Den fulde tekst

Fremsat den 21. november 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love1)

(Videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi, oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, shortselling, ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav og etablering af tilsyn med referencerenter m.v.)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 26. juni 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3« til: », Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113«.

2. Overalt i loven ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.

3. I § 1, stk. 2, indsættes efter »§ 71, stk. 1, nr. 9, og stk. 2,«: »§ 75,«.

4. I § 1 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:

»Stk. 14. Kapitel 20 d finder anvendelse på danske kreditinstitutter, der bidrager som stillere til fastsættelse af danske og udenlandske referencerenter.«

Stk. 14-16 bliver herefter til stk. 15-17.

5. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 28:

»28) Referencerente:

  En offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelse af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelle indberetninger i henhold til aftale eller regler herom, og som har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder.«

6. I § 39 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse på virksomheder, der udøver tjenesteydelsesvirksomhed omfattet af bilag 7 og 8.«

7. I § 75 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder om forhold i datterselskaber, som er finansielle virksomheder.«

8. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 225, stk. 1 eller 3« til: »§ 225, stk. 1 eller 4«.

9. I § 124, stk. 5, ændres »end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1« til: »i form af et tillæg til det solvenskrav, der fremgår af stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til, hvilken type kapital der skal opfylde tillægget«.

10. I § 125 a, stk. 1, ændres »2010, 2011 og 2012« til: »2010, 2011, 2012 og 2013«.

11. I § 126, stk. 2, nr. 5, litra a, ændres »57,5 mio. euro« til: »61,3 mio. euro«.

12. I § 126, stk. 2, nr. 5, litra b, ændres »40,3 mio. euro« til: »42,9 mio. euro«.

13. I § 126, stk. 2, nr. 6 og 8, ændres »3,5 mio. euro« til: »3,7 mio. euro«.

14. I § 126, stk. 2, nr. 7, ændres »2,3 mio. euro« til: »2,5 mio. euro«.

15. I § 126, stk. 2, nr. 9, ændres »3,2 mio. euro« til: »3,4 mio. euro«.

16. I § 126, stk. 2, nr. 10, ændres »1,1 mio. euro« til: »1,2 mio. euro«.

17. I § 144, stk. 1, ændres »§ 225, stk. 1 og 3« til: »§ 225, stk. 1 og 4«.

18. § 152 b, stk. 1 og 2, affattes således:

»Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde pligten til at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 2, eller til at øge overdækningen i et register.

Stk. 2. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket register, jf. § 152 g, stk. 1, lånemidler optaget efter stk. 1 kan henføres til.«

19. § 205 affattes således:

»§ 205. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne vedrørende fusion i kapitel 15 og 16 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på

1) fusion af gensidige forsikringsselskaber,

2) fusion af spare- og andelskasser, og

3) fusion af gensidige forsikringsselskaber eller spare- og andelskasser med et kapitalselskab.«

20. § 206 ophæves.

21. § 209, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller andre repræsentative organer, herunder generalforsamlingen samt ansatte i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet, jf. § 207, stk. l, må ikke udpege eller udgøre et flertal af medlemmerne af bestyrelsen for den i stk. l nævnte fond eller forening. Tilsvarende gælder for medlemmer af bestyrelsen eller andre repræsentative organer for fonden eller foreningens datterselskaber eller associerede virksomheder samt for ansatte i fondens eller foreningens datterselskaber eller associerede virksomheder.«

22. I § 225, stk. 1, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 2, 5 og 6«.

23. I § 225 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Et pengeinstitut eller realkreditinstitut der opfylder kapitalkravene i § 124, stk. 2 eller 3, men ikke opfylder det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, som kan forlænges. Finanstilsynet kan løbende fastsætte yderligere foranstaltninger, såfremt det findes påkrævet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, hvorefter tilladelsen inddrages efter stk. 1, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger efter 2. og 3. pkt.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

24. I § 225, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.

25. I § 225, stk. 4 og 5, som bliver stk. 5 og 6, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1, 2 og 4«.

26. I § 247 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, ændres »til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf.« til: »i henhold til«.

27. § 247 e, 1. pkt., affattes således:

»Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1, og som ikke indgår i et register, skal i tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehavere af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det register, hvortil lånene er optaget.«

28. I § 247 f, stk. 1, 2. pkt., ændres »til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b« til: »i henhold til § 152 b, stk. 1.«

29. I § 256, stk. 4, ændres »§ 259, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 258, stk. 1, 1. pkt.«

30. Efter § 343 r indsættes før afsnit XI:

»Afsnit X d

Det Systemiske Risikoråd

Kapitel 20 d

Det Systemiske Risikoråd

§ 343 s. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Systemiske Risikoråd, som består af 10 medlemmer. Rådet sammensættes således:

1) To medlemmer indstilles af Danmarks Nationalbank, hvoraf den ene skal være formanden for Danmarks Nationalbanks direktion. Formanden for Danmarks Nationalbanks direktion varetager formandskabet for rådet.

2) To medlemmer indstilles af Finanstilsynet.

3) Et medlem indstilles af hvert af henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

4) Tre medlemmer indstilles af Erhvervs- og Vækstministeriet efter høring af Danmarks Nationalbank. Medlemmerne skal være uafhængige eksperter med viden om finansielle forhold.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmerne af Det Systemiske Risikoråd og suppleanter herfor. Medlemmerne udpeges for op til fire år ad gangen og kan genudpeges.

Stk. 3. Det Systemiske Risikoråd er et rådgivende råd, som har til opgave at

1) identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark,

2) udtale sig gennem observationer om systemiske finansielle risici,

3) komme med advarsler om opbygningen af systemiske finansielle risici,

4) komme med henstillinger om initiativer på det finansielle område, som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske finansielle risici og

5) blive hørt om advarsler og henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).

Stk. 4. Det Systemiske Risikoråds advarsler og henstillinger givet i medfør af stk. 3, nr. 3 og 4, vil som udgangspunkt kunne rettes mod Finanstilsynet og, hvis det vedrører lovgivning, mod regeringen.

Stk. 5. Det Systemiske Risikoråd træffer beslutning om at afgive observationer, advarsler og henstillinger med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Når rådet afgiver observationer, advarsler og henstillinger rettet mod regeringen, skal disse indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter.

Stk. 6. Observationer, advarsler og henstillinger givet i medfør af stk. 3, nr. 2-4, skal offentliggøres. Det Systemiske Risikoråd kan dog, f.eks. af hensyn til den finansielle stabilitet, træffe beslutning om, at der er tale om en fortrolig advarsel eller henstilling, som ikke skal offentliggøres.

Stk. 7. Finanstilsynet, relevante ministerier og Danmarks Nationalbank er forpligtet til at udlevere relevante oplysninger, herunder oplysninger om specifikke institutter m.v. samt udlevere relevante dokumenter m.v., på anmodning fra rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige for, at rådet kan udføre sine opgaver. Fortrolige statistiske oplysninger, som Danmarks Nationalbank har indhentet i henhold til § 14 a, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Nationalbank, herunder oplysninger på individniveau, hvor det er muligt direkte eller indirekte at identificere enkeltindivider eller virksomheder, kan af Danmarks Nationalbank på anmodning fra rådet videregives til rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige for, at rådet kan udføre sine opgaver.

Stk. 8. Danmarks Nationalbank er sekretariat for Det Systemiske Risikoråd. Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet deltager i sekretariatet.

Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter forretningsordenen for Det Systemiske Risikoråd efter indstilling fra rådet.

Afsnit X e

Fastsættelse af referencerenter

Kapitel 20 e

Fastsættelse af referencerenter

§ 343 t. Ved fastsættelsen af referencerenter skal stillerne sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kreditinstitutter og disses kunder.

Stk. 2. Ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der ved indberetninger bidrager til fastsættelsen af referencerenter.

Stk. 3. Finanstilsynet fører tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen af referencerenter er betryggende, jf. stk. 1, herunder at stillerne har tilstrækkelige retningslinjer og kontroller m.v.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte tilsyn, herunder om krav til dokumentation, udarbejdelse af retningslinjer, gennemførelse af kontroller, og ekstern revision m.v.

Tilsyn

§ 343 u. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 347, stk. 1-4, om fastsættelsen af referencerenter, til brug for Det Europæiske System af Centralbanker, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.«

31. I § 344, stk. 1, 3. pkt., ændres »Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat« til: »Finanstilsynet kontrollerer«, og 4. pkt., ophæves.

32. I § 344 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

33. § 344, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.

Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.«

34. § 345 affattes således:

»§ 345. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Finansielle Råd, som består af 14 medlemmer. Rådet sammensættes således:

1) En formand og en næstformand, hvoraf en har juridisk og finansiel indsigt og en har økonomisk indsigt.

2) Et medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab.

3) Et medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold.

4) Et medlem med økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.

5) To medlemmer med særlig indsigt i forbrugerforhold, som indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i forening eller hver for sig.

6) Et medlem med praktisk og teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab, som indstilles af FSR – danske revisorer.

7) To medlemmer med særlig indsigt i erhvervslivet og værdipapirudstedelse, som indstilles af DI, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Landbrug og Fødevarer i forening eller hver for sig.

8) Et medlem med særlig indsigt i realkreditobligationsudstedelse, som indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forening eller hver for sig.

9) To medlemmer med særlig indsigt i pengeinstitutområdet og værdipapirhandel, som indstilles af Finansrådet, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og Investeringsforeningsrådet i forening eller hver for sig.

10) Et medlem med særlig indsigt i forsikringsselskabernes forhold, som indstilles af Forsikring & Pension, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening eller hver for sig.

Stk. 2. Det Finansielle Råd

1) træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,

2) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,

3) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning samt

4) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udpeger for hvert medlem en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 6, udpeges dog 3 suppleanter. Suppleanter udpeges for en periode, der svarer til perioden for det medlem af rådet, som den pågældende er udpeget for.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren udpeger to særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-8, og op til fire særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 9 og 10. Erhvervs- og vækstministeren udarbejder i forbindelse med fastsættelsen af rådets forretningsorden, jf. stk. 11, en liste over de organisationer, der har ret til at indstille særligt sagkyndige. De særligt sagkyndige kan efter formandens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog kan der højst deltage to særligt sagkyndige for hvert medlem ved behandling af de enkelte sager på rådsmøderne.

Stk. 6. Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre udpeger hver en særlig sagkyndig, som efter formandens beslutning kan deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 7. Ved rådets behandling af sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning samme beføjelser som rådets medlemmer.

Stk. 8. I sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltningsloven, omfatter adgangen til partshøring tillige udkastet til afgørelse.

Stk. 9. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet samt særlige sagkyndige og Forbrugerombudsmanden. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning.

Stk. 10. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 11. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om mulighed for at få foretræde for rådet. Forretningsordenen godkendes af erhvervs- og vækstministeren.

Stk. 12. Rådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1 og 3, til Finanstilsynet.«

35. I § 347, stk. 6, ændres »§ 354, stk. 6, nr. 19 og 23« til: »§ 354, stk. 6, nr. 20 og 24«.

36. I § 354, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.«

37. § 354, stk. 6, nr. 1, affattes således:

»1) Det Systemiske Risikoråd.«

38. I § 354, stk. 6, nr. 2, indsættes efter »retsforfølgning af«: »mulige«.

39. I § 354, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 22« til: »stk. 6, nr. 23«.

40. I § 354, stk. 10, ændres »stk. 6, nr. 28« til: »stk. 6, nr. 29«, og »stk. 6, nr. 29« til: »stk. 6, nr. 30«.

41. I § 354, stk. 11 og 12, ændres »stk. 6, nr. 23« til: »stk. 6, nr. 24«.

42. § 354 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 345, stk. 2, nr. 3, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

43. I § 354 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«.

44. § 354 a, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

45. Efter § 354 c indsættes:

»§ 354 d. Såfremt en finansiel virksomhed har videregivet oplysninger om den finansielle virksomhed, og disse er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis

1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og

2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles eller den finansielle stabilitet generelt.

Stk. 2. Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.«

46. § 355, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Det samme gælder for en likvidator, en administrator af en livsforsikringsbestand og en administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.«

47. I § 360, stk. 1, ændres »Kammeradvokaten« til: »advokater«.

48. I § 360 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Opgaver som Finanstilsynet udfører i henhold til § 344, stk. 5, mod betaling, faktureres særskilt og medregnes ikke i afgiftsopkrævningen efter stk. 1.«

49. § 361, stk. 1, nr. 22, ophæves.

Nr. 23-31 bliver herefter nr. 22-30.

50. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 31:

»31) Centrale modparter med tilladelse, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) jf. § 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler årligt 387.250 kr.«

51. I § 368, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.«

52. § 368, stk. 4, nr. 3, 3. pkt., ophæves.

53. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,«: »§ 343 t, stk. 1,«.

54. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 347 b, stk. 3 og 6,«: »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,«.

55. I § 373, stk. 6, 2. pkt., udgår »eller i en udsteder af elektroniske penge«.

56. I § 373, stk. 7, 2. pkt., udgår »eller en udsteder af elektroniske penge«.

57. § 374, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som følger af § 347, stk. 3 og 4, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.«

58. To steder i § 374, stk. 4, ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.

59. I § 374, stk. 5, ændres »fra Fondsrådet« til: »fra Finanstilsynet« og »til Fondsrådet« ændres til: »til Finanstilsynet, i forhold til tilsynets opgaver efter stk. 4«.

60. I § 374, stk. 6, ændres »Fondsrådet ved Fondsrådets« til: »Finanstilsynet ved tilsynets«.

§ 2

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. august 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1 (ændring af prospektdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet« til: »og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1 (ændring af prospektdirektivet). Loven indeholder endvidere bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU af 14. marts 2012 om shortselling og visse aspekter af credit default swaps samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre«.

2. § 7 a, stk. 3, ophæves.

3. § 8 a ophæves.

4. To steder i § 27, stk. 11, nr. 5, ændres »50.000 euro« til: »100.000 euro«.

5. I § 27, stk. 11, nr. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Uanset 1. pkt. finder stk. 7 og 8, i hele gældsinstrumenternes løbetid, ikke anvendelse på udstedere, der kun udsteder gældsinstrumenter, hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro, hvis disse allerede var optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område inden den 31. december 2010.«

6. I § 28, stk. 3, nr. 1, udgår »vedtægtsmæssige«.

7. § 39 b ophæves.

8. To steder i § 57 a, stk. 1, ændres »artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF« til: »artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF«.

9. I § 57 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »artikel 1, nr. 2, i direktiv 2004/39/EF« til: »artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF«.

10. I § 57 d, stk. 2, ændres »Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 10« til: »Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, jf. artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/26/EF med senere ændringer«.

11. § 57 d, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Finanstilsynet videregiver straks denne meddelelse til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, de øvrige lande i den Europæiske Union samt lande, som Unionen har indgået aftale med og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.«

12. Overskriften til afsnit V affattes således: »Det Finansielle Råd«.

13. I § 83, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »(CO2-auktionerings-forordningen)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen), samt Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7«.

14. Seks steder i § 83, stk. 2-4, og ti steder i § 83 b, ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.

15. I § 83, stk. 2, 1. pkt., udgår »vedtægtsmæssigt«.

16. I § 83, stk. 2, 3. pkt., ændres »og § 77 i lov om investeringsforeninger m.v., og de beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til« til: », § 77 i lov om investeringsforeninger m.v., og«.

17. I § 83, stk. 2, 4. pkt., affattes således: »Ved behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.«

18. § 83, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol i henhold til stk. 2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der følger af § 87, stk. 1-3 og 6, under hensyntagen til en fremgangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3 og 4.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand, herunder i forbindelse med kontrol i henhold til stk. 2-4.«

19. Overskriften til kapitel 26 affattes således: »Det Finansielle Råd«.

20. § 84 affattes således:

»§ 84. Det Finansielle Råd træffer bortset fra § 86, stk. 2, afgørelser og beslutninger i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet, med en tilsvarende kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder for sager om overholdelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), Kommissionens forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17.«

21. I § 84 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »eller Fondsrådets«.

22. § 84 a, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2 og 3.«

23. I § 84 a, stk. 4 og 9, ændres »Fondsrådet« til: »Erhvervsstyrelsen, som led i styrelsens opgaveløsning i medfør af § 83, stk. 2 og 3,«.

24. § 84 a, stk. 6, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-22 bliver herefter nr. 1-21.

25. I § 84 a, stk. 6, nr. 2, der bliver nr. 1, ændres »Andre offentlige« til: »Offentlige«, og efter »retsforfølgning af« indsættes: »mulige«.

26. I § 84 a, stk. 6, nr. 4, der bliver nr. 3, og stk. 8, ændres »Fondsrådet« til: »Erhvervsstyrelsen, som led i styrelsens opgaveløsning i medfør af § 83, stk. 2 og 3«.

27. I § 84 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 18, ændres »jf. dog stk. 12 og 13« til: »jf. dog stk. 11 og 12«.

28. I § 84 a, stk. 6, nr. 21, der bliver nr. 20, udgår »Fondsrådets« og »på vegne af Fondsrådet«.

29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22, der bliver nr. 21, som nyt nummer:

»22) Myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) i det omfang, oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.«

30. I § 84 a, stk. 9, udgår »eller rådets«.

31. I § 84 b, stk. 1, udgår »en godkendt udenlandsk clearingcentral,«.

32. § 84 b, stk. 2, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.

33. To steder i § 84 b, stk. 4, ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen«, »rådets« udgår, og »Fondsrådets afgørelser truffet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b« ændres til: »disse afgørelser«.

34. § 84 c, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 84, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter denne lovs øvrige bestemmelser. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 84, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Tilsynsreaktioner givet for overtrædelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) skal offentliggøres i medfør af § 84 g.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter denne lovs øvrige bestemmelser. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

35. I § 84 c, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

36. § 84 c, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

37. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »Fondsrådets« til: »Det Finansielle Råds«.

38. I § 84 d, stk. 2, nr. 16, ændres »§ 37, stk. 10, og« til: »§ 37, stk. 10,«.

39. I § 84 d, stk. 2, nr. 17, ændres »(CO2-auktioneringsforordningen).« til: »(CO2-auktioneringsforordningen), og«.

40. I § 84 d, stk. 2, indsættes som nr. 18:

»18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen).«

41. Efter § 84 f indsættes:

»§ 84 g. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger om sanktioner, der er pålagt i medfør af § 93, stk. 5, for overtrædelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen), medmindre sådan offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

Stk. 2. Finanstilsynet kan offentliggøre oplysninger om påtaler og påbud, som Finanstilsynet i medfør af § 93, stk. 3, meddeler for overtrædelse af forordningen.

Stk. 3. Offentliggørelsen må ikke indeholde personoplysninger omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

§ 84 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.«

42. § 86, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

43. I § 88, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »(CO2-auktionerings-forordningen)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der følger af forordningen, og bortset fra artikel 14 og 15«.

44. I § 88, stk. 1, 4. pkt., ændres »Fondsrådet som led i rådets kontrol efter« til: »Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne, jf.«.

45. Overskriften til kapitel 27 affattes således: »Inddragelse af tilladelse«.

46. § 92 a ophæves.

47. I § 93, stk. 1, udgår »§ 8 a, stk. 2,« og », samt godkendte udenlandske clearingcentraler, der groft eller gentagne gange overtræder vilkår fastsat i godkendelser meddelt efter § 8 a, stk. 3 eller 4«.

48. I § 93, stk. 1, indsættes efter »§ 76, stk. 2,«: »§ 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,«.

49. I § 93, stk. 3, indsættes efter »(CO2-auktionerings-forordningen)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) eller Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)«.

50. I § 96, stk. 2, udgår », Fondsrådet«.

§ 3

I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, som ændret ved lov nr. 1369 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 86, stk. 1, indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt for Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.

2. § 86, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.«

3. I § 89 indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.

4. § 93, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 93, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

6. § 93, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

7. I § 94, stk. 1, indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt sager vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.

8. Efter § 94 indsættes:

»§ 94 a. Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.«

9. I § 98, stk. 1 og 2, indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.

10. I § 107, stk. 2, indsættes efter »§ 85, stk. 2-4,«: »§ 93, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,« og efter »(EF) nr. 2560/2001« indsættes: »samt artikel 3-6 og 8-9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.

§ 4

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr. L181, s. 11). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.« til: », Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr. L181, s. 11), og dele af Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«

2. § 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For en operatør af et reguleret marked, der har fået tilladelse i Danmark til at være auktionsplatform i henhold til Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), finder §§ 6-7, § 9, §§ 10-11, § 12, stk. 1-7, § 13, stk. 1-2, § 15, §§ 17-18, § 19, stk. 1, 2 og 4, §§ 21-29, § 34, stk. 1 og 4-7, § 34 a, § 34 c, stk. 2-5, § 34 d og §§ 35-37 anvendelse, ved det regulerede markeds aktiviteter som auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen.«

3. I § 16, stk. 4, 2. pkt., ændres »selskabet« til: »organisationen«.

4. I § 21, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 1-4« til: »§ 12, stk. 1-5«.

5. I § 25, stk. 6, indsættes efter »krav«: »for de i § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, nævnte virksomheder og personer«.

6. I § 25 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte krav for de i § 1, stk. 1, nr. 11 og 15-18, nævnte virksomheder og personer.«

7. I § 34, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, «: »og stk. 4,«.

8. I § 34 a, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »retsforfølgning af«: »mulige«.

9. § 34 c, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til § 32, stk. 5, skal offentliggøres, hvis afgørelsen efter styrelsens vurdering er af væsentlig betydning. Hvis afgørelsen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.

Stk. 2. Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres, jf. dog stk. 4. Hvis beslutningen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.

Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

10. I § 34 c, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.

11. § 34 c, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for afgørelsen eller beslutningen.«

12. Efter § 34 c indsættes i kapitel 8:

»§ 34 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.«

13. I § 37, stk. 1, indsættes som 1. pkt.:

»Overtrædelse af § 34 c, stk. 3, 1.-7. pkt., straffes med bøde.«

§ 5

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lov nr. 935 af 17. september 2012, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 196, stk. 1, 5. og 6. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 63-73 og i regler udstedt i medfør af § 76 er overholdt for foreninger, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.«

2. I § 197 ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.

3. § 210, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel.«

4. § 210, stk. 6, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-19 bliver herefter nr. 1-18.

5. I § 210, stk. 6, nr. 2, der bliver nr. 1, ændres »Andre offentlige« til: »Offentlige«, og efter »retsforfølgning af« indsættes: »mulige«.

6. § 211, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsynsreaktioner givet til en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af den danske UCITS’, specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn, jf. dog stk. 3. Den danske UCITS, specialforening, hedgeforening, den professionelle forening eller fåmandsforening skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at den pågældende danske UCITS eller specialforening, hedgeforening, den professionelle forening eller fåmandsforening har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal den pågældende danske UCITS eller specialforening, hedgeforening, den professionelle forening eller fåmandsforening indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af den pågældende danske UCITS’ eller specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis den pågældende danske UCITS eller specialforening, hedgeforening, den professionelle forening eller fåmandsforening kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra den pågældende danske UCITS’ eller specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den pågældende danske UCITS eller specialforening, hedgeforening, den professionelle forening eller fåmandsforening anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Danske UCITS’ eller specialforeningers, hedgeforeningers, professionelle foreningers eller fåmandsforeningers pligt til at offentliggøre på den danske UCITS’ eller specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer og andre økonomiske enheder, herunder værdipapirfonde. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af den danske UCITS’ eller specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Den danske UCITS', specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens offentliggørelse skal ske på den pågældende danske UCITS' eller specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal den pågældende danske UCITS eller specialforening, hedgeforening, den professionelle forening eller fåmandsforening indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af den pågældende danske UCITS' eller specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis den pågældende danske UCITS eller specialforening, hedgeforening, den professionelle forening eller fåmandsforening kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra den pågældende danske UCITS' eller specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den pågældende danske UCITS eller specialforening, hedgeforening, den professionelle forening eller fåmandsforening anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Den pågældende danske UCITS eller specialforening, hedgeforening, den professionelle forening eller fåmandsforening skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Danske UCITS’ eller specialforeningers, hedgeforeningers, den professionelle foreningers eller fåmandsforeningers pligt til at offentliggøre på den danske UCITS’ eller specialforenings, hedgeforenings, den professionelle forenings eller fåmandsforenings hjemmeside, gælder kun for juridiske personer og andre økonomiske enheder, herunder værdipapirfonde.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

7. I § 211, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

8. § 211, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

9. I § 221, stk. 1, 2. pkt., ændres »og § 201, stk. 3 og 6,« til: »§ 201, stk. 3 og 6, og § 211, stk.1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,«.

10. § 222, stk. 2, ophæves.

11. To steder i § 223, stk. 1, ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.

12. I § 223, stk. 2, ændres »fra Fondsrådet« til: »givet efter stk. 1«, og »til Fondsrådet« ændres til: »til Finanstilsynet i forhold til tilsynets opgaver efter stk. 1«.

§ 6

I lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som ændret ved § 43 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, § 11 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 133 af 24. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 b, stk. 1, ændres »kontrakter, der indgås efter den 21. december 2009, må ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, jf. dog stk. 2 og 3« til: »kontraktforhold, der indgås efter den 21. december 2012, må ikke føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser«.

2. § 18 b, stk. 2-4, ophæves.

3. I § 19, stk. 1, udgår »og 4«.

§ 7

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 341 af 27. april 2011, § 2 i lov nr. 477 af 30. maj 2012 og § 11 i lov nr. 546 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 159, stk. 1, ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.

2. I overskriften til § 159 a ændres »Fondsrådets kontrol« til: »Kontrol«.

3. § 159 a, stk. 1, affattes således:

»For virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, påser Finanstilsynet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. Ved behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af denne lov, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted, jf. § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Det Finansielle Råd påser overholdelsen af 1. pkt., med de kompetencer rådet er tillagt i medfør af§ 345 i lov om finansiel virksomhed.«

4. I § 159 a, stk. 2, og stk. 6, 3. pkt., ændres »Fondsrådets kontrol« til: » Kontrollen efter stk. 1«.

5. I § 159 a, stk. 3, ændres »Fondsrådets kontrol« til: » Kontrollen efter stk. 1,«.

6. I § 159 a, stk. 4, ændres »Fondsrådets kontrol« til: »Kontrollen efter stk. 1-3«.

7. § 159 a, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver kontrolmyndigheden, jf. stk. 1, de beføjelser, der er tillagt Erhvervsstyrelsen i § 160, § 161 og § 162, stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2, jf. § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Endvidere udøver kontrolmyndigheden, jf. stk. 1, de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 83, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.«

8. Tre steder i § 159 a, stk. 6, ændres »Fondsrådet« til: »kontrolmyndigheden, jf. stk. 1,«.

9. § 163, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Afgørelser truffet i medfør af § 159 a kan med undtagelse af afgørelser efter § 160, jf. § 159 a, stk. 5, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.«

10. § 164, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Den, der ikke efterlever et påbud fra kontrolmyndigheden jf. § 159 a, stk. 1, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til denne, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 8 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og senest ved § 17 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om konvertering af pensionstilsagn ved ændring af folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«

2. I § 27, stk. 2, ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.

3. § 27 g, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsynsreaktioner givet til Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at afgørelsen vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspensions skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget underretning om tilsynsreaktionen. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Tillægspension indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende repræsentantskabsmøde. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af at det vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Arbejdsmarkedets Tillægspensions offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Tillægspension indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Tillægspension anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende repræsentantskabsmøde. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4. I § 27 g, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

5. § 27 g, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

6. I § 27 g, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«.

7. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »og § 25 p, stk. 2 og 5,« til: »§ 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,«.

§ 9

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. november 2010, som ændret ved § 31 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 17 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og § 5 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 14 indsættes før overskriften før § 16:

»Optagelse af lånemidler

§ 15. Realkreditinstitutter kan optage lån til brug for at opfylde pligten til at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 d, stk. 1, eller øge overdækningen i en serie eller grupper af serier med seriereservefond.

Stk. 2. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilken serie eller gruppe af serier med seriereservefond lånemidler optaget efter stk.1 kan henføres til.

Stk. 3. Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed eller overdækning, skal de indgå i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefond.«

2. I § 27, stk. 1, 3. pkt., ændres »til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 e« til: »i henhold til § 15«.

3. § 27 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33 d, stk. 1« til: »i henhold til § 15, stk. 1.«

4. § 27 b, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Provenu fra lån, som realkreditinstitutter har optaget i henhold til § 15, stk. 1, og som ikke indgår i en serie eller gruppe af serier, skal i tilfælde af realkreditinstituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af realkreditobligationer, de særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer og modparter på de finansielle instrumenter i den serie eller gruppe af serier, hvortil lånet er optaget.«

5. To steder i § 28 ændres »§ 33 e, stk. 1,« til: »§ 15, stk. 1,«.

6. § 33 e ophæves.

7. I § 34, stk. 2, ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.

§ 10

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 8. august 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 j, stk. 1, indsættes efter »§ 2 i, stk. 1«: », eller øge overdækningen i et kapitalcenter«.

2. I § 2 j, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »supplerende sikkerhed«: »eller som overdækning«.

3. I § 3 d, stk. 1, 2. pkt., ændres »til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 j« til: » i henhold til § 2 j, stk. 1«.

4. § 3 e, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Provenu fra lån, som instituttet har optaget i henhold til § 2 j, stk. 1, og som ikke indgår i et kapitalcenter, skal i tilfælde af instituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af skibskreditobligationer, særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det kapitalcenter, hvortil lånet er optaget.«

§ 11

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 7 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og senest ved § 4 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 65, stk. 2, ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.

2. I § 66 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.«

3. § 66 a, stk. 6, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-20 bliver herefter nr. 1-19.

4. I § 66 a, stk. 6, nr. 2, der bliver nr. 1, ændres »Andre offentlige« til: »Offentlige«, og efter »retsforfølgning af« indsættes: »mulige«.

5. § 66 c, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsynsreaktioner givet til en firmapensionskasse i henhold til § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 3. Firmapensionskassen skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at firmapensionskassen har modtaget underretning om tilsynsreaktionen eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal firmapensionskassen indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af firmapensionskassens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis firmapensionskassen kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra firmapensionskassens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som firmapensionskassen anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Firmapensionskassens pligt til at offentliggøre på firmapensionskassens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Firmapensionskassens offentliggørelse skal ske på firmapensionskassens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal firmapensionskassen indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af firmapensionskassens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis firmapensionskassen kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra firmapensionskassens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som firmapensionskassen anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Firmapensionskassen skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Firmapensionskassens pligt til at offentliggøre på firmapensionskassens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

6. I § 66 c, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

7. § 66 c, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

8. I § 71, stk. 1, 1. pkt., ændres »og § 58, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 58, stk. 1, 2. pkt., og § 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,«.

§ 12

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, som ændret ved § 9 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 7 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 27 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og § 6 i lov nr. 1556 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 44, stk. 2, ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.

2. § 49 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. I § 49 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

4. § 49 a, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

5. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 40 og § 41« til: »§§ 40, 41 og 49 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,«.

§ 13

I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 3, ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.

2. § 15, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Tilsynsreaktioner givet til et pantebrevsselskab i henhold til § 12, stk. 3, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 4. Pantebrevsselskabet skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at pantebrevsselskabet har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af pantebrevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra pantebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Pantebrevsselskabets pligt til at offentliggøre på pantebrevsselskabets hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 12, stk. 3, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pantebrevsselskabets offentliggørelse skal ske på pantebrevsselskabets hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal pantebrevsselskabet indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af pantebrevsselskabets hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra pantebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Pantebrevsselskabet skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre på pantebrevsselskabets hjemmeside, gælder kun for juridiske personer.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.

4. § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 2 eller 3, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

5. I § 22, stk. 1, ændres »og § 3, stk. 5,« til: »§ 3, stk. 5, og § 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,«.

§ 14

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og senest ved lov nr. 443 af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 4, ændres »tilskadekomne« til: »efterladte«.

2. I § 44, stk. 2 og 7, udgår »og 2«.

3. I § 71, stk. 2, ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.

4. § 76 b, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsynsreaktioner givet til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i henhold til § 71, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at afgørelsen vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har modtaget underretning om tilsynsreaktionen. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 71, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af, at den vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde. Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

5. I § 76 b, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

6. § 76 b, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

7. I § 76 b, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«.

8. I § 76 b indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Overtrædelse af stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt., straffes med bøde.«

9. I § 83, stk. 1, indsættes efter »Færøerne«: »og i Grønland«.

§ 15

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 515 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og senest ved § 2 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 2, ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.

2. § 10 g, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilsynsreaktioner givet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at afgørelsen vedrører Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har modtaget underretning om tilsynsreaktionen. Samtidig med offentliggørelsen skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af, at den vedrører Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds offentliggørelse skal ske på deres hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde. Samtidig med offentliggørelsen skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende offentliggørelse af årsrapporten. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

3. I § 10 g, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

4. § 10 g, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«

5. I § 10 g, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«.

6. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »og § 9, stk. 2 og 5,« til: »§ 9, stk. 2 og 5, og § 10 g, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,«.

§ 16

I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 273 af 27. marts 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 1, indsættes efter »bestyrelse på«: »op til«.

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 8, 9, 17 og 22-25, træder i kraft den 20. december 2012 ved døgnets begyndelse.

Stk. 3. § 6 træder i kraft den 21. december 2012 og har virkning for aftaler indgået efter denne dato.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 49, § 2 nr. 2, 3, 31, 32, 42, og 45-47. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 16. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 6. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§ 18

Stk. 1. Der kan søges om godkendelse i henhold til § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. frem til et af erhvervs- og vækstministeren fastsat tidspunkt.

Stk. 2. Godkendelser meddelt efter § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. bortfalder, når den godkendte clearingcentral får en tilladelse fra hjemlandets myndigheder i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) eller opnår en anerkendelse fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Stk. 3. Godkendelser, der ikke er bortfaldet i henhold til stk. 2, bortfalder på det tidspunkt, der fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i henhold til lovforslagets § 17, stk. 4.

§ 19

Stk. 1. §§ 1-5, 10-13 og 15 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1-5, 10 og 13 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. §§ 11 og 12 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at indgå aftale med det færøske landsstyre om, at Det Systemiske Risikoråd også kan virke på forsikringsområdet på Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

     
Almindelige bemærkninger
     
Indholdsfortegnelse
     
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav, herunder Finanstilsynets mulighed for at fastsætte risikotillæg med dispositionsbegrænsende virkning
 
2.2.
Tilsyn med fastsættelse af referencerenter
 
2.3.
Indberetningspligt for holdingvirksomheder
 
2.4.
Forbedret mulighed for at videregive oplysninger til anklagemyndigheden og politiet
 
2.5.
Det Systemiske Risikoråd
 
2.6.
Sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet
 
2.7.
Øget offentlighed omkring Finanstilsynets arbejde
 
2.8.
Finanstilsynets varetagelse af opgaver mod betaling
 
2.9.
Videreførelse af overgangsordning i 125 a i lov om finansiel virksomhed
 
2.10.
Nye regler om fusioner
 
2.11.
Bestyrelsens uafhængighed i sparekassefonde
 
2.12.
Ændring af reglerne om optagelse af lånemidler til brug for understøttelse af særligt dækkede obligationer m.v.
 
2.13.
Finanstilsynet udgifter til advokater
 
2.14.
Udvidelse af partsbegrebet
 
2.15.
Forbud mod at anvende køn ved beregning af præmier og ydelser
 
2.16.
Konvertering af afgivne pensionstilsagn i ATP-ordningen
 
2.17.
Shortsellingforordningen
 
2.18.
EMIR-forordningen
 
2.19.
SEPA-forordningen
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
De administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema
10.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
     

1. Indledning

Lovforslaget indeholder en række forskellige ændringer af den finansielle lovgivning,

På baggrund af erfaringerne med flere pengeinstitutters forløb og sammenbrud har Finanstilsynet gennemført en række tiltag blandt andet en stramning af nedskrivningsreglerne med virkning fra 2. kvartal 2012. I lyset af en stramning af nedskrivningsreglerne foreslås det som et yderligere tiltag at gennemføre en ny metode for beregning af solvensbehov – en såkaldt 8+-metode – hvor solvensbehovet beregnes som 8 pct. af de risikovægtede poster med tillæg på de områder, hvor det enkelte institut har særlige risici. Ændringen af modellen sker ved en ændring af vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov. En overgang til denne metode for beregning af solvensbehov vil for nogle institutter indebære en stramning af kravene til institutternes solvensbehov i forhold til de gældende regler. På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt samtidig at sondre mellem et »hårdt« og et »blødt« krav i håndhævelsen af kapitalkravene, hvor overskridelse af et »hårdt« (men lavere) krav ligesom i dag medfører, at Finanstilsynet inddrager instituttets tilladelse, mens overskridelse af det »bløde« (og højere) krav vil blive ledsaget af krav om iværksættelse af foranstaltninger, herunder relevante dispositionsbegrænsende tiltag, over for instituttet, såsom krav om iværksættelse af genopretningsplaner, som kan indeholde elementer såsom salg af filialer, fusion m.v. Denne mere tålmodige tilgang over for disse institutter medfører for det første, at institutterne får tid til at reetablere kapitalgrundlaget, men sikrer tillige et længere tidsrum, inden Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen og giver derved mere tid til at finde løsninger uden inddragelse af Finansiel Stabilitet A/S. Det er afgørende, at institutterne ikke får lov til at fortsætte i et længere tidsrum uden at iværksætte genopretning til større skade og tab for indskyder og kreditorer m.v. Det foreslås derfor ved nærværende lovforslag, at Finanstilsynet kan reagere ved udstedelse af tilsynsreaktioner og i sidste ende inddrage tilladelsen, hvis der ikke er fremdrift i kapitalgenopretningen m.v. Dette er endvidere i overensstemmelse med aktstykke 181, som blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 7. september 2011, og som udmønter dele af aftalen om en række konsolideringsinitiativer, som blev indgået den 25. august 2011 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, og Liberal Alliance, hvorefter »Finanstilsynet vil tilrettelægge sine arbejdsgange med henblik på at sikre, at tiltag til at forberede en overtagelse af nødlidende pengeinstitut iværksættes tidligst muligt og så vidt muligt i god tid, inden der gives frist til retablering af kapitalen«.

Lovforslaget vedrører tilsyn med fastsættelse af referencerenter. Lovforslaget tager sit afsæt i Erhvervs- og Vækstministeriets redegørelse om CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) fra september 2012.

Med lovforslaget fastsættes, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende, herunder at stillerne af renten på tilstrækkelig vis kan redegøre for de forhold, der ligger til grund for indberetninger til referencerenterne.

Finanstilsynet bemyndiges endvidere til at fastsætte nærmere regler om tilsynet. Herunder at kreditinstitutter, der bidrager til at stille såvel danske som udenlandske referencerenter, skal have passende forretningsgange for indberetning til referencerenter og en betryggende metode for fastsættelsen. Herudover skal stillerne kunne dokumentere ændringerne i indberetningerne til referencerenter, eksempelvis ved at der dagligt føres en samlet logbog over ændringerne i indberetningerne til referencerenter, samt hvilke overvejelser der ligger bag indberetningen. Der indføres desuden mulighed for sanktioner, hvis stilleren af referencerenten ikke lever op til sine forpligtelser.

Finanstilsynets tilsyn styrkes ved at udvide den underretningspligt, de finansielle virksomheder er underlagt vedrørende forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift, til også at omfatte finansielle holdingvirksomheder.

Med henblik på at sikre effektiv håndhævelse foreslås en forbedring af Finanstilsynets mulighed for at samarbejde med anklagemyndigheden og politiet, idet der bliver mulighed for at videregive oplysninger på et tidligere tidspunkt end efter den nugældende lovgivning i forhold til efterforskning og retsforfølgning på Finanstilsynets område. Dette skal sikre en optimal brug af ressourcer og sikre de bedste muligheder for målrettet og koordineret efterforskning og strafforfølgning af sager på det finansielle område.

Lovforslaget indeholder tillige bestemmelser om oprettelse af Det Systemiske Risikoråd, som er et makroprudentielt råd, der skal rådgive danske myndigheder om håndteringen af systemiske finansielle risici. Det Systemiske Risikoråd skal kunne kommunikere observationer, advarsler og henstillinger til relevante myndigheder, regeringen og til offentligheden.

Det foreslås endvidere at sammenlægge Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet til et nyt råd betegnet »Det Finansielle Råd«, for at sikre en forenkling og effektivisering af rådsarbejdet. Rådet skal ifølge forslaget varetage samme typer sager, som de to råd gør efter de nugældende regler.

Lovforslaget indeholder endvidere en udvidelse af reglerne omkring åbenhed. Således udvides anvendelsesområdet for offentliggørelsesbekendtgørelsen, ligesom der foreslås øget offentlighed for så vidt angår tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd samt for sager overgivet til politimæssig efterforskning, herunder udfaldet i disse sager i tilfælde af helt eller delvist fældende domme eller vedtagelse af bøder. Samtidig får Finanstilsynet mulighed for i visse særlige tilfælde at reagere overfor informationer offentliggjort af en finansiel virksomhed, hvis Finanstilsynet vurderer, at de offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkninger.

Derudover indeholder lovforslaget regler om, at Finanstilsynet kan udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., herunder Danmarks Nationalbank, eventuelt mod betaling.

Lovforslaget indeholder endvidere mulighed for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte mere uddybende regler om fusion af finansielle virksomheder, der ikke begge er kapitalselskaber, hvilket vil medføre bedre muligheder for fusion for de pågældende selskaber, samt en præcisering af reglerne om sammensætning i en sparekassefond eller andelskasseforening/fonds bestyrelse, så der sikres reel uafhængighed mellem de pågældende bestyrelser.

Lovforslaget rummer endvidere en række ændringer, der skal bidrage til at styrke den finansielle sektor. Således foreslås anvendelsesområdet for optagelse af lånemidler med en vis fortrinsstilling i form af seniorgæld (junior covered bonds) udvidet til fremover også at kunne udstedes til brug for en generel forstærkning af kapitaloverdækningen, hvilket vil gøre institutterne mere robuste og samtidig have en positiv effekt i form af bedre ratings.

Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer, der følger af EU-regulering, herunder en ændring, der har til formål at forbyde anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med indgåelse af aftaler om tegning af skadesforsikringer og private livsforsikringer fra og med den 21. december 2012, som er en følge af en dom fra EU-Domstolen.

Derudover drejer det sig om regler som følge af Europa-Parlamentets og Rådets shortselling-forordning, EMIR-forordningen og SEPA-forordningen. Alle de tre forordninger har direkte virkning i Danmark, men indeholder samtidig bestemmelser om, at medlemsstaterne skal udpege kompetente myndigheder, der skal føre tilsyn med overholdelsen af forordningen, og om sanktioner for overtrædelse af forordningen. Med lovforslaget sikres det, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med og sikre håndhævelse af disse forordninger.

Lovforslaget indeholder i tillæg til ovenstående en række mindre ændringer og ændringer af redaktionel karakter.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Ny tilgang til håndhævelse af solvenskrav, herunder Finanstilsynets mulighed for at fastsætte risikotillæg med dispositionsbegrænsende virkning

2.1.1. Gældende ret

I henhold til § 124 i lov om finansiel virksomhed skal kreditinstitutters bestyrelse og direktion på baggrund af instituttets risikoprofil opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Opgørelsen er nærmere beskrevet i Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov. Vejledningen beskriver Finanstilsynets praksis for vurdering af solvensbehovet med henblik på at skabe gennemsigtighed om Finanstilsynets arbejde i forbindelse med inspektioner m.v. Udgangspunktet for Finanstilsynets nuværende vejledning er den såkaldte sandsynlighedsmetode, men vejledningen beskriver også den såkaldte kreditreservationsmetode. I forbindelse med inspektioner m.v. anvender Finanstilsynet typisk begge metoder til opgørelse af solvensbehovet, men institutterne har i vid udstrækning metodefrihed ved opgørelsen af solvensbehovet, så længe resultatet giver et retvisende billede af solvensbehovet.

§ 225 i lov om finansiel virksomhed pålægger Finanstilsynet en pligt til at inddrage tilladelsen som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, hvis kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a i lov om finansiel virksomhed ikke er opfyldt inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Opfyldelsen gælder både kravet til solvens og minimumskapital. Der gælder endvidere supplerende krav for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige kapital, som kan forlænges.

2.1.2. Baggrunden for forslaget og lovforslagets indhold

Erfaringen fra navnlig de kriseramte pengeinstitutter har været, at det vil være hensigtsmæssigt at skifte til en mere enstrenget vejledningstekst med udgangspunkt i kreditreservationsmodellen. Institutterne vil således blive vejledt til at følge den anviste metode, men der vil fortsat være en mulighed for at anvende alternative metoder. Desuden foreslås en mere generel anvendelse af 8+-tilgangen, hvor der med udgangspunkt i minimumssolvenskravet på de 8 pct. alene gives tillæg for særlige risici ud over normal risikopåtagning i pengeinstitutter; ikke kun på kreditområdet, som det er tilfældet i dag, men også på de øvrige risikotyper. Ændringen af modellen gennemføres ved en ændring af vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov. Anvendelse af 8+-metoden vurderes samtidig at være mere internationalt konform. I de nordiske lande indgår »bufferkravet« typisk som et »add-on« til 8 pct.-kravet. Dertil kommer, at det individuelle solvensbehov, som ligger udover de 8 pct., ikke nødvendigvis er bindende for institutterne, dvs. ikke nødvendigvis et krav hvis manglende efterlevelse betyder, at de nationale myndigheder inddrager instituttets tilladelse. Det forhold, at det ikke alene er kreditrisici, der gives tillæg for i en generel 8+-tilgang men også andre over-normale risici, betyder, at et metodeskift til 8+-metoden inden for den nuværende solvensbehovsramme indebærer en stramning af kravene til institutternes solvensbehov i forhold til de nugældende regler. Samtidig foreslås en mere tålmodig tilgang over for pressede institutter, som derved får mere tid til at reetablere kapitalgrundlaget. Den ændrede model skal ses i sammenhæng med den nævnte stramning af nedskrivningsreglerne. Med den nye tilgang til opgørelse af solvensbehov vurderes det hensigtsmæssigt samtidig at introducere en sondring mellem et »hårdt« og et »blødt« krav i håndhævelsen af kapitalkravene. Overskridelse af det »hårde« (men lave) krav vil fortsat medføre inddragelse af tilladelsen, medmindre instituttet får tilvejebragt den foreskrevne kapital inden den af Finanstilsynet fastsatte frist, jf. § 225, stk. 1, mens overskridelse af det »bløde« (og højere) krav vil give Finanstilsynet mulighed for at fastsætte dispositionsbegrænsende tiltag og iværksætte en række tilsynsprocesser. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet kan stille krav til hvilken type kapital, der skal benyttes til at opfylde tillægget til 8 pct.-kravet.

Den foreslåede tilgang medfører, at Finanstilsynet kan gribe ind på et tidligere tidspunkt, idet Finanstilsynet kan følge de institutter, der bryder det »bløde« kapitalkrav, tæt. Med en større tålmodighed er det vurderingen, at der for disse institutter tilvejebringes bedre muligheder for at få rettet op på forretningen. Samtidig gives et større manøvrerum inden eventuel inddragelse af instituttets tilladelse, hvilket giver bedre tid til at finde løsninger uden inddragelse af Finansiel Stabilitet A/S. Finanstilsynet kan i den forbindelse videregive fortrolige oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S under forudsætning af, at Finansiel Stabilitet A/S har behov herfor til varetagelsen af sine opgaver. Samtidig er det afgørende, at institutter ikke får lov til at fortsætte i et længere tidsrum uden at iværksætte genopretning, da dette ellers vil kunne medføre større skade og tab for indskydere og kreditorer. Det er derfor vigtigt, at Finanstilsynet fortsat på ethvert tidspunkt har mulighed for at reagere med påbud m.v. og i sidste ende inddrage tilladelsen, selvom solvenskravet på 8 pct. er opfyldt, hvis Finanstilsynet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig fremdrift i kapitalgenopretning m.v., nødvendige tiltag ikke iværksættes eller genopretningsplaner ikke vurderes realistiske at gennemføre. Modellen afbalancerer på den ene side hensynet til beskyttelse af indskydere og kreditorer, der tilsiger en umiddelbar reaktion ved brud på kapitalkravene og på den anden side, at nødlidende institutter har mulighed for at gennemføre en genopretning.

Sager om fastsættelse af foranstaltninger vil som udgangspunkt skulle forelægges Det Finansielle Råd. Påbud truffet af Det Finansielle Råd vil som udgangspunkt skulle offentliggøres, hvorved aktionærer, kunder m.v. bliver bekendt med situationen. Offentliggørelse skal imidlertid ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet, herunder f.eks. hvis instituttets muligheder for at gennemføre genopretning reelt umuliggøres, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Efter bekendtgørelse om finansielle virksomheders og investeringsforeningers, m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. (offentliggørelsesbekendtgørelsen) skal redegørelser udarbejdet af Finanstilsynet bl.a. efter hver inspektion offentliggøres. På tilsvarende måde som ved afgørelser truffet af Det Finansielle Råd skal der ikke ske offentliggørelse i situationer, hvor det efter Finanstilsynets vurdering vil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet, herunder f.eks. hvis instituttets muligheder for at gennemføre genopretning reelt umuliggøres, eller hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod.

Efter bekendtgørelse om kapitaldækning skal institutter offentliggøre oplysninger om solvensbehovet kvartalsvis eller halvårligt, og såfremt der sker væsentlige ændringer i solvensbehovet. Bekendtgørelsen indeholder en række undtagelser til offentliggørelsespligten. Institutterne kan bl.a. undlade eller udsætte offentliggørelse af oplysningerne, hvis den information, som formidles, vil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet, herunder f.eks. hvis instituttets muligheder for at gennemføre genopretning reelt umuliggøres. Institutterne kan ikke udsætte offentliggørelsen, hvis dette vil kunne vildlede offentligheden, og instituttet ikke kan sikre, at oplysningerne behandles fortroligt.

Såfremt virksomheden efter de børsretlige regler skal udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse efter de ovenfor nævnte regler afvente selskabsmeddelelsen.

I overensstemmelse med gældende ret vil der fortsat ved brud på solvenskravet og minimumskapitalkravet i § 124, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed blive fastsat en frist i overensstemmelse med kriterierne i § 225, stk. 4, jf. stk. 1, til at finde en løsning for instituttet, uden at det foreslåede § 225, stk. 2, finder anvendelse. Hvis instituttet ikke finder en løsning inden fristens udløb, inddrages tilladelsen.

2.2. Tilsyn med fastsættelse af referencerenter

2.2.1. Gældende ret

Der har ikke tidligere været et offentligt tilsyn med fastsættelsen af referencerenter. Kvalitetssikringen af CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) har været varetaget af pengemarkedskomitéen under Finansrådet. Danmarks Nationalbank deltog før 4. april 2011 i samarbejdet om CIBOR-fastsættelsen. Pengemarkedskomitéen blev nedsat i forbindelse med at indsamling, beregning og offentliggørelse af CIBOR overgik til Nasdaq OMX den 4. april 2011. Pengemarkedskomitéens medlemmer er ikke offentlige på nuværende tidspunkt. De udgøres af eksperter fra fem af de CIBOR-stillende banker (dog ikke CIBOR-stillerne selv), og komitéen mødes efter behov.

2.2.2. Baggrunden for forslaget

CIBOR er beregnede renter baseret på såkaldte stilleres individuelle indberetninger. Indberetningerne skal i henhold til de af Finansrådet fastsatte retningslinjer udtrykke den rente, hvortil banken er villig til at udlåne danske kroner for en aftalt periode på op til et år til en »prime bank« på usikret basis.

CIBOR lider af det grundlæggende problem, at markedet for usikrede lån mellem pengeinstitutter efter finanskrisen stort set er faldet bort. Det er således ikke muligt at teste CIBOR-rentens niveau mod faktiske handler. Det er dog muligt at vurdere CIBOR-rentens udvikling i forhold til andre renter og sammenligne denne udvikling med udlandet.

CIBOR anvendes især i kontrakter kreditinstitutterne imellem, men også i pengeinstitutternes, realkreditinstitutternes og andre finansielle virksomheders mellemværender med erhvervsvirksomheder og husholdninger. Det er derfor af samfundsmæssig interesse, at CIBOR-renten fastsættes retvisende, og at der er tillid til renterne. Derfor indføres der et offentligt tilsyn med referencerenterne.

I Erhvervs- og Vækstministeriets redegørelse fra september 2012 kunne det konstateres, at CIBOR-systemet har en række svagheder, herunder at systemet ikke længere er markedsbaseret, og at bankernes procedurer og egenkontrol har været utilstrækkelig. Endelig var det vanskeligt at afgøre, om CIBOR-renten har været retvisende eller ej i perioder tilbage i tiden.

For at genskabe tilliden til referencerentesystemet, som spiller en væsentlig rolle i det samlede finansieringssystem, er der derfor behov for, at der bliver strammet op gennem følgende tre initiativer:

1) Etablering af en markedsbaseret supplerende referencerente (CITA)

2) Offentligt tilsyn med referencerenter og skærpede regler

3) Gennemgang af bankernes interne materiale.

Erhvervs- og Vækstministeriet har derfor indgået en aftale med Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen. Aftalen indebærer, at Finansrådet etablerer en markedsbaseret supplerende referencerente pr. 1. januar 2013, som baseres på CITA-renteswaps. Samtidig har de finansielle organisationers medlemmer, der tilbyder lån baseret på CIBOR, givet tilsagn om, at de også vil tilbyde lån baseret på CITA. Sektoren vil endvidere tilbyde kunder med lån knyttet til CIBOR at lægge om til lån, som ikke er baseret på CIBOR

Det offentlige tilsyn med referencerenter forestås af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal føre tilsyn med, at rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende, herunder at stillerne af renten på tilstrækkelig vis kan redegøre for de forhold, der ligger til grund for indberetninger til referencerenterne.

Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet kan indsamle materiale, som vedrører forhold, der ligger tilbage i tiden. Såfremt Finanstilsynet i deres tilsyn efter de nye regler bliver opmærksom på forhold, der giver anledning til mistanke om en overtrædelse af eksempelvis konkurrenceloven eller straffeloven, overdrages sagen til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller politiet.

Finanstilsynet får de nødvendige sanktionsmuligheder for at sikre, at bankerne overholder retningslinjer for good governance og for redegørelse af forhold bag indberetninger.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Der er behov for et offentligt tilsyn for at genskabe tilliden til CIBOR og sikre en stærkere kontrol med både CIBOR-fastsættelsen og fastsættelsen af øvrige relevante referencerenter. På den baggrund fastsættes det med lovforslaget, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med rammerne for fastsættelse af referencerenter. Det bemærkes samtidig, at der også i visse andre lande indføres myndighedstilsyn med fastsættelsen af referencerenter.

Tilsynet vil være et tilsyn med de processer der foregår i kreditinstitutterne i forbindelse med fastsættelse af referencerenter, herunder f.eks. CIBOR, CITA, Swap og T/N-referencerenterne. Hvis der oprettes andre referencerenter, som er omfattet af lovens definition, vil disse også være underlagt Finanstilsynets tilsyn. Finanstilsynets tilsyn vil således ikke være et tilsyn med det faktuelle referencerenteniveau, som i vidt omfang vil være baseret på et skøn baseret på det underliggende marked, men i stedet et procesorienteret tilsyn.

Finanstilsynet vil derfor med lovforslaget blive tildelt en række beføjelser, der skal sikre muligheden for et effektivt tilsyn. Tilsynet med fastsættelsen af referencerenter vil bl.a. indebære et tilsyn med, at danske kreditinstitutter på tilstrækkelig vis kan redegøre for de forhold, der ligger til grund for deres indberetninger til såvel danske som udenlandske referencerenter, herunder en beskrivelse af den metode som ligger til grund for den indberettede rente, samt et tilsyn med kreditinstitutternes governance-forhold relateret til deres indberetning til fastsættelsen af referencerenter.

Finanstilsynet kan i henhold til § 347 i lov om finansiel virksomhed allerede indhente oplysninger hos finansielle virksomheder m.v. omfattet af loven, hvis disse er nødvendige for tilsynets virksomhed. Med lovforslaget udvides dette til også at gælde i relation til tilsynet med fastsættelse af referencerenter og Finanstilsynets arbejde hermed. Med lovforslaget udvides dette desuden til også at gælde indhentelse af oplysninger til brug for videregivelse til for eksempel ECB og de europæiske tilsynsmyndigheder. De almindelige regler om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. finder anvendelse på alle oplysninger Finanstilsynet har vedrørende fastsættelse af referencerenter.

Hvis Finanstilsynet eksempelvis vurderer, at en indberetning til fastsættelse af en referencerente ikke kan forklares ud fra den beskrevne metode og dokumentation, eventuelt i form af tilhørende logbog over daglige ændringer, eller hvis indberetningen ligger langt fra fixingen, eller handler, som kan observeres i markedet, kan Finanstilsynet indlede en dialog med stilleren af referencerenten med henblik på at få forklaret indberetningen.

Det fremgår endvidere, at Finanstilsynet bemyndiges til at udstede nærmere regler om tilsynsforpligtelsen. Således kan der i bekendtgørelse opstilles mere detaljerede rammer omkring tilsynet med fastsættelsen af referencerenterne. Bemyndigelsen indebærer, at Finanstilsynet kan opstille, hvilke krav der skal gælde for stillerne af referencerenter. Kravene skal sikre at stillerne har tilstrækkelige forretningsgange og kontrol med opgørelsen, herunder opgørelsesmetoden inklusive de subjektive og objektive elementer, der indgår heri.

Det vil endvidere fremgå af bekendtgørelsen, at stillerne skal kunne dokumentere hvilke overvejelser, der ligger til grund for daglige ændringer i de indberettede referencerenter og eventuelle afvigelser fra den beskrevne metode, eventuelt i form af en logbog. Dokumentationen skal således indeholde subjektive betragtninger som eksempelvis bankens risikovillighed og vurdering af likviditetssituationen (hvis denne ikke er objektiv) og på daglig basis redegøre for eventuelle afvigelser mellem stillerens indberetninger til de forskellige referencerenter.

Med lovforslaget foreslås desuden, at Finanstilsynet får mulighed for at indsamle materiale, som vedrører forhold der ligger tilbage i tiden, således at Finanstilsynet bliver i stand til at udføre et helhedsorienteret tilsyn i relation til om rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende. Indsamlet materiale vedrørende forhold tilbage i tiden vil også kunne indgå i og dermed bidrage til at danne et fuldt og helt billede af en evt. straffesag om overtrædelse af den fremtidige lovgivning. Finanstilsynet får dog ikke med lovforslaget mulighed for at håndhæve en overtrædelse af lovgivning, som ikke var gældende på daværende tidspunkt.

2.3. Indberetningspligt for holdingvirksomheder

2.3.1. Gældende ret

En finansiel virksomhed og dennes ledelse m.v. har ifølge lov om finansiel virksomhed pligt til at orientere Finanstilsynet, inden den finansielle virksomheds situation bliver så alvorlig, at der skal tages stilling til, om Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen.

Således har en finansiel virksomhed pligt til straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift. Indberetningen skal foretages, hvor der er udsigt til, at den finansielle virksomhed er ved at komme i økonomiske vanskeligheder uanset, at den finansielle virksomhed på indberetningstidspunktet opfylder kapitalkravet. Pligten gælder tillige det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og ansvarshavende aktuarer i den finansielle virksomhed, og indberetningen skal ske straks.

2.3.2. Baggrunden for forslaget

Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. For at kunne sikre et hurtigt og effektivt tilsyn er Finanstilsynet afhængig af den information, som Finanstilsynet modtager fra virksomheder under tilsyn. Indberetningspligten medvirker til at sikre, at Finanstilsynet orienteres inden, den finansielle virksomheds situation bliver så alvorlig, at der skal tages stilling til, om Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen. Det er i forbindelse med tilsynet tillige relevant for Finanstilsynet at modtage oplysninger fra finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder om forhold i datterselskaber, som er finansielle virksomheder, således at der sikres en hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed.

2.3.3. Forslagets indhold

Efter den foreslåede ændring finder pligten til at oplyse Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift, tillige anvendelse for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder herunder pengeinstitutholdingvirksomheder, realkreditholdingvirksomheder, fondsmæglerholdingvirksomheder og investeringsforvaltningsholdingvirksomheder. Pligten gælder også det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavende aktuar i virksomheden. Tilsvarende gælder pligten til at foretage indberetning, hvis det formodes, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbehovet, tillige for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar. Med den foreslåede ændring er det således den samme personkreds i finansielle virksomheder og holdingvirksomheder, som pålægges en indberetningspligt.

2.4. Forbedret mulighed for at videregive oplysninger til anklagemyndigheden og politiet

2.4.1. Gældende ret

Finanstilsynet er underlagt en udvidet tavshedspligt, der også gælder i forhold til anklagemyndigheden og politiet. Tavshedspligten er dog modificeret i forhold til disse myndigheder, således at der kan videregives oplysninger i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning på Finanstilsynets område, dvs. inden for den finansielle lovgivning, på området for hvidvask samt på straffelovens område. Videregivelsen forudsætter, at der foregår efterforskning eller retsforfølgning af et konkret foreliggende forhold, hvor Finanstilsynet har konstateret en strafbar overtrædelse.

2.4.2. Baggrunden for forslaget

Finanstilsynet har allerede i dag på flere områder etableret et samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, men der er et stigende behov for at gøre et tættere samarbejde muligt. Et eksempel på dette er taskforcen til styrket indsats mod økonomisk kriminalitet, der blev nedsat i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2012, samt anbefalinger fra FATF (Financial Action Task Force) vedtaget i februar 2012, der lægger op til tættere samarbejde med politi og anklagemyndighed på hvidvaskområdet.

2.4.3. Forslagets indhold

Det foreslås at give Finanstilsynet mulighed for kunne videregive oplysninger til anklagemyndigheden og politiet på et tidligere tidspunkt end i dag, dvs. uden at der nødvendigvis er konstateret en strafbar overtrædelse. Finanstilsynet skal således kunne videregive oplysninger i forbindelse med tilsynets sagsbehandling på et tidspunkt, hvor tilsynet sagsbehandling endnu ikke har klarlagt, at en fysisk eller juridisk person med rimelig grund er mistænkt for et strafbart forhold, dvs. oplysninger om mulige strafbare forhold. En fremrykning af tidspunktet for, hvornår der kan ske videregivelse af oplysninger, sikrer Finanstilsynet fleksibilitet i forhold til samarbejdet med anklagemyndigheden og politiet. Således vil en tidligere inddragelse af politi og anklagemyndighed bidrage til en optimal brug af Finanstilsynets ressourcer, og dermed sikres også de bedste muligheder for en målrettet og koordineret efterforskning og strafforfølgning af sager på det finansielle område.

2.5. Det Systemiske Risikoråd

2.5.1. Gældende ret

Både i Danmark og internationalt er det relativt nyt, at der tales om håndtering af systemiske risici på det finansielle område, og at der lægges op til anvendelse af konkrete værktøjer til at imødegå systemiske risici.

Arbejdet med finansiel stabilitet i Danmark sker i dag med deltagelse af Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet og de økonomiske ministerier (Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet). Koordinationen sker i regi af Koordinationsudvalget for Finansiel Stabilitet (KFS), hvor også Statsministeriet og Finansiel Stabilitet A/S deltager. Denne koordination omhandler primært krisehåndtering.

Finanstilsynet er ansvarlig for tilsynet med de finansielle virksomheder og markeder, og tager i den forbindelse hensyn til sikring af finansiel stabilitet. Danmarks Nationalbank har tilsvarende som et af sine hovedformål at bidrage til sikring af finansiel stabilitet. De økonomiske ministerier overvåger ligeledes den finansielle stabilitet og samfundsøkonomien generelt. Erhvervs- og Vækstministeriet har ansvaret for den finansielle lovgivning og håndtering af nødlidende institutter, ligesom Erhvervs- og Vækstministeriet er formand for KFS (Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet).

2.5.2. Baggrunden for forslaget

I december 2010 nedsatte den daværende økonomi- og erhvervsminister Udvalg om Struktur for Finansielt Tilsyn i Danmark. Udvalget fik til opgave at undersøge organiseringen af det finansielle tilsyn i Danmark og vurdere denne i forhold til mulige alternativer, bl.a. på baggrund af organiseringen i andre relevante EU-lande. Denne del af udvalgsarbejdet blev sat i bero. I efteråret 2011 bad erhvervs- og vækstministeren udvalget om også at se på spørgsmålet om håndtering af systemiske finansielle risici og behovet for eventuelt at etablere et systemisk risikoråd i Danmark.

I december 2011 henstillede Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), at alle medlemslande udpeger myndigheder, der har ansvar for håndtering af systemiske risici, f.eks. i form af et nationalt systemisk risikoråd. Udvalget om Struktur for Finansielt Tilsyn i Danmark har i forlængelse heraf afgivet en rapport om etablering af et systemisk risikoråd i Danmark.

Erhvervs- og vækstministeren nedsatte endvidere i januar 2012 et udvalg om systemisk vigtige finansielle institutioner (SIFI’er), der skal se på, hvilke kriterier der skal lægges til grund for udpegning af SIFI’er i Danmark, hvilke krav der skal stilles til SIFI’er i Danmark samt hvordan SIFI’er, der måtte komme i problemer, skal håndteres. Udvalget ventes at afslutte sit arbejde i 2012.

I forlængelse af den finansielle krise og med henblik på understøttelse af finansiel stabilitet har der internationalt og i EU-regi været øget fokus på arbejdet med håndtering, herunder begrænsning og indkapsling, af systemiske finansielle risici og konsekvenserne heraf. I EU-regi blev der af Rådet og Europa-Parlamentet pr. 1. januar 2011 etableret Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (European Systemic Risk Board – ESRB), der skal bidrage til at identificere og håndtere opbygning af systemiske risici i EU.

ESRB består af de nationale centralbankchefer og repræsentanter fra Den Europæiske Centralbank, Kommissionen, EU-tilsynsmyndighederne og formanden og de to næstformænd for den rådgivende videnskabelige komité i ESRB (består af eksterne eksperter) med stemmeret. Repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder og Rådet deltager uden stemmeret. Præsidenten for Den Europæiske Centralbank er formand for ESRB indtil 2016. ESRB har til formål at forebygge og reducere systemiske risici i EU. ESRB har til opgave at varsle risici og – om nødvendigt – at udstede henstillinger og advarsler, der kan begrænse disse risici.

ESRB, der har en rådgivende funktion i forhold til EU-landene, har i december 2011 henstillet, at alle EU-landene etablerer myndigheder, der skal håndtere systemiske risici i form af enten én konkret myndighed eller et råd bestående af forskellige myndigheder. Baggrunden for ESRB’s henstilling er, at effektiv håndtering af systemiske risici i EU ifølge ESRB afhænger af, at der er passende institutionelle rammer herfor i medlemslandene, da de konkrete værktøjer anvendes på nationalt niveau og ikke på EU-niveau. Herudover drøftes håndtering af finansiel stabilitet og rammerne herfor i medlemslandene, hvorfor der er behov for retningslinjer, der kan sikre konsistens mellem landene.

Flere EU-lande har allerede taget initiativ til at styrke håndtering af systemiske risici. Lande som Storbritannien og Tyskland har således allerede meldt ud, at de vil etablere råd, som skal overvåge og adressere systemiske risici, og der er tilsvarende overvejelser i f.eks. Sverige. Der er imidlertid forskel på, hvilket organisatorisk setup landene vælger i den forbindelse, herunder også hvor stor en rolle henholdsvis centralbanken og regeringen skal have i rådene.

Også i Danmark er der behov for stillingtagen til, hvorledes opbygning af systemiske risici kan begrænses fremadrettet, og hvordan eventuelle systemiske risici, som måtte opstå, kan håndteres på den mest effektive måde. Dette ligger i forlængelse af det arbejde, som allerede er iværksat med bl.a. styrkelse af Finanstilsynet og opstramning af den finansielle regulering, og som har til formål at ruste Danmark bedre i forhold til fremtidige finansielle kriser.

Det fremgår af udvalgets rapport, at udvalget vurderer, at der, som opfølgning på den finansielle krise, også i Danmark er behov for en øget offentlig indsats med hensyn til overvågning og forebyggelse af systemiske finansielle risici. Hertil kommer, at der, ikke mindst med EU’s nye kapitalkravsdirektiv (CRD IV), lægges op til, at de nationale myndigheder får en række nye værktøjer til rådighed for at forebygge og håndtere systemiske risici. Grundlaget for anvendelsen af disse værktøjer vil kunne styrkes gennem et stærkere videngrundlag og en tættere dialog mellem de relevante myndigheder. Det er på den baggrund udvalgets anbefaling, at der, med henblik på at styrke fokus på systemiske finansielle risici i Danmark, oprettes et systemisk risikoråd, hvor de pågældende myndigheder er repræsenteret.

2.5.3. Forslagets indhold

Med lovforslaget foreslås, at der nedsættes et Systemisk Risikoråd. Rådet skal have en rådgivende funktion. Rådet vil skulle adressere systemiske risici på det finansielle område, herunder på områder, som i dag kun i begrænset omfang eller slet ikke er underlagt regulering. Rådet vil ikke skulle adressere udviklingen i den generelle økonomiske politik (f.eks. finans-, skatte- og pengepolitik) eller sektorpolitik uden for det finansielle område.

Det Systemiske Risikoråd vil skulle identificere og overvåge systemiske finansielle risici, da det er centralt at identificere systemiske finansielle risici på et tidligt tidspunkt. Derved kan der tages initiativer til at imødegå sådanne risici og således undgå, at de når et niveau, hvor de kan have betydelige negative effekter på det finansielle system og realøkonomien. Rådet skal i sin overvågning af systemiske finansielle risici bl.a. kunne se på, hvorledes systemiske finansielle risici opbygges over tid og på tværs af sektorer.

Det Systemiske Risikoråd skal alene være rådgivende. De berørte myndigheder bevarer således deres nuværende kompetencer.

Det Systemiske Risikoråd vil kunne udtale sig om finansielle forhold, herunder udviklingen i systemiske finansielle risici og finansiel regulering, som efter rådets vurdering kan lede til systemiske risici og derved true den finansielle stabilitet og komme med forslag til initiativer på det finansielle område, som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske risici. Disse udtalelser kan have forskellige grader af styrke og kan være i form af observationer, advarsler og henstillinger.

En udtalelse i form af en observation indebærer, at Det Systemiske Risikoråds udtaler, at det er rådets vurdering, at der er risiko for opbygningen af systemiske finansielle risici, som bør følges nøjere. Observationer er ikke nødvendigvis rettet mod specifikke offentlige myndigheder og udløser ikke en handlepligt hos modtagerne.

En udtalelse i form af en advarsel indebærer, at Det Systemiske Risikoråds udtaler, at der er klare tegn på opbygningen af finansielle risici. Der advares mod disse risici og det udtales, at disse risici bør overvejes imødegået. Advarsler kan være rettet mod en eller flere myndigheder, og modtagerne vil inden for en periode på tre måneder være forpligtet til at afgive en redegørelse, hvori advarslen adresseres, herunder om den giver modtageren anledning til at foretage nærmere vurderinger, gennemføre tiltag eller lignende.

En henstilling er et konkret forslag om gennemførelsen af et initiativ, der efter Det Systemiske Risikoråds vurdering vil være hensigtsmæssigt for at begrænse eller modvirke identificerede systemiske finansielle risici. Henstillinger kan være rettet mod en eller flere myndigheder, og modtagerne vil inden for en periode på tre måneder være forpligtet til enten at gennemføre henstillingen eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en henstilling i givet fald ikke gennemføres. Dvs. henstillinger skal adresseres i henhold til et »følg-eller-forklar«-princip. Såfremt der er tale om en fortrolig henstilling, vil baggrunden for i givet fald ikke at følge henstillingen ikke skulle offentliggøres, men alene stiles til rådet.

Det vil endvidere være relevant, at Det Systemiske Risikoråd høres om eventuelle advarsler eller henstillinger fra ESRB.

Det Systemiske Risikoråd skal kunne kommunikere observationer og advarsler til relevante myndigheder, regeringen og til offentligheden. Rådets advarsler om opbygningen af systemiske finansielle risici og henstillinger med forslag til håndtering af systemiske finansielle risici vil som udgangspunkt kunne rettes mod Finanstilsynet samt – hvis det vedrører lovgivning – til regeringen. Rådet vil også kunne rette advarsler og henstillinger til Finanstilsynet, for så vidt angår forhold på Grønland og Færøerne. Observationer vil altid blive offentliggjort. Rådet vil ikke kunne rette advarsler eller henstillinger til Danmarks Nationalbank. Henstillinger og advarsler vil som hovedregel blive offentliggjort, medmindre rådet beslutter, at en henstilling eller advarsel skal være fortrolig af hensyn til f.eks. den finansielle stabilitet.

Hensynet til at inddrage de myndigheder og institutioner, der har særlig indsigt og ekspertise på området, indebærer, at Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank og de økonomiske ministerier skal indstille medlemmer i Det Systemiske Risikoråd. Medlemmerne skal være medarbejdere i de pågældende institutioner. Herudover vil det være relevant med deltagelse af uafhængige eksperter, der har viden om finansielle forhold, herunder bør mindst én af eksperterne have relevant viden om forsikrings- og pensionsområdet. Rådet skal på den baggrund bestå af to repræsentanter indstillet af Danmarks Nationalbank, to repræsentanter indstillet af Finanstilsynet, tre repræsentanter indstillet af de økonomiske ministerier (Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet), og tre uafhængige eksperter indstillet af erhvervs- og vækstministeren efter høring af Danmarks Nationalbank. Formanden for Danmarks Nationalbanks direktion varetager formandskabet for rådet. For at styrke virkningen af de fremsatte henstillinger skal Det Systemiske Risikoråd stræbe efter konsensus.

Der vil blive udpeget en personlig suppleant for hvert medlem af Det Systemiske Risikoråd undtagen de uafhængige eksperter. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For så vidt angår de uafhængige eksperter, vil der blive udpeget to fælles suppleanter, som deltager i rådet ved forfald af en eller flere af de uafhængige eksperter. De nærmere regler for udpegelse og deltagelse af suppleanter, f.eks. den relevante fagansvarlige vicedirektør i Finanstilsynet, fastsættes i rådets forretningsorden.

Med henblik på at undgå loyalitetskonflikter har repræsentanter fra de økonomiske ministerier ikke stemmeret (men taleret) i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Når Rådet afgiver observationer, advarsler og henstillinger rettet mod regeringen, skal disse indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter. Dette skal sikre, at offentligheden får kendskab til ministeriernes synspunkter, selvom ministeriernes repræsentanter ikke har stemmeret i de pågældende tilfælde. Da Finanstilsynet på vegne af erhvervs- og vækstministeren udarbejder finansiel regulering, har repræsentanter fra Finanstilsynet på tilsvarende vis ikke stemmeret (men taleret) i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Finanstilsynet er uafhængigt i sin tilsynsvirksomhed, og repræsentanter fra Finanstilsynet har derfor stemmeret i alle andre sager. Repræsentanter fra Danmarks Nationalbank og de uafhængige eksperter kan stemme i alle sager. I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være udslagsgivende.

Danmarks Nationalbank varetager sekretariatsbetjeningen af Det Systemiske Risikoråd. Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet deltager i sekretariatet.

Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte en forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd på baggrund at et forslag fra rådet.

Erhvervs- og vækstministeren evaluerer Det Systemiske Risikoråd 3 år efter rådets etablering på basis af de hidtidige erfaringer med rådets funktion og den internationale udvikling.

Det vil være relevant, at Det Systemiske Risikoråd også kan overvåge opbygning af systemiske risici i Grønland og på Færøerne samt give henstillinger m.v. vedrørende forhold i Grønland og på Færøerne. Lovens bestemmelser om Det Systemiske Risikoråd kan derfor ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland. Herudover bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at kunne indgå aftale med det færøske landsstyre om, at Det Systemiske Risikoråd også kan virke på forsikringsområdet på Færøerne.  Idet der er overført kompetence fra Danmark til Færøerne på forsikringsområdet kan bestemmelserne alene finde anvendelse på dette område på Færøerne efter aftale med landsstyret, der skal vedtage den fornødne lovgivning i den forbindelse.  Såfremt Det Systemiske Risikoråd også kan virke på forsikringsområdet på Færøerne, vil Det Systemiske Risikoråd bl.a. kunne rette henstillinger til det færøske forsikringstilsyn og, hvis det vedrører lovgivning, til landsstyret, ligesom det vil skulle sikres, at Det Systemiske Risikoråd vil kunne modtage de oplysninger, der er nødvendige for rådets arbejde, fra de færøske myndigheder og forsikringstilsynet.

2.6. Sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet

2.6.1. Gældende ret

Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet er nedsat med hjemmel i henholdsvis lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v.

Det Finansielle Virksomhedsråd træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter, i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder samt i sager, hvor Finanstilsynet påbyder en finansiel virksomhed eller finansiel holdingvirksomhed at få foretaget en uvildig undersøgelse af forhold i den givne virksomhed.

Herudover bistår Det Finansielle Virksomhedsråd Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed, ligesom rådet rådgiver Finanstilsynet vedrørende en række forhold, herunder i forbindelse med Finanstilsynets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om redelig forretningsskik m.v.

Det Finansielle Virksomhedsråds kompetenceområde omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser, forsikringsmæglere, ATP, LD, fondsmæglere og udstedere af elektroniske penge.

Fondsrådet fører regnskabskontrol med børsnoterede virksomheders års- og delårsrapporter. På dette område er Fondsrådet en selvstændig myndighed. Finanstilsynet varetager sekretariatsfunktionen i forhold til finansielle børsnoterede virksomheder, mens sekretariatsfunktionen i forhold til ikke-finansielle børsnoterede virksomheder varetages af Erhvervsstyrelsen.

Ud over regnskabskontrol træffer Fondsrådet afgørelse i sager af principiel karakter eller af videregående betydning for aktørerne på værdipapirmarkedet. Fondsrådets kompetenceområde omfatter således også sager om oplysningsforpligtelser, markedsmisbrug og børsprospekter. På værdipapirhandelsområdet er Fondsrådet ikke en selvstændig myndighed, men fungerer som en del af Finanstilsynet.

Der afholdes årligt omkring 11 møder i hvert råd. Det Finansielle Virksomhedsråd består af 8 medlemmer, mens Fondsrådet består af 14 medlemmer. Medlemmerne indstilles af interesseorganisationer m.v., og i overensstemmelse hermed deltager medlemmerne i princippet som repræsentanter for forskellige særinteresser.

Fondsrådet fungerer i dag, som selvstændig myndighed på regnskabsområdet, men som en del af Finanstilsynet på alle øvrige områder. Det Finansielle Virksomhedsråd fungerer som en del af Finanstilsynet.

2.6.2. Baggrunden for forslaget

Baggrunden for forslaget er et ønske om at forenkle og effektivisere rådsarbejdet. En sammenlægning af de to råd til ét finansielt råd med en klar kompetencefordeling mellem Finanstilsynet og rådet vil både sikre en ensretning af sagsbehandlingen, men også medføre en strømlining af sekretariatsbetjeningen i Finanstilsynet.

Forslaget forventes at medføre et optimeret forbrug af ressourcer såvel i forhold til sekretariatsfunktionen som selve rådet.

I praksis hænder det i ikke ubetydeligt omfang, at der kun er få sager til behandling på rådsmøder i enten Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet. Med en sammenlægning af rådene vil mængden af sager til behandling på det enkelte rådsmøde blive større, og ressourceforbruget ventes dermed i højere grad at stå mål med afholdelsen af rådsmøderne.

Samtidig medfører alene det forhold, at der kun skal holdes ét rådsmøde 11 gange om året en besparelse i forhold til det ressourceforbrug, der er forbundet med afholdelse af rådsmøderne.

Forenklingen skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om oprettelsen af Det Systemisk Risikoråd til styrkelse af overvågningen af systemiske finansielle risici. Det Systemiske Risikoråd skal have til opgave at forebygge opbygning af systemiske finansielle risici og håndtere sådanne risici, såfremt de måtte blive opbygget. Med en sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet sikres, at der fremadrettet alene er ét råd (Det Finansielle Råd), der retter sig mod aktørerne på det finansielle område, mens Det Systemiske Risikoråd beskæftiger sig med mere generelle systemiske risici.

2.6.3. Forslagets indhold

Det foreslås at sammenlægge Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet til ét råd med betegnelsen: »Det Finansielle Råd«.

Det foreslås, at Det Finansielle Råd skal varetage samme typer sager, som de to råd gør efter de gældende regler, dog med den modifikation, at Finanstilsynet bliver den kompetente myndighed på alle rådets områder. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted, for så vidt angår de sager, der vedrører ikke-finansielle, børsnoterede virksomheder. Det betyder, at den opdeling af kompetencer, der aktuelt gælder i forhold til Fondsrådet, hvor Fondsrådet er en selvstændig myndighed for så vidt angår regnskabskontrollen med børsnoterede virksomheders års- og delårsrapporter, afskaffes. Det Finansielle Råd får dermed ikke selvstændig myndighedskompetence på dette område.

Erhvervsstyrelsens ansvarsområde for så vidt angår de ikke-finansielle børsnoterede virksomheder er således uberørt af sammenlægningen af rådet, og principielle spørgsmål på regnskabsområdet vil med det nye forslag skulle forelægges for Det Finansielle Råd.

Efter forslaget skal rådet bestå af 14 medlemmer med særlige kompetencer i forhold til rådets opgaver. Medlemmerne skal deltage i kraft af deres sagkundskab på de enkelte fagområder, og denne sagkundskab er det afgørende kriterium ved udpegningen. Medlemmer skal ikke deltage som repræsentanter for brancheinteresser. Alle rådets medlemmer skal ifølge forslaget udpeges af erhvervs- og vækstministeren.

Rådet skal ifølge forslaget have en formand og en næstformand med henholdsvis juridisk og finansiel indsigt og økonomisk indsigt. Hvis formanden besidder juridisk og finansiel indsigt skal næstformanden således besidde økonomisk indsigt og omvendt. Formanden og næstformanden indstilles og udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og Vækstministeren udpeger desuden et medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab og et medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold uden indstilling. Derudover skal et medlem med økonomisk finansiel indsigt indstilles af Danmarks Nationalbank. De øvrige medlemmer skal indstilles af relevante interesseorganisationer. Medlemmerne skal besidde særlig indsigt i henholdsvis forbrugerforhold, praktisk og teoretisk regnskabsmæssige forhold, erhvervslivet og værdipapirudstedelse, realkreditobligationsudstedelse, pengeinstitutområdet og værdipapirhandel samt forsikringsselskabernes forhold.

De organisationer, der ifølge forslaget skal indstille medlemmer til rådet, svarer til de organisationer, der efter de nugældende regler har indstillingsret til rådene. Det skal derved sikres, at ændringen af antallet af medlemmer i forhold til Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd ikke medfører en forringelse af bredden i rådets sammensætning.

2.7. Øget offentlighed omkring Finanstilsynets arbejde

2.7.1. Gældende ret

Med vedtagelsen af lov nr. 515 af 17. juni 2008 (den såkaldte »åbenhedspakke«) indførtes blandt andet regler om åbenhed i relation til Det Finansielle Virksomhedsråds og Fondsrådets afgørelser. Således følger det af en række regler, at der skal ske offentliggørelse på Finanstilsynets hjemmeside af visse afgørelser truffet af henholdsvis Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet. Navnet på virksomheden skal fremgå af offentliggørelsen. Offentliggørelseshjemlen er begrænset til afgørelser samt beslutninger om at overgive visse sager til politimæssig efterforskning, og der er således ikke hjemmel til at offentliggøre resultatet af den politimæssige efterforskning.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme indeholder hjemmel, hvorefter der skal ske offentliggørelse med navns nævnelse på Finanstilsynets hjemmeside af visse af Finanstilsynets afgørelser, hvis afgørelsen efter tilsynets opfattelse er af væsentlig betydning. Offentliggørelseshjemlen er ligeledes begrænset til afgørelser samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Det følger af offentliggørelsesbekendtgørelsen, at Finanstilsynet efter hver inspektion i en virksomhed skal udarbejde og offentliggøre en inspektionsredegørelse, ligesom rapporter, der udarbejdes uden for inspektion, og som indeholder påbud, påtaler eller risikooplysninger, skal offentliggøres. Virksomheden skal ifølge bekendtgørelsen også offentliggøre de pågældende redegørelser og rapporter. Bekendtgørelsen finder i dag kun anvendelse for virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, samt for nogle af de foreninger, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v.

Finanstilsynets ansatte er underlagt en skærpet tavshedspligt i relation til de fortrolige forhold, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Der er således informationer vedrørende finansielle virksomheders forhold, som Finanstilsynet ikke har mulighed for at delagtiggøre offentligheden i, hvilket inkluderer tilfælde, hvor en virksomhed har videregivet misvisende oplysninger om virksomheden, som tilsynet vurderer, har skadevirkning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet.

2.7.2. Baggrunden for forslaget

Siden 2008 er der med blandt andet med vedtagelsen af lov nr. 515 af 17. juni 2008 (den såkaldte »åbenhedspakke«) samt udstedelsen af offentliggørelsesbekendtgørelsen indført en større åbenhed om Det Finansielle Virksomhedsråd, Fondsrådet samt Finanstilsynets arbejde, så offentligheden i højere grad har kunnet få indsigt i, om spillereglerne på de finansielle markeder bliver overholdt.

Baggrunden for dette lovforslag, der udbygger ovennævnte regelsæt, er et ønske om at åbne yderligere op for offentlighedens mulighed for at få indblik i Finanstilsynets arbejde, primært ved at skabe mere stringens i de gældende regler på området.

Herudover indeholder forslaget forslag til nye områder, hvor der er et ønske om, at der kan ske offentliggørelse. Disse forslag indbefatter offentliggørelse af resultaterne af de sager, Finanstilsynet overgiver til politimæssig efterforskning, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, samt de sager, som afsluttes ved vedtagelse af et administrativt bødeforlæg. Vedrørende offentliggørelsen af resultatet af den politimæssige efterforskning, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal det bemærkes, at denne vurderes at være af lige så stor informationsværdi for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer m.v. som offentliggørelse af selve indgivelsen af anmeldelsen.

Forslaget giver endvidere Finanstilsynet mulighed for i særlige situationer at offentliggøre påbud til en virksomhed, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, om berigtigelse af misvisende oplysninger, som den pågældende virksomhed har videregivet om sig selv, hvis virksomheden ikke efterkommer påbuddet. Hensigten med dette forslag er eksempelvis at sikre, at indskydere m.v. ikke vildledes om Finanstilsynets vurdering af et institut efter en afholdt inspektion.

Baggrunden for disse forslag er, udover ovennævnte ønske om en stor grad af åbenhed i Finanstilsynets arbejde, primært en vurdering af, at det også er til gavn for virksomhederne under tilsyn, at de kan indrette deres virksomhed i overensstemmelse med den praksis, som bliver offentliggjort, ligesom det kan have en præventiv effekt, idet virksomhederne ikke har interesse i at få offentliggjort sager vedrørende overtrædelse af tilsynslovgivningen.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i den nuværende skærpede tavshedspligt, som Finanstilsynets medarbejdere er underlagt i relation til beskyttelsen af fortrolige kundeoplysninger. Ej heller beskyttelsen af oplysninger om finansielle virksomheders interne forhold vil blive berørt af lovforslaget, når der bortses fra ovenfor beskrevne adgang for Finanstilsynet til i særlige situationer at offentliggøre påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger. Der kan som hidtil kun ske offentliggørelse af sager med navns nævnelse, hvor der er tale om en juridisk person, ligesom offentliggørelse fortsat ikke er muligt i sager, hvor en sådan offentliggørelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Endelig vil der fortsat ikke kunne ske offentliggørelse i sager, hvor efterforskningsmæssige hensyn taler imod.

Reglerne er således udformet ud fra en afvejning af, at der er et hensyn at tage til bl.a. de berørte virksomheder, da der er tale om principielle sager og et hensyn til, at det er sager med videregående betydelige følger, herunder forhold der kan have skadevirkning for kunder, indskydere, de finansielle markeder.

Således er der ved reglernes udformning foretaget en forudgående vurdering af, hvorvidt offentliggørelse i de pågældende sagstyper vil være proportionalt, ligesom der for så vidt angår sager, der er overgivet til politimæssig efterforskning, sker offentliggørelse af sagens afgørelse uanset udfald.

2.7.3. Forslagets indhold

Offentliggørelsesbekendtgørelsen foreslås udvidet til også at omfatte virksomheder, der er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme samt lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

I relation til offentliggørelse af sager, der forelægges Det Finansielle Råd, foreslås adgangen til offentliggørelse udvidet i forhold til, hvad der i dag gælder for sager forelagt for Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Fremover skal der kunne ske offentliggørelse af tilsynsreaktioner generelt (dvs. forvaltningsretlige afgørelser, politianmeldelser, risikooplysninger m.v.), og ikke alene offentliggørelse af afgørelser som i dag. Udover øget åbenhed vil dette medvirke til at sikre, at tidligere fortolkningstvivl i forhold til afgrænsningen af, hvad der skal offentliggøres, minimeres.

Vedrørende sager, der overgives af Finanstilsynet til politimæssig efterforskning, indeholder forslaget en pligtmæssig hjemmel for de omfattede virksomheder til at offentliggøre resultatet af efterforskningen i form af helt eller delvist fældende dom eller bødevedtagelse. Dermed sikres offentligheden et mere fuldstændigt billede af det forhold, der førte til politianmeldelsen, end hvis der alene sker offentliggørelse af selve anmeldelsen. Resultatet af den politimæssige efterforskning, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, anses at være af lige så stor informationsværdi for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, som selve overgivelsen af sagen til politimæssig efterforskning. Den øgede adgang til offentliggørelse vurderes samtidig at ville have en præventiv og disciplinerende effekt.

Endelig giver forslaget Finanstilsynet mulighed for, for så vidt angår virksomheder, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, i visse særlige tilfælde at reagere, når informationerne om en finansiel virksomhed, der er offentliggjort af den finansielle virksomhed selv, efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og Finanstilsynet vurderer, at de offentliggjorte informationer kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer eller de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles eller den finansielle stabilitet.

Forudsætningen for at bringe bestemmelsen i anvendelse er, at Finanstilsynet vurderer, at der er tale om misvisende oplysninger, og at de pågældende oplysninger kan have skadevirkning for blandt andet virksomhedens kunder, indskydere, de finansielle markeder eller den finansielle stabilitet. Hvis virksomheden ikke berigtiger oplysningerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud, vil Finanstilsynet kunne offentliggøre påbuddet. Såfremt virksomheden er uenig i påbuddet, kan dette påklages til Erhvervsankenævnet. En sådan klage bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindre Erhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationer kunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt.

2.8. Finanstilsynets varetagelse af opgaver mod betaling

2.8.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt udgifter til Kammeradvokaten og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.

Efter de gældende regler er der ikke en eksplicit hjemmel til, at Finanstilsynet eventuelt mod betaling kan udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., herunder Danmarks Nationalbank.

2.8.2. Baggrunden for forslaget

Baggrunden for forslaget er en konkret opstået situation. I efteråret 2011 udvidede Danmarks Nationalbank sit belåningsgrundlag for lån til pengeinstitutter med institutternes udlån af god bonitet. Udvidelsen af belåningsgrundlaget medfører, at der skal foretages en overvågning af, om pengeinstitutternes udlån opfylder Nationalbankens krav til god bonitet. Da Finanstilsynet i henhold til reglerne på det finansielle område fører tilsyn med pengeinstitutternes udlån, er det nærliggende, at Finanstilsynet bistår Danmarks Nationalbank med udførelsen af denne opgave.

2.8.3. Forslagets indhold

Med lovforslaget kan Finanstilsynet indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver eventuelt mod betaling fra offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., hvis udførelsen af opgaven bidrager til at sikre den finansielle stabilitet. Bestemmelsen skal således kunne finde anvendelse, hvis der fremadrettet opstår situationer som eksempelvis den ovenfor beskrevne, hvor det kunne være relevant og nødvendigt, at Finanstilsynet udfører opgaver mod betaling for andre offentlige myndigheder m.v. Idet udførelsen af opgaven skal bidrage til at sikre den finansielle stabilitet, vurderes det at være et relativt begrænset antal offentlige myndigheder m.v. og opgaver, bestemmelsen vil kunne blive relevant i forhold til.

Det er endvidere en forudsætning, at udførelsen af opgaven ikke er i konflikt med eller kan skabe tvivl om Finanstilsynets løsning af offentligretlige opgaver på tilsynsområdet. I de tilfælde, hvor en myndighed ønsker en opgave løst af Finanstilsynet, og Finanstilsynet vurderer, at tilsynet er kompetent til at løse opgaven, samt at den falder inden for tilsynets generelle kompetenceområde, kan Finanstilsynet påtage sig opgaven. Finanstilsynet kan i den forbindelse antage eksterne konsulenter til at bistå tilsynet med opgaveløsningen.

Bestemmelsen kan således anvendes i de situationer, hvor opgavefordelingen mellem de offentlige myndigheder tilsiger, at det er Finanstilsynet, der besidder den fornødne kompetence på et område, og der således er tale om opgaver, som er beslægtede med Finanstilsynets tilsynsaktiviteter. Finanstilsynets opgavevaretagelse i henhold til den foreslåede bestemmelse kan være hensigtsmæssig, fordi der kan være et vist overlap med den aktivitet, som Finanstilsynet alligevel udfører som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

Finanstilsynet kan ikke med den foreslåede bestemmelse påtage sig opgaver for eksempelvis en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en anden privat virksomhed, uanset på hvilket privatretligt grundlag, virksomheden er organiseret.

Finanstilsynet vil heller ikke kunne påtage sig rådgivningsopgaver for offentlige myndigheder m.v., hvor Finanstilsynet eksempelvis fraråder en forretningsmæssig disposition eller anbefaler én løsning frem for en anden.

Samtidig kan Finanstilsynet kun påtage sig opgaven, hvis Finanstilsynet vurderer, at Finanstilsynet har den relevante kompetence til at udføre opgaven, at udførelsen af opgaven kan begrundes i hensyn til den finansielle stabilitet, og at det er i overensstemmelse med øvrige forvaltningsretlige principper og ikke strider mod anden lovgivning, herunder de udbudsretlige regler. Et eksempel, hvor det kunne være relevant at Finanstilsynet påtog sig opgaven – udover ovennævnte aktuelle tilfælde – kunne være i en situation, hvor Finanstilsynet er i stand til at løse opgaven hurtigt, f.eks. fordi Finanstilsynet allerede har erfaring og indsigt i virksomhedens generelle forretningsmodel og eventuelt også i konkrete forretningsforhold, som kan være nødvendige til at kunne løse opgaven, og hvor en hurtig løsning er afgørende for den finansielle stabilitet.

2.9. Videreførelse af overgangsordning i § 125 a i lov om finansiel virksomhed

2.9.1. Gældende ret

De risikovægtede poster er betegnelsen for en opgørelse af instituttets risici, hvor f.eks. hvert udlån ganges med en vægt baseret på risikoen. I forbindelse med indførelsen af muligheden for at anvende interne metoder til opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko eller interne metoder for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko blev der fastsat en overgangsordning, hvorefter virksomheder, der anvendte disse interne metoder i 2007, 2008 og 2009 skulle have en basiskapital, der som minimum udgjorde henholdsvis 95 pct., 90 pct. og 80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de hidtidige regler - altså de regler der var gældende den 31. december 2006. Dette begrænsede således, hvor hurtigt kapitalkravet kunne falde med indførslen af de nye regler.

I lyset af den finansielle krise var det ikke hensigtsmæssigt at lade overgangsordningen ophøre og dermed de facto lempe kapitalkravet. Overgangsordningen blev derfor ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 forlænget, hvorefter virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko eller interne metoder for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko i 2010 og 2011 skulle have en basiskapital, der udgjorde mindst 80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006.

Ved udgangen af 2011, hvor overgangsordningen skulle være bortfaldet, var der enighed i EBA (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) om, at overgangsordningen skulle forlænges til udgangen af 2012. Baggrunden for dette var, at EU-kommissionen den 20. juli 2011 offentliggjorde et forslag til det kommende kapitalkravsdirektiv og forordning (CRD IV). Det fulgte heraf i artikel 476, at overgangsordningen i forordningen foreslås forlænget for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2015. Overgangsordningen blev derfor ved lov nr. 155 af 28. februar 2012 forlænget, hvorefter virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko eller interne metoder for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko i 2010, 2011 og 2012 skal have en basiskapital, der udgør mindst 80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006.

2.9.2. Baggrunden for forslaget

Den gældende overgangsordning ophører ved udgangen af 2012, hvorfor der, hvis overgangsordningen ikke forlænges, vil ske et fald i kapitalkravet pr. 1. januar 2013. Det har hidtil været forventningen, at overgangsordningen ville blive videreført i det kommende CRD IV regelsæt (forordningens artikel 476) fra 1. januar 2013 til udgangen af 2014. Da forhandlingerne af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og forordning har trukket ud, og disse derfor muligvis ikke træder i kraft pr. 1. januar 2013 kan det være nødvendigt, at overgangsordningen forlænges nationalt. Som en konsekvens af det tidsmæssige perspektiv fremsættes lovforslaget nu, og det foreslås, at Danmark fornyer overgangsordningen for en begrænset periode frem til den 31. december 2013. Det er vurderingen, at det er hensigtsmæssigt nationalt at fastholde overgangsordningen frem til udgangen af 2013, hvor overgangsordningen forventeligt videreføres i CRD IV regelsættet.

2.9.3. Forslagets indhold

Forslaget indebærer, at virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og operationel risiko, efter lovens ikrafttræden skal have en basiskapital, der mindst udgør 80 pct. af de 8 pct. af de risikovægtede poster der er opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006. Forslaget indebærer en videreførelse af det gældende krav i 2010, 2011 og 2012, og vil således betyde, at de berørte virksomheder ikke opnår en lempelse af solvenskravet.

2.10. Nye regler om fusioner

2.10.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende regel i lov om finansiel virksomhed, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, hvorefter visse bestemmelser i selskabsloven med de nødvendige tilpasninger finder anvendelse ved sammenlægning af sparekasser, andelskasser og gensidige forsikringsselskaber. Det fremgår af loven, at bestemmelserne for gensidige livsforsikringsselskaber finder tilsvarende anvendelse for de tværgående pensionskasser. Den gældende regel omhandler således også sammenlægning af tværgående pensionskasser.

I henhold til den gældende regel finder selskabslovens bestemmelser om universalsuccession anvendelse for gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Alle aktiver og forpligtelser overtages således af det fortsættende gensidige forsikringsselskab, tværgående pensionskasse eller forsikringsaktieselskab uden, at forpligtelserne derved forfalder til betaling (universalsuccession). Reglen om universalsuccession finder derimod ikke anvendelse, hvis hjemlen udnyttes til at udstede regler om sammenlægning af spare- og andelskasser. Hjemlen er i dag udelukkende blevet udnyttet til udstedelse af bekendtgørelse om fusion af gensidige forsikringsselskaber eller tværgående pensionskasser m.fl. (bekendtgørelse nr. 194 af 1. marts 2012).

2.10.2. Baggrunden for forslaget

Baggrunden for forslaget om at ændre den gældende regel er, at der i lyset af den finansielle krise er et stort ønske om at forbedre mulighederne for, at pengeinstitutter kan konsolidere sig. Som de gældende regler er i dag, er det kun kapitalselskaber, gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der kan anvende reglen om universalsuccession. Spare- og andelskasser kan derimod ikke anvende reglen om universalsuccession, og de har således udelukkende mulighed for at blive sammenlagt ved at overdrage samtlige aktiver og gæld, som derved forfalder til betaling, hvilket kan være en hindring for gennemførelsen af en sammenlægning. Med forslaget sikres det, at spare- og andelskasser også kan blive sammenlagt ved fusion svarende til den fusion, som kapitalselskaber har mulighed for i henhold til selskabslovens kapitel 15 og 16.

2.10.3. Forslagets indhold

Det foreslås at ændre hjemlen i bestemmelsen således, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om fusion af finansielle virksomheder, der ikke begge er kapitalselskaber, og dermed forbedre selskabernes muligheder for at konsolidere sig. Ændringen vil gøre det muligt for erhvervs- og vækstministeren at fastsætte regler om fusion mellem sparekasser, andelskasser, gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser indbyrdes og disse finansielle virksomheders fusion med et kapitalselskab.

Den foreslåede bestemmelse vil således give mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om fusion mellem to gensidige forsikringsselskaber samt mellem et kapitalselskab og et gensidigt forsikringsselskab, hvor enten det gensidige forsikringsselskab eller kapitalselskabet er det fortsættende selskab. Hvis kapitalselskabet er det fortsættende selskab, skal dette have tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed i henhold til § 11 i lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder for fusion mellem en spare- eller andelskasse og et kapitalselskab, hvor det fortsættende selskab vil skulle have tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynets tilladelse til at drive den relevante finansielle virksomhed skal foreligge senest samtidig med, at Finanstilsynet giver tilladelse til fusionen i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed.

Herudover medfører forslaget, at reglen om universalsuccession også vil kunne finde anvendelse ved fusion af spare- og andelskasser, dvs. at eksempelvis en sparekasse vil kunne blive opløst ved overdragelse af sparekassens aktiver og forpligtelser som helhed til en anden sparekasse, uden at gælden i den ophørte sparekasse forfalder til betaling.

Reglerne vil ikke finde anvendelse på en fusion mellem to eller flere spare- og andelskasser omdannet i henhold til § 207 (sparekasse- og andelskasseaktieselskaber), idet disse er organiseret som aktieselskaber. I dette tilfælde vil selskabslovens regler om fusion finde direkte anvendelse, herunder reglen om universalsuccession.

2.11. Bestyrelsens uafhængighed i sparekassefonde

2.11.1. Gældende ret

Bestemmelsen om bestyrelsernes sammensætning i sparekassefonde og andelskasseforeninger/fonde blev ændret med lov nr. 616 af 14. juni 2011 med ikrafttræden 1. januar 2012 med det formål at sikre reel uafhængighed mellem bestyrelsen i sparekassefonde og andelskasseforeninger/fonde (oprettet i medfør af § 207) og det underliggende sparekasseaktieselskab eller andelskasseaktieselskab. Baggrunden for ændringen var flere sager, hvor personsammenfald mellem de to bestyrelser havde betydet, at en fond havde været brugt til at tilgodese et pengeinstitut på bekostning af fondens selvstændige interesser. Medlemmer af bestyrelsen for eller ansatte i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet må ifølge de gældende regler ikke udpege eller udgøre et flertal af medlemmerne af bestyrelsen for fonden eller foreningen. Tilsvarende gælder for medlemmer af bestyrelsen for eller ansatte i fondens eller foreningens datterselskaber eller associerede virksomheder.

2.11.2. Baggrunden for forslaget

Der har vist sig at være behov for en præcisering af de bestemmelser, der trådte i kraft 1. januar 2012, idet visse sparekassefonde efter lovændringen har ønsket at lade andre organer, f.eks. repræsentantskabet i det underliggende sparekasseaktieselskab udpege flertallet i bestyrelsen for fondene.

Dette vil stride mod formålet om at sikre reel uafhængighed, idet fondens bestyrelse da stadig vil være udpeget af repræsentanter for det underliggende sparekasseaktieselskab.

2.11.3. Forslagets indhold

Bestemmelsen præciseres, således at det klart fremgår, at flertallet i en sparekassefond eller andelskasseforening/fonds bestyrelse heller ikke må udpeges eller udgøres af det underliggende sparekasseaktieselskab eller andelskasseaktieselskabs repræsentantskab/medlemmer af repræsentantskabet eller af andre repræsentative organer. Endvidere præciseres det, at flertallet af fondens eller foreningens bestyrelse ikke må udpeges eller udgøres af generalforsamlingen i det underliggende sparekasseaktieselskab eller andelskasseaktieselskab.

2.12. Ændring af reglerne om optagelse af lånemidler til brug for understøttelse af særligt dækkede obligationer m.v.

2.12.1. Gældende ret

Hidtil har institutter med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer alene kunnet optage lånemidler som seniorgæld med en vis fortrinsstilling i konkurs, også benævnt »junior covered bonds«, til brug for at stille supplerende sikkerhed for obligationsudstedelsen, når lånegrænserne på ydede lån var overskredet.

Baggrunden herfor er krav i det omarbejdede kreditinstitutdirektiv 2006/48/EF om, at de udstedte særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer skal være dækket af summen af pantebreve eller andre tilladte aktiver inden for de belåningsgrænser, som direktivet angiver. Hvis de ikke er det, skal instituttet supplere med yderligere sikkerhed i form af tilførsel af særligt sikre aktiver, eksempelvis statsobligationer.

De nuværende reglers begrænsning af formålet med sådanne lånemidler til kun at gælde supplerende sikkerhedsstillelse har betydet, at institutterne ikke med hjemmel i lovgivningen har kunnet optage lånemidler med en vis fortrinsstilling til brug for f.eks. at imødekomme kreditvurderingsbureauers krav i form af såkaldte »commitments« om kapitalforstærkning generelt af et kapitalcenter eller register.

Realkreditinstitutter har heller ikke kunnet anvende reglerne om optagelse af lånemidler med en vis fortrinsstilling i form af seniorgæld (junior covered bonds) på deres udstedelser af traditionelle realkreditobligationer.

2.12.2. Baggrunden for forslaget

Baggrunden for forslaget er et ønske om at give realkreditinstitutter og pengeinstitutter med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer mulighed for også at optage lånemidler med en vis fortrinsstilling til generel forstærkning af overdækningen i de enkelte kapitalcentre eller registre. Dette vil styrke institutterne og dermed eksempelvis sikre bedre rating.

For realkreditinstitutter betyder forslaget endvidere, at realkreditinstitutter fremover også kan optage lånemidler med en vis fortrinsstilling til brug for understøttelse af de traditionelle realkreditobligationer, som ikke, i modsætning til særligt dækkede obligationer, er pålagt krav om supplerende sikkerhedsstillelse i tilfælde af, at et lån overstiger lånegrænsen.

2.12.3. Forslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det at udvide anvendelsesområdet for optagelse af lånemidler med en vis fortrinsstilling i form af seniorgæld (junior covered bonds) til også at omfatte generel forstærkning af overdækningen i de enkelte kapitalcentre og registre. For realkreditinstitutter og skibsfinansieringsinstitutter udvides muligheden for at optage sådanne lånemidler til også at kunne anvendes overfor realkreditobligationer og skibskreditobligationer.

2.13. Finanstilsynets udgifter til advokater

2.13.1. Gældende ret

I 2010 blev der i lov om finansiel virksomhed, indsat en mulighed for, at Finanstilsynet kan dække omkostningerne til Kammeradvokaten via de afgifter, der årligt opkræves fra virksomhederne under tilsyn. Muligheden blev indsat som en følge af, at den finansielle krise har haft den konsekvens, at der har været store udsving i Finanstilsynets udgifter til Kammeradvokaten. Størrelsen af udgiften til Kammeradvokaten kan Finanstilsynet således ikke forudse og tage forbehold for ved udarbejdelse af budgetter.

2.13.2. Baggrunden for forslaget

Finanstilsynet kan have behov for at benytte anden advokatbistand end Kammeradvokaten, f.eks. i de tilfælde, hvor Kammeradvokaten ikke har tilstrækkelige kompetencer, hvor der foreligger en interessekonflikt (inhabilitet) eller hvor der foreligger andre rimelige grunde. Af den gældende Kammeradvokataftale fremgår, at Kammeradvokaten har pligt til at udføre alle retssager og andre advokatopgaver for samtlige statsinstitutioner. Der er imidlertid i henhold til Kammeradvokataftalen mulighed for at anvende andre advokater, bl.a. i tilfælde hvor Kammeradvokaten ikke besidder tilstrækkelige kompetencer. De sager, hvor Finanstilsynet som oftest har brug for advokatbistand, er i sager, som er særegne på det finansielle område, til hvilke der kræves særlige faglige forudsætninger for at løse. Hvis der benyttes andre advokater end Kammeradvokaten, kræver dette i henhold til Kammeradvokataftalen godkendelse fra Finansministeriet. Muligheden for at der kan opstå behov for at benytte andre advokater gør, at bestemmelsen om opkrævning af afgifter fra virksomheder under tilsyn bør præciseres.

Der kan være store udsving i Finanstilsynets udgifter til Kammeradvokaten såvel som til andre advokater, hvorfor Finanstilsynet ikke kan forudse og tage forbehold herfor ved udarbejdelse af budgetter. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillægge disse omkostninger til den årlige afgiftsopkrævning ultimo året, således at denne reguleres med sidste års udgifter til advokater.

2.13.3. Forslagets indhold

Med lovforslaget præciseres, at udgifter til Kammeradvokaten såvel som til andre advokater kan dækkes via de afgifter, der opkræves fra virksomhederne under tilsyn. Finanstilsynet er - lige som andre statslige myndigheder - omfattet af Kammeradvokataftalen, som er en aftale indgået mellem Finansministeriet og Kammeradvokaten. Der er i henhold til Kammeradvokataftalen mulighed for i særlige situationer og efter aftale med Finansministeriet at anvende andre advokater end Kammeradvokaten selv.

Det foreslås, at opkrævningen fra virksomhederne reguleres ultimo året med sidste års udgifter til Kammeradvokaten og andre advokater.

2.14. Udvidelse af partsbegrebet

2.14.1. Gældende ret

Partsbegrebet i § 355 i lov om finansiel virksomhed er et særligt partsbegreb i forhold til forvaltningslovens partsbegreb. Som part i forhold til Finanstilsynet anses den finansielle virksomhed, den finansielle holdingvirksomhed, den udenlandske finansielle virksomhed eller den udenlandske finansielle holdingvirksomhed, som Finanstilsynets afgørelse retter sig imod. Bestemmelsens stk. 2 og 3 indeholder en udtømmende liste over hvem, der udover den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed kan anses for at være part i en sag i forhold til Finanstilsynet.

Derudover gælder der særlige bestemmelser i Finanstilsynets sager om regnskabskontrol og om videregivelse af fortrolige oplysninger.

Efter § 355, stk. 3, får en person med særlig tilknytning til en finansiel virksomhed partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynets afgørelser retter sig direkte mod den pågældende, f.eks. hvis Finanstilsynet udsteder påbud eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.

De omhandlede personer er bestyrelsesmedlemmer, den ansvarshavende aktuar, revisorer, direktører eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed. Derudover er likvidator og administrator af en livsforsikringsbestand omfattet.

2.14.2. Baggrunden for forslaget

Med lov nr. 577 af 6. juni 2007 indførtes der adgang for pengeinstitutter til under nærmere givne forudsætninger at udstede særligt dækkede obligationer. Regelsættet herom blev indsat i lov om finansiel virksomhed.

Lov om finansiel virksomhed regulerer behandlingen af særligt dækkede obligationer, hvis Finanstilsynet enten inddrager pengeinstituttets tilladelse til at drive virksomhed, eller der indledes konkursbehandling. Reglerne gælder tilsvarende, hvis pengeinstituttets tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer inddrages.

Reglerne fastslår, at Finanstilsynet skal sørge for, at pengeinstituttets tilbagebetaling til indehaverne af særligt dækkede obligationer tages under administration, og at der udpeges en administrator. Finanstilsynet fører tilsyn med administrationsboet.

Med lov nr. 579 af 1. juni 2010 blev der indført en række bestemmelser, der nærmere fastlægger administrators beføjelser og pålægger administrator en række forpligtelser.

2.14.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer skal have partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet træffer en afgørelse, der retter sig direkte mod administrator.

Administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer har en række forpligtelser i forbindelse med administrationen af boet, og det vil derfor være relevant at tildele administrator partsstatus i forhold til evt. afgørelser, som Finanstilsynet måtte træffe i denne sammenhæng, hvor administrator er afgørelsens adressat.

2.15. Forbud mod at anvende køn ved beregning af præmier og ydelser

2.15.1. Gældende ret

Det følger af lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, at det skal være muligt at anvende køn som afgørende faktor ved risikovurderingen på et statistisk grundlag. Ved vedtagelsen af reglen blev der lagt afgørende vægt på, at aftalefriheden er et grundlæggende element i dansk ret. Herudover blev der lagt vægt på, at der ville være risiko for, at danske virksomheder i forhold til udenlandske virksomheder blev stillet dårligere konkurrencemæssigt, hvis der i stedet indførtes et ufravigeligt krav om, at anvendelsen af køn som faktor ikke måtte føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.

2.15.2. Baggrunden for forslaget

EU-domstolen afsagde den 1. marts 2011 en afgørelse om, at artikel 5, stk. 2, i direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004, om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, er ugyldig med virkning fra den 21. december 2012 (sag C-236/09).

Artikel 5 regulerer brugen af aktuarmæssige faktorer vedrørende køn ved levering af forsikring og lignende finansielle ydelser, og det fremgår af bestemmelsen, at anvendelse af køn som en aktuarmæssig faktor ved beregning af præmier og ydelser ikke må føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.

I artikel 5, stk. 2, gives der mulighed for at fravige disse regler ved at tillade, at medlemsstaterne kan opretholde forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser. Det kan ske, hvis anvendelsen af køn er en afgørende faktor ved risikovurderingen, der er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data.

Ligesom Danmark har også Belgien valgte at tillade kønsdifferentiering ved beregningen af præmier og ydelser. Dette førte til, at forbrugerorganisationen Test-Achats anlagde sag i Belgien, og den sag har resulteret i Domstolens præjudicielle afgørelse 1. marts 2011.

Domstolen fandt, at direktivbestemmelsen strider mod gennemførelsen af målsætningen om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beregning af forsikringspræmier og ydelser. Det er ellers formålet med direktivet, som defineret af lovgiveren på forsikringsområdet. Dermed er undtagelsen i artikel 5, stk. 2, uforenelig med artikel 21 og 23 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

EU-Kommissionen udsendte den 22. december 2011 »Retningslinjer for anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF på forsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats)«. Af retningslinjerne fremgår det, at unisex-reglen i artikel 5, stk. 1, fra den 21. december 2012 skal anvendes uden undtagelse ved beregning af enkeltpersoners præmier og ydelser i nye kontrakter.

2.15.3. Forslagets indhold

Det foreslås at ophæve den bestemmelse i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser, der svarer til den direktivbestemmelse, som EU-Domstolen har kendt ugyldig. Herved fjernes muligheden for at gøre forskel mellem kvinder og mænd i forbindelse med tegning af skadesforsikringer og private livsforsikringer, selvom anvendelsen af køn er en afgørende aktuarmæssig og statistisk faktor ved risikovurderingen. Det betyder, at forsikringsselskaberne ikke længere må gøre forskel på den præmie, som mænd og kvinder betaler for den samme forsikring eller mellem den ydelse, som mænd og kvinder får for den samme præmie. Det er imidlertid tilladt at bruge køn som risikovurderingsfaktor til beregning af præmier og ydelser på aggregeret niveau, så længe det ikke fører til forskelsbehandling på individuelt niveau. Ved at gennemføre ændringen efterlever Danmark EU-Domstolens afgørelse af 1. marts 2011.

2.16. Konvertering af afgivne pensionstilsagn i ATP-ordningen

2.16.1. Gældende ret

Siden indførelsen af ATP-ordningen i 1964 har tariffen for optjent pensionsret ud fra årets indbetalte bidrag (afgivne pensionstilsagn) fremgået af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med tilhørende bekendtgørelser. I tariffen indgår det enkelte medlems folkepensionsalder, således som denne er fastsat i lov om social pension.  Med den nuværende lovgivning har beskæftigelsesministeren ikke hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om konvertering af afgivne pensionstilsagn ved ændring af folkepensionsalderen.

2.16.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget fremsættes som konsekvens af, at det med vedtagelsen af Tilbagetrækningsreformen i december 2011 blev besluttet at fremrykke den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen, som blev vedtaget med Velfærdsreformen i 2006. Med fremrykningen bliver folkepensionsalderen hævet med et halvt år om året fra 65 år i 2019 til 67 år i 2022. Med vedtagelsen af Tilbagetrækningsreformen blev det desuden besluttet at fastholde Velfærdsreformens mulighed for, at folkepensionsalderen kan blive forhøjet yderligere med virkning fra 2030 og derefter hvert 5. år, hvis danskernes levetid fortsat stiger.

Som konsekvens af fremrykningen af forhøjelsen af pensionsalderen i Velfærdsreformen får personer født mellem 1954 og 1960 ved lov forhøjet deres pensionsalder fra 1. januar 2012. Da den tarif, disse personer har modtaget afgivne pensionstilsagn på, er fastsat på baggrund af en anden folkepensionsalder, end den folkepensionsalder, der kommer til at gælde for dem for fremtiden, er der behov for at ændre allerede afgivne pensionstilsagn for disse medlemmer pr. 1. januar 2012. Disse medlemmer vil dermed blive kompenseret for, at de vil får udbetalt deres ATP Livslang Pension senere.

ATP Livslang Pension er en lovreguleret pensionsordning, hvor bidragspligten er obligatorisk, og reglerne for beregning af afgivne pensionstilsagn bør derfor være fastsat ved lov eller bekendtgørelse og dermed være offentligt tilgængelige.

2.16.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om konvertering af allerede afgivne pensionstilsagn, således at disse beregnes på baggrund af den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Dette betyder, at det til enhver tid er muligt for den enkelte på baggrund af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med tilhørende bekendtgørelser at kunne regne sig frem til den pågældendes optjente pensionsret ud fra indbetalte bidrag i årene.

2.17. Shortsellingforordningen

2.17.1. Gældende ret

Shortselling betyder et salg af finansielle aktiver, som sælger ikke selv ejer på salgstidspunktet. Shortselling kan eksempelvis ske ved, at en markedsdeltager for en periode låner en konkret aktiebeholdning af en investor mod en betaling. Aktierne sælges herefter på markedet. På det tidspunkt, hvor markedsdeltageren er forpligtet til at tilbagelevere de lånte aktier, køber markedsdeltageren aktier i markedet. Hvis det er gået som forventet, og kursen er faldet, kan aktierne nu købes billigere. Aktierne afleveres tilbage til investor, og markedsdeltageren har herved tjent kursforskellen mellem salgs- og købstidspunktet. Shortselling kan også medføre tab for markedsdeltageren, hvis aktierne er steget på tidspunktet, hvor de tilbagekøbes.

»Naked« shortselling betyder, at sælgeren på tidspunktet for salget ikke har lånt de aktier, der sælges, eller ikke har sikret sig, at de kan lånes. Hvis sælgeren ikke køber eller låner aktierne og leverer disse til køberen inden den almindelige handelsfrist (typisk 3 dage), så fejler transaktionen (»fail to deliver«). Sælgeren har mulighed for at profitere af, at kursen på aktien eventuelt falder.

Der gælder et forbud mod shortselling i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og udstedt af pengeinstitutter med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed.

2.17.2. Baggrunden for lovforslaget

Baggrunden for lovforslaget er Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/236/EU af 14. marts 2012 om shortselling og visse aspekter af credit default swaps (shortsellingforordningen). Forordningen er et af de initiativer, som Kommissionen har sat i værk som opfølgning på den finansielle krise, fordi Kommissionen vurderer, at korte positioner kan skabe uro på de finansielle markeder. Det er denne potentielle uro, man med forordningen forsøger at begrænse og kontrollere. Shortsellingforordningens overordnede formål er således at sikre, at der indføres ensartede oplysningsforpligtelser på en række værdipapirer i hele EU, idet der i dag findes forskellige oplysningsforpligtelser i de forskellige lande. Shortsellingforordningen vedrører det forhold, at investorerne tager korte dækkede eller udækkede positioner i aktier, statsobligationer og credit default swaps i statsgældsobligationer. Forordningen sikrer, at de relevante myndigheder samt de finansielle markedet får viden om disse korte positioner, således at relevante myndigheder har mulighed for at overvåge markedet og tage initiativer, hvis markedsforholdene udvikler sig ugunstigt, således at der er risiko for, at der opstår uro på de finansielle markeder. Efter forordningen er fysiske og juridiske personer forpligtet til ved overskridelsen af visse i forordningen nærmere definerede tærskler at meddele den korte position til den kompetente myndighed eller offentliggøre den korte position til markedet. Denne meddelelsespligt eller offentliggørelsespligt betyder, at myndigheder har mulighed for bedre at overvåge disse markeder.

Det foreslås at gennemføre regler, der sikrer, at Finanstilsynet kan føre tilsyn med overholdelsen af shortsellingforordningen, og sikrer retshåndhævelse for overtrædelse af forordningen.

2.17.3. Forslagets indhold

Det foreslås at ændre reglerne om tilsyn i lov om værdipapirhandel m.v. til også at omfatte tilsyn med shortsellingforordningen. Derudover vil der blive udstedt en bekendtgørelse om sanktioner for overtrædelse af forordningen. Det betyder, at overtrædelser af forordningens bestemmelser om blandt andet meddelelse til de kompetente myndigheder sanktioneres.

2.18. EMIR-forordningen

2.18.1. Gældende ret

Et over-the-counter-derivat (OTC-derivat) er et afledt finansielt instrument, der ikke handles på en børs eller et tilsvarende reguleret marked. I dag registreres handler med OTC-derivater i udgangspunktet kun hos de to parter i handlen.

Finanstilsynet fører tilsyn med forretninger med OTC-derivater i finansielle virksomheder. Finanstilsynet fører ligeledes tilsyn med danske clearingcentraler, mens udenlandske clearingcentraler kan opnå godkendelse som godkendt udenlandsk clearingcentral. Ikke-finansielle virksomheders forretninger med OTC-derivater er derimod ikke reguleret, idet de dog i en vis udstrækning er omfattet af den børsretlige lovgivning.

2.18.2. Baggrunden for forslaget

G20-landene har vedtaget at regulere OTC-derivatmarkedet senest ved udgangen af 2012 med det formål at øge den finansielle stabilitet. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen) skal sikre denne regulering inden for EU gennem øgede krav til gennemsigtighed og risikostyring ved forretninger med OTC-derivater samt krav til centrale modparter og transaktionsregistre.

Myndighederne i Danmark såvel som på EU plan har imidlertid ikke et samlet overblik over omfanget af derivatkontrakter. Tilsvarende har andre markedsdeltagere ikke tilstrækkeligt kendskab til handlerne. Forordningen stiller krav om indberetning og clearing, hvilket skal sikre større gennemsigtighed. Den skal samtidig mindske risikoen modparterne imellem for derved at bidrage til den finansielle stabilitet. Indberetning skal ske til et transaktionsregister, mens clearing skal ske via en central modpart. En central modpart er et selskab, der indtræder i en handel som modpart for både køber og sælger for derved at garantere for handlens gennemførsel.

Forordningen indeholder krav om indberetning, clearing og anden form for risikostyring.

Forordningen finder anvendelse for finansielle og ikke-finansielle modparter, centrale modparter, og transaktionsregistre. Disse er defineret i forordningen. Medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker og nationale organer med lignende funktioner er undtaget fra forordningen, mens visse europæiske multilaterale udviklingsbanker og offentlige enheder kun er omfattet af indberetningsforpligtelse.

2.18.3. Forslagets indhold

Efter EU-retten gælder forordninger umiddelbart i medlemsstaterne og skal derfor ikke implementeres i national lovgivning. For at sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser efter forordningen, er det dog nødvendigt at ophæve visse eksisterende regler, eksempelvis om godkendelse af udenlandske clearingcentraler, ligesom der skal fastsættes regler om tilladelse til og tilsyn med centrale modparter i henhold til forordningen. Endelig skal der med forslaget fastsættes regler, der sikrer overholdelse af forordningen, samt sikrer mulighed for administrative foranstaltninger og sanktioner i forbindelse med overtrædelser af forordningen.

Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed i forhold til forordningen. Som kompetent myndighed træffer Finanstilsynet afgørelse om tilladelser til centrale modparter og fører tilsyn med forordningens overholdelse med undtagelse af den del, der er underlagt Den Europiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMAs) kompetence.

Der foreslås indsat regler om inddragelse af Fondsrådet i sager af principiel karakter. Tavshedspligtsreglerne i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ændret som følge af, at forordningen forpligter Finanstilsynet til at videregive oplysninger til andre myndigheder, der varetager opgaver efter forordningen. Endvidere foreslås administrativ klageadgang, for så vidt angår tilladelse som central modpart, afskåret. En afgørelse kan dog stadig indbringes for de almindelige domstole.

Det foreslås, at der foretages ændringer i sanktionsbestemmelserne i lov om værdipapirhandel m.v., der gør det muligt at give påbud og sanktionere overtrædelser af forordningen. Det følger af forordningen, at sanktionsvalget som udgangspunkt tilkommer medlemsstaterne. Hjemlen i § 93, stk. 5 i lov om værdipapirhandel m.v., vil blive anvendt til at udstede en bekendtgørelse om sanktioner for overtrædelse af forordningen. Endelig foreslås det, at der gives særskilt hjemmel til offentliggørelse af sanktioner og påbud.

2.19. SEPA-forordningen

2.19.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke i dansk ret regler om tilsyn med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/260/EU om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro. Forordningen indeholder dog også ændringer af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2009/924/EF om grænseoverskridende betalinger i euro, som lov om betalingstjenester og elektroniske penge indeholder regler om tilsyn med.

2.19.2. Baggrunden for forslaget

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/260/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 2009/924/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen) trådte i kraft den 31. marts 2012. Bestemmelserne om håndhævelse af forordningen skal være gennemført i national ret senest den 1. februar 2013.

Single Euro Payments Area (SEPA) er betegnelsen for planerne om et fælleseuropæisk detailbetalingsområde i euro. Formålet er at gøre elektroniske eurobetalinger inden for EU/EØS let tilgængelige og forbrugervenlige. Elektroniske betalinger kan f.eks. være bankoverførsler. I SEPA skal borgeres og virksomheders grænseoverskridende betalinger gennemføres på samme vilkår og lige så effektivt, som var der tale om nationale betalinger.

Forordningen har derimod ikke til formål at regulere betalinger via betalingskort som f.eks. dankortet.

2.19.3. Forslagets indhold

Det foreslås, at bestemmelser om håndhævelse og sanktionering af forordningen indsættes i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, og at tilsynet med forordningen henlægges til henholdsvis Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, svarende til de to myndigheders nationale kompetencer.

Det foreslås endvidere, at de sanktioner, der findes i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, skal finde anvendelse på overtrædelser af forordningen.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser vil blive finansieret via afgifter fra branchen.

Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med fastsættelsen af referencerenter. Dette vil medføre et forøget ressourceforbrug for Finanstilsynet. De økonomiske konsekvenser anslås til 2 årsværk til Finanstilsynet.

Det forventes, at etableringen af Det Systemiske Risikoråd vil medføre en forøgelse af ressourceforbruget i de involverede ministerier, herunder til sekretariatsbetjening af rådet og til honorering af de uafhængige medlemmer af rådet. Eventuelle udgifter vil blive afholdt inden for ministeriernes egne rammer.

Der vil også være øgede udgifter til Finanstilsynet, som vil blive dækket ved opkrævning af årlige afgifter fra den finansielle sektor. Det øgede ressourcebehov vil blive på estimeret 4 årsværk, forventeligt fordelt på bidrag til sekretariatsbetjening af Det Systemiske Risikoråd og bidrag til øget løbende overvågning af systemiske risici. Herudover må det forventes, at der skal indhentes data fra relevante dele af den finansielle sektor og efterfølgende analyse heraf og afrapportering til rådet. Endelig vil der eventuelt skulle gennemføres særlige inspektioner med henblik på afdækning af udvalgte forhold med potentiel systemisk betydning og eventuelt udarbejdes bekendtgørelser og vejledninger f.eks. som opfølgning på henstillinger fra rådet.

Forslaget vedrørende ændrede regler for fusioner forventes at kunne medføre fusion af flere finansielle virksomheder, hvilket vil kunne medføre et øget sagsbehandlingsbehov i både Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen. De økonomiske konsekvenser heraf forventes dog at kunne blive holdt inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Finanstilsynet får endvidere en række nye opgaver som følge af henholdsvis shortsellingforordningen, EMIR-forordningen og SEPA-forordningen. Disse opgaver og dermed det øgede ressourcebehov følger direkte af forordningerne, der er direkte anvendelig i Danmark. Lovforslagets bestemmelser forventes ikke at medføre øget ressourcebehov for Finanstilsynet. De økonomiske konsekvenser af henholdsvis shortselling- og EMIR-forordningen finansieres i øvrigt via afgifter fra branchen. De økonomiske konsekvenser forventes at blive på 2 årsværk til Finanstilsynet. De økonomiske konsekvenser af SEPA-forordningen vil blive holdt inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Lovforslaget har ikke umiddelbart økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Finanstilsynet får med forslaget mulighed for at udføre opgaver for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v. mod betaling. En sådan situation vil ikke påvirke Finanstilsynets bevilling, men kan have økonomiske konsekvenser for den bestillende myndighed/institution.

Eventuelle øvrige økonomiske konsekvenser af lovforslaget forventes at kunne blive afholdt inden for de eksisterende økonomiske rammer.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Etableringen af et tilsyn med fastsættelsen af referencerenter forventes at have administrative og økonomiske konsekvenser for de kreditinstitutter, der er stillere af referencerenter. Det vil kræve ressourcer at opstille, beskrive og dokumentere en metode til fastsættelsen af referencerenten og til at udarbejde forretningsgange. Det vil desuden dagligt kræve ressourcer at have den fornødne dokumentation, eventuelt i form af en logbog.

Konsekvenserne vurderes umiddelbart at være af mindre omfang.

Etableringen af Det Systemiske Risikoråd forventes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Da Finanstilsynets udgifter dækkes af den finansielle sektor, vil der være mindre omkostninger for den finansielle sektor som følge af øgede udgifter for Finanstilsynet.

Forslaget indeholder bestemmelser vedrørende inflationsregulering af beløbsgrænser. Denne del af forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser svarende til forrentningen af forhøjelsen af den kapital, der skal dække minimumskapitalkravet. Det vil dog kun være relevant for de af livs- og skadesforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser, for hvem minimumskapitalkravet er relevant. Forhøjelsen af solvenskravet for skadesforsikringsselskaber vil også betyde erhvervsøkonomiske konsekvenser på samme måde som nævnt ovenfor.

Forslaget vedrørende ændrede regler for fusioner vurderes at kunne have positive administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, fordi det bliver muligt for spare- og andelskasser at anvende reglen om universalsuccession.

Forslaget vedrørende dækning af Finanstilsynets udgifter til advokater vil i tilfælde af en stigning i disse udgifter have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, der ifølge forslaget vil blive finansieret via afgifter fra branchen. Finanstilsynet vil som følge heraf kunne afkræve højere afgifter fra virksomhederne under tilsyn.

De forslag, der følger af henholdsvis shortsellingforordningen, EMIR-forordningen og SEPA-forordningen, medfører ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne for erhvervslivet fremgår derimod af forordningerne, der er direkte anvendelige i Danmark. Lovforslaget indeholder således de nødvendige lovtekniske ændringer, så den danske lovgivning opfylder forordningernes krav, men forslaget indeholder ikke selvstændige krav til virksomhederne.

Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Center for kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om der skal foretages en måling af de administrative konsekvenser for erhvervslivet inden lovforslaget kan fremsættes. CKR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative løbende byrder i væsentlig omfang, og at der derfor ikke skal foretages en måling af de administrative konsekvenser for erhvervslivet inden lovforslaget kan fremsættes.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Det er vurderingen, at en solvensbehovsmodel baseret på et »blødt« kapitalkrav, der fungerer som en »buffer« oven på minimumskapitalkravet, er foreneligt med rammerne i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reguleringskrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (CRD IV) for søjle 2, der ligeledes muliggør kapitalkrav for risici, som ikke allerede er omfattet af CRR. Hertil kommer, at modellen er forenelig med indfasningen af de nye krav i form af både kapitalbevaringsbuffer og kontracyklisk kapitalbuffer. Efter denne model bygger CRD IV-kapitalbuffere oven på de solvenskrav (både det »hårde« og »bløde« kapitalkrav), der udmåles efter 8+-metoden.

Herudover indeholder forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF og 82/891/EF, af direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF og 2011/35/EF og af forordning (EU) nr. 1093/2010 krisehåndteringsdirektiv for kreditinstitutter bl.a. styrkede regler om tidlig indgriben og krav om udarbejdelse af genopretningsplaner i samarbejde med tilsynsmyndigheden. Elementer som derved er helt på linje med den tilgang – og reaktionsmodel – som tilsynet forestiller sig skal praktiseres i en model, der indeholder mere »bløde« kapitalkrav.

Pligten til at regulere minimumskapitalkravene til livs- og skadesforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, genforsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber samt til at forhøje beløbsgrænserne i det procentuelle solvenskrav i skadesforsikringsvirksomhed følger af følgende bestemmelser: Artikel 30 i direktiv 2002/83/EF om livsforsikring, artikel 41 i direktiv 2005/68/EF om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF og af artikel 1, nr. 5, i direktiv 2002/13/EF om ændring af direktiv 73/239/EØF om skadesforsikringsselskaber. Det fremgår, at beløbsgrænserne i det procentuelle solvenskrav og minimumskapitalkravene for forsikringsselskaberne årligt skal vurderes med henblik på en eventuel regulering af beløbene. Vurderingen skal tage hensyn til ændringerne i det europæiske forbrugerprisindeks. De foreslåede forhøjelser er i overensstemmelse med den beslutning, European Insurance and Occupational Pensions Committee (EIOPC) traf den 24. november 2011.

En ændring af reglerne vedrørende koncernbestemmelser er indsat som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat.

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked.

Forslaget gennemfører endvidere foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af dele af Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (CO2-auktioneringsforordningen).

Forslaget gennemfører endvidere foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af Europa Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/236 af 14. marts 2012 om shortselling og visse aspekter ved credit default swaps, til opfyldelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) samt til opfyldelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009.

Lovforslagets bestemmelser på ligestillingsområdet er en konsekvens af EU-Domstolens afgørelse af 1. marts 2011 i sag C-236/09 (Test-Achats) og en vejledning af 22. december 2011 fra EU-Kommissionen, hvorefter unisex-reglen i artikel 5, stk. 1, skal anvendes uden undtagelse ved beregning af enkeltpersoners præmier og ydelser i nye kontrakter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXG Markets A/S, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securities A/S og Western Union.

     
9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
De økonomiske konsekvenser vil blive finansieret via afgifter fra branchen.
Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med fastsættelsen af referencerenter. Dette vil medføre et forøget ressourceforbrug for Finanstilsynet. De økonomiske konsekvenser anslås til 2 årsværk til Finanstilsynet.
Etableringen af Det Systemiske Risikoråd medfører et øget ressourcebehov på anslået 4 årsværk til Finanstilsynet.
Finanstilsynet får en række nye opgaver som følge af henholdsvis shortsellingforordningen, EMIR-forordningen og SEPA-forordningen. Disse opgaver og dermed det øgede ressourcebehov følger direkte af forordningerne, der er direkte anvendelig i Danmark. Lovforslagets bestemmelser forventes ikke at medføre øget ressourcebehov for Finanstilsynet. De økonomiske konsekvenser af henholdsvis shortselling- og EMIR-forordningen finansieres i øvrigt via afgifter fra branchen.
De økonomiske konsekvenser af SEPA-forordningen og eventuelle økonomiske konsekvenser af lovforslagets øvrige dele vil blive holdt inden for de eksisterende økonomiske rammer.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vedrørende ændrede regler for fusioner vurderes at kunne have positive administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, fordi det bliver muligt for spare- og andelskasser at anvende reglen om universalsuccession.
Etableringen af et tilsyn med fastsættelsen af referencerenter forventes at have administrative og økonomiske konsekvenser for de kreditinstitutter, der er stillere af referencerenter. Det vil kræve ressourcer at opstille, beskrive og dokumentere en metode til fastsættelsen af referencerenten og til at udarbejde forretningsgange. Det vil desuden dagligt kræve ressourcer at have den fornødne dokumentation, eventuelt i form af en logbog.
Konsekvenserne vurderes umiddelbart at være af mindre omfang.
Forslaget indeholder bestemmelser vedrørende inflationsregulering af beløbsgrænser. Denne del af forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser svarende til forrentningen af forhøjelsen af den kapital, der skal dække minimumskapitalkravet. Det vil dog kun være relevant for de af livs- og skadesforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser, for hvem minimumskapitalkravet er relevant. Forhøjelsen af solvenskravet for skadesforsikringsselskaber vil også betyde erhvervsøkonomiske konsekvenser på samme måde som nævnt ovenfor.
Forslaget vedrørende dækning af Finanstilsynets udgifter til advokater vil i tilfælde af en stigning i disse udgifter have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, der ifølge forslaget vil blive finansieret via afgifter fra branchen. Finanstilsynet vil som følge heraf kunne afkræve højere afgifter fra virksomhederne under tilsyn.
De forslag, der følger af henholdsvis shortsellingforordningen, EMIR-forordningen og SEPA-forordningen, medfører ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, da disse fremgår af forordningerne, der er direkte anvendelige i Danmark.
Miljømæssige konsekvenser
-
-
Administrative konsekvenser for borgerne
-
-
Forholdet til EU-retten
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113. Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/236/EU af 14. marts 2012 om shortselling og visse aspekter af credit default swaps, EU-Tidende 2012, nr. L 86, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/260/EU om tekniske og forretningsmæssige krav til kredit-overførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, EU-Tidende 2012, nr. L 94, side 22, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648/EU af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1.
Lovforslaget indeholder endvidere ændringer som følge af EU-Domstolens afgørelse af 1. marts 2011 i sag C-236/09 (Test-Achats).
   

10. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil medføre fuld ligebehandling mellem kvinder og mænd i forbindelse med indgåelse af aftaler om tegning af skadesforsikringer og private livsforsikringer.

Køn er i dag en vigtig faktor ved risikovurderingen for bl.a. motorkøretøjsforsikring, private livs- og sygeforsikringer. Det er sandsynligt, at overgangen til ikke-kønsrelateret fastsættelse af præmier inden for bl.a. disse forsikringsprodukter vil få indvirkning på præmierne og/eller ydelserne på individuelt plan for kvinder og mænd. Præmierne vil således kunne stige eller falde for nogle forbrugere afhængigt af det enkelte forsikringsprodukt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)

Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslaget foreslås gennemført dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat (EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113).

Til nr. 2 (lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at »Det Finansielle Virksomhedsråd« alle steder i lov om finansiel virksomhed ændres til »Det Finansielle Råd«. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt, jf. lovforslagets § 1, nr. 34. Det nye råd foreslås benævnt Det Finansielle Råd og skal blandt andet varetage de opgaver, som efter den nuværende lovgivning varetages af Det Finansielle Virksomhedsråd. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 34.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed er en følge af forslaget om, at finansielle holdingvirksomheder og visser personer tilknyttet disse pålægges en pligt til at informere Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for et datterselskabs fortsatte drift samt de tilfælde, hvor det må formodes, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbehovet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34.

Til nr. 4 (§ 1, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til § 1, stk. 14, fastslås, at det med dette lovforslags foreslåede kapitel 20 d i lov om finansiel virksomhed finder anvendelse på danske kreditinstitutter, der via indberetninger bidrager som stillere i forbindelse med fastsættelse af referencerenter. Kreditinstitutterne kan fungere som stillere både i forhold til fastsættelsen af danske og udenlandske referencerenter.

Reglerne i kapitel 20 d finder således anvendelse på danske kreditinstitutter, der bidrager som stillere til fastsættelse af danske og udenlandske referencerenter, og der er dermed ikke lagt op til, at de udenlandske stillere, der bidrager til danske referencerenter, skal være omfattet af det foreslåede tilsyn. Finanstilsynet kan vanskeligt gennemføre et tilsyn uden for landets grænser og det forventes med den kommende markedsmisbrugsforordning, at der etableres et hjemlandstilsyn, men der vil dog - indtil da - arbejdes for, at der indgås samarbejdsaftaler med de øvrige landes tilsynsmyndigheder. Det vil som følge heraf kunne blive relevant at Finanstilsynet skal føre tilsyn med udenlandske stillere, der bidrager til danske referencerenter.

Til nr. 5 (§ 5, stk. 1, nr. 28, i lov om finansiel virksomhed)

I medfør af det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 28, indføres en definition af referencerenter.

Referencerente er en rente, der beregnes på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelle indberetninger og som i henhold til aftale eller privatretlige regler, f.eks. Finansrådets regler om CIBOR, har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder. CIBOR-, CITA- og SWAP referencerenterne vil eksempelvis være omfattet af denne definition. Det bemærkes dog, at T/N-referencerenten, som er en omsætningsvægtet gennemsnitsrente beregnet af Danmarks Nationalbank, ikke med lovforslaget bliver underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. forslaget til § 343 s, stk. 5.

Til nr. 6 (§ 39, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8 i § 39. Den foreslåede ændring er en præcisering til den underretningspligt, der følger af stk. 6 og 7, og som blev indført med lov nr. 155 af 28. februar 2012. Underretningspligten i det gældende stk. 6 medfører, at finansielle virksomheder har pligt til på forhånd at meddele Finanstilsynet, såfremt de ønsker at udøve tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Således skal Finanstilsynet underrettes om, hvilket land aktiviteterne ønskes påbegyndt i, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet. Det følger videre af det gældende stk. 7, at finansielle virksomheder har pligt til at meddele Finanstilsynet om enhver ændring, der er meddelt efter stk. 6.

Formålet med underretningspligten er at sikre Finanstilsynet et fuldstændigt billede af virksomhedernes aktiviteter både inden for og uden for EU, hvilket giver et bedre grundlag at tilrettelægge tilsynsarbejdet ud fra. Efter de gældende bestemmelser i stk. 6 og 7 omfatter underretningspligten alle finansielle virksomheder, herunder forsikringsselskaber der udøver tjenesteydelsesvirksomhed omfattet af bilag 7 og 8.

Den information, der sikres tilført Finanstilsynet gennem underretningspligten, tilgår imidlertid allerede Finanstilsynet gennem det løbende tilsyn med forsikringsselskaber og gennem den praksis, der eksisterer for denne type virksomhed.

Da det på den baggrund ikke har været hensigten, at forsikringsselskaber, som har tilladelse til at udøve virksomhed i henhold til bilag 7 og 8, skulle være omfattet af underretningspligten, foreslås det i stk. 8, at sådanne virksomheder undtages fra underretningspligten.

Til nr. 7 (§ 75, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 75 i lov om finansiel virksomhed.

Efter den gældende § 75 i lov om finansiel virksomhed har en finansiel virksomhed, det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og ansvarshavende aktuar i den finansielle virksomhed pligt til straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift. Bestemmelsen indeholder endvidere en indberetningspligt for et medlem af den finansielle virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar i de situationer, hvor den nævnte personkreds må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbehovet.

Efter § 344, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. For at kunne sikre et hurtigt og effektivt tilsyn er Finanstilsynet afhængig af den information, som Finanstilsynet modtager fra virksomheder under tilsyn. § 75 i lov om finansiel virksomhed medvirker til at sikre, at Finanstilsynet orienteres inden, den finansielle virksomheds situation bliver så alvorlig, at der skal tages stilling til, om Finanstilsynet skal inddrage tilladelsen. Det er i forbindelse med tilsynet tillige relevant for Finanstilsynet at modtage oplysninger fra finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder om forhold i datterselskaber, som er finansielle virksomheder, således, at der sikres en hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed.

Det foreslås derfor, at § 75, stk. 1-3, skal finde tilsvarende anvendelse for finansielle virksomheder, som er modervirksomhed til en finansiel virksomhed, og finansielle holdingvirksomheder, herunder pengeinstitutholdingvirksomheder, realkreditholdingvirksomheder, fondsmæglerholdingvirksomheder og investeringsforvaltningsholdingvirksomheder. Dette medfører en pligt for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder til at videregive alle de i bestemmelsen anførte oplysninger om forhold i et datterselskab, som er en finansiel virksomhed, til Finanstilsynet, som modervirksomheden måtte blive opmærksom på.

Efter den foreslåede ændring finder pligten til at oplyse Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for en finansiel virksomheds fortsatte drift, tillige anvendelse for en finansiel virksomhed, som er modervirksomhed til den finansielle virksomhed, og en finansiel holdingvirksomhed samt det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og den ansvarshavende aktuar i holdingvirksomheden. Tilsvarende gælder pligten til at foretage indberetning, hvis det formodes, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbehovet, tillige for en finansiel virksomhed, som er modervirksomhed til den finansielle virksomhed, og en finansiel holdingvirksomhed, et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar. Med den foreslåede ændring er det således den samme personkreds i finansielle virksomheder, som er modervirksomhed til en finansiel virksomhed, og finansielle holdingvirksomheder, som pålægges en indberetningspligt.

Der er ikke herudover tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen. Dette indebærer blandt andet, at de i bestemmelsen angivne tidsfrister også finder anvendelse for modervirksomhederne. Indberetningen skal således foretages straks efter, at den indberetningspligtige er blevet gjort bekendt med det indberetningspligtige forhold.

Til nr. 8 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 77 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 9 (§ 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici. Efter § 124, stk. 2, skal basiskapitalen mindst udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og 5 mio. euro (minimumskapitalkravet). Finanstilsynet har i § 124, stk. 5, hjemmel til at fastsætte et højere individuelt solvenskrav end 8 pct.-kravet.

Opgørelsen af solvensbehovet er nærmere beskrevet i Finanstilsynets vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov. Vejledningen beskriver Finanstilsynets praksis for vurdering af solvensbehovet med henblik på at skabe gennemsigtighed om Finanstilsynets arbejde i forbindelse med inspektioner m.v. Der er i vid udstrækning metodefrihed ved opgørelsen af solvensbehovet, så længe resultatet giver et retvisende billede af solvensbehovet. Udgangspunktet for Finanstilsynets nuværende vejledning er den såkaldte sandsynlighedsmetode. Metoden søger at kvantificere kapitalbehovet til dækning af alle risikotyper gennem opgørelse af det tab, som instituttet vil lide, hvis den enkelte risikotype udmønter sig i en for instituttet mere negativ hændelse end ellers forudsat af instituttet. Instituttet skal her tage højde for negative hændelser, som kan indtræffe, også selvom instituttet vurderer, at det er mindre sandsynligt, at en sådan hændelse indtræffer. Sådanne hændelser inkluderer f.eks. store kredittab, svigtende indtjening og tab på værdipapirer. Vejledningen beskriver dog også den såkaldte kreditreservationsmetode, hvor der modsat sandsynlighedsmetoden tages udgangspunkt i minimumssolvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster som dækkende et instituts almindelige risici. Herefter gives der tillæg til de 8 pct. for ekstraordinære risici, hvilket i praksis vil sige tillæg (kreditreservationer) for svage udlån. I forbindelse med inspektioner m.v. anvender Finanstilsynet typisk begge metoder til opgørelse af solvensbehovet. Det følger af bemærkninger til lov nr. 1383 af 20. december 2004 (L 64) og lov nr. 527 af 7. juni 2006 (L 197), at der i vid udstrækning er metodefrihed, og at der kan tages udgangspunkt i mere eller mindre avancerede metoder.

Erfaringen fra navnlig de kriseramte pengeinstitutter har dog været, at det vil være hensigtsmæssigt dels at skifte til en mere enstrenget vejledningstekst med udgangspunkt i kreditreservationsmodellen. Institutterne vil således blive vejledt til at følge den anviste metode, men der vil fortsat være en mulighed for at anvende alternative metoder. Desuden foreslås en mere generel anvendelse af 8+-tilgangen, hvor der med udgangspunkt i minimumssolvenskravet på 8 pct. alene gives tillæg for alle væsentlige over-normale risici, ikke kun på kreditområdet, som det er tilfældet i dag, men også på de øvrige risikotyper. Udgangspunktet er således et »blødt« kapitalkrav, der bygger oven på de 8 pct., som er et »hårdt« kapitalkrav. I tillægget til de 8 pct. af de risikovægtede poster indgår flere risici, blandt andet kreditrisici, f.eks. svag kreditbonitet og koncentrationsrisiko, og kapitaltillæg for dels koncentration på store kunder og dels for koncentration på brancher. Ændringen medfører, at Finanstilsynet ved fastsættelse af det individuelle solvenskrav anvender 8+-metoden. Dette medfører, at Finanstilsynet fremover ikke har metodefrihed.

Ændringen af metoden til opgørelse af solvensbehov skal ses i lyset af, at Finanstilsynet i 2012 har gennemført en ændring af regnskabsreglerne, hvorved der er skabt større troværdighed om pengeinstitutternes opgjorte faktiske solvens og dermed langt større sikkerhed for, at der foretages tilstrækkelige nedskrivninger. Finanstilsynet kan altså have større tillid til, at der samlet set er de tilstrækkelige reservationer på kreditområdet. Dermed er der grundlag for en model, der også indeholder »bløde« kapitalkrav, hvor dele af kapitalkravet i første omgang »kun« er dispositionsbegrænsende, jf. bemærkningerne til den forslåede § 1, nr. 23. Det er dog klart, at Finanstilsynet i sådanne situationer også vil kunne påbyde instituttet konkrete initiativer og i sidste ende inddrage instituttets tilladelse, selvom solvenskravet på 8 pct. er opfyldt, hvis ledelsen i instituttet ikke gør alt, hvad de kan, for at genoprette instituttets økonomiske situation, eksempelvis ved manglende fremdrift i kapitalgenopretning m.v., de nødvendige tiltag ikke iværksættes eller genopretningsplaner vurderes ikke at være realistiske. Finanstilsynet kan i den forbindelse videregive fortrolige oplysninger til Finansiel Stabilitet A/S under forudsætning af, at Finansiel Stabilitet A/S har behov herfor til varetagelsen af sine opgaver. Finanstilsynets anvendelse af 8+-metoden ændrer ikke på, at institutterne har metodefrihed ved opgørelsen af solvensbehovet, så længe resultatet giver et retvisende billede af solvensbehovet.

På baggrund af metodeændringen forslås det med ændringen af § 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan bestemme hvilken type kapital, det enkelte institut skal benytte for at opfylde tillægget (»bufferen«). Ved anvendelsen af bestemmelsen er det ikke afgørende, hvorvidt instituttet er nødlidende. Finanstilsynet foretager en konkret og individuel vurdering af det enkelte instituts forhold, men udgangspunktet vil være, at Finanstilsynet vil stille krav om, at kravet skal opfyldes ved egentlig kernekapital (CET1), dvs. aktiekapital, andelskapital eller garantkapital (»going concern«-kapital), idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab. Anden ansvarlig kapital, som automatisk konverteres til egenkapital ved brud på solvensbehovet, vil også kunne komme i betragtning. Dette svarer endvidere til kravene til »buffere« i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (CRD IV) og er i overensstemmelse med sigtet i direktivet om en generel styrkelse af kapitalkvaliteten og den egentlige kernekapital i institutterne.

Til nr. 10 (§ 125 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 125 a, stk. 1, forlænger overgangsordningen for virksomheder, der anvender en intern metode for opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko eller en intern metode for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko, jf. 143, stk. 3. Forslaget indebærer, at virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og operationel risiko efter bestemmelsens ikrafttræden også i 2013, skal have en basiskapital, der mindst udgør 6,4 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006. Dette svarer til den gældende overgangsordning i 2010, 2011 og 2012 i henhold til § 125 a, stk. 1, i lov nr. 155 af 28. februar 2012, hvorefter virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og operationel risiko, efter lovens ikrafttræden i 2012 skal have en basiskapital, der mindst udgør 80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006.

Til nr. 11 og 12 (§ 126, stk. 2, nr. 5, litra a og b, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at forhøje beløbsgrænserne for, hvornår det procentuelle solvenskrav i skadesforsikringsvirksomhed nedsættes. Forslaget indebærer, at solvenskravet vil stige lidt for større selskaber. Forslaget om regulering af beløbsgrænserne er i overensstemmelse med European Insurance and Occupational Pensions Committees (EIOPC) beslutning af 24. november 2011 om forhøjelse af satserne med virkning senest fra den 1. januar 2013. Satserne er forhøjet som følge af inflationen.

Beløbsstørrelserne i det procentuelle solvenskrav for skadesforsikringsselskaber inflationsreguleres fra 57,5 mio. euro til 61,3 mio. euro og fra 40,3 mio. euro til 42,9 mio. euro.

Til nr. 13 og 14 (§ 126, stk. 2, nr. 6, 7 og 8, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at beløbsgrænserne for minimumskapitalen for visse typer af forsikringsvirksomhed reguleres i overensstemmelse med European Insurance and Occupational Pensions Committees (EIOPC) beslutning af 24. november 2011 om forhøjelse af satserne med virkning senest fra den 1. januar 2013. Satserne er forhøjet som følge af inflationen.

Skadesforsikringsselskaber med ansvars-, kredit- eller kautionsforsikring (forsikringsklasserne 10-15) samt livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal fremover have en minimumskapital på 3,7 mio. euro (mod i dag 3,5 mio. euro). Forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer, kasko- eller godstransportforsikringer, forsikringer mod brand- og naturkræfter, andre skader på ejendomme, diverse økonomiske tab, retshjælpsforsikringer og assistance (forsikringsklasserne 1-9 og 16-18) skal have en minimumskapital på 2,5 mio. euro (mod i dag 2,3 mio. euro).

Til nr. 15 og 16 (§ 126, stk. 2, nr. 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at forhøje minimumskapitalkravet på 3,2 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, og minimumskapitalkravet på 1,1 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber til henholdsvis 3,4 mio. euro og 1,2 mio. euro. Forslaget om regulering af beløbsgrænserne er i overensstemmelse med European Insurance and Occupational Pensions Committees (EIOPC) beslutning af 24. november 2011 om forhøjelse af satserne med virkning senest fra den 1. januar 2013. Satserne er forhøjet som følge af inflationen.

Til nr. 17 (§ 144, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 144, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 18 (§ 152 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at lånemidler, der er optaget som seniorgæld, som har en vis fortrinsstilling i konkurs også skal kunne optages og anvendes til at øge kapitaloverdækningen i et register, hvorfra der udstedes særligt dækkede obligationer. Sådanne lånemidler benævnes ofte som junior covered bonds. Optagelse af lånemidler med en vis fortrinsstilling i konkurs skal således ikke længere alene være til brug for at stille supplerende sikkerhed for lån i registret, der ikke opfylder belåningsgrænserne, men også til brug for at øge den generelle overdækning.

Baggrunden for ændringen er et ønske om at give institutter, der udsteder særligt dækkede obligationer, mulighed for at forstærke kapitaloverdækningen i de enkelte registre. Sådanne institutter med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer kan have et behov for at kunne optage sådanne lånemidler for eksempelvis at fastholde en given rating på et pengeinstituts registre, der udsteder særligt dækkede obligationer.

Til nr. 19 og 20 (§§ 205 og 206 i lov om finansiel virksomhed)

§ 205 vedrører erhvervs- og vækstministerens mulighed for at fastsætte regler om, at visse bestemmelser i selskabsloven kan finde anvendelse for så vidt angår sparekasser, andelskasser og gensidige forsikringsselskaber ved sammenlægninger. Ifølge forslaget ændres erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse, således at ministeren kan fastsætte regler om at flere bestemmelser i selskabsloven kan anvendes i forhold til fusion af spare- og andelskasser indbyrdes og af gensidige forsikringsselskaber indbyrdes, samt i forhold til spare- og andelskasser eller gensidige forsikringsselskabers fusion med et kapitalselskab. Som konsekvens af forslaget vil det også være muligt at fastsætte tilsvarende regler for tværgående pensionskasser, da det følger af § 305, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at reglerne for gensidige livsforsikringsselskaber finder tilsvarende anvendelse for de tværgående pensionskasser.

Formålet med den nye hjemmel er at gøre det mere smidigt for finansielle virksomheder at fusionere. Det er hensigten, at de regler, der skal fastsættes i bekendtgørelse vil minde om reglerne i selskabslovens kapitel 15 og 16 om fusioner. Kapitel 15 og 16 i selskabsloven indeholder dog tillige regler om spaltning af kapitalselskaber. Disse regler kan ikke anvendes på virksomheder omfattet af § 205. Hvis en virksomhed skulle ønske at overdrage en del af sine aktiver og forpligtelser til en anden virksomhed, skal dette ske ved en bestandsoverdragelse og ikke via spaltning. Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen er således at fremme mulighederne for konsolidering i den finansielle sektor.

Den kommende bekendtgørelse, der vil blive udstedt i henhold til bestemmelsen, vil indeholde regler om fusion af finansielle virksomheder med samme virksomhedsområde, hvor samtlige virksomheder ikke er kapitalselskaber. Bekendtgørelsen vil eksempelvis finde anvendelse ved en fusion af en sparekasse og en andelskasse, da begge virksomheders virksomhedsområde er at drive pengeinstitutvirksomhed. Bekendtgørelsen vil derimod ikke indeholde regler om fusion af eksempelvis en sparekasse og et gensidigt forsikringsselskab, da disse finansielle virksomheders virksomhedsområde er forskellige, og derfor ikke mulige at fusionere.

Herudover vil bekendtgørelsen indeholde regler om et gensidigt forsikringsselskab, en tværgående pensionskasse eller en spare- eller andelskasses fusion med et kapitalselskab, herunder et kapitalselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. En sådan fusion forudsætter, at den fortsættende virksomhed har den fornødne tilladelse til at udføre den overtagne virksomheds aktiviteter. Hvis én af de virksomheder, der ønsker at fusionere, er et kapitalselskab, vil dette selskab skulle følge reglerne i medfør af selskabslovens kapitel 15 eller 16, mens den virksomhed, som ikke er et kapitalselskab, vil skulle følge reglerne i medfør af den kommende bekendtgørelse. Dette gælder, uanset om kapitalselskabet er det ophørende selskab eller det fortsættende selskab, og uanset om kapitalselskabet er en finansiel virksomhed eller ej.

I disse situationer vil tilladelse til fusionen i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed ske på baggrund af et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet svarende til det samarbejde, der i dag er, når to finansielle virksomheder, der begge er kapitalselskaber, fusionerer. De fusionerende virksomheder skal derfor sende de relevante dokumenter til både Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. Praksis er herefter, at Erhvervsstyrelsen ikke registrerer fusionen, før Finanstilsynet kan tillade fusionen, og på tilsvarende vis giver Finanstilsynet ikke tilladelse, før Erhvervsstyrelsen er klar til at registrere.

Fusion af to kapitalselskaber vil ikke være omfattet af bekendtgørelsen, da denne situation allerede er reguleret i selskabslovens kapitel 15 og 16.

Da de mere uddybende regler om fusion, som erhvervs- og vækstministeren vil kunne udstede i medfør af bestemmelsen, vil være inspireret af selskabslovens kapitel 15 og 16, vil dette betyde, at der vil blive stillet krav om, at de finansielle virksomheder, som fusionerer, vil skulle udarbejde en fusionsplan, der i vidt omfang skal indeholde de samme oplysninger, som en fusionsplan i henhold til selskabsloven. Der vil også skulle udarbejdes en fusionsredegørelse, en eventuel mellembalance, en vurderingsberetning og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes retsstilling. Reglerne vil således i vidt omfang blive udarbejdet i overensstemmelse med selskabsloven samt § 204, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Herudover vil der være regler om vederlag, der vil skulle tilpasses i forhold til gensidige forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser samt spare- og andelskasser.

Det foreslås at ophæve § 206, der vedrører en sparekasses overtagelse af et aktieselskab, da forslaget til § 205 også omfatter de fusioner, der er beskrevet i den nugældende § 206.

Til nr. 21 (§ 209, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Reglen i § 209 vedrørende udpegning af bestyrelsen i sparekassefonde (fonde oprettet i forbindelse med en sparekasses omdannelse til aktieselskab) blev med ikrafttræden 1. januar 2012 ændret, således at de tidligere krav om, at et flertal af fondsbestyrelsens medlemmer skulle udpeges af og blandt bestyrelsesmedlemmerne i sparekasseaktieselskabet, blev erstattet af et forbud mod netop dette.

Ændringen blev foretaget for at sikre reel uafhængighed mellem fond og det underliggende spare- eller andelskasseaktieselskab. I flere tilfælde havde det vist sig, at pengeinstituttets kontrol over fonden var blevet brugt til at tilgodese pengeinstituttet på bekostningen af fondens selvstændige interesser.

Efter lovændringen har der i forbindelse med ændring af vedtægterne i fondene været et ønske om at formulere fondenes vedtægter således, at et flertal af fondens bestyrelse skal vælges af og/eller udpeges blandt medlemmer af sparekasseaktieselskabets repræsentantskab eller et andet repræsentativt organ f.eks. et bankråd. En sådan ændring ville medføre, at et mindretal i fondens bestyrelse ville kunne udpeges af sparekasseaktieselskabets bestyrelse, og et flertal udpeges af repræsentantskabet. Dette vil ikke skabe reel uafhængighed og vil således stride mod formålet med bestemmelsen, idet der vil være risiko for, at bestyrelsesmedlemmer udpeget af repræsentantskabet ikke udelukkende varetager fondens interesse, men tilgodeser sparekassens interesser forud for fondens.

Det foreslås på denne baggrund, at bestemmelsen præciseres, så det klart fremgår af bestemmelsens ordlyd, at fondens bestyrelse ikke må udgøres eller udpeges af repræsentantskabet i sparekasseaktieselskabet, generalforsamlingen/aktionærerne i spare- eller andelskasseaktieselskabet eller andre repræsentative organer i spare- eller andelskasseaktieselskabet.

Til nr. 22 (§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 23 (§ 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici. Efter den gældende § 124, stk. 2, skal basiskapitalen mindst udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og 5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog stk. 3. Finanstilsynet kan med hjemmel i § 124, stk. 5, fastsætte et højere individuelt solvensbehov end 8 pct.-kravet.

Den gældende § 225 i lov om finansiel virksomhed pålægger Finanstilsynet pligt til at inddrage tilladelsen som pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, hvis kapitalkravene i §§ 124, 125 og 125 a i lov om finansiel virksomhed ikke er opfyldt. Opfyldelsen gælder både kravet til solvens og minimumskapital. Der gælder endvidere supplerende krav for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt den nødvendige kapital, som kan forlænges.

Som anført i bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed tages der ved 8+-metoden udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster. De normale risici antages at være dækket af 8 pct.-kravet, hvorefter der skal tages stilling til, hvorvidt et institut har risici derudover, som nødvendiggør et tillæg i solvensbehovet. Udgangspunktet er således et »blødt« kapitalkrav, der bygger oven på de 8 pct., som er et »hårdt« kapitalkrav. Det foreslås på den baggrund med det foreslåede § 225, stk. 2, 1. pkt., at et institut, der opfylder solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i § 124, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3, men som ikke overholder solvenskravet, som er fastsat i medfør af § 124, stk. 5, skal iværksætte de fornødne foranstaltninger med henblik på at overholde dette solvenskrav. Det betyder, at instituttet ved brud på det »bløde« kapitalkrav skal iværksætte en række foranstaltninger, herunder relevante dispositionsbegrænsende tiltag, med henblik på at sikre, at den nødvendige eller den korrekte bufferkapacitet tilvejebringes. Instituttets ledelse skal således løbende være opmærksom på, at det nødvendige og korrekte kapitalgrundlag er til stede.

Det fremgår videre af det foreslåede § 225, stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet i de tilfælde, hvor instituttet opfylder solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i § 124, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3, men Finanstilsynet har fastsat et højere solvenskrav i medfør af § 124, stk. 5, kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Fristen fastsættes blandt andet med henblik på at opretholde en tilstrækkelig fremdrift i instituttets proces. Finanstilsynet vil ved fastsættelse af fristen tage hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder, herunder de foranstaltninger som instituttet skal iværksætte. Ved fastsættelse af tidsfristen er det afgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til den finansielle stabilitet, herunder risikoen for indskydere og investorer m.v. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet finder det forsvarligt under hensyntagen til de nævnte kriterier. Ved meddelelse af påbud om at instituttet skal foretage sådanne foranstaltninger, kan Finanstilsynet iværksætte en række tilsynsprocesser og begrænsninger på instituttets dispositionsfrihed med henblik på at tilvejebringe den nødvendige eller den korrekte bufferkapacitet. Disse tilsynsprocesser kan f.eks. være, at instituttet skal indsende og iværksætte en genoprettelsesplan. En genoprettelsesplan kan blandt andet indeholde elementer såsom tegning af ny kapital, salg af filialer, salg af udlån eller fusion med et stærkere institut eller lignende. Instituttet kan ligeledes blandt andet modtage et forbud mod dividendebetalinger og forbud mod betaling af renter på hybrid kernekapital eller modtage et forbud mod indfrielse af basiskapital (såvel kernekapitalelementer som supplerende lånekapital). Finanstilsynet kan i den forbindelse f.eks. vælge at indhente en erklæring fra ledelsen, som ikke er tidsbegrænset, hvoraf det fremgår, at ledelsen vil indstille til generalforsamlingen, at der ikke skal ske udbyttebetaling. Samtidig kan Finanstilsynet kræve, at instituttet foretager de nødvendige organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer m.v.

Det er formålet med forslaget, at Finanstilsynet kan følge de institutter, som ikke opfylder det »bløde« kapitalkrav, tæt. Det er dermed en forudsætning, at institutterne ikke får lov til at fortsætte for længe uden at iværksætte genopretning til større skade og tab for indskydere og kreditorer m.v. Hvis instituttet ikke får rettet op på kapitalsituationen, vil Finanstilsynets reaktion gradvist blive hårdere således, at tilsynsreaktionerne eskaleres, eksempelvis i form af påbud eller ved i sidste ende at inddrage tilladelsen. Finanstilsynet har i den forbindelse mulighed for løbende under processen at påbyde instituttet at iværksætte andre eller yderligere foranstaltninger samt at justere på allerede meddelte foranstaltninger, hvis den konkrete situation og instituttets forhold kræver det. Finanstilsynet kan således tilbagekalde tilladelsen, selvom 8 pct.-kravet er opfyldt, hvis der ikke er fremdrift i kapitalgenopretningen m.v., nødvendige tiltag ikke iværksættes eller genopretningsplaner ikke vurderes realistiske at gennemføre.

Det fremgår af det forslåede stk. 2, 4. pkt., at Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det i § 124, stk. 5, nævnte kapitalkrav, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger, herunder hvis de nødvendige foranstaltninger ikke opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Fastsættelse af en frist efter stk. 1 sker i overensstemmelse med kriterierne i § 225, stk. 4 og 5, som bliver stk. 5 og 6. Fristen fastsættes blandt andet med henblik på at opretholde en tilstrækkelig fremdrift i instituttets proces. Finanstilsynet vil ved fastsættelse af fristen tage hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Ved fastsættelse af tidsfristen er det afgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til den finansielle stabilitet, herunder risikoen for indskydere og investorer m.v. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet finder det forsvarligt under hensyntagen til de nævnte kriterier.

