for en omgåelse af kravet om nettoudvidelse, fx ved at afskedige personer i én P-enhed og i samme forbindelse ansætte personer i løntilskud i en anden enhed, og måske endda flytte noget af driften over i denne.

Ved valg af anden afgrænsning af virksomheden end P-nummeret skal indgå overvejelser om, hvad der er mest anvendeligt, for at formålet med tilbuddet kan opfyldes.

Det er således vigtigt, hvis der skal aftales en anden afgrænsning af virksomheden end P-nummeret, at man sikrer sig, at dette ikke medfører en omgåelse af indholdet i merbeskæftigelseskravet (og rimelighedskravet) – fx hvis anvendelse af virksomhedens CVR-nummer i stedet for de enkelte afdelingers P-numre betyder, at ansatte med løntilskud samles i enkelte afdelinger, hvor formålet med tilbuddet om løntilskud ikke kan opfyldes, da der ikke er tale om en ordinær arbejdsplads med ordinære kolleger.

7.1.7. Merbeskæftigelseskravet (og rimelighedskravet) ved ansættelser med løntilskud i vikarvirksomheder

Der gælder ingen særlige regler for ansættelse af personer med løntilskud i vikarvirksomheder. Det betyder, at en vikarvirksomhed bl.a. skal opfylde merbeskæftigelseskravet (og rimelighedskravet, jf. LAB § 62 og BAB § 70) lige som alle andre virksomheder, der søger om at få ansat en person med løntilskud.

Ved behandlingen af sager om løntilskud til vikarvirksomheder skal der tages udgangspunkt i forholdene hos den ansættende virksomhed, dvs. vikarvirksomheden. Kravene om merbeskæftigelse (og om et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og personer i virksomhedspraktik og ansatte med løntilskud efter LAB § 62 og BAB § 70) skal således opfyldes i relation til vikarvirksomheden og ikke i relation til den virksomhed, vikaren udsendes til.

I forhold til vikarvirksomheder er det en forudsætning, at den virksomhed, som rekvirerer en vikar, er indforstået med, at der er tale om en løntilskudsansat, hvor tilbuddet er givet med henblik på optræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer m.v.

7.2. Særligt merbeskæftigelseskrav for revalidender, førtidspensionister og personer, der er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede (LAB § 2, nr. 4, 6 og 8)

BAB
§ 65. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 1, nr. 4, 6 og 8, skal enten udgøre en nettoudvidelse, jf. § 64, eller stillingen skal være blevet ledig som følge af
1) frivillig afgang,
2) afgang på grund af alder,
3) frivillig reduktion af arbejdstiden, eller
4) afskedigelse på grund af forseelse.
 

Der gælder et særligt merbeskæftigelseskrav ved ansættelse med løntilskud af revalidender, førtidspensionister og personer, der er omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede. En ansættelse med løntilskud af disse grupper skal enten medføre en nettoudvidelse efter reglerne herom i BAB § 64, eller stillingen skal være blevet ledig som følge af:

frivillig afgang, fx fordi en ansat er holdt op for at få andet arbejde,

afgang på grund af alder, fx fordi en ansat er gået på pension,

frivillig reduktion af arbejdstiden, fx fordi en ansat har ønsket at gå på deltid eller

afskedigelser på grund af forseelse, fx fordi en ansat har stjålet fra arbejdspladsen.

Bestemmelsen følger af EU`s fritagelsesforordning på statsstøtteområdet og supplerer reglerne om merbeskæftigelse i LAB § 61 og BAB § 64 for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

7.3. Kontrol med merbeskæftigelseskravet

BAB
§ 66. På private ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af virksomheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.
Stk. 2. På private ansættelsesområder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Det regionale beskæftigelsesråd underrettes af parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.
Stk. 3. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale beskæftigelsesråd administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.
Stk. 4. I private virksomheder, hvor der ikke er nogen ansatte, påses betingelsen om merbeskæftigelse af jobcenteret.
 
§ 67. På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.
Stk. 2. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed.
Stk. 3. Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Det regionale beskæftigelsesråd underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.
 

Merbeskæftigelseskravet ved ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder er omtalt i afsnit 7.1.

Bestemmelserne omhandler i øvrigt, hvem der påser, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved løntilskudsansættelser hos henholdsvis private arbejdsgivere og offentlige arbejdsgivere.

7.3.1. Private arbejdsgivere

Betingelsen om merbeskæftigelse påses af den private virksomhed og de ansatte i fællesskab. Arbejdsgiveren skal til brug for de ansattes vurdering af merbeskæftigelseskravet give repræsentanter for de ansatte alle de nødvendige oplysninger.

Såfremt der måtte opstå uenighed om, i hvilket omfang kravet om merbeskæftigelse er opfyldt, afhænger løsningen af, om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Hvis ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om opfyldelse af merbeskæftigelseskravet efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Det regionale beskæftigelsesråd skal underrettes af parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.

Hvis den private arbejdsgiver ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om opfyldelse af merbeskæftigelseskravet af det regionale beskæftigelsesråd. Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om virksomhedsbegreb/arbejdssted og om opgørelse af antal lønmodtagere efter lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

Afgørelsen fra det regionale beskæftigelsesråd er en endelig administrativ afgørelse, hvilket betyder, at den ikke kan påklages administrativt, men herefter kun indbringes for domstolene.

Hvis løntilskudsansættelsen sker i en privat virksomhed, hvor der ikke er nogen ansatte, påses betingelsen om merbeskæftigelse af jobcenteret.

7.3.2. Offentlige arbejdsgivere

Ved løntilskudsansættelser hos offentlige arbejdsgivere påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal den offentlige arbejdsgiver give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift.

Såfremt uenigheden skal afgøres ved en voldgift, sammensættes voldgiftsretten af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Det regionale arbejdsmarkedsråd underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.

8. Forholdet mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i tilbud – rimelighedskravet

LAB
§ 62. Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik.
 

