Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31987L0101
 
31996L0082
 
31999L0031
 
32000L0076
 
32003L0035
 
32003L0105
 
32006L0021
 
32006L0123
 
32008L0001
 
32009L0031
 
32010L0075
 
Links til øvrige EU dokumenter
31998D0433
 
32009R0596
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Område
Kapitel 2 Godkendelsespligt
Kapitel 3 Myndighedskompetencen
Kapitel 4 Ansøgning om godkendelse
Kapitel 5 Særlige sagsbehandlingsregler som følge af servicedirektivet
Kapitel 6 Grænseoverskridende forurening
Kapitel 7 Basistilstandsrapport
Kapitel 8 Forholdet til VVM-proceduren
Kapitel 9 Forudgående offentlighed i forbindelse med godkendelse af bilag 1-virksomheder
Kapitel 10 Afgørelse om godkendelse
Kapitel 11 Særregler om BAT ved godkendelse af bilag 1-virksomheder
Kapitel 12 Særregler om bilag 2-virksomheder
Kapitel 13 Fællesregler for bilag 1 og bilag 2-virksomheder
Kapitel 14 Revurdering af godkendelser
Kapitel 15 Ophør af bilag 1-virksomheder
Kapitel 16 Administrative bestemmelser og klage over afgørelser
Kapitel 17 Straf
Kapitel 18 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Bilag 1 Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 2, nr. 2
Bilag 2 Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 2, nr. 3
Bilag 3 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 1-virksomheder, jf. § 7, stk. 2
Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomheder, jf. § 7, stk. 4
Bilag 5 Kriterier for fastlæggelse af den BAT, jf. § 28 og 34
Bilag 6 Basistilstandsrapport, jf. § 15, og ophør af aktiviteter, jf. § 45.
Bilag 7 BAT-konklusioner og BAT-referencedokumenter, jfr.
Bilag 8 Indholdsfortegnelse
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed1)

I medfør af § 3, stk. 3, § 7 b, § 35, stk. 1 og 2, § 35 c, stk. 1-3, § 37, stk. 2, § 39, stk. 3 og 4, § 40, § 41 a, stk. 3 og 4, § 41 b, stk. 1 og 3, § 66, stk. 5, § 67, § 74, stk. 2, § 79, § 79 c, § 80, stk. 1 og 2, § 89 b, § 90, stk. 1 og 2, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved lov nr. 484 af 11. maj 2010, lov nr. 423 af 10. maj 2011, lov nr. 1273 af 21. december 2011, lov nr. 446 af 23. maj 2012 og lov nr. 1149 af 11. december 2012, og § 38 k, stk. 4 og 5, § 38 l, stk. 5, og § 38 m, stk. 3, i lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, som ændret ved lov nr. 446 af 23. maj 2012, fastsættes:

Kapitel 1

Område

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om godkendelsesordningen i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 for listevirksomhed, herunder om revurdering af listevirksomheder.

Stk. 2. Husdyrbrug, der er omfattet af punkt 6.6 på listen i bilag 1, anses kun for listevirksomheder indtil det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser, jf. § 103, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere husdyrbrugets godkendelse, jf. § 103, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Definitioner

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Listevirksomhed: De virksomheder, anlæg, aktiviteter og indretninger, der er optaget på listerne i bilag 1 og 2.

2) Bilag 1-virksomhed: De virksomheder, anlæg, aktiviteter og indretninger, der er optaget på listen i bilag 1.

3) Bilag 2-virksomhed: De virksomheder, anlæg, aktiviteter og indretninger, der alene er optaget på listen i bilag 2.

4) Emissionsgrænseværdi: Den emission, udtrykt ved bestemte parametre, en bestemt koncentration eller et bestemt niveau, der ikke må overskrides i løbet af en defineret kontrolperiode (tidsrum).

5) Emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik: De emissionsniveauer, der kan opnås under normale driftsforhold ved anvendelse af enkelte eller en kombination af de bedste tilgængelige teknikker som beskrevet i BAT-konklusioner, fastsat som et gennemsnit over et givet tidsrum på nærmere angivne referencekriterier.

6) Anlæg: En stationær teknisk enhed inden for hvilken der gennemføres én eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 1 og 2, eller i bilag 1 til bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg, og enhver anden hermed direkte forbundet aktivitet, der udføres på samme anlægsområde, er teknisk knyttet til de i de nævnte bilag opførte aktiviteter, og som kan påvirke emissionerne og forureningen.

7) BAT-referencedokument (BREF): Et dokument, der er resultatet af den udveksling af oplysninger, der er tilrettelagt i henhold til artikel 13 og vedtaget efter artikel 75, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, eller et dokument, der før den 1. januar 2011 er vedtaget af EU-Kommissionen i henhold til tidligere direktiver om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. Dokumentet beskriver blandt andet anvendte teknikker, emissions- og forbrugsniveauer, renere teknologimuligheder, BAT-konklusioner og ny teknik.

8) BAT-konklusioner: Et dokument, der indeholder EU-Kommissionens afgørelse om de dele af et BAT-referencedokument, der er vedtaget efter artikel 75, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, og som fastsætter konklusionerne om den bedste tilgængelige teknik med beskrivelse af teknikken, oplysninger til vurdering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste tilgængelige teknik, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt foranstaltninger til begrænsning af skader fra forurening fra virksomheden.

9) BAT: Bedste tilgængelige teknik.

10) Hovedlistepunkt: Det punkt på bilag 1, der er det væsentligste i vurderingen af den samlede bilag 1-virksomhed.

11) Relevante farlige stoffer: Stofferne er relevante, når karakteren og mængden af det brugte, fremstillede eller frigivne stof medfører en risiko for jord- eller grundvandsforurening. Stofferne er farlige, når de er omfattet af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.

Kapitel 2

Godkendelsespligt

§ 3. Listevirksomhed må ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk.1.

Stk. 2. Listevirksomhed må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1.

Stk. 3. Godkendelsespligten omfatter de virksomheder, anlæg, indretninger eller aktiviteter, der er optaget på listerne i bilag 1 og 2, samt alle aktiviteter, der teknisk og forureningsmæssigt er forbundet hermed. Hvis der på en listevirksomhed herudover udføres en eller flere biaktiviteter, som ikke er optaget på listerne i bilag 1 og 2, omfatter godkendelsespligten alle forurenende aktiviteter på virksomheden.

Stk. 4. Hvis en listevirksomhed udføres som en biaktivitet på en virksomhed, der hverken er optaget på listerne i bilag 1 eller 2, omfatter godkendelsespligten kun biaktiviteten og de aktiviteter, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed.

Stk. 5. Hvis der i bilag 1 eller 2 er fastsat en nedre grænse for godkendelsespligt, må en virksomhed ikke gennemføre en ændring eller udvidelse, der vil medføre en overskridelse af grænsen, før den samlede virksomhed er godkendt.

§ 4. Uanset bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2, kan godkendelsesmyndigheden efter særskilt ansøgning meddele tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse med de begrænsninger, der følger af regler fastsat i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 3.

Kapitel 3

Myndighedskompetencen

§ 5. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomhed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomheder, der er mærket med (s) på listerne i bilag 1 og 2. Hvis der tillige udføres aktiviteter, der er omfattet af andre punkter på listerne i bilag 1 og 2, er Miljøstyrelsen godkendelses- og tilsynsmyndighed for alle godkendelsespligtige anlæg og aktiviteter på virksomheden.

Stk. 3. Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en listevirksomhed skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller af Miljøstyrelsen, herunder hvad der må anses for hoved- eller biaktivitet, kan forelægges Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 6. Miljøstyrelsen fører tilsyn med listevirksomheder, der er omfattet af bilag 1, punkterne 5.1, 5.2 b, 5.3 a, i og ii, 5.3 b. i eller 5.4, hvis virksomheden helt eller delvist ejes eller drives af en kommune eller af kommuner i fællesskab.

Kapitel 4

Ansøgning om godkendelse

§ 7. Ansøgning om godkendelse skal være skriftlig og indeholde en række nærmere bestemte oplysninger, jf. stk. 2-6.

Stk. 2. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 1-virksomhed, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 3, jf. dog bekendtgørelse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet.

Stk. 3. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 2-virksomhed, der er omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af det eller de relevante afsnit i bekendtgørelsen om standardvilkår.

Stk. 4. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 2-virksomhed, der ikke er omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 4.

Stk. 5. Hvis ansøgningen vedrører en virksomhed med aktiviteter, der er omfattet af listerne i både bilag 1 og bilag 2, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 3 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, kan ansøgeren, for så vidt angår de aktiviteter, der er omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, vælge kun at indsende de oplysninger, der fremgår af denne.

Stk. 6. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 2-virksomhed, hvor en del af aktiviteterne er omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, og hvor en del af de samlede aktiviteter på virksomheden er omfattet af bilag 2, indsendes en samlet ansøgning for hele virksomheden ledsaget af de i bilag 4 angivne oplysninger. Hvis det er teknisk og forureningsmæssigt muligt at adskille aktiviteterne, skal ansøgeren indsende de oplysninger, der fremgår af bilaget om standardvilkår, for den del af virksomheden, der er omfattet af bilaget.

Stk. 7. Hvis en ansøgning samtidig omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, skal ansøgningen tillige indeholde oplysninger, der beskriver disse udvidelser eller ændringer, jf. stk. 2-6.

Stk. 8. I det omfang, det er nødvendigt af hensyn til afgørelsen, kan godkendelsesmyndigheden kræve yderligere oplysninger fra en listevirksomhed ud over de, der er krævet i bilag 3 og 4 samt i bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed.

§ 8. Ansøgning om godkendelse sendes til kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Hvis godkendelsen skal meddeles af Miljøstyrelsen, videresender kommunalbestyrelsen straks ansøgningen og sagens bilag til Miljøstyrelsen med oplysning om, hvornår en udtalelse vil blive eftersendt. Udtalelsen skal omfatte oplysninger om og kommunalbestyrelsens holdning til spildevandsforhold, trafikale forhold og forholdet til kommunens planlægning, herunder handleplaner til efterlevelse af vand- og naturplaner, samt oplysninger om bilag 4-arter i naturbeskyttelsesloven. Kommunalbestyrelsen orienterer virksomheden om videresendelsen og om kommunens udtalelse, når denne er videresendt.

Stk. 3. Ansøgning om godkendelse af fyringsanlæg på platforme på havet på, jf. bilag 1, punkt 1.1.c, og af bilag 2-virksomhed, der er omfattet af punkt I 205, sendes til Miljøstyrelsen.

Kapitel 5

Særlige sagsbehandlingsregler som følge af servicedirektivet

§ 9. Godkendelsesmyndigheden skal hurtigst muligt kvittere for modtagelsen af en ansøgning om miljøgodkendelse af de i § 10, stk. 1, nævnte virksomheder. Kvitteringen skal indeholde

1) den offentliggjorte frist for behandlingen af den pågældende ansøgning og muligheden for, at fristen kan blive forlænget én gang, jf. § 10, stk. 1 og 2, og

2) oplysning om, at ansøger ikke må påbegynde den godkendelsespligtige aktivitet, før der er truffet afgørelse efter lovens § 33, uanset at fristen efter § 10, stk. 1, eller en efterfølgende meddelt frist er overskredet.

