Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 19. juni 2012 i sag 45.2011

A

v/advokat Peter Breum, Elmer & Partnere

mod

B

v/C

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum og chefkonsulent Simon Neergaard Holm (begge DA), og advokat Ane Kristine Lorentzen og sekretær Bendt Egelund Pedersen (begge LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget direktør John Petersen, DOFK, og konsulent Kurt Høyer, Danske Frisør & Kosmetikerforbund.

Mellem klageren, A, født den 4. marts 1979, og indklagede B, blev den 24. juni 2008 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som frisør, med uddannelsesperiode fra den 1. september 2008 til den 31. august 2012.

Denne sag drejer sig om berettigelsen af elevens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen, herunder navnlig, om eleven under uddannelsen var udsat for seksuel chikane, som berettigede hende til at ophæve uddannelsesaftalen samt kræve godtgørelse i medfør af ligebehandlingsloven og erstatning for tab af uddannelsesgode.

A har ved sin organisation, Dansk Frisør & Kosmetikerforbund, ved klageskrift modtaget den 16. juni 2011 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B, tilpligtes at betale 130.016,46 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

Beløbet er opgjort som 50.000 kr. i godtgørelse for seksuel chikane i medfør af ligebehandlingslovens § 4, jf. § 14, 50.000 kr. i godtgørelse for tab af uddannelsesgode, 10.000 kr. i godtgørelse efter ansættelsesbevisloven og 20.016,46 kr. i efterbetaling af ferietillæg for uge 29-32 i 2010, lønregulering for marts og april 2010 samt feriegodtgørelse for optjeningsårene 2009 og 2010.

B har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 11. juni 2012.

Sagsfremstilling

Virksomheden har ikke indgået aftale om overenskomst. Den for uddannelsesområdet gældende overenskomst er overenskomsten mellem Danmarks Frisørmesterforening og Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Der er i uddannelsesaftalens pkt. 8 om løn og andre vilkår sat kryds i rubrikken om, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling (sats) for elever og fremgår af den overenskomst, der gælder for uddannelsen, men det er ikke anført, hvilken kollektiv overenskomst, der er gældende for uddannelsesområdet, og der er ikke anført andre løn- og provisionsaftaler.

Den 18. november 2010 forlod A frisørsalonen midt på dagen. C skrev til hende ved et brev af 29. november 2010, hvoraf fremgår bl.a.:

»Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke har hørt fra dig siden torsdag den 18.11.2010, hvor du valgte at forlade din arbejdsplads i min Salon uden varsel.

Din mor ringede efterfølgende samme dag og sagde, at du havde fået et nervesammenbrud, og det blev jeg naturligvis ked af at høre, selvom jeg ikke forstår, hvad der er sket. Senere samme dag ringede du også selv til mig og meddelte, at du ikke kom mere. Det stemmer også med, at jeg ikke har hørt fra dig i over 10 dage.

For god ordens skyld vil jeg derfor meddele dig, at jeg har taget hele situationen op til overvejelse, og er enig med dig i din beslutning om ikke at komme i salonen mere.

Jeg skal bruge en skriftlig erklæring fra dig, på at du er stoppet. Du kan selv formulere det, hvis du vil, men du kan også nøjes med at undreskrive her. …«

Ved brev af 1. december 2010 til virksomheden ophævede Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund på vegne af A uddannelsesaftalen. Som begrundelse herfor er i brevet anført følgende:

»Ophævelsen sker som følge af grov misligholdelse – herunder misligholdelse af seksuel karakter, som De har udsat vores medlem for. Misligholdelsen er fortsat uagtet, at A gentagne gange har sagt fra over for denne.

A, der har været sygemedt siden 18. november 2010 og fortsat er sygemeldt, vil som følge af ophævelsen ikke give møde i salonen ved raskmelding.«

B har under sagens behandling i Tvistighedsnævnet fremlagt en erklæring, som angives at være udarbejdet af den anden elev i salonen og modtaget den 10. juni 2012, og hvoraf fremgår bl.a.:

»Sexchikane, syntes jeg på INGEN måde har fundet sted. Jeg har aldrig oplevet B som pågående i nogen seksuelle situationer. Vi har snakket om sex i vores privatliv som jeg føler vi alle var åbne om, der har på ingen måde været tidspunkter hvor vi har skulle føle os presset til at sige noget, det har været af egen frivilje om vi har ville deltage i en tøse snak, og det angår os alle tre. Det er i mine øjne meget normalt når piger er samlet at vi nævner en situation der omhandler sex, der føler jeg på ingen måde B har ført an.«

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at hun arbejdede som pædagogmedhjælper i 4 år, inden hun fik en læreplads hos B, som var mor til et af børnene i børnehaven. Der er 4-6 frisørstole i salonen, og en elev udover hende selv, først N1 og senere N2. B er to år ældre end hende. Omgangstonen var i begyndelsen god, men efter et par måneder blev stemningen lidt anerledes, bl.a. begyndte B at tale ned til hende. N1 sagde dengang, at hun også havde haft mange problemer med B, men det skulle de nok klare. Hun talte også privat med B, som fandt hendes veninder meget interessante. B spurgte ind til, hvad hun havde lavet i weekenden, herunder om hun »havde scoret« og senere, om hun havde »fået noget sex«. I begyndelsen grinte hun lidt af det og svarede på hendes spørgsmål for at forblive en del af fællesskabet. Det var nærmest dagligt, at B talte om sex. B kunne f.eks. vise hende en profil på en datingside og spørge om hendes mening om den pågældende. B ville gerne have et venindeforhold på arbejdspladsen, men det var hun ikke interesseret i. På personalemøder sagde hun til B, at det blev for meget og for tæt, og at hun næsten ikke kunne trække vejret. De skændtes ofte på disse møder, fordi B talte meget grimt til hende. B blev dog ved med at spørge hende ud om hendes sexliv og opfordrede hende til at købe et sexlegetøj. I situationen sagde hun nej tak og sagde, at hun ikke gik i pornobutikker, men hun følte det grænseoverskridende. Senere sagde B, at hun skulle købe ”kaninen fra Sex and the City”. Hun sagde nej og begrundede det med, at hun ikke havde penge til det, hvorefter B lagde 250 kr. på bordet og sagde, at nu skulle hun gå ned og købe den. Hun tog imod pengene for at bevare den gode stemning og gik i en pornobutik på Vesterbrogade. Ved den første julefrokost i salonen blev B fuld og meget kærlig, og på et tidspunkt lænede hun sig frem mod hende og lavede ”kyssemund”. Det var meget akavet, men ville have været endnu mere akavet, hvis hun ikke besvarede opfordringen ved at give B et kys på munden, hvad hun derfor gjorde. Hun kunne godt indimellem af egen drift komme og fortælle om, hvad hun havde lavet i weekenden for at blive i venindeforholdet. Hun følte sig tvunget til at tale om private forhold for at bevare den gode stemning på arbejdspladsen. På et tidspunkt fik B en fast kæreste, men talte fortsat meget detaljeret om sex med kæresten og sexlegetøj. Efterhånden blev hendes humør påvirket, og hun blev vred og indesluttet i hverdagen. Hun skulle lade op for at være klar til at møde på arbejde næste dag. Hun følte sig udnyttet og magtesløs, fordi hun ikke ville afbryde sin uddannelse. Hun gik fortsat i byen i weekenden.

Den 18. november 2010 fik hun farvet hår om formiddagen, da der kom kasser med varer ind. Kl. 12 gik hun og N2 ud i køkkenet for at spise frokost. B kom ud og skældte dem ud for ikke at hjælpe til med varerne. Hun sagde til B, at hun ikke skulle tale sådan til dem. De fortsatte diskussionen, og det endte med, at hun forlod forretningen, efter at hun havde ringet til sin mor og talt med hende om at gå fra lærepladsen. Hun gik, fordi hun var psykisk knækket. Hun sagde til B’s tidligere kæreste, der havde en butik inde ved siden af, at nu gik hun. Hun kontaktede fagforeningen, der rådede hende til at sygemelde sig. På vej hjem fra salonen ringede hun derfor til B og fortalte, at hun var gået for i dag, og at hun havde det dårligt. B sagde, at de ville finde ud af det. B bad ikke om en lægeerklæring, men ville i givet fald kunne have fået en.

Der blev også solgt tøj fra butikken, og hun og den anden elev skulle gå i noget af dette tøj. De fik hver 1.200 kr. til at købe tøjet for. Hun fik også lov til at tage produkter i salonen, som kunne betales hen ad vejen. Hun har måske taget produkter for 2.000 kr.

B har forklaret bl.a., at den 18. november 2010 om formiddagen fik A farvet hår, da der ankom varer til salonen. Da de to elever satte sig i køkkenet for at spise frokost, spurgte hun, om ikke én af dem kunne hjælpe med at pakke varerne ud. Der opstod herefter en diskussion, hvorunder A sagde, at hun følte sig udnyttet, at hun fik for lidt i løn, og at hun skulle have været ansat som voksenlærling. Hun bad A skrive ned, hvorfor hun var utilfreds, og hvad hun forventede af elevforholdet, men det var måske det, der fik bægeret til at flyde over. I hvert fald endte det med, at A meddelte »jeg går nu«, »jeg vil ikke mere«, »jeg siger op«, hvorefter hun forlod salonen. Hun bad hende ikke aflevere en lægeerklæring, for A var ikke syg, men havde opsagt uddannelsesaftalen i vrede.

I salonen var der en fri tone, og man kunne tale om alt muligt, herunder også seksuelle emner, men ingen var tvunget hertil. Hun udspurgte ikke eleverne om deres oplevelser i weekenden af seksuel karakter eller detaljer om datingaftaler. Hun er ikke til kvinder og har ikke lagt op til A eller kysset hende på munden til en julefrokost. Hun har heller aldrig bedt A om at købe sexlegetøj eller lagt penge til det. A havde i lang tid været utilfreds med arbejdet, og hun havde inden sommerferien 2010 sagt, at hun ville finde en anden læreplads. Det gjorde hun imidlertid ikke.

