Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Indretning af transportsystem sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

Sagen handlede om indretning af transportsystem sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet konstaterede ved tilsynsbesøget, at savværket var en stor hal. Træstammer blev tilført savværket gennem et hul i hallen via et transportbånd/transportkæder, blev rullet herfra over på andre transportbaner og endte på indføringsbånd til arbejdsproces reducer I og sav I, herefter blev transporteret videre på transportbaner til arbejdsprocessen reducer II og sav II. Transportbånd, -baner og arbejdsfunktioner var placeret i en højde over gulvet på mellem 0,5 og 1 m og kørte automatisk og blev styret og overvåget af medarbejderen i kontrolrummet. Transportbåndene og -banerne var ikke afskærmet.

Arbejdstilsynet fik oplyst, at de forskellige maskiner og transportbånd og baner var opsat og igangsat i 1989.

Arbejdstilsynet fik oplyst, at der arbejdede fire medarbejdere i savværket. To medarbejdere sad i hver deres kontrolrum og styrede henholdsvis arbejdsfunktionen ved stoksaven og arbejdsfunktionerne ved reducerlinjerne. En medarbejder runderede rundt i hallen og gjorde rent, fejede m.m. Denne medarbejder var makker med medarbejderen i kontrolrum for reducerlinjerne, og holdt til her, og disse to skiftedes til at sidde i kontrolrummet og til at rundere. Arbejdstilsynet fik oplyst og konstaterede, at runderingen og rengøringen foregik mens transportbåndene og -banerne kørte. Den fjerde medarbejder stod ved arbejdsfunktionen kaldet kantværk, som var i den modsatte ende af hallen, hvor de to kontrolrum var placeret.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse således, at virksomheden skulle sikre, at virksomhedens transportsystem ”det rullende gulv” kun anvendtes, når det var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhedens anvendelse af transportsystemet “det rullende gulv” medførte, at der var en ulykkesrisiko, fordi det ikke var afskærmet efter reglerne om indretning af tekniske hjælpemidler, og fordi virksomhedens ansatte kunne gå direkte ud på “det rullende gulv”.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at de ansatte anvendte “det rullende gulv” som adgangsvej fra den ene ende af hallen til den anden ende, dette også mens systemet kører, hvorved de ansatte kunne falde på transportsystemet og blive fremført til kantværkets andet transportsystem, hvilket medførte fare for at komme til skade.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde endvidere vægt på det i Arbejdstilsynets bilag 12 indsatte billedmateriale, som understøttede Arbejdstilsynets konstatering af, at “det rullende gulv” kunne udgøre en fare for at ansatte kunne komme til skade, hvis de gik ud på anlægget.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. oktober 2012 behandlet [Navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. maj 2012, hvor [Navn udeladt] fik påbud om,

At indrette transportsystemet kaldet “det rullende gulv” sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, således at medarbejdere ikke kan betræde/falde ind på transportsystemet kaldet “det rullende gulv”.

At bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme ovennævnte påbud.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 8. maj 2012 således, at [Navn udeladt] skal sikre, at virksomhedens transportsystem ”det rullende gulv” kun anvendes, når det er indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder ligeledes Arbejdstilsynets afgørelse af 8. maj 2012 således, at [Navn udeladt] skal bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme ovennævnte påbud.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 1. maj 2013.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 8. maj 2013.

Virksomheden skal senest 6 uger fra denne afgørelse give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, hvilken autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der er indgået aftale med.

B E G R U N D E L S E

Det rullende gulv

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at virksomhedens anvendelse af transportsystemet “det rullende gulv” medfører, at der er en ulykkesrisiko, fordi det ikke er afskærmet efter reglerne om indretning af tekniske hjælpemidler, og fordi virksomhedens ansatte kan gå direkte ud på “det rullende gulv”.

