Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 11. januar 2013 i sag 76.2010

A

v/advokat Jan Moosmand, Advokatfirmaet Jan Moosmand

mod

B

v/advokat Søren Møller Rasmussen, Kromann Reumert

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudolph Greisen (DA) og jurist Dennis Schnell-Lauritzen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget direktør John Petersen, DOFK, og frisørassistent Thomas Knarkkergaard Pedersen, Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund.

Mellem klageren, A, født den 31. august 1984, og indklagede B, blev den 27. marts 2006 indgået uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som frisør med uddannelsesperiode fra den 27. marts 2006 til den 26. september 2009.

Denne sag drejer sig om godtgørelse for seksuel chikane og godtgørelse for svie og smerte i anledning af arbejdsbetinget sygdom.

A har ved klageskrift modtaget den 30. august 2010 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at B betaler en godtgørelse til hende for svie og smerte med 97.240 kr. samt godtgørelse efter ligebehandlingsloven for seksuel chikane med 10.000 kr.

Påstanden om godtgørelse for svie og smerte er opgjort som 572 sygedage á 170 kr.

B har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 10. december 2012.

Sagsfremstilling

A skrev den 9. oktober 2007 en mail til Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund, hvori hun gav udtryk for, at hun var ked af at være i lære i B på grund af dårligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø og mangelfuld oplæring. Der blev ikke i denne mail anført noget om, at B skulle have udøvet seksuel chikane over for hende.

Den 2. januar 2008 førte A en telefonsamtale med B, som hun optog på bånd. Af udskrift vedrørende samtalen fremgår bl.a.:

»A Men hvorfor er det lige at der er en fagforening og en mester forening hvis det er man ikke må snakke med dem.

B Det må man da også gerne. Men jeg mener da helt klart at nogle af de ting man skal snakke med dem om, det er når der er begået noget overgreb af en eller anden art. Jeg mener bestemt ikke at jeg har begået nogen overgreb af nogen art. Ja, jeg irettesatte dig. Ja, og det mener jeg da helt klart at jeg er i min gode ret til.

A Men ja du tog også fat i mig, og ja det så N1. Og ja det påvirkede mig fordi jeg er tidligere voldsofre.

B Nej jeg tog ikke fat i dig. Jeg tog ikke fat i dig, A.

A Spørg N1.

B Jeg tog ik fat i dig. Jeg lagde hånden på din arm, ja, for at gribe fat i dig, så vi lige ku gå ud på toilettet. Jeg tog jo ik, jeg tog jo ik engang hårdt ved, A.

A Det er princippet, B. …

A At hun har løjet overfor mig og ik har ville indrømme det.

B Løjet overfor dig, hvordan det?

A Fordi at hun begyndte af flirte rundt med N2, og det ville hun ikke sige til mig.

B Nå, hvorfor, hvorfor, hvorfor måtte hun ikke det?

A Det må hun sådan set også godt. Men jeg synes jo bare at hun godt ku indrømme det overfor mig, i og med at vi var ærlige overfor hinanden.

B Hmm

A Og så synes jeg bare at, at det var lidt træls i mine øjne, i og med at hun allerede havde N3 ude fra schwarzkopf og ham der steroide-fyren, N4.

B N3 ude fra schwarzkopf.

A Ja. Lige inden han blev far, der sms’ede de med hinanden om at hun skulle ud på lageret og have taget nogle frække billeder fordi at der var sådan nogle rå baggrunde.

B Nå. Nå nå nå

A Hvis jeg var kommet, og havde sagt det til dig, så havde jeg jo sagt noget som jeg ikke måtte. Og så var hun jo blevet stiktosset. Og så havde du ligesom gået op i, hvem havde du mest glæde af, og hvem sku fyres. Sådan følte jeg det. Fordi jeg kan da kun forestille mig, at efter du har været i london, så er hun kommet og har sagt, A hun er gået helt amok imens i har været væk. Og faktisk, så er det hende der er gået helt amok. Det er hende der har sultet sig selv, og følt at hun sku ud at være lækker og ikke haft nok i én fyr. Og det sku så gå ud over én jeg synes der var sød. Og det har jeg så bare sagt, jamen lad hende da gøre det, hverken hun eller han er det værd. Og så er jeg ligesom kommet videre ud fra det.

