Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Kapitel 2 Opholdskommune for personer med bopæl i udlandet
Kapitel 3 Fælles regler for behandlingen af klagesager i nævnene og i Ankestyrelsen
Kapitel 4 Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet
Kapitel 5 Sagsbehandlingen i de sociale nævn og i beskæftigelsesankenævnene
Kapitel 6 Ankestyrelsen
Kapitel 7 Udgifter ved sagernes behandling
Kapitel 8 Praksiskoordinering og vejledning
Kapitel 9 Det Rådgivende Praksisudvalg
Kapitel 10 Handicapråd
Kapitel 11 Det Centrale Handicapråd
Kapitel 12 Statistik
Kapitel 13 Undersøgelser
Kapitel 14 Andre funktioner i Ankestyrelsen
Kapitel 15 Kommunernes indsendelse af oplysninger om det frivillige sociale område
Kapitel 16 Ikrafttrædelsesbestemmelse
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område

I medfør af § 2, stk. 3, § 9, stk. 4, § 37 a, stk. 4, § 45, stk. 5, § 58, § 74, § 84, § 86 og § 87, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011, og § 18, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

§ 1. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder, når kommunalbestyrelsen, det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet, Pensionsstyrelsen eller Ankestyrelsen, dog ikke Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler og afgør sager efter:

1) lov om social pension,

2) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

3) lov om individuel boligstøtte,

4) lov om sygedagpenge,

5) lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

6) lov om aktiv socialpolitik,

7) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

8) lov om fleksydelse,

9) lov om social service, jf. dog stk. 2,

10) lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

11) lov om delpension,

12) lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling,

13) lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge,

14) lov om seniorjob,

15) lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,

16) lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere,

17) lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v. og

18) kapitel 2 i lov om friplejeboliger.

Stk. 2. Lovens § 9 om handlekommune gælder ikke for forebyggende hjemmebesøg, jf. § 79 a i lov om social service.

Stk. 3. Lovens § 11, stk. 1, nr. 2, § 11 b, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, og § 12 a gælder, når kommunerne udbetaler ydelser efter lov om integration af udlændinge i Danmark.

Stk. 4. Lovens § 11 a, stk. 1, 2, og 4-6, gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af de sager, der er nævnt i § 178 a i lov om almene boliger m.v.

Stk. 5. Lovens § 85 gælder ved kommunalbestyrelsens behandling af sager efter lov om ophævelse af lov om servicejob.

§ 2. Lovens §§ 10 og 11, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og § 12 og lovens kapitler 7, 10 og 11 samt denne bekendtgørelses kapitler 3-5, 7 og 8 gælder, når det sociale nævn behandler og træffer afgørelse efter:

1) lov om en børnefamilieydelse, bortset fra sager om skattepligt efter kildeskattelovens § 1,

2) lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap,

3) lov om integration af udlændinge i Danmark,

4) repatrieringsloven,

5) lov om opkrævning af underholdsbidrag og

6) lov om folkeskolen (afgørelser om søskendemoderation og fripladser).

§ 3. Lovens kapitel 10 og 11 samt denne bekendtgørelses kapitler 3-5 og 8 gælder, når beskæftigelsesankenævnet behandler og træffer afgørelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. § 23 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Lovens kapitel 10 og 11 samt denne bekendtgørelses kapitler 3-5 og 8 gælder, når beskæftigelsesankenævnet behandler og træffer afgørelse efter § 19, stk. 2, i lov børnepasningsorlov, jf. § 23 i denne bekendtgørelse.

§ 4. Lovens §§ 10 og 11, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og § 12 samt lovens kapitel 9, §§ 67-70 og 72, stk. 1 og 7, og kapitel 11 samt denne bekendtgørelses kapitler 3 og 6-8 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter de love, der er nævnt i § 2.

Stk. 2. Lovens §§ 10 og 11, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, og § 12 samt lovens kapitel 9, §§ 67-70 og 72, stk. 1 og 7, samt denne bekendtgørelses kapitler 3 og 6-8 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter lov om tolkning til personer med hørehandicap.

Stk. 3. Lovens kapitel 9 og §§ 68 og 70 samt denne bekendtgørelses kapitel 6 gælder, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter

1) lov om arbejdsskadesikring,

2) lov om sikring mod følger af arbejdsskade,

3) lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.,

4) lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. og

5) lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

§ 5. Lovens kapitler 1-7, 11 og 12 samt de bestemmelser, der er nævnt i lovens § 59 a, stk. 6, og denne bekendtgørelses kapitel 2, § 11, stk. 2 og 3, §§ 16-20, §§ 33-37 og kapitel 7-9 gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. lovens § 59 a, træffer afgørelse efter de love, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 11, 15, 16 og 17.