I overensstemmelse med gældende ret fastsætter Finanstilsynet ved brud på solvenskravet og minimumskapitalkravet en (kortere) frist i overensstemmelse med kriterierne i § 225, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed til at finde en løsning for instituttet, uden at § 225, stk. 2, finder anvendelse. I modsat fald inddrager Finanstilsynet instituttets tilladelse.

Muligheden for at iværksætte en række tilsynsprocesser og dispositionsbegrænsninger er en bevægelse væk fra den nuværende lovgivning, hvor institutter, der ikke har den tilstrækkelige kapital, får inddraget tilladelsen, i retning af noget mere gradvist med tidligere indgriben med dispositionsbegrænsninger m.v. Det er vurderingen, at dette vil være i overensstemmelse med CRD IV og CRR, hvor kapitalbevaringsbufferen og den modcykliske »buffer« heller ikke er »hårde« krav, der fører til, at et institut får inddraget tilladelsen. Det er endvidere i overensstemmelse med aktstykke 181, som blev tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 7. september 2011, og som udmønter dele af aftalen om en række konsolideringsinitiativer, som blev indgået den 25. august 2011.

Sager om fastsættelse af foranstaltninger vil som udgangspunkt skulle forelægges Det Finansielle Råd, jf. den foreslåede § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Påbud truffet af Det Finansielle Råd vil som udgangspunkt skulle offentliggøres, jf. den foreslåede § 354 a i lov om finansiel virksomhed, hvorved aktionærer, kunder m.v. bliver bekendt med situationen. Offentliggørelse skal imidlertid ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet, herunder f.eks. hvis instituttets muligheder for at gennemføre genopretning reelt umuliggøres, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.

Efter offentliggørelsesbekendtgørelsen skal Finanstilsynet efter hver inspektion udarbejder en kort redegørelse med Finanstilsynets vurdering af instituttet, herunder de væsentligste påbud, påtaler og risikooplysninger. Redegørelsen offentliggøres af institutterne og Finanstilsynet i nævnte rækkefølge. Bekendtgørelsen indebærer tillige, at Finanstilsynet udarbejder en redegørelse for de påbud, påtaler og risikooplysninger, der gives mellem inspektioner, og som vurderes at være af væsentlig betydning for instituttets kunder, indskydere, øvrige kreditorer m.v., som ligeledes skal offentliggøres. Ligesom ved afgørelser truffet af Det Finansielle Råd skal der ikke ske offentliggørelse i situationer, hvor det efter Finanstilsynets vurdering vil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet, herunder f.eks. hvis instituttets muligheder for at gennemføre genopretning reelt umuliggøres, eller hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod.

Efter bekendtgørelse om kapitaldækning skal institutter offentliggøre oplysninger om solvensbehovet kvartalsvis eller halvårligt, og såfremt der sker væsentlige ændringer i solvensbehovet. Bekendtgørelsen indeholder en række undtagelser til offentliggørelsespligten. Institutterne kan bl.a. undlade eller udsætte offentliggørelse af oplysningerne, hvis den information, som formidles vil medføre uforholdsmæssig stor skade for instituttet, herunder f.eks. hvis instituttets muligheder for at gennemføre genopretning reelt umuliggøres. Institutterne kan ikke udsætte offentliggørelsen, hvis dette vil kunne vildlede offentligheden, og instituttet ikke kan sikre, at oplysningerne behandles fortroligt.

Såfremt virksomheden efter de børsretlige regler skal udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse efter de ovenfor nævnte regler afvente selskabsmeddelelsen.

Til nr. 24 (§ 225, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 225, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 25 (§ 225, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 225, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af, at der indsættes et nyt § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 26, 27 og 28 (§ 247 d, stk. 1 og 3, § 247 e og 247 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, med dette lovforslags § 1, nr. 18, får mulighed for at optage lån til at øge overdækningen i et register. Det præciseres med ændringerne, at midler lånt til at øge overdækningen i et register ligestilles med midler lånt til at stille supplerende sikkerhed i tilfælde af konkurs.

Til nr. 29 (§ 256, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre henvisningen i § 256, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen henviser til § 259, stk. 1, 1. pkt., men bør rettelig henvise til § 258, stk. 1, 1. pkt.

Hvis et forsikringsselskab tages under administration, skal administrator beregne de forsikringsmæssige hensættelser og opgøre størrelsen af de anmeldte og forfaldne krav, jf. § 256, stk. 1. Administrator kan i medfør af § 256, stk. 4, nedsætte forsikringsbeløbene. Stk. 4 henviser for det første til § 257, stk. 1, 4. pkt., hvorefter en eventuel nedsættelse skal fremgå af en ansøgning om tilladelse til bestandsoverdragelse. Derudover skal stk. 4 henvise til § 258, stk. 1, 1. pkt., hvorefter administrator foretager den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, hvis en overdragelse ikke er mulig.

Henvisningen har på grund af en fejl været forkert siden vedtagelsen af lov nr. 1383 af 20. december 2004, der ændrede kapitlerne 14-16 om ophør og ophævede kapitel 17 om administration af en livsforsikringsbestand. Bestemmelsen har ikke været anvendt i perioden.

Til nr. 30 (§ 343 s-u i lov om finansiel virksomhed)

§ 343 s

Med den foreslåede indsættelse af § 343 s i lov om finansiel virksomhed bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at nedsætte Det Systemiske Risikoråd. Det Systemiske Risikoråd er et rådgivende organ, der skal overvåge og henstille tiltag, som kan forebygge og håndtere systemiske finansielle risici, men ikke forholde sig til krisehåndteringstiltag i form af bankpakker eller konkrete nødlidende pengeinstitutter. Ansvaret for krisehåndtering vil forblive i Erhvervs- og Vækstministeriet, idet indsatsen i forhold til nødlidende kreditinstitutter fortsat vil blive koordineret mellem de relevante myndigheder inden for rammerne af Koordinationsudvalget for Finansiel Stabilitet, der ikke bliver påvirket af oprettelsen af Det Systemiske Risikoråd.

I medfør af det foreslåede stk. 1, skal rådet bestå af 10 medlemmer. Således skal Danmarks Nationalbank indstille to medlemmer til rådet, hvoraf den ene skal være formanden for Danmarks Nationalbanks direktion. Formanden for Danmarks Nationalbanks direktion varetager formandskabet for rådet. Derudover skal Finanstilsynet indstille to medlemmer til rådet. Yderligere et medlem indstilles af hvert af følgende ministerier: Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Repræsentanterne herfra skal være medarbejdere i de pågældende institutioner. Endelig indstiller Erhvervs- og Vækstministeriet efter høring af Danmarks Nationalbank yderligere tre medlemmer, som alle skal være uafhængige eksperter. De uafhængige eksperter skal have tilstrækkelig bred indsigt i den finansielle sektor, herunder i samspillet mellem den makroøkonomiske udvikling og den finansielle sektor enten via forskning eller fra beskæftigelse i den finansielle sektor. Eksperterne skal være uafhængige af de institutioner, som Det Systemiske Risikoråds virksomhed vedrører. Det Systemiske Risikoråd fastsætter nærmere regler for habilitet i sin forretningsorden.

I henhold til det foreslåede stk. 2 udpeges medlemmerne for en periode på op til fire år ad gangen. Medlemmerne kan alle genudpeges. Der vil blive udpeget en personlig suppleant for hvert medlem af Det Systemiske Risikoråd undtagen de uafhængige eksperter. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For så vidt angår de uafhængige eksperter, vil der blive udpeget to fælles suppleanter, som deltager i rådet ved forfald af en eller flere af de uafhængige eksperter. De nærmere regler for udpegelse og deltagelse af suppleanter fastsættes i rådets forretningsorden.

Det Systemiske Risikoråd skal identificere og overvåge systemiske finansielle risici, jf. forslaget til stk. 3, nr. 1, herunder på områder som i dag kun i begrænset omfang eller slet ikke er underlagt finansiel regulering.

Det Systemiske Risikoråd skal ikke udtale sig om den generelle økonomiske politik (f.eks. finans-, skatte- og pengepolitik) eller om sektorpolitik uden for det finansielle område f.eks. landbrugs-, miljø-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitikken.

Det Systemiske Risikoråds arbejde skal fokusere på initiativer, der kan forebygge eller reducere systemiske finansielle risici, som kan sætte hele eller dele af den økonomiske udvikling under pres, som det er set under den seneste finansielle krise. Det er centralt at identificere systemiske finansielle risici på et tidligt tidspunkt, således at der kan tages initiativer til at imødegå opbygning af sådanne risici, inden de når et niveau, hvor det kan være umuligt at undgå betydelige negative effekter for det finansielle system og på realøkonomien. Dette vil indebære en generel overvågning af hele det finansielle system, både områder der er reguleret i national eller international ret, og områder som i mindre grad er regulerede i dag.

Det Systemiske Risikoråd kan i sin overvågning af systemiske finansielle risici se på, hvorledes risici opbygges over tid og på tværs af sektorer. Det vil eksempelvis være særligt relevant at se på opbygning af risici på områder, som først er blevet regulerede i forlængelse af den finansielle krise, for eksempel kapital- og hedgefonde, og områder som endnu ikke er tæt reguleret, for eksempel det såkaldte skyggebanksystem, som minder om almindelige investerings- eller bankaktiviteter, men som ikke foretages af for eksempel regulerede kreditinstitutter. Rådet skal blandt arbejde med at indsamle informationer, der kan bidrage til overvågning af systemiske finansielle risici, herunder på områder, hvor der i dag ikke systematisk indsamles data.

Finansiel stabilitet er grundlaget for en velfungerende realøkonomi og understøtter vækst og beskæftigelse gennem effektiv kreditformidling m.v. Det Systemiske Risikoråd bør imidlertid også i sit arbejde have for øje, at der kan være behov for en afvejning mellem finansiel stabilitet og andre politiske formål. Eksempelvis kan et stort fokus på finansiel stabilitet - i form af meget høje kapitalkrav til bankerne - påvirke vækst og beskæftigelse i negativ retning.

Det Systemiske Risikoråd vil i henhold til det foreslåede stk. 3, nr. 2, kunne udtale sig om systemiske finansielle risici i form af observationer. En udtalelse i form af en observation indebærer, at der efter Det Systemiske Risikoråds opfattelse vurderes at være en risiko for opbygningen af systemiske finansielle risici, som bør følges nøjere. Observationer er ikke nødvendigvis rettet mod specifikke offentlige myndigheder og udløser ikke en handlepligt hos modtagerne.

Det Systemiske Risikoråd vil endvidere i henhold til det foreslåede stk. 3, nr. 3, kunne komme med advarsler om opbygningen af systemiske finansielle risici. En udtalelse i form af en advarsel indebærer, at der efter Det Systemiske Risikoråds opfattelse er klare tegn på opbygningen af finansielle risici, der bør overvejes imødegået. Advarsler kan være rettet mod en eller flere myndigheder, og modtagerne vil inden for en periode på 3 måneder være forpligtet til at afgive en redegørelse, hvori advarslen adresseres, herunder om den giver modtageren anledning til at foretage nærmere vurderinger, gennemføre tiltag eller lignende. Såfremt der er tale om en fortrolig advarsel, vil baggrunden for i givet fald ikke at følge henstillingen ikke skulle offentliggøres, men alene stiles til rådet.

Observationer og advarsler i medfør af nr. 2 og 3 vil ikke nødvendigvis være rettet mod en specifik myndighed og typisk ikke være forbundet med ledsagende forslag til opfølgningsinitiativ. Hvis der er tale om en advarsel, kan Det Systemiske Risikoråd anmode én eller flere myndigheder om at forholde sig hertil.

Derudover vil Det Systemiske Risikoråd i henhold til forslaget til stk. 3, nr. 4, kunne komme med henstillinger med forslag til håndtering af systemiske finansielle risici. Henstillingerne vil som udgangspunkt kunne rettes mod Finanstilsynet og – hvis det vedrører lovgivning – til regeringen. En henstilling er et konkret forslag om gennemførelsen af et initiativ, der efter Det Systemiske Risikoråds vurdering vil være hensigtsmæssigt for at begrænse eller modvirke identificerede systemiske finansielle risici. Henstillinger kan være rettet mod en eller flere myndigheder, og modtagerne vil inden for en periode på tre måneder være forpligtet til enten at gennemføre henstillingen eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en henstilling i givet fald ikke gennemføres. Det vil sige, at henstillinger skal adresseres i henhold til et »følg-eller-forklar«-princip. Såfremt der er tale om en fortrolig henstilling, vil baggrunden for i givet fald ikke at følge henstillingen ikke skulle offentliggøres, men alene stiles til rådet.

Rådet vil også kunne rette advarsler og henstillinger til Finanstilsynet, for så vidt angår forhold på Grønland og Færøerne. Ministeren kan derfor ved kongelig anordning sætte forslaget i kraft på Færøerne og i Grønland. Herudover bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at indgå aftale med det færøske landsstyre om, at loven af Lagtinget sættes i kraft for forsikringsvirksomhed, da der er overført kompetence fra Danmark til Færøerne i forhold til forsikringsvirksomhed. Såfremt loven sættes i kraft for Færøerne vil Det Systemiske Risikoråd kunne rette henstillinger til det færøske forsikringstilsyn og, hvis det vedrører lovgivning, til Lagtinget.

Da der ikke er tale om bindende instrukser fra Det Systemiske Risikoråd til myndighederne, indskrænkes Finanstilsynets lovfastsatte kompetence og uafhængighed ikke, jf. § 344, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Da det ikke kan forudsiges, hvor systemiske risici i det finansielle system vil opstå fremadrettet, vurderes det hensigtsmæssigt, at Det Systemiske Risikoråd har en vis frihed til at vælge på hvilke områder, rådet ønsker at udtale sig. Det vurderes dog hensigtsmæssigt, at der defineres nogle overordnede rammer, som rådet kan agere inden for. Rådet skal bl.a. kunne komme med henstillinger om:

Den modcykliske kapitalbuffer, kapitalbevaringsbufferen m.v.,

Risikovægte på kreditinstitutters eksponeringer mod ejendomssektoren, regler for

opgørelse af kreditinstitutters solvensbehov, indhold af forsikringsselskabernes

egen risikovurdering m.v.,

Oplysningskrav for kreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v.,

Krav til kreditinstitutters finansiering og likviditet,

Indførelse af gearingsmål,

Eksponeringer til bestemte sektorer,

Krav til gennemsigtighed og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med systemiske risici på kapitalmarkederne m.v.

Myndighedernes mulighed for at gennemføre henstillinger fra Det Systemiske Risikoråd vil afhænge af, i hvilket omfang eventuelle EU-regler (f.eks. kapitalkravsdirektivet) på det pågældende område giver mulighed for national fleksibilitet til at gennemføre de foreslåede tiltag. Der bør derfor som udgangspunkt foreligge en vurdering af EU-retten forud for alle henstillinger fra rådet.

Arbejdet i Det Systemiske Risikoråd vil være omfattet af de almindelige regler i offentlighedsloven. Således gælder bl.a. de almindelige regler om aktindsigt, som disse følger af offentlighedsloven, dog således at retten til aktindsigt er begrænset af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed.

Endelig skal Det Systemiske Risikoråd i henhold til forslaget til stk. 3, nr. 5, høres over eventuelle henstillinger og advarsler fra ESRB.

Fælles for Det Systemiske Risikoråds beføjelser i henhold til det foreslåede stk. 3 er, at rådets udtalelser kan have forskellige grader af styrke. Med rådets beføjelser følger imidlertid ikke en instruktionsbeføjelse over for andre myndigheder, hvorfor der heller ikke er behov for, at rådet står til ansvar over for Folketinget. Folketinget kan derfor fortsat udøve sin parlamentariske kontrol i forhold til den finansielle regulering og det finansielle tilsyn via erhvervs- og vækstministeren.

Med det foreslåede stk. 4 foreslås, at Det Systemiske Risikoråd som udgangspunkt kan give henstillinger til Finanstilsynet og - hvis det vedrører lovgivning – til regeringen. Det kan vise sig, at det vil være relevant at rette henstillinger til andre myndigheder. Med lovgivning henvises her til love og bekendtgørelser udstedt af ministre. Henstilles der således til ændring af bekendtgørelser udstedt af f.eks. Finanstilsynet, skal en sådan henstilling rettes mod Finanstilsynet.

Det fremgår af forslaget til stk. 5, at Det Systemiske Risikoråd træffer beslutning om observationer, advarsler og henstillinger i henhold til stk. 3 ved simpelt flertal, dog vil formandens stemme i tilfælde af stemmelighed være udslagsgivende.

Med henblik på at undgå loyalitetskonflikter vurderes det hensigtsmæssigt, at repræsentanterne fra de økonomiske ministerier ikke har stemmeret (men taleret) i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Når Rådet afgiver observationer, advarsler og henstillinger rettet mod regeringen, skal disse indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter. Dette skal sikre, at offentligheden får kendskab til ministeriernes synspunkter, selvom ministeriernes repræsentanter ikke har stemmeret i de pågældende tilfælde. Uden dette krav kan det ikke afvises, at offentligheden i alle tilfælde ville lægge til grund, at ministeriernes repræsentanter var enige i observationer, advarsel eller henstillinger, der retter sig mod regeringen, idet der ikke ville fremgå andet af observationen, advarslen eller henstillingen.

Da Finanstilsynet på vegne af erhvervs- og vækstministeren udarbejder finansiel regulering, har medlemmer indstillet af Finanstilsynet på tilsvarende vis ikke stemmeret (men taleret) i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Finanstilsynet er uafhængigt i sin tilsynsvirksomhed og har derfor stemmeret i alle andre sager.

Medlemmer indstillet af Danmarks Nationalbank og de uafhængige eksperter kan i henhold til forslaget stemme i alle sager.

For at styrke virkningen af de fremsatte henstillinger bør Det Systemiske Risikoråd stræbe efter konsensus.

Observationer vil altid blive offentliggjort. Henstillinger og advarsler vil som hovedregel blive offentliggjort, jf. forslaget til stk. 6, medmindre Det Systemiske Risikoråd på mødet træffer beslutning om, at de behandlede oplysninger er fortrolige af hensyn til f.eks. den finansielle stabilitet.

Modtageren af en advarsel vil inden for en periode på tre måneder være forpligtet til at afgive en offentlig redegørelse, hvori advarslen adresseres, herunder om den giver modtageren anledning til at foretage nærmere vurderinger, gennemføre tiltag eller lignende. Redegørelsen skal også forelægges for rådet. Redegørelsen skal forelægges rådet inden tre måneder efter, at henstillingen er meddelt til modtageren. I særlige tilfælde kan rådet dog træffe beslutning om, at redegørelsen skal foreligge tidligere.

Hvis modtageren af en henstilling vælger ikke at følge denne, skal modtageren offentligt redegøre for baggrunden herfor i overensstemmelse med følg-eller-forklar princippet. Redegørelsen skal forelægges rådet inden tre måneder efter, at henstillingen er meddelt til modtageren. I særlige tilfælde kan rådet dog træffe beslutning om, at redegørelsen skal foreligge tidligere.

I tilfælde af, at en beslutning om fortrolighed træffes af Det Systemiske Risikoråd, forpligtes modtageren af henstillingen i tilfælde af, at modtageren vælger ikke at følge denne, alene til at udarbejde en skriftlig redegørelse, der forelægges for rådet.

Det fremgår af forslaget til stk. 7, at Det Systemiske Risikoråd har adgang til at indhente alle relevante informationer fra Finanstilsynet, relevante ministerier og Danmarks Nationalbank, i det omfang oplysningerne omhandler det finansielle system, oplysninger om specifikke institutter m.v. og oplysningerne er nødvendige for, at Rådet kan udføre sine opgaver. I det omfang der ønskes indhentet nye oplysninger fra specifikke finansielle virksomheder, skal rådet indhente disse oplysninger via Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank eller de økonomiske ministerier. Dog således at oplysningerne, i det omfang de udleveres af Finanstilsynet, er omfattet af reglerne om tavshedspligt i § 354 i lov om finansiel virksomhed. Med denne mulighed for at rekvirere nødvendige fortrolige oplysninger fra offentlige myndigheder, herunder Danmarks Nationalbank, følger også, at tavshedspligten følger oplysningerne, hvorfor rådets medlemmer og eventuelt suppleanter samt sekretariatet bliver omfattet af eksempelvis tavshedspligten i § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Fortrolige statistiske oplysninger, som Danmarks Nationalbank har indhentet i henhold til lov om Danmarks Nationalbank § 14 a, stk. 1 og 2, herunder oplysninger på individniveau, hvor det er muligt direkte eller indirekte at identificere enkeltindivider eller -virksomheder, kan af Danmarks Nationalbank på anmodning fra det Systemiske Risikoråd videregives til rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige for, at rådet kan udføre sine opgaver. Der vil alene kunne udveksles personoplysninger mellem de relevante myndigheder, herunder via videregivelse til Det Systemiske Risikoråd, hvis videregivelsen er nødvendig, herunder nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Det fremgår af forslaget til stk. 8, at sekretariatsbetjeningen af rådet varetages af Danmarks Nationalbank. Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet deltager i sekretariatet. Dermed sikres tæt inddragelse af Danmarks Nationalbanks, Finanstilsynets og ministeriernes analytiske kompetencer og finansielle indsigt samt af Danmarks Nationalbanks og Finanstilsynets erfaringer fra arbejdet i ESRB.

Med forslaget til stk. 9 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte en forretningsorden for Det Systemiske Risikoråd på baggrund at et forslag fra rådet. Forretningsordenen kan indeholde uddybende regler om rådets sammensætning, procedurer for udpegelse og deltagelse af suppleanter, f.eks. den relevante fagansvarlige vicedirektør i Finanstilsynet, habilitet, rådets sekretariatsbetjening, tavshedspligt, offentliggørelse, mulighed for at indhente skriftlige bidrag fra eller give foretræde eller lignende for finansielle virksomheder eller brancheorganisationer m.v. samt myndighedernes redegørelser i henhold til følg- eller forklar-princippet om advarsler og henstillinger fra Det Systemiske Råd.

Erhvervs- og vækstministeren evaluerer Det Systemiske Risikoråd tre år efter rådets etablering på basis af de hidtidige erfaringer med rådets funktion og den internationale udvikling.

Det vil være relevant, at Det Systemiske Risikoråd også kan overvåge opbygning af systemiske risici i Grønland og på Færøerne samt give henstillinger m.v. vedrørende forhold i Grønland og på Færøerne.

Lovens bestemmelser om Det Systemiske Risikoråd kan derfor ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland, jf. lovforslagets § 19, stk. 6. Herudover bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at kunne indgå aftale med det færøske landsstyre om, at Det Systemiske Risikoråd også kan virke på forsikringsområdet på Færøerne. Idet der er overført kompetence fra Danmark til Færøerne på forsikringsområdet, for så vidt angår de offentligretlige og ikke de aftaleretlige dele, kan bestemmelserne alene finde anvendelse på dette område på Færøerne efter aftale med landsstyret, der skal vedtage den fornødne lovgivning i den forbindelse.  Såfremt Det Systemiske Risikoråd også kan virke på forsikringsområdet på Færøerne, vil Det Systemiske Risikoråd bl.a. kunne rette henstillinger til det færøske forsikringstilsyn og - hvis det vedrører lovgivning - til landsstyret, ligesom det vil skulle sikres, at Det Systemiske Risikoråd vil kunne modtage de oplysninger, der er nødvendige for rådets arbejde, fra de færøske myndigheder og forsikringstilsynet.

§ 343 t

Med den foreslåede indsættelse af § 343 s, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastslås, at stillerne af referencerenter skal sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kreditinstitutterne og disses kunder. Ved betryggende forstås, at stillerne bl.a. skal have interne procedurer og forretningsgange med henblik på at sikre, at indberetninger til referencerenten er baseret på saglige kriterier. Der kan eksempelvis være tale om, at der skal være interne kontrolprocedurer for tilstrækkelig funktionsadskillelse, herunder adskillelse mellem de informationer der lægges til grund for stillerens indberetninger til fastsættelsen af referencerenten og øvrig information om f.eks. den finansielle virksomheds egne handelspositioner, som refererer til referencerenter. Der henvises nærmere til beskrivelsen af tilsynet under stk. 3.

Med forslagets stk. 2 foreslås, at der ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der ved indberetninger til en beregner bidrager til fastsættelsen af referencerenter.

Det foreslås endvidere med stk. 3, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med kreditinstitutternes fastsættelse af referencerenter. Således skal Finanstilsynet føre tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen er betryggende, herunder at stillerne har tilstrækkelige retningslinjer og kontroller.

Tilsynet vil være et tilsyn med de processer, der foregår i kreditinstitutterne i forbindelse med fastsættelse af referencerenter, herunder f.eks. CIBOR-, CITA-, SWAP- og T/N-referencerenterne.

Hvis der oprettes andre referencerenter, vil indberetningerne til fastsættelsen af disse også være underlagt Finanstilsynets tilsyn. Finanstilsynets tilsyn vil ikke være et tilsyn med det faktuelle referencerenteniveau, som i vidt omfang vil være baseret på et skøn baseret på det underliggende marked, men i stedet et procesorienteret tilsyn, der kan medvirke til at sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende.

Finanstilsynet fører tilsyn med de kreditinstitutter, der agerer som stillere i forbindelse med fastsættelse af referencerenterne. Ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der ved indberetninger bidrager til fastsættelsen af referencerenter.

Finanstilsynet vil med lovforslaget blive tildelt en række beføjelser, der skal sikre muligheden for et effektivt tilsyn.

Tilsynet vil bl.a. indebære et tilsyn med, at danske kreditinstitutter på tilstrækkelig vis kan redegøre for de forhold, der ligger til grund for deres indberetninger til såvel danske som udenlandske referencerenter. Desuden skal der føres tilsyn med, at de metoder, herunder de forretningsgange og eventuelle nødvendige it-systemer, som ligger til grund for den indberettede rente, er til stede i institutterne og kan fungere på betryggende vis. Endelig skal der føres tilsyn med kreditinstitutternes governance-forhold, herunder særligt i forhold til funktionsadskillelse og interne kontroller, relateret til deres indberetning til fastsættelsen af referencerenter. Yderligere vil tilsynet indebære en vurdering og undersøgelse af de forudsætninger stilleren anvender som grundlag for indberetningerne, herunder eksempelvis stillerens og/eller branchens forståelse af »prime bank« og hvorledes disse er dokumenteret. Opremsningen er eksempler på, hvad tilsynsvirksomheden kan omfatte, men den er ikke udtømmende.

Hvis Finanstilsynet i sit tilsyn vurderer, at en udvikling i referencerenten ikke umiddelbart kan forklares eller vurderes at være afvigende, kan Finanstilsynet på anmodning indhente indberetninger af referencerenterne og yderligere oplysninger evt. i form af tilhørende logbog fra en eller flere stillere af referencerenten med henblik på at få forklaret de indberetninger, som ligger til grund for referencerenten.

Det fremgår af forslaget til stk. 4, at Finanstilsynet bemyndiges til at udstede nærmere regler om tilsynsforpligtelsen i henhold til stk. 3. Således kan der i bekendtgørelse opstilles mere detaljerede rammer omkring tilsynet med fastsættelsen af referencerenterne. Bemyndigelsen indebærer, at Finanstilsynet kan opstille, hvilke krav der skal gælde for stillerne af referencerenter. Kravene skal sikre at stillerne har tilstrækkelige forretningsgange og kontrol med beregningen, herunder opgørelsesmetoden inklusive de subjektive og objektive elementer, der indgår heri.

De interne forretningsgange skal sikre, at der er interne kontrolprocedurer for stillere, og at der er adskillelse mellem de informationer der lægges til grund for stillerens indberetninger til fastsættelsen af referencerenten og øvrig information om f.eks. den finansielle virksomheds egne handelspositioner, som refererer til referencerenter.

Det vil i bekendtgørelsen blive reguleret, at alle danske kreditinstitutter, der fungerer som stillere af referencerenter, skal have dennes eksterne revision til at foretage en gennemgang af fastsættelsen og udarbejde rapport herom til brug for Finanstilsynets tilsyn hermed.

Det vil endvidere fremgå af bekendtgørelsen, at stillerne på skal kunne dokumentere hvilke overvejelser, der ligger til grund for daglige ændringer i de indberettede referencerenter, herunder om der er forhold som kun influerer på enkelte af referencerenterne eller som bevirker at indberetningen afviger fra den beskrevne metode. Dette kan eksempelvis ske ved at virksomheden fører en logbog, som indeholder oversigt over ændringerne i indberetningerne og subjektive betragtninger som eksempelvis bankens risikovillighed, forventninger til markedsudvikling og vurdering af likviditetssituationen (hvis denne ikke er objektiv). På forespørgsel skal dokumentationen fremvises til Finanstilsynet, jf. forslaget til § 343 u.

§ 343 u

Med forslaget til § 343 u i lov om finansiel virksomhed følger, at Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 347, stk. 1-4, i lov om finansiel virksomhed om fastsættelsen af referencerenter, til brug for Det Europæiske System af Centralbanker, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver. § 347, stk. 6, finder også anvendelse på indhentelse af oplysninger vedrørende fastsættelse af referencerenter.

Yderligere følger, at de generelle regler om tilsyn med finansielle virksomheder finder anvendelse på Finanstilsynets tilsyn med fastsættelsen af referencerenter. Det betyder bl.a., at Finanstilsynet påser, at reglerne overholdes, at Det Finansielle Råd får kompetence til at behandle sager vedrørende fastsættelse af referencerenter, og at Finanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg hos stillere af referencerenter. Herudover finder bestemmelserne om Finanstilsynets tavshedspligt, lovens særlige partsbegreb, reglerne om udstedelse af påbud, og offentliggørelse også anvendelse for stillere af referencerenter. Således finder § 354 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets mulighed for videregivelse af oplysninger også anvendelse på tilsynet med fastsættelsen af referencerenter, uanset om oplysningerne er indhentet i medfør af § 347 eller § 343 u.

Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger fra stillere af referencerenter, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Med forslaget følger, at Finanstilsynet kan få adgang til stillere af referencerenter med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Denne adgang kan tilvejebringes uden brug af retskendelse, mod behørig legitimation. I tilfælde af, at der forekommer indhentelse og behandling af personoplysninger iagttages reglerne i persondataloven.

Efter § 72 i grundloven kan indgreb kun ske på grundlag af forudgående retskendelse, medmindre loven indeholder en særegen hjemmel til, at retskendelse er unødvendig. Finanstilsynets hjemmel til at foretage inspektionsbesøg indeholder en særlig undtagelse fra kravet om indhentelse af forudgående retskendelse. Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler. I tilfælde, hvor en virksomhed er af så ringe størrelse, at dets forretningslokale befinder sig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne bestemmelse. Finanstilsynet må kun skaffe sig adgang til en virksomheds forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved brug af mindre indgribende foranstaltninger. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgivning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.

Med lovforslaget får Finanstilsynet mulighed for at indsamle materiale til brug for tilsynet med fastsættelsen af referencerenter, som vedrører forhold der ligger tilbage i tiden, således at Finanstilsynet bliver i stand til at udføre et helhedsorienteret tilsyn i relation til om rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende. Indsamlet materiale vedrørende forhold tilbage i tiden vil også kunne indgå i og dermed bidrage til at danne et fuldt og helt billede af en evt. straffesag om overtrædelse af den fremtidige lovgivning. Finanstilsynet får dog ikke med lovforslaget mulighed for at håndhæve en overtrædelse af lovgivning, som ikke var gældende på daværende tidspunkt.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31, vil Finanstilsynet med lovforslaget kunne kræve alle oplysninger fra danske kreditinstitutter, der bidrager til fastsættelsen af referencerenter. Med forslaget følger, at Finanstilsynet kan få adgang til stillere af referencerenter med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Denne adgang kan tilvejebringes uden brug af retskendelse, mod behørig legitimation. Dette gælder også i relation til indhentelse af materiale, som vedrører forhold der ligger tilbage i tiden.

Finanstilsynet vil således kunne indhente oplysninger, der ligger tilbage i tiden, fra de danske kreditinstitutter, der har bidraget som stillere til fastsættelse af danske og udenlandske referencerenter, dvs. også fra danske kreditinstitutter som ikke på ikrafttrædelsestidspunktet er stillere til danske eller udenlandske referencerenter.

Finanstilsynet vil derfor kunne indhente oplysninger om historiske indberetninger samt oplysninger, der ligger tilbage i tiden, til belysning af, hvilke rammer kreditinstitutterne har haft for fastsættelse af referencerenter, herunder hvilken metode, der har ligget til grund for den indberettede rente. Finanstilsynet kan med denne mulighed foretage en vurdering af referencerentens tidligere udvikling med henblik på at kunne identificere, hvilke markedstendenser og subjektive vurderinger nuværende og tidligere stillere har anvendt som grundlag for indberetninger til referencerenter tilbage i tiden, herunder hvilke ændringer i markedsforhold eller andet, som tidligere har medført overvejelser om eller faktiske ændringer i stillernes indberetninger.

Til nr. 31 (§ 344, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 344, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed vedrører kontrollen med reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsynet. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Erhvervsstyrelsen vil således træde i Finanstilsynets sted i sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 20.

Til nr. 32 (§ 344, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til § 344, stk. 5, indsættes hjemmel til, at Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver, eventuelt mod betaling, fra offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., herunder også udenlandske tilsynsmyndigheder, hvis udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.

Opremsningen af hvilke offentlige myndigheder m.v. som Finanstilsynet kan indgå aftaler med er ikke udtømmende, men idet udførelsen skal bidrage til den finansielle stabilitet vurderes det i praksis at være et relativt begrænset antal myndigheder mv. og opgaver, at den kan blive relevant i forhold til.

Finanstilsynet vil ikke med bestemmelsen kunne indgå aftaler med en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en anden privat virksomhed, uanset på hvilket privatretligt grundlag, virksomheden er organiseret.

Finanstilsynet vil heller ikke kunne påtage sig rådgivningsopgaver for offentlige myndigheder m.v., hvor Finanstilsynet eksempelvis fraråder en forretningsmæssig disposition eller anbefaler én løsning frem for en anden.

Bestemmelsen tænkes alene anvendt i de situationer, hvor opgavefordelingen mellem de statslige institutioner tilsiger, at det er Finanstilsynet, der besidder den fornødne kompetence, og der således er tale om opgaver, som er beslægtede med Finanstilsynets tilsynsaktiviteter. Det er endvidere en forudsætning, at udførelsen af opgaven ikke er i konflikt med eller kan skabe tvivl om Finanstilsynets løsning af offentligretlige opgaver på tilsynsområdet. I tilfælde, hvor en myndighed ønsker en opgave løst af Finanstilsynet, og Finanstilsynet vurderer, at tilsynet er kompetent til at løse opgaven, samt at den falder inden for tilsynets generelle kompetenceområde, kan Finanstilsynet påtage sig opgaven. Finanstilsynet kan i den forbindelse antage eksterne konsulenter til at bistå tilsynet med opgaveløsningen.

Finanstilsynets opgavevaretagelse i henhold til den foreslåede bestemmelse kan være hensigtsmæssig, fordi der kan være et vist overlap med den aktivitet, som Finanstilsynet alligevel udfører som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet kan ikke med den foreslåede bestemmelse påtage sig rådgivningsopgaver mod betaling, hvor Finanstilsynet eksempelvis fraråder en forretningsmæssig disposition eller anbefaler én løsning frem for en anden. Finanstilsynet kan med den foreslåede bestemmelse også udføre opgaver, hvor for der ikke opkræves betaling, i det omfang Finanstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt og rimeligt, eksempelvis hvor det kan være omkostningsmæssigt tungt at opgøre betalingen set i forhold til størrelsen af det udførte arbejde. Det vil indgå i vurderingen om betalingen for udførelse af opgaven må antages at være af ubetydelig størrelse sammenholdt med opgavens omfang.

Finanstilsynet kan kun påtage sig opgaven, hvis Finanstilsynet vurderer, at Finanstilsynet har den relevante kompetence til at udføre opgaven, at udførelsen af opgaven kan begrundes i hensyn til den finansielle stabilitet, og at det er i overensstemmelse med øvrige forvaltningsretlige principper og ikke strider mod anden lovgivning, herunder de udbudsretlige regler. Et eksempel, hvor det kunne være relevant, at Finanstilsynet påtog sig opgaven, kunne være i en situation, hvor Finanstilsynet er i stand til at løse opgaven hurtigt, f.eks. fordi Finanstilsynet allerede har erfaring og indsigt i virksomhedens generelle forretningsmodel og eventuelt også i konkrete forretningsforhold, som kan være nødvendige til at kunne løse opgaven, og hvor en hurtig løsning er afgørende for den finansielle stabilitet.

En opgavetype som er omfattet af bestemmelsen kan f.eks. være et ønske om Finanstilsynets enkeltstående eller løbende vurdering af et engagement eller forretningsområde. Derudover skal der være tale om en opgave, hvor det af ressourcemæssige årsager ikke er muligt for en myndighed eller statslig institution m.v. at løse opgaven, hvor myndigheden eller den statslig institution m.v. ikke har den nødvendige kompetence til at løse opgaven på betryggende vis, eller hvor der foreligger andre relevante årsager.

Det skal fremgå direkte af aftalen, at der er fastsat betaling for udførelsen af opgaven. Finanstilsynet får med forslaget til § 360, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed mulighed for, i tilfælde hvor Finanstilsynet udfører en opgave for andre, at opkræve en ydelse herfor. Der henvises i den forbindelse i det hele til bemærkningerne hertil.

Baggrunden for forslaget er en konkret opstået situation. I efteråret 2011 udvidede Danmarks Nationalbank sit belåningsgrundlag for lån til pengeinstitutter med institutternes udlån af god bonitet. Udvidelsen af belåningsgrundlaget medfører, at der skal foretages en overvågning af, om pengeinstitutternes udlån opfylder Nationalbankens krav til god bonitet. Da Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed fører tilsyn med pengeinstitutternes kreditter, er det nærliggende, at denne opgave løses af Finanstilsynet. Overvågningen kan i praksis ske ved, at Finanstilsynet gør brug af § 344, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed til at anvende ekstern bistand.

Forslaget til § 344, stk. 5, er formuleret lidt bredere end til alene at dække opgaver udført for Danmarks Nationalbank. Det skyldes, at det ikke kan udelukkes, at der fremadrettet kan opstå en anden lignende situation, hvor det kunne være relevant, at Finanstilsynet udfører opgaver, mod betaling, for andre offentlige myndigheder m.v. i de tilfælde, hvor det kan bidrage til den finansielle stabilitet, og Finanstilsynet, i henhold til lov om finansiel virksomhed, besidder den fornødne kompetence, og der således er tale om opgaver, som er beslægtede med Finanstilsynets tilsynsaktiviteter.

Til nr. 33 (§ 344, stk. 7 og 8, i lov om finansiel virksomhed)

Nyaffattelsen af stk. 7 er en videreførelse af den gældende stk. 6, hvorfor der i det hele henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8 i § 344, hvorefter Finanstilsynet skal kunne fravige koncernbestemmelser i loven og bestemmelser udstedt i medfør af loven, hvis en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed. Fravigelsen skal ske under hensyntagen til formålet med de bestemmelser, der fraviges, samt aktiviteterne i koncernen.

Ændringen skyldes, at flere direktiver på det finansielle område indeholder bestemmelser, som forudsætter, at Finanstilsynet kan fravige koncernbestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og tilhørende bekendtgørelser i tilfælde, hvor en kompetent myndighed i et andet EU/EØS-land udøver det konsoliderede tilsyn med en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, som indgår i en grænseoverskridende koncern.

Finanstilsynets mulighed for at fravige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed skal endvidere sikre, at finansielle holdingvirksomheder og finansielle virksomheder ikke underlægges et »dobbeltkrav«, hvor det samme forhold i koncernen er reguleret efter flere forskellige regelsæt. Denne regel fremgår eksempelvis af artikel 72 a i direktiv 2006/48/EF, artikel 213 i direktiv 2009/138/EF og artikel 2a i direktiv 1998/78/EF.

»Dobbeltkrav« kan for eksempel opstå i tilfælde, hvor modervirksomheden i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed, og hvor dattervirksomheden er et pengeinstitut. Da modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed, er denne underlagt visse krav på koncernniveau, som svarer til krav som pengeinstituttet er omfattet af på soloniveau, men den er også underlagt visse krav, som svarer til krav som et forsikringsselskab er omfattet af på soloniveau. Til illustration kan der henvises til § 2 i kapitaldækningsbekendtgørelsen vedrørende krav til udarbejdelse af en kapitaldækningsopgørelse, hvilket både påhviler pengeinstituttet og den finansielle holdingvirksomhed. Herudover vil den finansielle holdingvirksomhed også være underlagt tilsvarende krav på koncernniveau efter den kommende implementering af solvens II-direktivet, selvom koncernen ikke har aktivitet inden for forsikringssektoren, men alene fordi modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed. Den finansielle holdingvirksomhed skal således udarbejde en opgørelse af solvenskravet i medfør af solvens II-direktivet for forsikringsselskaber samt en kapitaldækningsopgørelse i medfør af § 2 i kapitaldækningsbekendtgørelsen. I medfør af den foreslåede bestemmelse kan Finanstilsynet i det skitserede eksempel fravige koncernkrav implementeret i dansk lov i henhold til solvens II-direktivet.

Muligheden for at fravige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed tænkes eksempelvis også anvendt, hvis en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed beliggende i ét EU/EØS-land har en dattervirksomhed i Danmark og en dattervirksomhed beliggende i et andet EU/EØS-land, hvor begge dattervirksomheder er kreditinstitutter. I sådanne tilfælde skal det konsoliderede tilsyn efter artikel 126 i direktiv 2006/48/EF udøves af de kompetente myndigheder i det land, hvor kreditinstituttet med den største balancesum er meddelt tilladelse. Alternativt kan de kompetente myndigheder i de relevante lande indgå aftale om, hvilket lands kompetente myndigheder, som skal udøve det konsoliderede tilsyn. Den foreslåede bestemmelse skal i sådanne tilfælde sikre, at Finanstilsynet har hjemmel til at fravige bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, hvis det konsoliderede tilsyn udøves af de kompetente myndigheder i et andet EU/EØS-land.

Til nr. 34 (§ 345 i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen nyaffattes som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Det nye råd foreslås benævnt Det Finansielle Råd.

Stk. 1 fastsætter sammensætningen af det nye råd. Det foreslås, at det nye råd skal have 14 medlemmer (mod henholdsvis 8 og 14 medlemmer i de nuværende råd), med særlige kompetencer i forhold til rådets opgaver. Medlemmerne skal deltage i kraft af deres sagkundskab på de enkelte fagområder og ikke som repræsentanter for brancheinteresser. Rådets størrelse er fastsat ud fra et ønske om at etablere et operationelt og handlekraftigt råd.

For at sikre at rådets medlemmer har den fornødne sagkundskab i forhold til de opgaver, som rådet får til opgave at dække rent fagligt, skal medlemmerne være eksperter på deres emnefelter. Dette gælder både teoretisk kendskab samt indsigt, der sikrer, at de kan tilføje det praktiske branchekendskab, der er afgørende for, at rådets afgørelser bliver afbalancerede ud fra en praktisk synsvinkel.

I visse af de finansielle direktiver med betydning for værdipapirmarkedet, herunder markedsmisbrugsdirektivet, stilles der krav om, at den overordnede kompetente myndighed, der skal sikre den nationale overholdelse af regler, som gennemfører direktivet, skal være uafhængig af erhvervsmæssige interesser. Dette krav vil ligesom tidligere også blive imødekommet med den foreslåede sammensætning af det nye samlede råd.

Rådets medlemmer foreslås udpeget af erhvervs- og vækstministeren. Ifølge forslaget skal rådet bestå af en formand og en næstformand med henholdsvis juridisk og finansiel indsigt og økonomisk indsigt. Hvis formanden besidder juridisk og finansiel indsigt skal næstformanden således besidde økonomisk indsigt og omvendt. Med forslaget skabes der større fleksibilitet ved udnævnelsen af formand og næstformand i rådet.

Der udpeges ét rådsmedlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab og ét medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold. Disse medlemmer skal udpeges af erhvervs- og vækstministeren uden indstilling.

Medlemmet med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold kan eksempelvis være en professor med særlig viden om kapitalmarkedsforhold eller en person, der forsker eller på fast basis underviser i kapitalmarkedsforhold. De anførte eksempler er ikke udtømmende.

Derudover skal et medlem med økonomisk finansiel indsigt indstilles af Danmarks Nationalbank.

To medlemmer med særlig indsigt i forbrugerforhold, indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i forening eller hver for sig.

Et medlem med praktisk og teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab, som indstilles af FSR – danske revisorer.

To medlemmer med særlig indsigt i erhvervslivet og værdipapirudstedelse, som indstilles af DI, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Landbrug og Fødevarer i forening eller hver for sig.

Et medlem med særlig indsigt i realkreditobligationsudstedelse, som indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forening eller hver for sig. I tilfælde af manglende enighed i forbindelse med indstillingen af medlemmet, vil der i forbindelse med udpegningen af medlemmet lægges vægt på de politiske bemærkninger som fremgår af betænkningen afgivet af Erhvervsudvalget den 12. maj 2009 i forbindelse med lovforslag nr. L 120 fra folketingsåret 2008/2009 vedr. ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, således at det kan fastholdes og videreføres, at Realkreditrådet indstiller medlemmet og realkreditforeningen indstiller suppleanten. Medlemmet med særlig indsigt i realkreditobligationsudstedelse kan eksempelvis være en person, der har betydelig erhvervsmæssig erfaring med realkreditobligationsudstedelse, herunder stor erfaring med hvilke forhold, der er af særlig betydning i denne forbindelse Det anførte eksempel er ikke udtømmende.

To medlemmer med særlig indsigt i pengeinstitutområdet og værdipapirhandel, som indstilles af Finansrådet, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og Investeringsforeningsrådet i forening eller hver for sig.

Et medlem med særlig indsigt i forsikringsselskabernes forhold, som indstilles af Forsikring & Pension, Foreningen af Firmapensionskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening eller hver for sig.

De øvrige medlemmer skal indstilles af relevante interesseorganisationer. Medlemmerne skal besidde særlig indsigt i henholdsvis forbrugerforhold, praktisk og teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab, erhvervslivet og værdipapirudstedelse, realkreditobligationsudstedelse, pengeinstitutområdet og værdipapirhandel samt forsikringsselskabernes forhold. Det afgørende kriterium for at udpege et medlem bliver den pågældendes sagkundskab på det konkrete område. Medlemmet skal ikke fungere som repræsentant for brancheinteresser.

De organisationer, der ifølge forslaget skal indstille medlemmer til rådet, svarer til de organisationer, der efter de nugældende regler har indstillingsret til rådene. Det skal derved sikres, at ændringen af antallet af medlemmer i forhold til Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd ikke medfører en forringelse af bredden i rådets sammensætning. Organisationerne indstiller i forening eller hver for sig. Dermed sikres, at organisationerne hver for sig kan indstille et medlem, hvis de ikke kan blive enige om at udpege et medlem i fællesskab på et givet fagområde, således at erhvervs- og vækstministeren kan udpege et medlem og pladsen ikke står tom.

I stk. 2 fastlægges Det Finansielle Råds opgaver i henhold til lov om finansiel virksomhed. Rådet skal efter nr. 1 træffe afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. En sag har et principielt indhold, når der f.eks. er tvivl, som skal være af en vis betydning, om fortolkningen af en bestemmelse eller en hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig selv sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller flere virksomheder eller hele branchen kan f.eks. være afgørelser, der påbyder at der skal følges en bestemt praksis, der vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virksomhederne.

Afgørelsesbegrebet omfatter tilsynsreaktioner, herunder påtaler, som må anses for retligt normerende. Der er tale om en videreførelse af den nugældende opgaveafgrænsning dog med den ændring, at sager om god skik foreslås omfattet af rådes almindelige beslutningskompetence i modsætning til den nugældende praksis, hvor rådene alene rådgiver i sager om god skik.

Administrative bødeforelæg behandles af rådet som en tilsynssag efter nr. 1. Det administrative bødeforelæg betragtes først som en afgørelse, når bødeforelægget er vedtaget af virksomheden, hvorefter der kan ske offentliggørelse. I lov om finansiel virksomhed fremgår hjemlen til offentliggørelse af § 354 a, stk. 1, jf. dette lovforslag § 1, nr. 42.

Den nugældende bestemmelse om afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1, foreslås videreført i stk. 2, nr. 2. Dette betyder, at rådet skal træffe afgørelse i sager om påbud til finansielle virksomheder eller finansielle holdingvirksomheder om, at virksomheden skal afholde udgifterne til, at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i virksomheden i medfør af § 347 b. Heri vil også indgå en afgørelse af, om den eller de sagkyndige, som virksomheden har indstillet, kan udpeges til at forestå den uvildige undersøgelse, eller om der evt. skal udpeges en anden. Det er op til Det Finansielle Råd at afgøre, hvorvidt der skal udstedes et påbud i medfør af lovens § 347 b. Der er tale om en videreførelse af den eksisterende retstilstand i forhold til kompetencen i Det Finansielle Virksomhedsråd. Rådets afgørelse om iværksættelse af en uvildig undersøgelse offentliggøres ikke, jf. dette lovforslags § 1, nr. 42.

Derudover foreslås det i stk. 2, nr. 3, at indsætte en eksplicit henvisning til, at rådet endvidere træffer beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Sådanne beslutninger træffes allerede i dag af både Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, og i forbindelse med nyaffattelsen af bestemmelsen synes det hensigtsmæssigt at medtage dette eksplicit i opregningen af Det Finansielle Råds opgaver.

Endelige foreslås det med stk. 2, nr. 4, at videreføre den nugældende bestemmelse om, at rådet bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.

Det foreslås i stk. 3, at rådets medlemmer udpeges for op til 4 år ad gangen, og at de kan genudpeges. Dette svarer til de nuværende udpegningsregler for både Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet.

Udpegning af suppleanter følger af forslagets stk. 4, hvoraf fremgår, at der udpeges en suppleant for hvert rådsmedlem. For det rådsmedlem, der indstilles af FSR – danske revisorer, skal der udpeges 3 suppleanter. Dette er en videreførelse af den eksisterende retstilstand for Fondsrådet. Baggrunden for at der skal udpeges flere suppleanter for rådsmedlemmet, der indstilles efter høring af FSR – danske revisorer, er, at børsnoterede virksomheder ofte revideres af to revisorer fra forskellige revisionsfirmaer. I Danmark er revisorerne samlet i forholdsvis få store revisionsfirmaer. Der er således en større risiko for inhabilitet hos det rådsmedlem, der indstilles efter høring hos FSR – danske revisorer, hvorfor der skal sikres tilstrækkelige suppleanter for det pågældende medlem. Suppleanter udpeges i øvrigt efter de samme regler, som gælder for udpegning af det medlem, de supplerer.

Efter stk. 5 skal Erhvervs- og vækstministeren udpege to særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-8, og op til fire særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 9 og 10. Erhvervs- og vækstministeren udarbejder i forbindelse med fastsættelsen af rådets forretningsorden, jf. stk. 11, en liste over de organisationer, der har ret til at indstille særligt sagkyndige. De særligt sagkyndige kan efter formandens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog kan der højst deltage to særligt sagkyndige for hvert medlem ved behandling af de enkelte sager på rådsmøderne.

Efter forslagets stk. 6 skal Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre hver udpege en særlig sagkyndig. Det Finansielle Råd har kompetence til at afgøre principielle spørgsmål om den finansielle sektor, herunder finansielle virksomheder beliggende på Færøerne og i Grønland. Den økonomiske struktur på Færøerne og i Grønland er anderledes end i Danmark. Blandt andet derfor gør der sig nogle særlige forhold gældende i den færøske og grønlandske finansielle sektor, som ikke kendes fra Danmark. Såfremt der forelægges principielle spørgsmål for Det Finansielle Råd om færøske eller grønlandske finansielle virksomheder, kan rådet derfor have behov for at konsultere en ekspert i færøske eller grønlandske forhold. Det vil alene være i sager om færøske eller grønlandske forhold, at formanden for Det Finansielle Råd har mulighed for at indkalde henholdsvis den særlig færøske eller særlig grønlandske sagkyndige. Der er tale om en videreførelse af den eksisterende retstilstand i forhold til Det Finansielle Virksomhedsråd.

Det fremgår af stk. 7, at Forbrugerombudsmanden indkaldes til at deltage i møder i Det Finansielle Råd ved behandling af spørgsmål om redelig forretningsskik, god praksis og prisoplysning, samt at Forbrugerombudsmanden har samme beføjelser som rådets medlemmer. Som beskrevet i forbindelse med bemærkningerne til bestemmelsens stk. 2, nr. 1, foreslås det, at sagerne om redelig forretningsskik, god praksis og prisoplysning skal behandles af Det Finansielle Råd efter de samme kriterier som øvrige tilsynssager. Det vil sige, hvis der er tale om sager af principiel karakter, eller som har videregående betydelige følger. Som konsekvens heraf vil rådet ikke længere alene have en rådgivende rolle i disse sager, og Forbrugerombudsmandens beføjelser omfatter dermed også stemmeret ved rådets behandling af disse sager.

For de sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltningsloven, følger det af stk. 7, at adgangen til partshøring tillige skal omfatte udkastet til afgørelse. Bestemmelsen foreslås ændret i forhold til den nugældende, således at der ikke længere foreslås en frist for afgivelse af bemærkninger.

Med forslaget understreges det, at der er tale om en udvidelse af den almindelige forvaltningsretlige partshøring til også at omfatte udkastet til afgørelse. Hensigten bag udvidelsen er at styrke retssikkerheden for de virksomheder og enkeltpersoner, som rådets afgørelse vil rette sig til, således at de kan gøre sig bekendt med Finanstilsynets vurderinger forud for Det Finansielle Råds behandling af sagen.

Det foreslås at fjerne den høringsfrist på minimum 3 uger, der følger af den nugældende bestemmelse. Baggrunden for forslaget er et ønske om at effektivisere sagsbehandlingen for Det Finansielle Råd, idet høringsfristen i praksis betyder en væsentlig forøgelse af sagsbehandlingstiden. Det forudsættes, at der i forbindelse med høringen efter forvaltningsloven over sagens faktiske omstændigheder gives parten passende tid til at udtale sig i sagen. Når udkastet til afgørelse sendes til parten efter det nye stk. 8, er det derfor som udgangspunkt alene Finanstilsynets vurderinger i afgørelsen, som parten ikke kan antages at være bekendt med. Den væsentlige forøgelse af sagsbehandlingstiden, der sker, når parten skal gives minimum 3 uger til at udtale sig i forhold til Finanstilsynets vurderinger, modsvares således ikke af udbyttet.

I praksis vil dette betyde, at parten under sagens behandling i Finanstilsynet, og senest i forbindelse med, at parten modtager besked om muligheden for at foretræde for Det Finansielle Råd, vil modtage et udkast til afgørelse. I nogle situationer vil dette måske ske som en del af den almindelige forvaltningsretlige høringsproces, hvor parten samtidig høres over sagens faktiske omstændigheder, og høringsfristen tilpasses til dette. Ofte vil parten dog modtage udkastet som en særskilt fremsendelse på et tidspunkt efter den sædvanlige høring, hvorfor der på dette tidspunkt ikke er det samme behov for at give parten lang frist til at udtale sig.

