Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love

(Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 706 af 28. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 9, ændres »indsats, og« til: »indsats,«.

2. I § 2, nr. 10, ændres »integrationsloven.« til: »integrationsloven, og«.

3. I § 2 indsættes som nr. 11:

»11) personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.«

4. § 4 a, stk. 3, 1. pkt., ophæves, og i § 4 a, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »endvidere«.

5. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 1-10« til: »§ 2, nr. 1-11«, og i 2. pkt. indsættes efter »jobplaner«: », rehabiliteringsplaner«.

6. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jobplaner,«: »rehabiliteringsplaner«.

7. I § 15, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, nr. 1-4«: »og 11«.

8. I § 15 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, har ret til mindst tre samtaler i jobcenteret. Samtalerne har til formål at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.«

9. I § 16, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 2« til: »§ 18, stk. 3«.

10. I § 16 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 3.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

11. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal den individuelle samtale efter § 16, stk. 5, afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

12. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »Samtalen«: »efter stk. 1 og 2«.

13. I § 21 f, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ordinær beskæftigelse på fuld tid,«: »fleksjob,«.

14. I § 22, stk. 2, indsættes efter »jobplan«: »eller en rehabiliteringsplan«.

15. I § 22, stk. 4 og 5, indsættes efter »§ 2, nr. 1-3«: »og 11«.

16. To steder i § 24, stk. 5, i § 73 a, stk. 1, og to steder i § 73 a, stk. 2, udgår »eller særlig ydelse«.

17. I § 24 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, kan gives, så længe personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.«

18. I overskriften til kapitel 9 indsættes efter »Jobplan«: »og rehabiliteringsplan«.

19. Efter § 30 indsættes:

»§ 30 a. Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i samarbejde med personen.

Stk. 2. Kommunen udarbejder den forberedende del, som danner grundlag for sagens behandling i teamet.

Stk. 3. Den forberedende del skal indeholde

1) personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,

2) en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og

3) den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Stk. 4. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 68 c, udarbejder indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling.

Stk. 5. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe den enkelte person i et ressourceforløb tættere på arbejdsmarkedet.«

20. § 31 affattes således:

»§ 31. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indhold og udformning af jobplanen og rehabiliteringsplanen samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Regler om rehabiliteringsplanen fastsættes efter forhandling med social- og integrationsministeren. Beskæftigelsesministeren kan herudover efter forhandling med social- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med social- og integrationsministeren nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af

1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 13,

2) retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og

3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.«

21. I § 32, stk. 1, § 42, stk. 1, § 52, nr. 1, § 66 og § 82, stk. 1, indsættes efter »§ 2, nr. 1-5«: »og 11«.

22. § 32, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 2.«

23. I § 38, stk. 2, og § 45, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 2-5 og 7« til: »§ 2, nr. 2-5, 7 og 11«.

24. I § 39, stk. 1, og § 46, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-5 og 7« til: »§ 2, nr. 1-5, 7 og 11«.

25. I § 39, stk. 2, § 46, stk. 2, § 55, stk. 4, og § 83, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 2 og 3« til: »§ 2, nr. 2, 3 og 11«.

26. § 42, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 7, kan få tilbud om virksomhedspraktik.«

27. I § 44, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2, nr. 3-5 og 7« til: »§ 2, nr. 3-7 og 11«.

28. I § 51, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-6 og 8« til: »§ 2, nr. 1-6, 8 og 11«.

29. I § 51, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 11, skal have modtaget ressourceforløbsydelse i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3.«

30. I § 54, stk. 1, § 55, stk. 1, og § 61, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-3 og 5« til: »§ 2, nr. 1-3, 5 og 11«.

31. I § 64, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 3« til: »§ 31, 4. pkt.«

32. I § 64, stk. 3, indsættes efter »§ 2, nr. 4«: »og 11«.

33. I § 64, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »personer«: »omfattet af § 2, nr. 4,«.

34. Efter § 68 indsættes før kapitel 13:

»Kapitel 12 a

Ressourceforløb

§ 68 a. Personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, skal tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen

1) har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,

2) har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller

3) at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Stk. 2. Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne i et ressourceforløb, er undtaget fra stk. 1.

Stk. 3. Forud for visitation til et ressourceforløb skal den forberedende del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være udarbejdet og sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Personen og dennes sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møder, når personens sag behandles, jf. § 25 a, stk. 5, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ressourceforløbet skal være af mindst 1 og højst 5 års varighed.

Stk. 5. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen udarbejdes for alle personer, der er visiteret til et ressourceforløb, jf. § 30 a, stk. 1.

Stk. 6. Ressourceforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 10-12, mentorstøtte efter kapitel 14 og en indsats efter anden lovgivning, herunder efter lov om social service og sundhedsloven. Ressourceforløbet kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Stk. 7. Kommunen skal inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.

Stk. 8. Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb. Fylder personen 40 år under et ressourceforløb, fortsætter forløbet, til det er afsluttet.

Stk. 9. For personer over 40 år gælder stk. 1-7 tilsvarende. Hvis personen ønsker det, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb.

§ 68 b. Personer under 40 år, der er omfattet af § 2, nr. 6, og som ønsker at deltage i et ressourceforløb, kan af kommunen få tilbud herom efter reglerne i § 68 a, stk. 3-7.

Stk. 2. Hvis personen ikke følger forløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.

