Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen)

(Gruppeprøve i teknikfag og teknologi)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 740 af 23. juni 2010 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1059 af 8. september 2010 og bekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2011, foretages følgende ændringer:

1. Bilag 25, Teknikfag A – Byggeri og energi, affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

2. Bilag 26, Teknikfag A – Design og produktion, affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

3. Bilag 27, Teknikfag A – Proces, levnedsmiddel og sundhed, affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.

4. Bilag 28, Teknologi A, affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.

5. Bilag 29, Teknologi B, affattes som bilag 5 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2012 og har virkning for elever, der følger undervisning og aflægger prøve i de omfattede fag efter denne dato, dog ikke for om- eller sygeprøve vedrørende sommerterminen 2012.

Ministeriet for Børn og Undervisning, den 28. juni 2012

P.M.V.
Lars Mortensen

/ Mads Bentzen


Bilag 1

»Bilag 25

Teknikfag A – Byggeri og energi – htx, juni 2012

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil.

Faget omhandler konstruktion, materialer, produktionsprocesser, anlæg, installationer, forsyning, administration og organisation. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, herunder studieretningsfagene. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til htx-uddannelsens overordnede formål, ved at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag, herunder i særlig grad studieretningsfagene, i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i studieretningerne. Teknikfaget skal bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og sammen med andre.

Endelig er formålet, at eleverne skal kunne inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, af to valgtemaer, som skolen udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde, som vælges inden for et af de enkelte teknikfags nøgletemaer eller valgtemaer, som skolen udvælger. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de udvalgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer og fordybelsesområdet, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (40 pct.)

1) Planlægning:

arbejde med planlægningsprocesser, der kendetegner en byggeproces fra idé til færdig konstruktion

udarbejde planer, herunder tidsplaner, for teknikfagets produktionsprocesser.

2) Projektering:

arbejde med udvikling af et projekt fra idé til færdig bygningskonstruktion

udarbejde tegninger ved hjælp af CAD

foretage et argumenteret valg af materialer og komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkning

foretage evaluering af færdige projekter og foreslå eventuelle ændringer.

3) Konstruktion:

konstruere og fremstille enkle bygningsdele i fuld skala

arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads

udføre kvalitetskontrol på egne konstruktioner.

4) Energi og miljø:

gøre rede for brug og funktion af energikilder til forsyning af et hus, herunder vedvarende energiformer

redegøre for udvalgte miljøforhold ved almindelig drift af bygninger.

Valgtemaer (30 pct.)

5) Bygningskonstruktioner:

gøre rede for dele af arkitekturhistorien

foretage dokumenteret valg af dimensioner på enkle konstruktioner

foretage varmetabsberegninger i relation til energirammen

konstruere, fremstille og sammensætte bygningsdele i fuld skala.

6) Elinstallationer:

gøre rede for regler og sikkerhedsaspekter ved udførelse og brug af installationer i forskellige miljøer

gøre rede for installationsprincipper for el-installationer

beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre husinstallationer

udføre hele eller dele af enkle installationer i fuld skala

inddrage den historiske og kulturelle udvikling inden for elforsyningen.

7) Vvs-installationer:

gøre rede for udviklingen inden for spildevandshåndtering

gøre rede for installationsprincipper for vvs-installationer

beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre installationer fra forsyning til brugsgenstand

udføre hele eller dele af enkle installationer i fuld skala.

8) Bygningsautomatisering:

gøre rede for udviklingen inden for automatisering af boligen

gøre rede for valg af løsningsprincipper for automatisering i boligen, herunder varme- og ventilationsstyring, sikring af hus og personer samt husets intelligente netværk

gøre rede for bygningers generelle energiforhold

foreslå valg af metoder samt konstruere og udføre et anlæg til styring og regulering af enkle automatiske opgaver

afprøve og justere det udførte anlæg.

9) Energianlæg:

gøre rede for forskellige typer af boliger med hensyn til energiforbrug

gennemføre forsøg og udvikle og udarbejde løsningsforslag til energioptimering i en valgt bolig

udføre hele eller dele af løsningsforslaget

vurdere løsningsforslagets kvalitet.

10) Byggekomponenter:

gøre rede for udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter

gennemføre test og afprøvning af byggematerialers egenskaber og give forslag til udvikling af komponenter til bygningskonstruktioner

udføre hele eller dele af en bygningskonstruktion, hvor komponenten indgår

vurdere komponentens kvalitet.

11) Landmåling og anlægsarbejde:

gøre rede for principper for og udføre jordbundsundersøgelser

gøre rede for principper for og udføre mindre landopmålings- og nivelleringsopgaver

planlægge og udføre enkle belægnings- og anlægsarbejder.

12) Arkitektur

gøre rede for dele af arkitekturhistorien

udarbejde præsentationsmaterialer til formidling (skitsemodel, konceptmodel, præsentationsmodel, 3d-model, tegning og diagrammer, der synliggør et projekt og dets kvaliteter)

udføre rumlig programmering under hensyn til bygningens intentionalitet og forhold til brugeren og den øvrige kontekst, der er afgørende for udformning af et arkitekturprojekt

udforme og fremstille konstruktionsprincipper i konkret eller abstrakt, fænomenologisk form (arkitektone)

gøre rede for den energi-, miljø- og samfundsmæssige kontekst som designdogme og som strategi for projektkonceptet.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller et af de to valgte valgtemaer demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Planlægning:

planlægningslove og regler

planlægningsprocesser i byggeriet.