Det følger af stk. 9, at den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, finder tilsvarende anvendelse på medlemmer og suppleanter af Det Finansielle Råd samt de særligt sagkyndige og Forbrugerombudsmanden. Baggrunden herfor er, at det er nødvendigt, at Finanstilsynet kan stille oplysninger til rådighed for Det Finansielle Råd, for at rådet kan træffe afgørelse i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav om sagsoplysning.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, foreslås tilsidesat ved rådets behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning. Dette svarer til den nugældende retstilstand for så vidt angår Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet og er begrundet i et ønske om at give mulighed for en reel debat af disse sager i rådet. Rådets medlemmer, suppleanter, særligt sagkyndige og Forbrugerombudsmanden er derfor i disse sager underlagt en modereret tavshedspligt. Det vil fremgå af rådets forretningsorden, i hvilket omfang tavshedspligten kan fraviges. Ifølge de gældende forretningsordener for Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet kan medlemmer, suppleanter, Forbrugerombudsmanden og særligt sagkyndige (for så vidt angår Det Finansielle Virksomhedsråd) i forbindelse med rådets behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik forud for møderne i fortrolighed drøfte sagerne i en videre kreds. Efter at rådene har afgivet udtalelser om sagerne, kan medlemmer, suppleanter, særligt sagkyndige og Forbrugerombudsmanden offentligt udtale sig om egne holdninger. I forbindelse med de forudgående drøftelser og de efterfølgende udtalelser må der ikke gives oplysninger om en virksomheds forretningsmæssige forhold, kunders forhold eller oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige.

Den nugældende praksis foreslås videreført, og baggrunden for at fravige tavshedspligten i sagerne om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning er, at det herved sikres, at offentligheden kan få kendskab til den meningsudveksling, der finder sted i Det Finansielle Råd til gavn for forbrugerbeskyttelsen.

Med stk. 10 foreslås det at videreføre den eksisterende retstilstand for Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, hvorefter rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Det foreslås med stk. 11, at rådet skal fastsætte sin egen forretningsorden, der godkendes af erhvervs- og vækstministeren. Dette er en videreførelse af retstilstanden i forhold til Fondsrådet, men en ændring af retstilstanden i forhold til Det Finansielle Virksomhedsråd. Forretningsordenen fastlægger Det Finansielle Råds kompetenceområde. Forretningsordenen fastlægger tillige bestemmelser om rådets beslutningsdygtighed, rådets møder, sekretariatsbistand, inhabilitet, tavshedspligt m.v. Herunder kan Det Finansielle Råd i sin forretningsorden træffe bestemmelse om etablering af underudvalg til Rådet. Dette kunne eksempelvis være relevant i forhold til de regnskabskontrolsager, der i dag forelægges for Fondsrådet. Mange af disse sager er af forholdsvis regnskabsteknisk karakter og de regnskabskyndige medlemmer af rådet har meget ofte detaljerede bemærkninger til disse sager. Med oprettelsen af et regnskabskyndigt underudvalg kan de mere regnskabstekniske bemærkninger afklares med sekretariatet inden selve forelæggelsen for rådet, hvilket kan bidrage til en optimeret sagsbehandling i rådet.

Det foreslås med stk. 12 at videreføre den nuværende retstilstand fra Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet, hvorefter rådene kan delegere deres kompetence til Finanstilsynet.

Det Finansielle Råd vil være Finanstilsynets øverste beslutningstager i principielle tilsynssager og tilsynssager med videregående betydning. Det foreslås, at Det Finansielle Råd skal kunne delegere væsentlige sager til Finanstilsynet. I sager vedrørende regnskabskontrol af virksomheder omfattet af årsregnskabsloven træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.

Der vil primært være tale om to typer delegation. Enten generelt i en bestemt type sager, hvor rådet har fastlagt en praksis, som giver et klart og utvetydigt billede af rådets vurdering af den pågældende sagstype, eller i helt konkrete sager, hvor rådet vælger ikke at afgøre sagen eller træffe beslutning på det aktuelle møde, hvorpå sagen behandles. Et sådant tilfælde kan tænkes at foreligge, hvor rådet ønsker et forhold afklaret inden sagen afgøres, og hvor rådet har tillid til, at Finanstilsynet færdiggør behandlingen uden, at sagen behøver at blive forelagt rådet på ny.

Den generelle delegation vil sædvanligvis ske, efter rådet har behandlet en række sager af samme type og dermed fastlagt en praksis. Finanstilsynet skal føre en oversigt over hvilke sagstyper, der er delegeret, og oversigten gennemgås minimum én gang om året. Efter de nugældende delegationsbestemmelser er blandt andet politianmeldelser og sager om administrative bødeforelæg delegeret på en række områder både fra Det Finansielle Virksomhedsråd og fra Fondsrådet.

Finanstilsynet skal orientere rådet senest ved førstkommende møde, når der er truffet en afgørelse eller en beslutning efter delegation.

Til nr. 35 (§ 347, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede ændring af § 347, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed er der alene tale om en teknisk korrektion. Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 indsattes et nyt nr. 16 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, hvorfor nummereringen i § 354, stk. 6, ændredes. Der blev ved en fejl ikke taget højde herfor i § 347, stk. 6.

Til nr. 36 (§ 354, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen beskriver den udvidede tavshedspligt, der gælder for Finanstilsynets ansatte. Med 4. pkt. bestemmes, at den udvidede tavshedspligt ligeledes gælder for ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med varetagelsen af opgaver i medfør af § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I praksis samarbejder Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen omkring løsning af opgaver på regnskabsområdet for at sikre ensartet praksis, og med bestemmelsen sikres, at ansatte i Erhvervsstyrelsen, der får kendskab til fortrolige oplysninger i forbindelse med løsning af disse opgaver på regnskabsområdet, er undergivet samme tavshedspligt som Finanstilsynets ansatte.

Til nr. 37 (§ 354, stk. 6, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets mulighed for at videregive oplysninger på trods af den udvidede tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet. § 354, stk. 6, nr. 1, der vedrører videregivelse til Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd, ophæves som konsekvens af, at de to råd foreslås sammenlagt. I stedet gives mulighed for, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger indhentet i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed til Det Systemiske Risikoråd som med nærværende lovforslags § 1, nr. 30, foreslås nedsat.

Med ændringen lægges op til, at Det Systemiske Risikoråd kan få oplysninger om finansielle forhold fra Finanstilsynet i forbindelse med rådets behandling af sager i henhold til den med dette lovforslag foreslåede bestemmelse til § 343 s i lov om finansiel virksomhed. Rådet kan få alle de oplysninger, som rådet måtte vurdere er relevante i forbindelse med rådets arbejde.

Det bemærkes, at tavshedspligten, i henhold til § 354, stk. 7, følger de oplysninger, der måtte videregives fra Finanstilsynet til Det Systemiske Risikoråd, hvorfor medlemmerne af rådet samt eventuelle suppleanter og sekretariatet bliver underlagt den tavshedspligt, der følger af § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 38 (§ 354, stk. 6, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynets mulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen. Det er efter de nugældende regler en forudsætning for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at der foreligger en konkret overtrædelse af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at videregive oplysninger udvides til at finde anvendelse for mulige strafbare forhold. Med den foreslåede ændring fremrykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Der lægges således op til, at oplysningerne skal kunne videregives tidligere i arbejdsprocessen, hvor tilsynet i sin sagsbehandling blandt andet undersøger om, der foreligger en overtrædelse af straffeloven eller tilsynslovgivningen, men hvor denne sagsbehandling endnu ikke har klarlagt, om en fysisk eller juridisk person med rimelig grund er mistænkt for et strafbart forhold. Dermed kan politi og anklagemyndigheden på et tidligere tidspunkt inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventuelle strafbare forhold.

Med ændringen af Finanstilsynets tavshedspligt får tilsynet mulighed for at drøfte en konkret sag med anklagemyndigheden eller politiet med henblik på at slå fast, om der er tale om et forhold, der bør give anledning til politianmeldelse, herunder om Finanstilsynet bør undersøge forholdet nærmere inden indgivelse af politianmeldelse, om sagen med fordel kan afgrænses til alene at vedrøre udvalgte forhold, eller om der slet ikke er tale om et strafbart forhold. Dermed vil Finanstilsynet få mulighed for at målrette sin indsats, herunder undgå at indgive politianmeldelser, som anklagemyndigheden og politiet på forhånd ville kunne vurdere, ikke ville kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

Det er ikke intentionen med lovforslaget, at ændringen skal medføre et øget antal politianmeldelser på mindre oplyst grundlag, end hvad der finder sted efter de gældende regler. Derimod skal ændringen sikre, at Finanstilsynets (og anklagemyndighedens og politiets) ressourcer anvendes bedre.

Ændringen skal ligeledes give mulighed for generelt at have en friere dialog mellem Finanstilsynet, anklagemyndigheden og politiet omkring tilsynets arbejde og de udviklingstendenser, tilsynet ser i sagerne og i sektoren. Dette kan efter de nugældende regler alene ske på fuldstændig anonymiseret grundlag, hvilket besværliggør den frie dialog.

Finanstilsynet har efter de nugældende regler ikke pligt til at informere en fysisk eller juridisk person om, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning. Dette ændres ikke med forslaget. Finanstilsynet er derimod forpligtet til at overholde bestemmelserne i tvangsindgrebsloven, hvorefter bestemmelser, der forpligter en fysisk eller juridisk person til at give Finanstilsynet oplysninger, som udgangspunkt ikke kan bringes i anvendelse, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette vil ikke blive ændres med lovforslaget. Finanstilsynets vil i øvrigt alene kunne videregive oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for tilsynets, anklagemyndighedens og politiets virksomhed.

Det vil fortsat være Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingelserne for videregivelse er opfyldt.

Til nr. 39 (§ 354, stk. 8, lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede ændring af § 354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed er der alene tale om en teknisk korrektion.

Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 indsattes et nyt nr. 16 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Med ændringen blev der ved en fejl ikke taget højde for, at der med lov nr. 616 af 14. juni 2011 også blev indsat et nyt nr. 16. Henvisningen til stk. 6, nr. 21, i stk. 8 burde derfor rettelig have været ændret til en henvisning til stk. 6, nr. 23.

Med ændringen kan på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse og på den anden side Det Europæiske Råd for Systemiske Risici udveksle tavshedsbelagte oplysninger, hvis Kommissionen har modtaget tavshedsbelagte oplysninger fra Finanstilsynet i medfør af § 354, stk. 6, nr. 23, til brug for varetagelsen af deres opgaver.

Til nr. 40 (§ 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede ændring af § 354, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed er der alene tale om en teknisk korrektion.

Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 indsattes et nyt nr. 16 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Med ændringen blev der ved en fejl ikke taget højde for, at der med lov nr. 616 af 14. juni 2011 også blev indsat et nyt nr. 16. Henvisningen til stk. 6, nr. 28 og 29, burde derfor rettelig have været til stk. 6, nr. 29 og 30.

Til nr. 41 (§ 354, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede ændring af § 354, stk. 11 og 12, i lov om finansiel virksomhed er der alene tale om en teknisk korrektion.

Med lov nr. 273 af 27. marts 2012 indsattes et nyt nr. 16 i § 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Med ændringen blev der ved en fejl ikke taget højde for, at der med lov nr. 616 af 14. juni 2011 også blev indsat et nyt nr. 16. Henvisningen til stk. 6, nr. 23, burde derfor rettelig have været til stk. 6, nr. 24.

Til nr. 42 (§ 354 a, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.

Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd (jf. dette lovforslags § 1, nr. 34) vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 354 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1, skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå. For så vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en virksomheds solvensforhold, vil offentliggørelsen først ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 225 i lov om finansiel virksomhed, inden for hvilken virksomheden har fået mulighed for at rette op på solvensforholdene, medmindre det allerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggørelsen er i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af § 354 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 354 a, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 34. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte virksomheder. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 345, stk. 2, nr. 3, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3.

Med forslaget til § 354 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed får de virksomheder, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, ligesom Finanstilsynet selv skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af et administrativt bødeforlæg, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvis den helt eller delvist fældende dom eller afgørelse ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser gælder således også, selvom en dom eller afgørelse ikke er endelig.

Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når virksomheden har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal virksomheden give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og indretning, økonomiske forhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter § 354 a, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 43 (§ 354 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 354 a.

Til nr. 44 (§ 354 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i § 354 a, stk. 3, som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 354 a. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for § 354 a, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 45 (§ 354 d i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget foreslås indsat en ny § 354 d i lov om finansiel virksomhed, med hvilken Finanstilsynet får adgang til at påbyde virksomheder, der offentliggør informationer om virksomheden, som efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, at offentliggøre berigtigende informationer.

Finanstilsynets adgang til at påbyde berigtigelse er betinget af, at Finanstilsynet vurderer, at de af virksomheden offentliggjorte oplysninger kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles, eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet fastsætter en kort frist, inden for hvilken virksomheden skal offentliggøre de berigtigende informationer. Undlader virksomheden at offentliggøre, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger. Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte de finansielle virksomheders kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om - af konkurrencemæssige grunde - at beskytte de finansielle virksomheders forretningsmæssige forhold. Med bestemmelsen åbnes dog op for Finanstilsynets mulighed for offentliggørelse af tavshedsbelagte oplysninger, i tilfælde hvor en virksomhed har videregivet fejlagtige oplysninger om virksomheden, og hvor virksomheden ikke inden for en af Finanstilsynet fastsat frist har berigtiget de fejlagtige oplysninger.

Længden af den af Finanstilsynet meddelte frist for virksomhedens berigtigelse af de misvisende oplysninger vil afhænge af oplysningernes karakter. Efter omstændighederne vil der kunne være tale om, at berigtigelse skal ske inden for samme dag som meddelelsen af påbuddet.

Det forhold, at en finansiel virksomhed indbringer, eller oplyser at det påtænker at indbringe, det af Finanstilsynet meddelte påbud om berigtigelse af misvisende oplysninger for Erhvervsankenævnet, bevirker ikke, at Finanstilsynets mulighed for at offentliggøre påbuddet suspenderes, med mindre Erhvervsankenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Finanstilsynet vil i sådanne situationer kunne blive erstatningsansvarlig efter de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt.

Den foreslåede bestemmelse tænkes for eksempel anvendt i situationer, hvor en finansiel virksomhed har videregivet misvisende oplysninger om virksomhedens forretningsmodel, eller i tilfælde hvor en finansiel virksomhed offentliggør et misvisende billede af virksomheden efter et tilsynsbesøg.

Til nr. 46 (§ 355, stk. 3, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

§ 355 beskriver det særlige partsbegreb, der gælder i henhold til lov om finansiel virksomhed. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynets særlige tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven eksempelvis ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne.

Som udgangspunkt er det alene den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, der er part i sager i forhold til Finanstilsynet. Bestemmelsens stk. 2 og 3 indeholder en udtømmende liste over, hvem der ellers kan anses for at være part i forhold til Finanstilsynet. Derudover gælder der særlige bestemmelser i Finanstilsynets sager om regnskabskontrol og om videregivelse af fortrolige oplysninger.

Med den foreslåede ændring af stk. 3 får administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynets afgørelse retter sig direkte mod administrator.

Administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer bliver herved ligestillet med en likvidator og en administrator af en livsforsikringsbestand, som på tilsvarende vis er knyttet til den finansielle virksomhed i forbindelse med afvikling af virksomheden eller dele af denne. De øvrige personer omfattet af stk. 3 er alle involverede i den finansielle virksomheds drift.

Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningsloven at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet.

Til nr. 47 (§ 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt udgifter til Kammeradvokaten og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.

Den gældende formulering af bestemmelsen blev indsat med lov nr. 1556 af 21. december 2010, hvor § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed blev ændret. Med ændringen blev der indsat mulighed for, at Finanstilsynet kan dække omkostningerne til Kammeradvokaten via de afgifter, der årligt opkræves fra virksomhederne under tilsyn. Ændringen blev foretaget som en følge af, at den finansielle krise har haft den konsekvens, at der har været store udsving i Finanstilsynets udgifter til Kammeradvokaten. Udgiftens størrelse kan Finanstilsynet således ikke forudse og tage forbehold for ved udarbejdelse af budgetter. Ved at tillægge udgifter til Kammeradvokaten til afgiftsopkrævningen, kan den årlige opkrævning ultimo året reguleres med sidste års udgifter til Kammeradvokaten.

Med den foreslåede ændring af § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed præciseres, at udgifter til Kammeradvokaten såvel som til andre advokater kan dækkes via de afgifter, der opkræves fra virksomhederne under tilsyn. Således reguleres opkrævningen fra virksomhederne ultimo året med sidste års udgifter til Kammeradvokaten og andre advokater.

Finanstilsynet er, lige som andre statslige myndigheder, omfattet af Kammeradvokataftalen, som er en aftale indgået mellem Finansministeriet og Kammeradvokaten. Af den gældende Kammeradvokataftale fremgår, at Kammeradvokaten har pligt til at udføre alle retssager og andre advokatopgaver for samtlige statsinstitutioner.

Der er i henhold til Kammeradvokataftalen mulighed for at anvende andre advokater, bl.a. i tilfælde, hvor Kammeradvokaten ikke besidder tilstrækkelige kompetencer. De sager, hvor Finanstilsynet som oftest har brug for advokatbistand, er sager, som er særegne på det finansielle område, til hvilke der kræves særlige faglige forudsætninger for at løse.

Finanstilsynet kan derfor have behov for at benytte anden advokatbistand end Kammeradvokaten. Kammeradvokataftalen giver mulighed herfor, f.eks. i tilfælde, hvor Kammeradvokaten er inhabil, hvor Kammeradvokatens ekspertise ikke er tilstrækkelig, eller hvor der foreligger andre rimelige grunde. Hvis der benyttes andre advokater end Kammeradvokaten, kræver dette i henhold til Kammeradvokataftalen godkendelse fra Finansministeriet.

Til nr. 48 (§ 360, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det fremgår af den gældende § 360, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt udgifter til Kammeradvokaten og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370. Finanstilsynet er således som udgangspunkt finansieret af virksomhederne under tilsyn.

Med § 360, stk. 3, foreslås, at opgaver som Finanstilsynet udfører i henhold til § 344, stk. 5, faktureres særskilt og dermed ikke medregnes i afgiftsopkrævningen efter stk. 1. Der kan f.eks. være tale om en opgave, som Finanstilsynet udfører for Danmarks Nationalbank i relation til Nationalbankens udvidelse af sit belåningsgrundlag, hvor der skal ske en overvågning af, om pengeinstitutterne udlånsportefølje opfylder kravene om god bonitet.

Den fakturerede ydelsespris, fra Finanstilsynet til eksempelvis Danmarks Nationalbank, opgøres ultimo året ud fra Finanstilsynets konkret anvendte ressourceforbrug samt den seneste opgjorte årsværkspris, som denne fremgår af Finanstilsynets seneste årsrapport. Såfremt tilsynet antager en ekstern konsulent til udførelsen af arbejdet, indgår det beløb som tilsynet modtager til betaling af den eksterne konsulent heller ikke i afgiftsopkrævningen. Finanstilsynet kan alene opkræve de faktisk anvendte udgifter, herunder den opgjorte årsværkspris.

Til nr. 49 (§ 361, stk. 1, nr. 22, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen regulerer godkendte udenlandske clearingcentralers betaling af afgift. Da det med lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås at ophæve § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende godkendte udenlandske clearingcentraler, skal den tilhørende afgiftsbestemmelse ligeledes ophæves. Hertil henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 50 (§ 361, stk. 1, nr. 31, i lov om finansiel virksomhed)

Der foreslås med § 361, stk. 1, nr. 31, indført en hjemmel i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan opkræve en årlig afgift fra centrale modparter med tilladelse efter artikel 14 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) jf. § 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Ifølge forslaget skal centrale modparter betale 387.250 kr. årligt til Finanstilsynet. Afgiften skal dække de udgifter, Finanstilsynet vil have til tilladelse og løbende tilsyn med eventuelle centrale modparter, der får tilladelse, og afgiftsniveauet er fastlagt i overensstemmelse hermed.

Til nr. 51 og 52 (§ 368, stk. 2 og stk. 4, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen regulerer beregningen af de afgifter, der opkræves fra virksomheder under tilsyn. Størrelsen af den afgift, der opkræves fra virksomhederne, afhænger af flere parametre, herunder hvad andre tilsvarende virksomheder betaler, hvad der samlet opkræves i henhold til lov om finansiel virksomhed §§ 361 og 362, samt Finanstilsynets bevilling i henhold til finansloven. På den baggrund er det hensigtsmæssigt, at der ikke opkræves afgifter fra virksomheder, der er ophørt med at være under tilsyn i det pågældende år, førend den samlede beregning og endelige fordeling af afgifter mellem virksomheder under tilsyn er fastlagt.

Det foreslås derfor at ændre bestemmelserne således, at det klart fremgår, at afgiftsbetalingen skal afvente den samlede afgiftsberegning. Dette svarer til, hvordan Finanstilsynet i dag i praksis foretager afgiftsopkrævningen, og ændringen tilsigter således alene at tydeliggøre denne praksis i lovgivningen.

Til nr. 53 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til ændring af § 373, stk. 2, sikres, at overtrædelser af reglerne i § 343 t om fastsættelse af referencerenter straffes med bøde.

Til nr. 54 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Med lovforslagets § 1, nr. 43, indsættes en pligt for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får virksomhederne pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser eller resuméer heraf. Med ændringen af § 373, stk. 2, gøres det muligt at straffe virksomheder, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser, med bøde.

Til nr. 55 og 56 (§ 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås med ændringen af § 373, stk. 6 og 7, at lade henvisningerne til udstedere af elektroniske penge udgå af bestemmelsen. Ændringen er en følge af, at reglerne om udstedere af elektroniske penge med lov nr. 1553 af 21. december 2010 om ændring af lov om betalingstjenester, lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og lov om visse forbrugeraftaler (Gennemførelse af e-penge-direktivet m.v.) blev overflyttet til lov om betalingstjenester og elektroniske penge. I forbindelse hermed blev der også indsat nye sanktionsbestemmelser vedrørende udstedere af elektroniske penge, og henvisningerne i § 373, stk. 6 og 7, burde som følge heraf være udgået.

Til nr. 57 (§ 374, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen indeholder hjemmel for Finanstilsynet til at pålægge tvangsbøder for at tvinge virksomheder til at overholde de forpligtelser, der følger af lovens § 347, stk. 3 og 4.

Bestemmelsen foreslås nyaffattet med henblik på at præcisere, at forpligtelserne, der følger af § 347, stk. 3 og 4, omfatter såvel juridiske som fysiske personer, og at der dermed også vil kunne pålægges en fysisk person tvangsbøder i medfør af § 374, stk. 2.

Tvangsbøder vil herefter kunne anvendes som middel til at inddrive oplysninger, dels om en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling, dels til brug for Finanstilsynets virksomhed, og endelig til afgørelse af om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.

Til nr. 58, 59 og 60 (§ 374, stk. 4-6, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelserne vedrører kontrollen med finansiel information i bl.a. års- og delårsrapporter for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, eller hvis værdipapirer handles på en autoriseret markedsplads.

Det foreslås at ændre henvisningen i bestemmelserne fra Fondsrådet til Finanstilsynet som følge af, at Fondsrådets opgaver i forhold til regnskabskontrol foreslås overdraget til Finanstilsynet. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 20.

Til § 2

Til nr. 1 (fodnoten i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres, således at det fremgår, at lov om værdipapirhandel m.v. også indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Kommissionens forordning nr. 2010/1031/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, Europa Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/236/EU af 14. marts 2012 om shortselling og visse aspekter af credit default swaps samt Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen).

Henvisningerne til forordning nr. 2012/236/EU samt forordningen om OTC-derivater er nye. Hvad angår henvisningen vedrørende forordning nr. 2010/1031/EU er tale om en rettelse af den nugældende formulering af noten, da der fejlagtigt er anført, at loven gennemfører forordningen. Da forordningen er umiddelbart gældende i Danmark skal der rettelig stå, at loven indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af forordningen.

Til nr. 2 (§ 7 a, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås at ophæve § 7 a, stk. 3. Bestemmelsen definerer en godkendt udenlandsk clearingcentral som en virksomhed, der er godkendt efter bestemmelserne i lovens § 8 a. Som konsekvens af at 8 a foreslås ophævet, skal § 7 a, stk. 3, ligeledes ophæves. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3 (§ 8 a i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås at ophæve § 8 a. Efter den gældende retstilstand kan en udenlandsk clearingcentral opnå godkendelse efter lovens § 8 a, stk. 3 eller 4, til at cleare værdipapirer, der handles mellem værdipapirhandlere, hvor mindst én af disse er meddelt tilladelse her i landet, og hvor handlen enten finder sted på et reguleret marked, en alternativ markedsplads eller i en multilateral handelsfacilitet i Danmark.

Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) fastsætter et fælles europæisk regelsæt for tilladelse til centrale modparter med hjemsted i Unionen. En tilladelse som central modpart i henhold til forordningen giver adgang til at udøve virksomhed som central modpart i hele Unionen. Der etableres således en europæisk »pas-ordning« for centrale modparter. Endvidere fastsætter forordningen regler om udenlandske centrale modparter med hjemsted i et land uden for Unionen. Disse kan opnå anerkendelse fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), hvilket giver adgang til at udøve virksomhed som central modpart indenfor hele Unionen.

Forordningens artikel 89, stk. 3, fastsætter en overgangsordning for centrale modparter, der allerede har en tilladelse i et land indenfor EU. Disse skal inden for en frist på 6 måneder ansøge hjemlandets myndigheder om tilladelse i henhold til reglerne i forordningen.

En godkendelse som udenlandsk clearingcentral i henhold til § 8 a, stk. 3, som Finanstilsynet har meddelt en central modpart inden ikrafttræden af forordningen, skal således fortsat være gyldig, indtil den centrale modpart har opnået tilladelse fra hjemlandets myndigheder i henhold til forordningen.

Tilsvarende skal en godkendelse som udenlandsk clearingcentral i henhold til § 8 a, stk. 4, som Finanstilsynet har meddelt en central modpart med hjemsted i et land uden for EU, fortsat være gyldig, indtil den centrale modpart har opnået en anerkendelse fra ESMA i henhold til forordningen. Der henvises til dette lovforslags § 18 med tilhørende bemærkninger, der indeholder en overgangsordning for så vidt angår disse regler.

Til nr. 4 og 5 (§ 27, stk. 11, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)

De foreslåede ændringer af § 27, stk. 11, nr. 5, i lov om værdipapirhandel m.v. er en gennemførelse artikel 2, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen er en ændring af artikel 8 i gennemsigtighedsdirektivet (2004/109/EF). Implementeringsfristen for bestemmelsen var den 1. juli 2012, men ved en fejl indgik denne ændring ikke i lov nr. 155 af 28. februar 2012, der gennemførte den øvrige del af direktivet.

Efter den nugældende § 27, stk. 11, nr. 5, er udstedere, der kun udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør 50.000 euro eller en tilsvarende værdi i en anden valuta, undtaget fra pligten til at offentliggøre helårs- og halvårsrapporter samt periodemeddelelser eller kvartalsrapporter. Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes, så undtagelsen fremover gælder for udstedere, der kun udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked, med en pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 100.000 euro, eller, når gældsinstrumenter er udstedt i en anden valuta end euro, en tilsvarende værdi på udstedelsestidspunktet.

Dog vil udstedere, som har udstedt gældsinstrumenter med en pålydende værdi pr. enhed på 50.000 euro, eller, når gældsinstrumenter er udstedt i en anden valuta end euro, en tilsvarende værdi på udstedelsestidspunktet, fortsat være omfattet af undtagelsen fra at offentliggøre helårs- og halvårsrapporter samt periodemeddelelser eller kvartalsrapporter hvis gældsinstrumenter var optaget til handel på et reguleret marked inden den 31. januar 2010.

Til nr. 6 (§ 28, stk. 3, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at »vedtægtsmæssige« udgår af lov om værdipapirhandel m.v. § 28, stk. 3, nr. 1. Baggrunden for ændringen er, at kravet om, at et aktieselskab skal angive sit hjemsted i selskabets vedtægter, bortfaldt, da aktieselskabsloven blev afløst af selskabsloven. Hjemsted skal forstås i overensstemmelse med § 5, nr. 13, i selskabsloven, som den adresse i Danmark, som selskabet kan kontaktes på. Aktieselskaber skal registres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering, jf. § 40, stk. 1, i selskabsloven. Ifølge anmeldelsesbekendtgørelsen skal registreringen bl.a. angive selskabets adresse og hjemstedskommune.

Til nr. 7 (§ 39 b i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 39 b i lov om værdipapirhandel m.v., om at Finanstilsynet kan fastsætte regler om shortselling af værdipapirer ophæves.

Baggrunden for forslaget om at ophæve bestemmelsen er, at der er fastsat regler om shortselling i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om shortselling og visse aspekter af credit default swaps. Denne forordningen er trådt i kraft den 25. marts 2012 og finder anvendelse fra den 1. november 2012. Shortsellingforordningen er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat - herunder Danmark. Forordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland, da disse landsdele ikke er medlem af EU.

Shortsellingforordningen indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed om shortselling i aktier, forbud imod udækket shortselling samt visse muligheder for Finanstilsynet for at begrænse shortselling i tilfælde af ustabilitet på markedet.

Nationale regler om shortselling, herunder forbud mod shortselling, som er indført før shortsellingforordningen, kan ikke videreføres efter forordningen finder anvendelse den 1. november 2012.

Det danske forbud mod shortselling af aktier i pengeinstitutter blev indført i forbindelse med den generelle statsgaranti (Bankpakke 1) i bekendtgørelse nr. 1004 af 10. oktober 2008 om shortselling. Bekendtgørelsen blev fastsat med hjemmel i § 39 b.

Denne bekendtgørelse er ophævet den 1. november 2012 ved bekendtgørelse nr. 993 af 11. oktober 2012 om ophævelse af bekendtgørelse om shortselling.

Til nr. 8 og 9 (§ 57 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at direktivhenvisningerne i § 57 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., der vedrører betalingssystemer, opdateres, således at der henvises til de gældende direktiver vedrørende henholdsvis kreditinstitutter, som deltager i betalingssystemer, (2006/48/EF), og investeringsselskaber (artikel 4, stk. 1, nr. 1, i direktiv 2004/39/EF).

Til nr. 10 (§ 57 d, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 57 d, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. ændres således, at bestemmelsen gennemfører artikel 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU. Direktivet ændrer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1998/26/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed. Fremover skal Finanstilsynet anmelde clearingcentraler og betalingssystemer samt betalings- og værdipapirclearingsystemer, der drives af Danmarks Nationalbank, til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.

Til nr. 11 (§ 57 d, stk. 3, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

§ 57 d, stk. 3, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ændret, således at Finanstilsynet skal give oplysninger om konkurs eller rekonstruktion i forhold til en deltager i en clearingcentral eller et betalingssystem til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i stedet for til Kommissionen. Bestemmelsen gennemfører artikel 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU, der ændrer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i relation til samarbejdet omkring registrerede betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.

Til nr. 12 (overskriften til Afsnit V i lov om værdipapirhandel m.v.)

Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås med lovforslaget sammenlagt. Det nye råd foreslås benævnt Det Finansielle Råd. Som konsekvens heraf foreslås henvisningen i titlen til Afsnit V ændret til Det Finansielle Råd.

Til nr. 13 (§ 83, stk. 1, 3. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 83, stk. 1, 3. pkt., ændres, således at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed og samtidig får kompetence til at påse overholdelsen af shortsellingforordningen. Forslaget medvirker til at gennemføre artikel 32 i shortsellingforordningen, der forpligter medlemsstaterne til at udpege en eller flere kompetente myndigheder i forbindelse med forordningen.

Derudover foreslås det, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed og samtidig får kompetence til at påse overholdelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7, er hører under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMAs) kompetence. Forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterne og skal ikke implementeres i national lovgivning, men gør det på visse områder nødvendigt at fastsætte supplerende regler i national ret.

Forordningen vedrører OTC (over-the-counter)-derivater. Denne betegnelse refererer til derivater, der ikke handles på en børs eller et lignende reguleret marked. I fraværet af indberetning til transaktionsregistre og clearing via centrale modparter registreres OTC-derivathandler i udgangspunktet kun hos de to parter i handlen. Myndigheder og andre udenforstående ved således ikke, hvor store eksponeringer den enkelte virksomhed har overfor andre, og i hvilket omfang virksomhederne har truffet risikoreducerende foranstaltninger for at sikre sig imod risikoen på modparten. Forordningen har til formål at øge den finansielle stabilitet gennem krav om indberetning og clearing samt krav til centrale modparter og transaktionsregistre. Finanstilsynet skal blandt andet meddele tilladelse til centrale modparter i henhold til forordningen.

Til nr. 14 (§ 83, stk. 2, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at »vedtægtsmæssige« udgår af lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2, 1. pkt. Baggrunden for ændringen er, at kravet om, at et aktieselskab skal angive sit hjemsted i selskabets vedtægter, bortfaldt, da aktieselskabsloven blev afløst af selskabsloven. Hjemsted skal forstås i overensstemmelse med § 5, nr. 13, i selskabsloven, som den adresse i Danmark, som selskabet kan kontaktes på. Aktieselskaber skal registres i Erhvervsstyrelsens it-system eller anmeldes til registrering, jf. § 40, stk. 1, i selskabsloven. Ifølge anmeldelsesbekendtgørelsen skal registreringen bl.a. angive selskabets adresse og hjemstedskommune.

Til nr. 14-17 (§ 83, stk. 2 og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsynet. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages, og således vil Erhvervsstyrelsen træde i Finanstilsynets sted i sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 20.

Til nr. 18 (§ 83, stk. 5 og 6, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Bestemmelserne vedrører beføjelser, der kan udøves i forbindelse med Fondsrådets regnskabskontrol. Bestemmelserne foreslås nyaffattet som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen vil træde i Finanstilsynets sted i sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.

Forslaget sikrer, at det fremover er muligt for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, i tilsynets sted, at udøve de samme beføjelser, som Fondsrådet i forbindelse med regnskabskontrollen, jf. § 83, stk. 2-4. Der er ikke udover kompetenceændringen tilsigtet en materiel ændring af bestemmelserne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 20.

Til nr. 19 (overskriften til Kapitel 26 i lov om værdipapirhandel m.v.)

Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås med lovforslaget sammenlagt. Det nye råd foreslås benævnt Det Finansielle Råd. Som konsekvens heraf foreslås henvisningen i overskriften til Kapitel 26 ændret til Det Finansielle Råd.

Til nr. 20 (§ 84 i lov om værdipapirhandel m.v.)

Bestemmelsen nyaffattes som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Det nye råd foreslås benævnt Det Finansielle Råd.

Det er hensigten, at Det Finansielle Råd som udgangspunkt skal behandle de samme opgaver, som efter de nugældende regler varetages af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet dog således, at rådet ikke har en selvstændig myndighedskompetence i forhold til sagerne om regnskabskontrol.

Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge lovforslaget fremover varetages af Finanstilsynet. Som efter de nugældende bestemmelser vil Finanstilsynet kontrollere overholdelsen af regnskabsregler og -standarder, for så vidt angår de finansielle virksomheder, mens Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i forhold til kontrollen med overholdelsen af regler og standarder for års- og delårsrapporter for ikke-finansielle børsnoterede virksomheder. Det betyder, at Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, kan indstille en sag til behandling for Det Finansielle Råd, hvorefter rådet tager stilling til sagen i det omfang, den falder inden for rådets kompetenceområde som værende principiel eller med videregående betydelige følger. Dette svarer til den nugældende praksis i forhold til Fondsrådet. Erhvervsstyrelsen vil endvidere være kompetent til at træffe afgørelse i de sager, der ikke anses for at være af principiel betydning. Erhvervsstyrelsen er desuden kompetent til at tilrettelægge arbejdsgangene vedrørende regnskabskontrollen for de ikke-finansielle, børsnoterede virksomheder, herunder fastlæggelse af kriterierne for hvilke virksomheder, der skal udtages til kontrol og beslutning om, hvor mange virksomheder indenfor denne kategori, der udvælges. Deltagelsen fra Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen i det internationale samarbejde om koordinering af regnskabskontrollen vil være uændret i forhold til i dag. Der er ikke med ændringen i kompetencen tilsigtet en ændring i forhold til den regnskabskontrol, som i dag foretages af Fondsrådet. Der er således fortsat tale om kontrol med finansiel information udarbejdet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder samt på finansiel information udarbejdet i henhold til nationale regnskabsregler og/eller standarder. Kontrollen skal finde sted på virksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked. Kontrollen vil finde sted på stikprøvebasis baseret på såvel en risikomæssig udvælgelse som på tilfældig udvælgelse af dokumenter.

Af den foreslåede affattelse af § 84 i lov om værdipapirhandel m.v. fremgår, at Det Finansielle Råd skal træffe afgørelser og beslutninger i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet med en tilsvarende kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Dette gælder dog ikke for § 86, stk. 2, i loven, der vedrører Danmarks Nationalbanks overvågning af betalingssystemer.

Rådets kompetence skal ifølge forslaget også omfatte sager om overholdelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 2010/1031af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/236 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen).

Derudover tillægges Det Finansielle Råd samme kompetence til at behandle principielle sager vedrørende EMIR-forordningen, som rådet har i forhold til andre aktører på værdipapirmarkedet. Undtaget herfra er sager vedrørende forordningens artikel 17 om tilladelser, hvilket skyldes en særlig procedure for behandlingen af de omfattede ansøgninger, der gør disse uegnede til rådets behandling. Forordningens regler medfører endvidere en række ændringer i forhold til de sædvanlige procedurer, der gælder for sager, der behandles af Det Finansielle Råd. Det er således ikke hensigten, at reglerne i § 84 c, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 20, om offentliggørelse af Det Finansielle Råds afgørelser og politianmeldelser, skal finde anvendelse på afgørelser og politianmeldelser truffet i henhold til forordningens regler. Baggrunden er, at forordningens regler om offentliggørelse som udgangspunkt vil finde anvendelse på alle sanktioner for overtrædelse af forordningen uanset, at Det Finansielle Råd ikke har haft mulighed for at træffe beslutning om, at en konkret sag ikke skal offentliggøres. Dette fremgår af den foreslåede § 84 g som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 41.

Det Finansielle Råd får kompetence svarende til Fondsrådets kompetence efter den nugældende retstilstand, dog således at rådet ikke får selvstændig myndighedskompetence i forhold til regnskabssagerne. Sager om regnskabskontrol vil fremover kunne blive behandlet af rådet, hvis de lever op til de almindelige kriterier for rådsbehandling, dvs. hvis sagerne er principielle eller har videregående betydelige følger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 36.

Til nr. 21 (§ 84 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 84 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningen til Fondsrådet udgår. Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets tavshedspligt, der tillige gælder for personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets eller – efter bestemmelsens nuværende udformning – Fondsrådets vegne. Det foreslås at slette henvisningen til Fondsrådet som følge af den foreslåede sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 20.

Til nr. 22 (§ 84 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Bestemmelsen beskriver den udvidede tavshedspligt, der gælder for Finanstilsynets ansatte. Med ændringen af 4. pkt. bestemmes det, at den udvidede tavshedspligt ligeledes gælder for ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med varetagelsen af opgaver i medfør af § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v. I praksis samarbejder Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen omkring løsning af opgaver på regnskabsområdet for at sikre ensartet praksis, og med bestemmelsen sikres, at ansatte i Erhvervsstyrelsen, der får kendskab til fortrolige oplysninger i forbindelse med løsning af disse opgaver på regnskabsområdet, er undergivet samme tavshedspligt som Finanstilsynets ansatte.

Til nr. 23 (§ 84 a, stk. 4 og 9, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at henvisningen til Fondsrådet i bestemmelserne ændres. Ændringen er en konsekvens af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Fondsrådet fungerer efter de nugældende regler i forhold til visse sagstyper som en selvstændig myndighed. Med lovforslaget skal regnskabskontrollen fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Men ændringen sikres det, at Erhvervsstyrelsen tillægges beføjelser svarende til Fondsrådet for så vidt angår styrelsens løsning af opgaver i medfør af § 83, stk. 2 og 3.

Til nr. 24 (§ 84 a, stk. 6, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 84 a, stk. 6, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves. Bestemmelsen vedrører Finanstilsynet og Fondsrådets muligheder for at videregive oplysninger indbyrdes og til Det Finansielle Virksomhedsråd. Bestemmelsen ophæves som konsekvens af, at de to råd foreslås sammenlagt. Da Det Finansielle Råd er en del af Finanstilsynet uden selvstændig myndighedskompetence, er det ikke nødvendigt at have en hjemmel i loven til at videregive oplysninger til rådet.

Til nr. 25 (§ 84 a, stk. 6, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynets mulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen. Det er efter de nugældende regler en forudsætning for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at der foreligger en konkret overtrædelse af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at videregive oplysninger udvides til at finde anvendelse for mulige strafbare forhold. Med den foreslåede ændring fremrykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Der lægges således op til, at oplysningerne skal kunne videregives tidligere i arbejdsprocessen, hvor tilsynet i sin sagsbehandling blandt andet undersøger om, der foreligger en overtrædelse af straffeloven eller tilsynslovgivningen, men hvor denne sagsbehandling endnu ikke har klarlagt, om en fysisk eller juridisk person med rimelig grund er mistænkt for et strafbart forhold. Dermed kan politi og anklagemyndigheden på et tidligere tidspunkt inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventuelle strafbare forhold.

Med ændringen af Finanstilsynets tavshedspligt får tilsynet mulighed for at drøfte en konkret sag med anklagemyndigheden eller politiet med henblik på at slå fast, om der er tale om et forhold, der bør give anledning til politianmeldelse, herunder om Finanstilsynet bør undersøge forholdet nærmere inden indgivelse af politianmeldelse, om sagen med fordel kan afgrænses til alene at vedrøre udvalgte forhold, eller om der slet ikke er tale om et strafbart forhold. Dermed vil Finanstilsynet få mulighed for at målrette sin indsats, herunder undgå at indgive politianmeldelser, som anklagemyndigheden og politiet på forhånd ville kunne vurdere, ikke ville kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

Det er ikke intentionen med lovforslaget, at ændringen skal medføre et øget antal politianmeldelser på mindre oplyst grundlag, end hvad der finder sted efter de gældende regler. Derimod skal ændringen sikre, at Finanstilsynets (og anklagemyndighedens og politiets) ressourcer anvendes bedre.

Ændringen skal ligeledes give mulighed for generelt at have en friere dialog mellem Finanstilsynet, anklagemyndigheden og politiet omkring tilsynets arbejde og de udviklingstendenser, tilsynet ser i sagerne og i sektoren. Dette kan efter de nugældende regler alene ske på fuldstændig anonymiseret grundlag, hvilket besværliggør den frie dialog.

Finanstilsynet har efter de nugældende regler ikke pligt til at informere en fysisk eller juridisk person om, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning. Dette ændres ikke med forslaget. Finanstilsynet er derimod forpligtet til at overholde bestemmelserne i tvangsindgrebsloven, hvorefter bestemmelser, der forpligter en fysisk eller juridisk person til at give Finanstilsynet oplysninger, som udgangspunkt ikke kan bringes i anvendelse, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette vil ikke blive ændres med lovforslaget. Finanstilsynets vil i øvrigt alene kunne videregive oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for tilsynets, anklagemyndighedens og politiets virksomhed.

Det vil fortsat være Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingelserne for videregivelse er opfyldt.

Til nr. 26 (§ 84 a, stk. 6, nr. 4, og stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at henvisningen til Fondsrådet i bestemmelserne ændres. Ændringen er en konsekvens af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Fondsrådet fungerer efter de nugældende regler i forhold til visse sagstyper som en selvstændig myndighed. Med lovforslaget skal regnskabskontrollen fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Men ændringen sikres det, at Erhvervsstyrelsen tillægges beføjelser svarende til Fondsrådet for så vidt angår styrelsens løsning af opgaver i medfør af § 83, stk. 2 og 3.

Til nr. 27 (overskriften til § 84 a, stk. 4, nr. 19, i lov om værdipapirhandel m.v.)

§ 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. om Finanstilsynets tavshedspligt, blev nyaffattet ved lov nr. 133 af 24. februar 2009.

§ 84 a, stk. 6, nr. 19, henviser til stk. 12 og 13, men der er kun 12 stykker i bestemmelsen, hvorfor henvisningen rettes til at være til stk. 11 og 12. Der er alene tale om teknisk ændring.

Til nr. 28 (§ 84 a, stk. 6, nr. 21, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 20.

Til nr. 29 (§ 84 a, stk. 6, nr. 22, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Med forslaget til § 84 a, stk. 6, nr. 22, foreslås den generelle tavshedspligt i § 84 a, stk. 1, fraveget i forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger til myndigheder, der varetager opgaver under Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen), i det omfang oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at forordningens artikel 84 fastslår, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, kompetente myndigheder og andre relevante myndigheder uden unødig forsinkelse skal meddele hinanden de oplysninger, som er påkrævet for at kunne udføre deres opgaver efter forordningen. »Kompetente myndigheder« er defineret i forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 13, og omfatter de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne under forordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 10, stk. 5, samt de myndigheder, der er udpeget under anden lovgivning til at føre tilsyn med de finansielle modparter. Udtrykket »andre relevante myndigheder« er ikke klart defineret i forordningen, men kan eksempelvis omfatte myndigheder, der assisterer de kompetente myndigheder i deres tilsyn med finansielle modparter, ikke-finansielle modparter og centrale modparter uden selv at være udpeget som kompetent myndighed.

Til nr. 30 (§ 84 a, stk. 9, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås med forslaget til § 84 a, stk. 9, at udtrykket »eller rådets« udgår. Ændringen er en konsekvens af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt, og der dermed ikke henvises til Fondsrådet i bestemmelsen.

Til nr. 31 og 32 (§ 84 b, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at henvisningerne til godkendte udenlandske clearingcentraler udgår fra § 84 b, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, som en konsekvens af, at § 8 a om godkendelse af en udenlandsk clearingcentral foreslås ophævet. Om baggrunden for at ophæve § 8 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 33 (§ 84 b, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at der foretages en række ændringer i § 84 b, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. Bestemmelsen vedrører, hvem der anses som part i forhold til Fondsrådets afgørelser, og giver i dag mulighed for, at Fondsrådet kan tildele personer partstatus, selvom den givne fysiske eller juridiske person ikke efter bestemmelsen i øvrigt skal anses som part. Nyaffattelsen sker som følge af den foreslåede sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Som anført fungerer Fondsrådet i dag i forhold til regnskabskontrollen efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b, i lov om værdipapirhandel m.v. som en selvstændig myndighed. Denne særstatus foreslås afskaffet med lovforslaget, og opgaverne vedrørende regnskabskontrol skal fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der er med nyaffattelsen alene tilsigtet en ændring i forhold til kompetencespørgsmålet og således ikke yderligere materiel ændring af bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 20.

Til nr. 34 (§ 84 c, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.

Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd (jf. dette lovforslags § 2, nr. 20), vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 84 c, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1 skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelsen alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lovens øvrige bestemmelser. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt, der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå. For så vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en virksomheds solvensforhold, vil offentliggørelsen først ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 225 i lov om finansiel virksomhed, inden for hvilken virksomheden har fået mulighed for at rette op på solvensforholdene, medmindre det allerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggørelsen er i overensstemmelse med denne lovs øvrige regler.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af § 84 c, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 84 c, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen. Beslutningen om offentliggørelse er endelig og kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse. Erstatning kræver dog, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 34. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed sendes i partshøring hos de berørte virksomheder. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 6 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Fondsrådet, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Tilsynsreaktioner givet for overtrædelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) skal ikke offentliggøres i medfør af denne bestemmelse, men derimod i medfør af § 84 g som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 40.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3

Med forslaget til § 84 c, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. får de virksomheder, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af et administrativt bødeforelæg, ligesom Finanstilsynet selv skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter denne lovs øvrige regler. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme og afgørelser gælder således også, selvom en dom eller afgørelse ikke er endelig.

Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når virksomheden har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal virksomheden give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Ved offentliggørelsen skal denne lovs øvrige bestemmelser iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter 84 c, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 84 a i lov om værdipapirhandel m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 35 (§ 84 c, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 36 (§ 84 c, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i § 84 c, stk. 3, som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 84 c. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for § 84 c, stk. 1, udvides fra alene at gælde for afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 37 (§ 84 d, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 84 d, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v. ændres. Bestemmelsen giver mulighed for i visse tilfælde, at offentliggøre navn på en virksomhed eller fysisk person, som i henhold til en række i bestemmelsen opregnede tilfælde meddeles en påtale. § 84 d, stk. 1, giver samtidig mulighed for i visse tilfælde, at offentliggøre navn på en virksomhed eller fysisk person, hvor det ved en afgørelse konstateres, at der ikke er sket en overtrædelse. Ændringen sker som følge af den foreslåede sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet til det nye råd, Det Finansielle Råd. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 20.

Til nr. 38 og 39 (§ 84 d, stk. 2, nr. 16 og 17, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Der er tale om tekniske ændringer af § 84 d, stk. 2, nr. 16 og 17, i lov om værdipapirhandel m.v. som konsekvens af, at der indsættes et nyt nr. 18 i § 84 d, stk. 2.

Til nr. 40 (§ 84 d, stk. 2, nr. 18, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at der i § 84 d, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. indsættes et nyt nr. 18. § 84 d, stk. 2, opregner de sager, hvor Finanstilsynet kan offentliggøre påtaler givet til en fysisk eller juridisk person for overtrædelser af loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, eller hvor det konstateres, at der ikke er sket nogen overtrædelse. Det foreslås at indsætte et nyt nummer 18, således at der også kan ske offentliggørelse i sager om overtrædelse af reglerne i shortsellingforordningen.

Til nr. 41 (§ 84 g i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at der i § 84 g, i lov om værdipapirhandel m.v. indsættes en ny bestemmelse om Finanstilsynets pligt til og mulighed for at offentliggøre oplysninger i relation til tilsynet med Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen).

Stk. 1 forpligter Finanstilsynet til at offentliggøre alle sanktioner, der gives for overtrædelse af forordningen, medmindre sådan offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade. Undtagelsen tænkes alene anvendt i helt særlige tilfælde, eksempelvis hvor offentliggørelse vil true virksomhedens fortsatte drift eller krænke meget væsentlige interesser. I udtrykket »uforholdsmæssig stor skade« vil der ikke kunne indfortolkes tilfælde, hvor offentliggørelse af en afgørelse vil kunne medføre tab af kunder eller bane vej for et erstatningskrav. Bestemmelsen indsættes for at imødekomme krav i artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen), hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at den kompetente myndighed offentliggør enhver sanktion pålagt for overtrædelse af forordningens artikel 4,5 og 7-11. Dog skal der efter forordningen ikke ske offentliggørelse, hvis en offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade. Det fremgår ikke direkte af forordningens ordlyd, at Finanstilsynet også er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om sanktioner pålagt for overtrædelse af forordningens afsnit 3, 4 og 5. Forordningens artikel 88, stk. 2, forpligter imidlertid medlemsstaterne til at føre en hjemmeside tilknyttet Den Europæiske Værdipapir – og Markedstilsynsmyndigheds hjemmeside, hvor sanktioner vil blive offentliggjort. Hensynet til de finansielle markeder taler i øvrigt for, at disse oplysninger er offentligt tilgængelige.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan offentliggøre påtaler og påbud, som Finanstilsynet meddeler for overtrædelser af forordningen. Bestemmelsen indfører en ret, men ikke en pligt for Finanstilsynet til at foretage offentliggørelse af påtaler og påbud. Påtale og påbud givet i medfør af lov om værdipapirhandel m.v. er omfattet af de almindelige regler for offentliggørelse heraf i lov om værdipapirhandel m.v. Disse tilsynsreaktioner skal som udgangspunkt offentliggøres, medmindre det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Dette svarer til de åbenhedsregler, der blev vedtaget for Fondsrådets og Det Finansielle Virksomhedsråds afgørelser ved lov nr. 515 af 17. juni 2008.

I stk. 3 foreslås der indsat en bestemmelse om, at offentliggørelsen ikke må indeholde personoplysninger omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Den foreslåede bestemmelse er en følge af artikel 12, stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen), der forpligter medlemsstaterne til ikke at offentliggøre sådanne oplysninger.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse § 84 h. Forslaget giver mulighed for ved bekendtgørelse at gennemføre en større grad af offentlighed vedrørende forholdene i de virksomheder, der er omfattet af loven. Med forslaget får erhvervs- og vækstministeren således bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt til at fastsætte nærmere regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhederne.

Forslaget indebærer blandt andet, at de virksomheder, der er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v., kan omfattes af bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der omfattes af lov om finansiel virksomhed, samt nogle af de foreninger, der omfattes af lov om investeringsforeninger m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller foreningen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udarbejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen. Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggøres efter bekendtgørelsen.

Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.

Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet der med bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer, hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke – uden en reel begrundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selskabsmeddelelsen.

Til nr. 42 (§ 86, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 86, stk. 1, 4. pkt., ophæves. Bestemmelsen henviser til § 8 a, og ophævelsen er en konsekvens af, at § 8 a foreslås ophævet. Om baggrunden for at ophæve § 8 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 43 (§ 88, stk. 1, 2. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at den almindelige klageadgang til Erhvervsankenævnet for afgørelser truffet af Finanstilsynet som udgangspunkt finder tilsvarende anvendelse for afgørelser truffet i henhold til shortsellingforordningen samt Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen).

Med ændringen sidestilles disse afgørelser med Finanstilsynets øvrige afgørelser truffet med hjemmel i loven, regler udstedt i medfør af loven eller andre forordninger under Finanstilsynets kompetence.

I forhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) foreslås klageadgangen afskåret i forhold til afgørelser om tilladelse til centrale modparter truffet i henhold til forordningens artikel 14 og 15.

Denne fravigelse skyldes, at tilladelsesprocessen er detaljeret beskrevet i forordningens artikel 17. En central modpart, der ønsker tilladelse, skal efter forordningen indlevere en ansøgning til den kompetente myndighed i dens hjemland. Ansøgningen skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, at ansøgeren opfylder forordningens bestemmelser, jf. forordningens artikel 17, stk. 2. Den kompetente myndighed skal senest 30 dage efter modtagelsen vurdere, om ansøgningen er fyldestgørende, og give ansøgeren og tilsynskollegiet meddelelse herom, jf. forordningens artikel 17, stk. 3. Den kompetente myndighed er forpligtet til tage tilsynskollegiets vurdering med i betragtning. En negativ udtalelse fra et enigt tilsynskollegium med undtagelse af hjemlandsmyndighederne kan blokere en tilladelse, mens en negativ udtalelse fra et flertal på 2/3 dele kan føre til bindende mægling under Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, jf. forordningens artikel 17, stk. 4. Den kompetente myndighed skal senest 6 måneder efter indlevering af en fyldestgørende ansøgning skriftligt meddele ansøgeren, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes eller ej, jf. forordningens artikel 17, stk. 7.

Henset til forordningens meget detaljerede beskrivelse af beslutningsprocessen for tilladelse til centrale modparter, der involverer tilsynskollegiet og bindende mægling ved Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), synes det ikke hensigtsmæssigt, at Erhvervsankenævnet eller en tilsvarende national administrativ myndighed kan omgøre afgørelser om tilladelse truffet efter lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 1, i medfør af forordningens artikel 14 og 15, som følge af en klage fra den centrale modpart. Klageadgang ville i øvrigt medføre, at afgørelser truffet efter enighed blandt kollegiet eller ved bindende mægling ved ESMA kunne påklages, hvis den centrale modpart ikke fuldt ud får medhold, hvilket særligt skønnes uhensigtsmæssigt.

