Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2 Den kommunale varmeplanlægning
Kapitel 3 Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Kapitel 4 Projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg
Kapitel 5 Godkendelse af projektforslag
Kapitel 6 Dispensation
Kapitel 7 Klage m.v.
Kapitel 8 Straf
Kapitel 9 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens kapitel 2
Bilag 2 De virksomheder, der er omfattet af § 15, stk. 5, nr. 1
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

I medfør af § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, § 9, stk. 1, § 15, § 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 34, stk. 2, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011, som ændret ved lov nr. 577 af 18. juni 2012, samt efter forhandling med de kommunale organisationer, fastsættes:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter kommunalbestyrelsens planlægning for varmeforsyningen, forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og kommunalbestyrelsens behandling af sager efter varmeforsyningslovens §§ 3, 4 og 9.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Kollektive varmeforsyningsanlæg: Virksomheder, der driver de i varmeforsyningslovens § 2, stk. 1-4, nævnte anlæg, herunder distributionsnet til fremføring af naturgas.

2) Centrale kraft-varme-anlæg: Anlæg, der er omfattet af § 12 i bekendtgørelse om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg.

3) Blokvarmecentral: Varme- eller kraft-varme-central, der er etableret i forbindelse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.

4) Produktionsform: Varme- eller kraft-varme-produktion.

5) Forsyningsform: Fjernvarme eller naturgas.

6) Energiform: Brændsel eller anden energikilde.

7) Samfundsøkonomiske analyser: Beregninger foretaget på grundlag af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.

§ 3. Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Tilsvarende gælder vedligeholdelses- og reparationsarbejder på et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af anlæggets drifts- og energiøkonomi samt levetid.

Stk. 2. Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages, efter projektet er godkendt.

Kapitel 2

Den kommunale varmeplanlægning

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks. virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og varmeproduktion, udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen

1) at planlægge varmeforsyningen og den i varmeforsyningslovens § 9 angivne omlægning af eksisterende produktionsanlæg,

2) at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf. varmeforsyningslovens § 8,

3) at behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v., og

4) at påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud.

§ 5. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planlægningen efter § 4 i bekendtgørelsen inddrages i forbindelse med den fysiske planlægning, region-, kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i forbindelse med revisioner eller ændringer af kommuneplaner eller vedtagelser af lokalplaner, og at varmeplanlægningen i øvrigt er koordineret med denne lovgivning herunder reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM) og anden lovgivning, især byggelovgivningen og miljøbeskyttelsesloven.

Kapitel 3

Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

§ 6. Kommunalbestyrelsen skal for projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af § 3, anvende forudsætningerne i dette kapitel, herunder bl.a. sørge for, at projektet, i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. § 24.

Projekter for distributionsnet og transmissionsnet

§ 7. Projekter for naturgasdistributionsnet og fjernvarmedistributionsnet kan kun godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis projektet ud fra en konkret vurdering er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og hvis projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1, dog godkende projekter, der er omfattet af stk. 1, og som ændrer områdeafgrænsningen, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentlig, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1 og 2, ikke godkende etablering af naturgasforsyning i eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder. Disse byer skal friholdes til biomassebaseret fjernvarme, kraft-varme eller tilsvarende miljøvenlig forsyning.

§ 8. Projekter for transmissionsnet kan godkendes af kommunalbestyrelsen uanset områdeafgrænsningen.

Projekter for varme- og kraft-varme-produktionsanlæg

Produktionsform

§ 9. Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis projekterne indrettes som kraft-varme-anlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg.

Stk. 2. Et projektforslag efter stk. 1 skal normalt dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre andre dækningsgrader er samfundsøkonomisk mere fordelagtige.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal ved godkendelse af projekter for eksisterende biomassebaserede fjernvarmeanlæg stille krav om, at disse anlæg omstilles til biomassebaseret kraft-varme, såfremt omstillingen ud fra en teknisk og økonomisk vurdering vil være hensigtsmæssig, herunder at varmeprisen på biomasse-kraft-varme ikke adskiller sig væsentligt fra varmeprisen på den forsyning, som fjernvarmeværket har adgang til.

§ 11. Ved etablering af produktionsanlæg til et fjernvarmenet, der forsynes af centrale kraft-varme-anlæg, skal kommunalbestyrelsen ved godkendelse af projekter anvende kriterierne i stk. 2 for fastlæggelse af produktionsformen.

Stk. 2. Ved etablering af anlæg med en varmekapacitet over 1 MW til levering af varme til fjernvarmenet efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen kun godkende etablering af kraft-varme-anlæg, jf. dog § 12.