B Jeg ved ikke hvad der er foregået imellem jer.

A Nej. Jeg. I mine øjne var det bare noget gris, for hun bollede jo rundt med N4 og hun skrev meget meget hede sms’er med N3, og på samme tid, så var det, så var det søde søde med N2 den fredag hun ordnede hår på ham, hvor i var i london.

B Altså jeg ved ikke hvad der mellem jer to.

A Nej. Men det er det jeg siger, der er ikke mere end hvis hun ikke kan se at hun har gjort noget hun ikke sku, så er der ikke mere. Fordi, så er det at man bære nag. Og der er ikke noget at bære nag over i mine øjne. Så er man ikke voksen nok.

B Hmm.

A Men jeg ved ikke hvad du har hørt.

B Jeg kan ikke huske det og jeg gider ikke tænke på….«

I brev af 13. februar 2008 til Frisørfagets Fællesudvalg oplyste A, at hun var sygemeldt med depression som følge af dårligt arbejdsmiljø, og at dette var blevet anmeldt som en arbejdsskade. A anførte i brevet, at hun var blevet udsat for en række ubehagelige hændelser, herunder af seksuel karakter, idet B »stirrede på mine bryster ved samtaler i baglokalet« og »seksuel chikane fra kunder.«

Den 13. marts 2008 aflagde Arbejdsskadestyrelsen et tilsynsbesøg hos B og udstedte på baggrund heraf den 26. marts 2008 et påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at sikre, at ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer under frisør arbejdet i salonen, samt om at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger på hårpleje produkter som anvendes i frisør salonen og sikre, at ansatte ikke udsættes for belastende og sundhedsskadelige arbejdsstillinger.

Der blev den 17. april 2008 afholdt mæglingsmøde mellem parterne uden at enighed kunne opnås. Af referatet fra dette møde fremgår bl.a., at eleven, der fortsat var sygemeldt, ikke ønskede at vende tilbage til lærepladsen, at hun blev frit stillet til at søge anden læreplads, og at forbundet forbeholdt sig at vende tilbage vedrørende ”de arbejdsforhold der har været i læreforløbet”.

Uddannelsesaftalen blev ophævet efter gensidig aftale mellem parterne med virkning fra den 4. maj 2008.

I brev af 9. november 2009 meddelte Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund A, at man havde besluttet ikke at føre hendes sag om erstatning for chikane, men at hun ved en fejl ikke var blevet underrettet herom. I mail af 10. november 2009 til A oplyste Dansk Frisør- og Kosmetiker Forbund, at hendes sag om chikane var blevet henlagt efter samråd med forbundets advokat, og at hendes sag om de helbredsmæssige forhold henhørte under Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsskadestyrelsen meddelte ved brev af 30. juli 2008, at man anerkendte en af A anmeldt ulykke den 23. august 2007 som en arbejdsskade, men at hun ikke havde ret til godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne i anledning heraf. Den anerkendte arbejdsulykke bestod i, at hun den pågældende dag fik sprøjtet hårfarve op på sin venstre arm i forbindelse med, at hun skulle farve hår på en kunde. Arbejdsskadestyrelsen meddelte ved brev af 12. oktober 2009, at en den 30. april 2009 anmeldt arbejdsskade i form af irritativ kontakteksem som følge af håndbelastende aktiviteter under uddannelsen som frisørelev blev anerkendt som arbejdsskade, men at hun ikke havde ret til godtgørelse for varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne i anledning heraf. Den 4. august 2010 blev en anmeldt sygdom i form af høfebersymptomer ved udsættelse for ammoniumpersulfat anerkendt som arbejdsskade, og hun havde i anledning heraf krav på godtgørelse for varigt mén (5 %).

