Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skrivelse om etablering af universitetsnære almene ungdomsboliger efter almenboligloven

(Til samtlige kommuner)

Etablering af universitetsnære almene ungdomsboliger efter almenboligloven

Folketinget vedtog den 25. juni 2010 lov nr. 730 om ændring af lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. (Universitetsnære gæsteforsker- og ungdomsboliger samt serviceerhverv m.v. på universiteterne) (Campus-loven).

Ændringerne, der trådte i kraft 1. juli 2010, giver universiteterne bedre muligheder for at skabe levende miljøer på universiteterne. Dette skal bl.a. ske via universiteternes nye muligheder for at etablere boliger til studerende og gæsteforskere. Til dette formål får universiteterne en begrænset mulighed for at indskyde midler sammen med midler fra private donorer i boligfonde, der bl.a. kan finansiere byggeriet af universitetsnære almene ungdomsboliger, jf. nedenfor.

Ændringen af almenboligloven indebærer, at der udstedes vedlagte ændringer af bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. og bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. med virkning fra 1. januar 2011.

Dette orienteringsbrev gennemgår de ændringer, der er foretaget i almenboligloven, og de intentioner, der ligger i de nye muligheder for etablering af universitetsnære ungdomsboliger.

Gældende regler for selvejende almene ungdomsboliger

Efter de gældende regler i almenboligloven etableres selvejende almene ungdomsboliger i selvstændige afdelinger, der udgør selvstændige (selvejende) økonomiske enheder.

Institutionens bestyrelse er øverste myndighed. Bestyrelsen sammensættes med enten tre eller seks medlemmer inklusive formanden. Bestyrelsen sammensættes ligeligt af repræsentanter for kommunalbestyrelse, beboere og ledelserne for de lokale uddannelsesinstitutioner. Der vælges en afdelingsbestyrelse, som består af og vælges blandt beboerne.

Selvejende almene ungdomsboliger kan etableres ved nybyggeri, ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, forudsat at der sker en tilvækst af boliger. Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, der på statens vegne giver tilsagn om offentlig støtte til etableringen.

Boligernes anskaffelsessum, der skal holdes under det fastsatte maksimumsbeløb, finansieres med 14 pct. kommunal grundkapital, 84 pct. lån og 2 pct. beboerindskud. Boligerne kan opføres på lejet grund. I givet fald reduceres maksimumsbeløbet med 20 pct.

Med henblik på at reducere huslejen i ungdomsboligerne, kan kommunen på statens vegne beslutte at yde ungdomsboligbidrag i det omfang boligerne bebos af danske og udenlandske studerende. Bidraget ydes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen og kommunen godtgør 20 pct. af udgifterne til ungdomsboligbidrag til staten. I 2011 udgør ungdomsboligbidraget 173 kr. pr/m2 bruttoetageareal.

Ledige selvejende almene ungdomsboliger anvises som udgangspunkt til unge uddannelsessøgende, herunder udenlandske studerende, og andre unge med et særligt behov. Kommunalbestyrelsen kan anvende de pågældende ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen, idet hver fjerde ledige bolig skal stilles til rådighed for kommunen til dette formål.

De nye muligheder for universitetsnære ungdomsboliger

Med ændringen af almenboligloven er reglerne for almene ungdomsboliger tilhørende en selvejende institution udbygget, med henblik på at skabe bedre rammer for etablering af universitetsnære ungdomsboliger for danske og udenlandske studerende. Målet er i højere grad at gøre det muligt for universiteterne at skabe levende campus-miljøer. Miljøer, der kan gøre universiteterne til vidensmæssige- og kulturelle centre, der er tilgængelige og attraktive for studerende.

Som udgangspunkt gælder de eksisterende regler for selvejende almene ungdomsboliger for de universitetsnære ungdomsboliger. På enkelte områder adskiller de sig dog ved særlige regler.

Tilsagn og finansiering

Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, der på statens vegne meddeler tilsagn om statslig støtte til Campus-kollegier. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. vurdere, om der er behov for de ekstra ungdomsboliger.

Den selvejende almene ungdomsboliginstitution, som er bygherre for Campus-kollegiet, stiftes på initiativ fra universitetet (evt. flere universiteter i et samarbejde). Vedtægterne for institutionen affattes i overensstemmelse med bilag 1 i bekendtgørelse om normalvedtægter for en selvejende almen ungdomsboliginstitution.

