Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00268

Resumé

Klager- en person – klagede over et indslag om forældremyndighedsloven i nyhedsudsendelsen ”21 Søndag” på DR1.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Nævnet bemærker indledningsvist, at [Faderen] ikke har påvist sekvenser i indslaget med optagelser indhentet med skjult kamera. Da indslaget heller ikke ses at indeholde sådanne optagelser, behandles dette klagepunkt ikke.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, oplysningerne vedrører, jf. punkt A.2 og A.3.

Det forhold, at [Moderen] er [Faderen]s tidligere ægtefælle, og Retten i Sønderborg i 2011 har konkluderet, at hun modvirker samarbejdet, gav det Danmarks Radio anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser. Det havde været bedst i overensstemmelse med god presseskik, om Danmarks Radio havde gjort opmærksom på, at moderen ifølge Retten i Sønderborg i 2011 modvirkede samarbejdet. Forholdet er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Det fremgår tillige klart af indslaget, at parterne er tidligere ægtefæller, og at der efter deres skilsmisse har været strid om forældremyndigheden over deres fælles børn.

Da Danmarks Radio forud for offentliggørelsen gav [Faderen] mulighed for at kommentere samværsproblemerne, finder nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Danmarks Radio for ikke at forelægge oplysningerne for faderen eller i øvrigt afbalancere udsendelsen yderligere mellem forældrene.

Det forhold, at optagelsen med [Moderen] blev lavet medio februar 2012, og [Faderen] først blev kontaktet medio marts 2012, kan ikke føre til andet resultat.

Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelser af børnene uden [Faderen]s samtykke, selvom forældrene har fælles forældremyndighed. Nævnet har lagt vægt på, at børnenes ansigter ikke kan ses på optagelserne.

[Person A] har i henhold til fuldmagt fra [Faderen] klaget til Pressenævnet over et indslag sendt på DR1 den 25. marts 2012, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

DR1 sendte den 25. marts 2012 kl. 21.00 nyhedsudsendelsen ”21 Søndag” med et indslag om forældreansvarsloven, hvorefter skilsmisseforældre som udgangspunkt har fælles forældremyndighed og derfor er tvunget til at samarbejde. Af introduktionen fremgik følgende:

”Studievært (stående foran en skærm, der viser optagelser af [Moderen] og to børn, der går ud ad en hoveddør og stiller sig til at vente ved en parkeringsplads. Børnene er slørede): Hver fjortende dag står børnene her og venter på deres far. Han er dømt for at have slået dem, og børnene vil ikke med ham. Men det skal de, siger loven. Den skal laves om nu, men loven handler stadig mere om de voksne end om børnene, lyder kritikken.”

Af indslaget fremgik bl.a. følgende:

”[Moderen] (henvendt til børnene): I skal pakke nu. Kom, kom nu.

En stemme i baggrunden (til slørede optagelser af barn, der pakker en taske. Kun overkroppen ses): Ikke nu!

Speak: Hver anden fredag skal [Moderen] overtale sine børn til at pakke deres weekendtasker.

[Moderen]: Men vi skal have pakket nu og jeres far kommer og henter jer. [Der vises herefter optagelser fra stuen. Et barn ses. Overkroppen er sløret.] Retten siger, I skal op til ham.

Speak (til slørede optagelser af barn, der pakker en taske. Ansigtet ses ikke på optagelserne): Men børnene vil ikke på samvær hos deres far, [Moderen]s eksmand. De er bange for, at han vil slå, fortæller de. Så pakningen går trægt.

[Moderen]: Jeg fortæller dem, at det er, fordi retten siger, at de skal. For at jeg ikke kan gå ind og modsige, hvad retten siger. [Henvendt til børnene, der ikke ses:] Om fem minutter skal du begynde at slukke ned, ok?

Speak (til bl.a. slørede optagelser af et barns hænder og underarme): Flere gange har forældrene hver især søgt om at få forældremyndigheden. Tre gange er de i stedet blevet dømt til at samarbejde om fælles forældremyndighed over børnene. Men skænderierne og konflikterne er taget til efter skilsmissen, retssagerne og de utallige møder i fogedretten, som uenighederne udløser.

Speak: Også [Moderen] mener, at de konstante stridigheder med eksmanden har haft betydning for børnene. To af dem går nu på specialskole.

[Moderen]: Det er en stor belastning. Børnene burde få fred nu, og vi ved, at vi ikke skal stå klar hver fjortende dag.

Interviewer: Hvorfor det?

[Moderen]: Det fylder for meget den konflikt, der er her. Det går ud over deres skolegang og deres trivsel og ja.

Speak (til slørede optagelser af et barn, der pakker taske og forlader bopæl, samt hænder, der binder sko): Efter skilsmissen i 2007 begynder børnene at klage over, at deres far slår dem, når de er hos ham. Endnu en retssag begynder, og i 2008 idømmes [Moderen]s eksmand dagbøder for at have slået sine to ældste børn.