A anmeldte den 11. november 2009 B til Fyns Politi for vold begået den 6. oktober 2008 ved, at han skulle have taget hårdt fat i hendes ham og rusket hende. Fyns Politi meddelte ved brev af 12. november 2009, at man ikke ville indlede efterforskning i sagen, idet der ikke var nogen rimelig formodning for, at B havde begået strafbar vold over for hende.

Arbejdsskadestyrelsen meddelte ved brev af 2. december 2009, at den anmeldte sygdom i form af depression som følge af det psykiske arbejdsmiljø i B ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom, idet man ikke fandt, at arbejdet havde været præget af høje psykiske krav og/eller en høj grad af mangel på støtte i et omfang, der udgjorde en væsentlig øget risiko for at udvikle depression. I Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagen indgik en speciallægeerklæring af 22. juni 2009, udarbejdet af speciallæge i psykiatri, N5, hvoraf fremgår bl.a.:

»KONKLUSION

Det drejer sig om en nu 24-årig kvinde, som er født og opvokset i Sønderjylland. Faderen var arbejdsmand, og arbejdede indenfor Radiosystemer hele livet. Moderen har ifølge A kun lavet noget, udover at hun har været aktiveret af kommunen.

Der er to helsøskende og derudover en halvsøster. Barndommen har været utryg, den har været præget af forskellige skoleskift. Hun har været to år på efterskole. Hun blev drillet pga. den familieære baggrund, og hun blev holdt udenfor den populære klike. Hun har været på handelsskole i to et halvt år. Her holdt hun op pga. for meget fravær og ondt i maven. Hun er i nogle omgange startet på frisørskole. Hun har arbejdet på en fiskebistro i Middelfart.

Hun blev henvist til undertegnede, efter hendes kæreste gennem halvandet år døde af at have sniffet lightergas. Han havde været på stoffer med bla. Ecstasy. Hun fik det dårligt i forbindelse med det, særligt da hun følte sig beskyldt for dødsfaldet af kærestens forældre. A har aldrig selv taget stoffer af nogen art.

Af andre traumer har hun kortvarigt haft en kæreste, som i år 2004 slog hende ned på et diskotek i Middelfart. Han blev dømt for vold, og hun fik en erstatning på kr. 60.000,00. Siden har hun ikke haft længerevarende kæresteforhold.

A har i en årrække meget gerne villet være frisør. Hun har påbegyndt frisørskolen nogle gange, men det var meget vanskeligt med praktikpladser. Det er dog lykkedes hende at få praktikpladser, men hun har været ganske uheldig. Ved den første praktikplads, fik hun ikke nogen kontrakt og løn. Sagen blev afklaret, og hun fik kr. 70.000,00 i erstatning. Ved den aktuelle sag, havde hun en praktikplads, hvor hun følte sig chikaneret under hele perioden. Hun følte sig chikaneret ved at blive taget fat i og rusket foran kunderne og personalet i salonen. Hun følte sig chikaneret af, at blive talt ned til, og af at chefen stirrede på hendes bryster. Der var også en hel del andre forhold hun følte sig chikaneret af, bla. manglende opfyldelse af kontrakten. Hun skulle bla. gøre rent i salonen, og hun blev sat til en del andet uvedkommende arbejde. Hun var i forløbet bange for ikke at lære noget. På et tidspunkt blev hun egentlig depressiv med søvnproblemer, skyldfølelse og selvbebrejdelser. Derudover var der grædeture. Hun fik koncentrationsproblemer og vanskeligt ved at komme i gang med noget. Der var betydelige koncentrationsproblemer, og der var psykomotorisk agitation med arousel. Endvidere var der somatiske angstkomponenter med mavesmerter. Der var vægttab på 5 kg samt somatiske problemer med træthed og hovedpine.

Hun blev sat i behandling med et antidepressivt præparat, og hun blev sygemeldt. Det var et problem for hende, at hun under sygeperioden ofte blev kontaktet af hendes mester, som gav udtryk for, at hun kun var syg for at genere ham. Han mødte op privat hos hende med breve mm. Situationen blev løst med fagforeningens hjælp. Hun fik en anden praktikplads, og er nu uddannet frisør. Hun kan dog ikke arbejde indenfor faget, pga. hun har fået allergi mod midler, kemikalier, som benyttes i frisørfaget. Således har hun aktuelt påbegyndt en anden uddannelse.

A har tidligere haft det psykisk dårligt. Bla. i forbindelse med den omtalte kærestes død. Hun blev henvist til undertegnede pga. selvværdsproblemer i forbindelse med det. På det tidspunkt havde hun en Hamilton depressionsskala 17 item score på 11. I forbindelse med aktuelle sag har hun dog reageret egentlig depressivt. Hun er blevet behandlet med gængs antidepressiv medicinering, Flouxetin 20 mg to kapsler dagligt. Det må konstateres, at hendes tilstand er remitteret, og at der ikke aktuelt er restsymptomer.«

A indgav den 14. januar 2010 klage til Ligebehandlingsnævnet, som den 24. marts 2010 afviste at behandle klagen under henvisning til, at klagen henhørte under Tvistighedsnævnets kompetence.

Af en opgørelse over sygedage pr. 23. august 2010 fremgår bl.a., at A var sygemeldt i i alt 572 dage fra oktober 2007 til 5 dage inde i maj 2008, hvorefter hun igen var sygemeldt fra august 2009.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at der i B var problemer med udsugning og indretning af arbejdspladsen. Hun havde meget hovedpine og næseblod, mens hun arbejdede i salonen, og hun fik da også efterfølgende konstateret en luftvejsallergi og hudallergi. Hun anmeldte forholdene til Arbejdsskadestyrelsen, og det er på baggrund af hendes anmeldelse, at Arbejdsskadestyrelsen den 26. marts 2008 udstedte et påbud til B. Der var også problemer med det psykiske arbejdsmiljø, som gjorde hende syg i form af depression og PTSD, som Arbejdsskadestyrelsen dog ikke ville anerkende som en arbejdsskade. Det dårlige arbejdsmiljø kulminerede i, at B den 7. eller 8. oktober 2007 tog fat i hendes arm og ruskede hende. Årsagen hertil var, at de havde haft hver deres kunde i salonen, og at vinden fra hendes føntørrer havde ramt hans kundes hår nogle gange. B blev sur og irettesatte hende foran kunderne. Da kunderne var gået, tog han fat i hendes overarm og sagde: ”Kom, nu går vi to ud og snakker”. Hun gik på toilettet og græd, hvortil han sagde: ”Hold op med at flæbe”. Hun synes ikke, at man fysisk skal tage fat i sine ansatte, selvom det ikke er hårdt. Da hun havde fået samlet sig, gik hun ned bagved og ryddede op, hvorefter hun fik lov til at gå tidligt hjem. Dette blev hendes sidste arbejdsdag i salonen, idet hun herefter var sygemeldt, indtil hun efter ophævelsen af uddannelsesforholdet i maj 2008 begyndte på en anden praktikplads. Gennem uddannelsesforholdet havde hun ofte følt sig mobbet af B, idet han skældte hende ud over for kunderne, ligesom hun skulle gøre alt det sure arbejde, herunder lufte hund og samle hundelorte op, gøre rent i salonen og pudse vinduer. B havde ved én lejlighed taget sit vasketøj med på arbejde, som hun skulle vaske. Hun blev i forbindelse med status instrueret af ham om at anføre nogle forkerte tal vedrørende lageroptællingen. Hun havde også været udsat for seksuel chikane gennem uddannelsesforholdet. Således havde B i forbindelse med en messe i Frankfurt 2007 sammen med salonens to udlærte frisører i hotelreceptionen pludselig bestemt, at hun skulle sove på værelse sammen med ham, fordi de to udlærte frisører ville sove sammen. Hun følte det meget ubehageligt at dele dobbeltseng med ham, og derfor pakkede hun sig godt ind i sit nattøj og lagde sig yderst i den ene side af sengen. Han gjorde ingen tilnærmelser til hende. Ved en anden lejlighed, hvor hun havde været deprimeret over sin kæreste, havde B sagt, at hun kunne da bare købe en dildo, og han havde også en dag på arbejdet kommenteret, at hendes bryster skulle være vokset. Hun har aldrig haft ønske om et seksuelt forhold til B og har ikke talt med B om sex. Telefonsamtalen den 2. januar 2008 drejede sig ikke om hende og B, men om en sælger af produkter til salonen, der flirtede med en af de ansatte i salonen. Hun havde fået medicin mod sin depression, som var begyndt at virke i januar 2008. Hun var på grund af medicinen euforisk og ønskede at fuldføre sin uddannelse. Det var derfor, at hun ringede B op, selvom hun var bange for ham. Hun havde set, at en af de ansatte frisører var holdt op, og da hun gerne ville afslutte sin uddannelse, prøvede hun alt for at beholde sin læreplads. Det var en del af hendes angst og en måde at beskytte sig selv på, at hun optog telefonsamtalen på bånd, så hun kunne spole tilbage og høre, hvad der blev sagt. Hun havde før ansættelsen hos B haft psykiske problemer bl.a. på grund af en kærestes selvmord.

Hun henvendte sig umiddelbart efter sin sygemelding til fagforeningen og var hos forbundets advokat, men uden hendes vidende blev sagen stoppet. Først i november 2009 fandt hun ud af, at forbundet og advokaten havde stoppet sagen, hvilket er baggrunden for, at der gik så lang tid, før hun indgav klageskrift til Tvistighedsnævnet. Da hun var blevet rask nok, færdiggjorde hun sin uddannelse og blev udlært som frisør i april 2009. Hun havde ikke meget sygefravær i den nye klinik, da hun brugte handsker og en særlig skånsom hårfarve, ligesom det hjalp, at der var etableret udsugning. Hun har dog på grund af sin allergi aldrig arbejdet som frisør, og hun var sygemeldt fra august 2009. Hun har i dag fået bevilget revalidering til omskoling til en administrativ funktion.

B har forklaret bl.a., at han startede som selvstændig i 1996. Under A’s elevansættelse var der endvidere ansat to udlærte frisører i salonen, N6 og N1. A var den dygtigste elev, han nogen sinde har haft, og deres forhold var i begyndelsen meget harmonisk. Efter ansættelsen af N1 begyndte der imidlertid at opstå intriger, som A var ophavsmand til. De afholdt nogle personalemøder i den anledning. Han har ikke behandlet A anderledes end andre ansatte. Der var ikke generelt seksuelle undertoner i deres samtaler i salonen, og han har aldrig hørt fra de ansatte, at tonen i salonen skulle være uacceptabel, heller ikke fra A. A var mere optaget af at tale om seksuelle emner, end han var, således som det fremgår af telefonsamtalen den 2. januar 2008. Han var ikke klar over, at samtalen blev optaget. Hun fortalte engang, at hun skulle i byen og finde en mand, og til dette svarede han i sjov, om ikke det var nemmere at købe en dildo. Det var ment som en dumsmart og vittig bemærkning. Han har ikke i øvrigt kommenteret A’s udseende eller tøj eller pålagt hende at skrive forkerte tal til status. Han har heller ikke stirret på hendes bryster, gjort hende til grin foran kunder eller revet værktøj ud af hænderne på hende. Da de alle fire fra salonen skulle på messe i Frankfurt, var der bestilt to værelser for at minimere omkostningerne. Han delte dobbeltværelse med A, men de sov i hver sin seng. Han erindrer ikke, om sengene var skilt ad eller stod sammen. På vej hjem med tog fra Frankfurt lå de alle fire i én liggekupe.