BAB
§ 70. Antallet af ansatte med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og antallet af personer i virksomhedspraktik efter LAB kapitel 11 må maksimalt udgøre
1) 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0‑50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover
2) 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Stk. 2. Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.
Stk. 3. Ved ansættelse i offentlige virksomheder af personer omfattet af § 1, nr. 6, kan begrænsningen i stk. 1 fraviges, når virksomheden kan godtgøre, at ansættelsen kan medvirke til at opnå eller fastholde beskæftigelse. Virksomheden skal i den forbindelse redegøre fyldestgørende for, hvorledes man kan opfylde formålet med tilbuddet. Der skal foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at der er enighed om dette.
Stk. 4. Virksomheden afgrænses som udgangspunkt som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Såfremt der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan der ske en anden afgrænsning. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant, der er ansat på den adresse (P-nummer), hvor ansættelsen med løntilskud skal ske.
Stk. 5. Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.
Stk. 6. Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært ansatte i de seneste 3 måneder før ansættelsen af personen med løntilskud.
Stk. 7. I virksomheder, hvor antallet af ansatte er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsen i stk. 5 udvides fra 3 til 4 måneder.

8.1. Rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og ansatte med løntilskud.

Bestemmelserne kaldes også rimelighedskravet og fastsætter, at der på en virksomhed skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik.

Formålet med rimelighedskravet er at sikre, at den ansatte med løntilskud får det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet. Rimelighedskravet er således med til at sikre, at løntilskudsansættelsen sker på en ordinær arbejdsplads med ordinære kolleger og ikke på en arbejdsplads med overvægt af personer i tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud.

Rimelighedskravet supplerer merbeskæftigelseskravet, som indebærer, at der ved ansættelse af en ledig med løntilskud skal ske en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos den enkelte arbejdsgiver. Reglerne skal også nedsætte risikoen for, at der ved ansættelse af personer med løntilskud sker konkurrenceforvridning eller »fortrængning« af ordinært ansatte.

Bestemmelserne om rimelighedskravet i LAB § 62 og BAB § 70 gælder også for den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år, jf. LAB § 67 a. Rimelighedskravet gælder derimod ikke ved ansættelse i fleksjob eller ansættelse som voksenlærling.

Der er mulighed for at fravige rimelighedskravet ved ansættelse af førtidspensionister med løntilskud i offentlige virksomheder, se nedenstående afsnit herom.

Førtidspensionister ansat i løntilskud tæller dog med i antallet af personer ansat i løntilskud i virksomheden efter BAB § 70, når andre persongrupper skal ansættes med løntilskud i en virksomhed. Det vil sige førtidspensionisterne i løntilskud ikke er »neutrale« i opgørelsen på samme måde som personer i fleksjob.

Mht. rimelighedskravet ved ansættelse med løntilskud i vikarvirksomheder, se pkt. 7.1. om merbeskæftigelseskravet.

8.2. Max antal ansatte med løntilskud og i virksomhedspraktik

I BAB § 70 fastlægges, hvordan rimelighedskravet i LAB § 62 skal overholdes, dvs. hvor mange personer, der må være i tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud i forhold til antallet af ordinært ansatte i virksomheden.

Det afgørende for, hvor mange personer en virksomhed kan have ansat med løntilskud eller have i virksomhedspraktik, er antallet af ordinært ansatte i virksomheden.

Antallet af personer med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik kan maksimalt udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har mellem 0 og 50 ansatte (dog altid 1 person). Herudover kan der ansættes 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Dette betyder:

1) I virksomheder med op til 50 ansatte kan der

ved 0 - 5 ordinært ansatte være 1 person i virksomhedspraktik eller i løntilskud (jf. formuleringen: «. . dog altid 1 person.«),

ved 6 - 9 ordinært ansatte være 1 person i virksomhedspraktik eller løntilskud,

ved 10 - 14 ordinært ansatte være 2 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud,

ved 15 - 19 ordinært ansatte være 3 personer osv.

En virksomhed med 49 medarbejdere kan således have 9 personer ansat i løntilskud eller virksomhedspraktik.

2) I virksomheder med 50 eller flere medarbejdere kan der herudover kun ansættes 1 person i løntilskud eller virksomhedspraktik for hver 10 ordinært ansatte. Det vil sige, at

ved 50 - 59 ordinært ansatte kan der være 10 personer i virksomhedspraktik eller løntilskud,

ved 60 - 69 ordinært ansatte kan der være 11 personer,

ved 70 - 79 ordinært ansatte kan der være 12 personer osv.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud samt projektansatte og tidsbegrænset ansatte. Der skal fx ikke medregnes personer, som er ansat i fleksjob, som voksenlærlinge, i seniorjob efter lov om seniorjob eller personer ansat med løntilskud efter integrationsloven.

Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt. Hvis en eksisterende løntilskudsansættelse forlænges inden for den maksimale varighed, bør det overvejes, om der er anledning til at inddrage en medarbejderrepræsentant.

8.3. Fravigelse fra max-antallet af personer i løntilskud og virksomhedspraktik ved ansættelse af førtidspensionister – kun for offentlige virksomheder

Efter BAB § 70, stk. 3, er der i offentlige virksomheder mulighed for at fravige max-antallet i bestemmelsens stk. 1, ved ansættelse af førtidspensionister, hvis virksomheden kan godtgøre, at ansættelsen med løntilskud kan medvirke til at opnå eller fastholde førtidspensionistens beskæftigelse, uden at rimelighedskravet er opfyldt.

Det kræves i så fald, at virksomheden redegør fyldestgørende for, hvorledes man kan opfylde formålet med tilbuddet, og tillige at der er skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at der er enighed om dette.

Baggrunden for, at rimelighedskravet kan fraviges ved ansættelse af førtidspensionister med løntilskud, er, at formålet med ansættelsen ikke er en egentlig opkvalificering på en ordinær arbejdsplads, men derimod at opnå eller fastholde en beskæftigelse for førtidspensionisten.

8.4. Opgørelse af antal ordinært ansatte

Antallet af ordinært ansatte opgøres ved at tage gennemsnittet af antallet af ordinært ansatte de seneste 3 måneder forud for ansættelsen af personen med løntilskud. Hvis der er tale om en virksomhed, hvor antallet af ansatte skifter på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsen udvides fra 3 måneder til 4 måneder.

8.5. Afgrænsning af virksomheden som P-nummer

Beslutningen om, hvorvidt rimelighedskravet er opfyldt, skal træffes på baggrund af en passende afgrænsning af virksomheden. Dette er fælles for merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet. Der henvises derfor til bemærkningerne om virksomhedsafgrænsning ved P-nummer i forbindelse med merbeskæftigelseskravet i afsnit 7.1.

9. Drøftelse med repræsentanter for virksomhedens ansatte m.v.

LAB
§ 60. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.
 

