Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00339

Resumé

Klager – en person – klagede over en rettelse på b.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [Klager] klager på egne vegne, hvorfor sagen alene vurderes i forhold til hende.

Spørgsmålet om, hvorvidt forældremyndighedssagen og udleveringsbegæringerne kunne behandles af danske domstole (spørgsmålet om rette værneting), henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. De forhold behandler nævnet derfor ikke.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, var b.dk berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man ville bringe i mediet. Pressenævnet finder, at [Klager] ved at udtale sig til b.dk måtte have været bekendt med, at Berlingske kunne sætte hendes udtalelser i sammenhæng med modpartens synspunkter i sagen, herunder udtalelser fra [talsmand] fra Foreningen Far. Nævnet finder, at b.dk har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage de forskellige vurderinger. Nævnet finder tillige det ligger inden for redaktørens redigeringsret at beslutte, hvorvidt [Klager]s udtalelser efterfølgende skulle slettes, således at alene moderens advokats udtalelser fremgik af artiklen.

Pressenævnet lægger imidlertid til grund, at Berlingske har indset, at beskyldningen om, at [Klager] var utroværdig, ikke var dokumenteret. Udsagnet blev efterfølgende ændret til ”ikke relevant”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

Nævnet finder, at det af hensyn til nye læsere af artiklen ”Femårige [dreng] får udskudt sin sag” var hensigtsmæssigt at rette artiklen.

Læsere af den oprindelige artikel med beskyldningen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen, som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed i den løbende nyhedsstrøm med samme placering som den oprindelige artikel. Da dette ikke skete, udtaler nævnet kritik af b.dk for en utilstrækkelig rettelse.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af b.dk at offentliggøre følgende:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Berlingske for mangelfuld rettelse

[underrubrik]

En beskyldning mod [Klager] for at være utroværdig blev rettet, men b.dks rettelse var ikke tilstrækkelig synlig.

[brødtekst]

b.dk offentliggjorde i september en omtale af forældremyndighedssagen om drengen [dreng], der har en østrigsk mor og en dansk far.

I den forbindelse var [Klager] citeret i artiklen ”Femårige [dreng] får udskudt sin sag”.

Efter offentliggørelsen af artiklen valgte Berlingske at slette [Klager]s kommentarer i artiklen og skrev i stedet nederst i artiklen, dog uden at nævne hendes navn, at kommentaren var fjernet, fordi hun ikke var troværdig. Det blev senere ændret til ”ikke relevant”.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over beskyldningen ”ikke troværdig”.

Pressenævnet finder, at Berlingske har tilsidesat god presseskik ved alene at ændre den oprindelige artikel. Ifølge Pressenævnets praksis burde b.dk have bragt en særskilt artikel med rettelsen, så de personer, der havde læst beskyldningen, også havde haft mulighed for at læse rettelsen. De kan ikke forventes på ny at klikke sig ind i artiklen for at læse eventuelle rettelser.

Netavisen gør derved ikke oprindelige læsere opmærksomme på, at artiklen er ændret, og at der ikke var dokumentation for at kalde [Klager] utroværdig.

Nævnet udtaler derfor kritik af Berlingske og har pålagt b.dk at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på hjemmesiden: www.pressenaevnet.dk”

[Klager] har klaget til Pressenævnet over rettelsen af en artikel offentliggjort den 6. september 2012 på Berlingskes internetavis b.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 12-70-00338, [Klager] mod BT, der vedrører en identisk artikel.

1 Sagsfremstilling

b.dk bragte den 6. september 2012 artiklen ”Femårige [dreng] får udskudt sin sag” med underoverskriften ”Retten i Helsingør har udskudt afgørelsen om, hvorvidt [dreng] skal bo hos sin mor i Østrig eller sin far i Danmark, til om to uger.” Af artiklen fremgik følgende:

”[…]

Da sagen mellem de to [forældre] stod i stampe, valgte [faderen] derfor at tage sagen i egen hånd. Han tog til Østrig og bortførte [dreng] fra morens varetægt, da hun var ved at aflevere ham i børnehave. Derfor har [dreng] siden begyndelsen af april i år opholdt sig i Danmark.

Retssagen i Helsingør, som også kørte tirsdag, er foregået bag lukkede døre, efter det blev begæret af begge forældres advokater. Retten tog det til efterretning med begrundelsen om, at det var private anliggender og ikke tilstrækkeligt i offentlighedens interesse. Derfor kender kun forældrene og advokaterne til retsforløbet.

