Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00303

Resumé

Klager – en mor – klagede over en række artikler i BT og bt.dk.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Klagens rettidighed - presseetik

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

[Moderen] har rettet henvendelse til BT den 3. og 5. april samt 4. og 5. maj 2012.

Ifølge klager har [Person A] henvendt sig til BT på egne vegne, hvilket er i overensstemmelse med korrespondancen mellem [Person A] og BT, hvori det heller ikke er oplyst, at henvendelserne skete som klagers repræsentant. [Person A]s henvendelser tillægges derfor ikke betydning ved afgørelsen af klagens rettidighed.

Klagefristen vedrørende artiklerne bragt i perioden 3. april – 3. juli 2012 udløb senest den 31. juli 2012. Da Pressenævnet først har modtaget klagen over BT i august 2012, er klagen over artiklerne fra denne periode indgivet efter klagefristens udløb.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt (artiklen af 15. juli 2012), kan en sådan helhedsvurdering imidlertid i nogle tilfælde omfatte samtlige påklagede artikler.

Pressenævnet finder, at samtlige de påklagede artikler har en så nær indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artiklen af 15. juli 2012, at der er grundlag for at behandle klagen over samtlige artikler. Nævnet har herudover lagt vægt på, at BT i artiklen henviser til oplysninger i den forudgående omtale og inddrager disse i omtalen samt, at klagefristen må anses for afbrudt ved klagen af 7. august 2012 til Pressenævnet.

Klagen over samtlige artikler realitetsbehandles, for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34.

Klagens rettighed – genmæle

I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 3, skal en anmodning om genmæle sendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået.

Ifølge lovens § 40, stk. 1, skal mediets afslag på genmæle snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses.

[Moderen] anmodede ved e-mail af 4. maj 2012 BT om at få rettet artiklen af 3. maj 2012. Da BT ved sit svar af 5. maj 2012 ikke klagevejledte [Moderen], finder nævnet ikke grundlag for at afvise spørgsmålet om krav på genmæle over for artiklen ”[Sønnen] går nu i en dansk børnehave” i BT og ”[Sønnen] er nu tilbage i dansk børnehave” på bt.dk den 3. maj 2012.

De øvrige henvendelser har ikke karakter af anmodninger om genmæle. Nævnet behandler derfor alene spørgsmålet om krav på genmæle vedrørende artiklerne 3. maj 2012.

[Moderen] har klaget til Pressenævnet over en række artikler i BT og på bt.dk i perioden 3. april – 15. juli 2012, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere klagers anmodning om genmæle.

Denne kendelse angår alene spørgsmålet om klagens rettidighed.

1 Sagsfremstilling

[Moderen] og [Faderen] har sønnen [Sønnen].

Moderen er bosiddende i Østrig efter, at hun i juli 2010 flyttede fra Danmark til Østrig med sønnen. Faderen fratog den 3. april 2012 moderen sønnen i Graz i Østrig, da hun var ved at aflevere sønnen i børnehave. Faderen kørte derefter sønnen til Danmark.

BT bragte i perioden 3. april – 15. juli 2012 en række artikler om udviklingen i sagen efter, at [Faderen] hentede sønnen i Østrig. Artiklerne er skrevet af forskellige skribenter. Det er derfor ikke den samme skribent klager har været i kontakt med, de gange hun har rettet henvendelse til BT.

Bt.dk bragte den 3. april 2012 artiklerne ”[Sønnen]s mor: Han har bortført min søn”, ”Desperat far: [Sønnen] har det godt” og ”Fem-årige [Sønnen] er født i Danmark”.

[Moderen] skrev samme dag følgende til BTs journalist:

”[…]

Hvis du vil lave en ordentlig reportage er du velkommen til at kontakte mig.

[…]”

Bt.dk bragte den 4. april 2012 artiklerne ”[Sønnen]s mor: Jeg føler mig magtesløs”, ”Skaarup om [Sønnen]-sagen: Der skal handles hurtigere”, ”Efter dramatisk døgn: Nu taler [Sønnen] dansk igen”, ”Dansk politi ind i [Sønnen]-sag”, ”Sagen kort: Hvem kidnappede først [Sønnen]?”, ”[Sønnen]s far: Bortførelsen er det bedste for [Sønnen]”, ”Bortfører har meldt sig til dansk politi” og ”[Sønnen]s far: Det var ikke en desperat handling”.