Stk. 2. De bestemmelser, der er nævnt i lovens § 59 b, stk. 10, samt denne bekendtgørelses § 11, stk. 2 og 3, § 16, § 17, § 19, § 20, stk. 1, og § 41 gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelser efter lovens § 59 b.

Stk. 3. De bestemmelser, der er nævnt i lovens § 59 a, stk. 6, lovens kapitel 11, samt denne bekendtgørelses kapitel 2, § 11, stk. 2 og 3, §§ 16-20, §§ 33-37 og kapitel 7-9 gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler og afgør sager efter de love, der er nævnt i § 3.

§ 6. Lovens § 59 gælder for Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. lov om arbejdsmiljø.

Kapitel 2

Opholdskommune for personer med bopæl i udlandet

Opholdskommune i beskæftigelseskommunen

§ 7. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som udfører beskæftigelse på dansk område, har opholdskommune i den kommune, hvor beskæftigelsen udføres, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. For lønmodtagere anses beskæftigelsen for at blive udført i den kommune, hvor arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens repræsentant har hjemsted. Hvis arbejdsgiveren eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har lønmodtageren opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres.

Stk. 3. For selvstændige erhvervsdrivende anses beskæftigelsen for udført i den kommune, hvor den selvstændige virksomhed eller virksomhedens repræsentant har hjemsted. Hvis virksomheden eller dennes repræsentant ikke har hjemsted i Danmark, har den selvstændige erhvervsdrivende opholdskommune i den kommune, hvor hovedparten af arbejdet udføres.

Stk. 4. Sager efter lov om fleksydelse behandles uanset stk. 1-3 af den kommune, som umiddelbart forud for udrejsen fra Danmark var den pågældendes handlekommune efter § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 5. For sager om sygedagpenge gælder uanset stk. 1-3 de regler om handlekommune, der er fastsat i medfør af lov om sygedagpenge. For sager om barseldagpenge gælder de regler om handlekommune, der er fastsat i medfør af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

§ 8. Familiemedlemmer, som efter fællesskabsretten eller efter konventioner indgået mellem Danmark og en anden stat, har ret til sociale sikringsydelser som familiemedlemmer til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, har opholdskommune i arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes opholdskommune, jf. § 7.

Opholdskommune ved anden tilknytning til dansk kommune

§ 9. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter §§ 7 eller 8 eller efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har opholdskommune i den kommune, hvor personen sædvanligvis opholder sig under ophold i Danmark.

§ 10. En person, som ikke har en opholdskommune i Danmark efter § 9, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og for hvem der ikke kan udpeges en opholdskommune efter §§ 7-9, har opholdskommune i den kommune, som personen ud fra en samlet vurdering har stærkest tilknytning til.

Kapitel 3

Fælles regler for behandlingen af klagesager i nævnene og i Ankestyrelsen

Indsendelse af klager og genvurdering

§ 11. Kommunalbestyrelsen, det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og Pensionsstyrelsen skal genvurdere en afgørelse, der klages over. Klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Er en afgørelse truffet efter bemyndigelse efter § 9, stk. 9, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal klagen dog, jf. lovens § 66, stk. 1, 3. pkt., sendes til og vurderes af den kommune, der efter lovens § 9, stk. 7, eller § 9 a, stk. 7, har pligt til at yde hjælp efter lov om social service. Myndigheden skal i afgørelsen oplyse, hvor klagen skal sendes til.

Stk. 2. Hvis klageren sender sin klage direkte til nævnet eller Ankestyrelsen, sendes klagen straks videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om genvurdering, medmindre klagefristen ikke er overholdt.

Stk. 3. Hvis en klage ikke er indgivet inden for fristen, skal myndigheden straks sende klagen til ankeinstansen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.

§ 12. Børn og unge-udvalgets afgørelser i sager om særlig støtte til børn og unge, jf. § 74, stk. 1, i lov om social service, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen.

Stk. 2. Det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129 i lov om social service, jf. § 131, skal ikke genvurderes, men straks sendes videre til Ankestyrelsen.

§ 13. Kommunalbestyrelsen, det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og Pensionsstyrelsen skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget, jf. dog § 30, stk. 2.

Stk. 2. Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked herom, og om hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet.

§ 14. Hvis myndigheden efter genvurderingen giver klageren fuldt ud eller delvist medhold, sendes en ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Stk. 2. Hvis myndigheden kun delvist kan give klageren medhold, skal klageren inden 4 uger meddele, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14 dage efter modtagelsen til ankeinstansen med begrundelse for afgørelsen.

Stk. 3. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen med begrundelse til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Myndigheden sender samtidig genvurderingen til klageren.

§ 15. Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden straks genvurdere sagen og give klageren meddelelse om resultatet. Hvis myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til ankeinstansen.

Øvrige fælles regler

§ 16. Når en klage modtages, afgør formanden eller ankechefen straks, om nævnet eller Ankestyrelsen er kompetent til at behandle klagen.

Stk. 2. Hvis dette ikke er tilfældet, får klageren meddelelse om det, og så vidt muligt sendes klagen videre til den kompetente myndighed.

Stk. 3. Formanden eller ankechefen påser, om klagefristen er overholdt. Hvis en klagefrist er overskredet, og der ikke er grundlag for at dispensere for overskridelsen, afvises klagen, og meddelelse herom sendes til klageren.

§ 17. Formanden eller ankechefen sørger for, at sagen bliver forsvarligt oplyst og forberedt, herunder med hensyn til lægelige udtalelser og udtalelser fra andre sagkyndige, klageren samt eventuelle andre parter.

Stk. 2. En sags parter, eller repræsentanter for disse, har ikke krav på at være til stede under mødet i nævnet eller i Ankestyrelsen, jf. dog § 40.

§ 18. I ansøgningssager skal det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen i den skriftlige bekræftelse efter lovens § 11 a, stk. 6, gøre klagere opmærksom på, at sagen vil blive afgjort på det foreliggende grundlag efter lovens § 11 b, hvis klageren gør indsigelse mod, at nævnet eller Ankestyrelsen indhenter oplysninger til brug for sagens behandling.

§ 19. Nævnenes og Ankestyrelsens afgørelser skrives ind i et beslutningsreferat. Et medlem kan kræve at få en kort begrundelse for sit standpunkt skrevet ned.

Stk. 2. Afgørelser udfærdiges skriftligt med begrundelse. I afgørelser fra det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen skal angives, om afgørelsen er truffet i enighed eller af et flertal. Navnene på dem, der har truffet afgørelsen, angives ikke. En begrundelse for et eventuelt særstandpunkt anføres kort i afgørelsen.

§ 20. Nævnene og Ankestyrelsen informerer Social- og Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet eller andre berørte ministerier om regler, som giver anledning til administrative vanskeligheder eller fortolkningstvivl.

Stk. 2. Nævnene orienterer Ankestyrelsen om afgørelser af principiel eller generel betydning.

Kapitel 4

Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet

§ 21. Det sociale nævn behandler klager over afgørelser truffet efter:

1) lov om social pension med undtagelse af afgørelser efter kapitel 3 og §§ 43 a, og 44,

2) lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension med undtagelse af afgørelser efter §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4,

3) lov om individuel boligstøtte,

4) kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik og afgørelser om tilbagebetaling af ydelser efter kapitel 10 og 10 a, jf. § 95,

5) lov om social service,

6) lov om børnefamilieydelse, bortset fra sager om skattepligt efter kildeskattelovens § 1,

7) lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

8) lov om almene boliger m.v. og lov om boliger for ældre og personer med handicap,

9) repatrieringsloven,

10) lov om opkrævning af underholdsbidrag,

11) lov om folkeskolen (afgørelser om søskendemoderation og fripladser),

12) lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af kommunerne og inddrives af inddrivelsesmyndigheden,

13) lov om integration af udlændinge i Danmark for så vidt angår kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitel 3 om boligplacering af flygtninge og §§ 35 – 39,

14) lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge og

15) kapitel 2 i lov om friplejeboliger.

§ 22. Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter:

1) lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) lov om aktiv socialpolitik med undtagelse af afgørelser efter lovens kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95,

3) lov om sygedagpenge,

4) lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

5) lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,

6) kapitel 3 samt §§ 43 a og 44 i lov om social pension,

7) §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension,

8) lov om delpension,

9) lov om fleksydelse,

10) § 19, stk. 2, i lov om børnepasningsorlov,

11) lov om integration af udlændinge i Danmark med undtagelse af afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter kapitel 3 om boligplacering af flygtninge og §§ 35-39,

12) lov om seniorjob,

13) lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere og

14) lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.

§ 23. Det sociale nævn er beslutningsdygtigt, når samtlige medlemmer er til stede.

Stk. 2. Beskæftigelsesankenævnet er beslutningsdygtigt, når formanden og fire andre medlemmer er til stede.

Stk. 3. Reglerne i § 35, stk. 1, og §§ 36 og 37 gælder ved behandlingen af klager i de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene.

Stk. 4. Statsforvaltningen kan nedsætte det antal sociale nævn, som er nødvendigt i forhold til antallet af sager.

Kapitel 5

Sagsbehandlingen i de sociale nævn og i beskæftigelsesankenævnene

§ 24. Formanden for nævnet kan overlade formandskabet og sine øvrige beføjelser til medarbejdere fra sekretariatet.

§ 25. Formanden bestemmer, at en sag kan afgøres uden forelæggelse i et møde, hvis formanden skønner, at der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag, og at der ikke er tvivl om afgørelsen.

Stk. 2. Formanden orienterer medlemmerne om nævnets praksis i disse sager.

Stk. 3. Hvis en afgørelse, der er truffet uden forelæggelse i et møde, antages til behandling af Ankestyrelsen, skal sagen forelægges i et møde i nævnet, der kan fastholde den afgørelse, der tidligere er truffet eller træffe en ny afgørelse.

§ 26. En afgørelse, der er truffet på et møde i nævnet, kan kun ændres på et nyt møde i nævnet.

§ 27. Ved behandlingen af sager om særlig støtte til børn og unge efter servicelovens kapitel 11 medvirker en børnesagkyndig under sagens forberedelse i sekretariatet i de sociale nævn, i det omfang sagens karakter tilsiger det.

Stk. 2. Hvis den børnesagkyndige, har kendskab til forældrene eller barnet på forhånd, skal den børnesagkyndige straks underrette sekretariatet herom med henblik på, at sekretariatet kan vurdere, om en anden børnesagkyndig skal deltage i sagens forberedelse.

Forenklet mødebehandling

§ 28. Sager, som formanden skønner egnet til forenklet mødebehandling, udsendes til medlemmerne med indstilling om afgørelsen. Disse sager drøftes på et møde, hvis et medlem anmoder herom.

Foreløbige afgørelser

§ 29. Formanden kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor det skønnes, at der er tale om en øjeblikkeligt opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er et særligt behov herfor, og hvor der kan ske en væsentlig skade for klageren, hvis sagen skal afvente mødebehandlingen.

Stk. 2. Formandens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal hurtigst muligt behandles i et møde i nævnet.

Frist for sagsbehandling i visse sager

§ 30. Beskæftigelsesankenævnet træffer afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i beskæftigelsesankenævnet i følgende sager:

1) Klager over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

2) Klager over jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1, skal varetages af en anden aktør.

3) Klager over, at det ordinære arbejde, som personer i seniorjob er henvist til af jobcenteret, ikke har været rimeligt, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, i lov om seniorjob.

Stk. 2. I sager efter stk. 1, modtager beskæftigelsesankenævnet klagen og genvurderingen fra jobcenteret senest 5 arbejdsdage efter, at klagen er modtaget i jobcenteret, medmindre jobcenteret ved genvurderingen fuldt ud har givet klageren medhold.

§ 31. I sager omfattet af § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 72, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal det sociale nævn så vidt muligt træffe afgørelse inden 8 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal sagens parter skriftligt have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.

Kapitel 6

Ankestyrelsen

Forenklet sagsbehandling

§ 32. Sager, der skal behandles efter lovens § 53, stk. 1, kan efter Ankestyrelsens bestemmelse afgøres uden afholdelse af et møde, jf. lovens § 53, stk. 2. Sagen udsendes i så fald til medlemmerne med indstilling om afgørelsen.  Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen afgøres på møde.

Stk. 2. Sager, der skal behandles efter lovens § 53, stk. 1, kan desuden efter Ankestyrelsens bestemmelse, afgøres ved forenklet mødebehandling. Sagen udsendes i så fald til medlemmet med indstilling om afgørelse og kan kun kræves drøftet på mødet, hvis et medlem giver besked herom inden mødet.

Stk. 3. Hvis anmodningen efter stk. 2, kommer senere end 2 hverdage før det fastsatte møde, kan Ankestyrelsen udsætte sagen til afgørelse i et senere møde. Ankechefen kan, selv om fristen ikke er overholdt, tillade, at sagen behandles i det aktuelle møde. De almindelige regler om sagsbehandlingen i lovens § 53, stk. 1, anvendes i denne situation.

Mødedeltager uden stemmeret

§ 33. Konsulenter med særlig sagkundskab om de forhold, som sagerne vedrører, kan deltage i møderne uden stemmeret. I sager afgjort af børn og unge-udvalget, hvor Ankestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, skal der på møderne deltage en konsulent uden stemmeret, der er kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri.

Oplysning om navnene på deltagerne i sagens afgørelse

§ 34. Parterne kan efter anmodning få oplyst navnet på formanden, de beskikkede medlemmer og lægekonsulenten, som deltager i sagens afgørelse.

Inhabilitet

§ 35. Lægekonsulenterne må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører.

Stk. 2. Lægekonsulenter må ikke deltage i behandlingen af arbejdsskadesager efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., hvor et forsikringsselskab, som lægekonsulenten er tilknyttet, er part. Lægekonsulenten må heller ikke tage del i behandlingen af arbejdsskadesager, som indtræffer på det sygehus, hvor lægen er ansat, og hvor sygehuset er selvforsikret i forhold til arbejdsskadeforsikringen.

§ 36. Lægekonsulenterne må ikke medvirke ved behandlingen af en sag, hvor den, som sagen vedrører, er behandlet på en sygehusafdeling, som konsulenten har ansvaret for, selv om konsulenten ikke personligt har haft med behandlingen at gøre.

§ 37. Hvis der i et ankemøde rejses tvivl om en deltagers eller den rådgivende lægekonsulents habilitet, afgøres det i ankemødet, om pågældende er inhabil.

Stk. 2. En deltager i ankemødet, deltager selv i afgørelsen af, hvorvidt pågældende er inhabil, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 3, 2. pkt., sammenholdt med § 53, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Sagsbehandlingen i arbejdsskadesager m.fl.

§ 38. Ved behandlingen af arbejdsskadesager efter lov om arbejdsskadesikring, lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., kan samtykke til at indhente oplysninger indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

Stk. 2. Helbredsoplysninger kan indhentes fra sundhedspersoner, herunder sygehuse, institutter og behandlende læger, når borgeren i den skriftlige bekræftelse er orienteret om, at det kan blive nødvendigt at indhente sådanne oplysninger og ikke har gjort indsigelse imod dette inden den fastsatte frist.

Frist for sagsbehandling i visse sager

§ 39. I sager omfattet af § 72, stk. 2, 1. og 2. pkt., og § 72, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal Ankestyrelsen så vidt muligt træffe afgørelse inden 8 uger efter, at klagen er modtaget. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal sagens parter skriftligt have besked om, hvornår en afgørelse kan forventes.

Fremmøde

§ 40. I sager om særlig støtte til børn og unge, jf. § 74, stk. 1, i lov om social service, skal indehaveren af forældremyndigheden m.fl., barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig overfor Ankestyrelsen, jf. § 168, stk. 4, jf. § 74, stk. 2 og 3, i lov om social service.

Stk. 2. Vurderer Ankestyrelsen det nødvendigt, for behandlingen af en sag, kan Ankestyrelsen anmode private, der har kendskab til barnet eller den unge, om at deltage på ankemødet. Ankestyrelsen skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke har pligt til at deltage på ankemødet jf. § 11 c, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 7

Udgifter ved sagernes behandling

§ 41. Kommunen, statsforvaltningen, Pensionsstyrelsen og Ankestyrelsen betaler nødvendige udgifter til lægeerklæringer, undersøgelser, behandlinger, transport og lignende, som myndigheden pålægger borgeren eller klageren, og som ikke afholdes efter anden lovgivning. Udgifter i forbindelse med behandling af sager efter § 168 i lov om social service dækkes efter § 168, stk. 5, i lov om social service.

Stk. 2. Der udbetales vederlag, befordringsgodtgørelse og godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation som fx tegnsprogstolkning eller sekretærhjælp til de udpegede medlemmer af Ankestyrelsen, herunder Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn.

Kapitel 8

Praksiskoordinering og vejledning

Praksiskoordinering

§ 42. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn, træffes i overensstemmelse med lovgivningen, jf. § 76 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har pligt til inden for deres områder at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for nævnene, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.

§ 43. Ankestyrelsen og nævnene gennemgår som led i opgaven med at koordinere praksis en række ensartede typer af sager i forhold til gældende ret, som fastlagt ved lov, bekendtgørelser og landsdækkende praksis.

Samarbejde og vejledning

§ 44. Ankestyrelsen og nævnene samarbejder om praksiskoordineringen. Nævnene foretager efter drøftelse med Ankestyrelsen praksiskoordinering inden for regionen.

§ 45. Hvis Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser viser, at praksis i kommunen ikke er i overensstemmelse med gældende ret, skal Ankestyrelsen og nævnene drøfte problemer, som undersøgelsen har vist, med kommunerne. Ankestyrelsen kan tilsvarende drøfte resultatet af en undersøgelse af nævnenes praksis med nævnene. Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser af kommunens praksis behandles, jf. lovens § 79 a, på et møde i kommunalbestyrelsen.

§ 46. Ankestyrelsen og nævnene kan ikke som led i opgaven med at koordinere praksis tage underinstansernes afgørelser op af egen drift.

Stk. 2. Ankestyrelsen og de sociale nævn kan dog i sager omfattet af § 65 i lov om social service tage sager op af egen drift.

§ 47. Ankestyrelsen udsender generel vejledning om praksis inden for Ankestyrelsens kompetenceområde og offentliggør i anonymiseret form afgørelser, som har principiel eller generel betydning.

Stk. 2. Ankestyrelsen yder af egen drift eller efter anmodning konkret vejledning til nævnene om styrelsens praksis samt om fortolkning af retsregler. Vejledning kan også ske i forbindelse med praksiskoordinering.

§ 48. Beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn vejleder af egen drift eller efter anmodning inden for deres område kommunerne om praksis. Vejledningen kan også ske i forbindelse med praksiskoordinering.

Kapitel 9

Det Rådgivende Praksisudvalg

§ 49. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelserne, jf. lovens § 80.

Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har pligt til at foretage. Udvalget kan ikke behandle enkeltsager.

Stk. 3. Ankestyrelsens chef er formand for udvalget, og Ankestyrelsen udpeger medlemmer efter indstilling fra de organisationer, kommuner, foreninger og myndigheder, der er nævnt i lovens § 81.

Stk. 4. Ankestyrelsen er sekretariat for udvalget.

Kapitel 10

Handicapråd

Handicaprådets sammensætning

§ 50. Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd, jf. § 37 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Handicaprådet sammensættes, jf. § 37 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, af 3–7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3–7 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Et antal af de medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen, skal være medlem af kommunalbestyrelsen, jf. § 37 a, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. De øvrige repræsentanter for kommunalbestyrelsen udpeges blandt ansatte i kommunen, ansatte i selvejende institutioner eller ansatte hos andre private leverandører, som udfører relevante opgaver for kommunen.

Stk. 4. Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald.

Stk. 5. Handicaprådet skal sammensættes således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både voksne og børn med handicap.

Stk. 6. Danske Handicaporganisationer kan kun indstille personer, som har bopæl i kommunen. Hvis et medlem af handicaprådet flytter fra kommunen inden udløbet af handicaprådets funktionsperiode, indtræder stedfortræderen i handicaprådet, og der udpeges en ny stedfortræder.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen beslutter, om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

§ 51. Handicaprådet sammensættes således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges.

Handicaprådets opgaver

§ 52. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål, jf. § 37 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.

Stk. 2. Handicaprådet kan tage kontakt med andre, herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd, med henblik på at få belyst særlige temaer.

Stk. 3. Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap, jf. § 37 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 5. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i Det Centrale Handicapråd i dets arbejde.

Stk. 6. Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag.

Handicaprådets forretningsorden

§ 53. Handicaprådet udpeger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden.

Stk. 2. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller kommunalbestyrelsens initiativ.

Stk. 3. Indkaldelse til første møde efter kommunalvalget sker på kommunalbestyrelsens initiativ.

§ 54. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til handicaprådet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation som fx tegnsprogstolkning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet.

Stk. 4. Et medlem af et handicapråd er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter stk. 3.

Kapitel 11

Det Centrale Handicapråd

Det Centrale Handicapråds opgaver

§ 55. Social- og integrationsministeren nedsætter et Centralt Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål, jf. § 87, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og som er forum for dialog mellem centrale aktører på handicapområdet.

Stk. 2. Handicaprådet er uafhængigt.

§ 56. Det påhviler Handicaprådet,

1) at drøfte og vurdere udviklingen i samfundet for personer med handicap på baggrund af FNs Konvention om rettigheder for personer med handicap,

2) at arbejde for en bred inklusion i samfundet, herunder tilgængelighed, således at mennesker med handicap bliver en del af samfundet på lige fod med andre og sikres størst mulig frihed til selv at bestemme og tage ansvar og

3) at formidle information med henblik på at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap og at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap.