§ 68 c. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer, der deltager i et ressourceforløb efter § 68 a eller § 68 b. Sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med personen, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Stk. 2. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 3.«

35. Efter overskriften til kapitel 13 indsættes før § 69:

»Visitation«.

36. I § 69, stk. 1, indsættes efter »varige«: »og væsentlige«, og »§ 75« ændres til: »§ 70 g«.

37. § 69, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om fleksløntilskud til ansatte i fleksjob hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark, hvor arbejdet skal udføres i udlandet.«

38. I § 70 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

39. § 70, stk. 3, som bliver stk. 4, ophæves.

40. § 70 a affattes således:

»§ 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været behandlet i et rehabiliteringsteam, jf. § 30 a og kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Rehabiliteringsplanen skal indeholde følgende:

1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,

3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og

4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v., jf. § 70 b, i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads.«

41. Efter § 70 a indsættes:

»Fastholdelsesfleksjob

§ 70 b. En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.

Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Midlertidige fleksjob

§ 70 c. Jobcenteret bevilger fleksjob for en periode af 5 år, jf. dog stk. 2. Når den 5-årige periode udløber, tager jobcenteret stilling til, om personen fortsat opfylder betingelserne i § 70 for et nyt fleksjob.

Stk. 2. For personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcenteret efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt.

Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status

§ 70 d. Jobcenteret skal sikre, at den ansatte udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at den pågældendes skånebehov bliver tilgodeset. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2½ år i fleksjobbet, herunder vurdere, om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob. Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2½ år fra seneste opfølgning. Dette skal ske ved en personlig samtale med den ansatte i fleksjobbet. Arbejdsgiveren inddrages efter behov.

Stk. 2. Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betydning for fleksjobbet.

Stk. 3. Jobcenteret skal for personer, der er ansat i et fleksjob, jf. § 70 c, stk. 1, udarbejde en status efter 4½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Stk. 4. Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.

Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet

§ 70 e. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob for det arbejde, der bliver udført, jf. stk. 3-5. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte, jf. § 70 f.

Stk. 2. I forbindelse med etableringen af et fleksjob på en virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.

Stk. 3. På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Hvis overenskomsterne m.v. ikke indeholder sådanne bestemmelser eller disse ikke kan finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Det samme gælder den overenskomstbærende faglige organisation, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Tvister om løn og arbejdsvilkår afgøres i disse tilfælde ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er arbejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis en ansat i fleksjob udfører funktionærarbejde, jf. funktionærlovens § 1, stk. 1, men ikke er omfattet af funktionærloven, fordi den pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vilkår forstås i denne henseende, at funktionærlovens vilkår gælder som helhed.

Fleksløntilskud

§ 70 f. Kommunen udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob. Tilskuddet kan højst udgøre et beløb, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen udbetaler fleksløntilskuddet efter stk. 2-5 månedsvis bagud.

Stk. 2. Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 3. Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiver efter § 70 e kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling.

Stk. 4. Personer, der under ferie modtager løn eller feriegodtgørelse, er berettiget til fleksløntilskud under ferien. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Fleksløntilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Stk. 5. Personer, der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselperioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, modtager syge- eller barseldagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Syge- eller barseldagpengene suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barseldagpenge og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barseldagpenge.

Stk. 6. Hvis en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, mister retten til sygedagpenge, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn.

Stk. 7. Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under sygdom, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til ledighedsydelse, jf. § 74 a og § 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Stk. 8. Hvis ansættelsen i fleksjob ophører under barsel, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barseldagpenge, jf. § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Stk. 9. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntilskud ved flytning til en anden kommune.

Stk. 10. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger efter stk. 2, 3. pkt., eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.

Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregistreret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i fleksløntilskuddet.

Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013

§ 70 g. Jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som

1) har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed,

2) udnytter sin arbejdsevne fuldt ud i virksomheden,

3) er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

4) ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og

5) forud for tilkendelse af tilskuddet første gang har drevet den selvstændige virksomhed i væsentligt omfang i mindst 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Stk. 2. Jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.

Stk. 3. Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i tilbuddet, herunder vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette skal ske ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.

Stk. 4. Jobcenteret skal udarbejde en status, når der er ydet tilskud efter stk. 1 i 4½ år, hvor det skal vurderes, om den pågældende opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periode efter stk. 1. Personen forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud efter stk. 1.

Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til 125.000 kr. (2012-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes én gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud, fradrag og udbetaling af tilskud, oplysningspligt m.v. til selvstændigt erhvervsdrivende.

Løn og tilskud m.v. for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013«.

42. I § 71, stk. 4, indsættes efter »lov om sygedagpenge«: »og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«.

43. I § 71 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Tilbud om fleksjob kan gives frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.«

44. I § 73 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i udlandet.«

45. Overskriften før § 73 a affattes således:

»Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse, andre aktører, cv m.v.«

46. I § 73 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Der skal under jobsamtalen følges op på, om personen er aktivt arbejdssøgende.«

47. I § 73 c, stk. 1 og 2, ændres »kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse« til: »ledighedsydelse«.

48. Efter § 73 c indsættes før overskriften før § 74:

»§ 73 d. Oplysninger om job, arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (cv’er) indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som er ledige, skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Der skal endvidere angives mindst et beskæftigelsesmål.