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at de ansatte anvender “det rullende gulv” som adgangsvej fra den ene ende af hallen til den anden ende, dette også mens systemet kører, hvorved de ansatte kan falde på transportsystemet og blive fremført til kantværkets andet transportsystem, hvilket medfører fare for at komme til skade.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på det i Arbejdstilsynets bilag 12 indsatte billedmateriale, som understøtter Arbejdstilsynets konstatering af, at “det rullende gulv” kan udgøre en fare for at ansatte kan komme til skade, hvis de går ud på anlægget.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 29. februar 2012 konstaterede, at transportsystemet ikke er afskærmet, dvs. at man kan gå direkte ud på “det rullende gulv”.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere ved afgørelsen lagt til grund, at savværket er en stor hal. I den ende af savværket, hvor kantværket er, er et transportsystem i gulvet. Systemet transporterer automatisk afsavede brædder fra stoksaven til kantværket. Systemet er ca. 5 m bredt og transporterer brædderne ca. 10 m inden de løftes, af endnu et transportsystem, op til arbejdspladsen kantværket. Transportsystemet er opsat og igangsat i 1989.

Arbejdsmiljøklagenævnet har desuden lagt til grund, at der arbejder fire ansatte i savværket. To ansatte sidder i hver deres kontrolrum og styrer henholdsvis arbejdsfunktionen ved stoksaven og arbejdsfunktionerne ved reducerlinjerne. En ansat runderer rundt i hallen og rengør, fejer m.m. Den fjerde ansatte står ved arbejdsfunktionen kaldet kantværk, som er i den modsatte ende af hallen, hvor de to kontrolrum er placeret.

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at tekniske hjælpemidler, herunder maskiner, skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Det fremgår af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at et teknisk hjælpemiddel kun må anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom.

Om maskiner, der ikke er CE-mærkede, gælder kapitel 3 i bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler. Det er anført i kapitel 3, at der i konstruktionen skal indgå sikring mod farer ved maskinen, herunder skal det sikres, at personer ikke kan komme i berøring med blandt andet farlige maskindele.

Hvis den fornødne sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende måde ved fx afskærmning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler.

[Navn udeladt] har i klagen anført, at det rullende gulv i sin udformning ingen selvstændig risiko er. Hvis en medarbejder snubler, og skulle være så uheldig at lande på det rullende gulv, vil der ikke være en større risiko, end hvis medarbejderen falder på pladsen rundt om savværket.

[Navn udeladt] har desuden anført, at hastigheden og moment på båndet er lav og ikke udgør en risiko i forbindelse med fald.

[Navn udeladt] har videre anført, at der ikke er en risiko for, at en medarbejder kan komme i klemme for enden af båndet, hvor endnu et bånd kører i lodret retning, idet de to transportbånd kører i hver sin retning. Dette er også med til at sikre, at de meget tyndere brædder heller ikke kan komme i klemme.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at der kan være risiko for at falde på et rullende underlag. Dertil kan ansatte snuble i brædderne, der kører på tværs. Almindelige fald og snubleulykker skal også undgås ved anvendelse af teknisk hjælpemiddel.

Arbejdsmiljøklagenævnet bemærker videre, at hvis en ansat falder, vil den ansatte af transportsystemet kunne blive ført samme vej som plankerne, dvs. langs “det rullende gulv“ til det ca. 1½ meter høje kantværks 2. transportsystem.

Det bemærkes hertil, at der efter reglerne om indretning af tekniske hjælpemidler er et krav om sikring mod farer ved maskinen.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder derfor ikke, at det har betydning, om ansatte vil kunne komme i klemme mellem forskellige transportbånd eller i kontakt med det bearbejdende maskineri.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at den omstændighed, at “det rullende gulv“ på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg blev anvendt som en færdselsvej, udgør en øget risiko for fald og tilskadekomst ved maskinen.

Virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant har ved brev af 28. august 2012 anført, at “det rullende gulv” i savværket ikke er et decideret gulv, der bevæger sig, men en række af 5 kæder med cirka 1 meters mellemrum, som ligger i en skinne, hvor selve kæden stikker 2 cm over. Selve kæden er 5 cm bred.

Arbejdsmiljørepræsentanten har desuden anført, at kæderne har en hastighed på under 3 km/t.

Arbejdsmiljørepræsentanten finder, at muligheden for at man skulle kunne blive ført med af kæderne til “Hesten” er usandsynlig lille, da det kræver, at man enten falder og kommer til at lande ovenpå et 15-20 cm bræt eller man skal ligge så “stift”, at man kun rører kæderne, da der ellers ikke vil være nok kontakt til kæderne, at de ville kunne fragte en person til “Hesten”.