[Moderen]: Den angst for, at han vil gøre det igen, kan jeg jo ikke tage fra dem. Og derfor tror jeg, at det er kommet så vidt nu, at de to store simpelthen ikke vil derop mere.

Speak (til optagelser af [Moderen] og to børn, der går ud ad en hoveddør og stiller sig til at vente ved parkeringsplads. Børnene er slørede): Alligevel er børnene nu på vej ud for at vente på deres far. For både ret og statsforvaltning har besluttet, at samværet skal fortsætte.

[Moderen]: Han kommer da ikke i dag.

Speak: Denne fredag dukker [Moderen]s eksmand ikke op.

[Moderen]: Nå, men jeg tror, vi går, fordi jeg tror ikke, han kommer i dag.

Speak: Siden skilsmissen i 2007 har konflikten kørt frem og tilbage. Det sidste år har børnene trodset både far, mor, ret og statsforvaltning. Når deres far kommer, nægter de at tage med ham.

[I udsendelsen vises blandt andet optagelser af [Moderen] og børnene, der venter på en parkeringsplads. Børnene er slørede.]

Interviewer: Er du ikke medvirkende til, at de bliver ved med at sige nej. Kan du ikke overtale dem?

[Moderen]: Det kan jeg ikke. Der er sket så mange ting i deres liv, hvor jeg siger, det kan jeg ikke tage ud af deres hjerte og sige, at deres far er ih, så dejlig og god, og han vil aldrig nogen sinde slå dem igen. Det kan jeg ikke stå inde for og sige, det vil han aldrig gøre.

Speak (til optagelser af [Moderen], der spiller kort med to børn. Børnenes hænder og underarme ses. Det ene barns hoved bagfra ses bagfra. Hovedet er sløret): I de tungeste konfliktsager eller i sager, hvor børn eller forældre har været udsat for vold, burde det ikke være muligt at blive ved at dømme forældrene til fælles forældremyndighed, mener eksperterne.

Speak: [Moderen] vil gerne have sagen endeligt lukket.

[Moderen]: Det kan ikke være rigtigt, at en sag skal køre i fem år og ødelægge vores liv.”

Danmarks Radio afviste klagen over udsendelsen ved e-mail af 18. april 2012.

Til brug for Pressenævnet behandling har nævnet ved e-mail af 13. juni 2012 anmodet [Person A] om at præcisere, hvor i indslaget klager anser optagelser indhentet med skjult kamera for offentliggjort. Henvendelsen er ikke besvaret.

Yderligere oplysninger

Danmarks Radio har fremlagt udskrift af Retten i Sønderborgs dom af 16. december 2008, Anklagemyndigheden mod [Faderen].

Af domsudskriftet fremgår det, at [Faderen] var tiltalt for i perioden januar til august 2008 at have tildelt sine tre børn, [Barn 1], [Barn 2] og [Barn 3], lussinger og endefuld samt have tildelt [Barn 1] et knytnæveslag i brystkassen (overtrædelse af straffelovens § 244). Han blev dømt for at have givet [Barn 3] en endefuld og [Barn 2] en lussing.

Af rettens bemærkninger fremgår følgende:

”Tiltalte har erkendt, at han i et enkelt tilfælde har tildelt sin søn [Barn 3] en endefuld, og at han i et enkelt tilfælde har tildelt sin søn [Barn 2] en lussing. Retten finder ikke, at børnenes forklaringer om, at tiltalte herudover har slået dem, har den fornødne sikkerhed, ligesom det ikke ved [Moderen]s forklaring om, hvad hendes datter har fortalt hende, er bevist, at tiltalte har tildelt [Barn 1] et knytnæveslag i brystkassen.

De erkendte slag må imidlertid henføres under straffelovens § 244, og tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet i dette omfang.

Henset til tiltaltes forklaring om karakteren af endefulden og de omstændigheder, hvorunder lussingen blev tildelt, finder retten, at straffen skal fastsættes til 5 dagbøder på hver 200 kr., jf. straffelovens § 244. Forvandlingsstraffen er fængsel i 5 dage.

Der er ikke grundlag for at tilkende børnene en tortgodtgørelse, og tiltalte frifindes derfor for påstanden herom.”

[Faderen] har fremlagt udskrift af Retten i Sønderborgs dom af 2. november 2011, [Faderen] mod [Moderen].

[Faderen] havde i sagen nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed blev ophævet og tillagt ham alene. Af rettens begrundelse og afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Selvom [Moderen] må anses for at modarbejde samarbejdet vedrørende [Faderen]s samvær, findes dette forhold efter en samlet vurdering af børnenes forhold – herunder at børnene har boet hos [Moderen] siden parternes samlivsophævelse i 2007, at [Moderen] må anses for børnenes primære omsorgsperson, og at børnene kun har haft begrænset kontakt til deres far – efter rettens opfattelse ikke på nuværende tidspunkt at skulle medføre en ophævelse og overførsel af forældreansvaret til [Faderen].