Stk. 3. Personen skal senest 3 uger efter at have opnået ret til ledighedsydelse indlægge oplysninger som nævnt i stk. 2 i Jobnet. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Jobnet.

Stk. 4. Hvis der foreligger oplysninger som nævnt i stk. 2 fra en tidligere ledighedsperiode, skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver ledig.

Stk. 5. Jobcenteret yder bistand, i forbindelse med at en person indlægger oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder herom.

Stk. 6. Staten og kommunen har adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Jobnet.

§ 73 e. For personer, der er visiteret til fleksjob, skal der, senest 3 uger efter at de har opnået ret til ledighedsydelse, holdes en samtale, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samtalen holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete fleksjob.

Stk. 2. Samtalen skal dog ikke afholdes, hvis der, inden for de seneste 3 måneder før der er opnået ret til ledighedsydelse og efter visitationen til fleksjob, har været afholdt en samtale om personens cv.«

49. Overskriften før § 75 affattes således:

»Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013«.

50. I § 75, stk. 1, 1. pkt., udgår »tilbud om«.

51. § 75, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilskud efter 1. pkt. skal være bevilget senest den 31. december 2012. § 70 d, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.«

52. I § 76, stk. 3 og 4, indsættes efter »§ 2, nr. 4«: »og 11«.

53. I § 82, stk. 4, ændres »§ 2, nr. 1-4 og 7« til: »§ 2, nr. 1-4, 7 og 11«.

54. Efter § 113 indsættes:

»Kapitel 21

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 114. For en person, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f, indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 5 pct. af tilskuddet, jf. § 70 f, stk. 2, dog højst 500 kr. pr. måned.

Stk. 2. Personen afholder udgiften til bidrag efter stk. 1.

Stk. 3. Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af tilskuddet.

§ 115. Ud over bidraget i § 114 indbetales et bidrag, der udgør 2/3 af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 indbetales for antallet af timer med tilskud efter § 70 f. Antallet af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 3. Er antallet af løntimer efter stk. 2 mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.

Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget efter stk. 2 for hver time, der udbetales tilskud for.

§ 115 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregning, indberetning og indbetaling af bidrag efter §§ 114 og 115.«

55. I § 117, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jobplaner«: »og rehabiliteringsplaner«.

56. I § 118, stk. 1 og 2, ændres »ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i« til: »ledighedsydelse efter § 74«.

57. I § 119 ændres »§ 2, nr. 6, 8 og 9« til: »§ 2, nr. 6, 8, 9 og 11«.

58. I § 120 ændres »§ 2, nr. 1-10« til: » § 2, nr. 1-11«.

59. I § 122, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nye numre:

»1) fleksløntilskud efter § 70 f,

2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,«.

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 3 og 4.

60. § 122, stk. 3, ophæves.

61. I § 127, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »beløbet efter«: »§ 70 g, stk. 5,«.

62. I § 127, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) beløbet efter § 70 f, stk. 2,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

63. I § 128 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Kommunens afgørelser om fleksløntilskud efter § 70 f og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g, stk. 5, i denne lov kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 2

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1596 af 22. december 2010, § 4 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, § 3 i lov nr. 153 af 28. februar 2012 og § 5 i lov nr. 476 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter »kapitel 3«: »og i rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a«.

2. I § 15, stk. 1, indsættes efter »varetages«: », jf. dog stk. 3 og kapitel 3 a«.

3. I § 15 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 c, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.«

4. Efter § 25 indsættes før afsnit IV:

»Afsnit III a

Rehabiliteringsteam m.v.

Kapitel 3 a

Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam

§ 25 a. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig.

Stk. 2. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling om,

1) hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,

2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige for, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og

3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Stk. 4. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder

1) beskæftigelsesområdet,

2) sundhedsområdet,

3) socialområdet,

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 c, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Stk. 5. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst af udvikle borgerens arbejdsevne.

Stk. 6. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling.

Kapitel 3 b

Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

§ 25 b. Kommuner og regioner skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering varetaget af en klinisk funktion i regionen. Aftalen skal indgås med den region, hvor den enkelte kommune er beliggende. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.

Stk. 2. Det skal fremgå af samarbejdsaftalen, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator.

Stk. 3. Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan kommunen vælge at opsige samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en anden region.

§ 25 c. Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a, stk. 4, nr. 4, og skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte sag.

Stk. 2. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene

1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge og

2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

§ 25 d. Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.

§ 25 e. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, og om fastsættelse af pris for den kliniske funktions ydelser samt om krav til lægeattesters udformning og indhold.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og social- og integrationsministeren nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om ressourceforløb og fleksjob.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigelsesområde.«

5. I § 58, stk. 2, indsættes efter »jobplaner«: »og rehabiliteringsplaner«.

6. I § 62, stk. 1, indsættes efter »beskæftigelsesindsatsen over for borgere«: », herunder relevante aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område, data om borgeres overgang til job, uddannelse og andre forsørgelsesordninger,«.

7. I § 63 indsættes efter »oplysninger«: », herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser,«, og efter »Undervisningsministeriet« indsættes: », Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regioner,«.

8. I § 66, stk. 2, indsættes efter »§§ 62-64«: »og § 68 a, stk. 8-13,«.

9. I § 68 a, stk. 8-10, ændres »lov om vejledning om uddannelse og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«

10. I § 68 a indsættes som stk. 12 og 13:

»Stk. 12. Beskæftigelsesministeriet modtager relevante data på individniveau om aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Social- og Integrationsministeriet og kommuner. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.

