Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Eksempel på generelle retningslinjer fra en kommune
Bilag 2 Eksempel på rydningserklæring
Den fulde tekst

Vejledning til kommuner om deponering og rydning af indbo efter afdød plejehjemsbeboer

Indhold

Problemstillingen
 
Sammenfatning
 
1. Omfattede boligtyper
 
2. Opsigelse af plejeboliger
 
3. Hvordan gennemføres rydning af boligen og opmagasinering?
 
4. Hvem forestår opmagasinering?
 
5. Hvem skal betale udgifterne ved opmagasinering?
 
6. Hvor kan der opmagasineres?
 
7. Forholdet til skifteretten
 
8. Forholdet til arvingerne
 
9. Retsgrundlaget
 
Bilag 1. Eksempel på generelle retningslinjer fra en kommune
 
Bilag 2. Eksempel på rydningserklæring
 

Problemstillingen

Når en beboer, der bor alene i en plejebolig, dør, skal boligen ryddes og indboet udleveres til arvingerne. Skifteretten træffer afgørelse om, hvordan boet skal udleveres til arvingerne. Rydning af boligen og udleveringen af boet til arvingerne vil i praksis kunne ske på forskellig måde. Denne vejledning beskriver de forskellige fremgangsmåder med henblik på at fremme en enkel og smidig administration.

Skifteretten afgør, om boet skal udlægges til privat skifte, eller om det skal behandles som et bobestyrerbo. Retten udsteder en skifteretsattest, når boet er berigtiget af skifteretten.

Skifterettens behandling af boet tager af gode grunde nogen tid.

Mange kommuner og plejecentre afventer skifteretsattesten og igangsætter først derefter rydning af boligen og udlevering af boet til arvingerne.

I langt de fleste tilfælde vil kommuner og plejecentre imidlertid kunne anvende en hurtigere fremgangsmåde ved rydning af plejeboligerne – til gavn for både arvingerne, plejecenteret og kommunen.

For kommunen vil en hurtigere administration kunne have en række fordele, herunder økonomiske. For de plejeboliger, hvor der er stor søgning, og hvor der er borgere på venteliste, som ville kunne flytte ind, før boet er berigtiget af skifteretten, indebærer en kortere sagsbehandlingstid for eksempel kortere ventelister og en bedre udnyttelse af plejeboligerne.

Lejen skal betales af boet, indtil lejemålet afleveres. Er der ikke penge i boet, risikerer udlejer et lejetab for den periode, lejemålet står tomt. Det vil derfor være både i arvingernes og udlejers interesse, at lejemålet opsiges og afleveres så hurtigt som muligt efter dødsfaldet.

Tal fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser, at beboerne i gennemsnit bor 30 måneder på et plejehjem. Disse boliger er således kendetegnet ved hyppige fraflytninger og dermed mange perioder, hvor boligen kan stå tom i kortere eller længere tid på kommunens regning. Der er således, ud over de øvrige fordele, et potentiale for besparelser for kommunerne ved at nedbringe perioder med tomgang.

Sammenfatning

Reglerne siger:
 
Enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, skal opbevare disse på betryggende måde, indtil der er truffet beslutning om boets behandlingsmåde. Tilsidesættelse af pligten kan medføre erstatningsansvar, jf. dødsboskifteloven. Valget af stedet for opbevaring sker efter en konkret vurdering.
Plejecentret og andre der er i besiddelse af afdødes aktiver kan på den baggrund opbevare den afdødes indbo på depot el. lign. , inden der er truffet beslutning om boets behandling.
 
Nødvendige udgifter til opbevaring af boets aktiver, kan forlanges dækket i boet efter dødsboskifteloven. Udgifter, der ikke er nødvendige, f.eks. fordi opbevaring kan ske i plejeboligen, påhviler den, der bestiller opbevaringen.
 
For plejeboliger gælder der efter lejelovgivningen et særligt kort opsigelsesvarsel på 1 måned for både udlejeren og lejeren (dødsboet).
Opsigelse fra boets side kan ske, når der foreligger en skifteretsattest. Mange udlejere accepterer dog en opsigelse fra arvingerne inden skifteretsattesten foreligger.
Opsigelse fra udlejers side kan ske med frigørende virkning til skifteretten inden skifteretsattesten foreligger. Situationen er aktuel i de tilfælde, hvor der ikke er kontakt til arvinger.
Det anbefales:
 
At kommunen fastlægger generelle retningslinjer for opmagasinering og rydning af afdødes indbo, herunder retningslinjer for kontakt til arvingerne, registrering og særlig opbevaring af værdigenstande, udlevering af indbo mv. for at sikre, at opbevaringen sker på betryggende måde. Retningslinjer bør omfatte såvel kommunale plejeboliger som plejeboliger ejet af henholdsvis boligorganisationer og selvejende institutioner. Udarbejdelsen af retningslinjerne bør koordineres med den lokale Skifteret.
 
At kommunen indgår en aftale med udlejere af plejeboliger omkring proceduren ved dødsfald, herunder om opsigelse fra arvingernes og udlejers side før skifterettens bobehandling, opmagasinering af indbo mv.
 
At kommunen meddeler de pårørende en kortere frist efter dødsfaldet til at tømme boligen, hvis der er god kontakt til de pårørende.
Værdifuldt indbo opbevares dog af plejecentrene. Samtidig opfordres de pårørende til at opsige lejemålet.
 
At plejecentret opmagasinerer indboet og afventer skifterettens behandling af boet, hvis der ikke er kontakt eller medvirken fra pårørende.
 
At udlejer opsiger lejemålet overfor skifteretten, hvis der ikke er pårørende, der kan medvirke til at rydde plejeboligen og sige op.

1. Omfattede boligtyper

Vejledningen er rettet mod plejeboliger, herunder almene plejeboliger ejet af henholdsvis kommunen, en boligorganisation eller en selvejende institution, private ustøttede plejeboliger, friplejeboliger og plejehjemsboliger omfattet af serviceloven.

Plejehjemsboliger omfattet af serviceloven skal i modsætning til de øvrige boligtyper ikke opsiges efter lejelovgivningens regler.

Ejes en almen plejebolig ikke af kommunen selv, vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen indgår en aftale med udlejer om proceduren ved dødsfald, herunder om opsigelse fra arvingernes og udlejers side før skifterettens bobehandling, opmagasinering af indbo mv.

2. Opsigelse af plejeboliger

Det almindelige opsigelsesvarsel for boliger er efter lejeloven såvel som efter almenlejeloven 3 måneder.

For plejeboliger gælder imidlertid efter lejelovens § 75, stk. 5, og almenlejelovens § 71, stk. 4, et særligt kort opsigelsesvarsel på 1 måned for både udlejeren og lejeren (dødsboet), når beboeren dør uden at efterlade sig ægtefælle eller andre, som denne har haft fælles husstand med de seneste 2 år før dødsfaldet.

Opsiges lejemålet ikke fra en af parternes side, medfører det, at lejen skal betales af boet indtil lejemålet afleveres. Er der ikke penge i boet, risikerer udlejer et lejetab for den periode, lejemålet står tomt. Det vil derfor være både i arvingernes og udlejers interesse, at lejemålet opsiges og afleveres så hurtigt som muligt efter dødsfaldet.

Der skal foreligge en skifteretsattest, før afdødes lejemål kan opsiges fra boets side. Mange udlejere accepterer dog en opsigelse fra arvingerne, inden skifteretsattesten foreligger. Flere kommuner har lavet aftaler med udlejere af almene plejeboliger om, at en sådan opsigelse accepteres.

Udlejer kan opsige med frigørende virkning til skifteretten, inden skifteretsattesten foreligger. Situationen vil være aktuel i de tilfælde, hvor der ikke er kontakt til arvinger.

3. Hvordan gennemføres rydning af boligen og opmagasinering?

Opbevaring af afdødes aktiver skal ifølge dødsboskifteloven ske på betryggende måde. Loven stiller ikke nærmere krav om, hvordan opmagasineringen skal gennemføres. Tilrettelæggelsen af opmagasineringen beror på en konkret vurdering.

