Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 27. september 2012 i sag 73.2011

A

v/faglig sekretær Vibeke Ansbjerg, HK/Privat

mod

B

v/fagleder Jane Hedegaard, DI

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudolph Greisen (DA) og advokat Ulrik Mayland (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget underdirektør Michael Nordahl Heyde, DI, og faglig konsulent Christoffer Marckmann, HK.

Mellem klageren, A, og indklagede, B, blev den 18. august 2010 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes inden for lager, forsendelse og administration, med uddannelsesperiode fra den 2. august 2010 til den 1. august 2012.

Denne sag drejer sig om elevens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen som følge af manglende oplæring samt efterbetaling af løn, herunder pension.

A har ved sin organisation, HK/Privat, ved klageskrift modtaget den 17. oktober 2011 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 118.309,43 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente.

Beløbet udgør 50.000 kr. for tort- og ulempeerstatning for mistet uddannelsesgode, efterbetaling af løn for perioden 11. juni til 30. juni 2011 med 6.914,09 kr. samt løn i opsigelsesperioden 1. juli til 30. september 2011 inklusiv pension, fritvalgskonto og feriegodtgørelse med 41.840,12 kr. Hertil kommer efterbetaling af pension for maj måned og for 1. til 10. juni 2011 (4 + 8 %) med 1.777,91 kr. og godtgørelse efter Hovedaftalens § 4, svarende til 1 ½ måneds løn, med 17.777,31 kr.

B har påstået afvisning af kravet om godtgørelse af Hovedaftalens § 4, og i øvrigt frifindelse, dog således at der tages bekræftende til genmæle over for kravet om betaling af arbejdsgiverens andel af pensionsbidraget for perioden fra den 1. maj til den 10. juni 2011 med 869,20 kr.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 10. september 2012.

Sagsfremstilling

Den for uddannelsesområdet gældende overenskomst er Industriens Funktionæroverenskomst. Som følge af ”50%-reglen”, er virksomheden imidlertid ikke direkte omfattet af overenskomsten, selvom virksomheden både på tidspunktet for uddannelsesaftalens indgåelse og dens ophør var medlem af Dansk Industri.

Den 11. maj 2011 skrev HK/Privat til Dansk Industri vedrørende A’s uddannelsesforhold. Det fremgår af brevet bl.a.:

»Vort ovennævnte medlem blev den 2. august 2010 ansat som administrationselev i virksomheden.

Vi kan konstatere, at hun stort set ikke har været beskæftiget med uddannelsesrelevant arbejde i uddannelsesforholdet.

De arbejdsopgaver vort medlem har beskæftiget sig med har primært været lagerarbejde, samt diverse ufaglært arbejde i relation til produktionen.

Hertil kommer rengøring, og forberedelse til morgenmad og frokost.

Det betyder, at hun her efter 9 måneders uddannelse ikke har beskæftiget sig med det arbejde som skulle give hende en uddannelse med speciale i administration.

Set i relation til at der kun resterer ca. 15 måneder af uddannelsesaftalen, og der ikke er lavet en plan for den resterende periode, anser vi det for urealistisk, at virksomheden kan tilrettelægge en forsvarlig oplæring af vort medlem.

Samlet set tegner uddannelsesforløbet til at være groft misligholdt fra virksomhedens side.

Vi skal på baggrund af ovenstående foreslå, at der holdes møde i sagen.”

Uden svar på denne henvendelse skrev HK/Privat den 10. juni 2011 en mail til blandt andre Jane Hedegaard i Dansk Industri, hvoraf fremgår bl.a.:

”I forlængelse af vores brev af 11. maj 2011, omkring misligholdelsen af uddannelsesaftalen for A, kan vi blot konstatere, at virksomheden på ingen måde har søgt at rettet op på den særdeles mangelfulde oplæring.