Stk. 13. Beskæftigelsesministeriet modtager relevante data på individniveau om aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommuner og regioner. Data anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus, jf. § 59, stk. 2, til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet.«

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012 og § 16 i lov nr. 473 af 30. maj 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »§ 54 a«: », § 69, stk. 4 og 5«, og »§ 74, stk. 1, nr. 4, § 74, stk. 2, nr. 3, og § 74 i, stk. 4« ændres til: »§ 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3«.

2. § 10, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning, senest 6 måneder efter at der er udbetalt ledighedsydelse første gang.«

3. I § 13, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »anden aktør«: », et møde i rehabiliteringsteamet«.

4. I § 13, stk. 11, ændres »særlig ydelse« til: »ressourceforløbsydelse«.

5. I § 34, stk. 4, indsættes efter »§§ 36-42«: »og 69 b-f«.

6. I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

7. I § 37, stk. 1, indsættes efter »cv-samtale«: », et møde i rehabiliteringsteamet«.

8. I § 46, stk. 1, udgår »og særlig ydelse«.

9. I § 46, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal anvendes ved vurderingen af, om en persons arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet.«

10. Efter § 67 indsættes:

»Kapitel 6 a

Ressourceforløbsydelse

§ 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

3) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt overfor et barn, eller

4) kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 4, samt et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.

Stk. 4. For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen efter 1. pkt. ophører dog på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter kapitel 8 i lov om sygedagpenge. Er personen inden visitationen til et ressourceforløb omfattet af en forlængelsesregel efter kapitel 9 i lov om sygedagpenge, ophører ydelsen efter 1. pkt. på det tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter den pågældende forlængelsesregel. Ydelsen efter 1. pkt. kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2. Personer, hvis ydelse efter 2. og 3. pkt. er ophørt, modtager en ydelse efter stk. 2.

Stk. 5. For personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse.

Stk. 6. Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, modtager førtidspension under ressourceforløbet.

Stk. 7. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved sygdom eller barsel.

Stk. 8. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 1, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

Indtægter m.v.

§ 68 a. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inkl. pension udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Stk. 3. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

Stk. 4. Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter reglerne i § 32. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.

Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse

§ 69. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en samtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Stk. 3. § 13, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Stk. 4. En person, der modtager ressourceforløbsydelse, har ret til ferie, i det omfang kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13, stk. 8 og 9. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens ferien afholdes.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået, herunder hvordan en periode på kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.

Sanktioner ved manglende deltagelse i ressourceforløbet m.v.

§ 69 a. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.

Stk. 2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund for udeblivelsen m.v.

Stk. 3. Reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69. Reglen i § 35, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69 c.

§ 69 b. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Stk. 2. Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 69 c. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i ressourceforløbet, jf. § 16, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 2, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

§ 69 d. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, eller

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.

Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:

1) 1.590 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5.

2) 246 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i 1 kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2.

§ 69 e. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

§ 69 f. Reglerne i § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5.

Stk. 2. Reglerne i § 43, stk. 1 og 2 og 4-6, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.

§ 69 g. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 69-69 f.

§ 69 h. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

§ 69 i. Kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse.«

11. § 74 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.

Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

2) modtager sygedagpenge,

3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 3. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen

1) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller

2) et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn.

Stk. 4. Personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 5. Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.

12. § 74 a, stk. 7, der bliver stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 9. Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og §§ 74 b og 75-77 b.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2 og 3.«

13. § 74 b affattes således:

»§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob, herunder står til rådighed, jf. § 75.

Stk. 2. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2.«

14. § 74 d, stk. 2-5, affattes således:

»Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af ledighedsydelse.

Stk. 3. Ledighedsydelsen nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten, dels af anden indtægt, der træder i stedet for løn, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Ved lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og det samlede bidrag til en pensionsordning, der er led i et ansættelsesforhold. Kommunen udbetaler ledighedsydelsen månedsvis bagud.

Stk. 4. Modtageren af ledighedsydelse har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelse, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.«

15. § 74 e, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. maj til og med den 31. juli i et ferieår, har den pågældende ret til 15 dages ferie svarende til sammenlagt 3 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

2) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. august til og med den 31. december i et ferieår, har den pågældende ret til 10 dages ferie svarende til sammenlagt 2 uger med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

3) Er retten til ledighedsydelse opnået, eller er ansættelsen sket i perioden fra den 1. januar til og med den 30. april i et ferieår, har den pågældende ret til 5 dages ferie svarende til sammenlagt 1 uge med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og herefter 25 dages ferie svarende til sammenlagt 5 uger med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.«

16. § 74 e, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.«

17. § 74 f, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d finder tilsvarende anvendelse. Hvis en person har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter ophør af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydelse. § 74 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

18. § 74 g, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, så længe den pågældende er berettiget til ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1.«

19. Overskriften før § 74 i udgår.

20. § 74 i ophæves, og i stedet indsættes:

»Rådighed og sanktioner for modtagere af ledighedsydelse

§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal

1) være aktivt jobsøgende,

2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsamtaler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,

4) tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde,

5) deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, og

6) lægge sit cv i Jobnet efter § 73 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har opnået ret til ledighedsydelse, og deltage i cv-samtaler efter § 73 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 76. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, skal kommunen give den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.