For at sikre, at opbevaringen sker på betryggende måde, anbefales det, at kommunen fastlægger generelle retningslinjer for opmagasinering og rydning af afdødes indbo, herunder retningslinjer for kontakt til arvingerne, registrering og særlig opbevaring af værdigenstande udlevering af indbo mv. Sådanne retningslinjer bør omfatte såvel kommunale plejeboliger som plejeboliger ejet af henholdsvis boligorganisationer og selvejende institutioner. Ved udarbejdelsen af retningslinjerne bør kommunen koordinere indholdet med den lokale Skifteret. Som bilag 1 til vejledningen er vedlagt et eksempel på generelle retningslinjer.

Er der god kontakt til de pårørende, kan de pårørende gives en kortere frist til at tømme boligen. I flere kommuner skal de pårørende i forbindelse med tømningen af boligen underskrive en såkaldt rydningserklæring, der er godkendt af den lokale Skifteret. I erklæringen kvitteres for hvilke indbogenstande, der er udleveret. Arvingerne forpligtiger sig samtidig til at tilbagelevere de pågældende indbogenstande, såfremt skifteretten efterfølgende beslutter at udlevere boet til en anden berettiget. Som bilag 2 til vejledningen er vedlagt et eksempel på en rydningserklæring.

Var afdøde ejer af enkelte meget dyre genstande (f. eks. dyre malerier) anbefales det, at plejecentret opmagasinerer disse, indtil der foreligger en skifteretsattest fra skifteretten. Penge/kontanter bør ikke udleveres til de pårørende, men opbevares af plejecentret, indtil skifteretsattest foreligger.

Tillader kommunen – i de tilfælde hvor kommunen har omsorgspligten - tømning af boligen, inden der foreligger skifteretsattest, bærer kommune det juridiske ansvar for indbogenstandene, såfremt det efterfølgende viser sig, at indboet er udleveret til de forkerte personer. Kommunen må i den forbindelse overveje om fordelene ved at kunne tømme boligerne relativt hurtigt kan opveje risikoen for, at indboet udleveres til forkerte personer.

Er plejecentret bekendt med, at der er konflikt mellem arvingerne i forhold til afdødes indbo/ejendele, eller hvis plejecentret er usikker på, hvem der er arvinger, evt. som følge af, at den afdøde har haft ringe eller ingen kontakt med sin familie, bør plejecentrene afvente, at skifteretten tager stilling til boet, og plejecentret må opbevare afdødes ejendele på betryggende vis frem til skifterettens afgørelse foreligger.

Såfremt der er tale om meget værdifuldt indbo, bør plejecentrene ligeledes afvente udlevering til arvingerne, indtil der foreligger en skifteretsattest. Også i sådanne tilfælde vil indboet kunne opmagasineres, hvis det sker på betryggende vis.

Efterkommer de pårørende ikke anmodningen om at tømme afdødes bolig, eller er der ikke kontakt til pårørende, er plejecentrene nødt til at afvente, at skifteretten tager stilling til, hvem der skal have boet udlagt, og evt. opmagasinere indboet i den mellemliggende periode.

4. Hvem forestår opmagasinering?

Det påhviler enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, at opbevare disse på betryggende måde. Det vil typisk være afdødes pårørende, der har adgang til afdødes bolig, men også institutioner eller andre kan være i besiddelse af afdødes aktiver.

I tilfælde, hvor arvingerne ikke rydder boligen inden for den frist, kommunen har givet, vil kommunen eller plejecentret efter aftale med kommunen kunne opmagasinere indboet, imens boet behandles af skifteretten.

Den såkaldte omsorgspligt fortsætter indtil boets berigtigelse. Tilsidesættelse af pligten kan medføre erstatningsansvar.

5. Hvem skal betale udgifterne ved opmagasinering?

Nødvendige udgifter, som de pårørende eller andre måtte have afholdt til opbevaring af boets aktiver, kan forlanges dækket i boet. Afholdte udgifter, der ikke efter en konkret vurdering har været nødvendige for at opbevare afdødes aktiver på betryggende måde, kan ikke forlanges dækket af boet.

Det vil som udgangspunkt ikke være nødvendigt at afholde udgifter til at rydde og opmagasinere afdødes indbo, hvis indboet kan opbevares i boligen. Udgiften til opmagasinering vil i så fald påhvile den, der afholder udgiften. Dette vil også være tilfældet, selv om boet herved sparer udgifter.

