Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Skrivelse om ændring af lov om aktiv socialpolitik (tilskud til tandpleje og hjælp til udsættelsestruede lejere) og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse (særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere og tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud)

Til alle kommuner og Udbetaling Danmark

Folketinget har den 19. december 2012 vedtaget følgende lovforslag:

nr. L 84: Forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse (særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere og tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud)

nr. L 85: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (tilskud til tandpleje og hjælp til udsættelsestruede lejere) og

Lovforslagene som vedtaget ved 3. behandlingen kan findes i retsinformation på www.retsinformation.dk og på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Lovforslag L 84 indebærer for det første, at selvvalgte eneforsørgere gives ret til særligt børnetilskud. Denne del af lovforslaget træder i kraft 1. januar 2014. L 84 består for det andet i, at optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskuddet tilpasses. Tilpasningen af optjeningsprincippet består dels i, at perioder med bopæl eller beskæftigelse andre steder i riget sidestilles med perioder i Danmark ved opgørelse af optjeningsprincippet, og dels i, at udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 b undtages fra optjeningsprincippet. Tilpasningen af optjeningsprincippet har virkning fra 1. januar 2013. Børnetilskud og børne- og ungeydelse administreres af Udbetaling Danmark.

Lovforslag L 85 indebærer, at der indføres øget tillskud til tandpleje og hjælp til udsættelsestruede lejere, jf. nedenfor under punkterne 1 og 2. Lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2013.

1. Tilskud til tandpleje

Fra den 1. januar 2013 skal kommunen yde tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik svarende til kontanthjælpsniveau.

Målgruppen er således både kontanthjælpsmodtagere efter aktivlovens kapitel 4, herunder modtagere af særlig hjælp efter lovens §§ 27 og 27 a, og modtagere af revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, som modtager den pågældende ydelse på kontanthjælpsniveau og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp.

Tilskuddet omfatter udgifter til alle former for forebyggende og behandlende tandpleje, uanset om behandlingen er omfattet af tilskud fra regionerne efter sundhedsloven. Tilskuddet er dog subsidiært i forhold til tilskud efter anden lovgivning.

Personer fra 18 år til og med 24 år modtager 100 pct. tilskud til tandpleje efter en årlig egenbetaling på 600 kr. For personer, som er 25 år eller derover, ydes tilskud til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 800 kr.

Tilskud til tandpleje, som indebærer samlede udgifter på mere end 10.000 kr. til et samlet behandlingsforslag, skal forhåndsgodkendes af kommunen, som skal vurdere om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Personer, der er særligt vanskeligt økonomisk stillede, har fortsat mulighed for at søge om hjælp til at få dækket egenbetalingen efter den gældende bestemmelse i aktivlovens § 82. Kommunen skal i så fald også forud for behandlingens påbegyndelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, herunder om personen selv har mulighed for at betale egenandelen.

Det er op til kommunen at fastlægge, hvordan tilskuddet til tandpleje skal administreres, således at dette er mest enkelt for borgere, tandlæger m.fl. og kommunen.

Kommunens udgifter til tandbehandling er omfattet af refusionsbestemmelsen i § 106 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter efter kapitel 10.

2. Hjælp til udsættelsestruede lejere

Fra den 1. januar 2013 får kommunerne med den nye bestemmelse § 81 a i lov om aktiv socialpolitik øget mulighed for at yde hjælp til udsættelsestruede lejere.

Med den nye bestemmelse vil kommunerne kunne yde løbende hjælp til betaling af husleje i en midlertidig periode til personer, der er udsættelsestruet pga. huslejerestance, og kommunen vil således ikke være begrænset af, at hjælpen efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik kun kan ydes til enkeltudgifter. Hjælpen skal dog være midlertidig og kan derfor ikke indgå som en permanent hjælp til huslejen.

Kommunerne får i højere grad mulighed for at yde hjælp i en periode til udsættelsestruede lejere, således at de pågældende kan blive boende i boligen, indtil der findes en mere langtidsholdbar løsning for de pågældende. Kommunen kan stille betingelser for at yde hjælpen, f.eks. at personen indgår en administrationsaftale ift. borgerens økonomi, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig, deltager i gældsrådgivning eller lignende.

Hjælp efter den nye bestemmelse § 81 a kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne.

Kommunen skal særligt rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte personer. Socialt udsatte borgere kan være borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, misbrugere eller f.eks. personer med ADHD, som er i en vanskelig økonomisk situation, og som har vanskeligheder ved at overskue deres økonomi. I andre særlige tilfælde kan kommunen efter en konkret vurdering også yde hjælpen til andre persongrupper.

Det er den enkelte kommune selv, der afholder udgifterne til hjælpen, og det vil være kommunens vurdering, om kommunen vil yde hjælp efter § 81 a.

Hvis personen har fået en sanktion på grund af f.eks. manglende rådighed, kan hjælpen ikke anvendes direkte til at kompensere for denne nedgang i forsørgelsesgrundlaget. Hvis kommunen vurderer, at personens økonomiske forhold betyder, at der ville kunne ydes hjælp efter § 81 a uanset konsekvenserne af en sanktion, kan der ydes hjælp samtidig med sanktioner.

§ 81 a, stk. 2, er heller ikke til hinder for, at kommunen yder hjælp efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at sanktionen ikke skulle være givet. Hvis personen allerede modtager hjælp eller ville kunne modtage hjælp efter § 81 a og derefter sanktioneres, vil hjælpen efter § 81 a ikke bortfalde på grund af sanktionen, da hjælpen efter § 81 a ikke gives for at kompensere for sanktionen.

§ 81 a er subsidiær i forhold til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller anden lovgivning. Bestemmelsen supplerer således den gældende § 81 i lov om aktiv socialpolitik, og er derfor en udvidelse af mulighederne for at yde hjælp efter de gældende bestemmelser, herunder også hjælp efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.

Hjælpen efter § 81 a er ikke skattepligtig og er omfattet af den gældende ordlyd i § 7, stk. 1, nr. 9, i lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven).

Social- og Integrationsministeriet, den 19. december 2012

Bent Nielsen