Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Indledning
Kapitel 2 Cirkulærets anvendelsesområde
Kapitel 3 Løn og tillæg mv.
Kapitel 4 Ansættelse
Kapitel 5 Øvrige ansættelsesvilkår
Kapitel 6 Afsked
Kapitel 7 Pension, gruppelivsordning og kritisk sygdom samt efterindtægt
Kapitel 8 Ikrafttrædelsesbestemmelser
Den fulde tekst

Cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for sognemedhjælpere

Kapitel 1

Indledning

  Efter forhandling med Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark og CO10 har Ministeriet for Ligestilling og Kirke fastsat følgende regler om løn- og ansættelsesvilkår for sognemedhjælpere, som er ansat med virkning fra et tidspunkt før den 1. september 2009.

Cirkulæret tager udgangspunkt i fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Kapitel 2

Cirkulærets anvendelsesområde

§ 1. Cirkulæret finder anvendelse for sognemedhjælpere, der er ansat i folkekirken med virkning fra et tidspunkt før den 1. september 2009, og som har en beskæftigelsesgrad på mindst 15 timer om ugen.

Kapitel 3

Løn og tillæg mv.

§ 2. Løn.

Sognemedhjælpere, der har folkeskoleeksamen, studentereksamen, HF-eksamen, højere handelseksamen (HH) eller lignende ikke-videregående uddannelse, aflønnes efter lønramme 8 for tjenestemænd.

Stk. 2. Sognemedhjælpere, der har en kort videregående uddannelse, aflønnes efter lønramme 10-15 for tjenestemænd.

Stk. 3. Sognemedhjælpere, der har en mellemlang videregående uddannelse, aflønnes efter lønramme 14-17-22 for tjenestemænd.

Stk. 4. Sognemedhjælpere, der har en lang videregående uddannelse, aflønnes efter lønramme 16-21-29-31 for tjenestemænd.

§ 3. Lønindplacering

Lønindplacering foretages af stiftsøvrigheden.

Stk. 2. Lønudbetaling og indbetaling af pensionsbidrag sker månedsvis bagud.

§ 4. Lønanciennitet

Lønanciennitet for sognemedhjælpere fastsættes efter bestemmelserne i det til enhver tid gældende cirkulære om lønanciennitet m.v. for tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte kirke- og kirkegårdsfunktionærer.

Stk. 2. Sognemedhjælpere henføres til aflønning på det nærmest højere løntrin inden for lønrammen efter opnået 2 års lønanciennitet.

§ 5. Rådighedstillæg

Sognemedhjælpere er berettiget til rådighedstillæg for forskudt arbejdstid og tjeneste på helligdage og lørdag-søndag.

§ 6. Rådighedstillæg tillægges en sognemedhjælperstilling af menighedsrådet efter forhandling med Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark.

Stk. 2. Rådighedstillægget udgør følgende årlige grundbeløb:

   
Stillingens indplacering:
Grundbeløb pr. 31. marts 2012:
   
lønramme 8
19.700 kr.
   
lønramme 10-15
19.700 kr.
   
lønramme 14-17-22
24.600 kr.
   
lønramme 16-21-29-31
28.800 kr.
   

§ 7. Kvalifikations- og funktionstillæg

Sognemedhjælpere kan på grundlag af faglige, personlige og/eller sociale kvalifikationer tillægges et kvalifikationstillæg.

Stk. 2. Sognemedhjælpere kan på grundlag af varetagelse af særlige, ekstraordinære arbejdsopgaver tillægges et funktionstillæg.

Stk. 3. Kvalifikations- og/eller funktionstillæg tillægges en sognemedhjælper af menighedsrådet efter forhandling med Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark.

Kapitel 4

Ansættelse

§ 8. Menighedsrådet skal underrette sognemedhjælperen om vilkårene for ansættelsesforholdet i overensstemmelse med bestemmelserne i den til enhver tid gældende cirkulære om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Kapitel 5

Øvrige ansættelsesvilkår

§ 9. Befordringsgodtgørelse mv.

Der ydes time- og dagpenge samt befordringsgodtgørelse på tjenesterejser efter den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om tjenesterejser.

§ 10. Telefongodtgørelse

Menighedsrådet kan bevilge sognemedhjælpere telefongodtgørelse.

§ 11. Jubilæumsgratiale

Sognemedhjælpere er berettiget til jubilæumsgratiale efter de til enhver tid gældende regler om jubilæumsgratiale til ansatte i staten.