Den 7. eller 8. oktober 2007 havde han to gange pænt bedt A om at lade være med at blæse over på hans kundes hår. Tredje gang han bad hende lade være, lød han nok mere irriteret. Hun smed sin føntørrer i holderen og sagde, at hun hellere måtte vente med sin kunde, »til chefen var færdig«. Da hans kunde var færdig, undskyldte kunden over for A’s kunde, hvilket han syntes var upassende. Han talte efterfølgende om episoden med A ude i baglokalet, men hun gik rasende ud i salonen, hvor der sad kunder. Han tog hende derfor i armen og fulgte hende ud til toilettet, hvor de kunne tale i fred. Med hensyn til det fysiske arbejdsmiljø skulle A ligesom de andre i salonen altid bruge handsker i forbindelse med farvning.

Procedure

Klager har til støtte for sine påstande anført, at det efter hendes forklaring må lægges til grund, at hun under sin uddannelse hos indklagede var udsat for seksuel chikane, som berettiger hende til en godtgørelse efter ligebehandlingsloven. Det gælder navnlig det forhold, at hun skulle sove sammen med B under messen i Frankfurt. Det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i salonen gjorde hende syg, og hun har derfor krav på godtgørelse for svie og smerte som påstået.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det ikke kan anses for bevist, at B har udøvet seksuel chikane over for klager. Der må ved vurderingen heraf bl.a. lægges vægt på indholdet af den optagede samtale den 2. januar 2008. Vedrørende kravet om godtgørelse for svie og smerte er det ikke bevist, at der er årsagssammenhæng mellem forholdene i salonen og elevens sygdom. Hertil kommer, at der er udvist retsfortabende passivitet, idet der gik næsten to et halvt år fra mæglingsmødet i april 2008, til kravet blev rejst over for indklagede ved sagens indbringelse for Tvistighedsnævnet i august 2010.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Vedrørende krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven

Klagers krav støttes i første række på, at klager og B sov i samme værelse og i samme dobbeltseng under en tjenesterejse til en messe i Frankfurt. Uanset det usædvanlige og uhensigtsmæssige i en sådan fremgangsmåde må det efter begge parters forklaringer lægges til grund, at B ikke gjorde tilnærmelser til A eller på anden måde forulempede hende seksuelt på denne rejse.

Det findes heller ikke i øvrigt bevist, at B har udøvet chikane eller seksuel chikane over for hende under uddannelsesforholdets beståen. Der er ved nævnets vurdering af, om B’s adfærd og ytringer, herunder hans omtale af en dildo i en samtale med A i 2007, var udtryk for seksuel chikane, foretaget en samlet vurdering af de fremsatte udtalelser og parternes forklaringer om samarbejdsforholdet i øvrigt og også tillagt en vis bevismæssig betydning, at kravet om godtgørelse efter ligebehandlingsloven først blev rejst over for indklagede ved sagens indbringelse for Tvistighedsnævnet i august 2010.

Herefter frifindes indklagede for det rejste krav.

Vedrørende krav om godtgørelse for svie og smerte

Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 1, at den, der er erstatningsansvarlig for personskade, skal betale bl.a. godtgørelse for svie og smerte.

Det lægges efter det oplyste til grund, at A efter ansættelsen som elev hos indklagede fik anerkendt håndeksem og luftvejsallergi som en arbejdsskade, og at hun har haft en behandlingskrævende depression. Det lægges endvidere til grund, at hun pr. 23. august 2010 havde været sygemeldt i 572 dage, således som opgjort af hende.

Der findes imidlertid ikke at være ført bevis for, at der er årsagssammenhæng mellem hendes sygedage fra 2007 til 23. august 2010 og forhold, som indklagede er erstatningsansvarlig for.

Herefter frifindes indklagede for påstanden om godtgørelse for svie og smerte.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.