BAB
§ 68. På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud fremgå
1) om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,
2) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og
3) om de ansatte er positive overfor at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.
Stk. 2. Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Hvis der ikke er enighed, og den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal de ansattes synspunkter endvidere fremgå.
Stk. 3. Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge skriftlig tilkendegivelse om
1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,
2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og
3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
 
§ 69. På offentlige ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive over for at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.
Stk. 2. Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Stk. 3. Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge skriftlig tilkendegivelse om
1) at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,
2) de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og
3) hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
 
§ 70, stk. 2. Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.
 

LAB § 60 indeholder et generelt krav om, at en arbejdsgiver skal drøfte etableringen af en løntilskudsansættelse med en medarbejderrepræsentant forud for ansættelsen. BAB §§ 68, 69 og 70 stiller en række krav til henholdsvis private og offentlige arbejdsgiveres tilbud om ansættelse af en person med løntilskud og om inddragelse af en medarbejderrepræsentant.

Der kan mellem parterne være indgået aftale om medarbejderrepræsentation.

9.1. Private arbejdsgivere

Efter bestemmelsen skal det fremgå af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud, om ansættelsesområdet er omfattet af kollektiv overenskomst, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om disse er positive overfor at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen. Det skal også fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Hvis der ikke er enighed, og den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal de ansattes synspunkter tillige fremgå af tilbuddet.

Inden løntilskudsjobbet kan etableres, skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt, og at de er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og at der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Der kan mellem parterne være indgået aftale om medarbejderrepræsentation.

Hvis en eksisterende løntilskudsansættelse forlænges inden for den maksimale varighed, er det ikke nødvendigt med en ny erklæring fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

9.2. Offentlige arbejdsgivere

Bestemmelsen stiller en række krav til offentlige arbejdsgiveres tilbud om ansættelse af en person med løntilskud og om en særlig erklæring fra den offentlige arbejdsgiver og en medarbejderrepræsentant.

Indholdet af bestemmelsen om offentlige ansættelsesområder svarer til bestemmelsen i § 68 om private ansættelsesområder. Dog er der ikke ved offentlige løntilskudsjob krav om dokumentation for, hvorvidt der er kollektiv overenskomst på området, idet dette vil være det almindelige i offentlige virksomheder.

Også på det offentlige område kan der mellem parterne være indgået aftale om medarbejderrepræsentation.

Hvis en eksisterende løntilskudsansættelse forlænges inden for den maksimale varighed er det ikke nødvendigt med en ny erklæring fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

9.3. Erklæring i forbindelse med rimelighedskravet

BAB § 70, stk. 2, indeholder et krav om en tilkendegivelse fra en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt rimelighedskravet er overholdt – se under afsnittet om rimelighedskravet.

10. Diverse bestemmelser

10.1. Offentlige arbejdsgivere - definition

BAB
§ 55. Ved ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forstås ved offentlige arbejdsgivere
1) kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
2) statsinstitutioner og
3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, nr. 1, kan jobcenteret efter indhentet udtalelse fra det lokale beskæftigelsesråd i helt særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 3.
 

Ved afgørelse af om en organisation, institution m.v. er at betragte som offentlig eller privat, er det efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, afgørende, om mindst 50 pct. af udgifterne bliver dækket af offentlige tilskud.

Offentlige virksomheders køb af varer og tjenesteydelser hos en forening eller et selskab betragtes ikke som et offentligt tilskud, og betalingen skal derfor ikke medregnes i opgørelsen af størrelsen af det offentlige tilskud.

Offentligt ejerskab eller medejerskab af en virksomhed, der får over 50 pct. af sine udgifter dækket af private – fx ved brugerbetaling – medfører heller ikke, at virksomheden betragtes som en offentlig arbejdsgiver.

Bestemmelsen i stk. 2 betyder, at dagpengemodtagere i helt særlige tilfælde kan blive ansat efter reglerne om løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i en organisation, forening m.fl., selv om offentlige tilskud udgør under 50 pct. af udgifterne. Det er en betingelse, at jobcenteret forinden har indhentet en udtalelse fra det lokale beskæftigelsesråd herom.

Bestemmelsen kan ikke benyttes til at anvende reglerne for private arbejdsgivere ved ansættelse af personer med løntilskud hos arbejdsgivere, der efter definitionen i stk. 1 er offentlige arbejdsgivere.

10.2. Løntilskud i kombination med uddannelse

BAB
§ 57. Uddannelse kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i et tilbud om ansættelse med løntilskud. Under uddannelsen udbetaler arbejdsgiveren løn som i den øvrige del af ansættelsen. Arbejdsgiveren betaler for eventuelt køb af uddannelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-2, kan jobcenteret betale for køb af uddannelsen m.v., hvis uddannelsesforløbet er aftalt i personens jobplan som led i tilbuddet om ansættelse med løntilskud.
Stk. 3. Efter aftale mellem arbejdsgiveren og jobcenteret kan personen under ansættelsen med løntilskud få tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Under deltagelse i vejledning og opkvalificering har personen orlov uden løn fra løntilskudspladsen.
 

Uddannelse kan kombineres med løntilskudsansættelse på forskellige måder:

Efter stk. 1 kan uddannelse indgå som et led i ansættelsen, hvor arbejdsgiveren betaler for uddannelsen og fortsat udbetaler løn, mens uddannelsen finder sted. En arbejdsgiver kan herefter – på samme måde som ved sine ordinært ansatte – betale for en uddannelse og betale løn under uddannelsen.

Efter stk. 2 kan en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagers uddannelsesforløb betales af jobcenteret, hvis uddannelsen er aftalt i personens jobplan som et led i løntilskudsansættelsen. Dette gælder dog ikke for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed.

Det beror på en konkret vurdering, om jobcenteret skal vælge at betale for uddannelsen. I vurderingen skal indgå, om der er tale om et almindeligt kursusforløb, som også virksomhedens ordinært ansatte skal gennemgå, og som virksomheden derfor med rimelighed selv bør finansiere.

Efter stk. 3 kan uddannelsen gives som et egentligt tilbud efter reglerne om vejledning og opkvalificering i LAB kapitel 10. I så fald har personen orlov uden løn fra løntilskudsansættelsen i den tid, hvor uddannelsen finder sted. Under uddannelsen modtager personen ydelser efter reglerne for ydelser under vejledning og opkvalificering. Der er ikke regler om, at vejlednings- og opkvalificeringsforløbet altid skal foregå i en periode, der er afgrænset fra løntilskudsjobbet. Det vil således – efter en konkret vurdering – også kunne forløbe parallelt med løntilskudsjobbet, fx nogle timer om dagen i en periode, hvor personen arbejder færre timer på virksomheden.