Det er imidlertid meget vigtigt, at parterne – og særligt [Moderen] – bliver væsentlig bedre til at samarbejde om samværene af hensyn til børnene. Såfremt [Moderen] ikke på en langt mere positiv måde medvirker til at skabe et positivt samarbejde om børnenes samvær med [Faderen], vil der kunne være grundlag for, at anse børnenes fremtidige trivsel, sundhed og udvikling for truet. I så fald vurderes det, at der på et senere tidspunkt vil kunne være grundlag for en ophævelse og overførsel af den fælles forældremyndighed vedrørende børnene.

Under disse omstændigheder frifindes sagsøgte, [Moderen].”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Faderen]s synspunkter

[Person A] har anført, at Danmarks Radio ikke har undersøgt validiteten af [Moderen]s udtalelser. Børnene vil gerne se deres fader, men deres moder udviser samarbejdschikane og påvirker børnenes opfattelse af deres fader. Det sker i en sådan grad, at retten i den seneste afgørelse fra 2011 har anført, at børnenes bopæl vil blive flyttet til faderen, hvis moderen fortsætter sin adfærd.

Optagelserne med [Moderen] blev allerede lavet den 10. februar 2012. Det er derfor uetisk, at [Faderen] først kontaktes medio marts 2012.

Forældrene har fælles forældremyndighed, og [Faderen] har ikke givet samtykke til optagelserne med skjult kamera. Det fremgår tydeligt, at de to drenge, som ses i indslaget, ikke ønskede at blive filmet.

2.2 Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio har anført, at Danmark Radio har taget udgangspunkt i en konflikt mellem [Faderen] og [Moderen], som hver især i flere omgange har søgt om at få forældremyndigheden over de tre fælles børn. Retten har hver gang bestemt, at forældrene skal samarbejde om den fælles forældremyndighed.

Da børnene oplyste, at det var frygten for [Faderen]s vold, der var baggrunden for, at de den pågældende dag nægtede samvær, valgte Danmarks Radio at medtage oplysningen om [Faderen]s voldsdom.

Præmissen for indslaget var at skildre en fastlåst konflikt, hvor begge forældre modarbejder hinanden, og hvor moderen, som det fremgår af indslaget, ikke ønsker at bidrage til, at børnene får samvær og kontakt med deres fader.

Danmarks Radio var i kontakt med [Faderen], men han ønskede dog ikke at medvirke eller kommentere de oplysninger, som fremgår af indslaget. Hans identitet fremgår ikke af indslaget.

Da [Faderen] ikke ønskede at medvirke i indslaget, afbalancerede Danmarks Radio interviewet med [Moderen] ved at stille hende det kritiske spørgsmål, om hun ikke selv var medvirkende til, at børnene nægtede samvær med deres fader.

Danmarks Radio bragte ikke interviews med børnene, idet [Faderen]s samtykke ikke forelå, ligesom børnene skulle skånes mest muligt.

Danmarks Radio har henvist til § 3 i forældreansvarslovens (lov nr. 499 af 6. juni 2007), at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold kræver begge forældres samtykke. For så vidt angår afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, kan bopælsforælderen træffe afgørelse alene. Børnene bor hos [Moderen], som har givet samtykke til børnenes medvirken. I indslaget er børnene effektivt sløret, og deres udtalelser gengives ikke direkte. Det er således alene moderen, der interviewes.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Nævnet bemærker indledningsvist, at [Faderen] ikke har påvist sekvenser i indslaget med optagelser indhentet med skjult kamera. Da indslaget heller ikke ses at indeholde sådanne optagelser, behandles dette klagepunkt ikke.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, oplysningerne vedrører, jf. punkt A.2 og A.3.

Det forhold, at [Moderen] er [Faderen]s tidligere ægtefælle, og Retten i Sønderborg i 2011 har konkluderet, at hun modvirker samarbejdet, gav det Danmarks Radio anledning til at udvise agtpågivenhed over for hendes udtalelser. Det havde været bedst i overensstemmelse med god presseskik, om Danmarks Radio havde gjort opmærksom på, at moderen ifølge Retten i Sønderborg i 2011 modvirkede samarbejdet. Forholdet er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat. Det fremgår tillige klart af indslaget, at parterne er tidligere ægtefæller, og at der efter deres skilsmisse har været strid om forældremyndigheden over deres fælles børn.

Da Danmarks Radio forud for offentliggørelsen gav [Faderen] mulighed for at kommentere samværsproblemerne, finder nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Danmarks Radio for ikke at forelægge oplysningerne for faderen eller i øvrigt afbalancere udsendelsen yderligere mellem forældrene.

Det forhold, at optagelsen med [Moderen] blev lavet medio februar 2012, og [Faderen] først blev kontaktet medio marts 2012, kan ikke føre til andet resultat.

Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio for at bringe optagelser af børnene uden [Faderen]s samtykke, selvom forældrene har fælles forældremyndighed. Nævnet har lagt vægt på, at børnenes ansigter ikke kan ses på optagelserne.

Afgjort den 9. oktober 2012