§ 10. Godkendelsesmyndigheden skal på forhånd fastsætte og offentliggøre sine tidsfrister for behandling af ansøgninger om meddelelse af miljøgodkendelse af de virksomheder, som er omfattet af listepunkterne 5.1, 5.2, 5.3, 5.5, 6.5, C 201, D 201, E 203, H 201, J 201 - J 206, J 209, K 201 -206 eller K 209 - K 218, og som udfører en tjenesteydelse. Fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren har indsendt alle de oplysninger, det påhviler denne at indsende i henhold til § 8.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan forlænge fristen i stk. 1 én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Godkendelsesmyndigheden skal give ansøgeren meddelelse om forlængelsen og om varigheden heraf inden udløbet af fristen efter stk. 1. Meddelelsen skal indeholde en begrundelse for forlængelsen og dennes varighed.

Stk. 3. Uanset overskridelse af fristerne i stk. 1 og 2 må ansøgeren ikke påbegynde den godkendelsespligtige aktivitet, før godkendelsesmyndigheden har truffet afgørelse efter lovens § 33.

§ 11. Virksomheder, som er omfattet af listepunkt 5.1, 5.2, 5.3, 5.5, 6.5, C 201, D 201, E 203, H 201, J 201 - J 206, J 209, K 201 - 206 eller K 209 - K 218, og som udfører en tjenesteydelse, skal over for modtagerne af tjenesteydelsen oplyse kontaktoplysninger til den myndighed, der har meddelt miljøgodkendelsen, og som fører tilsyn med virksomheden efter miljøbeskyttelsesloven. Alternativt kan kontaktoplysninger oplyses til Økonomi- og Erhvervsministeriets elektroniske kontaktpunkt (kvikskranke), jf. § 16 i lov om tjenesteydelser i det indre marked.

Stk. 2. Oplysningerne som nævnt i stk. 1 skal gøres tilgængelige eller meddeles klart og entydigt og i god tid inden kontraktens indgåelse eller inden udførelsen af tjenesteydelsen, hvis der ikke indgås en skriftlig aftale.

Kapitel 6

Grænseoverskridende forurening

§ 12. Såfremt kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed, skal den straks underrette Miljøstyrelsen og orientere ansøgeren, hvis en ansøgning vedrører et projekt, som

1) vil kunne få negativ og betydelig påvirkning af mennesker eller miljø i et andet land, eller

2) indebærer risiko for grænseoverskridende følger af større uheld.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen må ikke viderebehandle sagen, før Miljøstyrelsen giver tilladelse hertil. Kommunalbestyrelsen orienterer ansøgeren herom.

§ 13. Miljøstyrelsen orienterer ansøgeren på tilsvarende måde som angivet i § 12, såfremt Miljøstyrelsen er godkendelsesmyndighed, og ansøgningen vedrører et projekt, som vil kunne medføre de i § 12 nævnte følger.

Kapitel 7

Basistilstandsrapport

§ 14. De bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra en aktivitet omfattet af bilag 1, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, eller revurdering, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 41 a eller 41 b.

Stk. 2. Ved ansøgning om en udvidelse eller ændring af en virksomhed, som allerede har udarbejdet en basistilstandsrapport, skal der udarbejdes en supplerende basistilstandsrapport, hvis udvidelsen eller ændringen medfører, at virksomheden fremover bruger, fremstiller eller frigiver yderligere relevante farlige stoffer, jf. stk. 1.

Stk. 3. Basistilstandsrapporten skal opfylde kravene i bilag 6.

§ 15. Når godkendelsesmyndigheden har modtaget en ansøgning om godkendelse af en bilag 1-virksomhed, herunder om godkendelse af en udvidelse eller ændring, træffer myndigheden afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport eller en supplerende basistilstandsrapport i henhold til § 14.

Stk. 2. Der må ikke meddeles godkendelse, før godkendelsesmyndigheden har modtaget en basistilstandsrapport, der opfylder kravene i bilag 6.

Stk. 3. Der må ikke meddeles tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejde, hvis tilladelse vil gøre dataindsamling og udarbejdelse af basistilstandsrapport illusorisk.

Kapitel 8

Forholdet til VVM-proceduren

§ 16. I sager, der er omfattet af VVM-proceduren, udarbejder godkendelsesmyndigheden på baggrund af en ansøgning et forslag til godkendelse, der offentliggøres i overensstemmelse med reglerne herom. Ved offentliggørelsen skal det oplyses, at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Kapitel 9

Forudgående offentlighed i forbindelse med godkendelse af bilag 1-virksomheder

§ 17. Godkendelsesmyndigheden må ikke træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, i sager om etablering eller væsentlige ændringer eller udvidelser af bilag 1-virksomheder, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om ansøgningen og udkast til afgørelse.

Stk. 2. Hvis en aktivitet, der er omfattet af listen i bilag 1, udføres som en biaktivitet på en listevirksomhed, der ikke er omfattet af listen i bilag 1, omfatter bestemmelsen i stk. 1 kun den aktivitet, der er omfattet af listen i bilag 1, og de aktiviteter, der er teknisk og forureningsmæssigt forbundet hermed.

Stk. 3. Ved væsentlige ændringer eller udvidelser i stk. 1 forstås dels driftsændringer, der efter godkendelsesmyndighedens vurdering kan have negativ og betydelig påvirkning af mennesker eller miljø, dels ændringer eller udvidelser, der i sig selv opfylder de eventuelle nedre grænser for godkendelsespligt i bilag 1.

Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden offentliggør digitalt, når den har modtaget ansøgningen, mindst følgende:

1) Godkendelsesmyndighedens navn og adresse.

2) Virksomhedens navn og beliggenhed.

3) Oplysning om, hvad der søges godkendelse til.

4) Oplysning om, at enhver har ret til at se ansøgningsmaterialet, og at enhver har ret til at kommentere ansøgningen inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra offentliggørelsen, samt oplysning om, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes.

5) Angivelse af hvornår, hvor og hvordan ansøgningsmaterialet vil blive stillet til rådighed.

6) Oplysning om, at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 3 til 6 uger fra offentliggørelsen kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på to uger fra modtagelsen af udkastet.

7) Hvis ansøgningen vedrører et projekt, som er omfattet af proceduren for projekter, der indebærer risiko for grænseoverskridende følger, oplyses dette.

Stk. 5. Ved fremsendelse af udkast til afgørelse skal godkendelsesmyndigheden tillige informere modtageren af udkastet om materiale, som godkendelsesmyndigheden måtte have fået til rådighed efter offentliggørelsen.

Stk. 6. Offentliggørelse kan undlades, hvis der er sket offentliggørelse efter VVM-proceduren.

Stk. 7. Retten til at se ansøgningsmaterialet, herunder eventuelt supplerende materiale, samt udkast til afgørelse begrænses af undtagelserne i offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Kapitel 10

Afgørelse om godkendelse

Generelle principper

§ 18. Hvis ansøgningen vedrører en virksomhed, der er omfattet af listerne i både bilag 1 og bilag 2, meddeles en samlet afgørelse om godkendelse.

§ 19. Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse, medmindre den vurderer, at

1) virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, og

2) virksomheden i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, jf. miljøbeskyttelseslovens kapitel 1.

Stk. 2. I den i stk. 1 nævnte vurdering skal indgå en vurdering af, om til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende.

§ 20. Hvis ansøgningen vedrører en bilag 1-virksomhed eller en bilag 2-virksomhed, der ikke er omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, skal godkendelsesmyndigheden ved vurderingen efter § 19, stk. 1, nr. 1, og idet der tages hensyn til den teknologiske udvikling, sikre sig, at virksomheden indrettes og drives på en sådan måde,

1) at energi- og råvareforbruget udnyttes mest effektivt,

2) at mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet i det omfang, det er muligt,

3) at produktionsprocesserne er optimeret i det omfang, det er muligt,

4) at affaldshierarkiet, jf. § 6 b i miljøbeskyttelsesloven, iagttages,

5) at der, i det omfang forureningen ikke kan undgås, er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik, og

6) at der er truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf.

Godkendelsens indhold (vilkår)

§ 21. En godkendelse skal indeholde en vurdering af det ansøgte projekt, vilkår for virksomhedens etablering og drift samt en begrundelse for afgørelsen.

§ 22. Vilkårene skal sikre, at kravene i § 19 opfyldes, og skal i relevant omfang fastsætte følgende:

1) Emissionsgrænseværdier, maksimal luftmængde og afkasthøjde for hvert afkast, hvor der udledes forurenende stoffer til luften.

2) Emissions- og immissionsgrænseværdier samt maksimal spildevandsmængde for hvert afløb, hvor der udledes forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, samt ved udledning af kølevand den maksimale overtemperatur, som det udledte kølevand må have i forhold til recipientens naturlige temperatur.

3) Støjgrænser.

4) Krav til den egenkontrol, som virksomheden skal foretage, herunder angivelse af prøvetagnings- og målemetode, målingernes hyppighed, metode til at vurdere, om grænseværdierne er overholdt, tidspunkterne for indberetning af resultaterne af egenkontrollen, samt angivelse af om prøveudtagning og analyse kan udføres af virksomheden selv eller skal udføres af et akkrediteret laboratorium.

5) For bilag 1-virksomheder krav om indberetning til tilsynsmyndigheden af egenkontrolresultater mindst hvert år.

6) Krav om, at driftsherren for en bilag 1-virksomhed straks indberetter til tilsynsmyndigheden, når vilkårene ikke overholdes. Desuden fastsættes vilkår om, at driften af virksomheden eller den relevante del heraf indstilles, indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af godkendelsesvilkårene medfører umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydeligt omfang truer med at påvirke miljøet negativt. Desuden fastsættes krav om, at driftsherren straks skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes.

7) Krav til beskyttelse af jord og grundvand, jf. stk. 2 og 3.

8) Krav til håndtering og opbevaring af affald på virksomheden, herunder angivelse af den maksimale mængde affald, der må opbevares på virksomheden.

9) Krav til begrænsning af eventuelle lugtgener.

10) Krav om, hvordan virksomheden skal forholde sig i unormale driftssituationer.

11) Andre krav til virksomhedens indretning og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ikke påfører omgivelserne væsentlig forurening, herunder ved uheld.

12) Krav om, at virksomheden ved ophør af driften skal meddele dette til tilsynsmyndigheden og for bilag 1-virksomheder desuden ved delvist ophør, jf. § 45.

13) Krav om, at der ved ophør af driften med henvisning til jordforureningsloven, kapitel 4 b, skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord- og grundvandsforurening på bilag 1-virksomheder, jf. kapitel 15.

Stk. 2. Hvis godkendelsen vedrører bilag 1-virksomhed, som skal udarbejde basistilstandsrapport, jf. § 14, skal der fastsættes vilkår om regelmæssig vedligeholdelse af de foranstaltninger, der træffes for at forhindre emissioner til jord- og grundvand, og om monitering af jord- og grundvand på virksomhedens område i forhold til de relevante farlige stoffer. Moniteringen skal som udgangspunkt finde sted mindst hvert 5. år for grundvand og mindst hvert 10. år for jord, men hyppigheden kan nedsættes af godkendelses- eller tilsynsmyndigheden, hvis det er baseret på en systematisk vurdering af risikoen for forurening.