Stk. 2. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommunale handicapråd i dets arbejde.

Stk. 3. Handicaprådet kan ikke tage konkrete klagesager op til behandling.

§ 57. Handicaprådet kan tage generelle temaer op til behandling, og herunder anmode offentlige myndigheder om at redegøre for politiske beslutninger og administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne.

Stk. 2. Handicaprådet kan iværksætte egne undersøgelser, og projekter og nedsætte arbejdsudvalg med opgaver inden for Rådets rammer, ligesom Rådet kan iværksætte egne informationskampagner.

§ 58. Folketinget, ministre og centrale offentlige myndigheder kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af mere generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap, blandt andet for at sikre at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning.

Stk. 2. Handicaprådet kan selv tage initiativ til og fremsætte forslag til ændringer, der falder inden for Rådets rammer. Rådets forslag gives til vedkommende centrale offentlige myndighed.

Det Centrale Handicapråds sammensætning

§ 59. Handicaprådet består af én formand og 16 medlemmer, der udpeges af social- og integrationsministeren.

Stk. 2. Social- og integrationsministeren udpeger:

1) Fem medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.

2) Ét medlem efter indstilling fra KL.

3) Ét medlem efter indstilling fra Danske Regioner.

4) Ét medlem efter indstilling fra Statens Byggeforskningsinstitut.

5) Ét medlem efter indstilling fra Boligselskabernes Landsforening.

6) Ét medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

7) Ét medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

8) Ét medlem efter indstilling fra DI Transport.

9) Ét medlem efter indstilling fra IT-Universitetet i København.

10) Ét medlem efter indstilling fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Stk. 3. Social- og integrationsministeren udpeger herudover to personlige medlemmer af Rådet.

Stk. 4. For at sikre koordination mellem varetagelsen af overvågningsopgaven efter FNs konvention om rettigheder for personer med handicap i Institut for Menneskerettigheder og arbejdet i Handicaprådet, deltager én observatør fra Institut for Menneskerettigheder fast i rådets møder.

Stk. 5. For at sikre koordination mellem Handicaprådet og social- og integrationsministeren som handicapkoordinerende minister deltager én observatør fra Social- og Integrationsministeriet fast i rådets møder.

Stk. 6. I det omfang det skønnes fornødent, kan Handicaprådet inddrage andre personer med særlig sagkundskab i sit arbejde.

§ 60. Handicaprådet virker for en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode. Dog fungerer medlemmerne, indtil nyt medlem udpeges.

Stk. 2. For samme periode vælger Handicaprådet blandt sine medlemmer en næstformand, der er stedfortræder for formanden.

Det Centrale Handicapråds sekretariat

§ 61. Handicaprådet bistås af et selvstændigt sekretariat.

Stk. 2. Social- og Integrationsministeriet ansætter sekretariatslederen.

Stk. 3. Sekretariatslederen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for sekretariatet under ansvar over for Rådet.

Stk. 4. Sekretariatslederen skal sikre, at forvaltningen er i overensstemmelse med de regler der gælder for statslige myndigheder.

Det Centrale Handicapråds forretningsorden

§ 62. Social- og integrationsministeren fastsætter Handicaprådets forretningsorden.

§ 63. Formanden for Handicaprådet honoreres efter aftale med Social- og Integrationsministeriet.

Stk. 2. Der ydes vederlag og udgiftsgodtgørelse, herunder godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation, til rådets medlemmer i forbindelse med møder i rådet, arbejdsudvalg mv. efter statens regler.

Kapitel 12

Statistik

§ 64. Kommunerne og nævnene skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser i sager om:

1) Førtidspension.

2) Invaliditetsydelse.

3) Bistands- eller plejetillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse.

4) Ændring af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg.

Stk. 2. For personer med ophold i udlandet indberetter Pensionsstyrelsen til Ankestyrelsen oplysninger som anført i stk. 1.

§ 65. Kommunerne og de sociale nævn indberetter oplysninger om afgørelser i sager om støtte til køb af bil m.v. efter § 114 i lov om social service til Ankestyrelsen.

Stk. 2. Kommunerne indsender oplysninger om brugere af boformer efter § 110 i lov om social service til Ankestyrelsen.

Stk. 3. Kommunerne, de sociale nævn og Ankestyrelsen skal til Ankestyrelsen indberette oplysninger om afgørelser i sager om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet efter kapitel 11 og § 140 i lov om social service.