6. Hvor kan der opmagasineres?

Dødsboskifteloven regulerer ikke, hvor afdødes indbo kan opmagasineres. Opbevaringen skal dog ske på betryggende måde. Valget af stedet for opmagasinering må ske efter en konkret vurdering.

I mange tilfælde er der i forbindelse med plejeboligerne etableret depotrum, der kan anvendes til formålet. Forefindes der ingen egentlige depotrum, vil kælderrum eller lignende rum kunne indrettes og anvendes til opmagasinering, når blot det sikres, at det sker på betryggende vis, herunder at indboet ikke lider skade, og at rummet kan aflåses. Foreligger sådanne muligheder for opmagasinering ikke umiddelbart, kan det overvejes at etablere dem fx i en flytbar pavillon eller container. Opmagasinering kan dog også ske i lejede opmagasineringsrum et andet sted i kommunen. Værdigenstande bør dog opbevares på en særlig måde i pengeskab eller lignende sikret sted.

7. Forholdet til skifteretten

Skifteretten disponerer ikke over afdødes bolig eller indbo i perioden fra dødsfaldet til udstedelse af skifteretsattest. Skifteretten kan f.eks. ikke sige lejeboligen op.

Er der ingen pårørende, der kan medvirke til at rydde plejeboligen og sige op, kan udlejer opsige lejemålet overfor skifteretten med frigørende virkning. Kommunen kan som visitator tage kontakt til skifteretten og anmode om at fremrykke bobehandlingen. Trækker bobehandlingen ud, kan der endvidere anmodes om, at skifteretten udpeger en midlertidig bobestyrer.

8. Forholdet til arvingerne

Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, skal arvingerne sørge for, at afdødes værdier bliver opbevaret betryggende, hvis de rydder boligen. Inden da må familien dog ikke begynde at dele eller sælge afdødes ting.

9. Retsgrundlaget

Dødsboskiftelovens kapitel 6 regulerer sikring af boets aktiver, hvor der endnu ikke er truffet beslutning om boets behandlingsmåde. Det følger af lovens § 8, stk. 1, at indtil beslutning om boets behandlingsmåde er truffet, påhviler det enhver, der er i besiddelse af den afdødes aktiver, at opbevare disse på betryggende måde. Kan opbevaring ikke ske uden væsentlige ulemper eller omkostninger, fritager skifteretten den pågældende for pligten.

Omsorgspligten efter dødsboskiftelovens § 8, stk. 1, påhviler enhver, der er i besiddelse af afdødes aktiver. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen retter reglen sig i første række til afdødes pårørende, der har adgang til afdødes bolig, men også til institutioner eller andre, der er i besiddelse af afdødes aktiver. Omsorgspligten fortsætter indtil boets berigtigelse, og en tilsidesættelse af pligten kan medføre erstatningsansvar.

Omsorgspligten indebærer, at institutioner eller andre, der er i besiddelse af afdødes aktiver, har pligt til at opbevare afdødes aktiver, og at de ikke må udlevere disse til pårørende eller andre, før der er truffet beslutning om boets behandlingsmåde, således at der kan forevises en skifteretsattest, eller skifteretten har fritaget den pågældende institution mv. for pligten.

Der stilles ikke i dødsboskifteloven krav til, hvordan omsorgspligten skal opfyldes – herunder om aktiver skal opbevares i afdødes bolig – idet det udelukkende kræves, at opbevaring af afdødes aktiver skal ske på betryggende måde. Efter en konkret vurdering af boet og aktiverne vil opbevaring således efter omstændighederne kunne ske ved f.eks. at registrere og opbevare afdødes aktiver i aflåste rum, lejede opmagasineringsrum eller lignende.

Det følger af bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 8, at nødvendige udgifter, som de pårørende eller andre måtte have afholdt til opbevaring af boets aktiver, kan forlanges dækket i boet, om fornødent som massekrav i det omfang, der er tilstrækkelige midler i boet. Afholdte udgifter, der ikke efter en konkret vurdering har været nødvendige for at opbevare afdødes aktiver på betryggende måde, kan således ikke forlanges dækket af boet.

Efter dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, har enhver, som har kendskab til, at den afdødes aktiver ikke opbevares på betryggende måde, pligt til straks at give skifteretten meddelelse herom.