Boligerne vil kunne etableres ved både nybyggeri og ombygning af eksisterende ejendomme. Boligernes anskaffelsessum finansieres med fondsbetalt grundkapital på 20 pct., lån på 78 pct. samt beboerindskud på 2 pct.

Den kommunale grundkapital er således erstattet af fondsbetalt grundkapital ydet af de boligfonde, som universiteterne har fået mulighed for at indskyde midler i med campus-loven.

Garantien for den del af lånet, der har pantesikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi, stilles af staten, og ikke som tidligere af kommunen. På grundlag af den anskaffelsessum, kommunen godkender og Campus-kollegiets kontante handelsværdi (markedsværdien), beregner det långivende realkreditinstitut garantiens størrelse, og Økonomistyrelsen udsteder foreløbig garantierklæring over for det långivende realkreditinstitut. Ved byggeriets afslutning udsteder Økonomistyrelsen en endelig garanti.

Universitetsnære ungdomsboliger er omfattet af reglerne om ungdomsboligbidrag.

De selvejende almene ungdomsboliginstitutioner bliver etableret som selvstændige økonomiske enheder, som kun kan behæftes og forpligtes af forhold, der vedrører de ungdomsboliger, tilsagnet vedrører.

De boligfonde, som universiteterne har fået mulighed for at indskyde midler i, får mulighed for at etablere forskerboliger, viceværtslignende boliger m.m. ved siden af de universitetsnære ungdomsboliger, men som integrerede dele af byggeriet, herunder til betjening af beboerne. Det er en forudsætning, at ungdomsboliginstitutionen i så fald organiseres i en særskilt ejerlejlighed, sådan at ungdomsboliginstitutionen kan bevare sin økonomisk uafhængige status.

Institutionens bestyrelse, udlejning og anvisning af boligerne

Institutionens bestyrelse, der vil være øverste myndighed, sammensættes ligeligt af beboere, kommunalbestyrelse og det eller de universiteter, der har indskudt midler i den boligfond, der yder grundkapitalen til byggeriet.

Universiteterne, som står for ovennævnte boligfonde, får mulighed for at råde over op til 50 pct. af boligerne til udenlandske studerende. Samtidig dækker universiteterne evt. lejetab som følge af lejeledighed fra det tidspunkt, hvor boligen er til rådighed, og indtil udlejning sker, samt garanterer for evt. tab i forbindelse med istandsættelse ved fraflytning.

Anvisningen af de resterende boliger sker til unge uddannelsessøgende efter de eksisterende retningslinjer, herunder via evt. fællesanvisning. Kommunalbestyrelsen vil dog ikke få stillet hver fjerde ledige bolig til rådighed til løsning af kommunens boligsociale opgaver.

Universitetsnære almene ungdomsboliger er selvejende almene institutioner. De er dermed undergivet den samme regulering, som andre selvejende almene institutioner. Det gælder bl.a.:

Institutionens formål, kerneaktiviteter, sideaktiviteter samt målsætninger.

Organisationsopbygning.

Vedtægtsforhold.

Anvendelse af likvide midler, der fremkommer i forbindelse med uamortiserede prioriteter.

Regnskabsaflæggelse og revision.

Etablering af afdelingsbestyrelse m.v.

Erhvervelse af ejendom, forandring af ejendom, pantebrevsudstedelse og afhændelse.

Lejefastsættelse (balancelejeprincippet).

Vedligeholdelse og istandsættelse.

Indbetaling til Landsbyggefonden.

Støtte fra Landsbyggefonden.

Kommunal garanti og driftsstøtte.

Almindelige bestemmelser for nybyggeri og forsikring m.v.

Tilsagnsgivning.

Dækning fra Byggeskadefonden.

Tilsyn fra kommunen.

Yderligere information

Universitets- og Bygningsstyrelsen udgav i oktober 2010 vejledningen »Det levende universitet – Vejledning om den nye campuslov 2010«. Vejledningen, der kan findes på hjemmesiden www.ubst.dk, giver en grundig gennemgang af den nye lov, og de muligheder, den giver universiteterne.

Spørgsmål vedr. etablering af universitetsnære ungdomsboliger og anvisning til disse kan rettes til Socialministeriets kontor for Almene Boliger.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, den 15. december 2010

Anders Peo Fajers