Stk. 4. Kommunerne sørger for, at offentlige og godkendte private behandlingstilbud for stofmisbrugere indsender statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere over 18 år i behandling efter § 101 i lov om social service til Dansk Registrerings- og Informationssystem (DanRIS) efter anmodning fra Center for Rusmiddelforskning.

Stk. 5. Kommunerne sørger for månedligt at indsende statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere i behandling efter § 101 i lov om social service til stofmisbrugsregistret efter anmodning fra Socialstyrelsen.

§ 66. Oplysningerne efter § 64 og § 65, stk. 1-3, skal indberettes på særlige skemaer, som udarbejdes af Ankestyrelsen.

Stk. 2. Oplysningerne, jf. § 64, stk. 1 og 2, og § 65, stk. 1, indberettes senest den 7. i måneden efter den måned, i hvilken afgørelsen er truffet.

Stk. 3. Oplysningerne, jf. § 65, stk. 2, indberettes senest en måned efter udgangen af kvartalet.

Stk. 4. Ankestyrelsen bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for indberetning af oplysninger i henhold til § 65, stk. 3.

§ 67. Kommunerne og Pensionsstyrelsen skal foretage indberetning til Social- og Integrationsministeriet af følgende oplysninger om udbetaling af personlige tillæg efter lov om social pension:

1) Beløbets størrelse.

2) Antal modtagere inden for hver pensionistgruppe.

3) Ydelsesart: varmetillæg, tandproteser og tandpleje, briller, fysioterapi, kiropraktorbehandling og fodpleje, medicintillæg, supplerende pension og andet.

Stk. 2. Oplysningerne kan afgives over det fælleskommunale system for social pension i KMD efter indberetning til KMD af kommunernes statistikkoder for personlige tillæg.

§ 68. Beskæftigelsesankenævnene, de sociale nævn og Pensionsstyrelsen indberetter senest i februar måned hvert år en opgørelse til Ankestyrelsen over det foregående års sagsantal og gennemsnitlige sagsbehandlingstid fordelt på sagstyper og afgørelsesart.

Stk. 2. Oplysningerne kan efter aftale med Ankestyrelsen afgives som led i nævnenes indberetning af antallet af ankesager.

§ 69. Kommunen skal indberette til Ankestyrelsen, når der er udtaget stævning mod kommunen i sager inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige område. Kommunen skal desuden underrette Ankestyrelsen, når dommen foreligger.

Kapitel 13

Undersøgelser

§ 70. Kommunerne og regionerne har pligt til at medvirke med oplysninger til Ankestyrelsen og Socialstyrelsen ved særlige undersøgelser mv. Der medtages oplysninger om private, samt frivillige foreninger mv., der udfører opgaver på det sociale område, som de særlige undersøgelser vedrører. Endvidere medtages i fornødent omfang vurderinger af og beslutninger om den fremtidige udvikling.

Stk. 2. Ankestyrelsen og Socialstyrelsen udsender tilbagemeldinger til de kommuner og regioner, der har deltaget.

§ 71. I kommuner, hvor beslutningskompetencen for dele af det sociale område er lagt til særlige organer, herunder lokaludvalg, eller kommunale fællesskaber, jf. §§ 60 og 65 d i lov om kommunernes styrelse, medvirker disse organer efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Kapitel 14

Andre funktioner i Ankestyrelsen

§ 72. Ankestyrelsen er sekretariat for Arbejdsmiljøklagenævnet og Ligebehandlingsnævnet.

Kapitel 15

Kommunernes indsendelse af oplysninger om det frivillige sociale område

§ 73. Kommunerne skal afgive oplysninger om deres samarbejde med frivillige sociale organisationer og deres støtte til frivilligt socialt arbejde. Oplysningerne indberettes en gang årligt inden den 1. april til Social- og Integrationsministeriet eller til den, som Social- og Integrationsministeriet udpeger.

Stk. 2. Social- og integrationsministeren kan anmode udvalgte kommuner om at afgive supplerende oplysninger om indsatsen på særlige indsatsområder. De særlige indsatsområder udvælges af social- og integrationsministeren efter drøftelse med de kommunale parter og Frivillighedsrådet.

Kapitel 16

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 74. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2012.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1635 af 22. december 2010 om retssikkerhed og administration på det sociale område ophæves.

Social- og Integrationsministeriet, den 9. juli 2012

Karen Hækkerup

/ Lone Larsen