§ 12. Arbejdets tilrettelæggelse

Menighedsrådet oplyser med mindst én måneds varsel tidspunktet for planlagte arbejdsopgaver og faste arbejdstider ved eget og eventuelt andre menighedsråd. Ved ansættelse på deltid aftales det, på hvilke dage og tidspunkter arbejdsopgaverne kan placeres.

Stk. 2. Sognemedhjælperen tilrettelægger sit arbejde ud fra menighedsrådets oplysninger om arbejdsopgaver og fastlagte arbejdstider.

 
Cirkulærebemærkning til § 12, stk. 2:
For at en opgave kan løses af en sognemedhjælper, må opgaven forudsættes oplyst til den pågældende. Menighedsrådet kan i overensstemmelse med lokale behov ændre i de oplyste arbejdsopgaver. Ændringerne oplyses til sognemedhjælperen.
Sognemedhjælperen forudsættes selvstændigt at tilrettelægge og udføre de oplyste arbejdsopgaver i overensstemmelse med menighedsrådets anvisninger.
Der vil for de enkelte stillinger være stor forskel på behovet for fastlæggelse af tidspunkter for arbejdets udførelse. Dette afhænger bl.a. af arbejdets art, behovet for selvstændig forberedelse og afhængigheden af uforudsigelige udefra kommende faktorer.
Fastlægger menighedsrådet i væsentlig grad arbejdstiden til fast mødetid og faste arbejdsopgaver, forventes sognemedhjælperen i mindre grad selv at kunne planlægge sine arbejdsopgaver.
Bestemmelsen begrænser ikke menighedsrådets mulighed for konkret at anvise, hvorledes arbejdet ønskes udført, ligesom der kan foretages en omprioritering indenfor den anviste arbejdstid og de anviste opgaver.
 

§ 13. Arbejdsuge

Sognemedhjælperen har ret til 1 fast ugentlig fridag. I uger, hvor den faste fridag er sammenfaldende med en søgnehelligdag eller den 24. december, og sognemedhjælperen har tjenstlige forpligtelser, henlægges fridagen til en anden dag i samme uge, medmindre et andet tidspunkt aftales mellem menighedsrådet og sognemedhjælperen.

Menighedsrådet kan undtagelsesvis og med mindst 1 måneds varsel inddrage den faste fridag. For den inddragne fridag ydes sognemedhjælperen en godtgørelse svarende til 4 timers løn samt afholdelse af en erstatningsfridag. Erstatningsfridagen skal afholdes i samme uge, medmindre andet tidspunkt aftales mellem menighedsrådet og sognemedhjælperen. Sognemedhjælperen har dog ret til - i stedet for godtgørelsen og erstatningsfridagen - at vælge en godtgørelse svarende til 9 timers løn.

Stk. 2. Ud over den faste fridag, jf. stk. 1, optjener sognemedhjælperen ret til én fridag pr. uge. Denne fridag kan lægges på forskellige ugedage, men skal mindst to gange i kvartalet lægges således, at sognemedhjælperen opnår to sammenhængende fridage lørdage og søndage, medmindre andet aftales mellem sognemedhjælperen og menighedsrådet. Menighedsrådet fastlægger tidspunktet for afholdelsen af fridagen efter drøftelser med sognemedhjælperen.

 
Cirkulærebemærkning til § 13, stk. 2:
Tidspunktet for afholdelse af fridagen skal være oplyst til sognemedhjælperen med mindst 1 måneds varsel.
Fridage kan ikke udskydes eller opspares til afholdelse i følgende kvartaler.
Ordningen indebærer, at sognemedhjælperen set over et kvartal har en 5 dages arbejdsuge.
 

Stk. 3. En fridag skal have en længde af mindst 40 timer, men kan dog betragtes som givet, uanset at fritiden kun har udgjort 36 timer inden for tidsrummet kl. 17 dagen før fridagen og kl. 8 dagen efter fridagen. Når to fridage gives samlet, skal de have en samlet længde på 60 timer. Hvis der gives mere end to fridage i sammenhæng, skal de øvrige fridage have en længde på mindst 24 timer.

Stk. 4. Den daglige hvileperiode efter arbejdsmiljølovgivningen kan undtagelsesvis nedsættes fra 11 til 8 timer 1 gang ugentlig, dog højst 6 gange pr. år.

 
Cirkulærebemærkning til § 13, stk. 4:
Menighedsrådet skal tilrettelægge arbejdet inden for de rammer, der er fastsat i arbejdsmiljølovgivningen og i aftalen om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. I tilfælde, hvor arbejdsmiljølovens regler om hvileperiode fraviges, skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder.
 

§ 14. Regulativ

Bestemmelsen er ophævet.

 
Cirkulærebemærkning til § 14:
I det omfang de forhold, der er oplistet i den enkelte sognemedhjælpers regulativ, må betragtes som individuelle ansættelsesvilkår, gælder de fortsat for det pågældende ansættelsesforhold.
 

§ 15. Arbejdstid

Der er ikke for sognemedhjælpere fastsat nogen højeste tjenestetid, og der vil derfor ikke kunne ydes betaling for merarbejde. Tjenesten bør tilrettelægges således, at den holdes inden for normal ugentlig arbejdstid (37 timer pr. ugen).

Stk. 2. Hvis sognemedhjælpere er ansat på deltid, må tjenesten tilrettelægges inden for denne.

§ 16. Ferie

Der ydes ferie og særlige feriedage efter reglerne i den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om ferie.

§ 17. Graviditet, barsel og adoption

Sognemedhjælpere er omfattet af reglerne i den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage.

§ 18. Sygdom

Der ydes den ansatte fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten.

§ 19. Tjenestefrihed

Menighedsrådet kan bevilge en sognemedhjælper tjenestefrihed uden løn, når det ikke strider mod menighedsrådets interesser.

Stk. 2. Det er menighedsrådets ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3. Tjenestefrihed med løn kan i øvrigt bevilges af menighedsrådet efter de herom gældende regler for tjenestemænd.

§ 20. Menighedsrådet kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når:

1) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt

2) forholdene på tjenestestedet tillader det

3) barnet er under 18 år og

4) barnet er hjemmeværende.

Stk. 2. Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 6. december 2011.

Stk. 3. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 for den enkelte ansatte.

Stk. 4. Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag.

 
Cirkulærebemærkning til § 20:
Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.
Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.
Mulighed for frihed med løn på barnets 2. sygedag gælder i de tilfælde, hvor barnets 2. sygedag er den 1. oktober 2008 eller senere.
 

§ 21. Medarbejdermøder

Sognemedhjælpere har ret til at deltage i medarbejdermøder i overensstemmelse med reglerne i Kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 1021 af 13. december 1994 om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene.

Stk. 2. Den tid, der medgår til deltagelse i medarbejdermødet, medregnes som arbejdstid.

§ 22. Efteruddannelse

Sognemedhjælpere er pligtige til at efteruddanne sig.

Stk. 2. Udgifterne ved beordret efteruddannelse betales af kirkens kasse.

Stk. 3. Til sognemedhjælperes deltagelse i faglige kurser kan der ydes tilskud af menighedsrådet efter gældende regler.

§ 23. Kontor m.v.

Menighedsrådet kan stille kontorlokale til rådighed for sognemedhjælperen.

§ 24. Tilsyn med arbejdet og tjenstlige forskrifter

Menighedsrådet fører tilsyn med sognemedhjælperens arbejde, idet sognemedhjælperen tillige i sin undervisningsmæssige og forkyndelsesmæssige virksomhed og ved udøvelsen af sjælesorg er undergivet tilsyn af en af biskoppen udpeget præst.

§ 25. Tillidsrepræsentantordning

Tillidsmænd for sognemedhjælpere vælges og fungerer efter det til enhver tid gældende cirkulære om en tillidsmandsordning for sognemedhjælpere i folkekirken.

Kapitel 6

Afsked

§ 26. Afsked meddeles af menighedsrådet i det sogn, hvor sognemedhjælperen er ansat. Er sognemedhjælperen ansat i mere end ét sogn, foretages afskedigelsen i fællesskab af menighedsrådene inden for ansættelsesområdet.

Uansøgt afsked

§ 27. Afskedsgrunde

Sygdom. Afsked af en sognemedhjælper skal finde sted, såfremt den ansatte varigt eller for længere tid på grund af sygdom eller svagelighed bliver ude af stand til at varetage sin stilling.

Stk. 2. Disciplinær afsked. Såfremt sognemedhjælperen gør sig skyldig i tjenesteforseelse, kan der være grundlag for afsked.

Stk. 3. Diskretionær afsked. Afsked af en sognemedhjælper kan finde sted efter et skøn fra menighedsrådets side. Menighedsrådet kan dog kun inddrage lovlige og saglige hensyn i beslutningsgrundlaget. En diskretionær afsked kan være begrundet i sognemedhjælperens forhold eller i generelle forhold ved kirken. Der kan typisk ske diskretionær afsked, hvis sognemedhjælperen findes uegnet til at bestride stillingen, eller hvis der består samarbejdsvanskeligheder. Opmærksomheden henledes på de til enhver tid gældende vejledninger fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke om de forhandlingsregler, der gælder for tjenestemænd m.fl. ved folkekirkens kirker og kirkegårde.