Selvforsørgende kan også få uddannelse i kombination med løntilskud efter bestemmelsen. For så vidt angår muligheden for at få uddannelsen betalt af jobcenteret efter bestemmelsens stk. 2, kan dette dog kun ske for selvforsørgende, der ikke har andre problemer end ledighed. Den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år i LAB § 67 a kan også kombineres med uddannelse efter bestemmelsen i § 57.

10.3. Opfølgning ved sygdom

BAB
§ 61. Når en person, der er omfattet af § 1, nr. 1-3, og som er ansat med løntilskud, er fraværende på grund af sygdom, skal den ansatte på den første sygedag give meddelelse til arbejdsgiveren herom.
Stk. 2. Arbejdsgiveren vurderer, om sygemeldingen giver anledning til at give jobcenteret meddelelse om fraværet. Ved vurderingen indgår årsagen til, omfang og hyppighed af den ansattes eventuelle tidligere sygemeldinger.
 

Personer i løntilskudsjob skal på første sygedag give arbejdsgiveren besked om sygdommen, og arbejdsgiveren skal vurdere, om der er grund til at give meddelelse til jobcenteret om sygdommen, bl.a. ud fra årsagen til sygdommen, omfanget og hyppigheden af tidligere sygemeldinger.

Der er særlige regler om modregning af sygedagpengerefusion i løntilskud. Der henvises til BAB § 75 og afsnit 15.1.

10.4. Underretning af jobcenteret

BAB
§ 62. Når en arbejdsgiver har fået henvist en person til ansættelse med løntilskud, har arbejdsgiveren pligt til straks at give jobcenteret meddelelse om resultatet af henvisningen, herunder hvis personen ikke er blevet ansat, eller hvis arbejdsforholdet afbrydes umiddelbart efter overtagelsen.
 

Arbejdsgiveren har pligt til at underrette jobcenteret om resultatet, hvis en person bliver henvist til et løntilskudsjob. Arbejdsgiveren skal også orientere jobcenteret, hvis ansættelsesforholdet afbrydes. Herved kan jobcenteret følge op på den beskæftigelsesmæssige indsats over for personen.

10.5. Ansættelse med løntilskud i udlandet

BAB
§ 63. Til personer, der er omfattet af § 1, nr. 1, kan tilbud om ansættelse med løntilskud gives i udlandet, når
1) ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark,
2) ansættelsen er frivillig for personen,
3) der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, og
4) den ansatte er sikret hjemrejse.
 

Dagpengemodtagere kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i offentlige eller private virksomheder i udlandet.

Det er en betingelse, at den ansættende myndighed har hjemsted i Danmark, og at ansættelsen er frivillig for dagpengemodtageren. Det er endvidere en betingelse, at der ydes overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter danske forhold, og at den ansatte er sikret hjemrejse. Ved ansættelse i udlandet hos offentlige arbejdsgivere gælder de sædvanlige regler for løn og arbejdstid ved løntilskudsansættelser hos offentlige arbejdsgivere.

Ansættelse med løntilskud i udlandet forudsætter en fritagelse for rådighedsforpligtigelsen efter BAB § 33, stk. 2. Den ledige skal ansøge jobcenteret om fritagelse, som ved bevilling indskrives i jobplanen. Fritagelsen for at stå til rådighed betyder også, at man ikke skal bekræfte over for Jobnet ugentligt.

Færøerne og Grønland er udland i LAB’s forstand.

Grænsearbejdere, dvs. ledige, der bor i Sverige efter at have arbejdet i Danmark, er omfattet af det svenske beskæftigelsessystem.

10.5.1. Løntilskudsansættelse på fremmede landes ambassader i Danmark m.v.

Rent folkeretligt er der ikke noget til hinder for at give tilbud om ansættelser med løntilskud på fremmede landes ambassader i Danmark og i internationale organisationer, hvis de almindelige betingelser for at få en løntilskudsansættelse efter dansk lovgivning i øvrigt er opfyldt.

Udenlandske ambassader, FN-organisationer eller andre organisationer i Danmark med en aftale med den danske stat om eksterritorialitet, behandles som udgangspunkt som andre danske arbejdsgivere i relation til ansættelse med løntilskud.

11. Løntilskud – størrelse m.v.

LAB
§ 63. Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et løntilskud til arbejdsgiveren.
Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2006):
1) 21,41 kr.
2) 37,47 kr.
3) 59,71 kr.
4) 86,72 kr. eller
5) 115,43 kr.
 
§ 64. Fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales, sker efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, jf. dog stk. 2-7. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, foretages vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør af § 4 a, stk. 3, om krav til undersøgelse af arbejdsevne.
Stk. 2. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 115,43 kr. pr. time.
Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan løntilskuddet højst udgøre 115,43 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Ved ansættelse af personer i elev- og lærlingeforløb, hvor lønnen fastsættes efter § 56, stk. 1, skal tilskuddet efter § 63 fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 4. Ved ansættelse i elev- og lærlingeforløb kan der kun ydes tilskud til elev- eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.
Stk. 5. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 115,43 kr. pr. time.
Stk. 6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør løntilskuddet 21,41 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 37,47 kr. pr. time, herunder i tilfælde, hvor arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før den 1. juli 1998 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at modtage tilskud efter dette kapitel.
Stk. 7. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet højst udgøre 115,43 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.
 

BAB
§ 71. Såfremt der under ansættelsen sker ændringer i en persons evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, kan løntilskuddet justeres under forudsætning af, at der i aftalen med arbejdsgiveren er taget forbehold herfor.
 

Bestemmelserne angiver løntilskudssatserne pr. times ansættelse. Løntilskuddet til arbejdsgiverne beregnes som tilskudssatsen pr. time gange med det antal timer, for hvilke der er udbetalt løn til personen, jf. § 75, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Bestemmelsen omtaler løntilskuddets størrelse for de forskellige målgrupper i bekendtgørelsen. De anførte satser er fra januar 2006. Løntilskuddet reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. LAB § 127. De gældende løntilskudssatser findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk.

Ved regulering af løntilskuddet udbetales den regulerede sats automatisk til arbejdsgiveren.

11.1. Dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende

For dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private og 115,43 kr. pr. time til offentlige arbejdsgivere (henholdsvis 70,54 kr. og 136,35 kr. i 2012-niveau). Der gælder samme sats for selvforsørgende.

