Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode

Indledning

Reglerne om forudgående beskæftigelse eller uddannelse som betingelse for at blive indplaceret i en dagpengeperiode og om længde og forbrug af dagpengeperioden findes i §§ 53 og 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Reglerne omhandler såvel fuldtids- som deltidsforsikrede medlemmer.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinjer.

Ved administrationen af opgørelsen af beskæftigelseskravet skal oplysninger om løntimer og indtægt fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, lægges til grund.

I visse situationer kan det imidlertid være nødvendigt, at a-kassen foretager en egentlig vurdering af de indberettede oplysninger. Der henvises til vejledningsteksten til § 5.

Til § 2

Løntimer

Løntimer kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis timerne stammer fra et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Lønarbejde

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. giver ingen retningslinjer for, hvad der skal forstås ved lønarbejde.

Kendetegn for lønarbejde

Hvis beskæftigelsen er udført inden for rammerne af en overenskomst på området, vil der normalt ikke være tvivl om, at der foreligger lønarbejde i lovens forstand.

Omfattes beskæftigelsen ikke af en overenskomst, må der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Der stilles ikke krav om fuldstændig overensstemmelse med overenskomster fra tilsvarende eller sammenlignelige områder.

For at anerkende en beskæftigelse som lønarbejde vil det dog altid være et krav, at medlemmet har udført arbejde, der har været udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, at der er modtaget et vederlag herfor, og at vederlaget er skattepligtigt efter de gældende regler herom.

Af yderligere momenter, der - uden hver for sig at være afgørende - taler for, at der foreligger lønarbejde, er de vigtigste:

1) Medlemmet er undergivet en arbejdsgivers tilsyn med og instrukser for arbejdets udførelse.

2) Medlemmet er forpligtet til at udføre arbejdet personligt.

3) Medlemmet betragtes i relation til anden lovgivning som lønmodtager, herunder at

a) arbejdsgiver indberetter løn til indkomstregisteret,

b) arbejdsgiveren indbetaler bidrag til ATP,

c) medlemmet er omfattet af ferieloven,

d) medlemmet er omfattet af funktionærloven,

e) medlemmet er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, og

f) medlemmet vil være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond (LG) ved arbejdsgiverens konkurs.

Det er som hovedregel en betingelse, at der er indberettet løntimer til indkomstregisteret, jf. bekendtgørelsens § 5.

Afgrænsning over for selvstændig virksomhed

Begrebet selvstændig virksomhedsudøvelse er defineret i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Er der i medfør af disse regler tale om selvstændig virksomhed, vil beskæftigelsen også i forhold til lovens § 53 blive betragtet som sådan, og der er altså ikke tale om lønarbejde.

Hvis medlemmet arbejder på freelancebasis eller som musiker eller artist, må det afgøres ud fra en konkret vurdering, om beskæftigelsen skal anses for lønarbejde eller udøvelse af selvstændig virksomhed. Der henvises herom til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Indberetningsperiode

I følge § 4 i lov om et indkomstregister skal mindre virksomheder foretage indberetning senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. I januar måned skal indberetning dog foretages senest den 17. januar. For større virksomheder er fristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører.

For arbejdsgivere, der er omfattet af reglerne om fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag (ministerier, regioner og kommuner og anden offentlig virksomhed mv.), skal der for bagudlønnede ske indberetning senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, hvor indkomsten udbetales. For forudlønnede er fristen senest den første hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Der henvises til bekendtgørelse om et indkomstregister.

Til § 3

Til § 3, stk.1

Opfyldelse af beskæftigelseskravet

Beskæftigelseskravet kan opfyldes på grundlag af både løntimer og perioder med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, jf. lovens § 53.

Ret til påbegyndelse af en dagpengeperiode (indplacering), jf. bekendtgørelsens § 15, er betinget af, at et medlem har haft sammenlagt 1.924 løntimer (fuldtidsforsikrede) eller 1.258 løntimer (deltidsforsikrede), som er indberettet til indkomstregisteret inden for de seneste 3 år.

Beskæftigelseskravet skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor medlemmet bliver indplaceret i dagpengeperioden.

Alle løntimer, der ligger i en indberetningsperiode, hvor der ikke har været udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan medregnes.

Selvstændig virksomhed,der har været udøvet i væsentligt omfang, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

For den enkelte periode, hvor medlemmet har haft lønmodtagerarbejde eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan der kun medregnes enten løntimer eller drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det skyldes, at medlemmer, der har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, højst kan medregne 37 timer pr. uge til beskæftigelseskravet, jf. vejledning til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Selvstændig virksomhed, der er udøvet af et kombinationsforsikret medlem forud for 5. marts 2012, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet med 15 timer pr. uge, hvis der i samme uge er udført lønarbejde.

Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved at sammenlægge lønarbejde med en del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet. Det er en forudsætning for at medregne uddannelsen, at medlemmet har opnået dagpengeret på grundlag af lovens § 54.

Til § 3, stk. 2 og 3

Ret til ny dagpengeperiode

Medlemmet optjener ret til en ny dagpengeperiode, når der efter seneste indplacering i dagpengeperioden foreligger mindst 1.924 henholdsvis 1.258 løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret inden for de seneste 3 år.

Opgørelsen af, om medlemmet har opfyldt kravet, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3, sker løbende i forbindelse med, at medlemmet anmoder om dagpenge eller modtager andre ydelser, der forbruger af ydelsesperioden.

Forhold vedrørende overgang mellem fuldtids- og deltidsforsikring mm.

Der skal ikke ske en ny indplacering i forbindelse med, at medlemmet overgår fra deltids- til fuldtidsforsikring, eller i forbindelse med, at der ved udbetaling af supplerende dagpenge skal ske en opgørelse efter lovens § 60, stk. 1, idet der i disse tilfælde ikke sker en egentlig opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 2.

Et medlem, der efter indplacering i en dagpengeperiode overgår fra fuldtids- til deltidsforsikring, skal ved efterfølgende opgørelse af beskæftigelseskravet alene opfylde beskæftigelseskravet for deltidsforsikrede, jf. lovens § 53, stk. 2, nr. b, for at få ret til en ny dagpengeperiode.

Starttidspunkt for en ny dagpengeperiode

Den nye dagpengeperiode løber fra og med første ledige dag med forbrug af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1 og 2, efter udløbet af sidste indberetningsperiode.

Opgørelsen sker på baggrund af indberettede løntimer til indkomstregisteret. Da det ikke ud fra oplysningerne om løn i indkomstregisteret er muligt at beregne den nøjagtige dato, hvor medlemmet opfylder beskæftigelseskravet på ny, sker indplacering efter udløbet af sidste indberetningsperiode, hvori der er løntimer, der medgår til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Dette forudsætter dog, at medlemmet ikke har opbrugt sin dagpengeret, inden der kan ske en ny indplacering.

Til § 3, stk. 4

Generhvervelse af dagpengeretten for medlemmer, hvis dagpengeret er udløbet

Reglerne om generhvervelse af dagpengeretten er ændret med virkning fra 2. juli 2012. Der stilles herefter samme krav til beskæftigelsens omfang som ved den ordinære erhvervelse af dagpengeretten og ved erhvervelse i dagpengeperioden.

Et medlem, der ved udløb af dagpengeperioden er ledig og har fået indberettet mindst 1.924 løntimer (fuldtidsforsikrede) henholdsvis 1.258 løntimer (deltidsforsikrede), inden for de seneste 3 år, kan begynde i en ny dagpengeperiode.