Stk. 3. Hvis virksomheden er omfattet af bekendtgørelsen om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, skal godkendelsen om nødvendigt fastsætte vilkår om foranstaltninger til forebyggelse af større uheld og imødegåelse af følgerne heraf for mennesker og miljø. Disse vilkår fastsættes på grundlag af de oplysninger, som godkendelsesmyndigheden har modtaget i medfør af nævnte regler.

§ 23. Hvis der i forbindelse med godkendelsesbehandlingen har været gennemført en VVM procedure, skal godkendelsen indeholde oplysning om den gennemførte procedure, herunder en redegørelse for godkendelsesmyndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for.

§ 24. Emissionsgrænseværdier for udledning til luft og udledning af spildevand fastsættes før eller i det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, og inden eventuel fortynding.

Stk. 2. Emissionsgrænseværdierne kan suppleres eller erstattes med tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger.

Stk. 3. Emissionsgrænseværdierne, de tilsvarende parametre og tekniske foranstaltninger fastsættes på grundlag af BAT uden, at det kræves, at der anvendes en bestemt teknik eller teknologi.

Kapitel 11

Særregler om BAT ved godkendelse af bilag 1-virksomheder

§ 25. Godkendelsesmyndigheden skal lægge relevante BAT-konklusioner, der er vedtaget og offentliggjort af EU-Kommissionen, til grund i forbindelse med godkendelse og revurdering af godkendelser af bilag 1-virksomheder.

Stk. 2. Indtil en BAT-konklusion på området er vedtaget af EU-Kommissionen og offentliggjort i EU-Tidende, skal godkendelsesmyndigheden lægge konklusionerne om BAT i BAT-referencedokumenter til grund ved godkendelse og revurdering af godkendelser.

Stk. 3. I andre tilfælde end stk. 1 og 2 fastlægger godkendelsesmyndigheden vilkår om BAT i overensstemmelse med bilag 5 og efter høring af virksomheden. Det samme gælder, hvis en delaktivitet eller en produktionsproces på en virksomhed ikke er omfattet af en BAT-konklusion, et BAT-referencedokument eller, hvor en BAT-konklusion ikke omhandler alle aktivitetens eller processens potentielle miljøpåvirkninger.

§ 26. Hvis godkendelsen vedrører en virksomhed, der er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, erstatter standardvilkårene de krav, der er en følge af BAT på betingelse af, at vilkårene ikke er lempeligere end BAT-konklusionen eller konklusionen i en BAT-referencedokument. Godkendelsesmyndigheden indsætter disse standardvilkår i godkendelsen.

§ 27. Godkendelsesmyndigheden fastsætter emissionsgrænseværdierne, så emissionerne under normale driftsvilkår ikke ligger over de emissionsniveauer, der er forbundet med BAT, og for samme eller kortere tidsrum og med samme referencebetingelser som emissionsniveauerne i BAT-konklusionerne.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte grænseværdier, der er forskellige fra dem, som er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår værdier, tidsrum og referencebetingelse og på betingelse af, at stk. 3 og 4 opfyldes.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at emissionsovervågningen sker for samme tidsrum og referencebetingelser som de emissionsniveauer, der er forbundet med BAT, og at virksomheden skal udarbejde et resumé af emissionsovervågningen mindst én gang årligt og sende det til tilsynsmyndigheden.

Fravigelse af BAT-konklusioner

§ 28. Godkendelsesmyndigheden kan undtagelsesvist fastsætte lempeligere emissionsgrænseværdier end de grænseværdier, der svarer til BAT-konklusionens opnåelige emissionsniveauer, når den vurderer, at

1) overholdelse af de emissionsniveauerne vil medføre uforholdsmæssigt store omkostninger sammenlignet med miljøfordelene på grund af anlæggets geografiske placering, de lokale miljøforhold eller anlæggets tekniske egenskaber,

2) lempelsen ikke forårsager væsentlig forurening i strid med § 19, stk. 1, nr. 2, og

3) der opnås en høj beskyttelse af miljøet som helhed.

Stk. 2. Godkendelsesmyndighedens vurdering og begrundelse for anvendelsen af stk. 1 skal fremgå af godkendelsen eller afgørelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen orienterer Miljøstyrelsen om meddelte dispensationer.

§ 29. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår, der er strengere end dem, der er beskrevet i BAT-konklusionerne, hvis BAT, som allerede er udmøntet i godkendelsen, påbud eller standardvilkår, er strengere end BAT-konklusionerne, eller hvis § 19, stk. 1, nr. 2, finder anvendelse.

Midlertidig dispensation for emissionsgrænseværdier

§ 30. Medmindre anden lovgivning er til hinder derfor, kan godkendelsesmyndigheden dispensere en gang i en periode på op til ni måneder fra overholdelse af emissionsgrænseværdier i godkendelser eller afgørelser på baggrund af revurderinger med henblik på at afprøve ny teknik. Afprøvning eller anvendelse af den nye teknik skal ophøre ved udløbet af den fastsatte tidsbegrænsning.

Stk. 2. Ved ny teknik forstås i denne bestemmelse en ny teknik eller teknologi, der kan medføre enten et generelt højere eller mindst samme beskyttelse af miljøet for færre omkostninger end de eksisterende BAT- teknikker, hvis den udvikles forretningsmæssigt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen orienterer Miljøstyrelsen om dispensationen.

Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan tillade fortsat anvendelse af den ny teknik ved ændring af godkendelsen, når teknikken ikke medfører emissioner, der overskrider de grænseværdier, der er forbundet med BAT, medmindre der er fastsat strengere vilkår i godkendelsen.

Kapitel 12

Særregler om bilag 2-virksomheder

Fastlæggelse af BAT

§ 31. Godkendelsesmyndigheden lægger kriterierne i bilag 5 til grund i forbindelse med godkendelse og revurdering af godkendelser af bilag 2-virksomheder, medmindre godkendelsen eller revurderingen vedrører en virksomhed, der er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 2. Hvis kun en del af virksomhedens aktiviteter er omfattet af bilag 2, og aktiviteterne teknisk og forureningsmæssigt kan adskilles fra den øvrige del af virksomheden, lægger godkendelsesmyndigheden i relevant omfang kriterierne i denne bekendtgørelses bilag 5 til grund i forbindelse med godkendelsen eller revurderingen af godkendelsen af de dele, der ikke er omfattet af bilag 2. Hvis det ikke er muligt at adskille disse aktiviteter fra den øvrige del af virksomheden, lægger godkendelses- og tilsynsmyndigheden kriterierne i denne bekendtgørelses bilag 5 til grund i forbindelse med godkendelsen eller revurderingen af godkendelsen.

Kapitel 13

Fællesregler for bilag 1 og bilag 2-virksomheder

§ 32. Hvis godkendelsen vedrører en listevirksomhed, der er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, erstatter standardvilkårene de krav, der er nævnt i § 22, stk. 1, nr. 1 og 4-10. Godkendelsesmyndigheden indsætter disse standardvilkår i godkendelsen. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i bilaget om standardvilkår, skal godkendelsen suppleres med de nødvendige krav. Herudover fastsætter godkendelsesmyndigheden de øvrige vilkår, jf. § 22, stk. 1, nr. 2 og 3, i det omfang det er relevant, samt egenkontrolvilkår knyttet hertil, jf. § 22, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Hvis kun en del af virksomhedens aktiviteter er omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, og aktiviteterne teknisk og forureningsmæssigt kan adskilles fra den øvrige del af virksomheden, finder stk. 1 og 3 tilsvarende anvendelse for de aktiviteter, der er omfattet af bilag 5 i nævnte bekendtgørelse. Hvis det ikke er muligt at adskille disse aktiviteter fra den øvrige del af virksomheden, kan godkendelsesmyndigheden i nødvendigt omfang fravige standardvilkårene og erstatte dem med individuelt fastsatte vilkår.

Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan undtagelsesvist fastsætte ændrede eller yderligere vilkår end standardvilkårene for bilag 2-virksomheder.

§ 33. Godkendelsesmyndigheden fastsætter en frist for udnyttelse af godkendelsen. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for udløbet af denne frist. Fristen bør normalt ikke fastsættes til længere end to år fra godkendelsens meddelelse.

Stk. 2. Hvis en godkendelse indeholder tilladelse til at gennemføre planlagte udvidelser eller ændringer, må fristen til at udnytte denne del af godkendelsen ikke overstige fem år fra godkendelsens meddelelse.

§ 34. En godkendelse eller enkelte dele af den kan i særlige tilfælde tidsbegrænses. Godkendelsen skal indeholde en begrundelse for tidsbegrænsningen.

§ 35. Godkendelsesmyndigheden kan stille krav om sikkerhedsstillelse efter miljøbeskyttelseslovens regler herom i § 39 a og b.

Kapitel 14

Revurdering af godkendelser

Bilag 1-virksomheder

§ 36. Tilsynsmyndigheden skal tage en godkendelse af en bilag 1-virksomhed op til revurdering, når EU-Kommissionen har offentliggjort en BAT-konklusion i EU-Tidende, der vedrører virksomhedens hovedlistepunkt. Revurderingen omfatter den samlede virksomhed, herunder eventuelle bilag 2-aktiviteter, og hvorvidt der fortsat skal være en lempelse efter § 28.

§ 37. Godkendelser af bilag 1-virksomheder, hvis hovedlistepunkt ikke er omfattet af en BAT-konklusion, skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødvendigt ændres i lyset af den teknologiske udvikling. Tilsynsmyndigheden foretager den første regelmæssige revurdering, når der er forløbet otte år fra det tidspunkt, hvor virksomheden blev godkendt første gang.

Stk. 2. Afgørelsen træffes med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 41, jf. § 41 b. I afgørelsen fastsættes også et seneste tidspunkt for den næste regelmæssige revurdering.

§ 38. Tilsynsmyndigheden meddeler virksomheden skriftligt, at revurderingen er igangsat, og oplyser virksomheden om myndighedens foreløbige overvejelser om revurderingens indhold, herunder anmoder om de oplysninger m.v., som er nødvendige for, at tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden tilrettelægger revurderingen på en sådan måde, at vilkårene, der fastlægges som resultat af revurderingen, kan overholdes senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende.

§ 39. Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport eller en supplerende basistilstandsrapport efter reglerne i § 14, stk. 2 og 3. Påbud om, at der skal udarbejdes en basistilstandsrapport, skal forvarsles, og tilsynsmyndigheden sender udkast til afgørelse om, hvorvidt virksomheden skal udarbejde en basistilstandsrapport til virksomheden.

Stk. 2. Stk. 1 finder også anvendelse ved revurderinger, der foretages efter miljøbeskyttelseslovens § 41 a. Der kan dog træffes afgørelse, inden basistilstandsrapporten foreligger, hvis der er nødvendigt for at beskytte miljø eller sundhed.