11.2. Revalidender

For revalidender kan løntilskuddet til både private og offentlige arbejdsgivere højest udgøre 136,35 kr. pr. time (2012-niveau). For revalidender, der er berettiget til overenskomstmæssig løn, og som samtidig er elever, skal løntilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af et eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP. Elevlønnen betales af arbejdsgiveren.

Der kan dog ydes løntilskud til elevlønnen, hvis personen er i et løntilskudsjob i henhold til betingelserne i LAB § 64, stk. 4, dvs. at personen tilhører den særlige gruppe, som på grund af omfattende psykiske og sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Hvis en person både opfylder betingelsen i LAB § 51, stk. 3, nr. 1, om »særlige forhold«, og betingelserne i LAB § 51, stk. 3, nr. 2, og personen har ret til at modtage mindste overenskomstmæssige løn eller tilsvarende løn på det aktuelle ansættelsesområde, vil arbejdsgiveren kunne få et løntilskud, som fastsættes ud fra hele lønnen og ikke kun med udgangspunkt i forskellen mellem elevlønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde m.v.

11.3. Sygedagpengemodtagere

For sygedagpengemodtagere udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private og 115,43 kr. pr. time til offentlige arbejdsgivere (henholdsvis 70,54 kr. og 136,35 kr. i 2012-niveau), aktuelle satser findes på www.ams.dk. Sygedagpengemodtagere kan kun få tilbud om ansættelse med løntilskud, hvis de ikke er i et ansættelsesforhold.

Se afsnit 15.1 om samtidig udbetaling af løntilskud og sygedagpenge.

11.4. Førtidspensionister

For førtidspensionister udgør løntilskuddet 25,29 kr. pr. time til private og offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan det dog udgøre 44,27 kr. herunder i tilfælde, hvor arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før 1. juli 1998 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at modtager tilskud efter reglerne om løntilskud i LAB, kapitel 12.

11.5. Personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede

For personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede kan løntilskuddet højest udgøre 136,35 kr. pr. time (2012-niveau) til både private og offentlige arbejdsgivere.

11.6. Ændring af løntilskuddets størrelse, ferie og overarbejde

Løntilskuddets størrelse kan justeres under ansættelsen, såfremt personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet ændres.

Udover tilskuddet pr. time kan der ikke udbetales særlige tilskud til arbejdsgiverens udgifter til ATP, lovpligtig arbejdsskadeforsikring, feriegodtgørelse mv. Hvis der i ansættelsen betales løn under ferie, vil arbejdsgiveren dog også kunne få løntilskud i ferieperioden.

Der kan udbetales løntilskud for overarbejde i en privat virksomhed, hvis overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde, jf. BAB § 76. Ved ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver skal evt. over- og merarbejde dog afspadseres, jf. BAB § 60, stk. 2.

11.7. Støtteloft

Se afsnit 14 om loft over løntilskuddets størrelse i forhold til de samlede lønudgifter.

12. Konkurrenceforvridning

LAB
§ 65. Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.
 

Løntilskudsansættelser må ikke forvride konkurrenceevnen på markedet. Hvis alle BAB bestemmelser om løntilskud er overholdt, herunder at ansættelsen opfylder formålet med løntilskudsansættelser, at visitationen er sket korrekt, at løntilskuddet holder sig inden for støtteloftet, at kravene om merbeskæftigelse og om et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og løntilskudsansatte er opfyldt, vil der normalt være taget alle relevante forholdsregler for at undgå konkurrenceforvridning.

13. Befordringsgodtgørelse, hjælpemidler og mentor

13.1. Befordringsgodtgørelse

LAB
§ 66. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan der ved ansættelse med løntilskud ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.
 

Befordringsgodtgørelsen gives efter reglerne i LAB § 82 om befordringsgodtgørelse.

13.1.1. Persongrupper og procedure for ansøgning

Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, revalidender og sygedagpengemodtagere har ret til befordringsgodtgørelse i form af kilometerpenge ved ansættelse med løntilskud. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der ansættes med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Der ydes alene kilometerpenge for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer mellem bopælen og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres. Ved deltagelse i tilbud godtgøres 1,05 kr. pr. kilometer (2012-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 kilometer pr. arbejdsdag. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Befordringsgodtgørelsen er skattefri og udbetales uanset transportmiddel. Med hensyn til satser henvises til www.ams.dk.

For dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og revalidender afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, og som deltager i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

Ansøgning om befordringsgodtgørelse skal indleveres til jobcenteret. Dagpengemodtagere skal indlevere ansøgningsskemaet til deres a-kasse, medmindre der søges om befordringsgodtgørelse for de faktiske udgifter, hvor ansøgningen skal indleveres til jobcenteret.

Kontanthjælpsmodtagere har udover ret til befordringsgodtgørelse i form af kilometerpenge efter LAB § 82, mulighed for efter LAB § 83 at få en skattepligtig godtgørelse på op til 1.000 kr. pr. måned efter jobcenterets konkrete vurdering. Når de er ansat med løntilskud, har de ikke mulighed for at få godtgørelse efter LAB § 83.

13.2. Hjælpemidler og mentor

LAB
§ 67. I forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til mentor, jf. §§ 78-80.
 

Der kan efter ansøgning gives tilskud til hjælpemidler samt til en mentor i forbindelse med løntilskudsansættelser.

13.2.1. Hjælpemidler

Jobcenteret kan bevilge tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter LAB, kapitel 14.

Det er en betingelse for bevilling af hjælpemidler, at hjælpemidlet ikke må være sædvanligt forekommende på arbejdspladsen, og at redskabet eller indretningen kompenserer for eventuelle begrænsninger i arbejdsevnen. Endvidere er det en betingelse, at tilskuddet til hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller opnå ansættelse uden løntilskud.

Hjælpemidlet kan bevilges enten som tilskud – hvor der udbetales et beløb til indkøb af hjælpemidlet – eller som udlån. De hjælpemidler, som jobcenteret bevilger – enten ved tilskud eller som udlån – skal tilbageleveres til jobcenteret, når der ikke længere er brug for det, med mindre jobcenteret har givet afkald på at få hjælpemidlet leveret tilbage.

Tilskud til hjælpemidler kan ikke gives, hvis ansøgeren allerede har anskaffet hjælpemidlet. Jobcenteret skal således først godkende ansøgningen, førend hjælpemidlet anskaffes.

Udbetalingen af tilskuddet forudsætter, at jobcenteret har modtaget dokumentation for afholdte udgifter.

Tilskud til hjælpemidler gives uden hensyn til ansøgerens eller ansøgerens ægtefælles indtægts- og formueforhold.

13.2.2. Mentor

Jobcenteret kan også give støtte til en mentorfunktion i en virksomhed. Støtten gives efter reglerne i LAB §§ 78-80, hvorefter støtten kan bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af en medarbejder, der varetager mentorfunktionen, eller til honorar til en ekstern konsulent. Der kan også bevilges støtte til uddannelse af en medarbejder i forbindelse med dennes funktion som mentor.

Det er dog en betingelse, at mentorfunktionen ligger ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for tilbuddet.

Bestemmelserne om hjælpemidler og mentor gælder også for den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år, jf. LAB § 67 a.

14. Støtteintensitet (støtteloft) m.v.

BAB
§ 73. Bruttostøtteintensiteten for støtte til private arbejdsgivere i tilknytning til ansættelse af personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-6 og 8, beregnet som en procentdel af lønomkostningerne, kan over en periode på et år efter ansættelsen ikke overstige 50 pct. for personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-3 og 5 og 75 pct. for personer, der er omfattet af § 1, nr. 4, 6 og 8.
Stk. 2. Støtteloftet efter stk. 1 omfatter udover løntilskuddet al støtte i tilknytning til ansættelsen, uanset om denne finansieres udelukkende af offentlige midler eller finansieres delvist af EU.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan støtte i tilknytning til ansættelse af personer, der er omfattet af § 1, nr. 4, 6 og 8, kumuleres med anden støtte, som vedrører samme støtteberettigede omkostninger, udover støtteloftet i stk. 1, forudsat at kumuleringen ikke medfører en støtteintensitet, der overstiger 100 pct. af de relevante omkostninger i de perioder, hvor de pågældende arbejdstagere er beskæftigede.
 
§ 74. Udbetaling af løntilskud til en enkelt virksomhed eller et enkelt foretagende skal anmeldes til EU-Kommissionen, hvis støttebeløbet overstiger 5 mio. EUR årligt.
 

Bestemmelserne er en følge af EU´s fritagelsesforordning på statsstøtteområdet og indeholder et loft for, hvor meget der må gives i løntilskud i forhold til arbejdsgiverens samlede lønudgifter til en person, der bliver ansat med løntilskud. Derudover er der en bestemmelse om, at meget store støttebeløb – beløb over 5 mio. EUR pr. år – til en enkelt virksomhed skal anmeldes til Kommissionen.

Bestemmelserne om støtteintensitet gælder ikke for den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år, jf. afsnit 16.

14.1. Støtteloftet

Af bestemmelsen fremgår, hvor stor bruttostøtteintensiteten over en periode på et år efter ansættelsen må være til private arbejdsgivere, der ansætter personer med løntilskud.

Ved bruttostøtteintensiteten forstås støttebeløb for den enkelte ansatte med løntilskud i procent af de samlede lønomkostninger for den pågældende ansatte.

De samlede lønomkostninger omfatter som hovedregel:

løn

løn under ferie/fravær (dvs. både ferie og fx sygdom)

feriegodtgørelse

feriepenge (hvis arbejdsgiveren ikke betaler løn under ferie og feriegodtgørelse, skal arbejdsgiveren betale feriepenge)

arbejdsgiverbidrag til pension, hvis det fremgår af overenskomsten på det pågældende område eller af en konkret aftale

arbejdsgiverandel af ATP

arbejdsskadeforsikring

AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion)

Uddannelsesfonde (fx DA/LO-uddannelsesfonden af 1973)

finansieringsbidrag (ATP-bidrag ved ledighed, aktivering samt visse uddannelsesformer, ATP-bidrag ved sygdom og barsel, udgifter til Lønmodtagernes Garantifond)

14.2. To lofter for bruttostøtteintensitet

1) For dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan bruttostøtteintensiteten til private arbejdsgivere over en periode på et år efter ansættelsen ikke overstige 50 pct.

2) For revalidender, førtidspensionister og personer omfattede af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede kan bruttostøtteintensiteten til private arbejdsgivere over en periode på et år efter ansættelsen ikke overstige 75 pct. Se også afsnit 14.4.

Jobcenteret skal informere den private arbejdsgiver om, at bruttostøtteintensiteten ikke må overstige 50 henholdsvis 75 pct. Samtidig skal arbejdsgiveren gøres opmærksom på, at hvis det sker, er han forpligtet til at tilbagebetale et evt. overstigende beløb.

Når løntilskudsansættelsen afsluttes, giver arbejdsgiveren fx på blanket AB 241 jobcenteret oplysninger om lønomkostninger, og jobcenteret tager herefter stilling til, om bruttostøtteintensiteten er overholdt.

14.3. Beregning af bruttostøtteintensitet inden for loftet på 50 pct.

Eksempel 1:

Har arbejdsgiveren fået løntilskud i fx 3 måneder inden for 12 måneders ansættelse, beregnes bruttostøtteintensiteten i forhold til alle 12 måneders ansættelse.

   
Løn
223.562 kr.
Betaling ved fravær
18.346 kr.
Feriepenge
30.239 kr.
Arbejdsgiverbidrag til pension
16.837 kr.
Arbejdsgiverandel af ATP
1.847 kr.
Arbejdsskadeforsikring
2.760 kr.
AER-bidrag
1.480 kr.
Uddannelsesfond
381 kr.
Finansieringsbidrag
742 kr.
   
Lønomkostninger i alt i et år
296.194 kr.
 
(Tallene er hentet fra DA´s pjece:
   
Kort om lønomkostninger, feb. 2004)
   
Løntilskud i 3 måneder: 3 x 9.200 kr.
27.600 kr.
 
(løntilskud pr. time 57,39 kr.)
   
Bruttostøtteintensitet i pct.
   
27.600 x 100
   
296.194
9,3 pct.
 
   

Eksempel 2:

Hvis ansættelsen hos arbejdsgiveren - både med og uden løntilskud - har varet mindre end et år foretages en forholdsvis beregning.

   
Lønomkostninger i 3 måneder: 3 x 24.682 kr.
74.046 kr.
Løntilskud i 3 måneder: 3 x 9.200 kr. (løntilskud pr. time 57,39 kr.)
 
 
27.600 kr.
Bruttostøtteintensitet i pct.
 
27.600 x 100
 
74.046
37,3 pct.
   

De nævnte lønomkostninger er gennemsnitlige beregninger for en voksen ansat. Det fremgår således af eksemplet, at der i de fleste tilfælde ikke vil være problemer med at holde sig inden for loftet på 50 %.

14.4. Anden offentlig støtte

Hvis arbejdsgiveren – ud over løntilskuddet – modtager anden offentligt støtte i tilknytning til ansættelsen, skal denne støtte medtages ved beregning af støtteintensiteten på henholdsvis 50 og 75 pct. Det vil sige, at al støtte til ansættelsen skal kumuleres. Det gælder uanset, om denne anden offentlige støtte udelukkende finansieres af offentlige danske midler eller finansieres delvist af EU-midler.

Jobcenteret skal sikre, at arbejdsgiverne er orienteret om denne betingelse.

Støtte til hjælpemidler i LAB og støtte til personlig assistance efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. skal ikke medtages ved beregning af støtteintensiteten. Mentorstøtte efter LAB og BAB skal heller ikke medregnes.

Bestemmelsens stk. 3, er en undtagelse til bestemmelsen. Hvis der er tale om revalidender, førtidspensionister og personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede, må den samlede støtte (løntilskud + anden støtte til ansættelsen) blot ikke overstige 100 pct. af omkostningerne i de perioder, hvor personen er ansat.

15. Udbetaling af løntilskud m.v.

15.1. Sygedagpenge, overarbejde, underretning af jobcenteret m.v.

BAB
§ 75. Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren kan modtage som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Nedsættelsen opgøres pr. dag, som der modtages refusion for.
Stk. 2. Løntilskuddet beregnes som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal timer, for hvilke der er udbetalt løn til personen.
Stk. 3. Løntilskudsperiodens længde fastsættes ved aftale mellem jobcenteret og den enkelte arbejdsgiver.
§ 76. Løntilskud kan udbetales for overarbejde, hvis overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde, jf. dog § 60, stk. 2.
§ 77. Arbejdsgiveren underretter jobcenteret om ophør i ansættelse med løntilskud før løntilskudsperiodens udløb.
Stk. 2. En arbejdsgiver skal på begæring afgive de nødvendige oplysninger til jobcenteret til brug for administrationen af ordningen.
 

Bestemmelserne omhandler bl.a. samtidig udbetaling af sygedagpenge og løntilskud til arbejdsgiveren, løntilskud ved overarbejde og arbejdsgiverens pligt til at underrette jobcenteret, hvis ansættelsen ophører inden løntilskudsperiodens udløb.

15.1.1. Sygedagpenge

Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse af personer i løntilskudsjob nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Modregningen opgøres pr. sygedag. Formålet er at undgå »dobbeltbetaling« for perioder med sygdom.

Ved modregning pr. sygedag kan der i praksis være tale om følgende 2 situationer:

1) Sygedagpengerefusionen er mindre end det beløb, arbejdsgiveren har ret til i løntilskud. I dette tilfælde har arbejdsgiveren ret til sygedagpengerefusionen samt et beløb, der svarer til forskellen mellem løntilskud og sygedagpenge. Det betyder, at arbejdsgiveren sammenlagt får udbetalt et beløb, der svarer til løntilskuddet.

2) Sygedagpengerefusionen overstiger det løntilskud, som arbejdsgiveren har ret til. I dette tilfælde får arbejdsgiveren alene udbetalt refusionen, og løntilskuddet bortfalder.

I begge tilfælde opgøres tilskuddet og det beregnede sygedagpengebeløb pr. sygedag.

Princippet i modregningen er nærmere beskrevet med eksempler i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning nr. 102 af 18. november 2005 (Vejledning om modregning af sygedagpengerefusion i løntilskud og fleksjob).

15.1.2. Løntilskudsperiodens længde

Løntilskudsperiodens længde fastsættes ved aftale mellem jobcenteret og den enkelte arbejdsgiver og kan som hovedregel maksimalt være 1 år. For revalidender og førtidspensionister er der dog ikke en begrænsning af varigheden, jf. LAB § 53, se afsnit 5. For personer omfattet af den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år kan ansættelse med løntilskud højst vare 6 måneder, se afsnit 16.

15.1.3. Overarbejde

Private arbejdsgivere kan godt få løntilskud til timer, der er overarbejde. Det er dog en betingelse, at overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde. Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvilke dokumentationskrav der gælder.

Der kan ikke udbetales løntilskud til overarbejde hos offentlige arbejdsgivere, jf. BAB § 60, stk. 2, hvoraf fremgår, at eventuelt over- og merarbejde skal afspadseres.

15.1.4. Flytning til ny opholdskommune

Hvis en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager har en aftale med jobcenteret om et konkret tilbud om løntilskud, og personen flytter til en anden opholdskommune, bevarer personen så vidt muligt retten til tilbuddet. Udgifterne hertil afholdes af den nye opholdskommune. Se BAB § 37.

Om revalidender se BAB § 38.

15.2. Udbetaling og udbetalingsgrundlag m.v.

BAB
§ 78. Ved ansættelse med løntilskud udbetaler jobcenteret løntilskuddet bagud for én måned ad gangen på baggrund af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskuddet. Jobcenteret kan efter aftale med arbejdsgiveren udbetale løntilskuddet bagud for 3 måneder ad gangen.
 
§ 79. Er anmodningen om udbetaling af løntilskud jobcenteret i hænde senest den 15. i den efterfølgende måned, udbetaler jobcenteret løntilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den måned, hvor anmodningen er modtaget. Modtager jobcenteret anmodningen efter den 15. i den efterfølgende måned, udbetaler jobcenteret løntilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den efterfølgende måned, hvor anmodningen er modtaget.
 
§ 80. Arbejdsgiveren skriver under på, at de afgivne oplysninger er rigtige.
 

Jobcenteret skal som minimum kontrollere følgende:

1) Om betingelserne for modtagelse af løntilskud stadig er opfyldt i perioden for anmodning om udbetaling af løntilskud.

2) Om arbejdsgiverens oplysninger i udbetalingsanmodningen er korrekte.

Jobcenteret beregner løntilskuddet (antal tilskudsberettigede timer x tilskudssats og fratrækker evt. sygedagpengerefusion, jf. afsnit 15.1, eller VEU-godtgørelse).

Jobcenteret efterregner beregningen af løntilskuddet. Herefter udbetaler kommunen løntilskud til arbejdsgiveren med udgangen af den måned, hvor jobcentret har modtaget udbetalingsanmodningen (jobcenteret kan dog efter aftale med arbejdsgiveren udbetale løntilskuddet bagud for 3 måneder af gangen).

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder.