Stk. 2. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

§ 77. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 2. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, har undladt at lægge sit cv rettidigt i Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 6, kan den pågældende ikke modtage ledighedsydelse for de dage, hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold.

Stk. 3. Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 eller 5, udebliver fra en cv-samtale, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

§ 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 2. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 3. Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, inden for en periode på 12 måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, afviser et rimeligt tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4, mister personen retten til ledighedsydelse.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4.

Stk. 5. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

§ 77 b. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk. 2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 2. Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt behandling af en sag om førtidspension. Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode.

Stk. 3. Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.«

21. I § 79, stk. 1, og § 79, stk. 3, ændres »og § 74 d, stk. 2« til: »§ 68 og § 74 a, stk. 2 og 3«.

22. I § 80, stk. 1, ændres »og § 74 d, stk. 3« til: », § 68 a og § 74 d, stk. 2«.

23. I § 91, nr. 1, indsættes efter »som krævet efter«: »§ 74 d, stk. 4, og«.

24. I § 93 a, stk. 1, nr. 3, ændres »eller integrationslovens § 16 a« til: », integrationslovens § 16 a eller tilbud til personer, der er i et ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

25. § 100, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves.

26. Efter § 103 indsættes:

»§ 103 a. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 68, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse for personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a for personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2 og 3, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.«

27. I § 104, stk. 1, 3. pkt., ændres »kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse« til: »ledighedsydelse«.

28. § 104, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

29. I § 104, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og 2«.

30. § 104 a ophæves.

31. I § 109, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nye numre:

»7) § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.

8) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68.«

Nr. 7-11 bliver herefter nr. 9-13.

32. I § 109 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1-3, 6-9 og 13, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 5.

Stk. 5. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012, som ændret ved § 10 i lov nr. 922 og § 1 i lov nr. 928 begge af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. § 91 b, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen i forbindelse med tilsynet får en formodning om, at en person under opholdet i udlandet uberettiget kan have modtaget kontanthjælp, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik eller sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, kan styrelsen uden retskendelse sikre sig kopi af personens pas og rejsedokumenter. Arbejdsmarkedsstyrelsen skal snarest videregive kopierne til personens opholdskommune.«

§ 5

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 26. juni 2012, som ændret ved § 15 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 5 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

2. § 7, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.«

3. I § 7 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører.«

4. I § 21, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »beskæftigelsesindsats,«: »og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 25 a,«.

5. § 28 affattes således:

»§ 28. Før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.«

6. I § 42 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.«

7. § 49 affattes således:

»§ 49. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 6

I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 14. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »varighed eller« til: »varighed,«.

2. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »til lov.« til: »til lov, eller«.

3. I § 27, stk. 1, indsættes som nr. 5:

»5) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

4. I § 28 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret til barseldagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.«

5. § 34 affattes således:

»§ 34. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af dagpenge efter denne lov til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler om beregning af dagpenge efter denne lov, hvis ansættelsen ophører i en orlovsperiode.«

6. § 39, stk. 4, ophæves.

§ 7

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, som ændret bl.a. ved lov nr. 1367 af 28. december 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. § 17 affattes således:

»§ 17. Fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2 og 3. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 2. En person, der er født før den 1. januar 1956, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12.

Stk. 3. En person, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959, kan få fleksydelse med et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 12. Fleksydelse kan dog udbetales efter stk. 1, hvis personen udskyder overgangen til fleksydelse til højst 3 år før folkepensionsalderen.

Stk. 4. Fleksydelse efter stk. 1-3 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden, jf. stk. 5 og 6. Beløbet efter 1. pkt. opgøres på grundlag af skattepligtig indtægt, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 13. Udbetalinger fra pensionsordninger medregnes ikke i beregningsgrundlaget.

Stk. 5. Beregningsperioden omfatter de seneste hele indberetningsperioder, jf. lov om et indkomstregister, der dækker et sammenhængende år, jf. dog stk. 6 og 13. Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse.

Stk. 6. Hvis visitationen er sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse, omfatter beregningsgrundlaget de indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden efter 1. pkt. ganges op til et årligt beløb.

Stk. 7. Fleksydelse efter stk. 4-6 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 8. Det beløb, der følger af stk. 4-6, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med en procentsats svarende til satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk. 11 og 12. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9. Ved den årlige regulering, jf. stk. 10, anvendes satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 12.

Stk. 10. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75.

Stk. 11. Fleksydelse udbetales, efter at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.

Stk. 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af fleksydelse, herunder grundlaget for beregningen, efter stk. 4-6.

Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 70 g eller § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 8

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 117 af 17. februar 2009, § 1 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 5 i lov nr. 573 af 31. maj 2010 og § 1 i lov nr. 599 af 14. juni 2011 og senest ved § 17 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Lønmodtagere, som modtager tilskud fra kommunen under ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, omfattes af ordningen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

2. I § 2 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »og 74 d« til: », 68 og 74 a«.

3. § 17 r affattes således:

»§ 17 r. Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. § 33 b og § 33 c i lov om social pension.

Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 anvendes til erhvervelse af ret til pension af garantibidrag og bonusbidrag efter reglerne i § 8 c, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.

Stk. 3. Bidrag efter stk. 1 administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med fondens øvrige formue.