Den ny dagpengeperiode starter første ledige dag med forbrug af ydelsesperioden efter den tidligere dagpengeperiodes udløb.

For medlemmer, der først efter udløbet af dagpengeperioden opfylder generhvervelseskravet, løber den nye dagpengeperiode fra første ledige dag med arbejdsløshedsdagpenge eller andet, der forbruger af ydelsesperioden, efter sidste dag i optjeningsperioden.

Der skal ikke ske indplacering af et medlem i forbindelse med, at der udbetales feriedagpenge til medlemmet.

Til § 4

Optjeningsperioden

Optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor medlemmet skal indplaceres i en dagpengeperiode, jf. bekendtgørelsens § 15.

Til § 4, stk. 2

Et medlem, som har flere forhold, der kan forlænge optjeningsperioden, kan kun forlænge optjeningsperioden med 2 år, selv om de forskellige forhold sammenlagt har en varighed på mere end 2 år.

Det er ikke en betingelse, at de forhold, der skal forlænge perioden, forekommer inden for de seneste 3 år. De skal dog ligge inden for den periode, hvor medlemmet senest har fået indberettet 1.924 henholdsvis 1.258 løntimer.

Eksempel:

Et fuldtidsforsikret medlem bliver ledig og anmoder for første gang om dagpenge fra den 1. marts 2012. Medlemmets optjeningsperiode er som udgangspunkt de seneste 3 år forud for ledighedsdagen, dvs. fra den 1. marts 2009 til den 1. marts 2012. Da medlemmet i denne periode ikke opfylder beskæftigelseskravet, men i perioden har haft barsel i et år, forlænges optjeningsperioden med et år, så den nu er fra den 1. marts 2008 til den 1. marts 2012.

Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, og da medlemmet i den forlængede optjeningsperiode har haft 4 måneders orlov med SVU, kan optjeningsperioden forlænges med yderligere 4 måneder, så den nu er fra den 1. november 2007 til den 1. marts 2012. Hvis medlemmet heller ikke opfylder beskæftigelseskravet i denne periode, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er udbetalt sygedagpenge for, til uger (antal timer : 37 = antal uger). Hvis der er modtaget sygedagpenge for timer, der svarer til mere end 4 uger, kan optjeningsperioden forlænges med det antal uger og dage, timerne ud over de 4 uger er omregnet til.

Hvis et medlem har modtaget voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte for, til uger (antal timer : 37 (fuldtidsforsikrede) eller 30 (deltidsforsikrede) = antal uger). Optjeningsperioden forlænges herefter med det antal uger og dage, timerne er omregnet til.

Til § 4, stk. 3

Bestemmelsen har betydning for medlemmer, som i mere end to år passer handicappet eller alvorligt sygt barn og får hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service.

For disse medlemmer kan optjeningsperioden forlænges ud over den 2-års-grænse, der gælder efter § 4, stk. 2.

Optjeningsperioden kan forlænges med den periode, hvor et medlem passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, herunder perioden med tabt arbejdsfortjeneste på op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælp er bortfaldet. Det er dog kun den del af perioden, der ligger ud over 2 år, der kan forlænge optjeningsperioden ud over den 2-års-grænse, der gælder efter § 4, stk. 2, da de første 2 år af perioden anses for at være dækket af den gældende mulighed for at forlænge optjeningsperioden, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Det betyder, at hvis et medlem har fået tabt arbejdsfortjeneste i 5 år, forlænges optjeningsperioden først med 2 år efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, og herefter med yderligere 3 år efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år.

Det betyder videre, at optjeningsperioden ikke kan forlænges med mere end de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste, selv om der også er andre forhold, fx sygdom eller fravær på grund af barsel, som efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, kan forlænge optjeningsperioden.

Hvis et medlem fx har en periode på 1 år med egen sygdom og en periode på 1 år med fravær på grund af barsel efterfulgt af en periode på 5 år med tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, vil optjeningsperioden blive forlænget med de 5 år med tabt arbejdsfortjeneste. Optjeningsperioden er herefter på i alt 8 år. Derimod kan optjeningsperioden ikke yderligere forlænges med de 2 års fravær på grund af henholdsvis sygdom og barsel (til i alt 10 år).

Bekendtgørelsens § 4, stk. 3, finder anvendelse på medlemmer, der den 1. august 2007 eller senere får tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter serviceloven.

Hvis et medlem fx har fået tabt arbejdsfortjeneste fra den 1. oktober 2005 til den 30. september 2010, vil pågældende kunne få forlænget sin optjeningsperiode med 5 år, uanset at en del af perioden med tabt arbejdsfortjeneste ligger forud for den 1. august 2007. Pågældende vil dermed kunne få ret til dagpenge, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Et medlem, som forud for den 1. august 2007 har modtaget, men ikke efter denne dato har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, vil derimod ikke kunne få forlænget sin optjeningsperiode med mere end de gældende 2 år, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Til § 4, stk. 4

Optjeningsperioden forlænges også, hvis medlemmet fx afholder barsel i et andet EØS-land. Der skal være tale om ordninger, der kan sidestilles med de danske ordninger. Der vil højest kunne ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler. Fx kan barselorlov i et andet EØS-land højest forlænge optjeningsperioden med det antal uger, som medlemmet ville have kunnet modtage barselsdagpenge i henhold til den danske lovgivning, hvis barselorloven var afholdt i Danmark.

Til § 5

Generelt om oplysninger om indberettede timer i indkomstregisteret mv.

Arbejdsgivere indberetter oplysninger om løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Hvis det fx i forbindelse med arbejdsløshedskassens sagsbehandling konstateres, at der er opgivet et forkert antal løntimer, er arbejdsløshedskassen forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregisteret (SKAT), som herefter vil tage initiativ til at fejlen bliver rettet, jf. § 4 i lov om et indkomstregister.

I det omfang arbejdsløshedskassen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan arbejdsløshedskassen lægge disse oplysninger til grund ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Arbejdsløshedskassen skal i denne situation ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregisteret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Udenlandsk indkomst, der ikke indberettes til indkomstregisteret, kan også indgå i opgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 11. Arbejdsløshedskassen skal sikre sig, at der foreligger fornøden dokumentation for, at betingelserne for at kunne medregne den udenlandske indkomst, er opfyldt.

Vedrørende dokumentation ved udbetaling af dagpenge mv. henvises til bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration.

Indberettede løntimer

Timer, for hvilke der udbetales løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde.

Der kan fx medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode selv om medlemmet er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. sygedag, feriefridage og børnefamiliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet kan medregnes alle løntimer, også timer ud over 37 timer pr. uge, som er indberettet i optjeningsperioden.

Løntimerne kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis timerne er indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden. Det er således uden betydning, hvornår beskæftigelsen faktisk er udført. Det betyder, at også beskæftigede timer, der ligger uden for optjeningsperioden, vil kunne indgå i opgørelsen, hvis indberetningen af timerne ligger i optjeningsperioden.

Til § 5, stk. 2-4

Ukontrollabel arbejdstid, omregning

Det fremgår af stk. 2, at der ved vurderingen af, om arbejdstiden er kontrollabel eller ukontrollabel, tages udgangspunkt i arbejdsgiverens indberetning af løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Det indberettede løntimetal lægges til grund.

