Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00298

Resumé

Klager – en person – klagede over udsendelsen ”En dødgod forretning” på DR2.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at Østre Landsret ved dom af 2003 i straffesagen, Anklagemyndigheden mod [Klager], frifandt [Klager].

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio – som erkendt – burde have omtalt frifindelsen fra 2003 i udsendelsen i maj 2012. Da det ikke skete, udtaler nævnet kritik af Danmarks Radio for ikke at undersøge og omtale udfaldet af straffesagen i forbindelse med offentliggørelsen af optagelserne fra 1999.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio ved sine berigtigelser henholdsvis den 6. juni og 11. august 2012 kunne have fremhævet klagers frifindelse yderligere. Da Danmarks Radio imidlertid navnlig den 11. august 2012 i fornødent omfang har berigtiget forholdet i overensstemmelse med dommen, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet finder – ud over ovennævnte kritiserede forhold – ikke grundlag for i øvrigt at kritisere Danmarks Radio.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse på DR2 den 5. maj 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

DR2 sendte den 5. maj 2012 temalørdagen ”En dødgod forretning”. Udsendelsen havde fokus på det forkastelige i at udnytte eksempelvis forældre til afdøde børn. Af udsendelsen fremgik bl.a. følgende:

”Speak fra en ældre TV Avis (til billede af husfacaden med ”Arbejdernes Ligkistemagasiner A/S”): Det er det her firma, der sigtes for svindel og bedrageri i forbindelse med en lang række begravelser.

Speak: Det var lige her midt på Fælledvej, at dramaet fandt sted. Lige her, at en bedemand gennem mange år systematisk forfalskede underskrifter og snød ulykkelige forældre for deres ret og deres penge.

Speak fra ”19direkte” 8. december 1999: En af sagerne handler om det her ægtepar, der for godt et år siden fødte et dødt barn. De ville gerne have begravet liget i en kiste.”

I udsendelsen fortæller en journalist fra Politiken om, hvordan et forældrepar tilbage i 1999 havde henvendt sig til avisen. Det oplyses, at det dødfødte barn var blevet begravet uden, at forældrene var blevet orienteret om det, og at en person havde underskrevet sig med moderens navn.

Da historien var blevet bragt, havde en masse andre forældre henvendt sig med lignende historier. Rigspolitiets bedrageriafdeling var således blevet bedt om at undersøge 500 sager. Af udsendelsen fremgik videre:

”Speak: Direktøren for Arbejdernes Ligkistemagasiner forfalskede forældrenes underskrifter og fik dermed adgang til den begravelseshjælp, som staten giver til forældre til dødfødte børn.”

Af udsendelsen fremgik det, at to medarbejdere hos Rigshospitalet først var suspenderet og senere fyret. De to medarbejdere havde modtaget penge for at samarbejde med Arbejdernes Ligkistemagasiner. Udsendelsen fortsatte:

Speak: Efter afsløringerne blev [Klager] fyret og anklaget for bedrageri.”

Politikens journalist stiller sig undrende over for det faktum, at såvel [Klager] som de to fyrede medarbejdere fra Rigshospitalet havde gjort det uden nogen større økonomisk vinding. Ifølge journalisten blev historien dengang meget omtalt, fordi befolkningen var forargede over, at nogen ville udnytte personer i sådanne situationer.

Udsendelsen blev genudsendt 6. maj 2012. [Klager] klagede samme dag til Danmarks Radio, der efterfølgende klippede indslaget om og i forbindelse med temalørdagen den 16. juni 2012 bragte følgende:

Speak: Inden aftenens tema skal vi bringe en berigtigelse.

DR bragte i DR2 Temaet ”En dødgod forretning” den 5. maj et indslag om Arbejdernes Ligkistemagasin, hvor det fremgik, at daværende direktør [Klager] havde forfalsket pårørendes underskrifter til afdøde børn på Rigshospitalet for derved at kunne opnå kommunalt begravelsestilskud. Dette er ikke korrekt. [Klager] blev i 2003 frifundet i Østre Landsret, idet landsretten vurderede, at der for samtlige forholds vedkommende var indtrådt forældelse. Vi beklager fejlen.”

Danmarks Radios Lytternes og Seernes Redaktør oplyste ved e-mail af 27. juni 2012 til [Klager], at han ikke fandt berigtigelsen fyldestgørende.

Redaktionen bag temalørdagen, DR Underholdning, besvarede den 13. juli 2012 [Klager]s klage fra maj måned, og journalisten bag indslaget sendte ved e-mail af 18. juli 2012 en personlig undskyldning til [Klager].

Forud for temalørdagen den 11. august 2012 bragte DR2 kl. 20.00 følgende:

Speak: Inden aftenens DR2 tema bringer vi en berigtigelse.

DR bragte den 5. maj udsendelsen ”En dødgod forretning” som en temalørdag om bedemandsbranchen. I udsendelsen var et indslag om Arbejdernes Ligkistemagasin, hvor det fremgik, at daværende direktør [Klager] i 2001 blev anklaget for bedrageri og dokumentfalsk for at have forfalsket pårørendes underskrifter til afdøde børn på Rigshospitalet for derved at kunne opnå kommunalt begravelsestilskud.

