Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 03. september 2012 i sag 28.2011

A

v/jurist Pernille Meden, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund

mod

B

v/advokat Claus Kirstejn Jensen, SAMA for Danmarks Frisørmesterforening

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine B. Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget direktør John Petersen, SAMA, og konsulent Kurt Høyer, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund.

Mellem klageren, A, født den 13. november 1986, og indklagede B, blev der den 12. februar 2007 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som frisør med uddannelsesperiode fra den 7. februar 2007 til den 10. november 2010.

Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn for perioden fra den 11. november 2010 til den 31. januar 2011, i hvilken periode eleven arbejdede i salonen efter at have dumpet til svendeprøven, indtil hun bestod en ny svendeprøve.

A har ved sin organisation, Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund, ved klageskrift modtaget den 17. marts 2011 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om betaling af i alt 19.667,20 kr., svarende til differencen mellem elevløn og svendeløn for perioden fra den 11. november 2010 til den 31. januar 2011.

B har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 20. august 2012.

Sagsfremstilling

A dumpede i november 2010 til svendeprøven, idet hun ikke bestod disciplinen ”strukturbehandling”. Hun blev tilbudt omprøve den 31. januar 2011, og parterne indgik den 25. november 2010 en skriftlig aftale om forlængelse af uddannelsesaftalen til den 31. januar 2011. Det fremgår af denne aftale bl.a., at A til og med den 31. januar 2011 aflønnes med 4. års elevløn. Blanket om forlængelse af uddannelsesaftalen blev modtaget af skolen den 26. januar 2011, og forlængelsen blev efterfølgende godkendt af Frisørfagets Fællesudvalg.

Der er under sagen af klager fremlagt to mæglingsaftaler i tilsvarende fra 1999 og 2000, hvorved det blev aftalt bl.a., at de pågældende elever, som begge var dumpet til svendeprøve, skulle aflønnes med svendeløn i tiden fra den oprindelige uddannelsesaftales udløb, til ny svendeprøve blev bestået. Der er endvidere af indklagede fremlagt fire mæglingsaftaler fra 2009, hvorved det i samme situation er aftalt, at eleven, i perioden frem til ny svendeprøve bestås, aflønnes med 4. års elevløn.

Retsgrundlag

Der er i parternes overenskomst ikke aftalt særlige regler for den situation, at en elev ikke består sin svendeprøve.

Det fremgår af Industriens Overenskomst 2012-2014 § 8, stk. 6, at hvis uddannelsestiden forlænges af lærlingen utilregnelige årsager, betales i den forlængede uddannelsestid den for fagets voksne medarbejdere fastsatte mindstebetaling.

Det er af en medarbejder fra Malerfagets faglige Fællesudvalg over for indklagede oplyst, at inden for dette overenskomstområde betales svendeløn, hvis det forhold, at eleven dumper, kan tilregnes virksomheden. Ellers fortsætter eleven på elevløn.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at der i salonen ikke var mange kunder til permanent. Hun lavede i hele sin læretid kun permanent tre gange på betalende kunder, tre gange på modeller og derudover et par gange på en dukke. Hun skulle selv skaffe modellerne og måtte normalt gerne øve sig i arbejdstiden, men efter at disciplinerne fire uger før svendeprøven var blevet udmeldt, måtte hun kun træne uden for normal arbejdstid. Der var ved uddannelsens begyndelse blevet lavet en uddannelsesplan af skolen, men der var ikke indgået nogen uddannelsesplan mellem hende og salonen. Hun var generelt bagud i den teoretiske del og har aldrig kunnet bestå de prøvetests, som de fik på skolen. Hun fik ekstra hjælp på skolen, men ikke i salonen. Hun sagde mange gange til B og assistenterne i salonen, at hun havde brug for ekstra hjælp, især med teorien, men også et par gange med det praktiske. Hun har aldrig haft kundeklager, men er heller ikke blevet rost af mester. Hun passede sin uddannelse. Det, der gik galt til svendeprøven, var, at modellens hår var for ødelagt i forvejen til, at det kunne tåle permanent. Hun havde selv fundet modellen. Censorerne havde godkendt hendes model, men B havde ikke kontrolleret, om modellen var egnet til permanent. Efter svendeprøven kontaktede hun forbundet om situationen og fik at vide, at uddannelsesaftalen skulle forlænges. Hun talte med B om at blive i salonen til og med december måned, men den endelige aftale blev, at hun skulle afvikle al ferie mv. og fortsætte med at arbejde i salonen, indtil hun skulle op til den nye svendeprøve. Den skriftlige aftale blev udarbejdet af B, og hun fik den præsenteret med den bemærkning, at der ikke var penge til, at hun kunne få mere i løn, og at hun enten kunne skrive under eller forlade salonen. Op til den anden svendeprøve fik hun lov til at arbejde med permanent i arbejdstiden. Hun kunne ikke fortsætte i salonen efter svendeprøven, og hun søgte også før den første svendeprøve nyt job, men har endnu ikke fået andet frisørarbejde.