Løntimer indberettes i overensstemmelse med reglerne i nærværende bekendtgørelse og opgøres som timer, der er udbetalt løn for i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomst eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Indberetningspligten vedrørende løntimer er nærmere beskrevet i SKAT`s generelle vejledning »Begreber i eIndkomst«, type nr. 0200 (løntimefeltet). Heraf fremgår bl.a., at indberetningspligten omfatter løntimer i forbindelse med udbetalt løn for personligt arbejde i tjenesteforhold, der er A-indkomst for modtageren. Det er også nærmere anført, hvorledes der skal indberettes timer for personer ansat med en normtid, jf. også nedenfor.

Der indberettes ikke løntimeoplysninger i forbindelse med afregning af vederlag for personligt arbejde uden for tjenesteforhold (B-indkomst), og denne type arbejde kan derfor ikke betragtes som kontrollabelt, jf. stk. 3.

I tilfælde, hvor der ikke ydes løn for et antal timer, fx fordi der er aftalt et fast beløb for en opgaves udførelse, eller aflønningen sker ved ren provision, og tidsfaktoren dermed ikke har betydning for aflønningen, betragtes arbejdstiden som ukontrollabel. Dette gælder fx rent provisionslønnede sælgere, fiskere og taxichauffører. Derimod betragtes en person, der er ansat på fuld tid i et beskæftigelsesforhold, hvor lønnen ikke ydes for et bestemt antal timer, men er fastsat på baggrund af en normtid – typisk 160,33 timer pr. måned – som kontrollabel arbejdstid. Det gælder fx konsulenter, direktører, akkordarbejdere mv.

Det samme gælder, hvis der foreligger oplysninger om antal løntimer, men hvor der herudover ydes et supplerende tillæg, som dækker over et uspecificeret merarbejde. Beløbet vil typisk være indberettet som A-indkomst. I disse situationer omregnes tillægget til timer efter reglerne om ukontrollabelt arbejde.

Hvis arbejdstiden anses for ukontrollabel, omregnes medlemmets indtægt (uden fradrag for bidrag til ATP og arbejdsmarkedsbidrag), med den til enhver tid gældende omregningssats. Det timeantal, der fremkommer ved omregningen, kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Til § 5, stk. 5

Støttet arbejde

Løntilskudsordninger med opkvalificering som primært formål

I beskæftigelsesministeriets lovgivning findes en række muligheder for at etablere job med løntilskud.

Fælles for disse ordninger er blandt andet, at løntilskuddet er betinget af, at der ansættes en person med en vis forudgående ledighed. Muligheden for at give løntilskud i disse tilfælde skal ses på baggrund af et ønske om at sikre, at ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå ansættelse på ordinære arbejdspladser med det formål at opkvalificere dem.

Der kan ikke optjenes ret til arbejdsløshedsdagpenge ved disse former for ansættelse med løntilskud.

Jobcenteret skal indberette til medlemmets arbejdsløshedskasse, hvis pågældende er i beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at fx ansættelse med løntilskud og vikaransættelser i forbindelse med jobrotation ikke kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet.

Fleksjob og seniorjob

Fleksjob etableret i henhold til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og seniorjob efter lov om seniorjob betragtes som støttet arbejde og kan ikke bruges til at optjene ret til dagpenge.

Andre løntilskudsordninger uden for beskæftigelsesministeriets område

Fælles for disse ordninger er, at de ikke har opkvalificering af ledige med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet som primært formål. Derimod har ordningerne forskellige erhvervspolitiske formål.

Disse ordninger kan sidestilles med ordinært arbejde i den udstrækning, der er indberettet løntimer i forbindelse med deltagelse i ordningerne.

Skånejob

Skånejob, der etableres i henhold til kollektive overenskomster, anses for arbejde, der er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og kan således medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, medmindre der er ydet offentligt løntilskud til beskæftigelsen.

Til § 5, stk. 7

Kun løntimer, der er optjent i medlemsperioder, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. lovens § 53, stk. 4.

Hvis det på grundlag af oplysninger i indkomstregisteret om ansættelses- og fratrædelsesdato klart kan konstateres, at hele ansættelsesforholdet(ene) ligger inden for en medlemsperiode, vil alle løntimer i indberetningsperioden kunne medregnes.

Hvis en del af en beskæftigelse i en indberetningsperiode, der skal indgå i opgørelsen, ligger uden for en medlemsperiode, og medlemmet har været beskæftiget i hele indberetningsperioden, kan løntimerne medregnes forholdsvis ved opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Eksempel:

Et medlem melder sig ledig den 1. marts 2011. Optjeningsperioden går 3 år tilbage. Det vil sige, at optjeningsperioden begynder den 1. marts 2008. Imidlertid er medlemmet først blevet medlem den 17. marts 2008. Den første relevante indberetningsperiode dækker tiden 1. marts til 31. marts 2008.

I denne periode er der udbetalt løn for 120 timer. Der vil kunne medregnes 15/31 * 120 timer for denne indberetningsperiode til opfyldelse af beskæftigelseskravet, da kun beskæftigelse i medlemsperioder kan medregnes.

Til § 5, stk. 8 og 9

Hvis medlemmet ikke på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen skal opgøre omfanget af beskæftigelsen, har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer til at opfylde beskæftigelseskravet, vil løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, også kunne medregnes til beskæftigelseskravet.

Arbejdsløshedskassen må i disse tilfælde afvente indberetningen for den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder. Hvis medlemmet herefter opfylder beskæftigelseskravet, vil der kunne efterbetales dagpenge fra ledighedens indtræden, hvis de øvrige betingelser for udbetaling er opfyldt.

Hvis medlemmet i hele indberetningsperioden er i delvis beskæftigelse eller går ned i tid hos samme arbejdsgiver, og ledigheden dermed indtræffer, uden at der foreligger et egentligt arbejdsophør i indberetningsperioden, vil der skulle foretages en gennemsnitlig opgørelse af den ugentlige arbejdstid i den periode, lønindberetningen dækker.

Medlemmet vil tidligst kunne modtage dagpenge fra den uge, hvor beskæftigelseskravet er opfyldt.

Til § 6

Beskæftigelse, der i henhold til aftale udføres på kortere arbejdstid

Beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse, selv om det udføres på kortere end normal arbejdstid, kan medregnes med 37 timer ugentligt. Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregisteret, der kan medregnes.

Hvis der er indberettet et forkert timetal, skal arbejdsløshedskassen benytte den fremgangsmåde, der er beskrevet i vejledningen til § 5.

Til § 7

Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af uddannelse

Opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af uddannelse, jf. lovens § 53, stk. 3, nr. 2, er som udgangspunkt betinget af et samlet uddannelsesforløb, der er normeret til at vare og faktisk har varet mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, jf. lovens § 54. Uddannelsens længde som fuldtidsstudium skal lægges til grund ved bedømmelsen.

Flere selvstændige uddannelser, hvor hver enkelt uddannelse er normeret til at vare mindre end 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, kan ikke blive sammenstykket og kan derfor ikke medføre dagpengeret.

En uddannelse betragtes som samlet, når

1) der er tidsmæssig sammenhæng mellem de forskellige dele af uddannelsen,

2) der er en fagmæssig sammenhæng, og

3) den første del af uddannelsen er en nødvendig forudsætning for den næste del af uddannelsen.

En mastergrad, der består af en bachelorgrad plus 1 år inden for samme fag, vil således kunne danne grundlag for dagpengeret, hvis der er en faglig og tidsmæssig sammenhæng.

En uddannelse af over 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed, der afbrydes og senere genoptages og gennemføres, opfylder betingelserne.

En uddannelse, som er tilrettelagt på en sådan måde, at det forudsættes, at den studerende kan have fuldtidsarbejde sideløbende med gennemførelsen af uddannelsen (deltidsstudium), og som opfylder kravet om mindst 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed bedømt som fuldtidsstudium, kan give ret til dagpenge.

En uddannelse, som er tilrettelagt som både fuldtids- og deltidsstudium, kan danne grundlag for dagpengeret, såfremt uddannelsen som fuldtidsstudium opfylder kravet om mindst 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed.

Privatundervisning/selvstudium kan alene blive medregnet til kravet om mindst 18 måneders eller 3 halvårlige semestres varighed, hvis undervisningen er gennemført som en integreret del af en samlet uddannelse.

Udenlandske uddannelser

Det er ikke et krav, at uddannelsen skal være gennemført i Danmark. Vurdering af opfyldelsen af beskæftigelseskravet på baggrund af en udenlandsk uddannelse vil blive afgjort efter samme kriterier som en dansk uddannelse, herunder krav om SU-berettigelse. Det er en forudsætning, at ansøgeren har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, den udenlandske uddannelse blev påbegyndt, jf. § 7, stk. 3. Hvis ansøgeren ikke opfylder dette krav, er der mulighed for dagpengeret på baggrund af en dansk overbygning, jf. nedenfor.

Overbygning

Når et medlem én gang har opnået dagpengeret på baggrund af en uddannelse, kan medlemmet efterfølgende opnå en ny dagpengeret som dimittend på baggrund af en overbygning på denne uddannelse. Det er et krav, at

1) der bliver udstedt et selvstændigt eksamensbevis for overbygningen,

2) overbygningen er normeret til og faktisk har varet mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, og

3) overbygningen opfylder kravet om offentlig anerkendelse.

Det er i alle tilfælde et krav, at skriftlig ansøgning om optagelse er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter overbygningens afslutning, jf. lovens § 54.

En dansk overbygning på en udenlandsk uddannelse kan give ret til dagpenge, hvis den danske overbygning varer mindst 18 måneder, og hvis det er dokumenteret, at uddannelsen svarer til en tilsvarende dansk uddannelse.

Hvis der til en uddannelse bliver taget supplerende kurser, kan der opnås dagpengeret efter endt forløb, også selvom forløbet ikke i sig selv ville kunne danne grundlag for dagpengeret.

Det er en forudsætning, at der er en snæver tidsmæssig og faglig sammenhæng mellem grunduddannelse og overbygningsuddannelse, og at dimittenden opnår yderligere kvalifikationer fx i form af en ny grad eller titel ved overbygningen.

Har grunduddannelsen allerede givet ret til dagpenge, kan en ny dagpengeret på baggrund af en overbygningsuddannelse efter reglerne for nyuddannede kun opnås, hvis overbygningsuddannelsen i sig selv opfylder betingelserne for opnåelse af dagpengeret.

Til § 7, stk. 3

Det er et krav, at ansøgeren skal have haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt. Det er ikke nødvendigt at have bopæl og ophold i Danmark under selve uddannelsen, men det er et krav, at man senest 2 uger efter uddannelsens afslutning opfylder begge betingelser på ny.

Til § 7, stk. 4

Det følger af lovens § 54, at dagpengeret på baggrund af uddannelse er betinget af, at ansøgning om optagelse er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. Det gælder også personer, der allerede er medlemmer af en a-kasse. Bliver uddannelsen afsluttet med hovedopgave eller speciale, kan uddannelsen blive anset for afsluttet, når der foreligger en forhåndsgodkendelse fra censor og vejleder. Det er et krav, at alle andre karakterer er givet, og al studieaktivitet er ophørt. Deltagelse i undervisning, eksamen, forsvar af opgave og lignende bliver betragtet som studieaktivitet.

Hvis eksamensbeviset bliver udstedt i forbindelse med studieaktivitetens ophør, kan datoen for udstedelsen af eksamensbeviset blive betragtet som uddannelsens afslutning.

Eksempel:

Eksamensbeviset er dateret mandag den 2. januar 2012. Ansøgning om optagelse skal være modtaget i arbejdsløshedskassen senest mandag den 16. januar 2012.

Hvis fristen udløber på en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, er den førstkommende hverdag rettidig. Det samme gælder, hvis fristen udløber den 5. juni, 24. eller 31. december.

Hvis uddannelsesinstitutionen har sendt eksamensbeviset senere end udstedelsesdatoen, vil 2-ugers-fristen blive beregnet fra tidspunktet for afsendelsen af eksamensbeviset. Det er en forudsætning, at uddannelsesinstitutionen bekræfter dette.

Det samme gælder, hvis forhåndsgodkendelsen bliver sendt senere end dateringen.

Ansøgning om dagpengeret på baggrund af en bacheloruddannelse følger de almindelige regler om optagelse, dvs. at ansøgningen om optagelse skal være modtaget i arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Den dag, uddannelsen bliver anset for bestået, indgår i uddannelsen. Karenstiden på en måned, jf. lovens § 54, begynder dagen efter.

Til § 8

Uddannelsen skal som fuldtidsstudium berettige til støtte efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller være omfattet af lov om erhvervsuddannelser. Heri ligger, at uddannelsen giver erhvervskompetence.

Da de gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence, kan en studentereksamen, en hh-uddannelse samt ligestillede uddannelser ikke medføre dagpengeret på dimittendvilkår.

Personer, der har gennemført en erhvervsgrunduddannelse i medfør af lov om erhvervsgrunduddannelse, kan opnå dagpengeret, jf. lovens § 54.

Arbejdsskadestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde godkende andre erhvervsmæssige uddannelser, som giver erhvervskompetence.

Til § 9

Til § 9, stk. 1

Hvis en ansøger gennemfører en uddannelse på mindre end 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, fordi pågældende har fået meritoverført tidligere uddannelsesforløb, skal varigheden af den del, som meritoverføres, indgå i den aktuelle uddannelses varighed.

Bestemmelsen fraviger ikke bopælskravet i § 7, stk. 3. Det betyder, at ansøgeren også skal have bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før den uddannelse, der meritoverføres.

Til § 9, stk. 2, nr. 1

For at meritoverført uddannelse kan medregnes til opgørelsen af dagpengeretten, skal der være tale om en (del af en) egentlig uddannelse, jf. §§ 7 og 8. Enkeltstående kursusforløb, der ikke indgår i en uddannelse, eller beskæftigelsesperioder kan ikke indgå i den aktuelle uddannelses varighed, uanset at der i uddannelsessystemet gives merit for sådanne forløb eller beskæftigelsesperioder.

Praktikperioder, der er gennemført under en tidligere uddannelse, og som der gives merit for, kan derimod indgå i den aktuelle uddannelses varighed.

Til § 9, stk. 2, nr. 2

De 3 år regnes fra tidspunktet for påbegyndelsen af den aktuelle uddannelse. Hele den meritoverførte del skal ligge inden for 3 års fristen.

Til § 9, stk. 3

Uanset at en uddannelse opfylder betingelserne i §§ 7 og 8, kan uddannelsen ikke danne grundlag for ret til dagpenge, hvis der i den aktuelle uddannelse indgår dele af en tidligere uddannelse, som tidligere har givet ret til dagpenge.

Eksempel:

En person søger om dagpenge på grundlag af uddannelsen til meritlærer. Der er givet merit for en uddannelse, som allerede har dannet grundlag for dagpengeret tidligere. På grund af meritoverførslen har uddannelsen til meritlærer kun varet 1 år, hvorfor der ikke kan opnås dagpengeret på ny.

Til § 10

Et medlem, der nyoptages med dagpengeret efter lovens § 54, og som allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse, erhverver ret til en ny dagpengeperiode 1 måned (karensperiode) efter uddannelsens afslutning.

Hvis pågældende i perioden fra uddannelsens afslutning til karensperiodens udløb uafbrudt har været medlem af arbejdsløshedskassen i ét år, opnås dagpengeret fra dette tidspunkt.

Til § 11

Beskæftigelse i udlandet

Vedrørende beskæftigelse i udlandet henvises til vejledning til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser mv. (EF-forordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr. 883/2004), reglerne om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland samt til reglerne om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Der henvises endvidere til bekendtgørelsens § 16.

Vedrørende u-landsfrivillige henvises til bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1.

Der må normalt stilles strenge krav til dokumentationens karakter ved beskæftigelse i det øvrige udland, blandt andet på grund af vanskelighederne ved kontrol af oplysningerne.

Det er en forudsætning for, at beskæftigelse i udlandet kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, at pågældende er ansat på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.

Hvis der af lønsedler, kontrakt mv. fremgår et (løn)timetal, skal dette lægges til grund ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

I andre tilfælde anses beskæftigelsen som ukontrollabel og omregnes til timer.

Hvis arbejdet anses for ukontrollabelt, omregnes medlemmets indtægt. Det er omregningskursen for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen, der skal anvendes.

Forskning ved højere læreanstalter i udlandet kan godkendes som lønarbejde, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn i opholdslandet.

Flytning mellem en dansk arbejdsløshedskasse og en forsikringsordning i et andet EØS-land eller Schweiz sidestilles som udgangspunkt med en overflytning.

Et medlem, der før udrejse er indplaceret i en dagpengeperiode, kan ved hjemkomsten fortsætte i den tidligere indplacering under følgende betingelser:

Medlemmet er udmeldt af en dansk arbejdsløshedskasse som følge af overgang til en forsikringsordning i et andet EØS-land eller Schweiz, og

medlemmet ved genindmeldelse i en dansk arbejdsløshedskasse opfylder betingelserne for at medregne arbejds- og forsikringsperioder fra et andet EØS-land eller Schweiz.

Medlemmet forbruger af referenceperioden under udlandsopholdet.

Til § 12

Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter lovens § 53

Militærtjeneste, lovens § 53, stk. 3, nr. 1

Bestemmelsen omfatter alene aftjening af almindelig og civil dansk værnepligt, værnepligt ved redningsberedskabet, ansættelse på værnepligtslignende vilkår, frivillig tjeneste ifølge kontrakt med det danske forsvar og FN-tjeneste.

Uddannelse, lovens § 53, stk. 3, nr. 2

Bestemmelsen omfatter alene uddannelse, på grundlag af hvilken medlemmet rent faktisk har opnået dagpengeret efter lovens § 54.

Reglen medfører, at et medlem, der har opnået dagpengeret efter § 54, har opfyldt beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 2, i de tidsmæssigt seneste 52 uger forud for afslutningen af den uddannelse, der berettiger til optagelsen. Der stilles ikke krav om studieaktivitet i 52-ugers-perioden.

Et medlem, som udmeldes og efterfølgende genoptages som medlem af en arbejdsløshedskasse, kan medregne en uddannelse til opfyldelse af beskæftigelseskravet efter genoptagelsen under forudsætning af,

at medlemmet før udmeldelsen har opnået dagpengeret efter § 54, og

at de sidste 52 uger af uddannelsen ligger inden for de seneste 3 år regnet fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om dagpenge efter udløbet af karensperioden, jf. lovens § 53, stk. 1.

Vedrørende uddannelse i et ansættelsesforhold og lønnet praktik under uddannelse henvises til bekendtgørelsens § 13.

Borgmestre, rådmænd, udvalgsformænd og medlemmer af Folketinget, regeringen og Europaparlamentet, lovens § 53, stk. 3, nr. 3

Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan medregnes udøvelse af kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand. Der kan tillige medregnes perioder som medlem af Folketinget, regeringen og Europa-Parlamentet.

Opremsningen er udtømmende. Andre hverv end de nævnte kan derfor ikke medregnes til optjening af beskæftigelseskravet.

Aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter bekendtgørelsens § 12

Til § 12, stk. 1, nr. 1

Ud over de aktiviteter, der er nævnt i lovens § 53, stk. 3, er der i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, opregnet en række aktiviteter, der kan medregnes til beskæftigelseskravet efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, uanset at kravet om, at der skal være indberettet løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, ikke er opfyldt.

U-landsfrivillige

Udenrigsministeriet kan oplyse, om der er ydet bistand ifølge lovgivningen om internationalt udviklingssamarbejde til et program.

SKAT udsender lister over de foreninger mv., der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3.

Hvis en beskæftigelse som u-landsfrivillig ikke er omfattet af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelsen eventuelt tælle med som lønarbejde udført i udlandet, hvis beskæftigelsen er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Til § 12, stk. 1, nr. 2

I visse situationer betragtes beskæftigelse som selvstændig virksomhed efter skattereglerne, og oplysninger om indtægt og løntimetal indberettes derfor ikke til indkomstregistret. Hvis den samme beskæftigelse efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betragtes som lønmodtagerbeskæftigelse, jf. bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed, kan den medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, uanset der ikke er indberettet oplysninger til indkomstregisteret.

Til § 12, stk. 1, nr. 3

Bestemmelsen omfatter al afholdt ferie inden for ferielovens rammer, hvor der ikke er udbetalt løn.

Er ferien afholdt i et beskæftigelsesforhold, skal den afholdte ferie som udgangspunkt medregnes. Dette gælder, uanset om der er tale om afholdelse af optjent ferie med feriegodtgørelse, eller om der er tale om afholdelse af supplerende feriedage efter lov om ferie.

Feriedage i et beskæftigelsesforhold kan ikke sidestilles med beskæftigelse, hvis der er ydet dagpenge eller feriedagpenge for feriedagene.

Til beskæftigelseskravet kan der maksimalt medregnes 25 dage (5 uger) med ferie pr. ferieår. Hvor der i overensstemmelse med reglerne i ferieloven er overført optjent ferie fra et ferieår til et andet, kan afholdelse af sådan overført ferie dog medregnes til beskæftigelseskravet, selv om der herved bliver afholdt ferie i mere end 25 dage (5 uger).

Er ferien afholdt under ledighed, kan der alene medregnes afholdt ferie med feriegodtgørelse.

Arbejdsløshedskassen skal herefter sikre, at der ikke medregnes flere feriedage end tilladt, herunder at der fradrages de feriedage, hvor der i samme ferieår er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

Optjente feriedage, der ikke holdes, og hvor medlemmet eventuelt får udbetalt feriegodtgørelse, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Feriefridage og børnefamiliefridage (omsorgsdage), hvor der ikke udbetales løn, kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Til § 12, stk. 1, nr. 4 og 5

Er et medlem i et beskæftigelsesforhold i henhold til overenskomst eller individuel aftale i fuld beskæftigelse dagen før eller dagen efter en søgnehelligdag eller en overenskomstmæssig fridag, betragtes søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag som knyttet til beskæftigelsesforholdet, medmindre medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller feriedagpenge. Som overenskomstmæssige fridage betragtes alene faste fridage.

Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 4, medregnes med samme værdier som feriedage i tilfælde, hvor disse medfører fradrag i dagpengene.

Til § 12, stk. 1, nr. 6

Et medlem, der får udbetalt sikring i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond (LG), kan til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregne hele den opsigelsesperiode, som Garantifonden har lagt til grund ved beregningen af den udbetalte sikring.

Der kan dog ikke medregnes perioder, som medlemmet har fået udbetalt dagpenge for eller har afviklet effektiv karantæne i. Der henvises herom nærmere til regler og praksis efter bekendtgørelse nr. 294 af 12. maj 1999 om udbetaling af dagpenge, efterløn og overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond m.v.

Til § 12, stk. 1, nr. 8

Perioder, hvor en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Til § 12, stk. 2

På det private arbejdsmarked forekommer fratrædelsesordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 8.

Sådanne ordninger, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis ordningen kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse herom.

Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at ordningen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet:

1) Medlemmet har en potentiel arbejdsforpligtelse over for arbejdsgiveren.

2) Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang.

3) Arbejdsgiveren har ret til modregning.

4) Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn.

5) Den arbejdsgiverbetalte ydelse udbetales efter samme terminer som den hidtidige løn.

6) Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen.

7) Der indbetales bidrag til pensionsordning.

8) Der udbetales ferietillæg.

9) Der indbetales til ATP.

Til § 12, stk. 3

Vedrørende dokumentation ved udbetaling af dagpenge mv. henvises til bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration.

Til § 13

Uddannelse og praktik i et ansættelsesforhold

Uddannelse og praktikperioder kan medregnes til beskæftigelseskravet, hvis den uddannelsessøgende under hele uddannelsesforløbet er ansat af en arbejdsgiver og får indberettet løntimer til indkomstregisteret.

Selvom der er indberettet løntimer, vil timerne ikke kunne medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis uddannelsen eller praktikken indgår som et tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 5.

Beskæftigede lønmodtagere skal i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte træffe aftale med arbejdsgiveren om orlov til deltagelse i uddannelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelsen, kan den voksenuddannelsesstøtte, som lønmodtageren ellers var berettiget til, udbetales til arbejdsgiveren. Sådanne perioder, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn under uddannelse, kan ikke medregnes ved beregningen af beskæftigelseskravet.

Til § 14

Længden af dagpengeperioden

Dagpengeperioden er på 104 uger inden for en periode på 156 uger.

Der gælder særlige overgangsregler for personer, der er indplaceret før den 1. juli 2010. Der henvises til bekendtgørelsens § 23.

Til § 15

Indplacering i dagpengeperioden

Indplacering i dagpengeperioden sker for medlemmer, der ikke er indplaceret, fra den dag, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt dagpenge eller i øvrigt forbruger af ydelsesperioden.

Medlemmer, som modtager sygedagpenge, skal ikke indplaceres, da sygdomsperioder kun forbruger af ydelsesperioden ved ledighed, herunder aktivering, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 8.

Medlemmer, der har ret til ydelse efter PD U2 (Personbåret Dokument U2), indplaceres som udgangspunkt fra det tidspunkt, hvor medlemmet får ret til ydelse efter PD U2.

Et medlem, som indplaceres i en dagpengeperiode, og som er udelukket fra ret til dagpenge som følge af effektiv karantæne, indplaceres fra det tidspunkt, hvor medlemmet ville have været berettiget til ydelse, hvis medlemmet ikke var udelukket fra ret til dagpenge på grund af karantænen. Et medlem, der er ophørt med at udøve selvstændig virksomhed, kan ikke få dagpenge for den første uge eller for de første 3 uger efter ophøret, jf. lovens § 63, stk. 2. Et sådant medlem kan først indplaceres, når ugen henholdsvis de 3 uger efter lovens § 63, stk. 2, er gået, da denne uge/disse uger ikke er en effektiv karantæne, men en »karensperiode«.

Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen og anmoder om dagpenge, kan fortsætte i den indplacering, som medlemmet havde forud for overgang til efterløn, idet perioden med efterløn dog skal medregnes ved forbruget af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 10.

Til § 16

Fastlæggelse af ydelsesperioder for personer, der medregner forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra et andet EØS- land, Schweiz eller Færøerne

Bestemmelsen finder anvendelse dels på personer, der er umiddelbart dagpengeberettigede i Danmark på baggrund af medregning af perioder fra andre EØS-lande, Schweiz eller Færøerne, dels på personer, der skal opfylde et krav om beskæftigelse i Danmark for at kunne medregne forsikringsperioder fra andre EØS-lande, Schweiz eller Færøerne. Der henvises til §§ 2 og 3 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring mv. inden for EØS og i det øvrige udland.

Det betyder, at disse personer ved ledighed i Danmark skal opfylde det almindelige beskæftigelseskrav efter lovens § 53 for at være berettiget til dagpenge.

Hvis pågældende forud for ledigheden i Danmark har haft ledighedsperioder i et andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne, skal der tages højde herfor.

Det sker ved, at der teknisk sker en indplacering i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem med virkning fra det tidspunkt, hvor er påbegyndt en dagpengeperiode i et andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne.

Det betyder i forhold til fastlæggelse af såvel ydelses- som referenceperioden, jf. bekendtgørelsens § 15, at der sker et fradrag for forbrug af perioderne i et andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne.

Beregningen af ledighedsanciennitet med arbejdsløshedsydelser sker efter samme regler, som hvis ledigheden var tilbagelagt i Danmark. Det vil sige, at opgørelsen sker på baggrund af uger, i hvilke der er modtaget arbejdsløshedsydelser.

Dokumentation af forbrug af ydelse i et andet EØS-land, eller Schweiz skal som udgangspunkt ske på grundlag af oplysninger om ledighedsperioder på dokument PD U1 eller SED U 002/U 017, som er givet af det andet lands myndighed i medfør af artikel 61 i EF-forordning nr. 883/04, når medlemmet skal medregne perioder for at opnå ret til danske dagpenge.

Der er tale om en teknisk indplacering, som fastlægger forbrug af ydelses- og referenceperioderne. Beskæftigelse efter denne indplacering kan derfor indgå i opgørelsen af et nyt efterfølgende beskæftigelseskrav, uanset om timerne indgår til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, der kvalificerede pågældende til at blive dagpengeberettiget efter danske regler, jf. stk. 1.

Eksempel:

Et medlem har haft ret til en udenlandsk arbejdsløshedsforsikringsydelse og har modtaget denne i 3 måneder – perioden 2. januar 2012 til 31. marts 2012. Medlemmet har efterfølgende haft 26 ugers beskæftigelse frem til og med den 30. september 2012. Pågældende flytter herefter til Danmark og anmoder den 1. oktober 2012 om arbejdsløshedsdagpenge. Pågældende opfylder på dette tidspunkt betingelserne i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring mv. inden for EØS og i det øvrige udland. Pågældende vil derfor kunne indplaceres i det danske arbejdsløshedsforsikringssystem med virkning fra 1. oktober 2012.

Indplaceringen sker imidlertid med virkning fra tidspunktet for modtagelse af arbejdsløshedsydelsen i det andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne, dvs. den 2. januar 2012. Ved den faktiske indplacering i den danske arbejdsløshedsforsikring er der brugt 26 uger af ydelsesperioden og 39 uger af referenceperioden.