Vi skal hermed på vegne af A pr d.d. hæver uddannelsesaftalen, på grund af virksomhedens grove misligholdelse af sine forpligtelser i relation til den indgåede uddannelsesaftale.

Vi kan samtidig oplyse at vi vil kræve erstatning efter Funktionærlovens § 2, og Hovedaftalen samt Erhvervsuddannelseslovens § 65.«

A underskrev den 28. juli 2011 en blanket om ophævelse af uddannelsesaftalen.

Retsgrundlag

Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 1 og 2, er sålydende:

»Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk.2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.«

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at da hun begyndte sin ansættelse som elev i virksomheden, var der ansat en kontormedarbejder, N1, samt N2 og N3 i produktion og lager. Den daglige chef var B. Hun var primært beskæftiget med at modtage og pakke ordrer, sætte varer på plads, holde styr på lageret og hjælpe i produktionen med at gøre produkter klar med etiketter. Hun arbejdede slet ikke på kontoret. Hun spurgte B en enkelt gang, om hun kunne få en uddannelsesplan, men han sagde, at den havde han i hovedet. Da virksomheden modtog HK’s brev af 11. maj 2011, kom hun nogle få gange på kontoret og sad sammen med den nyansatte kontorassistent, der den 1. april 2011 havde afløst N1, som var fratrådt, men der var ikke tale om nogen uddannelse af hende inden for dette område. De lavede noget med varer og fakturering. Hun stillede ikke krav over for B om at få yderligere tid på kontoret. Skolen har sagt til hende, at den linje, der står på uddannelsesaftalen, ikke eksisterer, og at de havde kontaktet virksomheden herom ved uddannelsesaftalens indgåelse.

B har forklaret bl.a., at han er ejer af virksomheden, som er en økologisk virksomhed. Han har ikke tidligere haft elever, og han har aldrig fået at vide, at uddannelsesretningen ”lager, forsendelse, administration” ikke skulle eksistere. Uddannelsen var en 37 timers uddannelse, men virksomheden har kun åbent 4 dage om ugen. Han talte med Dansk Industri om, at hvis ikke der var timer nok, skulle uddannelsesaftalen måske forlænges. Han aftalte derfor med A, at hun skulle gøre lidt rent på virksomheden, hvilket hun gjorde én gang. Herudover kom hun ind og pakkede varer om fredagen. Hun deltog som alle andre i at lave kaffe, sørge for morgenmad om fredagen mv. Det var hans indtryk, at A ikke interesserede sig så meget for arbejdspladsen, men han talte ikke med hende herom. Planen var, at A skulle begynde på kontoret efter påske, men N1 stoppede og blev erstattet af V1, der lige skulle ind i tingene, inden hun kunne begynde oplæringen af en elev. Efter modtagelsen af brevet fra HK sagde han til A, at det var på tide, at hun kom op på kontoret. Hun spurgte: »Hvorfor det?«, hvortil han svarede, at det var fordi, han havde fået brev fra HK. Han talte med V1 om, hvad A skulle lave på kontoret. A var dog kun på kontoret et par timer over to dage. De talte ikke om, at hun manglede en uddannelsesplan. Det var N1 der skulle tage sig af A, og han havde ikke meget med uddannelsen af hende at gøre. Han tror dog godt, at A kunne have nået at fuldføre sin uddannelse ud fra det, han havde fået fortalt fra de ansatte i produktionen.