Arbejdsmiljørepræsentanten har endvidere anført, at kæderne ikke kører før operatøren sætter dem i gang. Operatøren har fuldt udsyn over hele gulvet, så det er utænkeligt at gulvet startes, hvis der skulle ligge en medarbejder på gulvet.

Arbejdsmiljøklagenævnet bemærker hertil, at selv om “det rullende gulv” i savværket består af en række af 5 cm store kæder med cirka 1 meters mellemrum, vil der være fare for fald og snubleulykker.

Arbejdsmiljørepræsentanten har endelig anført, at virksomheden efter Arbejdstilsynets besøg har indkøbt Radio headset, så man hele tiden er i kontakt med vedkommende, der styrer “det rullende gulv” og reducerlinjeføreren og reducerlinjemedhjælper og stoksaven. Dvs. at alle 4 medarbejdere i savværket er i kontakt med hinanden hele tiden.

Endvidere er der sat advarselskæder op med skilte på ” ingen adgang” inde i savværket, og de øvrige medarbejdere er blevet informeret om, at “det rullende gulv” ikke må bruges som adgangsvej til andre steder i savværket. Der er også skilte på adgangsdørene: “Uvedkommende ingen adgang”.

Arbejdsmiljøklagenævnet bemærker hertil, at det afgørende ved påbuddet er, det Arbejdstilsynet har konstateret ved tilsynsbesøget den 29. februar 2012. De ovenfornævnte oplysninger drejer sig om forhold, som ligger efter Arbejdstilsynets besøg, og som eventuelt kan omhandle efterlevelsen af påbuddet, hvilket Arbejdsmiljøklagenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til.

Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af et påbud skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Det fremgår af bekendtgørelsen om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, at en arbejdsgiver skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver afgørelse om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, som er et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed.

Der er tale om et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, hvis ikke-CE-mærkede tekniske hjælpemidler samt CE-mærkede tekniske hjælpemidler, der er mere end 5 år gamle, har manglende eller mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger, hvor virksomheden ikke umiddelbart har en løsning på problemet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at der den 29. februar 2012 er konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljøloven ved et tilsyn på virksomheden, der er en produktionsenhed.

Desuden er det et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, når en maskine, der ikke er CE-mærket, mangler sikkerhedsforanstaltninger, og virksomheden ikke umiddelbart har en løsning på problemet.

Arbejdsgiveren får ikke påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdsplads, og løsningen umiddelbart kan overføres.

Da virksomheden ikke umiddelbart har en løsning på problemet, har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt til grund for afgørelsen, at [Navn udeladt] inden for det seneste år ikke har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, hvorfra løsningen umiddelbart kan overføres.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen benyttet følgende regler:

Om sikring af maskiner og andre tekniske hjælpemidler.

§ 45, stk. 1 og § 46, nr. 4, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

§ 6, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

§ 38, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler.

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse:

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

Om autoriseret arbejdsmiljørådgiver:

§ 77 a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

§ 6, § 26, stk. 1, §§ 37-38, §§ 42-45 og § 49, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, [Navn udeladt]s arbejdsmiljørepræsentants brev af 28. august 2012 og [Navn udeladt]s brev af 29. oktober 2012 med vedlagte videoklip.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

Kopi til:

[Navn udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 46. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om

1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,

2) forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse og opstilling,

3) godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,

4) anvendelse, vedligeholdelse og pasning.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler

§ 6. Et teknisk hjælpemiddel må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder for dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler

Kapitel 3

Andre maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler

Konstruktion, fremstilling, udstyr og udformning

§ 38. I konstruktionen af et teknisk hjælpemiddel skal indgå sikring mod farer ved hjælpemidlet. Det skal herunder sikres, at

1) personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller stoffer

2) værktøj, emner eller dele heraf, stænk o.l. ikke kan udslynges til fare for sikkerhed og sundhed, og

3) varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed, røg, dampe, gasser eller andet, som udvikles ved anvendelsen af hjælpemidlet, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 2. Hvis fornøden sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende måde ved afskærmning, udsugning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler.