§ 28. Høring

Forinden opsigelse afgives af menighedsrådet, skal der gives sognemedhjælperen og CO10 lejlighed til at udtale sig inden for en af menighedsrådet fastsat frist på mindst 3 uger.

§ 29. Forhandling

Såfremt sognemedhjælperen har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende stilling i mere end 5 måneder, og Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i sognemedhjælperens forhold, kan Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve sagen forhandlet med menighedsrådet.

Stk. 2. Opnås der ikke ved foran nævnte forhandling enighed mellem Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark og menighedsrådet, kan CO10 inden for en frist på 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet mellem CO10 og Ministeriet for Ligestilling og Kirke.

§ 30. Varsel

Opsigelsesvarslet fra menighedsrådets side er følgende:

1) Såfremt fratrædelse skal ske i de første 6 måneder efter ansættelse i den pågældende stilling: 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang.

2) Såfremt fratrædelse skal ske efter 6 måneders ansættelse i den pågældende stilling: 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang.

3) Opsigelsesvarslet forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår i den pågældende stilling, dog højst til 6 måneder.

§ 31. Fratrædelsesgodtgørelse

Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelse gælder.

Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2009 ydes fratrædelsesgodtgørelse dog også i tilfælde, hvor den ansatte ved fratræden vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver.

Ansøgt afsked

§ 32. En sognemedhjælper kan bringe ansættelsesforholdet til ophør ved opsigelse med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang.

§ 33. Generelt om afskedigelsens (opsigelsens) form

Opsigelse skal afgives skriftligt og, for så vidt opsigelsen afgives af menighedsrådet, indeholde en saglig begrundelse for opsigelsen, der udtømmende angiver de forhold, der har ført til opsigelse. Såfremt opsigelsen er begrundet i almindelige samarbejdsvanskeligheder, angives eksempler på disse.

Kapitel 7

Pension, gruppelivsordning og kritisk sygdom samt efterindtægt

§ 34. Pensionsbidrag af skalaløn

Menighedsrådet indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af skalalønnen til CO10 Pension i PFA. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.

§ 35. Pensionsbidrag af tillæg

Menighedsrådet indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af det i § 6 nævnte tillæg til CO10 Pension i PFA. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.

Stk. 2. Menighedsrådet indbetaler et pensionsbidrag på 18 pct. af varige tillæg efter § 7 til CO10 Pension i PFA. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.

§ 36. Gruppeliv og kritisk sygdom

Menighedsrådet betaler præmie for de ansatte til gruppelivsforsikringen for statsansatte i Forenede Gruppeliv (aftale nr. 85034).

§ 37. Efterindtægt

Efterlader en sognemedhjælper sig ved sin død en ægtefælle, er denne berettiget til efterindtægt efter funktionærlovens regler. Retten til efterindtægt bortfalder ved skilsmisse.

Stk. 2. Afgår en efterindtægtsberettiget ægtefælle ved døden i efterindtægtsperioden, tilkommer efterindtægt, som ikke er udbetalt ved dødsfaldet, sognemedhjælperens eventuelle børn under 18 år.

Stk. 3. Efterlader en sognemedhjælper sig ikke ægtefælle, men børn under 18 år, er disse berettigede til efterindtægt.

Stk. 4. Retten til efterindtægt omfatter et tidsrum af 1, 2 eller 3 måneder efter dødsfaldet, når sognemedhjælperen har haft ansættelse i den pågældende stilling i henholdsvis 1, 2 eller 3 år. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken dødsfaldet sker, medregnes ikke i efterindtægten.

§ 38. Generelle aftaler

De ansatte er desuden omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om

fonden til udvikling af statens arbejdspladser

orlov til børnepasning

opsparing af frihed

tjenestefrihed af familiemæssige årsager

job på særlige vilkår

senior- og fratrædelsesordninger

kompetenceudvikling

kompetencefonden

kontrolforanstaltninger

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 39. Cirkulæret træder i kraft den 1. november 2012. Samtidig ophæves cirkulære nr. 9910 af 10. november 2009 om løn- og ansættelsesvilkår for sognemedhjælpere.

§ 40. Sognemedhjælpere, der er ansat inden den 1. marts 2000, kan vælge at overgå til ansættelse efter dette cirkulære pr. 1. januar hvert år.

Stk. 2. Meddelelse til Ministeriet for Ligestilling og Kirke om overgang er bindende, og sognemedhjælperen kan ikke vende tilbage til gammel ordning.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke, den 15. oktober 2012

Christa Hector Knudsen
Fuldmægtig