Uden for retten tirsdag udtalte [moderen]s østrigske advokat, Britta Schönhart, at sagen kun bør ende med én ting: at [dreng] vender tilbage til sin mor.

- Vi har en klar sag. Fordi moren havde fuld forældremyndighed, da hun rejste ud af landet, havde hun enhver ret til at tage af sted med ham. Og den danske ret skal sende [dreng] tilbage til Østrig, sagde hun.

Over for BT gjorde hun det klart, at sagen for [moderen] bliver en vindersag.

- Hvis ikke det sker, vil det være en invitation til alle fædre i Danmark til at kidnappe deres børn, hvis de oplever noget lignende, sagde advokaten.

[Følgende to afsnit er efterfølgende slettet fra artiklen:]

[Klager] er ressourceperson til [moderen]. Hun har juridisk indsigt i temaet og adgang til dokumentationen i den konkrete sag, og ligesom advokaten Schönhart mener [Klager], at alle beviser bør pege i retningen af, at [dreng] skal tilbage til Østrig. Det begrunder hun blandt andet med, at den eneste forælder på [dreng]s fødselsattest er [moderen], hvorfor hun har eneforældremyndighed.

Samtidig påpeger hun, at moren og den dengang tre et halvt-årige søn forlod Danmark, før forældremyndighedssagen var indbragt for statsamtet. Dermed, oplyser hun, har Danmark ifølge Haager-børnebeskyttelseskonventionen ikke længere bemyndigelse til at tilkende [faderen] forældremyndigheden, fordi sønnen er flyttet til Østrig.

[faderen]s talsmand, [talsmand], har en helt anden opfattelse af sagen. Han mener, at sagen er begyndt som en bortførelsessag med omvendt fortegn, da [dreng]s mor forlod landet med ham i 2010. Og efter tirsdagens retsmøde var [faderen]s advokat fortsat positiv.

[…]”

Artiklen er efterfølgende redigeret således, at [Klager]s udtalelser er slettet og følgende ordlyd indsat nederst i artiklen:

”Berlingske retter: Artiklen har tidligere indeholdt en vurdering fra en ’ressourceperson’, der desværre har vist sig ikke at være troværdig. Berlingske beklager.”

Rettelsen blev efterfølgende korrigeret til:

”[…]en vurdering fra en ’ressourceperson’, der desværre har vist sig ikke at være relevant. Berlingske beklager.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har afvist at være ressourceperson for en af parterne i sagen. Hun klager således ikke på [moderen]s vegne, men på egne vegne.

[Klager] har anført, at artiklen fremstod som offentlig bagvaskelse og ærekrænkende med udsagnet ”ikke troværdig”. Journalisten har anvendt klagers dokumentation, og det er således ikke korrekt at omtale hende som utroværdig. Ved journalistens henvendelse forud for offentliggørelsen bad hun således journalisten om ikke at anvende betegnelsen ”juridisk rådgiver”, da hun er sygeplejerske og ikke har en advokattitel.

Som dokumentation har [Klager] blandt andet indsendt sin mailkorrespondance fra september 2012 med Berlingskes journalist samt moderens kæreskrift af 5. oktober 2012 til Østre Landsret i sagen, [moderen] mod [faderen]. I kæreskriftet indbringer moderen Retten i Helsingørs kendelse af 21. september 2012 for Østre Landsret. Ved kendelsen afviste fogedretten at udlevere sønnen til moderen.

Ifølge klager er lovene og konventionerne ikke overholdt. Dét er historien i historien. Danske domstole har således ikke haft kompetencen til at tildele [faderen] forældremyndigheden. Sagen skulle have været henvist til de østrigske domstole, som er sagens rette værneting.

Det er relevant, at de korrekte dokumenterede informationer, som klager bidrages med, offentliggøres. [Klager] har herudover anført, at medier ikke ensidigt bør bringe [talsmand] fra Foreningens Far og [faderen]s udtalelser. De fremstiller begge juraen og sagens faktiske oplysninger forkert.

2.2 Berlingskes synspunkter

Berlingske har over for Pressenævnet beklaget ordvalget ”ikke troværdig”. Der burde i stedet have stået ”ikke relevant”. Der er foretaget en rettelse af den kritiserede korrektion og anført, at den pågældende ressourceperson ikke er relevant i stedet for ”ikke troværdig”.