BT sendte ved e-mail af 5. april 2012 brødteksten til artiklen ”Mor: Det er dybt traumatisk for [Sønnen]” til [Moderen]. Klager svarede samme dag følgende:

”du [BTs journalist] har ikke rettet noget og jeg kan ikke godkende en artikel som ikke indeholder korrekte oplysninger. Desværre.”

Den 6. april 2012 bragte bt.dk artiklen ”Juraekspert: [Sønnen]s far har sit på det tørre”, den 7. april 2012 artiklen ”[Sønnen] må vente med at komme i børnehave”, den 8. april 2012 artiklen ”Østrigske fædre: Rigtigt at hente [Sønnen] til Danmark” og den 10. april 2012 artiklen ”Nu har [Sønnen] talt med sin mor”, som den 11. april 2012 også blev bragt i papirudgaven BT.

En bekendt af klager, [Person A], skrev ved e-mail af 11. april 2012 til BTs journalist. Det fremgik ikke af korrespondancen, om [Person A] var klagers repræsentant.

Bt.dk bragte den 17. april 2012 artiklen ”Hækkerup: Danmark gjorde alt rigtigt i [Sønnen]-sagen” (af Infomedias database fremgår det, at artiklen oprindeligt havde overskriften ”Hækkerup frikender Ankestyrelsen i [Sønnen]sagen”) og ”Ekspert: Danmark har sit på det rene i [Sønnen]-sag”. Samme dag skrev [Person A] til BTs journalist.

Papirudgaven BT bragte den 3. maj 2012 artiklen ”[Sønnen] går nu i en dansk børnehave”.

Artiklen blev samme dag bragt på hjemmesiden bt.dk under overskriften ”[Sønnen] er tilbage i dansk børnehave”. Samme dag skrev [Person A] til BTs journalist.

Ved e-mail af 4. maj 2012 kl. 09.05 (og senere samme dag) anmodede [Moderen] journalisten om at få rettet artiklen af 3. maj 2012. Der er i klagers e-mail til journalisten henvist til følgende:

”[…]

Hvis du ikke med det samme retter dine forkerte påstande i din artikel fra i går, angående at jeg skulle have bortført [Sønnen] på noget som helst tidspunkt og at der skulle findes en arrestordre på mig, så får du klage hos Pressenævnet men også hos politiet, der du bedriver ryskadigelse af værste karakter, desuden er alle påstande lavet af [Person B] ukorrekte og bare ”farens påstande”.

Jeg antager, at du som de fleste andre danske aviser arbejder sammen med [Person B] og Foreningen fædre og derfor kommer der nu klage for alle der skriver usandheder i denne sag, hvis det ikke rettes. Både politiet og hos Pressenævnet, som alligevel allerede har skullet lave kendelse mod Aftenshowet [Pressenævnets kendelse af 5. december 2011 i sag nr. 11-70-00147] og 180 Grader [Pressenævnets kendelse af 7. maj 2012 i sag nr. 12-70-00218].

Familiestyrelsen har aldrig været i kontakt med mig angående et mæglingsmøde […]”

Journalisten videresendte klagers e-mail til sin redaktør. Ved e-mail af 5. maj 2012 svarede BTs nyhedschef følgende:

”Jeg kan se, at du er inde i en god dialog med [journalisten].

Du bliver selvfølgelig hørt – præcis som du er blevet det lige fra begyndelsen af.

Vi har nu præciseret i net-artiklen, at diverse oplysninger er ifølge [Person B] og at du er uenig i hans beretning.

Hvis du kommer til Danmark på et tidspunkt, vil vi meget gerne tale mere indgående med dig.

[…]”

[Moderen] skrev herefter tilbage:

”jeg er ikke inde i en god dialog med [journalisten] og når man holder musen på [Sønnen]s billede, så står der at jeg har bortført [Sønnen] i 2010!!! samt andet ukorrekt.

I har heller ikke rettet de andre forkerte oplysninger i artiklen og derfor vil jeg have på skrift fra dig at du ikke har påtænkt dig at rette det. Dette til brug for anmeldelse hos presseamt [det tyske ord for pressebureau eller informationstjeneste] og politi.”

Denne e-mail henstår ubesvaret.

Bt.dk bragte den 11. juni 2012 artiklen ”Faderen til [Sønnen] bliver ikke udleveret til Østrig”, den 24. juni 2012 artiklen ”Uskyldige danskere kræves udleveret i EU” og den 3. juli 2012”Bortførte [Sønnen]s far bryder tavsheden: Sådan har han det i dag”.