Beskæftigelsesperioden fra den 1. april 2012 til den 30. september 2012 kan medregnes til opgørelsen af et senere beskæftigelseskrav forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Til § 17

Forbrug af ydelsesperioden

Den periode, hvor et medlem kan modtage dagpenge, tilbud mm. (ydelsesperioden), opgøres i uger, jf. dog § 18, stk. 2, om medlemmer ansat i servicejob.

Der er forbrugt en uge af ydelsesperioden, hvis medlemmet i hele eller en del af en kalenderuge har fået dagpenge eller andre ydelser, tilbud mm. , der er nævnt i bekendtgørelsens § 17.

Hvis medlemmet i samme kalenderuge forbruger af ydelsesperioden i flere relationer (fx afvikler effektiv karantæne i en del af ugen og får dagpenge i resten af ugen), forbruger den pågældende uge kun én ydelsesuge.

For så vidt angår medregning af perioder med sygedagpenge ved opgørelsen af forbrug af ydelsesperioden henvises nærmere til vejledningen til § 18.

Der kan forekomme uger, hvor medlemmet har modtaget dagpenge og samtidig har haft fravær, der begrunder forlængelse, jf. bekendtgørelsens § 19. I sådanne tilfælde skal ugen fratrækkes i ydelsesperioderne, og der skal ske forlængelse af referenceperioderne med fraværets længde.

Endvidere vil eventuelt lønarbejde i ugen kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i lovens § 53.

Særligt om perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge, bekendtgørelsens § 17, stk. 3

Perioder med sygedagpenge for så vidt angår den del af perioden, der er på 6 uger eller derunder, forbruger kun af ydelsesperioden under ledighed, herunder aktivering. Det får således kun betydning for medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode, jf. § 17, stk. 1, nr. 8.

Et medlem er ledigt, hvis pågældende umiddelbart forud for sygdommen har modtaget ydelser, der forbruger af ydelsesperioderne efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1 og 2.

Perioder med sygedagpenge forbruger derfor af ydelsesperioden i følgende tilfælde:

1) Hvis medlemmet for dagen før sygeperioden (dog fredagen før, hvis sygeperioden begynder en mandag) af arbejdsløshedskassen får udbetalt en ydelse, der forbruger af ydelsesperioden.

2) Hvis medlemmet for dagen før sygeperioden (dog fredagen før, hvis sygeperioden begynder en mandag) har afviklet effektiv karantæne.

3) Hvis medlemmet er i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når sygeperioden begynder (jf. dog bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 11).

4) Hvis medlemmet arbejder på fast nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, når sygeperioden begynder.

Perioder med sygedagpenge forbruger endvidere af ydelsesperioden i tilfælde, hvor et medlem, der er indplaceret, hverken er i beskæftigelse dagen før sygeperioden begynder eller er omfattet af nr. 1-4 ovenfor. Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet forud for sygeperioden har holdt fri for egen regning.

Der forbruges dog kun af ydelsesperioden, hvis medlemmet i tidsrummet mellem det tidspunkt, hvor medlemmet senest har været i ordinær beskæftigelse, har afholdt egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller har været i en periode som nævnt i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 2-9, og det tidspunkt, hvor perioden med sygedagpenge begynder, har fået udbetalt en ydelse, der forbruger af ydelsesperioden, har afviklet effektiv karantæne, eller har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller den tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Hvis et medlem ophører i et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på et tidspunkt, hvor medlemmet får fuld løn under sygdom eller barselorlov, og medlemmet efter ophøret får udbetalt sygedagpenge, vil perioden med sygedagpenge forbruge af ydelsesperioden.

Hvis medlemmet dagen før sygeperioden fx har været i beskæftigelse, jf. dog nr. 4 ovenfor, har afholdt egen optjent ferie med feriegodtgørelse eller har haft krav på dagpengegodtgørelse, forbruger sygeperioden således ikke af ydelsesperioden.

I følgende tilfælde forbruger perioder med sygedagpenge dog ikke af ydelsesperioden, jf. § 14, selv om de forekommer under ledighed:

1) Perioden med dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

2) Perioder med sygedagpenge efter afsnit IV i den før 3. juli 2006 gældende lov om sygdom eller fødsel (fødsel, adoption og pasning af alvorligt sygt barn).

3) Perioder med sygedagpenge, der er påbegyndt senest den 31. december 1998.

Særligt om perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud mv.

Perioder, hvor medlemmet har deltaget i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forbruger af ydelsesperioden. Dette gælder dog ikke, hvis medlemmet under et tilbud efter kapitel 12 har været syg eller på barselorlov og har modtaget fuld løn fra arbejdsgiveren under sygdommen eller barselorloven.

I forhold til vikaransættelse i jobrotationsordning efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forbruger perioder i vikarjobbet ikke af ydelsesperioden, men bruger derimod af referenceperioden. Vikaransættelsen forlænger ikke optjeningsperioden, jf. § 4.

Særligt om perioder, hvor et medlem modtager feriedagpenge

Perioder, hvor der er modtaget feriedagpenge, forbruger kun af ydelsesperioden, hvis

1) ferie med feriedagpenge er afholdt, efter at medlemmet er blevet indplaceret, eller

2) ferie med feriedagpenge er afholdt, før medlemmet er indplaceret, og medlemmet efterfølgende ikke har optjent beskæftigelseskravet, jf. bekendtgørelsens § 3.

Et medlem, som ikke er indplaceret, kan således få udbetalt feriedagpenge, uden at der skal ske indplacering. Hvis medlemmet efterfølgende bliver ledig og anmoder om dagpenge, skal perioden med feriedagpenge fratrækkes dagpengeperioden, hvis perioden med feriedagpenge ligger inden for den periode, hvor beskæftigelseskravet senest er optjent. I sådanne tilfælde afkortes såvel ydelsesperioden som referenceperioden svarende til det antal uger, der er udbetalt feriedagpenge for, uanset hvor mange timer med feriedagpenge, medlemmet måtte have holdt i ugen. Medlemmets dagpengeperiode regnes i øvrigt fra den 1. dag, som medlemmet får udbetalt dagpenge for.

Ligeledes kan et medlem, som har opbrugt sin dagpengeperiode, og som efterfølgende opfylder betingelserne for at få dagpenge, herunder beskæftigelseskravet i bekendtgørelsens § 3, få udbetalt feriedagpenge, uden at der skal ske indplacering af medlemmet. Det er en betingelse, at medlemmet ikke er eller skulle have været genindplaceret efter udløbet af dagpengeperioden. Også her gælder, at hvis medlemmet efterfølgende bliver ledig og anmoder om dagpenge, skal perioden med feriedagpenge fratrækkes dagpengeperioden, hvis perioden med feriedagpenge ligger inden for den periode, hvor beskæftigelseskravet senest er optjent.

Særligt om bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 10

Et medlem, der udtræder af efterlønsordningen, kan fortsætte i sin tidligere indplacering, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 3, men perioden med efterløn bruger af ydelsesperioden.

§ 18

Forbrug på baggrund af sygedagpenge

Ved forbrug af ydelsesperioden opgøres perioder med sygedagpenge i dage, der herefter omregnes til uger (5 dage). Der skal rundes ned til nærmeste hele antal uger, hvis en periode med sygdom ikke svarer til et helt antal uger.

Dage med sygedagpenge medregnes ikke, hvis de ligger i en uge, hvor der i øvrigt er forbrugt af ydelsesperioden.