2) Projektering:

bekendtgørelser og regler

teknisk kommunikation, herunder projekteringsforløbet

materialer, konstruktioner, installationer og anlægsarbejder

anvendelse af it-værktøjer ved projektering

kvalitetskontrol.

3) Konstruktion:

konstruktion af enkle bygningsdele

2D og 3D CAD

sikkerhed på arbejdspladsen

kvalitetskontrol.

4) Energi og miljø:

forskellige energiforsyningsformer til en bolig

afløbssystemer, emission og renovation med tilhørende bortskaffelse.

Valgtemaer

5) Bygningskonstruktioner:

arkitekturhistorien inden for enfamilieshuse

bygningskonstruktioner, herunder bærende konstruktioner, normgrundlag, anvisninger, analyser, materialer og udførelsesprocesser.

principper for energirammeberegninger, herunder varmetabsberegninger.

6) Elinstallationer:

energiens tilgængelighed gennem tiderne

regler for dimensioneringsgrundlag og sikkerhed ved udførelse og brug

principper for elinstallation.

7) Vvs-installationer:

udviklingen inden for spildevandshåndtering

vvs-installationer og afløbsanlæg, herunder ressourceforbrug

regler for dimensionering og udførelse.

8) Bygningsautomatisering:

udviklingen inden for automatisering af boligen

principper for kontrol og samspil, der er mellem de forskellige typer af automatiseringsanlæg, herunder styrings- og reguleringsmetoder for automatiske anlæg

regler for konstruktion og udførelse.

9) Energianlæg:

forskellige boligtypers energiforbrug

energioptimering

forsøgsmetoder til udvikling af energianlæg.

10) Byggekomponenter:

udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter

materialeegenskaber

forsøgsmetoder til udvikling og eftervisning af byggematerialer.

11) Landmåling og anlægsarbejde:

jordbundsforhold og jordbundsundersøgelser

principper for afsætning, nivellering og landopmåling

principper for planlægning og opbygning af enkle anlægsarbejder.

12) Arkitektur:

arkitekturhistorien med fokus på boligformer og enfamilieshuse

projektrepræsentation (modeller)

programmering som en løbende akkumulering af intentioner og indhold, funktionelt, rumligt og kunstnerisk

arkitektone, en materialemæssig og konstruktiv undersøgelse, der antager form. Indeholder begrebslige referencer til et muligt arkitekturværk eller arkitektur vision (abstrakt eller konkret). Forholder sig til rum, på skulpturens præmisser (objekt og subjekt og det sted den placeres)

parametre, der kan udtrykke holdninger og strategier, der vil være bærende elementer i programmeringen af et arkitekturværk.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner, perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt understøtter inddragelse af viden fra studieretningsfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for teknikfagets område. Der lægges i undervisningen vægt på, at såvel fagets faglige discipliner som projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtemaer integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værksteds- og laboratoriearbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde eller besøg. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 100 timers uddannelsestid inden for ca. otte uger. I projektperioden tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolen, før projektperioden påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer gruppen/eleven en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolen vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandling til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i studieretningen og omfatter fagrelevante mål i studieområdet. Elevens afslutningsprojekt inddrager viden fra andre fag i uddannelsen. Faget omfattes af det generelle samspil i studieområdet som beskrevet i bilag 2, herunder inddragelse af studieretningsfagene i de projektorganiserede arbejdsformer.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.2. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb)suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for det valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.«


Bilag 2

»Bilag 26

Teknikfag A – Design og produktion – htx, juni 2012

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil.

Faget omhandler formgivning og udvikling, komponenter og materialer, styring og overvågning samt fremstilling. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, herunder studieretningsfagene. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til htx-uddannelsens overordnede formål, ved at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag, herunder i særlig grad studieretningsfagene, i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i studieretningerne. Teknikfaget skal bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre.

Endelig er formålet, at eleverne skal kunne inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, af to valgtemaer, som skolen udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde, som vælges inden for et af de enkelte teknikfags nøgletemaer eller valgtemaer, som skolen udvælger. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de udvalgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer og fordybelsesområdet, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (40 pct.)

1) Produktudvikling ud fra en given teknisk problemstilling:

foretage idéudvikling

gøre rede for og udarbejde en produktudviklingsplan

udarbejde kravspecifikationer

anvende CAD til formgivning

gøre rede for kvalitetsaktiviteter i en virksomhed

fremstille prototype.

2) Produktions- og procesovervågning:

anvende og foretage hensigtsmæssigt valg af måleinstrumenter

foretage relevante målinger

udføre analyse af måleresultater.

3) Automation og styringsteknik:

udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kredsløb eller fremstille en marker

i det gennemførte valgtemaområde foretage en enkel programmering, f.eks. af CNC, PC eller PLC eller opstille en produktionsplanlægning i form af produktkort

genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM.

4) Materialeteknologi:

foreslå egnede materialer/komponenter til en given anvendelse, herunder tage miljømæssige hensyn.

Valgtemaer (30 pct.)

5) Processer, maskin:

opstille krav og specifikationer til spåntagende og spånløs bearbejdning samt sammenføjninger

begrunde og vælge bearbejdningsform samt sammenføjningsmetode

udføre bearbejdningsformer og sammenføjningsmetoder

udføre sammenbygning og montage af enkle produkter.