§ 12. Ved etablering af spids- og reservelastkapacitet til levering af varme til fjernvarmenet efter §§ 9-11 kan kommunalbestyrelsen dog godkende anlæg, der kun kan producere varme. For brændsler henvises til §§ 13 og 17.

Brændsler

Kollektive varmeforsyningsanlæg

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul og produkter, der kan anvendes som fødevarer, herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør, korn o. l., som brændsler til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Kraft-varme-anlæg

§ 14. Ved projekter for kraft-varme-anlæg kan kommunalbestyrelsen godkende brændslerne:

1) naturgas,

2) biomasse,

3) biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse eller

4) affald.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse til kraft-varme-produktion i den kommunale varmeforsyning, såfremt der er lokalt ønske herom, og såfremt fjernvarmeværket kan erhverve gassen til priser, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den forsyning, som fjervarmeværket ellers har adgang til.

Varmeproduktionsanlæg

§ 15. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg eller varmeanlæg, skal kommunalbestyrelsen ved godkendelse af projekter anvende kriterierne i stk. 2-6 for fastlæggelse af brændselsvalg.

Stk. 2. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen kun godkende brændslerne naturgas og mineralsk olie, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ved etablering af varmeproduktionsanlæg efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen godkende biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse forudsat, at brændslet anvendes på en kraft-varme-producerende produktionsenhed baseret på disse brændsler.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved etablering af udvidet varmeproduktionskapacitet, som er nødvendiggjort af et øget varmebehov, godkende anvendelse af CO2-afgiftsfrit brændsel for anlæg, der alene er dimensioneret til at dække det øgede varmebehov, jf. dog § 13.

Stk. 5. Ved etablering af et varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand til et fjernvarmenet efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen uanset kravet i § 6 godkende et projekt, hvis

1) fjernvarmenettet drives af en virksomhed, jf. bilag 2, og

2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fjernvarmenet, sammenlagt ikke leverer mere til nettet, end et anlæg med en kapacitet på maksimalt 1 MW, kan levere, som svarer til maksimalt 8000 MWh årligt, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Hvis det biomassebaserede varmeproduktionsanlæg skal drives af en virksomhed, jf. bilag 2, kan kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, hvis anlægget har en kapacitet på maksimalt 1 MW.

§ 16. Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraft-varme eller varme, kan kommunalbestyrelsen kun godkende brændslerne

1) biomasse,

2) biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse eller

3) affald.

§ 17. Ved etablering af spids- og reservelastkapacitet til levering af varme til fjernvarmenet efter § 16 kan kommunalbestyrelsen tillige godkende brændslerne mineralsk olie og naturgas.

Stk. 2. Ved etablering af spids- og reservelastkapacitet til et fjernvarmenet, der forsynes af centrale kraft-varme-anlæg, kan kommunalbestyrelsen godkende alle brændsler, jf. dog § 13.

Projekter for blokvarmecentraler

§ 18. For blokvarmecentraler beliggende i eller i nærheden af fjernvarmeforsynede områder kan kommunalbestyrelsen kun godkende projekter, hvis blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Biomassebaserede blokvarmecentraler, der er etableret eller godkendt senest den 14. juni 1990, kan uanset stk. 1 fortsætte med biomasseanvendelsen på det pågældende anlæg.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om blokvarmecentralen er beliggende i nærheden af et fjernvarmeforsynet område, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om samfundsøkonomiske hensyn efter en konkret vurdering taler for at udvide forsyningsområdet.

§ 19. For blokvarmecentraler beliggende i eller i nærheden af naturgasforsynede områder kan kommunalbestyrelsen kun godkende projekter, hvis blokvarmecentralen forsynes med naturgas.

Stk. 2. Biomassebaserede blokvarmecentraler, der er etableret eller godkendt senest den 14. juni 1990, kan uanset stk. 1 fortsætte med biomasseanvendelsen på det pågældende anlæg.

Stk. 3. Ved afgørelsen af, om blokvarmecentralen er beliggende i nærheden af et naturgasforsynet område, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om samfundsøkonomiske hensyn efter en konkret vurdering taler for at udvide forsyningsområdet.

Stk. 4. For projektforslag efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen for blokvarmecentraler over 3 MW varme, der er forsynet med naturgas, kun godkende projekter, hvis blokvarmecentralen etableres som kraft-varme-producerende anlæg, det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg. Ved udvidelse af varmebehov på eller under 3 MW varme kan kommunalbestyrelsen godkende projekter, hvor denne udvidelse dækkes af ren varmeproduktion.