V1 har forklaret bl.a., at hun begyndte sit arbejde i B den 1. april 2011. Hun havde ansvaret for kontoret og stod for bogføring, fakturering mv., men fungerede samtidig som B’s højre hånd. Hun skulle den første uge ind i tingene og blev da gjort opmærksom på, at A var elev i pakkeri, lager og forsendelse, men at hun også skulle have noget kontorarbejde. A kom op til hende, og de talte om kontorarbejdet, som A ikke virkede specielt interesseret i. Hun sagde, at meget af det havde hun lært på skolen. Hun var et par timer på kontoret og sagde herefter, at det ikke var nødvendigt, at hun kom mere, og at hun hellere ville ned på lageret. Hun ville gerne med tiden have et lederjob, og de talte om, at det var vigtigt at kende hele virksomheden. Efter modtagelsen af brevet fra HK kom A op på kontoret, men på det tidspunkt havde hun helt mistet interessen for kontorarbejdet og ville søge andre lærepladser. Hendes plan havde været, at A skulle være nogle timer på kontoret hver dag, men hun nåede ikke at lave en egentlig uddannelsesplan, inden A begyndte at tale om, at hun ville stoppe sin uddannelse i virksomheden.

Procedure

Klager har til støtte for sin påstand anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at uddannelsen af A var mangelfuld, og at der ikke skete nogen væsentlig forbedring heraf efter HK’s brev af 11. maj 2011. Uden svar på henvendelsen havde HK ikke andet valg end at ophæve uddannelsesaftalen, hvilken ophævelse således var berettiget. Som følge heraf har eleven, der var funktionæransat, krav på minimalerstatning i medfør af funktionærlovens § 3 samt godtgørelse for mistet uddannelsesgode og godtgørelse for usaglig opsigelse i medfør af Hovedaftalens § 4. Hertil kommer betaling af pension efter overenskomstens bestemmelser herom, dvs. 8 % i arbejdsgiverbidrag og 4 % i lønmodtagerbidrag.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at virksomheden ikke groft har misligholdt uddannelsesaftalen. Det var aftalt mellem parterne, at A skulle starte på kontoret efter den 1. april 2011, hvilket er helt i overensstemmelse med en sædvanlig uddannelsesplan, og årsagen til, at hun ikke kom mere på kontoret, end tilfældet var, skal søges i hendes egne forhold, idet hun straks herefter meddelte, at hun ville søge anden elevplads. Hendes ophævelse af uddannelsesaftalen var derfor uberettiget, og der tilkommer hende derfor hverken erstatning efter funktionærlovens § 3 eller godtgørelse for mistet uddannelsesgode. Hun har heller ikke krav på pensionsbidrag udover det anerkendte.

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at virksomheden ikke er omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst som følge af ”50%-reglen” og dermed heller ikke af Hovedaftalens regler. Hertil kommer, at Tvistighedsnævnet ikke har kompetence til at pådømme krav efter Hovedaftalen. Under alle omstændigheder skal en eventuel godtgørelse efter Hovedaftalens regler udmåles til et langt lavere beløb end det påståede.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad ophævelse af uddannelsesaftalen

To medlemmer udtaler:

Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at A hverken frem til modtagelsen af HK’s brev af 11. maj 2011 eller i tiden herefter modtog nogen uddannelse inden for kontor og administration, selvom dette – også efter beskrivelsen af uddannelsesretningen i uddannelsesaftalen - burde have været en væsentlig del af hendes uddannelse. Det er ikke ved de afgivne forklaringer fra B og V1 godtgjort, at den manglende uddannelse af hende inden for dette område beroede på A’s egne forhold.

Som følge heraf finder vi, at elevens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget.

A har herefter krav på minimalerstatning i henhold til funktionærlovens § 3 med i alt 48.754,21 kr., svarende til løn, pension, fritvalgskonto og feriepenge i perioden fra den 11. juni til den 30. september 2011, hvilket beløb overstiger den godtgørelse, som hun efter erhvervsuddannelseslovens regler og Tvistighedsnævnets faste praksis ville have haft krav på for mistet uddannelsesgode.

Efter nævnets praksis og Østre Landsrets dom af 19. juni 2012 i sagen 19. afd. nr. B-3684-11 kan der ikke samtidig tilkendes eleven en godtgørelse for mistet uddannelsesgode.

Et medlem udtaler:

Jeg er enig i, at elevens ophævelse af uddannelsesforholdet var berettiget, og at hun som følge heraf har krav på erstatning i medfør af funktionærlovens § 3.