§ 40. Tilsynsmyndigheden skal lægge relevante BAT-konklusioner, der er vedtaget og offentliggjort af EU-Kommissionen, jf. bilag 7, til grund i forbindelse med revurdering af bilag 1-virksomheder.

Stk. 2. Indtil en BAT-konklusion på området er vedtaget af EU-Kommissionen og offentliggjort i EU-Tidende, skal tilsynsmyndigheden lægge konklusionerne om BAT i BAT-referencedokumenter til grund ved revurdering af godkendelser.

§ 41. Reglerne i § 25, stk. 3, og i §§ 26-30 finder tilsvarende anvendelse.

§ 42. I sager om revurdering må tilsynsmyndigheden ikke træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 41, før offentligheden har haft lejlighed til at udtale sig om tilsynsmyndighedens udkast til afgørelse.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden offentliggør digitalt, når den indleder en revurdering efter miljøbeskyttelseslovens § 41, jf. § 41 a og b. Offentliggørelsen skal mindst indeholde følgende:

1) Tilsynsmyndighedens navn og adresse.

2) Virksomhedens navn og beliggenhed.

3) Oplysning om, at tilsynsmyndigheden agter at tage virksomhedens miljøgodkendelse op til revurdering.

4) Oplysning om, at enhver har ret til at se og kommentere sagens akter, samt oplysning om, hvortil kommentarer og spørgsmål kan rettes.

5) Angivelse af hvornår, hvor og hvordan sagens akter vil blive stillet til rådighed.

6) Oplysning om, at enhver inden for en nærmere fastsat frist på 2-4 uger fra offentliggørelsen kan anmode om at få tilsendt udkast til afgørelse, når dette foreligger, og at enhver har ret til at kommentere udkast til afgørelse inden for en frist på 2-4 uger fra modtagelsen af udkastet.

Stk. 3. Ved fremsendelse af udkast til afgørelse skal tilsynsmyndigheden tillige informere modtageren af udkastet om materiale, som tilsynsmyndigheden eventuelt måtte have fået til rådighed efter, at offentliggørelsen blev foretaget.

Stk. 4. Retten til at se sagens akter, herunder udkast til afgørelse og eventuelt supplerende materiale, begrænses af undtagelserne i offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

§ 43. Tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om eventuelle ændringer af vilkår i virksomhedens godkendelse. Afgørelsen skal tillige indeholde oplysning om den gennemførte offentlighedsprocedure efter § 42, herunder en redegørelse for myndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter, som offentligheden har givet udtryk for.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden fastsætter en frist for overholdelse af nye vilkår, som udløber senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende. For ændringer, som ikke følger af BAT-konklusionen, kan tilsynsmyndigheden fastsætte en anden gennemførelsesfrist, jf. dog miljøbeskyttelseslovens §§ 41, 41 a og 41b.

Bilag 2-virksomheder

§ 44. Når der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse, kan tilsynsmyndigheden revurdere godkendelser af bilag 2-virksomheder. Hvis revurderingen vedrører en virksomhed, som er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, finder bestemmelserne i § 32 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden meddeler virksomheden, at revurderingen er igangsat, og oplyser virksomheden om myndighedens foreløbige overvejelser om revurderingens indhold, herunder anmoder om de oplysninger m.v., som er nødvendige for, at tilsynsmyndigheden kan træffe afgørelse.

Stk. 3. § 31 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 15

Ophør af bilag 1-virksomheder

§ 45. Ved ophør af aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, finder kapitel 4 b i lov om forurenet jord anvendelse.

Stk. 2. Ved ophør forstås

1) ophør af alle aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, på virksomheden,

2) permanent nedsættelse af kapaciteten til under tærskelværdierne i bilag 1, eller

3) situationer omfattet af miljøbeskyttelseslovens §§ 78 a og 78 b.

Stk. 3. Virksomheden skal senest fire uger efter helt eller delvist driftsophør anmelde dette til tilsynsmyndigheden med et oplæg til vurderingen efter § 38 k, stk. 1, i lov om forurenet jord.

Stk. 4. Vurderingen skal opfylde kravene i bilag 6.

Kapitel 16

Administrative bestemmelser og klage over afgørelser

§ 46. Før godkendelsesmyndigheden træffer afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, skal myndigheden sende et udkast til afgørelse til virksomheden og gøre virksomheden bekendt med dens adgang til aktindsigt og til at udtale sig i henhold til forvaltningsloven.

§ 47. Hvis godkendelses- og tilsynskompetence er tillagt forskellige myndigheder, sendes udkast til afgørelser i høring hos den anden myndighed.

§ 48. Når godkendelses- eller tilsynsmyndigheden har truffet afgørelse om godkendelse eller revurdering af en bilag 1- virksomhed, offentliggør godkendelses- eller tilsynsmyndigheden digitalt:

1) Godkendelsen eller afgørelsen om revurdering, herunder begrundelsen for godkendelsen eller afgørelsen om revurdering, med oplysning om de relevante BAT-konklusioner og -referencedokumenter.

2) Hvis der i forbindelse med godkendelsen eller afgørelsen om revurdering er fastsat lempeligere emissionsgrænseværdier end i de relevante BAT-konklusioner, begrundelsen herfor samt vilkårene for lempelsen.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden offentliggør digitalt information om de foranstaltninger, som virksomheden har truffet ved definitivt driftsophør, jf. § 38 m, stk. 2, i lov om jordforurening.

Stk. 3. Når godkendelses- eller tilsynsmyndigheden offentliggør oplysninger efter stk. 1 og 2, skal det tillige oplyses, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de øvrige oplysninger, som godkendelses- og tilsynsmyndigheden er i besiddelse af med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

§ 49. Bortset fra de i stk. 2 -3 nævnte tilfælde kan godkendelsesmyndighedens afgørelser af, om etablering, ændring eller udvidelse af en virksomhed er godkendelsespligtig, ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens § 37, stk. 1.

Stk. 2. Godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at etablering af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt der er tale om en bilag 1-virksomhed. Desuden kan godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at en ændring eller udvidelse af en bilag 1-virksomhed ikke er godkendelsespligtig, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser om, at etablering eller ændring eller udvidelse af en virksomhed ikke er godkendelsespligtig efter bilag 1 eller 2, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis afgørelsen vedrører en af kommunalbestyrelsens egne virksomheder.

Stk. 4. Et afslag på en særskilt ansøgning om tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Godkendelsesmyndighedens afgørelse efter § 15 kan ikke påklages særskilt til anden administrativ myndighed.

Stk. 6. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 39 kan påklages særskilt til Natur- og Miljøklagenævnet.

Stk. 7. Afgørelser truffet af Miljøstyrelsen kan ikke påklages til miljøministeren.

§ 50. Miljøstyrelsen gør BAT-konklusioner tilgængelige på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk, når disse er offentliggjort i EU-Tidende.

Stk. 2. Gældende BAT-konklusioners titel, nummer og offentliggørelsesdato i EU-Tidende fremgår af bilag 7 til denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Miljøstyrelsen opdaterer bilag 7, når en BAT-konklusion er blevet offentliggjort i EU-Tidende.

Kapitel 17

Straf

§ 51. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at meddele oplysninger efter § 12,

2) undlader at udarbejde basistilstandsrapport efter § 14 eller

3) undlader at indsende ansøgning efter §§ 58 eller 62.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 18

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 52. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. januar 2013.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed ophæves. Dog finder § 1, stk. 5, § 7, stk. 6, §§ 17 og 18 samt bilag 5 fortsat anvendelse.

§ 53. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændring, af bilag 1-virksomheder, der var (i)-mærkede på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, og hvor der er indsendt en fuldstændig ansøgning inden den 7. januar 2013, færdiggøres efter de hidtil gældende regler, på betingelse af, at virksomheden sættes i drift senest den 7. januar 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Verserende sager i første instans om godkendelse af bilag 1-virksomheder, som er omfattet af BAT-konklusioner, der er offentliggjort af EU-Kommissionen, jf. bilag 7, behandles efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog § 56, stk. 1, om basistilstandsrapporter.

Stk. 3. Sager, der pr. 7. januar 2013 er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, eller afgørelser, som er truffet før 7. januar 2013, men som inden klagefristens udløb indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 54. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelser eller ændringer af eksisterende anlæg, af bilag 1-virksomheder, der ikke er i-mærkede på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog § 56, stk. 2 og 3, om basistilstandsrapporter.

Stk. 2. Sager, der pr. 7. januar 2013 er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, eller afgørelser, som er truffet før 7. januar 2013, men som inden klagefristens udløb indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 55. Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen af de bilag 1-virksomheder, som ikke var (i)-mærkede på listen i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012, og som er i drift den 7. januar 2013, op til revurdering, uanset om der foreligger en relevant BAT-konklusion, for at sikre, at godkendelsen lever op til kravene i denne bekendtgørelse. Revurderingen skal være afsluttet og eventuelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 udstedt senest den 7. juli 2015.

Stk. 2. I det omfang, der ikke foreligger relevante BAT-konklusioner eller konklusioner i eksisterende BREF-dokumenter, lægger tilsynsmyndigheden kriterierne i bilag 5 til grund ved revurderingen.

§ 56. De bilag 1-virksomheder, der var (i)-mærkede på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012, og som i henhold til § 14 skal udarbejde en basistilstandsrapport, skal udarbejde rapporten i forbindelse med den første revurdering efter den 7. januar 2014, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. De bilag 1-virksomheder, der ikke var (i)-mærkede på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012, og som i henhold til § 14 skal udarbejde en basistilstandsrapport, skal udarbejde rapporten i forbindelse med den første revurdering efter den 7. juli 2015, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af stk. 1 eller 2, skal udarbejde en basistilstandsrapport i forbindelse med ansøgning om udvidelse eller ændring, hvis denne indsendes efter de i stk. 1 og 2 nævnte datoer, men før den første revurdering.

§ 57. Verserende sager om godkendelse og revurdering af en bilag 2-virksomhed færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Hvis en klagesag omfatter en virksomhed, der er omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, skal klagesagen kun behandles efter denne bekendtgørelse, hvis førsteinstansen efter de hidtil gældende regler skulle anvende § 31 i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012.

Stk.3. Verserende sager, der vedrører virksomheder omfattet af bilag 2, punkt I 205, færdigbehandles af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Verserende sager om godkendelse af virksomheder, der er omfattet af punkt I 203 på listen i bilag 2, færdigbehandles efter bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt, hvis ansøgningen er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 15. marts 2006.

§ 58. For bestående listevirksomheder, som ikke var godkendelsespligtige inden den 1. januar 2005, skal der senest den 1. januar 2008 indsendes ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med de dagældende regler.

Stk. 2. For bestående listevirksomheder, som er omfattet af bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, skal ansøgning om godkendelse indsendes inden for de frister, der fremgår af ovennævnte bekendtgørelse.

Stk. 3. For bestående husdyrbrug, der er omfattet af punkt I 101 på listen i bilag 1, og som ikke var godkendelsespligtige før den 1. oktober 2005, skal der senest den 1. januar 2006 indsendes ansøgning om godkendelse.

§ 59. Når der er forløbet otte år fra meddelelsen af en rammegodkendelse efter de inden den 30. oktober 1999 gældende regler, skal tilsynsmyndigheden tage rammegodkendelsen op til revurdering og ændre vilkårene heri, jf. lovens § 41, således at godkendelsen er i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 36 og § 110, stk. 1, nr. 5, i miljøbeskyttelsesloven, som affattet før ikrafttrædelsen af lov nr. 369 af 2. juni 1999 samt § 14 i bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed, finder fortsat anvendelse på rammegodkendelser, indtil disse er revurderet i overensstemmelse med stk. 1.

§ 60. Godkendelser af virksomheder, som ikke længere er listevirksomhed, bevarer fortsat deres gyldighed, herunder den i miljøbeskyttelseslovens § 41 a nævnte retsbeskyttelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Når der er forløbet mere end otte år efter meddelelsen af en godkendelse som nævnt i stk. 1, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud eller forbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 42, hvorefter godkendelsen bortfalder. Tilsynsmyndigheden oplyser virksomheden herom.

Stk. 3. Hvis en virksomhed, der er omfattet af stk. 1, ændres eller udvides, og tilsynsmyndigheden vurderer, at godkendelsen ikke længere vil være dækkende for virksomhedens aktivitet, skal tilsynsmyndigheden meddele, at godkendelsen er bortfaldet. Tilsynsmyndigheden meddeler påbud eller forbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 42, hvis det er relevant.

§ 61. For bestående godkendte bilag 2-virksomheder, der tillige er omfattet af et eller flere afsnit i bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, har bilaget virkning fra det tidspunkt, hvor virksomheden foretager godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, eller fra det tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden finder grundlag for at revidere virksomhedens godkendelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 b.

§ 62. Tilladelser til etablering, udvidelser eller ændring af havbrug i medfør af bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt bevarer deres gyldighed, indtil de er erstattet af en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestående virksomheder omfattet af bilag 2, punkt F 207, der ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal senest den 1. oktober 2010 indsende en ansøgning om godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Hvis virksomheden foretager en godkendelsespligtig ændring eller udvidelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, skal godkendelsen omfatte hele virksomheden.

Stk. 3. Bestående virksomheder omfattet af bilag 2, punkt I 203, I 205 eller K 216, der ikke er godkendt efter lovens § 33, skal senest den 15. marts 2014 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med § 7.

Stk. 4. Bestående virksomheder omfattet af bilag 2, punkt I 204, der ikke er godkendt efter lovens § 33, skal senest den 15. marts 2015 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Hvis virksomheden inden da ansøger om godkendelse af ændring eller udvidelse, skal ansøgningen og godkendelsen omfatte hele virksomheden.

Stk. 5. Bestående virksomheder, der er omfattet af bilag 1, punkt 1.1.c, 1.4, 5.6, 6.9 eller 6.11, men som ikke er godkendt efter miljøbeskyttelseslovens § 33, skal senest den 1. juli 2013 indsende ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Hvis virksomheden inden da ansøger om godkendelse af ændring eller udvidelse, skal ansøgningen og godkendelsen omfatte hele virksomheden. Godkendelsesmyndigheden meddeler afgørelse inden den 7. juli 2015.

§ 63. Bestemmelserne i § 7, stk. 4- 6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 2, 8, 14, 20 og 21, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 1. januar 2008.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 4-6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 5, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 1. oktober 2008.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 7, stk. 4-6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 15 og 17, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 1. december 2009.

Stk. 4. Bestemmelserne i § 7, stk. 4-6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder, der er omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 6, 7, 9, og 22, og som er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 1. januar 2010.

Stk. 5. Bestemmelsen i § 7, stk. 4-6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om godkendelse af virksomheder omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, afsnit 10, der er indsendt til godkendelsesmyndigheden inden den 1. april 2010.

Miljøministeriet, den 20. december 2012

Ida Auken

/ Michel Schilling


Bilag 1

Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 2, nr. 2

De nedenfor nævnte tærskelværdier vedrører generelt produktionskapacitet eller ydelse. Når flere aktiviteter, der henhører under samme aktivitetsbeskrivelse, der indeholder en tærskel, udføres på samme anlæg, lægges kapaciteten af disse aktiviteter sammen. For affaldshåndteringsaktiviteter finder denne beregning anvendelse for listepunkt 5.1, 5.3, a og 5.3, b.

1. Energiindustri

1.1. Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover:

a) Hvor brændslet er kul og/eller orimulsion. (s)

b) Hvor brændslet er andet end kul og/eller orimulsion.

c) I fyringsanlæg på platforme på havet (offshore). (s).

1.2. Raffinering af mineralolie og gas. (s)

1.3. Produktion af koks. (s)

1.4. Forgasning eller likvefaktion af:

a) Kul (s)

b) Andre brændsler i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover. (s)

2. Produktion og forarbejdning af metaller

2.1. Ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (s)

2.2. Produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 tons/time. (s)

2.3. Forarbejdning af jernmetaller:

a) Varmvalsning med en råstålkapacitet på mere end 20 tons/time. (s)

b) Smedning med hamre med slagenergi på mere end 50 kJ pr. hammer, når den afgivne varme er på mere end 20 MW.

c) Anbringelse af beskyttelseslag af smeltet metal med en råstålkapacitet på mere end 2 tons/time. (s)

2.4. Drift af jernmetalstøberier med en produktionskapacitet på over 20 tons om dagen. (s)

2.5. Forarbejdning af non-ferro-metaller:

a) Udvinding af non-ferro-råmetaller af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer. (s)

b) Smeltning af non-ferro-metaller inkl. legering, herunder genindvindingsprodukter, og drift af non-ferro-støberier med en smeltekapacitet på mere end 4 tons om dagen for bly og cadmium eller 20 tons om dagen for alle andre metaller. (s)

2.6. Behandling af overflader på metaller eller plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvis behandlingskarrenes volumen er på mere end 30 m3.

3. Mineralindustri

3.1. Fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid:

a) Fremstilling af cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag. (s)

b) Fremstilling af kalk i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag

c) Fremstilling af magnesiumoxid i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag.

3.2. Udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. (s)

3.3. Fremstilling af glas inklusive glasfibre med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag. (s)

3.4. Smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 tons/dag. (s)

3.5. Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag og med en ovnkapacitet på mere end 4 m3 og med en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3.

4. Kemisk industri

I dette afsnit forstås ved fremstilling, anvendt om de i dette afsnit omhandlede aktivitetskategorier, fremstilling i industriel målestok ved kemisk eller biologisk forarbejdning af de i punkt 4.1- 4.6 nævnte stoffer eller grupper af stoffer.

4.1. Fremstilling af organiske kemikalier, som f.eks.:

a) Simple kulbrinter (lineære eller cykliske, mættede eller umættede, alifatiske eller aromatiske). (s)

b) Iltholdige kulbrinter som f.eks. alkohol, aldehyder, ketoner, kulstofsyrer, estere og blandinger af estere, acetater, ethere, peroxider og epoxyharpikser. (s)

c) Svovlholdige kulbrinter. (s)

d) Kvælstofholdige kulbrinter som f.eks. aminer, amider, nitrøse forbindelser, nitro- eller nitratforbindelser, nitriler, cyanater, isocyanater. (s)

e) Fosforholdige kulbrinter. (s)

f) Halogenholdige kulbrinter. (s)

g) Organiske metalforbindelser. (s)

h) Plastmaterialer (polymerer, kunstfibre, cellulosederivater). (s)

i) Syntetisk gummi. (s)

j) Farvestoffer og pigmenter. (s)

k) Overfladeaktive stoffer og tensider. (s)

4.2. Fremstilling af uorganiske kemikalier som f.eks.:

a) Gasser som f.eks. ammoniak, klor eller hydrogenchlorid, fluor og fluorbrinte, carbonoxider, svovlforbindelser, nitrogenoxider, brint, svovldioxid, carbonyldichlorid. (s)

b) Syrer som f.eks. chromsyre, flussyre, fosforsyre, salpetersyre, saltsyre, svovlsyre, oleum, svovlholdige syrer. (s)

c) Baser som f.eks. ammoniumhydroxid, kaliumhydroxid, natriumhydroxid (s)

d) Salte som f.eks. ammoniumklorid (salmiak), kaliumklorat, kaliumkarbonat (potaske), natriumkarbonat (soda), perborater, sølvnitrat. (s)

e) Ikke-metaller, metaloxider eller andre uorganiske forbindelser som f.eks. kalciumkarbid, silicium, siliciumkarbid. (s)

4.3. Fremstilling af fosfat-, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (herunder blandingsgødning).

4.4. Fremstilling af plantebeskyttelsesmidler eller biocider. (s)

4.5. Fremstilling af farmaceutiske produkter, herunder mellemprodukter. (s)

4.6. Fremstilling af sprængstoffer. (s)

5. Affaldshåndtering

5.1. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:

a) Biologisk behandling.

b) Fysisk-kemisk behandling.

c) Blanding forud for en af de i punkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter.

d) Rekonditionering forud for en af de i punkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter.

e) Genanvendelse/regenerering af opløsningsmidler.

f) Genanvendelse/genvinding af uorganiske materialer undtagen metaller eller metalforbindelser.

g) Regenerering af syrer eller baser.

h) Nyttiggørelse af komponenter, der har været brugt til forureningsbekæmpelse.

i) Nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer.

j) Genraffinering eller andre former for genbrug af olie.

k) Deponering i overfladevand.

5.2. Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg:

a) For dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time. (s)

b) For andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, hvor kapaciteten er større end 3 tons/time.

c) For farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag. (s)

5.3.

a) Bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand1) :

i) Biologisk behandling.

ii) Fysisk-kemisk behandling.

iii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding

iv) Behandling af slagger og aske.

v) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s).

b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF:

i) Biologisk behandling.

ii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding.

iii) Behandling af slagger og aske.

iv) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s)

Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag.

5.4. Deponeringsanlæg, som defineret i artikel 2, litra g) i Rådets direktiv 1999/31/EFaf 26. april 1999 om deponering af affald2), som modtager over 10 tons affald om dagen eller har en samlet kapacitet på over 25.000 tons, undtagen deponeringsanlæg til inert affald.

5.5. Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af punkt 5.4, i afventning af en af de i punkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres.

5.6. Underjordisk lagring af farligt affald, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons. (s)

6. Andre aktiviteter

6.1. Fremstilling i industrianlæg af:

a) Pulp af træ eller andre fibermaterialer (s)

b) Papir eller pap, hvor produktionskapaciteten er større end 20 tons/dag (s)

c) En eller flere af følgende træbaserede plader: OSB-plader, spånplader eller fiberplader, hvor produktionskapaciteten er større end 600 m3/dag.

6.2. Forudgående forarbejdning (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af tekstilfibre eller tekstilstoffer, hvor behandlingskapaciteten er større end 10 tons/dag.

6.3. Garvning af huder og skind, hvor behandlingskapaciteten for færdige produkter er større end 12 tons/dag.

6.4.

a) Drift af slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe, herunder slagtet fjerkræ, på mere end 50 tons/dag. (s)

b) Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af levnedsmidler eller foder fra:

i) Animalske råstoffer alene (bortset fra ublandet mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons/dag.