Det følger af dødsboskiftelovens § 8, stk. 3, at skifteretten, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan beslutte, at et bos aktiver helt eller delvist skal registreres eller tages i forvaring. Befinder aktiverne sig i en anden retskreds, kan skifteretten enten selv foretage sådanne forretninger eller begære bistand dertil af vedkommende skifteret. Skifteretten kan udpege en midlertidig bobestyrer til at foretage de nødvendige skridt, jf. dødsboskiftelovens § 12.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, den 8. august 2012


Bilag 1

Eksempel på generelle retningslinjer fra en kommune

Notat fra Sundhed/ Gribskov kommune

Til plejecentrene i Gribskov Kommune

Vedr. rydning af centerboliger i forbindelse med dødsfald

I Gribskov Kommune har vi en række udfordringer i forhold til at dække alle ældre borgeres behov for bolig på et af kommunens plejecentre. Flere borgere står således på venteliste til en bolig.

Af denne grund er det vigtigt, at plejeboligerne i forbindelse med beboeres dødsfald ryddes så hurtigt som det er muligt og forsvarligt, herunder selvfølgelig under behørig hensyntagen til de efterladte/arvingerne, der har mange praktiske og følelsesmæssige ting at forholde sig til i forbindelse med et dødsfald.

Udgangspunktet i henhold til lovgivningen (dødsboskiftelovens § 9) er, at ingen må få adgang til afdødes bolig og tømme boligen, før der foreligger en skifteretsattest. Denne regel er dog i praksis temmelig uhensigtsmæssig, da der kan gå op til flere måneder, inden skifteretten udlægger boet, hvorfor der efter lovens ordlyd kan gå flere måneder inden boet må tømmes. Plejecentrene har i denne periode mulighed for (for egen regning og under eget ansvar) at opmagasinere indbo i en kælder el. lign, men flere plejecentre i Gribskov Kommune oplyser, at de ikke har plads til opmagasinering af indbo. Hvis plejecentrene bestiller opbevaring af indbo ved et flyttefirma el. lign. er det ligeledes plejecentrene/kommunen, der hæfter for betalingen.

Gribskov Kommune har været i dialog med Skifteretten i Helsingør samt en række nabokommuner og drøftet, hvilke praktiske muligheder der findes for at imødekomme behovet for at tømme boligerne relativt hurtigt efter dødsfald med henblik på, at nye borgere kan flytte ind. På den baggrund opfordres plejecentrene til at følge nedennævnte fremgangsmåde i forbindelse med tømning af boligerne.

Hovedregel - anmode arvingerne om at tømme boligen senest 8 dage efter begravelsen.

I forbindelse med en borgers dødsfald bør de pårørende meddeles en kortere frist til at tømme boligen. I de nabokommuner, som Gribskov har været i kontakt med, er det sædvanlig praksis, at de pårørende bliver bedt om at tømme boligen senest 8 dage efter begravelsen. Plejecentrene i Gribskov Kommune opfordres ligeledes til at følge denne fremgangsmåde.

Denne fremgangsmåde kan kun anvendes, såfremt indboet efter afdøde ikke er meget kostbart, og såfremt plejecenteret har god kontakt til de pårørende. De pårørende skal i forbindelse med tømningen af boligen underskrive en rydningserklæring (udkast vedlagt som bilag). I erklæringen kvitterer de pårørende for hvilke indbo-genstande, de har fået udleveret, og de kvitterer for, at de forpligtiger sig til at tilbagelevere de pågældende indbo-genstande, såfremt Skifteretten efterfølgende undtagelsesvist træffer beslutning om at udlevere boet til en anden berettiget.

Hvis afdøde var ejer af enkelte meget dyre genstande (f. eks. dyre malerier) anbefales det, at plejecentret opmagasinerer disse, indtil der foreligger en skifteretsattest fra Skifteretten. Penge/kontanter bør heller ikke udleveres til de pårørende, men opbevares af plejecentret indtil skifteretsattest foreligger. Hvis plejecentrene har særlige udgifter til sikker opbevaring af særligt dyre genstande (eks. dyre malerier) er der mulighed for at søge om dækning af disse udgifter i boet. Plejecentrene opfordres til at kontakte Skifteretten i disse tilfælde.