Hver sygdomsperiode opgøres for sig. Sygedage ud over »hele uger« medregnes ikke ved senere opgørelser af sygeperioder.

Eksempel:

Et medlem får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge for mandag den 26. januar 2009. Medlemmet er syg med sygedagpenge fra den 27. januar til og med den 19. februar 2009. Medlemmet afholder egen optjent ferie torsdag den 19. februar og fredag den 20. februar 2009. Medlemmet, der herefter er uafbrudt ledig, er igen syg med sygedagpenge mandag den 5. og tirsdag den 6. oktober 2009 og påbegynder ordinært arbejde den 7. oktober 2009.

Da medlemmet ved at få dagpenge den 26. januar 2009 har forbrugt en uge af ydelsesperioden, vil dagene med sygedagpenge i samme uge ikke forbruge af ydelsesperioden. Da perioden 2. februar til 19. februar 2009 svarer til 2 uger og 3 dage, og da sygeperioden forbruger af ydelsesperioden med hele uger, vil sygeperioden forbruge 2 uger af ydelsesperioden. De resterende 3 dage får således ikke betydning for medlemmets forbrug af ydelsesperioden. De to sygedage den 5.-6. oktober 2009 forbruger ikke af ydelsesperioden, da sygdom kun forbruger af ydelsesperioden med hele uger. De to sygedage skal heller ikke sammenlægges med de 3 overskydende sygedage fra den tidligere sygeperiode.

Hvis perioden med sygedagpenge overstiger 6 uger, forbruger de første 6 uger af ydelsesperioden, og referenceperioden forlænges med den del, der overstiger 6 uger.

Eksempel:

Et medlem får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge for mandag den 28. september 2009. Medlemmet er syg med sygedagpenge fra den 29. september til og med den 3. december 2009. Medlemmet holder fri for egen regning fredag den 4. december og begynder i ordinær beskæftigelse mandag den 7. december 2009. Da medlemmet ved at få dagpenge den 28. september har forbrugt en uge af ydelsesperioden, vil dagene med sygedagpenge i samme uge ikke forbruge af ydelsesperioden. Da perioden 5. oktober til 3. december svarer til 8 uger og 4 dage, og da sygdom opgøres i dage, der omregnes til hele uger, vil sygeperioden forbruge 6 uger af ydelsesperioden og forlænge referenceperioden med 2 uger. De resterende 4 dage vil ikke senere blive sammenlagt med andre sygedage, hverken i relation til forbrug af ydelsesperioden eller forlængelse af referenceperioden.

Hvis et medlem har modtaget sygedagpenge, der forbruger af ydelsesperioden, samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, forbruger de første 6 uger, hvor medlemmet har fået sygedagpenge for en del af ugen, af ydelsesperioden. Hvis der er modtaget sygedagpenge for en del af ugen i mere end 6 uger, forlænges referenceperioden med den del, der overstiger 6 uger.

Til § 19

Forlængelse af referenceperioden

Barsel mv. afholdt i et andet EØS-land eller Schweiz forlænger referenceperioden. Der kan højest ske forlængelse i samme omfang som efter de danske regler, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 3.

Bestemmelserne vedrørende støtte til pasning af handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, omfatter udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og § 104 i lov om social service. Eventuel støtte til hjælpemidler mv. er ikke omfattet af bestemmelsen.

Hvis der i en periode betales delvis erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med fx 20 timer om ugen, omregnes disse 20 timer til hele uger efter formlen:

Antal uger x 20 : 37.

De herved fremkomne uger nedrundes til nærmeste hele antal uger, hvormed referenceperioden forlænges.

Hvis et medlem har modtaget voksenuddannelsesstøtte til heltidsuddannelse efter reglerne for beskæftigede lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte samtidig med, at medlemmet har haft beskæftigelse, omregnes de timer, der er bevilget voksenuddannelsesstøtte for, til uger (antal timer : 37 (fuldtidsforsikrede) eller 30 (deltidsforsikrede) = antal uger).

Der kan alene ske forlængelse med hele uger, hvorfor der skal rundes ned til nærmeste hele uge, hvis den samlede opgørelse over perioder, der medfører forlængelse, ikke svarer til et helt antal uger.

Ved opgørelsen skal der medregnes timer, hvor medlemmet har modtaget ydelser som nævnt i bekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 3, 5 og 6, for en del af en dag, og timer, hvor medlemmet har været ansat i servicejob på mindre end fuld tid.

Arbejdsløshedskasserne kan vælge at forlænge medlemmernes referenceperiode løbende, når medlemmerne har haft perioder med forhold, der kan forlænge referenceperioden.

Arbejdsløshedskasserne kan også vælge at lave en samlet opgørelse forud for det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode. Hvis medlemmets dagpengeret ophører som følge af, at ydelsesperioden er opbrugt inden det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode, behøver arbejdsløshedskassen ikke at træffe afgørelse om forlængelse af referenceperioden.

Særligt om bekendtgørelsens § 19, stk. 4

Betingelsen om, at medlemmet skal have været studieaktiv under uddannelsen, kan som udgangspunkt dokumenteres med en tro og love erklæring fra medlemmet. Hvis der er anledning til tvivl – fx hvis uddannelsen afbrydes, eller den har taget noget længere tid end normeret – skal arbejdsløshedskassen kræve, at medlemmet indhenter en erklæring fra uddannelsesstedet om, at medlemmet har været studieaktiv, herunder har fulgt undervisningen og deltaget i de prøver og eksamener, som indgår i uddannelsen.

Andre forsørgelsesydelser, der udbetales af arbejdsløshedskassen, er fx feriedagpenge og godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter reglerne i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Generelt om perioder med sygdom og barsel

Perioder med sygdom

Hvis et medlem i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt løn under sygdom, kan perioden medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Hvis medlemmet i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller i øvrigt er syg eller uarbejdsdygtig uden at modtage løn, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, men perioden kan forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Hvis et medlem under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en periode får udbetalt fuld løn under sygdom, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Perioden vil ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 3 og 11, og den vil kunne forlænge referenceperioden, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 5 og 6.

Hvis medlemmet under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - bortset fra dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - vil de første 6 uger af perioden forbruge af ydelsesperioden, jf. § 17, stk. 1, nr. 8. Hvis perioden er over 6 uger, vil referenceperioden blive forlænget med den periode, der ligger ud over 6 uger, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 1.

Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt under ledighed i en periode får udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - bortset fra dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Det er kun perioder med sygedagpenge, som er startet den 1. januar 1999 eller senere, der forbruger af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 3.

Perioder med barsel mm.

Hvis et medlem i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt løn under barsel, kan perioden medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Hvis medlemmet i et ordinært beskæftigelsesforhold i en periode får udbetalt dagpenge under barsel mm. efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller i øvrigt har fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, men perioden kan forlænge den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Hvis et medlem under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en periode får udbetalt fuld løn under barsel, kan perioden ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Perioden vil ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 3 og 11, og den vil kunne forlænge referenceperioden, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2, nr. 5 og 6.

Det samme gælder, hvis medlemmet under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i en periode får udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller efter den før 3. juli 2006 gældende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Hvis et medlem i øvrigt under ledighed i en periode får udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, vil perioden ikke forbruge af ydelsesperioden, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, nr. 3 og 8, og den kan forlænge referenceperioden, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1, nr. 2 og 3.

Ophævelse af tidligere vejledning

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 26 af 27. april 2011.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 25. juni 2012

Vibeke Dalbro

/ Henrik Loop