1. Fiskemelsfabrikker, benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker (s)

2. Andre virksomheder.

ii) Vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år, som fx:

1. Oliemøller eller andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier (s)

2. Sukkerfabrikker (s)

3. Kartoffelmels- og/eller proteinfabrikker (s)

4. Industriel udvinding eller fremstilling af pektin (s)

5. Sprit- og gærfabrikker

6. Bryggerier og mineralvandsfabrikker

7. Brødfabrikker og bagerier

8. Møllerier

9. Foderstofvirksomheder

iii) Animalske og vegetabilske råstoffer både i sammensatte og usammensatte produkter med en kapacitet til produktion af færdige produkter, som målt i tons/dag er større end:

75, hvis A er lig med 10 eller mere, eller

[300- (22,5 × A)] i alle andre tilfælde

  hvor »A« er andelen af animalsk materiale (i procent af vægten) i kapaciteten til produktion af færdige produkter.

Emballage indgår ikke i produktets slutvægt.

Dette underpunkt finder ikke anvendelse, hvor råstoffet er ublandet mælk.

graf Size: (625 X 369)

c) Behandling og forarbejdning af ublandet mælk, incl. flydende mælkefraktioner, når den modtagne mælkemængde er på over 200 tons/dag (i gennemsnit på årsbasis). (s)

6.5. Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag. (s)

6.6. Anlæg til husdyrproduktion for mere end

1) 250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder, hvis mindst 90 % af dyreenhederne stammer fra søer med tilhørende smågrise indtil 30 kg, eller 750 stipladser til søer,

2) 100 dyreenheder, hvis der er tale om slagtekyllinger, eller 40.000 stipladser til slagtekyllinger,

3) 230 dyreenheder, hvis der er tale om æglæggende høns, eller 40.000 stipladser til æglæggende høns eller

4) 210 dyreenheder, hvis der er tale om slagtesvin (over 30 kg), eller 2.000 stipladser til slagtesvin (over 30 kg).

Antal dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., jf. dennes § 3, nr. 11.

6.7. Behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretering, påtrykning, påføring af overfladelag, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning, med en forbrugskapacitet med hensyn til opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller mere end 200 tons/år.

6.8. Fremstilling af kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. (s)

6.9. Opsamling af CO2-strømme fra anlæg omfattet af dette direktiv med sigte på geologisk lagring i henhold til direktiv 2009/31/EF. (s)

6.10. Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier, hvor produktionskapaciteten er større end 75 m3/dag, bortset fra behandling udelukkende mod blåsplint.

6.11. Uafhængigt dreven rensning af spildevand, der ikke er omfattet af direktiv 91/271/EØF, og som udledes af et anlæg på dette bilag 1. (s)


Bilag 2

Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. § 2, nr. 3

 
A. Forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal
A 201.
Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, er mindre end eller lig med 2 tons pr. time.
A 202.
Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og/eller plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) er mindre end eller lig med 30 m3. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.
A 203.
Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger 10.000 normal m3 pr. time.
 
Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af bilag 1, punkt 6.7.
A 204.
Stålskibsværfter og flydedokke. (* jf. bilag 4, punkt 30)
A 205.
Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1.000 m2 eller derover.
A 206.
Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker.
A 207
Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker med kapacitet mindre end eller lig med 2,5 tons/time for støbejern og stål – eller råstålkapacitet mindre end eller lig med 20 tons/time for forarbejdning af jernmetaller (varmvalsning). (* jf. bilag 4, punkt 30) (s)
A 208
Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig
med 20 tons pr. dag. (* jf. bilag 4, punkt 30) (s)
A 209
Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer.
   
B. Forarbejdning af visse råstoffer
B 201.
Kalkværker og kridtværker, hvor der ikke anvendes ovne til produktionen. Fremstilling af kalk eller magnesiumoxid i ovne med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 50 tons/dag.
B 202.
Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.
B 203.
Kalcinering af flint.
B 204.
Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer med en produktion på mere end 10 tons pr dag i gennemsnit på årsbasis.
B 205
Virksomheder, der fremstiller cementklinker i roterovne med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 500 tons/dag eller i andre ovne med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 50 tons/dag. (* jf. bilag 4, punkt 30) (s)
B 206
Molerværker, såvel med som uden brænding med en produktionskapacitet større end 75 tons/dag, og hvis ovne da med ovnkapacitet på mere end 4 m3.
   
C. Oplagring af og fremstilling på basis af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas
C 201.
Oplag af mineralolieprodukter på mere end 2.500 ton.
C 202.
Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (* jf. bilag 4, punkt 30)
C 203.
Tagpapfabrikker, der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen.
C 204.
Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end 50 t.
C 205
Anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (* jf. bilag 4, punkt 30) (s)
C 206
Anlæg for indvinding eller lagring af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (* jf. bilag 4, punkt 30). (s)
   
D. Fremstilling, aftapning og oplag af kemiske stoffer og produkter.
D 201.
Virksomheder, der ved fysiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening.
 
Oplag af organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening.
D 202.
Virksomheder, der ved fysiske processer, og hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, fremstiller lægemidler.
D 203.
Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år.
D 205.
Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.
D 206.
Virksomheder, der fremstiller farver, lak eller lim, med en produktionskapacitet på mindst 3000 t/år.
D 207.
Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.
D 208.
Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag.
Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.
D 209.
Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1.
D 210
Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller
 
a)
organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter og mellemprodukter, herunder enzymer til vaskemiddelindustrien,
 
b)
tilsætningsstoffer og hjælpestoffer, f.eks. emulgatorer og stivelsesderivater, herunder til levnedsmiddelindustrien,
 
hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, og som ikke er omfattet af punkt 4.1 til 4.5 eller 6.4 i bilag 1. (s)
D 211
Virksomheder, der fremstiller skumplast, herunder polyurethan.
D 212
Fyrværkerivirksomheder, hvis de er omfattet af § 5 (kolonne 3-virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
   
E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer mv
E 201.
Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mindre end 20 tons/dag. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.
E 202.
Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ, hvor produktionskapaciteten er mindre end eller lig med 75 m3/dag.
E 203.
Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder, der er omfattet af punkt 6.7 i bilag 1.
E 204.
Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 m3 fast masse pr. år af nåletræ eller på mindst 10.000 m3 fast masse af løvtræ pr. år.
Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader, bortset fra anlæg under listepunkt 6.1 c i bilag 1. (* jf. bilag 4, punkt 30)
E 205.
Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 tons pr. år.
E 206.
Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en produktion på mellem 1 og 10 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Virksomheder, der foretager anden form for tekstil vådbehandling på mere end 1 ton tekstil pr dag, dog undtaget vaskerier.
E 207.
Foderstofvirksomheder med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindst 6 tons pr. time, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift i højst 90 på hinanden følgende dage.
Grønttørring, grøntpilleproduktion, trætørring eller brændselspilleproduktion med en kapacitet til produktion af færdige produkter mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift i højst 90 på hinanden følgende dage.
(* jf. bilag 4, punkt 30)
E 208.
Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift i højst 90 på hinanden følgende dage. Dog undtaget margarinefabrikker.
E 209.
Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift i højst 90 på hinanden følgende dage.
E 210.
Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift i højst 90 på hinanden følgende dage.
E 211.
Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 50 tons, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift i højst 90 på hinanden følgende dage.
E 212.
Brødfabrikker og bagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 20 tons, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag.
E 213.
Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 300 tons pr. dag eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift i højst 90 på hinanden følgende dage.
E 214.
Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 20 tons, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift i højst 90 på hinanden følgende dage.
E 215.
Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder, der er omfattet af punkterne 6.7 og/eller 6.10 i bilag 1.
   
F. Oparbejdning af animalske råvarer
F 201.
Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtet fjerkræ på mellem 17 og 50 tons pr. dag.
F 202.
Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker, bortset fra anlæg omfattet af punkt 6.4b eller 6.5 i bilag 1.
F 203.
Garvning af huder eller skind med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller lig med 12 tons pr. dag.
F 204.
Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvarer er mellem 100 og 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.
F 205.
Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 10 og 75 tons pr. dag.
F 206.
Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller.
F 207.
Anlæg til fremstilling af foder eller mellemprodukter af foder til fisk, hunde, katte eller pelsdyr, bortset fra anlæg under punkt 6.4 b i) i bilag 1.
   
G. Kraft- og varmeproduktion
G 201.
Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW.
G 202.
Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW.
   
H. Motorsportsbaner og flyvepladser
H 201.
Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5 dage om året eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning. (* jf. bilag 4, punkt 30)
H 202
Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. (* jf. bilag 4, punkt 30)
   
I. Dambrug og havbrug
I 201.
Saltvandsdambrug, bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
I 202.
Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg, bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet.
I 203.
Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, hvor det samlede anlæg er beliggende nærmere end 1 sømil fra kysten, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder.
I 204.
FREA-anlæg – Fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation af procesvand og uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet, dog undtaget anlæg til åleopdræt.
I 205.
Havbrug, dvs. opdrætsanlæg bestående af netbure, trådkasser eller lignende placeret i marine vandområder, der helt eller delvist er beliggende længere end 1 sømil fra kysten, og hvis drift forudsætter anvendelse af foder (s).
   
J. Andre listevirksomheder
J 201.
Virksomheder, der er omfattet af § 4 (kolonne 2-virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, og som ikke i forvejen er omfattet af et andet listepunkt i bilag 1 eller bilag 2.
J 202.
Krematorier.
J 203.
Udendørs skydebaner. (* jf. bilag 4, punkt 30)
J 204.
Forlystelsesparker. (* jf. bilag 4, punkt 30)
J 205.
Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1.
J 206.
Anlæg for behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug eller aktiviteter under listepunkt J 205, med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på 30 tons pr. dag eller derover.
Oplag af materiale iblandet husdyrgødning og/eller afgasset biomasse, der indeholder mindre end eller lig med 75 % husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug eller aktiviteter under listepunkt J 205 eller K 214, med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på 30 tons pr. dag eller derover.
J 207
Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin, som ikke er omfattet af bilag 1, punkt 6.4b. (s)
J208
Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi, og som ikke er omfattet af et andet listepunkt i bilag 1 eller bilag 2.
J 209
Virksomheder omfattet af § 5 (kolonne 3-virksomheder) i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bortset fra virksomheder omfattet af listepunkt C 201, C 204 og D 212 (s)
   
K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald
K 201.
Anlæg, der nyttiggør farligt affald, hvor virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af listepunkt 5.1 på bilag 1.
K 203
Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af eller punkterne K 209, K 210, K 211 eller K 212.
Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under punkterne K 209, K 210, K 211 eller K 212 nævnte anlæg.
K 204.
Anlæg til biologisk behandling, fysisk-kemisk behandling eller blanding af ikke-farligt affald forud for bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons affald pr. dag.
K 205.
Anlæg, der bortskaffer ikke-farligt affald ved anden behandling end deponering eller forbrænding, bortset fra anlæg under punkt 5.3 i bilag 1.
K 206.
Anlæg, der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under punkt 5.3 i bilag 1, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.
K 207.
Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som modtager mindre end eller lig med 10 tons affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig med 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald1).
K 208.
Deponeringsanlæg for ikke-farligt inert affald.
K 209.
Autoophugning (autogenbrug).
K 210.
Skibsophugning. (* jf. bilag 4, punkt 30)
K 211.
Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.
K 212.
Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af punkt 5.5 på bilag 1 eller punkt K 211.
Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af punkt 5.1 d i bilag 1 eller punkt K 211.
K 214.
Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.3 i bilag 1.
K 215.
Anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig med 3 tons pr. time.
K 216.
Anlæg, der håndterer affald, som er opstået i forbindelse med efterforskning, udvinding, oparbejdning og oplagring af mineralressourcer eller i forbindelse med stenbrudsdrift, med undtagelse af affald, der opstår i forbindelse med, men ikke er knyttet direkte til de nævnte aktiviteter.
K 217
Anlæg for bortskaffelse af farligt affald, hvor kapaciteten er mindre end eller lig 10 tons/dag.
K 218
Anlæg til behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter, hvor kapaciteten er mindre end eller lig med 75 tons/dag. (s)
   

1) Ved inert affald forstås affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer.