15.3. Annullation af bevillinger, tilbagebetaling af ydelser, misbrug m.v.

BAB
§ 81. En modtager af løntilskud i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at underrette jobcenteret om forhold, der har betydning for retten til løntilskuddet.
Stk. 2. Jobcenteret kan bestemme, at løntilskud enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis
1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud eller for at bevare retten hertil, eller
2) arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.
 

Der henvises til afsnit 15.2. og til bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder.

16. Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år

LAB
§ 67 a. Personer over 55 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, har ret til at indgå aftale med en privat arbejdsgiver og få tilbud om ansættelse med løntilskud.
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbuddet,
1) at personer omfattet af § 2, nr. 1, har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder, eller at personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, og
2) at virksomheden opfylder betingelserne i §§ 54, 60, 61 og 62.
Stk. 3. Perioder med tilbud efter stk. 1, kan ikke medregnes i opgørelsen i stk. 2, nr. 1, af de 12 måneders sammenlagte ledighed for personer omfattet af § 2, nr. 1.
Stk. 4. §§ 59 og 67 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud efter stk. 1.
 
§ 67 b. Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 67 a skal jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er opfyldt. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk. 3.
Stk. 2. Reglerne om jobplan i kapitel 9 finder ikke anvendelse.
 
§ 67 c. Ved ansættelse efter § 67 a udgør løntilskuddet pr. time 90,14 kr. (pr. 1. januar 2006).
Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af løntilskudsperioden, der kan være op til sammenhængende 6 måneder.
 

Bestemmelserne omhandler en særlig løntilskudsordning for personer over 55 år, der ansættes med løntilskud hos private arbejdsgivere. Ordningen supplerer den almindelige løntilskudsordning, men indeholder bl.a. et væsentligt højere løntilskud end det almindelige løntilskud. Reglerne om bruttostøtteintensitet i BAB § 73 gælder ikke for den særlige løntilskudsordning.

Den særlige løntilskudsordning er en objektiv ordning. Det betyder, at opfylder den ledige og virksomheden de fastsatte betingelser, har de ret til at aftale en ansættelse med løntilskud i virksomheden i op til sammenhængende 6 måneder. Jobcenteret hverken må eller skal foretage en visitation af den ledige eller bestemme varigheden af løntilskudsperioden, som det ellers sker i den eksisterende løntilskudsordning.

Virksomheder, der ønsker at ansætte en person efter ordningen, vil kunne meddele det til jobcenteret, og ledige, der opfylder betingelserne, vil kunne henvende sig til virksomhederne og indgå aftale om ansættelse. Den ledige og virksomheden vil også kunne indgå aftale om ansættelse med løntilskud efter en forudgående periode, hvor den ledige har været i virksomhedspraktik på virksomheden. Det afgørende er, at valget af virksomhed sker, uden at jobcenteret foretager et skøn over, hvilken virksomhed der skal have den pågældende ansat.

Når en virksomhed og en ledig har aftalt en løntilskudsansættelse, skal jobcenteret godkende, at de objektive betingelser herfor er overholdt, før ansættelsen kan påbegyndes.

I forbindelse med den særlige løntilskudsordning kan der ydes støtte til hjælpemidler og en mentor efter de gældende regler herom.

Den ledige skal være modtager af dagpenge eller kontanthjælp på det tidspunkt, ansættelsen aftales, men der er ikke noget krav om, at den ledige skal have ret til disse ydelser i hele løntilskudsperioden, jf. BAB § 34, stk. 2. Det betyder bl.a., at der godt kan gives løntilskud til personer, der bliver 65 år i løntilskudsperioden.

Den særlige løntilskudsordning er midlertidig og ophører 1. januar 2013. Aftaler om ansættelse med det særlige løntilskud, der er indgået senest den 31. december 2012, og hvor ansættelsen påbegyndes senest den 31. december 2012, er gyldige, indtil den aftalte løntilskudsperiode udløber.

16.1. Betingelser vedrørende den ledige

Ordningen omfatter både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For at dagpengemodtagere kan bruge ordningen, er det en betingelse, at de har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder. Betingelsen for kontanthjælpsmodtagere er, at de har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder. Opgørelsen af den forudgående ledighed sker efter BAB §§ 108 og 109, dvs. på samme måde som ved kravet om forudgående ledighed ved den almindelige løntilskudsordning og ved reglerne om ret og pligt aktivering.

Perioder, hvor personen har været ansat med det særlige løntilskud, tæller ikke med i opgørelsen af de 12 måneder.

Ordningen omfatter ikke revalidender, førtidspensionister og personer omfattet af den særlige ordning for relativt nyuddannede handicappede eller selvforsørgende.

16.2. Betingelser vedrørende den private virksomhed

Betingelserne for, at virksomheden kan benytte ordningen, er, at der skal have været en forudgående drøftelse med repræsentanter for de ansatte, der skal være tale om merbeskæftigelse, og der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik, se afsnit 7 og 8.

16.3. Jobcenterets rolle

Ved aftaler om ansættelse af personer efter den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år, skal jobcenteret alene påse at:

1) dagpengemodtagere har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder, og at kontanthjælpsmodtagere har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, og

2) virksomheden opfylder betingelserne om merbeskæftigelse og rimelighedskravet for private virksomheder, jf. LAB §§ 54, 60, 61 og 62.

Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter LAB § 22, stk. 3, af, om tilbuddet er rettet mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og om det er givet ud fra den lediges ønsker og forudsætninger. Da der er tale om en ret for den ledige, finder reglerne om udarbejdelse og revision af jobplaner heller ikke anvendelse.

Jobcenteret må som nævnt ikke foretage visitation af en ledig til ansættelse efter den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år i en bestemt virksomhed. Det betyder, at jobcenteret ikke må vælge en virksomhed til den ledige og aftale en løntilskudsansættelse. Det vil dog være en naturlig del af jobcenterets vejledning at rådgive om, hvilke typer af arbejde den ledige vil have særlige forudsætninger for at kunne udfylde, og hvilke arbejdsområder, der især giver mulighed for et ordinært job.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret acceptere aftalen og kan ikke give den ledige et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne henvises til et ordinært job uden løntilskud.

Ordningen indebærer et højere løntilskud end i den almindelige løntilskudsordning, idet løntilskuddet er 106,49 kr. i 2012-niveau. Dette svarer til den højeste dagpengesats.

Løntilskudsperioden aftales mellem den ledige og virksomheden og kan vare op til sammenhængende 6 måneder.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 20. december 2012

Vibeke Dalbro

/ Morten Gatzwiller