DR bragte den 16. juni en berigtigelse, da det ikke fremgik af udsendelsen, at [Klager] efterfølgende blev frifundet for disse anklager. Det fremgik dog ikke af berigtigelsen, at grunden til, at [Klager] i 2003 blev frifundet af Østre Landsret, var, at landsretten vurderede forholdene efter en mildere straffelovsbestemmelse, og at lovovertrædelsen derfor var forældet. Landsretten fastslog således, at bisættelserne var foregået på den ønskede måde og det ønskede sted, og at [Klager] ikke havde haft til hensigt at skade nogen. Vi beklager, at disse oplysninger ikke fremgik.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at han endnu engang bliver hængt ud i forhold til forretningsforhold i bedemandserhvervet for mere end ti år siden. I udsendelsen omtales A/S Arbejdernes Ligkistemagasiner samt [Klager] i forbindelse med en sag om svindel, bedrageri, underslæb og dokumentfalsk. I et billedgalleri vises klager med blandt andre den afdøde chauffør Svenn Brandt Larsen.

Ifølge [Klager] er det i orden, at man beskæftiger sig med bedemandsområdet og med det nævnte firma og dets ledelse. Når der er sket tiltalefrafald for alle væsentlige anklager og frifindelse for det sidste forhold, kunne Danmarks Radio med rette have sagt, at firmaet og [Klager] var frifundet. A/S Arbejdernes Ligkistemagasiner har således heller intet udestående med offentlige myndigheder.

Efter presseomtalen for ti år siden blev selskabet lukket og solgt. Omtalen havde store økonomiske og menneskelige konsekvenser for klager og klagers familie. Det samme gælder ved en gentagelse som sket på den måde Danmarks Radio omtalte temaet i maj måned.

[Klager] har herudover klaget over, at Danmarks Radio først besvarede klagers henvendelse af 6. maj 2012 den 13. juli 2012. Det synes mærkeligt, at mediet den 16. juni 2012 bragte en berigtigelse, men først besvarede henvendelsen i juli måned.

2.2 Danmarks Radios synspunkter

Danmarks Radio omtalte af historiske årsager skandalen om Arbejdernes Ligkistemagasin, hvor [Klager] var direktør.

Arbejdernes Ligkistemagasin fik i 1996 licitation på offentlige begravelser, det vil sige, hvor ingen pårørende tager sig af begravelsen eller sager, hvor forældre til dødfødte børn ikke selv ønskede at tage sig af begravelsen. Dagbladet Politiken fortalte tilbage i 1999 på baggrund af en kontakt fra et forældrepar, at Arbejdernes Ligkistemagasin ved [Klager] havde forfalsket kvindens underskrift og derved fået udleveret parrets afdøde barn fra Rigshospitalets kapel. Det viste sig herefter, at [Klager] gennem flere år havde forfalsket underskrifter af forældre til afdøde børn.

I udsendelsen afdækkes skandalen, og det oplyses, at [Klager] blev anklaget for bedrageri og dokumentfalsk for i flere år systematisk at have forfalsket underskrifter og snydt ulykkelige forældre.

[Klager] blev i 2003 dømt i Københavns Byret for dokumentfalsk. Sagen blev indbragt for Østre Landsret, der kom frem til, at klager havde forfalsket underskrifter, men at forholdene kun kunne falde ind under daværende straffelovs § 172, stk. 2, vedrørende dokumentfalsk, idet ”tiltalte ikke findes at have tilsigtet at påføre andre nogen skade, og idet underskrift fra rette vedkommende må antages at kunne være indhentet”.

Strafferammen efter § 172, stk. 2, var dengang et år, og lovovertrædelsen var derfor underlagt en forældelse på to år, jf. den daværende straffelovs § 93, hvorfor klager blev frifundet, jf. lovens § 92. Såfremt landsretten ligesom byretten havde vurderet, at forholdene faldt ind under § 172, stk. 1, havde lovovertrædelsen ikke været forældet.

Frifindelsen fremgik ikke af udsendelsen 5. maj 2012, og Danmarks Radio bragte den 16. juni 2012 en berigtigelse. Efter, at Danmarks Radios Lytternes og Seernes Redaktør havde behandlet klagers henvendelse og vurderet, at berigtigelsen var utilstrækkelig, blev der bragt en berigtigelse den 11. august 2012, da man som seer kunne komme frem til den misforståelse, at klager var blevet dømt efter den ”strenge” straffelovsbestemmelse om dokumentfalsk, hvis forholdet ikke var forældet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Janni Pedersen og John Meinert Jacobsen.

Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at Østre Landsret ved dom af 2003 i straffesagen, Anklagemyndigheden mod [Klager], frifandt [Klager].

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio – som erkendt – burde have omtalt frifindelsen fra 2003 i udsendelsen i maj 2012. Da det ikke skete, udtaler nævnet kritik af Danmarks Radio for ikke at undersøge og omtale udfaldet af straffesagen i forbindelse med offentliggørelsen af optagelserne fra 1999.

Pressenævnet finder, at Danmarks Radio ved sine berigtigelser henholdsvis den 6. juni og 11. august 2012 kunne have fremhævet klagers frifindelse yderligere. Da Danmarks Radio imidlertid navnlig den 11. august 2012 i fornødent omfang har berigtiget forholdet i overensstemmelse med dommen, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49.

Pressenævnet finder – ud over ovennævnte kritiserede forhold – ikke grundlag for i øvrigt at kritisere Danmarks Radio.

Afgjort den 12. oktober 2012