Stk. 4. Pension med tillæg af bonuspension udbetales efter reglerne i § 9, § 9 a og § 10, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fastsætte omkostningsprocenter og gebyrer i forbindelse med forvaltning og administration af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Stk. 6. Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb, jf. § 33 c, stk. 4, og § 33 d, stk. 3 og 5, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af engangsbeløbet og størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af beløb omfattet af § 33 c, stk. 4, i lov om social pension. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler engangsbeløbet, når Arbejdsmarkedets Tillægspension modtager meddelelse om dødsfaldet fra CPR. Hvis personen boede i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, sker udbetalingen efter anmodning fra det berettigede dødsbo.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af noter m.v. om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i årsrapporten m.v. efter § 25 m.«

4. § 17 s ophæves.

§ 9

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009, som ændret senest ved lov nr. 443 af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. § 17 a, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er bevilget permanent fleksjob. For personer, der er i fleksjob, kan Arbejdsskadestyrelsen uanset 1. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne træffe endelig afgørelse efter stk.1, når styrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.«

3. I § 27, stk. 1, ændres »§ 17 a, stk. 3« til: »§ 17 a, stk. 4«.

4. To steder i § 37, stk. 3, indsættes efter »fleksjob«: », ressourceforløb«.

§ 10

I lov nr. 473 af 30. maj 2012 om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »revalideringsydelse,«: »ressourceforløbsydelse,«, og »ledighedsydelse og særlig ydelse« ændres til: »og ledighedsydelse«.

2. I § 7, 2. pkt., indsættes efter »engangshjælp«: », ressourceforløbsydelse«.

§ 11

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 9. juli 2012, som ændret ved lov nr. 1386 af 28. december 2011, § 1 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 7 i lov nr. 928 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 5, indsættes efter »førtidspension«: »bortset fra førtidspensionens pensionstillæg«.

2. §§ 16-19 affattes således:

»§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømt,

3) den faglige forklaring på, hvorfor den pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.«

3. §§ 16-19 affattes således:

»§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde forelægges sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 3. Personer med langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet kan fra 5 år før folkepensionsalderen ansøge om førtidspension (seniorførtidspension). I sådanne sager iværksættes ikke beskæftigelsesrettede tilbud for at udvikle arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen kan dog indhente nye oplysninger til brug for sagens afgørelse. Kommunalbestyrelsen forelægger sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag for kommunens rehabiliteringsteam. Kommunalbestyrelsen træffer umiddelbart efter rehabiliteringsteamets indstilling i sagen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren fastsætter regler for vurderingen af opfyldelse af kravet om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. stk. 3.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, jf. dog § 17, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det er en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1) en rehabiliteringsplan, der indeholder dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse er fuldt afklaret,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i ressourceforløb, er udtømt,

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse ved behandlingen af ansøgninger indgivet i henhold til § 17, stk. 3.

Stk. 3. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtidspension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i § 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager om førtidspension.«

4. I § 21, stk. 1, ændres »§ 17, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 17, stk. 2, 3. pkt.«

5. I § 21 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om førtidspension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens modtagelse af ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 3. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende, når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.«

6. I § 33 b, stk. 5, ændres »pensionsordning« til: »arbejdsmarkedspension«.

7. I § 33 c indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Når en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, dør, udbetales et engangsbeløb, jf. dog stk. 8. Hvis ordningen er etableret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, udbetales engangsbeløbet til dødsboet. Hvis ordningen er etableret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, udbetales engangsbeløbet til boet eller den begunstigede ifølge pensionsaftalen. Engangsbeløbet skal ved dødsfald før personens folkepensionsalder mindst udgøre summen af 1/3 af indbetalte bidrag efter den 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 5 og 6. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder kan engangsbeløbet højst udgøre summen af 1/2 af indbetalte bidrag efter den 1. januar 2013 og et tillæg, jf. stk. 5 og 6.

Stk. 5. Ved dødsfald før personens folkepensionsalder udgør tillægget, jf. stk. 4, mindst 1/3 af det indestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 eller mindst 1/3 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse den 31. december 2012. Ved dødsfald efter personens folkepensionsalder udgør tillægget højst 1/2 af et indestående på personens konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2012 eller højst 1/2 af værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse den 31. december 2012.

Stk. 6. Ved opgørelsen af engangsbeløbet efter stk. 4 forrentes de indbetalte bidrag og tillægget frem til dødsfaldet.

Stk. 7. Engangsbeløbet ved dødsfald efter folkepensionsalderen aftrappes over mindst 5 år og højst 10 år fra folkepensionsalderen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 8.

8. § 33 d affattes således:

»§ 33 d. Bidragsbeløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes til erhvervelse af pension efter § 17 r i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. § 17, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension om rente ved for sen indbetaling af bidrag kan finde anvendelse.

Stk. 3. Uanset § 33 c, stk. 4, kan engangsbeløbet ved død før folkepensionsalderen for en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister før den 1. januar 2013, ikke udgøre et mindre beløb end det beløb, som indestod på personens særskilte konto den 31. december 2012.

Stk. 4. Udbetaling af pension sker efter reglerne for udbetaling af ATP Livslang Pension, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder om indbetaling, udbetaling af et engangsbeløb ved dødsfald og erhvervelse af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

9. § 33 e, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Uanset § 33 c, stk. 4, kan engangsbeløbet ved dødsfald før folkepensionsalderen for en person, som har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister før den 1. januar 2013, ikke udgøre et mindre beløb end værdien af den erhvervede pensionsret den 31. december 2012.«

10. § 49, stk. 1, affattes således:

»Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 12 udgør 69.648 kr. årligt.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 295.900 kr.