6) Konstruktion, maskin:

planlægge og udføre dimensionering

planlægge og udføre elementsammenbygning

planlægge og udføre produktionsforberedelse.

7) Materialer, maskin:

beskrive maskinfagets materialer, herunder oprindelse, egenskaber og anvendelsesmuligheder

begrunde materialevalg og vælge materialer og beskyttelsesform til en given konstruktion

gøre rede for et produkts livscyklus.

8) Automatisering, maskin:

opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces

vælge automatiseringskomponenter

udarbejde relevante diagrammer for processen

fremstille automatiseringsenheden.

9) Analog- og digitalteknik, el:

foretage valg af passive komponenter, almindeligt forekommende halvledere, lineære og digitale kredse i forbindelse med konstruktion af kredsløb

foretage A/D-D/A-konvertering og gøre rede for forskellige konverteringsprincipper

foretage diagramtegning og printudlægning ved hjælp af CAD og fremstille trykt kredsløb under hensyntagen til elektriske og mekaniske forhold.

10) Programmerbar elektronik, el:

udvikle interfaceelektronik og software til opsamling af måledata

konstruere systemer til styring, regulering eller overvågning

anvende en microcontroller eller PLC til realtidsprocesser

genkende teknikker inden for trådløs og trådbunden datatransmission.

11) Apparatteknik, el:

udarbejde specifikationer og krav til enkeltkomponenter for et givet apparat i forhold til anvendelsen

foreslå, begrunde og udføre kabinetudformning og foretage apparatmontage

foreslå beskyttelseskomponenter til person- og komponentbeskyttelse

begrunde og foreslå løsninger til afhjælpning af elektrisk støj.

12) Industriel elteknik, el:

begrunde og foreslå anvendelse af elmotorer og generatorer i praksis

begrunde og anvende motorer i styringstekniske opstillinger

begrunde og anvende transducere til løsning af styringstekniske opgaver

gøre rede for brugen af trefaset vekselstrøm og beskyttelsessystemer i industrien.

13) Bearbejdning, træ:

opstille krav og specifikationer til almindelige bearbejdninger og almindelige samlinger af træbaserede materialer

begrunde og vælge bearbejdningsform og samlingsmetode for almindelige træbaserede materialer

udføre almindelige bearbejdninger og samlinger af træbaserede materialer.

14) Konstruktion, træ:

planlægge og udføre dimensionering

planlægge og udføre elementsammenbygning

planlægge og udføre produktionsforberedelse.

15) Materialer, træ:

træarter

vælge materialer og overfladebehandling til en given konstruktion ud fra fysiske og kemiske egenskaber

gøre rede for et produkts livscyklus.

16) Automatisering, træ:

opstille krav og specifikationer til en enkel automatiseringsproces

vælge automatiseringskomponenter

udarbejde relevante diagrammer for processen

eventuelt fremstille det automatiserede produkt.

17) Produktudvikling og konstruktion, tekstil:

gøre rede for dele af stilhistorien

anvende og vurdere modetegninger

foreslå konfektions-, trikotageteknikker og non-wowen teknikker

foretage modelkonstruktion

foretage lettere snitudviklingsopgaver

beregne og udføre gradueringer

anvende og formidle skitser og modeller ved hjælp af frihåndstegning, CAD eller tilsvarende programmer

foreslå værktøjer og maskiner inden for tekstilområdet til en given anvendelse.

18) Bearbejdningsteknologi, tekstil:

udarbejde tekniske tegninger manuelt og ved hjælp af CAD

anvende konfektions-, trikotageteknikker eller non-wowen teknikker, der bruges i beklædnings- og tekstilindustrien

anvende maskiner og værktøj inden for finere og grovere materialer i relation til tekstilområdet.

19) Materialelære, tekstil:

tekstilområdets materialer, herunder deres oprindelse, fysiske og kemiske struktur og anvendelsesmuligheder

forestå tekstilprøvning

foretage beregninger af farveprocesser

gøre rede for et tekstilprodukts livscyklus.

20) Udtryksteknologi, tekstil:

gøre rede for udvalgte dele af farvelæren

anvende et udvalgt farvesystem inden for tekstilområdet

foreslå, begrunde og anvende farveriteknikker

anvende print-, broderi- eller applikationsteknikker.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller et af de to valgte valgtemaer demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Produktudvikling:

et produkts udvikling fra idé til produktion, CAD, kvalitetsstyring og orientering om omkostninger ved indkøb og produktion.

2) Produktions- og procesovervågning:

måling og indsigt i måleinstrumenter.

3) Automation og styringsteknik:

styresystemer og computerbaserede produktionsprocesser.

4) Materialeteknologi:

materialers egenskaber, fremstilling, anvendelse, afprøvning og bearbejdning.

Valgtemaer

5) Processer, maskin:

maskinindustrielle arbejdsoperationer, herunder udarbejde begrundelse og grundlag herfor.

6) Konstruktion, maskin:

konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet.

7) Materialer, maskin:

jern- og maskinindustriens materialer, herunder fysiske, kemiske og styrkemæssige egenskaber, korrosionsformer og beskyttelse.

8) Automatisering, maskin:

automatiseringssystemer.

9) Analog- og digitalteknik, el:

teorien bag og konstruktionen af elektriske kredsløb.

10) Programmerbar elektronik, el:

programmerbar elektronik i samspil med de fysiske omgivelser

datatransmissionsprotokoller.