Til nr. 44 (§ 88, stk. 1, 4. pkt., i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at ændre i § 88, stk. 1, 4. pkt. Bestemmelsen vedrører muligheden for at indbringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet. Bestemmelsen omfatter ifølge den nuværende affattelse afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter lovens § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b samt afgørelse truffet af Danmarks Nationalbank efter § 57, stk. 7. Nyaffattelsen sker som følge af den foreslåede sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Som anført fungerer Fondsrådet i dag i forhold til regnskabskontrollen efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b, i lov om værdipapirhandel m.v. som en selvstændig myndighed. Denne særstatus foreslås afskaffet med lovforslaget, og opgaverne vedrørende regnskabskontrol skal fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Med nyaffattelsen sikres det, at Finanstilsynets og Erhvervsstyrelsens afgørelser i regnskabskontrolsager kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Der er med nyaffattelsen ikke tilsigtet yderligere materiel ændring af bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 20.

Til nr. 45 (kapitel 27, overskriften i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at overskriften til kapitel 27 ændres som konsekvens af, at § 92 a om inddragelse af godkendelse til udenlandske clearingcentraler givet i henhold til § 8 a foreslås ophævet, og kapitel 27 vedrørende inddragelse af godkendelser derfor ikke længere vil finde anvendelse. Om baggrunden for at ophæve § 92 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 24.

Til nr. 46 (§ 92 a i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 92 a i lov om værdipapirhandel m.v. ophæves. Bestemmelsen vedrører inddragelse af godkendelse til udenlandske clearingcentraler givet i henhold til § 8 a, og ophævelsen er en konsekvens af, at § 8 a om godkendte udenlandske clearingcentraler foreslås ophævet. Om baggrunden for at ophæve § 8 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 47 (§ 93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningerne til § 8 a om godkendte udenlandske clearingcentraler udgår. Ændringen er en konsekvens af, at § 8 a foreslås ophævet. Om baggrunden for at ophæve § 8 a henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 48 (§ 93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Med lovforslagets § 2, nr. 33, indsættes en pligt for virksomheder omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får virksomhederne pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme eller resuméer heraf. Med ændringen af § 93, stk. 1, gøres det muligt at straffe virksomheder, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser, med bøde.

Til nr. 49 (§ 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at bestemmelsen udvides til, at Finanstilsynet kan give en fysisk eller juridisk person, der ikke opfylder sine forpligtelser efter Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen), påbud om ændring af forholdet. Udvidelsen medvirker til at gennemføre EMIR-forordningens artikel 22, stk. 3, og shortsellingforordningens artikel 41, stk. 1. Begge forordningers bestemmelser, forpligter medlemsstaterne til at fastsætte administrative foranstaltninger for overtrædelse af bestemmelser i forordningen. Disse foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

EMIR-forordningens artikel 12, stk. 1, forpligter medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af forordningens artikel 4-5 og 7-11. Disse skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. EMIR-forordningens artikel 21, stk. 4, forpligter medlemsstaterne til at dele information om sanktioner med andre kompetente myndigheder. En forudsætning herfor må være, at medlemsstaterne kan fastsætte sanktioner overfor en central modpart, der overtræder forordningen.

Shortsellingforordningens artikel 41, stk. 1 forpligter medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser om sanktioner og administrative foranstaltninger for overtrædelse af forordningen og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Disse skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.

EMIR-forordningens artikel 12, stk. 1, og artikel 21, stk. 4 samt shortsellingforordningens artikel 41, stk. 1, kan imødegås ved udnyttelse af bemyndigelsen i § 93, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet har hjemmel til at fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger.

Bemyndigelsen gælder kun de pligter, som det findes nødvendigt at strafbelægge for at sikre en effektiv håndhævelse af forordningen. I øvrigt vil bemyndigelse blive givet under hensyntagen til de almindelige EU-retlige principper. Der gælder for det første et princip om ligebehandling, hvorefter medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at overtrædelser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materielle og processuelle regler, som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. Ligeledes gælder et princip om effektivitet, hvorefter sanktionen for overtrædelse af EU-retten skal være effektiv, stå i rimelig forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Til nr. 50 (§ 96, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)

Det foreslås, at § 96, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. ændres, således at henvisningen til Fondsrådet udgår. Bestemmelsen vedrører afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger vedrørende en operatør af et reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et registreret betalingssystem eller et kontoførende institut til eksempelvis Fondsrådet. Ændringen sker som følge af den foreslåede sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Som anført fungerer Fondsrådet i dag i forhold til visse sagstyper som en selvstændig myndighed. Denne særstatus foreslås afskaffet med nærværende lovforslag, og det er herefter ikke relevant at henvise til Det Finansielle Råd. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 20.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 86 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

Ifølge § 86 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om betalingstjenester og elektroniske penge med de undtagelser, der er opregnet i §§ 97 og 98. Tilsvarende gælder for artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.

Det foreslås, at Finanstilsynet også skal påse overholdelsen af artikel 3-6, 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009. Artikel 3, 6, 8 og 9 er beskrevet nedenfor, fordi det er disse bestemmelser Finanstilsynet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal fører tilsyn med overholdelsen af. De resterende bestemmelser er af mere generel karakter.

Forordningen indeholder bestemmelser om kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro inden for Unionen, hvor både betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvor den eneste betalingstjenesteudbyder i forbindelse med betalingstransaktionen er etableret i Unionen.

Forordningens artikel 3 indeholder krav om sikring af adgang til en EU-dækkende kreditoverførselsordning og adgang til en EU-dækkende direkte debiteringsordning. Hvis en betalingstjenesteudbyder giver adgang til at foretage en indenlandsk kreditoverførsel i henhold til en betalingsordning, skal udbyderen også give adgang for kreditoverførsler, der initieres af en betaler via en betalingstjenesteudbyder etableret i en hvilken som helst anden medlemsstat. Det samme gør sig gældende for direkte debiteringer, som forbrugere som betalere har adgang til i henhold til betalingsordninger.

Forordningens artikel 4 indeholder krav om teknisk interoperabilitet. Betalingsordninger, som skal anvendes af betalingstjenesteudbydere til foretagelse af kreditoverførsler og direkte debitering, skal have de samme regler for indenlandske og grænseoverskridende kreditoverførselstransaktioner inden for Unionen og tilsvarende for indenlandske og grænseoverskridende direkte debiteringer inden for Unionen.

Forordningens artikel 5 indeholder en række tekniske krav til kreditoverførsels- og direkte debiteringstransaktioner. Det er f.eks. krav om, hvilken betalingskontoidentifikationskode, der skal anvendes til at identificere en betalingskonto, uanset hvor den pågældende betalingstjenesteudbyder er etableret, samt krav om hvilke meddelelsesformater, der skal anvendes ved videresending af betalingstransaktioner til en anden betalingstjenesteudbyder eller via et detailbetalingssystem.

Ifølge forordningens artikel 6 skal kreditoverførsler gennemføres i overensstemmelse med de tekniske krav, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, 2 og 4, og i bilagets punkt 1 og 2 senest pr. 1. februar 2014. Det følger endvidere af forordningens artikel 6, at direkte debiteringer skal gennemføres i overensstemmelse med forordningens artikel 8, stk. 2 og 3, og med de krav, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, 3, 5, 6 og 8, og i bilagets punkt 1 og 3 senest pr. 1. februar 2014.

Det følger dog af forordningens artikel 16, stk. 8, at betalingstjenesteudbydere, der er etableret i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, og brugere, der gør brug af en betalingstjeneste i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, skal opfylde kravene i artikel 4 og 5 senest den 31. oktober 2016. Hvis euroen imidlertid indføres som valuta i en sådan medlemsstat inden den 31. oktober 2015, skal forordningen efterleves inden for et år efter den dato, hvor den pågældende medlemsstat tiltrådte euroområdet.

Det følger endvidere af artikel 6, at direkte debiteringer gennemføres i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, senest pr. 1. februar 2017 for indenlandske betalinger og senest pr. 1. november 2012 for grænseoverskridende betalinger.

Forordningens artikel 9 bestemmer, at der skal være adgang til betalinger, idet det er vigtigt, at betaler kan foretage kreditoverførsler til betalingskonti, som betalingsmodtagerne har oprettet hos betalingstjenesteudbydere etableret i andre medlemsstater, og som der er adgang til, jf. forordningens artikel 3.

Til nr. 2 (§ 86, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

Det foreslås at nyaffatte § 86, stk. 2. Bestemmelsen vedrører Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence i forhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge samt forordningerne på samme område og forslås nyaffattet som følge af dette lovforslags § 1, nr. 34, om sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Således er det med forslaget Det Finansielle Råd, der skal indgå i tilsynet efter lovens § 86, stk. 1.

Ved nyaffattelsen er bestemmelsen endvidere blevet ensrettet i forhold til lignende bestemmelser i den øvrige tilsynslovgivning. Således er eksplicitte henvisninger til reglerne om blandt andet tavshedspligt for rådets medlemmer samt reglerne om partshøring ikke medtaget fra den nugældende bestemmelse. I stedet henvises til § 345 i lov om finansiel virksomhed i sin helhed, og der er således ikke tænkt en realitetsændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.

Til nr. 3 (§ 89 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

§ 89 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge giver Finanstilsynet adgang til at give påbud om berigtigelse eller ændring af forhold, der er i strid med denne lovs bestemmelser samt artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, samt artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.

Det foreslås, at denne adgang udvides til også at gælde for artikel 3-6, 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009. For en nærmere beskrivelse af disse artikler henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Da forordningens artikel 1 og 2 udelukkende vedrører forordningens anvendelsesområde samt definitioner og derfor ikke indeholder nogen direkte forpligtelser, er disse bestemmelser ikke medtaget i opregningen af bestemmelser, som foreslås omfattet af Finanstilsynets adgang til at give påbud.

Til nr. 4 (§ 93, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.

Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 93, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå. For så vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en virksomheds solvensforhold, vil offentliggørelsen først ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 225 i lov om finansiel virksomhed, inden for hvilken virksomheden har fået mulighed for at rette op på solvensforholdene, medmindre det allerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggørelsen er i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse,, hvis beslutningen angår enkeltpersoner. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysninger er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 92 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager om og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af § 93, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 93, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 34. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte virksomheder. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 93, stk. 1, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3

Vedrørende forslaget til § 93, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge bemærkes, at Finanstilsynet efter de gældende regler alene har mulighed for at offentliggøre beslutningen om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning.

Med forslaget får de virksomheder, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvis den helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder således, selvom en dom ikke er endelig.

Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når virksomheden har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal virksomheden give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og indretning, økonomiske forhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter § 93, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 93 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 5 (§ 93, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 93.

Til nr. 6 (§ 93, stk. 4, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i § 93, stk. 3, som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 93. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for § 93, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 7 (§ 94, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

§ 94, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge indeholder en forpligtelse for Finanstilsynet til at orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i loven, bortset fra kapitel 2-4. Forpligtelsen finder efter de nugældende regler tilsvarende anvendelse på sager vedrørende artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001. Det foreslås at forpligtelsen også skal finde anvendelse på sager vedrørende artikel 3, 4, 5, 6, 8 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009.

Til nr. 8 (§ 94 a i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

Forslaget giver mulighed for ved bekendtgørelse at gennemføre en større grad af offentlighed vedrørende forholdene i de virksomheder, der er omfattet af loven. Med forslaget til § 94 a får erhvervs- og vækstministeren således bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt til at fastsætte nærmere regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhederne.

Forslaget indebærer blandt andet, at de virksomheder, der er omfattet af lov betalingstjenester og elektroniske penge, kan omfattes af bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der omfattes af lov om finansiel virksomhed, samt nogle af de foreninger, der omfattes af lov om investeringsforeninger m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller foreningen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udarbejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen. Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggøres efter bekendtgørelsen.

Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.

Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet der med bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer, hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke – uden en reel begrundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selskabsmeddelelsen.

Til nr. 9 (§ 98 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

SEPA-forordningens artikel 8 bestemmer, at multilaterale interbankgebyrer pr. direkte debiteringstransaktion og andre aftalte vederlag med samme formål eller virkning ikke kan anvendes på direkte debiteringstransaktioner. Dog indeholder artikel 8, stk. 2, en undtagelse, således at multilaterale interbankgebyrer i visse tilfælde kan finde anvendelse på såkaldte R-transaktioner, dvs. transaktioner der afvises, afslås, returneres, tilbageføres m.v. En række betingelser skal være opfyldt, for at gebyrerne kan opkræves, f.eks. skal de udelukkende være omkostningsbaserede.

Ifølge forslaget til § 98 fører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilsyn med §§ 77-81, som vedrører en række gebyrspørgsmål. Efter § 98 kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstede de fornødne påbud til overholdelse af disse bestemmelser og kræve nødvendige oplysninger til brug for sit tilsyn. Bestemmelsen indeholder endvidere regler om anke af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser samt offentlighed.

Derudover fører Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilsyn med artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.

Det foreslås, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også skal føre tilsyn med artikel 8 Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen).

Til nr. 10 (§ 107, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge)

Med lovforslagets § 3, nr. 4, indsættes en pligt for virksomheder omfattet af lov om betalingstjenester og elektroniske penge til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får virksomhederne pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme eller resuméer heraf. Med ændringen af § 107, stk. 2, gøres det muligt at straffe virksomheder, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser, med bøde.

Med forslaget fastsættes endvidere, hvilke bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009, som skal kunne strafsanktioneres. Det drejer sig om artiklerne 3-6 samt 8-9, hvis indhold er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1 (fodnoten i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres således, at det fremgår, at hvidvaskloven også gennemfører dele af Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Endvidere ændres henvisningen til EUF-Traktatens bestemmelse vedrørende forordningers direkte virkning.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Den nugældende § 1, stk. 4, indeholder en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang loven finder anvendelse for virksomheder og personer omfattet af Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen). Bestemmelsen foreslås nyaffattet. Den nyaffattede bestemmelse fastsætter, hvilke bestemmelser i hvidvaskloven der finder anvendelse på operatører af regulerede markeder, der har fået tilladelse i Danmark til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen. En operatør af et reguleret marked er herefter omfattet af en række bestemmelser i hvidvaskloven, når operatøren handler via sin tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen. Bestemmelsen medvirker til at gennemføre dele af Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen).

Operatører af et reguleret marked, der handler via deres tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen er herefter omfattet af §§ 6-7, § 9, §§ 10-11, § 12, stk. 1-7, § 13, stk. 1-2, § 15, §§ 17-18, § 19, stk. 1-2 og 4, §§ 21-29, § 34, stk. 1 og 4-7, § 34 a, § 34 c, stk. 2-5, § 34 d og §§ 35-37 i hvidvaskloven. Bestemmelserne omfatter regler om operatørens opmærksomhedspligt, pligten til at indberette mistænkelige transaktioner, regler om kunders legitimation og om genbrug af data, regler om outsourcing, regler om opbevaring af data, krav om operatørens interne kontrol- og kommunikationsprocedurer, regler om tavshedspligt og ansvar for operatører, regler om Finanstilsynets tilsyn og tavshedspligt samt om klagemuligheder i forhold til Finanstilsynets afgørelser samt straffebestemmelser. Reglerne skal i forhold til operatører af et reguleret marked, der handler via deres tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen, fortolkes og anvendes på samme måde som gør sig gældende i forhold til alle øvrige aktører, der er omfattet af lovens anvendelsesområder.

Til nr. 3 (§ 16, stk. 4, 2. pkt., i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Ændringen er alene af redaktionel karakter, da den almennyttige organisation i den gældende lovtekst, § 16, stk. 4, 2. pkt., sidste led, fejlagtigt er omtalt som »selskabet«.

Til nr. 4 (§ 21, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Forslaget til ændring af § 21, stk. 1, vedrører overvågning af kundetransaktioner, hvor kunden er en nærmere beskrevet virksomhed etableret inden for Den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller et tredjeland, der er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som svarer til kravene i denne lov, og hvor der føres kontrol med overholdelsen af disse krav. § 21, stk. 1, der vedrører fravigelse af legitimationskravene, blev senest ændret ved lov nr. 155 af 28. februar 2012, hvilket betyder, at hvidvasklovens krav om overvågning af kundetransaktioner, jf. § 12, stk. 5, også omfatter de forannævnte virksomheder ud fra en risikovurdering. Efter ændringsforslagets fremsættelse i 2011 blev det bemærket, at denne del af forslaget var en væsentlig skærpelse i forhold til 3. hvidvaskdirektiv, og at forslaget derfor burde afvente de igangværende drøftelser inden for Den Europæiske Union om mulig harmonisering af dette område. Finanstilsynet erklærede sig enigt heri, men ved en lovteknisk fejl blev henvisning til § 12, stk. 5, i § 21, stk. 1, ikke taget med i det lovforslag, som efterfølgende blev vedtaget. Det foreslås på baggrund heraf at genindføre den tidligere undtagelse fra kravet om overvågning af transaktioner i forhold til de nævnte kunder afventende den igangværende revision af 3. hvidvaskdirektiv, som forventes afsluttet i 2012.

Til nr. 5 (§ 25, stk. 6, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets mulighed for at stille krav til virksomhedernes interne regler på hvidvaskområdet. Med forslaget til ændring af § 25, stk. 6, foreslås denne hjemmel indskrænket til alene at omfatte de virksomheder og personer, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 34, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Ændringen skyldes, at der er behov for forskellige krav afhængigt af, hvilken type virksomhed/person der er tale om, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at det i stedet er Erhvervsstyrelsen, der kan stille krav til de interne regler for de virksomheder og personer, som Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 6.

Til nr. 6 (§ 25, stk. 7, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Det foreslås, at Erhvervsstyrelsen med forslaget til § 25, stk. 7, får hjemmel til at udstede bekendtgørelse om skriftlige interne regler på hvidvaskområdet omfattende de virksomheder og personer, som Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 32, stk. 1. Forslaget skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 4, nr. 5, hvorefter Finanstilsynets hjemmel indskrænkes på dette område.

Der er i mange tilfælde tale om mindre virksomheder med få ansatte eller eventuelt kun en enkelt ansat, og kravene til indholdet af skriftlige interne regler bør fastlægges under hensyntagen hertil. De skriftlige interne regler skal dog fortsat være »tilstrækkelige« som beskrevet i lovens § 25, stk. 2. Bekendtgørelsen tænkes anvendt til at fastsætte overordnede retningslinjer. Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at der skal ske en detailregulering af enkeltområder beskrevet i § 25, stk. 1.

Til nr. 7 (§ 34, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Forslaget er en konsekvens af, at de handler, som en operatør af et reguleret marked foretager via sin tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen, er omfattet af loven. Det foreslås, at Finanstilsynet påser en operatør af et reguleret markeds overholdelse af hvidvasklovens regler i de tilfælde, hvor en operatør af et reguleret marked er omfattet af hvidvaskloven, jf. dette lovforslags § 4, nr. 2. Finanstilsynet vil gennem sit tilsyn kunne foretage inspektion hos en operatør af et reguleret marked vedrørende dets overholdelse af hvidvaskloven, når det handler via sin tilladelse til at være auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen.

Til nr. 8 (§ 34 a, stk. 3, nr. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynets mulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller anden tilsynslovgivning. Det er en forudsætning for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at der foreligger en konkret overtrædelse af straffeloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller anden tilsynslovgivning.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at videregive oplysninger udvides til at finde anvendelse for mulige strafbare forhold. Med den foreslåede ændring fremrykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Der lægges således op til, at oplysningerne skal kunne videregives tidligere i arbejdsprocessen, hvor tilsynet i sin sagsbehandling blandt andet undersøger om, der foreligger en overtrædelse af straffeloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller anden tilsynslovgivning, men hvor denne sagsbehandling endnu ikke har klarlagt, om en fysisk eller juridisk person med rimelig grund er mistænkt for et strafbart forhold. Dermed kan politi og anklagemyndigheden på et tidligere tidspunkt inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventuelle strafbare forhold.

Med ændringen af Finanstilsynets tavshedspligt får tilsynet mulighed for at drøfte en konkret sag med anklagemyndigheden eller politiet med henblik på at slå fast, om der er tale om et forhold, der bør give anledning til politianmeldelse, herunder om Finanstilsynet bør undersøge forholdet nærmere inden indgivelse af politianmeldelse, om sagen med fordel kan afgrænses til alene at vedrøre udvalgte forhold, eller om der slet ikke er tale om et strafbart forhold. Dermed vil Finanstilsynet få mulighed for at målrette sin indsats, herunder undgå at indgive politianmeldelser, som anklagemyndigheden og politiet på forhånd ville kunne vurdere, ikke ville kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

Det er ikke intentionen med lovforslaget, at ændringen skal medføre et øget antal politianmeldelser på mindre oplyst grundlag, end hvad der finder sted efter de gældende regler. Derimod skal ændringen sikre, at Finanstilsynets (og anklagemyndighedens og politiets) ressourcer anvendes bedre.

Ændringen skal ligeledes give mulighed for generelt at have en friere dialog mellem Finanstilsynet og anklagemyndigheden og politiet omkring tilsynets arbejde og de udviklingstendenser, tilsynet ser i sagerne og i sektoren. Dette kan efter de nugældende regler alene ske på fuldstændig anonymiseret grundlag, hvilket besværliggør den frie dialog. Finanstilsynet blandt andet har et tæt samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) på hvidvaskområdet, idet SØK fungerer som Hvidvasksekretariat, som internationalt kaldes FIU (Financial Intelligence Unit). FATF (Financial Action Task Force) fastsætter i de anbefalinger, som blev vedtaget i februar 2012, at der i medlemslandende skal være et tæt samarbejde mellem FIU og de kompetente myndigheder.

Finanstilsynet har efter de nugældende regler ikke pligt til at informere en fysisk eller juridisk person om, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning. Dette ændres ikke med forslaget. Finanstilsynet er derimod forpligtet til at overholde bestemmelserne i tvangsindgrebsloven, hvorefter bestemmelser, der forpligter en fysisk eller juridisk person til at give Finanstilsynet oplysninger, som udgangspunkt ikke kan bringes i anvendelse, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette vil ikke blive ændres med lovforslaget. Finanstilsynets vil i øvrigt alene kunne videregive oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for tilsynets, anklagemyndighedens og politiets virksomhed.

Det vil fortsat være Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingelserne for videregivelse er opfyldt.

Til nr. 9 (§ 34 c, stk. 1-3, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Bestemmelsen vedrører offentliggørelse. Efter den nuværende affattelse af bestemmelsen skal der ske offentliggørelse af afgørelser, der er truffet i henhold til § 32, stk. 5, eller § 34, stk. 7, hvis afgørelsen efter tilsynsmyndighedens vurdering er af væsentlig betydning. Dette gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Hvis der er tale om en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 34 c, stk. 1, udgår afgørelser truffet efter § 34, stk. 7, idet disse vil blive omfattet af den offentliggørelse, der vil skulle ske i medfør af bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. Bekendtgørelsen skal ifølge dette lovforslags § 4, nr. 9, også kunne omfatte virksomheder omfattet af denne lov.

Afgørelser truffet i henhold til § 32, stk. 5, vil ifølge det nyaffattede stk. 1 skulle offentliggøres som hidtil.

Med de foreslåede stk. 2 og 3 er der tilsigtet en vis ensretning i forhold til offentliggørelsesreglerne i de øvrige tilsynslove, dog med den forskel at Det Finansielle Råd ikke er kompetent i forhold til lov om forbyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, hvorfor stk. 2 alene vedrører beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Som konsekvens af den foreslåede ensretning af bestemmelserne foreslås det i øvrigt, at den væsentlighedsvurdering, der er indeholdt i den nugældende § 34 c, stk. 1, 2. pkt., ikke medtages ved ændringen af bestemmelsen. Ligeledes forslås det, at den interesseafvejning, der gælder efter den nugældende bestemmelse, i forhold til offentliggørelse af den involverede virksomheds navn ikke medtages.

Ifølge stk. 2 skal beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning således offentliggøres, og offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreaktionen vedrører.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en beslutning om overgivelse af sager til politimæssig efterforskning. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet beslutning om politianmeldelsen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed, om den forestående offentliggørelse.

Som hidtil kan der alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Der kan således ikke ske offentliggørelse med navns nævnelse, i sager hvor beslutningen ikke vedrører en juridisk person. Der kan ikke ske offentliggørelse, hvis beslutningen vedrører enkeltpersoner, hvis en offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis offentliggørelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte politianmeldelse vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold og fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold, som er af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, med mindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil, indebærer offentliggørelse af, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, ikke, at den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 34 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Vedrørende forslaget til § 34 c, stk. 3, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme bemærkes, at Finanstilsynet efter de gældende regler alene har mulighed for at offentliggøre beslutningen om overgivelse af en sag til politimæssig efterforskning.

Med forslaget får de virksomheder, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvis den helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder således også, selvom en dom ikke er endelig.

Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen skal ske med et link på forsiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens indgangssiden, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når virksomheden har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal virksomheden give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold og fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold, som er af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, med mindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Fjernelse fra virksomhedens hjemmeside af en beslutning om, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Offentliggørelse efter § 34 c, stk. 3, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 34 a i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 10 (§ 34 c, stk. 4, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes nyt stk. 2 og 3 i § 34 c.

Til nr. 11 (§ 34 c, stk. 5, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Der er tale om konsekvensændringer i nummereringen af § 34 c, stk. 3, som følge af, at der med forslaget indsættes nyt stk. 2 og 3 i § 34 c og stk. 3 bliver dermed stk. 5. Derudover tilrettes ordlyden med henblik på at præcisere, at den både omfatter afgørelser og beslutninger om at overgive en sag til politimæssig efterforskning, jf. stk. 1 og 2. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for afgørelsen eller beslutningen efter stk. 1 og 2. Det betyder samtidig, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom eller bødevedtagelse, jf. stk. 3, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen eller bødevedtagelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 12 (§ 34 d i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Forslaget til § 34 d giver mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren ved bekendtgørelse kan gennemføre en større grad af offentlighed vedrørende forholdene i de virksomheder, der er omfattet af loven. Med forslaget får erhvervs- og vækstministeren således bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden samt til at fastsætte nærmere regler om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhederne.

Forslaget indebærer blandt andet, at de virksomheder, der er omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan omfattes af bekendtgørelse nr. 1240 af 16. december 2011 om finansielle virksomheders og investeringsforeningers m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden og investeringsforeningen m.v. Bekendtgørelsen omfatter i dag virksomheder, der omfattes af lov om finansiel virksomhed, samt nogle af de foreninger, der omfattes af lov om investeringsforeninger m.v. Efter bekendtgørelsen skal virksomheden eller foreningen offentliggøre de redegørelser, som Finanstilsynet udarbejder efter hver inspektion i virksomheden eller foreningen. Også andre af Finanstilsynets redegørelser skal offentliggøres efter bekendtgørelsen.

Der vil være behov for visse undtagelser i forhold til offentliggørelsespligten. Dette kan for eksempel være, hvor offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.

Finanstilsynet skal ikke nødvendigvis afvente, at virksomheden offentliggør en redegørelse, idet der med bestemmelsen ved bekendtgørelse kan gives hjemmel til, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomhederne. Denne mulighed kan kun benyttes i de situationer, hvor virksomheden enten har rent tekniske eller praktiske problemer, f.eks. på grund af it-nedbrud, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse er begrundet i, at virksomheden ikke – uden en reel begrundelse – ønsker at offentliggøre redegørelsen. Hvis virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog afvente selskabsmeddelelsen.

Til nr. 13 (§ 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme)

Med lovforslagets § 4, nr. 9, indsættes en pligt for virksomheder omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får virksomhederne pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelsereller resuméer heraf. Med indsættelse af et nyt 1. pkt. i § 37, stk. 1, gøres det muligt at straffe virksomheder, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser, med bøde.

Til § 5

Til nr. 1 (§ 196, stk. 1, 5. og 6. pkt. i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsynet. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages, og således vil Erhvervsstyrelsen træde i Finanstilsynets sted i sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 20.

Til nr. 2 (§ 197 i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Det nye råd foreslås benævnt Det Finansielle Råd og skal blandt andet varetage de opgaver, som efter den nuværende lovgivning varetages af Det Finansielle Virksomhedsråd. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse § 345 i forslagets § 1, nr. 34.

Til nr. 3 (§ 210, stk. 1, 4. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsynet. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages, og således vil Erhvervsstyrelsen træde i Finanstilsynets sted i sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 20.

Til nr. 4 (§ 210, stk. 6, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås, at § 210, stk. 6, nr. 1, ophæves. Bestemmelsen vedrører Finanstilsynet og Fondsrådets muligheder for at videregive oplysninger indbyrdes og til Det Finansielle Virksomhedsråd. Bestemmelsen ophæves som konsekvens af, at de to råd foreslås sammenlagt. Da Det Finansielle Råd er en del af Finanstilsynet uden selvstændig myndighedskompetence, er det ikke nødvendigt at have en hjemmel i loven til at videregive oplysninger fra Finanstilsynet til rådet.

Til nr. 5 (§ 210, stk. 6, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynets mulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen. Det er efter de nugældende regler en forudsætning for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at der foreligger en konkret overtrædelse af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at videregive oplysninger udvides til at finde anvendelse for mulige strafbare forhold. Med den foreslåede ændring fremrykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Der lægges således op til, at oplysningerne skal kunne videregives tidligere i arbejdsprocessen, hvor tilsynet i sin sagsbehandling blandt andet undersøger om, der foreligger en overtrædelse af straffeloven eller tilsynslovgivningen, men hvor denne sagsbehandling endnu ikke har klarlagt, om en fysisk eller juridisk person med rimelig grund er mistænkt for et strafbart forhold. Dermed kan politi og anklagemyndigheden på et tidligere tidspunkt inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventuelle strafbare forhold.

Med ændringen af Finanstilsynets tavshedspligt får tilsynet mulighed for at drøfte en konkret sag med anklagemyndigheden eller politiet med henblik på at slå fast, om der er tale om et forhold, der bør give anledning til politianmeldelse, herunder om Finanstilsynet bør undersøge forholdet nærmere inden indgivelse af politianmeldelse, om sagen med fordel kan afgrænses til alene at vedrøre udvalgte forhold, eller om der slet ikke er tale om et strafbart forhold. Dermed vil Finanstilsynet få mulighed for at målrette sin indsats, herunder undgå at indgive politianmeldelser, som anklagemyndigheden og politiet på forhånd ville kunne vurdere, ikke ville kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

Det er ikke intentionen med lovforslaget, at ændringen skal medføre et øget antal politianmeldelser på mindre oplyst grundlag, end hvad der finder sted efter de gældende regler. Derimod skal ændringen sikre, at Finanstilsynets (og anklagemyndighedens og politiets) ressourcer anvendes bedre.

Ændringen skal ligeledes give mulighed for generelt at have en friere dialog mellem Finanstilsynet og anklagemyndigheden og politiet omkring tilsynets arbejde og de udviklingstendenser, tilsynet ser i sagerne og i sektoren. Dette kan efter de nugældende regler alene ske på fuldstændig anonymiseret grundlag, hvilket besværliggør den frie dialog.

Finanstilsynet har efter de nugældende regler ikke pligt til at informere en fysisk eller juridisk person om, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning. Dette ændres ikke med forslaget. Finanstilsynet er derimod forpligtet til at overholde bestemmelserne i tvangsindgrebsloven, hvorefter bestemmelser, der forpligter en fysisk eller juridisk person til at give Finanstilsynet oplysninger, som udgangspunkt ikke kan bringes i anvendelse, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette vil ikke blive ændres med lovforslaget. Finanstilsynets vil i øvrigt alene kunne videregive oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for tilsynets, anklagemyndighedens og politiets virksomhed.

Det vil fortsat være Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingelserne for videregivelse er opfyldt.

Til nr. 6 (§ 211, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.

Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd (jf. dette lovforslags § 5, nr. 2) vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 211, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte den danske UCITS, specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn. Offentliggørelse skal ske både på den pågældende danske UCITS eller forenings eller eventuelt dens investeringsforvaltningsselskabs eller administrationsselskabs og Finanstilsynets hjemmeside. Med »hjemmeside« menes den hjemmeside, som den pågældende danske UCITS eller forening normalt anvender til kommunikation med dens investorer m.fl. Det er ikke afgørende, om den danske UCITS eller foreningen selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer den danske UCITS eller foreningen f.eks. via dens investeringsforvaltningsselskabs hjemmeside eller en hjemmeside, der er fælles for flere danske UCITS eller foreninger, der administreres af det samme selskab, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Den danske UCITS eller foreningens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende den danske UCITS’ eller foreningens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis den danske UCITS eller foreningen kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis den danske UCITS’ eller foreningen ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at den danske UCITS’ eller foreningens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at den danske UCITS eller forening har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvis andele i den danske UCITS eller forening handles på et reguleret marked. Dette kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal den danske UCITS eller foreningen efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende en meddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente meddelelsen. Kan den danske UCITS eller foreningen efter disse regler udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade den pågældendes berettigede interesser at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra den danske UCITS eller foreningens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som foreningen anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende danske UCITS eller forening, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at den danske UCITS eller foreningen har mulighed for at kunne forberede sig herpå. For så vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en afdelings formueforhold, vil offentliggørelsen først ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til § 92, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., inden for hvilken foreningen har fået mulighed for at opfylde kravet til afdelingens formue, medmindre det allerede er offentliggjort ad anden vej. Det forudsætter dog, at offentliggørelsen er i overensstemmelse med lov om værdipapirhandel m.v., hvis den finder anvendelse.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form. En værdipapirfond er ikke en juridisk person, men en økonomisk enhed, der administreres af et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab, hvis bestyrelsen og direktion har det ledelsesmæssige ansvar. I relation til reglerne om offentliggørelse, omfattes en værdipapirfond derfor af de regler, der gælder for juridiske personer.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for den danske UCITS eller foreningen. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for den danske UCITS eller foreningen. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for den danske UCITS eller foreningen, uden at foreningens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede danske UCITS eller foreningers navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende danske UCITS eller foreninger i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om den danske UCITS eller foreningens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. om dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 210 i lov om investeringsforeninger m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af § 211, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 211, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog blandt andet, at den danske UCITS eller foreningen kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 34. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte danske UCITS eller foreninger. Den danske UCITS eller foreningen vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, den danske UCITS eller foreningen eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken danske UCITS eller forening tilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3.

Med forslaget til § 211, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. får de danske UCITS og foreninger, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på foreningens hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på den danske UCITS eller foreningens hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvis den helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder således, selvom en dom ikke er endelig.

Med den danske UCITS eller foreningens hjemmeside menes den hjemmeside, som den danske UCITS eller foreningen normalt anvender til kommunikation med kunder m.v., jf. bemærkningerne ovenfor til stk. 1. Det er ikke afgørende, om den danske UCITS eller foreningen selv ejer hjemmesiden. Den danske UCITS eller foreningens offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen, skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende den danske UCITS eller foreningens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis foreningen kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når foreningen har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal foreningen give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis den danske UCITS eller foreningen ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne den danske UCITS’ eller foreningens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som den danske UCITS eller forening anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Ved offentliggørelsen af beslutningen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af beslutningen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involverede forenings/foreningers navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende dansk UCITS eller forening i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om den danske UCITS eller foreningens interne forhold af væsentlig betydning for den danske UCITS eller foreningen, f.eks. vil ikke offentligt tilgængelige oplysninger om den danske UCITS eller foreningens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter § 211, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 210 i lov om investeringsforeninger m.v. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 7 (§ 211, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 8 (§ 211, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i § 211, stk. 3, der bliver stk. 4, som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 211. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for § 211, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 9 (§ 221, stk. 1, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v.)

Med lovforslagets § 5, nr. 6, indsættes en pligt for danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får de danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser eller resuméer heraf. Med ændringen af § 221, stk. 1, 2. pkt., gøres det muligt at straffe de danske UCITS, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger eller fåmandsforeninger, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser, med bøde.

Til nr. 10 (§ 222, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Det foreslås at ophæve § 222, stk. 2, hvoraf følger, at bestemmelsens stk. 1 også finder anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter lovens § 196, stk. 1, 5. pkt. Efter bestemmelsens stk. 1 kan Finanstilsynet i visse tilfælde pålægge eksempelvis en forenings bestyrelse daglige eller ugentlige bøder for tilsidesættelse af de pligter, der følger af loven eller regler udstedt med hjemmel heri. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt og, at opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selvstændig myndighed, fremover skal varetages af Finanstilsynet med Erhvervsstyrelsen som sekretariatet i forhold til sagerne vedrørende ikke-finansielle børsnoterede virksomheder.

Til nr. 11 (§ 223, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Lov om investeringsforeninger m.v. § 223, stk. 1 og 2, vedrører kontrollen med finansiel information i danske UCITS, specialforeninger og hedgeforeninger. Stk. 1 beskriver Fondsrådets reaktionsmuligheder i forhold til at kunne håndhæve kontrollen regnskabskontrollen, mens der efter stk. 2 kan pålægges en investeringsforening, SIKAV, specialforening eller hedgeforening eller en værdipapirfonds investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab bødestraf, såfremt et påbud ikke efterkommes, eller der afgives urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet.

Det foreslås at ændre henvisningerne i bestemmelsen fra Fondsrådet til Finanstilsynet som følge af, at Fondsrådets opgaver i forhold til regnskabskontrol foreslås overdraget til Finanstilsynet. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 20.

Til nr. 12 (§ 223, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om sammenlægning af Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd. Det følger af dette forslag, at Finanstilsynet bliver kompetent myndighed på alle rådets områder. Med forslaget overdrages Fondsrådets opgaver i forhold til regnskabskontrol til Finanstilsynet. I dag er Fondsrådet en selvstændig myndighed for så vidt angår regnskabskontrollen med børsnoterede virksomheders års- og delårsrapporter. Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til affattelsen af den foreslåede bestemmelse i lov om værdipapirhandel m.v. § 84 i forslagets § 2, nr. 20. "

Til § 6

Til nr. 1 og 2 (§ 18 b i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser)

§ 18 b i ligebehandlingsloven vedrører anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

EU-domstolen afsagde den 1. marts 2011 en afgørelse, Test-Achats-dommen, om, at artikel 5, stk. 2, i direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser er ugyldig med virkning fra den 21. december 2012.

Artikel 5 regulerer brugen af aktuarmæssige faktorer vedrørende køn ved levering af forsikring eller lignende finansielle ydelser. Efter stk. 1, forbydes resultater, hvor der opstår forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser.

I artikel 5, stk. 2, var der mulighed for at fravige disse regler ved at tillade, at medlemsstaterne kunne opretholde forholdsmæssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser, hvis anvendelsen af køn var en afgørende faktor ved risikovurderingen, der baseres på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data.

EU-Kommissionen udsendte den 22. december 2011 »Retningslinjer for anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF på forsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats)«. Det fremgår heraf, at artikel 5, stk. 1, efter Test-Achats-dommen, skal anvendes uden undtagelse ved beregning af præmier og ydelser. Det fremgår dog samtidig, at der ikke indføres noget forbud mod brugen af køn som risikovurderingsfaktor i almindelighed. Det er tilladt at bruge denne faktor til beregning af præmier og ydelser på aggregeret niveau, så længe det ikke fører til forskelsbehandling på individuelt niveau. Det er således fortsat muligt at indsamle, oplagre og bruge kønsstatus eller kønsrelateret information inden for visse grænser, herunder reservation og intern prissætning, prissætning af genforsikring, markedsføring og reklame, og risikovurdering ved livs- og sundhedsforsikringer.

§ 18 b, stk. 1, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser foreskriver, at anvendelse af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser i alle nye kontrakter, der indgås efter den 21. december 2009, ikke må føre til forskelle i enkeltpersoners præmier og ydelser. Dette modificeres af bestemmelsens stk. 2-4, der trods stk. 1 giver mulighed for at lægge vægt på køn.

Det foreslås på baggrund af Test-Achats-dommen og Kommissionens retningslinjer at ophæve § 18 b, stk. 2-4. Med denne ændring, vil Danmark efterleve afgørelsen om at anvende artikel 5, stk. 1, uden undtagelse.

Det foreslås endvidere at ændre formuleringen af § 18, stk. 1, dels så henvisningen stk. 2-4 udgår, hvilket indebærer, at forsikringsselskaberne ikke længere må gøre forskel på den præmie, som mænd og kvinder betaler for den samme forsikring eller mellem den ydelse, som mænd og kvinder får for den samme præmie, dels så bestemmelsen fremover kommer til at gælde for nye kontraktforhold, der indgås efter den 21. december 2012. Den nye dato knytter sig til EU-Domstolens dom, og ændringen fra »nye kontrakter« til »nye kontraktforhold« skyldes, at begrebet "ny kontrakt" ifølge Kommissionens retningslinjer ikke defineres i direktivet, og at direktivet heller ikke indeholder henvisninger til national lovgivning vedrørende betydningen af sådanne udtryk. Det skal imidlertid bemærkes, at det er tilladt at bruge køn som risikovurderingsfaktor til beregning af præmier og ydelser på aggregeret niveau, så længe det ikke fører til forskelsbehandling på individuelt niveau.

Gennemførelsen af artikel 5, stk. 1, kræver ifølge Kommissionen en klar sondring mellem eksisterende og nye kontraktforhold. Denne sondring skal opfylde behovet for juridisk sikkerhed og være baseret på kriterier, der gør det muligt at undgå at gribe ind i eksisterende rettigheder og opfylde alle parters legitime forventninger. Fremgangsmåden er i overensstemmelse med direktivets mål om at forhindre en pludselig omlægning af markedet ved at begrænse anvendelsen af unisex-reglen til kun at gælde nye kontrakter.

Derfor finder unisex-reglen i artikel 5, stk. 1, anvendelse, når a) der indgås et kontraktforhold, som kræver samtykke fra alle parter, herunder en ændring af en eksisterende kontrakt, og b) den seneste samtykkeerklæring fra en part, som er nødvendig for indgåelsen af den pågældende aftale, fremsættes efter den 21. december 2012.

Følgende, ikke udtømmende eksempler, anses ifølge Kommissionens retningslinjer for nye kontraktforhold, som derfor skal overholde unisex-reglen:

a) kontrakter, der indgås for første gang efter den 1. december 2012. Derfor vil tilbud, der fremsættes inden den 21. december 2012, men som accepteres efter denne dato, skulle overholde unisex-reglen, samt

b) aftaler mellem parter, der indgås efter den 21. december 2012, om at forlænge kontrakter, der er indgået før denne dato, som ellers ville være udløbet.

Derimod vil følgende situationer i henhold til Kommissionens retningslinjer ikke blive betragtet som et nyt kontraktforhold:

a) en automatisk forlængelse af en allerede eksisterende kontrakt, hvis den ikke opsiges, f.eks. i form af en skriftlig opsigelse, inden for en bestemt frist i henhold til bestemmelserne i den allerede eksisterende kontrakt,

b) tilpasninger af enkelte dele af en eksisterende kontrakt, som f.eks. præmieændringer, på grundlag af foruddefinerede parametre, som ikke kræver forsikringstagerens samtykke,

c) hvis forsikringstager tegner supplerende forsikringer eller forsikringsforlængelser på vilkår, der er aftalt inden den 21. december 2012, når disse policer aktiveres ved en ensidig beslutning fra forsikringstagers side, samt

d) når en forsikringsportefølje overføres fra et forsikringsselskab til et andet, som ikke ændrer status for de kontrakter, der er indeholdt i porteføljen.

Finanstilsynet vil ved sin fortolkning af, om der i et konkret tilfælde er tale om et nyt kontraktforhold omfattet af § 18, stk. 1, lægge Kommissionens retningslinjer til grund. Det skal bemærkes, at ovenstående eksempler følger af EU-regulering, hvorfor det til enhver tid er Kommissionens retningsliner, der er gældende, såfremt disse ændres.

Til nr. 3 (§ 19, stk. 1, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser)

Henvisningen til § 18 b, stk. 4, udgår af § 19, stk. 1, som konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 1.

Til § 7

Til nr. 1 (§ 159 i årsregnskabsloven)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt til Det Finansielle Råd. Fondsrådet foretager i dag som selvstændig myndighed kontrol med årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. Ifølge forslaget skal denne kontrol fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der er i øvrigt ikke tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 20.

Til nr. 2 (overskriften inden § 159 a i årsregnskabsloven)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt til Det Finansielle Råd. Regnskabskontrollen skal fremover varetages af Finanstilsynet. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.

Til nr. 3 (§ 159 a, stk. 1, i årsregnskabsloven)

Årsregnskabslovens § 159 a, stk. 1, foreslås nyaffattet, som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt til Det Finansielle Råd. Det fremgår af bestemmelsen, at den regnskabskontrol, der tidligere er foretaget af Fondsrådet, fremover skal varetages af Finanstilsynet. Det fremgår endvidere, at Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages og heller ikke i forhold til ansvarsfordeling mellem Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.

Det Finansielle Råd fungerer som øverste beslutningstager i principielle sager og sager med videregående betydning på Finanstilsynets kompetenceområde. Det foreslås at indsætte en henvisning til Det Finansielle Råd i bestemmelsens 3. pkt., således at Det Finansielle Råd også får kompetence til at træffe afgørelser og beslutninger i principielle sager om kontrol efter årsregnskabslovens § 159 a, ligesom rådet ifølge lovforslaget skal gøre i sager efter lov om finansiel virksomhed og lov om værdipapirhandel m.v. De sager, der tænkes omfattet af bestemmelsen på regnskabsområdet, vil være svarende til de sager, som Fondsrådet i dag træffer afgørelse i. Den afgørende forskel er, at Fondsrådet i dag udøver en selvstændig kompetence i disse sager, mens Det Finansielle Råd vil agere som øverste myndighed i forhold til Finanstilsynet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen om Det Finansielle Råd i lovforslagets § 1, nr. 34, samt § 2, nr. 20.

Til nr. 4-8 (§ 159 a, stk. 2-6, i årsregnskabsloven)

Bestemmelserne beskriver, hvilke kontroller Fondsrådet skal foretage og ikke foretage i henhold til årsregnskabsloven, samt hvilke beføjelser Fondsrådet har i den forbindelse. Med forslaget ændres henvisningen i bestemmelserne fra Fondsrådet til kontrolinstansen i henhold til § 159 a, stk. 1. Det betyder, at den kompetente myndighed i henhold til stk. 1, skal påse de forhold, der fremgår af § 159 a, stk. 2 og 3, mens kontrollen i henhold til § 159 a ikke omfatter overholdelsen af indsendelsesfrister. Kontrolmyndigheden får endvidere samme beføjelser, som Fondsrådet har efter de nugældende regler.

Der er udover ændringen af den kompetente myndighed ikke tilsigtet anden materiel ændring af bestemmelserne.

Til nr. 9 (§ 163, stk. 3, i årsregnskabsloven)

Bestemmelsen vedrører muligheden for at indbringe Fondsrådets afgørelser for Erhvervsankenævnet og foreslås nyaffattet som følge af forslaget om sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Finanstilsynet skal fremover varetage opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som selvstændig myndighed. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Dette fremgår af lovens § 159 a, stk. 1.

Ifølge den nyaffattede § 163, stk. 3, vil afgørelser truffet af kontrolmyndigheden jf. § 159 a, stk. 1, kunne indbringes for Erhvervsankenævnet så samme måde som Fondsrådets afgørelser. Og ligesom i de nugældende regler er der en undtagelse fra denne klagemulighed, i forhold til afgørelser vedrørende indhentelse af oplysninger i medfør af § 160, jf. § 159 a, stk. 5. Der er således udover ændringen af den kompetente myndighed ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen.

Til nr. 10 (§ 164, stk. 6, i årsregnskabsloven)

Bestemmelsen foreskriver bødestraf til den der ikke efterlever et påbud fra Fondsrådet, eller som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger. Bestemmelsen foreslås nyaffattet som følge af forslaget om sammenlægning af Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet. Finanstilsynet skal fremover varetage opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som selvstændig myndighed. Erhvervsstyrelsen træder i Finanstilsynets sted i sager vedrørende virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Dette fremgår af lovens § 159 a, stk. 1.

I den nyaffattede § 164, stk. 4, ændres henvisningen fra Fondsrådet til kontrolmyndigheden jf. § 159 a, stk. 1, og der er således udover ændringen af den kompetente myndighed ikke tilsigtet en materiel ændring af bestemmelsen.

Til § 8

Til nr. 1 (§ 9, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Det fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med tilhørende bekendtgørelser, at udbetalingen af ATP Livslang Pension påbegyndes automatisk, når medlemmet når sin folkepensionsalder, således som denne er fastsat i lov om social pension, og at optjent pensionsret beregnes på baggrund af det enkelte medlems folkepensionsalder.

Ved en forhøjelse af folkepensionsalderen vil udbetalingen af medlemmets ATP Livslang Pension blive påbegyndt senere. En senere udbetaling af pensionen medfører, at den optjente pensionsret skal forhøjes, så den bevarer sin aktuarmæssige værdi. Dette kan ske ved, at allerede afgivne pensionstilsagn konverteres ved at gange den optjente pensionsret med en aldersafhængig konverteringsfaktor. I fastsættelse af konverteringsfaktorer indgår markedsrenten, folkepensionsalder og forventninger til levetiden. Da både markedsrenten og den forventede levetid kan variere, er det vigtigt at få fastlagt på hvilket grundlag, forhøjelsen af pensionen er baseret.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren i § 9, stk. 5, bemyndiges til at udstede regler til brug for konvertering af pensionstilsagnene i ATP-ordningen i forbindelse med ændring af folkepensionsalderen, således at det til enhver tid er muligt – efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med tilhørende bekendtgørelser - at kunne se den pågældendes optjente pensionsret ud fra indbetalte bidrag i årene.

Til nr. 2 (§ 27, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Henvisningen i § 27, stk. 2, ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.

Til nr. 3 (§ 27 g, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.

Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 27 g, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte Arbejdsmarkedets Tillægspensions (herefter ATP) navn. Offentliggørelse skal ske på både ATP’s og Finanstilsynets hjemmeside. Med ATP’s hjemmeside menes den hjemmeside, som ATP normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om ATP selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer ATP f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. ATP’s offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangssiden, eller den side som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende ATP’s hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis ATP kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis ATP ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at ATP’s offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at ATP har modtaget underretning om tilsynsreaktionen.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra ATP’s hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som ATP anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende repræsentantskabsmøde.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden ATP, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at ATP har mulighed for at kunne forberede sig herpå.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for ATP. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde ATP’s navn. Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om ATP’s interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 27 f i lov om lov om arbejdsmarkedets tillægspension, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af § 27 g, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 27 g, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 34. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos ATP. ATP vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, ATP eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3.

Med forslaget til § 27 g, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension får ATP pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på ATP’s hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på ATP’s hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde. Hvis den helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme således, selvom en dom ikke er endelig.

Med ATP’s hjemmeside menes den hjemmeside, som ATP normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om ATP selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer ATP f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. ATP’s offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangssideneller den side som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende ATP’s hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis ATP kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når ATP har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal ATP give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen,bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst efter førstkommende repræsentantskabsmøde.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf,, som skal offentliggøres, vil indeholde ATP’s navn. Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om ATP’s interne forhold af væsentlig betydning for virksomhed, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter § 27 g, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 27 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 4 (§ 27 g, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 5 (§ 27 g, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i § 93, stk. 3, der bliver stk. 4, som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 27 g. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for § 27 g, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 6 (§ 27 g, stk. 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 7 (§ 32 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. )

Med forslaget til § 32 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes en pligt for Arbejdsmarkedets Tillægspension til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får Arbejdsmarkedets Tillægspension pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser eller resuméer heraf. Med ændringen af § 32 a, stk. 1, 2. pkt., gøres det muligt at straffe Arbejdsmarkedets Tillægspension med bøde, hvis der ikke sker offentliggørelse i overensstemmelse med de nye bestemmelser.

§ 9

Til nr. 1 (§ 15 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)

Forslaget til § 15 indebærer, at lånemidler optaget som seniorgæld med en vis fortrinsstilling i konkurs, ofte benævnt som junior covered bonds, også kan optages til brug for traditionelle realkreditobligationer. Hidtil har optagelsen af denne type lånemidler været forbeholdt til brug for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som i det omarbejdede kreditinstitutdirektiv 2006/48/EF er pålagt løbende overholdelse af lånegrænser og dermed krav om supplerende sikkerhedsstillelse.

Forslaget til § 15, stk. 1, fastsætter, at et realkreditinstitut som hidtil kan optage lån til at opfylde kravet om, at instituttet skal stille supplerende sikkerhed, hvis de aktiver, der ligger til grund for udstedelsen af en særligt dækket realkreditobligation eller en særligt dækket obligation, ikke længere svarer til værdien af de udstedte obligationer. Forslaget medfører imidlertid også, at lånemidlernes anvendelsesgrundlag generelt udvides, så lånemidlerne fremover ikke alene kan anvendes til at stille supplerende sikkerhed i en serie med seriereservefond (kapitalcenter), men også kan anvendes til generelt at øge overdækningen i et kapitalcenter. Realkreditinstitutter får herved også mulighed for at optage sådanne lånemidler til brug for understøttelse af udstedelse af de traditionelle realkreditobligationer.

Baggrunden for ændringen er et ønske om at give realkreditinstitutterne mulighed for at forstærke kapitaloverdækningen i de enkelte kapitalcentre, som eksempelvis kan have positiv effekt i forhold til rating.

I § 15, stk. 2 fastsættes, at det skal fremgå af låneaftalen, hvilken serie med seriereservefond lånemidler optaget efter stk. 1, skal henføres til. Kravet er begrundet i, at det skal være muligt for kreditor at spore de enkelte låneoptagelser tilbage til det enkelte kapitalcenter.

I § 15, stk. 3, fastsættes, at de lånemidler som instituttet har optaget i medfør af § 15, stk. 1, skal placeres i tilsvarende aktivtyper, som enten kan anvendes til sikkerhedsmæssig afdækning af de særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer eller medgå til kapitalmæssig overdækning i et kapitalcenter.

Derudover skal aktiverne fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Hvis instituttet endnu ikke har erhvervet aktiver for de lånte midler, skal disse midler placeres på en særskilt konto. Har instituttet derimod erhvervet statsobligationer for lånemidlerne, skal disse aktiver placeres i et depot. Har instituttet erhvervet et aktiv, som ikke kan placeres i et særskilt depot, skal disse aktiver mærkes på anden måde, således at det fremgår, at disse aktiver er erhvervet for de pågældende lånemidler. Kravet er begrundet i hensynet til långiverne, der i tilfælde af realkreditinstituttets konkurs har separatiststilling til lånemidlerne, når disse endnu ikke er anvendt som supplerende sikkerhed eller kapitalmæssig overdækning og derfor ikke indgår i den serie med seriereservefond, hvortil optagelsen af seniorgæld skulle være anvendt som supplerende sikkerhed eller overdækning.

Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed eller overdækning, skal de indgå i den pågældende serie med seriereservefond. Når midlerne placeres, skal de øvrige regler, der gælder for seriens indretning, naturligvis også iagttages.

Hvis værdien af de aktiver, der ligger til sikkerhed for obligationsudstedelserne i de enkelte serier, efterfølgende stiger, således at værdien af aktiverne overstiger værdien af de udstedte obligationer - også ud over hvad der kan indeholdes i en overdækning - kan de aktiver, der er erhvervet for seniorgæld, realiseres og enten føres tilbage til den særskilte konto, placeres i et depot, mærkes på anden måde eller udbetales til långiver. Det er en forudsætning, at de indgåede aftaler om seniorgæld ikke tilsidesættes herved.

Den konkursretlige behandling af seniorgæld fremgår af § 27, stk. 1, 3. pkt. Den konkursretlige behandling af seniorgæld, der ikke er anvendt som supplerende sikkerhed eller overdækning, fremgår af § 27 b.

Til nr. 2 (§ 27, stk. 1, 3. pkt., i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)

Den foreslåede ændring af henvisningen i § 27, stk. 1, 3. pkt., fra § 33 e til § 15 er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 9, nr. 1 og 6, hvorefter § 33 e ophæves, og § 15 indsættes.

Til nr. 3 og 4 (§ 27 a, stk. 1, og § 27 b, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at realkreditinstitutter med dette lovforslags § 9, nr. 1, får mulighed for at optage lån til at øge overdækningen i en serie eller gruppe af serier med seriereservefond. Det præciseres med ændringerne, at midler lånt til at øge overdækningen i én serie eller gruppe af serier med seriereservefond ligestilles med midler lånt til at stille supplerende sikkerhed i tilfælde af konkurs.

Til nr. 5 (§ 28 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)

Den foreslåede ændring af henvisningen i § 28 fra § 33 e til § 15 er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 9, nr. 1 og 6, hvorefter § 33 e ophæves, og § 15 indsættes.

Til nr. 6 (§ 33 e i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)

Bestemmelsen vedrører optagelse af lånemidler som seniorgæld i forhold til særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Som følge af lovforslagets § 9, nr. 1, hvorefter muligheden for at optage lånemidler som seniorgæld udvides til også at omfatte traditionelle obligationer ophæves § 33 e, der alene gælder for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Disse vil fremover være omfattet af den foreslåede § 15.

Til nr. 7 (§ 34, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.)

Henvisningen i § 34, stk. 2, ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet med institutterne omfattet af loven.

§ 10

Til nr. 1 og 2 (§ 2 j, stk. 1 og stk. 3, 3. pkt., i lov om et skibsfinansieringsinstitut)

Forslaget til bestemmelsen indebærer, at lånemidler optaget som seniorgæld med en vis fortrinsstilling i konkurs, ofte benævnt som junior covered bonds, også kan optages til brug for traditionelle skibskreditobligationer. Hidtil har optagelsen af denne type lånemidler være forbeholdt til brug for særligt dækkede obligationer, som i det omarbejdede kreditinstitutdirektiv 206/48/EF er pålagt løbende overholdelse af lånegrænser og dermed krav om supplerende sikkerhedsstillelse.

Forslaget medfører også, at lånemidlernes anvendelsesgrundlag generelt udvides, så lånemidlerne fremover ikke alene kan anvendes til at stille supplerende sikkerhed i et kapitalcenter, men også kan anvendes til generelt at øge overdækningen i kapitalcenter.

Baggrunden for ændringen er et ønske om at give mulighed for at forstærke kapitaloverdækningen i de enkelte kapitalcentre, som eksempelvis kan have positiv effekt i forhold til rating.

Til nr. 3 og 4 (§ 3 d, stk. 1, og § 3 e, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut)

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at instituttet med dette lovforslags § 9, nr. 1, både får mulighed for at optage lån til at øge overdækningen i et kapitalcenter generelt, men også at udstede junior covered bonds til understøttelse af skibskreditobligationer.

§ 11

Til nr. 1 (§ 65, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Henvisningen i § 65, stk. 2, ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 34, hvorefter Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet med firmapensionskasserne.

Til nr. 2 (§ 66 a, stk. 1, 4. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt. Opgaverne vedrørende regnskabskontrol, der tidligere blev varetaget af Fondsrådet som en selvstændig myndighed, skal ifølge forslaget fremover varetages af Finanstilsynet. Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet en ændring i, hvorledes kontrollen foretages. Således vil Erhvervsstyrelsen fortsat være sekretariatet i forhold til sagerne vedrørende ikke-finansielle børsnoterede virksomheder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nyaffattelse af § 84 i lov om værdipapirhandel m.v., jf. dette lovforslags § 2, nr. 20.

Til nr. 3 (§ 66 a, stk. 6, nr. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Det foreslås, at § 66 a, stk. 6, nr. 1, ophæves. Bestemmelsen vedrører Finanstilsynets mulighed for at videregive oplysninger til Fondsrådet, og den ophæves som konsekvens af, at Det Finansielle Virksomhedsråd og Fondsrådet foreslås sammenlagt, og der ikke fremover vil være et råd svarende til Fondsrådet med selvstændig myndighedskompetence.

Til nr. 4 (§ 66 a, stk. 6, nr. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Bestemmelsen vedrører en fravigelse af Finanstilsynets udvidede tavshedspligt i forhold til tilsynets mulighed for at videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen. Det er efter de nugældende regler en forudsætning for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at der foreligger en konkret overtrædelse af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden for at videregive oplysninger udvides til at finde anvendelse for mulige strafbare forhold. Med den foreslåede ændring fremrykkes tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Der lægges således op til, at oplysningerne skal kunne videregives tidligere i arbejdsprocessen, hvor tilsynet i sin sagsbehandling blandt andet undersøger om, der foreligger en overtrædelse af straffeloven eller tilsynslovgivningen, men hvor denne sagsbehandling endnu ikke har klarlagt, om en fysisk eller juridisk person med rimelig grund er mistænkt for et strafbart forhold. Dermed kan politi og anklagemyndigheden på et tidligere tidspunkt inddrages i Finanstilsynets arbejde med at kortlægge eventuelle strafbare forhold.

Med ændringen af Finanstilsynets tavshedspligt får tilsynet mulighed for at drøfte en konkret sag med anklagemyndigheden eller politiet med henblik på at slå fast, om der er tale om et forhold, der bør give anledning til politianmeldelse, herunder om Finanstilsynet bør undersøge forholdet nærmere inden indgivelse af politianmeldelse, om sagen med fordel kan afgrænses til alene at vedrøre udvalgte forhold, eller om der slet ikke er tale om et strafbart forhold. Dermed vil Finanstilsynet få mulighed for at målrette sin indsats, herunder undgå at indgive politianmeldelser, som anklagemyndigheden og politiet på forhånd ville kunne vurdere, ikke ville kunne give anledning til strafferetlig forfølgning.

Det er ikke intentionen med lovforslaget, at ændringen skal medføre et øget antal politianmeldelser på mindre oplyst grundlag, end hvad der finder sted efter de gældende regler. Derimod skal ændringen sikre, at Finanstilsynets (og anklagemyndighedens og politiets) ressourcer anvendes bedre.

Ændringen skal ligeledes give mulighed for generelt at have en friere dialog mellem Finanstilsynet og anklagemyndigheden og politiet omkring tilsynets arbejde og de udviklingstendenser, tilsynet ser i sagerne og i sektoren. Dette kan efter de nugældende regler alene ske på fuldstændig anonymiseret grundlag, hvilket besværliggør den frie dialog.

Finanstilsynet har efter de nugældende regler ikke pligt til at informere en fysisk eller juridisk person om, at en sag er overgivet til politimæssig efterforskning. Dette ændres ikke med forslaget. Finanstilsynet er derimod forpligtet til at overholde bestemmelserne i tvangsindgrebsloven, hvorefter bestemmelser, der forpligter en fysisk eller juridisk person til at give Finanstilsynet oplysninger, som udgangspunkt ikke kan bringes i anvendelse, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette vil ikke blive ændres med lovforslaget. Finanstilsynets vil i øvrigt alene kunne videregive oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for tilsynets, anklagemyndighedens og politiets virksomhed.

Det vil fortsat være Finanstilsynet, der skal vurdere, hvorvidt betingelserne for videregivelse er opfyldt.

Til nr. 5 (§ 66 c, stk. 1 og 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.

Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 66, stk. 1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte firmapensionskassens navn. Offentliggørelse skal ske på både firmapensionskassens og Finanstilsynets hjemmeside. Med firmapensionskassens hjemmeside menes den hjemmeside, som firmapensionskassen normalt anvender til kommunikation med sine medlemmer. Det er ikke afgørende, om firmapensionskassen selv ejer hjemmesiden. Firmapensionskassens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende firmapensionskassens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis firmapensionskassen kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis firmapensionskassen ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at firmapensionskassens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at firmapensionskassen har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal firmapensionskassen efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan firmapensionskassen udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra firmapensionskassens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som firmapensionskassen anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende firmapensionskasse, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at firmapensionskassen har mulighed for at kunne forberede sig herpå. For så vidt angår tilsynsreaktioner, der vedrører en firmapensionskasses solvensforhold, vil offentliggørelsen først ske efter udløbet af den frist, der er givet i henhold til §§ 59 og 60 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, inden for hvilken firmapensionskassen har fået mulighed for at rette op på solvensforholdene, medmindre det allerede er offentliggjort ad anden vej.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en firmapensionskasse, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for firmapensionskassen. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for firmapensionskassen. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede firmapensionskassers navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om f.eks. medlemsforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om firmapensionskassens interne forhold af væsentlig betydning for firmapensionskassen, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af § 66 c, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 66 c, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 20. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte firmapensionskasser. Firmapensionskassen vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, firmapensionskassen eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken firmapensionskasse tilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3.

Med forslaget til § 66 c, stk. 2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser får firmapensionskasser, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på firmapensionskassens hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på firmapensionskassens hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde. Hvis den helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder således, selvom en dom ikke er endelig.

Med firmapensionskassens hjemmeside menes den hjemmeside, som firmapensionskassen normalt anvender til kommunikation med sine medlemmer. Det er ikke afgørende, om firmapensionskassen selv ejer hjemmesiden. Firmapensionskassens offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen, skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende firmapensionskassens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis firmapensionskassen kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når firmapensionskassen har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal firmapensionskassen give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis firmapensionskassen ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra firmapensionskassens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som firmapensionskassen anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal firmapensionskassen efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan firmapensionskassen udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involverede firmapensionskasses/firmapensionskassers navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om f.eks. medlemsforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om firmapensionskassens interne forhold af væsentlig betydning for firmapensionskassen, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, økonomiske forhold og situation, og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, den vedtagne bøde eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter § 66 c, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 66 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 6 (§ 66 c, stk. 3, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 7 (§ 66 c, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i § 66 c, stk. 3, der bliver stk. 4. , som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 66 c. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for § 66 c, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 8 (§ 71, stk. 1, 1. pkt., i lov om tilsyn med firmapensionskasser)

Med lovforslagets § 9, nr. 2, indsættes en pligt for firmapensionskasser omfattet af lov om firmapensionskasser til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får firmapensionskasserne pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser eller resuméer heraf. Med ændringen af § 71, stk. 1, 1. pkt., gøres det muligt at straffe firmapensionskasser, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser, med bøde.

§ 12

Til nr. 1 (§ 44, stk. 2, i lov om forsikringsformidling)

Henvisningen i § 44, stk. 2, ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.

Til nr. 2 (§ 49 a, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsformidling)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.

Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 49 a, stk. 1, i lov om forsikringsformidling følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. Offentliggørelse skal ske på både virksomhedens og Finanstilsynets hjemmeside. Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at virksomhedens offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan virksomheden udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden den pågældende virksomhed, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at virksomheden har mulighed for at kunne forberede sig herpå.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde den eller de involverede virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation, dens kundemasse og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 49 i lov om forsikringsformidling, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af § 49 a, stk. 2, i lov om forsikringsformidling. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 49 a, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos de berørte virksomheder. Virksomheden vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, virksomheden eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3.

Med forslaget til § 49 a, stk. 2, i lov om forsikringsformidling får de virksomheder, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på virksomhedens hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på virksomhedens hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde. Hvis den helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder således, selvom en dom ikke er endelig.

Med virksomhedens hjemmeside menes den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om virksomheden selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer virksomheden f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Virksomhedens offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende virksomhedens hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når virksomheden har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal virksomheden give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis virksomheden ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmeside i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal virksomheden efter lov om værdipapirhandel m.v. udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan virksomheden udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involverede virksomheds/virksomheders navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om virksomhedens interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om virksomhedens opbygning og indretning, økonomiske forhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf,. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter § 49 a, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertil hørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 49 i lov om forsikringsformidling, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 3 (§ 49 a, stk. 3, i lov om forsikringsformidling)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 4 (§ 49 a, stk. 4, i lov om forsikringsformidling)

Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i § 49 a, stk. 3, der bliver stk. 4, som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 49 a. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for § 49 a, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 5 (§ 54, stk. 1, 1. pkt., i lov om forsikringsformidling)

Med forslaget til § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes en pligt for virksomheder omfattet af lov om forsikringsformidling til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får virksomhederne pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser eller resuméer heraf. Med ændringen af § 54, stk. 1, 1. pkt., gøres det muligt at straffe virksomheder, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser, med bøde.

§ 13

Til nr. 1 (§ 12, stk. 3, i lov om pantebrevsselskaber)

Henvisningen i § 12, stk. 2, ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 34, hvorefter Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.

Til nr. 2 (§ 15, stk. 2 og 3, i lov om pantebrevsselskaber)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.

Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 15, stk. 2, i lov om pantebrevsselskaber følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 12, stk. 3, jf. 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte pantebrevsselskabets navn. Offentliggørelse skal ske på både pantebrevsselskabets og Finanstilsynets hjemmeside. Med pantebrevsselskabets hjemmeside menes den hjemmeside, som pantebrevsselskabet normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om pantebrevsselskabet selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer pantebrevsselskabet f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Pantebrevsselskabets offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende pantebrevsselskabets hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis pantebrevsselskabet ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at pantebrevsselskabets offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at pantebrevsselskabet har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Ved offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelsen. Skal pantebrevsselskabet efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse af tilsynsreaktionen afvente selskabsmeddelelsen. Kan pantebrevsselskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen af tilsynsreaktionen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra pantebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden det pågældende pantebrevsselskab, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at pantebrevsselskabet har mulighed for at kunne forberede sig herpå.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på et pantebrevsselskab, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde det eller de involverede pantebrevsselskabers navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om pantebrevsselskabets interne forhold af væsentlig betydning for pantebrevsselskabet, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dets opbygning og indretning, dets økonomiske forhold og situation, dets kundemasse og dets samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 13, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af § 15, stk. 3. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 15, stk. 4. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 34. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos den/de berørte pantebrevsselskaber. Pantebrevsselskabet vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, pantebrevsselskabet eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilket selskab tilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 12, stk. 3, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 4.

Med forslaget til § 15, stk. 3, i lov om pantebrevsselskaber får de pantebrevsselskaber, der er omfattet af loven, pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på pantebrevsselskabets hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på pantebrevsselskabets hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Hvis den helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder således, selvom en dom ikke er endelig.

Med pantebrevsselskabets hjemmeside menes den hjemmeside, som pantebrevsselskabet normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om pantebrevsselskabet selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer pantebrevsselskabet f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Pantebrevsselskabets offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen, skal ske med et link på forsiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som kunderne m.v. kommer ind på, når de vil anvende pantebrevsselskabets hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis pantebrevsselskabet kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når pantebrevsselskabet har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal pantebrevsselskabet give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen, eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Hvis pantebrevsselskabet ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra pantebrevsselskabets hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som pantebrevsselskabet anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.

Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal pantebrevsselskabet efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan selskabet udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for selskabet at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde den eller de involverede pantebrevsselskabs/pantebrevsselskabers navn(e). Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger om potentielle købere af en nødlidende virksomhed i de tilfælde, hvor overtagelsen ikke gennemføres, ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om pantebrevsselskabets interne forhold af væsentlig betydning for pantebrevsselskabet, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om pantebrevsselskabets opbygning og indretning, økonomiske forhold og situation, kundemasse og samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter § 15, stk. 3, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 13, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 3 (§ 15, stk. 4, i lov om pantebrevsselskaber)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 3.

Til nr. 4 (§ 15, stk. 5, i lov om pantebrevsselskaber)

Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 15. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for § 15, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 5 (§ 22, stk. 1, i lov om pantebrevsselskaber)

Med lovforslagets § 11, nr. 2, indsættes en pligt for pantebrevsselskaber omfattet af lov om pantebrevsselskaber til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får pantebrevsselskaberne pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser eller resuméer heraf. Med ændringen af § 22, stk. 1, gøres det muligt at straffe pantebrevsselskaber, der ikke offentliggør i overensstemmelse med de nye bestemmelser, med bøde.

§ 14

Til nr. 1 (§ 20, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring)

Bestemmelsen i § 20, stk. 4, indeholder en bestemmelse om ophøret af efterladtes ret til erstatning for tab af forsørger.

Ved lov nr. 1587 af 20. december 2006 blev § 20 i arbejdsskadesikringsloven omformuleret i konsekvens af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen. Formålet med ændringen var at præcisere, at modtageren havde ret til erstatningen frem til pågældende fik ret til folkepension.

Ved en beklagelig fejl fik bestemmelsen en forkert affattelse, der nu genoprettes ved dette forslag, der præciserer, at det er den efterladtes overgang til folkepension, der er ophørstidspunktet for erstatningen for tab af forsørger.

Til nr. 2 (§ 44 i lov om arbejdsskadesikring)

Bestemmelsen i § 44 indeholder regler om anke af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen m.v.

Ved lov nr. 186 af 18. marts 2009 blev § 44, stk. 2 ophævet, og stk. 3-6 blev herefter stk. 2-5. Den ophævede bestemmelse indeholdt regler om anke af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om branchetilhørsforhold i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Stk. 3, der blev stk. 2, og stk. 7, henviste før lovændringen til stk. 2.

Disse bestemmelser blev ved en beklagelig fejl ikke konsekvensændret.

Forslaget indeholder en konsekvensændring af bestemmelserne.

Til nr. 3 (§ 71, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring)

Henvisningen i § 71, stk. 2, ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.

Til nr. 4 (§ 76 b, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsskadesikring)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.

Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 76 b, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 71, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings navn. Offentliggørelse skal ske på både Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings og Finanstilsynets hjemmeside. Med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside menes den hjemmeside, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, man kommer ind på, når man vil anvende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring har modtaget underretning om tilsynsreaktionen.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for at kunne forberede sig herpå.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører juridiske personer. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings navn. Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 76 a i lov om arbejdsskadesikring, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af § 76 b, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 76 b, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 34. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 71, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3.

Med forslaget til § 76 b, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring får Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde. Hvis den helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder således, selvom en dom ikke er endelig.

Med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside menes den hjemmeside, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen eller bøden f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring offentliggørelse af dommen eller bødevedtagelsen, skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side, som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra.

Fjernelse af informationerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport.

Bestemmelsen indeholder endvidere en pligt for Finanstilsynet til at offentliggøre eventuelle beslutninger truffet af politiet i henhold til retsplejelovens § 749. Det drejer sig om politiets beslutning om enten ikke at indlede efterforskning eller indstille efterforskningen af en sag, inden der er rejst sigtelse. Pligten til at offentliggøre disse afgørelser påhviler alene Finanstilsynet, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som Finanstilsynets anmeldelse angår, ikke nødvendigvis bliver informeret om sagens afslutning af politiet.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings navn. Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf,. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter § 76 b, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 76 a i lov om arbejdsskadesikring, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 5 (§ 76 b, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 6 (§ 76 b, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring)

Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i § 76 b, stk. 3, der bliver stk. 4, som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 76 b. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for § 76 b, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 7 (§ 76 b, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 8 (§ 76 b, stk. 6, i lov om arbejdsskadesikring)

Med forslaget til § 76 b, stk. 6, indsættes en pligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser eller resuméer heraf. Med det nye § 76 b, stk. 6, gøres det muligt at straffe Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring med bøde, hvis der ikke sker offentliggørelse i overensstemmelse med de nye bestemmelser.

Til nr. 9.

Efter gældende praksis, er statens tjenestemænd i Grønland sikret efter lov om arbejdsskadesikring. Det samme gælder andre statsansatte, som ikke har fast bopæl i Grønland. Bestemmelsen har til formål at lovfæste denne praksis. Derved opnås samme retsstilling for statens ansatte i Grønland, som gælder for statens ansatte på Færøerne. Det indebærer, at statens selvforsikringsordning gælder for disse personer. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 2 i lov nr. 1528 af 21. december 2010, om arbejdsskadesikring i Grønland, som definerer den personkreds, der er arbejdsskadesikret efter de grønlandske regler. Samlet set opnås et klarere retsgrundlag for afgrænsning af personkredsen samt en præcisering af, at staten betaler ydelser og administrationsbidrag for statsansatte i Grønland.

§ 15

Til nr. 1 (§ 10, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Henvisningen i § 10, stk. 2, ændres fra »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 34, hvorefter Det Finansielle Virksomhedsråd foreslås sammenlagt med Fondsrådet til et nyt råd benævnt »Det Finansielle Råd«. Der er ikke med forslaget tilsigtet en ændring af, hvordan rådet skal indgå i tilsynet efter loven.

Til nr. 2 (§ 10 g, stk. 1 og 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Med lovforslaget foreslås hjemlen til at offentliggøre tilsynsreaktioner udvidet og ensrettet. Offentliggørelseshjemlen går fra at gælde henholdsvis afgørelser og processuelle beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning til at omfatte tilsynsreaktioner som sådan.

Begrebet tilsynsreaktioner omfatter alle de tilsynsreaktioner, som Det Finansielle Råd vedtager, og som retter sig mod en part, herunder afgørelser, påbud, påtaler og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.

Med den foreslåede nyaffattelse af § 10 g, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond følger, at tilsynsreaktioner givet i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed skal offentliggøres, og at offentliggørelsen skal omfatte Lønmodtagernes Dyrtidsfonds (herefter LD) navn. Offentliggørelse skal ske på både LD’s og Finanstilsynets hjemmeside. Med LD’s hjemmeside menes den hjemmeside, som LD normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om LD selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer LD f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt tilsynsreaktionen f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at tilsynsreaktionen skal offentliggøres, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. LD’s offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske med et link på forsiden. Med forsiden menes hjemmesidens indgangsside, eller den side som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende LD’s hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis LD kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af tilsynsreaktionen, og kommentarerne skal være klart adskilt fra denne.

Hvis LD ikke har en hjemmeside, sker offentliggørelse alene på Finanstilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at LD’s offentliggørelse af tilsynsreaktionen skal ske hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at LD har modtaget underretning om tilsynsreaktionen.

Fjernelse af tilsynsreaktionen fra LD’s hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som LD anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport.

I lovforslaget er der ikke angivet et tidspunkt for, hvornår Finanstilsynet skal offentliggøre en tilsynsreaktion. Det er dog hensigten, at offentliggørelsen som udgangspunkt sker senest dagen efter, at der er truffet afgørelse eller beslutning om at meddele tilsynsreaktionen. Finanstilsynet orienterer forinden LD, hvis navn vil fremgå af offentliggørelsen, om den forestående offentliggørelse, således at LD har mulighed for at kunne forberede sig herpå.

Der kan alene ske offentliggørelse af navnet på en virksomhed, der er en juridisk person. Derimod kan der ikke offentliggøres tilsynsreaktioner med navns nævnelse, som angår personer. Det indebærer bl.a., at en afgørelse om, at et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder betingelserne om egnethed og hæderlighed, eller en beslutning om at oversende en sag, hvor en person har foretaget kursmanipulation, til politimæssig efterforskning, fortsat vil blive offentliggjort i anonymiseret form.

Ved en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning er det kun Finanstilsynet som forpligtes til at offentliggøre en sådan beslutning på sin hjemmeside. Offentliggørelsen skal ske med navns nævnelse, hvis beslutningen vedrører en juridisk person. Herudover kan der ikke ske offentliggørelse, såfremt offentliggørelse vil kunne skade den politimæssige efterforskning, eller hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for LD. Ved »uforholdsmæssig stor skade« forstås, at der skal være tale om oplysninger, som, hvis de offentliggøres, kan være livstruende for virksomheden. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at oplysningerne potentielt kan medføre større tab for virksomheden, uden at virksomhedens eksistens dermed er i fare.

Oversendelse af sager til politimæssig efterforskning er en processuel beslutning, som ikke kan påklages. Det forudsættes, at offentliggørelse af en beslutning om at oversende en sag til politimæssig efterforskning alene sker efter høring af den relevante politimyndighed. Det kan aftales med anklagemyndigheden, at visse sagskategorier kan offentliggøres uden forudgående høring.

Den offentliggjorte tilsynsreaktion vil indeholde LD’s navn. Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om LD’s interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere, blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af tilsynsreaktionen. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Som hidtil indebærer offentliggørelse af en tilsynsreaktion ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 10 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

I forbindelse med Det Finansielle Råds behandling af sager og afgivelse af tilsynsreaktioner træffer rådet også beslutning om offentliggørelse. Udkast til rådets tilsynsreaktion vil derfor indeholde en indstilling vedrørende offentliggørelse. Hvis en eller flere af undtagelserne til offentliggørelsespligten gør sig gældende, vil dette således fremgå af udkastet til afgørelse. Undtagelserne til offentliggørelsespligten fremgår i dag af § 10 g, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Med dette lovforslag vil undtagelserne fremgå af § 10 g, stk. 3. Såfremt det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres, vil et udkast til pressemeddelelse skulle vedlægges udkastet til tilsynsreaktionen.

Det Finansielle Råd kan blive mødt med krav om erstatning, jf. de almindelige regler om offentlige myndigheders erstatningspligt. Dette vil kunne ske, såfremt rådet træffer beslutning om offentliggørelse, men hvor en domstol efterfølgende vurderer, at der ikke skulle have været sket offentliggørelse, og at Finanstilsynet som følge af dette kan ifalde et erstatningsansvar. Udbetaling af en erstatning kræver dog blandt andet, at virksomheden kan dokumentere, at den har lidt et økonomisk tab, der kan henføres direkte til den fejlagtige offentliggørelse.

Rådets beslutning om offentliggørelse skal i det hele følge de almindelige forvaltningsretlige principper. Dertil kommer, at det følger af reglerne for rådets behandling af sager, at partens sædvanlige ret til partshøring i henhold til forvaltningsloven tillige omfatter udkastet til afgørelsen, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 34. Det betyder, at udkast til rådets tilsynsreaktion i sin helhed skal sendes i partshøring hos LD. LD vil i forbindelse med høringen få mulighed for at kommentere på selve indstillingen i relation til spørgsmålet om offentliggørelse, samt – hvis det indstilles, at tilsynsreaktionen offentliggøres – hvilke oplysninger, LD eventuelt finder, bør fjernes fra udkastet til pressemeddelelse inden offentliggørelse.

Hvis offentliggørelse med navn i en konkret sag ikke vil kunne ske, vil det fortsat være muligt for Finanstilsynet at offentliggøre afgørelsen i anonymiseret form. Det forudsætter dog, at man ikke ud fra beskrivelsen af sagens faktum med stor sandsynlighed kan udlede, hvilken virksomhed tilsynsreaktionen vedrører.

Hvis der i forretningsordenen for det Det Finansielle Råd bliver indsat en bestemmelse om, at Finanstilsynet kan meddele tilsynsreaktioner på vegne af Det Finansielle Råd i sager, som er af uopsættelig karakter, jf. § 7 i den gældende bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd, vil sådanne tilsynsreaktioner skulle offentliggøres. Baggrunden herfor er, at afgørelsen reelt skulle have været truffet af rådet, men at de tidsmæssige rammer ikke har muliggjort dette.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at den også omfatter tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd samt beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som er truffet af Finanstilsynet, uden sagen har været behandlet af Det Finansielle Råd. Finanstilsynet vil ved behandlingen af disse sager følge samme praksis som Det Finansielle Råd gør i tilsvarende sager, herunder også i forhold til eventuel høring af parten og den relevante politimyndighed. Derudover gælder i øvrigt reglerne om blandt andet erstatningspligt, anonymisering og aktindsigt i de pågældende sager, som beskrevet i bemærkningerne ovenfor.

Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog stk. 3.

Med forslaget til § 10 g, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond får LD pligt til at offentliggøre udfaldet af en straffesag på LD’s hjemmeside, når der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, ligesom Finanstilsynet skal offentliggøre sådanne resultater på tilsynets hjemmeside.

Af forslaget følger, at offentliggørelsen skal ske på LD’s hjemmeside hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde. Hvis den helt eller delvist fældende dom ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Pligten til at offentliggøre domme gælder således, selvom en dom ikke er endelig.

Med LD’s hjemmeside menes den hjemmeside, som LD normalt anvender til kommunikation med kunder m.v. Det er ikke afgørende, om LD selv ejer hjemmesiden. Kommunikerer LD f.eks. via en koncernhjemmeside, er det denne hjemmeside, der skal anvendes. Såfremt dommen eller bøden, f.eks. retter sig mod et datterselskab i en koncern, er det på datterselskabets hjemmeside, at der skal ske offentliggørelse, uanset om hjemmesiden måtte være ejet af moderselskabet eller et koncernforbundet selskab. LD’s offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, skal ske med et link på indgangssiden. Med indgangssiden menes hjemmesidens »forside«, eller den side som er tænkt til at være den første side, som man kommer ind på, når man vil anvende LD’s hjemmeside. Det skal af linket (og en eventuel dertil knyttet tekst) tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis LD kommenterer dommen eller bødevedtagelsen, skal dette ske i forlængelse af gengivelsen, og kommentarerne skal være klart adskilt herfra. Når LD har offentliggjort dommen eller bødevedtagelsen, skal LD give Finanstilsynet meddelelse herom, herunder fremsende kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf på tilsynets hjemmeside.

Fjernelse af informationerne fra LDs hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som LD anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden og tidligst efter offentliggørelsen af førstkommende årsrapport.

Ved offentliggørelsen skal lov om værdipapirhandel m.v. iagttages, hvilket kan have betydning for, hvor hurtigt der skal ske offentliggørelse. Skal LD efter disse regler udsende en selskabsmeddelelse, skal offentliggørelse afvente selskabsmeddelelsen. Kan LD udsætte offentliggørelsen, fordi det vil skade berettigede interesser for LD at offentliggøre forholdet, jf. § 27, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., vil offentliggørelsen skulle afvente, at hensynet bag hemmeligholdelsen bortfalder.

Dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf, som skal offentliggøres, vil indeholde LD’s navn. Derimod vil alle fortrolige oplysninger om kundeforhold ikke blive offentliggjort. Dette gælder også fortrolige oplysninger om LD’s interne forhold af væsentlig betydning for virksomheden, f.eks. vil ikke-offentligt tilgængelige oplysninger om dens opbygning og indretning, dens økonomiske forhold og situation og dens samarbejdspartnere blive fjernet inden offentliggørelsen, medmindre oplysningerne er nødvendige for forståelsen af dommen, det vedtagne bødeforelæg, eller resuméet heraf. Endelig vil der ikke ske offentliggørelse af fortrolige oplysninger modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder samt oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.

Offentliggørelse efter § 10 g, stk. 2, indebærer ikke, at selve den underliggende sag med dertilhørende akter bliver offentlig tilgængelig. Sagen er stadig omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt i henhold til § 10 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 354 i lov om finansiel virksomhed. En eventuel anmodning om aktindsigt, herunder aktindsigt i sagsakter og journalliste, vil derfor være omfattet af de almindelige regler herfor.

Til nr. 3 (§ 10 g, stk. 3, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 4 (§ 10 g, stk. 4, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Der er tale om konsekvensændringer af nummereringen i § 10 g, stk. 3, der bliver stk. 4, som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2 i § 10 g. Derudover tilrettes ordlyden som følge af, at anvendelsesområdet for § 10 g, stk. 1, udvides fra alene at gælde afgørelser til at gælde tilsynsreaktioner. Det afgørende for offentliggørelse er dermed datoen for tilsynsreaktionen givet efter stk. 1. Det betyder, eksempelvis, at der ikke skal ske offentliggørelse af dom, bødevedtagelse, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse, jf. stk. 2, hvis den tilsynsreaktion (politianmeldelsen), der ligger til grund for dommen, bødevedtagelsen, tiltalefrafaldet eller påtaleopgivelsen, er mere end 2 år gammel.

Til nr. 5 (§ 10 g, stk. 5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der med forslaget indsættes et nyt stk. 2.

Til nr. 6 (§ 14 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)

Med lovforslagets § 15, nr. 2, indsættes en pligt for til at offentliggøre tilsynsreaktioner givet af Det Finansielle Råd eller af Finanstilsynet efter delegation fra rådet. Ligeledes får Lønmodtagernes Dyrtidsfond pligt til at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning truffet af Finanstilsynet samt domme, bødevedtagelser eller resuméer heraf. Med ændringen af § 14 a, stk. 1, 2. pkt., gøres det muligt at straffe Lønmodtagernes Dyrtidsfond med bøde, hvis der ikke sker offentliggørelse i overensstemmelse med de nye bestemmelser.

Til § 16

Til nr. 1 (§ 6, stk. 1, i lov om finansiel stabilitet)

Det foreslås, at Finansiel Stabilitet A/S skal ledes af en bestyrelse bestående af op til 7 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Efter den gældende bestemmelse har bestyrelsen skulle bestå af 7 medlemmer.

Med ændringen skabes den fleksibilitet, som nødvendiggøres af selskabets særlige funktion som afviklingsselskab for nødlidende pengeinstitutter med deraf stigende og faldende forretningsomfang. Selskabets nuværende bestyrelse består af 6 medlemmer. Med den foreslåede ændring kan bestyrelsens størrelse på 6 medlemmer opretholdes ved et uændret forretningsomfang.

Til § 17

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-5.

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/236/EU af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen), at medlemsstaterne skal gennemføre den nødvendige nationale lovgivning inden 1. november 2012, hvor forordningen træder i kraft. Dette er imidlertid ikke muligt i den danske lovgivningsproces uden at indføre reglerne med tilbagevirkende kraft. Dette er ikke skønnet hensigtsmæssigt særligt henset til, at forordningen, der indeholder de materielle regler som shortselling og visse aspekter af credit default swaps, er direkte anvendelig i Danmark.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 8, 9, 17 og 22-25, som vedrører den nye tilgang til håndhævelse af solvenskrav, herunder Finanstilsynets mulighed for at fastsætte risikotillæg med dispositionsbegrænsende virkning, træder i kraft den 20. december 2012 ved døgnets begyndelse. Det er væsentligt, at ændringerne vedrørende den nye tilgang til håndhævelse af solvenskrav træder i kraft hurtigst muligt. Herved er det ønsket at undgå, at eventuelle fremtidige nødlidende institutter får inddraget tilladelsen i perioden fra lovforslaget er vedtaget og indtil ikrafttrædelsen, når Folketinget har vedtaget nye regler, hvorefter inddragelse af tilladelsen eventuelt ikke ville være sket.

Af forslagets stk. 3 fremgår, at lovforslagets § 6 vedrørende ændringerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser træder i kraft den 21. december 2012 med virkning for aftaler indgået efter denne dato. Denne frist følger dels af Test-Achats-dommen (sag C-236/09) og dels af EU-Kommissionens retningslinjer af 22. december 2011 på baggrunden af dommen. Således konkluderer Domstolen, at artikel 5, stk. 2, i direktivet »skal følgelig anses for ugyldig efter udløbet af en passende overgangsperiode«, der udløber den 21. december 2012. Dette betyder, at kravene i artikel 5, stk. 1, skal anvendes uden undtagelse fra denne dato.

Ændringen finder anvendelse for aftaler indgået efter den 21. december 2012. Dette betyder, at køn ikke kan være afgørende, når der indgås et kontraktforhold, som kræver samtykke fra alle parter, herunder en ændring af en eksisterende kontrakt, eller hvis den seneste samtykkeerklæring fra en part, som er nødvendig for indgåelsen af den pågældende aftale, fremsættes efter den 21. december 2012.

Det følger af stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren skal fastsætte tidspunktet eller tidspunkterne for ikrafttræden af de bestemmelser, der ophæver reglerne om godkendte udenlandske clearingcentraler. Baggrunden for dette er, at artikel 89, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) indeholder en overgangsbestemmelse, hvorefter centrale modparter, der har fået tilladelse under national ret før forordningens ikrafttræden, får en 6 måneders frist til at genansøge om tilladelse efter forordningens regler. I tiden indtil ansøgningen kan imødekommes vil den centrale modpart fortsat skulle være omfattet af nationale regler. Således vil udenlandske clearingcentraler, der har fået godkendelse efter § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. være underlagt reglerne om godkendte udenlandske clearingcentraler frem til udløbet af den beskrevne overgangsordning i lovforslagets § 18.

Det fremgår af stk. 5, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af ændringen i lov om finansiel stabilitet, jf. lovforslagets § 16.

Det foreslås i stk. 6, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Det følger af § 42 i grundloven, at lovforslag, med hensyn til hvilke der kan begæres folkeafstemning, ikke må stadfæstes de første tre søgnedage, der følger efter den dag, på hvilken den endelige vedtagelse finder sted. Et lovforslag kan imidlertid – uanset adgangen til at begære folkeafstemning – straks stadfæstes, når det indeholder bestemmelse herom, jf. § 42, stk. 7, i grundloven. Denne hjemmel foreslås tilvejebragt i det forslåede stk. 6.

Til § 18

Bestemmelsen indeholder en overgangsordning for godkendte udenlandske clearingcentraler. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter et tidspunkt for, hvornår der ikke længere kan søges om tilladelse efter § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v. Dette tidspunkt vil blive fastsat under hensyntagen til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen), idet det skal være muligt for sådanne clearingcentraler at søge om tilladelse i henhold til forordningens regler, førend muligheden for at søge om godkendelse efter lov om værdipapirhandel skal afskæres.

Ifølge stk. 2 bortfalder godkendelser meddelt efter § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v., når den godkendte clearingcentral får en tilladelse fra hjemlandets myndigheder i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) eller opnår en anerkendelse fra ESMA.

Godkendelser, der ikke er bortfaldet i henhold til stk. 2, bortfalder ifølge stk. 3 på det tidspunkt, hvor erhvervs- og vækstministeren ophæver bestemmelserne om godkendte udenlandske clearingcentraler i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3. Dette tidspunkt vil være senere end tidspunktet beskrevet i denne bestemmelses stk. 1, og der vil således være en periode, hvor der ikke kan godkendes nye clearingcentraler i medfør af lov om værdipapirhandel m.v., men hvor allerede godkendte clearingcentraler er underlagt tilsyn, herunder skal betale afgift.

Til § 19

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås i stk. 1, at lovens §§ 1-5, 7-8 og 10-15 som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Med stk. 2 foreslås, at §§ 1-5, 10-13 og 15 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Det fremgår ligeledes, at bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Denne mulighed gælder dog alene for lovforslagets § 2, nr. 7, (ophævelsen af § 39 b i lov om værdipapirhandel m.v.). § 39 b blev indført med lov nr. 1003 af 10. oktober 2008, der gælder direkte på Færøerne og i Grønland, og § 39 b foreslås ophævet som følge af shortsellingforordningen. Forordningen gælder imidlertid ikke på Færøerne og i Grønland, og det skal derfor fortsat være muligt at opretholde § 39 b på Færøerne og i Grønland. Med bestemmelsen gøres det muligt at sætte den øvrige del af lovforslagets § 2 i kraft og fortsat beholde muligheden for også at sætte § 2, nr. 7, i kraft, hvis der på et senere tidspunkt opstår behov herfor.

Det foreslås i stk. 3, at §§ 11, 12 og 14 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske grønlandske forhold tilsiger.

Det er relevant, at Det Systemiske Risikoråd også kan overvåge opbygning af systemiske risici i Grønland og på Færøerne samt give henstillinger m.v. vedrørende forhold i Grønland og på Færøerne. Erhvervs- og vækstministeren kan derfor ved kongelig anordning sætte forslaget i kraft på Færøerne og i Grønland. Med forslaget til stk. 6 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren herudover til at indgå aftale med det færøske landsstyre om, at loven af Lagtinget sættes i kraft for forsikringsvirksomhed, da der er overført kompetence fra Danmark til Færøerne i forhold til forsikringsvirksomhed. Såfremt loven sættes i kraft for Færøerne vil Det Systemiske Risikoråd kunne rette henstillinger til det færøske forsikringstilsyn og, hvis det vedrører lovgivning, til Lagtinget.

Med lovforslaget får Finanstilsynet mulighed for at indsamle materiale til brug for tilsynet med fastsættelsen af referencerenter, som vedrører forhold der ligger tilbage i tiden, således at Finanstilsynet bliver i stand til at udføre et helhedsorienteret tilsyn i relation til om rammerne for fastsættelse af referencerenter er betryggende. Indsamlet materiale vedrørende forhold tilbage i tiden vil også kunne indgå i og dermed bidrage til at danne et fuldt og helt billede af en evt. straffesag om overtrædelse af den fremtidige lovgivning. Finanstilsynet får dog ikke med lovforslaget mulighed for at håndhæve en overtrædelse af lovgivning, som ikke var gældende på daværende tidspunkt.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3o, vil Finanstilsynet med lovforslaget kunne kræve alle oplysninger fra danske kreditinstitutter, der bidrager til fastsættelsen af referencerenter. Med forslaget følger, at Finanstilsynet kan få adgang til stillere af referencerenter med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Denne adgang kan tilvejebringes uden brug af retskendelse, mod behørig legitimation. Dette gælder også i relation til indhentelse af materiale, som vedrører forhold der ligger tilbage i tiden.

Finanstilsynet vil således kunne indhente oplysninger, der ligger tilbage i tiden, fra de danske kreditinstitutter, der har bidraget som stillere til fastsættelse af danske og udenlandske referencerenter, dvs. også fra danske kreditinstitutter som ikke på ikrafttrædelsestidspunktet er stillere til danske eller udenlandske referencerenter.

Finanstilsynet vil derfor kunne indhente oplysninger om historiske indberetninger samt oplysninger, der ligger tilbage i tiden, til belysning af, hvilke rammer kreditinstitutterne har haft for fastsættelse af referencerenter, herunder hvilken metode, der har ligget til grund for den indberettede rente. Finanstilsynet kan med denne mulighed foretage en vurdering af referencerentens tidligere udvikling med henblik på at kunne identificere, hvilke markedstendenser og subjektive vurderinger nuværende og tidligere stillere har anvendt som grundlag for indberetninger til referencerenter tilbage i tiden, herunder hvilke ændringer i markedsforhold eller andet, som tidligere har medført overvejelser om eller faktiske ændringer i stillernes indberetninger.

Lovforslagets ændringer i lov om finansiel stabilitet finder direkte anvendelse for både Færøerne og Grønland.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 26. juni 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:
     
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr. L 339, side 21, dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986, nr. L 375, side 3, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 13, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 29, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende 1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 41, side 20, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditinstitutdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 201, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (CRD II), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 97,og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1092/2010/EU af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1093/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1094/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1095/2010/EU af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
 
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3« til: », Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113«.
     
   
2. Overalt i loven ændres »Det Finansielle Virksomhedsråd« til: »Det Finansielle Råd«.
     
§ 1. Denne lov finder anvendelse på finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, samt virksomhed omfattet af stk. 2-12.
Stk. 2. For finansielle holdingvirksomheder finder § 43, stk. 1, kapitel 7, § 64, stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 9, og stk. 2, §§ 77 a-77 d, § 117, § 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk. 2, nr. 1, kapitel 13, §§ 344-348 og 357, § 361, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 368, stk. 2, og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369 og 370 anvendelse.
 
3. I § 1, stk. 2, indsættes efter »§ 71, stk. 1, nr. 9, og stk. 2,«: »§ 75,«.
     
§ 1, stk. 3-13 ---
 
4. I § 1 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:
»Stk. 14. Kapitel 20 d finder anvendelse på danske kreditinstitutter, der bidrager som stillere til fastsættelse af danske og udenlandske referencerenter.«
Stk. 14-16 bliver herefter til stk. 15-17.
     
§ 5, stk. 1, nr. 1-27 ---
 
5. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 28:
»28) Referencerente:
En offentliggjort rente, der beregnes ved anvendelse af en formel på baggrund af en række uafhængige stilleres individuelle indberetninger i henhold til aftale eller regler herom, og som har til hensigt at danne grundlag for en aftalt rentefastsættelse mellem kreditinstitutter eller mellem kreditinstitutter og disses kunder.«
     
§ 39, stk. 1-7 ---
 
6. I § 39 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 6 og 7 finder ikke anvendelse på virksomheder, der udøver tjenesteydelsesvirksomhed omfattet af bilag 7 og 8.«
     
§ 75, stk. 1-3 ---
 
7. I § 75 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder om forhold i datterselskaber, som er finansielle virksomheder.«
     
§ 77 a, stk. 1, nr. 1-5 ---
   
6) Virksomheden udbetaler ikke variabel løn til bestyrelsen og direktionen, såfremt virksomheden i den periode, som aftalen om den variable løn vedrører, og indtil tidspunktet for beregningen heraf får en frist fra Finanstilsynet efter § 225, stk. 1 eller 3, om opfyldelse af solvenskravet eller Finanstilsynet i medfør af § 248, stk. 1, kræver, at virksomheden udarbejder en plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stilling.
 
8. I § 77 a, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 225, stk. 1 eller 3« til: »§ 225, stk. 1 eller 4«.
     
§ 124, stk. 1-4 ---
   
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1.
 
9. I § 124, stk. 5, ændres »end det, der fremgår af stk. 2, nr. 1« til: »i form af et tillæg til det solvenskrav, der fremgår af stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til, hvilken type kapital der skal opfylde tillægget«.
     
§ 125 a. Uanset § 124, stk. 2, og § 125, stk. 2-6, skal en virksomhed, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko eller operationel risiko, jf. § 143, stk. 3, i 2010, 2011 og 2012 have en basiskapital, der mindst udgør 6,4 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de regler, der var gældende den 31. december 2006, eller regler fastsat i medfør af stk. 2 og 3.
 
10. I § 125 a, stk. 1, ændres »2010, 2011 og 2012« til: »2010, 2011, 2012 og 2013«.
     
§ 126, stk. 1-2, nr. 1-4 ---
   
5) det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af
a) 18 pct. af de risikovægtede poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter op til 57,5 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derudover og
 
11. I § 126, stk. 2, nr. 5, litra a, ændres »57,5 mio. euro« til: »61,3 mio. euro«.
b) det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb op til 40,3 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de seneste 3 regnskabsår,
 
12. I § 126, stk. 2, nr. 5, litra b, ændres »40,3 mio. euro« til: »42,9 mio. euro«.
6) 3,5 mio. euro for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der driver livsforsikringsvirksomhed,
7) 2,3 mio. euro for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der udøver forsikringsklasserne 1-9 og 16-18,
8) 3,5 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver forsikringsklasserne 10-15,
9) 3,2 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed, og
10) 1,1 mio. euro for captivegenforsikringsselskaber.
 
13. I § 126, stk. 2, nr. 6 og 8, ændres »3,5 mio. euro« til: »3,7 mio. euro«.
14. I § 126, stk. 2, nr. 7, ændres »2,3 mio. euro« til: »2,5 mio. euro«.
15. I § 126, stk. 2, nr. 9, ændres »3,2 mio. euro« til: »3,4 mio. euro«.
16. I § 126, stk. 2, nr. 10, ændres »1,1 mio. euro« til: »1,2 mio. euro«.
     
§ 144. I et pengeinstitut, der ikke opfylder kapitalkravet i § 127, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 225, stk. 1 og 3, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig stemmeflerhed om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme gælder tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en aktionær, som efter en kapitaltilførsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selv om pengeinstituttet som følge af kapitaltilførslen atter opfylder kapitalkravet i § 127. Bestyrelsens beslutning om tvangsindløsning af aktier skal godkendes af Finanstilsynet. Indløsning af aktier skal foretages senest 30 dage efter anmodningen efter 1. pkt.
 
17. I § 144, stk. 1, ændres »§ 225, stk. 1 og 3« til: »§ 225, stk. 1 og 4«.
     
§ 152 b. Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille supplerende sikkerhed.
Stk. 2. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket register, jf. § 152 g, stk. 1, lånemidlerne optaget efter stk. 1 skal anvendes som supplerende sikkerhed for.
 
18. § 152 b, stk. 1 og 2, affattes således:
»Pengeinstitutter, der har fået tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan optage lån til brug for at opfylde pligten til at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 2, eller til at øge overdækningen i et register.
Stk. 2. Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket register, jf. § 52 g, stk. 1, lånemidler optaget efter stk. 1 kan henføres til.«
     
§ 205. Erhvervs- og vækstministeren, kan fastsætte regler, hvorefter bestemmelser i §§ 237-253 og 271-290 i selskabsloven med de nødvendige tilpasninger finder anvendelse for sparekasser, andelskasser og gensidige forsikringsselskaber ved sammenlægninger.
Stk. 2. § 236 i selskabsloven finder anvendelse for gensidige forsikringsselskaber, hvor sammenlægningen sker efter de i medfør af stk. 1 fastsatte regler.
 
19. § 205 affattes således:
»§ 205. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne vedrørende fusion i kapitel 15 og 16 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
1) fusion af gensidige forsikringsselskaber,
2) fusion af spare- og andelskasser, og
3) fusion af gensidige forsikringsselskaber eller spare- og andelskasser med et kapitalselskab.«
     
§ 206. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, hvorefter §§ 237-253 og 271-290 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på en sparekasses overtagelse af et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.
Stk. 2. § 236 i selskabsloven finder anvendelse ved overtagelse omfattet af de i medfør af stk. 1 fastsatte regler.
 
20. § 206 ophæves.
     
§ 209, stk. 1 ---
   
Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen for eller ansatte i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet, jf. § 207, stk. 1, må ikke udpege eller udgøre et flertal af medlemmerne af bestyrelsen for den i stk. 1 nævnte fond eller forening. Tilsvarende gælder for medlemmer af bestyrelsen for eller ansatte i fondens eller foreningens datterselskaber eller associerede virksomheder.
 
21. § 209, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen, repræsentantskabet eller andre repræsentative organer, herunder generalforsamlingen samt ansatte i sparekasseaktieselskabet eller andelskasseaktieselskabet, jf. § 207, stk. l, må ikke udpege eller udgøre et flertal af medlemmerne af bestyrelsen for den i stk. l nævnte fond eller forening. Tilsvarende gælder for medlemmer af bestyrelsen eller andre repræsentative organer for fonden eller foreningens datterselskaber eller associerede virksomheder samt for ansatte i fondens eller foreningens datterselskaber eller associerede virksomheder.«
     
§ 225. Opfylder et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab ikke kapitalkravene i § 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125, stk. 2-5 og 8, og § 125 a, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. Hvis tilvejebringelsen af kapital kræver, at pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets øverste myndighed indkaldes, kan Finanstilsynet bestemme, at indkaldelse kan ske med kortere frist end fastsat i vedtægterne.
Stk. 3. Opfylder en koncern omfattet af §§ 171-174 ikke solvenskravet i de pågældende bestemmelser, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets tilladelse, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter fristen i stk. 1 og 3 under hensyntagen til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt.
Stk. 5. Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen efter stk. 1 og 3, når hensynet til en hensigtsmæssig krisehåndtering eller afvikling taler herfor.
 
22. I § 225, stk. 1, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 2, 5 og 6«.
23. I § 225 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Et pengeinstitut eller realkreditinstitut der opfylder kapitalkravene i § 124, stk. 2 eller 3, men ikke opfylder det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, som kan forlænges. Finanstilsynet kan løbende fastsætte yderligere foranstaltninger, såfremt det findes påkrævet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, hvorefter tilladelsen inddrages efter stk. 1, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger efter 2. og 3. pkt.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
24. I § 225, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.
25. I § 225, stk. 4 og 5, som bliver stk. 5 og 6, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 4«.
     
§ 247 d. Erklæres et pengeinstitut konkurs, anvendes aktiverne i registeret, herunder finansielle instrumenter, opgjort efter fradrag af udgifter til administrator, til betaling af krav fra indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for. Herefter dækkes lån, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b, stk. 1. Overskydende midler indgår i konkursmassen, jf. § 32 i konkursloven.
Stk. 2. De enkelte indehavere af særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b, stk. 1, kan ikke gøre krav gældende mod boet. Derimod kan administrator på administrationsboets vegne anmelde krav over for boet på, hvad der efter vurderingen mangler til at fyldestgøre indehaverne af de særligt dækkede obligationer, modparter på de finansielle instrumenter og långivere efter § 152 b, samt krav på de renter, der er påløbet de nævnte fordringer fra konkursdekretets afsigelse, for at obligationsindehaverne, modparter på de finansielle instrumenter samt långivere efter § 152 b kan blive fyldestgjort.
Stk. 3. Er midlerne i registeret utilstrækkelige til fyldestgørelse af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de registrerede finansielle instrumenter samt til dækning af gæld, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b, stk. 1, kan administrator ved administrationsboets afslutning anmelde udækkede restkrav i pengeinstituttets konkursmasse som simple krav.
 
26. I § 247 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, ændres »til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf.« til: »i henhold til«.
     
§ 247 e. Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget til brug for kravet om at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 a, stk. 2, der ikke indgår i et register, skal i tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det register, hvortil lånet er optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.
 
27. § 247 e, 1. pkt., affattes således:
»Provenu fra lån, som pengeinstitutter har optaget i henhold til § 152 b, stk. 1, og som ikke indgår i et register, skal i tilfælde af pengeinstituttets konkurs tjene til dækning af indehavere af de særligt dækkede obligationer og modparter på de finansielle instrumenter i det register, hvortil lånene er optaget.«
     
§ 247 f. Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 152 a, stk. 3, 1. pkt., og modparter på de registrerede aftaler om finansielle instrumenter, som de registrerede aktiver og aftaler ligger til grund for, bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede obligationer og finansielle modparter, jf. § 247 d, stk. 1, 1. pkt. Tilsvarende gælder lån, som pengeinstituttet har optaget til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b.
 
28. I § 247 f, stk. 1, 2. pkt., ændres »til brug for at stille supplerende sikkerhed, jf. § 152 b« til: »i henhold til § 152 b, stk. 1.«
     
§ 256, stk. 1-3 ---
   
Stk. 4. Fastsættelse af forsikringsbeløbene, herunder en eventuel nedsættelse heraf, jf. § 257, stk. 1, 4. pkt., eller § 259, stk. 1, 1. pkt., foretages i overensstemmelse med det efter stk. 3 gældende beregningsgrundlag og efter en fordeling af selskabets aktiver, der i det enkelte tilfælde må anses for rimelig under hensyn til forholdene i forsikringsbestanden, herunder indholdet af forsikringsaftalerne.
 
29. I § 256, stk. 4, ændres »§ 259, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 258, stk. 1, 1. pkt.«
     
§ 343 q ---
 
30. Efter § 343 r indsættes før afsnit XI:
»Afsnit X d
Det Systemiske Risikoråd
Kapitel 20 d
Det Systemiske Risikoråd
§ 343 s. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Systemiske Risikoråd, som består af 10 medlemmer. Rådet sammensættes således:
5) To medlemmer indstilles af Danmarks Nationalbank, hvoraf den ene skal være formanden for Danmarks Nationalbanks direktion. Formanden for Danmarks Nationalbanks direktion varetager formandskabet for rådet.
6) To medlemmer indstilles af Finanstilsynet.
7) Et medlem indstilles af hvert af henholdsvis Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
8) Tre medlemmer indstilles af Erhvervs- og Vækstministeriet efter høring af Danmarks Nationalbank. Medlemmerne skal være uafhængige eksperter med viden om finansielle forhold.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmerne af Det Systemiske Risikoråd og suppleanter herfor. Medlemmerne udpeges for op til fire år ad gangen og kan genudpeges.
Stk. 3. Det Systemiske Risikoråd er et rådgivende råd, som har til opgave at
1) identificere og overvåge systemiske finansielle risici i Danmark,
2) udtale sig gennem observationer om systemiske finansielle risici,
3) komme med advarsler om opbygningen af systemiske finansielle risici,
4) komme med henstillinger om initiativer på det finansielle område, som kan reducere eller forebygge opbygningen af systemiske finansielle risici og
5) blive hørt om advarsler og henstillinger fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB).
Stk. 4. Det Systemiske Risikoråds advarsler og henstillinger givet i medfør af stk. 3, nr. 3 og 4, vil som udgangspunkt kunne rettes mod Finanstilsynet og, hvis det vedrører lovgivning, mod regeringen.
Stk. 5. Det Systemiske Risikoråd træffer beslutning om at afgive observationer, advarsler og henstillinger med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet har ikke stemmeret i forhold til observationer, advarsler og henstillinger, der retter sig mod regeringen. Når Rådet afgiver observationer, advarsler og henstillinger rettet mod regeringen, skal disse indeholde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter.
Stk. 7. Finanstilsynet, relevante ministerier og Danmarks Nationalbank er forpligtet til at udlevere relevante oplysninger, herunder oplysninger om specifikke institutter m.v. samt udlevere relevante dokumenter m.v., på anmodning fra rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige for, at rådet kan udføre sine opgaver. Fortrolige statistiske oplysninger, som Danmarks Nationalbank har indhentet i henhold til § 14 a, stk. 1 og 2, i lov om Danmarks Nationalbank, herunder oplysninger på individniveau, hvor det er muligt direkte eller indirekte at identificere enkeltindivider eller virksomheder, kan af Danmarks Nationalbank på anmodning fra rådet videregives til rådet, hvis rådet vurderer, at oplysningerne er nødvendige, for at rådet kan udføre sine opgaver.
Stk. 8. Danmarks Nationalbank er sekretariat for Det Systemiske Risikoråd. Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finanstilsynet deltager i sekretariatet.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter forretningsordenen for Det Systemiske Risikoråd efter indstilling fra rådet.
     
   
Afsnit X e
Fastsættelse af referencerenter
Kapitel 20 e
Fastsættelse af referencerenter
§ 343 t. Ved fastsættelsen af referencerenter skal stillerne sikre, at rammerne for fastsættelsen er betryggende for kreditinstitutter og disses kunder.
Stk. 2. Ved stillere af referencerenter forstås kreditinstitutter, der ved indberetninger bidrager til fastsættelsen af referencerenter.
Stk. 3. Finanstilsynet fører tilsyn med, at rammerne for fastsættelsen af referencerenter er betryggende, jf. stk. 1, herunder at stillerne har tilstrækkelige retningslinjer og kontroller m.v.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 3 nævnte tilsyn, herunder om krav til dokumentation, udarbejdelse af retningslinjer, gennemførelse af kontroller, og ekstern revision m.v.
Tilsyn
§ 343 u. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 347, stk. 1-4, om fastsættelsen af referencerenter, til brug for Det Europæiske System af Centralbanker, Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse under forudsætning af, at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.«
     
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 samt i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. lov om værdipapirhandel m.v. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b. Fondsrådet udøver i den forbindelse beføjelserne i medfør af § 197. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2 ---
Stk. 3 ---
Stk. 4 ---
 
31. I § 344, stk. 1, 3. pkt., ændres »Fondsrådet kontrollerer med Finanstilsynet som sekretariat« til: »Finanstilsynet kontrollerer«, og 4. pkt., ophæves.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
 
32. I § 344 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
33. § 344, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.«
     
§ 345. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Finansielle Virksomhedsråd, som består af 8 medlemmer. Rådet sammensættes således:
1) En formand med juridisk eller finansiel indsigt.
2) En næstformand med juridisk indsigt.
3) Et medlem med økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.
4) En forbrugerrepræsentant, som indstilles af Forbrugerrådet.
5) En repræsentant for erhvervslivet, som indstilles af DI, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Landbrug og Fødevarer i forening.
6) En repræsentant for realkreditinstitutterne, som indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forening eller hver for sig.
7) En repræsentant for pengeinstitutterne m.v., som indstilles af Finansrådet, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og InvesteringsForeningsRådet i forening.
8) En repræsentant for forsikringsselskaberne m.v., som indstilles af Forsikring & Pension, Foreningen af Firmapensionskasser, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd
1) træffer bortset fra § 43 og bortset fra sager vedrørende overholdelsen af §§ 183-193 og regler udstedt i medfør af § 196 for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og fælles datacentraler,
2) træffer afgørelse i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1
3) rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning samt i tilsynssager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder i henhold til § 43 samt
4) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udpeger for hvert medlem en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren udpeger to særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-6, og op til fire særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 7 og 8. Erhvervs- og vækstministeren udarbejder i forbindelse med fastsættelsen af rådets forretningsorden, jf. stk. 12, en liste over de organisationer, der har ret til at indstille særligt sagkyndige. De særligt sagkyndige kan efter formandens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog kan der højst deltage to særligt sagkyndige for hvert medlem ved behandling af de enkelte sager på rådsmøderne.
Stk. 6. Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre udpeger hver en særligt sagkyndig, som efter formandens beslutning kan deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 7. Suppleanter og særligt sagkyndige udpeget efter stk. 4 eller 5 udpeges for en periode, der svarer til perioden for det medlem af rådet, som den pågældende er udpeget for. Særligt sagkyndige udpeget efter stk. 6 udpeges for op til 4 år ad gangen. Suppleanter og særligt sagkyndige kan genudpeges.
Stk. 8. Ved rådets behandling af sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning, jf. stk. 2, nr. 3, indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning samme beføjelser som rådets medlemmer.
Stk. 9. I sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltningsloven, omfatter adgangen til partshøring hele udkastet til afgørelse. Fristen for afgivelse af udtalelse skal udgøre mindst 3 uger, medmindre sagen allerede har været forelagt for Det Finansielle Virksomhedsråd eller afgørelsen er af særlig hastende karakter.
Stk. 10. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet samt de særligt sagkyndige. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis.
Stk. 11. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter rådets forretningsorden, herunder regler om mulighed for foretræde for rådet.
Stk. 13. Det Finansielle Virksomhedsråd kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1, til Finanstilsynet.
 
34. § 345 affattes således:
»§ 345. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter Det Finansielle Råd, som består af 14 medlemmer. Rådet sammensættes således:
1) En formand og en næstformand, hvoraf en har juridisk og finansiel indsigt og en har økonomisk indsigt.
2) Et medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab.
3) Et medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold.
4) Et medlem med økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.
5) To medlemmer med særlig indsigt i forbrugerforhold, som indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i forening eller hver for sig.
6) Et medlem med praktisk og teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab, som indstilles af FSR – danske revisorer.
7) To medlemmer med særlig indsigt i erhvervslivet og værdipapirudstedelse, som indstilles af DI, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Landbrug og Fødevarer i forening eller hver for sig.
8) Et medlem med særlig indsigt i realkreditobligationsudstedelse, som indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forening eller hver for sig.
9) To medlemmer med særlig indsigt i pengeinstitutområdet og værdipapirhandel, som indstilles af Finansrådet, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Fondsmæglerforening og Investeringsforeningsrådet i forening eller hver for sig.
10) Et medlem med særlig indsigt i forsikringsselskabernes forhold, som indstilles af Forsikring & Pension, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening eller hver for sig.
Stk. 2. Det Finansielle Råd
1) træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter samt i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder,
2) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,
3) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning samt
4) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udpeger for hvert medlem en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 6, udpeges dog 3 suppleanter. Suppleanter udpeges for en periode, der svarer til perioden for det medlem af rådet, som den pågældende er udpeget for.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren udpeger to særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-8, og op til fire særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 9 og 10. Erhvervs- og vækstministeren udarbejder i forbindelse med fastsættelsen af rådets forretningsorden, jf. stk. 11, en liste over de organisationer, der har ret til at indstille særligt sagkyndige. De særligt sagkyndige kan efter formandens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog kan der højst deltage to særligt sagkyndige for hvert medlem ved behandling af de enkelte sager på rådsmøderne.
Stk. 6. Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre udpeger hver en særlig sagkyndig, som efter formandens beslutning kan deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 7. Ved rådets behandling af sager om redelig forretningsskik og god praksis og prisoplysning indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning samme beføjelser som rådets medlemmer.
Stk. 8. I sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltningsloven, omfatter adgangen til partshøring tillige udkastet til afgørelse.
Stk. 9. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet samt særlige sagkyndige og Forbrugerombudsmanden. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning.
Stk. 10. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 11. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om mulighed for at få foretræde for rådet. Forretningsordenen godkendes af erhvervs- og vækstministeren.
Stk. 12. Rådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1 og 3, til Finanstilsynet.«
     
§ 347, stk. 1-5 ---
   
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1-4 til brug for de i § 354, stk. 6, nr. 19 og 23, nævnte myndigheder.
 
35. I § 347, stk. 6, ændres »§ 354, stk. 6, nr. 19 og 23« til: »§ 354, stk. 6, nr. 20 og 24«.
     
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2 ---
Stk. 3 ---
Stk. 4 ---
Stk. 5 ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
 
36. I § 354, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.«
1) Fondsrådet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
 
37. § 354, stk. 6, nr. 1, affattes således:
»1) Det Systemiske Risikoråd.«
38. I § 354, stk. 6, nr. 2, indsættes efter »retsforfølgning af«: »mulige«.
     
§ 354, stk. 7 ---
   
Stk. 8. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 6, nr. 22, kan uanset tavshedspligten som nævnt i stk. 7 udveksles direkte mellem på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed samt organer etableret af disse og på den anden side Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.
Stk. 9 ---
 
39. I § 354, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 22« til: »stk. 6, nr. 23«.
Stk. 10. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. For realkreditinstitutter gælder begrænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 28, og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 29, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.
 
40. I § 354, stk. 10, ændres »stk. 6, nr. 28« til: »stk. 6, nr. 29«, og »stk. 6, nr. 29« til: »stk. 6, nr. 30«.
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 6, nr. 236), kan alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 23, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
 
41. I § 354, stk. 11 og 12, ændres »stk. 6, nr. 23« til: »stk. 6, nr. 24«.
     
§ 354 a. Afgørelser truffet i henhold til § 344, stk. 1, 3. pkt., og § 345, stk. 2, nr. 1, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 2. Offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. 1. -3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som træffes af Finanstilsynet efter delegation fra Det Finansielle Virksomhedsråd.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 3. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år, efter at den pågældende afgørelse er truffet.
 
42. § 354 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1, og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 345, stk. 2, nr. 3, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. «
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
43. I § 354 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 eller 2«.
44. § 354 a, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«
     
   
45. Efter § 354 c indsættes:
»§ 354 d. Såfremt en finansiel virksomhed har videregivet oplysninger om den finansielle virksomhed, og disse er kommet offentligheden til kendskab, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende informationer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende, og
2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, indskydere, øvrige kreditorer, de finansielle markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller værdipapirer udstedt af virksomheden handles eller den finansielle stabilitet generelt.
Stk. 2. Såfremt virksomheden ikke berigtiger informationerne i overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1.«
     
§ 355, stk. 1-2 ---
   
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en ansvarshavende aktuar, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, en udenlandsk finansiel virksomhed eller en udenlandsk finansiel holdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Det samme gælder for en likvidator og en administrator af en livsforsikringsbestand.
 
46. § 355, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Det samme gælder for en likvidator, en administrator af en livsforsikringsbestand og en administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.«
     
§ 360. Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt udgifter til Kammeradvokaten og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 361-370.
Stk. 2 ---
 
47. I § 360, stk. 1, ændres »Kammeradvokaten« til: »advokater«.
48. I § 360 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Opgaver som Finanstilsynet udfører i henhold til § 344, stk. 5, mod betaling, faktureres særskilt og medregnes ikke i afgiftsopkrævningen efter stk. 1.«
     
§ 361, stk. 1, nr. 1-21 ---
   
22) Godkendte udenlandske clearingcentraler, jf. § 8 a i lov om værdipapirhandel m.v., betaler årligt 68.150 kr.
23) Betalingsinstitutter, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betaler 40.900 kr. årligt.
24) Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betaler 4.100 kr. årligt.
25) Pantebrevsselskaber omfattet af lov om pantebrevsselskaber betaler 10.000 kr. årligt.
26) E-penge-institutter, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betaler årligt 60.000 kr.
27) E-penge-institutter med begrænset tilladelse, jf. lov om betalingstjenester og elektroniske penge, betaler årligt 6.000 kr.
28) Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af §§ 18 og 19 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler årligt 8.000 kr.
29) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. §§ 18-21 i lov om investeringsforeninger m.v., betales 2.500 kr.
30) En fælles datacentral betaler årligt 53.000 kr. Såfremt en fælles datacentral i et regnskabsår gennemsnitligt har færre end 25 fuldtidsansatte, betaler den fælles datacentral årligt 1.000 kr.
31) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøgning om grænseoverskridende markedsføring af andele i investeringsinstitutter, jf. §§ 18-21 i lov om investeringsforeninger m.v., betales 2.500 kr.
 
49. § 361, stk. 1, nr. 22, ophæves.
Nr. 23-31 bliver herefter nr. 22-30.
   
50. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 31:
»31) Centrale modparter med tilladelse, jf. artikel 14 i Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) jf.§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler årligt 387.250 kr.«
     
§ 368, stk. 1 ---
   
Stk. 2. Fuld afgiftspligt påhviler enhver virksomhed, der har været under tilsyn en del af det pågældende kalenderår.
Stk. 3 ---
Stk. 4. Hvis en virksomhed ophører med at være under tilsyn på anden måde end ved sammenlægning, fastsættes afgiften for det kalenderår, hvori virksomheden ophører, på følgende måde:
1) Virksomheder omfattet af § 361 betaler grundbeløbet.
2) Virksomheder omfattet af § 362 betaler den fastsatte promille i forhold til afgiftsgrundlaget i det foregående års årsrapport eller indtægtsspecifikation. Hvis ikke det foregående års årsregnskab eller indtægtsspecifikation er indsendt til Finanstilsynet på ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning eller indtægtsspecifikation.
 
51. I § 368, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.«
3) Virksomheder omfattet af §§ 363-367 betaler procenten fra den seneste afgiftsopkrævning i forhold til afgiftsgrundlaget i det seneste års årsrapport. Hvis ikke det seneste års årsrapport er indsendt til Finanstilsynet på ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde godkende, at afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.
Stk. 5. ---
 
52. § 368, stk. 4, nr. 3, 3. pkt., ophæves.
     
§ 373, stk. 1 ---
   
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 70, stk. 1-4, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a, stk. 1-7 og 9, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1 og 2, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 d, stk. 1 og 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., §§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 5, § 247 a, stk. 9 og 10, § 347 b, stk. 3 og 6, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer, straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3 ---
Stk. 4 ---
Stk. 5 ---
 
53. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,«: »§ 343 t, stk. 1,«.
54. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 347 b, stk. 3 og 6,«: »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,«.
Stk. 6. Undlader et medlem af en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller i en udsteder af elektroniske penge eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
 
55. I § 373, stk. 6, 2. pkt., udgår »eller i en udsteder af elektroniske penge«.
Stk. 7. Personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indskydere, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, eller som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder personer knyttet til en sparevirksomhed eller en udsteder af elektroniske penge eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.
Stk. 8 ---
Stk. 9 ---
 
56. I § 373, stk. 7, 2. pkt., udgår »eller en udsteder af elektroniske penge«.
     
§ 374, stk. 1 ---
   
Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 347, stk. 3 og 4, at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 3 ---
Stk. 4. Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
 
57. § 374, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som følger af § 347, stk. 3 og 4, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.«
58. To steder i § 374, stk. 4, ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.
Stk. 5. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der ikke efterlever et påbud fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
 
59. I § 374, stk. 5, ændres »fra Fondsrådet« til: »fra Finanstilsynet« og »til Fondsrådet« ændres til: »til Finanstilsynet, i forhold til tilsynets opgaver efter stk. 4«.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet ved Fondsrådets kontrol efter § 344, stk. 1, 3. pkt.
 
60. I § 374, stk. 6, ændres »Fondsrådet ved Fondsrådets« til: »Finanstilsynet ved tilsynets«.
     
   
§ 2
     
   
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. august 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 155 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:
     
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, EF-Tidende 1998, nr. L 166, side 45 (finality-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000, EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF og 93/22/EØF (udveksling af oplysninger med tredjelande), dele af direktiverne 79/279/EØF, 80/390/EØF, 82/121/EØF og 88/627/EØF, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer, EF-Tidende 2001, nr. L 184, side 1 (betingelses- og oplysningsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 14. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, EF-Tidende 2002, nr. L 168, side 43 (collateral-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug), EU-Tidende 2003, nr. L 96, side 16 (markedsmisbrugsdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 64 (prospektdirektivet), Kommissionens direktiv 2003/124/EF af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til definition og offentliggørelse af intern viden og definition af kursmanipulation, EU-Tidende 2003, nr. L 339, side 70, Kommissionens direktiv 2004/72/EF af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF, for så vidt angår accepteret markedspraksis, definition af intern viden i forbindelse med varederivater, udarbejdelse af lister over insidere, anmeldelse af ledende medarbejderes transaktioner og af mistænkelige transaktioner, EU-Tidende 2004, nr. L 162, side 70, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12 (overtagelsesdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109 EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004 nr. L 390, side 38 (gennemsigtighedsdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1 (MiFID-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister, EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60 (udsættelsesdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer, EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 37, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1 (ændring af prospektdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tids-mæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.
 
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1 (ændring af prospektdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet« til: »og af direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1 (ændring af prospektdirektivet). Loven indeholder endvidere bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012/EU af 14. marts 2012 om shortselling og visse aspekter af credit default swaps samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre«.
     
§ 7 a, stk. 1-2 ---
   
Stk. 3. I denne lov forstås ved en godkendt udenlandsk clearingcentral en virksomhed, der er godkendt efter § 8 a.
 
2. § 7 a, stk. 3, ophæves.
     
§ 8 a. En udenlandsk clearingcentral kan opnå godkendelse som godkendt udenlandsk clearingcentral efter stk. 3 eller 4 til clearing af værdipapirer, der handles mellem værdipapirhandlere, hvor mindst en af disse værdipapirhandlere er meddelt tilladelse til værdipapirhandel her i landet, jf. § 9 i lov om finansiel virksomhed, og hvor handlen finder sted på et reguleret marked, en alternativ markedsplads eller i en multilateral handelsfacilitet her i landet.
Stk. 2. En udenlandsk clearingcentral må ikke påbegynde aktiviteter som beskrevet i stk. 1, før Finanstilsynet har meddelt godkendelse hertil efter stk. 3 eller 4.
Stk. 3. Finanstilsynet godkender, at en udenlandsk clearingcentral, der udøver værdipapirclearingvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve clearingvirksomhed i Danmark som godkendt udenlandsk clearingcentral, medmindre Finanstilsynet kan godtgøre, at en godkendelse indebærer en risiko for, at et reguleret marked eller en alternativ markedsplads ikke vil fungere hensigtsmæssigt, eller at de finansielle markeder i øvrigt ikke vil fungere sikkert, effektivt og teknisk forsvarligt.
Stk. 4. Finanstilsynet godkender, at en udenlandsk clearingcentral, der er meddelt tilladelse til at udøve værdipapirclearingvirksomhed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan udøve clearingvirksomhed i Danmark som godkendt udenlandsk clearingcentral, når Finanstilsynet finder det godtgjort, at værdipapirclearingen kan gennemføres på en for de danske finansielle markeder i øvrigt sikker, effektiv og teknisk forsvarlig måde.
Stk. 5. Ved vurderingen efter stk. 3 og 4 lægger Finanstilsynet vægt på den lovgivning og det tilsyn, som clearingcentralen er omfattet af i hjemlandet. Finanstilsynet lægger endvidere vægt på, om deltagerne og investorerne er beskyttet i lignende omfang som ved værdipapirclearing i en clearingcentral med tilladelse i henhold til denne lovs § 8. Finanstilsynet lægger desuden vægt på, om ansøgeren har passende procedurer og styring til imødegåelse af, at en deltager ikke kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med værdipapirclearingen. Finanstilsynet lægger endelig vægt på, om ansøgerens it-systemer og it-procedurer er egnede til at sikre en effektiv og forsvarlig værdipapirclearing, og om ansøgeren kan forventes at opfylde sine forpligtelser i henhold til denne lov og regler fastsat i medfør af loven.
Stk. 6. Finanstilsynet meddeler afgørelsen senest 3 måneder efter modtagelsen af en ansøgning, der indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis Finanstilsynet ikke senest 3 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning om godkendelse har truffet afgørelse, kan den udenlandske clearingcentral indbringe sagen for domstolene.
Stk. 7. Finanstilsynet kan stille vilkår for godkendelser efter stk. 3 eller 4. Finanstilsynet kan endvidere stille supplerende vilkår for en meddelt godkendelse. Den godkendte udenlandske clearingcentral skal i sådanne tilfælde meddeles en frist for, hvornår disse supplerende vilkår senest skal være opfyldt.
Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger virksomhederne skal give ved indsendelse af ansøgning om godkendelse efter stk. 3 og 4, om løbende oplysningsforpligtelser og krav om indberetninger for godkendte udenlandske clearingcentraler, om krav til samarbejde med hjemlandstilsyn og om øvrige forhold, der er relevante for værdipapirclearingen.
 
3. § 8 a ophæves.
     
§ 27, stk. 1-11, nr. 1-4 ---
   
5) Udstedere, der kun udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område for værdipapirer, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro.
 
4. To steder i § 27, stk. 11, nr. 5, ændres »50.000 euro« til: »100.000 euro«.
5. I § 27, stk. 11, nr. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Uanset 1. pkt. finder stk. 7 og 8, i hele gældsinstrumenternes løbetid, ikke anvendelse på udstedere, der kun udsteder gældsinstrumenter, hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro, hvis disse allerede var optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område inden den 31. december 2010.«
     
§ 28, stk. 1-2 ---
   
Stk. 3. Danmark anses som hjemland, når selskabet
1) har sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark eller
2) er registreret i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område og Danmark er det sted, hvor selskabet
a) udbød sine aktier til offentligheden for første gang efter 31. december 2003 eller
b) indsendte den første ansøgning om optagelse til handel på et reguleret marked.
 
6. I § 28, stk. 3, nr. 1, udgår »vedtægtsmæssige«.
     
§ 39 b. Finanstilsynet kan fastsætte regler om shortselling af værdipapirer, herunder forbud, oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår for shortselling.
 
7. § 39 b ophæves.
     
§ 57 a. Finanstilsynet kan registrere et betalingssystem, hvis systemet er underlagt dansk ret og en deltager har sit hovedsæde i Danmark med den virkning, at nettingaftaler og aftaler om sikkerhedsstillelse vedrørende afvikling af betalinger får retsvirkning i henhold til bestemmelserne i § 57, stk. 1, jf. dog § 57, stk. 5, samt bestemmelserne i § 57 b, stk. 1 og 2. Deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, investeringsselskaber som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 2004/39/EF, offentlige myndigheder eller andre, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen. Indirekte deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF.
 
8. To steder i § 57 a, stk. 1, ændres »artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF« til: »artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF«.
9. I § 57 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »artikel 1, nr. 2, i direktiv 2004/39/EF« til: »artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF«.
     
§ 57 d, stk. 1 ---
   
Stk. 2. Finanstilsynet anmelder de af stk. 1 omfattede clearingcentraler og betalingssystemer samt betalings- og værdipapirclearingsystemer, der drives af Danmarks Nationalbank, til Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 10.
Stk. 3. Hvis skifteretten afsiger konkursdekret eller indleder rekonstruktionsbehandling for en deltager i en clearingcentral eller et betalingssystem omfattet af stk. 2, giver skifteretten straks meddelelse herom til Finanstilsynet. Finanstilsynet videregiver straks denne meddelelse til de øvrige lande i Den Europæiske Union samt lande, som Unionen har indgået aftale med, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 6, stk. 3.
 
10. I § 57 d, stk. 2, ændres »Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 10« til: »Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, jf. artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/26/EF med senere ændringer«.
11. § 57 d, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Finanstilsynet videregiver straks denne meddelelse til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, de øvrige lande i den Europæiske Union samt lande, som Unionen har indgået aftale med og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.«
     
Afsnit V
Fondsråd og tilsyn m.v.
 
12. Overskriften til afsnit V affattes således: »Det Finansielle Råd«.
     
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Finanstilsynet påser overholdelsen af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen).
Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer med vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed, §§ 63 og 64 i lov om investeringsforeninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt, hvis værdipapirerne er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed og § 76 i lov om investeringsforeninger m.v. samt årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed og § 77 i lov om investeringsforeninger m.v., og de beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til § 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere, der har Danmark som hjemland efter § 28, stk. 3, nr. 2, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen kan Fondsrådet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser,
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, og
4) give påbud om ændring af et forhold, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger.
Stk. 4. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
 
13. I § 83, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »(CO2-auktionerings-forordningen)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen), samt Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7«.
14. Seks steder i § 83, stk. 2-4, og ti steder i § 83 b, ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet«.
15. I § 83, stk. 2, 1. pkt., udgår »vedtægtsmæssigt«.
16. I § 83, stk. 2, 3. pkt., ændres »og § 77 i lov om investeringsforeninger m.v., og de beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til« til: », § 77 i lov om investeringsforeninger m.v., og«.
17. I § 83, stk. 2, 4. pkt., affattes således: »Ved behandling af sager, der vedrører virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted.«
Stk. 5. Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og 4.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2-4.
 
18. § 83, stk. 5 og 6, affattes således:
»Stk. 5. Ved Finanstilsynets kontrol i henhold til stk. 2-4 udøver Finanstilsynet de beføjelser, der følger af § 87, stk. 1-3 og 6, under hensyntagen til en fremgangsmåde, der følger af § 83 b, stk. 3 og 4.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand, herunder i forbindelse med kontrol i henhold til stk. 2-4.«
     
Kapitel 26
   
     
Nærmere bestemmelser om Fondsrådet, tavshedspligt m.v.
 
19. Overskriften til kapitel 26 affattes således: »Det Finansielle Råd«.
     
§ 84. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter Fondsrådet, som består af 14 medlemmer. Rådet sammensættes således:
1) En formand med økonomisk erhvervsmæssig sagkundskab.
2) En næstformand med juridisk erhvervsmæssig sagkundskab.
3) Et medlem med teoretisk regnskabsmæssig sagkundskab.
4) Et medlem med teoretisk sagkundskab inden for kapitalmarkedsforhold.
5) Et medlem med økonomisk finansiel indsigt, som indstilles af Danmarks Nationalbank.
6) To forbrugerrepræsentanter, som indstilles af Forbrugerrådet og Dansk Aktionærforening i forening.
7) To repræsentanter for udstedere af andre værdipapirer end realkreditobligationer, som indstilles af DI, Danmarks Rederiforening og Dansk Erhverv i forening.
8) En repræsentant for realkreditobligationsudstederne, som indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i forening eller hver for sig.
9) En repræsentant for værdipapirhandlerne, som indstilles af Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet i forening.
10) En repræsentant for værdipapirhandlerne, som indstilles af Børsmæglerforeningen.
11) En repræsentant for de institutionelle investorer, som indstilles af Forsikring & Pension, Foreningen af Firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forening.
12) En repræsentant for revisorerne, som indstilles af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Stk. 2. Fondsrådet
1) træffer bortset fra § 3, stk. 1, og § 86, stk. 2, afgørelser i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet,
2) rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om god værdipapirhandelsskik og sager om god værdipapirhandelsskik, der har videregående betydelige følger for værdipapirmarkedet i henhold til § 3,
3) bistår Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed og
4) træffer afgørelse i sager om overholdelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen) af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på auktionsplatformen.
Stk. 3. Fondsrådet kontrollerer desuden, om regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, er overholdt, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren udpeger rådets medlemmer for op til 4 år ad gangen. Medlemmerne kan genudpeges.
Stk. 5. For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. For det medlem, der indstilles efter stk. 1, nr. 12, udpeges der yderligere 3 suppleanter. Fondsrådets formand beslutter, hvilken af disse yderligere suppleanter der i givet fald skal deltage i det enkelte møde.
Stk. 6. Ved rådets behandling af sager om god værdipapirhandelsskik, jf. stk. 2, nr. 2, indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om god værdipapirhandelsskik samme beføjelser som rådets medlemmer.
Stk. 7. I sager, hvor der skal foretages partshøring efter forvaltningsloven, omfatter adgangen til partshøring hele udkastet til afgørelse. Fristen for afgivelse af udtalelse skal udgøre mindst 3 uger, medmindre sagen allerede har været forelagt for Fondsrådet eller afgørelsen er af særlig hastende karakter.
Stk. 8. § 84 a finder anvendelse for medlemmerne og suppleanterne af rådet. 1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik.
Stk. 9. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 10. Fondsrådet fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om mulighed for foretræde for rådet. Forretningsordenen godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 11. Fondsrådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1, og stk. 3 til Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for deres respektive ressortområder.
 
20. § 84 affattes således:
»§ 84. Det Finansielle Råd træffer bortset fra § 86, stk. 2, afgørelser og beslutninger i sager af principiel karakter samt i sager, der har videregående betydelige følger for aktørerne på værdipapirmarkedet, med en tilsvarende kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder for sager om overholdelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), Kommissionens forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17.«
     
§ 84 a. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på tilsynets eller Fondsrådets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som led i udøvelsen af sekretariatsfunktion for Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.
Stk. 2 ---
Stk. 3 ---
 
21. I § 84 a, stk. 1, 2. pkt., udgår »eller Fondsrådets«.
22. § 84 a, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 83, stk. 2 og 3.«
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet eller Fondsrådet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov eller disses kunder kan identificeres.
Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde selskabet eller andre omfattet af denne lov.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
 
23. I § 84 a, stk. 4 og 9, ændres »Fondsrådet« til: »Erhvervsstyrelsen, som led i styrelsens opgaveløsning i medfør af § 83, stk. 2 og 3,«.
1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd.
 
24. § 84 a, stk. 6, nr. 1, ophæves.
Nr. 2-22 bliver herefter nr. 1-21.
2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
 
25. I § 84 a, stk. 6, nr. 2, der bliver nr. 1, ændres »Andre offentlige« til: »Offentlige«, og efter »retsforfølgning af« indsættes: »mulige«.
4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet.
5) Folketingets Ombudsmand.
6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.
8) Folketingets stående udvalg vedrørende generelle økonomiske forhold i et aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, for så vidt angår krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
10) Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et nødlidende aktieselskab omfattet af § 7, stk. 1, når Finanstilsynet har modtaget et mandat fra erhvervs- og vækstministeren, og under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor.
11) Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
12) Institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
13) Danmarks Nationalbank, udenlandske centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk myndighed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer samt varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
14) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.
15) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med operatører af regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircentraler, kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsselskaber, administrationsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en operatør af et reguleret marked, en clearingcentral, en værdipapircentral, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
16) Organer i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for kontrol med overholdelsen af reglerne for finansiel information fra udstedere af værdipapirer, der er optaget på et reguleret marked.
17) Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af selskaber omfattet af § 7, stk. 1.
18) Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici samt organer etableret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
 
26. I § 84 a, stk. 6, nr. 4, der bliver nr. 3, og stk. 8, ændres »Fondsrådet« til: »Erhvervsstyrelsen, som led i styrelsens opgaveløsning i medfør af § 83, stk. 2 og 3«.
19) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et selskab omfattet af § 7, stk. 1, eller for andre omfattet af denne lov, jf. dog stk. 12 og 13.
20) Den auktionstilsynsførende i medfør af Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen) til brug for, at denne kan udføre sine funktioner.
 
27. I § 84 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 18, ændres »jf. dog stk. 12 og 13« til: »jf. dog stk. 11 og 12«.
21) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger modtaget som led i Fondsrådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b eller oplysninger i sager om Finanstilsynets godkendelse af prospekter i medfør af § 23 og i sager om Finanstilsynets kontrol med oplysningsforpligtelsen i § 27, når disse oplysninger har betydning for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regnskabskontrol på vegne af Fondsrådet, jf. § 83, stk. 2.
 
28. I § 84 a, stk. 6, nr. 21, der bliver nr. 20, udgår »Fondsrådet« og »på vegne af Fondsrådet«.
22) Revisortilsynet og Revisornævnet til varetagelsen af deres opgaver.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til en operatør af et reguleret marked, som har fået tilladelse efter § 8, eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, jf. § 7 a, stk. 2, når
1) det sker for at imødegå eller undersøge, om der er misbrugt intern viden eller udøvet kursmanipulation efter bestemmelserne i kapitel 10, eller
2) det i øvrigt sker for at imødegå eller undersøge, om handelen og prisdannelsen på det regulerede marked eller den alternative markedsplads foregår på en redelig og gennemskuelig måde.
Stk. 8. Alle, der i henhold til stk. 5-7 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
 
29. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 22, der bliver nr. 21, som nyt nummer:
»22) Myndigheder, der varetager opgaver i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648/EU af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) i det omfang, oplysningerne er nødvendige for disse myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forordningen.«
Stk. 9. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet eller Fondsrådet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets eller rådets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 10. ---
Stk. 11. ---
Stk. 12. ---
 
30. I § 84 a, stk. 9, udgår »eller rådets«.
     
§ 84 b. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene selskaber omfattet af § 7, stk. 1, et registreret betalingssystem, en godkendt udenlandsk clearingcentral, værdipapirhandleren, det kontoførende institut eller udstederen af værdipapirer, som en afgørelse, der er eller vil blive truffet af Finanstilsynet, retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:
1) Et selskab, som søger om tilladelse til drift af et reguleret marked, værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed, jf. § 8, stk. 1.
 
31. I § 84 b, stk. 1, udgår »en godkendt udenlandsk clearingcentral,«.
2) En udenlandsk clearingcentral, som søger om godkendelse efter § 8 a.
3) Et medlem af en bestyrelse eller en direktion, som Finanstilsynet modtager oplysninger om i forbindelse med godkendelse i medfør af § 9, stk. 1 og 2.
4) Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af erhvervelser, jf. §§ 10, 10 a og 10 b, samt når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 10 d, stk. 1-3.
5) Den, der overtræder lovens forbud mod at benytte betegnelser omfattet af § 16, stk. 2, og § 42 d, stk. 1.
6) Den, mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser eller for overtrædelse af kapitel 10.
7) Den, der for Finanstilsynet indbringer en af en operatør af et reguleret marked, et selskab, der driver en alternativ markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral truffet beslutning, jf. § 88, stk. 3, og som Finanstilsynet anser for part i sagen, samt øvrige, som Finanstilsynet anser som part i sagen.
8) En erhverver som nævnt i § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1 og 2, samt øvrige, som Finanstilsynet i særlige tilfælde anser for part i sagen.
9) Den, som Finanstilsynet i medfør af § 33, stk. 2, har bestemt at indberetningspligten påhviler.
10) Den, der af Finanstilsynet pålægges at udarbejde interne regler efter § 37, stk. 1 og 2, eller foretage ændringer heri.
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder omfattet af loven, hvis Finanstilsynets påtale eller påbud i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.
 
32. § 84 b, stk. 2, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-10 bliver herefter nr. 2-9.
Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b. Som part i forhold til Fondsrådets afgørelser truffet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b anses i øvrigt enhver, som Fondsrådet anser for part i sagen.
Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor tilsynets eller rådets afgørelser træffes efter den 17. december 1998.
 
33. To steder i § 84 b, stk. 4, ændres »Fondsrådet« til: »Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen«, »rådets« udgår, og »Fondsrådets afgørelser truffet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b« ændres til: »disse afgørelser«.
     
§ 84 c. Afgørelser truffet i henhold til § 84, stk. 2, nr. 1 og 4, og stk. 3, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 2. Offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn. 1.-3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som træffes af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter delegation fra Fondsrådet.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 3. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år, efter at den pågældende afgørelse er truffet.
 
34. § 84 c, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 84, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter denne lovs øvrige bestemmelser. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheders pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 84, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Tilsynsreaktioner givet for overtrædelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) skal offentliggøres i medfør af § 84 g.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, eller hvis en sag er afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter denne lovs øvrige bestemmelser. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomheders pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
35. I § 84 c, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
36. § 84 c, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«
     
§ 84 d. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sager offentliggøre navnet på en virksomhed eller en fysisk person, som i henhold til § 83, stk. 1, meddeles en påtale for overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Finanstilsynet kan ligeledes offentliggøre navnet på en virksomhed eller en fysisk person, hvis det i de i stk. 2 nævnte sager konstateres, at virksomheden eller den fysiske person ikke har overtrådt loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt. kan ske, når det skønnes at være af interesse for investorerne at kende navnet på virksomheden eller den fysiske person. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for Fondsrådets afgørelser i de sagstyper, der er nævnt i stk. 2, nr. 6-8 og 13, når afgørelserne er truffet over for fysiske personer.
Stk. 2. Offentliggørelse kan ske i sager om overtrædelse af
1) reglerne om offentliggørelse af intern viden, jf. § 27, stk. 1, 2, 4 og 5,
2) reglerne om offentliggørelse af års- og halvårsrapporter, jf. § 27, stk. 7,
3) reglerne om offentliggørelse af periodemeddelelser, jf. § 27, stk. 8,
4) reglerne om offentliggørelse, registrering og opbevaring af oplysninger, jf. § 27 a, stk. 1-3, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 30,
5) reglerne om meddelelse af besiddelse af egne aktier, jf. § 28,
6) reglerne om meddelelse, indberetning og offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner, jf. § 28 a, stk. 1, 3, 5 og 7, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 28 a, stk. 8,
7) reglerne om udarbejdelse og udbredelse af anbefalinger vedrørende værdipapirer, jf. § 28 b, stk. 1, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 28 b, stk. 2,
8) reglerne om meddelelse af større besiddelse af aktier, jf. § 29, stk. 1, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 29, stk. 4,
9) reglerne om shortselling af værdipapirer, herunder forbud, oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår for shortselling udstedt i medfør af § 39 b,
10) regler om udstederes oplysningsforpligtelser og ligebehandling af og kommunikation med aktionærer og indehavere af obligationer eller andre former for omsættelige gældsinstrumenter udstedt i medfør af § 30,
11) reglerne om overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1-3, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 32, stk. 4,
12) reglerne om værdipapirhandleres indberetning af transaktioner og offentliggørelse af priser og transaktioner, jf. § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og 2, og § 33 b, stk. 1, samt bestemmelser udstedt i medfør af § 33, stk. 3 og 5, § 33 a, stk. 4, og § 33 b, stk. 3 og 4,
13) forbuddene mod insiderhandel, videregivelse af intern viden og kursmanipulation, jf. § 35, stk. 1, § 36 og § 39, stk. 1,
14) bestemmelserne om udstedelse af interne regler, jf. § 37, stk. 1-3,
15) reglerne om udarbejdelse af insiderlister, jf. § 37, stk. 4, og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 37, stk. 10,
 
37. I § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »Fondsrådets« til: »Det Finansielle Råds«.
16) reglerne om underretning om mistænkelige transaktioner, jf. § 37, stk. 6, 1. pkt., og af bestemmelser herom udstedt i medfør af § 37, stk. 10, og
 
38. I § 84 d, stk. 2, nr. 16, ændres »§ 37 stk. 10, og« til: »§ 37 stk. 10,«.
17) reglerne i artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen).
 
39. I § 84 d, stk. 2, nr. 17, ændres »(CO2-auktioneringsforordningen).« til: »(CO2-auktioneringsforordningen), og«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i de i stk. 2 nævnte sager endvidere offentliggøre navnet på den virksomhed eller den fysiske person, som tilsynet har pålagt en daglig eller ugentlig bøde i henhold til § 95, hvis det skønnes at være af interesse for investorerne at kende navnet på virksomheden eller den fysiske person.
Stk. 4. Offentliggørelse i henhold til stk. 1 kan ikke ske, hvis den vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller den fysiske person.
Stk. 5. Finanstilsynet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, offentliggøre et påbud om ændring af forhold i strid med loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, der i henhold til § 93, stk. 3, 1. og 3. pkt., meddeles en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af juridiske personer.
Stk. 6. Hvis en udsteder af værdipapirer undlader at efterkomme et påbud om offentliggørelse af oplysninger, der er meddelt i henhold til § 93, stk. 3, kan Finanstilsynet offentliggøre oplysningerne. Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske i sager omfattet af § 27, stk. 1, 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28 og § 29, stk. 1, og sager omfattet af regler udstedt i medfør af § 30.
 
40. I § 84 d, stk. 2, indsættes som nr. 18:
»18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen).«
     
§ 84 f ---
 
41. Efter § 84 f indsættes:
»§ 84 g. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger om sanktioner, der er pålagt i medfør af § 93, stk. 5, og § 93 a, stk. 1, for overtrædelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen), medmindre sådan offentliggørelse vil være til alvorlig fare for finansmarkederne eller vil forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.
Stk. 2. Finanstilsynet kan offentliggøre oplysninger om påtaler og påbud, som Finanstilsynet i medfør af § 93, stk. 3, meddeler for overtrædelse af forordningen.
Stk. 3. Offentliggørelsen må ikke indeholde personoplysninger omfattet af artikel 2, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
     
   
§ 84 h. Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.«
     
§ 86. Finanstilsynet fører tilsyn med, at værdipapirhandlere, operatører af regulerede markeder, registrerede betalingssystemer, clearingcentraler, værdipapircentraler og kontoførende institutters virksomhed, herunder at deres regler, organisationsplaner, forretningsgange og kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder på it-området, er betryggende og i overensstemmelse med denne lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf. Tilsvarende fører Finanstilsynet tilsyn med, at selskaber, der driver multilaterale handelsfaciliteter, overholder deres pligter efter denne lov. Tilsyn føres dog ikke med registrerede betalingssystemer, der er omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning efter stk. 2. Finanstilsynet påser endvidere, at godkendte udenlandske clearingcentraler, jf. § 8 a, overholder reglerne fastsat i medfør af denne lov og vilkårene i godkendelsen efter § 8 a, stk. 3 eller 4.
 
42. § 86, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
     
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen). Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørelser efter stk. 3 eller § 87. Bestemmelserne i dette stykke finder tillige anvendelse på afgørelser truffet af Fondsrådet som led i rådets kontrol efter § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b, stk. 2-4, samt på afgørelser truffet af Danmarks Nationalbank efter § 57 a, stk. 7.
 
43. I § 88, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »(CO2-auktionerings-forordningen)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der følger af forordningen, og bortset fra artikel 14 og 15«.
44. I § 88, stk. 1, 4. pkt., ændres »Fondsrådet som led i rådets kontrol efter« til: Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne, jf.«.
     
Kapitel 27
   
     
Inddragelse af tilladelse eller godkendelse
 
45. Overskriften til kapitel 27 affattes således:
»Inddragelse af tilladelse«.
     
§ 92 a. Finanstilsynet kan inddrage en godkendelse efter § 8 a, stk. 3 eller 4, hvis
1) virksomheden ikke påbegyndes inden for en i godkendelsen fastsat frist, eller hvis der ikke er fastsat en frist i godkendelsen, inden 12 måneder efter godkendelsen er givet,
2) virksomheden ikke udøves i en sammenhængende periode på over 6 måneder,
3) den godkendte udenlandske clearingcentral groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør af loven eller påbud givet i henhold til § 93, stk. 3,
4) den godkendte udenlandske clearingcentral ikke længere opfylder de vilkår, hvorpå godkendelsen blev meddelt, eller som senere er tilføjet godkendelsen, eller
5) Finanstilsynet vurderer, at clearingen ikke gennemføres på en for de finansielle markeder sikker, effektiv og teknisk forsvarlig måde.
 
45. § 92 a ophæves.
     
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 8 a, stk. 2, § 9, stk. 3, § 10, stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1 og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt., samt godkendte udenlandske clearingcentraler, der groft eller gentagne gange overtræder vilkår fastsat i godkendelser meddelt efter § 8 a, stk. 3 eller 4.
Stk. 2 ---
 
47. I § 93, stk. 1, udgår »§ 8 a, stk. 2,« og », samt godkendte udenlandske clearingcentraler, der groft eller gentagne gange overtræder vilkår fastsat i godkendelser meddelt efter § 8 a, stk. 3 eller 4«.
48. I § 93, stk. 1, indsættes efter »§ 76, stk. 2,«: »§ 84 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1.-4. pkt.,«.
Stk. 3. Hvis en fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan Finanstilsynet give den pågældende påbud om ændring af forholdet. Finanstilsynet kan også give en fysisk eller juridisk person påbud om ændring af forholdet, hvis denne ikke opfylder sine forpligtelser efter Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen). Påbud kan ligeledes gives til sammenslutninger af juridiske personer. Beføjelser efter 1. og 3. pkt. udøves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingssystem omfattet af § 57 a, stk. 7. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på det regulerede marked eller den multilaterale handelsfacilitet. Tilsvarende kan Finanstilsynet suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel, hvis det pågældende værdipapir slettes eller suspenderes på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Den, der ikke efterlever et påbud fra Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
 
49. I § 93, stk. 3, indsættes efter »(CO2-auktionerings-forordningen)«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) eller Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)«.
     
§ 93 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
   
     
§ 96, stk. 1 ---
   
Stk. 2. Giver personer, der er knyttet til en operatør af et reguleret marked, et selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet, en clearingcentral, en værdipapircentral, et registreret betalingssystem eller et kontoførende institut urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende operatøren af det regulerede marked, selskabet, der driver en multilateral handelsfacilitet, clearingcentralen, værdipapircentralen, det registrerede betalingssystem eller det kontoførende institut til Finanstilsynet, Danmarks Nationalbank, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder, straffes den pågældende med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.«
 
50. I § 96, stk. 2, udgår », Fondsrådet«.
     
   
§ 3
     
   
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, som ændret ved lov nr. 1369 af 28. december 2011, foretages følgende ændringer:
     
§ 86. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf, jf. dog §§ 97 og 98. Tilsvarende gælder for artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, for så vidt angår tilsynet med bestemmelserne i kapitel 2-4, og med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, for så vidt angår tilsynet med bestemmelserne i kapitel 5-8 samt artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001. § 345, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse, når Det Finansielle Virksomhedsråd behandler sager efter kapitel 5-8 samt artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001. For sager vedrørende tilsynet med bestemmelserne i kapitel 2-4 finder § 345, stk. 10, i lov om finansiel virksomhed tilsvarende anvendelse. § 345, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på sager omfattet af denne lov.
 
1. I § 86, stk. 1, indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt for Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.
2. § 86, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Det Finansielle Råd indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.«
     
§ 89. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse eller ændring af forhold, der er i strid med denne lovs bestemmelser samt artikel 3, stk. 1 og 2, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, og artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
 
3. I § 89 indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.
     
§ 93. Afgørelser truffet i henhold til § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 86, stk. 2, skal offentliggøres. 1. pkt. gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 2. Offentliggørelsen skal omfatte virksomhedens navn.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 12, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 3. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 2, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år, efter at den pågældende afgørelse er truffet.
 
4. § 93, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Tilsynsreaktioner givet til en virksomhed i henhold til § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3. Virksomheden skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter, at virksomheden har modtaget underretning om tilsynsreaktionen, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til tilsynsreaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Hvis virksomheden kommenterer tilsynsreaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kommentarerne skal være klart adskilt fra tilsynsreaktionen. Fjernelse af linket på forsiden og informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysningerne på tilsynets hjemmeside. Tilsynsreaktioner givet i henhold til § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 3. Hvis dommen eller afgørelsen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
5. I § 93, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
6. § 93, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 3, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1 eller 2, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for tilsynsreaktionen.«
     
§ 94. Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af bestemmelserne i denne lov bortset fra kapitel 2-4. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sager vedrørende artikel 3, 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
Stk. 2 ---
 
7. I § 94, stk. 1, indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt sager vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.
     
   
8. Efter § 94 indsættes:
»§ 94 a. Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.«
     
§ 98. Konkurrencestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af §§ 40 og 77-81 samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 og kan i den forbindelse udstede de fornødne påbud, herunder påbud om,
1) at vilkår for adgang til betalingssystemer for udbydere af betalingstjenester skal ændres,
2) at angivne priser og avancer ikke må overskrides, og
3) at der ved beregningen af priser og avancer skal anvendes bestemte kalkulationsregler.
Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for styrelsens virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af §§ 40 og 77-81 samt artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001.
Stk. 3. Konkurrencestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 20 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Klager efter stk. 3 kan indbringes af
1) den, afgørelsen retter sig til, eller
2) den, som i øvrigt har individuel, væsentlig interesse i sagen.
Stk. 5. Klager over afgørelser efter stk. 3 kan af Konkurrencestyrelsen eller Konkurrenceankenævnet tillægges opsættende virkning.
Stk. 6. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for sager efter stk. 1. Dog finder § 4, stk. 2, i lov om offentlighed i forvaltningen tilsvarende anvendelse på sager efter stk. 1. 1. og 2. pkt. gælder tillige, når oplysninger tilvejebragt efter stk. 2 er videregivet til en anden forvaltningsmyndighed.
Stk. 7. Konkurrencestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan offentliggøres, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. Ved offentliggørelse efter stk. 7 kan oplysninger om tekniske forhold, herunder forskning, produktionsmåder, produkter samt drifts- og forretningshemmeligheder, ikke offentliggøres, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller den virksomhed, oplysningen angår. Endvidere kan oplysninger om enkelte kunders forhold i virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, ikke offentliggøres.
Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren afgiver hvert andet år en rapport om forholdene på betalingskortmarkedet til Folketinget. Konkurrencestyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for ministeren i forbindelse med udarbejdelse af rapporten.
 
9. I § 98, stk. 1 og 2, indsættes efter »(EF) nr. 2560/2001«: »samt artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.
     
§ 107, stk. 1 ---
   
Stk. 2. Overtrædelse af § 18, stk. 3, § 21, stk. 2, nr. 1 og 2, § 23, stk. 1, § 24, 3. pkt., § 25, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 26, § 27, 1. pkt., § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 30, stk. 1, § 31, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 32, stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 39 h, § 39 k, stk. 1, 3 og 4, § 39 m, § 40, stk. 1, § 42, stk. 1, § 43, § 44, stk. 1 og 2, §§ 45-47, § 48, stk. 1, § 49, § 51, stk. 3, § 52, stk. 1, § 53, stk. 1 og 3, § 54, stk. 1, §§ 55 og 56, § 60, stk. 2, § 72, stk. 1, § 78, stk. 2, § 80, stk. 2 og 4-7, §§ 81-83, § 85, stk. 2-4, og § 105 samt artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 samt artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 straffes med bøde.
Stk. 3 ---
Stk. 4 ---
Stk. 5 ---
Stk. 6 ---
Stk. 7 ---
Stk. 8 ---
 
10. I § 107, stk. 2, indsættes efter »§ 85, stk. 2-4,«: »§ 93, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1.-4. pkt.,« og efter »(EF) nr. 2560/2001« indsættes: »samt artikel 3-6 og 8-9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning nr. 924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i euro (SEPA-forordningen)«.
     
§ 107 ---
   
     
   
§ 4
     
   
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 20. april 2012, foretages følgende ændringer:
     
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2005/60/EF) af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EU-tidende 2005, L 309, s. 15) og Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60 for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, (EU-tidende 2006, L 214, s. 29). I loven er medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, (EF-tidende 2001 nr. L 181, s. 6) og Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr. L181, s. 11). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
 
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr. L181, s. 11). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.« til: », Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr. L181, s. 11), og dele af Kommissionens forordning nr. 1031/2010/EU af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«
     
§ 1, stk. 1-3 ---
   
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilket omfang loven finder anvendelse for virksomheder og personer omfattet af Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordningen).
 
2. § 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For en operatør af et reguleret marked, der har fået tilladelse i Danmark til at være auktionsplatform i henhold til Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (CO2-auktioneringsforordningen), finder §§ 6-7, § 9, §§ 10-11, § 12, stk. 1-7, § 13, stk. 1-2, § 15, §§ 17-18, § 19, stk. 1, 2 og 4, §§ 21-29, § 34, stk. 1 og 4-7, § 34 a, § 34 c, stk. 2-5, § 34 d og §§ 35-37 anvendelse, ved det regulerede markeds aktiviteter som auktionsplatform i henhold til CO2-auktioneringsforordningen.«
     
§ 16, stk. 1-3 ---
   
Stk. 4. Undtagelse efter stk. 3 er betinget af, at organisationen lader sig registrere hos Finanstilsynet og dokumenterer, at kravet om regnskabsaflæggelse og enten ekstern revision eller offentligt tilsyn er opfyldt. Organisationen skal desuden give oplysning om de fysiske personer, der udgør organisationens øverste ledelse eller i øvrigt udøver kontrol over selskabet. Ændringer i de i 1. og 2. pkt. nævnte forhold skal indberettes til Finanstilsynet.
 
3. I § 16, stk. 4, 2. pkt., ændres »selskabet« til: »organisationen«.
     
§ 21. Legitimationskravene i § 12, stk. 1-4, og § 15 kan efter en risikovurdering undlades, når kunden er
1) en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-8, nr. 10 og 19, nævnte virksomheder eller en tilsvarende virksomhed etableret i et land inden for Den Europæiske Union, et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller et tredjeland, der er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som svarer til kravene i denne lov, og der føres kontrol med overholdelsen af disse krav,
2) en virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, eller
3) en indenlandsk offentlig myndighed.
 
4. I § 21, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 1-4« til: »§ 12, stk. 1-5«.
     
§ 25, stk. 1-5 ---
   
Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte krav.
 
5. I § 25, stk. 6, indsættes efter »krav«: »for de i § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, nævnte virksomheder og personer«.
6. I § 25 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte krav for de i § 1, stk. 1, nr. 11 og 15-18, nævnte virksomheder og personer.«
     
§ 34. Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder loven, de regler, der er udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer.
 
7. I § 34, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, «: »og stk. 4,«.
     
§ 34 a, stk. 1-2 ---
   
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme eller anden tilsynslovgivning.
 
8. I § 34 a, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »retsforfølgning af«: »mulige«.
     
§ 34 c. Afgørelser truffet i henhold til § 32, stk. 5, eller § 34, stk. 7, skal offentliggøres, hvis afgørelsen efter tilsynsmyndighedens vurdering er af væsentlig betydning. Dette gælder også beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, jf. dog stk. 2. Hvis afgørelsen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 kan dog ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse af oplysninger om private forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v. Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 3. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 2, 1. pkt., kan der ske offentliggørelse efter stk. 1, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun, i op til 2 år efter at den pågældende afgørelse er truffet.
 
9. § 34 c, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til § 32, stk. 5, skal offentliggøres, hvis afgørelsen efter styrelsens vurdering er af væsentlig betydning. Hvis afgørelsen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.
Stk. 2. Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning skal offentliggøres, jf. dog stk. 4. Hvis beslutningen vedrører en juridisk person, kan offentliggørelsen omfatte virksomhedens navn, når dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden.
Stk. 3. Hvis en sag er overgivet til politimæssig efterforskning, og der er faldet helt eller delvist fældende dom eller vedtaget bøde, skal der ske offentliggørelse af dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog stk. 4. Hvis dommen ikke er endelig, eller hvis den er anket eller påklaget, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Virksomhedens offentliggørelse skal ske på virksomhedens hjemmeside på et sted, hvor det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter, der er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om værdipapirhandel m.v. Samtidig med offentliggørelsen skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bødevedtagelse. Hvis virksomheden kommenterer dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, skal dette ske i forlængelse heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bødevedtagelsen eller resuméet. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder og tidligst efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer. Virksomheden skal meddele Finanstilsynet om offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen, bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen eller bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside. Virksomhedens pligt til at offentliggøre på virksomhedens hjemmeside, gælder kun for juridiske personer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
10. I § 34 c, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.
11. § 34 c, stk. 3, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Hvis offentliggørelse er undladt i henhold til stk. 4, 1. pkt., skal der ske offentliggørelse efter stk. 1-3, når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for afgørelsen eller beslutningen.«
     
   
12. Efter § 34 c indsættes i kapitel 8:
»§ 34 d. Erhvervs- og vækstministeren kan for virksomheder under tilsyn omfattet af denne lov fastsætte regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før virksomheden.«