3) Pensionstillæg efter § 12 udgør årligt for enlige 72.336 kr. i 2013, 72.336 kr. i 2014, 72.711 kr. i 2015 og 73.086 kr. i 2016 og følgende år. For gifte og samlevende udgør pensionstillægget årligt 34.968 kr. i 2013, 34.968 kr. i 2014, 35.343 kr. i 2015 og 35.718 kr. i 2016 og følgende år. I perioden 2016-2023 forhøjes pensionstillægget med et kompensationstillæg, jf. § 49 b.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 204.300 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 65.300 kr. for enlige og 131.000 kr. for gifte og samlevende.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 18.800 kr. for enlige og 37.200 kr. for gifte og samlevende.

7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 78.900 kr.

8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 208.176 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 57.000 kr. For gifte og samlevende udgør førtidspensionen 176.952 kr. årligt, heraf udgør førtidspensionens pensionstillæg 49.000 kr.

9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 176.952 kr.

10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør 70.900 kr. for enlige og 112.400 kr. for gifte eller samlevende.

11) For en ægtefælle eller samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 348.500 kr. i indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan der maksimalt indgå 230.500 kr. i indtægtsgrundlaget.

12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 2, udgør 1/40 af førtidspensionen.

14) Bidraget til den supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 5.760 kr. årligt.«

§ 12

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 100, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.«

2. I § 100, stk. 5, indsættes efter »bevilget«: »kontant tilskud efter § 95 eller«.

3. I § 182 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Det beløb, der er nævnt i § 100, stk. 3, 1. pkt., reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2014.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 6-11.

§ 13

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012, som ændret ved § 7 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 11 c, stk. 1, nr. 2, ændres », jf. § 17, stk. 2,« til: », jf. § 17«.

§ 14

I lov nr. 550 af 18. juni 2012 om frikommuner foretages følgende ændring:

1. § 7, stk. 3, ophæves.

§ 15

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni 2009, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1602 af 22. december 2010, § 3 i lov nr. 462 af 18. maj 2011 og § 6 i lov nr. 1364 af 28. december 2011 og senest ved lov nr. 588 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »ledighedsydelse,«: »ressourceforløbsydelse,«, og »aktivering af kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere« ændres til: »aktivering af kontanthjælps-, ledighedsydelses- og ressourceforløbsydelsesmodtagere«.

§ 16

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1378 af 28. december 2011, § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og § 6 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, udgår »bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister«.

2. I § 5 indsættes efter »Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister«: »bortset fra ordninger i ATP«.

3. § 6, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 17

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 599 af 14. juni 2011 og § 3 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:

1. § 29 B, nr. 3, affattes således:

»3) engangsbeløb, der udbetales efter § 33 c, stk. 4 og 8, § 33 d, stk. 3 og 5, og § 33 e, stk. 2, i lov om social pension.«

§ 18

I lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.), foretages følgende ændring:

1. § 1, nr. 3-9, ophæves.

§ 19

I lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister), foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 2, § 3 og § 7, nr. 1, ophæves.

§ 20

I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 14. juni 2007, som ændret ved § 15 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 3, udgår »eller«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 4, ændres ».« til: », eller«.

3. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 5:

»5) § 2, nr. 11, og som modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.«

.

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 48, samt § 75, stk. 1, nr. 6, og § 77, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 20.

Stk. 3. Personer, der før tidspunktet for ikrafttrædelsen af stk. 2 har modtaget ledighedsydelse, skal senest 3 måneder efter ikrafttrædelsen have lagt cv i Jobnet og have en cv-samtale.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, og § 1, nr. 49-51.

Stk. 5. § 25 a, stk. 4, nr. 4, §§ 25 b-25 d og § 25 e, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, om samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering træder i kraft den 1. juli 2013. En kommune og en region kan vælge at indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen som nævnt i §§ 25 b-25 d, som har virkning fra et tidspunkt, der ligger før den 1. juli 2013. Indtil en samarbejdsaftale indgås, skal kommunen sørge for, at rehabiliteringsteamet har en sundhedsfaglig repræsentant, som kan varetage en sundhedskoordinatorfunktion med sundhedsfaglig rådgivning i teamet, herunder bidrage til rehabiliteringsteamets indstilling.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne til § 62, stk. 1, § 63, § 66, stk. 2, og § 68 a, stk. 12 og 13, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 2, nr. 6-8 og 10.

Stk. 7. ATP kan i stedet for at underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten samtidig med indbetalingen, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, 4. pkt., underrette den skattepligtige om indbetaling af skatten i forbindelse med den endelige opgørelse af den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister i den årlige pensionsoversigt. 1. pkt. har virkning fra den 1. januar 2013 til den 30. juni 2013.

Stk. 8. Lovens § 11, nr. 3 og 5, træder i kraft den 1. januar 2014.

.

§ 22

Stk. 1. For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob eller modtager tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, finder de hidtil gældende regler i §§ 71-73 og 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fortsat anvendelse.

Stk. 2. For personer, der før lovens ikrafttræden er ansat i et fleksjob efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder ændringerne i § 70 c, § 70 e og § 70 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, anvendelse, når de pågældende påbegynder et nyt fleksjob.