Berlingske har anført, at [Klager] i artiklen optrådte som 'ressourceperson' for den ene af parterne i sagen - moderen. Efter Berlingskes opfattelse havde den pågældende journalist på Berlingske Nyhedsbureau desværre ikke foretaget en tilstrækkelig grundig research i forhold til klagers relevans for sagen og artiklen, men derfra og til at kalde klager for utroværdig, er der naturligvis et stykke vej.

Berlingske mener ikke, at den pågældende kilde med sine betragtninger tilfører artiklen den nødvendige indsigt og dokumentation, og det er derfor helt relevant at fjerne hendes citater fra artiklen. I sådanne tilfælde gøres der opmærksom på, når der finder korrektion sted af noget, som allerede har været publiceret.

I flere andre sammenhænge er Berlingske desværre bekendt med [Klager]s ret omfangsrige, stærkt partiske og markante kommentarer på diverse blogs på b.dk, hvor det har været nødvendigt at blokere for hendes ytringer, fordi hun har nægtet at opgive korrekt adresse i Spanien, hvor hun tilsyneladende opholder sig. Vores journalist på Berlingske Nyhedsbureau var desværre ikke bekendt med dette forhold.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at [Klager] klager på egne vegne, hvorfor sagen alene vurderes i forhold til hende.

Spørgsmålet om, hvorvidt forældremyndighedssagen og udleveringsbegæringerne kunne behandles af danske domstole (spørgsmålet om rette værneting), henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. De forhold behandler nævnet derfor ikke.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, var b.dk berettiget til at beslutte hvilke oplysninger, man ville bringe i mediet. Pressenævnet finder, at [Klager] ved at udtale sig til b.dk måtte have været bekendt med, at Berlingske kunne sætte hendes udtalelser i sammenhæng med modpartens synspunkter i sagen, herunder udtalelser fra [talsmand] fra Foreningen Far. Nævnet finder, at b.dk har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage de forskellige vurderinger. Nævnet finder tillige det ligger inden for redaktørens redigeringsret at beslutte, hvorvidt [Klager]s udtalelser efterfølgende skulle slettes, således at alene moderens advokats udtalelser fremgik af artiklen.

Pressenævnet lægger imidlertid til grund, at Berlingske har indset, at beskyldningen om, at [Klager] var utroværdig, ikke var dokumenteret. Udsagnet blev efterfølgende ændret til ”ikke relevant”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.7.

Nævnet finder, at det af hensyn til nye læsere af artiklen ”Femårige [dreng] får udskudt sin sag” var hensigtsmæssigt at rette artiklen.

Læsere af den oprindelige artikel med beskyldningen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen, som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed i den løbende nyhedsstrøm med samme placering som den oprindelige artikel. Da dette ikke skete, udtaler nævnet kritik af b.dk for en utilstrækkelig rettelse.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af b.dk at offentliggøre følgende:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Berlingske for mangelfuld rettelse

[underrubrik]

En beskyldning mod [Klager] for at være utroværdig blev rettet, men b.dks rettelse var ikke tilstrækkelig synlig.

[brødtekst]

b.dk offentliggjorde i september en omtale af forældremyndighedssagen om drengen [dreng], der har en østrigsk mor og en dansk far.

I den forbindelse var [Klager] citeret i artiklen ”Femårige [dreng] får udskudt sin sag”.

Efter offentliggørelsen af artiklen valgte Berlingske at slette [Klager]s kommentarer i artiklen og skrev i stedet nederst i artiklen, dog uden at nævne hendes navn, at kommentaren var fjernet, fordi hun ikke var troværdig. Det blev senere ændret til ”ikke relevant”.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over beskyldningen ”ikke troværdig”.

Pressenævnet finder, at Berlingske har tilsidesat god presseskik ved alene at ændre den oprindelige artikel. Ifølge Pressenævnets praksis burde b.dk have bragt en særskilt artikel med rettelsen, så de personer, der havde læst beskyldningen, også havde haft mulighed for at læse rettelsen. De kan ikke forventes på ny at klikke sig ind i artiklen for at læse eventuelle rettelser.

Netavisen gør derved ikke oprindelige læsere opmærksomme på, at artiklen er ændret, og at der ikke var dokumentation for at kalde [Klager] utroværdig.

Nævnet udtaler derfor kritik af Berlingske og har pålagt b.dk at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på hjemmesiden: www.pressenaevnet.dk”

Afgjort den 26. november 2012