11) Apparatteknik, el:

apparatkonstruktion.

principper for elektrisk isolering og personbeskyttelse

elektrisk støjdæmpning.

12) Industriel elteknik, el:

elmotorer og generatorers virkemåde

udvalgte tranduceres virkemåde

trefaset vekselstrøm

el-teknik anvendt i industrien.

13) Bearbejdning, træ:

træindustrielle arbejdsoperationer, herunder udarbejde begrundelse og grundlag herfor.

14) Konstruktion, træ:

konstruktionselementer og faserne i et konstruktionsforløb, herunder konstruktionskvalitet.

15) Materialer, træ:

træ- og møbelindustriens materialer, herunder fysiske og styrkemæssige egenskaber samt overfladebehandlinger.

16) Automatisering, træ:

automatiseringssystemer inden for træindustrien.

17) Produktudvikling og konstruktion, tekstil:

stilhistorie

frihåndstegning og it-bearbejdning

produktion og indsigt i kompositioner

konstruktions- og forarbejdningsteknik inden for tekstilområdet

værktøjer og maskiner inden for tekstilområdet.

18) Bearbejdningsteknologi, tekstil:

tekstilindustrielle arbejdsoperationer herunder teknisk dokumentation

værktøjer og maskiner inden for tekstilområdet.

19) Materialelære, tekstil:

indsigt i tekstilområdets materialer og deres fysiske og kemiske egenskaber samt farveriteknikker.

20) Udtryksteknologi, tekstil:

tekstile udtryk og indsigt i dekorationsteknikker

farvelære, herunder dens betydning for udtrykket og den fysisk/kemiske baggrund.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner og perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt understøtter inddragelse af viden fra studieretningsfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for teknikfagets område. Der lægges i undervisningen vægt på, at såvel fagets faglige discipliner som projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtemaer integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værksteds- og laboratoriearbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde eller besøg. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 100 timers uddannelsestid inden for ca. otte uger. I projektperioden tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolen, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer gruppen/eleven en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolen vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandlingsprogrammer til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i studieretningen og omfatter fagrelevante mål i studieområdet. Elevernes afslutningsprojekt inddrager viden fra andre fag i uddannelsen. Faget omfattes af det generelle samspil i studieområdet, som beskrevet i bilag 2, herunder inddragelse af studieretningsfagene i de projektorganiserede arbejdsformer.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.2. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.«


Bilag 3

»Bilag 27

Teknikfag A – Proces, levnedsmiddel og sundhed – htx, juni 2012

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil.

Faget omhandler analysemetoder, bioteknologi, fødevarer, mikrobiologi, produktfremstilling og sundhed og miljø. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, herunder studieretningsfagene. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

1.2. Formål

Teknikfaget bidrager til htx-uddannelsens overordnede formål, ved at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter.

Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag, herunder i særlig grad studieretningsfagene, i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i studieretningerne. Teknikfaget skal bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre.

Endelig er formålet, at eleverne skal kunne inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde.

2. Faglige mål og fagligt indhold

Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for det valgte teknikfag, af to valgtemaer, som skolen udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde, som vælges inden for et af de enkelte teknikfags nøgletemaer eller valgtemaer, som skolen udvælger. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de udvalgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer og fordybelsesområdet, der indgår i faget, angives på elevens eksamensbevis.

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne følgende:

Nøgletemaer (30 pct.)

1) Analysemetoder og kvalitetsvurdering:

vælge, begrunde og anvende relevante analysemetoder

kvalitetsvurdere analysemetode og udvalgt produkt.

2) Sundhed og miljø:

identificere faktorer, der har betydning for sundhed og miljø

gøre rede for udvalgte sundheds- og miljøproblemer belyst ved eksempler og statistik

foreslå metode til belysning eller løsning af et sundheds- eller miljøproblem

gennemføre en undersøgelse, der belyser eller løser problemet.

3) Bioteknologi:

gøre rede for udvalgte biotekniske metoder

anvende og begrunde biotekniske metoder

gøre rede for etiske overvejelser og konsekvenser for sundhed og miljø.

Valgtemaer (40 pct.)

4) Procesteknologi:

beskrive og gennemføre en styret og reguleret kemisk eller biologisk proces

optimere processen ud fra valgte styringsparametre baseret på produktegenskaber

vurdere processens sikkerheds- og miljømæssige forhold.

5) Kemisk produktion:

planlægge og udføre en kemisk proces, herunder optimere processen ud fra valgte kriterier

vurdere produktets kvalitet

vurdere etiske, sundheds- og miljømæssige aspekter ved proces og produkt.

6) Miljøteknik:

beskrive og analysere en miljøpåvirkning

udarbejde en miljøteknisk løsning

afprøve denne eller dele deraf og vurdere de miljømæssige konsekvenser set ud fra et etisk og sundhedsmæssigt perspektiv.

7) Fødevarer:

planlægge og gennemføre produktion af fødevarer

optimere processen ud fra valgte kriterier

vurdere betydning af råvarers kvalitet for produktets ernæringsegenskaber

vurdere etiske og sundhedsmæssige aspekter ved fremstilling og konsumering af fødevarer.

8) Anvendt bioteknologi:

planlægge og gennemføre biotekniske processer

gøre rede for udvalgte genteknologiske metoder og deres anvendelse

vurdere produktets kvalitet og metodernes anvendelse

vurdere etiske, sundheds- og miljømæssige aspekter ved den bioteknologiske proces og produkt.