[Person A] sendte den 14. og 15. juli 2012 en e-mail til flere medier, herunder bt@bt.dk.

Den 15. juli 2012 bragte bt.dk artiklen ”[Sønnen]-sagen: Far tiltalt for bortførelse”

[Person A] opfordrede ved e-mails af 17. juli 2012 BT til at kontakte hende.

[Moderen]s klage over artiklen søndag den 15. juli 2012 er modtaget i Pressenævnet tirsdag den 7. august 2012. Pressenævnet anmodede samme dag klager om at indsende sin korrespondance med BT. Klager indsendte ved e-mails af mandag den 13. august 2012 kl. 20.31 – 20.42 herefter klagen over artiklerne i perioden 3. april – 3. juli 2012.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Moderen]s synspunkter

[Moderen] har vedrørende klagefristen anført, at klagen er indbragt, før fristens udløb. Fire uger fra offentliggørelsen af seneste artikel af 15. juli 2012 i en hel serie.

[Moderen] har videre anført, at [Person A] henvendte sig til BT på egne vegne, men at klager er indforstået med, at hun også henvender sig på klagers vegne, så klager slipper for at sende samme kommentarer og kan bruge sin tid på at få sønnen tilbage til Østrig. [Person A] har orienteret klager om sine henvendelser til medier.

BT blev den 3. og 4. maj 2012 – ikke kun af klager – opfordret til at korrigere artiklen ”[Sønnen] går nu i en dansk børnehave” (”[Sønnen] er tilbage i dansk børnehave”)af 3. maj 2012. Det er ikke sket.

2.2 BTs synspunkter

BT har anført, at avisen udover artiklen publiceret 15. juli 2012 har modtaget klage over en række andre artikler bragt på bt.dk i perioden 3. april - 3. juli 2012. Af det modtagne materiale fremgår det, at sidstnævnte del af klagen er tilsendt Pressenævnet pr. mail den 13. august 2012. Nævnets klagefrist på fire uger fra artiklernes offentliggørelsestidspunkt må således være overskredet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jytte Scharling, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

Klagens rettidighed - presseetik

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

[Moderen] har rettet henvendelse til BT den 3. og 5. april samt 4. og 5. maj 2012.

Ifølge klager har [Person A] henvendt sig til BT på egne vegne, hvilket er i overensstemmelse med korrespondancen mellem [Person A] og BT, hvori det heller ikke er oplyst, at henvendelserne skete som klagers repræsentant. [Person A]s henvendelser tillægges derfor ikke betydning ved afgørelsen af klagens rettidighed.

Klagefristen vedrørende artiklerne bragt i perioden 3. april – 3. juli 2012 udløb senest den 31. juli 2012. Da Pressenævnet først har modtaget klagen over BT i august 2012, er klagen over artiklerne fra denne periode indgivet efter klagefristens udløb.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt (artiklen af 15. juli 2012), kan en sådan helhedsvurdering imidlertid i nogle tilfælde omfatte samtlige påklagede artikler.

Pressenævnet finder, at samtlige de påklagede artikler har en så nær indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artiklen af 15. juli 2012, at der er grundlag for at behandle klagen over samtlige artikler. Nævnet har herudover lagt vægt på, at BT i artiklen henviser til oplysninger i den forudgående omtale og inddrager disse i omtalen samt, at klagefristen må anses for afbrudt ved klagen af 7. august 2012 til Pressenævnet.

Klagen over samtlige artikler realitetsbehandles, for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34.

Klagens rettighed – genmæle

I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 3, skal en anmodning om genmæle sendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået.

Ifølge lovens § 40, stk. 1, skal mediets afslag på genmæle snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses.

[Moderen] anmodede ved e-mail af 4. maj 2012 BT om at få rettet artiklen af 3. maj 2012. Da BT ved sit svar af 5. maj 2012 ikke klagevejledte [Moderen], finder nævnet ikke grundlag for at afvise spørgsmålet om krav på genmæle over for artiklen ”[Sønnen] går nu i en dansk børnehave” i BT og ”[Sønnen] er nu tilbage i dansk børnehave” på bt.dk den 3. maj 2012.

De øvrige henvendelser har ikke karakter af anmodninger om genmæle. Nævnet behandler derfor alene spørgsmålet om krav på genmæle vedrørende artiklerne 3. maj 2012.

Afgjort den 26. november 2012