Stk. 3. Personer, der før lovens ikrafttræden modtager tilbud om støtte i form af tilskud efter § 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage ledighedsydelse, uden at der skal ske en fornyet visitation til fleksjob, hvis deres selvstændige virksomhed ophører.

Stk. 4. For sager, hvor visitationen til fleksjob eller vurderingen af, om en person fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, er foretaget eller burde være foretaget før den 1. januar 2013, skal de hidtil gældende regler i § 122, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 104 a i lov om aktiv socialpolitik fortsat anvendes.

Stk. 5. Personer, der ved lovens ikrafttræden modtager ledighedsydelse på mellem 90 og 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fortsætter med at modtage ledighedsydelse på denne sats. Ledighedsydelsen nedsættes dog til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., senest den 1. juli 2013. Hvis en person efter lovens ikrafttræden bliver ledig efter ansættelse i et fleksjob, modtager personen ledighedsydelse på 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Stk. 6. Personer, der er omfattet af stk. 5, og som er berettiget til at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 10, kan modtage ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til deres hidtidige ydelse i den i stk. 5 nævnte periode.

Stk. 7. Personer, der inden lovens ikrafttræden har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, og som har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder efter dette tidspunkt, kan igen modtage ledighedsydelse, jf. denne lovs § 3, nr. 13, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74 b, stk. 1, og § 75 i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13 og 20.

Stk. 8. Kontanthjælp og særlig ydelse, der er udbetalt til en person, der er visiteret til fleksjob inden lovens ikrafttræden, indgår i opgørelsen af den periode på 18 måneder inden for 24 måneder, hvorefter kommunen fuldt ud afholder udgifterne til ledighedsydelse, jf. denne lovs § 3, nr. 27.

Stk. 9. § 9 har virkning for sager, hvor tilskadekomne på ikrafttrædelsesdagen eller senere bevilges fleksjob eller visiteres til fleksjob. Har tilskadekomne før ikrafttrædelsesdagen fået bevilget fleksjob, eller er tilskadekomne før ikrafttrædelsesdagen visiteret til fleksjob, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 10. § 3, stk. 5, i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 11, nr. 1, finder ikke anvendelse for førtidspensionister, der ved lovens ikrafttræden har ret til førtidspension under fast bopæl i udlandet, så længe førtidspensionisten har uafbrudt fast bopæl i et ikke EU/EØS-land eller Schweiz. For sådanne sager finder den hidtil gældende § 3, stk. 5, i lov om social pension anvendelse.

Stk. 11. §§ 16-19 i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, finder ikke anvendelse i sager om tilkendelse af førtidspension, hvis kommunalbestyrelsen før den 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler i §§ 16-19 i lov om social pension anvendelse, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.

Stk. 12. Beløb, som er opsparet på særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, overføres med virkning fra den 1. januar 2013 til Arbejdsmarkedets Tillægspension til administration og forvaltning sammen med fondens øvrige formue.

Stk. 13. For kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, anvendes kontohaverens indestående til erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 1. januar 2013 efter reglerne i § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet der ikke før erhvervelse fradrages beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 14.

Stk. 14. Kontohaverens indestående efter stk. 13 opdeles i et garantibidrag, som udgør 80 pct. af indeståendet, der anvendes til erhvervelse af garanteret pension, og et bonusbidrag, som overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bonuspotentiale.

Stk. 15. Garantibidraget efter stk. 14 anvendes til erhvervelse af garanteret pension den 1. januar 2013 efter en af beskæftigelsesministeren fastsat tarif, jf. stk. 16. Før erhvervelse af garanteret pension fradrages der ikke beløb efter § 16 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom den erhvervede pensionsret ikke omfatter ret til ydelser efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 16. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension en tarif, jf. stk. 15. Tariffen fastsættes på grundlag af en pr. 31. december 2012 markedsværdibaseret optjeningsrente opgjort i overensstemmelse med principperne i pensionsgrundlaget i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 17. Kontohavere, som den 31. december 2012 har en særskilt konto i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som er født i perioden fra den 1. januar 1949 til den 31. december 1952, kan dog vælge, at erhvervelse af livsvarig pension i Arbejdsmarkedets Tillægspension først sker ved folkepensionsalderen med en værdi svarende til deres indestående på særskilt konto den 31. december 2012 tillagt en forretning frem til folkepensionsalderen. Opdeling i garantibidrag og bonusbidrag og erhvervelse af garanteret pension sker efter de regler, der er fastsat efter § 8 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på det tidspunkt, hvor kontohaveren når folkepensionsalderen.

Stk. 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter nærmere regler om størrelsen af renten samt principperne for forrentningen af indestående den 31. december 2012, jf. stk. 17.

Stk. 19. Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om overførslen den 1. januar 2013 af særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og erhvervelsen af pensionsrettigheder i ATP Livslang Pension, jf. stk. 13-17.

Stk. 20. § 16, nr. 1-3, i denne lov har virkning fra og med indkomståret 2013.

Stk. 21. Uanset § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.

Stk. 22. Uanset § 3, stk. 2, nr. 4, i lov om regionernes finansiering indgår de regionale merudgifter for regionerne som arbejdsgivere til arbejdsskadeerstatninger ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til regionerne.

.

§ 23

En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov.

Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 2012

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Mette Frederiksen