Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 10. maj 2012 i sag 57.2011

A

v/forhandlingssekretær Pia Maul Andersen, 3F

mod

B

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudoph Greisen og advokat Tine Benedikte Skyum (begge DA), advokat Ane Kristine Lorentzen og sekretær Bendt Egelund Pedersen (begge LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget faglig konsulent Bo Rasmussen, Dansk Håndværk, og uddannelseskonsulent Søren Heisel, 3F.

Mellem klageren, A, født den 3. marts 1987, og indklagede B, blev den 30. juli 2010 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som møbelpolstrer, med uddannelsesperiode fra den 1. august 2010 til den 1. august 2011.

Denne sag drejer sig om betaling af løn og feriepenge mv. i perioden fra den 1. august til den 31. december 2010 samt efterbetaling af pension og ikke afholdte feriefridage for 2010 og 2011.

A har ved sin organisation, 3F-Fagligt Fælles Forbund, ved klageskrift dateret den 28. juli 2011 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at B skal betale 57.138,33 kr. med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

B har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 30. april 2012.

Sagsfremstilling

A var forud for indgåelse af uddannelsesaftalen tilknyttet virksomheden fra 2009 i virksomhedspraktik, som var formidlet af Københavns Kommunes jobcenter.

I uddannelsesaftalens punkt 8 om løn er henvist til uddannelsesaftalens pkt. 11 om andre vilkår, hvoraf fremgår følgende:

»A er tilknyttet jobcentret og får penge af det offentlige indtil videre.«

I mail af 9. august 2010 skrev B til N1 i Københavns Kommunes jobcenter vedrørende mentorordning for A. Det fremgår heraf bl.a.:

»Jeg har i dag lavet en uddannelsesaftale med A ud fra den betragtning at hun må se at komme videre, jeg vil i første omgang kun lave en kort aftale idet at hun endnu ikke har bevist at jeg kan regne med hende og som følge deraf vil jeg heller ikke betale hendes løn, vi har så aftalt at forlænge praktiken med yderligere 3 mdr. jeg har modtaget papirer på forlængelse af virksomheds praktik som vil bliver returneret hurtigst muligt, jeg kunne dog også godt tænke mig at mentor funktionen fortsætter og vil høre dig om du er indstillet på det ?

A vil når uddannelses aftalen er i hus blive tilbudt kurser på kbh’s tekniske skoler i de grund kompetencer hun mangler for at kunne påbegynde selv uddannelsen, og forventes at starte på skolen i skive til januar 2011, indtil da og indtil hun har gennemført første skoleforløb er jeg ikke særligt interesseret i at skulle betale hendes løn da hun som sagt stadig er meget ustabil dog med en væsentligt højere møde procent end tidligere !

Jeg hører gerne fra dig mht. til om du vil godkende endnu en mentor periode, og om vi skal drøfte hendes indkomst igen efter næste vriksomheds praktik periode mht. fremtiden.«

Der foreligger fra jobcenteret dels et udateret tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dels en aftale af 19. oktober 2010 om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, begge med henblik på virksomhedspraktik efter § 42 dækkende perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2010.

Uddannelsesaftalen blev ophævet gensidigt med virkning fra den 28. februar 2011.

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 1 og 2, er sålydende:

»Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk.2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.«

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at hun var i ulønnet praktik i virksomheden fra marts 2009 til den 31. juli 2010, hvor hun påbegyndte uddannelse i henhold til uddannelsesaftalen. Hun modtog også kontanthjælp fra den 1. august til 31. december 2010. Hun gik ud fra, at det var efter aftale med kommunen. Hun havde ikke kendskab til sine rettigheder vedrørende løn som elev.