Opmærksomheden henledes på, at kommunen under anvendelse af denne fremgangsmåde ved at tillade tømning af boligen, inden der foreligger skifteretsattest, bærer det juridiske ansvar for indbo-genstandene, såfremt det efterfølgende (undtagelsesvist) viser sig, at indboet er udleveret til de forkerte personer. Fordelene ved at kunne tømme boligerne relativt hurtigt opvejer dog efter Gribskov Kommunes opfattelse den lille risiko, der ligger i, at indboet udleveres til forkerte personer. Skifteretten og nabokommuner har oplyst, at problemstillingen ikke udgør et problem i praksis, og at de ikke har kendskab til tilfælde, hvor indbo/ejendele er udleveret til "forkerte" arvinger.

Hvis de pårørende ikke efterkommer anmodningen om at tømme afdødes bolig, er plejecentrene nødt til at afvente, at Skifteretten tager stilling til, hvem der skal have boet udlagt, og evt. opmagasinere indboet i den mellemliggende periode.

Tilfælde hvor der ikke bør ske tømning af bolig og udlevering af indbo/ejendele, før der foreligger skifteretsattest:

Ovennævnte fremgangsmåde bør ikke anvendes, hvis plejecentret er bekendt med, at der er konflikt mellem arvingerne i forhold til afdødes indbo/ejendele, eller hvis plejecentret er usikker på, hvem der er arvinger, evt. som følge af, at den afdøde har haft ringe eller ingen kontakt med sin familie. I disse tilfælde bør plejecentrene afvente, at Skifteretten tager stilling til boet, og plejecentret må opbevare afdødes ejendele på betryggende vis frem til Skifterettens afgørelse foreligger.

Såfremt der er tale om meget værdifuldt indbo bør plejecentrene ligeledes afvente udlevering til arvingerne, indtil der foreligger en skifteretsattest.

Opsigelse af lejemålet

I henhold til lovgivningen skal der foreligge en skifteretsattest før end afdødes lejemål kan opsiges. Skifteretten og Boligselskaberne har dog tiltrådt, at der kan ske opsigelse af lejemålet af arvingerne umiddelbart efter dødsfaldet. I den vedlagte rydningserklæring skriver de pårørende derfor under på, at de samtidig med rydning af boligen opsiger lejemålet. Det er i såvel kommunens/plejecentrenes samt arvingernes interesse, at lejemålet opsiges så hurtigt som muligt med henblik på at nye borgere kan flytte ind og med henblik på, at arvingerne ikke skal betale leje i mange måneder efter dødsfaldet frem til der foreligger en skifteretsattest.

Kilde: www.gribskov.dk


Bilag 2

Eksempel på rydningserklæring

RYDNINGSERKLÆRING

Plejecenter:

Afdødes navn og bolig nr./adresse:

Cpr. nr.:

Underskrevne (navn, cpr. nr., adr. , tlf. nr.)

Der er afdødes (sæt x)

eneste barn
 
samtlige børn
 
har fuldmagt fra alle børn
 
alle arvinger
 
har fuldmagt fra alle arvinger
 

erklærer herved, at vi i enighed har ryddet afdødes bolig og flyttet indboet til opbevaring på følgende adresse:

Oversigt over det indbo, der er blevet udleveret, angives på næste side.

Vi er indforstået med, at der ikke må disponeres over indboet, før boet er udleveret af skifteretten og den/de berettigede har modtaget en skifteretsattest. Det må således ikke sælges, overdrages eller bortskaffes på nogen måde. Værdigenstande og penge opbevares af plejecenteret.

Vi forpligter os til omgående at levere det tilbage, hvis skifteretten forlanger det, eller udlevere det til den, som ifølge skifteretten er berettiget.

Samtidig med at jeg/vi underskriver denne erklæring, sender jeg/vi en opsigelse af lejemålet til boligselskabet.

Dato:

Underskrift fra de pårørende:

Underskrift fra den ansvarlige plejecentermedarbejder:

Der sammen med ovenstående pårørende har deponeret indboet på plejecenteret:

Erklæringen opbevares af plejecenteret sammen med en fortegnelse over eventuelle værdigenstande, der opbevares af Plejecenteret. Kopi af erklæringen og fortegnelsen udleveres til pårørende.

Oversigt over udleveret indbo: