Den fulde tekst
L 4
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven. (Delegation af opgaver vedrørende registrering af indrejse og udstedelse af sundhedskort m.v. i forbindelse med arbejdet i et International Citizen Service, ændring og præcisering af reglerne for bopælsregistrering af børn, ændring af reglerne for videregivelse af oplysninger fra CPR til visse pensions- og forsikringsselskaber m.v.).
Af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager (RV)).
Fremsat skr 3/10 12 Tillæg A
Lovf som fremsat 3/10 12 Tillæg A
1.beh 26/10 12 FF
Betænkning 29/11 12 Tillæg B
2.beh 6/12 12 FF
Lovf optrykt efter 2.beh 6/12 12 Tillæg H
3.beh 11/12 12 FF
Lovf som vedt 11/12 12 Tillæg C
Lov nr 1251 af 18. december 2012.
Ordførere: (1.beh) Anni Matthiesen (V), Mette Reissmann (S), Merete Dea Larsen (DF), Lone Loklindt (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Lars Dohn (EL), Leif Mikkelsen (LA), Mike Legarth (KF).
Ministre: (1.beh) økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager).
Efter 1.beh henvist til Kommunaludvalget(KOU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Med loven efterkommes et kommunalt ønske om, at kommunerne i de fire International Citizen Services (ICS) kan samarbejde om at varetage opgaver om registrering af indrejse i Det Centrale Personregister (CPR) med henblik på at skabe de bedste rammer for den service, der i et ICS kan ydes udenlandske arbejdstagere og deres familier.
Med samme formål for øje tillader loven, at en kommune i et ICS kan samarbejde om udstedelse af sundhedskort og EU-sygesikringskort m.v. Loven giver således den nødvendige lovhjemmel til, at en kommune kan overlade opgaver vedrørende registrering af indrejse i CPR og udstedelse af sundhedskort m.v. til en anden kommune i et ICS for personer, der betjenes i et ICS. Med loven gennemføres endvidere visse mindre ændringer af CPR-loven.
Afstemning:
Vedtaget
110 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget