Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 16. november 2012 i sag 64.2011

A

v/konsulent Ilse Irene Werrenrath, 3F Privatservice, Hotel og Restauration

mod

B

v/C

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Ane Kristine Lorentzen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget direktør Niels-Jørgen Larsen, Niels-Jørgen Larsen ApS og forhandlingssekretær Kenneth Edward Novak, 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

Mellem klageren, A, født den 7. september 1992, og indklagede, B, blev indgået uddannelsesaftale, underskrevet den 23. februar og 2. marts 2012, hvorefter A skulle uddannes som gastronom, kok, med uddannelsesperiode indtil den 1. juli 2013.

Denne sag drejer sig om, hvorvidt arbejdsgiverens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen er sket inden for eller uden for prøveperioden og om, hvem der som arbejdsgiver og part i uddannelsesaftalen hæfter for et eventuelt krav om godtgørelse i anledning af ophævelsen.

A har ved sin organisation, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, ved klageskrift modtaget den 19. september 2011 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelige påstand om, at indklagede virksomhed B, subsidiært D, tilpligtes at betale 50.000 kr. til A.

Beløbet angives at vedrøre godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.

Indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 5. november 2012.

Sagsfremstilling

På side 1 af uddannelsesaftalen er under pkt. 1 om virksomhedens navn og adresse anført: ”X” med CVR-nr. Y1. Under dette CVR-nummer er registreret virksomheden ”B”. Under pkt. 3 er det med maskinskrift anført, at uddannelsesaftalen begynder den ”22.02.2011”. Dag og måned i datoen er overstreget, og der er med håndskrift ovenover skrevet ”02.03”. Vedrørende afslutningsdatoen er anført den 1. juli 2013 med en stjerne, som angiver, at det er erhvervsskolen, der har anført denne dato. Uddannelsesaftalen er underskrevet af C og eleven. Til højre for C’s underskrift er anført med maskinskrift ”23.02.2011”, mens der til højre for elevens underskrift med håndskrift er anført ”02.03.11”.

På elevens lønsedler er anført øverst i venstre hjørne anført ”D (Løn)” med samme adresse som B og CVR/SE-nr. Y2. På lønsedlen for marts måned er anført ”månedsløn 2-31/3” og ”Timeløn 21/2-1/3”. Timelønnen er angivet til 73 kr., hvilket efter det oplyste svarer til timelønnen for elever oprundet til hele kroner, hvis man dividerer den normale elevmånedsløn med antallet af arbejdstimer.

Af e-journal vedrørende A fremgår, at han den 24. maj 2011 henvendte sig på Århus Sygehus, Kirurgisk Skadestue, med smerter i højre knæ efter forvridning af knæet ved fodboldspil.

Uddannelsesaftalen blev ifølge blanketten ”Meddelelse til erhvervsskolen om OPHÆVELSE AF UDDANNELSESAFTALE” med virkning fra den 26. maj 2011 ophævet ensidigt af ”B” med CVR-nummeret Y1 Det er på blanketten anført, at ophævelsen er sket i prøvetiden.

C har under sagens behandling erklæret, at han er indforstået med, at sagen – hvis Tvistighedsnævnet i overensstemmelse med hans forklaring anser uddannelsesaftalen for overført ved virksomhedsoverdragelsen til D – fortsættes med dette selskab som indklagede, men har under sin procedure trukket dette tilsagn tilbage.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han påbegyndte sit uddannelsesforhold tirsdag den 22. februar 2011. Han havde søgt en stilling som kokkeelev efter opslag på Århus Tekniske Skole, og han havde ugen forinden været til samtale med restaurantchef V1, der havde sagt, at det kunne bringe uheld at påbegynde en uddannelse om mandagen, hvorfor han skulle starte i uddannelsen om tirsdagen den 22. februar 2011. Han har aldrig talt med hende eller andre om, at han skulle arbejde som afløser i en periode. Han fik udleveret uddannelsesaftalen på arbejdspladsen omkring den 25. februar 2011 og tog den med hjem for at kigge den igennem sammen med sine forældre, inden han underskrev den. Da han underskrev, var kontrakten allerede dateret og underskrevet af C, og der var ingen overstregninger af datoen på side 1, for det ville han og hans forældre have lagt mærke til. Han underskrev kontrakten, men han daterede ikke sin underskrift, for han var i tvivl om, hvorvidt han skulle skrive dags dato eller den samme dato som C. Det kan godt passe, at han underskrev kontrakten den 2. marts 2011, men han erindrer det ikke præcist. Han afleverede den underskrevne uddannelsesaftalen til restaurantchefen og hørte herefter ikke mere hertil. Elevforholdet gik godt, indtil han i forbindelse med en fodboldkamp kom til skade med knæet tirsdag den 24. maj 2011. Han ringede næste morgen til restaurantchefen og sygemeldte sig for 2-3 uger, fordi han skulle holde knæet i ro. Hun lød irriteret og afsluttede samtalen brat. Om lørdagen modtog han ophævelsen af uddannelsesaftalen. Han har hele tiden haft opfattelsen af, at han var ansat hos B og har intet hørt om en virksomhedsoverdragelse.

C har forklaret bl.a., at han blev kontaktet af V1, der er ansat som hotelchef og er uddannelsesansvarlig, efter at hun havde fundet en elev, A, til at arbejde på B. Hun har ikke fuldmagt til at indgå uddannelsesaftalen, men alene aftaler med afløsere, og han ønskede ikke at indgå en uddannelsesaftale, før kontrakten var underskrevet. Han underskrev først kontrakten den 2. marts 2011, efter at A havde skrevet under. Det var ham, der rettede datoen på side 1 til den 2. marts 2011. Han var bekendt med, at A var begyndt inden den 2. marts 2011, men det er almindeligt, at man ansætter elever som afløsere på timebasis, inden de påbegynder uddannelsen. I marts 2011 skete der en virksomhedsoverdragelse fra B til D, og fra dette tidspunkt har der ikke længere været ansatte i B. Der blev ikke i den anledning udarbejdet et tillæg til uddannelsesaftalen, og han er indforstået med, at betegnelsen på indklagede i denne sag i overensstemmelse hermed ændres til ”D”. V1 var ikke tilfreds med A’s arbejdsindsats, og det var efter hendes ønske, at uddannelsesaftalen blev bragt til ophør.

V1 har forklaret, at hun afholdt ansættelsessamtalen med A og aftalte med ham, at han kunne begynde med det samme på timeløn og som elev pr. 1. marts. Der var forbud mod at ansættelse af elever i februar måned, og hun havde heller ikke fuldmagt hertil. Timelønnen på 73 kr. var aftalt med hende. Uddannelsesaftalen blev udarbejdet af hovedkontoret på Z og sendt herfra til hende. Hun ved ikke, hvorfor der på side 1 er anført den 22. februar 2011. Hun udleverede den til A den 2. marts 2011. Han underskrev og tilbageleverede den samme dag, og hun påførte herefter datoen den 2. marts 2011 ud for hans underskrift. Hun hæftede sig ikke ved, om den på det tidspunkt allerede var underskrevet af C. Hun oplyste under uddannelsen A om, at han havde fået ny arbejdsgiver. Det var hendes og køkkenchefens vurdering, at A ikke skulle fortsætte efter prøvetiden, hvilket hun meddelte til C. På grund af A’s fravær på grund af sygdom blev ophævelsen ikke udleveret til ham personligt.

Procedure

Klager har anført, at der på uddannelsesaftalen er anført ”B” som arbejdsgiver, og at C har bestemmende indflydelse i anpartsselskabet og dermed reelt er ansvarlig for denne virksomhed, hvorfor der ikke er fejl i angivelsen af indklagede. Subsidiært må rette indklagede anses for at være D. Efter A’s forklaring må det lægges til grund, at uddannelsesaftalen blev indgået med virkning fra den 22. februar 2011, fra hvilket tidspunkt han også rent faktisk arbejdede i virksomheden. Ophævelsen af uddannelsesaftalen er derfor sket efter prøvetidens udløb. Da der ikke er anført forhold, der berettigede arbejdsgiveren til ensidigt at ophæve uddannelsesaftalen, tilkommer der A en godtgørelse, som under de konkrete omstændigheder, hvor ophævelsen er sket i umiddelbar tilknytning til hans sygemelding, passende kan fastsættes til 50.000 kr.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at han efter nu at være blevet opmærksom på, at klager end ikke har anført ”ApS” på klageskriftet, trækker sit tidligere afgivne tilsagn tilbage om, at angivelsen af arbejdsgiveren kan ændres til D, som efter virksomhedsoverdragelsen i marts 2011 indtrådte i A’s uddannelsesaftale. Da denne virksomhed ikke er nævnt i klageskriftet, må sagen afvises. Til støtte for frifindelsespåstanden er det anført, at det efter de afgivne forklaringer må lægges til grund, at uddannelsesaftalen blev indgået med virkning fra den 2. marts 2011, hvilket også er den dato, som erhvervsskolen har lagt til grund ved sin godkendelse og fastsættelse af uddannelsesperiodens længde. Under alle omstændigheder tilkommer der eleven en langt lavere godtgørelse end krævet.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Det fremgår af såvel uddannelsesaftalen som ophævelsesblanketten, at virksomheden er ”B” med angivelse af et CVR-nr., hvorunder virksomheden ”B” er registreret. Der eksisterer efter de foreliggende oplysninger ikke nogen virksomhed ved navn ”B ved C”. Vi lægger herefter til grund, at uddannelsesaftalen blev indgået med B, og vi finder det ikke bevist, at A’s uddannelsesaftale var omfattet af en virksomhedsoverdragelse i marts måned 2011 fra B til D, således som C har forklaret. Det forhold, at D er anført på elevens lønsedler, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er ubestridt, at C har bestemmende indflydelse i selskabet ”B”. Virksomheden har ved den ufuldstændige angivelse af virksomhedens identitet på såvel uddannelsesaftalen som ophævelsesblanketten selv givet anledning til forvekslingen af ”B” med ”B ved C”. Når henses hertil og til, at C under disse omstændigheder ikke kan være i tvivl om, hvilken virksomhed der indklages, findes angivelsen af indklagede med rette at måtte forstås som ”B”, der møder ved C. Afvisningspåstanden tages derfor ikke til følge.

Efter bevisførelsen for nævnet, herunder navnlig A’s forklaring sammenholdt med, at A ifølge lønsedlen arbejdede fuld tid i virksomheden fra den 22. februar 2011 til en løn, der på timebasis svarer til elevlønnen efter den for uddannelsesområdet gældende overenskomst, og at der ikke er udarbejdet nogen ansættelseskontrakt for den påståede ansættelse som afløser på timeløn, må uddannelsesaftalen i overensstemmelse med sit oprindelige indhold anses for påbegyndt den 22. februar 2011. Det bemærkes herved, at eleven var berettiget til at gå ud fra, at V1 som hotelchef havde fuldmagt til at indgå en uddannelsesaftale, og at uddannelsesaftalen fremtræder som underskrevet den 23. februar 2011 af C. Ophævelsen af uddannelsesaftalen ved blanketten underskrevet den 26. maj 2009 skete således efter udløbet af den i erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 2, nævnte prøvetid.

Herefter, og da der ikke er anført omstændigheder, som berettigede virksomheden til ensidigt at hæve uddannelsesaftalen efter prøvetidens udløb, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, tilkommer der eleven en erstatning i anledning af ophævelsen, jf. erhvervsuddannelseslovens § 65.

Tre medlemmer udtaler:

Vi finder ikke, at der i sagens omstændigheder er grundlag for at fravige nævnets sædvanlige praksis, hvorefter eleven i tilfælde af virksomhedens uberettigede ophævelse tilkendes et beløb på 30.000 kr. Vi stemmer derfor for at tage elevens påstand til følge med dette beløb.

To medlemmer udtaler:

Ophævelsen af uddannelsesaftalen fremstår som en umiddelbar konsekvens af elevens berettigede sygemelding den 25. maj 2011. Under hensyn hertil finder vi, at der bør tilkendes eleven en højere godtgørelse end det normale beløb på 30.000 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at B skal betale 30.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen til A.

T h i b e s t e m m e s:

B skal inden 14 dage betale 30.000 kr. til A

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.