Stk. 3. Afskærmninger og andre beskyttelsesanordninger

1) skal være solidt fremstillet,

2) må ikke forårsage yderligere risici,

3) må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift,

4) skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det farlige område,

5) må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt, og

6) skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbringelse og udskiftning af dele såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, og så vidt muligt uden afmontering af afskærmning eller anden beskyttelsesanordning.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

Kapitel 2

Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

§ 6. Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed og som angivet i kapitel 3, når overtrædelserne er

1) konstateret ved et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og

2) konstateret ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.

Stk. 2. Der afgives ikke påbud efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.

Kapitel 3

Komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen

Det fysiske område

§ 26. Alle ikke CE-mærkede tekniske hjælpemidler samt CE-mærkede tekniske hjælpemidler, der er mere end 5 år gamle, med manglende eller mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger, hvor virksomheden ikke umiddelbart har en løsning på problemet.

Stk. 2. CE-mærkede tekniske hjælpemidler, hvor virksomheden selv har konstrueret eller foretaget ændring af de sikkerhedsmæssige dele af konstruktion eller styring.

Stk. 3. Tekniske hjælpemidler, hvor virksomheden har sat eksisterende sikkerhedsforanstaltninger ud af kraft, og årsagen hertil ikke umiddelbart kan konstateres og afhjælpes.

Kapitel 4

Rådgivningspligt

§ 37. Modtageren af påbud efter kapitel 2 og 3 har pligt til at bruge en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at yde rådgivning i relation til de nævnte arbejdsmiljøforhold.

Stk. 2. Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der hører under den juridiske enhed, som har modtaget påbuddet.

§ 38. Ved rådgivningspåbud efter §§ 3 og 6 har arbejdsgiveren pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til henholdsvis løsning af den eller de konkrete overtrædelser, der har udløst rådgivningspåbuddet, og til en revision af produktionsenhedens arbejdspladsvurdering for så vidt angår de konstaterede overtrædelser med henblik på at sikre, at disse overtrædelser fremover forebygges.

§ 42. Modtageren af påbud om rådgivning skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning.

Stk. 2. Aftalen skal indeholde angivelser af, hvordan pligter i forbindelse med rådgivningspåbud efterkommes.

Stk. 3. Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 43. Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning senest 6 uger efter, at påbuddet om rådgivning er modtaget.

Stk. 2. Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3. Modtageren af påbud om rådgivning skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til § 43.

Stk. 4. Bygherren er undtaget fra pligten i stk. 2.

§ 44. Modtageren af påbud om rådgivning skal indhente en redegørelse fra den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, når rådgivningspåbuddet og forhold, der førte til rådgivningspåbuddet, er efterkommet.

Stk. 2. Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Stk. 3. Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.

Stk. 4. Redegørelsen til bygherren skal i hele byggeperioden være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne på byggepladsen samt for Arbejdstilsynet.

§ 45. Redegørelsen skal ved rådgivningspåbud efter §§ 3 og 6 indeholde følgende elementer:

1. hvordan rådgivningspåbuddet og den eller de afgørelser, der førte til rådgivningspåbuddet, er efterkommet,

2. hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget i rådgivningsprocessen,

3. hvilke initiativer der er taget for at forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår i virksomheden, og

4. resultatet af den revision af arbejdspladsvurderingen for det eller de pågældende problemer, som rådgivningen skal tage udgangspunkt i.

Stk. 2. Redegørelsen for rådgivningspåbud efter § 3 skal ikke tage stilling til en rapport om psykisk arbejdsmiljø uanset, at en rapport om psykisk arbejdsmiljø kan være en del af grundlaget for afgivelse af et rådgivningspåbud efter § 3.

§ 49. Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbuddet og de dertil knyttede afgørelser er efterkommet.

Stk. 2. Tilbagemeldingen påtegnes af rådgiveren, der herved bekræfter, at rådgivningspåbuddet og forhold, der udløste rådgivningspåbuddet, jf. de pligter, der fremgår af §§ 37-48, er efterkommet.

Stk. 3. Overtrædelser, der har udløst et rådgivningspåbud efter § 4, skal ikke selvstændigt påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver.

Stk. 4. Tilbagemeldingen skal være påtegnet af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 5. Tilbagemeldingen for påbud efter § 5 skal endvidere indeholde resultatet af undersøgelsen af forholdene i det psykiske arbejdsmiljø, jf. § 47, stk. 1.

Stk. 6. Bygherren er undtaget for pligten i stk. 4.