Jeg finder, at hun endvidere har krav på godtgørelse for mistet uddannelsesgode således som påstået.

To medlemmer udtaler:

Uddannelsesaftalen var godkendt af skolen, og virksomheden var herefter berettiget til at gå ud fra, at der eksisterede en uddannelse med det i uddannelsesaftalen nævnte indhold. Uanset om den uddannelse, som A modtog, måtte have været mangelfuld inden for kontor og administration, må dette efter forklaringerne fra B og V1 under alle omstændigheder tilskrives elevens egen forhold.

Som følge heraf finder vi ikke, at elevens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget, og vi stemmer med denne begrundelse for at frifinde virksomheden for krav om erstatning efter funktionærlovens § 3 samt godtgørelse for mistet uddannelsesgode.

Ad krav efter Hovedaftalens § 4

Krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse efter Hovedaftalens § 4 forfølges efter denne bestemmelse ved indgivelse af klage til et af hovedorganisationerne nedsat afskedigelsesnævn. Herefter findes Tvistighedsnævnet ikke kompetent til at behandle denne del af klagerens påstand, hvorfor vi stemmer for at tage afvisningspåstanden til følge.

Ad arbejdsgiverens pensionsbidrag for perioden fra den 1. maj til den 10. juni 2011

Virksomheden har taget bekræftende til genmæle over for kravet om betaling af arbejdsgiverens andel af pensionsbidraget, og vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte HK’s opgørelse heraf, hvorfor dette krav tages til følge for så vidt angår 1.185,27 kr., sv.t. 2/3 af det krævede beløb på 1.777,91 kr.

Ad elevens pensionsbidrag for perioden fra den 1. maj til den 10. juni 2011

To medlemmer udtaler:

Vi finder ikke, at lønmodtagerens bidrag til pensionsordning er omfattet af lønbegrebet i erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, og stemmer for at frifinde virksomheden for kravet herom.

Et medlem udtaler:

Virksomheden er ikke omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst. Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at eleven har fået udbetalt sin andel af pensionsbidraget for den pågældende periode, men at bidraget – i strid med overenskomstens regler - ikke er indbetalt til en pensionsordning.

Efter resultatet af Østre Landsrets dom af 6. juni 2012 i sag nr. B-0287-11 finder jeg - uanset Tvistighedsnævnets hidtidige praksis - at der efter erhvervsuddannelseslovens § 65 eller § 55, stk. 2, ikke er hjemmel til at tilkende eleven erstatning for manglende indbetaling af elevens andel af pensionsbidraget til en pensionsordning efter overenskomstens regler. Den ændring af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, der med lov nr. 210 af 5. marts 2012 trådte i kraft pr. 1. juli 2012, havde til formål at skabe udtrykkelig hjemmel for nævnets praksis med at tilkende elever godtgørelse i henhold til f.eks. ansættelsesbevisloven, ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven eller erstatningsansvarsloven (tortgodtgørelse). Jeg finder ikke, at der hermed tillige er skabt hjemmel til at yde elever erstatning for manglende indbetaling af deres andel af pensionsbidrag til en pensionsordning.

Med denne begrundelse stemmer jeg for at frifinde virksomheden for denne del af elevens krav.

To medlemmer udtaler:

Vi finder i overensstemmelse med nævnets hidtidige praksis og med henvisning til Vestre Landsrets afgørelse af 4. januar 2012, der er optrykt i UfR 2012.12, at der bør tilkendes eleven et beløb svarende til elevens andel af pensionsbeløbet, som i strid med overenskomstens regler ikke er indbetalt til en pensionsordning.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at B skal betale 49.939,48 kr. til A med renter som påstået.

T h i b e s t e m m e s

B skal inden 14 dage betale 49.939,48 kr. til A med sædvanlig procesrente.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.