§ 20. For projektforslag vedrørende blokvarmecentraler beliggende uden for kollektivt forsynede områder kan kommunalbestyrelsen godkende alle typer brændsler, jf. dog § 13.

Stk. 2. Ved etablering af blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 1 MW kan kommunalbestyrelsen pålægge blokvarmecentralen som led i projektbehandlingen at belyse mulighederne for anvendelse af biobrændsel.

Kapitel 4

Projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg

§ 21. Ansøgning om godkendelse af et anlægsprojekt (projektforslag) skal være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for kommunalbestyrelsens bedømmelse af projektet:

1) den eller de ansvarlige for projektet,

2) forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. § 4, samt til kommune- og lokalplaner,

3) forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning,

4) fastlæggelse af forsyningsområder, varmebehov samt fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder ledningsnet, der påtænkes etableret samt anlæggets kapacitet, forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. miljøbeskyttelseslovens § 50 b og regler udstedt i medfør af denne bestemmelse,

5) tidsplan for etableringen,

6) arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere mv., der er nødvendige for anlæggets gennemførelse,

7) redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra berørte forsyningsselskaber, virksomheder m.fl.,

8) økonomiske konsekvenser for brugerne,

9) energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, og

10) samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af et kollektivt forsyningsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan på grundlag af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund bestemme, at oplysninger om et eller flere af de i stk. 1, nr. 1-9 og nr. 10, 1. pkt., nævnte forhold ikke skal foreligge, såfremt oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig karakter for projektforslaget, ligesom kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere oplysninger. For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter § 15, stk. 5 eller 6, skal der ikke foreligge oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om en faseopdeling af projektbehandlingen, således at der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner.

Kapitel 5

Godkendelse af projektforslag

§ 22. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den fysiske planlægning, region-, kommune- og lokalplanlægningen, og at godkendte projekter indgår ved revision af kommuneplaner og udarbejdelse af lokalplaner i det omfang, dette er påkrævet. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen for anlægsprojekter, der vedrører affaldsforbrændingsanlæg, koordineres med miljøbeskyttelsesloven, herunder at affaldsgrundlaget forelægges til godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 50 b.

§ 23. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og regionplanmyndigheder samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden for 4 uger. Ved ændringer i områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag, skal de berørte forsyningsselskaber mv. inddrages. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre, f.eks. virksomheder og told- og skatteforvaltningen.

§ 24. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af planlægningen efter kapitel 2, de i kapitel 3 fastsatte forudsætninger og de i 21, stk. 1, nr. 10, nævnte samfundsøkonomiske analyser samt de efter § 23 modtagne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Stk. 2. Forudsætter projektet anvendelse af de i lovens § 6, stk. 3, og § 7 nævnte regler, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger mv.

§ 25. Godkendelse omfatter de for projektforslaget relevante punkter

1) anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform,

2) forsyningsform,

3) energiform,

4) forsyningsområder,

5) tidsfølge for anlæggets etablering og

6) grundlag for beslutning om anvendelse af de i lovens § 6, stk. 3, §§ 7 og 11-13 nævnte regler.

Stk. 2. Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering og drift, f.eks. om

1) tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen,

2) forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileverancer og om salg af de i anlægget producerede ydelser (varme, el),

3) opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og

4) lavtemperaturdrift.

§ 26. Der skal gives underretning om godkendelsen til projektansøger og til de berørte forsyningsvirksomheder og kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, med oplysning om klageadgang og klagefrist.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt oplysninger om beslutninger, der vedrører projekter omfattet af bilag 1, punkt 3.1, og som er truffet den 1. januar 2012 eller derefter, til registret på PlansystemDK, jf. § 1 i cirkulære nr. 68 af 6. september 2006 om det digitale planregister – PlansystemDK – og om kommunalbestyrelsens indsendelse af planer og planforslag m.v. med tilhørende planoplysninger til registret. Indberetningen sker i overensstemmelse med datamodellen PlanDK3 for kollektiv varmeforsyning, som ligger på hjemmesiden www.plansystem.dk.

§ 27. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde bestemme, at afgørelse om projektgodkendelse træffes af styrelsen i stedet for af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Energistyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og afgørelse om godkendelse af et projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg truffet efter stk. 1 kan inden for 4 uger påklages til Energiklagenævnet

Kapitel 6

Dispensation

§ 28. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved udviklings- eller demonstrationsprojekter.

Kapitel 7

Klage m.v.