B har forklaret bl.a., at hun blev udlært i 1997 og startede selvstændig virksomhed i 2006. I salonen foretog man alle former for behandlinger inden for frisørfaget. A var hendes første elev. Den næste elev blev ansat den 14. april 2008, og hun bestod sin svendeprøve med ros. De to elever fik samme uddannelse og har fået al den hjælp, de har bedt om, ligesom hun afholdt personlige samtaler og personalemøder med de ansatte. Hun har aldrig modtaget indsigelser fra A eller skolen vedrørende kvaliteten af uddannelsen. Der var sammen med skolen lavet en uddannelsesplan ved uddannelsens begyndelse, og skolen var indstillet på at hjælpe meget med teorien, som var A’s svageste punkt. Hun modtog A’s karakterblade efter hvert skoleophold, og der var intet i dem, der tydede på, at uddannelsen af A haltede. Også i perioden op til den første svendeprøve fik A lov til at træne og spørge i arbejdstiden, lige så meget hun ville. A har assisteret ved hendes permanent-kunder, og der var langt flere end tre kunder igennem A’s læretid. Hun var til stede ved svendeprøven og havde tjekket modellens hår forinden. Modellen var også godkendt af skolen og af censorerne. Hun vurderede, at modellens hår godt kunne tåle permanent. Hun har mødt modellen i salonen i arbejdstiden. Den skriftlige aftale af 25. november 2010 er udarbejdet af hende efter råd fra Frisørmesterforeningen. A ville gerne have svendeløn i den forlængede uddannelsesperiode, men hun hverken ville eller kunne honorere dette krav.

V1 har forklaret bl.a., at hun var model for A til svendeprøven i november 2010. Op til svendeprøven kom hun cirka 3 gange om ugen i salonen efter lukketid. De trænede oprulning, klip og farvning. Hendes hår blev ikke tjekket på salonen eller skolen inden svendeprøven. Efter permanenten til svendeprøven knækkede håret og kunne nærmest trækkes ud. B kom forbi og sagde: ”Nej hvor er det fint.” Hun var ked af det, fordi hun syntes, at håret så ødelagt ud. Efter svendeprøven blev næsten alt håret klippet ned til 5 mm’s længde.

V2 har forklaret bl.a., at hun er mor til A. Efter at A var dumpet til svendeprøven, talte hun med B på parkeringspladsen uden for skolen. Hun spurgte hende, hvad der skulle ske, efter at hun var dumpet. Hertil svarede B, at A skulle op så hurtigt som muligt, og at det også var en del af hendes ansvar, som hun måtte tage på sig.

V3 har forklaret bl.a., at hun blev udlært frisør i 2003 og i februar 2010 ansat i B’s salon. Hun mener, at A fik den nødvendige oplæring og hjælp i forbindelse med uddannelsen. Det var ikke en dårligere oplæring end i andre saloner. Der var permanent-kunder i salonen cirka et par gange om ugen. A assisterede hende cirka 10 gange ved permanentbehandlinger med at skylle permanentvæske ud, tilsætte neutraliseringsvæske og sætte spoler i håret.

Procedure

Klager har anført, at det følger af en mangeårig praksis inden for frisørfaget, at der betales svendeløn til elever, som dumper til svendeprøven, i den periode hvor de arbejder i salonen, indtil de på ny kan komme til svendeprøve. Eleven blev i denne sag presset til at indgå den skriftlige aftale af 25. november 2010, og den er derfor ikke bindende for hende. Hertil kommer, at salonen har pådraget sig et erstatningsansvar ved ikke at uddanne eleven tilstrækkeligt til at eleven kan bestå svendeprøven første gang. Tabet kan opgøres som anført, idet eleven, hvis hun havde bestået første gang, kunne have påtaget sig arbejde som udlært svend i en anden salon.

Indklagede har anført, at eleven hverken på grundlag af overenskomsten eller en mellem parterne indgået aftale har krav på svendeløn i den periode, hvor uddannelsesaftalen er forlænget som følge af, at eleven er dumpet. Det bestrides, at der foreligger en bindende praksis mellem overenskomstparterne for, at der i denne situation skal betales svendeløn. Det bestrides endvidere, at uddannelsen af eleven var mangelfuld, eller at salonen i øvrigt bærer ansvaret for, at eleven dumpede til svendeprøven første gang. Der er således ikke udvist nogen erstatningspådragende handling eller undladelse fra salonens side, ligesom det er udokumenteret, at eleven har lidt noget tab som følge heraf.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Tre medlemmer udtaler:

Der består efter erhvervsuddannelsesloven eller indholdet af parternes overenskomst ikke en pligt for en virksomhed til at betale svendeløn til en elev i den periode, som en uddannelsesaftale måtte blive forlænget som følge af, at eleven ikke består sin svendeprøve. Vi finder det ikke godtgjort af klager, at der i tilknytning til overenskomsten er opstået en bindende kutyme eller praksis om aflønning med svendeløn i en sådan situation, uanset om der i den konkrete situation er noget at bebrejde salonen eller ej.

Vi finder heller ikke, at der af salonen er udvist en erstatningspådragende adfærd, som kan medføre erstatningsansvar over for eleven. Det kan mod B’s benægtelse ikke lægges til grund, at A gennem uddannelsesforholdet gjorde opmærksom på alvorlige mangler ved uddannelsen, eller at B på andet grundlag burde have indset, at A på grund af uddannelsens kvalitet ikke ville kunne bestå sin svendeprøve i november måned.

Herefter stemmer vi for at tage frifindelsespåstanden til følge.

To medlemmer udtaler:

Vi finder, at det er virksomheden, der bærer ansvaret for, at en elev har de nødvendige faglige kvalifikationer til at bestå svendeprøven. En naturlig konsekvens heraf er, at arbejdsgiveren er forpligtet til at betale svendeløn i den periode, som uddannelsesaftalen forlænges, når eleven ikke består svendeprøven første gang. Vi stemmer på den baggrund for at tage klagerens påstand til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at B frifindes.

T h i b e s t e m m e s

B frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.