9) Mikrobiologi:

gøre rede for mikroorganismers vækst og regulering

mikroorganismers betydning for sygdom, sundhed og produktion

planlægge, gennemføre og optimere mikrobiologisk proces eller produktion

vurdere proces eller produktion i relation til metodens anvendelighed.

10) Livsstil – sundhed:

identificere og beskrive en adfærd af betydning for helbred og velvære i en given målgruppe

foreslå ændringer i livsstil med begrundelse i sundhed

planlægge og afprøve en adfærdsændrende procedure eller proces

vurdere forløbet og effekten af interventionen.

11) Træning, genoptræning og hjælpemidler:

udvælge og beskrive trænings- eller genoptræningsopgave

give forslag til hensigtsmæssige trænings- eller genoptræningsprogrammer, eventuelt med anvendelse af hjælpemidler

afprøve trænings-/genoptræningsprogram, herunder eventuelt fremstille og tilpasse hjælpemiddel

vurdere og perspektivere virkning af det afprøvede program eller hjælpemiddel

12) Kost og ernæring:

beskrive en kostrelateret problemstilling

foreslå og begrunde valg af kostplan på baggrund af individuelle sundhedshensyn

gennemføre produktion eller analyse i relation til problemstillingen

vurdere og perspektivere det opstillede program.

Fordybelsesområde (30 pct.)

gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller et af de to valgte valgtemaer demonstrere større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Nøgletemaer

1) Analysemetoder og kvalitetsvurdering:

fysiske, kemiske og mikrobiologisk analysemetoder

relevant apparatteknik

valideringsmetoder.

2) Sundhed og miljø:

analysemetoder med relation til miljø, sundhed eller sygdom

relevant fysiologi, genetik, sygdoms- og miljølære

udvalgt lovgivning i relation til konkrete projekter.

3) Bioteknologi:

bioteknologi, herunder styring, regulering og metoder, der griber ind i levende organismers naturlige vækst og reproduktion

genteknologi

relevant lovgivning.

Valgtemaer

4) Procesteknologi:

styringsparametre

reguleringsudstyr

procesdiagram

opsamling og behandling af data.

5) Kemisk produktion:

enhedsoperation

procesdiagram

udvalgt analyseteknik

sikkerhed og miljø.

6) Miljøteknik:

miljøteknik

miljølære, herunder bæredygtighed og miljøfremmede stoffer

metoder til vurdering af miljøbelastning og effekten af alternativer

relevant lovgivning, herunder grønne regnskaber

kultur og miljøhistorie.

7) Fødevarer:

ernæring, herunder stof og energiproduktion samt udskillelse

mikrobiologi

produktionsforhold, herunder produktionsfaser, hygiejne, spildprodukter og miljø

relevant lovgivning.

8) Anvendt bioteknologi:

bioteknologisk produktion

cellebiologi

cellebiologiske redskaber og deres funktion

mikrobiologi, herunder mikrobiologiske metoder.

9) Mikrobiologi:

mikroorganismers systematik og biologi

antibiotika

mikrobiologiske arbejdsmetoder

mikroorganismer i fødevarer, industriel produktion og sygdomsbehandling.

10) Livsstil – sundhed:

dataindsamling og analysemetoder

livsstilsparametres indvirkning på forhold som f.eks. ernæringstilstand og arbejdsmiljø

sygdomslære.

11) Træning, genoptræning og hjælpemidler:

kroppens anatomi og fysiologi

træningsmetoder, herunder muskelstyrke, muskeludholdenhed, kondition, bevægelighed og koordination

sygdomslære, herunder lidelser i bevægeapparatet.

12) Kost og ernæring:

kendskab til den elementære ernæringslære, kostplaner og kostanalyser

fysiologi

kostvejledning

relevante love og regler.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold og skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner og perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt understøtter inddragelse af viden fra studieretningsfagene i elevens projekter.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for teknikfagets område. Der lægges i undervisningen vægt på, at såvel fagets faglige discipliner som projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtemaer integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værksteds- og laboratoriearbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. Der indgår forsøg, demonstrationer, fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere, industrimesser, projektsamarbejde eller besøg. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige arbejder i form af projektrapporter.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 100 timers uddannelsestid inden for ca. otte uger. I projektperioden tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder.

Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.

Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolen, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte afleveringstidspunkt afleverer gruppen/eleven en skriftlig rapport og et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolen vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It

Informationsteknologiske hjælpemidler integreres som naturlige værktøjer i faget og anvendes til informationssøgning, dataopsamling, beregning, simulering, styring og regulering, tegning og visualisering samt tekst- og billedbehandlingsprogrammer til udarbejdelse af projektrapporter.

3.4. Samspil med andre fag

Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Projektarbejdet i faget gennemføres i samspil med et eller flere af elevens fag i studieretningen og omfatter fagrelevante mål i studieområdet. Elevens afslutningsprojekt inddrager viden fra andre fag i uddannelsen. Faget omfattes af det generelle samspil i studieområdet som beskrevet i bilag 2, herunder inddragelse af studieretningsfagene i de projektorganiserede arbejdsformer.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

I undervisningen gennemfører eleverne en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.

Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.2. Før den mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Generelt

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.

Rapportens form og indhold

bearbejdning af projektets problemstillinger

planlægning og vurdering af projektforløbet

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

specificerede krav til produktet

en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.

Produktet/procesforløbet

omhu og professionalisme ved fremstilling

kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for det valgte løsninger

demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.«


Bilag 4

»Bilag 28

Teknologi A – htx, juni 2012

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget teknologi omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger.

Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig med – med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger – udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget giver eleven elementer af en teknologisk dannelse gennem en forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund, en kritisk sans og evne til løsning af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem problemorientering samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres, gennem analyse og syntese i en samlet proces.

Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil.

Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde.

1.2. Formål

Faget bidrager til htx-uddannelsens formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi, naturvidenskab, handel, innovation og iværksætteri.

Formålet er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden fra uddannelsens forskellige fag som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold.

Faget giver viden om og forståelse for teknologi som løsning på problemer, teknologi som skaber af problemer og nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter.

Formålet er desuden, at eleverne får erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og laboratorier og baggrund for valg af fremstillingsprocesser.

Endvidere er formålet, at eleverne opnår kendskab til opstart, planlægning og afsætning af en produktion og kendskab til relationer mellem teknologi, virksomhed, samfund og internationalisering.

Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder selvstændigt arbejde, både individuelt og i samarbejde med andre, samt studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem konstruktion, produktion og markedsføring integreres til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning

gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling

anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier

anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling

anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces

redegøre for sammenhængen mellem teknologivalg, produktionsform og konkurrencestrategi i en virksomhed og forstå samspillet mellem virksomheden og samfundet på nationalt og internationalt niveau

redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier

arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Materialer og bearbejdningsprocesser

udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge

udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse

enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier.

Teknologi- og miljøvurdering

teknologi som teknik, viden, organisation og produkt

teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling

teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering

globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger

miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet

kvalitets- og miljøledelse: virksomhedens sikring af ensartede produkter, virksomhedens styring af ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.

Produktudvikling, produktion og markedsføring

metoder til idéudvikling

integreret produktudvikling – med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning, produktionsforberedelse og realisering – i samarbejde mellem virksomhedens markedsførings-, konstruktions- og produktionsafdeling

fremstillingsprocessen – teknik, viden og organisation – og betydningen for produktionen af ændringer i de enkelte elementer

form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

udvikling af produkter – produktions-, montage- og distributionsrigtigt

logistik, herunder produktionsformer, produktionsplanlægning og produktionslayout

omkostningsberegninger og markedsføring af produkter

virksomhedens produktionsforhold, virksomhedens samspil med samfundet regionalt, nationalt og internationalt.

Projektarbejdsform

problemformulering

problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information

kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger

projektplanlægning

samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

Dokumentation og præsentation

teknisk tegning

arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste

opbygning af en teknisk rapport

visuelle værktøjer til præsentation af et projekt

skriftlig og mundtlig formidling

anvendelse og angivelse af kilder.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte produktion og det valgte produkt, f.eks. lovgivning, direktiver, tilskudsordninger, konkurrenter, trends, ngo’er (non-governmental organisations), arbejdskraft og naturressourcer samt fysisk, social, økonomisk og teknologisk infrastruktur. Det supplerende stof skal desuden give mulighed for samspil med de øvrige fag i studieområdet og i studieretningen. Det supplerende stof og kernestoffet skal tilsammen indfri de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningsformen i faget er problembaseret læring i længere projektforløb, hvor eleverne så vidt muligt samarbejder i grupper.

Der skal være en progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, som tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Gruppearbejdet tilrettelægges, så der er fokus på vidensdeling mellem eleverne i gruppen og på elevernes samarbejde om produktion af ny viden i forbindelse med det enkelte projekt. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter.

I projektforløbene skal arbejde i værksteder eller laboratorier indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor de faglige mål for projektet fremgår.

3.2. Arbejdsformer

I teknologi A arbejder flere elever i grupper, og værksteds- og laboratoriearbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med et eller flere problembaserede projektforløb, som omfatter analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og den praktiske udførelse af produktet. Endvidere tilrettelægges et eller flere projektforløb, som omfatter opbygning af en virksomhed med udvikling af et produkt, tilrettelæggelse og gennemførelse af produktionen, herunder fremstilling af produktet og markedsføring. I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet.

Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfuld og nødvendig disciplin. Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter. Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation.

Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Læreren tilrettelægger og afgrænser en række elevarbejder, der omhandler de faglige emner, der indgår i kernestof og supplerende stof, herunder fremstilling af produkt/udførelse af procesforløb. Igennem forløbet samler gruppen/eleven sine arbejder ogudarbejder på baggrund af udvalgte arbejder og efter lærerens retningslinjer en skriftlig rapport. Rapportens omfang og indhold skal dokumentere, i hvilken grad gruppen/eleven har nået de faglige mål, jf. pkt. 2.1. Afleveringstidspunktet for rapport og enten produkt eller dokumentation for udført procesforløb er normalt senest en uge før eksamensperiodens begyndelse. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolen vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som gruppeprøve eller som individuel prøve.

3.3. It

It anvendes i teknologiprojekterne, når det er relevant og praktisk muligt, f.eks. i forbindelse med informationssøgning, produktionsplanlægning og -styring, dataopsamling, beregninger, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. I teknologi A lærer eleverne at anvende it som et naturligt redskab i projektarbejdet.

3.4. Samspil med andre fag

I teknologi A anvender eleverne viden fra uddannelsens øvrige fag i forbindelse med projekter.

Fagligt samspil med teknologi A fremmer således den faglige fordybelse i uddannelsens øvrige fag, og teknologi A er derfor i særlig grad omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene.

Teknologi A indgår i studieområdet som beskrevet i bilag 2, særligt i samspil med dansk, samfundsfag og de naturvidenskabelige fag, hvor fagene bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi A.

Samarbejdet med de øvrige fag i studieretningsforløbet, herunder især de naturvidenskabelige fag, vægtes højt. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til at styrke det faglige samspil i studieretningen.

Når teknologi A er et studieretningsfag, skal der i studieretningsforløbet planlægges et forløb sammen med matematik, hvor modeller har en central plads, og hvor den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige synsvinkel belyses.

Når teknologi A er et valgfag, skal elevernes viden og kompetencer fra andre fag inddrages, så matematikken belyses og perspektiveres i en teknisk/teknologisk sammenhæng.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen foretages på baggrund af de mål, som læreren har opstillet ved et forløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Projektprøve med skriftlig rapport, jf. pkt. 3.2., produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppeprøve.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale med udgangspunkt i gruppens/eksaminandens projekt og fagets mål. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på følgende:

Rapport

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger

en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg

samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet, produktionen og samfundet, herunder miljømæssige overvejelser

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

planlægning og vurdering af projektet.

Produkt/procesforløb

omhu og professionalisme ved fremstilling og produktion

idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.«


Bilag 5

»Bilag 29

Teknologi B – htx, juni 2012

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Faget teknologi omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger.

Faget integrerer vurderinger af samspillet mellem teknologiudviklingen og samfundsudviklingen og analyser af teknologien. Faget beskæftiger sig med – med udgangspunkt i analyser af samfundsmæssige problemstillinger – udvikling af produkter og samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, så teknisk og naturvidenskabelig viden kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.

Faget giver eleven elementer af en teknologisk dannelse gennem en forståelse for samspillet mellem teknologi og samfund, en kritisk sans og evne til løsning af praktisk/teoretiske problemstillinger gennem problemorientering samt en forståelse af, hvordan teknologisk viden produceres, gennem analyse og syntese i en samlet proces.

Faget medvirker til at gøre htx-uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere uddannelsens profil.

Fagets metode er problembaseret læring i længere projektforløb. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, hvor faglig viden kombineres på relevant måde.

1.2. Formål

Faget bidrager til htx-uddannelsens formål ved at styrke elevernes forudsætninger for videregående uddannelse, især inden for teknik, teknologi og naturvidenskab.

Formålet er, at eleverne udvikler deres forståelse af teoretisk viden fra uddannelsens forskellige fag som redskab for analyse af virkelighedsnære og sammensatte problemstillinger. Eleverne opnår indsigt i sammenhængen mellem naturvidenskab, teknologi og samfundsudvikling, så de kan forholde sig kritisk og reflekterende til teknologisk udvikling og samfundsmæssige forhold.

Faget giver viden om og forståelse for teknologi som løsning på problemer, teknologi som skaber af problemer og nødvendigheden af at inddrage aktører og interessenter i teknologiudviklingen for at tage hensyn til teknologiens samfundsmæssige konsekvenser.

I tilknytning hertil er det formålet, at eleverne får kendskab til forskellige teknologier, der anvendes i erhvervslivet, til idéudvikling og innovative og kreative processers betydning i forbindelse med udvikling af produkter.

Formålet er endvidere, at eleverne får erfaring med at arbejde med sammenhængen mellem naturvidenskabelig teori og praktik i værksteder og laboratorier og baggrund for valg af fremstillingsprocesser.

Endelig er formålet, at eleverne får erfaring med problembaseret læring i længere projektforløb, herunder selvstændigt arbejde, både individuelt og i samarbejde med andre, samt studie- og arbejdsmetoder, som er relevante i videregående uddannelse.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning

gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling

anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier

anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter

redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling

anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet

anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces

redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund

redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier

arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet

dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt

formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form.

2.2. Kernestof

Kernestoffet er følgende:

Materialer og bearbejdningsprocesser

udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge

udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse

enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter

sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier.

Teknologi- og miljøvurdering

teknologi som teknik, viden, organisation og produkt

teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling

teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering

globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger

miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet.

Produktudvikling

metoder til idéudvikling

systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning og produktionsforberedelse

form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter

produktionsformer, enkeltstyks-, serie- og masseproduktion.

Projektarbejdsform

problemformulering

problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information

kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger

projektplanlægning

samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere.

Dokumentation og præsentation

teknisk tegning

arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste

opbygning af en teknisk rapport

visuelle værktøjer til præsentation af et projekt

skriftlig og mundtlig formidling

anvendelse og angivelse af kilder.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet, og i forbindelse med projekter kan der inddrages nye emneområder. Supplerende stof vil være stof, der knytter sig til den valgte problemstilling og det valgte produkt. Det supplerende stof skal desuden give mulighed for samspil med de øvrige fag i studieområdet og i studieretningen. Det supplerende stof og kernestoffet skal tilsammen indfri de faglige mål.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningsformen i faget er problembaseret læring i længere projektforløb, hvor eleverne så vidt muligt samarbejder i grupper.

Der skal være en progression i projektforløbene fra projekter med en given problemstilling til problemorienterede projekter, der tager udgangspunkt i en samfundsmæssig problemstilling. Gruppearbejdet tilrettelægges, så der er fokus på vidensdeling mellem eleverne i gruppen og på elevernes samarbejde om produktion af ny viden i forbindelse med det enkelte projekt. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. I forbindelse med arbejdet med fagets stof indgår aktuelle cases og opgaver eller disciplinorienterede projekter.

I projektforløbene skal arbejde i værksteder eller laboratorier indgå i væsentligt omfang, og der lægges vægt på sammenhængen mellem teori og praksis. Som udgangspunkt for projekter udarbejder læreren et projektoplæg, hvor de faglige mål for projektet fremgår.

3.2. Arbejdsformer

I teknologi B arbejder flere elever i grupper, og værksteds- og laboratoriearbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med et antal problembaserede projektforløb, som omfatter analyse og dokumentation af valgte problemstillinger, produktudvikling og den praktiske udførelse af produktet. I projekterne anvender eleven teknisk og naturvidenskabelig viden, foretager miljømæssige overvejelser i forbindelse med udvikling af produktet og belyser samspillet mellem udviklingsprocessen, produktet og samfundet.

Gennem hele forløbet dokumenterer eleven sine færdigheder og viden ved skriftligt arbejde. Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag.

Skriftligheden indgår som en integreret og løbende proces i den daglige undervisning, så eleven oplever skriftligheden som en meningsfyldt og nødvendig disciplin.

Skriftligheden skal medvirke til formidling af teknisk viden, arbejde og dokumentation (tegninger, tabeller, skitser, diagrammer osv.) i større rapporter. Det skriftlige arbejde kan, hvor det er hensigtsmæssigt, erstattes af en elektronisk præsentation.

Afsluttende gennemføres et særskilt projekt til projektprøven i faget. Projektet gennemføres som gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. I projektperioden tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder. De centralt stillede projektoplæg er formuleret, så de bredt dækker de faglige mål, beskriver, hvilken samfundsmæssig problemstilling, gruppens/elevens projekt skal tage udgangspunkt i, samt oplyser om eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende projektet og problemets løsning. Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolen, før projektarbejdet kan påbegyndes. Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant og realistisk og kan gennemføres på et professionelt grundlag inden for skolens rammer.

Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. Projektperioden indeholder ca. 45 timers uddannelsestid, der afvikles inden for ca. seks uger, og i den sidste uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning.

Gruppen/eleven afleverer en skriftlig rapport og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation for et udført procesforløb på et tidspunkt, der fastlægges af Ministeriet for Børn og Undervisning. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolen vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som gruppeprøve eller som individuel prøve.

3.3. It

It anvendes i teknologiprojekterne, når det er relevant og praktisk muligt, f.eks. i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, beregninger, rapportskrivning, dokumentation og præsentation. I teknologi B lærer eleverne at anvende it som et naturligt redskab i projektarbejdet.

3.4. Samspil med andre fag

I teknologi B anvender eleverne viden fra uddannelsens øvrige fag i forbindelse med projekter. Fagligt samspil med teknologi B fremmer således den faglige fordybelse i uddannelsens øvrige fag, og teknologi B er derfor i særlig grad omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene.

Teknologi B indgår i studieområdet som beskrevet i bilag 2, særligt i samspil med dansk, samfundsfag og de naturvidenskabelige fag, hvor fagene bidrager med viden og metoder, eleverne kan anvende i forbindelse med projekter i teknologi B.

Samarbejdet med de øvrige fag i studieretningsforløbet, herunder især de naturvidenskabelige fag, vægtes højt. Dele af kernestof og supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til at styrke det faglige samspil i studieretningen.

I studieretningsforløbet planlægges et forløb med matematik, hvor modeller har en central plads, og hvor den teknisk/teknologiske og samfundsmæssige synsvinkel belyses.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Den løbende evaluering skal tydeligt afspejle såvel faglige kompetencer som evnen til at beherske anvendte arbejdsformer. Evalueringen foretages på baggrund af de mål, som læreren har opstillet ved et forløbs start, samt de mål, eleven selv har sat for forløbet. Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform

Projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter skolens valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det nødvendigt, undtager skolen en eksaminand fra gruppeprøve. Prøven er centralt stillet og har udgangspunkt i et fælles tema, der indeholder forskellige projektoplæg.

Før den mundtlige del af prøven sender skolen gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.

Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eksaminationen former sig derefter som en uddybende samtale, med udgangspunkt i gruppens/eksaminandens projekt og fagets mål.

Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst omfatte halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.

Der lægges vægt på følgende:

Rapport

dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk dokumentation

dokumentation og bearbejdning af projektets problemstillinger

en fagligt begrundet argumentation for opstillede krav og foretagne valg

samspillet mellem produktudviklingsprocessen, produktet og samfundet, herunder miljømæssige overvejelser

inddragelse af relevant viden fra andre fag i uddannelsen

planlægning og vurdering af projektet.

Produkt/procesforløb

omhu og professionalisme ved fremstilling

idé, originalitet og kvalitet i forhold til de opstillede krav.

Mundtlig eksamination

den mundtlige præsentation af projektet

redegørelse for de valgte løsninger

evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt

elevens demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold.

besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af gruppens/eksaminandens præstation, omfattende den skriftlige rapport, det udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.«