Bilag 3

Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 1-virksomheder, jf. § 7, stk. 2

 
A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold
1)
Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.
2)
Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.
3)
Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.
4)
Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.
   
B. Oplysninger om virksomhedens art
5)
Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.
6)
Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.
7)
Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
8)
Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.
   
C. Oplysninger om etablering
9)
Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.
10)
Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse.
   
D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed
11)
Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil.
12)
Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.
13)
Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, afviger fra den samlede virksomheds driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.
14)
Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
   
E. Tegninger over virksomhedens indretning
15)
Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
 
Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
 
Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.
 
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
 
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
 
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabet og befæstede arealer.
 
Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføring.
 
Interne transportveje.
 
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
   
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
16)
Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, energi, vand og væsentlige hjælpestoffer, herunder mikroorganismer.
17)
Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, energiforbrug og –anvendelse, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer/ aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet.
18)
Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).
19)
Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift.
20)
Oplysninger om særlige forhold i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg.
   
G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
21)
Redegørelse for den valgte teknologi og andre teknikker med henblik på at begrænse råvare- og energiforbrug, affaldsfrembringelse og emissioner til luft, vand og jord, således at BAT-AEL-værdier (BAT-Associated Emission Levels) overholdes. Hvis det ikke er muligt at begrænse forureningen fra virksomheden, så BAT-AEL-værdier overholdes, skal der gives en begrundelse for, hvorfor den valgte teknologi og andre teknikker anses for BAT .
Relevante BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter (BREF), jf. bilag 7, skal lægges til grund i denne begrundelse. Virksomheder med aktiviteter, der ikke er omfattet af en BAT-konklusion eller et BAT-referencedokument, skal i redegørelsen gå ud fra de kriterier, der er nævnt i bilag 5.
 
Hvis der anvendes stoffer, som er optaget på ”Listen over uønskede stoffer”, skal der redegøres for, hvorfor disse ikke kan substitueres.
     
 
Desuden skal redegørelsen indeholde et resumé af de væsentligste af de eventuelle alternativer, som ansøger har undersøgt.
   
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
   
Luftforurening
22)
For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt og mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur.
 
Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
 
For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives.
 
Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.
23)
Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder.
24)
Oplysninger om afvigende emissioner i forbindelse med opstart/nedlukning af anlæg.
25)
Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast med de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
   
Spildevand
26)
Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger:
 
om spildevandets oprindelse, herunder om der fx er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.m.
 
For hver spildevandstype spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer samt oplysning om mikroorganismer.
 
Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.
 
Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år.
 
Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.
 
Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender BAT med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.
27)
Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet.
28)
Hvis der søges om tilladelse til tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, skal virksomheden supplere basisoplysningerne i henhold til den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse og vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentligt spildevandsanlæg.
Kommunen udarbejder tilslutningstilladelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.
29)
Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt spildevandsbekendtgørelse.
30)
Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse.
   
Støj
31)
Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15.
32)
Beskrivelse af de planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger både for de enkelte støj- eller vibrationsfremkaldende anlæg, maskiner og køretøjer til intern transport og for virksomheden som helhed.
33)
Beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj.
   
Affald
34)
Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.
35)
Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
36)
Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse.
   
Jord og grundvand
37)
Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere.
38)
Redegørelse for om virksomheden er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport, jf. bekendtgørelsens § 15 og den til enhver tid gældende vejledning om basistilstandsrapport og ophørsforanstaltninger.
   
I. Forslag til vilkår og egenkontrol
39)
Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder vedrørende risikoforholdene.
 
Egenkontrolvilkår bør indeholde:
 
Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder samt moniteringsprogram for jord og grundvand.
 
Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger.
 
Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne.
 
Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning.
 
Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner.
   
J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld
40)
Oplysninger om særlige emissioner ved de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld.
41)
Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå driftsforstyrrelser og uheld.
42)
Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at begrænse virkningerne for mennesker og miljø af de under punkt 19 nævnte driftsforstyrrelser eller uheld.
   
K. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør.
43)
Oplysninger om, hvilke foranstaltninger ansøgeren agter at træffe for at forebygge forurening i forbindelse med virksomhedens ophør.
   
L. Ikke-teknisk resume
44)
Oplysningerne i ansøgningen skal sammenfattes i et ikke-teknisk resume.
   


Bilag 4

Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomheder, jf. § 7, stk. 4

 
Hvis virksomheden er omfattet af bilag 5 om standardvilkår i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed, skal ansøgningen indeholde de i bekendtgørelsen anførte oplysninger.
   
A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold
1)
Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.
2)
Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.
3)
Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.
4)
Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.
   
B. Oplysninger om virksomhedens art
5)
Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.
6)
Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser/ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelse, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.
7)
Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
8)
Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.
   
C. Oplysninger om etablering
9)
Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser/ændringer.
10)
De forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. lovens § 36, oplyses tillige om den forventede tidshorisont for gennemførelse af disse.
   
D. Oplysninger om virksomhedens beliggenhed
11)
Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til tilstødende og omliggende grunde. Planen forsynes med en nordpil.
12)
Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.
13)
Virksomhedens daglige driftstid. Hvis de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, afviger fra den samlede virksomheds driftstid, skal driftstiden for disse oplyses. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.
14)
Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.
   
E. Tegninger over virksomhedens indretning
15)
Den tekniske beskrivelse, jf. punkt F og H, skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:
 
Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.
 
Produktions- og lagerlokalers placering og indretning, herunder placering af produktionsanlæg m.v. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.
 
Placeringen af skorstene og andre luftafkast.
 
Placeringen af støj- og vibrationskilder.
 
Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til spildevandsforsyningsselskabet og befæstede arealer.
 
Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføring.
 
Interne transportveje.
 
Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.
   
F. Beskrivelse af virksomhedens produktion
16)
Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer, vand og væsentlige hjælpestoffer, herunder mikroorganismer.
17)
Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, beskrivelse af de væsentligste luftforurenings- og spildevandsgenererende processer / aktiviteter samt affaldsproduktion. De enkelte forureningskilder angives på tegningsmaterialet.
18)
Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).
19)
Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld.
   
G. Oplysninger om valg af den bedste tilgængelige teknik (BAT)
20)
Redegørelse for virksomhedens muligheder for at anvende BAT, til at forebygge eller begrænse forureningen fra virksomheden, ud fra de kriterier, der er nævnt i bilag 5.
 
Hvis der anvendes stoffer, som er optaget på ”Listen over uønskede stoffer” skal der redegøres for, hvorfor disse stoffer ikke kan substitueres.
 
H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger
   
Luftforurening
21)
For hvert enkelt stof eller stofklasse angives massestrømmen for hele virksomheden og emissionskoncentrationen fra hvert afkast, som er nævnt under punkt 15. Der angives endvidere emissioner af lugt og eventuelt mikroorganismer. For de enkelte afkast angives luftmængde og temperatur.
 
Stofklasser, massestrøm og emission angives som anført i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
 
For mikroorganismer oplyses det systematiske navn, generel biologi og økologi, herunder eventuel patogenicitet, samt muligheder for overlevelse/påvirkning af det ydre miljø. Koncentrationen af mikroorganismer i emissionen angives.
 
Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.
22)
Oplysninger om virksomhedens emissioner fra diffuse kilder.
23)
Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast ved de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder.
   
Spildevand
24)
Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give følgende basisoplysninger:
 
Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der fx er tale om produktionsspildevand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.m.
 
For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at aflede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer samt oplysning om eventuelle mikroorganismer.
 
Maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.
 
Hvis der afledes kølevand, skal der redegøres for kølevandets temperatur, herunder variationen over døgn, uge, måned eller år.
 
Oplysning om størrelse på sandfang og olieudskillere.
 
Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender BAT med henblik på at undgå eller begrænse afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer og mikroorganismer.
25)
Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal afledes til kloak eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet.
26)
Hvis der søges om tilladelse til tilslutning til spildevandsforsyningsselskabets spildevandsanlæg, skal virksomheden supplere basisoplysningerne i henhold til den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse og vejledning om tilslutning af industrispildevand til offentligt spildevandsanlæg.
Kommunen udarbejder tilslutningstilladelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.
27)
Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet samt spildevandsbekendtgørelse.
28)
Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende spildevandsbekendtgørelse.
   
Støj
29)
Beskrivelse af støj- og vibrationskilder (inkl. lavfrekvent støj og infralyd), herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 15, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.
30)
Hvis virksomheden er markeret med * på listen i bilag 2 skal der indsendes en beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne, udført som »Miljømåling - ekstern støj« efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj.
   
Affald
31)
Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.
32)
Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.
33)
Angivelse af, hvor store affaldsmængder der går til henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse.
   
Jord og grundvand
34)
Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med henholdsvis håndtering og transport af forurenende stoffer, oplagspladser for fast eller flydende affald samt nedgravede rør, tanke og beholdere.
   
I. Forslag til vilkår og egenkontrol
35)
Virksomhedens eventuelle forslag til vilkår og egenkontrolvilkår for virksomhedens drift, herunder risikoforholdene.
 
Egenkontrolvilkår bør omfatte:
 
Forslag til kontrolmålinger, herunder prøvetagningssteder.
 
Forslag til rutiner for vedligeholdelse og kontrol af rensningsforanstaltninger.
 
Forslag til metoder til identifikation og overvågning af de aktuelle mikroorganismer i produktionen og i omgivelserne.
 
Forslag til overvågning af parametre, der har sikkerhedsmæssig betydning.
 
Hvis virksomheden har et miljøledelsessystem, opfordres til at koordinere forslag til egenkontrolvilkår med miljøledelsessystemets rutiner.


Bilag 5

Kriterier for fastlæggelse af den BAT, jf. § 28 og 34

1) Anvendelse af teknologi, der resulterer i mindst muligt affald.

2) Anvendelse af mindre farlige stoffer.

3) Fremme af teknikker til nyttiggørelse og genanvendelse af stoffer, der produceres og forbruges i processen, og i relevant omfang affald.

4) Sammenlignelige processer, indretninger eller driftsmetoder, som er gennemprøvet med et tilfredsstillende resultat i industriel målestok.

5) Teknologiske fremskridt og udviklingen i den videnskabelige viden.