Fra august 2010 begyndte man også at sælge tøj i salonen. Hun gav eleverne tøj og sko, så de kunne se godt ud og repræsentere forretningens produkter. Det skete ved, at eleverne fik beregnet, men ikke udbetalt, en provision på 5 % af deres omsætning på såvel klip som varesalg. Når de tog tøj fra forretningen, blev det modregnet i den beregnede provision. Hun havde ved afslutningen af uddannelsesaftalen et tilgodehavende hos A for tøj og for hårprodukter. Hun har modregnet noget af sit tilgodehavende i de beløb, som nu kræves betalt, og har allerede betalt de øvrige krav, herunder feriegodtgørelse for 2010.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at B ved sin adfærd over for hende under uddannelsesforholdets forløb har skabt et seksuelt inficeret arbejdsmiljø, der udgør en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4. Hun er derfor berettiget til en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 14, som passende kan fastsættes til 50.000 kr., ligesom hendes ophævelse af uddannelsesaftalen den 1. december 2010 var berettiget i disse forhold, hvorfor hun tillige har krav på at få dækket tab af uddannelsesgode i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 61. Uddannelsesaftalen var mangelfuld, idet den hverken indeholdt angivelse af den for overenskomstområdet gældende overenskomst eller beskrev den provisionsaftale, som var gældende fra sommeren 2010. Hun er derfor berettiget til en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, der passende kan fastsættes til 10.000 kr. Det er ikke godtgjort, at der eksisterer krav, som kan danne grundlag for modregning, eller at de opgjorte beløb vedrørende løn og feriepenge er betalt, hvorfor hun tillige skal have medhold i påstanden om efterbetaling af løn mv.

B har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at hun aldrig har udøvet nogen form for seksuel chikane over for A. Der var en fri tone i salonen, men der var alene tale om ”tøsesnak”. Forholdet var tværtimod det, at A var træt af sit arbejde som elev i salonen, og at hun efter et skænderi den 18. november 2010 sagde sit job op. Det er da også påfaldende, at beskyldningerne om seksuel chikane fremkommer umiddelbart efter, at B opfordrede A på baggrund af episoden den 18. november 2010 og hendes efterfølgende udeblivelse at underskrive en gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen. Manglerne ved uddannelsesaftalen er af bagatelagtig karakter og undskyldelige og bør derfor ikke medføre en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. A’s krav på feriegodtgørelse, fritvalgskonto og lønregulering er blevet honoreret, enten ved indbetaling til FerieKonto, udbetaling til A eller ved modregning med salonens tilgodehavende hos A for tøj og hårprodukter.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad tab af uddannelsesgode og godtgørelse i medfør af ligebehandlingsloven

Fire medlemmer udtaler:

Vi finder det mod B’s benægtelse ikke alene på baggrund af A’s forklaring tilstrækkeligt godtgjort, at der forekom episoder vedrørende kys under julefrokost og køb af sexlegetøj som forklaret af A, eller at arbejdsmiljøet i salonen i øvrigt havde en sådan karakter, at det indebar en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4. Vi stemmer derfor for at frifinde virksomheden for de rejste krav om godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven og tab af uddannelsesgode, idet A’s ophævelse af uddannelsesaftalen som følge heraf ikke kan anses for berettiget.

Tre medlemmer udtaler:

Vi finder det efter A’s forklaring godtgjort, at B ved sin adfærd overskred de ansattes grænser på en måde, der indebar en krænkelse af ligebehandlingslovens § 4, og berettigede hende til at ophæve uddannelsesaftalen. Vi stemmer derfor for at tage kravene om godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven og tab af uddannelsesgode til følge.

Ad ansættelsesbevisloven

Uddannelsesaftalen indeholder ikke en angivelse af den for uddannelsesområdet gældende overenskomst, ligesom den aftalte provisionsordning heller ikke er beskrevet. Disse mangler indebærer en overtrædelse af ansættelsesbevisloven. Under hensyn til manglernes karakter og til, at de – om end der har været risiko for tab af lønbeløb som følge heraf – ikke konkret har givet anledning til den i denne sag væsentlige tvist, finder vi, at godtgørelsen passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ad efterbetalingskrav

Det findes ud fra de foreliggende oplysninger ikke godtgjort, at den skete modregning var berettiget, eller at virksomheden i øvrigt har honoreret de fremsatte krav på efterbetaling af løn mv., herunder ved indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto. Herefter, og da vi ikke finder grundlag for at tilsidesætte opgørelsen heraf, tages A’s påstand herom til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at B til A skal betale 25.016,46 kr. med renter som påstået.

T h i b e s t e m m e s

B skal inden 14 dage til A betale 25.016,46 kr. med procesrente fra den 16. juni 2011.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.