B har forklaret bl.a., at A under sin ulønnede praktikperiode havde meget fravær, men han gav hende mange chancer, fordi hun havde talent for faget. Han ville gerne hjælpe hende, så da N1 under et møde på jobcenteret i foråret 2010 sagde, at mulighederne for at få dagpenge var ved at være udtømte, accepterede han at tage A i lære. Han sagde dog udtrykkeligt til N1, at så længe hendes fraværsprocent var så høj, var han ikke interesseret i at ansætte hende. Han holdt efterfølgende et møde med uddannelseskonsulent N2 og lærer N3, hvor de talte om, om hvilke kurser A skulle have på grundforløbet på X, forinden hun kunne påbegynde hovedforløbet på skolen pr. 1. januar 2011. Han fik at vide, at det var en forudsætning for, at hun kunne deltage i disse kurser, at der blev lavet en uddannelsesaftale. Han blev ikke orienteret om konsekvenserne heraf i relation til løn. For ham var der alene tale om en adgangsbillet til grundforløbet. Han indgik aftale med N2 fra jobcenteret om, at jobcenteret som hidtil skulle betale ydelser til A fra den 1. august 2010. Det var først fra den 1. januar 2011, han ville ansætte A i mesterlære. Han blev i slutningen af februar 2011 enig med A om at ophæve uddannelsesaftalen, fordi hun ikke kunne leve op til sine løfter om at engagere sig mere i arbejdet.

Procedure

A har til støtte for sin påstand anført, at der i henhold til uddannelsesaftalen blev etableret et uddannelsesforhold fra den 1. august 2010, som var omfattet af erhvervsuddannelsesloven. B er i henhold til § 55 forpligtet til at betale hende løn og feriepenge for hele ansættelsesperioden tillige med pension og betaling for ikke afholdte feriefridage som opgjort. Det er i den sammenhæng uden betydning, om A samtidig modtog kontanthjælp, da spørgsmålet om tilbagebetaling heraf er at anliggende mellem hende og kommunen.

B har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at virksomheden havde en klar aftale med N1 fra Københavns Kommunes jobcenter om, at jobcenteret skulle betale ”løn” eller andre ydelser til A i perioden fra den 1. august til den 31. december 2010. Dette var en forudsætning for, at virksomheden overhovedet ville indgå en uddannelsesaftale med A, hvilket alene skete i et forsøg på at hjælpe hende. Der var ingen, der fortalte om konsekvenserne af en uddannelsesaftale i relation til erhvervsuddannelseslovens § 55. Hvis en sådan aftale om aflønning fra kommunen er i strid med erhvervsuddannelsesloven, må hele uddannelsesaftalen tilsidesættes som ugyldig og dermed være uforbindende for ham.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

A indgik med virkning fra den 1. august 2010 en uddannelsesaftale med B, og hun påbegyndte herefter uddannelsen til møbelpolstrer ved bl.a. at følge nogle kurser på grundforløbet frem til den 31. december 2010. En elev har i hele uddannelsesperioden krav på en løn, som mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 55, hvilket A ubestridt ikke har fået.

Efter B’s forklaring, der støttes af kommunens tilbud om virksomhedspraktik for perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2010, der i hvert fald for den ene aftales vedkommende fremkom efter, at B i mail af 9. august 2010 havde fortalt jobcenteret, at han havde indgået uddannelsesaftale med A, lægger Tvistighedsnævnet til grund, at B havde indgået aftale med kommunen om, at det var kommunen, som skulle betale til A i den første del af uddannelsesperioden frem til den 31. december 2010, hvilket også rent faktisk skete, dog alene i form af kontanthjælp.

En sådan aftale fritager imidlertid ikke virksomheden for pligten til i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 55 at betale løn til eleven, og den indebærer heller ikke, at uddannelsesaftalen bliver ugyldig eller på anden måde uforbindende for virksomheden.

Som følge heraf er B forpligtet til at betale A løn og feriepenge som opgjort for perioden fra den 1. august til den 31. december 2010.

Fire medlemmer udtaler:

Efter Tvistighedsnævnets faste praksis har A efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, endvidere krav på pension og betaling for ikke afholdte feriefridage i ansættelsesperioden. Herefter, og da der ikke er grundlag for at tilsidesætte opgørelsen heraf, stemmer vi for at tage klagerens påstand til følge også på dette punkt.

Tre medlemmer udtaler:

Vi finder ikke, at elevens andel af pensionsbidrag og betaling for ikke afholdte feriefridage er at betragte som løn i § 55, stk. 2’s forstand, hvorfor vi stemmer for at frifinde virksomheden for denne del af klagerens krav.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at B skal betale 57.138,33 kr. til A med renter som påstået.

T h i b e s t e m m e s

B skal inden 14 dage til A betale 57.138,33 kr. med tillæg af procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldstidspunkt.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.