6) De pågældende emissioners art, virkninger og omfang.

7) Datoerne for nye eller bestående anlægs ibrugtagning.

8) Den tid, der er nødvendig for indførelse af BAT.

9) Forbruget og arten af råstoffer, herunder vand, der forbruges i processen, og energieffektiviteten.

10) Behovet for at forhindre eller begrænse emissionernes samlede risiko for påvirkning af miljøet til et minimum.

11) Behovet for at forhindre uheld og begrænse følgerne heraf for miljøet.

12) Informationer, som offentliggøres af offentlige internationale organisationer, herunder BAT-referencedokumenter, i det omfang disse er relevante for den pågældende type af virksomhed.


Bilag 6

Basistilstandsrapport, jf. § 15, og ophør af aktiviteter, jf. § 45.

1. Basistilstandsrapport

Basistilstandsrapporten består af en historisk redegørelse samt resultaterne af en teknisk undersøgelse. Basistilstandsrapporten skal indeholde oplysninger om:

1.1 Anvendelse af virksomhedens areal

Der skal samles oplysninger om nuværende og tidligere brug af virksomhedens areal for at foretage en kortlægning af potentielt forurenende aktiviteter, der har været på arealet. Der bruges historiske kilder såsom miljøgodkendelser, kommunens byggesagsarkiv, tankarkiv fra politi eller brandkommission, luftfoto, telefonbøger, vejvisere samt oplysninger fra eventuel kortlægning på vidensniveau 1.

Kortlægningen skal omfatte en beskrivelse af

Aktiviteterne

Hvilke relevante farlige stoffer, der har været anvendt

Driftsperiode

Hvilket areal aktiviteterne har dækket, og som kan tænkes forurenet

1.2. Tekniske undersøgelser

Der skal udføres jord- og grundvandsmålinger de steder, hvor oplysningerne om tidligere brug af arealet indikerer, at der med stor sandsynlighed har været anvendt de samme relevante farlige stoffer, som virksomheden påtænker at anvende fremover.

Ved disse potentielle tidligere forureningskilder skal der udføres et passende antal boringer, hvorfra der skal udtages repræsentative prøver fra jord og grundvand.

Allerede foreliggende oplysninger kan indgå i basistilstandsrapporten, og grundlaget fra en vidensniveau 2 kortlægning kan medtages i basistilstandsrapporten, hvis disse oplysninger afspejler tilstanden på tidspunktet for udarbejdelse af basistilstandsrapporten.

Resultaterne fra punkt 1.1. og 1.2. samles i basistilstandsrapporten.

2. Udarbejdelse af supplerende basistilstandsrapport

En supplerende basistilstandsundersøgelse skal indeholde de samme oplysninger som basistilstandsrapporten, men den skal kun omfatte de nye stoffer, der fremover vil blive anvendt på det område, den oprindelige basistilstandsrapport dækker.

3. Ophør af aktiviteter

3. 1 Vurdering, jf. jordforureningslovens § 38 k, stk. 3.

Vurderingen jf. jordforureningslovens § 38 k, stk. 3, skal indeholde følgende:

1. Oplysninger om de aktiviteter, der ophører, herunder de til disse aktiviteter anvendte relevante, farlige stoffer samt placering af installationer og arealer, hvor disse stoffer kan have forurenet. Herunder skal der være oplysninger om ændring i antal, indretning og placering af forureningskilder samt i anvendelsen af relevante, farlige stoffer. Endvidere skal der være oplysninger om større jordarbejder, væsentlige ændringer i befæstelse samt forureningsoprensning.

2. Oplysninger fra basistilstandsrapporten og eventuel supplerende basistilstandsrapport om placeringen af målepunkter og resultater af målinger af forureningskoncentrationen i jord og grundvand af de relevante, farlige stoffer, der hører til de ophørende aktiviteter.

3. Oplysninger om placeringen af de til vurderingen hørende nye målepunkter og resultater af målinger i disse målesteder af forureningskoncentrationen i jord og grundvand af de relevante farlige stoffer, der hører til de ophørende aktiviteter. De nye målepunkter skal som udgangspunkt placeres samme sted som basistilstandsrapportens målepunkter.

4. Vurdering af, hvorvidt forureningsniveauet i hvert enkelt målepunkt er væsentlig forhøjet i forhold til basistilstanden.

5. Hvis forureningsniveauet i et eller flere målepunkter er væsentligt forhøjet i forhold til basistilstanden, skal vurderingen indeholde oplæg til foranstaltninger, der kan fjerne forureningen, så virksomhedens areal føres tilbage til basistilstanden.

6. Hvis der forventes at være restforurening, når virksomhedens areal er ført tilbage til basistilstanden, skal vurderingen indeholde en risikovurdering af restforureningen med hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Viser risikovurderingen, at det ikke kan afvises, at restforureningen vil udgøre en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal vurderingen tillige indeholde et oplæg til foranstaltninger, der sikrer, at forureningen ikke udgør en sådan risiko.

7. Hvis der ikke er udarbejdet en basistilstandsrapport, skal vurderingen indeholde en risikovurdering med hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Viser risikovurderingen, at det ikke kan afvises, at forureningen udgør en væsentlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet, skal vurderingen tillige indeholde et oplæg til foranstaltninger, der sikrer, at forureningen ikke udgør en sådan risiko.

3.2 Påbud

For påbud om at foretage vurdering efter jordforureningens § 38 k, stk. 3, gælder følgende:

1. Påbuddet skal være skriftligt og indeholde en frist for efterkommelse. Fristen skal være rimelig og tage hensyn til de faktiske muligheder for at efterkomme påbuddet.

2. Påbuddet skal være klart og bestemt, så driftsherren kan læse af påbuddets tekst, hvad der kræves for at opfylde det.

3. Påbuddet skal indeholde en begrundelse, hvor der henvises til retsreglerne og de faktiske omstændigheder, som miljømyndigheden har lagt vægt på ved udstedelsen af påbuddet.

4. På baggrund af resultaterne af vurderingen og sagens omstændigheder i øvrigt skal miljømyndigheden vurdere, om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan tages stilling til behovet for videre foranstaltninger. Hvis der er behov for yderligere information, eksempelvis til afgræsning af forureningen, kan miljømyndigheden udstede nyt påbud om supplerende undersøgelse.

For påbud om at foretage foranstaltninger efter jordforureningens § 38 m, stk. 2, gælder følgende :

1. Påbuddet skal være skriftligt og indeholde en frist for efterkommelse. Fristen skal være rimelig og tage hensyn til de faktiske muligheder for at efterkomme påbuddet.

2. Påbuddet skal være klart og bestemt, så driftsherren kan læse af påbuddets tekst, hvad der kræves for at opfylde det, dvs. omfanget af foranstaltninger, såsom eksempelvis areal og dybde hvor der skal fjernes forurenet jord, samt hvordan det skal dokumenteres, at foranstaltningerne er gennemført.

3. Påbuddet skal indeholde en begrundelse, hvor der henvises retsreglerne og de faktiske omstændigheder, miljømyndigheden har lagt vægt på ved udstedelsen af påbuddet. Det omfatter som minimum jordforureningslovens § 38 m, stk. 2, samt vurderingsrapporten.

4. På baggrund af dokumentationen for de udførte foranstaltninger og sagens omstændigheder i øvrigt skal miljømyndigheden vurdere, om påbuddet er opfyldt. Hvis der er behov for yderligere foranstaltninger, eksempelvis yderligere forureningsfjernelse eller monitering af en restforurening, kan miljømyndigheden udstede nyt påbud om at udføre supplerende foranstaltninger.


Bilag 7

BAT-konklusioner og BAT-referencedokumenter, jfr. kapitel 11

Ved BAT-konklusion forstås et dokument, der er vedtaget efter artikel 75 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner, og som indeholder EU-Kommissionens afgørelse om de dele af et BAT-referencedokument, der fastsætter konklusionerne vedrørende den BAT, beskrivelsen af teknikken, oplysninger til vurdering af dens anvendelighed, de emissionsniveauer, der er forbundet med BAT, den dertil knyttede overvågning, de dertil knyttede forbrugsniveauer og om nødvendigt foranstaltninger til begrænsning af skader fra forurening fra virksomheden. Findes på mst.dk.

     
BAT-konklusion
Nummer
Dato for offentliggørelse
Fremstilling af glas
C(2012) 865
8. marts 2012
Jern- og stålproduktion
C(2012) 903
8. marts 2012
     

Branchespecifikke BAT-referencedokumenter vedtaget i henhold til direktiv 2008/1 før den 7. januar 2013, jf. artikel 13, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner.

 
Affaldsbehandling
Affaldsforbrænding
Cement- kalk- og magnesiumoxidindustrien
Chlor-alkali-industrien
Forarbejdning af jern og metal
Fødevarer, drikkevarer og mælk
Garverier
Glasindustrien
Intensiv fjerkræ- og svineproduktion
Jern- og stålindustrien
Keramiske produkter
Non-ferro metalindustrien
Organiske finkemikalier
Organiske kemikalier i storskala produktion
Overfladebehandling af metaller og plast
Overfladebehandling med organiske opløsningsmidler
Polymerer
Pulp- og papirindustrien
Raffinaderier
Slagterier og animalske biprodukter
Store fyringsanlæg
Støberier
Tekstilindustrien
Uorganiske grundkemikalier - ammoniak, syre og gødningsprodukter
Uorganiske kemikalier i storskalaproduktion - faste stoffer og andre stoffer
Uorganiske specialkemikalier
 

Tværgående BAT-referencedokumenter vedtaget i henhold til direktiv 2008/1 før den 7. januar 2013, jf. artikel 13, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner.

 
Emissioner fra oplag
Energieffektivitet
Industrielle kølesystemer
Spildevands- og luftrensning i den kemiske industri og dertil hørende styringssystemer
 


Bilag 8

Indholdsfortegnelse

Bilag 1: Liste over bilag 1-virksomheder

Bilag 2: Liste over bilag 2-virksomheder

Bilag 3: Oplysningskrav for bilag 1-virksomheder

Bilag 4: Oplysningskrav for bilag 2-virksomheder

Bilag 5: Kriterier for fastlæggelse af BAT

Bilag 6: Basistilstandsrapport

Bilag 7: Liste over vedtagne BAT konklusioner og konklusioner i BAT-referencedokumenter

Bilag 8: Indholdsfortegnelse

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (kodificeret udgave), EU-Tidende 2008, nr. L 24, side 8, dele af Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, EF-Tidende 1997, nr. L 10, side 13, Kommissionens beslutning 98/433/EF af 26. juni 1998 om ensartede kriterier for undtagelser i henhold til artikel 9 i Rådets direktiv 96/82/EF, EF-Tidende 1998, nr. L 192, side 19, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF af 16. december 2003 om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF, EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 97, dele af Rådets direktiv 99/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald, EF-Tidende 2000, nr. L 332, side 91, dele af Rådets direktiv 87/101/EØF af 22. december 1986 om ændring af direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald, EF-Tidende 1987, nr. L 42, side 43, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003, nr. L 156, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-tidende 2006, nr. L 102, side 15, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 188, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening), EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17.

1) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40

2) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1