§ 29. Kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse af et projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg kan påklages til Energiklagenævnet.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den klageberettigede. Klage indgives til kommunalbestyrelsen, der snarest sender klagen til Energiklagenævnet, ledsaget af en udtalelse og det materiale, som har ligget til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse. Kommunalbestyrelsen skal straks give projektansøger underretning, såfremt godkendelsen er påklaget.

§ 30. Afgørelse truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 29 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 8

Straf

§ 31. Med bøde straffes den, der

1) undlader at indhente godkendelse efter § 3,

2) overtræder § 3 eller

3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår, fastsat i en godkendelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. juli 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For ansøgninger om godkendelser efter § 15, stk. 5 eller 6, der er sendt eller afleveret til kommunalbestyrelsen før den 1. januar 2013, fastsættes frist for fremsendelse af eventuelle bemærkninger, jf. § 23, samt klagefrist, jf. § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2, til 2 uger.

Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Stk. 4. Bekendtgørelsen gælder for et projekt, som kommunalbestyrelse modtager fra og med den 17. juli 2012.

Energistyrelsen, den 12. juli 2012

Birgitta Jacobsen

/ Flemming G. Nielsen


Bilag 1

Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens kapitel 2

1.
Produktions- og behandlingsanlæg
   
1.1
Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af produktions- og behandlingsanlæg for bygas, LPG (flaskegas), biogas, lossepladsgas, geotermisk energi m.v.
1.2
Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af fjernvarmeværker, herunder forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v.
1.3
Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW.
1.4
Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af kraft-varme-anlæg/centraler med en eleffekt op til 25 MW.
1.5
Ændring af energiform på godkendelsespligtige kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. 1.1-1.4.
   
2.
Transmissions- og fordelingsledninger
   
2.1
Etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmeveksler m.v.) for fjernvarme, naturgas eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.).
2.2
Forstærkning af transmissionsledninger/fordelingsledninger for fjernvarme, naturgas m.v., som øger kapaciteten.
   
3.
Distributionsnet og forsyningsområder
   
3.1
Etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsyningsområder.


Bilag 2

De virksomheder, der er omfattet af § 15, stk. 5, nr. 1

De i alt 35 virksomheder, der driver fjernvarmenet, der enten har varmepris blandt de 30 højeste pr. 8. december 2010, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik, eller blandt de 30 højeste i gennemsnit, jf. Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011, er følgende:

 
1.
Hjortekær.
2.
Østermarie Fjernvarmenet.
3.
Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk.
4.
Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning.
5.
Kelleris Hegn.
6.
Slagslunde Fjernvarme.
7.
Meløse-St. Lyngby Energiselskab.
8.
Hvalpsund Kraftvarmeværk.
9.
Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk.
10.
Gørløse Fjernvarme.
11.
Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning.
12.
Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk.
13.
Blenstrup Kraftvarmeværk.
14.
Brøns Kraftvarme.
15.
Hyllinge-Menstrup Kraftvarme.
16.
Ådum Kraftvarmeværk.
17.
Ulbjerg Kraftvarme.
18.
Sdr. Herreds Kraftvarmeværker.
19.
Rostrup Kraftvarmeværk.
20.
Annebergparken.
21.
Sønderholm Varmeværk
22.
Mellerup Kraftvarme..
23.
Oue Kraftvarmeværk.
24.
Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk.
25.
Præstbro Kraftvarmeværk.
26.
Præstø Fjernvarme.
27.
Rejsby Kraftvarme.
28.
Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk.
29.
Øster Hurup Kraftvarme.
30.
Ejsing Fjernvarmeforsyning.
31.
Astrup Kraftvarmeværk.
32.
Øland Kraftvarmeværk.
33.
Lendum Kraftvarmeværk.
34.
Mørkøv Kraftvarmeværk.
35.
Thorshøj Kraftvarmeværk.
   
A.
Hvis en af de ovennævnte 35 virksomheder er eller bliver overtaget af en anden virksomhed, vil muligheden for at kunne få godkendt forsyning af fjernvarmenettet fra et biomassebaseret varmeproduktionsanlæg overgå til den nye ejer.
   
B.
Kravet om maksimumkapaciteten på 1 MW, nævnt i § 15, stk. 5, nr. 2, gælder det fysiske fjernvarmenet. Hvis en af ovennævnte virksomheder driver flere net, der fysisk ikke er forbundne med hinanden, kan der således for hvert af disse net etableres et biomassebaseret produktionsanlæg på maksimalt 1 MW. Det gælder dog kun net, hvis priser er indgået i de varmeprisstatistikker, der har dannet grundlag for udvælgelsen af virksomhederne.